Anja Kjeldbjerg Vilvorde - marts Malene Friis Hansen. Tremmeslikkeri. adfærdsobservationer af Rothschild giraffer. Knuthenborg Safaripark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anja Kjeldbjerg Vilvorde - marts Malene Friis Hansen. Tremmeslikkeri. adfærdsobservationer af Rothschild giraffer. Knuthenborg Safaripark"

Transkript

1 Anja Kjeldbjerg Vilvorde - marts 2015 Zoo speciale Vejleder Malene Friis Hansen Tremmeslikkeri adfærdsobservationer af Rothschild giraffer Knuthenborg Safaripark

2 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Giraffa camelopardalis rothschildi... 2 Problematik og lignende undersøgelser... 3 Materialer og metoder... 4 Emner... 4 Metoder og data indsamling... 5 Materialer... 8 Resultater... 8 Observationsresultater... 8 Individuel omfang af adfærden... 8 Periode opgørelser... 9 Hyppighed på døgnet... 9 Individuelle opgørelser for perioderne Gruppens adfærdselementer Resultater i forbindelse med udførelse af berigelse Barkens betydning Diskussion Fejlkilder Sammenligning med andre undersøgelser Evaluering og overvejelser Konklusion... 15

3 Indledning Problemformulering Formålet med opgaven er, at klarlægge omfanget af tremmeslikkeri på stald i en gruppe på 0,6,0 individer Giraffa camelopardalis rothschildi i Knuthenborg Safaripark via adfærdsobservationer. Det skal desuden undersøges om eventuel tremmeslikkeri kan nedbringes via adfærdsberigelse. Dette gøres ved: a) Observere hvornår slikke adfærden er hyppigst og hvor meget girafferne slikker individuelt. Observationerne skal vise om tidspunkter på døgnet, samt antallet af timer på stald kontra timer på savannen/forgård, har indflydelse på det enkelte individs slikke adfærd. Observationerne vil foregå over 2 perioder, sommer og efterår, hvor antallet af timer på stald er forskellige. b) Lave en berigelse udfra relevante kriterier, hvor målet om nedsat tremmeslikkeri synes realistisk. Herunder vil giraffernes foderemner og valg blive observeret og vurderet, i forhold til giraffens biologisk korrekte fodervalg. Dette gøres for at finde ud af, om en foderbetinget berigelse, vil være den optimale form for berigelse. Berigelsen udføres og tildeles girafferne. Yderligere observationer foretages i en 3. og sidste observations periode, for at undersøge om tremmeslikkeriet er blevet reduceret. Giraffa camelopardalis rothschildi Giraffen hører til familien giraffidae. Rothschild giraffen (Giraffa camelopardalis rothschildi) er klassificeret som en underart. Videnskabligt og historisk set, er der 9 anderkendte underarter 1. DNA forskning og yderligere undersøgelser skaber dog uenighed om afgrænsningen mellem underarterne og hvad der skal klassificeres som underarter og som arter. Dette gælder også Rothschild giraffen. 2,3,5 Rothschild giraffen kommer fra Uganda og vest-og central Kenya. I dag lever der kun én population af Rothschild vildt i Uganda, resten lever i små populationer i national parker og indhegnede områder i Kenya 3. Med mindre end 670 vildtlevende individer 1 blev Rothschild giraffen i 2010 listet som 2

4 Endangered på IUCN Red List 5. Iflg. ISIS er der mere end 450 Rothschild giraffer, der lever i fangenskab i verden. 1 Giraffer er herbivore (folivore/browsere), drøvtyggere og lever af blade, træ/bark, stængler, frø, nødder, kerner, frugt og planter 6. Deres tunge kan blive op til 46 cm, og kan således nå føde højt oppe. Størstedelen af giraffens føde er typer af akacie arter. En tyr spiser op til 66 kg føde dagligt, en ko 58 kg dagligt 6. Køer bruger ½ af døgnet på at æde, tyre lidt mindre 6. Resterende tid bliver hovedsaligt brugt på at drøvtygge, vandre og fouragere 7. Giraffer er sociale dyr, der lever i løse flokke på individer sammensætningen kan ændre sig dagligt 6. Flokken kan bestå af begge køn, samt alle aldre. Hannerne er ikke territoriale, og pga. fouragering kan giraffer, befinde sig på områder, der dækker km2 6. Der er ingen flokleder, tyre afgør rangorden ved rituelle kampe. Køerne er mere sociale end tyrene 6. Giraffer hviler om natten med åbne øjne, stående eller liggende i 3-5 minutter af gangen, om natten kan de sove dybt i 5-10 minutter liggende, men ofte sover de ikke mere end 20 minutter sammenlagt på et døgn 6,7. Problematik og lignende undersøgelser Stereotypisk adfærd bliver defineret som ensartet adfærds/bevægelses mønster, der bliver gentaget regelmæssigt, men som ikke synes at have noget formål eller funktion 8. Undersøgelser af oral stereotypi, såsom slikkeri, tungerulning mm., hos hov og klovdyr, har vist at være foderrelateret. 9 Undersøger har vist, at problemet med oral stereotypi hos giraffer, er relateret til forskellene mellem fodermønsteret hos giraffer i fangenskab og vilde giraffer 10. Giraffer i deres naturlige habitat bruger over 60% af døgnet på at browse og fouragere. 10 De bruger deres tunger behændigt, til at få fat i blade fra tornede grene og stikkende myrer 10. I fangenskab har girafferne ofte let adgang til deres indholdsrige, tornløse krybbe foder og har dermed opfyldt deres næringsmæssige behov på relativ kort tid, ofte uden at skulle søge efter føden. I fangenskab er der begrænset bevægelses og browse muligheder for girafferne, både på stald og deres udeområder. Disse mangler betyder, at de ikke kan fouragere, vandre og få samme stimuli fra omgivelserne, som de adfærdsmæssigt har brug for. Disse forhold kan føre til stress. Stress påvirker drøvtygningen, som er essentielt for optimal nedbrydning og fordøjelse af foderet. 15,16 3

5 I en undersøgelse fra 2001 foretaget i USA 10 samlede man information fra 214 giraffer i forskellige zoologiske haver. Af disse dyr udviste 72,4% slikkeadfærd. Undersøgelsen viste, at slikkeriet var relateret giraffernes til fødemotivation. Andre faktorer, der spillede ind var underart, hvem der fodrede, timer med artsfæller og hvor ofte der blev fodret. Desuden viste undersøgelsen, at timer brugt på stald, havde indflydelse på niveauet af slikkeri 10. Jo flere timer udenfor, jo mindre slikkeri. Årsagen kan være større bevægelsesmulighed og varieret stimuli fra omgivelserne udendørs 10. I en undersøgelse fra Zoo Atlanta fra , forsøgte man at reducere tremmeslikkeri hos 3 masai giraffer, ved at spraye områder på inventaret med Bitter Apple spray 11. Dette dog uden succes, da girafferne fandt andre steder og slikke 11. Udfra observationerne i denne undersøgelse konkluderede man, at girafferne ikke fik stimuleret deres tunger nok, ved let tilgængelig, ikke fiberholdigt foder. Man foreslog således mere fiberholdigt foder, som fremmer drøvtyggeriet og derfor nedsætter slikkeriet 11. Det skal være foder som girafferne skal bruge tunge og tid på, at få fat i, således at deres fouragerings behov, samt biologiske browser adfærd bliver stimuleret. 11, I 2008 tilførte man tre giraffer i Zoo Atlanta, komplekse foderbeholdere med top og svær tilgængeligt foder, hvilket reducerede slikkeadfærden hos alle tre giraffer 12. Dermed støttede forsøget op om hypotesen, at ved at tilføre mere naturalistiske måder for giraffen og fouragere på, kan man nedsætte slikkeadfærden. 12 Materialer og metoder Emner Dette projekt omhandler en gruppe på 6 Rothschild køer (Giraffa camelopardalis rothschildi) i alderen 1½-10 år. (Bilag 1) Køerne går sammen hele døgnet. Når køerne er på savannen eller i forgård, er tyren sammen med dem. Tyren er adskilt fra flokken på stald. Antal timer på stald afhænger af årstiden. I sommerperioden er girafferne på stald fra kl. ca. 17/18-10 om morgenen. Resten af tiden er de på savannen. Savannen er 15 Ha. Girafferne har adgang til hele savannen, som de deler med 6 arter af afrikanske savannedyr. Derudover får de selskab af safariparkens bilister. I sommersæsonen bliver de fodret én gang dagligt med pilegrene, i timerne på sa- 4

6 vannen. Efterår og vinter er girafferne på stald fra kl. ca om morgenen. Ude tid i disse perioder foregår på savannen, eller i forgård alt efter vejret. Giraffernes forgård er ca m2. I forgården forefindes en hø hæk til lucerne. Køerne går i et staldområde på 192 m2. Derudover er der to ekstra bokse på 48m2, som kan tages i brug. I staldområdet er der krybber til foder, elektroniske hø hække og grenophæng, 2 af hver. I de små bokse er der grenophæng og almindelige krybber. Vand er til rådighed via vandkopper i alle afdelinger af stalden. Girafferne bliver fodret morgen og eftermiddag, når de kommer ind, med browserfoderpille (bilag 2). En gang dagligt får girafferne pilegrene i to grenophæng. Der er lucerne ad libitum alle timer på stald. Girafferne har en madras/område med halm, som de spiser af. Lyset i stalden bliver tændt og slukket gradvist, forestillende en sol, der står op og går ned. I de mørke måneder starter lyset kl 7 og begynder nedslukning kl 19. Store lyspaneler i loftet sørger for naturligt lys i sommerperioden. Metoder og data indsamling Zoolog i Knuthenborg Lisbeth Høgh havde et ønske om at finde ud af, hvilke giraffer der slikker på inventaret, hvor meget og hvornår. På dette grundlag blev forskningsspørgsmålet 4 udarbejdet. Herefter startede habitueringen af girafferne, det tog 1,45 time. Dernæst blev der udført ad libitum observationer om morgenen og aftenen. Hensigten var at undersøge, om der var forskel på giraffens aktivitet på de forskellige tidspunkter af døgnet. Med ad libitum observationerne, kunne der udarbejdes etogram (bilag 3). To former for observations metoder blev valgt til arbejdet. Fokal sampling 13 på 10 minutter med 30 sekunders interval registrering (bilag 4). For at kunne få så meget data på tilfælde og hyppighed af slikkeriet, som muligt, blev der desuden også valgt adfærdstype observationer 13 på 20 minutter. Disse observationer også med et tidsinterval på 30 sekunder (bilag 5). Intervalregistrering for at sikre, at registeringen kunne nå og noteres præcist, også selvom flere giraffer skulle slikke på samme tid. Observationer er kun foretaget på stald. Observationer blev delt op i årstidsperioder som følger: Sommer fra den 14/8-7/

7 Efterår fra den 7/9-12/ Berigelse fra den 13/ / Tidspunkterne for observationerne blev opdelt i tre tidsrammer. Disse inddelinger blev udvalgt, udfra de indledende observationer af flokken, som indikerede, at girafferne havde mere tilbøjelighed til at tremmeslikke, når barken på grenene var spist. Observationerne skulle derfor kunne af eller bekræfte denne indikation, samt give en viden, som kunne være brugbar i forhold til valg af berigelse, senere i forløbet. Tidsperioderne blev som følger, ved begge former for observationer: Morgen: kl Fra 6-8 var der ingen bark. Kl. ca. 8 morgenfodrer dyrepasserne og kører grenene ned, så girafferne kan nå det sidste bark. Eftermiddag: kl. ca Bark på grenene. I sommerperioden, hvor girafferne kommer sent ind fra savannen, er der ikke observationer for dette tidsrum. Aften: kl I efteråret er barken på grenene spist på dette tidspunkt, men for sommerperioden vil der være bark i nogle timer, som strækker sig ind i dette tidsrum. Berigelsen blev bestemt, til at være en timer på grenophænget, der kan køre grenene ned på bestemte tidspunkter. Valget af denne foderbetinget berigelse blev taget på baggrund af giraffernes observerede adfærd og fodervalg og et ønske om reduceret slikkeadfærd. SPIDER modellen i blev benyttet og følgende kriterier opstillet som krav til berigelsen: Tilgodese biologisk adfærd: Herunder fouragerings behov, stimulering af tungen samt optimere drøvtyggertiden. Have tanke på fordøjelsessystem og fysisk behov for svært nedbrydelige fibre. Når man finder berigelse, der fremmer og passer til artens biologiske adfærd, mindsker man risikoen for unormal adfærd. Forskning og undersøgelser: Drage nytte af andres forskning, forsøg og undersøgelser af samme emne. Hvad har fungeret og hvorfor? Økonomi: Valget af berigelse skal desuden være økonomisk mulig både i anskaffelse og daglig brug. Praktik: Daglig vedligehold og brug af berigelsen, må ikke være tidsomfattende og arbejdskrævende for dyrepasserne, så den bliver nedprioriteret eller opgivet igen. i SPIDER findes følgende steder i rapporten: S/setting goals: problemformulering, P/planning: Metodeafsnit, I/implementing: metodeafsnit, D/documenting: resultatafsnit, E/evaluation: diskussion 6

8 Sikkerhed: Berigelsen må ikke udgøre nogen sundhed eller sikkerhedsmæssig fare for hverken dyr eller dyrepassere. Berigelsen må ikke skræmme girafferne unødvendigt eller kræve alt for lang tilvænningsperiode. En timer synes at opfylde overstående kriterier: Tilgodese biologisk adfærd: Tidsforbruget og aktivitetsniveauet ved grenophænget er højt, så længe der er bark og blade på grenene. Bark er browse og en naturlig foderkilde, det forøger drøvtygger tiden og det kræver en indsats af girafferne at få fat i barken med tunge og mund. Forskning og undersøgelser: Andre undersøgelser har vist, at foderbetinget berigelse, der øger stimulation og brug af tungen, reducerer oral stereotypi hos giraffer. 11,12 Økonomi: Grenene, samt ophæng er allerede tilstede. Grene er af egen produktion i parken og antallet kan øges, hvis nødvendigt. Der bliver dagligt kasseret grene med store mængder urørt bark, da det har siddet for højt for girafferne. En elektronisk timer er en en-gangs investering. Det er blevet tilkendegivet, at en sådan timer vil være en mulig investering, såfremt berigelsen viser reduceret slikkeadfærd. Praktik: Berigelsen kræver ikke yderligere arbejdsindsats af dyrepasserne, da den elektronisk kører grenene ned. Sikkerhed: Daglig brug af grenhejs er testet og gennemprøvet dagligt siden 2010, både af personale og giraffer. Man skal dog være opmærksom på, at grenene ikke bliver kørt for langt ned, så girafferne kan få hejse kæderne om halsen. Girafferne er vant til både hejset, grenene, lyden af ned og opkørsel og den kræver ingen tilvænningsperiode. For at iværksætte berigelsen var det nødvendigt, at grenene blev kørt ned manuelt, dette blev personligt gjort på 2 forudbestemte tidspunkter. Tidspunkterne for nedkørsel blev bestemt, udfra hvor der blev observeret mest slikkeri, samt ikke tilgængeligt bark morgen og aften. Herefter blev de sidste efter-berigelses observationer foretaget. I alt er der observereret 48 timer og 31,5 minutter, fordelt på 2 timers ad libitum, 34 timer og 31,5 minutters fokalobserveringer og 12 timers adfærdstype observationer. Tidsrammen var ca. 5 mdr. fra 1.observation den 14/ til sidste observation den 4/

9 Materialer Til adfærdsobservationerne blev der brugt adfærdstype og fokalobservations skemaer, stopur, kuglepen samt en stol placeret med udsyn over hele staldområdet. Alt det indsamlede data materiale blev bearbejdet i Excel. Da en elektronisk timer endnu ikke er anskaffet, måtte der udføres udførtes human timer funktion /manuel indstilling. Såfremt girafferne fortsat skal kunne bruge berigelsen, er det nødvendigt, at anskaffe og installere en elektronisk timer på grenophænget. Resultater Observationsresultater Der er totalt observereret 2799 minutter, fordelt på 6 individer. Fokalt er der observeret 2079 minutter og adfærdstype observationer tæller 720 minutter, med 21 minutter på hver giraf. Fordelingen af samlede observationer i perioderne er således: Sommer 12%, efterår 44% og efter berigelse 44%. Fokalt er den samlede fordeling af observationsminutter varierende for individerne: Chari 14%, China 18%, Damisi 16%, Dora 16%, Josefine 18%, Joy 19%. For adfærdstype observationerne er procentfordelingen af minutter observeret på hvert individ ens 17%. Individuel omfang af adfærden Girafferne udviser slikkeadfærd i forskelligt omfang. Sammenlagt over alle tre perioder, slikker de tre ældste giraffer Dora, Josefine og China mest. Se figur 1. Bemærk, at på trods af små procentmæssige forskelle, så viser begge grafer Dora, som det individ, der slikker mest efterfulgt af Josefine Figur 1 viser hvor meget hvert individ totalt har tremmeslikket i alle observations sekvenserne. Fokal observationerne sammenlignet med adfærdstype observationerne. Tabellen lavet således for at inkludere alle observationsminutter og dermed give det mest valide overblik. 8

10 og China, Joy og Chari. Damisi er den i flokken, der udøver mindst slikkeadfærd totalt. (Figur 1) Ændrede omstændigheder og påvirkninger i giraffernes dagligdag har indflydelse på, om det enkelte individ, i en periode slikker mere. Dette er svært og gennemskue i en totalopgørelse. Josefine og Doras resultat i figur 1, vil blive beskrevet yderligere i afsnittet fejlkilder. Periode opgørelser Opgør man slikkeriet i de perioder, hvor de har fundet sted, for hver giraf, vil man se, at 4 ud af 6 giraffer udøver mest slikkeadfærd om efteråret (figur 2). Antallet af timer på stald er højere om efteråret end om sommeren. Alle individer, undtagen Dora, har mindre slikkeadfærd efter berigelsen, sammenlignet med efterår. Sommer er enten lig med eller lavere end de andre to perioder, med undtagelse af Chari og Joy, hvilket bliver belyst i fejlkilder. Hyppighed på døgnet Figur 2 viser samlede tremmeslikkeradfærd opdelt pr. individ over de tre perioder, hvor observationerne er foretaget. Både fokal og adfærdstype observationer er medregnet i denne total opgørelse. Omfanget af slikkeadfærd i gruppen afhænger af tidspunktet på døgnet, se figur 3. Flokken som helhed udviser mest slikkeadfærd aften og morgen i efterårsperioden, faktisk er den procentvis noget højere end de samme tidspunkter sommer og efter berigelse. Nævneværdigt er det, at slikkeadfærd både morgen og aften ligger betydeligt lavere efter berigelsen Figur 3 er en samlet opgørelse over alle individernes slikkeadfærd, delt op i perioderne og med tidsangivelser sat op mod hinanden til sammenligning. Herved opnås både et overblik over hvilke perioder og hvilke tidspunkter på døgnet, giraffernes slikkeadfærd er hyppigst. Både fokal og adfærdstype observations tal er brugt i denne figur. sammenlignet med efterårsperioden. Der er kun observeret om eftermiddagen i efterårsperioden, da 9

11 girafferne ikke er inde på det tidspunkt om sommeren. For perioden berigelse, er der ikke observeret om eftermiddagen, da der er tilgængeligt bark i dette tidsrum. I sommerperioden har girafferne stadig frisk bark i nogle af aftentimerne, da de, som nævnt tidligere, kommer senere på stald i denne periode. (Figur 3) Individuelle opgørelser for perioderne Individuelt i sommerperioden slikker individerne (Bilag 6,figur 4) mest i morgentimerne, hvor girafferne har været inde hele natten. Kun China har en højere procent på aftentimerne. I efterårsperioden (Bilag 6, figur 5), hvor girafferne kommer tidligt på stald, bliver der overordnet udvist mest slikkeadfærd i morgen og aftentimerne, dog afviger Josefine, ved at have mest slikkeadfærd i eftermiddags timerne, hvilket vil blive diskuteret under fejlkilder. Efter at berigelsen er tilført morgen og aften, er mængden af tremmeslikkeri reduceret morgen og aften i forhold til efterårsperioden. Joy ligger dog højt i morgentimerne. (Bilag 6, figur 6). Sammenligner man sommer og efter berigelse, ligger sommer overordnet lavest. Joy og Chari viser atypiske resultater sammenlignet med resten af gruppen. Dora har store udsving, som vil blive diskuteret under fejlkilder. Gruppens adfærdselementer Resultater af fokalobservationerne viser at gruppen som helhed bruger 9% af den observerede tid på at slikke. (Figur 7) Bemærk anden adfærd på 26%. Anden adfærd indeholder således blandt andet hvile og drøvtygnings tid, som ikke er definerbart i denne undersøgelse. Ud over en æde tid på bark på 33%, bruger girafferne 8% Figur 7 viser en samlet oversigt over giraffernes adfærdselementer. Alle tre perioder er lagt sammen til et gennemsnit. Oversigtet bygger på fokalobservationer. af observeret tid på at tygge i afbarkede grene. Denne adfærd er observeret i sommer og efterårsperioderne, hvor barken der ikke er 10

12 tilgængeligt hele tiden og blev medbestemmende iforhold til valg af berigelse og tidspunkter for iværksættelsen. Resultater i forbindelse med udførelse af berigelse Før berigelsen vælger alle 6 individer tilsammen bark/grene 58% af den tid, hvor de æder. Lucerne udgør den næststørste andel af deres fodervalg med 23%. Browser står for 13% af foderindtaget og halm 6%. (Figur 8) Figur 8 samlet fodervalg for alle individer over perioderne sommer og efterår. Baseret på fokalobservationer for samtlige tidsrammer. Efter at grenene bliver kørt ned (figur 9) vælger girafferne at æde mere bark. Samlet bruger de nu 81% af æde tiden på at afbarke grene. De tre andre foder emner falder således i indtag til under det halve af hvad det var inden berigelsen. Lucerne står nu for 10% af valgt foder, browser 7% og halm 2%. Figur 9 Giraffernes fodervalg efter at de får tilført mere bark. Baseret på fokalobservationer i perioden efter berigelse. Dækker alle tidsrammer i denne periode samt alle 6 giraffer. 11

13 Barkens betydning Når der er tilgængeligt bark til girafferne slikker de mindre (figur 10), dette gælder både gruppen som helhed og individerne. Beregninger for både fokal og adfærdstype observationer viser at hele gruppen i gennemsnit slikker 15% af tiden uden bark og æde, hvorimod de udviser slikkeadfærd 6% af tiden, når der er bark på grenene. Figur 10 oversigt over individernes samlede tremmeslikkeri med og uden bark på de ophængte grene. Opgjort på fokal observationer i alle perioder og tidsrammer. Samtlige giraffer udviser mere slikkeadfærd, hvis der ikke er bark på grenene. Bemærk at forskellene på omfanget af slikkeadfærden er markante (figur 10). For to giraffer er omfanget af tremmeslikkeriet mere end 4 gange så stort, når der ikke er tilgængeligt bark. To giraffer slikker over dobbelt så meget uden bark. Dora og Josefine ligger lavest, men stadig med en procentandel noget højere, end når der er tilgængeligt bark (figur 10). Ved sidstnævnte skal bemærkes de nævnte forhold i fejlkilder. Diskussion Fejlkilder Kælvning: Under forløbet har der været flere forhold, der har været resultat påvirkende. Det, som viser sig tydeligst på resultaterne af slikkeomfanget, har været kælvning hos hhv. Josefine den 1/ (efterårsperioden) og Dora den 30/12-14(efter berigelse). En uge før kælvningerne, var begge køer meget urolige og udviste øget slikkeadfærd. Josefine blev desuden holdt fra flokken i 1,5 mdr. efter kælvning, som betød mindre ude tid, mindre socialadfærd og meget slikkeadfærd. Dora var adskilt fra flokken om dagen, hvor hun blev inde med kalven. På trods af tid brugt af begge køer på yngelpleje, øgede begge køer mængden af slikkeadfærd efter kælvning, hvilket kan aflæses på de årstidsperioder, hvor kælvningen foregik. 12

14 Døgnrytme: Under flere af de tidlige morgenobservationer i efterårs og efter berigelses perioderne, måtte lyset i stalden tændes, så det var muligt at se girafferne. Dette medførte, at girafferne, som ellers lå ned og hvilede, blev forstyrret, rejste sig og begyndte deres daglige rutiner før tid. Dette kan give øget slikkeadfærd på tidsrammen morgen i efterårs perioden. Udetid: Dagen før, at berigelsen blev iværksat, blev ophold på savannen stoppet. Udetid der foregår i forgård kontra savanne, kan have en indflydelse på giraffernes adfærd. Dette kan afspejle sig i resultaterne efter berigelsen. Øget slikkeadfærd er mulig på dette grundlag. En observeringsperiode, kaldet vinter, mens girafferne var i forgård, kunne have vist nøjagtigere effekt af berigelsen. Pga. projektets tidramme, ville denne løsning dog betyde, alt for kort tid til at observere efter berigelsen. Sommerperiodens procentandel: Da der ikke blev lavet ligeså mange observationer i sommerperioden, kommer én observation med mange minutters slikkeri, til at tælle højt i den samlede vurdering for perioden. Dette er sket med Charis resultater for morgentimerne om sommeren. Hun har haft en dag, hvor hun slikkede 9 minutter ud af 21 observerede minutter og dette bevirker en høj procentdel i den samlede opgørelse på trods af, hun generelt ligger meget lavt og ikke slikker ret meget. Sammenligning med andre undersøgelser Tidligere undersøgelser 11,12 viser, at naturalistisk foder og fourageringsmåder opretholder et sundt fordøjelsessystem og nedsætter omfanget af tremmeslikkeri hos giraffer i fangenskab. De konkluderer, at man ved fodring med celluloserigt, næringsfattigt, svært tilgængeligt og tungestimulerende foder reducerer mængden af tremmeslikkeri, samt øger drøvtygger tiden. I andre undersøgelser 15,16 er man kommet frem til, at man med større pladsarealer mindsker stressnivauet, hvilket medfører bedre non-rem søvn. Drøvtyggeri samt non-rem søvn opstår, når dyrene er mindst stressede og ofte samtidig. Ved øget drøvtygger-tid vil den orale stereotypiske adfærd mindskes. Det er nødvendigt, at foderemnerne fremmer drøvtygger funktionen ved at være fiberrige. Undersøgelserne 15,16 viser desuden, at girafferne i fangenskab bruger 17-25% af tiden på at æde mod 50-60% hos vilde giraffer. Der er et tremmeslikker tidsforbrug på 28-30%, samt drøvtyggertid på 15-20% efter man i forsøget har tilført enghø i stedet for nogle af foderpillerne. 13

15 Observationerne af Knuthenborg girafferne viser ligheder med begge overstående undersøgelser. Både pladsforhold, samt tilførsel af ekstra bark, har betydning for mængden af tremmeslikkeri hos gruppen. Om sommeren, hvor girafferne er længe på den store savanne, er omfanget af tremmeslikkeri 6%, hvor den om efteråret, hvor girafferne ikke har samme tid ude er 10-13%. Foderberigelsen var baseret på, at øge mængden af foderfibre, give øget æde og drøvtygger tid samt stimulere tungen. Med foderberigelsen faldt det samlede slikkeri til sommerens niveau på 5-6% (figur 2). Observationerne viser barkens betydning, ved at gruppen i gennemsnit slikkede ca. 9% mindre over hele perioden, når der var tilgængeligt bark (figur 10). Girafferne i Knuthenborg bruger sammenlagt over alle perioderne 47% af tiden på at æde foder og bark (figur 7), dertil bruger de 8% af tiden på at gnave i afbarkede grene. Deres fodervalg er grene og bark er 81% af æde tiden, såfremt det er tilstede (figur 9). Evaluering og overvejelser Opgaven med at klarlægge om girafferne tremmeslikker, hvem der slikker, hvor meget de slikker og hvornår på året og dagen, der bliver slikket mest, blev løst. Der var dog en udfordring i forhold til fejlkilderne, specielt kælvningerne og isolering af moderdyrene, samt vinterperioden med udetid i forgården, der startede samtidig med berigelses observationerne. For at få mere præcise resultater, ville en vinterperiode med observationer inden berigelsen have været optimalt. Der var ikke fokus på sammenhængen mellem drøvtyggeri og tremmeslikkeri ved udarbejdelse af etogrammet i dette studie, hvilket betyder at drøvtyggeri er opgjort under anden adfærd. Ved fremtidige studier, vil dette fokus være en fordel, så man præcist kan måle tid brugt på drøvtyggeri og sammenligne med mængden af tremmeslikkeri. Således bliver det nemmere at konkludere på sammenhængen mellem disse to typer adfærd. Under selve observationerne var det meget tydeligt, at der er stor forskel på, hvordan individerne udfører slikkeadfærden. Frekvensen, intensitet og metode varierede individerne imellem. En udvidelse af dette studie, hvor man har mere fokus på individerne (alder, historik vedr. tidligere opstaldningsforhold i andre zoologiske haver) ville være interessant. I dette studie blev der med succes givet en overordnet berigelse til hele flokken, men ikke alle responderede lige meget på denne. At dømme ud fra den enkelte girafs adfærd og slikkemønster, ville man måske kunne reducere omfanget for et par af girafferne, ved at tilrettelægge berigelsen mere målrettet til individerne. Forsøget 14

16 var dog en succes, målt på reduceringen af oral stereotypi adfærd hos den samlede gruppe før og efter berigelsen. Girafferne reagerede positivt på berigelsen. Der var ingen tilvænningstid eller angst, girafferne stod ved grenene i det øjeblik, de blev kørt ned. Undersøgelsen har givet kendskab til, at tilgængeligt bark i timer på stald har en gavnlig effekt på giraffernes adfærd, tid brugt på at æde samt reduktion af slikkeadfærd. Foderberigelsen er ikke et problem ift. overfodring og dagligt næringsbehov, pga. barkens næringsindhold i efterårs og vintermånederne. Mængden er lille, men aktiviteten stor. Det er derfor ikke nødvendigt og ændre på sædvanlige foderemner og mængde. For at implementere berigelsen i det daglige management, vil det være nødvendigt at installere en automatisk timer med nedkørsel 2 gange i døgnet. Dyrepasserne skal have fokus på, hvor mange grene, der dagligt bliver hængt op, da dette indtil nu ikke har været kontinuerligt. Retningslinjer kan dog være svære at opstille, da grenes tykkelse og længde varierer meget. Man kunne eventuelt lave et mærke på ophængningskæderne passende til den rette mængde grene, samt et fast antal omviklinger på grenene, således at der ikke er usikkerhed omkring antal, tykkelse osv. I de våde og kolde efterårs- og vintermåneder, hvor girafferne har reduceret bevægelses muligheder i forgården, vil man med fordel kunne tildele foderberigelse i forgården. Ofte står tyren ved høhækken, mens køer og kalve står i forgården, hvor der ikke forefindes tilgængeligt foder. Man kunne hænge et passende antal grene i hegnet, så girafferne har beskæftigelse, samt den tilgang til grovfoder, som deres fordøjelsessystem har brug for. Der skal dog ikke være flere grene end, at de har motivation til at gå ind fra forgården. Man kan overveje om omfanget af tremmeslikkeri havde været reduceret yderligere, ved længerevarende berigelse. Grenene blev kørt ned manuelt i en periode på ca. 3 uger. De blev kørt ned de dage observationerne foregik og ikke siden. Med udgangspunkt i studierne af sammenhængen mellem stress, drøvtyggeri og i sidste ende tremmeslikkeri, er håbet at permanent tildeling af bark, vil mindske eventuel stress og dermed tremmeslikkeri yderligere over en længere periode. Konklusion a) Omfanget af tremmeslikkeri hos gruppen af Rothschild giraffer i Knuthenborg har en gennemsnitlig procent på 9%. Alle individerne viser denne adfærd. De ældste køer Dora, Josefine og China i den rækkefølge, er de individer, der samlet over alle observationsperioder 15

17 slikker mest. Tremmeslikker adfærden for den samlede gruppe, er hyppigst i efterårsperioden, hvor girafferne er kortest tid på savannen. Det kan derfor konkluderes, at giraffernes tremmeslikkeri er påvirket af hvor mange timer de befinder sig på de store arealer kontra i stalden. Giraffernes døgnrytme spiller en rolle i forhold til, hvornår de slikker mest. Det er i morgentimerne, når barken er spist op og de har været på stald mange timer og venter på at komme ud, at slikkeadfærden er hyppigst. I aftentimerne fra kl bliver der dog slikket næsten ligeså meget, inden der falder nattero over flokken. På dette tidspunkt er det bark, som girafferne kan nå spist op. b) I overensstemmelse med giraffernes fysiologiske behov, viste fodervalgene hovedsagligt at være bark og grene. Når der ikke var mere bark, steg omfanget af tremmeslikkeri betydeligt. På dette grundlag, og udfra andre relevante kriterier, blev en foderbetinget berigelse valgt. En timer på grenophænget blev indført som berigelse. I praksis betød dette, at på de tidspunkter, hvor barken var ædt og slikkeadfærden steg, blev grenene kørt ned og girafferne kunne nå yderligere bark. Dette medførte en betragtelig nedgang i tremmeslikkeriet. Nedgangen af tremmeslikkeri var markant i forhold til efterårsperioden, og nåede samme niveau som sommerperioden, nogen gange mindre. Dette var gældende både morgen og aften for alle individerne. Rent procentmæssigt ligger ingen af girafferne særlig højt sammenlignet med andre giraffer i lignende undersøgelser, men det må være af stor betydning at reducere denne adfærd, så girafferne får generel bedre velfærd og for at sikre, at man med omstændigheder og nuværende daglige rutiner ikke risikerer at unormal adfærd øges. Undersøgelsen gav svar på, hvor omfattende slikkeadfærden er, og en mulig løsning på, hvordan problemet reduceres. 16

18 Litteraturliste: 1) Giraffe Conservation Foundation, (6/1-2015) 2) Bog: Anne Innis Dagg, 2014, Giraffe biology, Behaviour and Conservation, Cambridge University Press, s.8 3) Giraffe Conservation Foundation, (6/1-2015) 4) Adfærdsbiologi Malene Friis Hansen, 2.hf forår ) Red list, (6/1-2015) 6) Animal Diversity (6/1-2014) 7) Animal Corner, (15/ ) 8) Bog: Paul A. Rees, 2011, An introduction to Zoo Biology and management, s.201 9) Stereotypic Oral Behaviour in Captive Ungulates: Foraging, Diet and Gastrointestinal Function, (6/1-2015) 10) A survey assessment of variables related to stereotypy in captive giraffe and okapi 2001, s. 243: (6/ ) 11) Failure of a chemical spray to significantly reduce stereotypic licking in a captive giraffe (17/ ) 12) Tongue twisters: feeding enrichment to reduce oral stereotypy in giraffe (9/1-2015) 13) Altmann: https://www.princeton.edu/~baboon/publications/1974behav49.pdf (21/8-2014) 14) SPIDER (15/ ) 15) (30/1-2015) 16) The effect of increasing dietary fibre on feeding, rumination and oral stereotypies in captive giraffes (31/1-2015) 17

19 Bilag 1 Girafferne i Knuthenborg: Giraffens nummer og navn Født i år/zoo: Været i Knuthenborg siden: China 2005/Ålborg Zoo 12/ Josefine 2004/Ålborg Zoo 29/ Dora 2007/Zlin Zoo Tjekkiet (udlån) 10/ WHJ Joy 2009/Augsburg Zoo Tyskland 29/ WHJ Damisi 2013/Knuthenborg Født i Knuthenborg/mor Dora WHJ Chari 2013/Knuthenborg Født i Knuthenborg/mor China 18

20 Bilag 2 19

21 Bilag 3 6 Rothschild køer i alderen 1,5-11 år Knuthenborg Safaripark Etogram Adfærd Forkortelse Kategori Beskrivelse Slikker SL Tilstand Giraffen stikker tungen ud og slikker på inventar, såsom tremmer, låger, uden på krybber. Giraffen slikker gentagne gange lige efter hinanden på overfladen. Den får ikke noget foder i munden, når den slikker på disse overflader. Tygger TG Tilstand Åbner munden for at bruge tænder eller tunge til at tygge i og/eller slikke på afbarkede grene. Der kommer ikke noget bark/foder af grenen ved denne adfærd. Æder ÆD Tilstand Giraffen har åbnet mulen og slikker foder ind i munden med tungen fra krybbe, gulerodsbeholdere, halmseng eller hø hæk. (Noter hvad der bliver ædt) Afbarker GR Tilstand Giraffen står ved de ophængte grene og bruger tunge og tænder til at afbarke og spise grene og blade. Går GÅ Tilstand Giraffen går rundt/bevæger sig rundt i stalden i skridt. 20

22 Bilag 4 21

23 Bilag 5 22

24 Bilag 6 Figur 4 viser giraffernes individuelle slikkeadfærd for sommerperioden, delt op i morgen og aften timerme. Grafen er lavet på baggrund af både adfærdstype og fokalobservationer, for at få flest observations minutter med. Figur 5 viser giraffernes individuelle slikkeadfærd for efterårs perioden. Her er observationerne delt op i morgen, eftermiddag og aften. Udregningen er sket på baggrund af både fokal og adfærdstypeobservationer. Figur 6 viser at tremmeslikkeriet er blevet reduceret procent vis i forhold til efterårsperioden. For halvdelen af girafferne bliver der nu slikket mest om aftenen, mens de andre tre slikker mest om morgenen. Men den samlede mængde af tremmeslikkeri er formindsket både morgen og aften. Dette diagram er ligeledes lavet på baggrund af både fokal og adfærdstypeobservationer. 23

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Etologi - Arealanvendelse og aktivitetsanalyse

Etologi - Arealanvendelse og aktivitetsanalyse Etologi - Arealanvendelse og aktivitetsanalyse Sted: Tropezoo Formålet med denne øvelse er at undersøge, hvordan individerne hos forskellige arter benytter deres anlæg, og hvad de bruger deres tid på.

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? f.eks. for at reducere kalvedødeligheden Mette Vaarst Hvorfor ændre? Konklusioner En interview-undersøgelse om kalvepasning Vigtige erfaringer Bag ændret adfærd

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Afprøvning af det automatiske vendesystem Ekamove

Afprøvning af det automatiske vendesystem Ekamove Afprøvning af det automatiske vendesystem Ekamove Formål Afprøvelse af en velfærdsteknologisk løsning med henblik på, at beboerne får færre tryksår og færre søvnafbrydelser. Det undersøges ligeledes om

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex Trænerguide del 1 Matematikleg Flex www.mv-nordic.com 1 TRÆN MED MATEMATIKLEG FLEX Matematikleg Flex er et adaptivt øvelsesprogram, som træner de basale matematiske færdigheder så som opfattelse af antal,

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Den fjerde og sidste del af skemaet indeholder en liste over særlige symptomer og adfærdsmøstrer, der kan karakteriseres som stressindikatorer.

Den fjerde og sidste del af skemaet indeholder en liste over særlige symptomer og adfærdsmøstrer, der kan karakteriseres som stressindikatorer. Undersøgelse af hundes livsbetingelser og symptomer på stress. Oversættelse af afsnit fra bogen Stress bei Hunden af Martin Nagel og Clarissa v. Reinhardt, Animal Learn Verlag, 3. Indledning til undersøgelsen.

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING

Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analyse Model: 42011 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Chefon. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og omfatter kun månedslønnet ansat personale. Statistikken er baseret på sammenkøring

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Læringsmål Kompetenceområdet Geometri og måling i forenklede Fælles Mål omfatter fire færdigheds- og vidensområder. I evalueringen til. kap. Måling ser vi på et af områderne, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

FW1201 BRUGSANVISNING

FW1201 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analyse Model: FW1201 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt fra Fitzone Wellness. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange

Læs mere

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off.

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Erfaringer med Animal Biosa 14/9-1/10 2004 (dagbog fra Maiken): Vi har på alle mulige måder forsøgt at tage hensyn

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere