DANSK VEJTIDSSKRIFT Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr Nr AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK VEJTIDSSKRIFT. 1939. Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr. 6245. Nr. 1. 16. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af"

Transkript

1 f REDAkTfO: Amtmand P. Chr. u. Stemann. Professor ved den pålytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (ansv.). FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af Charlottenlund Skov. Belægningen udi en med Kvarsit Stahias. DANSK VEJTIDSSKRIFT AIS Jens Villadsens Fabriker. Korebane gennem KØBENHAVN K. Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. 16. AARGANG Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr Nr. 1. Februar Redaktion: Ostervoidgade 6 C, Opg. G., Kjøbenhavn K. Palæ

2 Ii, Tilbud - Overslag - Forevisning - Service Dansk Vejznatcrialef brik, Frederikssund, Dansk Vejrnaterialefabrik, Herlev, Telf. Yrsa 101 Fyns Vejmatezialefabrik, Odense, Telf. 683 Telf. Kbhvn. C A/s Phønix, Vejen, Telf. 1 & 222 leveret fra Phønix Olieasfalt Mexas, Special Mexas, Phønix Vejtjære c ?crn Bitugranit & Phønix Staalslagger cci ?&

3 DANSK\7EJT1DSSKR1FT JProfesslr ( ( cl den pat q tekcc is In I. æreans Ialt.1. R CIc risten sen (ansv.) I? 1DAk11O \ : Ainlrnccncl P. Chr. v. Slencaccn. I Koictoc rlcc f i Ministeriet for offentlige.irbejder S. Garde. etrccar 1eda1tiozc: Østervoidgade C, Opg. G., KjØbenhavn IC Palæ fl Ekspedition: l{]oslerstræde 23, København K. C Nr. 1. (lnei{,\1d1ltikf(4h (k 5i\L5I l orinand for Søensku 1øqføreiiinqeit, der den Januar fejrede sit 25 Aars Jubilæum ved et festligt Møde i Stockholm. Foreningens Protektor Kong Gustaf beærede Festen med sin Nærværelse, I Forhindelse med Jubilæumsfesten holdt Renhøliningsehefen A. Bjørkman Foredrag om Snerydning, og (ler blev foretaget en Udflugt med Demonstration af Snervdning i Stockholm og Stockholms Len.

4 ninger om tilsvarende Forhold i Udlandet til Sammenligning med de vogtede Niveauoverkorsler, har jeg lejlighedsvis indhentet Oplys else af de ret hyppige Paakorsler af Lukningsindretningerne ved he der maatte kunne træffes til Forøgelse af Sikkerheden og til Undgaa i Forbindelse med em Undersøgelse at, hvilke Foranstaltninger Ved Direktør C. 1. Jensen. SKÆRINGER MELLEM JERNBANER OG VEJE NOGLE OPLYSNiNGER OM BEVOGTEDE NIVEAU ken ikke truffet andre Foranstaltninger end Maling. Forøvrigt be Led i den Form, hvori de anvendes herhjemme, altsaa drejelige er nede, omtrent danner en sammenhængende Flade, hvidmalet Maling var nær forestaaende. Endvidere var der ved Overkorsler I Frankrig havde jeg kun Lejlighed til at bese et mindre Antal Bomme, delvis pan Paris Lyon- -Mécliterranée s Strækninger, del mene, i en Bredde af i!2 2 m, var anbragt en Række store Katte med en ii to rode Tværstriber, medens de, naar Bommnen var oppe. gled bag hinanden som Følge af, at de var svagt skraat stillet. Ved kede Bom. Belysning af Bomumene forefandtes ikke, undtagen hvor Sydfrankrig, Schweiz, Tyskland og Sverrig. bragt [ii Udførelse paa begge Bomme ret nær Midten af den luk /4 1 m lange Bælter, afvekslende rode og hvide. Midt paa Bom is paa mindre Privathaner. Boinmnelle var i de fleste Tilfælde forsynet med et neclhængende lige Veje. 1)erimod anvendes enkelte Steder i Sydfrankrig Skyde led, d. v. s. Barrierer af Profiljern med Hjul løbende paa Skinner jeg kun har haft Lejlighed til at undersøge Lukningsindretninger i Fælles for de 4 nævnte Lande gælder, at Bomnmene med enkelte her i Landet anvendte, og jeg skal herefter fremsætte følgeide, idet Undtagelser nær holdtes særdeles godt malede, saaledes at Farverne tjenes saadanne Bomme (Led) saa godt sôm udelukkende af de fremstod klart. Hvor dette ikke var Tilfældet, blev det oplyst, at paa Hængsler ved Vejsiden, anvendes praktisk talt ikke ved offent parallclle mccl Banen. øjne i en. m Afstand. Desuden var den midterste Del af Hængeværket ændret saaledes, at nogle af.jerntraadene var erstattet med Lameller af flade Profiler, formentlig Letmetal, der, naar Bommen uden offentlig Karakter og uden Betydning for Automobiltrafik l)aagældende Lodsejere. Gitter (Hængeva rk), og saavel i Frankrig som i Tyskland var det Bommene var malet som almindeligvis her i Landet. d. v. s. mcci Bestræbelser fremme for at fremhæve Hængeværkerne. brede Veje mod Dobbeltbomme var de nævnte Foranstaltninger DANSK VEJTIDSSKHIV I

5 paa Bommen - 2 Stribe - fra, at det ikke var gjort noget for at fremhæve Hængeværket. I 50 m stod med Spidsen opad. Antal Katteojne: 15. Randen var 7 cm bred eventuelt I Schweiz var Forholdene omtrent som i Frankrig, naar bortses Gitter). paa et for Synligheden gunstigere Sted D.NSk \EJTIDSShHIF l 3 tændtes, hvad enten den ene eller den anden Konstruktion anvend Konstruktion) hele Feltet indenfor Randen bestod af rødt Signalglas, der helystes af 2 bagved anbragte elektriske Lamper. Lamperne ogsaa under Størstedelen af deres Bevægelse. Àpril 1926 (Trekant med rod Rand: indenfor Randen Billede af et overensstemmende med den internationale Overenskomst af 24. der tilfældigt var en Vejlanterne i Nærheden. Forsignal forelandtes var saaledes tændt ikke alene, medens Bommene var lukket, men tes, ved særlige Kontakter, der sattes i Virksomhed ecl Bommenes Bevægelse allerede ved en Drejning af ca 10 fra den lodrette Stil ling, og de slukkedes paa samme Sted under Loftningen. Lyset cm, hvidmalede foroven i 85 cm Højde mccl 1 4 Tværstriber. Stedet for en Række Katteojne langs Bommen var disse fastgjort i Randen af en ligesidet Trekant med SideLinie 70 cm, anbragt midt bragt Afstandspæle, Stk. 1,6 m høje Pæle af Tykkelse Som Forsignal anvendtes ogsaa her det internationale Trekantsignal, og mellem dette og Banen var paa Vejens højre Side an statte Bomme med automatiske Lys- eller Lyd- og Lyssignaler. Pælene var anbragt saalecles, at den første at Køretøjer holdt nærmere foran lukkede I3omme eller Lyssignaler fra Overkorslen, den næste anvendt enten en rød Lanterne i Trekantens Midte, eller (nyere og sortmalel. Ved mere befærdede Veje var i Stedet for Katteojne være sig ved m ode Lamper eller indirekte ved Reflektorer. I Stedet i Funktion end 10 m. Overholdelse al (lenne Bestemmelse er af Hensyn til det kørende Personale af støj Betydning, idet dette da el klar over, om Vej fa rdslen vil standse, og det vil endog i nogle saa Vejfærdslen til i Tide at formindske Farten, hvorved Sikker Tilfælde være i Stand til at afbøde en Ulykke. Herved tvinges og heden øges. international Karakter. lende. Antallet af paakorte Bomme var ringe til Trods for, at Vejfærd slen i et saa udpræget Turistland, som Schweiz er, er af meget de foran beskrevne, saavel som fra vore hjemlige Forhold. Det var I)et er værd at lægge Mærke til, at det var politimæssig forbudt, I 7 yskland var Ordningen af Sporgsmaalet stærkt afvigende fra Fra Banernes Side fandt man Forholdene ganske tilfredsstil Principielt undlod man rod Belysning paa selve Bommnen, det - Myndighedernes Samtykke forudsat - Striber 100 in fra denne, o. s. v. - I tilladt at er

6 Tredjedele var hvide. Den midterste Trediedel var atter dielt i 3 cippet ikke væsentligt forskelligt fra de tidligere beskrevne eller fra hvidt og sort var ganske forladt, og Dagbilledet var saaledes i Prin havde saaledes 2 røde Bælter, medens de iøvrigt var hvide. Den tid Dele, hvoraf den midterste var hvid, de to andre røde. Bominene Bommene var malet røde og hvide, dog saaledes at (le 2 yderste Bommen for Veje af ringere Betydning. stræbte efterhaanclen at forbedre den mindre gode Belysning af varierende Principper, alt efter Vejens Vigtighed, idet man dog til sørgede man for Belysning af Bommen ved direkte Bestraaliiig efter ligere anvendte, skrueliniede Inddeling med rødt, hvidt og sort eller eller omtrent oppe, lukket med et Dæksel, der automatisk glider Aahningen opad. lyse Bommen. Sne eller Smuds i at lægge sig paa Projektøren, naar den vender eller Petroleum, mcii dette sker kun undtagelsesvis; almindelig be En af disse Former gaar ud paa, at der i Vejlanternen anbringes bort, naar Bevægelsen indledes. Dækslet tjener til at forhindre den lodrette Stilling, og slukkes under Tilbagegangen paa samme [øren sidder i en efter Forholdene afpasset Afstand fra Bommen, saakaldte Ellmann-Belysning, der bestaar af Projektorer, anbragt i Højde eller noget højere anbringes særlige Lamper, som tændes og idet de er placeret saaledes, at de paa bedst mulig Maade kan l)e Punkt. En anden Form er, at der paa Lampestanderen i ca. halv sættes i Bevægelse, eller rettere, naar Bevægelsen andrager 150 fia en 100 Watts Lampe. Denne sidste tændes først, naar Bommen to Lamper, nemlig foruden den foreskrevne 40 Vatts Lampe tillige har hurtig meldt sig Kravet om stærkere Belysning, og der er da ved de mindre vigtige offentlige Overkorsler. Ved større Færdsel 1)enne Form er dog kun anvendt ved de mere primitive Forhold, saadan Maade, at Bommene under Sænkningen og i nedlukket Til nyttes Elektricitet, og Lamperne har en Størrelse paa 40 \Vatt. Side af Banen, der belyser en Plet af Vejen foran Sporet paa en kørsler, og dette sker i Almindelighed ved en Gadelanterne paa hver stand kommer ind i Lyskeglen. Som Lyskilde kan anvendes Gas slukkes paa lignende Maade, men hvis Anbringelse ci gunstigere. hviler de tyske Baner en lovmæssig Forpligtelse til at belyse Over fulgt forskellige Principper, d. v. s. at man tildels befinder sig paa Endvidere gives der en endnu mere effektiv Form, nemlig den fast Forbindelse med Boinmen, altsaa drejende sig med den. Projek indtil Ca. i m. Projektørens Lysaabning er, naar Bommen er oppe Den store Forskel indtræder derimod ved Natbilledet. 1)er paa Fn rsogs s lad jet. Flertallet af Bomme her i Landet. 4 DNSK VE.JTIDSNl11I T 1939

7 )\NSI VEJTIDSSKIIIFT Ekscïnjiler pui E ii n (I n ti B I!J S ti i ti Çj lulu Cli Bom (IzzkIet oq under Lukninq) ni cii nim indt iiqi Trnndha ngevwrlc. SiØrre Effekt kun nw,s Komiiinuf ion med Buunuhiwnqe,nrk.

8 D.\NSk VETTLDSSkH1 T 19;39 For at hindre den Ulempe, (ler fremkommer ved, at Personer stiller sig op mod den lukkede Bom og derved afskærer Projektør lyset, er der fra Bommens Ende til Projektoren og udenom denne anbragt en \Vire i Bommens Højde. Denne Form for Belysning er særdeles effektiv som Natbelys ning, men man er dog kommet ind paa endnu tydeligere Former for Kendetegning af Bommene, idet man ligesom i Frankrig lægger Vægt paa en Tydeliggørelse af Hængeværket. Dette er i enkelte Til fælde sket derved, at Hængeværkets lodrette Stænger udføres som flade Profiler af Letmetal, drejet op mod Projektørlyset, saaledes at de reflekterer Lyset mod de vejfarende og med stor Tydelighed viser en Hindring tværs over Vejen. I alle de nævnte Tilfælde tændes det særlige Lys ved Kvægsolvs kontakter, anbragt i Forbindelse med Bommene (eller en af dem). saaledes at blot en mindre Drejning er i Stand til at slutte Strom men. Saa vidt muligt anbringes Særbelysningen og ofte ogsaa de pan budte Belysningsindretninger saaledes, at den Ende af Bommen, der f. Eks. ved krumme Veje først ses af de vejfarende, bliver stærkest belyst. Som Forsignaler anvendes de internationale Mærker og ved vig tigere Veje tillige Afstandsmærker med Reflektorer anbragt i Skran striber 1, 2 eller 3 i AfstaHde henholdsvis 80, 160 og 240 mn fra Overkorslen. Paa de fjernest stillede Mærker er tillige det inter nationale Kendetegn anbragt. Disse Afstandsmærker er anbragt pan begge Sider af Vejen, altsaa ialt 12 Stk. pr. Overkorsel, og Bekost ningen for dem i leret Udførelse angaves til Ca. 500 RM = en. 900 Kr. pr. 12 Stk, færdig opstillet. De Forsøgssignaler af denne Art, der er opstillet her, har, saa vidt det har kunnet oplyses, kostet Kr. p1. Sæt 5 12 Stk. Desuden var ved Overkørslen anbragt Krvdsma rker med de nederste Arme forkortet. Der er ingen Tvivl om, at Overkorsler, afmærket efter de tyske Forskr ter, afgiver en særdeles god Kendetegning ved Nat, men Bekostningen vil ogsaa være ganske betydelig, og navnlig vil Til førselsledninger for Elektricitet kunne andrage store Summer. Hvor store lader sig ikke afgøre uden en detailleret Undersøgelse i hvert enkelt Tilfælde og Forhandling med den paagældende Elektricitets leverandør, idet Værkerne hyppigt forbeholder sig selv at etablere Leclningerne. Af de faldne Udtalelser fremgik det, at man selv med disse vidt gaaende Foranstaltninger ikke undgik Paakorsler og Ulykker, men nogen Statistik over, om Foranstaltningerne havde øget Sikker heden, fandtes ikke. Dels var Foranstaltningerne gennemført lidt efter lidt, og dels var der i samme Tid sket en saa stor Udvikling i

9 skriftsmæssig krævet. I).SSl. VEJI IDSSKI-tIFl I Sverriq har jeg haft Lejlighed til at se Bomme og Led ved lig Afmærkning. Vejen. Hvor der er Adgang til Elektricitet, er Lyset anbragt pan en Arm ud fra Stolpcn for Krydsmærket og lige under dette. Hvor Nr. 28/1934) blev iværksat, ialt 325 Bevogtninger, hvoraf med Hjemincl i nævnte Lov 37 alt er afløst at Lyssignaler, Viaciukter eller liggende Opgørelser over Antallet af Ulykker. Jeg havde Indtryk Vejtrafikken. at iu)gen Rettesnor ikke turde uddrages at de fore Elektricitet ikke var for Haanden, anvendtes Olielygter pan selve Paaskrift»Varning [ör Tâg<. Hovedmomentet var at undgaa Paatale i Retssager for utilstrække ket af, at Banerne naturligvis søgte at øge Sikkerheden, men at Forholdene her i Landet, for saa vidt angaar Privatbanerrze. Bommen. Det røde Lys vises kun ved Togtid. Varberg Borås Flerljunga og Götehorg Borâs Jernbaner. Led an nyoprettet, saaledes at der kun vil kunne blive Tale om Sikrings Udsigt, og 64) i en nærmere Fremtid ventes afløst, medens 23 er eller sa rlig Post, medens 144 Bomme er fjernbetjent. led ofte under mindre god Vedligeholdelse. Bomme var malet røde vendtes kun ved private Veje; de var fortrinsvis hvidmalede, men foranstaltninger ved 251 Overkørsi er. og gule i vekslende Felter uden Hængeærk, men undertiden pan Kencletegningen om Natten s ker ude! uk kende med rodt Lys mod Midten forsynet med en rund, gulinalet Træplade, som ikke er for Ved disse forefandtes, indtil Foranstaltninger i Henhold til Lov Efter denne Redegørelse skal jeg gaa over til en Beskrivelse a/ Ved alle offentlige Overkorsler ei anl)ragl Krydsmærker mccl Forskrifterne for Statsbaner og Privatbaner er enslydende. Af disse er 209 forsynet med Bomme og 42 med Led. Efter Færd selsin tensitet: Forøvrigt fordeler de sig saaledes At Bevogtiingerne er 65 Bomme og 42 Led betjent fra Station Led 31 2 Bomme Led 6 30 Bomme l-iovedvj I.(IU(.I(%j Iiiveje I rivu Veje hefærde hefærd ( hefarde i Starki IiddeLstaerkI Svagt

10 ningsinclretningerne, naar disse er lukket for Kørebanen. ningerne Ul)etjent i Henhold til Sikkerhedsreglcmentets 14 ved For 43 llevogtninger finder jævnlig liangering Sted med tilsva For (le vejfarende er Overkorslernes Tilstedeværelse kendetegnet rende længere Lukningstid. Af l3evogtninger lukker 200 for al legitim Færdsel, medens dci ved 117 findes tilladt eller utilladt Fodgængerfærdsel udenom Luk Af Bevogtningerne er 58 Ul)etjent ved visse Morgen- og Aftentog og nogle af dem tillige ved Søndagstug. Ialt lades Lukniiigsindret 527 Togpassager ugentlig. ningerne frembyder, da har jeg for at kunne bedømme Sporgs saaledes: maalet foretaget en Optalling af Paakorslernes Antal i Tiden fra 1. materiel Skade. oplyses April 1933 til i. Sept. d. A. At søge længere tilbage vil næppe have maa regnes for en Tilfældighed, om (ler sker Ulykker eller kun Hvad selve Lukningsindretningernes Udstyr angaar, skal følgende er forsynet med runde Plader e. 1. for at forøge Synligheden, medens Resten kun kendetegnes ved selve i3ornbjalken. Hvad Ken cietegningen om Natten an gaar, stiller F )rholdet sig er Trelyslygterne under Opstilling), des det med enkelte Undtagelser Dispensationer. som er meddelt med Antallet at tilskadekomne Personer, da det ved en Paakorsel har jeg ment det rettest at regne med Antallet at Paakørsler og ikke bragt, direkte Belysning. skal nævnes forsøgsvis Opstil ling al Afstandsnuerker, de snakaldte 53 har internationale Tavle r (2 har Polititavl er) 6 Overkorsler er forsynet med andre Kendingsinærker. hvoraf 3 2 l Mærker. 195 har ingen Kendingsmarker. Ved ca. 43 af disse sidste vil ifl [ernationale Tavler snarest 1)1 ive anbragt. Af de nævnte 209 l3omine er ill forsynet med Hængeværk, og Led og 185 Bomme er malet rode og hvide. 27 Led og 24 Bomme er udelukkende hvidmalet. 36 Led og 150 l3omnmne er forsynet med Trelyslygter (ved 18 Bomme 5 Led og 61 Bomme er forsynet med Katteojne, 5 Led og 47 Bomme er forsynet med Lanterner, 4 Led og 95 Bomme er forsynet med tilfældig eller særlig an Naai ikke alle Bonimne og Led el forsynet med Trelyslygter, skyl med Henblik pan deres Afløsning med andre Foranstaltninger. Naai dl erefter Sporgsmaalet er, hvor stor Fare Lukningsin dret \Tærdj, da Vej færdslen har været under stadig Udvikling. Ligeledes saaledes paa Vejen: D.\SI VEJTII)SSKI{l1 T 1939

11 Resultaterne stiller sig herefter saaledes, idet det i Parenthes ved ccl mindre betydelige Veje. Endvidere om Paakorslerne er sket ved Dag eller ved Nat, og om de er foraarsaget af lokalkendte Folk eller Side, og om Paakoislcr i Tilfælde, hvor Bommene har været ube stol [finger. af fremmede. Endvidere oplyses, om Paakørsler har fundet Sted, Ijent under Iagttagelse al de l orskriftsmæssige Sikkerhedsforan Lukningsindretningerne har hestaaet af Led eller Bomme. De første naar (ler har været udvist Forsommelser fra Bevogtningspersonalets Jeg har anset det for forinaalstjenligt at skelne mellem, om gør sig sikkert mere 1)emærket, men de er hovedsagelig anbragt Paakorscl at I og (Oven staaencle omfatter kun Paakørsler paa Led og Bomme) vaakort henholdsvis I (i Gange. paakørt henholdsvis I 2 7 Gange. lighed anvendes ved mindre befærdede Veje. alisan de afloste for Tidsrummet fra I April 1933 til Tidspunktet lur Aflosningen. Paakorslei ialt i Perioden: 230 (18,8); heraf ved Bomme: 21(1 Iøvrigt fordeler Paakorslerne sig som følger: givne statistiske Oplysninger omfatter alle Lukningsindretninger, loedc Tal angiver Tallene pr. I Million Togj)assager. 1)e her an 1939 D..NSK VEJTJDSSKRIIT 9 (21.7 og ved Led: 20 (8,0). Det maa herved, som foran anført, 1)emærkes. at Le d i Al minde Bom nme SLcrkt MikicIstærk Svagt bcfw Id cd da i1 cd be færd C(I( l)tig 5 (8,8) 27 ç2, 9 (0,93) Nat 65 (6,9) 18 ( (0,62) I ed J 1. Nat 4 (1,6) I to,4) (1 ( 1) At Paakorslerne skyldes Lokalkeiict ) I r( IniII( d 115 (11,9) 95 (9,8) Led 12 ( 4,8) 8 (3,2) Af Bomme er (1 3 i I Af Led er Der er desuden forekommet ved forsømt Betjening Bomme 6 ved ubetjente Bomme 1 Da 11 (1,4) 2 (0,8) 2 (0,80)

12 til Følge. Pr. 1. Sept var 532 Signaler i Drift ved Privatbaner. De indtil denne Dato forekomne Togpassager var 4 Millioner (4,001). Lyssignaler, skal anføres: Ialt 237 Led 20 Til Sammenligning med Sikkerheden ved Overkørsler, sikret med Bomme 217 hvorefter det samlede Antal Paakorsler bliver: 10 DÀNSK VE.JTIDSSKRIFT 1939 eller et Led. Dog kan nogen absolut Regel ikke udlecles heraf, idet der haves Eksempler paa, at Sammenstød med Tog kun har med tidig Lokomotivføreren oversaa det udeblevne Kontrollys. ved I Paakøsel var ude af Funktion paa Grund af en af Snevejr Af disse Tal ses det, at Sammenstød ved Overkørsler riiecl Lyssignaler kun udgør ca Halvdelen af Paakorsler af Bomme bereg foraarsaget Strømafbrydelse paa Høj spændingsnettet, hvor sam gunstigere, efterhaanden som Kendskabet til Signalerne udbredes, net efter Antallet af Togpassager. Dette Forhold vil kunne blive ved politimæssig Indgriben og ved voksende Færdselskultur. Det de øvrige Vej-Kategoriers Vedkommende synes der ogsaa at være OverkørsLer eller ved Overkørsler sikret ved Lyssignaler eller Over sigt, næsten altid medfører større Ulykke end Paakørsel af en Bom Sammenstød med selve Toget, hvad enten det sker ved bevogtede kan dog i denne Forbindelse ikke lades ude af Betragtning, at et hyppigheden ved Led ligger langt under det tilsvarende Antal ved Bomme og Led ved Knusning af Vindskærme o. I. har haft Ulykker ført materiel Skade, medens paa den anden Side Paakørsler af hold for Bomme er under 1f8 og Paakørslernes Antal ved Dag ved med en bedre Sikring. Det maa nemlig erindres, at 3/4 af Leddene Bomme. Man tør dog ikke heraf slutte, at Leddene er ensbetydende er anbragt ved svagt befærdede Veje, medens det tilsvarende For væsentlig forrykke Tallene. Led 0,8 og ved Bomme 0,93 pr. Million Togpassager, og da An saadanne Veje viser da ej heller nogen større Forskel, nemlig ved tallet af Led er ret ringe, vil en enkelt Paakørsel mere eller mindre Ved 42 Paakørsler fungerede Lyssignalet ilormalt, medens det Af foranstaaende Paakørselsstatistik fremgaar det, at Paakørsels Ved Nat er intet Led for svagt befærdede Veje paakørt, og for 10,75 pi. Million Togpassager. l)er er indtil nævnte Dato forekommet ialt 43 Paakørsler eller: eller 19,4 pr. Million Togpassager.

13 deres ret fyldige Træraminer og Diagonaler er ensbetydende med Anvendelse af Dobbeltied naar man hurtigt en Grænse for Spændvidden, som ikke er forenelig med Vejtrafikkens voksende Krav Keridetegning paa Vejen at Overkørslen Nærhed. kor sl er. korsle r, en navnlig om Natten tydeligere Kendetegning. er vel næppe heller Tvivl om, at den større Masse i Leddene med ko rsle r, til Vejudvidelser. Man maa af Forholdet snarere udlede Trangen TjI man tilstræbe en Ensartethed, som efter mit Skøn af færd til en Tydeliggorelse af Bommene, mulig i Forbindelse med en gunstigere Forhold til Stede for Leddenc end for Bommene, og der 1939 DANSk \ EJTIDSSKRIFT 11 hver at disse skal jeg anføre, at det samlede Antal Paakorsler ved neden forbundne med et lille Profiljern. I enkelte Tilfælde bestaar Hængeværket kun af ganske faa Traade, som forneden bærer en Trælægte. Tydeliggorelsen af Bomme og Led deler sig i 2 Opgaver, nemlig selsmæssige Hensyn i høj Grad er ønskelig, bør Valget falde ud til Fordel for Bomme. Tog, og der er sjældent lagt Vægt paa Maling paa fremtrædende geværkerne for det meste kun bestaar at tynde Jerntraade, for hindre Børn og Dyr i at løbe ind paa Banen foran et kommende Maade, hvad næppe heller har nogen væsentlig Betydning, da Hæn Jeg mener dog ikke herved at ville fremhæve Led paa Bommenes Bekostning, da de lider af følelige Mangler. Saaledes er deres Betjening vanskeligere, Lukningen og Oplukningen tager til Paakørsler angaar. Ulempe for de vejfarende længere Tid end Bommene, og selv ved derefter Bomme med Hængeværk, medens Bomme med runde Pla der og Led staar omtrent ens, hvad det forholdsmæssige Antal at 42 Overkørsler med Led er sket 20 Paakørsler ved 9 Over en for Dag og en for Nat, og til Bedømmelse af Betydningen af» 7»»» kun bestaaende af Bornbjælke er» 23»»»» runde Plader er sket 11» 111»» Bomme med Hængeværk er sket 111 Hængeværkerne paa Bommene er i Hovedsagen anbragt for at Det ses heraf, at Bommene i deres simpleste Form staar ringest, Talmæssigt kan forøvrigt Forholdet belyses derigennem, at sket 86 Paakørsler ved 44 Over Paakorsler ved 42 Over kø rsler, Paakorsler ved 8 Over

14 12 DANSK VEJTIDSSKttIF T Dag har været 138 og ved Nat 94. Imidlertid maa man ved disse Tal tage Fairdselsintensiteten saavel paa Bane som paa Vej I Be Iragtning. Efter Optæuing af Antallet af Togpassager Aaret rundt ved bestemte Overkersler paa en Række Baner viser det sig, at pct. deraf falder om Dagen og henholdsvis pct. om Natten, altaaa ca. dobbelt saa mange om Dagen som om Natten. I Henhold til en Opgørelse i Dansk Vejildsskrift Nr. 3, 1930, kan efter en Række Tællinger Intensiteten af Natfærdslen paa Veje paa Landet anslaas til % af Dagfærdslens. Tages Hensyn til disse For hold, maa Natpaakørslernes Antal multipliceres med 8, for at man kan Ian et Grundlag for Sanunenligning af Usikkerheds inomentet ved Dag og ved Nat. Tallet maa altsaa forstaas saa ledes, at snafremt der i Nattiden var lige saa stor Færdsel pan Vejen og Banen som om Dagen, vilde der til Sammenligning med de stedfundne 138 Dagpaakørsler svare 752 Natpaakersler, et For hold, som forekommer mig umiskendeligt at tyde pan, at Trangen til en Forbedring af Forholdene er størst ved Natkendetegningen. For Bomudstyrelse om Dagen er der i de foran omtalte Lande - naar bortses fra enkelte Forswgsindretnlnger - ikke store Prin cipielle Forskelle. l)et er vel muligt, at man ved Anvendelse ar mere eller mindre massive Skydeled udstyret pan iøjnefaldende Maader kunde opnaa en betydelig Effekt, men jeg mener dog. at saadanne maa lades ude af Betragtning her i Landet af Hensyn til den vanskeligere Betjening, Uanvendelighed ved Fjernbetjening. Krav til velegnede Terrænforhold umiddelbart ved Overkcmrslen og fremfor alt til deres Upaalidelighed under Sne- og Isforhold. BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE TiLSKUD AF VEJFONDENE OG DE NORMALE MOTORAFGIFTER Af Amtsvejinspektør I. Houmand Madsen. Som bekendt udføres de fleste nye Vejanlæg og større Udvidelser ni bestaaende Veje m. v. her i Landet med Tilskud af de saakaldte Vejfonde, som udgør en I Lov Nr. 135 af 28. April 1931, som ændret ved Lov af 23. Marts 1932 bestemt Del at de samlede Motorafgifter. Saadanne Arbejder finaneleres i Reglen pan den Maade, at der fans 50 Procent Tilskud at Vejfondene, medens de andre 50 Procent maa tilskydes af de lokale kommunale Vej myndigheder enten af disses normale Motortilskud eller at Skatteyderne ved Udskrivning af Skat.

15 a m. a±2v gifter efter Forholdet mellem Amtets regnskabsmæssige Udgifter i forstaaelser gældende i vide Kredse. Jeg vil nu i det folgeucie forsøge at yde et Bidrag til Klarlæggelse af Vejfondstilskiidenes Indflydelse paa Tildelingen af den normale 193 DANSK VEJT1DSSKRIFT 13 Som bekendt faar en Amtskommune Del i de normale Motoraf sammenlagt med de første 50 Procent giver ialt 110 Procent, hvilket altsaa skulde betyde, at Vejfondsarbejder, der financieres paa nævnte Maadc, skulde kunne dækkes helt af Vejfonden og Merind komsten af normal Motorafgift. Regnestykket er imidlertid ikke udføres af et Amt: Først faas 50 Procent dækket af Vejfonden. regnskabsmæssige Udgifter, og da Amtet faar 60 Procent dækket enten der var uddelt Vejfondstilskud eller ikke, faas: idet det er min Opfattelse, at der i dette Forhold gør sig store Mis Motorafgift, særlig for Amts- og Sognekoinmunernes Vedkommende, af alle sine Vejudgifter af den normale Motorafgift, faas altsaa 60 Dernæst maa hele Udgiftsbeløbet (ogsaa Tilskudet) medregnes i de Procent dækket af hele Vejfondsarbejdet paa denne Maade og dette Sættes a = Amternes regnskabsmæssige Udgifter i en 6-aarig Pe riode excl. Udgifter til Vejfondsarbejder. de sidste 6 Aar og Amternes samlede regnskabsmæssige Udgifter i de sidste 6 Aar. Det samme gælder Sognekommunerne, kun at Pe rigtigt, hvilket følgende Beregninger vil vise: rioden er 3 Aar i Stedet for 6 Aar. Da Loven tillader, at Tilskud af Dersom der ikke havde været uddelt Vej fondstilskud og Amternes egne Bidrag til Vejfondsarbejderne ikke var blevet anvendt til andre Vejformaal, havde Amtet x faaet: at Vej fonstilskudene til de enkelte Koimnuner spiller en Rolle, naar Vejfonden medregnes i de regnskabsmæssige Udgifter, er det klart, faar Amtet a i normal Motorafgift: stykket opstillet saaledes, naar Talen er om et Vejfondsarbejde, som de normale Motortilskud skal beregnes. Jeg har ofte hørt Regne Dersom Amtet x skulde have lige meget i normal Motorafgift, ni = den normale Motorafgift, der skal fordeles efter før v = Amnternes Vejfondstilskud i fornævnte Periode. = Amtets æ regnskabsmæssige Udgifter i en 6-aarig Pe nævnte 6-aarig Periode. riode excl. Udgifter til Vejfondsarbejder. Amtet x9 Vej fondstilskud i fornævnte Periode. (lz + 2 l.r

16 lunde efter Ainternes rcgnskabsmæssige Udgifter, betyder (let, at Dækningsprocen ten for Vej fondsarbej derne som Regel er under 50. a2i a ø l)el af det samlede Vejfondshiclrag, der svarer til vedkommende al Kørehan ebelægningerne og Vej fon dsrnidlerne ucldel es nogen faar Amtet 5() Procent Tilskud af Vej fonden og ikke mere. Naar hertil kommer, at Amterne i Reglen forlods maa betale en vis Del 1)ette vil altsaa sige, at hvis et Amt i Vejfondstilskud faar en Amts samlede regnskahsmæssige Udgifter i Forhold til alle Amternes samlede regnskabsmæssige Udgifter, alt for en 6-aarig Periode, ifl = iii eller i = a±2v Ox z. 2,2 Millioner. i = 8,0 - faas y 27,8 Procent eller in = 19,2 (i =171,4 (Jr 8,9 Millioner Tages nu 1lgende Eksempel = (i. (12 ni ø 2i ) (Ja sættes v. 1 fans Dr (I (12 m ø 2 v) 12 iii iiia1-2v (i b I lig af følgende Ligning, idet Forøgelsen af den normale Motoraf Tilfælde. de andre Amters Bekostning, men (lette sker vist ikke i ret mange Det kan let beregnes, hvor stor en Part Amtet,u skal have af fondsarbej der. Vejfondsmidlerne for at Forøgelsen i normal Motorafgift kan be (lig Stigning i den normale Motorafgift Som Følge af u(lførte Vej Foranstaaende Beregninger passer godt med de Erfa ringer, der faar Amtet naturligvis ogsaa noget mere i normal Motorafgift paa ket 100 Procent eller mere ved Vejfonclsarhejder er derfor helt gal. er gjort i Maribo Amt, idet vi ikke har kunnet mærke na vnevær er virksomt i en 6 aarig Periode. bliver Dækningsprocenten endnu mindre. Al Tale om at faa dæk virke, at der bliver dækket 100 Procent af Vejfondsarbejdet, nem gift skal stige med D hvert Aar i 6 Aar, fordi Vejfondsarbejdet Faar Amtet en mindre Del i Vejfondsmidlerne end foran nævnt. Faar et Amt en større Andel i Vejfondsmidlerne end foran nævnt. 14 DANSK VEJTl1)SSKflhL T 19.19

17 - ni -, iii 1939 J)SSk VEJTLDSSKRIIT 15 Da Eksemplet er taget fra Maribo Amt, vil det altsaa sige, at dette Amt skal udføre et Vejfondsarbejde til 4,4 Millioner Kroner, hvoraf 2,2 Millioner skal dækkes af Vejfonden og det selv skal yde 2,2 Millioner, for at hele Arbejdet kan dækkes af Vejfonden og Mer indkomst af normal Motorafgift, altsaa at 1)ækningsprocenten kan l)live 100. Hvad der her er sagt om Amtskommunerne gælder ogsaa for Sognekommunerne, kun er Forholdet her saadant, at de fleste Sognekommuner aldrig faar noget Vejfondstilskud, hvorfor den store Part af disse taber i normal Motorafgift, hver Gang en Vej fondsuddeling til Sognekommunerne finder Sted. l)ette passer meget godt med Sognekoinmunernes Klager over, at de normale Motorafgifter daler Aar for Aar. For at imødegaa (lette Forhold, har alle de Sognekommuner, som ingen Vejfondstilskud faar, ikke andet at gøre end at forøge deres Vejbudgetter ved Udskrivning af Skat, hver (iang en Vejfondsud deling finder Sted, og hvor meget Kommunerne skal forøge deres \Tejl)udgetter for at beholde deres normale Motorafgift freingaar af nedenstaaende Beregning, idet (ler l)enyttes samme Betegnelser som Amterne og y er lig med det Beløb en Kommune skal forøge sit Bud get. ar j ij (læ i, 2 - v o (1+21, a l)ette vil sige, at en Sognekommune skal forøge sit \Tejbudget med et Beløb, der svare til det (lobl)elte af det Beløb, som Forhol det mellem Kommunens regnskabsmæssige Udgifter og samtlige Kommuners regnskabsmæssige Udgifter udgør af Vej fondsuddelin gen til Sognekommunerne. I foranstaaende Beregninger er ikke taget Hensyn til Rentetab under Arbejdernes Udførelse, men dette forværrer Forholdet for Kommunerne, idet det gør Dækningsproccnten endnu mindre. Nykøbing F., i Januar INTERNATIONALE VEJKONGRES I HAAG 1938 GENERALRAPPORT Af Dr. F.J. IVellensteyn, Direktør for Statens \Tejlaboratoriuin. 1. Sektion: konstruktion og Vedligeholdelse. 2. Forhandlingsemne. Fremskridt siden Münchenkongressen med Hensyn til Tilbered ning og Anvendelse i Vejbygning af følgende Stoffer:

18 16 DÀNSK \ EJTII)SSIKIIIFT 1939 A. Tjære B. l3itumen (Asfalt) C. Emulsioner. 18 Lande har fremsendt Rapport angaaende dette Emne, og disse giver et godt Indtryk af det Standpunkt, paa hvilket Konstruktio nen af Vejbaner af Tjære og Asfalt i Øjeblikket befinder sig. De Problemer, der under Mhnchenkongressen stod i første Række, har nu tabt deres Aktualitet. Nye UdfØrelsesmaader er fundet, og andre er blevet fuldkommengjort, hvilket har givet nye Muligheder for Anvendelsen af bituminøse Bindemidler. Den Antagelse, at en rolig Udviklingsperiode maatte følge efter den foregaaende Periode, der var præget af intens Aktivitet, og at en Art Konsolidering maatte finde Sted, har ikke vist sig rigtig. Tværtimod viser Rapporterne, at man overalt bestræher sig for radikalt at forbedre (le Arbejds metoder, (ler anvendes ved Konstruktionen af \Tejbanerne, og paa (lette Omraade spiller (le bituminøse Bindemidler, ligesom tidligere, en fremtrædende Rolle. Det drejer sig ikke alene om at fuldkom mengøre de gamle Metoder, der har bestaaet deres Prøve, men og saa, og navnligt, om Anvendelsen af fuldkommen nye Metoder, Me Ioder der stammer fra Nordamerika, og som med nogen Modifika tion er blevet anvendt ogsaa i andre Lande. Den ahuindelige Anvendelse af bituminøse Produkter for Ud førelsen af Veje er i høj Grad tiltaget i Omfang ved den større Ud bredelse af tidligere Metoder, lige saa vel som ved de Anvendelses muligheder, (ler er skabt af nye Udførelsesmaader siden den sidste Ron gre s. Kvaliteten af l3indemidlerne har ikke ændret sig synderligt. Man lægger nu mere Vægt paa Homogeniteten end pan Forbedringer i l3indemidlernes Natur. l)ette gælder navnligt de forskellige Arter Bitumen. Men i flere Lande, f. Eks. i Ungarn, hvor man kun raa (ler over en Raaolie, (ler er lidet egnet til Fabrikation af Bitumen, har (ler været udført omfattende Undersøgelser vedrørende sidst nævnte Stoffer. Ligeledes i Holland bar (le allerede paabegndle Forsg været fortsat med stor Iver. I Alinindehghed anvendes som Asfaltbitumen Destillationsrester af Raaolie. Undertiden anvendes blæste Asfalter, medens (le natur lige Asfalter vedblivende anven(les paa (le Omraader, hvor de har fundet Indpas. Hvad angaar Cutbackbitumen har der været udført omfattende Undersøgelser og Forsøg i De forenede Stater, Argentina og Algier. I Danmark har Undersøgelser over Tjærens Beskaffenhed bevir ket, at der er givet Forskri fler angaaende AntLdlet af Mikroner, me (lens man i Frankrig har søgt at opnaa en Forbedring ved Tilsæt ning af Filter, uden dog at negligere Antallet af Mikroner.

19 193i1 D... \ K V E.1 i I Ii S S K B I I i 17 Hvad Einulsionerne angaar, er man overalt naaet til Enighed an gaaende SpØ rgsmaalet om Prøvemetod erne, idet kun SpØrgsinaalet vedrorencle (len saakaldte >la1)ility testr endnu ikke er Inst. Der er ikke lreiiikoniinet noget nyt Synspunkt med Hensyn til lilantli ngs [orhol(ie 1 tor llelægni nger af A s hill og Tjære. PrØverne todenie tor Sand og Skærver er i væsentlig (had blevet fuldkoni iuengjort. Frank rig, Sverige og Holland u(lfprer Forsdg, (ler gnar tid N» al Ii mie Metoder til lleslem incl se at Adhesionen, et Spørgs inaal, tier end iiii ikke har fundet si ii Lpsn ing. Hvad angaar den Hulied, en Belægning maa have, maa (let spe ciel t omtales, at der i England har lhfl(iet ei stoi Udvikling Sted i Anvendelsen al Sigterester. (ler i Forvejen er tilsat Aslalt. Man gur otte Brug at disse M eto(ier, naa r det (1 rej er sig om al a nl)ri nge en llelægn ing al ringe Tyk k else i»»i ga nile Vejban et. SkØnt Beha mlii ugen at (le Overfi adet, (ler er bestemt for stærk l ral i k, otte erstattes med Udlægning a I tynde Overfladelag, er en saatlan Behandling ikke desto mindre meget vigtigt ve(l UtlfØrelseii al Veje. l)er er Grund til at nævne (le Forbed ringer, som paa (lette Om made har fundet Sted i forskel lige La mie, bla tidt andet i Fran krig, Hollandsk Indien og i Australien. Maskinelle Ud forelsesnlaa(ler er taget i A nventielse i (le Heste Lande, naar (let drejer sig om vigtige Vej strækninger, og naar ina ii skal ud føre Vejl)aner til smi lav Pris smii inul igi. l)og anvendes der ogsaa nuisk incl le F reingangsinaade r, naa 1 (let (I lej t i sig o ill lielæg ninger at høj Kvalitet, navnligt i Tysk land ved t d lorelsen at Higs aulol)aiierne, og i.\ mcii ka. l)et drel et sig her i første B æl ke om Freingangsmaader, der har bestaae[ (Jeres PrØve ved Udførelsen al Betonvej e, (let vil sige om. nveml el sen af Ud lægn i ugsinas k mci og ainpeiiia ski ner, der er specielt egn e le for Ud førel sen al bi [ti minpse Bel ægni uger. Na ar det d i e,j er sig o in billige Veje, kom mer en nv Faktor i Be lagt ii ing, nem lig den Opgave, der bestaar i en b ti rtig [d førelse al Veje ved Hjælp at tie Mal eria ler, (ler findes paa Stedet, ell er (le kendte og prøele Meh)der. Paa denne Maade kan tleii >Vejhunger. Som el vor Ti(IS Kendetegn, lettere tilfredsstilles end ved tie gamle Metoder, der ganske vist er paa lide] ige, men hvis r rivende] se altid kræver lang rfi(1 l)en Anskuelse, at Varigheden at Veje al Asfalt eller Tjære i væ sentlig Grad afhænger at Vejens Underbygning, har i tie fleste Lande tørt til, at man skænk er SpØrgsiiiaalet om Fu ndamentet stor Interesse. I 1)e forenede Stater i Nordamerika har de»bundne «Fundamen ler naaet en betydelig Udvikling, og i dette Land har navnlig An veiidelscn al Ler givet Anledning til en helt nv Kons[ruktionsme

20 store Brosten. mer: falt eller Tjære, men den Rolle, som Automobilerne i stadig højere kussion: Fremskridt, der er gjort vedrørende Udførelsen af Vejbaner af As 1. Sidell sidste Kongres er der Grund til at omtale (le vigtige Nogle Rapporter behandler specielle Problemer, og en af dem D.\NSR VEJTIDSSK1IIFT 1939 (ler kommer i Betragtning pan dette Omraade. komne Rapporter og forelægges Kongressens Medlemmer til Dis ternes Bæreevne. tode. Japan angiver paalidelige Metoder til Maaling af Fundamen Grad spiller i Trafikken, nødvendiggør en yderligere dybtgaaende af Asfalt eller Tjære Løsningen af følgeilde Problemer: nemlig den belgiske, behandler SpØrgsmaalet om Ødelæggelsen af Undersøgelse af alle de, saavel teoretiske som praktiske Faktorer, maa følgende bemærkes: Sverige og Belgien omtaler Metoder til Fyldning af Fugerne mellem en Slags Ukrudt, der er meget skadelig for hituminøse Belægninger. b. Udbedring af ældre Belægnillger af Asfalt eller Tjære, blandi FØlgende Konklusioner kan som Resumé uddrages af de frem 2. Fra et teoretisk Synspunkt maa fremhæves følgende Proble c. Forbedring og Standardisering af Forsøgsmetoderne for bitu 3. Ud fra et praktisk Synspunkt kræver Udførelsen af Vejbaner b. Forholdet mellem Mæiigden af Bindemidle[ og den mineralske b. BØlgedannelser: Betydningsfulde Forbedringer er opnaaet. De a. Undersøgelsen af Beskaffenheden og de fysiske Egenskaber af d. Udvikling af de maskinelle Arbejdsmetoder, ikke aleie med a. Udførelsen af Fundamenter til lav Fremstillingspris, særlig ved 4. Hvad angaar Kvaliteten af Belægninger af Asfalt eller Tjære c. Lysets Absorbering og Refleks: Dette Problem er, ligesom tid a. Glathed: Dette Problem maa i Praksis siges at være løst. de bituminøse Bindemidler. ligere, det svage Punkt ved Vejbaner af Asfalt eller Tjære. Anvendelse af de pan Stedet disponible Materialer. Bestanddel, specielt med Hensyn til Mulighederne for Forhin dring af Vandgennemtrængning. Fremstillingspris. med Henblik pan en forøget UdfØrelseshastighed og en lavere minøse Bindemidler og Tilslagsstofferne. Henblik pan Forbedring af Vejbanernes Kvalitet, men navnlig meget formaalstj enlige. andet ved Paalægning af tynde Lag. maskinelle UdfØrelsesmaader kan pan dette Omraade være

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve, H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Der eksisterer stadig en del myter vedr. LCD og Plasma fladskærms TV, og vi vil her give et par eksempler på nogen af de påstande vi støder på, når vi arbejder

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Optanter for Tyskland

Optanter for Tyskland Optanter for Tyskland 90-. Af Knud Larsen. Versaillestraktaten af 8. 6. 99 indeholdt (foruden Reglerne i Art. om automatisk Erhvervelse af dansk Indfødsret som Følge af Bopæl i de sønderjydske Landsdele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

VEJLEDNING. De danske Privatbaner. TIL BRUG VED BEREGNING AF TOGENES STØRRELSE, TOGVÆGT, BREMSEV ÆGT, BREMSEPROCENT OG BREMSETAL

VEJLEDNING. De danske Privatbaner. TIL BRUG VED BEREGNING AF TOGENES STØRRELSE, TOGVÆGT, BREMSEV ÆGT, BREMSEPROCENT OG BREMSETAL P.M. V. Hoskiær. Birger Johannsen. Trafikministeriet, den 19. Februar 1944. Approberes 758 6 8 657 6 8 56 6 8 8 8 indtil 45 km i Timen 6 Aksler 18 Aksler 8 Aksler 12Aksler Største tilladte Hastighed 1

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Forsøgsmøllen. ved Askov. Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul.

Forsøgsmøllen. ved Askov. Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul. Forsøgsmøllen ved Askov Kratostaten. Brintlyset. Kalkkul. Professor Poul la Cour har i Gaar udsendt et lille Hefte: Forsøg angaaende Vindkraftens Anvendelse I. I dette gjør han Rede for, hvad der er naaet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg, II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredninger- vedrører: Snostrup Kirke. Domme. la ksati ons kom miss ionen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredninger- vedrører: Snostrup Kirke. Domme. la ksati ons kom miss ionen. 01401.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01401.00 Fredninger- vedrører: Snostrup Kirke Domme la ksati ons kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 17-10-1950, 18-09-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord

1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere