etwinnings stemmer Lærerfortællinger

Transkript

1 etwinnings stemmer

2 Udgiver Redaktører Bidragsydere Design og oversættelse Oprindeligt design DTP og tryk Central Support Service for etwinning (CSS) European Schoolnet (EUN Partnership AISBL) Rue de Trèves Bruxelles Belgien Christina Crawley, Anne Gilleran, Donatella Nucci, Santi Scimeca Laurence Altibelli, Julie Ashby, Sari Auramo, Margarida Barbieri Figueiredo, Maria Jesús Bayonas, Alessandra Cannelli, Patrick Carroll, Valentina Cuadrado Marcos, Manuel Díaz Escalera, Tautvydė Daujotytė Mukile, Inge De Cleyn, Nuria de Salvador, Silvije Devald, Maria Doria, Paulien du Fosse, Vincent Dupont, Mary Fournari, Maria Georgiadou, Mudrīte Grinberga, Siv Grete Stamnes, Helgi Hólm, Aimi Jõesalu, Catherine Johannes, Ingrid Keller- Russell, Conor Kelly, Christine Kladnik, Angelos Konstantinidis, Anna Krzyżanowska, Justyna Kukulka, Asta Liukaitiene, Marilina Lonigro, Eva Luptáková, Laura Maffei, Corina Mandi, Adriana Maris, Maria Antoinette Magro, Lorena Mihelač, Ayça Oğuz, Irene Pateraki, Ágnes Péter, Marta Pey, Elena Pezzi, Michael Purves, Alessandra Rebecchi, Helena Serdoura, Pasi Siltakorpi, Fani Smixioti, Joanna Stefańska, Adam Stepinski, Anna Szczepaniak, Michelle Thick, Tautvydė Daujotytė Mukile, Carlos Trincão, Theodor Tsampatzidis, Sandra Underwood, Irina Vasilescu Christina Crawley, Gamze Kapilar Dogstudio, Belgien Hofi Studio, Tjekkiet Dogstudio (Engelsk version) Fotokilder ShutterStock, istock Oplag 475 Udgivet i december Synspunkter og holdninger der fremsættes i denne publikation er alene forfatternes og deles ikke nødvendigvis af Europæisk net eller etwinning Central Support Service. Udgivelsen af denne bog er underlagt regler og betingelser i Attribution 3.0 Unported Creative Commons licence ( by/3.0/). Denne publikation er udgivet med støtte fra EU s Program for Livslæring Læring. Synspunkter og holdninger i publikationen er alene forfatternes og EU-kommisionen kan ikke holdes ansvarlig for anvendelsen af oplysningerne heraf i andre sammenhænge. 2

3 etwinnings stemmer Forord 7 Androulla Vassiliou Introduktion 8 etwinning-teamet Kapitel 1 Kapitel 2 Hvordan bliver man involveret i etwinning 11 Introduktion Donatella Nucci 11 Sandra Underwood 13 Catherine Johannes 14 Marta Pey 15 Maria Antoinette Magro 16 Angelos Konstantinidis 17 Helgi Hólm 18 Michelle Thick 20 Maria Doria 21 Autvydė Daujotytė Mukile 22 Valentina Cuadrado 23 Laura Maffei 25 etwinning i praksis 27 Introduktion Christina Crawley 27 Conor Kelly 28 Ayça Oğuz 29 Margarida Barbieri Figueiredo 31 Marilina Lonigro 32 Paulien du Fossé 33 Adam Stepinski 35 Pasi Siltakorpi 36 Corina Mandi 38 María Jesús Bayonas 39 Elena Pezzi 40 Indholdsfortegnelse 3

4 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Erfaringer med etwinning-fællesskabet 43 Introduktion Santi Scimeca 43 Adriana Maris 44 Elena Pezzi 45 Silvije Devald 46 Nuria de Salvador 48 Anna Szcżepaniak 49 Ingrid Keller-Russell 50 Joanna Stefanska 51 Inge De Cleyn 53 Patrick Carroll 54 Alessandra Cannelli 55 Siv Grete Stamnes 56 Laura Maffei 57 Mine etwinning-projekter 61 Introduktion Christina Crawley 61 Mudrīte Grinberga 62 Julie Ashby 63 Asta Liukaitiene 64 Aimi Jõesalu 65 Ágnes Péter 66 Theodor Tsampatzidis 67 Laurence Altibelli 69 Manuel Díaz Escalera 71 Mary Fournari 72 Vincent Dupont 73 Alessandra Cannelli and Laurence Altibelli 74 etwinning og faglig udvikling 77 Introduktion Anne Gilleran 77 Irene Pateraki 78 Lorena Mihelač 80 Maria Georgiadou 81 Anna Krzyżanowska 81 4

5 etwinnings stemmer Eva Luptáková 82 Christine Kladnik 84 Helena Serdoura 85 Kapitel 6 etwinning: Den personlige påvirkning 89 Introduktion Donatella Nucci 89 Michael Purves 90 Alessandra Rebecchi 92 Carlos Trincão 93 Sari Auramo 94 Fani Smixioti 95 Justyna Kukulka 96 María Jesús Bayonas 98 Irina Vasilescu 99 Bidragsydere 101 Indholdsfortegnelse 5

6 Bidragende etwinning-lærere

7 etwinnings stemmer Bidragende etwinning-lærere Helgi Hólm Siv Grete Stamnes Sari Auramo Pasi Siltakorpi Aimi Jõesalu Sandra Underwood Patrick Carroll Michael Purves Michelle Thick Julie Ashby Mudrīte Grinberga Asta Liukaitiene Connor Kelly Vincent Dupont Inge De Cleyn Tautvydė Daujotytė Mukile Paulien du Fosse Ingrid Keller-Russell Christine Kladnik Anna Krzyżanowska Justyna Kukulka Joanna Stefańska Adam Stepinski Anna Szczepaniak Eva Luptáková Margarida Barbieri Figueiredo Helena Serdoura Carlos Trincão Laurence Altibelli Catherine Johannes Lorena Mihelač Laura Maffei Maria Doria Alessandra Cannelli Marilina Lonigro Elena Pezzi Alessandra Rebecchi Maria Jesús Bayonas Manuel Díaz Escalera Nuria de Salvador Valentina Cuadrado Marcos Marta Pey Maria Antoinette Magro Ágnes Péter Silvije Devald Adriana Maris Corina Mandi Irina Vasilescu Mary Fournari Maria Georgiadou Angelos Konstantinidis Irene Pateraki Fani Smixioti Theodor Tsampatzidis Ayça Oğuz

8 6

9 Forord Androulla Vassiliou EU-kommissær for Uddannelse, kultur, fl ersprogethed og ungdom etwinnings stemmer Det er en stor fornøjelse for mig at kunne præsentere denne spændende bog, hvori lærere deler ud af deres mange og forskelligartede oplevelser med etwinning. etwinning blev skabt med det formål at knytte elever og lærere på tværs af vores kontinent sammen i et netværk af samarbejdende skoler. Dette mål er helt i tråd med EU s vision for uddannelse: At fremme samarbejde og gensidig læring på alle niveauer mellem europæiske skoler, under hensyntagen til det ansvar for uddannelsernes organisation og struktur der påhviler de nationale myndigheder. Den bærende ide var, at drage fordel af det stigende antal muligheder, som it havde skabt for den enkelte skole til at udvide deres horisont og gøre det muligt at opleve Europa uden at forlade klasseværelset. Med et klik på musen kan studerende og lærere gå sammen med kollegaer i andre lande og lære nyt om et hvilket som helst fag - sammen med og af hinanden. etwinning, som er blevet en del af Comenius, EU s program for samarbejde mellem europæiske institutioner, har utvivlsomt overgået alle forventninger med hensyn til deltagerinteresse; det skyldes dels den benyttede nedefra-og-op model, der ligger til grund for opbygningen af etwinning og det fl eksible design, som giver plads til de involveredes ubegrænsede opfi ndsomhed. Men frem for alt skyldes det mange læreres usædvanligt store engagement, entusiasme og kreativitet, samt deres elevers ønsker om at samarbejde med jævnaldrende over hele Europa. etwinning tilbyder skolerne en infrastruktur til samarbejde, support og ideer så vel som en hel række muligheder til lærere om faglig udvikling; men det, der gør etwinning til noget helt særligt, er alle de kræfter som lærere og elever lægger i det. etwinning er en europæisk succeshistorie, og de lærere, som har bidraget til denne bog, er den del af det. Jeg er sikker på at du - lige som jeg gjorde - vil nyde (og lære af) at læse om de erfaringer, disse lærere ønsker at dele med os. Forord 7

10 Introduktion etwinning-teamet Denne bog er blevet til som resultatet af en fælles indsats. Den er skrevet af lærere fra mange forskellige europæiske lande, lærere som spiller en aktiv rolle i etwinning, og som ønsker at dele deres engagement, deres oplevelser, gode råd og advarsler om nogle af de forhindringer de har mødt på deres vej. Sammen med deres elever, deltager de i samarbejdsprojekter med lærere og elever fra andre europæiske lande. For nogle få måneder siden, opfordrede vi etwinnere til at fortælle os deres historier og dermed blive denne bogs forfattere. Vi offentliggjorde opfordringen på etwinning-portalen, hvor vi spurgte, hvem der ville være interesseret i at bidrage. I løbet af bare et par dage modtog vi fl ere hundrede tilbagemeldinger. Vi var derfor nødt til at foretage en svær sortering og valgte til slut 60 lærere til at deltage i eventyret. Med henblik på at lave et udkast til bogen, nedsatte vi en etwinning-gruppe, som vi bad alle bidragsydere deltage i, og de fi k så til opgave at vælge et af de foreslåede emner. Efter et stykke tid blev det tydeligt, at det personlige engagement ville tage over. Lærere skrev ikke alene om det emne de havde valgt, men kommenterede også andres og bidrog dermed til at nuancere de forskellige indlæg. Gruppen voksede i omfang til en størrelse, vi ikke havde forudset, og det har ikke været en let opgave, at sammensætte den endelige tekst du sidder med foran dig. De enkelte bidragsydere valg af veje til at nå deres mål har været helt personlige, men de har alle ét til fælles. På et eller andet tidspunkt, har de hørt om etwinning og besøgt portalen på etwinning.net. Derefter undersøgte de, hvilke muligheder den tilbød, og besluttede, at de ville tilmelde sig. Dermed fi k de adgang til etwinningdesktoppen, den sociale platform der udgør mødestedet for titusindvis af lærere fra hele Europa. Her lærte de kollegaer at kende, som de delte interesser eller faglige vilkår med - det kunne for eksempel være den aldersgruppe de underviste, det fag de underviste i eller deres sprog. Ofte var det også via etwinningdesktoppen, at de mødte de partnere, som de planlagde og diskuterede deres projekt- 8

11 etwinnings stemmer ideer med. Samtidig med tilmeldingen af deres projekter fi k de adgang til deres egen TwinSpace, det sikre samarbejdsrum hvor de udførte deres projektaktiviteter sammen med eleverne, der i deres arbejde fi k støtte af en lang række it-værktøjer, som de her havde adgang til. Disse lærere er alle overbeviste om, at etwinning-projekterne har været med til at skabe en meget frugtbar og autentisk ramme for undervisningen af deres elever. De har i høj grad bidraget til styrkelse af motivation og åbenhed, forbedret kommunikationsfærdigheder og samarbejdsevner, og udviklet deres opmærksomhed og tolerance over for kulturforskelle. Forfatterne beretter også om betydningen af etwinning for deres egen læring, motivation og faglige udvikling. De fl este af dem var ikke fra starten superbrugere af it, men gennem arbejdet med etwinning blev de fortrolige med brugen af it i deres undervisning. De stiftede bekendtskab med andre pædagogiske metoder og læringsstrategier og fi k mulighed for at arbejde i tværfaglige grupper. I mange tilfælde forbedrede de også deres færdigheder i fremmedsprog. En del af deres personlige faglige udbytte udsprang af deres deltagelse i afholdte etwinninguddannelsesaktiviteter som for eksempel, læringsarrangementer, PDW er (Professional Development Workshops) og nationale online-kurser og seminarer. Den vigtige del var imidlertid, det samarbejde der fandt sted med kollegaer, sammen med hvem de forsøgte at overvinde de forhindringer, de stødte på undervejs i arbejdsprocesserne. etwinningdesktoppen angiver også en række muligheder for, at kontakte andre etwinnere man kan diskutere emner af fælles interesse med (for eksempel chats, lærerrum og etwinninggrupper). Forfatterne er ikke i tvivl om, at etwinning er blevet til et stærkt netværk for faglig udvikling. Men lad os overlade scenen til lærerne. I de følgende kapitler forklarer de, hvordan de blev involverede i etwinning (kapitel 1), hvordan de omsatte det til praksis (kapitel 2), hvordan de oplevede etwinning-fællesskabet (kapitel 3) og de projekter de skabte (kapitel 4). De fortsætter med at diskutere, hvordan etwinning har bidraget til deres faglige udvikling (kapitel 5), og hvad deres engagement i etwinning har betydet for dem personligt (kapitel 6). Introduction 9

12 10

13 Kapitel 1 Hv Hvordan bliver man involveret i etwinning etwinnings stemmer Introduktion Donatella Nucci etwinnings Centrale Support Service etwinning blev offi cielt lanceret i januar 2005 på en stor konference i Bruxelles. Konferencen havde deltagelse af 300 lærere, hvilket må siges at være relativt få, hvis vi ser på, hvor mange lærere der fi ndes i Europa, herunder over som siden er blevet en del af etwinning-fællesskabet. I begyndelsen, i 2005, var en af topprioriteterne for de Nationale Support Services (NSS) og for de Centrale Support Services (CSS) at sprede kendskabet til initiativet blandt lærere og i skolekredse. Alle NSS ere havde travlt med at arrangere seminarer i de forskellige regioner af deres lande, skrive artikler på deres hjemmesider og på forskellig måde gøre reklame for etwinning. Disse tiltag blev i høj grad en succes, og mange lærere har gjort opmærksom på, at de fi k øjnene op for etwinning takket være offentlig markedsføring, kurser og andre initiativer, som har fundet sted på nationalt og på europæisk plan. Da etwinning blev en del af Comenius-programmet i 2007, betragtede mange lærere det som en måde, hvorpå de kunne fortsætte samarbejdet med skoler, de allerede havde kontakt med - en kontakt som de ellers ville have været nødt til at afbryde. Der er imidlertid rigtig mange lærere som indrømmer, at de fi k berøring med etwinning ved et tilfælde, mens de var i færd med at søge efter andre ting eller bare surfede rundt på internettet. Var det bare et lykketræf? Tilfældet begunstiger kun den, som har forberedt sig *. Mange lærere opdagede faktisk etwinning i deres søgen efter forandring i deres arbejdsliv, enten i forholdet til deres elever, i deres undervisningsmetoder eller i deres fortolkning af læseplanernes indhold - kort sagt, innovation. For nogle lærere var det første møde ikke afgørende, og de vendte tilbage til etwinning måneder eller år senere, da de var parate til at udnytte de fordele, som programmet tilbød dem. I al deres forskellighed og med vidt forskellige livsbaner, synes alle etwinning-lærere at dele * De oprindelige ord er Louis Pasteurs, den berømte franske kemiker og mikrobiolog fra det 19. århundrede: Le hasard ne favorise que les esprits préparés. Kapitel 1 : Hvordan bliver man involveret i etwinning 11

14 det samme synspunkt: At mødet med forskellige kulturer og forskellige sprog er en berigende oplevelse for dem selv og deres elever. Sproglærere oplever at etwinning tilbyder en effektiv metode til undervisning i fremmedsprog, giver undervisningen en drejning i retning af at være autentiske kommunikations-situationer, især for de elever som har færre muligheder for at komme i kontakt med andre sproggrupper, fordi de kommer fra resursesvage baggrunde eller bor i afsides områder. etwinning er også et værktøj, hvormed man som lærer kan udvide sin horisont inden for andre fag som for eksempel historie og biologi. Mange lærere begrundede deres engagement i etwinning med ønsket om at udvikle sig fagligt. For dem var et særligt interessant aspekt ved etwinning det faktum, at man ikke får nok af at deltage i bare ét projekt, snarere omvendt. De har her mulighed for at sigte mod varige forandringer, de udfordres til at tilegne sig nye færdigheder, afprøve forskellige muligheder i etwinning og at involvere sig stadigt dybere i et fællesskab af ligesindede lærere. En at de hyppigste reaktioner fra lærere som engagerer sig i etwinning er overraskelsen over, at de bag den dør, hvorpå der står Tilmeld dig etwinning, fi nder et fællesskab af lærere, som deler meget ens bekymringer og vilkår. Ofte er de første skridt, man tager ind i fællesskabet af forskellige grunde, ikke videre produktive - forkert tid på året, forkert sammenhæng osv. - men der er ingen der straffer dig, tværtimod! Sandra Underwood, vores første bidragyder, beskriver her sin oplevelse. 12

15 Sandra Underwood etwinnings stemmer LSA Technology & Perfoming Arts College Lytham St Annes United Kingdom Jeg husker, at jeg surfede på internettet for at søge motivation til min undervisning på et tidspunkt af året, hvor jeg havde brug for det og faldt så over etwinnings hjemmeside. Jeg blev meget overrasket over at se, hvor mange lærere fra hele Europa der havde tilmeldt sig, og som søgte efter projekter. Det gav mig en enestående mulighed for at samarbejde med kollegaer om emner, der kunne motivere eleverne i min klasse. Jeg indrømmer, at starten var svær og at mit første forsøg på at deltage i et projekt mislykkedes. Det skyldtes sandsynligvis dårlig timing, idet projektet blev sat i gang og skulle afvikles i juli, der jo markerer afslutningen på skoleåret i England, ligesom august i mange europæiske lande markerer starten. Det tog imidlertid ikke modet fra mig, og nogle måneder senere blev jeg mindet om etwinning, da jeg modtog en invitation til et kontaktseminar i Köln. Jeg var ivrig efter at få sendt en ansøgning af sted, ventede så og fik tilsagn om, at jeg kunne deltage i seminaret i december Ikke i mine vildeste drømme havde jeg kunnet forudse de konsekvenser, dette seminar ville få både mine elever og for min egen faglighed. Den weekend i Tyskland viste sig at blive en meget positiv oplevelse, idet jeg her mødte nogle meget dedikerede og entusiastiske lærere, der ligesom jeg, var meget ivrige efter at påbegynde projekter. Mit projekt-team, der omfattede to skoler fra Tyskland, en fra Tyrkiet og en fra Wales, gik i gang med et projekt, som skulle forløbe over to terminer, fra januar til juli. Siden starten på projektet, som vi kaldte Velkommen til min verden, havde vi kommunikeret via , blog og TwinSpace, med over 160 elever som skrev breve og chattede på nettet med hinanden. Jeg er sikker på, at alle kan være enige med mig i, at det er en enorm kraftanstrengelse at koordinere og organisere, men også at det har været særdeles vellykket. Mine elever nød oplevelsen og vil gerne gøre det om igen. Det fællesskab jeg har bygget op sammen med mine elever, og den store arbejdsindsats de har ydet, har givet mig stor tilfredsstillelse ved at lære og undervise. I starten var jeg lidt tøvende overfor at involvere mig i etwinning, mest fordi jeg var betænkelig ved den arbejdsbyrde, jeg troede det ville påføre mig, og ved om det stykke arbejde jeg gjorde ville blive værdsat. Jeg tog fejl, idet min skoleinspektør viste sig at være meget interesseret i at vores skole skulle deltage i samarbejdsprojekter med andre skoler, lokalt og i udlandet. Et af skolens mål var at styrke vores elevers viden om kultu- Kapitel 1 : Hvordan bliver man involveret i etwinning 13

16 rer, sociale og økonomiske forhold i andre lande for dermed at ruste dem bedre til deres rolle som globale borgere. Jeg blev belønnet for mit arbejde ved at blive udnævnt til School Link Coordinator, der omfatter arbejdet med nationale og internationale kontakter og ansvar for udvikling af en global dimension for skolen som helhed. Min undervisning har måske ikke ændret sig så meget, men den er blevet styrket af den nye viden, jeg har erhvervet mig, gennem erfaringer og gennem de kurser jeg deltager i. Jeg er mere selvsikker i min undervisning, og føler jeg bliver belønnet gennem elevernes større interesse i partnerskabets muligheder. En opfordring jeg for nylig sendte ud om at deltage i en elev-workshop, viste sig at have overvældende interesse blandt eleverne, endnu et bevis for at de er ivrige efter at lære mere om andre menneskers måde at leve på. Jeg er overbevist om, at der findes flere mulige læringsrum for eleverne end det, som udgøres af klasseværelset. Mine erfaringer med etwinning vil uden tvivl føre til min deltagelse i flere partnerskaber, enten online eller ved besøg på lokale universiteter, hvor jeg vil fortælle eleverne om fordele og uddannelsesmuligheder som et godt kendskab til fremmedsprog fører med sig. På min skole er fremmedsprog valgfri for elever over 14 år, og jeg er overbevist om, at antallet af sprogelever vil øges betydeligt, hvis eleverne har lejlighed til at møde og tale med jævnaldrende elever i udlandet, enten via eller internettet, og dermed giver dem mulighed for at bruge deres sprogkundskaber og dele informationer om deres kultur med andre. Med sådanne forudsætninger vil de måske vælge fremmedsprog som første prioritet i stedet for helt at vælge det fra. Tilbage i 2005 var der ikke så mange eksempler på etwinning-projekter og etwinningaktiviteter som i dag; men nogle lærere så straks den betydning etwinning kunne få for fremmedsprogs-undervisningen, som herigennem ville få tilført et element af virtuel mobilitet og komme til at foregå i en autentisk kontekst - alt sammen uden ekstra udgifter og på tværs af sociale skel. Catherine Johannes Lycée Hilaire de Chardonnet Chalon Sur Saône Frankrig I 2005 blev et dokument fra de lokale skolemyndigheder sendt ud til skolerne i mit område. I det blev vi opfordret til at deltage i etwinning og derigennem oprette et 14

17 etwinnings stemmer partnerskab med en skole i EU. Oplægget var lidt uklart, men efter at have talt med min engelske fagkollega, besluttede vi at planlægge et projekt i starten af skoleåret 2005/06. Jeg underviser i den tekniske afdeling på skolen (en lille skole på landet), og finder det ofte svært at motivere eleverne. De har regelmæssigt fået at vide, at de ikke dur til fremmedsprog, sådan! Det passer selvfølgelig ikke, og derudover kommer en del elever fra resursesvage sociale baggrunde og deres familier har derfor ikke råd til udlandsrejser. Vi antog, at et etwinning-projekt ville være motiverende for dem og for os: det ville give undervisningen i fremmedsprog og it mening. Projektet ville også nedbryde grænserne mellem fagene (engelsk og it). Sidst og ikke mindst, ville en sådan virtuel rejse være gratis og alle ville kunne være med. Det ville være forkert at antage, at etwinning udgør et universalmiddel mod alle de problemer, som en lærer står overfor i klassen, især når det drejer sig om umotiverede elever. Dog bliver det nemmere at se disse problemer i øjnene, med den støtte som kommer via etwinningsamarbejdet fra partnerlærerne, de nationale support services og andre mennesker man møder i etwinning-regi, fordi lærerne ikke står alene, hvilket også fremgår af Marta Pays beretning herunder. Marta Pey Institut Jaume Callis Vic Spanien Det begyndte alt sammen en dag i oktober Jeg faldt over en annonce om et etwinning-kursus, som blev udbudt af det spanske undervisningsministerium. Hvad var etwinning? Den første del af kurset var en smule teoretisk, men den anden del var meget mere praktisk. Jeg skulle finde en twin - en partner: det gjorde jeg så på mindre end 10 minutter. Alessandra P. i Monfalcone i Norditalien, svarede og inviterede mig til at deltage i hendes projekt. Alt passede sammen: mål, aldersgruppe (16-17 år). Jeg skulle tage en hurtig beslutning. Ville jeg virkelig være med i projektet? Var det virkelig arbejdet værd? Ville mine elever kunne involvere sig? Jeg vidste jo, at de ikke var særligt hårdtarbejdende og at deres niveau i engelsk ikke lå særlig højt efter at have tænkt mig lidt om, besluttede jeg mig for at melde mig ind i det europæiske fællesskab. Kapitel 1 : Hvordan bliver man involveret i etwinning 15

18 Som jeg havde forudset blev mine elever den hårdeste nød at knække. De var meget begejstrede i begyndelsen, men da det gik op for dem, at de skulle arbejde hårdt med projektet ændrede dette sig. Det gik ikke så godt, så derfor besluttede jeg at bruge mere af klassens tid på projektet og at give dem karakterer. Jeg følte mig ofte frustreret, og ind imellem var jeg på vej til at opgive projektet, etwinning og det hele, men det der fik mig til at fortsætte, var den stærke forbindelse jeg havde med Alessandra og den solide støtte jeg blev tilbudt fra mit NSS i Madrid og af Núria de Salvador fra Barcelona. Jeg blev overbevist om, at etwinning var et fantastisk værktøj for mig både i min undervisning og for elevernes læring. Deltagelse i etwinning kan tage udgangspunkt i en meget begrænset platform: et enkelt projekt, kun én partner, en varighed på et par måneder. Den virkelige fare ligger i, at hvis man som lærer først er kommet i gang med etwinning, så får man sandsynligvis lyst til at fortsætte, som det var tilfældet med Maria Antoinette, vores næste bidragsyder, som fem år efter sit første projekt kan se tilbage på deltagelse i 15 projekter og samarbejde med partnere fra mange forskellige lande. Maria Antoinette Magro St Gorg Preca Primary School C Hamrun Malta Da etwinning blev lanceret i 2005, deltog alle skoleledere i Malta i et etwinningseminar. Da vores inspektør kom tilbage fra kurset, informerede han os alle om det, og jeg besluttede, at jeg ville tilmelde mig straks - uden at vide ret meget om hvad det indebar. Siden da har jeg ikke set mig tilbage, og min begejstring og kærlighed til etwinning synes at vokse år for år. Så snart jeg havde tilmeldt mig, gik jeg ind i partnersøgningssektionen på etwinningportalen og blev kontaktet af en folkeskolelærer fra Skotland. Vi besluttede, at vi ville starte på et enkelt projekt med vore elever: Børn fra andre lande. Vores elever ede til hinanden, og vi sendte PowerPoint-præsentationer og fotos til hinanden for at præsentere vores skole og os selv. 16

19 etwinnings stemmer Ved slutningen af skoleåret blev mine elever og jeg enige om, at det havde været en fornøjelse at arbejde sammen som en familie. Vi havde lært så meget af vores udenlandske venner, at vi ville gøre det igen det følgende år, og det har vi så gjort siden. I løbet af mine første fem år i etwinning har jeg deltaget i 15 projekter med forskellige lande som Skotland, Polen, Norge, Slovakiet og Frankrig. Alle projekterne har været integrerede i de nationale læseplaner og vores egen skoles årsplaner. Alt faldt indenfor rammerne af vores læseplaner og årsplaner, men præsenteret for børnene på en meget mere stimulerende måde. Det var de meget begejstrede for og husker nok derfor endnu bedre, hvad de lærte. Uden projekterne ville undervisningen have foregået indenfor de traditionelle og ofte lidt kedelige rammer. Informations- og kommunikationsteknologien (it) er en særdeles vigtig komponent, men den udgør ikke det centrale element i etwinning; det tværfaglige aspekt og samarbejdet på det horisontale plan mellem lærere på samme skole og med lærere fra andre lande, og på det vertikale plan, mellem lærere og elever, er langt vigtigere, som vi kan se af Angelos overvejelser. Angelos Konstantinidis Secondary Sport School Drama Grækenland Jeg var så heldig af få lov til at deltage i det første online-seminar om etwinning i Grækenland i Titlen på seminaret var Tværfaglige projekter og etwinningprogrammet, og det blev ledet af tre græske etwinning-ambassadører. Jeg hørte om det gennem etwinnings nyhedsbrev, og af ren og skær nysgerrighed tilmeldte jeg mig. Jeg var selvfølgelig interesseret i emnet, men må også indrømme, at jeg ikke på forhånd var begejstret for tværfaglige projekter. Dengang var jeg Kapitel 1 : Hvordan bliver man involveret i etwinning 17

20 overbevist om, at jeg kunne anspore mine elever til at deltage aktivt i timerne gennem undervisning i fagets vidensdel; i mit tilfælde undervisning i it. Og selvom mine elever udviste stor interesse i mine timer, var jeg alligevel personligt ikke tilfreds med resultaterne. Med jævne mellemrum stillede nogle elever spørgsmål ved relevansen af visse områder i pensum, som for eksempel: Hvorfor skal vi tilegne os den færdighed eller lære om dette? Det siger sig selv, at disse spørgsmål fik mig til at føle lidt akavet og det var incitamentet for mig til at overveje implicit læring (medlæring) i min undervisning * Online-seminaret om tværfaglige projekter udgjorde den mulighed, jeg havde ledt efter for at gå mere i dybden med mine teorier. Det gik op for mig, at den dominerende undervisningsmodel, som almindeligvis følges af undervisere, ikke alene er forældet men også ineffektiv. Der er for alvor blevet stillet spørgsmål ved undervisningsmetoder, der som hovedregel baserer sig på kognitiv og intellektuel instruktion. Kun gennem den kollaborative model kan vi fremme den enkeltes udvikling i retning af større integritet i undervisningen. It spiller uden tvivl en større og større rolle i denne pædagogiske udvikling. Efter kurset ændrede mit perspektiv på undervisning sig. Det drejer sig for mig ikke længere om at undervise i it, men om at undervise med it. Dette nye perspektiv fascinerer mig og er min stærkeste tilskyndelse til at søge yderligere udfordringer indenfor dette felt. * Se Karsten Schnacks artikel: Er didaktik og curriculum det samme? : Som vi allerede har nævnt, er vigtigheden af at prioritere samarbejde ikke noget nyt for europæiske lærere, der i mange år blandt andet har deltaget i Comenius-partnerskaber. Men vores næste skribent opdagede, at engagementet i etwinning tilførte hendes Comeniusaktiviteter en helt ny dimension. Helgi Hólm I Stóru-Vogaskóli Vogar Island Først på året 2007 blev min skole koordinator på et tre-årigt Comenius-projekt, som vi kaldte The World Around Us, og kort tid efter blev jeg involveret i det. Jeg syntes straks, at den slags arbejde var både interessant og lærerigt. r fra yderligere 18

21 etwinnings stemmer fem lande deltog i projektet - Norge, Belgien, England, Tjekkiet og Frankrig - og det omhandlede historier og leg for vores yngste elever. Det blev besluttet at al arbejdet og al kommunikation skulle foregå på engelsk, hvilket medførte at min skole føjede faget engelsk til pensum for 1. klasse (seks-årige), og her har det forsat sin plads. Det gik på den måde op for mig, at sådanne projekter kan få både kort- og langsigtet betydning for de deltagende skoler. Mens jeg arbejdede med projektet, gjorde jeg erfaringer og lærte ting, som jeg fandt ud af også var brugbare i mit arbejde som it-lærer. I vores Comenius-projekt centrerede arbejdet sig omkring de yngste elever, mens eleverne i det computerrum, hvor jeg arbejdede, omfattede alle elever på skolen (mellem 6 og 16 år), og jeg begyndte at søge efter måder, hvorpå jeg kunne involvere flere elever i andre projekter. Gennem det islandske nationale Comenius-kontor, havde jeg hørt om etwinning, og i august 2007 tilmeldte jeg mig. Jeg blev overrasket over, hvor kort tid der gik fra etwinnings start, før tusindvis af lærere fra hele Europa havde tilmeldt sig og påbegyndt alle mulige interessante projekter. Jeg lagde nogle af mine egne ideer ud på etwinnings hjemmeside, og i løbet af ganske kort tid var jeg i gang med at kommunikere med andre lærere. Selv om mange lærere føler sig tiltrukket af ideen om at deltage i et europæisk projekt, afviser de den i sidste ende alligevel, fordi læseplanskravene er så omfattende, at der ikke rigtig er tid til at undervise ud fra andet. Hemmeligheden, som Michelle fandt frem til, er at tilpasse sit projekt til læseplanen oven i købet med den ekstra fordel, at dit arbejde tilføres en europæisk dimension. Desuden fandt hendes elever ud af, at arbejdet med projektet også havde relevans for deres ansøgninger om optagelse på universitetet. Kapitel 1 : Hvordan bliver man involveret i etwinning 19