HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE HÅNDBOG I HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE - ERFARINGER OG GODE RÅD - ERFARINGER OG GODE RÅD UDGIVET AF:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE HÅNDBOG I HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE - ERFARINGER OG GODE RÅD - ERFARINGER OG GODE RÅD UDGIVET AF:"

Transkript

1 HÅNDBOG I HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE - ERFARINGER OG GODE RÅD HÅNDBOG I HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE - ERFARINGER OG GODE RÅD 02 UDGIVET AF: KL I KONTORET FOR TEKNIK OG MILJØ TLF I

2 HÅNDBOG I HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE - ERFARINGER OG GODE RÅD Denne håndbog handler om helhedsorienteret byfornyelse. Hvilke krav er der til projektindhold og proces, hvilke muligheder og faldgruber indeholder projektgennemførelsen fra ideen opstår til projektet er godt i gang, og hvilken rolle spiller projektledelsen? Det giver håndbogen en række bud på. Håndbogen er primært henvendt til projektledelsen for helhedsorienterede byfornyelsesprojekter. Alt efter hvordan den enkelte kommune har valgt at gribe opgaven an, kan projektledelsen varetages af en enkelt person, en gruppe af medarbejdere - eller en gruppe sammensat af medarbejdere og aktører fra det område, projektet gennemføres i. Her skelner håndbogen ikke. Enhver, der er tildelt ansvar for projektets fremdrift, vil kunne hente gode råd og inspiration. Første del af håndbogen (kapitel 2-) beskriver de enkelte faser i et projektforløb, dvs. henholdsvis forarbejdet og ansøgning om reservation, programudarbejdelse og projektgennemførelse. Anden del (kapitel 5-7) går tættere på vigtige temaer i helhedsorienteret byfornyelse: tværsektorielt samarbejde, borgerdeltagelse og projektledelse. Håndbogen er tænkt som et opslagsværk. Derfor er der også en række eksempler og gode råd, der går igen i flere kapitler. Håndbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og projektledere fra Albertslund, Nykøbing Falster, Odder og Odense kommuner. Håndbogens anbefalinger og gode råd er et resultat af de fire kommuners erfaringsudveksling samt interviews med nogle af de mange aktører, der deltager i de fire projekter. Håndbogen beskriver den ideelle projektledelse. Det vil ikke kunne lade sig gøre at gennemføre et projekt efter alle håndbogens anbefalinger - de ideelle vilkår er aldrig til stede, og den enkelte projektledelse skal gøre sig egne erfaringer. Alligevel er det et håb, at idéer, erfaringer og gode råd vil kunne inspirere andre, der arbejder med helhedsorienteret byfornyelse. LOVE MM. Bekendtgørelse af lov om byfornyelse (Lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 01) Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse (Bekendtgørelse nr. af 7. februar 01) Bekendtgørelse om statsrefusion efter lov om byfornyelse (Bekendtgørelse nr. 5 af 7. februar 01) Vejledning om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse (Vejledning nr. 137 af 7. september 1999) DIVERSE PUBLIKATIONER: Helhedsorienteret Byfornyelse - et nyt redskab for kommunerne. (Pjece udgivet af KL, 00) Byfornyelseslovens beslutningstyper (Vejledning udgivet af Bolig- og Byministeriet, august 199) Helhedsorienteret byfornyelse i Fredericia Bymidte (Midtvejsrapport fra et forsøgsprojekt, august 01) Helhedsorienteret byfornyelse i Fredericia Bymidte (Rapport fra et forsøgsprojekt, september 199) Helhedsorienteret byfornyelse - Erfaringer fra udlandet (udgivet af Byfornyelse Danmark samt Byfornyelse København, 1999) Helhedsorienteret byfornyelse - Erfaringer fra udlandet 2 (udgivet af Byfornyelse Danmark samt Byfornyelse København, september 01) Evaluering af lov om byfornyelse (Rapport udgivet af By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, marts 02) HJEMMESIDER: Statens sekretariat til kvarterløft under Integrationsministeriet: Helhedsorienteret byfornyelse på Trøjborg i Århus:

3 KOLOFON HÅNDBOGEN ER UDARBEJDET AF : Maj Green, KL, i samarbejde med Thomas Bundgaard Jensen, Albertslund Kommune; Marianne Reinhardt, Nykøbing Falster Kommune; Henning Skov Hansen, Odder Kommune; Elisabeth Ulbæk, Odense Kommune KONSULENTER: Marianne Baastrup-Larsen og Susanne Askefrø Bjørn, Nellemann Konsulenterne Håndbogen er udgivet med støtte fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Håndbogen er gratis og kan fås ved henvendelse til Byggecentrums Boghandel, telefon telefon eller Kommuneinformation telefon DESIGN & PRODUKTION: vox pop reklame Vesterbrogade, 1 sal. 10 København V. Telefon Fotograf: Camilla Utke Schiøler TRYKKERI: Pjecen er trykt hos Viby Tryk a/s, på miljøgodkendt papir. Trykkeriet arbejder med miljøforhold.

4 INDHOLD KAPITEL 1 KAPITEL 3 KAPITEL 5 KAPITEL 7 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN PROGRAMFASEN TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE OG DEN POLITISKE BESLUTNINGSPROCES PROJEKTLEDELSENS ROLLE Lovens formål og indhold Side Hvad er et program - hvad skal det indeholde? Side Projektledelsens mange funktioner Side Albertslund Syd Side Rammerne for programudarbejdelsen Side Hvorfor er tværsektorielt samarbejde nødvendigt?... Side Hvem er projektledelsen? Side Hollands Gaard, Nykøbing F Side 11 Udarbejdelse af programmet Side Opbygning af et forpligtende samarbejde på tværs.. Side Projektledelsens opgaver Side Odder bymidte Side Politisk deltagelse i projektet Side 3 Rosenbæk Karréen i Odense Side Læs om: Læs om: Helhedens advokat på arbejde - en samtale om projektledelse Side Projekt- og procesmål Brug af arbejdsgrupper i programfasen Afgrænsning af projektindhold Hvem beslutter - hvem skriver? Læs om: Intern eller ekstern rekruttering af projektledelse Projektledelsens organisatoriske tilknytning At generere samarbejde At informere Gevinster ved tværsektorielt samarbejde Hvem skal være med? Projektorganisering i kommunen Sammenhæng til borgersamarbejdet Læs om: Gevinster ved helhedsorienteret byfornyelse Projekterne i Albertslund, Nykøbing Falster, Odder og Odense De fire projektlederes erfaringer BILAG KAPITEL 2 KAPITEL GENNEMFØRELSESFASEN - KOM GODT I GANG Organisering af gennemførelsen Side Finansiering Side KAPITEL BORGERDELTAGELSE Indkredsning af projektdeltagere Side Kommissorier Side Organisationsplaner Side Invitation Side 93 Informationsstrategi Side Byvandring Side Tidsplan Side 9 FORARBEJDET - ANSØGNING OM RESERVATION Områdets afgrænsning Side Etablering af et tværsektorielt samarbejde Side De første diskussioner af mål for projektet Side Planlægning af gennemførelsen Side Læs om: Beslutningskæder Nye projektdeltagere Helhedsorienteret økonomi Informationsstrategi Koordinering af gennemførelsen Forpligtende samarbejde og projektorganisering..... Side Beslutningskæder - sammenhæng mellem projekt, kommune og nærområde Side Lokal forankring gennem information og dialog Side Informationsbrev Side 99 Mindmap Side 0 Litteraturliste Side 1 Ansøgning og tidsfrister Side Læs om: Læs om: Aktøranalyse De nødvendige projektdeltagere Styre- og arbejdsgrupper Løbende information - til hvem og hvordan? Hvad er "en flerhed af problemer"? Den indledende kontakt til andre sektorforvaltninger Forankring hos ledelse og politikere Støttemuligheder og den første budgetlægning

5 1. ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING Med indførelsen af helhedsorienteret byfornyelse er der åbnet for, at traditionelle boligforbedringer kan kombineres med en byfornyelsesindsats, der sætter nærmiljøet i centrum. Denne håndbog er et resultat af erfaringsudveksling mellem fire kommuner, der valgte at benytte helhedsorienteret byfornyelse som indgang til at sætte et nærområde på dagsordnen og prøve nye samarbejdsformer af. DETTE KAPITEL BESKRIVER LOVEN OG DE FIRE KOMMUNERS PROJEKTER

6 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN 1.1 LOVENS FORMÅL OG INDHOLD Helhedsorienteret byfornyelse blev indført i byfornyelsesloven pr. 1. januar 199. Den helhedsorienterede byfornyelse kan benyttes i områder, hvor der findes en flerhed af problemer: "I områder, hvor der findes en flerhed af problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse. beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger med henblik på at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle levevilkår." (Lov om byfornyelse, ) I og med at loven sigter mod at sætte bredt ind og iværksætte foranstaltninger rettet mod såvel de fysiske problemer i et område som de generelle levevilkår, er det ikke tilstrækkeligt at udforme et projekt, der alene indeholder fysiske tiltag. Projektet skal også indeholde igangsættelsen af en proces, der er rettet imod at fremme beboernes områdeidentifikation. Filosofien bag helhedsorienteret byfornyelse er med andre ord, at en proces, der bygger på samarbejde mellem kommune og nærområde, kan bidrage væsentligt til at fremme områdets identitetsfølelse og ansvar. KRAV TIL PROCESSEN Det betyder, at nærområdets aktører er de vigtigste projektdeltagere i helhedsorienteret byfornyelse. Hele projektet vil være rettet imod at inddrage deres krav og ønsker til, hvordan det lokale miljø kan forbedres. I kraft af deres "lokalkendskab på 1. hånd" kan de bidrage med den nødvendige indsigt i problemer og løsninger. Derfor stiller loven krav om et forpligtende samarbejde med det udpegede områdes aktører. GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING Samtidig lægger loven op til en tværsektoriel indsats, hvor kommunen igangsætter et samarbejde på tværs af forvaltningen og kommunale institutioner. Udgangspunktet er det udpegede områdes problemer og potentialer. Forskellige sektorforvaltninger og fagfolk har hver især noget at bidrage med i et samarbejde om at give området et løft. Derfor handler helhedsorienteret byfornyelse om nye samarbejdsformer og den effekt det kan give, når der sættes ind fra flere sider på en gang. Byfornyelsesloven stiller kun få specifikke krav til, hvordan helhedsorienteret byfornyelse gennemføres. Den udstrakte metodefrihed er en stor gevinst for kommunerne, når det enkelte projekt skal tilrettelægges og gennemføres. På den anden side betyder det, at der skal lægges en del kræfter i at fastlægge samarbejdsformer og projektindhold, hver gang den helhedsorienterede byfornyelse tages i brug. Denne håndbog giver en række gode råd og eksempler på, hvordan de mange udfordringer, der ligger i tværsektorielt samarbejde og borgerdeltagelse, kan gribes an. Håndbogen bygger på de erfaringer, Albertslund, Nykøbing Falster, Odder og Odense kommuner har gjort sig. I det følgende præsenteres de fire kommuners projekter. 1.2 ALBERTSLUND SYD Allerede før bestemmelserne om helhedsorienteret byfornyelse blev en del af byfornyelsesloven havde Albertslund Kommune sat bydelen Albertslund Syd på dagsordnen. Faresignaler om begyndende social og fysisk forslumring i området blev læst, og fra politisk side var der opmærksomhed på at sætte ind, før problemerne tog overhånd. Albertslund Syd er en moderne bydel, der er opført på bar mark i begyndelsen af 19 erne. Bydelen er planlagt udfra datidens byplanidealer om den funktionsopdelte by. Der er derfor tale om et rent alment boligområde med godt 20 boliger, opført som tæt-lav byggeri, der huser ca. 00 beboere. Boligerne administreres af to boligorganisationer, men ejes af seks selvstændige boligafdelinger. Området kendetegnes ved, at beboerne har boet der længe. Beboerne er ressourcestærke, men der er begyndende tegn på forslumring og social forarmelse - en udvikling, der på sigt kan føre til, at de ressourcestærke beboere vælger at flytte. EN LANGSIGTET INDSATS I OMRÅDET Kommunen igangsatte en langsigtet indsats i Albertslund Syd i Startskuddet blev afholdelsen af et fremtidsværksted om bydelens problemer og visioner for den fremtidige udvikling. Arrangementet trak ca. 0 deltagere - hovedsageligt beboere, men også repræsentanter fra boligorganisationernes administration og lokale foreninger deltog. Kommunen afsatte på den baggrund 2 mio. kr. både i 199 og 1999 til projektet. Fremtidsværkstedet blev fulgt EKSEMPLER... GEVINSTER LOKALPOLITISKE GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE Bedre udnyttelse af ressourcerne i kraft af samarbejde på tværs af forvaltningen Tættere kontakt til nærområdets aktører Privat engagement i områdets og byens udvikling Statstilskud til en bred indsats i et udpeget nærområde Mulighed for at styrke f.eks. beskæftigelse og social integration gennem byfornyelsesindsatsen Synlige resultater i overensstemmelse med nærområdets ønsker Bedre image og større engagement og initiativ i nærområdet Afledte effekter - andre får lyst til at udvikle byen og følge op med investeringer NÆROMRÅDETS GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE Kommunalt fokus på nærområdets udiklingsmuligheder Indflydelse på nærområdets udvikling Synliggørelse af egne interesser Tættere kontakt til kommunen Bedre relationer til naboer og områdets brugere Et forbedret nærmiljø FORVALTNINGENS GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE Større sammenhæng i indsatsen Tættere relationer til andre sektorforvaltninger Værdifuldt samarbejde med nærområdet - og dermed med personer med stort lokalkendskab Metodeudvikling i byudviklingsindsatsen Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen 9 0

7 9 0 op af et fællesmøde om iværksættelse af arbejdet omkring Albertslund Syds udviklingsperspektiver frem til år mellem beboere, boligorganisationer og kommunen. Mødet efterlod det klare indtryk, at der var behov og interesse for helhedsorienteret byfornyelse i Albertslund Syd. Der blev ansat en projektleder som ansvarlig for projektet - herunder beboerinddragelsen. Og der blev nedsat en styringsgruppe for projektet med bestyrelsesformændene og direktørerne fra de to boligorganisationer, borgmester og den tekniske direktør samt projektlederen. Der blev iværksat en mindre informationskampagne for at få interesserede beboere, græsrødder m.v. til at melde sig til fem arbejdsgrupper om grønt miljø og byøkologi trafik ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING kommunens veje og bygninger langsbyen i byen identitet, nærhed og arkitektur De fem arbejdsgrupper arbejdede i et år, og deres indsats resulterede i en idékatalog, der rummer over 0 ideer til små og store projekter i bydelen. Kataloget blev hustandsomrdelt. Det var et bevidst valg fra kommunens side at give arbejdsgrupperne stor frihed for at styrke den lokale forankring af indsatsen i Albertslund Syd. Hverken forvaltning eller politisk niveau spillede en aktiv rolle i idékatalogets udarbejdelse, udover at stille deres viden til rådighed for arbejdsgrupperne. I slutningen af 199 besluttede kommunen at gennemføre helhedsorienteret byfornyelse i en del af Albertslund Syd. Det udpegede område betragtes som "den første landsby" i bydelen, hvor en helhedsorienteret indsats løbes i gang. Indholdet i den helhedsorientere- de byfornyelse blev året efter fastlagt med udgangspunkt i beboernes idékatalog. Albertslund Kommune og de to boligorganisationer valgte projektideer fra kataloget. Dermed blev den helhedsorienterede byfornyelse i område 1 rettet mod at udvikle et nyt affaldssystem udarbejde og implementere en ny beplantning og vedligeholdelsesplan nedlægge omfartsvejen, der afskærer bydelen fra det grønne område etablere et aktivitetscenter i området renovere en plads i boligområdet igangsætte facaderenovering I dag er 5 m af Vridsløsevej blevet fjernet og der er blevet åbnet mellem boligområdet og det grønne område. En plads er blevet renoveret. De to boligafdelinger, der har rækkehuse i området, er i gang med at projektere på renovering af tag og facader. Og der er iværksat et fuldskala affaldsforsøg i et boligkvarter i område 1, der kan blive det nye affaldssystem for alle gård- og rækkehuse i Albertslund Syd. En projektgruppe arbejder p.t. på højtryk med at udarbejde en beplantningsplan, der forventes vedtaget i byråd og alle seks boligafdelinger i løbet af foråret 03. Og så begynder arbejdet med aktivitetscentret i område 1 et antal arbejdsgrupper, etableret af frivillige beboere Teknisk forvaltning Miljøforvaltningen kommunens Agenda 21 Center Teknisk udvalg Miljø- og planudvalget De seks projektideer fra idékataloget gennemføres som delprojekter under den helhedsorienterede byfornyelse i område 1. Kommunen og boligorganisationerne reorganiserede projektet til projektgennemførelsen og ansatte en ny projektleder i 00, der skulle koordinere mellem de mange involverede beboere, ansatte og beboerrepræsentanter i området foruden de ansatte i kommunens forvaltninger, cheferne og politikkerne. Styregruppen for projektet består af direktørerne fra de to boligorganisationer, borgmesteren og teknisk direktør. Herudover deltager projektlederen. også at tage fart. Gennemførelsesgruppen udarbejder beslutningsgrundlaget for styregruppen SAMARBEJDSPARTNERE OG ORGANISERING Albertslund Kommune har etableret et forpligtende samarbejde om helhedsorienteret byfornyelse i område 1 mellem og byrådet. Her deltager repræsentanter fra beboerdemokratiet, en repræsentant fra hver af de arbejdsgrupper, der udarbejdede idékataloget, formændene ledelse og administration fra de to boligorganisationer, der administrerer boligerne i området beboervalgte repræsentanter fra Teknisk udvalg og Miljø- og Planudvalget samt en medarbejder fra kommunens Agenda 21 Center. Desuden delta- Plan over Albertslund Syd EN FLERHED AF PROBLEMER I ALBERTSLUND SYD Tillukkede, monotone facader, der gør det vanskeligt at orientere sig i området Boligområdet er fysisk afskåret fra grønt område af en omfartsvej Manglende vedligeholdelse og pleje af bygninger og fællesarealer Friarealer inviterer ikke til brug/ophold Stigende ligegyldighed og mangel på medansvar blandt beboerne Stigende kriminalitet EKSEMPEL Stigende andel af beboere uden for erhverv Ingen fælleslokaler i området. Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen

8 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING ger direktørene for boligorganisationerne, teknisk direktør og projektlederen. Embedsmandsgruppen fungerer som sekretariat for gennemførelses- og styregruppe og består af de to direktører fra boligorganisationerne, teknisk direktør samt projektlederen. Sidst men ikke mindst er der etableret en projektgruppe for hvert delprojekt. Her deltager repræsentanter udpeget af beboerdemokratiet, ansatte fra boligorganisationerne, repræsentanter fra arbejdsgrupperne og projektlederen samt eksterne rådgivere. Grupperne udvikler de enkelte delprojekter. Gennemførelsesgruppen er et vigtigt samarbejdsorgan. Det er her, den fælles forståelse for problemer og løsninger forankres blandt områdets parter. I og med at alle involverede er repræsenteret i gennemførelsesgruppen, er der god mulighed for, at alle får føling med fremdriften i de mange delprojekter og kan melde tilbage til baglandet om status. Indsatsen i Albertslund Syd har specielle betingelser i kraft af samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer. To forskellige formelle beslutningsgange (kommunens politiske beslutningsproces og boligorganisationernes beboerdemokrati) skal mødes i projektorganiseringen. Mange skal høres under vejs, og mange skal informeres. ERFARINGER MED FORPLIGTENDE SAMARBEJDE I ET ALMENT BOLIGOMRÅDE Projektet i Albertslund kan bidrage med vigtige erfaringer om forpligtende samarbejde med et alment boli- gområde, dvs. med boligorganisationer og beboerdemokratiet. I projektets idéfase valgte kommunen at lade arbejdsgrupperne være åbne for alle. Den manglende styring af idéfasen gav på den ene side rum for stor kreativitet og idérigdom. På den anden side førte det til, at beboerdemokratiet (dvs. beboervalgte repræsentanter) ikke var repræsenteret i grupperne. Det betød efterfølgende, at der skulle arbejdes aktivt for at engagere beboerdemokratiet - efter projektstarten. Og det er vigtigt, for beboerdemokratiets engagement og deltagelse er krumtappen i Albertslund-projektet. Alene af den grund, at det er boligafdelingerne og dermed beboerdemokratiet, der ejer boligerne. Så en stor del af de delprojekter, der igangsættes, skal finansieres gennem huslejeforhøjelser, der vil skulle godkendes på beboermøder. Det gælder f.eks. det nye affaldssystem, gennemførelse af beplantningsplan og facaderenovering. Det betyder, at der i hver enkelt boligafdeling skal opnås flertal blandt beboerne, før tiltagene kan gennemføres. Det stiller krav om, at projektdeltagerne er i god dialog med beboerne allerede i de indledende faser. I Albertslund er man efterhånden blevet meget bevidst om, hvor vigtigt det er, at beboerrepræsentanterne og beboere deltager i projektudviklingen, og at alle beboere orienteres løbende om projektet på beboermøder, fyraftensmøder, borgermøder i beboerblade, i projektets blad 'Syd nyt' osv. En vigtig gevinst ved projektsamarbejdet er, at relationerne mellem kommunen og boligorganisationerne er blevet tættere. Det åbner nye muligheder for samarbejde - også uden for rammerne af den helhedsorienterede byfornyelse. Der er da også tænkt bevidst i at skabe en projektorganisation, der forankrer projektet i boligorganisationerne på alle niveauer. Både repræsentanter fra beboerdemokrati og organisationernes administration og politiske ledelse er med i et eller flere samarbejdsorganer i projektorganiseringen. Det har været afgørende for at få skabt tillid dels mellem boligorganisationerne og kommunen - men også boligorganisationerne imellem. 1.3 HOLLANDS GAARD, NYKØBING F. Hollands Gaard-området udgør en større karré i den historiske bymidte i Nykøbing Falster. Karréen består hovedsageligt af bygninger af ældre dato, f.eks. Vandtårnet, der er byens vartegn. Området rummer også nyere bygninger, bl.a. byens teater. Beliggenheden er attraktiv -ud til byens hovedstrøg og gågade. Facaderne mod gaderne er pæne og velholdte, og gårdområdet er stort og benyttes bl.a. som gennemgang til andre dele af centrum. Området er præget af mange mindre, private grundejere. Problemerne er gemt bag facaderne. Gårdområdet er nedslidt og præges af delvist forfald. En større del af boligerne i ejendommene er utidssvarende, små boliger uden fælles opholdsarealer. Trafik med ærinde til bymidten belaster kvarteret. EKSEMPLER PROJEKTETS BUDGET, ALBERTSLUND Stat kommune Boligorganisationer Affaldsprojekt Beplantningsplan Lukning af vej Aktivitetscenter Renovering af plads Facaderenovering Adm./information I alt De godt mio. kr., der forudsættes finansieret af boligorganisationerne var ikke indarbejdet i organisationernes budgetter ved projektstart. HOLLANDS GAARD-PROJEKTETS FORMÅL Vende udviklingen fra boligmæssigt forfald til et område med gode boliger, kvalitative udendørs opholdsarealer og oplevelsesrige byrum. Fastholde andelen af boligetagearealet, så området bliver en homogen og levende bydel. Understøtte forskellige aldersgruppers lyst til at bosætte sig og forblive i kvarteret ved at styrke områdets image som et kvalitativt bosted. Skabe grobund for at beboere, erhvervsdrivende og andre med virke i området får et forpligtende ejerskab til byområdet og dets offentlige byrum som helhed. Indarbejde byøkologiske tiltag som naturlige, bæredygtige løsninger i byfornyelsen. Skabe gensidigt berigende netværk mellem kulturfunktionerne til gavn for kulturen som helhed, og på en måde, så de regionale kulturtilbud understøtter det lokal- og kvarterfunderede kultur- og foreningsliv. Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen 9 0

9 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING Beboerne består fortrinsvis af unge studerende, nyetablerede familier og familier med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunen har i en årrække oplevet et pres for at få områdets boliger konverteret til erhverv. Samtidig er der fra flere sider udtrykt ønske om forbedrede forhold for områdets kulturinstitutioner - teateret samt vandtårnet, der benyttes som udstillingslokaler. Bygningsfornyelse -afhjælpning af bygningernes vedligeholdelsesmæssige mangler, forbedring af boligforhold til tidssvarende standard, begrænsning af bygningernes ressourceforbrug samt tilvejebringelse af egnede friarealer. Kultur og oplevelsesstrøg - etablering af større og smukkere arealer til ophold på torve og stræder, Endelig er der nedsat en række ad hoc grupper for de enkelte delprojekter. Disse grupper samarbejder med Teknisk forvaltning om projektgennemførelsen. Andre sektorforvaltninger deltager også på dette niveau. EKSEMPEL KOORDINERING I NYKØBING FALSTER Hvert år i maj indkaldes alle projektgrupper til et heldagsmøde. Borgmesteren er vært ved møderne, og her gør projektdeltagerne status over projekterne, og drøfter det fremtidige arbejde. Det er også i dette forum, det besluttes, om projektgrupperne skal fortsætte, sup- Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen nyplantning, nye belægninger samt belysning, sam- Det brede samarbejde har efterhånden pleres, aktiveres yderligere eller lukkes. FORUDSÆTNINGER OG PROJEKTSTART Nykøbing F. har en længere tradition for at inddrage i indsatsen for byens udvikling. Tilbage i 19 udarbejdede man i samarbejde med borgerne en samlet strate- ling af parkeringsarealer og trafikdæmpende foranstaltninger samt sammenkædning af områdets kulturinstitutioner i en linie gennem hele gården. Kulturindslag - indretning af nye kulturtiltag, herun- skabt en fælles forståelse for helheden. F.eks. er der blandt grundejerne opnået forståelse for åbning af tidligere lukkede privatejede arealer til offentligheden. gi for bymidten. Hollands Gaard indgik som et af flere der etablering af gøglertorv samt café og udstillings- Borgmesterens initiativ og engagement i projekter i strategien. Efter vedtagelse af den samlede bymidtestrategi blev der på kommunens initiativ nedsat en borgergruppe, der sammen med Teknisk forvaltning fik til opgave at udarbejde en helhedsplan for karréen. faciliteter m.v. Renovering af de omkringliggende pladser og gadeforløb. samarbejdet har været synligt fra begyndelsen. Han optræder bl.a. som konfliktløser, hvis der er behov for det, og han tager løbende en drøftelse af grup- Helhedsplanen lå efterfølgende til grund for udarbej- ORGANISERING AF ET BREDT SAMARBEJDE pernes aktiviteter. Der er bred enighed delsen af en lokalplan for området, og det blev besluttet at søge om midler til helhedsorienteret byfornyelse. Der blev afholdt to borgermøder i programfasen. Et i for- Der er nedsat en styregruppe for projektet, der fungerer som et forpligtende partnerskab mellem områdets aktører og kommunen. Her er den lokale bank, kulturinstitutioner, Erhvervsrådet, en boligorganisation, en om projektet i byrådet, og de to politikere i styregruppen deltager på lige fod med de øvrige medlemmer. Det har givet gruppen status. bindelse med igangsættelsen af programudarbejdelsen grundejer og en beboer samt Facaderådet repræsente- og et inden programmets politiske godkendelse. På det første møde fik borgerne forelagt projektidéerne og fik lejlighed til at melde sig til det videre arbejde. På næste møde kunne borgerne kommentere programudkastet ret sammen med en række repræsentanter fra forvaltningen og to politikere. Styregruppen har overvægt af professionelle på lederniveau, hvilket har gjort gruppen beslutningsdygtig og kompetent. Alle beslutninger Kommunen har ikke formuleret præcise kommissorier for de samarbejdsfora, hvor borgerne deltager. Overvejelsen har gået på, at hvis gruppernes kompe- inden den endelige vedtagelse. Det andet borgermøde træffes i enighed efter en sund debat. tence søges indkredset yderligere, vil der resulterede i, at kommunen efterfølgende afholdte yderligere møder med enkelte erhvervsdrivende og grundejere om renovation; det viste sig, at gruppen havde særlige ønsker, som kunne indarbejdes i programmet. Ud over styregruppen er en referencegruppe inddraget i projektgennemførelsen. Her er foreninger som f.eks. Handicaprådet, kulturmindeforeninger og For- være risiko for, at fleksibiliteten i arbejdet forsvinder. Det hænger nøje sammen med de mangeårige erfaringer med arbejdsformen, som lå forud for projekt- brugerrådet repræsenteret. Gruppen tages med på råd, start. Der har været en tradition for kon- Projektet gik i gang i 00. Projektet indeholder fire overordnede indsatsområder: høres og deltager i borgermøder. fliktfrit samarbejde, hvor alle parter tager ansvar for, at der opnås enighed. 9 0

10 1. ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING ODDER BYMIDTE Odder Kommune har igennem de senere år oplevet en markant byudvikling med udbygninger af bolig- og erhvervsområder i udkanten af Odder by. Samtidig har der siden begyndelsen af 19 erne været sat fokus på bymidten, som er det kulturelle og handelsmæssige omdrejningspunkt i kommunen. Der er mange små lejligheder i bymidten, derfor er de fleste af midtbyens beboere enten unge eller ældre. Mange boliger mangler stadig bad og toilet i selve lejligheden. Samtidig er området præget af en velfungerende detailhandel. Der er stort set ikke andre erhverv tilbage i midtbyen, og mange karréer domineres af parkering for at skaffe p-pladser så tæt på butikkerne som muligt - det medfører en synlig mangel på attraktive friarealer. Endelig er flere markante og typiske byejendomme arkitektonisk forarmede og trænger til kvalitative forbedringer - i det hele taget trænger bymidten til et løft. Kommuneplanlægningen har da også længe medført en omfattende debat, som har skærpet borgernes interesse for bymiljøet i Odder. Kommunen valgte at igangsætte den helhedsorienterede byfornyelse med det overordnede formål at bygge videre på denne interesse og igangsætte et bredt samarbejde om at fastlægge og realisere konkrete mål for udviklingen af bymiljøet. ARBEJDSGRUPPER SOM OMDREJNINGSPUNKT Odder har valgt at lade arbejdsgrupper være omdrejningspunktet for projektgennemførelsen. Selve ansøgningen om helhedsorienteret byfornyelse blev til i et internt samarbejde mellem politikere, forvaltning og kon- sulenter. Men en arbejdsgruppe med repræsentanter fra en række foreninger og interesseorganisationer havde allerede forinden udarbejdet en strategi for bedre bymiljø i Odder, som ansøgningen kunne tage afsæt i. Da reservationen af midler til helhedsorienteret byfornyelse var i hus, indkaldte borgmesteren til et borgermøde om projektet. Både politikere og forvaltning deltog i mødet. Målet med arrangementet var at etablere nye arbejdsgrupper, der kunne bidrage til programudarbejdelsen. To grupper blev nedsat: Pakhusgruppen, som skulle komme med forslag til, hvordan et pakhus, kommunen havde opkøbt, kunne indrettes og anvendes. Byrumsgruppen, som skulle levere forslag til hvordan bymidtens byrum generelt kunne forbedres. Hver gruppe udarbejdede en rapport om problemstillinger og anbefalinger til politikerne. Ud over et statusmøde midtvejs i rapportarbejdet styrede grupperne selv processen uden indblanding fra kommunen. Rapporterne blev forelagt på et nyt borgermøde. Her gav borgerne grønt lys for at fortsætte processen. Udarbejdelsen af programmet blev her efter overladt til en koordinationsgruppe, sammensat af borgmesteren, direktionen, projektets tovholder fra Teknisk forvaltning samt byfornyelsesselskabet. I gennemførelsesfasen er arbejdsgrupperne erstattet af to nye udvalg med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, kommunen og konsulenterne. Der er udarbejdet kommissorier for udvalgene. Den overordnede styring af projektet varetages af koordinationsgruppen og sekretariatet (tovholder i Teknisk forvaltning og konsulent). For pakhuset er der nedsat et byggeudvalg, der formulerer et byggeprogram for ombygningen af pakhuset. Byrumsgruppen er - efter eget ønske - erstattet af et byrumsudvalg der har karakter af en redaktionsgruppe, der skal opsamle ideer. Udvalget har bl.a. stået i spidsen for afholdelse af åbne temamøder om fornyelse af Odder bymidte samt en række planning by walking around -arrangementer (se mere om det i kapitel ). Udvalget ønsker at fungere som formidlere mellem borgere og kommune/konsulent. Samtidig er det også udvalgets opgave at bidrage til formuleringen af en linie for bymidtens inventar, og i tilknytning hertil er der afholdt en udstilling af byinventar på Torvet i Odder. Såvel pakhusudvalget som byrumsudvalget gennemførte en ekskursion til udvalgte steder, hvor de fik ideer og inspiration som optakt til arbejdet. Man må gøre sig klart, at arbejdsformen er tidskrævende, og at der kan ske ændringer af personkredsen undervejs. Erfaringerne med arbejdsgrupperne og udvalgene er gode. De har været synlige i processen fra start og har opfattet det som en del af deres opgave at informere bredt om projektet - gennem presse, hjemmeside osv. Samarbejdsformen opleves ikke som en meget formelt organiseret proces. Der er taget udgangs- EKSEMPEL MÅLSÆTNINGER I ODDER Der skal i samarbejde med borgerne etableres en fremadrettet bypolitik for Odder bymidte. Bycentret skal knyttes bedre sammen på tværs af åen. Torvet skal delvist friholdes for biler. Der skal etableres væresteder for at stimulere dannelsen af nye sociale fællesskaber og for at imødegå interessekonflikter. Odder Å skal i større grad integreres i bymiljøet og gøres mere tilgængelig for byens borgere. Pakhuset Som et led i projektet skal der etableres et aktivitetshus med en social dimension. Pakhuset indrettes i et eksisterende pakhus, ved byens banegård som kommunen har opkøbt. Kodeord for huset er bl.a. kulturelle oplevelser aktiviteter mellemfolkeligt samvær forebyggelse Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen 9 0

11 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING punkt i ideerne nede fra. Hvor Handelstandsforeningen i tidligere tiders debat om bymidten indtog en forholdsvis markant og dominerende rolle, er der nu tale om et bredere samarbejde, hvor mange forskellige interesser mødes på lige fod. ODDER KOMMUNES ROLLE I PROJEKTET Det daglige arbejde med projektet og processen varetages af sekretariatet, som består af projektets tovholder fra Teknisk forvaltning og byfornyelsesselskabet. Projektstyring og kompetence er dog ikke stationære størrelser - men kan flyttes alt efter status på de enkelte delprojekter. Styringen af delprojekternes gennemførelse flyttes efterhånden fra sekretariatet til relevante forvaltninger, som så samarbejder med arbejdsgrupperne om det videre forløb. Fra start var det et mål, at udbrede debatten om bymidten fra kun at omhandle det tekniske forvaltningsområde til også at inddrage de sociale og kulturelle områder. Det har dog vist sig vanskeligt at få det tværsektorielle samarbejde i forvaltningen til at fungere optimalt. Der er enighed om nødvendigheden af et helhedsorienteret samarbejde, men uden for Teknisk forvaltning har der været usikkerhed om, hvilken rolle de øvrige områder skulle spille. Der arbejdes bevidst med at udbrede ejerskabet til projektet for dermed at trække flere aktive ind i det interne samarbejde i forvaltningen. Politikerne har især været synlige i projektet i starten - ikke mindst i kraft af borgmesterens aktive rolle ved borgermøder og arbejdsgruppernes etablering. STATUS MEDIO 02 Pakhusets ombygning er afsluttet i september 01, og den daglige drift og administration er overdraget Pakhusforeningen. 1. etape af omlægningen af Banegårdspladsen er afsluttet i etape gennemføres i efteråret 02, og 3. etape i 03. Planlægningen af bymidten for temaerne byens rum og byens inventar er afsluttet medio 02 med Byrådets vedtagelse af en helhedsplan herfor. Planlægningen videreføres i 03 for temaet byens huse. Det er erfaringen, at det er vigtigt med synlige resultater undervejs i en proces som helhedsorienteret byfornyelse, der strækker sig over flere år. 1.5 ROSENBÆK KARRÉEN I ODENSE Rosenbæk Karré er beliggende i den vestlige del af Odense bymidte. Karréen er præget af åbne, ubebyggede arealer, der primært anvendes til parkering, med randbebyggelse i en til fire etager. Området er på to af tre sider omkranset af trafikbelastede veje. Der er tale om forholdsvis usammenhængende bebyggelse (gammel købmandsgård, mejeri ombygget til ungdomsboliger, ældre byhuse såvel som nyere boligbyggeri fra 19 erne), der primært anvendes til boliger med erhverv i stueetagen. Der er ingen fælles opholdsmuligheder for de ca. 0 beboere i området. Karréen huser Kirkens Korshær og nordens eneste mimeteater. Alt i alt er områdets brugergruppe meget bredt sammensat. Karréen har ligget hen som en torn i øjet i byens centrum. Især de store parkeringsarealer kan udnyttes bedre med en beliggenhed umiddelbart op til Brandts Klædefabrik og de mange faciliteter, centrum i øvrigt byder på. Området er præget af manglende identitet - både i forhold til byen og områdets egne beboere og brugere. Samtidig er der tale om et utrygt miljø på grund af forskellige misbrugeres tilstedeværelse. Der er registreret to affaldsdepoter i området, der kræver nærmere undersøgelser, før arealerne kan overgå til anden anvendelse. TÆT KONTAKT TIL NÆROMRÅDET FRA START Karréen blev allerede udpeget til helhedsorienteret byfornyelse i kommuneplanen. For at indkredse problemer og potentialer nærmere, indledte forvaltningen med at afholde en række uanmeldte interviews i nærområdet. Det skabte utryghed blandt karréens grundejere, som blev bestyrket i deres mistanke fra kommuneplanskitsen om, at kommunen lagde op til at ekspropriere området. Grundejernes velvilje ville være afgørende for, om projektet kunne sættes i gang. Heldigvis resulterede en række møder mellem kommune og grundejere EKSEMPEL PROGRAM FOR ROSENBÆK KARRÉEN Hovedidéen i projektet er at skabe en kultur- og handelsakse gennem karréen, der kan binde området sammen med den øvrige bymidte. Det er nødvendigt at karréen fortsat rummer parkeringsmuligheder, og det søges løst ved parkeringsanlæg under terræn. Samtidig er en del af projektet rettet imod at mindske trafikken på de omkringliggende veje. Delprojekter den nye Rosenbæk - en gammel bæk i området markeres igennem karréen og inddrages i et rekreativt fællesområde nybyggeri i tomme huller i facaderækken. Boligbyggeri, herunder senior- og ungdomsboliger, med butik/erhverv i stueetagen opgangsfællesskaber med boliger til tidligere forsorgshjemsbeboere forbedring af udearealer for Kirkens Korshær kreative værksteder for gamle håndværk - henvendt til pensionister beboer-, aktivitets- og mødekulturcenter med mødelokale og sal for områdets beboere og brugere udvidelse af mimeteateret, så stationære forestillinger bliver mulige karréforsamlingstorv med bl.a. amfiscene. Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen 9 0

12 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING i, at de var positivt stemt for projektet, og programfasen kunne indledes med et borgermøde. Her blev en karrégruppe nedsat - og få dage efter blev det første møde i gruppen afholdt. Der var enighed om at dele sig op i fire emnegrupper for at få så mange idéer på bordet som muligt. De fire emner blev Nærområdets store engagement er da også fortsat i gennemførelsesfasen. Der er nu nedsat et Karréråd, hvor både politikere, sektorforvaltninger og valgte repræsentanter fra nærområdet deltager. Og igen er der nedsat emnegrupper med stærk repræsentation fra nærområdet, der varetager de enkelte delprojekters gennemførelse. emnegrupper. I gennemførelsesfasen er alle fire sektorforvaltninger repræsenteret både politisk og administrativt i Karrérådet - ligesom de forskellige sektorforvaltninger samarbejder med nærområdets aktører i de emnegrupper, der gennemfører delprojekter. EKSEMPLER KIRKENS KORSHÆR SOM AKTIV MEDSPILLER I ODENSE Ved projektets start var der flere, der gav udtryk for, at man ville foretrække, at Kirkens Korshærs varmestue flyttede fra området. Lederen af varmestuen tog udfordringen op. Han holdt oplæg om varmestuens funktion og opgaver og deltog i alle fire emnegrupper i Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen trafik erhverv kultur, social og fritid bolig og byliv TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE I FORVALTNINGEN Det overordnede formål med at gennemføre helhedsorienteret byfornyelse i området er at styrke identiteten og forbedre miljøet såvel socialt, kulturelt som fysisk. Det har dog ikke været problemfrit at samarbejde på tværs af forvaltningen. Især har processen omkring budgetlægningen været tung, og der er i dag vari- programfasen. Indsatsen har nu ledt til, at der er bred accept af, at varmestuen også frem over skal være en del af karréen og der er sat fælles ind for at udforme løsninger, hvor varmestuens brugere kan fungere side om side med ejere og beboere. Efter en række møder i emnegrupperne samledes karrégruppen på ny. En arkitekt fik efterfølgende til opgave at udarbejde en skitse over, hvordan de mange idéer kunne indarbejdes i en samlet plan for områdets fremtid. Efter dialog blev karrégruppen enige om en skitse, der kunne danne grundlag for det videre arbejde. Man besluttede at nedlægge emnegrupperne og inddele sig i to nye grupper om henholdsvis uderum og inderum. Her afgrænsede aktørerne i fællesskab, hvil- Dermed var der også fra start lagt op til at etablere et bredt samarbejde internt i forvaltningen om at afgrænse projektindholdet. Kommunen indledte med at nedsætte en intern projektgruppe, der blev sammensat af repræsentanter fra Ældre- og Handicapforvaltningen Kultur og Socialforvaltningen Børn- og Ungeforvaltningen Miljø- og Teknikforvaltningen ationer i, hvor dybt de enkelte sektorforvaltninger er involveret og engageret i projektgennemførelsen. Især to forhold har haft betydning for, hvor tæt det er lykkedes at knytte sektorforvaltningerne til projektet. For det første var karréen udpeget på forhånd. Det betyder, at projektet kom til at kollidere med de enkelte sektorforvaltnin- PR-GRUPPE I ODENSE Der er nedsat en PR-gruppe, hvor både forvaltning og repræsentanter fra nærområdet deltager. Det var fra start gruppens opgave at styrke informationsniveauet til nærområdet, så de enkelte delprojekter bliver nærværende - også for dem, der ikke deltager aktivt i projektet. Der udsendes nu et nyhedsbrev, og projektet har fået egen hjemmeside. I det første nyhedsbrev, der blev husstandsomdelt, oplyste man navn og telefonnummer på kontaktpersoner i forvaltningen samt på områdets repræsentanter i Karrérådet. Samtidig blev alle opfordret til at melde sig til emnegrupperne. ke idéer der skulle med i et program for projektgen- gers aktiviteter i øvrigt. F.eks. havde nemførelsen. Karrégruppen indkaldte til nyt borgermøde, hvor gruppen fremlagde deres arbejde og beslutninger. Der var stor opbakning til projektet. Gruppen gennemførte som nævnt interviews af karréens beboere og brugere for at indsamle oplysninger om områdets identitet, problemer og potentialer, og der blev afholdt møder med en række relevante kon- Børn- og Ungeforvaltningen netop igangsat etableringen af et ungdomshus i en anden del af byen, og det var naturligt nok dette projekt, der trak ressour- Med etablering af karrégruppen blev programfasen fra taktpersoner fra området (en skole, Ældre Kommitéen, cer (tid såvel som penge). For det andet start præget af udstrakt kompetence til nærområdets ejere, beboere og brugere. Der er ingen delprojekter med i programmet, som ikke kunne opnå fuld tilslutning på borgermødet. Trods grundejernes skepsis ved Indre By, Rødjakkerne og Kirkens Korshær) for yderligere at indhente ønsker om tiltag i karréen. De forskellige sektorforvaltninger gik aktivt ind i sam- bliver de enkelte sektorforvaltninger én af mange aktører i en projekt af denne karakter. Der er altså ikke alene tale om, at de forskellige sektorforvaltningers samarbejdets start, er der nu enighed om, at forløbet arbejdet med områdets aktører i programfasen. Alle idéer skal afstemmes - beboere, grunde- har været positivt, at alle har haft god mulighed for at deltage i debatten, og at der er fundet et fælles fodslag. involverede sektorforvaltninger har deltaget i borgermøder, den nedsatte karrégruppe og de forskellige jere og brugere har også haft ønsker og behov, som projektet tilgodeser. 9 0

13 1. ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING HELHEDENS ADVOKAT PÅ ARBEJDE EN SAMTALE OM PROJEKTLEDELSE Når elementer som forpligtende og tværsektorielt samarbejde og helhedsorientering er sat i fokus i den helhedsorienterede byfornyelse, stiller det helt specielle krav til projektledelsen. I mange tilfælde vil den helhedsorienterede byfornyelse udfordre kommunen til at ten, men Kultur- og Familieforvaltningen er nu kommet med i ad hoc grupper. Hun tror også på, at Omsorgsforvaltningen involverer sig. Når der er praktisk grundlag for det, skal de nok komme med. Henning fortæller, at i Odder Kommune ligger krumtappen i det tværsektorielle samarbejde i selve organi- Børn- og Ungeforvaltningen: Hvordan ser det ud med unge og deres muligheder i området? Sådan gik vi hele raden rundt, inden vi søgte reservation af midler, for at finde ud af hvad der var for nogle behov. Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen afprøve nye samarbejdsformer - både internt i forvalt- sationsplanen for projektet. I en koordinationsgruppe Tværsektorielt samarbejde er vanske- ningen og i relation til samarbejdet med nærområdets aktører. Projektledelsen vil ofte være dagligt ansvarlig for, at samarbejdet fungerer. Dermed er det projektledelsens ansvar at varetage helhedens interesse - hvor sidder samtlige direktører i forvaltningen samt borgmesteren. Der ud over var der kontakt med enkeltpersoner i de afdelinger, som berøres af projektet, ved udarbejdelsen af programmet. Økonomiforvaltningen ligt, fordi man skal lave en projektorganisering i en ellers hierarkisk organisation. Der er mange andre gode grunde til, at kommunen traditionelt er struktureret de øvrige projektdeltagere netop som oftest deltager fungerer som økonomiske konsulenter i budgetlægnin- hierarkisk - bl.a. ansvarsplacering. med det formål at repræsentere særinteresser. De fire projektledere Thomas fra Albertslund, Marianne fra Nykøbing Falster, Henning fra Odder og Elisa- gen og den økonomiske styring af projektet, siger Henning. I Albertslund er det tværsektorielle samarbejde endnu Mange tørster efter projektorganisering og efter at arbejde med helhedsbetragtninger - men organisationen er ikke bygget til det, mener Thomas. "Derfor beth fra Odense mødtes for at få en snak om deres ikke så udbygget. Teknisk forvaltning samarbejder med er det vigtigt, at projektet bliver foran- erfaringer med tværsektorielt samarbejde, borgerinddragelse og rollen som projektleder. KUNSTEN AT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGEN Miljøforvaltningen om et enkelt delprojekt - et affaldsprojekt. Teknik og miljø varetages i to adskilte forvaltninger i Albertslund, modsat de fleste andre kommuner. Thomas fortæller, at i et nyt helhedsorienteret kret på chefniveau i forvaltningen. Det er her, dørene kan åbnes for, at flere sektorforvaltninger trækkes aktivt ind i projektgennemførelsen." Der er enighed Det har været med til at danne et fundament, der byfornyelsesprojekt, som så småt er ved at tage form, om, at det er en ny og uvant måde at giver os nye muligheder for samarbejde, siger Marianne om kravet om, at helhedsorienteret byfornyelse skal gennemføres i et tværsektorielt samarbejde i kommunen. Men hun erkender samtidig, at det ikke er let: vil de lære af erfaringerne fra det første projekt og forsøge at lave hele projektmodellen om. Vi gjorde det anderledes, siger Elisabeth fra Odense. arbejde på. Det tværsektorielle projekt betragtes som noget, man laver ved siden af. Det er vanskeligt at afsætte den fornødne tid til at arbejde på tværs. Det tværsektorielle er nok det, vi har haft sværest ved. Før projektstart rettede vi på sagsbehandlerniveau en Som jeg ser det, så skal alle have noget ud af det for at gå med. Den investerede tid skal give konkrete resultater. Hun fortæller, at Teknisk forvaltning i flere år har haft et formaliseret samarbejde med Økonomisk uformel henvendelse til de forskellige sektorforvaltninger for at spørge: Hvad har I af problemer inden for det område, hvad har I gjort af tanker om kvarteret? Vi spurgte i Narkorådgivningen: Hvad har I af problemer Den traditionelle sektorinddeling af forvaltningen giver en række praktiske problemer, når der skal arbejdes på tværs. Det er svært at få budgettet til helheds- forvaltning. Det banede vejen for, at de naturligt kom på gaden? I Ældre- og Handicapforvaltningen: Er I orienteret byfornyelse på plads, sådan med i projektet. Det var sværere at få Kultur- og Familieforvaltningen og Omsorgsforvaltningen med fra star- interesserede i at opføre ældreboliger i området? Hvordan ser det ud med ældreforeningerne i det område? I som den kommunale budgetlægning er strikket sammen. Man skal have tilsagn 9 0

14 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING fra de forskellige parter om, at de vil sætte penge af på budgettet til projekter, som endnu ikke er klart definerede siger Elisabeth, som håber, at det i fremtiden bliver afsat puljer direkte under byrådet til tværgående projekter i Odense. Det vil skubbe det tværsektorielle arbejde et godt stykke i den rigtige retning. Det vigtige er, at man erkender, at der er nogen systemer, som man er nødt til at tage udgangspunkt i. Vi må lave en projektmodel, hvor vi anerkender, at der er nogle sektorforvaltninger, der har ansvar for bestemte områder. Man må gå ind af hoveddøren til forvaltningschefer, og sige: Vi vil gerne lave en samlet indsats her! Få dem til at sætte mandetimer af i deres sektorforvaltninger, så folk kan sætte sig sammen og diskutere de her ting. Det tror jeg er den måde, man kan få organisationen til at spille med. Jeg tvivler på, at man kan få pyramiderne nedbrudt -det er i hvert fald noget som ligger længere væk -men vi er jo i gang NU, siger Thomas. Elisabeth tilføjer: Men der er også et andet perspektiv: Man kan godt bruge loven og kravet om det tværsketorielle til at sparke lidt til den struktur, der er i kommunerne -for det går mere og mere hen imod tværsektorielle projekter. SAMARBEJDET MED NÆROMRÅDET ER VÆRDIFULDT Det forpligtende samarbejde med nærområdets aktører er håndteret meget forskelligt i de fire kommuner. Om borgerdeltagelsen i Odder fortæller Henning: Efter reservationen - da vi skulle lave programmet - indkaldte vi til et offentligt møde og fortalte, hvad det var for rammer vi havde fået for reservationen, og hvad rammerne var for det program, vi skulle have udarbejdet. Så nedsatte vi to arbejdsgrupper, som man så frit kunne melde sig til at deltage i. Grupperne arbejdede hen over en sommer -helt frit, med forvaltningen og konsulenter til rådighed, hvis der var behov for hjælp eller oplysninger. De har så afleveret et materiale, som vi har brugt til at arbejde videre med. I Nykøbing Falster havde vi eksterne aktører med helt fra starten - inden reservationen, fortæller Marianne. Efter reservationen udvidede vi kredsen med accept fra de deltagere, der var inddraget tidligere, så alle funktioner og typer af aktører var repræsenteret i styregruppen. Denne gruppe fortsætter nu (i gennemførelsesfasen, red.) og følger projektet tæt. Der er møde hver anden måned. Derudover tager vi delprojekter ud og laver ad hoc grupper, hvor aktørerne inddrages indenfor det, de har viden om eller interesse i. Hele vejen er det en sammensætning af eksterne aktører, embedsmænd og politikere - et trestrenget samarbejde. Thomas siger om borgerdeltagelsen i Albertslund: Man er gået meget radikalt til værks i Albertslund. Ved projektstart inviterede kommunen alle interesserede i Albertslund til fremtidsværksted. Bagefter samlede Teknisk forvaltning så idéerne op og nedsatte arbejdsgrupper til at videreudvikle idéerne. Her kunne alle interesserede deltage. Så hele projektet i Albertslund er grundlagt på de idéer, der var fra beboerne. Vi har fat i de centrale aktører i området. Det er ikke sådan, at det er embedsmænd, der formulerer et projekt, hvorefter beboerne så ikke kan genkende deres oprindelige idé. Det tror jeg giver mere medejerskab. I Odense inviterede de til borgermøde, da grundejerne i nærområdet efter megen tøven og skepsis var gået med på ideen. Herefter opstod der en bredt sammen- sat arbejdsgruppe, som var med til at lave programmet. Vi har embedsmænd med. Vores eksempel viser, at nærområdets aktører får deres holdninger frem, og at der er embedsmænd med i grupperne betyder så, at der er en direkte linje hjem til forvaltningen, hvor nærområdets idéer cleares af, siger Elisabeth. Men hvad er udbyttet af at eksterne aktører tager aktivt del i projektformuleringen og gennemførelsen? Jeg forventer, at projektet bliver bæredygtigt - at projektet kan køre videre, når kommunen afslutter forløbet. Overskriften er at skabe en følelse af medejerskab i området, og det kan man ikke uden at involvere folk. Det er vigtigt at give indflydelse og sørge for at skabe en ligeværdig dialog mellem lokalområdet og de kommunale myndigheder og politikere. Uden borgerdeltagelse og eksterne parters engagement falder skidtet sammen, mener Thomas. Elisabeth er enig: Flere øjne ser bedre, flere hænder bærer mere og holder bedre fast. Marianne synes, det er utrolig rart at se, hvor meget den enkelte vil og kan bidrage med, hvor positive de involverede er omkring samarbejdet, og hvordan de er parate til at bære projektet igennem. Nogle myter om rådhuset kan Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen 9 0

15 ET NÆROMRÅDE SÆTTES PÅ DAGSORDNEN GEVINSTER VED HELHEDSORIENTERING nedbrydes, for gennem samarbejdet oplever de, at der slet ikke er så langt til kommunen. Men er samarbejdet konfliktfrit? Thomas svarer promte: JA! - og så har jeg et billigt Eiffeltårn, du gerne må købe! Nej, det er bestemt ikke konfliktfrit. Det er meget konfliktfyldt. Elisabeth er enig med Thomas og supplerer: Konflikter og ondt. Samtidig skal man have stor respekt for, at man kommer ind i en etableret verden. Hvis man vil lave hele verden om, så skal man nok få det svært. Ydmyghed og respekt for faglighed og beboergrupper og folks underlige og forskellige interesser er vigtigt, og det er vigtigt at huske, at de har ret til at have de interesser. Folk skal behandles ordentligt og med respekt. en masse hunde og katte og alt mulig andet begravet i sådan et område, som har en fælles historie. Og det at skabe tillid og få skabt en idé om, at man på trods af forskellige interesser arbejder i en fælles retning, det er projektlederens opgave. Kap.1: Et Nærområde sættes på dagsordenen ender også i gode løsninger. Hvis vi ikke havde haft Og så skal man stå ved sin proces og sørge for, at der nærområdet med, gik der måske en vej tværs gennem karréen i dag Og hun tilføjer til de positive erfaringer på trods af de mange konflikter: Den bygherre, der står for størstedelen af nybyggeriet i vores projekt, han har ikke løbes om hjørner hverken med de svage eller stærke. Man skal være lidt bureaukrat, lidt firkantet vil jeg mene. Elisabeth udbryder: NEJ! faktisk udtalt til pressen, at han ikke havde troet at bor- Jamen, det vil jeg mene, for de der små handler i lob- gerinddragelse kunne betyde så meget, og han mener at hans projekt er blevet bedre pga. samarbejdet. HELHEDENS ADVOKAT PÅ ARBEJDE byen osv., de skaber mistillid til projektet. Det er væsentligt for tillidens skyld, at folk ved, hvor de har dig som projektleder. Det har meget med gennemsigtighed at gøre, meget med at både nærområdets aktører og De fire giver samstemmende udtryk for, at det at være folk i forvaltningen skal vide, hvor de har dig. Og det projektleder er lidt af en sprællemandsopgave. Der er mange bolde i luften på en gang. Fremdriften i projektet skal sikres, selvom der kan være døde perioder, og samtidig skal tråde bindes sammen, så helheden tilgo- kræver også, at man er lidt rigid en gang imellem i forhold til nogle aftalte procedurer. Det gælder i hvert fald i mit tilfælde, siger Thomas. deses. Det kan være svært at være projektleder, især i Elisabeth erklærer sig enig langt hen af vejen: Selvføl- skiftet fra den ene fase til den anden. At komme fra reservationen til programmet og fra programmet til virkeliggørelsen - det er nok det sværeste. Samtidig skal man hele tiden holde styr på økonomien, mener gelig skal man holde fast i sin proces, men sådan nogle ord som at være bureaukratisk Man skal være lydhør og have fingerspidsfornemmelse. Men selvfølgelig skal man holde fast i sin proces og ikke lave små Marianne. Henning tilføjer, at det at have det koordi- handler i mellemgangen. nerende overblik, at sørge for helheden, men også at sørge for informationen om projektet, er en meget vigtig opgave for projektledelsen. Thomas runder interviewet af: Den store opgave som projektleder er at kunne skabe tillid mellem folk. Det er utrolig vigtigt med personrelationer i den her sam- Thomas siger om projektlederrollen: Du skal brænde menhæng, både på tværs i forvaltningen, i forhold til for ideen om at sidde mellem borgere, politikere og embedsmænd. Det er et sjovt sted at sidde - på godt borgere og beboere, og mellem forskellige boligorganisationer, som der er i vores tilfælde, osv. Der ligger 9 0

16 2. FORARBEJDET - ANSØGNING OM RESERVATION HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE ER EN ARBEJDSFORM Helhedsorienteret byfornyelse er en arbejdsform, der involverer en lang række aktører, og som strækker sig over en længere årrække. Derfor er planlægningen af hele forløbet en vigtig opgave. Dette kapitel beskriver en række af de arbejdsopgaver, forløbet frem til ansøgningens udarbejdelse rummer. Forarbejdet frem mod ansøgningen om reservation handler om, at afgrænse det område, hvor den helhedsorienterede byfornyelse skal gennemføres opnå et første overblik over de problemstillinger og potentialer, der kendetegner det udpegede område sikre at den nødvendige politiske opbakning er til stede etablere et tværsektorielt samarbejde om projektet mellem kommunens sektorforvaltninger skitsere de overordnede mål for projektet skitsere det overordnede indhold i projektet. DETTE KAPITEL GENNEMGÅR, HVORDAN DE ENKELTE DELOPGAVER I FORARBEJDET KAN GRIBES AN.

17 FORARBEJDET - ANSØGNING OM RESERVATION 2.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNING Ideen til helhedsorienteret byfornyelse kan opstå på mange måder. Ofte er udgangspunktet, at kommunen vurderer, at et område har behov for et løft gennem en koordineret og integreret indsats. Måske er området præget af en række problemer, uden at det har været muligt at mobilisere en samlet indsats. I andre tilfælde kan det være erkendelsen af, at der er behov for at gribe ind nu, hvis det skal lykkes at forebygge en uheldig udvikling, der sætter projektet i gang. I disse situationer er området afgrænset på forhånd. Helhedsorienteret byfornyelse kan også komme på tale, uden at der på forhånd er truffet beslutning om, at et bestemt område udpeges. Det kan f.eks. være i situationer, hvor man ønsker at igangsætte en indsats i en større bydel. Her vil det være nødvendigt at overveje, hvor i bydelen helhedsorienteret byfornyelse vil være et godt redskab som en del af en større indsats. Der er ikke fastsat detaljerede krav til, at det udpegede område skal have et bestemt omfang eller karakteristi- HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE ER EN ARBEJDSFORM FLERHED AF PROBLEMER - MEN OGSÅ POTENTIALER Områdets karakter og historie vil bestemme hvilke problemer, det vil være relevant at arbejde med i projektet. Men det er et krav, at området er præget af en flerhed af problemer. Flerheden vil ofte bestå i, at problemstillingerne vedrører både fysiske forhold og områdets identitet og levevilkår. Flerheden af problemer kan f.eks. være en kombination af: Fysisk nedslidning og tilfældige planløsninger Utidssvarende boliger/ejendomme Koncentration af beboere med sociale problemer eller og/eller beboere i en særlig aldersgruppe Høj flyttefrekvens og manglende følelse af identitet med området Mangel på fællesarealer Stigende kriminalitet Tung trafik, utrygge trafikforhold, dårlig fremkommelighed Manglende rammer for kulturelle oplevelser. I denne indledende fase er det ikke nødvendigt at opnå det fulde overblik over alle relevante problemstillinger og potentialer. Men et overblik skal være til stede. Som oftest vil der være god gevinst ved at undersøge, hvilke aktiviteter der allerede foregår i området - og hvilke aktører, det vil være oplagt at gå i samarbejde med. Alt efter det upegede områdes karakter, kan man overveje allerede at gå i dialog med områdets aktører på dette tidlige tidspunkt. Beboerne, repræsentanter fra områdets erhvervsliv, institutioner, foreninger mv. vil kunne bidrage til at indkredse de relevante temaer i et projekt. Hvis der endnu ikke er opnået et første overblik over ejerforhold og potentielle samarbejdspartnere i området, kan det være bedre at vente lidt med den første EKSEMPEL ROSENBÆK KARRÉEN, ODENSE Problemer manglende identitet - både i forhold til byen og områdets egne beboere og brugere utrygt miljø narkomiljø, kriminalitet ingen friarealer ingen legesteder ingen væresteder for unge parkeringsarealer - dækker de ubebyggede arealer i karréen trafikstøj og gener fra de omkransende veje affaldsdepoter manglende butikssammenhæng - med centrum og med dagligvarecenter Ressourcer beliggenhed - klart afgrænset område med mulighed for identitet og overblik kultur - MIME teatrets ønske om at udvide generationsforretninger kirkens Korshær byggeønsker Kap.2: Forarbejdet - ansøgning om reservation ka. Det er dog afgørende, at området Potentialer i et område kan være: kontakt. Der kan være en fare for at er så stort, at det rummer en flerhed af problemer, ressourcer og indsatsmuligheder ikke er større end at beboerne kan opnå en positiv identitetsfølelse med området. Uudnyttede bygninger, pladser el. lign., der giver mulighed for kulturelle oplevelser, cafeér, legepladser, grønne oaser etc. Arealer, hvor fælles udnyttelse kan forbedre områdets overse vigtige og nødvendige samarbejdspartnere, og det kan give problemer senere i forløbet. Det vil være en individuel vurdering i hvert enkelt anvendelighed; f.eks. at samle parkering få steder tilfælde, hvordan kontakten til aktører- En større karré eller et gårdmiljø udgør en naturlig afgrænsning af et område. Men også en bymidte eller et byområde uden klare fysiske afgrænsninger kan udgøre et nærområde med den flerhed af problemer, Aktører med ideer til konkrete nyskabelser i området Muligheder for bedre adgangsforhold til grønne områder Udnyttelse af byøkologiske muligheder ne times og tilrettelægges. Læs mere om samarbejde med nærområdet i kapitel 3 og. der skal være til stede, for at et projekt vil kunne opnå Ejere, institutioner eller andre, der råder over områ- støtte til helhedsorienteret byfornyelse. der, der kan indgå i en fælles løsning af områdets problemer. 9 0

18 FORARBEJDET - ANSØGNING OM RESERVATION HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE ER EN ARBEJDSFORM 2.2 ETABLERING AF ET TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Et meget vigtigt led i de indledende manøvrer er at etablere det tværsektorielle samarbejde i forvaltningen. Det tværsektorielle skal være et bærende element gennem hele projektforløbet. Det kommer kun til at fungere, hvis de involverede har været med fra start og føler ejerskab og medansvar for, at projektet skrider fremad. Derfor er det en god idé at inddrage forvaltningen bredt, når de overordnede mål for projektet skal defineres. Der ligger indtil flere vigtige formidlingsopgaver i at igangsætte det tværsektorielle samarbejde. For det første vil det være meget begrænset, hvor meget kollegerne i de øvrige sektorforvaltninger kender til helhedsorienteret byfornyelse. Alle skal opnå fortrolighed med redskabet, og det er projektledelsens opgave at sælge ideen. For det andet er der ofte en begrænset erfaring med at samarbejde på tværs af sektorforvaltningerne om konkrete projekter. Derfor ligger der også en vigtig opgave i at formidle nogle metodemæssige overvejelser. Samtidig er det afgørende, at ledelsen i både forvaltningen og på politisk niveau bliver bevidst om, at deres opbakning og involvering er en forudsætning for, at det fælles projekt kan lykkes. AT KOMME GODT I GANG! Den første opgave i tilrettelæggelsen af et tværsektorielt samarbejde vil altså være at geare de enkelte sektorforvaltninger. Denne øvelse skal nøje gennemtænkes: Hvad er det politiske spillerum, hvor langt kan vi gå i sektorsamarbejdet? Hvilke dele af forvaltningen vil det være relevant at invitere med i samarbejdet? Hvordan får man de relevante parter i tale? Hvad skal oplægget til samarbejdsformen være? Hvordan definerer man de rigtige mål i fællesskab? Udvælgelsen af de sektorforvaltninger, der bør inddrages i samarbejdet, må tage udgangspunkt i de problemstillinger, der kendetegner det udvalgte område. Er det boligsociale, kulturelle, trafikale og/eller miljømæssige forhold, der har gjort det relevant at igangsætte helhedsorienteret byfornyelse? Problemstillingerne vil i sig selv være retningsgivende for, hvilke sektorforvaltninger der bør indgå i samarbejdet. Samtidig er det vigtigt at undersøge, hvilke aktiviteter og tiltag kommunen allerede har iværksat i området. Er kommunen f.eks. engageret i et samarbejde med lokale foreninger, ældreråd, boligorganisationer, forældrebestyrelser el. lign. i området? Hvis det er tilfældet, vil det være naturligt at kontakte de sektorforvaltninger og kolleger, som allerede er i gang. En anden fremgangsmåde kan være at indkalde repræsentanter fra alle sektorforvaltninger til en første uformel snak om, hvad der kendetegner det udvalgte område - og hvilke problemstillinger og muligheder de enkelte sektorforvaltninger finder væsentlige at arbejde med i et projekt. Dermed åbnes der i princippet for, at alle sektorforvaltninger kan deltage i det videre arbejde, hvis der er interesse for det. Uanset hvordan samarbejdet indledes, er det som nævnt utrolig vigtigt at informere de involverede grundigt om den helhedsorienteret byfornyelse. Informationen bør især understrege, at udgangspunktet for projektet skal være en flerhed af problemer kommunen er forpligtet til at arbejde tværsektorielt og helhedsorienteret i projektet det er et krav, at der etableres et samarbejde med nærområdet der er klare regler for kommunens medfinansiering og for, hvilke former for aktiviteter der kan opnå støtte fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udfordringen er at præsentere projektet som et godt tilbud. Kravene i forbindelse med helhedsorienteret byfornyelse skal ikke stå alene - det er vigtigt at knytte kravene sammen med de muligheder, der ligger i samarbejdet, helhedsorienteringen og borgerdialogen. Husk at lederens accept af projektet er en nødvendig forudsætning for, at projektet kan sælges i de øvrige sektorforvaltninger. Den første information kan formidles på mange måder, og det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvad der er den rigtige form. I nogle tilfælde er der allerede udarbejdet koncepter for tværsektorielt projektsamarbejde - i andre kommuner er der få eller ingen traditioner at bygge videre på. Under alle omstændigheder er det en god idé at udarbejde et kort skriftligt oplæg, der præsenterer hovedlinierne i helhedsorienteret byfornyelse og nogle overvejelser EKSEMPLER INTERN PROJEKTGRUPPE I ODENSE I Odense Kommune nedsatte man meget tidligt i forløbet en projektgruppe med repræsentanter fra Ældre- og Handicapforvaltningen, Kultur- og Socialforvaltningen, Børn og Unge forvaltningen samt Miljø- og Teknikforvaltningen. Gruppen fik til opgave at udarbejde et forslag til relevante samarbejdspartnere i nærområdet, bud på hvordan kontakten skulle ske samt handlingsplan og organisering for programudarbejdelsen. Gruppens forslag blev vedtaget af Planlægningsudvalget samt af forvaltningens direktører. Herefter blev der taget kontakt til nærområdet. ARBEJDSGRUPPE I ODDER En længere proces lå forud for beslutningen om at gennemføre helhedsorienteret byfornyelse i Odder Kommune. En arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra byråd og en række lokale foreninger og organisationer udarbejdede en "Strategi for et bedre bymiljø i Odder". Efterfølgende er helhedsorienteret byfornyelse igangsat som et led i virkeliggørelsen af denne strategi. Kap.2: Forarbejdet - ansøgning om reservation 9 0

19 FORARBEJDET - ANSØGNING OM RESERVATION HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE ER EN ARBEJDSFORM Faren ved at diskutere visioner og mål for projektet i den indledende fase er til gengæld, at det senere bliver vanskeligere for andre aktører at præge projektindholdet. De visioner og mål, man kan nå til enighed om på tværs af sektorforvaltningerne, må altså være så åbne og brede, at borgerne kan få reel og afgørende indflydelse på programmets udarbejdelse. STØTTEMULIGHEDER OG DEN FØRSTE BUDGETLÆGNING Den samlede ramme for helhedsorienom, hvordan samarbejdet kommer i gang. Oplægget vil være et fælles grundlag for møder, hvor projektindhold og samarbejdsform indkredses i fællesskab. INTERN PROJEKTORGANISERING Det er vigtigt, at der løbende tages stilling til, hvordan det tværsektorielle samarbejde organiseres - både på politisk niveau og sektorforvaltningerne imellem. Mange kommuner har valgt at etablere en tværfaglig styregruppe for projektet på lederniveau, som samler trådene og koordinerer de enkelte sektorforvaltningers aktiviteter. En fælles styregruppe skal sikre, at det bliver helheden frem for sektorinteresser, der kommer til at præge projektet. En eller flere tværsektorielle arbejdsgrupper med projektledelsen som tovholder vil være en optimal platform for samarbejdet om projektet. Gruppen eller grupperne sammensættes af personer med interesse for projektet og opbakning og kompetence fra den enkelte sektorledelse. Konkret skal der tages stilling til, hvilke sektorforvaltninger der deltager i projektet, hvem der har ansvaret for projektgennemførelsen, hvem der løser hvilke opgaver - og en ramme for, hvordan de enkelte tiltag finansieres. Sidst men ikke mindst bør projektorganiseringen sikre, at ledelsen deltager og får ansvar for, at der afsættes de ressourcer, der er nødvendige i de enkelte sektorforvaltninger, for at projektet kan lykkes. Alle disse beslutninger vil kunne konkretiseres, efterhånden som projektet tager form. Men det er altså vigtigt, at den overordnede kompetence og -opgavefordeling er beskrevet fra start, også selv om der vil være behov for at justere samarbejdsformen løbende. Uan- set hvordan samarbejdet i forvaltningen organiseres, er det en forudsætning for projektgennemførelsen, at der på politisk niveau er interesse for projektet. Derfor må orienteringen og måske endda inddragelsen af politikerne i den indledende fase ikke svigte. I mange kommuner vil det i praksis ske gennem en løbende orientering af borgmesteren, suppleret med en drøftelse i udvalg og/eller kommunalbestyrelse, når projektet er ved at tage form. Kapitel 5 om tværsektorielt samarbejde giver gode råd til den interne projektorganisering i kommunen. 2.3 DE FØRSTE DISKUSSIONER AF MÅL FOR PROJEKTET Det er først, når programmet for den helhedsorienterede byfornyelse i nærområdet udarbejdes, at der skal formuleres præcise mål for projektgennemførelsen. Alligevel er det nødvendigt at diskutere visioner og mål for området og samarbejdet allerede i den indledende fase. Det er der flere grunde til: Et tværsektorielt samarbejde mellem sektorforvaltningerne får de bedste betingelser, hvis der allerede tidligt er en fælles forståelse af, hvad projektet skal føre til. Venter man for længe med at diskutere mål, vil der ofte opstå konflikter, som bunder i forskellige forventninger - og i, at de enkelte sektorforvaltninger derfor har trukket i hver sin retning. Fælles mål fremmer helheden og er med til at cementere et fælles ejerskab til projektet Når borgersamarbejdet skal i gang, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen ofte bliver opfattet som én aktør. Det kan med andre ord være vanskeligt for den enkelte at gennemskue, at sektorforvaltningerne kan have særinteresser og deltage i projektet med forskelligt udgangspunkt. Det kan i sidste ende føre til, at borgerne oplever, at kommunen taler med flere tunger og sender modstridende signaler. Kommunen kan miste troværdighed som samarbejdspartner. Fælles mål for projektet sikrer, at der er samklang mellem de forskellige udmeldinger fra kommunale projektdeltagere Sidst men ikke mindst er det et krav, at kommunens ansøgning om reservation angiver overordnede mål for projektet, en skitse til projektets indhold samt et overordnet budget. Alene af den grund er det nødvendigt at overveje de overordnede mål allerede på nuværende tidspunkt. Kap.2: Forarbejdet - ansøgning om reservation 9 0

20 FORARBEJDET - ANSØGNING OM RESERVATION HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE ER EN ARBEJDSFORM teret byfornyelse kan højst udgøre mio. kr. Dvs. at projektets samlede udgifter (den kommunale finansiering og Erhvervs- og Boligstyrelsens støtte) ikke må overstige mio. kr. Erhvervs- og Boligstyrelsen yder % refusion til følgende former for udgifter: Forbedring af torve og pladser, opholdsarealer mv. Etablering af kulturelle eller boligsociale foranstaltninger Særlige byøkologiske foranstaltninger for hele området Særlige trafikale foranstaltninger. Erhvervs- og Boligstyrelsen yder % refusion til følgende former for udgifter: Programudarbejdelse og beboerinddragelse i forbindelse med en helhedsorienteret byfornyelsesbeslutning, herunder informationsudgifter samt udgifter til rådgivere Udgifter til etablering af lokale forsamlings- og aktivitetscentre, der styrker en bred folkelig indsats i området. Det er ikke muligt at udarbejde et udførligt budget for den helhedsorienterede byfornyelse, før mål og projektindhold ligger endeligt fast. I denne tidlige fase i projektforløbet er der tale om at skitsere, hvordan økonomien kan hænge sammen. En første budgetskitse indeholder overvejelser om Hvilke projektaktiviteter forventer vi at sætte i gang? Hvad er den overordnede økonomi for de enkelte aktiviteter? Hvem bidrager til finansieringen i hvert enkelt tilfælde? (Erhvervs- og Boligstyrelsens andel såvel som kommunens.) Her er det vigtigt, at overveje hvor i kommunens budget pengene til de enkelte tiltag hentes. Er en fælles ramme på kommunens budget mulig? Erhvervs- og Boligstyrelsen understreger, at helhedsorienteret byfornyelse bør indeholde aktiviteter og tiltag, der er finansieret af private parter. Det kan være borgere, erhvervsliv og/eller foreninger, der bidrager, eller det kan være fondsfinansierede projekter. Det vil ikke være muligt at indhente endeligt tilsagn fra private parter om finansiering, før der er givet grønt lys fra Erhvervs- og Boligstyrelsen om, at programudarbejdelsen kan gå i gang. Men det er en god idé at kontakte relevante private aktører for at få et første indtryk af, om der er vilje til samarbejde. Samtidig bør det undersøges, om der er relevante programmer og fonde, der vil kunne bidrage. OBS: Erhvervs- og Boligstyrelsen yder ikke støtte til privatfinansierede aktiviteter og tiltag. Det er altså alene kommunens initiativer, der kan opnå støtte på -%. 2. ANSØGNING OG TIDSFRISTER Proceduren for ansøgning om helhedsorienteret byfornyelse indebærer, at der først indhentes tilsagn fra Erhvervs- og Boligstyrelsen om reservation om midler, og dernæst udarbejdes program for den helhedsorienterede byfornyelsesindsats. Denne fremgangsmåde er valgt for at undgå, at kommunerne spilder tid på at udarbejde omfattende og detaljeret ansøgningsmateriale, før de har fået en forhåndstilkendegivelse af, at projektidéen vil få støtte. De indledende manøvrer i helhedsorienteret byfornyelse går ud på at udarbejde en ansøgning om reservation. Erhvervs- og Boligstyrelsen stiller krav om, at ansøgningen indeholder Kortfattet beskrivelse af området, herunder beskrivelse af den flerhed af problemer, der er i området. De påtænkte initiativer: - Klar beskrivelse af hvordan områdets problemer søges løst - Beskrivelse af sammenhængen og koordineringen af de kommunale og de private initiativer indenfor problemområderne - Fysiske foranstaltninger - Klar beskrivelse af den proces kommunen sætter i gang mhp. at beboerne udvikler en bedre områdeidentitet - Beskrivelse af de forpligtende samarbejder, der sættes i gang med de berørte parter - Beskrivelse af det forventede tværsektorielle samarbejde i kommunen - Budget over forventet investeringsramme. Der er ansøgningsfrist hvert år den 7. januar eller den nærmeste hverdag. Erhvervs- og Boligstyrelsen udsender normalt forhåndstilsagn om reservation af midler i løbet af foråret. CHECK LISTE... DET ER PROJEKTLEDELSENS ROLLE, AT fremme projektets forankring i relevante sektorforvaltninger både administrativt og på politisk niveau koordinere det tværsektorielle samarbejde sikre at alle involverede har et godt kendskab til helhedsorienteret byfornyelse igangsætte diskussionen af, hvordan samarbejdet på tværs af forvaltningen tilrettelægges sikre, at den interne projektorganisering kommer på plads - og at alle kender til opgavefordelingen og er parate til at tage ansvar og del i det videre arbejde opnå overblik over nærområdets ejerforhold og de potentielle samarbejdspartnere. DE VIGTIGSTE VÆRKTØJER skriftligt oplæg til sektorforvaltningerne og chefgruppe om projektet kontakt til forskellige sektorforvaltninger om relevante samarbejdsflader - evt. suppleret med en rundbordssamtale tilkendegivelse fra chefgruppe om projektets gennemførelse idéskitse til projektets indhold, tidsplan og projektorganisering på tværsektorielt niveau (herunder f.eks. udkast til organisationsplan, kommissorier mv.) tilkendegivelse fra politisk niveau, fagudvalg og kommunalbestyrelse til projektets gennemførelse et første overblik over områdets ejerforhold og aktører. Kap.2: Forarbejdet - ansøgning om reservation 9 0

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser Helhedsplanen Det helhedsorienterede byfornyelsesområde omfatter s 4 afdelinger i Fortunbyen, 4 kommunalt ejede boligblokke og et butikscenter. I området er der omkring 850 boliger med ca. 1.400 beboere.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT JULI 2013 BYFORNYELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE...

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Byggeudvalgsmøde afholdes torsdag 29. januar. Erik Piilgaard orienterede om emner der kommer på mødet.

Byggeudvalgsmøde afholdes torsdag 29. januar. Erik Piilgaard orienterede om emner der kommer på mødet. 15.01. 1 Bestyrelsesmøde tirsdag den 27. januar 2015 kl. 18.30. Deltagere: Formand Erik Piilgaard Næstformand Dan Christensen Sekretær Bendt Nielsen Bestyrelsesmedlem Tom Sørensen Karin Jørgensen Peter

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter!

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter! ERHVERVSBYGGERI Etagebyggeri Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger Renovering Skoler og institutioner Ungdomsboliger - vi bygger på værdier og synergi! Som familie løfter vi i flok... At løfte i flok

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere