Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Transkript

1 Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang indtil ca. kl Solopgangen er før kl. 5. Det er tidligere, jo længere mod øst man opholder sig. Det vil naturligvis være nødvendigt med et solfilter foran på teleskopet, ellers vil man straks ødelægge et øje. Hvis man ikke har et solfilter, kan man lave en projektion. Spænd en prismekikkert op i et stativ. Sæt mørk tape foran den ene store linse. Spænd kikkerten op så at dens skygge bliver mindst mulig. Så er den rettet mod Solen. Se ikke mod Solen, og se for alt i verden ikke igennem kikkerten. Hold vagt, så at ingen ser igennem kikkerten. Fang projektionen i en kasse med hvidt papir som baggrund. Så kan alle se en projektion af Venuspassagen uden at skade øjnene. Man kan forbedre billedet ved at holde et papstykke med hul omkring kikkerten. I begyndelsen af juni kan man ikke længere se Venus om aftenen. Men i juli vil man kunne se Venus om morgenen. Da vil man i Galileoscopet kunne observere en tiltagende fase af Venus. Jupiter Jupiter kunne ses hele vinteren, men nu er den oppe om dagen. Men i Juli vil vi kunne se Jupiter i øst sidst på natten. Så kan vi igen følge Jupiters 4 største måner med Galileoscopet. I Galileoscopet vil man se op til 4 måner som perler på en snor. Io - den inderste - har en omløbstid på ca. 2 døgn. Man vil kunne se, at Europa bruger ca. 4 døgn og Ganymedes ca. 8 døgn, mens Calisto den yderste af de 4 - bruger ca. 2 uger på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller foran Jupiter. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. 1

2 Mars I juni og juli vil man kunne se planeten Mars nær vest efter solnedgang. Omkring første Juli vil Mars gå ned til midnat. I løbet af juli vil Mars bevæge sig over mod Saturn. Mars er meget klar. I Galileoscopet ses en orange kugle. Saturn Planeten Saturn kan ses nær SV om aftenen. Omkring 1.7 vil Saturn gå ned i Vest en time efter midnat. Saturn er i stjernebilledet Jomfruen. Man finder den ved at følge buen fra Karlsvognenes vognstang ned til den klare stjerne Arkturus. Fortsætter men buen, kommer man til stjernen Spica i Jomfruen. Saturn ses lidt over Spica. I Galileoscopet kan man allerede med 25 ganges forstørrelse observere Saturns ring. Man kan indsætte Barlowlinsen, der forstørrer 50 x, men det kræver øvelse at fokusere med Barlowlinsen. Okularet med Barlowlinsen skal skubbes ind i fokuseringsrøret, så at en langefingers længde stikker ud. Så ser man en tåget bold hvis man ikke rykker okularet, ser man ingenting. Derefter skal man fokusere. Belønningen er, at man så ser en super flot planet med ring. Månen Omkring den 1.6. kan man se en tiltagende Måne om aftenen. Der er fuldmåne den 4. juni. Nogle dage senere kan man iagttage en aftagende Måne om morgenen. Der er nymåne den 19. juni. Et par dage senere kan man se en tiltagende Måne på aftenhimlen. I Galileoscopet vil man da om aftenen få en flot udsigt til månekratere. Solopgangen vil glide hen over den tiltagende Måne, og de lange skygger vil fremhæve nye kratere hver aften. En iagttager på Månen vil se det som solopgang, men fra Jorden ses det som en grænse-linie mellem lys og mørke. Hele tiden kommer nye detaljer til syne set fra Jorden i Galileoscopet, så man må ud og se på alle klare aftener. Ved fuldmåne den 4. juni vil man ikke kunne se kraterne så tydeligt. Få dage senere vil man om morgenen få en bedre udsigt til skyggefyldte kratere. Den næste fuldmåne er den 2. juli, og der er nymåne igen den 19. juli. Månen set gennem Galileoscopet. (Foto A. Jaunsen. Norge) Man ser Månen I et omvendt billede både højre/venstre og op/ned er byttet om. Det er altså et foto af en tiltagende Måne set gennem Galileoscopet. Her er en video om, hvordan man kan filme gennem Galileoscopet med et webcam: 2

3 Hvis Galileoscopet er sat på et fotostativ, kan man finde det, man vil se, ved at bruge sigtekornet. Hvis man er omhyggelig kan man hurtigt finde f.eks. Månen. Hvis eleven har Galileoscopet hjemme i en lang periode, kan det blive en fornøjelse for ham eller hende at følge forandringerne på himlen. Stellarium Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram fra Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge programmet. Det er meget enkelt. Man får kun glæde af Galileoskopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoskopet er en møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt. Se på hvilket stativ der anbefales. Her kan du se Månen på din computer: Stjerner Karlsvognen ses om sommeren med vognstangen opad vest for Nordstjernen. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar når det er blevet rigtigt mørkt. I Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man at Mizar selv er en dobbeltstjerne! I løbet af natten drejer Karlsvognen ned til venstre for Nordstjernen i cirkel, hvor Karlsvognen drejer mod uret rundt om Nordstjernen. Det er naturligvis Jorden, der drejer den modsatte vej. Man finder Nordstjernen ved at følge en linje fra bagsmækkens to stjerner man skal afsætte afstanden mellem bagsmækkens to stjerner 5 gange for at ramme Nordstjernen. 3

4 Planetarieprogrammet Stellarium viser dette for København den kl I sydøst ses hele Sommertrekanten. Tidligere på året stod sommertrekanten i Nord og man kunne kun se de to øverste af trekantens stjerner. Nu er det sommer og man kan også se Altair - den nederste stjerne i Sommertrekanten. Det øverste venstre hjørne i Sommertrekanten er stjernen Deneb halen af Svanen. Vingerne og hovedet af Svanen er inde i Sommertrekanten. For enden af en lang hals opdager man Albireo, der er Svanens hoved. I et teleskop kan man opløse Albireo i en blå og en gul stjerne. Den blå farve skyldes en højere temperatur end på den gule stjerne. Retter man Galileoscopet mod Svanen, ser man et hav af stjerner, mange flere end i Karlsvogen. Det er fordi at Svanen ligger i Mælkevejsens plan, så man ser på langs i vores smalle galakse. Derved fremkommer en sky af fjerne stjerner. Vega er højre hjørne i Sommertrekanten og Altair er det nederste hjørne. Til højre for Sommertrekanten kan man ved hjælp af planetarieprogrammet finde Stjernebilledet Herkules. Find M13 i Herkules og se den i Galileoscopet. Det er en kuglehob af tusindvis af gamle stjerner lysår fra os. Højt på himlen i Nordøst finder man et W stjernebilledet Cassiopeia. Sidst på sommeren vil man her kunne observere Mælkevejen, når det er blevet rigtigt mørkt. Under det andet v i w-et finder man en svag tot vat lidt over maven i Stjernebilledet Andromada ( Se i planetarieprogrammet). I Galileoscopet opdager man, at denne vattot er en Galakse Andromedagalaksen, der befinder sig 2,5 mio lysår fra os. Til venstre for Andromeda ses Perseus stå op i Nord-nordøst. Mellem Perseus og Cassiopeia kan man i et teleskop finde Dobbelthoben i Perseus. Det er to grupper af unge stjerner omkring 7400 lysår fra os. 4

5 Til højre for Andromada ser man Pegasusfirkanen. Den bevingede hest flyver på hovedet på den østlige himmel. Til efteråret vil den ses stadig længere mod syd og senere mod vest. I Nord lyser den klare stjerne Capella. Carsten Andersen, Børn af Galileo, ca@bellahoj.dk PS: Man kan låne Galileoscoper på alle centre for undervisningsmidler og i mange kommuner - bl.a. i Stjernekammeret på Bellahøj Skole. Vi har netop købt en ny portion Galileoscoper med tilskud fra Friluftsrådet I Stjernekammeret kan man også opleve en planetarieforestilling nu med en helt ny digital Starlab projektor. 15. juni Fonden har givet kr. til dette og Friluftsrådet har givet kr. Du kan bestille tid ved at sende en mail til ca@bellahoj.dk 5