GRINDSTED KOST- OG REALSKOLE

Transkript

1 1965

2 GRINDSTED KOST- OG REALSKOLE Bal'willg 0111 skoleåret SKOLE A R I 9 6 S MIDTJYSK BOGTRYK. GRI NDSTED

3 SI. olens oq;:m isation Skolens administration: Fru Karen Høirup, 0konomiinspcklOr Aage Vinter. Giro dl (O 53) 2 O') 22 - IO linier. Kostelevernes drengeafd. dl (O 53) (13,45-15 og 19,30-20,30). Kostelevcrncs pigeafd. tll (O 53) (13,45_15 og 19,30-20,30). Skolebestyrer: Cand. psych. Poul Borking, til (O 53) Tra:ffetid ps skolen: kj. 0'),00-10,00. Inspektor: Finn Dimich, df. (O SJ) Træffetid på skolen: kl. 09,00-10,00. Skolelæge: Fru Alice Zinn, tlf. (O SJ) La:rerrådec : Formand: b::rer Borge Fredensborg. Næstform:tnd: lærer S. V. Pedersen. Sekretær: overlærer, fru Krogsga:'lrd. Kostlærere: Pigeafdtlingen: lærerinderne fru Dinmann, frk. Larsen og frk. M:trker. Drengeafddingen: Borge Fredensborg, Mogens H:tnsc:n, A:tge Vinter, A. Rongaard, Gerner Christensen og E. Henriksen., ÅRSFESTEN l,rj,,!. dm 26. j,m; 1961 Kl. n,jo Guds~jencste i Grindsted K irke ved pulor Pcr O Slerhye, Ho rnslet (Irg. 49) K1. ].J.JO Tra nslok~lion og skolnfslutning pi 'Grand HOlel. KI. li,og Elevforeningen. generalforsamling i BibliOle1te. KI. 19,JO nmlu dimillendernc, fol'2:1dre og gamle elever ved k.ffeoordene pi Gr.nd Hotel'. Herefter d.ns. KI. l F.kkeltog til og bil ved Tronsoen, Du nyt.kld. btg~nd" 17. dugujl kl. 10.

4 Grindsted Kost- og Realskole er oprettet som privatskole 1902 og har siden 1917 haft ret til at dimittere til alm. forberedelseseksamen (præliminæreksamen). I hene til 1956 har 1190 elever bestiet denne eksamen ved skolen. Siecn da er præl iminærskolen aflost af en ren mellem- og realskole og har dimitteret 600 elever til mellemskoleeksamen, 586 til realeksamen og 25 til 9. klasses afgangsprove. Skolen har børnehaveklasse, fuld hovedskole, 8. og 9. klasser, underskole Sllmt tolirigt realkursus. I maj-juni eksamenstermin Ir indstiller skolen 50 elever til realeksamen og 19 elever i 9. klasse. Eksamen kan tages med 4 fremmede sprog: engelsk, tysk, fransk og latin. 3

5 Kostskolen (for drenge og piger) Kostskolen har plads til 40 piger og 86 drenge. Der fores tilsyn med kostelevernes lektielæsning. _ Kosteleverne har pligt til at deltage i! times legemligt arbejde daglig (havearbejde, oprydning o. s. v.). Bortset fra gulvvask skal de selv holde deres værelser i orden. Alle værelser er med centralvarme. Fritiden soges udfyldt med sport, fællehure og andet, Skolen har wcckcnd-hync ved Kvie So. - Forældre må phegnc, at der anvendes ca kr.!l rlip til udflugter og lignende, HjenHcjse-weck-end hver 14. dag. Kostelever skal hver sondag, de opholder sig p1\. skolen, skrive brev til deres hjem. Det forudsættes, at de kan tilbringe efterlirs-, jule-, p1iske- og sommerferie i deres hjem eller hos andre p&rørcndc. Hver elev må ved afrejse selv sorge for at medtage sine ejendele sit som cykle, sko, radio o. s. v. Kostelevernes udstyr Toiletgrejer: Kam, borste, 4 vaskekl, negle. og tandborsre, randp:lsta, sa:be. Pudsegrejer: 2 skobørster, skosvæne, J stoveklude. Fodtoj: Skolesko, pæne sko, hjemmesko, evt. skistovler eller gummistøvler. Arbejdsroj: Arbejdsbenklæder eller overalls. Gymnastiktoj: Bil bukser, hvid troje, gymnastiksko, evt. fodboldsrovle r. (For piger bh. gymnastikdragt). - 1 pose til gymnastiktøj. Undertøj: 6 undertrøjer, 6 par underbukser, 6 par stromper, J pyjamas. (For piger 8 undererojer, 12 par benkla:der, J underkjoler, 4 par stromper, J pyjamas eller natkjoler). Skjorrer: 6 daglige og 1 hvid. Lommetorklæder: 10 stk. Toj: 1 sæt skoletoj med to par benklæder, vindjakke. pullover efter lrstiden, 1 sæt pænt tøj, 1 slips. (For piger 2- J kjoler, 1 nederdd evt. slacks. 2 bluser eller sweaters efter hstiden). Ovenoj : 1 frakke eller vindjakke, regnvejrstoj, I par vanter, 1 halstørklæde, hovedbeklædning. Sengetoj: 1 dyne, 1 pude, 3 dynebelfæk, J pudevh, 3 lagner, 1 sengetæppe. Håndklæder: 6 frottc. Skoletaske og sæk eller pose til vasket0j, 1 kuffert, 1 skrivebordslampe, I skriveunderlag samt en lille pude til skrivebordsstol, 1 papirkurv. 4

6 Elevværdse Fyldepen: skoleren af god kvalitet, mærket med elevens navn.. Alle tiende/e tydeligt mærkede med navn. Eleven m!!. gerne medbringe sovepose eller uldent tæppe til weekend-ture, samt cykel (knallert forbudt). på værelset forefindes : l seng, l skab, 1 skrivebord med skuffe, l boghylde og I stol til hver elev. Eleverne må ikke medbringe kommode, skab eller kiste. _ H eller ikke tørrehjelm, hojfjeldssol, elek. varmeapparat o. lign.,

7 Der,kifte, p 3.,engene hver 1-1. dag, og v:ukerøj ~ndt"~ hjn". (f)rr k:\n Hs vasket og stoppet på skolen for kr. 25,00 pr. md.). Husk : Dåbsan est, fl ynebe\'is, sygekasse- og Ixgekon fra skolelægen Slmt vaccinationskort. - Alle kostelever sk::11 \'ære medlemmer af Grindsted sygekasse. Det understreges, at forældrene bor drage omsorg for barnets indmeldelse i sygekasse. Da det er skolens opfattelse, al det er i hjemmenes interesse, at eleverne er axkket forsik ringsmxssigt på de almindeligste førsikringsområder, har skolen tegnet en kombineret elevrorsikring (omfattende brand, vand, tyveri, ansvar og ulykke). Prxmien andrager kr. 1,50 pr. måned for alle 5 brancher. Der beregnes betaling for IO mdr., altså 15 kr. pr. år. Eleverne indtager ane måltider sammen med fru Hoirup og de af skolt""ns lzrt""re, der spiser pot skolen. Vi vil gerne indsk,crpe folgende; Pakker, som forxldre eller pårerende sender eleverne, m~ indeholde frugt eller lign., men aldrig penge. Vil man af en eller anden grund sende ekstra penge, ml det ske gennem s:'olens komar. Penge, der bli\'er fundet indlagt i pakker eller breve, vil blive konfiskeret og tilbagesendt hjemmet. Skolens lommepenge-ordning for kosteleverne er kr. 6,00 ugentlig, der udbetales hver lordag og er beregnet til rent private udgifter, herunder porlo. Rt""alk1. Hr dog kr. 7,00. Indkob pl regning kan kosteleverne kun foretage på rekvisitionssedier, udleverede af skolen. Hvis ikke anden aftale er truffet med skolen, skal indkob ud over skolerek"isitter foretages fra hjemmet. Koste/ever Jkal bæde efter fnier og weeh'lld-rtjser modt pj sko/i'/! ;m/w kl. 22 aftenen for forjte Jkoledag og Jkal v.ert -ve/forberedte til den kommende skolcd.. g. BIi~e' m,.,. forhindr't sk.. 1 mtddtl,lu 8;'{.'es pj tlf. (O JJ) mellem kl. 18 og 18,30. - Forud for wukend-rejut tit times ekstra l~sning fredag aften. Hjemmet bedes omg. underrette skolen, såfreml ell elevs li/bagerejse af tvingende grilliii er blevet udsklidt. Ved hjemkomslcli er del en pligl at melde sig hos dm vagtbavende l~rer eller fm Høirup, ligesom mali fjed afre;sr mil mrge for at fli sagl faruellil samme. Ordensregler 6,45 V... kning. 7,00-7,30 Ophold pl egct værelse. (Vinduer!bnes, kng redes, gulv fcjcs, mobler stg"e, al). 7,20 Inspektion af værelkt. 7,45 Morgenmad. (Fodtoj, hlr, h~ndtr og Mgl.. eft"' ks).

8 Pejsestuen i Pig~k oll~ g;et 8,00 Skole,iden Ix:l>y"dcr. (I,,!;.," eleve' ml kumme pl v.. rehe. i.kule liden). Skolet:uk~r shl p~kk., om aftenen til hele dagen. II,H- 12,15 Middagsmad. 1-4,00 Skoletiden Slllt. 1-4,05 EflenniddagSle 104,15-15,00 Oprydning, hvenbejde og lignende. 15,00-16,-45 Frilid (udetime). 16.H 17,-45 Lzselue. '18,00 Aftensmad. Derefter m! skolen ikke forlades udcn spcciellilladclsc. 18,30-19,30 Lzscstue. 20,H Sko pudse. Aftenvask. (Elev~r under 15 år). 21,00 Lyset slukkes. 21,H Sko pudsc'!. Aftenvask. (Elevor o"cr 15 år). 22,00 LYSCI slukkes. 22,30 Lyset slukkes for rcl!kl:usernc.,

9 Før alh, spisetider o rdn~. hrnd~r, negle og h1.. Gummofon, blndoptager og ndio pi vrrelst't kun eft"r nrrmere ~ft~l" (licens shl vrre betalt ~f hjemmet, hilleringskon sendes til skolen). Der m! ikke flyues om pl møblerne uden dlbdelse og rom m! ikke slls i "æggene. Der ml jkke modtages besøg p.\ v;ercherne uden tilladelse. _ Go:stcr bedes forn henvcnde sig hos den vagthavcnde lærer eller hos fru Høirup. Eleverne fra dcn cnc gang m5. ikke komme pl de andre gange uden tilladelse. Ophold i kl;useværclser og skoleg;!.ng" efter skoletid er ikke tilladt. IXn elektriske installation ml under ingen omslzndigheder rores. Ødd"'gges noget af skolens materiel, skal det slraks meddel"s. Man ml under ingen om5ljtndigheder Une, hverken loj eller J><'nge, af hinanden. Banden og andre uhemsord Amt Slojend" opforsel forbudl. EI"v"r over IS Ir ml ryge, nlr de h:ar hjemmets tilladelse. Der ml ryges eft"r.ikolctid (dog ikk" i IzseSluetid) pl vrrelser og i Jamlingmuen - aldrig pi gaden eller i skøleglrden. n~r bn,~iefonerc<,il drcngekol1cgie. p1 nr og til pis.kollegie. p! nr hverdage i tiderne 13,45-15,00 og 19, (Opkald kan ikke Ventes besvaret udenfor de angivne dder). Kostelevernes søndagsunderholdning / 8 Tur til Randooldal med rutebiler - spadseretur, medbragt mad, dans og fz lles hffeoord. 30/8 Pejseaften i haven med oplzsning af Borking, polser og sodavand, fzll". Ang. 6/ 9 Lrsbillcder fra halien. 1)/ 9 FrlleStur lil huset v"d K vie $O. 20/9 Dans i gymnasliksalen. 25/ 9-27/ 9 fotb,ngel week-end pi grund af skolens deltagelse sporlsstz Vnel Varde. De _tii_o' crs ble' ne«h"vde udflugt til Vejers. 3/ 10 Nat-terrain løb, slultende med varm eaeao k\. H. II / IO Underholdning ~f ko!lelcvcrne: Claus Boldsen, _Lasse. og Finn Papc - guitar og ung. 1/ 11 Klassiske plader for d" zldsle - legeslue for de yng re. 8/ 11 Mortensaflen m"d midd:ag, loneri og alle Izrere med familie rom gz.sler. 15/ 11 Lysbilledu fra en rejse til Schweiz, 21 / 11 5kolefcsf for de sml - de zldre hyggeaften med fjernsyn. 28/ 11 5kolefcSI for de slore - skolekomedie i. Kino. - dans pi _Grand. hotel. 6/ 12 Opla:sning, sang og julehygg". 12/ 12 19/12 IO/ I 16/ 1, Til julekoncert. )uleafsluming p ~ kostskole n. Oplo:sning og fjernsyn. Hyggeafl"n.

10 Kos{R,,; og spis~stu~ 23/ 1 Voll~ybalhurnering. 30/ 1 Gerner Christensen læste for 05. 6/ 2 Klubaften. 13/ 2 Fjernsyn og film. 20/ 2 Fortalte [O kostelever, Poul Erik Ladefoged og Stig Vagn Hansen, om henholdsvis Grlilnhnd og Færlilerne samt viste lysbi!leder og film, som de selv havde taget. 27{2 Fastelavn. 6/ ) Sang og dans med 05 selv. 14/ 3 Pigtrldsbal med skolens orkester. 20/ 3 Kostelevfe51 med damer. Middag kl. 18,30. Fin underholdning af kostelever 1'1 skolens scene og derdter d~ns i gymnastiksalen, senere forfriskninger og polser. 27/ 3 Hyggeaften..3/ 4 Indendørsfodbold med et hold fra Nr. Nissum semmanum Samt spørgsml 1 og Svar (Kvikke hovederi). 10/ 4 Fortalte Gerner Christensen om sit ophold i Frøslev. 2:1/ 4 Dc store repeterede, skriftlig eksamen begyndte 26/4. 2/; De sml sl fjernsyn. 4/ 5 Holdt vi i. maj-aften. Ovu hundrede af lys i skolens vinduer. Kl. 21 samledes vi til fest og aftenbffe. 9

11 Kostelevernes hobby aftener har i vimer været folgende: Slojd med Bertelsen. Bridge ved fru Hoirup. Stofuyk med frk. Larsen og Marker. Gymnastik med frk. Larsen og Marker. Studiekreds med hr. og fru Rostghd,.. Det nye Afrika «. Skak med hr. og fru Rostg:'!.rd. (Vi deltog i marts med:; elever i en sbkturnering i Esbjerg mellem skolerne i Ribe amt, hvor vi fik en 5. plads blandt de ca. 100 deltagere). Bogbinding med Kjær. Boldspil for de a:ldste: B. Fredensborg. Gymnastik og boldspil for de yngre: Mogens H ansen. Tysk: Diurich og Gammelby. Engelsk : Schonberg. Skolepenge m. V. Undervisning for elever fra Grindsted kommune er gratis fra og med 6. klasse, d. v. s. 6., 7., 8., 9., 1., 2. og 3. real, t. og 2. kursusklasse. For de ovrige klassetrin kan hel eller delvis friplads søges. Skolepenge er: Kursus L, I I. og II J. real S. og 9. klasse 5., 6. og 7. klasse 3. og 4. klasse l. og 2. klasse Kostelever ialt: Kursus Øvrige kostelever Sovesal for de sm!!. 650 kr. 10 raler a kr. 65 (lirlig bogleje kr. 150) 600 kr. 10 rater a kr. 60 (lirlig bogleje kr. 110) 550 kr. 10 rater a kr. 55 (:'!.rlig bogleje kr: l 1 O) 400 kr. 10 rater a kr. 40 (lirlig bogleje kr. 100) 350 kr. 10 rater a kr. 35 (lirlig bogleje kr. SO) 250 kr. i IO rater a kr. 25 ingcn bogleje kr. i 10 ratcr a kr :'l.rlig bogl (se ov.) 5000 kr. i 10 rater a kr lidig bogl (se ov.) 4600 kr. i 10 raler a kr årlig bogl. (se o,'.) Raterne forfalder med l. rate ved skoleårets begyndelse _ 2. rate den 1. sept. o. s. v. indtil 10. rate d(']} 1. maj. For ('lever ankomm('t efter august r~gncs sept. for l. rate, og l. juni forfalder 10. rate.

12 Enhver udmeldelse m~ ske ved et $kolek",utals besyndel~ gxldende fra dets udgang, dog kan udmeldelse foretaget efter \. febr. f()r~t træde i kraft pr. I. juli. Boger ~hl ved udmeldelse afleveres ps. kontoret. Bortkomne høger skal erstaues med deres fulde pris. En uges lejrskoleophold er obligatorisk en gang i de tre!r, eleven gh i realafd. (som ohest for 2. reals elever) eller 8. og 9. klasse. Udgiften andrager ca. 100 kr. For selvbetalende elever betales latinundervisning med kr. 95 "ed skole ~reu begyndelse. Nre elever skal mode med lægekort og dllbsauesr. Ved indb. for koitel""cr beder vi Dem benyne til.endte giro_indlwn_ lingskort: hvis kupon er Deres kvittering. Dc vil lette os arhejdet meget den dag, vi shl modtage alle de nre elever, hvis De venligst vil indsende I. rate nogle dage for (husk en giro-indbetaling tager 4 dage om at komme frem). Hvis en rale ikke er indbetalt senest 14 dage efter forfaldsdag, vil VL tillade os :n opkræve gennem postv~net (med til1::.::g af porto). Ved forste indbetaling betales den!r1ige bogleje samt for kostelever: Kr. 15,00 for en komh. ele\'-forsikring. Kr. 100,00 til elevens private udlæg. Kr. 100,00 i depositum, der afregnes den dag, eleven rejser, samt I. rate for ophold og skolepenge. Ordensregler Forsommelser Slvel for skolens som for hjemmets skyld må enhver forsommeise skriftligt meddeles skolen. Gymnastik Drengenes gymnastikdragt hesi!. af Cl par hvide sko, blå korre benklæder og en hvid undcr- "

13 (,:1\ (. ~ m.- ""l l~~0, 1: ~) '~ II 'li> -(\ l)) Ø nskes en elev fritaget for gymna5tik, sk ~ l der foreligge skriftlig meddelelse fra hjemmet. _ For fritagelse i en længere periode kræves b:geaucst. Alle elever medbringer Mndklæde til bad. 0. Karakterboger I~"'(r, gange 3.rligt), Ur i nov. og marts (kursister J, eleverne karaktcrbogcr med «'~ A~~) hjem til forevisning og undersk rivning; disse skal. er...:;.. \ r _ \... ri, afleveres p:\ forste skoledag efter forevisningen ti l ~C), ::::~~"''" Ko"dovom,,f1""" p',kol,", f) 0~ ( vvt-., K7l1uuruder m. m. ~.. V'i' ) f ' Al skade pi skolens materie! skal straks anmel (J des og m!!. erstattes. Konfirmation Skolen Legger bedst mulig timeplan efter, at eleverne soger konfirmationsforberedelse fra 7. klasse j de to jorsu skoll'timer tirsdag. S:'!.frcmt hjemmet ikke har meget presserende " delsen fo reg:'!.r hos en af Grindsted sogn$ præster, der er vilhge til at modtage børnene, men fo r trinsvis fra 7. kl. FTlkvarter Ønsker hjemmet, at en elev skal blive inde i frikvarteret, mil skriftlig meddelelse herom sendes til skolen med begrundelse. Skolen giver gerne eleverne mulighed for at besorge ærinder fo r hjemmet, men de'1.len skal i hvert tilfælde spørge om tilladelse til al forlilde skolell. Glemmeskabet er til stadighed alt for velforsynet med ting, der ikke er m:crkedc og derfor vanskeligt kall afleve-

14 ro:! Iii ";cm,,. IXt kan derfor ikke krahisi nok hennilies til hjemmene, at skolttekvisitter, ovato; o. s. ti. mærkes med navn. Sparsommelighed Skolen anmoder indtrængende hjemmene om, :n elevernes lommepenge indskrænkes mest muligt, sj. bornenes,.slikken.. ikke tager overmnd, og samtidig beder vi om, :11 hjemmene Sloner skolens arbejde for den opsparing, der praktiseres i de forskellige klasser. Opsparingen har til hensigt at lette elevernes deltagelse i lejrskoloophold, udenlandsrejser og lignende. Penge og v~rdigtnstandt m1\. aldrig opbevares i frakkelommer eller tasker, men skal deponeres hos en b,:rer eller p1\. komoret lil skoletidens ophor. Realklasserne Re.. I A 1964: Bus, Palle SI«n, Vejle. Erikun, Alke Kairo, Grindsted. Hansen, Sol""ig Gronholt, Århus. Iversen, Birthe, Billund. Jensen, Erik Phup, H~nne. Kri$I~n$en, Birthe, Hein$vig. L~uTlcn, llent Christian Brandl, Grindsted. Lund, Erik Wendelbo, Odense, Pedersen, Erik Peter Kouglrd, BUhoj. Rasmussen, Lu. Ingeborg, Århus. Tor~, Lise, Billund. Wilbtun, Ulla, Vejle. R~.. I : Axelsen, Ell<' Molglrd, ØSler-Linnel. Birkelund, Momi, Vorbasse. Callsen, Benny Schack, Ansager. Carstensen, Johannes, Filskov. v. Dippe, Carl Gusta" Andreas, Haderslev. Eriksen, KiTSI.. n Andrea Norregh d, Vorbuse. J ~kobsen, &nl Engrlbrekt, Vorln._. Jorgensen, &nl HoUe, Vorb:use. Krislensen, Hans Jorgen Simoni, Brondersle'. Nielsen, Jonna Kyed, Heinsvig. Nielsen, J'lrp;en Grove, Heills"ig. Soremen, Ulla, Kolding. Therkildsen, Soren, Darum. Uning, Jan, Arhus. Rf.. 1 C 19M: Grunnel, Nanna, Grindsted. Hansen, ~rtrud, E>bjerg. Kja:r, Niels Chrinian, BoslTup. Lauridsen, Birgit Kloster, Heinsvig. Laursen, Thoger Kjzr, Ansager. l..:i:borg. May H:m5en, Vorbasse. Nielsen, Gunnar, Rhggive. Nissen, Grete, Vejle, Nielsen, Mona Nordborg, Grene. Petersen, Ellen Falk, Heinsvig. P r",sle~1rd, Rol! /l.hrius, Heins"ig. RcfshoJ, Flemming, Hein,vig. Schmidt, Agnete Abrie, øse. Skygebjerg, Solvejg Gurli, Vorbasse. Sorensen, Niels Dahl, Vejle. "

15 9. klasse 1964 Buodesen, Niels Jorgen, Hcjnsvig. Han!ICn, Niels Kristian, Lund pr. Molby. Jen!ICn, Birgit Sonja, Hejnsvig. jesperlen, Birthc Elbæk, Skovlund pr. Molby. Krislensen, Benle D~mkjær, Slenderup. bndm~rk, Sigrid, Hoddc. Larsen, Ernsl Lykke, Ansager. Niellen, Jorn Sllmpe, Odense. Væsel, Ole, Ansager. Morgensang ~. maj sl.:oleghden - Flaget hejses Fra maj til maj 4. maj holdtes som s:edvanlig lysfest p3. skolen. 5. maj sang vi morgensang i skolegllrden efter fl aghejsning, og undervisningen standsede kl maj begyndte mundtlig eksamen med lalin. 30. maj fejrede realisterne sidste skoledag. 23. juni sane II I c punktum efter eksamen med en 3 dages udflugt til Sønderborg sammen med S. V. Pedersen.

16 27.juni holdt vi afslutning. der begyndte i kirken, hvor Poul Fromse;er prz:dikede. Selve translokationen foregik om eftermiddagen, aften fe Sten var prz:get af mange 25- og rs jubilarer. 18. august modte vi alle veloplagte for igen at begynde arbejdet. 8. september var alle til et udmærket sportsstz'>ne i Esbjerg. For ikke aktive ddtagen' var der arrangeret besøg pl Tovvz:rksfabrikken, i Kunstpavillonen og i _Kruses Have_. I I. september var der afrejse til lejrskole i Ullits. Ægteparrene Lerbech, RO$lglrd samt 5. V. Pedersen var ledere. 25. september var skolen til idr:eustzvne i Va~de. Dagen efter havde vi mlneu.,lov. J. oktober 51 vi film fra Indien. 29. oktober fejrede skolen F.N.-dag med foredrag og lysbilleder. 30, oktober havde vi forzldremode. 31. oktober rejste III real, II real og 9. kl. til København for at se Brechts: Arturo Ui på Det ny Teater. 21. november var der skolefest for de sml klasser med morsom optr:cden. 28. november holdtes skolefest for de store klasser. - Om eftermiddagen bestyrelsesmøde i elevforeningen ved fru Hllirup. 7. december havde vi juleindkøbsmlnedslov. 19. december mødtes vi til hyggelig morgenmad i pejsestuen, hvor sode terner $Orgede godt for 05. Ved morgensangen kom Luciabruden med sine terner og sang de smukke middelalderlige Luciaviser under ledelse af Jytte Andreasen og Grethe Schonberg. 22. december opfortes $Om indledning til juleferien det smukke traditionelle krybbespil, der satte os alle i den rigtige julestemning. 7. januar sluttede juleferien. JO. januar fik de ;t:ldste klasser lejlighed til at se en del af ChurchilIs bi- $%uelse i T.V. -3. februar havde eleverne skojtefridag, mens lzrerne holdt lzrermode. 15. februar havde vi minedslov. 4. marts havde vi bes0g af en svensk rejselektor, der fortalte om Bohuslcn. 16. marts var de smås forældre indbudt til forældremøde. 26. marts mlltte skolen lukke i 4 dage. SO pct. af eleverne og mange :d lærerne havde innuenl.a. "

17 5. april begyndte eleverne fra 9. klasse p~ en uges erhvervspraktik. 9. april mindedes ved morgensangen. 23. april: Foredrag af ghaneseren Georg Okay Tetteh om Ghana som dansk koloni og selvstrcndigt rige, om folk og kultur. 26. april begyndte skriftlig eksamen. 30. april: Generalforsamling i for.ddreforeningen. l. maj: Sprang linden i skoleglrden ud, og vi fik ~ L indefridag. fra kl. IO. Lærerkollegiet holdt lærermøde. Lærerpersonale og fagfordeling - skoleåret Poul Borking: Dansk, religion og specialundervisnin~. " Finn Dittrieh: Matematik, tysk og engelsk. H edvig Krogsgaard: Matematik, dansk og geografi. Leo Straaso Kj:.:r: Naturl:.:re, formning, tysk og engelsk. Michael Schønberg: H istorie, engelsk og tysk. Soren Viggo Pedersen: Dansk, n~turlzre, geog r ~fi og tysk. Børge Lcrbeeh Sørensen: Engelsk, historie, dansk og religion. Joh~nne Lerbech Sorensen: Engelsk, dansk og religion. Børge Fredensborg: Matematik, naturlære og gymnastik. Thomas Lewald: Maskmskrivning. Gerner Christensen: Dansk, tysk, fransk og latin. Karen Borking: D:lI\tk og engelsk. Aage Vinter: Blankelskrivning med vid~re og færdselsl:cre. Axel Rostg3.rd: Biologi, geografi og orientering. Mogens Hansen: Matematik og geografi. Niels Gammelby: Dansk, mat., naturlz~e, Poul Erik Hansen: Biologi og orientering. tysk og formning. Eduard Henriksen: Legemsovelser, dansk og regning. Jytte Andreasen: Dansk. Ester Dittmann: Dansk, regning, speci~ l unde r visning. Else Larsen: Gymnastik og h1ndarbejde. Ellen M~ r ker: Dansk og regning.

18 17

19 Farvel til Ørsteds Karakterskab Realeksamen 1965 betyder afsked med ug, mg o. s. v., som flere generationer har følt sig fo rtrolig med. Vi skal nu alle vænne os til at bruge og sætte os ind i arvtageren, den skkaldte 13 skala. Om denne ny karakterskaias kvalitet og berettigelse har der vuet hidsige diskussioner gennem de IO år, den har eksisteret. Imidlertid er skalaen en realitet, og et flertal af forældre vil sporge og har spurgt: H vad står karaktererne for i vore bqrns karakterboger, og hvad kræves der for at best3. realeksamen? Jeg skal her prove at besvare disse spørgsmål. Skalaen benyttes i 8., 9. og IO. klasse og i realafdelingen og bcst3.r af følgende IO karakterer: og O. Om yderpunkterne: 13 og O gælder, at de yderst sjældent vil blive benyttet, idet 13 gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation, medens O gives for den helt uantagelige præstation. Tilbage 5th 8 karakterer, som det er praktisk at dele i Ire grupper, hvor [ 1 bliver højeste karakter i bedste og 3 betegner laveste karakter i dårligste gruppe. Skalaen kan herefter afbildes på følgende måde: Gruppe I. II for det udmærkede øg selvstændige. IO for det udmærkede, men noget rutineprægede. Gruppe 2. 9 for den gode præstation, lidt over middel. S for den middelgode præm.tion. 7 for den rn jævne præstation, lidt under middel. Gruppe 3. 6 for det noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende. 5 for det usikre og ikke tilfredsstillende. 3 for det meget u,ikre, m~gct mangdfl1lde og utilfred>slillc"dc. Det store flertal af landets elever vil i folge denne inddeling befinde sig på et gennemsnit i 2. gruppe, h,'or S betegner midtpunktet. Overgangen til den ny skala vil komme til at betyde et for m;g ;u se glædeligt brud på tidligere tiders tilbedelse og begejstring for det hellige gennemsnit. Dette vil efter de ny bestemmelser ikke mere figurere på eksamensbeviset, hvor det hidtil ligefrem blev angivet som eksamensresultatet. For at best3. realeksamen kræves at summen af samtlige karakterer er mindst 5,5 gange karakterernes antal, og at summen af de [O lavesil." karakterer plus gennemsnittet af de ovrige karakterer er mindst [3. Til belysning af disse beslemmelser vil jeg opstille nogle txnkte eksempler. Lad os tænke os, at en elev får ialt 12 karakterer ved eksamen. Sum- "

20 men sk~l.. f", r!w<r.. mm.. l<c I være: S5 gange 12 = 66 som det ~bsolutt( minimum. P3. grund af bestemme1sf 2 vi] denne sum imidlertid ikke na:r altid være tilstrækkelig, hvad folgende vil vise : Eks. l : En elev har opn3.et folgende karakterer : ;-;-; -7-S-6-S- 3. Den s~mlede sum er 68 ~ltså over 66. Gennemsnittet af de IO karakterer: 60:10 = 6 hertil lægges summen af S og 3, og vi U r H, altså over 13. Ele.-en har bestået, begge betillgelser er opfyldt. Eks. 2: Der er opnået folgende kar.akterer: ; I Samlet sum er 75, altså Slorre end de nodv. 66. Gennemsnit ~f de IO karakterer: 69:10 = 6,9 henillægges 3+3 og vi Hr 12,9, altd. under de lj. Eleven har ikke besd.ct, kl.ln den cnc betingelse er opfyldt. Eks. 3: En elev h ~r fået el O og et 3. Hvis vi holder os til de 12 karakterer, sk:tl eleven for ~ t best:1 de resterende 10 karakterer mindst opnå 100 point. d. v. s. i~1t IOJ point. Disse tænkte eksempler kan nok odelægge ens nalteso,-n og understreger, at skalaens ydergrænser kun i få, sj.cldne tilfælde tages i anvendelse. Ja, delte ble'- en tor v~ndring i kar.aktcrernes verden. Det er imidlertid af storste,-igtighed, at forældre og arbejdsgivl're f:'l.r StoTSt mulig forst~else af denne nye karakterskaia. Læs d ~rfor fo rs!e halvdel :"lf dette indlæg en g:"lng til. Film Dillrich. Teater Den JO. oktolk-r foretog de :ddst~ klaner, undet ledelse af overlærer 1'olichael ScbønlK-rg samt lærerne Jytte Andreasen og Niels G:"lmmelby, en teatertur til København. Turen gjal(1t Bert Brecht's.Artufo Ui.. Vi startede klokken IO og nåede København ved IS-tiden. Herefter var der sl et par timers tid til at sitxkke benene. M:"lngc benyttede lejlisheden til at besøge familie og venner. FOTCstillingen, dcr opfones Pl Del Ny Tealer, handlede 0111 H itlers vej til magten. Den skildredes som ~n magtkamp mellem to af Chicagos gangsterb:"lnder. fra hvi lken m:"lnge p:"lr:"lleller til H itlers egen bandekarriere kan trxkkes. Mellem optrinene vistes ved hj.. dp ~f en projektor de historiske bkta.,,>

21 Stykket vakte SIOrt bifald! 0,16 tornede vi ind på nattogets Mrde sæder, og ved S,30-tiden skimtede meget søvnige ojne atter Grindsted. Et stykke som dette her har, bortset fra den :em underholdende side, ogs3. stor menneskelig og pxdagogisk bf;tydning. Det gælder nemlig om, at de unge får lejlighed til at opleve d megn som muligt, mens de er i den modtagdige alder. Det være sig såvel teater som anden form for kunst. Denne tanke forte til, at hr. Scbonberg for to!ir siden (for dove orer, desværre!) slog til lyd for oprettehen af en kulturel landsorg:misation med specielt benblik på vi unge. Denne skulle planlægge og gennemfore teaterog filmbesog for bom og unge under uddannelse. Man skulle her udvide den nu,,;:erende skolescene til ogd at omfatte kobenhavnerteatrene og landsdelsscenerne. Samtidig skulle de unge have lejlighed til f. eks. at se film som.ravnckvanerct ~ i stedet for ~En dag kom en kai e o. lign. films med tvivlsomt indhold og mission. Endvidere skulle der arrangeres koncerter og kunstudstillinger. En slor affære som kan klares med små belob for den enkelte. En sådan o'iani~tion ville naturligvis også få store problemer. Det storste "ille nok være den transportm:j:ssige side af sagen. Her skulle man forslog fremmest sorge for, al ingen ~hovede at kore 8 timer med tog. Vi har trods alt mange lokale lufthavne i dag. Dette er naturligvis en kæmpemæssig affxre, men grebet an med den rette ånd skulle den nok kunne lade sig gennemfore. Tak for i!r. Jolm Andreasen, III. real B. Lejrskolen l mange 5.r har vi haft lejrskole pi Bornbolm, det har været en så bst tradition, at vi næsten ikke troede, det kunne være anderledes. Dog har vi lærere flere gange lait om, at det kunne være rart at prove noget andet, og vi har også diskuteret, hvilke steder der kunne byde på imeressame opgaver; Sonderjylland, Nordsjælland og Limfjordsegnene har i denne forbindelse været na:vnt. l år blev del si, at vi brod traditionen. Vi bestemte os for Vesthimmerland, nærmere stedfxstet Lcjrg!lrden, Dollerup Strand ved Foulum pr. VIlirs. Vi havde en dejlig lejr her i et pragtfuldt landskab lige ned til Limfjorden med udsigt over til Salling og Fur. Stede! bød på mange gode opga"er, bllde historiske, biologiske, geologiske og erhvervsmæssige.

22 Pot grund af det sene tidspunkt var vejret ikke det allerbedste, idet vi var ved at drukne i regn, da vi ankom til lejren, og det var også nogel køligt, det sidste kunne der bljdcs pi med en god kakkelovn og en pejs. Lejren var organiseret således, at vi sclv sorgede for husholdningen, som fru Lerbech stod for bistået af fru Rostghd plus forskellige hold af elever. Den pxdagogiske side blev dækket af hr. S. V. Petersen, hr. Rostg:l.rd og undertegnede. Skal man nævne noget af alt det, vi oplevede, er det nok bedst at henvise til dagbogen. De to II. rc:..ler rejste med tog fra Grindsted k\. 9,15 under hr. Petersens ledelse, mens de to familier + div. hunde korte derop i bil, bl. a. for at have befordringsmidler ved hinden, da lejren 11 ret ensomt. Den folgende dag var hjemmedag, hvor stedets geologi blev gennemgået om formiddagen, og eftermicidagen blev brugt til et besøg i Foulum kirke, som blev opmålt, tegnet og beskrevet. Om aftenen så vi forskellige fi lm om Limfjorden. Sondag fo rmiddag var vi alle i kirke i Foulum, og om eftermiddagen var vi på tur i rutebil til Farsø, hvor vi så Johs. V. Jensens sten og hus, videre gik turen til Vitskol kloster, som vi fik meget grundig forevist, herfra kørte vi til Ertebølle for at studere de fo rskellige geologiske lag, som tydeligt kan ses her, vi fandt ogsl en del forsteninger. Mandagen blev brugt til en heldagstur til Salling og Fur. På Fur var vi på»lille Jenshoj«, øens hojeste punkt, hvorfra der er en vidunderlig udsigt, vi aflagde Rodsten et besog, ligesom det meget interessante museum på I'ur [,\cv [,c~ugt, hcr kunne vi fipig ~tujcfc futmcningcr. I S"lling var [,csoget på Spourup det mest interessante. Tirsdagen blev hovedsagelig brugt til at indsamle, studere og lave udstilling af, hvad stranden kunne byde på. Om aftenen kom hr. og fru Borking på besog, og vi fik et meget spændende foredrag om bierne. Om onsdagen var vi på en ny heldagstur, denne gang med tog til Ålborg. Her aflagde vi besog på ~ De Danske Spritfabrikken, C. \'(J. Obel s tobaksfabrikker og i Sallings varehus, desuden var vi ude og se Lindholmhojene. Vi VlT hjemme ved 24-tiden, og en dejlig kop kahe ventede 05. Torsdlgen blev brugt til at få de forskellige 0Plpver færdige, og fredag formiddag kl. 10 rejste vi fra Lejrg.hden efter en indholdsrig uge. B. Lerbech SOTeIISr'j.

23 )!- Mesterlektiens klub Filmkundskab var emnet for sæsonens forste mode. Soren Viggo Pedersen viste en række kortfilm og lagde op til en diskussion om filmenes form og indhold. Der var stof til mange timers debat, 55. det vil nok være et emne, som med udbytte kan genoptages. Forfatteren, redaktør Georg Leth \;:a, en inspirerende introduktion til Nis Petersens forfatterskab og læste desuden prøver af sin egen litterære produktion. Digterens arbejde med stoffet fik vi belyst pi en ny og overraskende mlde i et foredrag om ~ tjrsdagslitteraturen" ved lektor Skov Thomassen, Esbjerg. Desværre var der ikke tid til diskussion i forbindelse med det litterære foredrag, men ved rt senere mode blev diskussionsformell taget op og afprøvet på forskellige aktuelle emner under Michael Schonbergs vejledende kritik. Der er ingen tvivl om, at Mesterlektien kan have stor betydning, ikke blot for styrkelsen af kammeratskabet, men især som et forum for meningsudveksling om emner, der ligger uden for skolens pensum. Vi anbefaler de kommende afgangsklasser at videreføre denne tradition. Mesterlektien

24 Sporten Igen i dette 3.r har vi deltaget i de to udmærkede StæVner i Varde og Esbjerg, og som sxdvane er, platerede vi os pænt, selv i Varde, hvor vi naturligt er distanteret på grund af vor ringe elevmængde i forhold til vore modstandere. Fra begyndelsen af det ny skoleår vil vore udendors træningsmuligheder blive meget forbedrede, idet atletikbanerne ved annekset vil vxre klar til at tage i brug, og samtidig henlxgges boldspillet til vore nye blner, som i modsætning til de tidligere benyttede er beliggende i skolens umiddelbare nærhed. l vinterhalvåret har trxningen fundet sted som sædvanlig med hovedu:gten på gymnastik og med forske:lige boldspil som supplement. Vi scr frem til næste skoleh med stor forventning, idet vi tror, at "ore dtermnden udmærkede muligheder vil inspirere eleverne til :\t dyrke sporlen med endnu stone iver end hidtil. Sportsfærerne. Skolekomedie Der er noget hyggeligt ved skolekomedie. Den ml \'ære i slægt med menneskehedens :ddste underholdning. En gruppe af stammen tager masker på og giver sig til at opu'æde for stammefrænderne. Succes'en er på forhånd givet: det er altid sjovt at se nogle af hverdagens kumpaner :"Igere noget andet end deres velkendte jeg. Og :'or kumpanernes vedkommende er sucees'ens virkninger mærkbar i lang tid efter tæppefaldet: de skal i uger og måneder efter forestillingen oftere end for kaldes til orden i timerne. Man kan undre sig over, at man skal helt frem til den Blå Betænknings tid, for aktivisering af eleverne bliver officiel god latin. Erfaringerne må dog være gjort for halve 1I.rhundreder siden. Sel v et do ungt menneske som undertegnede så sin fo rste film S0111 g årig og var som IO-hig betaget af en Mester jake1-forestilling i et telt på en gadekærsplads. Det \'ar dog alligevel godt gjort! Som nyonl\'endt frl'm ~ kridtsvenlig har man været med ti at IrO, at TV kun havde chance som kulturerstatning for amerikanere. Nu synes man rommetider, at eleverne ved mere fra TV end fra lærerne. Men b~de for og efter var skolekomedien! Hvornår man nu cnd er Startet p ~ det hanoi, må det vxre op s t ~ Ct som cn blanding af trang til underholdning og efterligning. Kunst har det nok aldrig værel. "

25 Valg af skolekomedie er altid et problem. Det er sv:::rt. fordi der er så mange hensyn at tage. Lærerradet havde besluttet at gå uden om eksamensklasserne. Det giver erfa ringsmæssigt et afbræk i skolearbejdet at deltage. Medens vi stovede rundt i litteraturhistorien efter ideer, kom Else arochner og Vita Ritto med et fo rslag om at spil!e -Jeg vil være miss«. En parodi på tidens mange miss-konkurrencer. Vi tog mod forslaget. Det lykkedes næsten helt at komme uden om eksamensklasserne under udvælgelsen 'af skuespillere. Når flokken er udvalgt (efter det gode, gamle, traditionelle skolekomedieprincip: så mange med som muligt!), og proverne begynder, gor man generationers skolekomedie-insltuktorers erfaring om igen: de fleste vil gerne være beromte, men de færreste onsker at gå de pinsler igennem, som ifolge H. C. Andersen skal til for at blive det. Det fyger med trusler om afskedigelse, men intet kan kue de medvirkendes tro på, at der er tid nok til at la:re replikkerne. For dem er det altafgorende at komme ned pil teatrets Kene og få kulisserne hængt op. Det er deres faste overbevisning, at prøverne falder så dårligt ud, fordi de fo regh under illusoriske forhold i gymnastiksalen, og fordi insrruktoren s:t ensidigt hænger sig fast i kravet om at kunne replikkerne. Lidt rampelys ville klare det hele. Det har unægteligt også sin virkning, - da replikkerne er lærd Jo nærmere man kommer generalpro ven, jo enklere b:iver instruktionen. Den lyder simpelthen: _Om igen.«af lutter irritation hos de medvirkende opsis.r en brudstykkevis sammenhæng, og det ender med det mirakel, at alle pil forestillingsaftenen med Else Brochners sufflosehjælp klarer deres replikker. Milske er det kun instruktoren, der foler det som et mirakel. De medvirkende har ikke næret nogen tvivl. N!ir tiden har sat sin grænse, og produktet skal præsenteres, fole r instruktoren sig som gamle dages familiefader, nh der serveres vandgrod: _Så spiser vi alle med _ og vi spiser op!«laner fra salen kommer som en uventet og uforklarlig overraskelse. De unge mennesker må!ibenban være morsomme. Han gestikulerer, nikker og roser fra kulis,en. Gode kolll'ger og kvikke elever fra 3. real manipulerer med bagtæpper og sceneudnyr. P!i en eller anden måde er hele forvirringen endt i _ en skolekomedie! Hvordan det hele så ud, og hvad det blev til, ville han den dag i dag gerne vide. Mon det sjoveste ved en skolekomedie ikke er den sidste uge for forestillingen? Mange - og mange års _ beredvi ll ige medhjælpere deltager i anstrengelserne for at få en fest ud af det. Overl:t:rer Stråsø Kjær st3.r næsten

26 med honnor parat til at lave kulisser, fru Edith Kjær, fru Krogsgård, fru Borking m. fl. klæder på og sminker, fru Grethe Schonberg, der allerede under proverne har leveret masser af humør og klaverspil, leverer til forestillingen både dito og datter. Rosrgård producerede Klods-Hans' ged og en krage, der meget mere var et produkt af hans kunstneriske f:tn tasi end af hans naturhistoriske indsigt. Og Vinter, som man aldrig kommer uden om, fandt hist og her noget, der kunne bruges. Over vandene svævede Gammelby og hans lnd. Aftenen for forestillingen dromte jeg, at jeg kom for sent, men drammen trostede mig med, at Gammelby var der, og da jeg endelig ankom, gik alt som det skulle. - Og som i drømmen var Gammelby der sammen med Bo, Poul Erik, Stig, Erik Aes, Else, Vita og flere, som jeg ikke kan komme i tanke Oll). Gemer Christensen. Skole bio og -scene Med hensyn til repertoiret i den just afsluttede sæson kan man vel for filmenes vedkommende sige det samme som sidste h : for dårlige film for de små elever, kva litetsfilm for de Store. Med hensyn til de to teaterforestillinger var der en lille bedring at spore, men så sandelig ikke noget at råbe hurra for, når man tager i betragtning, hvor meget det betyder, at born får den rigtige indstilling til kunsten. Et lille hjertesuk : - Hvornår mon det går op for alle de, der sover åndelig talt, at musik, teater, film og billedkunst ogsi horer med i opdragelsen og således horer ind under skolens rammer? Det bu rde være nok at henvise til den nu afsluttede kunstdebat. Tilslutningen fra denne skole har været!!leget fin, ca. 90 pct. Skolebio har i sæsonen vist folgende film : Yngste hold : _Paw«, "Robin H ood«, _H atari «og "Venner for livet«. Ældste hold: _Ærens vej«, "En dag kom en kat«, ~ Hajen «og _Djævelens oje«. Dansk skolescene har vist to teaterforestillinger : "Det lille tehus" og,.scapins rævestreger«. Søren Viggo Pedersen. "

27 Anneksel Nyanskaffelser og forandringer Efter erhvervelsen af,.teknisk skole_ har iskoldret 64/65 de tre re:..l klasscr haft til husc der, og samtidig er der indrettet nyt fysiklokale i det Store lokale ovenpi. Det gamle fysiklokale er inddraget til fjernsyns og lysbi lledlokale, og pi.trekanten«, den hjørnegrund, der fulgt e med.teknisk skole_, er der indretter en dejlig 5portSplad~ til volleyball, basketball, h5.ndbold, spring, kuglesrod o. $. v., medens fodbold foreg5.r pl den bane, Grindsted kommune velvilligst har stillet til skolens disposition. - For av rigt har vi, ikke meget originalt, omdobt.teknisk skole«til,.anneksct«. KO$ukolens køkken, der for f1 ar siden blev moderniseret, har yderligere fået en ansigtsloftning, og der er anskaffet opvaskemaskine, storre røremaskine, elektrisk kippande ovn m. v. - Samtidig er spisestuen gjort s! stor, :\t alle 125 kostelever kan spise samlet. Af andre nyanskahelser er der 20 skrivemaskiner, og ogsl til skrivemaskineundervisningen vil der nzste l r blive indrenel et nyt lokale i Annek $Cl. _ Endvidere er der anskaffet nyt fjernsynsapparat, sl skolen nu dispo-

28 nerer o"er tre fjunsyn. Ogs1 slojdlok:ll~t hu vi m...d RO~'C""rll< hjxlp Het i fin orden med nye hovlebxnke og nyt v:l.:rktoj. Alle fire kostafdejinger har Hel hver deres opholdsstue, og til lumlepl:tds for navnlig de mindre kostelever, har skolen af Grindsted kommune lejet et dejligt stykke jord (2,) ha) i byens udkant, hvor der blde bn leges rovere og øldater, bygges hytter og fiskes. Camping ved Mose! med 3 real b Mandag den 26. juni for kl 7 stanede vognmand 0 sterg!rd sin kleinbus, og jeg med familien i Taunus'en fulgte efter. Efter at have taget elever op i Heinsvig og Vorbasse var vi blevet fuldtallige og kone direkte til gra:nu'n i $tr!lende vejr. Som r~,irlligere lure tog vi hul p3. madpakkerne ved Sankelmark, Efter et ophold i ]esteburg, en lille by syd for Hamburg, korte vi uden afbrydelse til Lippstadt. Her h;u man mellem tilgroede bombekratere indrettet en hyggelig campingplads ned til Mariesee. Trods den lange køretur _ vi nlede forst frem kj. 20 _ blev det sent, for der faldt ro over lejren, idet eleverne hurtigt ble" fine venner med restaurationens og pladsens indehaver. Tirsdag om morgenen gik turen videre. I Anendorn besøgte vi drypstenshulen Atta Hohle, der er blandt Tysklands storste. Imens havde min kone i herlige omgivelser lidt uden for byen, hvor der arbejdes p3. et mægtigt opdxmningsprojekt, smurt en mængde madder af von medbragte fordd, Det gjorde stort indtryk p3. nogle arbejdere ps. stedel, men de blev direkte imponerede Ol'er at se, hvor hurtigt al maden forsvandt. Via Koblenz og op langs Mosel n3.ede vi hen mod aften vort m!!l Cochem. Campingpladsen ligger her vidunderligt ned til flodbredden over for byen. 1 forbindelse med pladsen er byens moderne friluftsbad indrettet. Dc folgende dage levedes et driverli,', hvor den enkelte indrettede sig $0111 han "ille. Dc energiske travede i bjergene, log en daglig dukkert i bassinet, Muderede borgruinen, der hxvcr sig højt o\'er byen, andre dasede i grxsset mellem teltene, men alle fandt krxttcr til at studere byens aften liv. En af dagene ble\' afsal til en rhimur med et lokalt busselskab. Turen gik til bl. ;\. Riidesheim. Ocr rom;\ntische Rbein, alle de mange ridderborge og den beromte Lordeyklippe ble\' bcl.lildret fr;\ rhind;\mperens dæk, Mecl bussen fr;\ Koblenz,'endte trxtte de"er hjem til pladsen i den ophedede "

29 Oslo luren bus. Det havde v:leret turens varmeste dag, og af d~n grund blev udflugten ikke den ventede sukce5. Lørdag forlod vi MoseL I Koblenz' stormagasiner blev der købt gaver til dem derhjemme for de sidste penge. $Qm ps. tidligere ture 1.a:,,~tl:S JUl alle blul eher at vtnde hjem. Nord for Hamburg fandt vi en campingplads til sidste overnatning. Søndag formiddag forlod vi 51 Tyskland og nlede hjem til omkring klo 17 i silende regn. Filln DiEtrich. Als-turen Efter at have været oppe i sidste eksamensfag tog J. r. c tirsdag d. 23. juni 1964 pi en lille tur til Sønderborg for at s1app~ lidt af oven på en hektisk tid. Da klasselærerinden forstuvede foden, faldt det i undertegnedes lod at tage med p! turen. Vi dasede i solen, lavede mad, sejlede en rur p! Flensborg fjord og nod i det hele taget livet. En dag var familien Lerbeck p! besog, og, i korte en "

30 lur ud p:1 den frodige o. Als. hvor vi gjorde holdt i Au~us[enborl!, Momm:Hk og Nordborg. Det hele var tænkt ganske upretentiost - og: s1dan blev det, men vi havde det rart. Fordelen ved sådan en tur er, at den er billig, alle fra kilssen kan komme med. Endvidere er det jo sådan i dag, at mange i sommerferien kommer med deres forældre til udlandet. Kan man så ikke lige så godt lade være med at arrangere rejser for afgangsklasserne? Deltagerne - der sik kert aldrig mere kommer på tur sammen _ vat i hvert fald enige om, at dette var en passende afslutning på skolegangen og et godt kammeratskab. Vi var hjemme fredag aften d. 26. og nåede således afslutningsfesten om lordagen - og hele sommerferien! Soren Viggo Pedersen. Skolepatruljen l det sidste skoleår har vi haft 5 SPS'er, som har varetaget sikkerheden under vore togelevers rejser til og fra skolen. T årets løb har der kun været nogle få indberetninger, som har nod"endiggjon skolens phale af d!l.rlig opforsel og dårlig færdsel på jernbanen. Vi har patruljer pli. Brandebanen og Koldingbanen, hvor der endnu et par år vil være tilstrækkeligt med elever til at opretholde systemet, [ marts måned deltog 6. klasse i en færdsels-konkurrence fra R!l.det for Storre Færdselssikkerhed. Af [9 elever viste det sig, at de 7 havde besvaret opgaverne rigtigt og dermed gået videre til loduxkningen. Ideen med disse opgaver var selvfølgelig bl. a. at prøve eleverne i færdselsb;re. - Men der er tillige knynet en konkurrence til losningen af opgaverne. Blandt alle rigtige losninger udtrækkes 20 fra forskellige skoler. De 20 vindere inviteres til København. hvor de sbl kappes om fi re pladser på det endelige hold, der i maj måned sendes til Tyskland for at deltage i en stor international færdselskonkurrence (Coupe Scolaire Internationale) mea tilsvarende hold af skoleelever fra en lang række lande. I [964 deltog Danmark for forste gang i denne konkurrence i Hilversum i Holland og vandl første-prisen, en flot sølvpobl samt guldmedaljer til de fire på holdet. [ det forlobne skoldr har regulati vet for skolrpatruljer været p3. vej. Det er efterhånden et par år siden, at det daværende Skolepatruljn:id udarbejdeae helt nye remingslinier for skolepatruljernes oprettelse og funktion. Dette regulativ har siden været til behandling i Undervisningsministeriets Skolefærdsels-udva[g, og herfra er det blevet sendt til udtalelse hos flere forskellige ministerier og andre kontorer, som i en s:idan situation bør

31 have lejlighed til at komme med der~, komn,e11t:lrer. Vejen h,u været lang, og mange moder har været aflloldt, inden det med længsel ventede regulativ endelig har set dagens lys. Cirkulære af 29. mam Foruden en r::t:kke nye og re"iderede bestemmelser for skolepatruljerne indeholder cirkub:ret besu."mmelser om skolernn f:crdselsundervisning, cyklistprover, skolt""bus$er m. m. Skolepatruljerne har som tidligere afholdt hsfester over hele landet. Bortset fra sidste ~r, da de almindelige ~rsfes t cr aflostes af skolepatruljestævnet i København, plejer R3.det for Storre Færdselssikkerhed at arrangere ca. 20 store fester rundt om i landet i samarbejde med lokale repræsentanter. Da disse arrangementer krxver, at mange skolepatruljer m! rejse ~ tore afstande, er festerne fra i h delt op i langt nere og mindre omfattende fester. Vor pauulje var med til patruljefescen i Vingstedhallen lordag den 3-. april, hvor Vejle politi på bedste måde havde sorgel for ell festlig aften med masser af pigltåd og varme polser. Der blev uddelt udmærkelsestegn til dygtige palruljemedlemmer, og hos os blev det Bjarne Rahbxk, som modtog denne påskonnelse for sit vcl udførte arbejde. Leo SrrJsø Kj.lr. Erhvervspraktik I 3.r har skolen atter haft elever ude i erh,-crvsprak tik, ialt 18 clc,-cr fra 9. kj. Efter at have brugt nogle af orientcringstinerne til de problemer, der knyu~r,is til,!,t vldse erhv~rv, har vi under.rogt de muligheder og betingelser, som knytter sig til det enkelte erhverv, og om eleven kan opfylde de krav, der stilles fra erhvervslivet, til at kunne påbegynde en uddannelse netop i dct onskede fag. Her er det, erhvervspraktikken skulle have sin betydning, at eleven allerede i sin skoletid Ur stiftet bekendtskab med lit erhverv$onske og flr lejlighed til at $C og prave, om faget nu vil kunne opfylde de krav og onsker, som eleven har gjort sig om faget, d vel som man fra :trln::jdspladsen hurtig i mang~ tilfælde kan se, om elevcn har de evner og anlæg, som fagct kr.cver. Det er af SlOr bctydning, at vorc afgangselever hurtigt Hr valgt det rigtige erhverv, inden al for megen tid spildes med at prove sig fre!ll, så de unge får skyld for at v:.:re vanskelige eller flakkere. Opgørelsen o\'er ind-

32 glede b::re-kontrakter viser, at der stadig er for mange, der bliver ophævet i det forste Izreh, ofte pi grund af andet erhvervsonskl'. Netop her har vi fr:j. skolen en af de storste vanskeligheder :tt arbejde med. Elevernes erhverv$onsker er meget spredt ud over de mange nye erhvervsmuligheder, der er i d:tg, men GrindstOO5 erhvernliv er ikke d alsidig, 51 ahe omker kan opfyldes. Desuden er der det problem at sl3s med, at mange andre oplands-skoler nyder godt af, at erh,'ervem: ogs! tager imod deres praktikanter, ug uh Jer ~I..al tages hen$yn til, hvornlr det pils ser bedst ind i bade skolens og erhvenliveu arbejde, er det kun en kan periode, udsendelsen kan finde sted. Nu ml vi vzre kommet gennem prove3rene og have opdaget mangler og fejl, $Om bor renes, hvis dette arbejde skal have nogen vzrdi og ikke ~un betrngtes som nogle skolefridage, dvel som erhvervslivet heller ikke ml fole sig noget p3.rvunget. Skal det positive ved arbejdet udnyttes, ml der et mere snzvert samarbejde til mellem skolerne og de faglige organisationer, 51 erhvervspraktikken ikke kun bliver noget teoretisk, men af praktisk værdi for de unge, d de fh den bedst mulige start pll den frennid, de alle ser hen til. Ani Rostgr1rJ. "

33 ,

34 Krybbespil og Carol Service Også i år kunne man, når man {,,,,rdedes på skolens gange, ca, fire uger for juleferien høre de første engelske Carols blive sunget i klasseværelserne, Som et led i engelskundervisningen er det fornyende blde for elever og I:l!rcre lt beskæftige sig med noget, som ikke har med bogci1s slof :n gore. derfor prover vi at leve os lidt ind i engelsk juleforventning og -stcmning. Carols Service holdes ofre i England, og hvor englxndere bosætter sig, i kirker, skoler og kollegier i tiden for jul. En sådan $ervice er en vekslen mellem Carols (julesange) og opl%sning fra Bibelen. Her på skolen har vi som en slags illustration til sangene og bibelteksterne tillige et krybbespilopfort af de mindre khmer. Forudsætningen for en virkelig oplevelse ved opforelsen af dette er, at bornene har tilegnet sig de engelske C~ro l s, og at bibelteksterne er lxst pl klas5erne og gennemgået med eleverne. Afslutningsdagen for juleferien modes hele skolen i gymnastiksalen, hvor der er pyntet med gran og levende lys. En af eleverne byder p:\ engelsk velkommen, og derefter veksler sang og oplæsning af bibehekster, medens begivenhederne fra julenat pi beskeden m:1de illustreres, medens man synger. Bibelteksterne er taget, dels fra det Gamle og dels fra det Ny Testamente og leder frem til $elve juleevangeliet; som afslutning lx$es beretningen om " De Vise Mænd... Nogle af de "ngelske Carols synges på melodier vi kender, andre har vi m~ttet lære i ugerne forud. Efter at have sunget "Dejlig er jorden«p1l. dansk g:'lr krybbespillcu!licjvirkende ud, og i h havde vi den snlukke tilfojelse,:\t de små i bornehaveklas5en, uden forudglende instruktion. men "e1 blret frem af oplevelsen. sang "Dejlig er den himmel bile for os. ~ræm i e r: Elevforeningen! præmie for hojeste eksamen: Roll Marius Præsteghd, Hejnsvig. Mogens Hoirups rejselegat + bedste kammerat: Bent Holle JQrgcnsen, Vorbasse, Odd Fellows præmie: Soren Terkildien, Darum. "

35 Desuden var der pr:emier ti l : Bente Damkjær Christensen, Stenderup. Niels Jorgen Bundesen, Hejnsvig. Thoger Kjær Lauridsen, Ansager. Bi rte Iversen, Billund. Alice Kalleso Eriksen, Grindsted. Bent Engelhardt Jacobsen, Vorbasse. Mona Nordberg N ielsen, Grene. Erik Korsgaard Petersen, Bbahoj. Hædersbevisning: Nål og diplom fra Rådet fo r storre Færdselssikkerhed, for god inds:m i skolepahuljearbejdet : Agnete Marie Schmidt, ø se. Endvidere har 2 realister, der deltog i forlaget Gjellerups konkurrence:.skriv et digt eller en novclle~, modtaget præmie. _ Det er 2 kostelever, John Andreasen og Hans H en rik Hajgrav, der begge havde indsendt et digt, hvoraf vi gengiver det ene. " KZ 65 Eli samling faldef.erdige skure, hllll/lredvis af skorstene, dette var wgm/g 1m ko,/centratiollslejr, skllrwe er forbenv,erende barakker, sjwrstencm: kn:matorier. '\/"11 vandrer gennem dcm/e spogelsesby _ symbolet p.1 mwneskelig ollds k.~b, sj langlojer r,, kker - Piglråd. Endnll sdr vagttårnenes silhuetter mod bimlem blinde hvaving, - mcii aldrig mere skal projeklorerne soge ofre blandl dissc sk"r~, aldrig mere skal maskingeværet lordne - gr,essel J",e lagt sin forbllrmcm/( k.1be over steder, hist og ber vokser, omsier Il ~, il:i - men aldrig, aldrig vil,k riger forstml/me! J' John Anci".",". III,.. I n..; ;.ejrnrnrn! 11it:lf.!!Jf: _

36 ARS SKRIFT Udgiver.r Gri nds[cd Rea lskoles Elcvforcning RrJi.~",, 33. lrl:~"1: ~r b.-sly,rlwr Grim/SIr" RMlskcln El(trfi'mrill.~s b..<lyrrlsr ".ø.,o;. (i""""". U«"n<",~,"j I""n,.d. 6(;. ";, ~.,,...r. i.%r~r ~rw '.,-«" P<dnSffl. Nu"""". M, G""d~.d. na "form."j. j... ~ P,,,...,,"'. V;d<b.. ~. k',!<r<r. """'"r"'h,,, ~nuj 1'"IoHn, S.okpd. lu. G,h'd".J. A.. \1. ru",... H"j"'''Jn "... n, ~7. ~:'hj<1~. I~, II,...". "rrnhu!<n< 8. IIddow<. "",ø,'" k,,>f,f. Finl:>nd,~:w~ M. bb)<,g. JS

37 Hilsen fra formanden på generalforsamlingen 1964 udnævnte vi Karen Hoirup til æresmedlem af elevforeningen. Det var en udnævnelse, vi alle synes, var meget velfortjent. Der er nu igen 4 æresmedlemmer, 3 kvinder og I mand. Vi må være matriarkalske i vor indstilling, og det passer da også strålende til, :n det er Mor Karen, der administrerer skolen. Knud (Ditlev) Pedersen onskede Jot fratræde som kasserer, men ville godt fortsæt te i bestyrelsen. Begge dele skete fyldest. Knud, vi onsker dig til lykke med so års fodsclsdagen i år og takker dig for mange, mange års trofast virksomhed som vor altid oplagte og fornojelige kasserer. Vi er glade for, du stadig er hos os i bestyrelsen. Krogsgård fejrede sit 40 års jubilæum med at tage bestyrelsen grusomt skole for noget, vi desværre ikke var alt for velorienterede om på grund af de mange udskiftelser, der har været i de senere tider. Det drejede sig om elevforeningens legatfond. Nu er vi noget bedre med, og jeg tror, vi skal have taget spørgsmålet op til revision på den kommende generalforsamling. Til afslutningsfesten var jubilarerne modt op i StOrt tal. Det var tydeligt, at gensynet var fuldt af glæde og overraskelse, som vi heldigvis så ofte har oplevet det på vor gamle skole. Vi nærede dog ængstelse for Kamnu Pettersons helbred og har nu haft den sorg, at hun ikke længere er i vore rækker. Kamma og SV. Å. Petterson prægede livet på skolen i en lang og. syntes vi, festlig tid. Det er noget, vi elever fra dengang altid vil huske som noget lyst og venligt i vor tilværelse. Sidste årsskrift bragte et interview med oberst Ib Pedersen, som jeg måtte love at fortælle om Afrika nu denne gang. Og det gør jrg gerne, Iletop i betragtning af, at mine tanker i ca. halvdelen af min fritid uroliggores af dette kontinent. Det skal forstås sådan, at tankerne vækkes og bevæger sig i både lyse og morke baner. Afrika vil altid have en sådan magt Ol"ef en europæer, der har levet der, at hvad der end sker, passiv bliver man ikke ladt tilbage igen, for eller imod må man hele tiden stille sig i forhold til så mange ting. Og af andre mennesker bliver man så pludselig spurgt:»h v:1.d

38 mener du om hjxlp til U-landene, du som har været der nede?" Og så ved man meget og mener meget, for kendsgerninger behover ikke at vxre ensrettede, de er som oftest forvirrende. Det er godt for politikerne, ~t de nxppe ved sl meget, og det er mhke klogt, ~t udlandsdanskerne sl godt som aldrig bliver spurgt tilr:'lds af dem. Det er klart, at det at udvikle sig, det er principielt noget, man gor sdv. Og hvordan er det med vor egen udvikling? Har den vestlige verden formlet at gore mennesker tilfred;e og positive? Bliver vore lande ikke overbefolkede? Er vor fauna ikke doende? Er det sj dejligt at ind:'lnde afbrxndt benzin? Skal byerne bygges efter, at mændene en og en hver dag skal have deres nansponblikdlse anbragt uden for kontoret? Ah ja, samfundsudvikling, Jeg har set afrikanere bloms:re ved det, og jeg ved, der er mange, der dm af det, især nh d.. re~.. t - parti - _<y~tem er h~ndfn<t _ Trn mie, n~r jee siger, at store skarer, mange stammer, af afrikanere nødig vil have en anden tilværelse end den, de har i dag og har haft gellllem årtusinder. Det er i al væsentlighed de nilotiske og nilo-hamitiske folk, der har det tilfdles, at de er kvæghyrder, pastoralister. Hvis de skal samfundsudvikles, skal det være meget varsomt. Stammedcd er ikke et ukendt fænomen i Afrika. Og det er for en gangs skyld ikke sydafrikanernes skyld, selvom de har pressens store bevågenhed, hvad de enorme sammenstod stamme mod Stamme, folk mod folk i Afrika, ikke har. Hvorfor Hr vi hojst fodnoter om det? H vad siger politikerne? Under udviklingshjælpens auspicier kan vi let komme til at se nogle af de agerdyrkende stammer blomstre op, medens kvæghyrderne dor eller i bedste flid som folk falmer og opsluges af den store samfundslykke. Men udviklingen kan ikke st"ndses. Det ved vi selv, derfor må vor hjælp gives til U-landene på en så direkte måde og med så stor indsigr, at vi kan kontrollere effekten. Vi må ikke hjælpe et folk eller en stamme til en styrke, der omgående benyttes (bevidst eller ubevidst) til at kvxle et andet med (direkte eller indirekte), og noget sldant sker i dag. Men der er lyspunkter. Jeg tror på mennesker, der tager til Afrika for midt i et landsbysamfund at vise, hvordan vi hu mhtet gore for at forbedre visse materielle tilstande, der i sin tid hindrede os i at begynde den udvikling, hvis usikre retning sl kan diskuteres til dommedag. Og 51 har jeg et Stort h1b, nemlig det, at stammeafrikanerens sunde tilfredshed med tilværelse'! "il folge ham, n?!.r han bliver samfundsafrikaner. Det, ved jeg, kniber man~ e gange. Men de mennesker, der sendes til U-landene, ml skoles mere. end "