Galileo viser lederne vejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Galileo viser lederne vejen"

Transkript

1 1/2 02 AKANDEN Galileo viser lederne vejen Langt de fleste godkendes til adoption Gymnasiernes studiecentre giver ny lærerrolle

2 Milde gaver i januar Ikke bare december er sæson for uddeling af milde gaver. Også den lidt triste januar har sine lyspunkter. Amtets erhvervspriser blev uddelt for fjerde gang, og det var som altid en fin oplevelse. Priserne har baggrund i amtets ønske om at fremme et dynamisk samspil mellem amtet og private virksomheder inden for de områder, som amtet beskæftiger sig med. Amtet har gennem mange dygtige og engagerede medarbejdere oparbejdet en fond af viden og kompetence, som kan udnyttes af private virksomheder til udvikling af nye produkter, systemer og arbejdsgange. Ikke kun til gavn for virksomhederne, men i lige så høj grad for at udvikle en bedre service over for borgerne. Priserne går til virksomheder og medarbejdere og institutioner i amtet, som har taget særlige initiativer med udviklingsperspektiv. Årets prisuddeling og prismodtagerne kan du læse mere om i dette nummer af Åkanden. Uddelingen af priserne er ikke bare en anerkendelse af konkrete indsatser rundt omkring i amtets virksomhed. Det er også et signal fra amtsrådet om, at nye samarbejdsmønstre gerne må opstå. I den forstand er erhvervspriserne en slags markedsføring af denne politik. Vil indstiftelse af flere priser på andre områder give en effekt? Måske, men ikke nødvendigvis. Overalt må man, når man vil ud med nye idéer, overveje, hvordan man bedst kan slå på tromme for dem. Og det kan sikkert gøres på mange måder, som må tilrettelægges ud fra de særlige forudsætninger på de enkelte områder. Januar bød ikke bare på en prisuddeling, men også på et goddag til et nyt politisk udvalg, udvalget for samarbejde mellem erhverv og forskning. Udvalget skal blandt andet beskæftige sig med kommerciel nyttiggørelse af forskning og udvikling i amtet, rammer for samarbejde med virksomheder, konkrete projekter, formidling af viden til virksomhederne og initiativer vedrørende anvendelsen af EU-forskningsmidler. Meget af dette vil naturligt have relation til sygehusverdenen, men udvalget er ikke begrænset hertil. For eksempel kan aktiviteter på miljøområdet sagtens blive emner for udvalget. Så det er bare med at komme i gang med at følge op på de gode intentioner fra det politiske system. Afdelingschef for Erhvervsog Arbejdsmarkedsafdelingen Joost Nielsen AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION INFORMATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Informationschef Gordon Trier Hom, (ansv. red.) Som ansat i Københavns Amt kan du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring, hvis der er noget, du er glad for, sur over eller gerne vil have skrevet. Social- og sundhedsforvaltningen Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) Helle Rasmussen (ras) Kulturel Forvaltning Mette Christensen (mec) Teknisk Forvaltning Michael Richter (mir) Konst. redaktør Morten Godiksen (mgo), Forsidefoto: Søren Weile Redaktionen sluttet 1. februar 2002 Eftertryk med kildeangivelse. Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund

3 RYD HYLDEN - der er en af amtets erhvervspriser på vej! Sådan kan flere forskellige prismodtagere udbryde. Modtagerne belønnes for miljøhensyn, at have fået gode ideer, eller for at samarbejde godt på tværs af sektorer. Samarbejdsprisen går til Avedøre Gymnasium og Zentropa Enterprizes A/S. Den gives for samarbejdet om en særlig film/multimedie-klasse for sproglige gymnasie-elever. Projektet er startet som et forsøg, der er godkendt af Undervisningsministeriet. En check på kroner er nu på vej til gymnasiet. Åkanden har skrevet om projektet tidligere. Skulderklap for pædagogisk indsats til børn med sukkersyge Børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup modtager alle københavns-områdets børn og unge med Type 1-diabetes. En del af opgaven er at undervise og oplære børnene i at håndtere et liv med sukkersyge. Den idé, der får medarbejderidé-pris, handler om materiale til at undervise børnene efter. Bag materialet står lærerne tilknyttet børneafdelingen sam- men med diabetes-sygeplejersker og en psykolog fra diabetes-teamet. Materialet tager hensyn til, at børn mellem 6 og 17 er forskellige når det gælder viden, modenhed og indlæring. Børnene kan løbende overtage mere og mere ansvar for behandlingen af diabetes, og materialet giver nogle mål for, hvad man kan forvente af børn på forskellige alderstrin. Omsat til handling kan det bruges til at anvise, hvilken praktisk og teoretisk viden, man skal forsøge at give et barn på en bestemt alder. Materialet er blevet stillet til rådighed for andre afdelinger i Danmark og udlandet. Her har Novo Nordisk A/S hjulpet med at oversætte og trykke det. På den måde er projektet på en og samme tid eksempel på ikke alene et medarbejder-initiativ, men også på et samarbejde med det private erhvervsliv. Også dette team belønnes med det runde beløb kroner Grafisk virksomhed anerkendt for sit lukkede kredsløb Miljøprisen går til virksomheden SP2 Prepress A/S, som er en del af den grafiske branche. Branchen opererer med mange stoffer, der kan skade miljøet. Virksomheden har gjort en særlig indsats for miljøet ved at kombinere allerede kendte pro- Medarbejderne på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup er årets modtager af medarbejderidé-prisen for deres idé til udarbejdelse af undervisningsmateriale til børn med Type 1-diabetes. Foto: Stewart. cesser og danne et lukket, kemisk kredsløb til disse stoffer. På denne måde kan virksomheden gå foran og vise andre, lignende virksomheder, hvordan man bruger den kendte viden i miljøets tjeneste. Det har også vist sig, at virksomheden samtidig har kunnet spare penge. -mgo Amtets miljøpris går til den grafiske virksomhed SP2 Prepress, A/S, der har etableret et lukket kemisk kredsløb til de mange miljøskadelige stoffer. Foto: Stewart. 3

4 I sving med Foto: Søren Weile I en tid hvor den katolske kirke havde bestemt, at jorden stod stille, brugte Galileo sin naturvidenskabelige fremgangsmåde til at ændre synet på universet. Frem til 2005 går et udviklingsprogram opkaldt efter ham gennem sygehusvæsenet for at skabe bevægelse i ledelse Galileo Galilei ( ) startede med at læse medicin, men det er ikke derfor, han lægger navn til det nye program for amtets sygehusvæsen. Han blev faktisk hurtigt træt af det studium, og gav sig til andre ting som at sende blykugler i frit fald fra det skæve tårn i Pisa. Sådan viste han, at en tung blykugle og en let bly- kugle falder lige hurtigt gennem luften. Til alle med ansvar for budget eller personale Den italienske videnskabsmand er især kendt for en række naturvidenskabelige bedrifter, men var en mand, der hele tiden var i bevægelse. Det nye ledelsesprogram Galileo tager udgangspunkt i at udvikle de evner, der ligger uden om de naturvidenskabelige. Altså evnerne til at løse de opgaver, der følger med ansvaret for et budget og et personale. Alle afdelingsledere og cirka 900 mellemledere i sygehusvæsenet skal gennem programmet, hvilket er med til at adskille Galileo fra den hidtidige lederudvikling, der var tværgående og afhængig af eget initiativ. Da alle i samme ledelses-team så vidt muligt kommer gennem forløbet sammen, giver programmet også nye muligheder for at diskutere - og arbejde med - udfordringer som et team ledere skal gennem uddannelsen, og derfor vil programmet køre i fire år. De første ledere er begyndt på deres 17-dages forløb, der arrangeres af amtets Udviklingscenter med interne og eksterne undervisere. I anden halvdel af 2002 begynder mellemledernes 14-dages forløb, hvor sygehusenes udviklingsafdelinger koordinerer. Alle forløb har to blokke; den første blok handler om økonomistyring og sundhedsøkonomi, og den anden blok er en videreudvikling af Udviklingscentrets kurser om de mere personalerelaterede og personlige sider af ledelse. Renæssance-mennesket som forbillede Galileos arbejde førte til vigtige opdagelser, opfindelser og teorier om penduler, mikroskoper, kompas, inerti, tidevand, sol-systemer, og projektilers bane i luften. Men hvad skal lederudviklingen ende med? - Bedre dialog og bedre økonomi i sygehusvæsenet, svarer amtssygehusdirektør Peter Orebo Hansen. - Et fælles sprog og en fælles ledelseskultur, der fører til organisationsudvikling. En afklaring hos hver leder og i hvert team 4

5 ALILE af, om man skal blive ved med at satse på f.eks. at være den allerbedste kirurg, eller om man måske skal styre efter at blive den bedste til at lede et personale. - Galileo har lagt navn til programmet, fordi han kan være et forbillede for målgruppen. Han er forløber for det naturvidenskabelige verdensbillede, som sygehusene bygger på. Men han var samtidig et menneske, som var meget foretagsom og havde energi og temperament. Han levede i renæssancen, hvor man samtidig interesserede sig for mange ting, og var tværfaglige, siger Peter Orebo Hansen. Ledernes ledere er med - Rent pædagogisk og psykologisk er det rart, at vores ledere ser os. At vi føler os set og anerkendt, siger Thomas Harsløf, der har været Udviklingscentrets projektleder på Galileo. - Derfor tror jeg, at det er helt rigtigt, at topledelsen er så massivt tilstede på afdelingsledernes kursus. Og at mellemledernes ledere vil være lige så synlige, når det bliver deres tur. Et af målene med kurset er at skabe dialog mellem ledelses-lag og inspirere til helhedstænkning, hvor man ikke kun tænker på sin egen afdeling. Og muligheden for diskussioner bliver brugt. - Det er imponerende, hvor meget dialog, der har været på de første hold. Også indbyrdes dialog mellem tilhørerne. De vil have holdninger frem og have svar på nogle spørgsmål Det er enormt positivt, siger Thomas Harsløf. Forsmag på amtets intranet Når tidsplanen er ved at skride, og en god diskussion må lukkes ned, har kursusdeltagerne en ny og spændende mulighed for at diskutere videre. De får nemlig adgang til en intranet-side, hvor de kan finde kursusmateriale men også læse debatindlæg og selv deltage i diskussioner og lægge materiale og links ud. Det såkaldte Leder- Forum, som er et fuldt udviklet konference-system, bliver dermed en forpremiere på amtets kommende intranet. - På sigt vil vi også give deltagerne lukkede rum på Leder- Forum, hvor supervisionsgrupper kan arbejde med egne problemer uden, at andre kan læse med, fortæller Thomas Harsløf. Galileo Galilei ville have forstået behovet for at kommunike- Sygehusdirektør Torben Ø. Pedersen holder oplæg på Galileo. re, for han var meget interesseret i andre videnskabsmænds tanker, men var selvfølgelig afhængig af datidens postforbindelser på tværs af Europa. Når han hørte om nye opfindelser eller andres resultater, begyndte han ofte at arbejde videre med dem. -mgo Kursusdeltagere om kurset og om lederrollen Oversygeplejerske Jette Hare og adm. overlæge Niels Ebbe Hansen fra Amtssygehuset i Herlev og overradiograf Preben Thomassen fra Amtssygehuset i Glostrup fortæller, hvad de synes: Preben: Der er et voldsomt input, som er givtigt. Vi er nok vant til at arbejde mere snævert med vores egen afdeling, og her giver kursets helhedstænkning nogle nye dimensioner. Vi får sat tingene op med nogle andre vinkler Jette: Underviserne er levende og gode, og vi kommer op af stolene og reflekterer. Holdet er meget livligt, og det fungerer godt at være sammen med ledere fra de andre sygehuse Niels Ebbe: For mig er kurset blandt andet en chance for at tale om, at tingene skrider, hvis man ringeagter det faglige engagement. Det er rart at diskutere disse ting med oplægsholderne. Jette: Ledelse handler om dialog. Vi skal sørge for, at rammerne er i orden, så det giver de bedst mulige patientforløb. Niels Ebbe: Ja, og ledelsen skal definere takt og tone på afdelingen og angive retning for behandlingsprincipper og forskningen. Preben: Det vigtigste for en ledelse er at sørge for, at afdelingen følger med tiden. At man er synlig og afstemte med helheden og får afdelingen til at fungere. 5

6 Når storken kommer langvejs fra... Hvert år henvender omkring 125 par sig til Center for Familieretlige Opgaver for at søge om adoption. Langt de fleste ender med at stå med et lille barn i deres arme ge kriterier for, hvem der i sidste ende bliver blandt de få udvalgte. Gitte Ravn og Käte Hall kender alle disse fordomme. De er to af i alt fem socialrådgivere, der sidder som sagsbehandlere på adoptionssagerne i Københavns Amt. Flere gange om ugen har de par til samtale, der ønsker at adoptere et barn og deres hverdag ligger langt fra det billede, som fordommene giver indtryk af. Få afslag Adoptionsforløbet er opdelt i tre faser med samtaler, kursus og hjemmebesøg. Fra ansøgerne afleverer det første ansøgningsskema til de står med et barn i favnen, går der omkring to år. - Folk får kun undtagelsesvist afslag. Det er meningen, at de igennem forløbet selv skal overveje, om adoption er noget for dem f.eks. om de har overskud til at give den omsorg, som et barn behøver. Men det er slet ikke så svært at blive godkendt, som mange tror, fortæller Gitte. Et enkelt kig på tallene for Københavns Amt viser da også, at langt de fleste får drømmen om ønskebarnet opfyldt. I 2001 søgte 125 Gitte Ravn og Käte Hall foran billederne af dem det hele handler om: børnene. Mange nybagte forældre sender en hilsen med et billede af deres barn til centeret. Det første der møder én, når man kommer ned i Center for Familieretlige Opgaver er to store tavler fyldt med billeder af glade børn fra alverdens lande. De hænger der som et synligt bevis på, at mange adoptionssager ender lykkeligt. Et bevis på at det kan lade sig gøre at slippe gennem det, som mange opfatter som et nåleøje. Adoption bliver ofte forbundet med en opslidende proces fuld af forhindringer, og der hersker mange fordomme. Ansøgerne får endevendt deres privatliv, sexliv, barndom og så videre. Og sagsbehandleren opstiller ugennemsigtipar om at blive godkendt som adoptivforældre, mens der blev givet otte afslag. Første skridt på vejen er en samtale med en sagsbehandler om faktuelle ting som helbred, økonomi og boligforhold. Et samråd bestående af en jurist, en læge og en socialrådgiver vurderer efterfølgende om ansøgerne opfylder de forskellige kriterier. Ansøgerne bliver sorteret fra, hvis de f.eks. ikke opfylder de helbredsmæssige krav. - Adoptivbørn har allerede oplevet svigt, og derfor skal der ikke være nogen umiddelbare risici for, at de vil miste en af deres adoptivforældre i en tidlig alder, siger Gitte. Realistiske forventninger På et kursus arrangeret af Civilretsdirektoratet får ansøgerne lejlighed til at tale med ligesindede om deres barnløshed og bevæggrunde for at adoptere. De kan stille de spørgsmål, som de måske ikke tør stille til deres sagsbehandler i amtet. Her får de også information om de forskellige lande, livet på et børnehjem og børnenes helbred. Det er med til at sikre, at de har realistiske forventninger til barnet og det at adoptere. - Nogle af børnene har tilknytningsforstyrrelser og kan senere udvikle identitetsforstyrrelser. Forældrene skal være i stand til at tackle den situation, fortæller Gitte. 6

7 Evnen til indlevelse Evnen til indlevelse, evnen til at sætte sig ind i barnets behov er noget af det, de kigger efter. På baggrund af en samtale om blandt andet parforhold, opvækst og personlighed, laver de en beskrivelse af ansøgerne. Om de nærgående spørgsmål siger Käte: - Vi har få timer til at komme ud over normalt konversationsniveau, så det gælder om at få folk til at slappe af. Vi ved godt, at det ikke altid er rart at snakke med en fremmed om meget personlige ting, og vi gør alt for at skabe en afslappet atmosfære, men vi er nødt til at spørge til de ting. - Ja, det handler om barnets tarv, og en eventuel usikkerhed skal komme barnet til gode, supplerer Gitte. Men som udgangspunkt betragter de alle ansøgere som velegnede. - Alle får en chance uanset veltalenhed, type og så videre. Hvis der for eksempel bliver givet et afslag begrundet i ansøgernes psykiske ressourcer, sker det ofte på baggrund af en ekstraundersøgelse i form af en psykologisk test, fastslår Gitte. Adoptivforældre skal være ligeså forskellige som andre mennesker. Sagsbehandleren skal derfor kunne se bort fra egne holdninger og eget livssyn. - Man kan blive irriteret over nogen udtalelser, ligeså vel som man kan have ondt af ansøgerne. Men det handler om at kunne adskille ansøgerne fra én selv og være så neutral som muligt, siger Käte. Ser ikke efter nullermænd Et besøg hjemme hos ansøgerne er en del af godkendelsesproceduren. Også det er omgærdet af mange fordomme. - Jeg plejer at sige til ansøgerne, at jeg hverken går i skabe eller skuffer. Jeg ser ikke efter nullermænd eller indretning. Men mange har da gjort rent og stillet en enkelt blomst frem ligesom du og jeg gør, når der kommer nogen på besøg, siger Käte med et smil. - Langt de fleste vil gerne vise, hvordan de bor og tager det afslappet. Formålet er netop at møde dem på hjemmebane, tilføjer Gitte. Når Gitte, Käte og de andre Nogle vælger også at søge om adoption af barn nr. to. Ofte er godkendelsesproceduren kortere end ved adoption af det første barn sagsbehandlere har udarbejdet en beskrivelse af ansøgerne, er det samrådet, der træffer den endelige afgørelse. En afgørelse der som regel munder ud i, at storken lander, og at endnu et barn finder vej til tavlen ude på gangen. -bia Center for Familieretlige Opgaver ligger i Børn- og Ungeafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen. Der er ansat fem sagsbehandlere, to fuldtidssekretærer og en deltidssekretær samt tilknyttet nogle speciallægekonsulenter. Udover adoptionssager behandler centeret også sager vedrørende sene aborter, bortadoptioner og sterilisation. Justitsministeriet nedsætter det samråd, der træffer de endelige beslutninger i adoptionssagerne, og fastsætter de overordnede rammer for sagsbehandlingen. 7

8 12 nye studiecentre på vej i amtet: En udfordring på den Eleverne på Vallensbæk HF er ret vilde med projektarbejde i studiecentret. Det er skolens lærere også. Det kræver bare lidt mod at gå ind i den ny type lærerrolle, som projektarbejde og studiecentre lægger op til - Det kan godt være lidt skræmmende at skulle give slip på den traditionelle lærerrolle til fordel for elevernes selvstændige arbejde i et studiecenter. Men jeg er imponeret over den ansvarlighed, der præger arbejdet, siger Sune Christy. Han er lektor i samfundsfag, historie og drama ved Vallensbæk HF, hvor ét af de foreløbig 12 studiecentre, der skal opføres ved amtets gymnasier og HF, netop er indrettet i en helt ny bygning i skolens gård. Studiecentrene skal supplere den almindelige klasseundervisning og den traditionelle opfattelse af skoleskemaet. De lægger op til en mere fleksibel planlægning af tid og sted i undervisningen. Skolen skal kunne veksle mellem almindelig klasseundervisning og projektarbejde i studiecentrene. Center med mange muligheder Studiecentret i Vallensbæk har i alt seks rum. To af rummene er indrettet til musik og sprogtræning bestykket med pc er med lydudstyr. Her kan eleverne lave multimedieopgaver og oplæg. Tre andre rum er indrettet som grupperum, hvor eleverne kan lukke døren og arbejde med projekter. Også her råder de over pc er. Det sidste af de seks rum er stort og kan med flytbare reoler deles op i små øer, hvor eleverne kan arbejde sammen og alligevel være tæt på læreren og de andre grupper. Rummet har pc er, Sune Christy mener, han oplever et kvalitetsløft i elevernes projekter i forbindelse med nye undervisningsformer. printer, scanner, projektor og så videre. - Studiecentret er indrettet efter ønskerne fra en studiecentergruppe med fire lærere og to elever, og interessen for at afprøve centret er stor både i lærerkollegiet og hos eleverne, fortæller Sune Christy. - Vi har allerede nogle erfaringer med projektarbejde i et studiecenter, eftersom vi har indrettet noget, der ligner, i det bibliotek vi deler med VUC Vest: Et cirkelformet rum med ovale borde, hvor eleverne kan sidde over for hinanden og skrive, snakke og via to pc er søge oplysninger over Internettet. I studiecentret med projekt- og gruppearbejde får læreren i højere grad rollen som vejleder, end det er tilfældet i traditionel lærerstyret undervisning i et almindeligt klasseværelse. Lærer de nok? På basis af erfaringerne fra biblioteks-studiecentret er Sune Christy imponeret over, hvor ansvarligt eleverne faktisk griber deres arbejdsopgaver an, når de selv skal tilrettelægge deres arbejde. Men samtidig kan den ny lærerrolle, der i højere grad har karakter af vejleder, give lidt uvished: - Det kan godt være lidt svært at skulle give slip på den traditionelle lærerrolle, siger han. Når man har undervist i klasselokalet, kan man sige til sig selv: Nu kan de i alt fald det og det. Det er her, meget af det faglige input foregår. Gruppearbejde og projektarbejde er jo mindre styret, og man har ikke den samme vished for, at eleverne kan stoffet. Man spørger sig selv, om de nu også lærer noget, når det hele virker mindre velordnet og mere kaotisk. På den anden side giver den mere flexible undervisningsform noget andet, påpeger han: Eleverne arbejder på egen hånd og får trænet andre færdigheder som Nyt studiecenter på Vallensbæk HF. Også på Herlev Gymnasium og Tårnby Gymnasium og HF har elever og lærere taget nye studiecentre i brug. 8

9 gode måde problemformulering, samarbejde, selvstændighed, informationssøgning, kritisk holdning etc. Og projektarbejdet er krævende. Eleverne skal ikke alene finde og indlære stof, men også bruge det aktivt. De skal lære at lære. På den måde minder undervisningen i studiecentrene meget om den undervisning, de studerende får på de videregående uddannelsessteder. Den er mere studieforberedende end klasseundervisningen. Ikke enten-eller Men det er ikke et spørgsmål om enten-eller, understreger Sune Christy. Der er brug for både traditionel klasseundervisning og gruppe- og projektarbejde. Og noget af det, man skal i gang med at afklare på blandt andet Vallensbæk HF er, hvordan balancen skal være mellem undervisningsformerne. Det næste halve år vil man på Vallensbæk HF prøve det nye studiecenter af på forskellige måder og opsamle erfaringer. Studiecentergruppen vil så på basis af erfaringerne lave en værktøjskasse med anbefalinger, et regelsæt for brugen af studiecentret og et katalog med gode ideer. Blandt de ting, der skal afprøves, er, hvordan studiecentret kan anvendes til forskellige former for læring. Målet er en større variation i undervisningsformerne. Man vil arbejde med projektorienteret undervisning, men også med forskellige individuelle og kollektive læringsformer. -mec at debat deba Hvor er udspillet fra ledelsen? Hvervet som tillidsrepræsentant har siden vi fik Ny løn i 1998 skiftet karakter og øget belastningen for os tillidsrepræsentanter. Lad det være sagt med det samme - jeg synes, det er sjovt at være tillidsrepræsentant, men vores forhold er utilfredsstillende. Som tillidsrepræsentanter bruger vi tid på at servicere medarbejderne, uden at der tages hensyn til det i den daglige jobfunktion. Formålet med dette indlæg er at gøre ledelsen i Københavns Amt opmærksom på, at vores indsats også er i deres interesse. Det var oprindeligt arbejdsgiverne, der ønskede at få indført Ny løn, hvor konceptet netop bygger på forhandling, modsat gammel løn, hvor lønningerne var anciennitetsbestemte. Hvis der ikke er tillidsrepræsentanter, skal ledelsen forhandle med hver eneste medarbejder, hvilket ikke altid vil være rationelt, og en sådan proces vil være meget tids- og ressourcekrævende - for ledelsen. Indsatsen, som vi tillidsrepræsentanter yder, bliver på ingen måde værdsat af Amtets ledelse - snarere tværtimod vil jeg mene. Der er tillidsrepræsentanter på amtsgården, som bliver forholdt oplysninger omkring aktuelle lønforhold, hvilket betyder, at vi ikke har den samme information som ledelsen inden en lønforhandling. Det kaldes for asymmetrisk information, som dels vanskeliggør vores arbejde og dels fører til en uhensigtsmæssig skævvridning. Det medfører uensartethed fra forhandling til forhandling, fra forvaltning til forvaltning - helt i strid med tankerne bag Ny løn. Vi udvikler i fællesskab med ledelsen mange af amtets samlede politikker f.eks. personalepolitik, lønpolitik og opbygning af ny MED-struktur og så videre til gavn for hele Amtet som arbejdsplads. På det individuelle plan fravælger en tillidsrepræsentant muligheden for at kunne gøre en ekstra indsats i sin egentlige jobfunktion, og mindsker dermed muligheden for at få del af Ny løn, som jo netop skulle belønne medarbejdere, der gør en ekstra indsats. Den ekstra indsats bliver brugt til fordel for medarbejderne og til samarbejdet med ledelsen om at skabe et godt arbejdsklima. Da jeg i sin tid blev valgt som tillidsrepræsentant, havde vi kampvalg om ikke at blive valgt! Der var ingen, der ønskede at være tillidsrepræsentant, og hvorfor ikke? - måske på grund af de omtalte problemer. Resultatet kan og vil på sigt blive, at ingen ønsker at blive tillidsrepræsentant, og så har både medarbejdere og Amtet som arbejdsgiver et problem. I bedste fald vil de personer, som lettest kan overtales til at være tillidsrepræsentant, blive valgt. Det bliver jo af oplagte grunde ikke de mest kompetente personer, der i så fald vælges, hvilket absolut hverken er i medlemmernes eller Amtets interesse. Derfor synes jeg, at vi mangler et udspil fra ledelsen om bedre arbejdsvilkår for tillidsrepræsentanterne til gavn for hele amtet som arbejdsplads. Niels Aagaard, Djøf-tillidsrepræsentant. 9

10 Værkstedscentret udfører forskellige opgaver for private virksomheder. Her pakkes chokolade. Foto: Per Grubbe. Fra SYSTUE til VÆRKSTED På værkstedscentret Biblioteksvej, som netop har haft 40-års jubilæum, får brugerne noget, der minder meget om en almindelig arbejdsdag Det, der for 40 år siden startede som en systue for udviklingshæmmede piger, er i dag en arbejdsplads for både kvinder og mænd, som tager sig af montering af lamper, prismærkning, pakkearbejde og kuvertering. Værkstedscentret i Hvidovre udfører arbejdet for private virksomheder. Opgaverne er meget varierede - og der lægges vægt på, at de udviklingshæmmede brugere hele tiden får forskellige opgaver, så de udvikler sig. Der lægges også stor vægt på, at brugerne selv har indflydelse på deres dagligdag og vilkår på værkstedscentret. - For brugerne er værkstedscentret både arbejdsplads og en vigtig del af deres sociale netværk. Nogle af brugerne bor alene og har ingen pårørende, og for en del af dem er værkstedscentret deres eneste kilde til daglig kontakt med andre mennesker, siger værkstedsleder Arne Jensen. Syede duge til Grøften Værkstedscentret så dagens lys, da en uddannet industrisyerske blev opfordret til at oprette et produktionsværksted for seks kvindelige brugere. Fru Lindeborg, som syersken hed, gik ned i sin kælder og fandt materialer, lejede nogle symaskiner - og så gik de i gang. To år efter beskæftigede systuen 28 kvinder og havde en årlig produktion på over stykker sengelinned, duge, håndklæder og viskestykker. I mange år herefter leverede stedet ternede duge til Tivolirestauranterne Grøften og Færgekroen. De syede også duge til Den Permanente og kjoler til Daells Varehus. - Da værkstedet blev grundlagt, lå det langt ude på landet - for eksempel var Hvidovre Hospital endnu ikke bygget, og bussen gik hver 5. kvarter. Så det kunne være langt og besværlig at komme til og fra arbejde, fortæller en af de tidligere ansatte, der under en busstrejke præsterede at gå fra Valby til Hvidovre. Samtidig med værkstedscentrets jubilæum kunne også to af brugerne fejre deres 40-års jubilæum. -ras 10

11 Amager TAG PÅ OPLEVELSE I NATUREN og PÅ Saltholm På Vest- og Sydamager og Saltholm findes store uberørte områder med en smuk og spændende natur, som bestemt er et besøg værd. Vestamager er et enestående inddæmmet naturområde på cirka 2000 hektar. Her er store vidder med græs, pile- og birkeskov, små høje med rastepladser, gode stier, søer og et rigt dyre- og planteliv. I den sydlige ende ligger et fuglereservat, hvor der er adgangsforbud, men man kan altid benytte fugletårnet. Området var tidligere militært skydeterræn, og det er derfor vigtigt, at man overholder skiltenes anvisninger på, hvor man må færdes. Naturcenter Vestamager arrangerer ture og aktiviteter hele året, og her er masser af skiftende udstillinger om natur og miljø. Lige nu er der udstilling om de fire elementer, og man kan finde en oversigt over udstillinger på Sydstranden og Kofoeds Enge er strandengslandskaber på Amagers sydkyst. Strandengen oversvømmes jævnligt af saltvand, og det gør den til levested for særlige planter samt raste- og yngleplads for mange fugle. Man kan være heldig at se rovfugle og endog sæler. Amtet har opsat informationstavler, der fortæller om landskabet, planterne og fuglene. På Hvidtjørnearealet ved Amager Sydstrand har amtet gennem nogle år støttet et plejeprojekt med rydning af krat og græsning med får. Projektet får i år støtte til en ny indhegning med selvlukkende låger. Kongelundens tilplantning begyndte i Den er hovedsagelig bevokset med eg, men mange andre træarter findes også. Karakteristisk for skoven er de rette linier i veje og spor, som stammer fra den første tilplantning. Kongelunden har et rigt fugleliv - specielt forår og efterår, hvor mange trækfugle bruger stedet som rasteplads. Den fredede ø Saltholm kun fem kilometer fra Kastrup Lufthavn er en af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter med international betydning for både ynglende og rastende fugle. Landskabet er hovedsageligt strandenge og overdrev der om sommeren afgræsses af kvæg, får og gæs. Her vokser blandt andet den sjældne blå iris. Man kan i øjeblikket kun komme til øen med egen båd, da postbåden ikke længere medtager passagerer. Landgang sker ved Barakke Bro i den nordlige ende af Saltholm, hvor amtet har opsat en informationstavle, som fortæller om øens historie og natur. På denne del af Saltholm er der fri adgang hele året, mens der på resten af øen af hensyn til fugle og sæler er adgangsforbud fra 1. april til 15. juli. MIR Vestamager og Kongelunden er naturområder, der er et besøg værd. Fotos: Malene Fischer 11

12 Kærligheden hjælpes på vej Det indgår ikke i pensum, når man uddanner sig til socialpædagog, at man skal kunne rådgive brugerne om sexualitet, kærlighed og intimitet. Alligevel er det noget, som de fleste, der arbejder med udviklingshæmmede, kommer til at stå overfor. For ligesom de udviklingshæmmede, der modtager amtets bo- og/eller dagtilbud har brug for hjælp og støtte i det daglige til praktiske gøremål, så har mange også behov for hjælp til den mere intime side af tilværelsen. - Det drejer sig ikke kun om oplysninger om sexlivets mysterier, men ligeså meget om, hvordan man får en tæt relation til et Lars Nielsen er uddannet sexualvejleder og leder af botilbuddet Hulegården, hvor brugerne gennem flere år er blevet tilbudt kurser om for eksempel samlivsforhold. andet menneske. Vi støder ikke så sjældent på problemstillinger, der udspringer af overvejelser om samlivsforhold, hvor den enkelte kan have svært ved at få kontakt eller skabe relationer, der kan indfri helt basale behov, siger Lars Nielsen som er leder af botilbuddet Hulegården i Brøndby og er uddannet sexualvejleder. - Vi andre har jo prøvet os frem i skolegården eller cykelskuret, men nogle af brugerne er ikke bevidste om, hvad det indebærer, at få et tæt forhold til et andet menneske og kan have behov for at blive vejledt om for eksempel det nødvendige i, at begge parter har lyst til at være med, så de ikke farer for voldsomt frem, siger Lars Nielsen. Alle har brug for kærlighed og nærvær For brugerne er det vigtigt at møde lydhørhed hos medarbejderne, Arbejdet med udviklingshæmmede voksne omfatter også støtte og vejledning inden for kærlighed og sexualitet. I Københavns Amt overvejer vi i øjeblikket, hvordan vi skal opkvalificere medarbejderne på området når de lukker op for en snak om noget, som de formentlig selv er ret usikre over. Men ikke alle medarbejdere føler sig rustet til at vejlede brugerne. - Man skulle tro, at vi i Danmark var forholdsvis fordomsfri, hvad sex angår, men det viser sig ofte, at vi alligevel ikke altid er parate til at tale med andre og hjælpe dem i forhold til deres seksualitet og samlivsforhold. Og det bliver ikke nemmere, når vi står over for et menneske med handicap, fordi vi er vant til at rette vores faglighed mod andre sider af personen, siger Lars Nielsen. - Selv om det kan virke som en voldsom opgave at skulle forholde sig til noget så privat som en brugers seksualitet, skal man jo samtidig gøre sig klart, at man påtager sig et lige så stort ansvar ved ikke at gøre noget, siger han. For selv om man er udviklingshæmmet, stiller man ikke mindre krav til det at have en partner i livet. - Det er almindelig anerkendt i dag, at alle mennesker har behov for nærvær og kærlighed hele livet igennem, og at det er medvirkende til, at vi har et godt liv. Disse behov eksisterer naturligvis også hos voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis behovene ikke indfries - eller hvis de direkte undertrykkes - kan det få alvorlige konsekvenser for deres muligheder for at udvikle sig til hele og harmoniske mennesker, siger Lars Nielsen. Ny uddannelse Det er vigtigt, at brugeren møder menneskelig forståelse og faglig indsigt i forhold til, hvordan han eller hun kan komme videre med sit liv - det gælder også helt personlige forhold som seksualitet og samlivsforhold i øvrigt. - Vi har igennem flere år tilbudt udviklingshæmmede støtte 12

13 og vejledning omkring seksualitet. Det sker blandt andet gennem brugerkurser, hvor temaet udspringer af overvejelser om samlivsforhold, gennem møder i kvinde/mandegrupper samt ved enkeltsamtaler, siger Lars Nielsen. Men hverdagen viser, at der er brug for mere uddannelse og information. Derfor har Lars Nielsen sammen med Socialpædagogernes Amtskreds og Danmarks Pædagogiske Universitet taget initiativ til at få tilrettelagt en diplomuddannelse for forskellige sundhedsfaglige personalegrupper, der ønsker at videreuddanne sig inden for handicappedes sexualitet. Det første hold kursister startede i efteråret, blandt andet med en medarbejder fra Hulegården. Social- og Sundhedsforvaltningen har for nyligt besluttet at opprioritere indsatsen med henblik på at kunne yde en bedre støtte og vejledning til brugerne - det gælder ikke bare udviklingshæmmede, men også brugere med fysiske handicap. Det overvejes i øjeblikket, hvordan indsatsen skal tilrettelægges - om der skal ansættes egentlige sexual-konsulenter eller om vejledning indenfor sexualitet og kærlighed skal indgå som en del af det almindelige pædagogiske arbejde. Socialministeriet udsendte i 2001 en ny vejledning med titlen Seksualitet - uanset handicap. Vejledningen beskriver blandt andet den hjælp og støtte, der kan ydes, oplyser medarbejdere m.fl. om forpligtigelser og rettigheder, beskriver de retlige rammer og angiver nogle pædagogiske retningslinier. ras Amtssygehuset i Gentofte har rundet 75 år Arkivfoto Lørdag den 19. januar 2002 blev Amtssygehuset 75 år. I den anledning var der sat et større jubilæumsarrangement i gang for personalet, borgerne og sygehusets samarbejdspartnere, som strakte sig over en uge. Det hele startede med en festlig reception, hvor det nye amtsråd var til stede. Næste dag stod personalet klart til deltage i et stort åbent-sygehus for borgerne. Fra mandag til torsdag var der arrangeret temadage for medarbejderne med en lang række spændende foredrag. Temadagene handlede både om kompetenceudvikling, faglige problemstillinger og om for eksempel det multietniske sygehus, som blandt andre folketingsmedlem Naser Khader talte om. Teatergruppen Dacapo satte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på sygehuset med en mindre totalteaterforestilling, hvor også publikum fik indflydelse på forestillingens udvikling. Personalekantinen serverede hele ugen igennem særlige jubilæums-menuer med de 75 år som tema. Sygehusets tidligere, pensionerede ansatte var inviteret til en hyggelig sammenkomst, hvor de kunne genopfriske gamle minder og hilse på tidligere kollegaer. Det hele kulminerede med en usædvanlig festlig og humørfyldt personalefest i Falkoner Centret med 850 deltagere. 13

14 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET NATURSTI for blinde og svagtsynede I november sidste år indviede amtet en helt ny sti, som gør det muligt for blinde og svagtsynede i Københavnsområdet at komme sikkert ud og opleve naturen på egen hånd. Naturstien er anlagt i det fredede område Radiomarken ved Bagsværd Sø og består af en godt 1,5 kilometer lang ledelinie af hævede brosten som den blinde eller svagtsynede nemt og sikkert kan følge med sin stok. Ledelinien følger de eksisterende stier i området og leder brugeren bort fra bymiljøet og ud på en rundtur med forskelligartet natur. I Ellesumpskoven langs Bagsværd sø man kan høre bølgeskvulp - og om foråret et væld af fuglestemmer. Stien fører også hen over en åben slette med spredte træer - et sted hvor man uden ledelinien nemt kunne miste orienteringen. Ledelinien starter og slutter det samme sted på Nybrovej, hvorfra der med to busstoppesteder over for hinanden og en fodgængerovergang, er nem adgang til stien. Det er Dansk Blindesamfund der har taget initiativ til den ny natursti, som er finansieret af Københavns Amt, og efterfølgende vil blive vedligeholdt af Gladsaxe Kommune, der ejer området. MIR Ledelinjen består af hævede brosten, som den blinde eller svagtsynede nemt og sikkert kan følge med sin stok. Foto: Carl Johan von Cappelen Amtet vil styrke dansk/svensk idrætssamarbejde Med et fælles projekt Idræt over sundet vil amtet sammen med Skånes Idrætsforbund styrke det dansk/svenske idrætssamarbejde i Øresundsregionen. Idræt over sundet retter sig mod såvel breddeidræt som eliteidræt og skal i første omgang kortlægge, hvilke barrierer og muligheder der er for samarbejde. I november 2002 mødes danske og svenske politikere, kulturchefer og repræsentanter for idrætsforbundene på en idrætskonference til en konkret diskussion af, hvordan samarbejder kan etableres i praksis. I kølvandet på konferencen er det idrætten, der kan byde ind med forslag til samarbejdsprojekter. Det samlede projekt vil koste 1,145 mio. danske kroner. Foreløbig støtter amtet og Skånes Idrætsforbund projektet med hver knap kr. Det resterende beløb søges finansieret via EU-midler. 14

15 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET To nye politikker Københavns Amt har fået to nye politikker - en Miljøpolitik og en Frilufts- og naturbenyttelsespolitik. Det overordnede mål for Miljøpolitikken er at fremstå som et MIL- JØAMT, der arbejder for miljøet gennem en aktiv miljøindsats - ikke blot i vores egen region, men også indadtil over for amtets ansatte og institutioner - og internationalt i forhold til de globale miljøproblemer. Mange initiativer er allerede sat i gang, og Miljøpolitikken skal være med til at koordinere miljøindsatsen og sikre en større gennemslagskraft. Frilufts- og naturbenyttelsespolitikken lægger vægt på at udbygge og forbedre mulighederne for friluftslivet samt at bevare naturværdierne. Det skal være let for borgerne at komme ud i naturen - og der skal være en varieret og oplevelsesrig natur at komme ud i. Da halvdelen af amtet er by, stiller det særlige krav til den måde, vi udvikler vores friluftsområder på. Naturværdierne skal bevares og samtidig gøres tilgængelige på et bæredygtigt grundlag. Politikkerne er nu trykt i to pjecer som kan ses på vores hjemmeside eller fås hos Teknisk Forvaltning. MIR 100 web-redaktører slap informationen fri Foto: Søren Weile Nye sygehus-hjemmesider, der skal supplere amtets hjemmeside er nu lanceret. Projektet markerer, at amtet nu for alvor får placeret nogle af kerneydelserne og dermed også frontpersonalet på nettet. - Det er jo det, borgerne håber at finde, når de surfer efter information om amtet på nettet, og derfor er det så vigtigt, at vores hjemmesider ikke kun indeholder administrativt og politisk stof, siger amtets web-redaktør Line Jakobsen. - Også på de andre forvaltningsområder skal vi arbejde for at nå borgerne bedre med webinformation om vores kerneydelser. Omkring hundrede afdelinger og funktioner har fået deres egen hjemmeside. Over dette niveau af hjemmesiden ligger to generelle niveauer, hvor henholdsvis Københavns Amts Sygehusvæsen og hvert sygehus præsenterer sig selv. Den 31. januar blev alle bidragende web-redaktører inviteret ind på amtsgården, hvor amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen takkede for indsatsen. Mer kræver mer. Og indsatsen med at forberede premieren vil løbende skulle følges op af opdateringer og nyt materiale. Se mere på: 15

16 Naturen nu Af naturvejleder Stig Englund Du behøver ikke at være Sherlock Holmes eller agent i efterretningstjenesten for at kunne tyde sporaftryk i sneen. En smule træning, lidt sund fornuft og eventuelt støtte fra en håndbog så er du godt kørende. Netop i denne vinter har der været gode muligheder for at gå på sporjagt - og den sidste sne har vi formentlig ikke set i denne omgang. Så hvorfor ikke lade søndagsturen gå til en skov, langs stranden eller ud ad en markvej. Hører du til de dovne sporfindere, så gak ud i haven - her kan der såmænd være mange aftryk at finde. I de fleste haver afslører sporene en til tider heftig trafik af hund, kat og ræv som de mest almindelige. Det kan være svært at skelne spor af hundepoter fra spor af rævens poter - men prøv at se billederne her på siden. Hundens spor virker mere kompakt, fordi trædepuderne er større og sidder tættere. Spor i sneen Nær foderbrættet er der et virvar af små tynde aftryk af fuglefødder. Bemærk i øvrigt at fugle har tre fremadrettede tæer og en bagudrettet tå. Skulle du være heldig at finde et fugleaftryk med to fremadrettede og to bagudrettede tæer er der tale om en spætte, som har foretaget en nødlanding i sneen! Spætten har det bedst med at bevæge sig rundt på træernes stammer og grene. For at få et godt greb i barken er det mest effektivt med et par tæer der sidder i den ene retning og et par i den anden. Spor af hund. Hvis havevandringen efter spor har vakt din interesse for sporjagt, så kan jeg varmt anbefale bogen: Dyrespor fra pattedyr og fugle af Preben Bang og Preben Dahlstrøm (Gads Forlag). - God jagt! Spor af ræv. Spor af ringdue. 16

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Beskæftigelse Beskæftigelse har arbejdet med konceptet 5 veje til et godt liv gennem følgende initiativer i 2014.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Kursus for Borgere med BPA

Kursus for Borgere med BPA Kursus for Borgere med BPA Kursus om Arbejdsmiljø Kursus om Ledelse, Kommunikation og Konflikthåndtering Kursus om Personalejura Kursus om Den gode ansættelsessamtale et kursus i teori og praksis Kursus

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Rybners Gymnasium STX

Rybners Gymnasium STX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere