Psykiatri 12 nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatri 12 nr"

Transkript

1 12 nr

2 Tvang i psykiatrien Psykiatri Brugen af bælter i dansk psykiatri falder og var i 2015 den laveste i 10 år. Anerkendelse, ny kultur og opbakning fra ledelsen spiller en stor rolle i at mindske tvangen. RO UDEN BÆLTER Af Bille Sterll, journalist, Foto af Lasse Bech Martinussen Jeg vil ikke være her mere For en times tid siden dansede Linda rundt under det blomstrende kirsebærtræ, mens hun sang Smilende Susie. I løbet af formiddagen er hun blevet mere og mere urolig. Nu vandrer hun hvileløst rundt, svøbt i et blomstret tæppe, og råber højt og ulykkeligt: Jeg vil ikke tale med en læge. Linda har sat sig på bænken ved siden af os. Hun græder og spørger efter ild til sin cigaret. Afdelingssygeplejerske Dorte Hammerich afbryder det interview, vi er i gang med, og vender sig mod Linda. Du behøver heller ikke tale med lægen, siger hun venligt. Dit bosted kommer til møde i eftermiddag. Skal vi se, om Martin har noget ild? Dorte rejser sig op og følger Linda indenfor. Kort efter vender hun tilbage til bænken i solen: Nu skete der det, der plejer. Hun går ind til sig selv, og så falder hun til ro, siger Dorte Hammerich, selv stadig fuldstændig i ro nr

3 I dette øjeblik illustrerer hun lysende klart og formentlig uden at tænke over det en af de pointer, hun var i færd med at forklare: Sproget spiller en afgørende rolle, hvis det skal lykkes at mindske brugen af tvang i psykiatrien. Tidligere var der en anden kultur i psykiatrien. Hvis en patient blev vred eller urolig, sagde man Nu kan det være nok. Gå så ind på stuen! Hvis patienten sparkede på døren, var holdningen Du skal ikke sparke på vores dør. Nu kommer du i bælte. Her går de ud i haven og råber, så får de uroen ud af kroppen, og bagefter kan vi sige Har du brug for at snakke?. Hvis patienten er frustreret, skal vi anerkende, at hun er ked af det og snakke med hende om, hvad der skal til. Vi server bolden tilbage, så at sige, så patienten selv bliver bevidst om, hvad der hjælper, forklarer Dorte Hammerich. Laveste bæltebrug i 10 år Vi er på Intensivt Døgnafsnit 2 på Psykiatrisk Center Ballerup. Her taler statistikken sit eget klare sprog: på centret er brugen af bæltefikseringer faldet markant på to år: fra 329 i 2013 til 32 i I år er målet max 20 fikseringer og en solrig dag i begyndelsen af maj ligger tallet stadig kun på otte. Så et eller andet har de fat i. Psykiatrisk Center Ballerups succes med at nedbringe antallet af bæltefikseringer er en del af et større billede: Såvel politikere som medarbejdere i psykiatrien har i årevis talt om at bruge mindre tvang. Alligevel er det år for år gået den forkerte vej. Nu giver statistikken endelig indtryk af, at noget er ved at ændre sig: Færre patienter og en mindre andel af patienterne fikseres ved tvang. De bliver også spændt fast færre gange. I 2015 blev personer lagt i bælte gange i hele landet. De udgør 5,9 procent af de indlagte. Året før var det 7 procent. Og i årene var det i snit 7,7 procent. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, der blev offentliggjort i april. Brugen af bælter er den laveste i 10 år. Sidste år var faldet ikke stort nok til at sige, om de ting, der blev sat i værk, havde en effekt. Det ved jeg stadig ikke, om man kan, men nu har vi det andet år, hvor også antallet af tvangsfikseringer falder og er det næstlaveste i 10 år. Det virker som om, der er et eller andet, der lykkes, siger Jesper Bak, som er forskningsleder ved enheden for klinisk psykiatrisk sundheds- og sygeplejeforskning, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Dokumenterer sammen med patienten På Intensivt Døgnafsnit 2 i Ballerup kommer patienter, som lider af alt fra skizofreni, borderline, angst, depressioner og manier til spiseforstyrrelser og misbrug. Patienternes stuer og personalets kontorer ligger ud til et langt fælles rum, som både er spisestue, dagligstue og kontor. På væggen kører tv, selv om ingen rigtig følger med, og ved det store skrivebord med computerskærm tjekker en af patienterne facebook. Bordet skal også fungere som forkontor for medarbejderne, så alt papirarbejdet ikke foregår bag lukkede døre. Det er ikke helt på plads endnu, men det kommer. Før i tiden dokumenterede vi det, vi selv så. Nu dokumenterer vi i højere grad sammen med patienten det, som patienten selv beskriver. Hvis en patient bliver urolig eller vred, inddrager vi patienten: Hvad virkede bedst for dig, hvad gjorde, at du ikke var så vred mere, hvad fik dig ud af selvmordstankerne var det medcinen, samtalerne, en gang fodbold i hallen? siger Dorte Hammerich. Psykiatrisk Center Ballerup arbejder efter modellen Safeward, som beskriver en række greb, personalet kan bruge for at komme patienten i møde, skabe ro og undgå konflikter. Det kan handle om at afklare gensidige forventninger, så både patienter og personale ved, hvad de kan forvente af hinanden, hvis tingene spidser til. Eller om at bruge milde ord og sige ja i stedet for nej og tale konflikter ned. Og om at lære hinanden at kende så patienterne ved mere om medarbejderne end, at Marie er sygeplejerske og Martin fysioterapeut. 14 nr

4 Safeward breder sig i øjeblikket i psykiatrien, og vi er taget til Ballerup for at se de milde ord udmøntet i praksis. På døren ind til et af kontorerne hænger en tegning af en masse grønne og gule talebobler. Under overskriften Gensidige forventninger præsenterer taleboblerne løfter og regler som Vi vil lytte og tale ligeværdigt med hinanden, Hvis du føler dig vred, ked af det eller frustreret, så træk dig fra situationen eller henvend dig til personalet og Vi søger om muligt at imødekomme hinandens ønsker. Og det lyder jo alt sammen meget godt så hvordan gør de? Det er rigtig godt at være her. De lytter og forstår mig. De er gode til at komme med forslag til løsninger. Jeg kan ikke altid selv se dem, så jeg skal mindes om det. Nu kan Ditte sove Fysioterapeuten Martin har fundet en basket-bold frem og er på vej ud i haven, hvor der er sat flere basket-mål op. En ung, spinkel pige med langt hår samlet i en hestehale følger med. Ditte er 20 år og blev indlagt for to uger siden via skadestuen efter et selvmordsforsøg. Jeg var lidt bange for, at jeg ville få at vide, at jeg bare skulle gå igen. Det var jeg lidt bange for, for jeg har aldrig rigtig været ønsket nogen steder. Skadestuen ringede hertil, og de lovede mig, at jeg kunne blive her. De har sagt, at de ikke bare sender mig ud igen. Det er jeg meget glad for. Nu kan jeg slappe af og sove. Det kunne jeg slet ikke før. Jeg græd hele tiden og var ked af det, fortæller Ditte. Hun skyder bolden i kurven, og målet udløser bifald fra afdelingssygeplejersken, som følger med fra bænken. En ung mandlig patient i hvidt hospitalstøj med en sort vindjakke ud over slutter sig til Ditte og Martin. Tit vil de gerne noget, som ikke er muligt, og så er det en god ide at gøre noget aktivt: spille basket eller bordtennis. Det afleder tankerne, forklarer Martin Jensen, som er fysioterapeut på afsnittet. Ditte vil gerne gå til fitness i et fitnesscenter, men det må vente, til hun er blevet gladere. Indtil da er hun tit med til at spille bold sammen med de andre. Det er rigtig godt at være her. De lytter og forstår mig. De er gode til at komme med forslag til løsninger. Jeg kan ikke altid selv se dem, så jeg skal mindes om det, siger hun. Ditte, patient Psykiatrisk Center Ballerup Musikken gør Annie glad Klokken 12 er der frokost. Nogle patienter spiser for sig selv, andre sidder sammen ved bordene. De taler kun ganske lidt sammen. Her er stille. Lige indtil døren ind til Lindas stue går op. Jeg vil ikke være her mere Linda er kommet ud fra sin stue og er stadig ked af det. Hun vil ikke have frokost hun vil hjem. Da hun går forbi rullebordet med maden, beder hun om et glas af det røde saftevand. Dorte Hammerich hælder saft op, og Linda går tilbage til sin stue. Nu lukker jeg døren, siger hun. Ja, luk du bare døren, svarer Dorte, og Lindas dør smækker med et brag. Fysioterapeuten Martin serverer frokost for en ældre kvinde, der sidder i sofaen og ser tv. Hvor ser det dejligt ud. Tak skal du have. Hvad koster det? spørger hun. Ikke noget, det er til dig, svarer Martin. I en sofa ved siden af sidder Annie. Hun sidder helt stille med vindjakken på og en taske knuget ind til sig. Annie er vred, men hun råber ikke. Hun vil bare hjem. Annie fortæller mig, at hun er gravid. Det er derfor, hun ikke vil blive på afdelingen, for hun har tabt sig alt for meget, fordi hun ikke bryder sig om maden, og hun vil ikke tage sin medicin, for hun er bange for, at den skader barnet. Jeg bliver gal og ked af det, når jeg bliver forfulgt, men jeg råber ikke, når jeg bliver vred. Jeg kan godt finde på at smide med tingene, så jeg går udenfor. Jeg vil gerne hjem, men jeg får at vide, at det er lægen, der bestemmer, siger Annie. Hun vil ikke have frokost, men hun vil gerne med sygeplejersken Marie ud i haven. De sætter sig i solen, og Marie fisker sin mobil frem og finder noget af den musik, som plejer at gøre Annie glad. I dag er det Bamse, andre dage hører de julemusik. Jeg elsker kun dig, synger Bamse ud gennem den lille højttaler i Maries telefon. Jeg er ikke sur på Marie, det har jeg aldrig været, siger Annie, og spørger: Kan vi gå ud og handle i dag? 2016 nr

5 16 nr

6 2016 nr

7 de kan lide hinanden, og de kan lide at gå på arbejde. Det har rigtig meget at sige, mener Dorte Hammerich, som selv har været mange år i psykiatrien, først som socialpædagog, siden som sygeplejerske. Det er langt fra første gang, hun er med til at finde alternativer til tvang. Men det er første gang, det ser ud til at lykkes. Vi har haft en kultur, som var svær at ændre. Tidligere forsøg var måske også lidt halvhjertede det vigtigste var jo, at det skulle være sikkert at gå på arbejde. Det kræver en ledelse, der siger: Kom, nu går vi den vej. Ledelsen i Region Hovedstaden vil det her og ser prestige i det. Jeg erindrer ikke, at vi har haft den ledelsesmæssige opbakning før. Og netop betydningen af både kultur, ledelse og medarbejdernes evner i processen med at mindske tvang i dansk psykiatri er netop også, hvad forskere på feltet peger på. Ja, vi kan prøve at nå det. I er flere, der mangler cigaretter, svarer Marie. Unge medarbejdere finder nye veje Vejen uden om tvang går over uddannelse. Alle medarbejdere på afdelingen får otte dages kognitiv uddannelse og fire dages kursus i motiverende samtale. Nye medarbejdere gennemgår i alt seks dages kursus i at forebygge og håndtere konflikter. Desuden får alle supervision en gang om måneden. De lærer at stille de rigtige spørgsmål og nedtrappe de situationer, der let udvikler sig til konflikter. Nej findes ikke. Vi vælger den positive tilgang frem for afvisningen. I stedet for at sige nej, siger vi Jeg kommer ud til dig om to minutter. Safewards hjælper os med at fastholde fokus på det milde ord og komme patienterne i møde. Det handler om at skabe en alliance mellem patienten og behandleren, siger Dorte Hammerich. Afdelingssygeplejersken giver medarbejderne en stor del af æren for, at Psykiatrisk Center Ballerup er kommet så langt med at undgå tvang. En af vores styrker er, at vi har mange nyuddannede. De har ingen forhistorie i psykiatrien, så de kommer ikke med den kultur, der sidder på rygraden hos mange af de gamle medarbejdere, som er vant til at tænke Nu er det nok, nu kommer du i bælte. De unge tænker ud af boksen og bryder deres hjerner for at finde nye veje. Og de har stor social kapital, Ledelsen skal være med I en aftale med regeringen fra 2013 forpligter regionerne sig til at bringe alle former for tvang ned frem mod Helt konkret lyder aftalen på at halvere andelen af borgere, som fikseres med bælte. Som en del af aftalen holder en særlig task force nu skarpt øje med kurverne. Netop den aftale har ifølge Jesper Bak en stor del af æren for, at der langt om længe sker noget: Ledelserne ser det her som noget, de er nødt til at gøre noget ved. Det er noget af det allervigtigste: at ledelsen gør noget. Det er måske også forklaringen på, hvorfor nogle af de tidligere tiltag, som hver for sig var fine nok, ikke slog rigtigt igennem: De havde ikke ledelsen med. Jesper Bak er medforfatter til det første danske studie af, hvordan psykiatrien kan undgå at bruge bælterne. Han peger desuden på den detaljerede og systematiske indsamling af data som en af forklaringerne på, hvorfor psykiatrien bruger mindre tvang. I dag kan man helt ned på afsnitsniveau følge sin egen udvikling. Hvis man vil forbedre kvaliteten, er man nødt til at have nogle tal, så man har mulighed for at se på, hvad man gør. Og ændre det, siger Jesper Bak. Netop mangelfuld statistik har tidligere affødt kritik fra Ombudsmanden, som anbefalede systematisk dataovervågning for at komme tvangen til livs. Men tvangen er langt fra en saga blot. Selvom psykiatrien arbejder effektivt med at løsne bælter på patienterne, viser Sundhedsstyrelsens tal også, at mens brugen af bælter falder, så tyr medarbejderne til andre for tvang. Flere patienter bliver holdt fast og det sker langt oftere. De får også oftere beroligende medicin. Alt i alt var næsten lige så mange mennesker udsat for tvang i 2015 som året før. 18 nr

8 Det ser forskningsleder Jesper Bak som en overgang: Hvis vi gør de ting, som ser ud til at virke, så skal de andre former for tvang også nok falde. Jo mere primær forebyggelse, jo mindre tvang. Der er sat mange gode initiativer i gang, som endnu ikke er slået igennem, og derfor tror jeg, det kommer til at gå endnu bedre i 2016, siger Jesper Bak. Blandt de gode tiltag nævner han bedre normeringer på afdelingerne og udbredelsen af metoder som Safeward. Kultur og konflikthåndtering Medarbejderne både bemandingen og deres personlige egenskaber betyder meget for indsatsen mod tvang, fortæller en anden sygeplejeforsker: Vi når aldrig ned på nul, med mindre tvang bliver forbudt, og vi sætter retten til nødværge til side, siger Frederik Alkier Gildberg, som er Ph.d. og lektor i Retspsykiatri i Region Syddanmark. Han uddyber: Toyota-fabriksmodellen fungerer bare ikke til psykisk sårbare mennesker, når det drejer sig om at nedbringe tvang. Men det handler ikke kun om penge og bemanding. Vi må også se på kulturen og personalet. Medarbejdernes personlige tolerance og evner til at dæmpe konflikter spiller også ind, siger han nr

9 20 nr

10 Toyota-fabriksmodellen fungerer bare ikke til psykisk sårbare mennesker, når det drejer sig om at nedbringe tvang. Men det handler ikke kun om penge og bemanding. Vi må også se på kulturen og personalet. Frederik Alkier Gildberg, Ph.d. og lektor i Retspsykiatri i Region Syddanmark. O fte er det en konflikt, som udløser tvangen. En konflikt, som ulmer og vokser sig større og ikke lader sig løse, måske endda på trods af advarselstegn. Det kan der være mange forskellige grunde til: for lav bemanding, sygdom, kulturen på arbejdspladsen, men også medarbejderens personlige evner. Dem kan man spørge ind til og udvikle, forklarer Frederik Alkier Gildberg: En medarbejder har det for eksempel ok med, at patienten råber ham ind i hovedet, så længe han ikke slår. Hvis det eskalerer, spørger han patienten, om de ikke skal gå udenfor og ryge en smøg. Så afreagerer patienten og falder til ro, og bagefter går de ind igen. Den personlige tolerance gør en relation mulig: tage en smøg, drikke en sodavand, gøre noget socialt sammen. Men det er forskelligt fra personale til personale. Vi skal forstå, hvad der sker på gulvet og hvordan personale og patienter oplever konflikterne i hverdagen, så vi kan forebygge, at de ender med tvang. Hanne vil have ro til at læse I sin brune minkpels, der når hende til anklerne, med et par Ray Bans på plads i det korte, sølvgrå hår og fingre, der glimter af brillanter, skiller Hanne sig ud. Hun holder sig helst for sig selv på stuen på Intensivt Døgnafsnit 2, Psykiatrisk Center Ballerup, hvor vindueskarmen lyser op af violette Hortensia og hvide og methylblå orkideer, hun selv passer. På sengen ligger en bog slået op, John Grishams De fortabtes advokat. Hanne er glad for bøger, men der er for meget larm på afdelingen, til at hun rigtig har ro til at læse. Jeg ser fjernsyn og læser lidt. Så laver jeg morgengymnastik. Jeg har dyrket judo i mange år, så jeg bruger udstrækningsøvelserne derfra. Normalt er jeg hyperaktiv, men her får jeg beroligende medicin og sovemedicin for at falde i søvn om aftenen. Vil du have en? spørger hun og rækker mig pakken med røde Prince, mens vi går udenfor i haven. Nej, jeg er holdt op, svarer jeg. Ja, det indbyder det her sted ikke til, siger hun tørt og trykker på knappen til den elektriske cigarettænder, som er sat op i haven. Patienterne må ikke selv have ild. Hanne har levet på Solkysten i Spanien med mand og barn en række år, hvor det gode liv også blev holdt oppe af lidt for mange drinks. Nu er hun tilbage i Danmark og indlagt på grund af sit alkoholmisbrug. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg blev indlagt her. Jeg blev tvangsindlagt og hentet hjemme af to betjente. Lægen var bange for, at jeg ville tage til Spanien og vende tilbage til alkoholen. Men det gør jeg ikke, jeg har aftalt med min kæreste, at alkohol er forbudt område. Efter to måneder på den lukkede, håber Hanne nu på at blive flyttet til en åben afdeling, så hun snart kan komme hjem. Her er forfærdeligt, siger Hanne og slår ud med hånden mod det flere meter høje hegn, der omkranser haven. Hun kan ikke lide at være spærret inde. Til gengæld har hun kun pæne ord at sige om medarbejderne: Personalet er unikt. De er så søde og hjælpsomme. Jeg har været her i to måneder, og jeg har set patienter få beroligende medicin eller bliver skærmet på deres stue, men aldrig oplevet nogen blive lagt i bælte. Jeg kan kun sige, at de er til UG med kryds og slange. De taler altid pænt til os, siger Hanne. Meget tyder på, at Hanne har ret. I løbet af de fem timer, vi tilbringer på Psykiatrisk Center Ballerup, hører jeg ikke én medarbejder hæve stemmen. De håndterer gråd, frokost og tøj plettet af urin og afføring med venligt overskud. Da jeg forlader afdelingen, er også Linda rolig. Patienter og personale på afsnit 2 i har haft denne artikel til gennemsyn, inden den blev trykt. Nogle af patienterne optræder under et opdigtet navn. Efternavne er udeladt, så de ikke kan søges frem på nettet nr

11 Tvang i Psykiatrien Mens brugen af bælter er i psykiatrien er faldende, stiger brugen af medicinering med beroligende medicin og fastholdelse, viser landsdækkende tal fra Sundhedsstyrelsen. 16% Total antal gange, der gives beroligende medicin ved tvang REGION NORDJYLLAND 21% Antal personer, der fastholdes REGION MIDTJYLLAND 30% Antal personer der bæltefikseres REGION HOVEDSTADEN 8% Antal børn og unge berørt af tvang* REGION SYDDANMARK REGION SJÆLLAND 15% Antal personer der tvangsmedicineres (omfatter ikke akut beroligende) * (fiksering, fastholdelse, frihedsberøvelse, medicinering, ernæring, indlæggelse mv) 22 nr

12 TVANG I PSYKIATRIEN UDVALGTE INDIKATORER, HELE LANDET Milepæl 2020: Reduceres i forhold til baseline Total antal bæltefikseringer 0-2 timer (Antal påbegyndt) 1.08 Total antal bæltefikseringer 2-8 timer (Antal påbegyndt) 1.09 Total antal bæltefikseringer 8-24 timer (Antal påbegyndt) 1.10 Total antal bæltefikseringer timer (Antal påbegyndt) 1.11 Total antal bæltefikseringer over 48 timer (Antal påbegyndt) BRUG AF BÆLTER I PSYKIATRIEN UDVIKLING OVER 10 ÅR Antal berørte personer Antal påbegyndte tvangsforanstaltninger ANDRE FORMER FOR TVANG (ANTAL BERØRTE PERSONER) Alle frihedsberøvelser Alle fiksering og/eller fysisk magt Beroligende medicin ANDRE FORMER FOR TVANG (ANTAL PÅBEGYNDTE TVANGSFORANSTALTNINGER) Alle frihedsberøvelser Alle fiksering og/eller fysisk magt Beroligende medicin nr

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010

ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010 - med opgørelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner 2011 Oktober 2011 Sammenfatning Hermed offentliggøres opgørelser over anvendelse af tvang i psykiatrien

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Monitorering af tvang i psykiatrien

Monitorering af tvang i psykiatrien Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2015 30. JUNI 2016 2016 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Monitorering af tvang i psykiatrien

Monitorering af tvang i psykiatrien Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

LAURA Laura Dahl. Behandlingsinstitution for psykisk ustabile unge. Hun sætter sig op i sengen og kigger rundt.

LAURA Laura Dahl. Behandlingsinstitution for psykisk ustabile unge. Hun sætter sig op i sengen og kigger rundt. 1. Int. Kælder/drengeværelse. Morgen Laura vågner langsomt op på institutionen. Hun sætter sig langs sengekanten, og begynder at kigge rundt i lokalet. Hun opdager et hvidt armbånd som sidder rundt om

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien

-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien -en metode til reduktion af tvang i psykiatrien SI - Redskaber Sensory profile adult test og Observationstest ved Hanschu og Reisman. Online platform med vores indikator tool, SIT: SPI Care Uddannelse

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Frekvensen er to årlige offentliggørelser af indikatorerne for løbende år, hvilket vil sige 12 på hinanden følgende måneder.

Frekvensen er to årlige offentliggørelser af indikatorerne for løbende år, hvilket vil sige 12 på hinanden følgende måneder. Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet 28. september 2016 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013. Oversigt

OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013. Oversigt 1 OPGØRELSE OVER ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2001-2013 Oversigt Tabel 1: Antal personer berørt af tvang sammenholdt med antal indlagte personer - opdelt på specialer... 2 Tabel 2: Antal personer

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Establishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care

Establishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Establishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care Forskningsprojekt Augustenborg sygehus 1. september 2014 1. september

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et fælles anliggende. Socialpædagogers rolle. SL konference i Kolding 10. februar 2016

Nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et fælles anliggende. Socialpædagogers rolle. SL konference i Kolding 10. februar 2016 SL konference i Kolding 10. februar 2016 Nedbringelse af tvang i psykiatrien Et fælles anliggende Socialpædagogers rolle Jesper Buchholdt Gjørup, CFK, Region Midtjylland Ronnie Sydbøge, socialpædagog,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 Piger 49 Dreng Thylands Ungdomsskole april/maj 2007 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 9% Jeg er en af de

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Antallet af lyse timer er faldet og det samme er dit energiniveau. Se hvordan du får mere energi, så du holder helt til foråret. Af Julie Bach,9. oktober 2012

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Bilag 1. Notat til monitorering af tvang i psykiatrien

Bilag 1. Notat til monitorering af tvang i psykiatrien Dato 29-04-2015 mlkm Sagsnr. 4-1613-76/2 E-mail: mlkm@sst.dk T (dir.) 72227656 Bilag 1. Notat til monitorering af tvang i psykiatrien Baggrund Som et vigtigt led i realiseringen af en fælles målsætning

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. april 2008

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. april 2008 Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 91 Offentligt Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. april 2008 Udkast

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen elsker sommer Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen er 22 år. Hun læser sprog på Århus universitet. Spansk

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere