D ANMARKS DOMSTOLE. Juni Samarbejdet skal styrkes. Domstolenes profil er uskarp. En vej til kortere sagsbehandlingstider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D ANMARKS DOMSTOLE. Juni 2006. Samarbejdet skal styrkes. Domstolenes profil er uskarp. En vej til kortere sagsbehandlingstider"

Transkript

1 32 Juni 2006 Samarbejdet skal styrkes Domstolenes profil er uskarp En vej til kortere sagsbehandlingstider CivilStraffe projektet er godt igang Kommission som vejviser Nye tider nye tekster Kvalitet i detaljen Protokollering af forklaringer i straffesager Norsk inspiration til reformarbejdet D ANMARKS DOMSTOLE

2 danmarks domstole Indhold Fra lovord til handling Leder Samarbejdet skal styrkes Domstolenes profil er uskarp En vej til kortere sagsbehandlingstider CivilStraffe projektet er godt igang Kommission som vejviser Digitalisering: Større gennemsigtighed, større retssikkerhed Når du læser dette blad, har Folketinget med stor sandsynlighed vedtaget loven om domstolsreformen. Den historiske reform er en realitet, som vi af mange grunde hilser velkommen. Reformen er et længe ventet redskab til at få et bedre retssystem. Dermed er reformens succeskriterium også givet. Vi skal i fremtiden kunne levere højere kvalitet, bedre service og kortere sagsbehandlingstider. Fra borgerens perspektiv er der ingen tvivl om, at det er ønsket om kortere sagsbehandlingstider, der er størst. Og domstolsreformen vil skabe bedre muligheder for at give sagsbehandlingstiderne et skub i den rigtige retning. For eksempel lægger reglerne om forberedelsen af civile sager op til en stærkere styring af sagsforberedelsen fra domstolenes side. Som det fremgår af artiklen; En vej til kortere sagsbehandlingstider, så er de hidtidige erfaringer gode. En forberedelse i faste rammer giver mindre spildtid. Sagsbehandlingstiderne bliver kortere. Når det er sagt, er der omvendt ingen tvivl om, at det er en konstruktiv dialog med domstolenes samarbejdspartnere om vores forskellige roller i den samme proces, der for alvor er vejen frem mod kortere sagsbehandlingstider. Vi må i fællesskab besvare spørgsmålet: Hvordan minimerer vi den spildtid, der er i dag er forbundet med en retssag? Digitale Holland Nye tider nye tekster Kvalitet i detaljen Protokollering af forklaringer i straffesager En kontaktperson fortæller Norsk inspiration til reformarbejdet Næste nummer af Danmarks Domstole udkommer den 1. september Der er deadline for indlæg den 11. juli Det er på den baggrund, at Domstolsstyrelsen nu tager initiativ til at etablere et formaliseret samarbejde med de professionelle aktører og offentlige myndigheder, der bidrager til oplysning af retssagerne. Vi må i fællesskab analysere problemområderne, vælge vores indsatsområder og hele tiden bevare fokus på at være garant for en effektiv sagsbehandling. For selvom vi har hver vores roller i retssystemet, så har vi ambitionen om succes og ønsket om at levere gode resultater til fælles. Det er i den forbindelse spændende at læse rigsadvokat Henning Fodes artikel om politi- og domstolsreformen som en anledning til at skabe et bedre samarbejde mellem politi, anklagemyndighed og domstole. Han skriver blandt andet, at der ikke vil være nogen som helst forståelse i omverdenen, hvis kassetænkning og manglende samarbejde mellem de forskellige institutioner på justitsområdet fortsat hindrer en effektiv og hurtig sagsgang for straffesagerne. I sidste ende er det domstolenes overordnede ansvar at sikre, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver unødigt lange. Men domstolene er ikke hurtigere end det langsomste led i kæden. Ambitionen om at formindske spildtiden er med andre ord en opgave, der kræver et ansvar, der rækker ud over domstolenes egne rækker. Lad os derfor inddrage alle relevante samarbejdspartnere. Lad os gøre domstolsreformen til en succes. Lad os gøre lovord til handling. Domstolsstyrelsen, maj 2006 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør 2 Forsiden: Vestre Landsret Foto: Lars Guldager

3 SAMARBEJDE Samarbejdet skal styrkes Der bliver længere for anklageren til byretten. Men domstolsreformen er en god anledning til at sætte samarbejdet mellem politi, anklagemyndighed og domstole højt på dagsordenen. Retsledelsen i de store sagskomplekser skal for eksempel forbedres. Det skriver rigsadvokaten i denne artikel. Af rigsadvokat, Henning Fode Den forestående reform af domstolene og reformen af politiet og anklagemyndigheden vil betyde meget store ændringer i det danske retssystem. Det er efter min opfattelse tiltrængt og jeg ved, at mange ved domstolene også utålmodigt har ventet på at komme i gang med arbejdet. Rigsadvokat Henning Fode. bende modernisering af anklagemyndigheden. Der er igennem årene blevet og der vil også fremover blive stillet krav til offentlige institutioner om, at de forvalter deres sagsområde på en såvel faglig som ressourcemæssig optimal måde. Derfor er det meget tilfredsstillende, at de ændringer, som reformen indebærer for anklagemyndigheden, vil sætte os bedre i stand til at leve op til de forventninger, der må stil- For mit eget vedkommende er jeg meget tilfreds med, at vi nu kan komme i gang med en gennemgriles til en moderne drevet offentlig institution. I den forbindelse er der ingen tvivl om, at vi kan hente megen inspiration i det omfattende arbejde, som domstolene har gennemført i de senere år med blandt andet formulering af mål, udarbejdelse af embedsregnskaber og et øget fokus på udveksling af information på tværs af organisationen. 3

4 SAMARBEJDE Anklagemyndigheden og retterne har altid haft et tæt og godt samarbejde med respekt for de forskellige roller, som vi varetager i processen. Reformen vil betyde, at dette samarbejde skal fungere i nye rammer, hvor navnlig reduktionen af antallet af rets- og politikredse og nævningesagsreformen vil få stor praktisk betydning. se mellem antallet af retskredse og politikredse, og det problem har vi jo kunnet leve med. Også nævningereformen indebærer ændringer i samarbejdet mellem anklagemyndigheden og domstole. Det vil fortsat være statsadvokaterne, der som hovedregel skal føre nævningesagerne, men jeg kan meget vel forestille mig, at der i nogle sager vil være grund til også at lade en anklager fra den pågældende politikreds medvirke under Det har imidlertid ofte slået mig, hvordan det kan være, at man i andre lande også lande, som har retssystemer, der ligner vores kan gennemføre sådanne sager på meget kortere tid end, hvad vi bruger her i landet. Længere afstand Detforhold, at der i det fremsatte lovforslag ikke er overensstemmelse mellem antallet af retskredse og antallet af politikredse, indebærer nogle vanskeligheder for anklagemyndigheden, idet jeg forventer, at anklagerne, som det er forudsat i lovforslaget, som altovervejende hovedregel vil blive samlet på hovedstationen. Det betyder, at der i nogle tilfælde bliver langt for den anklager, som skal møde i retten, men det må vi tage med, og måske prøve i fællesskab at finde nogle praktiske løsninger på, for eksempel ved at samle berammelserne, sådan som vi allerede i dag blandt andet gør det i forbindelse med landsrettens procedurerejser. I øvrigt er der jo heller ikke i dag overensstemmeldomsforhandlingen. Anklagemyndigheden skal efter min opfattelse generelt sættes bedre i stand til at matche forsvarerne i de store sager, hvor der ofte medvirker flere forsvarere, og hvor de processuelle spørgsmål nogle gange kommer til at fylde meget og måske også mere, end der efter vores opfattelse er belæg for. Man skal naturligvis altid være opmærksom på, at der ikke bruges flere ressourcer end nødvendigt, men netop i de tunge nævningesager kan for megen tilbageholdenhed i sidste ende vise sig at være dyrekøbt. Der er ingen tvivl om, at en del af disse sager er så store, at det ganske enkelt ikke er fagligt forsvarligt alene at sætte en enkelt anklager af til behandlingen heraf. Vi må erkende, at det også er et teamwork at behandle store sager. Styrket retsledelse Jeg har i forbindelse med min forberedelse af denne artikel overvejet, om der var særlige områder, hvor jeg når lejligheden nu byder sig kunne pege på, at retterne kunne blive bedre til at styre sagerne. Generelt 4

5 SAMARBEJDE mener jeg egentlig ikke, at der er det store behov herfor, men hvis jeg endelig skal nævne et område, så er det nok netop retsledelsen i de store og meget komplicerede sagskomplekser. En stor straffesag er et kompliceret samspil mellem en lang række aktører, og jeg skal med det samme medgive, at vi i anklagemyndigheden utvivlsomt også kan blive bedre til at håndtere disse sager. Det har imidlertid ofte slået mig, hvordan det kan være, at man i andre lande også lande, som har retssystemer, der ligner vores kan gennemføre sådanne sager på meget kortere tid, end hvad vi bruger her i landet. Her ligger der efter min opfattelse en fælles opgave for anklagemyndigheden og domstole. Genbrug af data Hvis jeg herudover skal pege på et område, hvor vi kan forbedre samarbejdet og styringen af straffesagerne, så må det være på det it-mæssige område. Der har jo gennem årene været gjort flere forsøg på at udveksle data mellem anklagemyndigheden og domstolene. De har desværre kun delvis været en succes, men der er efter min opfattelse ingen vej uden om. Vi er nødt til at opfatte retssystemet som et hele, hvor data genbruges i videst muligt omfang, lige fra en sag starter i politiet, og indtil den slutter i kriminalforsorgen. Vi flytter enorme mængder af papir mellem de forskellige institutioner og indtaster i mange tilfælde de samme oplysninger igen og igen. Selv inden for anklagemyndigheden bruger vi forskellige systemer, som gør det nødvendigt at oprette en sag helt fra bunden, når den går fra en politikreds og til en af statsadvokaterne. Minus kassetænkning Der er for mig at se ingen tvivl om, at systemet samlet set vil kunne spare ressourcer ved at genbruge information i videst muligt omfang. Problemet er jo nok det, at fordelene ved et sådant samarbejde ofte primært ligger hos nogle af de involverede myndigheder, mens det for andre de primære leverandører af data, det vil sige politi og anklagemyndigheden for så vidt mest er til besvær. Der vil imidlertid ikke være nogen som helst forståelse i omverdenen, hvis "kassetænkning" og manglende Vi er nødt til at opfatte retssystemet som et hele, hvor data genbruges i videst muligt omfang, lige fra en sag starter i politiet, og indtil den slutter i kriminalforsorgen. samarbejde mellem de forskellige institutioner på justitsområdet fortsat hindrer en effektiv og hurtig sagsgang for straffesagerne. Jeg er således ikke i tvivl om, at vi vil kunne ekspedere sagerne hurtigere og med brug af færre ressourcer, hvis vi gør en indsats på dette område. Tiden er til det, fordi både retterne og politiet og anklagemyndigheden står over for en modernisering af de grundlæggende it-systemer. Det er en mulighed, som vi ikke må lade gå fra os. Østre Landsret. Foto: Station 1 5

6 DOMSTOLENES PROFIL Domstolenes profil er uskarp Er vi åbne, retfærdige og tilbyder vi spændende arbejdspladser? På et seminar i april blev grundlaget for et kommunikationsnetværk for Danmarks Domstole lagt. Organisationens kommunikation skal professionaliseres. Af kommunikationsmedarbejdere Louise Seest og Emil Melchior, Domstolsstyrelsen Retfærdighed. En organisation af ældre herrer. Lukkethed. Ordentlige og uvildige mennesker. Langsomme. For højtidelige og for mange normer og regler. Sådan tegner 10 tilfældige danskere på Strøget det brogede billede af domstolene anno Baggrunden for den lille, uvidenskabelige undersøgelse er et seminar i Dansk Design Center den 7. april Målet er at skabe et grundlag for et kommunikationsnetværk for de fremtidige domstole. Der var talstærkt fremmøde til seminaret fra det eksisterende, uformelle Strøget i København. Foto: Station 1 kommunikationsnetværk med repræsentanter fra de overordnede og de repræsidentledede retter, Bedste Praksis konsulenterne, Kommunikationsudvalget, Reform-kommunikationsgruppen og repræsentanter for Domstolsstyrelsen. To oplæg satte dagen i gang. Kontorchef Steen Heilmann fra SKAT s forandringsledelse fortalte om gode og dårlige erfaringer med kommunikationen i forbindelse med sammenlægningen af landets skattecentre. Han fortalte blandt andet om, hvordan SKAT havde lavet løbende tempera- turmålinger blandt medarbejderne og en rygteguillotine, hvor rygter om forandringsprocessen blev taget op og aflivet. Kommunikationsdirektør Ole Schmidt Pedersen fra Post Danmark fortalte deltagerne om formål og erfaringer med Post Danmarks branding. Post Danmark har desuden etableret et omfattende netværk, som betyder, at hver enkelt postafdeling har mindst en person ansat til at arbejde professionelt med kommunikation. 6

7 DOMSTOLENES PROFIL Netværk til debat Disse oplæg og den førnævnte rundspørge var indgangsvinklen til en debat om, hvordan et kommunikationsnetværk for de nye byretter og de overordnede retter kan være med til at professionalisere organisationens interne og eksterne kommunikation (herunder pressekontakt, videndeling, hjemmesider m.m.). I en decentral organisation som Danmarks Domstole kan netværket således være med til at løfte udfordringerne med koordinationen mellem retterne og skabelsen af et ensartet udtryk. Under debatten var der blandt andet generel enighed om, at det i 2010 er retfærdighed, åbenhed og spændende arbejdspladser, som 10 tilfældige personer på Strøget skal nævne, når de tænker på domstolene. Det fremtidige kommunikationsnetværk kan være et middel til at bringe domstolene tættere på denne målsætning. For at sikre gennemslagskraft i forhold til at forbedre den enkelte rets og hele organisationens kommunikation, blev det på seminaret besluttet, at netværkspersonen skal have en ledelsesfunktion på arbejdsplad- Retfærdighed. En organisation af ældre herrer. Lukkethed. Ordentlige og uvildige mennesker. Langsomme. For højtidelige og for mange normer og regler. Sådan tegner 10 tilfældige danskere på Strøget det brogede billede af domstolene anno sen. Dermed var der enighed om, at god kommunikation er et ledelsesansvar, som skal have en central placering i de nye byretter. De kommende byretter og de overordnede retter vil på den baggrund blive inviteret til at deltage i kommunikationsnetværket for Danmarks Domstole. Invitationen vil bestå af seminardeltagernes forslag til de overordnede rammer for netværket. 7

8 SAGSBEHANDLINGSTIDER En vej til kortere sagsbehandlingstider Oprettelsen af retssekretariater er en effektiv løsning for de nye og større byretter. De hidtidige erfaringer er gode: Forberedelse i faste rammer fører til mindre spildtid. Af kommunikationsmedarbejder Louise Seest, Domstolsstyrelsen Den 13. november 2001 sendte præsidenten for Vestre Landsret Bjarne Christensen en meddelelse ud om oprettelsen af 15. afdeling også kaldet Forberedelsesafdelingen. Det er en afdeling, der siden den 1. januar 2002 har haft forberedelsen af civile sager som hovedopgave med det formål at aflaste de øvrige afdelinger og sikre kortere sagsbehandlingstider. Og statistikken for Vestre Landsret taler sit tydelige sprog: Siden 2002 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 1. instans civile sager faldet fra 30 til ca. 23 måneder. Det er landsdommer Svend Bjerg Hansen, der som retsformand i øjeblikket leder Forberedelsesafdelingen. Det er min opfattelse, at Forberedelsesafdelingen har været en succes. Og det er jeg sikker på er en opfattelse, der både bliver delt af mine kolleger her i landsretten og af advokaterne, siger han. Sagens køreplan Forberedelsesafdelingens medarbejdere, som tæller to dommere, en retsassessor, tre fuldmægtige og fire kontorfunktionærer, sørger for sagernes forløb fra forberedelse til domsforhandling. De sørger blandt andet for, at retsafgiften bliver beregnet og Det er min opfattelse, at Forberedelsesafdelingen har været en succes. Og det er jeg sikker på er en opfattelse, der både bliver delt af mine kolleger her i landsretten og af advokaterne. opkrævet, at den saglige og stedlige kompetence bliver kontrolleret, at det bliver tjekket, om fristerne er overholdt, at der sker forkyndelse og så udarbejder de en køreplan for sagens forberedelse frem til domsforhandlingen. Det er en køreplan, der oftest bliver til i et telefonmøde, inden sagen har været i Forberedelsesafdelingen i en måned. Og det er en køreplan, hvori domsforhandlingen også bliver berammet. Der kan jo selvfølgelig være sager, som er så specielle, at vi ikke kan beramme dem fra starten af. Men som udgangspunkt gør vi det altid. På den måde undgår vi at sige; når sagen er klar til at blive berammet og at der først er tid i kalenderen et halvt år senere. Det er et halvt års spildtid, som vi undgår ved at tidsfæste domsforhandlingen fra starten af, siger Svend Bjerg Hansen. Han forklarer, at brugen af telefonmøder har den klare fordel, at parterne og advokaterne slipper for at rejse til Viborg for at få lagt sagens forløb fast, og at de sparer tid på at få lagt hele sagsforløbet fast fra starten af. Større byretter Flere af de større byretter har også i dag retssekretariater med indarbejdede procedurer, fast tilknyttet personale og en klar arbejdsfordeling. Retten i Århus har således siden den 1. september 2001 haft retssekretariater. Vi har prøvet forskellige modeller. Den model, som vi har nu med retssekretariater i hver sektion, er vi meget glade for. Det er en model, som ikke mindst giver nogle effektive og fleksible arbejdsgange. Vi arbejder som et team og har et fælles ansvar for at tage os af hinandens arbejdsopgaver i forbindelse med ferie og sygdom. Vi er mindre sårbare end tidligere, siger sektionsleder Hanne Søegaard. 8 Vestre Landsret. Foto: Lars Guldager

9 SAGSBEHANDLINGSTIDER 9

10 SAGSBEHANDLINGSTIDER Retssekretariatets opgaver I bemærkningerne til L 168 står der blandt andet følgende om retssekretariatets opgaver: Kommissionen [Domstolenes Strukturkommission] anfører, at retssekretariatet ud over skriftlig forberedelse i civile sager, berammelser, forkyndelser, indkaldelse af vidner og parter, protokollering i retten, skrivning af domme mv. også bør varetage en række opgaver af juridisk karakter, således at retssekretariatets jurister efter nærmere aftale med den dommer, der er ansvarlig for en sag, i væsentligt omfang medvirker ved sagsforberedelsen, herunder afholder eller deltager i visse forberedende retsmøder samt tager stilling til visse tvister under forberedelsen, spørgsmål om syn og skøn, om sagen er klar til berammelse mv. Med domstolsreformen får alle byretter en størrelse, der taler for oprettelsen af retssekretariater. Der er ikke foreslået egentlige lovregler om oprettelse af retssekretariater. Men flere steder i bemærkningerne til L 168 står der, at etablering af retssekretariater er en forudsætning for gennemførelsen af de foreslåede regler. I bemærkningerne står der blandt andet: Kommissionen [Domstolenes Strukturkommission] forudsætter, at de foreslåede nye byretter ligesom nogle af de nuværende embeder opdeles i afdelinger, bl.a. med et retssekretariat med fast tilknyttede jurister. Nye opgaver Domstolsreformen betyder også nye opgaver for byretterne. I forbindelse med småsagsprocessen er oprettelsen af retssekretariater også relevant. Som det hedder i bemærkningerne: Forslaget vedrørende sagsforberedelsen forudsætter efter rådets [Retsplejerådets] opfattelse, at der ved alle byretter er sekretariater, der kan varetage forberedelsen af sager, der behandles i småsagsprocessen. Dette er nødvendigt for, at behovet for advokatbistand i disse sager kan reduceres væsentligt. Sekretariaterne bør bestå af både jurister (retsassessorer og/eller Vi arbejder som et team og har et fælles ansvar for at tage os af hinandens arbejdsopgaver i forbindelse med ferie og sygdom. Vi er mindre sårbare end tidligere. dommerfuldmægtige) og kontoruddannet personale. Regeringen har meldt ud, at der også skal være retsmægling ved alle byretter. Det vil også give nogle nye opgaver til retssekretariaterne. Reform-organisationsgruppen har opstillet en organisationsmodel, der også indeholder et retssekretariat som en afdeling på linje med rettens specialafdelinger. Også Svend Bjerg Hansen fremhæver fordelene ved, at de i Vestre Landsret har 15. afdeling som en afdeling med egen kompetence til at træffe beslutninger. Det er lige meget, om man kalder det retssekretariater eller forberedelsesafdelinger. Det afgørende er, at der er en dommer tilknyttet, som kan træffe afgørelser om for eksempel brugen af syn og skøn som er 10

11 SAGSBEHANDLINGSTIDER Vestre Landsret. Foto: Lars Guldager Det er lige meget, om man kalder det retssekretariater eller forberedelsesafdelinger. Det afgørende er, at der er en dommer tilknyttet, som kan træffe afgørelser. et område, hvor parterne kan være meget uenige om, hvorvidt det er nødvendigt eller ej. Svend Bjerg Hansen fortæller, at selvom der op til afdelingens etablering var en del drøftelser om både fordele og ulemper ved, at både dommere og øvrige medarbejdere ikke længere skulle være involveret i en sag fra start til slut, så har det vist sig ikke at være noget problem. Det har ikke givet nogle problemer for os. Hvis der er anledning til det, så kan jeg jo selvfølgelig drøfte tilrettelæggelsen af domsforhandlingen og andre spørgsmål med retsformanden for den afdeling, der skal domsforhandle sagen. Her i landsretten var der før Forberedelsesafdelingens oprettelse heller ingen garanti for, at den dommer, der forberedte sagen, også afsagde dom i retten, slutter han. Småsagsprocessen Med småsagsprocessen bliver der introduceret en ny procesform for mindre og ukomplicerede sager. Det kan for eksempel være sager, hvor der er tvist om håndværkerregningen, telefonregningen og om tilbagebetaling af depositum når sagsværdien er under kr. Detoverordnede formål er at gøre det nemmere, hurtigere og billigere for borgerne at få behandlet en tvistved domstolene. Reglerne om småsagsprocessen skal efter lovforslaget træde i kraft den 1. januar Det fremgår direkte af lovteksten, at retten skal forberede disse sager, da det forudsættes, at parterne ikke er repræsenteret ved advokat. Retten skal således bistå parterne med at skære sagen til, både i forhold til faktiske omstændigheder og i forhold til anbringender. Retten skal søge at klarlægge, hvilke forhold der bestrides, og hvilke forhold der skal være genstand for en bevisførelse. Retten skal give tilladelse til, at bevisførelse kan finde sted. Hvis der er behov for sagkyndig oplysning af en sag, skal retten formulere spørgsmålene til den sagkyndige. Det er ikke meningen, at parterne skal udveksle proces- skrifter, men retten skal udarbejde en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser. Under hele forberedelsesfasen har retten en i forhold til tidligere vidtgående vejledningspligt. Rettens arbejde med at forberede sagen skal ske på skriftligt grundlag, idet der kun undtagelsesvist skal afholdes forberedende retsmøder. Det forudsættes til gengæld, at der afholdes telefonmøder med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål og vejledning af parterne. Reglerne om småsagsprocessen stiller således store krav til retssekretariateterne. Mange af de sædvanlige sagsbehandlingsskridt finder anvendelse på småsagerne. Sagen skal oprettes, stævningen skal sendes til forkyndelse, hovedforhandlingen skal berammes osv. På grund af sagsbehandlingsformen og den omstændighed, at parterne ikke repræsenteres ved advokat, må det antages, at der i disse sager i et vist omfang vil blive en korrespondance med parterne. Indholdet i sagerne vil variere fra sag til sag. Derudover vil der være skrivearbejde i forbindelse med fortegnelsen over påstande, anbringender og beviser og i et vist omfang ved udarbejdelsen af spørgsmål til sagkyndige. 11

12 CIVILSTRAFFE CivilStraffe projektet er godt i gang Det nye system skal være rygraden i domstolenes sagsbehandling, når reformen er på plads og de nye retter er veletablerede. Af projektleder Anne Birgitte Barsballe, Domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsen har nu indgået kontrakt med it-leverandøren Software Innovation om udvikling og levering af det nye it-system til behandling af civile sager og straffesager. Som noget nyt udvikles der et fælles system til både byretterne og de overordnede retter. Det nye sagsbehandlingssystem bliver bygget på et standardsystem, som vil resultere i omlægninger af arbejdsgange. I takt med at analysearbejdet påbegyndes, vil projektet kunne afdække de områder, hvor der vil blive behov for nye arbejdsgange. Det nye system skal både bruges af alle vores instanser og til alle sagstyper i starten de civile sager og straffesagerne. Allerede nu ved vi, at domstolenes medarbejdere i højere grad end i dag vil skulle journalisere enkeltbilag på sagerne, ligesom vi ved, at behovet for at ensarte arbejdsgange vil betyde ændringer for en række medarbejderes daglige rutiner. En markant ændring finder man også i den kommende brugerskare. Syste- met skal nemlig i det daglige arbejde anvendes af såvel kontorfunktionærerne som af dommerne og øvrige jurister. I takt med at sagerne digitaliseres, og der indføres digital kommunikation med vores eksterne samarbejdsparter, vil papiret forsvinde ved retterne, og sagerne findes via skærmen. Sagsbehandlingssystemet vil dermed blive den naturlige indgang til sagerne, når papirsagen forsvinder. Domstolenes digitalisering Det nye system er således med til at digitalisere domstolene. En digitalisering, som bestyrelsen og styregruppen for Digitalisering af Danmarks Domstole har vedtaget i Igennem den næste årrække vil domstolene bevæge sig væk fra papirsagerne og over til elektronisk sagsbehandling med indførelse af elektronisk arkiv for sagerne. Det vil give parterne en lettere adgang til at kommunikere med retten, når man via kan fremsende for eksempel sine processkrifter. Som det blev beskrevet i artiklen Nyt it-system til civile sager og straffesager i Danmarks Domstole nr. 27, vil der via systemet blive åbnet for elektronisk kommunikation (sikker ) med parterne, herunder de eksterne samarbejdsparter advokater, anklagemyndigheden og politiet. Der er fremtidige planer om en portal i projektet kaldet Sagens hjemmeside hvor sagens parter får eksklusiv adgang til udvalgte dele af domstolenes sager via internettet. Fra Sagens hjemmeside skal parterne kunne få informationer om sagens dokumenter, planlagte retsmøder og frister. I takt med at sagerne digitaliseres, og der indføres digital kommunikation med vores eksterne samarbejdsparter, vil papiret forsvinde ved retterne, og sagerne findes via skærmen. 12

13 CIVILSTRAFFE Tidsplan Vi forventer, at det nye sagsbehandlingssystem er færdigudviklet og klar til pilotdrift primo Vi regner med, at systemet kan tages i brug ved retterne fra midten af Det er planen, at systemet bliver introduceret til en ret ad gangen, startende medio Det daglige arbejde I midten af januar måned 2006 tog vi hul på samarbejdet med it-leverandøren Software Innovation. De sidste tre måneder har været et intens analyseforløb, hvor leverandøren på daglig basis har afholdt workshop med styrelsens analysehold. Vi har delt CivilStraffe projektet op i en række mindre projekter. De første to delprojekter indeholder en kortlægning af de nuværende arbejdsgange/ sagsgange ved retterne, og en detaljering af vores fremtidige digitale arbejdsform med blandt andet digitale sager og digital kommunikation. I gennem den næste årrække vil domstolene bevæge sig væk fra papirsagerne og over til elektronisk sagsbehandling med indførelse af elektronisk arkiv for sagerne. På baggrund af kortlægningen skal leverandøren udarbejde en teknisk beskrivelse af vores kommende system, som kommer til at danne grundlaget for hele udviklingen af det nye sagsbehandlingssystem. Alle beskrivelser bliver udarbejdet i samarbejde mellem styrelsen og leverandøren. Analysegruppen I analyseforløbet arbejder leverandøren tæt sammen med styrelsens daglige analysegruppe. Den består af både repræsentanter for de kommende brugere og af medarbej- dere fra styrelsen. I CivilStraffe projektet har vi været så heldige at få mulighed for at indstationere kolleger fra retterne, således at vi sikrer en god forbindelse mellem det kommende system og den virkelighed, som systemet skal understøtte. Samarbejdet har været velfungerende og bidraget til en stor forståelse for retternes arbejde hos Software Innovation. Kommende aktiviteter Vi regner med at afslutte vores analysearbejde i eftersommeren. Derefter skal Software Innovation lave en samlet teknisk beskrivelse af vores nye system. Og så har vi en forhåbning om at kunne komme til at se dele af systemet til næste sommer, 2007, som vi kan gennemføre en række tests på. Vi er alle meget nysgerrige for at se det nye system. Men vi må væbne os med tålmodighed et års tid endnu. Læs løbende nyt om CivilStraffe projektet på intranettet. 13

14 DIGITALISERING Kommission som vejviser Det skaber overblik, sparer tid, men kræver både tilvænning og oplæring. Farum-kommissionens digitale løsning giveretindblik i fremtidens arbejde med domstolenes nye sagsbehandlingssystem til civile sager og straffesager. Af kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen Fra venstre mod højre: Farumkommissionens formand John Mosegaard, sagsbehandler Jacob Max Jørgensen, kontorfuldmægtig Pia Spange og kriminalassistent Ejnar Mortensen Møller. Et A4-ark vejer fem gram stykker A4 vejer 3,5 tons. Til sammenligning fylder straffesagen mod Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, omkring sider. Hvis hele Farum-sagen kun forelå i papir, ville pladsen blive trang i lokalerne under Domstolsstyrelsen, hvor Farum-kommissionen nu har været bosat i omkring tre år. Man ser det besynderlige syn for sig. Hyldemeter på hyldemeter af dokumenter og ringbind. Gulv og borde bugner. Fortvivlede sagsbehandlere, som forgæves leder efter en sagsakt i papirbunkerne. Sådan er virkeligheden heldigvis ikke i Farum-kommissionen. Her er alt scannet ind i et elektronisk dokumenthåndteringssystem. Vi har bygget vores elektroniske arkivplan op således, at sagsbehandleren kan søge i de indscannede dokumenter efter deres oprindelsessted, for eksempel Farum Kommune, Tilsynsrådet, statsadvokaturen, ministerier, ombudsmanden eller en virksomhed. Det giver os en nem mulighed for at se, hvorledes samme sag er behandlet de pågældende steder. Vi har også mulighed for at lave fritekstsøgninger på tværs, hvor man for eksempel kan lave målrettede søgninger i bestemte områder i arkivplanen. For mig at se er den digitale sagsbehandling et glimrende redskab til både at systematisere en stor mængde materiale og som arbejdsredskab i sagsbehandlingen. Det giver kort sagt overblik, siger Farum-kommissionens formand, landsdommer John Mosegaard. Nemt og hurtigt Tvind-sagen er et andet eksempel på, hvordan it-teknologien rykker længere ind i de danske retssale. Her er parterne blevet forsynet med to 14

15 DIGITALISERING For mig at se er den digitale sagsbehandling et glimrende redskab til både at systematisere en stor mængde materiale og som arbejdsredskab i sagsbehandlingen. Det giver kort sagt overblik. cd-rommer mærket Tvind. Farumkommissionen har i stedet valgt en internetbaseret løsning, der bygger på samme håndteringssystem som domstolenes nye sagsbehandlingssystem til civile sager og straffesager. Denne løsning skyldes sagens omfang. Både for at beskytte sagens mange personfølsomme oplysninger og af hensyn til den almindelige tavshedspligt skal bisidderne også benytte en digital signatur. De har adgang til kommissionens dokumentbase, men naturligvis ikke til kommissionens egne notater og udkast til beretning. Man kan sidde og arbejde flere mennesker på samme dokument. Oplysningerne er hurtige at finde, og man kan nemt referere til dokumenterne, fordi de har nogle specifikke numre i systemet. Man skal kort sagt ikke ned og lede i en masse mapper. Bisidderne, altså de advokater der er tilknyttet sagen, har adgang til undersøgelsesmaterialet, og vi kan hurtigt sende en meddelelse ud til dem om for eksempel, hvilke dokumenter kommissionens udspørger vil komme ind på i næste afhøring. Man behøver altså ikke at stå og tage kopier til dem, siger dommerfuldmægtig Jane Hansen. De vidner, som har været til afhøring i Farum-kommissionen, får desuden sendt et udkast fra protokollen pr. e- mail. Udvekslingen af processkrifter og bilag foregår i det hele taget digitalt, og akterne kan uden videre lægges ind på sagen. Det betyder dog også, at alle de papirer, som kommissionen modtager, bliver scannet og lagt ind i systemet. Gamle sager fra rådhuset, restaurationsregninger, lokalplaner og sagsbehandlerens gule lapper. Alt bliver scannet ind. Farum-kommissionens it-løsning giver også nye muligheder for 15

16 DIGITALISERING Gamle sager fra rådhuset, restaurationsregninger, lokalplaner og sagsbehandlerens gule lapper. Alt bliver scannet ind. hjemmearbejdspladser. Papirbunkerne behøver nemlig ikke længere at blive slæbt frem og tilbage fra arbejde, fordi de involverede medarbejdere har direkte adgang til sagens undersøgelsesmateriale og eventuelle interne arbejdspapirer. Det giver blandt andet nye muligheder for, at dommere på en mellemdag kan skrive dommen på hjemmearbejdspladsen. Den nye teknologi giver en øget frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, siger John Mosegaard. Omstilling nødvendig Overgangen fra papir til fil rummer dog en forandring i medarbejdernes daglige rutiner, mener kontorfuldmægtig Pia Spange, som er udlånt fra Østre Landsret. Man sidder otte timer foran skærmen, for det er jo ikke længere sådan, at man render fra det ene sted til det andet. Selvfølgelig er det et stillesiddende arbejde, men så rejser vi os op en gang imellem for eksempel under scanningen af dokumenterne, så jeg synes egentlig, at det er ok. Den stigende mængde skærmarbejde kan også være anstrengende for øjnene. Medarbejderne i Farum-kommissionen er derfor blevet rådet til at undgå at sidde med den samme afstand til skærmen hele tiden. Det er nemlig dette og ikke skærmarbejdet i sig selv, som kan give problemer. Samtidig kan det være en god idé at anskaffe sig et par skærmbriller. Også på brugersiden vil den nye opgaveløsning kræve omstilling. Der er meget skærmarbejde, og det vilman skulle vænne sig til både som dommer og som advokat. Nogle har stadig en glæde ved at have en stak papirer, som man kan strege i og skrive noter på. Frem for at få deres sekretær til at downloade dokumenterne til næste afhøring på advokatens bærbare pc beder de om et print, og det var jo ikke meningen. Der er en betydelig opgave, når man skal motivere brugerne til at sætte sig ind i systemet. Det vil kræve både tilvænning og efteruddannelse, siger John Mosegaard. Tekniske færdigheder På bygningssiden stiller digitaliseringen også nye krav. John Mosegaard påpeger således, at kommissionens afhøringslokale er indrettet med en storskærm (projektor), som er placeret, så alle kan følge med uden at skulle vende sig rundt. Den tekniske side vil også være krævende. Her melder der sig hurtigt spørgsmål om lagringskapacitet, transmission og download af filer og fastholdelse af sikkerhed. I Farum-kommissionen er der derfor en medarbejder, som fast har til opgave at vedligeholde itsystemet og hjælpe brugerne, og det er vigtigt, understreger dommerfuldmægtig Jane Hansen. Der er en betydelig opgave, når man skal motivere brugerne til at sætte sig ind i systemet. Det vil kræve både tilvænning og efteruddannelse. Man skal have en medarbejder med it-kompetencerfor at få dagligdagen til at fungere. Hvis systemet driller, eller hvis man har nogle ønsker, er det vigtigt, at der er en fast person, som kan træde til. Man skal have en medarbejder med it-kompetencer for at få dagligdagen til at fungere. Hvis systemet driller, eller hvis man har nogle ønsker, er det vigtigt, at der er en fast person, som kan træde til. Hvis man ikke er i stand til præcist at formulere de krav, man har til systemet, så kan det nemlig være svært at gøre noget ved problemerne. Faktisk er det kommet lidt bag på mig, hvor meget arbejdstid, der er blevet lagt i systemet, og hvor mange ressourcer det stadigvæk kræver, siger hun. Digital men ikke papirløs Dagligdagen i Farum-kommissionen vil formentlig også blive dagligdag ved fremtidens domstole. I hvert fald hvis udviklingen fortsætter med samme hast som i de seneste årtier, der har bragt domstolene fra skrivestue til itbåret organisation, mener John Mosegaard og henviser blandt andet til arbejdet med at indføre hjemmearbejdspladser i Østre Landsret. Det nye sagsbehandlingssystem er et andet eksempel. At dømme efter rækkerne af ringbind på reolerne og bunkerne med papirer på bordene i Farum-kommissionen er fremtiden dog ikke helt papirløs. Eksempelvis tager jeg ofte et print af vigtige dokumentsider, når jeg finder dem, for at sikre, at jeg husker dem i et kommende notat. Papiret kan således stadig være et nyttigt arbejdsredskab, fortæller dommerfuldmægtig Jane Hansen. 16

17 DIGITALISERING Med et tryk på knappen tændes og slukkes projektoren for salens tilhørere. 17

18 DIGITALISERING Digitalisering: Større gennemsigtighed, større retssikkerhed Den elektroniske sagsbehandling rummer potentiale til at gøre relationen mellem borger og forvaltning både mere direkte og mere neutral. Hvilke tekniske, forvaltningsretlige og retlige problemstillinger, opstår i forbindelse med indførelsen af digital forvaltning? Det har cand.jur. og ph.dstipendiat Paul C. Vang i de sidste tre år arbejdet med på Københavns Universitet, og han er nu tilknyttet Farumkommissionen som fuldmægtig. For når teknologien ændrer sig, så vil sagsbehandlingen også forandre sig, og det har blandt andet konsekvenser for reglerne om aktindsigt og udvekslingen af oplysninger. Forvaltningen bliver tilgængelig på en ny måde. Før skulle man have et kendskab til de interne sagsgange og rutiner for at finde frem til de rette informationer. Den stigende digitalisering betyder, at det bliver lettere at søge efter en bestemt oplysning. Det giver alt andet lige borgeren en større retssikkerhed, siger Paul C. Vang. Den digitale forvaltning betyder også, at mulighederne for at klage bliver lettere. Og erfaringerne viser, at jo lettere det er at klage, jo større er mulighederne for, at man gør det, fortæller Paul C. Vang. Det drejer sig også om reglerne for aktindsigt. Tidligere skulle borgeren henvende sig til for eksempel kommunen, og der kunne derfor opstå en frygt for, at dette påvirkede de konkrete sagsbehandlingers skønsudøvelse i øvrigt, uanset at en sådan frygt måske ikke var reelt begrundet. Den elektroniske sagsbehandling rummer potentiale til at gøre relationen mellem borger og forvaltning både mere direkte og mere neutral. Detgælder blandt andet i kvaliteten af sagsbehandlingen. Før skulle sagsbehandleren således selv indhente oplysninger fra flere forskellige instanser. Myndighedens system, som udgør det dokumentative grundlag for afgørelsen af en given sag, bliver i stand til at hente oplysninger i de relevante databaser internt og eksternt. Sagsbehandlingen bliver derved bedre og enklere, fordi der er større sikkerhed for, at de rigtige oplysninger kommer frem. Paul C. Vang understreger dog, at der er forskel på de forvaltningsretlige og de straffe- og civilprocessuelle regler og mellem forvaltningens og domsto- lenes forhold. Hvor parter, pressen og borgerne som udgangspunkt har åben adgang til forvaltningen, så er transparensen ved domstolene anderledes, fordi den i første række tager sigte på hensynet til sagens parter. Alligevel rummer digitaliseringen også for domstolene en mulighed for øget retssikkerhed i kraft af, at parterne får bedre og lettere adgang til sagsakterne. Samtidig kan digitaliseringen også udfordre retssikkerheden. Når sagens parter i en forvaltningssag får elektronisk adgang til fortrolige oplysninger, opstår der et nyt sikkerhedsmæssigt problem, som ikke på samme måde var aktuelt under en papirbaseret forvaltningsform, idet muligheden for elektronisk kopiering erfaringsmæssigt øger udbredelsen. Retssikkerhedsgarantierne bør derfor omfortolkes i forhold til den nye situation, mener Paul C. Vang. Læs mere om emnet for ph.d-afhandlingen i artiklen Nye tider nye afgørelsesformer i Juristen 2005/1 på 18

19 DIGITALISERING Især for politiet er videoafhøringerne en stor fordel, fordi de bruger færre ressourcer på fangetransport. Digitale Holland Den digitale sagsbehandling har ført til nye indretninger i retssalen i byretten i Rotterdam. I Holland har man i flere år haft en forsøgsordning med digitale sagsmapper ved byretterne i Amsterdam og Rotterdam. Den digitale sagsmappe er tilgængelig for alle deltagere i retslokalet. Dommerne, anklagemyndigheden og forsvarsadvokaten har således en monitor indbygget i deres bord, hvor de har adgang til sagen. Den anklagede har også en monitor, men har dog ikke selv mulighed for at bevæge sig rundt i sagsakterne, som de øvrige parter kan. Forsøget har været så vellykket, at udbredelsen til Hollands samtlige 19 byretter begynder efter sommeren Der vil dog formentlig gå 1-2 år før den samlede implementering er fuldendt. Vi er i øjeblikket i færd med at implementere det nye system og er i gang med en omfattende digitalisering af alle papirerne. Samtidig implementerer vi et komplet workflow management system, så man ikke længere behøver at transportere papirerne rundt på arbejdspladsen eller mellem sagens parter. Systemet fortæller for eksempel, når der er sket en ændring i den digitale sagsmappe, eller det kan sende filen videre til en anden person. Hele processen er digital fortæller program manager Gerard Schiermeier fra den hollandske domstolsstyrelse, Raad voor de rechtspraak. Den digitale sagsmappe har også haft indflydelse på protokolleringen i Holland. I dag foregår hovedparten af protokolleringen stadig ved, at sekretæren skriver i retslokalet på en computer. Men i stedet for at lægge et print af protokollen ind i papirsagen, kan sekretæren nu omdanne protokollen til en pdf-fil, konvertere filen med programmet Optical Character Recognition (OCR), som gør det muligt at søge på et bestemt ord i pdf-filen og endelig lægge filen ind i den digitale sagsmappe. Herefter kan man søge i protokollen samtidig med, at det ikke er muligt at ændre i filen. Overgangen er dog ikke helt uden problemer på arbejdspladsen. Især tager de ældre medarbejdere stadig et print af sagsakterne, fordi de ikke er vant til at læse længere tekster på skærmen. Derudover arbejder den hollandske domstolsstyrelse på et netværk, som kan transportere store mængde data til hele landet. Det hollandske retssystem har for nylig også påbegyndt et andet pilotforsøg, som handler om brugen af videoafhøring. Især for politiet er videoafhøringerne en stor fordel, fordi de bruger færre ressourcer på fangetransport. Gerard Schiermeier forklarer, at demonstrationerne indtil videre har været gode, og han håber, at brugerne vil tage godt imod systemet, selvom det nye kommunikationsmiddel udgør en radikal forandring i det daglige arbejde. Et afgørende punkt er, at videoafhøringerne skal opleves som om, man virkelig er til stede i retten, siger Gerard Schiermeier. 19

20 TEKSTER Nye tider nye tekster Domstolenes tekstudvalg har ansvaret for at opdatere de eksisterende standardtekster, som retterne benytter i sagsbehandlingen. Et nyt fælles sagsbehandlingssystem for civile sager og straffesager er på vej, og det betyder fornyelse af en del af de eksisterende standardtekster og nye udfordringer for Tekstudvalget. Af fuldmægtig Marianne Ploug, Domstolsstyrelsen Det lyder måske kedeligt, men det er utrolig spændende at bidrage til, at retternes skriftlige produkter bliver endnu bedre, siger chefkonsulent i Domstolsstyrelsen Mads Østergaard om sit arbejde som formand for Tekstudvalget, der står for vedligeholdelsen af den store mængde af tekster i domstolenes sagsbehandlingssystemer. Tekstudvalget, der holder møder 8-10 gange årligt, opdaterer koncepter til retsbøger, domme, breve og vejledninger og udarbejder nye tekster, når der er behov for det. Nogle gange gør ny lovgivning en omskrivning nødvendig, andre gange er der bare behov for forbedringer i overensstemmelse med Sprogpolitikken for Danmarks Domstole. Udvalget har syv medlemmer, heraf fem repræsentanter for medarbejdergrupper ved retterne, mens Domstolsstyrelsen er repræsenteret ved en kommunikationsmedarbejder og en chefkonsulent. Det svære sprog Tekstudvalget får en del henvendelser fra medarbejderne ved retterne med ønsker om ændringer, og disse input er meget velkomne og bliver altid overvejet. Teksterne skal gerne være et nyttigt arbejdsredskab for retterne, og succeskriteriet er, at retterne er tilfredse med teksterne og bruger dem i stedet for at lave deres egne. Udvalget lægger vægt på, at koncepterne indeholder de oplysninger, der er brug for i en given situation. På den måde kan de også fungere som huskeliste, så det hele kommer med. Men det er også vigtigt, at sproget ikke er for kringlet. Udvalget har måttet erkende, at når det kommer til det sproglige, kan det være svært at gøre alle tilfredse. Det kommer også til udtryk ved, at udvalget undertiden har lange drøftelser, inden en god formulering er på plads. 20

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 December 2013 Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 1. Fokusområder og indsatsområder i 2014 På baggrund af drøftelser i Ledelsesforum i september og november og efterfølgende beslutning i Domstolsstyrelsens

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO Danmarks Domstole har frem til 2018 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation

Læs mere

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Østre Landsret Præsidenten Den 17/3-2017 J.nr. 42A-ØL-1-16 Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

Nævnet under overfladen

Nævnet under overfladen Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. 1 Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet. Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 13/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Martin Simonsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. april

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet har vi på

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Klar-parat-digital Sikre at alle medarbejdere kan betjene

Læs mere

Anklagemyndighedens mål 2009

Anklagemyndighedens mål 2009 09 Mål Anklagemyndighedens mål 2009 I 2008 udarbejdede vi for første gang en samlet oversigt over anklagemyndighedens vigtigste mål i det kommende år. Vi nåede de fleste af målene. Ikke alt lykkedes fuldt

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL.

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL. Handlingsplan 2012 1. Sø- og Handelsrettens visioner 1.1. Retsafdelingen Sø- og Handelsrettens retsafdelings saglige kompetence fremgår af retsplejelovens 225. Af bestemmelsen fremgår også, at næsten alle

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 252/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Odense den 19. august

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I HORSENS

HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I HORSENS HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I HORSENS Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Digitaliseringen af de civile sager, JFS Civil Implementering

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret

Handlingsplan for Østre Landsret Østre Landsret Præsidenten Den 22/01-2009 J.nr. 42A-ØL-1-08 Handlingsplan for Østre Landsret 2009 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

Handlingsplan for Retten i Horsens 2013

Handlingsplan for Retten i Horsens 2013 Handlingsplan for Retten i Horsens 2013 Danmarks Domstole har i 2012 arbejdet med udviklingsprojektet Danmark Domstole værdier og mål. Som led i dette projekt er der med Danmarks Domstole for ret og retfærdighed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 5. september 2006 1. Opslag af mellemlederstillinger 2. Rettidig tinglysning frem til digitaliseringen 3. Ny generation af domstol.dk og udpegning

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012 Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012 1. Nye mål og værdier for Danmarks Domstole Danmarks Domstole har i 2012 arbejdet med udviklingsprojektet Danmark Domstole værdier og mål. Som led

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-14-06 Den 19/02-07 Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende Retsudvalget 2009-10 L 186 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T Dato: 16. marts 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-730-1093 Dok.: FRM41111 vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

Tak til retsudvalget og dets sekretær Jørgen Nielsen for tilsagn om at måtte få foretræde for udvalget torsdag den 19. januar 2006 kl

Tak til retsudvalget og dets sekretær Jørgen Nielsen for tilsagn om at måtte få foretræde for udvalget torsdag den 19. januar 2006 kl Retsudvalget REU alm. del - Bilag 257 Offentligt 3.1 Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato: 05-01-2006 Sagsnr.: 30.10.10A16/0001-2001 Henv. til: Mogens Bjerring Tlf.: 9611 7021

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side

Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Udvis rettidig omhu Få lagt den rigtige strategi fra starten Hvad gør du, når SKAT ikke kan godkende virksomhedens skatteog afgiftsangivelser?

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Digital forvaltning. forvaltningsretlige krav til udvikling og brug af digitale løsninger

Digital forvaltning. forvaltningsretlige krav til udvikling og brug af digitale løsninger Digital forvaltning forvaltningsretlige krav til udvikling og brug af digitale løsninger Forvaltningsrettens forunderlige natur https://da.wikipedia.org/wiki/magiske_objekter_i_harry_potter Vi er i en

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Notat. Formålet med analysen:

Notat. Formålet med analysen: Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: 25. marts 2014 Br.nr.: Udfærdiget af: Steinar Eggen Kristensen Vedrørende: Kommissorium for uvildig ekstern analyse af Sygedagpengeafdelingens sagsgange,

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder 16. april 2012 Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder Resultatet af Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012, som blev foretaget i de sidste 2 uger af januar, foreligger

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 30. august 2006 Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere i Århus Kommune Århus Kommune Personaleafdelingen

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision:

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision: Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2010 Indledning: Retten i Esbjergs opgave, vision og værdier. Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere