Galileo viser lederne vejen

Transkript

1 1/2 02 AKANDEN Galileo viser lederne vejen Langt de fleste godkendes til adoption Gymnasiernes studiecentre giver ny lærerrolle

2 Milde gaver i januar Ikke bare december er sæson for uddeling af milde gaver. Også den lidt triste januar har sine lyspunkter. Amtets erhvervspriser blev uddelt for fjerde gang, og det var som altid en fin oplevelse. Priserne har baggrund i amtets ønske om at fremme et dynamisk samspil mellem amtet og private virksomheder inden for de områder, som amtet beskæftiger sig med. Amtet har gennem mange dygtige og engagerede medarbejdere oparbejdet en fond af viden og kompetence, som kan udnyttes af private virksomheder til udvikling af nye produkter, systemer og arbejdsgange. Ikke kun til gavn for virksomhederne, men i lige så høj grad for at udvikle en bedre service over for borgerne. Priserne går til virksomheder og medarbejdere og institutioner i amtet, som har taget særlige initiativer med udviklingsperspektiv. Årets prisuddeling og prismodtagerne kan du læse mere om i dette nummer af Åkanden. Uddelingen af priserne er ikke bare en anerkendelse af konkrete indsatser rundt omkring i amtets virksomhed. Det er også et signal fra amtsrådet om, at nye samarbejdsmønstre gerne må opstå. I den forstand er erhvervspriserne en slags markedsføring af denne politik. Vil indstiftelse af flere priser på andre områder give en effekt? Måske, men ikke nødvendigvis. Overalt må man, når man vil ud med nye idéer, overveje, hvordan man bedst kan slå på tromme for dem. Og det kan sikkert gøres på mange måder, som må tilrettelægges ud fra de særlige forudsætninger på de enkelte områder. Januar bød ikke bare på en prisuddeling, men også på et goddag til et nyt politisk udvalg, udvalget for samarbejde mellem erhverv og forskning. Udvalget skal blandt andet beskæftige sig med kommerciel nyttiggørelse af forskning og udvikling i amtet, rammer for samarbejde med virksomheder, konkrete projekter, formidling af viden til virksomhederne og initiativer vedrørende anvendelsen af EU-forskningsmidler. Meget af dette vil naturligt have relation til sygehusverdenen, men udvalget er ikke begrænset hertil. For eksempel kan aktiviteter på miljøområdet sagtens blive emner for udvalget. Så det er bare med at komme i gang med at følge op på de gode intentioner fra det politiske system. Afdelingschef for Erhvervsog Arbejdsmarkedsafdelingen Joost Nielsen AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION INFORMATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Informationschef Gordon Trier Hom, (ansv. red.) Som ansat i Københavns Amt kan du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring, hvis der er noget, du er glad for, sur over eller gerne vil have skrevet. Social- og sundhedsforvaltningen Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) bidaan@social-sundhed@kbhamt.dk Helle Rasmussen (ras) heller@social-sundhed.kbhamt.dk Kulturel Forvaltning Mette Christensen (mec) mettch@kulturelforvaltning.kbhamt.dk Teknisk Forvaltning Michael Richter (mir) midiri@tekniskforvaltning.kbhamt.dk Konst. redaktør Morten Godiksen (mgo), morgod@sygehusdirektoratet.kbhamt.dk Forsidefoto: Søren Weile Redaktionen sluttet 1. februar 2002 Eftertryk med kildeangivelse. Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund

3 RYD HYLDEN - der er en af amtets erhvervspriser på vej! Sådan kan flere forskellige prismodtagere udbryde. Modtagerne belønnes for miljøhensyn, at have fået gode ideer, eller for at samarbejde godt på tværs af sektorer. Samarbejdsprisen går til Avedøre Gymnasium og Zentropa Enterprizes A/S. Den gives for samarbejdet om en særlig film/multimedie-klasse for sproglige gymnasie-elever. Projektet er startet som et forsøg, der er godkendt af Undervisningsministeriet. En check på kroner er nu på vej til gymnasiet. Åkanden har skrevet om projektet tidligere. Skulderklap for pædagogisk indsats til børn med sukkersyge Børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup modtager alle københavns-områdets børn og unge med Type 1-diabetes. En del af opgaven er at undervise og oplære børnene i at håndtere et liv med sukkersyge. Den idé, der får medarbejderidé-pris, handler om materiale til at undervise børnene efter. Bag materialet står lærerne tilknyttet børneafdelingen sam- men med diabetes-sygeplejersker og en psykolog fra diabetes-teamet. Materialet tager hensyn til, at børn mellem 6 og 17 er forskellige når det gælder viden, modenhed og indlæring. Børnene kan løbende overtage mere og mere ansvar for behandlingen af diabetes, og materialet giver nogle mål for, hvad man kan forvente af børn på forskellige alderstrin. Omsat til handling kan det bruges til at anvise, hvilken praktisk og teoretisk viden, man skal forsøge at give et barn på en bestemt alder. Materialet er blevet stillet til rådighed for andre afdelinger i Danmark og udlandet. Her har Novo Nordisk A/S hjulpet med at oversætte og trykke det. På den måde er projektet på en og samme tid eksempel på ikke alene et medarbejder-initiativ, men også på et samarbejde med det private erhvervsliv. Også dette team belønnes med det runde beløb kroner Grafisk virksomhed anerkendt for sit lukkede kredsløb Miljøprisen går til virksomheden SP2 Prepress A/S, som er en del af den grafiske branche. Branchen opererer med mange stoffer, der kan skade miljøet. Virksomheden har gjort en særlig indsats for miljøet ved at kombinere allerede kendte pro- Medarbejderne på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup er årets modtager af medarbejderidé-prisen for deres idé til udarbejdelse af undervisningsmateriale til børn med Type 1-diabetes. Foto: Stewart. cesser og danne et lukket, kemisk kredsløb til disse stoffer. På denne måde kan virksomheden gå foran og vise andre, lignende virksomheder, hvordan man bruger den kendte viden i miljøets tjeneste. Det har også vist sig, at virksomheden samtidig har kunnet spare penge. -mgo Amtets miljøpris går til den grafiske virksomhed SP2 Prepress, A/S, der har etableret et lukket kemisk kredsløb til de mange miljøskadelige stoffer. Foto: Stewart. 3

4 I sving med Foto: Søren Weile I en tid hvor den katolske kirke havde bestemt, at jorden stod stille, brugte Galileo sin naturvidenskabelige fremgangsmåde til at ændre synet på universet. Frem til 2005 går et udviklingsprogram opkaldt efter ham gennem sygehusvæsenet for at skabe bevægelse i ledelse Galileo Galilei ( ) startede med at læse medicin, men det er ikke derfor, han lægger navn til det nye program for amtets sygehusvæsen. Han blev faktisk hurtigt træt af det studium, og gav sig til andre ting som at sende blykugler i frit fald fra det skæve tårn i Pisa. Sådan viste han, at en tung blykugle og en let bly- kugle falder lige hurtigt gennem luften. Til alle med ansvar for budget eller personale Den italienske videnskabsmand er især kendt for en række naturvidenskabelige bedrifter, men var en mand, der hele tiden var i bevægelse. Det nye ledelsesprogram Galileo tager udgangspunkt i at udvikle de evner, der ligger uden om de naturvidenskabelige. Altså evnerne til at løse de opgaver, der følger med ansvaret for et budget og et personale. Alle afdelingsledere og cirka 900 mellemledere i sygehusvæsenet skal gennem programmet, hvilket er med til at adskille Galileo fra den hidtidige lederudvikling, der var tværgående og afhængig af eget initiativ. Da alle i samme ledelses-team så vidt muligt kommer gennem forløbet sammen, giver programmet også nye muligheder for at diskutere - og arbejde med - udfordringer som et team ledere skal gennem uddannelsen, og derfor vil programmet køre i fire år. De første ledere er begyndt på deres 17-dages forløb, der arrangeres af amtets Udviklingscenter med interne og eksterne undervisere. I anden halvdel af 2002 begynder mellemledernes 14-dages forløb, hvor sygehusenes udviklingsafdelinger koordinerer. Alle forløb har to blokke; den første blok handler om økonomistyring og sundhedsøkonomi, og den anden blok er en videreudvikling af Udviklingscentrets kurser om de mere personalerelaterede og personlige sider af ledelse. Renæssance-mennesket som forbillede Galileos arbejde førte til vigtige opdagelser, opfindelser og teorier om penduler, mikroskoper, kompas, inerti, tidevand, sol-systemer, og projektilers bane i luften. Men hvad skal lederudviklingen ende med? - Bedre dialog og bedre økonomi i sygehusvæsenet, svarer amtssygehusdirektør Peter Orebo Hansen. - Et fælles sprog og en fælles ledelseskultur, der fører til organisationsudvikling. En afklaring hos hver leder og i hvert team 4

5 ALILE af, om man skal blive ved med at satse på f.eks. at være den allerbedste kirurg, eller om man måske skal styre efter at blive den bedste til at lede et personale. - Galileo har lagt navn til programmet, fordi han kan være et forbillede for målgruppen. Han er forløber for det naturvidenskabelige verdensbillede, som sygehusene bygger på. Men han var samtidig et menneske, som var meget foretagsom og havde energi og temperament. Han levede i renæssancen, hvor man samtidig interesserede sig for mange ting, og var tværfaglige, siger Peter Orebo Hansen. Ledernes ledere er med - Rent pædagogisk og psykologisk er det rart, at vores ledere ser os. At vi føler os set og anerkendt, siger Thomas Harsløf, der har været Udviklingscentrets projektleder på Galileo. - Derfor tror jeg, at det er helt rigtigt, at topledelsen er så massivt tilstede på afdelingsledernes kursus. Og at mellemledernes ledere vil være lige så synlige, når det bliver deres tur. Et af målene med kurset er at skabe dialog mellem ledelses-lag og inspirere til helhedstænkning, hvor man ikke kun tænker på sin egen afdeling. Og muligheden for diskussioner bliver brugt. - Det er imponerende, hvor meget dialog, der har været på de første hold. Også indbyrdes dialog mellem tilhørerne. De vil have holdninger frem og have svar på nogle spørgsmål Det er enormt positivt, siger Thomas Harsløf. Forsmag på amtets intranet Når tidsplanen er ved at skride, og en god diskussion må lukkes ned, har kursusdeltagerne en ny og spændende mulighed for at diskutere videre. De får nemlig adgang til en intranet-side, hvor de kan finde kursusmateriale men også læse debatindlæg og selv deltage i diskussioner og lægge materiale og links ud. Det såkaldte Leder- Forum, som er et fuldt udviklet konference-system, bliver dermed en forpremiere på amtets kommende intranet. - På sigt vil vi også give deltagerne lukkede rum på Leder- Forum, hvor supervisionsgrupper kan arbejde med egne problemer uden, at andre kan læse med, fortæller Thomas Harsløf. Galileo Galilei ville have forstået behovet for at kommunike- Sygehusdirektør Torben Ø. Pedersen holder oplæg på Galileo. re, for han var meget interesseret i andre videnskabsmænds tanker, men var selvfølgelig afhængig af datidens postforbindelser på tværs af Europa. Når han hørte om nye opfindelser eller andres resultater, begyndte han ofte at arbejde videre med dem. -mgo Kursusdeltagere om kurset og om lederrollen Oversygeplejerske Jette Hare og adm. overlæge Niels Ebbe Hansen fra Amtssygehuset i Herlev og overradiograf Preben Thomassen fra Amtssygehuset i Glostrup fortæller, hvad de synes: Preben: Der er et voldsomt input, som er givtigt. Vi er nok vant til at arbejde mere snævert med vores egen afdeling, og her giver kursets helhedstænkning nogle nye dimensioner. Vi får sat tingene op med nogle andre vinkler Jette: Underviserne er levende og gode, og vi kommer op af stolene og reflekterer. Holdet er meget livligt, og det fungerer godt at være sammen med ledere fra de andre sygehuse Niels Ebbe: For mig er kurset blandt andet en chance for at tale om, at tingene skrider, hvis man ringeagter det faglige engagement. Det er rart at diskutere disse ting med oplægsholderne. Jette: Ledelse handler om dialog. Vi skal sørge for, at rammerne er i orden, så det giver de bedst mulige patientforløb. Niels Ebbe: Ja, og ledelsen skal definere takt og tone på afdelingen og angive retning for behandlingsprincipper og forskningen. Preben: Det vigtigste for en ledelse er at sørge for, at afdelingen følger med tiden. At man er synlig og afstemte med helheden og får afdelingen til at fungere. 5

6 Når storken kommer langvejs fra... Hvert år henvender omkring 125 par sig til Center for Familieretlige Opgaver for at søge om adoption. Langt de fleste ender med at stå med et lille barn i deres arme ge kriterier for, hvem der i sidste ende bliver blandt de få udvalgte. Gitte Ravn og Käte Hall kender alle disse fordomme. De er to af i alt fem socialrådgivere, der sidder som sagsbehandlere på adoptionssagerne i Københavns Amt. Flere gange om ugen har de par til samtale, der ønsker at adoptere et barn og deres hverdag ligger langt fra det billede, som fordommene giver indtryk af. Få afslag Adoptionsforløbet er opdelt i tre faser med samtaler, kursus og hjemmebesøg. Fra ansøgerne afleverer det første ansøgningsskema til de står med et barn i favnen, går der omkring to år. - Folk får kun undtagelsesvist afslag. Det er meningen, at de igennem forløbet selv skal overveje, om adoption er noget for dem f.eks. om de har overskud til at give den omsorg, som et barn behøver. Men det er slet ikke så svært at blive godkendt, som mange tror, fortæller Gitte. Et enkelt kig på tallene for Københavns Amt viser da også, at langt de fleste får drømmen om ønskebarnet opfyldt. I 2001 søgte 125 Gitte Ravn og Käte Hall foran billederne af dem det hele handler om: børnene. Mange nybagte forældre sender en hilsen med et billede af deres barn til centeret. Det første der møder én, når man kommer ned i Center for Familieretlige Opgaver er to store tavler fyldt med billeder af glade børn fra alverdens lande. De hænger der som et synligt bevis på, at mange adoptionssager ender lykkeligt. Et bevis på at det kan lade sig gøre at slippe gennem det, som mange opfatter som et nåleøje. Adoption bliver ofte forbundet med en opslidende proces fuld af forhindringer, og der hersker mange fordomme. Ansøgerne får endevendt deres privatliv, sexliv, barndom og så videre. Og sagsbehandleren opstiller ugennemsigtipar om at blive godkendt som adoptivforældre, mens der blev givet otte afslag. Første skridt på vejen er en samtale med en sagsbehandler om faktuelle ting som helbred, økonomi og boligforhold. Et samråd bestående af en jurist, en læge og en socialrådgiver vurderer efterfølgende om ansøgerne opfylder de forskellige kriterier. Ansøgerne bliver sorteret fra, hvis de f.eks. ikke opfylder de helbredsmæssige krav. - Adoptivbørn har allerede oplevet svigt, og derfor skal der ikke være nogen umiddelbare risici for, at de vil miste en af deres adoptivforældre i en tidlig alder, siger Gitte. Realistiske forventninger På et kursus arrangeret af Civilretsdirektoratet får ansøgerne lejlighed til at tale med ligesindede om deres barnløshed og bevæggrunde for at adoptere. De kan stille de spørgsmål, som de måske ikke tør stille til deres sagsbehandler i amtet. Her får de også information om de forskellige lande, livet på et børnehjem og børnenes helbred. Det er med til at sikre, at de har realistiske forventninger til barnet og det at adoptere. - Nogle af børnene har tilknytningsforstyrrelser og kan senere udvikle identitetsforstyrrelser. Forældrene skal være i stand til at tackle den situation, fortæller Gitte. 6

7 Evnen til indlevelse Evnen til indlevelse, evnen til at sætte sig ind i barnets behov er noget af det, de kigger efter. På baggrund af en samtale om blandt andet parforhold, opvækst og personlighed, laver de en beskrivelse af ansøgerne. Om de nærgående spørgsmål siger Käte: - Vi har få timer til at komme ud over normalt konversationsniveau, så det gælder om at få folk til at slappe af. Vi ved godt, at det ikke altid er rart at snakke med en fremmed om meget personlige ting, og vi gør alt for at skabe en afslappet atmosfære, men vi er nødt til at spørge til de ting. - Ja, det handler om barnets tarv, og en eventuel usikkerhed skal komme barnet til gode, supplerer Gitte. Men som udgangspunkt betragter de alle ansøgere som velegnede. - Alle får en chance uanset veltalenhed, type og så videre. Hvis der for eksempel bliver givet et afslag begrundet i ansøgernes psykiske ressourcer, sker det ofte på baggrund af en ekstraundersøgelse i form af en psykologisk test, fastslår Gitte. Adoptivforældre skal være ligeså forskellige som andre mennesker. Sagsbehandleren skal derfor kunne se bort fra egne holdninger og eget livssyn. - Man kan blive irriteret over nogen udtalelser, ligeså vel som man kan have ondt af ansøgerne. Men det handler om at kunne adskille ansøgerne fra én selv og være så neutral som muligt, siger Käte. Ser ikke efter nullermænd Et besøg hjemme hos ansøgerne er en del af godkendelsesproceduren. Også det er omgærdet af mange fordomme. - Jeg plejer at sige til ansøgerne, at jeg hverken går i skabe eller skuffer. Jeg ser ikke efter nullermænd eller indretning. Men mange har da gjort rent og stillet en enkelt blomst frem ligesom du og jeg gør, når der kommer nogen på besøg, siger Käte med et smil. - Langt de fleste vil gerne vise, hvordan de bor og tager det afslappet. Formålet er netop at møde dem på hjemmebane, tilføjer Gitte. Når Gitte, Käte og de andre Nogle vælger også at søge om adoption af barn nr. to. Ofte er godkendelsesproceduren kortere end ved adoption af det første barn sagsbehandlere har udarbejdet en beskrivelse af ansøgerne, er det samrådet, der træffer den endelige afgørelse. En afgørelse der som regel munder ud i, at storken lander, og at endnu et barn finder vej til tavlen ude på gangen. -bia Center for Familieretlige Opgaver ligger i Børn- og Ungeafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen. Der er ansat fem sagsbehandlere, to fuldtidssekretærer og en deltidssekretær samt tilknyttet nogle speciallægekonsulenter. Udover adoptionssager behandler centeret også sager vedrørende sene aborter, bortadoptioner og sterilisation. Justitsministeriet nedsætter det samråd, der træffer de endelige beslutninger i adoptionssagerne, og fastsætter de overordnede rammer for sagsbehandlingen. 7

8 12 nye studiecentre på vej i amtet: En udfordring på den Eleverne på Vallensbæk HF er ret vilde med projektarbejde i studiecentret. Det er skolens lærere også. Det kræver bare lidt mod at gå ind i den ny type lærerrolle, som projektarbejde og studiecentre lægger op til - Det kan godt være lidt skræmmende at skulle give slip på den traditionelle lærerrolle til fordel for elevernes selvstændige arbejde i et studiecenter. Men jeg er imponeret over den ansvarlighed, der præger arbejdet, siger Sune Christy. Han er lektor i samfundsfag, historie og drama ved Vallensbæk HF, hvor ét af de foreløbig 12 studiecentre, der skal opføres ved amtets gymnasier og HF, netop er indrettet i en helt ny bygning i skolens gård. Studiecentrene skal supplere den almindelige klasseundervisning og den traditionelle opfattelse af skoleskemaet. De lægger op til en mere fleksibel planlægning af tid og sted i undervisningen. Skolen skal kunne veksle mellem almindelig klasseundervisning og projektarbejde i studiecentrene. Center med mange muligheder Studiecentret i Vallensbæk har i alt seks rum. To af rummene er indrettet til musik og sprogtræning bestykket med pc er med lydudstyr. Her kan eleverne lave multimedieopgaver og oplæg. Tre andre rum er indrettet som grupperum, hvor eleverne kan lukke døren og arbejde med projekter. Også her råder de over pc er. Det sidste af de seks rum er stort og kan med flytbare reoler deles op i små øer, hvor eleverne kan arbejde sammen og alligevel være tæt på læreren og de andre grupper. Rummet har pc er, Sune Christy mener, han oplever et kvalitetsløft i elevernes projekter i forbindelse med nye undervisningsformer. printer, scanner, projektor og så videre. - Studiecentret er indrettet efter ønskerne fra en studiecentergruppe med fire lærere og to elever, og interessen for at afprøve centret er stor både i lærerkollegiet og hos eleverne, fortæller Sune Christy. - Vi har allerede nogle erfaringer med projektarbejde i et studiecenter, eftersom vi har indrettet noget, der ligner, i det bibliotek vi deler med VUC Vest: Et cirkelformet rum med ovale borde, hvor eleverne kan sidde over for hinanden og skrive, snakke og via to pc er søge oplysninger over Internettet. I studiecentret med projekt- og gruppearbejde får læreren i højere grad rollen som vejleder, end det er tilfældet i traditionel lærerstyret undervisning i et almindeligt klasseværelse. Lærer de nok? På basis af erfaringerne fra biblioteks-studiecentret er Sune Christy imponeret over, hvor ansvarligt eleverne faktisk griber deres arbejdsopgaver an, når de selv skal tilrettelægge deres arbejde. Men samtidig kan den ny lærerrolle, der i højere grad har karakter af vejleder, give lidt uvished: - Det kan godt være lidt svært at skulle give slip på den traditionelle lærerrolle, siger han. Når man har undervist i klasselokalet, kan man sige til sig selv: Nu kan de i alt fald det og det. Det er her, meget af det faglige input foregår. Gruppearbejde og projektarbejde er jo mindre styret, og man har ikke den samme vished for, at eleverne kan stoffet. Man spørger sig selv, om de nu også lærer noget, når det hele virker mindre velordnet og mere kaotisk. På den anden side giver den mere flexible undervisningsform noget andet, påpeger han: Eleverne arbejder på egen hånd og får trænet andre færdigheder som Nyt studiecenter på Vallensbæk HF. Også på Herlev Gymnasium og Tårnby Gymnasium og HF har elever og lærere taget nye studiecentre i brug. 8

9 gode måde problemformulering, samarbejde, selvstændighed, informationssøgning, kritisk holdning etc. Og projektarbejdet er krævende. Eleverne skal ikke alene finde og indlære stof, men også bruge det aktivt. De skal lære at lære. På den måde minder undervisningen i studiecentrene meget om den undervisning, de studerende får på de videregående uddannelsessteder. Den er mere studieforberedende end klasseundervisningen. Ikke enten-eller Men det er ikke et spørgsmål om enten-eller, understreger Sune Christy. Der er brug for både traditionel klasseundervisning og gruppe- og projektarbejde. Og noget af det, man skal i gang med at afklare på blandt andet Vallensbæk HF er, hvordan balancen skal være mellem undervisningsformerne. Det næste halve år vil man på Vallensbæk HF prøve det nye studiecenter af på forskellige måder og opsamle erfaringer. Studiecentergruppen vil så på basis af erfaringerne lave en værktøjskasse med anbefalinger, et regelsæt for brugen af studiecentret og et katalog med gode ideer. Blandt de ting, der skal afprøves, er, hvordan studiecentret kan anvendes til forskellige former for læring. Målet er en større variation i undervisningsformerne. Man vil arbejde med projektorienteret undervisning, men også med forskellige individuelle og kollektive læringsformer. -mec at debat deba Hvor er udspillet fra ledelsen? Hvervet som tillidsrepræsentant har siden vi fik Ny løn i 1998 skiftet karakter og øget belastningen for os tillidsrepræsentanter. Lad det være sagt med det samme - jeg synes, det er sjovt at være tillidsrepræsentant, men vores forhold er utilfredsstillende. Som tillidsrepræsentanter bruger vi tid på at servicere medarbejderne, uden at der tages hensyn til det i den daglige jobfunktion. Formålet med dette indlæg er at gøre ledelsen i Københavns Amt opmærksom på, at vores indsats også er i deres interesse. Det var oprindeligt arbejdsgiverne, der ønskede at få indført Ny løn, hvor konceptet netop bygger på forhandling, modsat gammel løn, hvor lønningerne var anciennitetsbestemte. Hvis der ikke er tillidsrepræsentanter, skal ledelsen forhandle med hver eneste medarbejder, hvilket ikke altid vil være rationelt, og en sådan proces vil være meget tids- og ressourcekrævende - for ledelsen. Indsatsen, som vi tillidsrepræsentanter yder, bliver på ingen måde værdsat af Amtets ledelse - snarere tværtimod vil jeg mene. Der er tillidsrepræsentanter på amtsgården, som bliver forholdt oplysninger omkring aktuelle lønforhold, hvilket betyder, at vi ikke har den samme information som ledelsen inden en lønforhandling. Det kaldes for asymmetrisk information, som dels vanskeliggør vores arbejde og dels fører til en uhensigtsmæssig skævvridning. Det medfører uensartethed fra forhandling til forhandling, fra forvaltning til forvaltning - helt i strid med tankerne bag Ny løn. Vi udvikler i fællesskab med ledelsen mange af amtets samlede politikker f.eks. personalepolitik, lønpolitik og opbygning af ny MED-struktur og så videre til gavn for hele Amtet som arbejdsplads. På det individuelle plan fravælger en tillidsrepræsentant muligheden for at kunne gøre en ekstra indsats i sin egentlige jobfunktion, og mindsker dermed muligheden for at få del af Ny løn, som jo netop skulle belønne medarbejdere, der gør en ekstra indsats. Den ekstra indsats bliver brugt til fordel for medarbejderne og til samarbejdet med ledelsen om at skabe et godt arbejdsklima. Da jeg i sin tid blev valgt som tillidsrepræsentant, havde vi kampvalg om ikke at blive valgt! Der var ingen, der ønskede at være tillidsrepræsentant, og hvorfor ikke? - måske på grund af de omtalte problemer. Resultatet kan og vil på sigt blive, at ingen ønsker at blive tillidsrepræsentant, og så har både medarbejdere og Amtet som arbejdsgiver et problem. I bedste fald vil de personer, som lettest kan overtales til at være tillidsrepræsentant, blive valgt. Det bliver jo af oplagte grunde ikke de mest kompetente personer, der i så fald vælges, hvilket absolut hverken er i medlemmernes eller Amtets interesse. Derfor synes jeg, at vi mangler et udspil fra ledelsen om bedre arbejdsvilkår for tillidsrepræsentanterne til gavn for hele amtet som arbejdsplads. Niels Aagaard, Djøf-tillidsrepræsentant. 9

10 Værkstedscentret udfører forskellige opgaver for private virksomheder. Her pakkes chokolade. Foto: Per Grubbe. Fra SYSTUE til VÆRKSTED På værkstedscentret Biblioteksvej, som netop har haft 40-års jubilæum, får brugerne noget, der minder meget om en almindelig arbejdsdag Det, der for 40 år siden startede som en systue for udviklingshæmmede piger, er i dag en arbejdsplads for både kvinder og mænd, som tager sig af montering af lamper, prismærkning, pakkearbejde og kuvertering. Værkstedscentret i Hvidovre udfører arbejdet for private virksomheder. Opgaverne er meget varierede - og der lægges vægt på, at de udviklingshæmmede brugere hele tiden får forskellige opgaver, så de udvikler sig. Der lægges også stor vægt på, at brugerne selv har indflydelse på deres dagligdag og vilkår på værkstedscentret. - For brugerne er værkstedscentret både arbejdsplads og en vigtig del af deres sociale netværk. Nogle af brugerne bor alene og har ingen pårørende, og for en del af dem er værkstedscentret deres eneste kilde til daglig kontakt med andre mennesker, siger værkstedsleder Arne Jensen. Syede duge til Grøften Værkstedscentret så dagens lys, da en uddannet industrisyerske blev opfordret til at oprette et produktionsværksted for seks kvindelige brugere. Fru Lindeborg, som syersken hed, gik ned i sin kælder og fandt materialer, lejede nogle symaskiner - og så gik de i gang. To år efter beskæftigede systuen 28 kvinder og havde en årlig produktion på over stykker sengelinned, duge, håndklæder og viskestykker. I mange år herefter leverede stedet ternede duge til Tivolirestauranterne Grøften og Færgekroen. De syede også duge til Den Permanente og kjoler til Daells Varehus. - Da værkstedet blev grundlagt, lå det langt ude på landet - for eksempel var Hvidovre Hospital endnu ikke bygget, og bussen gik hver 5. kvarter. Så det kunne være langt og besværlig at komme til og fra arbejde, fortæller en af de tidligere ansatte, der under en busstrejke præsterede at gå fra Valby til Hvidovre. Samtidig med værkstedscentrets jubilæum kunne også to af brugerne fejre deres 40-års jubilæum. -ras 10

11 Amager TAG PÅ OPLEVELSE I NATUREN og PÅ Saltholm På Vest- og Sydamager og Saltholm findes store uberørte områder med en smuk og spændende natur, som bestemt er et besøg værd. Vestamager er et enestående inddæmmet naturområde på cirka 2000 hektar. Her er store vidder med græs, pile- og birkeskov, små høje med rastepladser, gode stier, søer og et rigt dyre- og planteliv. I den sydlige ende ligger et fuglereservat, hvor der er adgangsforbud, men man kan altid benytte fugletårnet. Området var tidligere militært skydeterræn, og det er derfor vigtigt, at man overholder skiltenes anvisninger på, hvor man må færdes. Naturcenter Vestamager arrangerer ture og aktiviteter hele året, og her er masser af skiftende udstillinger om natur og miljø. Lige nu er der udstilling om de fire elementer, og man kan finde en oversigt over udstillinger på Sydstranden og Kofoeds Enge er strandengslandskaber på Amagers sydkyst. Strandengen oversvømmes jævnligt af saltvand, og det gør den til levested for særlige planter samt raste- og yngleplads for mange fugle. Man kan være heldig at se rovfugle og endog sæler. Amtet har opsat informationstavler, der fortæller om landskabet, planterne og fuglene. På Hvidtjørnearealet ved Amager Sydstrand har amtet gennem nogle år støttet et plejeprojekt med rydning af krat og græsning med får. Projektet får i år støtte til en ny indhegning med selvlukkende låger. Kongelundens tilplantning begyndte i Den er hovedsagelig bevokset med eg, men mange andre træarter findes også. Karakteristisk for skoven er de rette linier i veje og spor, som stammer fra den første tilplantning. Kongelunden har et rigt fugleliv - specielt forår og efterår, hvor mange trækfugle bruger stedet som rasteplads. Den fredede ø Saltholm kun fem kilometer fra Kastrup Lufthavn er en af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter med international betydning for både ynglende og rastende fugle. Landskabet er hovedsageligt strandenge og overdrev der om sommeren afgræsses af kvæg, får og gæs. Her vokser blandt andet den sjældne blå iris. Man kan i øjeblikket kun komme til øen med egen båd, da postbåden ikke længere medtager passagerer. Landgang sker ved Barakke Bro i den nordlige ende af Saltholm, hvor amtet har opsat en informationstavle, som fortæller om øens historie og natur. På denne del af Saltholm er der fri adgang hele året, mens der på resten af øen af hensyn til fugle og sæler er adgangsforbud fra 1. april til 15. juli. MIR Vestamager og Kongelunden er naturområder, der er et besøg værd. Fotos: Malene Fischer 11

12 Kærligheden hjælpes på vej Det indgår ikke i pensum, når man uddanner sig til socialpædagog, at man skal kunne rådgive brugerne om sexualitet, kærlighed og intimitet. Alligevel er det noget, som de fleste, der arbejder med udviklingshæmmede, kommer til at stå overfor. For ligesom de udviklingshæmmede, der modtager amtets bo- og/eller dagtilbud har brug for hjælp og støtte i det daglige til praktiske gøremål, så har mange også behov for hjælp til den mere intime side af tilværelsen. - Det drejer sig ikke kun om oplysninger om sexlivets mysterier, men ligeså meget om, hvordan man får en tæt relation til et Lars Nielsen er uddannet sexualvejleder og leder af botilbuddet Hulegården, hvor brugerne gennem flere år er blevet tilbudt kurser om for eksempel samlivsforhold. andet menneske. Vi støder ikke så sjældent på problemstillinger, der udspringer af overvejelser om samlivsforhold, hvor den enkelte kan have svært ved at få kontakt eller skabe relationer, der kan indfri helt basale behov, siger Lars Nielsen som er leder af botilbuddet Hulegården i Brøndby og er uddannet sexualvejleder. - Vi andre har jo prøvet os frem i skolegården eller cykelskuret, men nogle af brugerne er ikke bevidste om, hvad det indebærer, at få et tæt forhold til et andet menneske og kan have behov for at blive vejledt om for eksempel det nødvendige i, at begge parter har lyst til at være med, så de ikke farer for voldsomt frem, siger Lars Nielsen. Alle har brug for kærlighed og nærvær For brugerne er det vigtigt at møde lydhørhed hos medarbejderne, Arbejdet med udviklingshæmmede voksne omfatter også støtte og vejledning inden for kærlighed og sexualitet. I Københavns Amt overvejer vi i øjeblikket, hvordan vi skal opkvalificere medarbejderne på området når de lukker op for en snak om noget, som de formentlig selv er ret usikre over. Men ikke alle medarbejdere føler sig rustet til at vejlede brugerne. - Man skulle tro, at vi i Danmark var forholdsvis fordomsfri, hvad sex angår, men det viser sig ofte, at vi alligevel ikke altid er parate til at tale med andre og hjælpe dem i forhold til deres seksualitet og samlivsforhold. Og det bliver ikke nemmere, når vi står over for et menneske med handicap, fordi vi er vant til at rette vores faglighed mod andre sider af personen, siger Lars Nielsen. - Selv om det kan virke som en voldsom opgave at skulle forholde sig til noget så privat som en brugers seksualitet, skal man jo samtidig gøre sig klart, at man påtager sig et lige så stort ansvar ved ikke at gøre noget, siger han. For selv om man er udviklingshæmmet, stiller man ikke mindre krav til det at have en partner i livet. - Det er almindelig anerkendt i dag, at alle mennesker har behov for nærvær og kærlighed hele livet igennem, og at det er medvirkende til, at vi har et godt liv. Disse behov eksisterer naturligvis også hos voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis behovene ikke indfries - eller hvis de direkte undertrykkes - kan det få alvorlige konsekvenser for deres muligheder for at udvikle sig til hele og harmoniske mennesker, siger Lars Nielsen. Ny uddannelse Det er vigtigt, at brugeren møder menneskelig forståelse og faglig indsigt i forhold til, hvordan han eller hun kan komme videre med sit liv - det gælder også helt personlige forhold som seksualitet og samlivsforhold i øvrigt. - Vi har igennem flere år tilbudt udviklingshæmmede støtte 12

13 og vejledning omkring seksualitet. Det sker blandt andet gennem brugerkurser, hvor temaet udspringer af overvejelser om samlivsforhold, gennem møder i kvinde/mandegrupper samt ved enkeltsamtaler, siger Lars Nielsen. Men hverdagen viser, at der er brug for mere uddannelse og information. Derfor har Lars Nielsen sammen med Socialpædagogernes Amtskreds og Danmarks Pædagogiske Universitet taget initiativ til at få tilrettelagt en diplomuddannelse for forskellige sundhedsfaglige personalegrupper, der ønsker at videreuddanne sig inden for handicappedes sexualitet. Det første hold kursister startede i efteråret, blandt andet med en medarbejder fra Hulegården. Social- og Sundhedsforvaltningen har for nyligt besluttet at opprioritere indsatsen med henblik på at kunne yde en bedre støtte og vejledning til brugerne - det gælder ikke bare udviklingshæmmede, men også brugere med fysiske handicap. Det overvejes i øjeblikket, hvordan indsatsen skal tilrettelægges - om der skal ansættes egentlige sexual-konsulenter eller om vejledning indenfor sexualitet og kærlighed skal indgå som en del af det almindelige pædagogiske arbejde. Socialministeriet udsendte i 2001 en ny vejledning med titlen Seksualitet - uanset handicap. Vejledningen beskriver blandt andet den hjælp og støtte, der kan ydes, oplyser medarbejdere m.fl. om forpligtigelser og rettigheder, beskriver de retlige rammer og angiver nogle pædagogiske retningslinier. ras Amtssygehuset i Gentofte har rundet 75 år Arkivfoto Lørdag den 19. januar 2002 blev Amtssygehuset 75 år. I den anledning var der sat et større jubilæumsarrangement i gang for personalet, borgerne og sygehusets samarbejdspartnere, som strakte sig over en uge. Det hele startede med en festlig reception, hvor det nye amtsråd var til stede. Næste dag stod personalet klart til deltage i et stort åbent-sygehus for borgerne. Fra mandag til torsdag var der arrangeret temadage for medarbejderne med en lang række spændende foredrag. Temadagene handlede både om kompetenceudvikling, faglige problemstillinger og om for eksempel det multietniske sygehus, som blandt andre folketingsmedlem Naser Khader talte om. Teatergruppen Dacapo satte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på sygehuset med en mindre totalteaterforestilling, hvor også publikum fik indflydelse på forestillingens udvikling. Personalekantinen serverede hele ugen igennem særlige jubilæums-menuer med de 75 år som tema. Sygehusets tidligere, pensionerede ansatte var inviteret til en hyggelig sammenkomst, hvor de kunne genopfriske gamle minder og hilse på tidligere kollegaer. Det hele kulminerede med en usædvanlig festlig og humørfyldt personalefest i Falkoner Centret med 850 deltagere. 13

14 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET NATURSTI for blinde og svagtsynede I november sidste år indviede amtet en helt ny sti, som gør det muligt for blinde og svagtsynede i Københavnsområdet at komme sikkert ud og opleve naturen på egen hånd. Naturstien er anlagt i det fredede område Radiomarken ved Bagsværd Sø og består af en godt 1,5 kilometer lang ledelinie af hævede brosten som den blinde eller svagtsynede nemt og sikkert kan følge med sin stok. Ledelinien følger de eksisterende stier i området og leder brugeren bort fra bymiljøet og ud på en rundtur med forskelligartet natur. I Ellesumpskoven langs Bagsværd sø man kan høre bølgeskvulp - og om foråret et væld af fuglestemmer. Stien fører også hen over en åben slette med spredte træer - et sted hvor man uden ledelinien nemt kunne miste orienteringen. Ledelinien starter og slutter det samme sted på Nybrovej, hvorfra der med to busstoppesteder over for hinanden og en fodgængerovergang, er nem adgang til stien. Det er Dansk Blindesamfund der har taget initiativ til den ny natursti, som er finansieret af Københavns Amt, og efterfølgende vil blive vedligeholdt af Gladsaxe Kommune, der ejer området. MIR Ledelinjen består af hævede brosten, som den blinde eller svagtsynede nemt og sikkert kan følge med sin stok. Foto: Carl Johan von Cappelen Amtet vil styrke dansk/svensk idrætssamarbejde Med et fælles projekt Idræt over sundet vil amtet sammen med Skånes Idrætsforbund styrke det dansk/svenske idrætssamarbejde i Øresundsregionen. Idræt over sundet retter sig mod såvel breddeidræt som eliteidræt og skal i første omgang kortlægge, hvilke barrierer og muligheder der er for samarbejde. I november 2002 mødes danske og svenske politikere, kulturchefer og repræsentanter for idrætsforbundene på en idrætskonference til en konkret diskussion af, hvordan samarbejder kan etableres i praksis. I kølvandet på konferencen er det idrætten, der kan byde ind med forslag til samarbejdsprojekter. Det samlede projekt vil koste 1,145 mio. danske kroner. Foreløbig støtter amtet og Skånes Idrætsforbund projektet med hver knap kr. Det resterende beløb søges finansieret via EU-midler. 14

15 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET To nye politikker Københavns Amt har fået to nye politikker - en Miljøpolitik og en Frilufts- og naturbenyttelsespolitik. Det overordnede mål for Miljøpolitikken er at fremstå som et MIL- JØAMT, der arbejder for miljøet gennem en aktiv miljøindsats - ikke blot i vores egen region, men også indadtil over for amtets ansatte og institutioner - og internationalt i forhold til de globale miljøproblemer. Mange initiativer er allerede sat i gang, og Miljøpolitikken skal være med til at koordinere miljøindsatsen og sikre en større gennemslagskraft. Frilufts- og naturbenyttelsespolitikken lægger vægt på at udbygge og forbedre mulighederne for friluftslivet samt at bevare naturværdierne. Det skal være let for borgerne at komme ud i naturen - og der skal være en varieret og oplevelsesrig natur at komme ud i. Da halvdelen af amtet er by, stiller det særlige krav til den måde, vi udvikler vores friluftsområder på. Naturværdierne skal bevares og samtidig gøres tilgængelige på et bæredygtigt grundlag. Politikkerne er nu trykt i to pjecer som kan ses på vores hjemmeside eller fås hos Teknisk Forvaltning. MIR 100 web-redaktører slap informationen fri Foto: Søren Weile Nye sygehus-hjemmesider, der skal supplere amtets hjemmeside er nu lanceret. Projektet markerer, at amtet nu for alvor får placeret nogle af kerneydelserne og dermed også frontpersonalet på nettet. - Det er jo det, borgerne håber at finde, når de surfer efter information om amtet på nettet, og derfor er det så vigtigt, at vores hjemmesider ikke kun indeholder administrativt og politisk stof, siger amtets web-redaktør Line Jakobsen. - Også på de andre forvaltningsområder skal vi arbejde for at nå borgerne bedre med webinformation om vores kerneydelser. Omkring hundrede afdelinger og funktioner har fået deres egen hjemmeside. Over dette niveau af hjemmesiden ligger to generelle niveauer, hvor henholdsvis Københavns Amts Sygehusvæsen og hvert sygehus præsenterer sig selv. Den 31. januar blev alle bidragende web-redaktører inviteret ind på amtsgården, hvor amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen takkede for indsatsen. Mer kræver mer. Og indsatsen med at forberede premieren vil løbende skulle følges op af opdateringer og nyt materiale. Se mere på: 15

16 Naturen nu Af naturvejleder Stig Englund Du behøver ikke at være Sherlock Holmes eller agent i efterretningstjenesten for at kunne tyde sporaftryk i sneen. En smule træning, lidt sund fornuft og eventuelt støtte fra en håndbog så er du godt kørende. Netop i denne vinter har der været gode muligheder for at gå på sporjagt - og den sidste sne har vi formentlig ikke set i denne omgang. Så hvorfor ikke lade søndagsturen gå til en skov, langs stranden eller ud ad en markvej. Hører du til de dovne sporfindere, så gak ud i haven - her kan der såmænd være mange aftryk at finde. I de fleste haver afslører sporene en til tider heftig trafik af hund, kat og ræv som de mest almindelige. Det kan være svært at skelne spor af hundepoter fra spor af rævens poter - men prøv at se billederne her på siden. Hundens spor virker mere kompakt, fordi trædepuderne er større og sidder tættere. Spor i sneen Nær foderbrættet er der et virvar af små tynde aftryk af fuglefødder. Bemærk i øvrigt at fugle har tre fremadrettede tæer og en bagudrettet tå. Skulle du være heldig at finde et fugleaftryk med to fremadrettede og to bagudrettede tæer er der tale om en spætte, som har foretaget en nødlanding i sneen! Spætten har det bedst med at bevæge sig rundt på træernes stammer og grene. For at få et godt greb i barken er det mest effektivt med et par tæer der sidder i den ene retning og et par i den anden. Spor af hund. Hvis havevandringen efter spor har vakt din interesse for sporjagt, så kan jeg varmt anbefale bogen: Dyrespor fra pattedyr og fugle af Preben Bang og Preben Dahlstrøm (Gads Forlag). - God jagt! Spor af ræv. Spor af ringdue. 16