RENO-EVALUE. Rapport Et værdibaseret værktøj til målformulering og evaluering af bygningsrenovering. DTU Management Engineering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENO-EVALUE. Rapport 8.2013. Et værdibaseret værktøj til målformulering og evaluering af bygningsrenovering. DTU Management Engineering"

Transkript

1 RENO-EVALUE Et værdibaseret værktøj til målformulering og evaluering af bygningsrenovering Rapport DTU Management Engineering Per Anker Jensen Esmir Maslesa Oktober 2013

2 ACES-projektet Arbejdspakke WP 2 RENO-EVALUE Et værdibaseret værktøj til målformulering og evaluering af bygningsrenovering Dansk hovedrapport Aflevering DTU-D2-1 Per Anker Jensen og Esmir Maslesa Oktober 2013

3 INDHOLD Side Sammenfatning 4 English summary 5 1. Indledning 6 2. Baggrund 9 3. Metode Interessent- og behovsanalyse Præsentation af Reno-Evalue Casestudier Sorgenfrivang II Langkærparken Bredgade Ellebjerg Skole Tværgående analyse og erfaringsopsamling Vejledning til brug af Reno-Evalue Konklusion 78 Referencer 80 Hjemmesider 81 Kilder til casestudier 82 2

4 Appendiks: RENO-EVALUE skabeloner 1. Projektbeskrivelse 2. Evaluering 3. Målsætninger Særskilte bilagsrapporter 1. Interessent- og behovsanalyse 2. Casestudier 3. Workshops 3

5 SAMMENFATNING Denne rapport udgør den danske hovedrapport fra det europæiske forskningsprojekt ACES, som har fokuseret på at skabe et bedre informationsgrundlag for beslutningstagere i forbindelse med igangsætning af bygningsrenovering. Projektet indgår i det europæiske Eracobuild program om værdidrevne processer. Projektet er gennemført af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Danmark, Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Sverige og Frederick Research Centre (FRC) på Cypern. Projektet blev igangsat i september 2011 og er afsluttet i efteråret DTU har været ansvarlig for et delprojekt (WP2) om vurdering af økonomiske og miljømæssige fordele ved bygningsrenoveringstiltag. I denne rapport præsenteres resultaterne af DTU s arbejde med dette delprojekt. Værdi et et komplekst og mangetydigt begreb, som indeholder et stærkt subjektivt element. Delprojektet har derfor lagt vægt på at synliggøre hvilke interesser og præferencer, som de primære interessenter har i renoveringsprojekter. Indledningsvist gennemførtes en behovs- og interessentanalyse for at indsamle viden om renovering med henblik på at målrette projektet, så det så vidt muligt bygger videre på eksisterende viden og vil gøre en forskel. Blandt resultaterne var, at projektet skulle sigte mod at udvikle et anskueliggørelsesværktøj, der kan understøtte beslutningsprocesser for renoveringsprojekter i den professionelle sektor. Det nyudviklede anskueliggørelsesværktøj betegnes RENO-EVALUE. Det er et værktøj til holistisk målsætningsformulering og evaluering af bæredygtigheden af bygningsrenoveringsprojekter. Hovedformålet for RENO-EVALUE er at blive anvendt som et værktøj til at understøtte en dialogbaseret beslutningsproces i de tidligere faser af renoveringsprojekter. Det er et procesorienteret værktøj, der kan anvendes af alle med indsigt i projektet. RENO-EVALUE fokuserer ikke alene på det færdige resultat af renoveringen produktet, men det dækker tillige projektets organisation, økonomi og renoveringsprocessen. De primære brugere af RENO-EVALUE forventes at være bygherreorganisationer, boligselskaber, ejendomsadministrationer, facilities managers mv. RENO-EVALUE er udviklet og afprøvet i 4 casestudier og 2 workshops med interessenter. De 4 casestudier kan ligeledes anvendes til inspiration for beslutningstagere, som ønsker at anvende RENO-EVALUE. Værktøjet er enkelt at benytte. Det anbefales at der udpeges en facilitator til at foretage den konkrete anvendelse. Det kræver ingen særlig uddannelse, men en vis erfaring med renoveringsprojekter er en fordel. De grundlæggende elementer i RENO-EVALUE er indeholdt i 3 skabeloner vedlagt som appendiks. Bearbejdning og præsentation af data kan på enkel vis foretages ved hjælp af et regnearksprogram som Excel. I nærværende projekt har det alene været muligt at afprøve anvendelsen af RENO- EVALUE til evaluering af igangværende eller gennemførte projekter og ikke til identificering af målsætninger for nye projekter i de helt indledende faser. Dette udgør således et oplagt område for videreudvikling af værktøjet. Vi inviterer bygherrer o.l., der er interesset i at anvende RENO-EVALUE til at kontakte os for at samarbejde om en sådan videreudvikling. 4

6 ENGLISH SUMMARY This report is the main Danish report from the European research project ACES, which focuses on creating an improved information basis for decision makers involved in initiating building renovation. The project is part of the European programme on Value Driven Processes. It has been undertaken by The Technical University of Denmark (DTU) in Denmark, The Royal Institute of Technology (KTH) in Sweden and Frederick Research Centre (FRC) on Cyprus. The project startet in September 2011 and was finished in autumn DTU has been responsible for Work Package 2 (WP2) concerning evaluation of economical and environmental benefits of building renovation. This report in Danish presents the results of DTU s activities on this work package. Value is a complex and ambiguous concept, which involves a strong subjective element. Therefore, the research has stressed to make the interests and preferences of the primary stakeholders involved in renovation projects visible. Initially a needs and stakeholder analysis was carried out to collect knowledge about renovation to be able to target the project building on existing knowledge and making a difference. Among the conclusions was that the project should aim at developing an information tool to support the decision making processes for renovation projects in the professional sector. The new information tool is called RENO-EVALUE. It is a tool for holistic identification of objectives and evaluation of the sustainability of building renovation projects. The main intention of RENO-EVALUE is to be utilised as a tool to support a dialogue based decision making process in the early stages of renovation projects. It is a process orientered tool, which can be used by everbody with insights in the project. RENO- EVALUE focuses not only on the final results of the renovation the product, but also covers the organisation, economy and process of renovation projects. The main users of RENO-EVALUE are expected to be building client organisations, housing associations, property administrations, facilities managers etc. RENO-EVALUE has been developed from and tested in 4 case studies and 2 workshops with stakeholders. The 4 case studies can also be used as inspiration for decision makers, who want to use RENO-EVALUE. The tool is simple to use. It is recommended that a facilitator is appointed for the specific implementation. No special education is needed, but some experience from renovation projects is an advantage. The basic elements in RENO-EVALUE are incorporated in 3 templates included as appendices to the report. The elaboration and presentation of data can be done very simply by use of a spreadsheet programme like Excel. In this project it has only been possible to test the use of RENO-EVALUE in evaluation of ongoing and finished projects and not for identification of objectives for new projects in the early stages. This constitutes an obvious area for further development of the tool. We invite building clients and others interested in utilising RENO-EVALUE to contact us for possible collaboration about such further development. 5

7 1. INDLEDNING ACES er et europæisk forskningsprojekt, som fokuserer på at skabe et bedre informationsgrundlag for beslutningstagere i forbindelse med igangsætning af bygningsrenovering. Der sigtes især mod energirenovering af eksisterende bygninger. Projektet indgår i det europæiske Eracobuild program om værdidrevne processer. Projektet gennemføres af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Danmark, Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Sverige og Frederick Research Centre (FRC) på Cypern. Projektet blev igangsat i september 2011 og er afsluttet i efteråret DTU har været ansvarlig for et delprojekt (Work Package WP2) om vurdering af økonomiske og miljømæssige fordele ved bygningsrenoveringstiltag. Dette har omfattet udvikling af RENO-EVALUE, der er et anskueliggørelsesværktøj, der kan hjælpe bygherrer og andre interessenter med at vurdere de væsentligste faktorer af betydning for igangsættelse og evaluering af renoveringsprojekter. Forud for udviklingen af værktøjet gennemførtes en interessent- og behovsanalyse i form af 10 ekspertinterviews. Grundlaget for værktøjet er en model, der fokuserer på de tre hovedområder af bæredygtighed: Interessenter, Miljø og Økonomi, samt som et fjerde hovedområde: Organisation. Modellen og værktøjet er udviklet og afprøvet i 4 casestudier i form af bygningsrenoveringsprojekter i forskellige faser. Disse 4 cases indgår tillige som pædagogiske eksempler til at illustrere fordelene ved at gennemføre bygningsrenovering. I løbet af projektet blev der gennemført 2 workshops for interesserede, henholdsvis den 20. marts 2012 med 18 deltagere, og den 11. april 2013 med 23 deltagere. Den danske del af projektet blev ledet af professor Per Anker Jensen, Center for Facilities Management Realdania Forskning (www.cfm.dtu.dk), DTU Management Engineering. Desuden har civilingeniør Esmir Maslesa medvirket som forskningsassistent. Projektet har i Danmark fået støtte fra Energistyrelsen. Nærværende rapport er en dansksproget hovedrapport, som indeholder en samlet afrapportering af DTU s arbejde med delprojektet. Som appendiks findes 3 RENO-EVALUE skabeloner. Dokumentationen, som rapporten bygger på, findes i 3 særskilte bilagsrapporter. Der er desuden udarbejdet en fælles engelsksproget resumé-rapport for WP2 (Aflevering ACES-D2-1), der bl.a. giver en samlet oversigt over alle afleveringer fra projektparterne opdelt i fælles afleveringer (ACES-deliverables) og afleveringer fra hver projektpartner. DTU har udover nærværende rapport også været ansvarlig for redigering af den fælles WP2-rapport (Jensen, 2013) og hovedansvarlig for et konferencepaper (Jensen et al., 2013). Endvidere har vi udviklet en Excel-fil med RENO-EVALUE-regneark (www.cfm.dtu.dk) samt skrevet en populær artikel om en af vore case-projekter (Maslesa og Jensen, 2013), som begge findes på cfm.dtu.dk 6

8 ACES-projektet generelt ACES er et akronym, som står for A Concept for promotion of sustainable retrofitting and renovation in Early Stages. Projektet har således fokus på de tidlige faser af renoveringsprojekter, når beslutninger om teknologi bliver taget. I disse faser har bygningsejeren behov for meget information af god kvalitet. ACES-projektet vil bidrage til at klarlægge hvordan sådan information indhentes og kan nyttiggøres. Hypotesen for projektet er, at der er rationelle grunde baseret på sund økonomi til at gennemføre renovering, som også vil føre til at bygninger opnår en mere bæredygtig drift. Dermed bliver renoveringsprojekter til en værdidreven proces, der bidrager til bæredygtig udvikling. En alternativ hypotese er, at renovering for bæredygtig udvikling ikke resulterer i øget værdi, hvorfor renovering kun gennemføres hvis bygningsejeren er en entusiast eller hvis lovgivning eller subsidiering er drivkræfter. I de tidlige faser, når bygningsejeren stadig ikke har besluttet hvad der skal foretages, er det muligt at påvirke planerne for renoveringen med henblik på indarbejde virkemidler, der vil få bygningen til at fungere på en mere bæredygtig måde. ACES-projektet bidrager med viden, der kan understøtte motivationen hos bygningsejere til at renovere bygninger med henblik forbedret driftseffektivitet i relation til energiforbrug og indeklima. ACES er opdelt i arbejdspakker (Work Packages WP) som vist i Figur 1. For hver af arbejdspakkerne WP1-5 er der udarbejdet fælles resumé-rapport. Udover hovedansvaret for WP2 har DTU bidraget med et dokument (DTU-D1-1) til WP1, der giver en status over energirenovering i Danmark (Jensen, 2011). Figur 1. Arbejdspakkerne i ACES-projektet 7

9 Læsevejledning Rapporten indledes i kap. 2 med en kort omtale af baggrunden for den stigende fokus på bygningsrenovering, som udgør motivationen for ACES-projektet. Derefter følger en beskrivelse af den anvendte metode i delprojektet i kap. 3, og i kap. 4 præsenteres resultaterne fra den indledende interessent- og behovsundersøgelse baseret på 10 ekspertinterviews. RENO-EVALUE-værktøjet præsenteres i kap. 5 efterfulgt af de 4 casestudier i kap. 6. I sammenhæng med hvert casestudie vises resultaterne af evalueringerne med brug af RENO-EVALUE. I kap. 7 foretages en tværgående analyse af casestudierne og erfaringsopsamling fra afprøvning af RENO-EVALUE i cases og ved workshoppen den 11. april En vejledning i brugen af RENO-EVALUE følger i kap 8. Rapportens afsluttes med konklusion i kap. 9 og lister med litteratur og hjemmesider. Som appendiks findes 3 RENO-EVALUE skabeloner. Som supplement til rapporten er der som nævnt udviklet en Excel-fil med RENO-EVALUE-regneark, der er lagt på hjemmesiden Dokumentationen, som rapporten bygger på, findes som nævnt i 3 særskilte bilagsrapporter. Bilagsrapport 1 på i alt 95 sider vedrører interessent- og behovsanalysen og indeholder oversigt over 10 ekspertinterviews gennemført januar-marts 2012, spørgeguide og en temaopdelt præsentation af interviewresultaterne. Bilagsrapport 2 på i alt 99 sider vedrører casestudier og indeholder oversigt over interviews og møder afholdt april 2012-marts 2013, interviewguide samt 12 interviewreferater. Bilagsrapport 3 på i alt 11 sider vedrører workshops og indeholder deltagerlister, program og resumé af de 2 workshops afholdt den 20. marts 2012 og den 11. april Powerpoint-præsentationer fra de 2 workshops findes ligeledes på Tak til alle involverede! Vi vil gerne takke alle virksomheder, organisationer og personer, der har deltaget i projektet. Uden jeres interesse og velvilje havde projektet ikke været muligt. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til projektet eller overvejer at anvende RENO- EVALUE, så er du velkommen til at kontakte Per Anker Jensen, eller tlf

10 2. Baggrund Ifølge Danmarks Statistik (2013) var der bygninger i Danmark i Det estimeres at omkring 40 % af det samlede danske energiforbrug går til drift og brug af disse bygninger i form af varme og el (Høyer, 2012). De nationale målsætninger om at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050 er derfor i høj grad afhængige af, at energiforbruget i danske bygninger bliver reduceret væsentligt. Ud over det så spiller de stigende energipriser fortsat en større rolle i vores hverdag og gør, at vi begynder at tænke i alternative baner både for at spare, men også for at producere energi. Der findes flere måder på at reducere vores energiforbrug i bygninger. Det kan for eksempel være ved nedrivning af gamle, energiineffektive bygninger, ved nedrivning og efterfølgende nybyggeri, ved optimeret ejendomsdrift, eller ved renovering af eksisterende bygningsmasse. Det skal dog nævnes i denne sammenhæng at nybyggeri kun udgør en lille del af den samlede bygningsmasse (omkring 1 %), og at energikrav til nybyggeri løbende bliver skærpet gennem Bygningsreglementet. For virkeligt at kunne gøre en forskel og bidrage til et mere bæredygtigt samfund, er det derfor essentielt at fokusere på eksisterende bygninger, da det er her energibesparelsespotentialet er størst, og ikke mindst fordi mange af de eksisterende bygninger i forvejen har et stort vedligeholdelsesefterslæb og trænger til fornyelse. Det er dog en meget kompleks opgave med mange barrierer og udfordringer. En udfordring ved renovering af eksisterende bygninger er, at disse bygninger allerede har nogle foruddefinerede byggetekniske rammer for, hvor meget deres energiforbrug kan reduceres med, og dermed også hvor store de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af deres renoveringer kan være. Ud over de fysiske rammer, som i høj grad relaterer sig bygningens alder og byggekvalitet, så afhænger dens energibesparelsespotentiale af mange andre faktorer som fx beliggenhed, brugstider, brugeradfærd m.m. En anden udfordring for renoveringsprojekter er de manglende økonomiske incitamenter og forskellige interesser blandt aktørerne. Prioriteringen af de forskellige renoveringstiltag afgøres ofte ud fra investeringens størrelse og simpel tilbagebetalingstid, hvor det som regel er de lavthængende frugter der bliver prioriteret højest. I private udlejningsejendomme er situationen karakteriseret af en anden udfordring det såkaldte paradoks problem, hvor ejere og lejere som regel har forskellige interesser og ikke er interesserede i at foretage investeringer i energirenoveringer som ikke tilfalder dem (BiD og GI, 2011). For lille politisk bevidsthed om værdiskabelse gennem renovering og manglen på komplette standardløsninger og fælles retningslinjer er også udfordringer som er med til at bremse en hurtigere bæredygtig transformation, samtidig med at den globale finanskrise forsinker processen yderligere. På den anden side findes der også mange argumenter for, hvorfor det er nødvendigt at renovere vores bygninger og tænke bæredygtigheden ind i renoveringsprojekter. Bæredygtig bygningsrenovering giver et solidt afkast, ikke nødvendigvist rent økonomisk, men også socialt eller miljømæssigt. Ser man på totaløkonomi frem for simple tilbagebetalingstider, så kan bæredygtige renoveringer være med til at reducere driftsomkostninger 9

11 på sigt. Tidligere undersøgelser (Sustania, 2012) viser at energieffektive kontorbygninger typisk har 30 % mindre driftsomkostninger end standard kontorbygninger, og at deres salgsværdi kan være op til 35 % højere end lignende standard kontorbygninger. Ser man på bygningernes levetider, så overstiger drift- og vedligeholdelsesomkostninger typisk selve byggeomkostningerne, og derfor er det også ud fra dette perspektiv en god ide at energioptimere bygninger, da det på sigt giver lavere løbende udgifter. I erhvervsejendomme, og især i kontorejendomme, er effekten af bæredygtige bygninger også målbar på bundlinjen, idet de bæredygtige løsninger bidrager til et bedre indeklima og forbedrer medarbejdernes helbred og produktivitet, hvilket i den sidste ende resulterer i mindre fravær og giver bedre forretningsresultater. Denne værdi vil typisk være mange gange større end selve omkostningerne til drift og vedligehold, hvilket er illustreret i Figur 2. Figur 2: Illustration af totalomkostninger for en erhvervsbygning, sammenlignet med værdien at det arbejde som bliver udført i bygningen. [Sustania, 2012] Det estimeres at mennesker i de vestlige lande bruger omkring 90 % af deres tid indendørs, og at dårligt indeklima globalt er skyld i 11 % af dødsfald hvert år. Bæredygtig bygningsrenovering kan derfor ikke betragtes kun som et spørgsmål om afkast, energi og energibesparelser, men skal også fokusere på den merværdi som renoveringen tilfører brugerne af disse bygninger. Der findes undersøgelser som viser at et godt indeklima bidrager til mindre sygdom og mere produktivitet blandt medarbejdere, og at eleverne i folkeskoler opnår bedre resultater når der er tilstrækkeligt frisk luft i undervisningslokaler. [Sustania, 2012] 10

12 På nationalt plan bidrager renoveringsprojekter til kompetence opbygning og innovation, øget produktion og beskæftigelse, samtidig med at flere energieffektive bygninger reducerer vores energi afhængighed og gør samfundet mindre sårbar over for stigende energipriser. Princippet Tænk globalt, handl lokalt afspejler sig i høj grad gennem bæredygtig bygningsrenovering, idet bæredygtigt byggeri ikke kun har en effekt på lokalt niveau, men kan også gøre en forskel på det globale plan. Energieffektive bygninger bruger mindre energi end standard bygninger, hvilket betyder at de også udleder mindre CO 2 og forurener mindre, hvormed de reducerer deres påvirkning på den globale opvarmning. Bæredygtigt byggeri kendetegnes ikke alene ved lavt energibehov, men arbejder også med andre elementer af bæredygtighed, som fx genanvendelse af materialer, vedvarende energiproduktion, klimatilpasningstiltag o.l., som igen har en global indflydelse på klimaet. 11

13 3. METODE I delprojektet har DTU primært anvendt kvalitative forskningsmetoder i form af interviews, casestudier og workshops, mens vores projektpartnere ved KTH og FRC primært har anvendt kvantitative metoder i form af beregninger og simulering af energiforbrug m.v. Hele ACES-projektet startede i september 2011 med en kick-off workshop med repræsentanter fra alle projektpartnere, hvor planer for de enkelte arbejdspakker blev fremlagt af de respektive ansvarlige projektpartnere og drøftet i hele projektgruppen. DTU fremlagde i den forbindelse de foreløbige planer for udvikling af RENO-EVALUE i relation til WP2. I de første måneder af projektet gennemførtes derudover litteraturstudier. I forbindelse hermed udarbejdedes en engelsksproget status for energirenovering i Danmark (Jensen, 2011), som udgjorde DTU s bidrag til arbejdspakke WP1 (Aflevering DTU-D1-1). Endvidere blev civilingeniør Esmir Maslesa ansat som forskningsassistent pr. 1. december Interessent- og behovsanalyse samt workshop 1 I starten af 2012 gennemførtes en interessent- og behovsanalyse med 10 ekspertinterviews. Formålet var først of fremmest at indsamle viden om bygningsrenovering med særlig vægt på energirenovering med henblik på at kunne målrette vores indsats, så den så vidt muligt kunne bygge videre på eksisterende viden og aktiviteter samt gøre en forskel. Desuden var det et formål at finde bygningsrenoveringsprojekter, der var velegnede til efterfølgende casestudier. Interviewpersonerne blev udvalgt, så de repræsenterede interesseorganisationer (Bygherreforeningen i Danmark og Det Økologiske Råd), private og offentlige bygherrer (DAB, Datea og Københavns Kommune), større rådgivere (COWI og Grontmij) og entreprenører (Enemærke & Petersen og Siemens). Nærmere oplysninger om interviewpersonerne findes i bilagsrapport 1. Set i bakspejlet burde der tillige have været repræsentant(er) fra arkitektvirksomheder blandt interviewpersonerne. Ekspertinterviewene blev gennemført som åbne, semi-strukturerede interviews baseret på en spørgeguide, der anvendtes til at strukturere interviewene og som checkliste. Alle interviews blev optaget og transskriberet til et detaljeret referat, der blev sendt til interviewpersonerne til kommentering og godkendelse. Til brug for analysen blev interviewene opdelt i temaer og alle interviews samlet på tværs af de enkelte referater i et samlet dokument. Spørgeguide og det samlede referatdokument findes ligeledes i bilagsrapport 1. De overordnede resultater af analysen præsenteres i kap. 4. Et væsentligt resultat var derudover, at vi med henblik på at bidrage til at understøtte rationelle beslutningsprocesser skulle fokusere på den professionelle sektor og ikke enfamiliehuse, hvor følelses- 12

14 mæssige aspekter ofte har stor betydning for at gennemføre eller ikke gennemføre renoveringstiltag. Ved workshoppen den 20. marts 2012 blev resultaterne af interessent- og behovsanalysen præsenteret og drøftet sammen med de foreløbige idéer til RENO-EVALUE og casestudier. I workshoppen var vores projektpartner fra KTH repræsenteret og holdt et indlæg. Som afslutning på workshoppen blev deltagerne engageret i gruppearbejder med efterfølgende opsamling og diskussion i plenum om de parametre og faktorer, der indgik i de foreløbige idéer til RENO-EVALUE. De i alt 18 deltagere bestod udover projektdeltagere af nogle af interviewpersonerne samt en række inviterede fagfolk med interesse i projektet. Referat med deltagerliste findes i bilagsrapport 3. Casestudier og workshop 2 Igennem interessent- og behovsanalysen blev det klart at de fleste eksempler på renoveringsprojekter findes inden for almennyttigt boligbyggeri og til dels hos kommuner. Vores ønske var at finde velegnede cases, som repræsenterede forskellige typer af byggeri og projekter i varierende faser. Vores strategi var at finde cases blandt de virksomheder, hvor vi gennemførte interviews, og det begrænsede naturligvis mulighederne. Resultatet var at vi gennemførte casestudier af følgende 4 renoveringsprojekter: Sorgenfrivang II i Virum, som DAB foreslog, idet de fungerer som forretningsfører på projektet, og det var i beslutningsfasen for en meget stor almennyttig boligbebyggelse Langkærparken i Tilst ved Aarhus, som Enemærke & Petersen foreslog, idet de havde været hovedentreprenør på projektet, og det var et eksempel på et gennemført pilotprojekt med vidtgående renovering af en enkel blok i en større almennyttig boligbebyggelse Bredgade 43 i København, som Datea foreslog, idet de er administrator for ejendommen, og det er et af de første eksempler på en energirenovering/optimering af en kontorejendom, hvor staten som lejer har stillet krav om en forbedring af energimærket. Projektet var under gennemførelse og blev afsluttet i løbet af casestudiet Ellebjerg Skole, som Københavns Kommune foreslog, idet det var et eksempel på et stort, igangværende bygningsrenoveringsprojekt med både energi- og klimarelaterede tiltag. Casestudierne startede i ovennævnte rækkefølge, men de gennemførtes i høj grad parallelt i perioden april 2012-marts Hvert casestudie startede med et interviewmøde med projektlederen fra den virksomhed/organisation, der havde foreslået casen og stillet den til rådighed. Projektet blev gennemgået og projektmateriale blev udleveret. Endvidere blev de væsentlige interessenter identificeret og kontaktpersoner udpeget. Efterfølgende gennemførtes interviewmøder med repræsenterer for de øvrige interessenter. Interviewene i casestudierne blev i lighed med ekspertinterviewene gennemført som åbne, semi-strukturerede interviews baseret på en spørgeguide, der anvendtes til at strukturere interviewene og som checkliste. Desuden blev informationer fra projektmateriale og 13

15 tidligere interviews fra samme case inddraget i interviewspørgsmålene. Alle interviews blev optaget og transskriberet til et detaljeret referat, der blev sendt til interviewpersonerne til kommentering og godkendelse. På grundlag af interviews og dokumentstudier blev der udarbejdet en kort faktabeskrivelse og en detaljeret beskrivelse af hver case. Desuden udarbejdede vi en standardiseret RENO-EVALUE beskrivelse af forudsætningerne for hver case i forhold til de parametre og faktorer, indgår i værktøjet, jf. skabelonen i Appendiks 1. Disse beskrivelser af forudsætningerne sendt til interviewpersoner for hver case, og de blev bedt om at kommentere forudsætningerne og foretage en evaluering af casen med karakterer og begrundelse. I de fleste tilfælde skete dette pr. korrespondance via s, mens det i enkelte tilfælde foregik ved særskilte møder med interviewpersonerne. Efter en del rykkere lykkedes det at indsamle evalueringer fra de fleste interviewpersoner. Ved workshoppen den 11. april 2013 blev resultaterne af casestudierne præsenteret og drøftet sammen med den bearbejdede udgave af RENO-EVALUE. Også i denne workshop var vores projektpartner fra KTH repræsenteret og holdt et indlæg. Endvidere præsenterede Elsebeth Terkelsen, Arkitektskolen i Aarhus værktøjet Bæredygtig Bo Barometer, som de har været med til at udvikle. Derefter blev der arbejdet i grupper med at afprøve RENO-EVALUE på de 4 case-projekter med afsluttende plenumdiskussion og opsamling. De i alt 23 deltagere bestod udover projektdeltagere af nogle af interviewpersonerne både fra interessent- og behovsanalysen og casestudierne samt en række inviterede fagfolk med interesse i projektet. Referat med deltagerliste findes i bilagsrapport 3. Generel udveksling og samarbejdsrelationer I forbindelse med projektet har vi deltaget i en række faglige arrangementer om bygningsrenovering i form af møder, konferencer og studieture. Projektet er gennemført ved CFM, der er et nationalt forskningscenter for forskning i Facilities Management støttet af Realdania. I relation til emnet for nærværende projekt har vi sideløbende gennemført et forskningsprojekt om Energy Service Koncepter med fokus på ESCO i danske kommuner under ledelse af vores kollega lektor Susanne Balslev Nielsen i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Vi har ligeledes haft samarbejde med et projekt ved vort institut om energirenovering af enfamiliehuse, som indgår i InnoByg (Innovationsnetværket for energirigtige og bæredygtige bygninger). I tilknytning til projektet er gennemført flere studenterprojekter. Per Anker Jensen og Esmir Maslesa har været vejleder for Björn Ástmarsson, der i 2012 udarbejde kandidatspeciale om energirenovering med fokus på paradoksproblemet i lejeboliger (Ástmarsson, 2012), og vi har efterfølgende i fællesskab udarbejdet en artikel, som er optaget i det videnskabelige tidsskrift Energy Policy (Àstmarsson et al., 2013). Per Anker Jensen har desuden været vejleder for Torben Hangaard, der er teknisk chef ved Boliggården i Helsingør, og som i 2013 har udarbejdet masterafhandling på videreuddannelsen Master i Ledelse af Byggeri om udvikling af bæredygtig renovering i den almene sektor (Hangaard, 2013). 14

16 Per Anker Jensen og Susanne Balslev Nielsen har været udpeget af DTU som repræsentanter i regeringens Netværk for Energirenovering med deltagelse i netværksgruppe for henholdsvis erhvervsbyggeri og offentligt byggeri. Per Anker Jensen har desuden deltaget i følgegruppen for et projekt om modeller for energirenovering, som er gennemført af Energiforum Danmark i med støtte fra Realdania. Endvidere deltager Per Anker Jensen og Esmir Maslesa i Advisory Board for projektet AFTER, som er et EUprojekt om bl.a. energieffektivitet i almennyttige boliger med deltagelse i Danmark af BL (Boligselskabernes Landsforening), Arkitektskolen i Aarhus og Aarhus Kommune. 15

17 4. INTERESSENT- OG BEHOVSANALYSE Da vi startede arbejdet med delprojekt WP2 fandt vi, at det var væsentlig at identificere de væsentligste motiver til at gennemføre renovering af bygninger i Danmark og hvilke behov for ny viden og nyt værktøj, som vores projekt med størst fordel skulle søge at dække for at gøre en forskel. Det var imidlertid ikke en enkel opgave, idet tidligere undersøgelser - både internationalt (Better Buildings Partnership, 2010; IEA, 2007; Itard et al., 2008; WBCSD, 2009) og i Danmark (Advice A/S, 2011; BiD and GI, 2011; Jensen, 2009) - havde dokumenteret mange barrierer for at initiere renoveringsprojekter. Barriererne kan opdeles i 2 kategorier: Økonomiske og informationsmæssige barrierer. Mangel på økonomiske incitamenter og livscyklusperspektiver er de mest markante økonomiske barrierer, mens manglende politisk opmærksomhed, manglende fælles retning blandt de vigtigste interessenter og mangel på overblik til at prioritere er de væsentligste informationsmæssige barrierer. Desuden betragtes nybyggeri ofte som mere attraktivt end eksisterende bygninger. Generelt er problemet ikke mangel på tekniske løsninger, men det er først og fremmest et problem med at motivere bygningsejere til at implementere de tilgængelige løsninger. Motiver til bygningsrenovering Næsten alle interviewpersonerne nævnte nedslidning af bygninger som en primær baggrund for at foretage bygningsrenovering. I nogle tilfælde blev problemer med indeklima i nyere bygninger nævnt som motiv for at gennemføre renoveringsprojekter, som tillige omfatter energirenovering. I offentlige institutioner, boligselskaber og private virksomheder benyttes energirenoveringer ofte som led i branding eller som et element i organisationens strategi i relation til Corporate Social Responsibility (CSR). Det forekommer at især globale virksomheder med lokaler i Danmark stiller krav til udlejere om energieffektive bygninger. Energimærkning blev indført i Danmark i 2007 med sigte på a blive en væsentlig drivkræft for energirenoveringprojekter, men Energimærkningsordningen (EMO) er ikke særlig populær. En rapport fra SBi om Energimærkning i Europa konkluderer, at energimærket ikke bliver udnyttet af danske bygningsejere (Gram-Hanssen & Haunstrup Christensen, 2011). Energimærket anvendes ifølge vore interviewpersoner sjældent som en motivator for energirenovering. Nogle mener at det skyldes at energimærket primært er baseret på teoretiske beregninger, som ikke reflekterer den faktiske situation særlig godt. Specifikt i forhold til socialt boligbyggeri introduceres nu et revideret system for energimærkning for at imødegå kritikken. Markedssistuationen er en væsentlig faktor i forhold til energieffektivitet og renovering af bygninger. I en situation med krise som vi har oplevet i de senere år, hvor der er mange ledige lejemål, så er lejere til en vis grad gunstigt stillet i forhold til udlejere og kan stille krav, som de sandsynligvis ikke ville have mulighed for at komme igennem med i en økonomisk opgangstid. Derfor har ejere af energieffiktive bygninger bedre muligheder for at udleje deres bygninger end ejere med mindre energieffektive bygninger, forud- 16

18 sat at andre kriterier som fornuftigt lejeniveau og hensigtsmæssig lokalisering m.v. er tilgodeset. Bygningsbrugere og deres interesser Analysen har bekræftet at bygningsbrugere ofte har forskellige interesser, men dette varierer afhængigt af typen af bygninger. Offentlige skoler og fredede bygninger indgår ofte i en politisk dagsorden, idet de opnår stor opmærksomhed blandt brugere og borgere hver dag. Energirenovering i sociale boligbebyggelser er i i høj grad afhængig af beboerdemokratiet, idet et flertal af de beboere, der deltager i en afstemning om et renoveringsprojekt, skal være positive for at projektet kan gennemføres. Paradoksproblemet med udlejeres og lejeres forskellige interesser er internationalt kendt under betegnelsen Landlord/tenant dilemma (IEA, 2007), og det gælder også i den danske private udlejningssektor og vurderes at være en af de største barrierer for energirenoveringsprojekter (CONCITO, 2011; Ástmarsson, 2012). Udlejeren sørger for at lejere får rådighed over en bolig med tilhørende installationer og forsyninger, mens lejeren betaler husleje og energiforbruget. Udlejeren kan normalt ikke hæve huslejen til at dække investeringer i energieffektivisering, mens lejere normalt ønsker lav husleje og lave energiudgifter, hvorved paradokset eller dilemmaet opstår. Lovgivningen på området er meget kompleks og lejeniveauet er lovreguleret, hvilket i mange tilfælde er en hindring for energirenovering - selv i tilfælde hvor renoveringen samlet set er rentabel, fordi det maksimale huslejeniveua er utilstrækkelig til at finansiere investeringer, hvis energibesparelsen ikke kan kapitaliseres. Regeringen har i efteråret 2012 indgået forlig med et flertal i folketinget om at ændre lovgivningen med henblik på at eliminere eller begrænse paradoksproblemet, men både udlejer- og lejerorganisationer har udtrykt skepsis i forhold til, om de foreslåede ændringer er tilstrækkelige. Beslutningsprocesser I forbindelse med analysen kunne ingen af interviewpersonerne præsentere eksempler på rene energirenoveringsprojekter forstået som projekter, der er igangsat med energieffektivisering som den primære motivationsfaktor. Det skyldes at energirenovering i Danmark i de fleste tilfælde kombineres med generelt vedligehold, modernisering, ombygning, ændret anvendelse eller levetidsbaseret renovering. Der er forskellige parametre, som kan have betydning for en beslutningsproces om energirenovering. I mange tilfælde er tilbagebetalingstiden den væsentligste parameter, når energirenovering overvejes. Beslutningstagerne er ofte hovedsageligt interesseret i korte tilbagebetalingstider, som ikke kræver meget store investeringer. Typiske eksempler kan være udskiftning af lyskilder eller IT udstyr, optimering af ventilations- og varmeagregater og opsætning af solceller. Der er i sådanne tilfælde tale om energioptimering uden væsentlige bygningsmæssige indgreb. Omfattende renoveringer også betegnet helhedsrenoveringer eller dybe renoveringer omfatter typisk efterisolering af ydervægge, udskiftning af vinduer og/eller tagudskiftning, og de er mere komplekse og dyrere med længere tilbagebetalingstid. Helhedsrenoveringer kræver længere planlægningstid og 17

19 involvering af mange parter som arkitekter, ingeniører, bygherrerådgivere, entreprenører og bygningsbrugere mv. På grund af kompleksiteten af helhedsrenoveringer, så indebærer de, at der som regel gennemføres omfattende beregninger og simuleringer af forventet fremtidigt energiforbrug under planlægningen, men på grundlag af vores interviews er troværdigheden af resultaterne af sådanne beregninger diskutable. Næsten alle interviewpersonerne nævnte, at i mange af de projekter, som de har været involveret i, har der været en bemærkelsesværdig forskel imellem det beregnede og det realiserede energiforbrug. Forskellen var typisk at det realiserede energiforbrug lå % over det beregnede. Nogle giver beregningsværktøjerne skylden for denne unøjagtighed, andre mener at årsagen er at udgangspunktet baseline for beregningerne ikke fastsættes korrekt, og mange mener at det i sidste ende er brugeradfærden, der er årsag til forskellen. Nogle interviewpersoner peger endvidere på at dårlig udførelseskvalitet under renoveringsprocessen kan være årsag til forskellen. Den manglende tillid til, at den forventede energieffektivitet bliver opnået, er en væsentlig årsag til, at der i de senere år har været en stigende interesse i Danmark for ESCO (Energy Service Companies) eller EPC (Energy Performance Contracts), hvor en virksomhed lover garanterede energibesparelser til en bygningsejer. Især mange danske kommuner har initieret ESCO projekter (Jensen et al., 2013), men der er også tegn på at ejere af andre bygningstyper viser interesse for ESCO-projekter. ESCO anses også for at være et lovende koncept til at overkomme paradoksproblemet ikke mindst i det private udlejningsbyggeri. To typer af energirenovering På baggrund af analysen konkluderer vi at energirenovering i Denmark kan kategorieres i følgende to typer af projekter: Helhedsrenovering eller energioptimimering. Ved helhedsrenovering indgår energirenovering som en del af et større projekt, hvor arkitektoniske og sociale parametre også indgår. Sådanne energirenoveringer omfatter ofte både klimaskærm og tekniske installationer og tillige i stigende grad nye forsyningsanlæg med genanvendelig energi som solceller. Energioptimeringprojekter fokuserer især på tekniske installationer som belysnings-, ventilations-, vand-, varme- og køleanlæg med hensyn til energieffektivitet, vedligehold og korrekt brug. Energioptimering kan fremfor at have projektkarakter ligeledes være en løbende driftsaktivitet energirigtig drift. Brugerinvolvering I relation til hensigtsmæssig brug af bygninger er det vigtigt at arbejde med brugerinvolvering og brugeradfærd, da brugerne er dem der kommer til at anvende det færdige resultat. Der er mange måder, hvorpå brugeradfærd kan påvirkes. Nogle interviewpersoner nævnte visualisering af energiforbruget, interne konkurrencer om energibesparelser, uddannelse af driftspersonale samt ildsjæle/lokale ambassadører som effektive metoder til at opnå bedre energieffektivitet. Ved at automatisere de tekniske installationer kan nogle usikkerheder med hensyn til brugeradfærd reduceres. I sådanne tilfælde er det vigtigt at 18

20 forklare viceværter og det tekniske driftspersonale, hvordan anlæggene skal drives og vedligeholdes. Non-Energy Benefits Ikke-energimæssige fordele på engelsk Non-Energy Benefits (NEBs) er de fordele, der opnås som en sideeffekt ved energirenoveringsprojekter og som er vanskelige af kvantificere (Amann, 2006). Typiske NEBs er relateret til indeklima forbedringer i form af bedre komfort, mere dagslys og mindre træk mv. Der er forskningsmæssig dokumentation for at bedre indeklima er direkte koblet til øget produktivitet og mindre sygefravær, hvilket gør NEBs meget relevante for kontorvirksomheder. NEBs er på den anden side sædvanligvis ikke en afgørende faktor i den private sektor, men de kan ifølge nogle interviewpersoner anvendes som et godt argument i den indledende fase af renoveringsprojekter. Da NEBs er vanskelige at kvantificere, så inddrages de som regel ikke i beregninger af rentabilitet eller tilbagebetalingstid, men flere interviewpersoner mener at dette burde ændres, så NEBs bliver en reel parameter i beregningerne. Der er imidlertid andre interviewpersoner, der fremhæver at det er vanskeligt at tale om NEBs på forkant, da de ofte først opdages eller anerkendes, når energirenoveringen er gennemført. 19

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Samlet beskrivelse for energioptimering på to skoler og på det kulturelle samlingssted Vestermølle Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012

Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012 Together we can do it. Niels Højmark-Nielsen Oktober 2012 Agenda Præsentation af YIT Præsentation af YIT s CAFM-system YIT s service MainManager system YIT Danmark 2 YIT A/S Præsentation af YIT A/S YIT

Læs mere

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net Projekt 3 Renoveringsuddannelse BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net samarbejder med Advice om analyse af undervisning og kompetencer i bygningsrenovering på de forskellige

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

SEKS PROJEKTER NOMINERET TIL

SEKS PROJEKTER NOMINERET TIL SEKS PROJEKTER NOMINERET TIL RENOVER PRISEN 2013 Pressemeddelelse 21. juni 2013 Seks projekter er nu udtaget i konkurrencen om at blive Danmarks bedste renoveringsprojekt. I alt 107 projekter blev indstillet

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer. Charlotte Falstrup. White arkitekter a/s

Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer. Charlotte Falstrup. White arkitekter a/s Bæredygtigt byggeri - barrierer og potentialer Charlotte Falstrup Arkitekt og bæredygtighedschef White arkitekter a/s 1. Nogle teorier om energirenovering 2. Udblik - tendenser i bæredygtigt byggeri med

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere