DANSK VEJTIDSSKRIFT Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr Nr AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT. 1939. Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr. 6245. Nr. 1. 16. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af"

Transkript

1 f REDAkTfO: Amtmand P. Chr. u. Stemann. Professor ved den pålytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (ansv.). FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af Charlottenlund Skov. Belægningen udi en med Kvarsit Stahias. DANSK VEJTIDSSKRIFT AIS Jens Villadsens Fabriker. Korebane gennem KØBENHAVN K. Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. 16. AARGANG Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr Nr. 1. Februar Redaktion: Ostervoidgade 6 C, Opg. G., Kjøbenhavn K. Palæ

2 Ii, Tilbud - Overslag - Forevisning - Service Dansk Vejznatcrialef brik, Frederikssund, Dansk Vejrnaterialefabrik, Herlev, Telf. Yrsa 101 Fyns Vejmatezialefabrik, Odense, Telf. 683 Telf. Kbhvn. C A/s Phønix, Vejen, Telf. 1 & 222 leveret fra Phønix Olieasfalt Mexas, Special Mexas, Phønix Vejtjære c ?crn Bitugranit & Phønix Staalslagger cci ?&

3 DANSK\7EJT1DSSKR1FT JProfesslr ( ( cl den pat q tekcc is In I. æreans Ialt.1. R CIc risten sen (ansv.) I? 1DAk11O \ : Ainlrnccncl P. Chr. v. Slencaccn. I Koictoc rlcc f i Ministeriet for offentlige.irbejder S. Garde. etrccar 1eda1tiozc: Østervoidgade C, Opg. G., KjØbenhavn IC Palæ fl Ekspedition: l{]oslerstræde 23, København K. C Nr. 1. (lnei{,\1d1ltikf(4h (k 5i\L5I l orinand for Søensku 1øqføreiiinqeit, der den Januar fejrede sit 25 Aars Jubilæum ved et festligt Møde i Stockholm. Foreningens Protektor Kong Gustaf beærede Festen med sin Nærværelse, I Forhindelse med Jubilæumsfesten holdt Renhøliningsehefen A. Bjørkman Foredrag om Snerydning, og (ler blev foretaget en Udflugt med Demonstration af Snervdning i Stockholm og Stockholms Len.

4 ninger om tilsvarende Forhold i Udlandet til Sammenligning med de vogtede Niveauoverkorsler, har jeg lejlighedsvis indhentet Oplys else af de ret hyppige Paakorsler af Lukningsindretningerne ved he der maatte kunne træffes til Forøgelse af Sikkerheden og til Undgaa i Forbindelse med em Undersøgelse at, hvilke Foranstaltninger Ved Direktør C. 1. Jensen. SKÆRINGER MELLEM JERNBANER OG VEJE NOGLE OPLYSNiNGER OM BEVOGTEDE NIVEAU ken ikke truffet andre Foranstaltninger end Maling. Forøvrigt be Led i den Form, hvori de anvendes herhjemme, altsaa drejelige er nede, omtrent danner en sammenhængende Flade, hvidmalet Maling var nær forestaaende. Endvidere var der ved Overkorsler I Frankrig havde jeg kun Lejlighed til at bese et mindre Antal Bomme, delvis pan Paris Lyon- -Mécliterranée s Strækninger, del mene, i en Bredde af i!2 2 m, var anbragt en Række store Katte med en ii to rode Tværstriber, medens de, naar Bommnen var oppe. gled bag hinanden som Følge af, at de var svagt skraat stillet. Ved kede Bom. Belysning af Bomumene forefandtes ikke, undtagen hvor Sydfrankrig, Schweiz, Tyskland og Sverrig. bragt [ii Udførelse paa begge Bomme ret nær Midten af den luk /4 1 m lange Bælter, afvekslende rode og hvide. Midt paa Bom is paa mindre Privathaner. Boinmnelle var i de fleste Tilfælde forsynet med et neclhængende lige Veje. 1)erimod anvendes enkelte Steder i Sydfrankrig Skyde led, d. v. s. Barrierer af Profiljern med Hjul løbende paa Skinner jeg kun har haft Lejlighed til at undersøge Lukningsindretninger i Fælles for de 4 nævnte Lande gælder, at Bomnmene med enkelte her i Landet anvendte, og jeg skal herefter fremsætte følgeide, idet Undtagelser nær holdtes særdeles godt malede, saaledes at Farverne tjenes saadanne Bomme (Led) saa godt sôm udelukkende af de fremstod klart. Hvor dette ikke var Tilfældet, blev det oplyst, at paa Hængsler ved Vejsiden, anvendes praktisk talt ikke ved offent parallclle mccl Banen. øjne i en. m Afstand. Desuden var den midterste Del af Hængeværket ændret saaledes, at nogle af.jerntraadene var erstattet med Lameller af flade Profiler, formentlig Letmetal, der, naar Bommen uden offentlig Karakter og uden Betydning for Automobiltrafik l)aagældende Lodsejere. Gitter (Hængeva rk), og saavel i Frankrig som i Tyskland var det Bommene var malet som almindeligvis her i Landet. d. v. s. mcci Bestræbelser fremme for at fremhæve Hængeværkerne. brede Veje mod Dobbeltbomme var de nævnte Foranstaltninger DANSK VEJTIDSSKHIV I

5 paa Bommen - 2 Stribe - fra, at det ikke var gjort noget for at fremhæve Hængeværket. I 50 m stod med Spidsen opad. Antal Katteojne: 15. Randen var 7 cm bred eventuelt I Schweiz var Forholdene omtrent som i Frankrig, naar bortses Gitter). paa et for Synligheden gunstigere Sted D.NSk \EJTIDSShHIF l 3 tændtes, hvad enten den ene eller den anden Konstruktion anvend Konstruktion) hele Feltet indenfor Randen bestod af rødt Signalglas, der helystes af 2 bagved anbragte elektriske Lamper. Lamperne ogsaa under Størstedelen af deres Bevægelse. Àpril 1926 (Trekant med rod Rand: indenfor Randen Billede af et overensstemmende med den internationale Overenskomst af 24. der tilfældigt var en Vejlanterne i Nærheden. Forsignal forelandtes var saaledes tændt ikke alene, medens Bommene var lukket, men tes, ved særlige Kontakter, der sattes i Virksomhed ecl Bommenes Bevægelse allerede ved en Drejning af ca 10 fra den lodrette Stil ling, og de slukkedes paa samme Sted under Loftningen. Lyset cm, hvidmalede foroven i 85 cm Højde mccl 1 4 Tværstriber. Stedet for en Række Katteojne langs Bommen var disse fastgjort i Randen af en ligesidet Trekant med SideLinie 70 cm, anbragt midt bragt Afstandspæle, Stk. 1,6 m høje Pæle af Tykkelse Som Forsignal anvendtes ogsaa her det internationale Trekantsignal, og mellem dette og Banen var paa Vejens højre Side an statte Bomme med automatiske Lys- eller Lyd- og Lyssignaler. Pælene var anbragt saalecles, at den første at Køretøjer holdt nærmere foran lukkede I3omme eller Lyssignaler fra Overkorslen, den næste anvendt enten en rød Lanterne i Trekantens Midte, eller (nyere og sortmalel. Ved mere befærdede Veje var i Stedet for Katteojne være sig ved m ode Lamper eller indirekte ved Reflektorer. I Stedet i Funktion end 10 m. Overholdelse al (lenne Bestemmelse er af Hensyn til det kørende Personale af støj Betydning, idet dette da el klar over, om Vej fa rdslen vil standse, og det vil endog i nogle saa Vejfærdslen til i Tide at formindske Farten, hvorved Sikker Tilfælde være i Stand til at afbøde en Ulykke. Herved tvinges og heden øges. international Karakter. lende. Antallet af paakorte Bomme var ringe til Trods for, at Vejfærd slen i et saa udpræget Turistland, som Schweiz er, er af meget de foran beskrevne, saavel som fra vore hjemlige Forhold. Det var I)et er værd at lægge Mærke til, at det var politimæssig forbudt, I 7 yskland var Ordningen af Sporgsmaalet stærkt afvigende fra Fra Banernes Side fandt man Forholdene ganske tilfredsstil Principielt undlod man rod Belysning paa selve Bommnen, det - Myndighedernes Samtykke forudsat - Striber 100 in fra denne, o. s. v. - I tilladt at er

6 Tredjedele var hvide. Den midterste Trediedel var atter dielt i 3 cippet ikke væsentligt forskelligt fra de tidligere beskrevne eller fra hvidt og sort var ganske forladt, og Dagbilledet var saaledes i Prin havde saaledes 2 røde Bælter, medens de iøvrigt var hvide. Den tid Dele, hvoraf den midterste var hvid, de to andre røde. Bominene Bommene var malet røde og hvide, dog saaledes at (le 2 yderste Bommen for Veje af ringere Betydning. stræbte efterhaanclen at forbedre den mindre gode Belysning af varierende Principper, alt efter Vejens Vigtighed, idet man dog til sørgede man for Belysning af Bommen ved direkte Bestraaliiig efter ligere anvendte, skrueliniede Inddeling med rødt, hvidt og sort eller eller omtrent oppe, lukket med et Dæksel, der automatisk glider Aahningen opad. lyse Bommen. Sne eller Smuds i at lægge sig paa Projektøren, naar den vender eller Petroleum, mcii dette sker kun undtagelsesvis; almindelig be En af disse Former gaar ud paa, at der i Vejlanternen anbringes bort, naar Bevægelsen indledes. Dækslet tjener til at forhindre den lodrette Stilling, og slukkes under Tilbagegangen paa samme [øren sidder i en efter Forholdene afpasset Afstand fra Bommen, saakaldte Ellmann-Belysning, der bestaar af Projektorer, anbragt i Højde eller noget højere anbringes særlige Lamper, som tændes og idet de er placeret saaledes, at de paa bedst mulig Maade kan l)e Punkt. En anden Form er, at der paa Lampestanderen i ca. halv sættes i Bevægelse, eller rettere, naar Bevægelsen andrager 150 fia en 100 Watts Lampe. Denne sidste tændes først, naar Bommen to Lamper, nemlig foruden den foreskrevne 40 Vatts Lampe tillige har hurtig meldt sig Kravet om stærkere Belysning, og der er da ved de mindre vigtige offentlige Overkorsler. Ved større Færdsel 1)enne Form er dog kun anvendt ved de mere primitive Forhold, saadan Maade, at Bommene under Sænkningen og i nedlukket Til nyttes Elektricitet, og Lamperne har en Størrelse paa 40 \Vatt. Side af Banen, der belyser en Plet af Vejen foran Sporet paa en kørsler, og dette sker i Almindelighed ved en Gadelanterne paa hver stand kommer ind i Lyskeglen. Som Lyskilde kan anvendes Gas slukkes paa lignende Maade, men hvis Anbringelse ci gunstigere. hviler de tyske Baner en lovmæssig Forpligtelse til at belyse Over fulgt forskellige Principper, d. v. s. at man tildels befinder sig paa Endvidere gives der en endnu mere effektiv Form, nemlig den fast Forbindelse med Boinmen, altsaa drejende sig med den. Projek indtil Ca. i m. Projektørens Lysaabning er, naar Bommen er oppe Den store Forskel indtræder derimod ved Natbilledet. 1)er paa Fn rsogs s lad jet. Flertallet af Bomme her i Landet. 4 DNSK VE.JTIDSNl11I T 1939

7 )\NSI VEJTIDSSKIIIFT Ekscïnjiler pui E ii n (I n ti B I!J S ti i ti Çj lulu Cli Bom (IzzkIet oq under Lukninq) ni cii nim indt iiqi Trnndha ngevwrlc. SiØrre Effekt kun nw,s Komiiinuf ion med Buunuhiwnqe,nrk.

8 D.\NSk VETTLDSSkH1 T 19;39 For at hindre den Ulempe, (ler fremkommer ved, at Personer stiller sig op mod den lukkede Bom og derved afskærer Projektør lyset, er der fra Bommens Ende til Projektoren og udenom denne anbragt en \Vire i Bommens Højde. Denne Form for Belysning er særdeles effektiv som Natbelys ning, men man er dog kommet ind paa endnu tydeligere Former for Kendetegning af Bommene, idet man ligesom i Frankrig lægger Vægt paa en Tydeliggørelse af Hængeværket. Dette er i enkelte Til fælde sket derved, at Hængeværkets lodrette Stænger udføres som flade Profiler af Letmetal, drejet op mod Projektørlyset, saaledes at de reflekterer Lyset mod de vejfarende og med stor Tydelighed viser en Hindring tværs over Vejen. I alle de nævnte Tilfælde tændes det særlige Lys ved Kvægsolvs kontakter, anbragt i Forbindelse med Bommene (eller en af dem). saaledes at blot en mindre Drejning er i Stand til at slutte Strom men. Saa vidt muligt anbringes Særbelysningen og ofte ogsaa de pan budte Belysningsindretninger saaledes, at den Ende af Bommen, der f. Eks. ved krumme Veje først ses af de vejfarende, bliver stærkest belyst. Som Forsignaler anvendes de internationale Mærker og ved vig tigere Veje tillige Afstandsmærker med Reflektorer anbragt i Skran striber 1, 2 eller 3 i AfstaHde henholdsvis 80, 160 og 240 mn fra Overkorslen. Paa de fjernest stillede Mærker er tillige det inter nationale Kendetegn anbragt. Disse Afstandsmærker er anbragt pan begge Sider af Vejen, altsaa ialt 12 Stk. pr. Overkorsel, og Bekost ningen for dem i leret Udførelse angaves til Ca. 500 RM = en. 900 Kr. pr. 12 Stk, færdig opstillet. De Forsøgssignaler af denne Art, der er opstillet her, har, saa vidt det har kunnet oplyses, kostet Kr. p1. Sæt 5 12 Stk. Desuden var ved Overkørslen anbragt Krvdsma rker med de nederste Arme forkortet. Der er ingen Tvivl om, at Overkorsler, afmærket efter de tyske Forskr ter, afgiver en særdeles god Kendetegning ved Nat, men Bekostningen vil ogsaa være ganske betydelig, og navnlig vil Til førselsledninger for Elektricitet kunne andrage store Summer. Hvor store lader sig ikke afgøre uden en detailleret Undersøgelse i hvert enkelt Tilfælde og Forhandling med den paagældende Elektricitets leverandør, idet Værkerne hyppigt forbeholder sig selv at etablere Leclningerne. Af de faldne Udtalelser fremgik det, at man selv med disse vidt gaaende Foranstaltninger ikke undgik Paakorsler og Ulykker, men nogen Statistik over, om Foranstaltningerne havde øget Sikker heden, fandtes ikke. Dels var Foranstaltningerne gennemført lidt efter lidt, og dels var der i samme Tid sket en saa stor Udvikling i

9 skriftsmæssig krævet. I).SSl. VEJI IDSSKI-tIFl I Sverriq har jeg haft Lejlighed til at se Bomme og Led ved lig Afmærkning. Vejen. Hvor der er Adgang til Elektricitet, er Lyset anbragt pan en Arm ud fra Stolpcn for Krydsmærket og lige under dette. Hvor Nr. 28/1934) blev iværksat, ialt 325 Bevogtninger, hvoraf med Hjemincl i nævnte Lov 37 alt er afløst at Lyssignaler, Viaciukter eller liggende Opgørelser over Antallet af Ulykker. Jeg havde Indtryk Vejtrafikken. at iu)gen Rettesnor ikke turde uddrages at de fore Elektricitet ikke var for Haanden, anvendtes Olielygter pan selve Paaskrift»Varning [ör Tâg<. Hovedmomentet var at undgaa Paatale i Retssager for utilstrække ket af, at Banerne naturligvis søgte at øge Sikkerheden, men at Forholdene her i Landet, for saa vidt angaar Privatbanerrze. Bommen. Det røde Lys vises kun ved Togtid. Varberg Borås Flerljunga og Götehorg Borâs Jernbaner. Led an nyoprettet, saaledes at der kun vil kunne blive Tale om Sikrings Udsigt, og 64) i en nærmere Fremtid ventes afløst, medens 23 er eller sa rlig Post, medens 144 Bomme er fjernbetjent. led ofte under mindre god Vedligeholdelse. Bomme var malet røde vendtes kun ved private Veje; de var fortrinsvis hvidmalede, men foranstaltninger ved 251 Overkørsi er. og gule i vekslende Felter uden Hængeærk, men undertiden pan Kencletegningen om Natten s ker ude! uk kende med rodt Lys mod Midten forsynet med en rund, gulinalet Træplade, som ikke er for Ved disse forefandtes, indtil Foranstaltninger i Henhold til Lov Efter denne Redegørelse skal jeg gaa over til en Beskrivelse a/ Ved alle offentlige Overkorsler ei anl)ragl Krydsmærker mccl Forskrifterne for Statsbaner og Privatbaner er enslydende. Af disse er 209 forsynet med Bomme og 42 med Led. Efter Færd selsin tensitet: Forøvrigt fordeler de sig saaledes At Bevogtiingerne er 65 Bomme og 42 Led betjent fra Station Led 31 2 Bomme Led 6 30 Bomme l-iovedvj I.(IU(.I(%j Iiiveje I rivu Veje hefærde hefærd ( hefarde i Starki IiddeLstaerkI Svagt

10 ningsinclretningerne, naar disse er lukket for Kørebanen. ningerne Ul)etjent i Henhold til Sikkerhedsreglcmentets 14 ved For 43 llevogtninger finder jævnlig liangering Sted med tilsva For (le vejfarende er Overkorslernes Tilstedeværelse kendetegnet rende længere Lukningstid. Af l3evogtninger lukker 200 for al legitim Færdsel, medens dci ved 117 findes tilladt eller utilladt Fodgængerfærdsel udenom Luk Af Bevogtningerne er 58 Ul)etjent ved visse Morgen- og Aftentog og nogle af dem tillige ved Søndagstug. Ialt lades Lukniiigsindret 527 Togpassager ugentlig. ningerne frembyder, da har jeg for at kunne bedømme Sporgs saaledes: maalet foretaget en Optalling af Paakorslernes Antal i Tiden fra 1. materiel Skade. oplyses April 1933 til i. Sept. d. A. At søge længere tilbage vil næppe have maa regnes for en Tilfældighed, om (ler sker Ulykker eller kun Hvad selve Lukningsindretningernes Udstyr angaar, skal følgende er forsynet med runde Plader e. 1. for at forøge Synligheden, medens Resten kun kendetegnes ved selve i3ornbjalken. Hvad Ken cietegningen om Natten an gaar, stiller F )rholdet sig er Trelyslygterne under Opstilling), des det med enkelte Undtagelser Dispensationer. som er meddelt med Antallet at tilskadekomne Personer, da det ved en Paakorsel har jeg ment det rettest at regne med Antallet at Paakørsler og ikke bragt, direkte Belysning. skal nævnes forsøgsvis Opstil ling al Afstandsnuerker, de snakaldte 53 har internationale Tavle r (2 har Polititavl er) 6 Overkorsler er forsynet med andre Kendingsinærker. hvoraf 3 2 l Mærker. 195 har ingen Kendingsmarker. Ved ca. 43 af disse sidste vil ifl [ernationale Tavler snarest 1)1 ive anbragt. Af de nævnte 209 l3omine er ill forsynet med Hængeværk, og Led og 185 Bomme er malet rode og hvide. 27 Led og 24 Bomme er udelukkende hvidmalet. 36 Led og 150 l3omnmne er forsynet med Trelyslygter (ved 18 Bomme 5 Led og 61 Bomme er forsynet med Katteojne, 5 Led og 47 Bomme er forsynet med Lanterner, 4 Led og 95 Bomme er forsynet med tilfældig eller særlig an Naai ikke alle Bonimne og Led el forsynet med Trelyslygter, skyl med Henblik pan deres Afløsning med andre Foranstaltninger. Naai dl erefter Sporgsmaalet er, hvor stor Fare Lukningsin dret \Tærdj, da Vej færdslen har været under stadig Udvikling. Ligeledes saaledes paa Vejen: D.\SI VEJTII)SSKI{l1 T 1939

11 Resultaterne stiller sig herefter saaledes, idet det i Parenthes ved ccl mindre betydelige Veje. Endvidere om Paakorslerne er sket ved Dag eller ved Nat, og om de er foraarsaget af lokalkendte Folk eller Side, og om Paakoislcr i Tilfælde, hvor Bommene har været ube stol [finger. af fremmede. Endvidere oplyses, om Paakørsler har fundet Sted, Ijent under Iagttagelse al de l orskriftsmæssige Sikkerhedsforan Lukningsindretningerne har hestaaet af Led eller Bomme. De første naar (ler har været udvist Forsommelser fra Bevogtningspersonalets Jeg har anset det for forinaalstjenligt at skelne mellem, om gør sig sikkert mere 1)emærket, men de er hovedsagelig anbragt Paakorscl at I og (Oven staaencle omfatter kun Paakørsler paa Led og Bomme) vaakort henholdsvis I (i Gange. paakørt henholdsvis I 2 7 Gange. lighed anvendes ved mindre befærdede Veje. alisan de afloste for Tidsrummet fra I April 1933 til Tidspunktet lur Aflosningen. Paakorslei ialt i Perioden: 230 (18,8); heraf ved Bomme: 21(1 Iøvrigt fordeler Paakorslerne sig som følger: givne statistiske Oplysninger omfatter alle Lukningsindretninger, loedc Tal angiver Tallene pr. I Million Togj)assager. 1)e her an 1939 D..NSK VEJTJDSSKRIIT 9 (21.7 og ved Led: 20 (8,0). Det maa herved, som foran anført, 1)emærkes. at Le d i Al minde Bom nme SLcrkt MikicIstærk Svagt bcfw Id cd da i1 cd be færd C(I( l)tig 5 (8,8) 27 ç2, 9 (0,93) Nat 65 (6,9) 18 ( (0,62) I ed J 1. Nat 4 (1,6) I to,4) (1 ( 1) At Paakorslerne skyldes Lokalkeiict ) I r( IniII( d 115 (11,9) 95 (9,8) Led 12 ( 4,8) 8 (3,2) Af Bomme er (1 3 i I Af Led er Der er desuden forekommet ved forsømt Betjening Bomme 6 ved ubetjente Bomme 1 Da 11 (1,4) 2 (0,8) 2 (0,80)

12 til Følge. Pr. 1. Sept var 532 Signaler i Drift ved Privatbaner. De indtil denne Dato forekomne Togpassager var 4 Millioner (4,001). Lyssignaler, skal anføres: Ialt 237 Led 20 Til Sammenligning med Sikkerheden ved Overkørsler, sikret med Bomme 217 hvorefter det samlede Antal Paakorsler bliver: 10 DÀNSK VE.JTIDSSKRIFT 1939 eller et Led. Dog kan nogen absolut Regel ikke udlecles heraf, idet der haves Eksempler paa, at Sammenstød med Tog kun har med tidig Lokomotivføreren oversaa det udeblevne Kontrollys. ved I Paakøsel var ude af Funktion paa Grund af en af Snevejr Af disse Tal ses det, at Sammenstød ved Overkørsler riiecl Lyssignaler kun udgør ca Halvdelen af Paakorsler af Bomme bereg foraarsaget Strømafbrydelse paa Høj spændingsnettet, hvor sam gunstigere, efterhaanden som Kendskabet til Signalerne udbredes, net efter Antallet af Togpassager. Dette Forhold vil kunne blive ved politimæssig Indgriben og ved voksende Færdselskultur. Det de øvrige Vej-Kategoriers Vedkommende synes der ogsaa at være OverkørsLer eller ved Overkørsler sikret ved Lyssignaler eller Over sigt, næsten altid medfører større Ulykke end Paakørsel af en Bom Sammenstød med selve Toget, hvad enten det sker ved bevogtede kan dog i denne Forbindelse ikke lades ude af Betragtning, at et hyppigheden ved Led ligger langt under det tilsvarende Antal ved Bomme og Led ved Knusning af Vindskærme o. I. har haft Ulykker ført materiel Skade, medens paa den anden Side Paakørsler af hold for Bomme er under 1f8 og Paakørslernes Antal ved Dag ved med en bedre Sikring. Det maa nemlig erindres, at 3/4 af Leddene Bomme. Man tør dog ikke heraf slutte, at Leddene er ensbetydende er anbragt ved svagt befærdede Veje, medens det tilsvarende For væsentlig forrykke Tallene. Led 0,8 og ved Bomme 0,93 pr. Million Togpassager, og da An saadanne Veje viser da ej heller nogen større Forskel, nemlig ved tallet af Led er ret ringe, vil en enkelt Paakørsel mere eller mindre Ved 42 Paakørsler fungerede Lyssignalet ilormalt, medens det Af foranstaaende Paakørselsstatistik fremgaar det, at Paakørsels Ved Nat er intet Led for svagt befærdede Veje paakørt, og for 10,75 pi. Million Togpassager. l)er er indtil nævnte Dato forekommet ialt 43 Paakørsler eller: eller 19,4 pr. Million Togpassager.

13 deres ret fyldige Træraminer og Diagonaler er ensbetydende med Anvendelse af Dobbeltied naar man hurtigt en Grænse for Spændvidden, som ikke er forenelig med Vejtrafikkens voksende Krav Keridetegning paa Vejen at Overkørslen Nærhed. kor sl er. korsle r, en navnlig om Natten tydeligere Kendetegning. er vel næppe heller Tvivl om, at den større Masse i Leddene med ko rsle r, til Vejudvidelser. Man maa af Forholdet snarere udlede Trangen TjI man tilstræbe en Ensartethed, som efter mit Skøn af færd til en Tydeliggorelse af Bommene, mulig i Forbindelse med en gunstigere Forhold til Stede for Leddenc end for Bommene, og der 1939 DANSk \ EJTIDSSKRIFT 11 hver at disse skal jeg anføre, at det samlede Antal Paakorsler ved neden forbundne med et lille Profiljern. I enkelte Tilfælde bestaar Hængeværket kun af ganske faa Traade, som forneden bærer en Trælægte. Tydeliggorelsen af Bomme og Led deler sig i 2 Opgaver, nemlig selsmæssige Hensyn i høj Grad er ønskelig, bør Valget falde ud til Fordel for Bomme. Tog, og der er sjældent lagt Vægt paa Maling paa fremtrædende geværkerne for det meste kun bestaar at tynde Jerntraade, for hindre Børn og Dyr i at løbe ind paa Banen foran et kommende Maade, hvad næppe heller har nogen væsentlig Betydning, da Hæn Jeg mener dog ikke herved at ville fremhæve Led paa Bommenes Bekostning, da de lider af følelige Mangler. Saaledes er deres Betjening vanskeligere, Lukningen og Oplukningen tager til Paakørsler angaar. Ulempe for de vejfarende længere Tid end Bommene, og selv ved derefter Bomme med Hængeværk, medens Bomme med runde Pla der og Led staar omtrent ens, hvad det forholdsmæssige Antal at 42 Overkørsler med Led er sket 20 Paakørsler ved 9 Over en for Dag og en for Nat, og til Bedømmelse af Betydningen af» 7»»» kun bestaaende af Bornbjælke er» 23»»»» runde Plader er sket 11» 111»» Bomme med Hængeværk er sket 111 Hængeværkerne paa Bommene er i Hovedsagen anbragt for at Det ses heraf, at Bommene i deres simpleste Form staar ringest, Talmæssigt kan forøvrigt Forholdet belyses derigennem, at sket 86 Paakørsler ved 44 Over Paakorsler ved 42 Over kø rsler, Paakorsler ved 8 Over

14 12 DANSK VEJTIDSSKttIF T Dag har været 138 og ved Nat 94. Imidlertid maa man ved disse Tal tage Fairdselsintensiteten saavel paa Bane som paa Vej I Be Iragtning. Efter Optæuing af Antallet af Togpassager Aaret rundt ved bestemte Overkersler paa en Række Baner viser det sig, at pct. deraf falder om Dagen og henholdsvis pct. om Natten, altaaa ca. dobbelt saa mange om Dagen som om Natten. I Henhold til en Opgørelse i Dansk Vejildsskrift Nr. 3, 1930, kan efter en Række Tællinger Intensiteten af Natfærdslen paa Veje paa Landet anslaas til % af Dagfærdslens. Tages Hensyn til disse For hold, maa Natpaakørslernes Antal multipliceres med 8, for at man kan Ian et Grundlag for Sanunenligning af Usikkerheds inomentet ved Dag og ved Nat. Tallet maa altsaa forstaas saa ledes, at snafremt der i Nattiden var lige saa stor Færdsel pan Vejen og Banen som om Dagen, vilde der til Sammenligning med de stedfundne 138 Dagpaakørsler svare 752 Natpaakersler, et For hold, som forekommer mig umiskendeligt at tyde pan, at Trangen til en Forbedring af Forholdene er størst ved Natkendetegningen. For Bomudstyrelse om Dagen er der i de foran omtalte Lande - naar bortses fra enkelte Forswgsindretnlnger - ikke store Prin cipielle Forskelle. l)et er vel muligt, at man ved Anvendelse ar mere eller mindre massive Skydeled udstyret pan iøjnefaldende Maader kunde opnaa en betydelig Effekt, men jeg mener dog. at saadanne maa lades ude af Betragtning her i Landet af Hensyn til den vanskeligere Betjening, Uanvendelighed ved Fjernbetjening. Krav til velegnede Terrænforhold umiddelbart ved Overkcmrslen og fremfor alt til deres Upaalidelighed under Sne- og Isforhold. BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE TiLSKUD AF VEJFONDENE OG DE NORMALE MOTORAFGIFTER Af Amtsvejinspektør I. Houmand Madsen. Som bekendt udføres de fleste nye Vejanlæg og større Udvidelser ni bestaaende Veje m. v. her i Landet med Tilskud af de saakaldte Vejfonde, som udgør en I Lov Nr. 135 af 28. April 1931, som ændret ved Lov af 23. Marts 1932 bestemt Del at de samlede Motorafgifter. Saadanne Arbejder finaneleres i Reglen pan den Maade, at der fans 50 Procent Tilskud at Vejfondene, medens de andre 50 Procent maa tilskydes af de lokale kommunale Vej myndigheder enten af disses normale Motortilskud eller at Skatteyderne ved Udskrivning af Skat.

15 a m. a±2v gifter efter Forholdet mellem Amtets regnskabsmæssige Udgifter i forstaaelser gældende i vide Kredse. Jeg vil nu i det folgeucie forsøge at yde et Bidrag til Klarlæggelse af Vejfondstilskiidenes Indflydelse paa Tildelingen af den normale 193 DANSK VEJT1DSSKRIFT 13 Som bekendt faar en Amtskommune Del i de normale Motoraf sammenlagt med de første 50 Procent giver ialt 110 Procent, hvilket altsaa skulde betyde, at Vejfondsarbejder, der financieres paa nævnte Maadc, skulde kunne dækkes helt af Vejfonden og Merind komsten af normal Motorafgift. Regnestykket er imidlertid ikke udføres af et Amt: Først faas 50 Procent dækket af Vejfonden. regnskabsmæssige Udgifter, og da Amtet faar 60 Procent dækket enten der var uddelt Vejfondstilskud eller ikke, faas: idet det er min Opfattelse, at der i dette Forhold gør sig store Mis Motorafgift, særlig for Amts- og Sognekoinmunernes Vedkommende, af alle sine Vejudgifter af den normale Motorafgift, faas altsaa 60 Dernæst maa hele Udgiftsbeløbet (ogsaa Tilskudet) medregnes i de Procent dækket af hele Vejfondsarbejdet paa denne Maade og dette Sættes a = Amternes regnskabsmæssige Udgifter i en 6-aarig Pe riode excl. Udgifter til Vejfondsarbejder. de sidste 6 Aar og Amternes samlede regnskabsmæssige Udgifter i de sidste 6 Aar. Det samme gælder Sognekommunerne, kun at Pe rigtigt, hvilket følgende Beregninger vil vise: rioden er 3 Aar i Stedet for 6 Aar. Da Loven tillader, at Tilskud af Dersom der ikke havde været uddelt Vej fondstilskud og Amternes egne Bidrag til Vejfondsarbejderne ikke var blevet anvendt til andre Vejformaal, havde Amtet x faaet: at Vej fonstilskudene til de enkelte Koimnuner spiller en Rolle, naar Vejfonden medregnes i de regnskabsmæssige Udgifter, er det klart, faar Amtet a i normal Motorafgift: stykket opstillet saaledes, naar Talen er om et Vejfondsarbejde, som de normale Motortilskud skal beregnes. Jeg har ofte hørt Regne Dersom Amtet x skulde have lige meget i normal Motorafgift, ni = den normale Motorafgift, der skal fordeles efter før v = Amnternes Vejfondstilskud i fornævnte Periode. = Amtets æ regnskabsmæssige Udgifter i en 6-aarig Pe nævnte 6-aarig Periode. riode excl. Udgifter til Vejfondsarbejder. Amtet x9 Vej fondstilskud i fornævnte Periode. (lz + 2 l.r

16 lunde efter Ainternes rcgnskabsmæssige Udgifter, betyder (let, at Dækningsprocen ten for Vej fondsarbej derne som Regel er under 50. a2i a ø l)el af det samlede Vejfondshiclrag, der svarer til vedkommende al Kørehan ebelægningerne og Vej fon dsrnidlerne ucldel es nogen faar Amtet 5() Procent Tilskud af Vej fonden og ikke mere. Naar hertil kommer, at Amterne i Reglen forlods maa betale en vis Del 1)ette vil altsaa sige, at hvis et Amt i Vejfondstilskud faar en Amts samlede regnskahsmæssige Udgifter i Forhold til alle Amternes samlede regnskabsmæssige Udgifter, alt for en 6-aarig Periode, ifl = iii eller i = a±2v Ox z. 2,2 Millioner. i = 8,0 - faas y 27,8 Procent eller in = 19,2 (i =171,4 (Jr 8,9 Millioner Tages nu 1lgende Eksempel = (i. (12 ni ø 2i ) (Ja sættes v. 1 fans Dr (I (12 m ø 2 v) 12 iii iiia1-2v (i b I lig af følgende Ligning, idet Forøgelsen af den normale Motoraf Tilfælde. de andre Amters Bekostning, men (lette sker vist ikke i ret mange Det kan let beregnes, hvor stor en Part Amtet,u skal have af fondsarbej der. Vejfondsmidlerne for at Forøgelsen i normal Motorafgift kan be (lig Stigning i den normale Motorafgift Som Følge af u(lførte Vej Foranstaaende Beregninger passer godt med de Erfa ringer, der faar Amtet naturligvis ogsaa noget mere i normal Motorafgift paa ket 100 Procent eller mere ved Vejfonclsarhejder er derfor helt gal. er gjort i Maribo Amt, idet vi ikke har kunnet mærke na vnevær er virksomt i en 6 aarig Periode. bliver Dækningsprocenten endnu mindre. Al Tale om at faa dæk virke, at der bliver dækket 100 Procent af Vejfondsarbejdet, nem gift skal stige med D hvert Aar i 6 Aar, fordi Vejfondsarbejdet Faar Amtet en mindre Del i Vejfondsmidlerne end foran nævnt. Faar et Amt en større Andel i Vejfondsmidlerne end foran nævnt. 14 DANSK VEJTl1)SSKflhL T 19.19

17 - ni -, iii 1939 J)SSk VEJTLDSSKRIIT 15 Da Eksemplet er taget fra Maribo Amt, vil det altsaa sige, at dette Amt skal udføre et Vejfondsarbejde til 4,4 Millioner Kroner, hvoraf 2,2 Millioner skal dækkes af Vejfonden og det selv skal yde 2,2 Millioner, for at hele Arbejdet kan dækkes af Vejfonden og Mer indkomst af normal Motorafgift, altsaa at 1)ækningsprocenten kan l)live 100. Hvad der her er sagt om Amtskommunerne gælder ogsaa for Sognekommunerne, kun er Forholdet her saadant, at de fleste Sognekommuner aldrig faar noget Vejfondstilskud, hvorfor den store Part af disse taber i normal Motorafgift, hver Gang en Vej fondsuddeling til Sognekommunerne finder Sted. l)ette passer meget godt med Sognekoinmunernes Klager over, at de normale Motorafgifter daler Aar for Aar. For at imødegaa (lette Forhold, har alle de Sognekommuner, som ingen Vejfondstilskud faar, ikke andet at gøre end at forøge deres Vejbudgetter ved Udskrivning af Skat, hver (iang en Vejfondsud deling finder Sted, og hvor meget Kommunerne skal forøge deres \Tejl)udgetter for at beholde deres normale Motorafgift freingaar af nedenstaaende Beregning, idet (ler l)enyttes samme Betegnelser som Amterne og y er lig med det Beløb en Kommune skal forøge sit Bud get. ar j ij (læ i, 2 - v o (1+21, a l)ette vil sige, at en Sognekommune skal forøge sit \Tejbudget med et Beløb, der svare til det (lobl)elte af det Beløb, som Forhol det mellem Kommunens regnskabsmæssige Udgifter og samtlige Kommuners regnskabsmæssige Udgifter udgør af Vej fondsuddelin gen til Sognekommunerne. I foranstaaende Beregninger er ikke taget Hensyn til Rentetab under Arbejdernes Udførelse, men dette forværrer Forholdet for Kommunerne, idet det gør Dækningsproccnten endnu mindre. Nykøbing F., i Januar INTERNATIONALE VEJKONGRES I HAAG 1938 GENERALRAPPORT Af Dr. F.J. IVellensteyn, Direktør for Statens \Tejlaboratoriuin. 1. Sektion: konstruktion og Vedligeholdelse. 2. Forhandlingsemne. Fremskridt siden Münchenkongressen med Hensyn til Tilbered ning og Anvendelse i Vejbygning af følgende Stoffer:

18 16 DÀNSK \ EJTII)SSIKIIIFT 1939 A. Tjære B. l3itumen (Asfalt) C. Emulsioner. 18 Lande har fremsendt Rapport angaaende dette Emne, og disse giver et godt Indtryk af det Standpunkt, paa hvilket Konstruktio nen af Vejbaner af Tjære og Asfalt i Øjeblikket befinder sig. De Problemer, der under Mhnchenkongressen stod i første Række, har nu tabt deres Aktualitet. Nye UdfØrelsesmaader er fundet, og andre er blevet fuldkommengjort, hvilket har givet nye Muligheder for Anvendelsen af bituminøse Bindemidler. Den Antagelse, at en rolig Udviklingsperiode maatte følge efter den foregaaende Periode, der var præget af intens Aktivitet, og at en Art Konsolidering maatte finde Sted, har ikke vist sig rigtig. Tværtimod viser Rapporterne, at man overalt bestræher sig for radikalt at forbedre (le Arbejds metoder, (ler anvendes ved Konstruktionen af \Tejbanerne, og paa (lette Omraade spiller (le bituminøse Bindemidler, ligesom tidligere, en fremtrædende Rolle. Det drejer sig ikke alene om at fuldkom mengøre de gamle Metoder, der har bestaaet deres Prøve, men og saa, og navnligt, om Anvendelsen af fuldkommen nye Metoder, Me Ioder der stammer fra Nordamerika, og som med nogen Modifika tion er blevet anvendt ogsaa i andre Lande. Den ahuindelige Anvendelse af bituminøse Produkter for Ud førelsen af Veje er i høj Grad tiltaget i Omfang ved den større Ud bredelse af tidligere Metoder, lige saa vel som ved de Anvendelses muligheder, (ler er skabt af nye Udførelsesmaader siden den sidste Ron gre s. Kvaliteten af l3indemidlerne har ikke ændret sig synderligt. Man lægger nu mere Vægt paa Homogeniteten end pan Forbedringer i l3indemidlernes Natur. l)ette gælder navnligt de forskellige Arter Bitumen. Men i flere Lande, f. Eks. i Ungarn, hvor man kun raa (ler over en Raaolie, (ler er lidet egnet til Fabrikation af Bitumen, har (ler været udført omfattende Undersøgelser vedrørende sidst nævnte Stoffer. Ligeledes i Holland bar (le allerede paabegndle Forsg været fortsat med stor Iver. I Alinindehghed anvendes som Asfaltbitumen Destillationsrester af Raaolie. Undertiden anvendes blæste Asfalter, medens (le natur lige Asfalter vedblivende anven(les paa (le Omraader, hvor de har fundet Indpas. Hvad angaar Cutbackbitumen har der været udført omfattende Undersøgelser og Forsøg i De forenede Stater, Argentina og Algier. I Danmark har Undersøgelser over Tjærens Beskaffenhed bevir ket, at der er givet Forskri fler angaaende AntLdlet af Mikroner, me (lens man i Frankrig har søgt at opnaa en Forbedring ved Tilsæt ning af Filter, uden dog at negligere Antallet af Mikroner.

19 193i1 D... \ K V E.1 i I Ii S S K B I I i 17 Hvad Einulsionerne angaar, er man overalt naaet til Enighed an gaaende SpØ rgsmaalet om Prøvemetod erne, idet kun SpØrgsinaalet vedrorencle (len saakaldte >la1)ility testr endnu ikke er Inst. Der er ikke lreiiikoniinet noget nyt Synspunkt med Hensyn til lilantli ngs [orhol(ie 1 tor llelægni nger af A s hill og Tjære. PrØverne todenie tor Sand og Skærver er i væsentlig (had blevet fuldkoni iuengjort. Frank rig, Sverige og Holland u(lfprer Forsdg, (ler gnar tid N» al Ii mie Metoder til lleslem incl se at Adhesionen, et Spørgs inaal, tier end iiii ikke har fundet si ii Lpsn ing. Hvad angaar den Hulied, en Belægning maa have, maa (let spe ciel t omtales, at der i England har lhfl(iet ei stoi Udvikling Sted i Anvendelsen al Sigterester. (ler i Forvejen er tilsat Aslalt. Man gur otte Brug at disse M eto(ier, naa r det (1 rej er sig om al a nl)ri nge en llelægn ing al ringe Tyk k else i»»i ga nile Vejban et. SkØnt Beha mlii ugen at (le Overfi adet, (ler er bestemt for stærk l ral i k, otte erstattes med Udlægning a I tynde Overfladelag, er en saatlan Behandling ikke desto mindre meget vigtigt ve(l UtlfØrelseii al Veje. l)er er Grund til at nævne (le Forbed ringer, som paa (lette Om made har fundet Sted i forskel lige La mie, bla tidt andet i Fran krig, Hollandsk Indien og i Australien. Maskinelle Ud forelsesnlaa(ler er taget i A nventielse i (le Heste Lande, naar (let drejer sig om vigtige Vej strækninger, og naar ina ii skal ud føre Vejl)aner til smi lav Pris smii inul igi. l)og anvendes der ogsaa nuisk incl le F reingangsinaade r, naa 1 (let (I lej t i sig o ill lielæg ninger at høj Kvalitet, navnligt i Tysk land ved t d lorelsen at Higs aulol)aiierne, og i.\ mcii ka. l)et drel et sig her i første B æl ke om Freingangsmaader, der har bestaae[ (Jeres PrØve ved Udførelsen al Betonvej e, (let vil sige om. nveml el sen af Ud lægn i ugsinas k mci og ainpeiiia ski ner, der er specielt egn e le for Ud førel sen al bi [ti minpse Bel ægni uger. Na ar det d i e,j er sig o in billige Veje, kom mer en nv Faktor i Be lagt ii ing, nem lig den Opgave, der bestaar i en b ti rtig [d førelse al Veje ved Hjælp at tie Mal eria ler, (ler findes paa Stedet, ell er (le kendte og prøele Meh)der. Paa denne Maade kan tleii >Vejhunger. Som el vor Ti(IS Kendetegn, lettere tilfredsstilles end ved tie gamle Metoder, der ganske vist er paa lide] ige, men hvis r rivende] se altid kræver lang rfi(1 l)en Anskuelse, at Varigheden at Veje al Asfalt eller Tjære i væ sentlig Grad afhænger at Vejens Underbygning, har i tie fleste Lande tørt til, at man skænk er SpØrgsiiiaalet om Fu ndamentet stor Interesse. I 1)e forenede Stater i Nordamerika har de»bundne «Fundamen ler naaet en betydelig Udvikling, og i dette Land har navnlig An veiidelscn al Ler givet Anledning til en helt nv Kons[ruktionsme

20 store Brosten. mer: falt eller Tjære, men den Rolle, som Automobilerne i stadig højere kussion: Fremskridt, der er gjort vedrørende Udførelsen af Vejbaner af As 1. Sidell sidste Kongres er der Grund til at omtale (le vigtige Nogle Rapporter behandler specielle Problemer, og en af dem D.\NSR VEJTIDSSK1IIFT 1939 (ler kommer i Betragtning pan dette Omraade. komne Rapporter og forelægges Kongressens Medlemmer til Dis ternes Bæreevne. tode. Japan angiver paalidelige Metoder til Maaling af Fundamen Grad spiller i Trafikken, nødvendiggør en yderligere dybtgaaende af Asfalt eller Tjære Løsningen af følgeilde Problemer: nemlig den belgiske, behandler SpØrgsmaalet om Ødelæggelsen af Undersøgelse af alle de, saavel teoretiske som praktiske Faktorer, maa følgende bemærkes: Sverige og Belgien omtaler Metoder til Fyldning af Fugerne mellem en Slags Ukrudt, der er meget skadelig for hituminøse Belægninger. b. Udbedring af ældre Belægnillger af Asfalt eller Tjære, blandi FØlgende Konklusioner kan som Resumé uddrages af de frem 2. Fra et teoretisk Synspunkt maa fremhæves følgende Proble c. Forbedring og Standardisering af Forsøgsmetoderne for bitu 3. Ud fra et praktisk Synspunkt kræver Udførelsen af Vejbaner b. Forholdet mellem Mæiigden af Bindemidle[ og den mineralske b. BØlgedannelser: Betydningsfulde Forbedringer er opnaaet. De a. Undersøgelsen af Beskaffenheden og de fysiske Egenskaber af d. Udvikling af de maskinelle Arbejdsmetoder, ikke aleie med a. Udførelsen af Fundamenter til lav Fremstillingspris, særlig ved 4. Hvad angaar Kvaliteten af Belægninger af Asfalt eller Tjære c. Lysets Absorbering og Refleks: Dette Problem er, ligesom tid a. Glathed: Dette Problem maa i Praksis siges at være løst. de bituminøse Bindemidler. ligere, det svage Punkt ved Vejbaner af Asfalt eller Tjære. Anvendelse af de pan Stedet disponible Materialer. Bestanddel, specielt med Hensyn til Mulighederne for Forhin dring af Vandgennemtrængning. Fremstillingspris. med Henblik pan en forøget UdfØrelseshastighed og en lavere minøse Bindemidler og Tilslagsstofferne. Henblik pan Forbedring af Vejbanernes Kvalitet, men navnlig meget formaalstj enlige. andet ved Paalægning af tynde Lag. maskinelle UdfØrelsesmaader kan pan dette Omraade være

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Eco-Drive Chronograph

Eco-Drive Chronograph Eco-Drive Chronograph Urets karakteristik Kaliber E860 Dette ur er forsynet med solceller, der leverer den nødvendige energi til at drive urværk og alarmlyde ved at omdanne lysenergien til elektrisk energi.

Læs mere

lys I ElEGANT DESIGN

lys I ElEGANT DESIGN l ED YS I LEGANT ESIGN Micro-line 6 mm Størrelser: 1m og 2m længder, større kan skaffes. Fastgørelse: med beslag eller dobbeltklæbende tape. Overflade: Fås i rå eller anodizid overflade. Micro-line 6 mm

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

i)ansk VEJTIDSSKRt FT

i)ansk VEJTIDSSKRt FT 1931. Nr. 4. Redaktion: Frederiksholnis Kaiial 1S, Ijo benliavii K Ekspedition: St. Kongeiisgada 132 1, Kjøbenhavn K. I - I KØBENHAVN K. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s 8. AARGANG Iletonvej uiltttrt

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

DANSK VJTIDSSKRIFT. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V.

DANSK VJTIDSSKRIFT. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V. DANSK VJTIDSSKRIFT Professor ved den joigtekniske Læreanstalt A. II. Christensen (ansv.). I?EDAKTIO: Amtmand P. Chr. v. Stemann. Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. April fledaktinn:

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 196-2012 HH og NN mod Ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken og Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken afsagt sålydende Kendelse Ved klage

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. 19. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanslall A. 11. Christensen (ansv.) REDAKTION: 4rntmand P. Chr. v. Stemann. i Kontorchef

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Lys. Blinklygter. Flash lygter. Type Varebeskrivelse Bestnr. Beskrivelse. Blinklygte, Gema GE10ML

Lys. Blinklygter. Flash lygter. Type Varebeskrivelse Bestnr. Beskrivelse. Blinklygte, Gema GE10ML Lys Type Varebeskrivelse Bestnr. Beskrivelse Blinklygter Blinklygte, Gema Slagfast fotocellestyret blinklygte med gul linse. Brændetid: 1 stk. batteri B6VF, ca. 500 timer. GE10ML Blinklygte, Gema, gul

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Napos bedste sikkerhedssymboler. Lektion 1 fare og forbudsskilte. (7 9 år)

Napos bedste sikkerhedssymboler. Lektion 1 fare og forbudsskilte. (7 9 år) Napos bedste sikkerhedssymboler og skilte Lektion 1 fare og forbudsskilte (7 9 år) Det er aldrig for tidligt at introducere børn for de grundlæggende sikkerhedsprincipper, som de voksne kender fra reglerne

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

A-MIP 200 Installations- og funktionshåndbog

A-MIP 200 Installations- og funktionshåndbog 00 A-MIP 00 Installations- og funktionshåndbog Resumé Installation Vigtigt 3 Præsentation af Aivia 3 Identifikationsmærkat 3 Første åbning 3 Montering af Aivia 4 Tilslutte strømforsyningen til Aivia 5

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere Demokratiløb Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren Kuverter Blyanter og farver Kort til antal indbyggere Hale til halefanger Kort hvor der skal indtegnes kommune grænser

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Bilens teknik indgår som en fast del i en praktisk køreprøve.

Bilens teknik indgår som en fast del i en praktisk køreprøve. Bilens teknik... Til den praktiske prøve er Du for første gang fører af køretøjet. Som ejer eller fører følger et ansvar for at køretøjet er lovlig / forsvarlig at kører. For at kunne leve op dette ansvar

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vedr. aktindsigt Skive Kommune

Vedr. aktindsigt Skive Kommune 21-03- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedr. aktindsigt Skive Kommune Du har den 26. januar 2012 rettet henvendelse til Stat s- forvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelsesl o- vens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere