Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet 2014

2 1. Introduktion... 3 Forord... 3 Indledning og formål... 4 DEL Fastsættelse af mål på baggrund af kvalitetsrapporten Opsummering fra arbejdet med kvalitetsrapporten Opsamling af mål for 2013 og Resultataftalen Baggrund og fundament for udarbejdelse af kvalitetsrapporten Metode og indsamling af materiale og data... 8 Pædagogisk udvikling... 9 Læreplaner Arbejdet med dokumentation og vurdering/evaluering Digitalisering på dagtilbudsområdet Digitalisering af pladsanvisningen Børneintra Kompetencehjulet Udvikling af det pædagogiske område De Pædagogiske Uddannelser Kompetenceudvikling Fælles læringssyn Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer og ressourceinstitutioner Sprogvurderinger og sprogindsatser Forskningsprojektet Barnet i Centrum Vuggestuetilbuddet for unge mødre Brobygning Forældresamarbejde Temaer og tiltag i de 4 distrikter mål på distriktsniveau Temaer og tiltag i forhold til forældresamarbejde - samlet fra alle Næstveds kommunale dagtilbud Essenser fra fokusgruppeinterview med forældre Brugerundersøgelse af oplevelsen af kvaliteten i Næstved kommune Pædagogiske tilsyn Opsamling af pædagogiske tilsyn i de kommunale daginstitutioner Opsamling af pædagogisk tilsyn i dagplejen Opsamling af tilsyn i de private institutioner Hygiejnetilsyn Diverse: Opsamling af arbejdet med læreplaner Opsamling af arbejdet med læreplaner i personalegrupperne Evaluering af arbejdet med læreplaner i bestyrelserne DEL Sammenlignelige data Opsamling af status og udviklingspunkter Praksisfortællinger fra dagtilbuddene Distrikt Nord Distrikt Øst Distrikt Syd Distrikt Vest Dagplejen Kvalitetsrapport

3 Introduktion Forord Næstved kommune udarbejdede sin første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Kvalitetsrapporten for 2014, er således den anden kvalitetsrapport på området, og den vil blandt andet indeholde opfølgning af indsatsområder fra sidste kvalitetsrapport, give overblik over de tiltag, der er i gang på området, samt give mulighed for at stille skarpt på det der skal udvikles i den kommende periode. Både ledere, medarbejdere og forældre har alle været involveret i processen på forskellig vis, således at flere perspektiver er bragt i spil. I Næstved kommune står vi over for en ny udfordring i 2015, hvor vi skal indføre en ny struktur på området, med ansættelse af 4 områdeledere. Dette vil give anledning til at drøfte kvaliteten i dagtilbuddene i en ny kontekst. Kvalitetsrapporten er tænkt som et fælles afsæt for drøftelse af, hvordan vi også i fremtiden kan arbejde med at udvikle dagtilbud med høj kvalitet. Vi ser frem til denne drøftelse! I Næstved vil vi gerne klæde børnene på til fremtiden, og bidrage til at de får gode forudsætninger for dannelse og uddannelse. Derfor er vores daginstitutioner og dagpleje ikke blot et pasningstilbud, men et sted hvor børn skal trives, udvikle sig og lære. Børnenes nysgerrighed skal understøttes, så de motiveres til livslang læring. Vi vægter kvaliteten i dagtilbud højt, og der er således fokus på forskellighed, fællesskab og faglighed, herunder det gode læringsmiljø, engageret velkvalificeret personale samt forældreinddragelse. Søren Dysted Formand for Børne og Skoleudvalget Johnni Helt Chef i Center for Dagtilbud Kvalitetsrapport

4 Indledning og formål Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL, skal kommunerne udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år, med henblik på at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i dagtilbudslovens 1, 5 og 7. Formålet med rapporten er overordnet at give et samlet billede af det pædagogiske arbejde i Næstved kommunes dagtilbud med fokus på trivsel, læring og udvikling og skabe et overblik over de udviklingsmuligheder, der kan være brug for i den kommende periode. Derudover er formålet at samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Center for Dagtilbud har udarbejdet kvalitetsrapport med udgangspunkt i den praksis, der er på dagtilbudsområdet i Næstved kommune og er inspireret af KL s model for udarbejdelse af kvalitetsrapporter, samt erfaringer af udarbejdelse af rapporten i Kvalitetsrapporten kan bruges til en gensidig refleksion i distrikterne og samtidig danne grundlag for refleksion, vurdering og udvikling på dagtilbudsområdet i samarbejde mellem Kontaktudvalg, MED udvalg, Forældrenævn, Børne og skoleudvalg og Center for Dagtilbud. Der udarbejdes ikke en decideret kvalitetsrapport i forhold til det enkelte dagtilbud. Rapporterne fra de pædagogiske tilsyn, som er gennemført systematisk på de enkelte dagtilbud i 2013 og 2014, danner grundlag for en fælles kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Derudover suppleres rapporten med undersøgelser og indsamlede facts, der ikke indgår i tilsynet, systematisk opsamling af arbejdet med læreplaner, samt praksisfortællinger i forhold til arbejdet med forældreinvolvering. De pædagogiske konsulenter i Center for Dagtilbud er ansvarlige for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport

5 Kvalitetsrapporten består af to dele, hvoraf den ene omhandler: Overordnet beskrivelse af arbejdet med arbejds- og strategigrundlaget for de 0-6 årige, de fælles overordnede læreplaner. Konkrete beskrivelser af arbejdet med læreplaner og de 6 læreplanstemaer. Opsummering af arbejdet med kvalitetsrapport 2012 Opsamling af de udmeldte mål for 2013/2014 Indførelse af Kompetencehjulet og Børneintra. Beskrivelse af det fælles læringssyn Ressourceinstitutioner og inkluderende læringsmiljøer Vuggestuetilbuddet ung mor. Børns overgange mellem forskellige tilbud Evaluering af arbejdet med læreplaner Forældretilfredshedsundersøgelse i forhold til kvaliteten i dagtilbud Forældretilfredshedsundersøgelse omkring inddragelse i læreplansarbejdet. En generel opsamling i forhold til dagtilbuddenes arbejde med virksomhedsplaner. Iværksatte udviklingstiltag fra Center for Dagtilbud omkring personaleudvikling og pædagogisk udvikling, de pædagogiske uddannelser og sprogindsats. Essenser fra de pædagogiske tilsyn Hygiejnetilsyn Den anden del af kvalitetsrapporten indeholder sammenlignelige data og praksisfortællinger: Der tages udgangspunkt i KL s forslag til sammenlignelige data, som fremgår af KL s Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Det drejer sig om følgende områder: Børns overgange fra en institutionsform til en anden Sprogvurderinger af 3-årige Ledelse og ledelsens muligheder for efter - og videreuddannelse Det pædagogiske personales muligheder for efter - og videreuddannelse Skoleudsættelser Ressourcer (kapacitet og dækningsgrad) Personaleressourcer Specialressourcer Åbningstider Dagtilbudstyper (kommunale/private daginstitutioner, dagpleje, vuggestue, børnehaver og integrerede institutioner) Økonomi, opgjort på årsbasis Takster heraf forældrebetalingsandel Sygefravær Diverse Konkrete praksisfortællinger fra de enkelte dagtilbud om forældresamarbejde/forældreinvolvering. Derudover indeholder rapporten sammenfatning, opsamling, tendenser og anbefalinger i forhold til arbejdet i 2015 og Kvalitetsrapport

6 DEL 1 2. Fastsættelse af mål på baggrund af kvalitetsrapporten 2012 Opsummering fra arbejdet med kvalitetsrapporten 2012 I resultataftalen, der blev indgået mellem Center for Dagtilbud og Direktionen i 2013, blev det valgt at inddrage tre af punkterne fra kvalitetsrapporten 2012, som mål for 2013: 1) Yderligere forældreinvolvering i fælles indsats i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring, herunder arbejdet med læreplaner. 2) Indførelse af Børneintra. Ad 1) 3) Fortsat fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling med udgangspunkt i Arbejds- og strategigrundlaget. Udvikling af forældresamarbejde og forældreinvolvering har således været et fokusområde i CDA for 2013, hvor der er arbejdet med dette tema på fælles ledermøder og lederkonference. Desuden har lederrepræsentanter og konsulenter deltaget i netværk om forældresamarbejde i KL. Derudover var forældresamarbejde tema på det fælles temamøde for forældrenævn, forældrebestyrelser og politikere i foråret Der er lokalt i de enkelte distrikter og institutioner, sat mål for hvilke konkrete tiltag der iværksættes i 2014, hvor forældresamarbejdet også blev et politisk mål. Punktet uddybes nærmere i afsnittet Forældresamarbejde. Ad 2) Digitalisering af dagtilbudsområdet er ligeledes blevet styrket på en række områder i Indførelse af Børneintra, er et af tiltagene i forbindelse med opfyldelse af dette mål. I øvrigt er det et mål i den nationale digitaliseringsstrategi, at forældre senest i 2015 skal kunne kommunikere digitalt med deres daginstitution. Punktet uddybes nærmere i afsnittet om Digitalisering på dagtilbudsområdet. Ad 3) Sikre og videreudvikle det høje faglige niveau hos medarbejderne, der er opnået på dagtilbudsområdet. Bl.a. ved at der gennemføres en række interne kurser/uddannelse både for de uddannede og de ikke uddannede (pædagogmedhjælpere og dagplejere). I 2013/14 er bl.a. gennemført interne kurser vedrørende: Sprogpakken børns sproglige udvikling Læringsguiden Babytegn og sprogpakken i dagplejen Rotationsprojekt fuld diplom - for pædagoger på Diplomniveau Rotationsprojekt enkeltmoduler i henholdsvis praktikvejledning samt kommunikation og relationskompetence - for pædagoger på Diplomniveau Evaluering af læreplaner Kompetencehjulet Børneintra Punktet uddybes nærmere under afsnittet Kompetenceudvikling Kvalitetsrapport

7 Opsamling af mål for 2013 og 2014 Byrådsmål for folkeskole og dagtilbud 2013 og 2014: Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre. Dagtilbudsområdet har udvalgt et delmål under dette, der hedder: Institutionerne skal udvikle et forpligtende forældresamarbejde med fokus på betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø. Målet er at 82 % af forældrene hjemme støtter op om tema og fokus fra læreplansarbejdet. Målingerne præsenteres i denne kvalitetsrapport via opsamling af de temaer/tiltag, som de enkelte distrikter og institutioner har igangsat og essenserne fra et fokusgruppeinterview med forældre om deres oplevelse af medinddragelse i forhold til læreplansarbejdet. Resultaterne kan læses i afsnittet forældresamarbejde. Fagudvalgsmål for 2013 og 2014: 1. Ved udgangen af 2013 skal 86 % af de 3 årige børn være placeret i gruppen generel indsats i forhold til sproglig udvikling. Målingerne af dette vil fremgå af denne kvalitetsrapport, ligesom de tiltag, der er iværksat for at fremme resultaterne beskrives under punktet sprogvurderinger og sprogindsatser. 2. I 2013 og 2014 skal der etableres mulighed for digital kommunikation mellem institutioner og forældre ved indførelse af et Børneintra. Resultaterne kan læses under afsnittet Børneintra. Resultataftalen for 2013 og 2014 mellem direktionen og centerchef for dagtilbudsområdet har en række mål og delmål. Disse er særskilt samlet op og evalueret i slutopfølgningen på resultataftalen. Disse mål er således ikke specifikt evalueret i denne kvalitetsrapport, men de omtalte indsatser, der er beskrevet i kvalitetsrapporten har naturligvis en tæt sammenhæng med målene i resultataftalen. Kvalitetsrapport

8 3. Baggrund og fundament for udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Metode og indsamling af materiale og data De pædagogiske tilsyn danner rammen for indsamlingen af størstedelen af materialet til kvalitetsrapporten. På tilsynet, der foretages af de pædagogiske konsulenter, gennemgås institutionens praksis ud fra en systematisk koncept, der blandt andet gennemgår overskrifterne i virksomhedsplanen. Af virksomhedsplanen fremgår det, hvordan værdierne fra Børne- og Ungepolitikken og Arbejds- og Strategigrundlaget og læringssynet bliver omsat til praksis i den enkelte institution. Den enkelte institutions målsætning for det pædagogiske arbejde er beskrevet ud fra de 6 læreplanstemaer. Derudover er der konkrete beskrivelser af praksis i forhold til specifikke områder inden for det pædagogiske arbejde og i forhold til forældresamarbejde og personalesamarbejde/personaleudvikling, ledelse og økonomi. Næstved kommunes overordnede værdier for personalesamarbejde og ledelse er ligeledes beskrevet i forhold til egen praksis i institutionerne. Virksomhedsplanerne er tilgængelige i institutionen og kan, i de fleste tilfælde findes på institutionens hjemmeside/på Børneintra. De pædagogiske tilsyn foretages hvert andet år i de kommunale institutioner, herunder den kommunale dagpleje og hvert år i de private institutioner. Selve tilsynet har en varighed af 3-3,5 time. Der deltager minimum leder og en medarbejderrepræsentant i tilsynsbesøgene. Der er mulighed for at en forældrebestyrelsesrepræsentant kan deltage, og det er ligeledes muligt at flere medarbejderrepræsentanter kan deltage. Denne kvalitetsrapport rummer en særskilt opsamling af tilsyn i henholdsvis de kommunale daginstitutioner, dagplejen og de private institutioner. På tilsynet er det undersøgt hvordan den enkelte institution arbejder med læreplaner ud fra en skabelon/spørgeskema, der er udarbejdet af Pædagogisk team. Det fremgår bl.a. hvilke temaer der generelt har været arbejdet med bevidstheden i forhold til børnenes læring og de metoder der anvendes eksempler på interaktioner mellem barn/børn og pædagoger hvordan der arbejdes med undersøgelsesmetoder, dokumentation og evaluering hvordan der videndeles og skabes plads til refleksion og læring i medarbejdergruppen. Forældrebestyrelsens oplevelse af arbejdet med læreplaner er opsamlet via et spørgeskema. Alle forældre har været indbudt til at deltage i en Survey undersøgelse om deres oplevelse af kvaliteten i deres barns dagtilbud. Dette vil ligeledes vil fremgå af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapport

9 De pædagogiske tilsyn tager udgangspunkt i dagtilbudsloven og i kommunens vedtagne mål og politikker. Tilsynene tager afsæt i institutionernes skriftlige materiale i arbejdet med virksomhedsplan og læreplaner, en rundvisning i institutionen, samt en konkret observation af en pædagogisk aktivitet med børnene. Tilsynet er dialogbaseret og er dels en status på institutionens arbejde, dels en udviklingsorienteret sparring i forhold til institutionens videre arbejde. De punkter og data, der ikke har kunnet blive samlet op via de pædagogiske tilsyn er sideløbende indhentet og beskrevet af de relevante fagpersoner i Center for Dagtilbud. Pædagogisk udvikling Gennem de senere år er der sket en stor forandring i opfattelsen af den pædagogiske faglighed. Tidligere har mange pædagoger opfattet det som pædagogens kerneydelse at give børnene omsorg og skabe tryghed. Det er ikke længere alene pædagogens kerneydelse, men det er dog stadigvæk en forudsætning for læring og dermed noget helt grundlæggende, som skal være til stede - alle lærer bedre, når de oplever at være i omsorgsfulde omgivelser og er trygge. I dag opfattes dagtilbud som et lærings og udviklingsrum for børnene, og det pædagogiske personale har et ansvar for børnenes læring. De skal sikre at børnene har optimale muligheder og være medvirkende til at nedbringe følgerne af negativ social arv, og sikre at børnene inkluderes i fællesskaber. Der arbejdes hele tiden med at finde veje til børns læring og sikre at de metoder der anvendes målretter sig til børn i alderen 0-6 år. Der er altså ikke tale om at trække skolen ned i dagtilbuddet, men at skabe forudsætninger for at barnet kan lære. Det pædagogiske personale skal udfordre barnets nysgerrighed, barnets lyst til at udforske og fordybe sig, samtidig med at barnet lærer sig noget om den virkelighed, som det er en del af. Det bliver mere og mere nødvendigt at kunne tænke systematisk og arbejde didaktisk. At kunne planlægge ud fra det, vi ved børnene skal lære, møde dem hvor de er, tilbyde dem det mest optimale læringsmiljø og reflektere over hvad der lykkedes, hvad der skal justeres, og indtænke det i den efterfølgende planlægning. I arbejdet med kvalitetsrapporten har vi valgt at tage afsæt i Næstved Kommune Børne- og Ungepolitik og et fælles læringssyn. Vi har udarbejdet følgende pædagogiske materialer på 0-6 årsområdet: Arbejds- og strategigrundlag for arbejdet på Dagtilbudsområdet Læringsguide til inspiration for de pædagogiske tiltag på baggrund af Arbejds- og strategigrundlaget. Koncept for proces og indhold i forbindelse med pædagogisk tilsyn. Fælles koncept for udarbejdelse af de enkelte dagtilbuds virksomhedsplaner, som danner grundlag for det pædagogiske tilsyn. Fælles overordnede læreplaner for aldersgrupperne 6-18 måneder, måneder, 3-4 år, 4-5 år og 5-6 år med progressive mål for de enkelte aldersgrupper inden for hvert af læreplanstemaerne, således at man kan se udviklingen hos børnene. Der arbejdes med alle 6 læreplanstemaer i løbet af året. o De enkelte dagtilbud udarbejder detailplaner, hvor de overordnede mål beskrives konkret og hvor arbejdet planlægges. Disse danner, sammen med virksomhedsplanen, grundlag for det pædagogiske tilsyn. o Pædagogerne inddrager de fysiske, psykiske, og æstetiske områder i forhold til børnenes læringsmiljø (børnemiljø) når der udarbejdes detailplaner. Det fysiske omhandler bl.a. rum, indretning, lys, lyd og temperaturer, de psykiske omhandler bl.a. anerkendelse og omsorg og tilpasse udfordringer. Det æstetiske omhandler bl.a. erkendelser gennem sansemæssige oplevelser. o De enkelte dagtilbud udarbejder for- og efterundersøgelser, som dels har til formål at indkredse børnenes viden - det, som børnene ved om det pågældende emne/tema, som der arbejdes med og samtidig også til at vurdere børnenes læring efterfølgende med henblik på udvikling af de pædagogiske processer. Kvalitetsrapport

10 Derudover arbejdes der med pædagogisk dokumentation på børnenes, forældrenes og personaleniveau med henblik på dels formidling, dels refleksion og vurdering. Der arbejdes med refleksionsredskaber, f.eks. logbøger der understøtter arbejdet med refleksion over de pædagogiske processer og videreudvikling af disse (hvad gjorde jeg?, hvordan reagerede børnene?, hvilke tanker satte det i gang hos mig?, hvad vil jeg gøre mere af efterfølgende?). Der arbejdes systematisk med evaluering. Der anvendes ikke et specifikt vurderings/ evalueringsredskab, men der stilles flere redskaber til rådighed, som institutionerne kan anvende både i forhold til de voksnes refleksioner og børnenes læring. Der arbejdes med en særlig detailplan for børn i udsatte positioner. Denne har til formål at organisere en fokuseret indsats hvor det er nødvendigt, i et inkluderende børnefællesskab, og i sammenhæng med detailplanen for hele gruppen. Der udarbejdes handleplan for børn, der får udsat skolestart. Læreplaner De 6 læreplanstemaer Dagtilbudsloven nævner 6 temaer, som skal indgå i arbejdet med læreplaner. Med udgangspunkt i loven har vi i Næstved beskrevet temaerne således: Barnets alsidige personlige udvikling Med det alsidige personlige menes evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed, koncentration og eftertanke. Det er, at have kendskab til egne holdninger og følelser og kunne genkende dem hos andre, samt være i stand til at handle i overensstemmelse hermed under hensyntagen til andre. Børnene skal fornemme og mærke rytmer både i naturen og i hverdagen. De skal kunne nyde og sanse stemninger. For at kunne det, skal børnene opleve at være betydningsfulde og opleve selvværd. Dette sætter barnet i stand til at møde verden med et åbent sind, føle tillid til sig selv og andre og dermed se muligheder frem for begrænsninger og turde tage imod nye udfordringer. Barnet skal opleve sig selv, som en væsentlig del af fællesskabet og opleve de glæder og pligter, der følger med. Barnets sociale udvikling Med det sociale menes at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og at kunne knytte sig til andre. Det er evnen til at indgå i fællesskaber og i relationer til andre, som er præget af indlevelse og interesse. Samtidig er det også evnen til at kunne danne Kvalitetsrapport

11 kammeratskaber, venskaber, være i og kunne samarbejde i grupper, bidrage til og være medudviklende af kultur. Den enkelte påtager sig naturligt et ansvar for egne handlinger og medansvar overfor fællesskabet og lærer at mestre nogle sociale spilleregler, der er nødvendige for at kunne fungere i en gruppe. Dette indebærer også udvikling af evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv og ligeværdig måde. Barnets sproglige udvikling Sprog er mange ting. Der er nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Gennem disse sprog kan børnene udtrykke følelser, egne tanker og blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Sprog og sprogbrug kan ses som en enhed af funktion, indhold og form. Funktionen er det første i børns udvikling af sproget. Indholdet hænger sammen, med den situation børnene er i og den verden, de lever i. Indholdet er forbundet med det, de ved, mener, føler og er optaget af og formen er udtale, bøjninger og sætningsdannelse og har stor betydning for små børns brug af sproget. Sprog er også tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Natur og -videnskab Naturen og det naturvidenskabelige handler om at børnene får erfaringer med naturen og dens 4 elementer: jord, vand, ild og luft. De får en begyndende naturfaglig dannelse. En sådan dannelse kan deles op i tre perspektiver: produkt-, metode- og samfundsperspektiv. Produktperspektivet handler om at børnene får udfordret deres viden om naturfænomener og teknik f.eks. leg med vand, sætter drager op, laver mad på bål osv. osv. Metodeperspektivet handler om at børn stiller spørgsmål ved egne erfaringer og systematiserer og kategoriserer verden, erfarer årsag og virkning, konstruerer og bygger med forskellige materialer og får en begyndende forståelse af før-matematiske begreber som f.eks. større end, mindre end, flere og færre, osv. Samfundsperspektivet handler om at børnene får en begyndende forståelse af, at vi kan påvirke naturen og omvendt, og en erkendelse af, at vi alle er en del af naturen. Samtidig skal børnene også stifte bekendtskab med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, det vil sige at begynde at analysere og danne synteser. Barnet får en begyndende forståelse af rytmer og cyklus. Det være sig både biologiske rytmer, årstidernes rytme, dagens rytme, forskellige rækkefølger af hændelser. Krop og bevægelse Mennesker er forankret i verden via deres krop og kroppen er udgangspunkt for især barnets læring og forståelse af sig selv i verden. Kroppen er børnenes værktøj, idet børnene fortrinsvis lærer ved at røre og gøre, det vil sige taktilt og kinæstetisk. Barnet skal udvikle grundlæggende færdigheder, som gør det selvhjulpent og i stand til at udtrykke sig kropsligt. Barnet lærer at orientere sig både inde og ude, lærer også at fornemme og afgrænse sig fysisk i forhold til andre mennesker og omgivelserne. Dette er en væsentlig forudsætning, for at børnene kan lære at afgrænse sig psykisk, det vil med andre ord sige at kunne koncentrere sig og fordybe sig, uden at lade sig forstyrre. Kvalitetsrapport

12 Gennem krop og bevægelse oplever barnet forskellen på spænding og afspænding, og det er betydningsfuldt, at de også oplever glæde ved at bevæge sig og udvikle en såvel fysisk som mental sejhed, som kan være dem til hjælp senere i livet. Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer er en måde at give udtryk for tanker, følelser og oplevelser, som det enkelte individ har frihed til at tolke. For at kunne udtrykke sig, skal børnene have mulighed for at få kendskab til, og erfaringer med, forskellige udtryksformer. Børnene skal have erfaring med materialers anvendelse og muligheder. De skal lære om farver og om hvordan man tegner, klipper, klistrer og arbejder flerdimensionelt. De skal opleve musikkens glæde, de skal afprøve dans og bevægelse til musik, ligesom drama, dukketeater og sang er en del af disse udtryksformer. Æstetik er den del af det kulturelle, der beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer, som kan siges at være sanselige erfaringer og oplevelser. I æstetisk sammenhæng er sanseligheden det, der skaber mening. Børnene lærer at skelne mellem og udtrykke, hvad de synes er smukt og grimt, samt hvordan det påvirker stemningen. Alle dagtilbud I Næstved arbejder ud fra fælles overordnede lære- og udviklingsplaner, der er politisk vedtaget i byrådet og udarbejder derfra egne lokale detailplaner. De fælles overordnede lære og udviklingsplaner retter sig mod alle børn i alderen 0-6 år og sigter mod hele barnets udvikling og læring. De indeholder de mål, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte aldersgruppe og indeholder alle de elementer, som dagtilbuddene skal arbejde med jfr. kravene i dagtilbudsloven. Målene i de overordnede lære og udviklingsplaner er tænkt som værende vejledende i forhold til planlægning af den pædagogiske praksis. Det vil sige, at indholdet og selve udarbejdelsen af detailplaner ligger hos det pædagogiske personale. Alle temaer og fokusområder skal indgå, og det er op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan det skal gøres. Arbejdet skal dog understøtte værdierne i Strategi- og Arbejdsgrundlaget. Hvis der er et barn i den lille gruppe, som er i en udsat position og dermed har behov for særlig opmærksomhed og læring, udarbejdes der også en særlig detailplan for dette barn, men udførelsen sker sammen med den øvrige børnegruppe. Der er altså her to detailplaner, som skal spille sammen. Læreplanerne indeholder de 6 læreplanstemaer fra lovgivningen, som vi, i Næstved arbejder med som tema- og fokusområder. Tema er krop og bevægelse, kulturelle udtryk og natur/naturvidenskab. Fokus er sproget, det personlige og det sociale. Både tema og fokus vægtes i planlægningen med mål for begge områder. Tema (de mørkeblå) er det konkrete som kan stå alene, fokus(de tre i midten) arbejdes der med, samtidig med det tema der er i den pågældende plan, fordi det giver mening at arbejde med sproget, det personlige og det sociale, samtidig med at der er et tema som handler om noget konkret, som f.eks. smådyr i naturen. Med begrebet læring menes, at mennesket lærer kundskaber og færdigheder i form af viden og handling. Læringsprocessen indeholder også en erkendelse, der udvikler værdier, holdninger og følelser. Mens læringen (kundskaber og færdigheder) læres ved at se efter, få fortalt, få vist, prøve og øve sig, så er det anderledes med det, vi kalder erkendelse (værdier, Kvalitetsrapport

13 holdninger og følelser) de kan nemlig kun tilegnes, hvis man er en del af et fællesskab, som udviser og efterlever disse værdier, holdninger og følelser. Derfor arbejdes der med både lærings- og erkendelsesmål i detailplanerne. Der kan arbejdes med detailplaner på tre forskellige trin. Trin 1 hvor der fokuseres mest på arbejdet med at sætte mål og arbejde efter disse i praksis. Trin 2 der bygger ovenpå og hvor der arbejdes mere bevidst med bl.a. læringsmiljø, inklusion og for- efterundersøgelser. Modning + læring + (erkendelse) = udvikling Kundskaber Viden Færdigheder Kunnen Værdier, holdninger, følelser Erkendelse indre Måden vi gør det, vi gør Relationerne og kommunikationen Læring ydre Formel og uformel Det, vi gør med børnene og de rammer vi skaber for dem Trin 3, hvor der bygges oven på Trin 2 og bl.a. arbejdes systematisk med didaktiske overvejelser og hvor der er udarbejdet et særligt skema til hjælp til systematisk opsamling af dokumentation og evaluering. helikopterperspektiv og uddrage temaer, der kan debatteres i forhold til systematisk udvikling af praksis i institutionen. Dokumentation er det materiale der danner grundlag for den efterfølgende vurdering/evaluering. Dokumentation kan blandt andet være børnenes værker, billeder med målrettet fokus, video, observationer, matrix (afkrydsning), narrativer(fortællinger) og børneinterview. I Næstved har vi valgt ikke at lægge os fast på én bestemt evalueringsmetode, men at give institutionerne mulighed for at vælge forskellige metoder, der alle lægger sig op ad arbejds- og strategigrundlaget. Evalueringen foregår dels i et læringsperspektiv (formativ evaluering), hvor der reflekteres over egen praksis og forbedring af denne, dels i summarisk perspektiv, hvor der fokuseres på hvad børnene lærer. Sidstnævnte er den største udfordring inden for dagtilbudsområdet. Der udvikles fortsat på at finde og afprøve anvendelige metoder. Arbejdet med dokumentation og vurdering/evaluering. Ligesom arbejdet med detailplaner kan foregå på trin 1,2 og 3, så foregår dokumentation, refleksion og vurdering/evaluering også på tre niveauer. Trin 1 er kendetegnet ved at man reflekterer over hvad der er gået godt og hvad man kan gøre mere af næste gang. Trin 2 inddrager i højere grad faglige refleksioner i evalueringen, anvender for- og efterundersøgelse og følger direkte op på om lærings- og erkendelsesmål er opnået. Desuden reflekteres over hvordan man kan udvikle praksis, ved som voksen dels at kigge på egen praksis og dels reflektere over bl.a. egen måde at kommunikere på, samt materialevalg og indretningens betydning. Trin 3 indebærer derudover at teori beskrives og holdes op som argument for den måde man tænker og handler på, at børnemiljø og læringsstile er indtænkt, at der er tale om at kunne se på egen praksis i Kvalitetsrapport

14 4. Digitalisering på dagtilbudsområdet Digitalisering af pladsanvisningen Der er i de seneste år blevet stillet krav om, at borgeren skal kunne betjene sig selv digitalt, blandt andet ved opskrivning på venteliste til et dagtilbud. I Næstved Kommune har vi også valgt, at borger digitalt skal kunne takke ja eller nej til et tilbud om plads. Som følge af kravene om digitalisering har institutionerne siden sommeren 2012 brugt ProKap, som er en del af det institutionssystem, der bruges i Pladsanvisningen. Dagtilbuddene bruger ProKap til at følge udviklingen i børnenormering og venteliste ligesom det bruges til at følge udviklingen i den økonomi der tildeles/fratrækkes som følge af de konkrete børnetal. Siden starten af 2013 bruges ProKap også til at holde øje med, når der indog udmeldes børn. Platformen Børneintra synkroniserer automatisk med ProKap, når der indmeldes børn. Børneintra Siden 2009 har KL arbejdet for at støtte kommunerne i at nå det offentlige e2012-mål om fuld digital kommunikation. I e2012 målet var der bl.a. en målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation skal kunne foregå digitalt fra 2012, for at sikre en digital tilgang til information på alle tidspunkter af døgnet. Der er sat et minimumskrav for hvilke informationer hvert dagtilbud skal have på Børneintra. Kravene er: oplysning om dagtilbuddet, åbningstider, introduktion til dagtilbuddet med tekst og foto, oprettelse af børn forældre og personale og oprettelse af børnegrupper. Disse minimumskrav er selvfølgelig støttet op af introduktionskurser i samarbejde med KMD. dagtilbuddene har også fået mulighed for blandt andet at benytte sig af det tilkøbte komme gå modul, der digitalt administrerer hvor mange fremmødte børn der er i institutionen. Dette modul er der mange der har taget i brug. Administrationen i Center for Dagtilbud anvender ligeledes Børneintra, da vi, ad den vej, kan nå ud til den enkelte borger, med relevant information. Status på Børneintra og digitalisering af pladsanvisningen. Det være interessant at undersøge i forbindelse med næste kvalitetsrapport: 1) hvor mange anvender komme/gå moduler 2) forældretilfredshed i anvendelse af henholdsvis Børneintra og digital pladsanvisning I dag bliver dagtilbuddene mødt med ønsket om et højt informationsniveau fra brugerne. Et massivt ønske fra forældrene, samt et generelt ønske om mere information til den enkelte bruger af dagtilbuddet, afstedkom beslutningen om, at anskaffe et program, der kunne håndtere kommunens behov for et intra på dagtilbudsområdet. I første kvartal 2014 blev programmet Børneintra fra KMD implementeret i vores dagtilbud, og det er blevet godt modtaget af personalet og forældregruppen. Kvalitetsrapport