Jern- og metalfabrikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jern- og metalfabrikken"

Transkript

1 Jern- og etalfabrikken Fuglefløjt Konstruktion & Indeklia Bilagsrapport Efterår 005 B5 - Gruppe C13 Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet

2

3 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A INDEKLIMA... 5 A.1 Fastlæggelse af belastninger... 7 A.1.1 Fastlæggelse af aktivitetsniveau og beklædning... 7 A.1. Interne belastninger... 9 A.1.3 Tilførte stofængder A. Kliateknisk analyse A..1 Ventilationsforløb A.. Undersøgelse af luftens vandindhold A..3 Besteelse af døgniddelteperatur... 0 A..4 Besteelse af daglig aksialteperatur... 4 A..5 Nødvendig radiatoreffekt og varefladeeffekt... 6 A.3 Energiteknisk opbygning... 7 A.3.1 Vægge... 7 A.3. Vinduer, døre og porte A.3.3 Uduring ved vinduer, døre og porte... 3 A.3.4 Terrændæk... 3 A.3.5 Tag A.3.6 Punkttab A.3.7 Linjetab ved ydervægge A.4 Vareanlæg A.4.1 Rørtab A.4. Enkelttab A.4.3 Tryktab over en radiator A.4.4 Pupevalg A.5 Diensionering af indblæsningsaraturer A.5.1 Indblæsning genne væg A.5. Indblæsning under loft A.6 Beregning af tryktab A.6.1 Diensionsgivende strækning A.6. Beregning af tryktab A.6.3 Tryktab for den diensionsgivende strækning A.7 BSi A.8 Indreguleringsrapport A.9 Stykliste for ventilationsanlæg B KONSTRUKTION B.1 Styrkeparaetre for stål B. Skitseprojektering af bygningens udforning

4 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger B.3 Lastbesteelse...76 B.3.1 Fastlæggelse af vindlast B.3. Fastlæggelse af snelast B.4 Eftervisning af STAAD.PRO...84 B.4.1 Eftervisning af snitkraftligevægt B.4. Eftervisning af spændingsberegning B.4.3 Skæv bøjning B.5 Beregning af forskydningsbæreevne...9 B.6 Beregning af udfligede tværsnit...94 B.7 Besteelse af Søjlelængde ved Rayleigh...10 B.8 Søjlebæreevne B.8.1 Søjlebæreevne for trykås B.8. Søjlebæreevne for gavlsøjle B.8.3 Udfliget søjle B.9 Geoetriske paraetre for HE450A-profil...1 B.9.1 Besteelse af vridningsinertioent, I v... 1 B.9. Besteelse af hvælvningsinertioent, I ω B.10 Kipningsanalyse af overligger...18 B.10.1 Fast indspændt B.10. Sipelt understøttet B.10.3 Indsættelse af kipningsafstivning B.11 Salinger B.11.1 Bæreevne af svejsesøe B.11. Bæreevne af bolte B.11.3 Bæreevne af endeplader B.1 Murværk B.1.1 Tekniske specifikationer B.1. Fastlæggelse af styrker for urværk B.1.3 Lastbesteelse B.1.4 Besteelse af indspænding B.1.5 Valg af profil so understøtning B.1.6 Stabiliserende vægge B.1.7 Teglbjælker B.1.8 Søjlevirkning af væg B.1.9 Fordeling af vindlast på for- og bagur C FUNDERING C.1 Geotekniske klassifikationsforsøg C.1.1 Sigteanalyse C.1. Poretalsbesteelse

5 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger C.1.3 Skræntvinkel C.1.4 Skæreboksforsøg C.1.5 Triaksialforsøg C.1.6 Saenfatning C. Fastlæggelse af geotekniske paraetre C..1 Boreprofil A C.. Boreprofil B C.3 Sætningsbesteelse... 1 C.4 Direkte funderede stribefundaenter C.4.1 Bæreevnebrud C.4. Bæreevnebrud for stribefundaent C.4.3 Bæreevnebrud for punktfundaent... 6 C.5 Pælefundaenter C.5.1 Besteelse af pælebæreevne C.5. Besteelse af pæleværk C.6 Boreprofiler C.6.1 Boreprofil A C.6. Boreprofil B C.7 Raejournal

6 4 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger

7 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A INDEKLIMA 5

8 6 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger

9 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A.1 FASTLÆGGELSE AF BELASTNINGER A.1.1 Fastlæggelse af aktivitetsniveau og beklædning I adinistrationsbygningen forventes det, at stillesiddende arbejde vil være den doinerende aktivitet i løbet af dagen. I produktionsafdelingen antages det, at aktiviteterne i løbet af dagen vil være ere varierede. Derfor beregnes en iddelværdi over arbejdsdagen. Det forventes at en person opholder sig syv tier i produktionshallen. Beregningen er foretaget i tabel 1 ud fra [DS 474:1993] Tabel 1: Aktivitetsniveau i produktionshallen. Aktivitet Varighed [h] Stofskifte [et] Stående arbejde, let industri 3 1,6 Tungt askinarbejde 1,8 Arbejde ved askine 3,0 Vægtet gennesnit 1,9 I fitnesscenteret forventes det ikke, at personer vil udføre høj fysisk aktivitet i hele den periode de opholder sig i ruet. Derfor beregnes en iddelværdi for aktivitetsniveauet. Det forventes at en person gennesnitligt opholder sig en tie i fitnesscenteret. Tabel : Aktivitetsniveau i fitness. Aktivitet Varighed [h] Stofskifte [et] Løb (9 k/h) 0,33 7,5 Vægttræning 0,33 3,0 Stående afslappet 0,33 1, Vægtet gennesnit 3,9 Aktivitetsniveauet for de tre afdelinger ses i tabel 3. Der fastlægges desuden den værdi for beklædningen der kan forventes i soer/vinterperioderne. Beregningen af clo-værdien gøres ud fra anneks D i [DS 474:1993]. 7

10 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 3: Aktivitetsniveau, vareafgivelse og beklædning. Afdeling Aktivitetsniveau [et] Beklædning [clo] Beklædning [clo] Soer Vinter Adinistration 1,0 0,60 0,95 Produktion 1,94 0,85 1,10 Fitness 3,90 0,37 0,37 Fastlæggelse af operativ teperatur Ud fra aktivitetsniveau og beklædning findes den optiale operative teperatur for personerne i henholdsvis vinter og soerånederne ud fra figur 1. Desuden er der i figuren også edtaget en saenhæng ed PPD og PMV i for af acceptable teperaturudsving, for PPD<10 %. I fitnessruet ønskes en teperatur, der er over kofortteperaturen, da det ikke ønskes at personer, der efter høj fysisk aktivitet holder pause, begynder at fryse. Satidig er det også forålet ed fitnesscenteret, at personer forneer at de træner, ved f.eks. at svede. Af denne grund fastlægges teperaturen ud fra erfaringsgrundlag fra Haraldslund træningscenter i Aalborg. Teperaturerne kan ses i tabel 4. Figur 1: Optial teperatur so funktion af aktivitetsniveau og beklædning [DS 474:1993] Tabel 4: Operativ teperatur i vinter og soersæson. Ru Operativ teperatur [ C] Vinter Soer Produktion 16 ±3 18 ±3 Fitness 3 ±1,5 3 ±1,5 Adinistration ± 4,5 ±1,5 8

11 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A.1. Interne belastninger Den interne belastning i en bygning består af bidrag for henholdsvis personer og bygningens installationer. Værdierne af disse fastlægges ud fra henholdsvis [DS 474:1993] og [SBI 0:00, kap. 6-8] Personbelastning Ved varebelastning fra personer, edtages udelukkende den fri vare staende fra stråling og konvektion. Denne vil afhænge af personernes aktivitetsniveau. En saenhæng elle den totale vareafvigelse og den fri vareafgivelse kan optegnes so vist på figur. Den fri vareafgivelse aflæses for en iddelværdi af vanddaptrykket. [Steen-Thøde 005] Figur : Saenhæng elle den totale vareafgivelse og den fri vare. [Steen- Thøde 005] W Den totale vareafgivelse findes ud fra aktivitetsniveauet, da 1 et svarer til 58,15. Aktivitetsniveauet findes af tabel 3. Den fri vareafgivelse svarende til de tre aktivitetsniveauer er aflæst i figur, og opstillet i tabel 5. Heri er den salede belastning beregnet da en gennesnitsperson har et overfladeareal på 1,8 [DS 474:1993]. Ved aflæsning af personernes vareafgivelse i fitnessruet er der ekstrapoleret i figur. Tabel 5: Varebelastning pr. person i de tre afdelinger. Afdeling W Vareafgivelse pers Fri vare W pers Adinistration 15,6 84,6 Produktion 06,6 1,4 Fitness 408, 30,4 9

12 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Belastning fra loftsbelysning Der benyttes loftsbelysning i alle ru. Lysstyrken fastsættes ud fra ruets brug. Det forventes at der i kontorlokaler og i sådeleproduktionen er nødvendigt ed en høj lysstyrke, ru ed kort opholdstid kan nøjes ed 100 lux. Værdierne findes af [DS 700:005]. Areal Total varetilførsel Tabel 6: Varebelastning hidrørende fra loftsbelysningen. Ru Lysstyrke Varebelastning [lux] W [W] 1.1 Konferenceru 00 7,5 56, Kontor 00 7, Kontor 00 7,5 0, Kontor salg/recept./hall 00 7, Teknikru/kopi 00 7,5 7, Rengøringsru Toilet , Toilet , Arkiv 00 7,5 1, Kontor 00 7,5 18, Kantine 00 7,5 9, Oklædning daer 00 7,5 13, Oklædning herrer 00 7,5 1, etage.1 Storruskontor 00 7,5 14, Teknikru/kopi 00 7,5 7, Toilet ,3 9.4 Toilet 100 4,3 9.5 Fællesru 00 7,5 44, Fitnessru 00 7,5 84, Oklædning fitness 00 7,5 14, Oklædning fitness 00 7,5 14,7 110 Produktion 3.1 Produktionshal 00 7, Koldlager Belastning fra apparatur Til fastlæggelsen af belastningen staende fra apparatur benyttes [SBI 0:00, kap. 6-8]. For at bestee belastningen fra forskellige apparater tages der hensyn til i hvilket ofang disse benyttes, når de er tændt, og o de har energibesparende funktioner. Hvis kun apparatets ærkeeffekt er kendt, findes den gennesnitlige varebelastning af (A.1) Φ = K P (A.1) udstyr d funktion 10

13 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger P funktion er apparatets ærkeeffekt [W] Φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning [W] K d er driftidsfaktoren, der ofatter personers tilstedeværelsestid, apparatets tilslutningstid og dets udnyttelsesgrad [-] Hvis apparatets brug er nærere kendt, bestees belastningen af Φ = K K P (A.) udstyr til d, t funktion K til K d,t er tilstedeværelsesfaktoren, der angiver den del af arbejdstiden en person er til stede på sin arbejdsplads [-] er en driftstidsfaktor, der angiver forholdet elle den tid, apparatet er i drift, og den tid en ansat er til stede i arbejdstiden [-] Hvis apparatet har energibesparende funktioner, findes belastningen af (A.3). Det forudsættes dog, at apparatet aldrig skifter til en dvalelignende tilstand, en kun går i standby, før det genaktiveres. Φ = + ( ) standby udstyr Ktil Kd, t Ku 1 Ku Pfunktion Pfunktion P (A.3) Φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning [W] K u er en udnyttelsesfaktor, der angiver den del af apparatets driftstid dette er i funktion [-] P standby er effektbehovet i standby-tilstanden [W] [SBI 0:00, kap. 6-8] Bygningens adinistrationsafdeling udstyres ed apparater, der benyttes til kontordrift. De benyttede faktorer og effekter for de forskellige apparater ses af tabel 7. Den gennesnitlige varebelastning er fundet af (A.1), (A.) og (A.3) 11

14 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 7: Fastlæggelse af varebelastning fra apparatur. Effekt [W] Faktor [-] Apparat Funktion Standby Hvile Dvale K d K til K d,t K u Gennesnitlig varebelastning [W] Stationær PC ,6 0,8 0,8 0,7 5,0 Bærbar PC ,6 0,8 0,8 0,7 10,0 PC-fladskær, ,6 0,8 0,8 0,7 5,0 17 Skrivebordslape ,8 1,0-14,4 Projektor ,0 1,0 0,03 14,5 OHP , ,5 Server ,7 0,8 1 0,7 45,0 Kaffeaskine , ,0 Scanner , 1,0 1,0 0,05 5,0 Kopiaskine, ,4 1,0 1,0 0, 350,0 elle Printer ,4 1,0 1,0 0, 54,0 Aratur ed lysstoffrør , ,6 Pendel ed glødelape , ,0 Håndtørrer , Ved besteelse af varebelastningen fra apparaturet i de enkelte ru, fastlægges hvilke apparater der er at finde i de enkelte ru. Dette er gjort i tabel 8. Tabel 8: Fordeling af udstyr i ruene. Ru Stati-onær PC Bærbar PC PCfladskær, 17 Projek-tor OHP Server Scanner Skrivebordslape Kaffeaskine Kopiaskine Printer 1.1 Konference-ru Cellekontor 1.3 Cellekontor Storkontor Teknikru Cellekontor 1.11 Kantine 1.1 Storkontor 1 1. Teknikru Produktion Ud fra tabel 7 og tabel 8 er det uligt at beregne den salede varebelastning fra de forskellige apparater i ruene i brugstiden. Det fastsættes, at varebelastningen uden for brugstiden er 5 % af belastningen i brugstiden. Belastningerne i- og uden for brugstiden er opstillet i tabel 9 1

15 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 9: Brugstid af de enkelte ru sat varebelastning udenfor brugstid. Varebelastning udenfor brugstid er beregnet so 5 % af varebelastningen af udstyr i brugstiden grundet standbyfunktioner v. * Der er ikke regnet ed belastning fra kaffeaskinen udenfor brugstid i kantinen. Ru Brugstid [h] Belastning i brugstid [W] Belastning uden for brugstid [W] 1.1 Konferenceru 8 37,0 9,5 1. Cellekontor 8 18,8 3, 1.3 Cellekontor ,5 1.4 Storkontor ,5 1.5 Teknikru ,0 1.6 Rengøringsru Toilet Toilet Arkiv Cellekontor Kantine * 1.1 Oklædning daer Oklædning herrer Storkontor 8 600,0 150,0. Teknikru 8 459, 114,8.3 Toilet Toilet Hall Oklædning Oklædning Fitness Produktion 8 98, 74,6 3. Koldlager A.1.3 Tilførte stofængder De tilførte stofængder i bygningen, består af CO, lugt og fugt. Afgivelsen af lugt er opgivet i [DS 175:1998], disse er fastsat ud fra forsøgsålinger. Saenhængen elle aktivitetsniveauet og CO -produktionen for en person er fundet so angivet i (A.4) V CO = 17 M (A.4) l V er CO -produktionen CO s person M er aktivitetsniveauet [et] [SBI 0:00, p15] Aktivitetsniveauerne ses i tabel 3, og CO -produktionen kan derved beregnes. 13

16 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 10: Tilførte stofængder fra personer afhængig af afdeling [DS 175:1998]. Afdeling olf Lugtstoffer person Fugt g hperson V l CO hperson Adinistration ,4 Fitness Produktion Der afgives ligeledes lugtstoffer fra inventar og byggeaterialer. Værdierne for disse findes ved ålinger, og er opgivet i [DS 175:1998]. Det forudsættes, at der ikke ryges i adinistration og fitness, ens der i produktionen er taget hensyn til belastningen fra rygning. Tabel 11: Lugtstoffer fra byggeaterialer og inventar i de tre afdelinger [DS 175:1998]. Afdeling olf Lugtstoffer Adinistration 0, Fitness 0, Produktion 0,3 Ud fra de kravet o aksialt 0 % utilfredse i afsnit..1 kan kravet til antallet utilfredse oregnes til enheden for luftforurening, givet i dp, ud fra figur 3. Her aflæses værdien til 1,4 dp. Figur 3: Saenhæng elle antal utilfredse og den oplevede luftkvalitet i decipol. [Steen-Thøde 005] 14

17 Bilag A. Kliateknisk analyse A. KLIMATEKNISK ANALYSE A..1 Ventilationsforløb Ved brug af fortyndingsligningen kan stofkoncentrationeer i indeluften beskrives so funktion af tiden. Med konstant voluen, belastning, luftskifte og indblæsningskoncentration vil der efter et bestet tidsru opstå ligevægt i indeluftkoncentrationen. For at undersøge lang tid der går, inden der opstår ligevægt, betragtes fortyndingsligningen q -n τ -n τ c( τ ) = (1- e ) + ( c0 - ci) e + ci nv (A.5) 3 c er koncentrationen af forurening i ruet 3 3 q er den tilførte ængde forurening h V er ruets voluen [ 3 ] 3 c 0 er startkoncentrationen i ruet 3 er koncentrationen af forurening i indblæsningsluften c i n er luftskiftet [h -1 ] τ er tiden [h] [Hyldgård et al. 1997] 3 3 q beregnes so en gennesnitsværdi for personbelastningen i ruets brugstid, idet q = pers k V CO (A.6) pers er det aksiale antal personer i ruet [person] k er tilstedeværelsesfaktoren i ruet [-] l V CO er CO -belastningen per person sperson 15

18 Bilag A. Kliateknisk analyse n Hvis V, q, n og c i i et givet tidsru holdes konstante, bliver c en funktion af de to faktorer (1 e τ ) n og e τ so igen afhænger af τ. Forløbet af de to faktorer ses i figur 4, det fregår, at faktorerne er tilnærelsesvis konstante ved n τ = ,9 1-exp(-nτ) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, exp(-nτ) 0, nτ n Figur 4: Funktionerne (1 e τ ) og e n τ. n Da (1 e τ n ) 1 og e τ 0 for n τ 5, bliver fortyndingsligningen forkortet til (A.7), der er udtrykket for ligevægtskoncentration ved blandt andet CO -belastning. q cn ( τ 5) = ci + (A.7) nv For olf-belastning bruges ligevægtsligningen so i (A.8). q cn ( τ 5) = ci + 10 nv (A.8) c er lugtkoncentrationen i ruet [dp] c i er lugtkoncentrationen i indblæsningsluften [dp] q er lugtbelastningen i ruet [olf] n er luftskiftet [s -1 ] V er ruvoluen [l] Tiden τ s der skal gå før der opnås ligevægt bestees so n τ = 5 5 τ s = n (A.9) 16

19 Bilag A. Kliateknisk analyse τ s er den tid det tager at opnå tilnæret ligevægt [h] Hvis τ s er større end den tid, der er belastning i ruet, når der ikke at opstå ligevægt. Dette er tilfældet ved CO -koncentrationen i produktionen τ s = 105,3 h for n = 0,05 h -1. Dette er illustreret i figur c(τ) [pp] A C B A: Konstant belastning og n = 0.05 h^-1 B: Varierende belastning og n = 0,05 h^-1 C: Varierende belastning og n = 0,018 h^ τ [h] Figur 5: Koncentrationsforløb af CO i produktionen. Der er ved beregningen ikke taget højde for at der ikke er belastning i weekenden. Det koncentrationsforløb der vil forekoe, ved at antage at der opnås ligevægt, er illustreret ved kurve A på figur 5. So det ses af denne kurve, opnås ligevægt efter okring 105 tier. Da der i det reelle forløb ikke er konstant belastning i denne periode, vil det reelle koncentrationsforløb ikke følge denne kurve. Det reelle forløb ses ved kurve B på figur 5, der er taget højde for, at belastningen kun findes i perioder af otte tier efterfulgt af 16 tier uden belastning, so svarer til et alindeligt arbejdsdøgn. Det ses af denne kurve, at CO -koncentrationen ikke når op på de 1000 pp, so er diensioneringskravet. Det kan derfor vælges at sænke luftskiftet, uden at kravet overskrides. Det ses i tabel 7 i hovedrapporten, at det for produktionen er lugtbelastningen der er diensionsgivende. En nedjustering af luftskiftet i forbindelse ed CO -belastningen vil derfor ikke have nogen betydning for det endelige luftskifte i produktionen. Et luftskifte på n = 0,05 h -1 vil satidig kunne forventes at kunne opretholdes ved infiltrationsluften, der altid vil forekoe i en noral bygning [DS 418:00]. Af læringsæssige årsager er der alligevel valgt at finde det luftskifte, so ed varierende belastning giver en CO -koncentration, der nærer sig 1000 pp. Denne værdi af luftskiftet er fundet ved iteration, da indgangsparaetrene til fortyndingsligningen ændres ved hver belastningsændring. Kurven ed nedjusteret luftskifte ses ved kurve C på figur 5. Des ses af kurven at CO - koncentrationen stiger de første døgn, luftskiftet ikke er stort nok til at opretholde ligevægt. Ligevægten opstår først efter et par døgn, koncentrationen varierer elle cirka 80 pp og 1000 pp. 17

20 Bilag A. Kliateknisk analyse A.. Undersøgelse af luftens vandindhold Det ønskes at undersøge stor en del af året det er uligt at opretholde en relativ luftfugtighed i adinistrationsbygningen i intervallet 30 % til 60 %. For at gøre dette opstilles en fugtligevægt, udfra det kritiske vandindhold i udeluften bestees. Fugtbalancen opstilles ved følgende udtryk + = + ( x x ) (A.10) P M D L i I P M D L x i x I er vanddaptilførsel fra processer kg er vanddaptilførsel fra ennesker h er vanddapdiffusion genne indvendige begrænsningsflader er vanddap bortført ed ventilationsluft g er ruluftens vanddapindhold kg er indblæsningsluftens vanddapindhold kg h kg h g kg kg h So det fregår af (A.10), er fugtbalancen en balance elle den ængde vand, der tilføres luften fra indre belastninger, og det der føres bort ved ventilation og diffusion genne vægge. Diffusionen genne ydervæggene vurderes at være så lille, at denne sættes til nul i det følgende. Ligeledes foregår der ikke nogen processer, der bidrager nævneværdigt til ruets fugtighed, for der også ses bort fra denne. Dette indsættes i (A.10) og x I isoleres M + xi = xi (A.11) L Ved indsættelse af diensionsgivende ventilationsstrø, personbelastning sat grænserne for indeluftens tilstand fastlægges kritiske punkter, for ved hvilke udelufttilstande der bliver henholdsvis for tørt eller for fugtigt i ruene. I bilag A.1 er fastlagt at der i ruet ønskes en relativ fugtighed i intervallet % RF. Var luft kan indeholde ere vand end kold luft. Det vurderes derfor est kritisk ed for høj relativ fugtighed i ruene o soeren, ens der o vinteren er risiko for en for lav fugtighed da den kolde udeluft, der ventileres ind i ruene ikke indeholder så eget vand. Ved hjælp af i,xdiagraet på figur 6 bestees ruluftens aksiale vanddapindhold o soeren til i,ax g kg x = 1,5 ud fra en ruteperatur på 6 C og en relativ luftfugtighed på 60 %. På sae åde bestees den nedre grænse for en vinterdag ed ruteperaturen 0 C og en fugtighed på 30 g % RF til x = 4,5. Dette indsættes i (A.11) saen ed personbelastningerne for de enkelte i,in kg ru, so fastlagt i tabel 5 sat den diensionsgivende ventilationsstrø fra tabel 7 i hovedrapporten. Resultaterne fregår af tabel 1. [Hyldgård et al. 1997] 18

21 Bilag A. Kliateknisk analyse Figur 6: Udsnit af i,x-diagra Tabel 1: Kritiske udelufttilstande bestet ved hjælp af (A.11). Ru g g vanddap g vanddap M hpers x I,60% kg tør luft x i,30% kg tørluft 1.1 Konferenceru 50 11,5 3,3 1. Cellekontor 50 1,0 3,7 1.3 Cellekontor 50 1, 4,0 1.4 Storkontor 50 11,9 3,7 1.5 Teknikru 50 1,5 4,3 1.6 Rengøringsru 50 1,5 4,3 1.7 Toilet 50 1,3 4,0 1.8 Toilet 50 1,3 4,0 1.9 Arkiv 50 1,5 4, Cellekontor 50 1,0 3, Kantine 50 11,3 3,0 1.1 Oklædning daer 50 1,0 3, Oklædning herrer 50 1,0 3,8.1 Storkontor 50 1,1 3,8. Teknikru 50 1,5 4,3.3 Toilet 50 1,3 4,0.4 Toilet 50 1,3 4,0.5 Hall 50 1,5 4,3.6 Oklædning 50 1,1 3,8.7 Oklædning 50 1,1 3,8.8 Fitness ,1,7 3.1 Produktion 15 1,4 4,1 So det ses af tabel 1, er konferenceruet, kantinen og fitness de ru, der er est følsoe overfor for høj luftfugtighed hvilket skyldes de store personbelastninger. Da kantinen og fitness ikke er arbejdssteder og derfor kun forventes benyttet i kortere perioder af gangen, tillades en lidt højere luftfugtighed her. Det vil sige, at det kritiske ru for høj luftfugtighed er konferenceruet 19

22 Bilag A. Kliateknisk analyse der bliver for fugtigt, hvis der er fuld intern belastning satidig ed, at udeluften indeholder ere end 11,5 g vanddap. Ved at betragte et varighedsdiagra for fugt i udeluften so vist figur 7 ses, at kg tør luft udeluftens tilstand i ca. 98 % af et år er under dette, hvilket vurderes acceptabelt. Figur 7: Varighedsdiagra for fugt i udeluften. [Stape 000] Ligeledes ses der ved lav fugtighed bort fra kantine og fitness. Konferenceruet er da igen det est kritiske. Det ses at der, for at kunne opretholde en indelufttilstand over 30 % RF, skal være indst 3,3 g vanddap i udeluften. Det ses af figur 7, at dette er overholdt ca 14 % af året, hvilket vurderes kg tør luft acceptabelt. En etode til at nedbringe den tid, der er for tørt i ruet, er at installere en befugter i ventilationsanlægget. Dette vurderes ikke nødvendigt i dette tilfælde. Yderligere skal det beærkes, at fugtvarighedkurven er for alle tier over et år og ikke kun for noral arbejdstid. Det er derfor ubestet ange af de tier, der er taget ed i beregningen, der ligger udenfor noral arbejdstid. A..3 Besteelse af døgniddelteperatur Døgniddelteperatur i et ru en var soerperiode bestees ud fra den periodestationære varebalance, der forenklet kan skrives so Qi + Qs θi = θu + 4 ( H + H ) T V (A.1) 0

23 Bilag A. Kliateknisk analyse θ i θ u er døgniddelværdien af ruteperaturen [ C] er døgniddelværdien af udeluftteperaturen [ C] Q i Wh er den salede varebelastning over døgnet fra interne varekilder døgn Q s Wh er den salede varebelastning over døgnet fra solindfald døgn H T H V [SBI 196:000] W er det specifikke varetab ved transission til udeluften C W er det specifikke varetab ved ventilation C For en given åned kan θ u aflæses i tabel 14. Q i beregnes so den salede belastning over døgnet fra udstyr, personer og belysning i ruet ved Q = Q + Q + Q i udstyr person lys Q = φ + φ + φ i udstyr person lys n= 1 n= 1 n= 1 (A.13) Q udstyr Wh er salet belastning over døgnet fra udstyr døgn Wh Q person er salet belastning over døgnet fra personer døgn Q lys Wh er salet belastning over døgnet fra belysning døgn φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning fra udstyr i en given tie [W] φ person er den gennesnitlige frie varebelastning fra personer i en given tie [W] φ lys er den gennesnitlige varebelastning fra belysning i en given tie [W] φ udstyr, φ person og φ lys indenfor brugstiden er bestet i tabel 5, tabel 6 og tabel 7, der for personbelastning regnes ed satidighedsfaktorer so angivet i tabel 5 i hovedrapporten. For udstyrsbelastningen antages, at de respektive ru har udstyr, so defineret i tabel 8. Brugstiden er bestet i tabel 9. Udenfor brugstiden antages der en varebelastning svarende til 5 % af varebelastningen fra udstyr i brugstiden grundet standby-funktioner v., jf. tabel 9. Belastningen fra solindfald, Q s bestees ved Q = g f f f f A I (A.14) s β afsk skyg glas vin sol 1

24 Bilag A. Kliateknisk analyse g er rudens g-værdi [-] f β er vinkelfaktoren [-] f afsk er afskærningsfaktoren [-] f skyg er skyggefaktoren [-] f glas er vinduesarealets glasandel [-] A vin er vinduesarealet [ ] I sol er solindfaldet på udvendig flade af vinduet W eller [SBI 0:00] g-værdien er opgivet i tabel 19 til g = 0,63. Vinkelfaktoren kan for døgnværdier sættes til f β = 0,9. Afskærningsfaktoren vælges til f afsk = 0,4, hvilket kan opretholdes ved udvendig arkise af lyst ateriale. Skyggefaktoren sættes til f skyg = 0,9, hvilket gælder for vinduer ed 0 højdevinkel. [SBI 0:00] Wh døgn Der er i bygningen regnet ed, at satlige yderdøre er af glas. Størrelsen af vinduer og døre sat deres glasandele er angivet i tabel 0. Satlige faktorer til besteelse af varebelastningen fra solindfaldet er angivet i tabel 13. Tabel 13: Faktorer til besteelse af varebelastningen fra solen. g f β f afsk f skyg f glas,vin f glas,dør A vin [ ] A dør [ ] 0,6 0,9 0,4 0,9 0,87 0,88 1,46 1,89 Ved beregning af døgniddelteperaturen er der for solindfaldet, der indgår i (A.14), brugt værdier svarende til den aksiale døgnværdi i tabel 14, for den retning det pågældende vindue eller dør er placeret i. Tabel 14: Middelteperatur og aksial døgnværdi for solindfald på udvendig lodret flade. [SBI 0:00] Måned Middelteperatur for Maksial Maksial Maksial Maksial aksiudøgn θ u døgnværdi I sol døgnværdi I sol døgnværdi I sol døgnværdi I sol [ C] Wh (øst) Wh (nord) (vest) Wh (syd) Wh døgn døgn døgn døgn Juni 0, Juli 1, August 0, Det specifikke varetab ved transission til udeluften H T beregnes for de konstruktionsflader, der vender ud od udeluften, adderet ed de linietab der forekoer elle disse flader (A.15) H = U A + ψ l T ydre ydre ydre ydre

25 Bilag A. Kliateknisk analyse U ydre er transissionskoefficienten for den pågældende flade od det fri A ydre er arealet af den pågældende flade od det fri [ ] Ψ ydre W er linietabet for den pågældende saling od det fri C er længden af salingen od det fri [] l ydre Værdierne for indgangsparaetrene til (A.15) er for transissionskoefficienten og linietabet bestet i bilag A.3. Arealerne og længden af salingerne er fundet ved betragtning af grundplanen for bygningen i figur 3 i hovedrapporten og tegning C1 og ud fra vinduesstørrelserne. W C Det specifikke varetab ved ventilation findes ved H = ρ c n V (A.16) v p kg ρ er luftens densitet 3 J c p er den specifikke varekapacitet for luften n er luftskiftet [s -1 ] V er voluen af ruet [ 3 ] kg C kg Ved 0 C er ρ = 1,05 og c J 3 p = 1,005. Luftskiftet og voluen for hvert ru er bestet i kg C henholdsvis tabel 7 og tabel 5 i hovedrapporten. I tabel 15 er Q i, Q s, H T og H V angivet for hvert ru svarende til juli åned, der er diensionsgivende i dette tilfælde. Værdierne er udregnet ved brug af (A.13), (A.14), (A.15) og (A.16). 3

26 Bilag A. Kliateknisk analyse Tabel 15: Belastninger og specifikke varetab til beregning af døgniddelteperatur, vareakkuuleringsevne sat variation i konvektiv varebelastning fra interne kilder og udeteperatur til beregning af daglig aksialteperatur. Værdierne svarer til juli åned og ed adinistrationsfacade od øst. h akk, ΔQ c,i+s og ΔQ c,θe er beregnet ved henholdsvis (A.1), (A.19) og (A.0). Ru Q i Wh Q døgn s Wh H T H v W døgn [ ] H W C akk [ ] ΔQ C c,i+s ΔQ c,θe [W] W [ C ] [W] 1.1 Konferenceru 166,4 6979, 38,0 53,1 619,3 1735,7 368,1 1. Cellekontor 3588,5 0,0 0,0 41, ,6 498,3 1.3 Cellekontor 1141,4 3511,9 13,3 4,6 6,6 504,0 587,7 1.4 Storkontor 1073, ,0 3,1 174, ,1 310,7 1.5 Teknikru 649,0 0,0 0,0 5,6 81,4 89,0 307,3 1.6 Rengøringsru 16,0 0,0 0,0 6, ,7 83,0 1.7 Toilet 09,0 0,0 0,0 1,3 5,3 17,4 147,6 1.8 Toilet 09,0 0,0 0,0 1,3 5,3 17,4 147,6 1.9 Arkiv 768,0 0,0 0,0,1 140,8 64,0 65, Cellekontor 8,9 3511,9 13,1 45,7 0,4 574,1 65, Kantine 3458,6 6549,1 1,8 16,6 31, 196,0 736, 1.1 Oklædning daer 410,0 0,0 0,0 34,3 151,8 136,7 411, Oklædning herrer 66,4 0,0 0,0 54,7 37,6 0,8 656,0.1 Storkontor 13697, ,1 69,1 39,6 1567,5 411, 4339,6. Teknikru 5508,0 0,0 0,9 5,6 81,4 9,5 307,3.3 Toilet 09,0 0,0 0,3 1,3 5,3 17,4 147,6.4 Toilet 09,0 0,0 0,3 1,3 5,3 17,4 147,6.5 Hall 3987,6 3511,9 15,6 76,6 487,3 655,4 996,6.6 Oklædning 1559, 0,0 1,8 34,1 161,7 19,9 409,0.7 Oklædning 1559, 0,0 1,8 34,1 161,7 19,9 409,0.8 Fitness 16588, ,8 39,5 719,6 93,8 684,1 8866,3 3.1 Produktion ,4 670,0 469,1 6453, , ,7 3. Koldlager 47648,0 31, 384,0 576, , 3097,3 A..4 Besteelse af daglig aksialteperatur Forudsat periodestationær tilstand kan forskellen elle den aksiale og den iniale teperatur over døgnet i et ru bestees ved ΔQc Δ θi = H + H + H T V akk (A.17) Δθ i ΔQ c H akk [SBI 196:000] er forskellen elle største og indste indeteperatur over et døgn [ C] er forskellen elle største og indste konvektive varebelastning [W] er ruets vareakkuuleringsevne o W C ΔQ c findes ved Δ Q =Δ Q +Δ Q θ (A.18) c c, i + s c, e 4

27 Bilag A. Kliateknisk analyse ΔQ c,i+s er forskellen over døgnet elle største og indste konvektive varebelastning fra interne kilder og solindfald [W] ΔQ c,θe er variationen i den konvektive varepåvirkning, so skyldes variationer i udeteperaturen [W] [SBI 196:000] ΔQ c,i+s og ΔQ c,θe bestees ved henholdsvis (A.19) og (A.0). Qci, + s = ( Qi + Qsol) ax Qi,in 3 (A.19) Δ Q =Δ θ ( H + H ) (A.0) c, θe e T, vin V (Q i +Q sol ) ax er den største tieværdi af varebelastning i døgnet fra interne varebelastninger og solindfald [W] Q i,in er indste tieværdi af varebelastningen i døgnet fra interne varebelastninger [W] Δθ e er forskellen elle aksial og inial udeteperatur [ C] W H T,vin er det specifikke transissionstab genne vinduer C [SBI 196:000] Den største tieværdi af varebelastningen fra interne varekilder bestees so bidraget fra udstyr, personer og lys ved brug af (A.13), der i stedet for suering vælges den størst belastede tie. Den største tieværdi af varebelastningen fra solindfald bestees ved (A.14), der so værdi for solindfaldet I sol vælges værdierne so angivet i tabel 16. Q i,in og Δθ e aflæses i henholdsvis tabel 9 og tabel 16. Tabel 16: Teperaturvariation over døgnet sat aksial tieværdi for solindfald. [SBI 0:00] Måned Typisk teperaturvariation over døgnet Δθ e [ C] Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol W (øst) W (nord) W (vest) (syd) W Juni 1, Juli 1, August 11, H T,vin er beregnet ud fra bidrag fra både vinduer og døre. Hered kendes alle indgangsparaetrene til (A.19) og (A.0) og ΔQ c kan derfor bestees. Ruets vareakkuuleringsevne er givet ved Hakk = hakk Agulv (A.1) 5

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Den elektrodynamiske højttaler

Den elektrodynamiske højttaler Den elektrodynaiske højttaler Ideel højttaler: arbejder i stepelorådet (stift stepel) kun translatoriske bevægelser dynaiske bevægelser foregår lineært Højttalerebranen betragtes so et sipelt svingende

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Indblæsningsdyse. Dimensioner

Indblæsningsdyse. Dimensioner Dimensioner E ØD (MF) ØA Beskrivelse er en indblæsningsdyse, som er velegnet til ventilering af større lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder. Dysen kan benyttes til såvel over- som undertempereret

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Opgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til:

Opgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Spaltearmaturer LD-13, LD-14

Spaltearmaturer LD-13, LD-14 Comfort: LD-, LD- Spaltearmaturer LD-, LD- LD- LD- LD- LD- LD- LD- RAL RAL RAL CD CD CD Anvendelse: Spaltearmaturerne LD- og LD- er designet til indblæsning i rum med en loftshøjde fra,5 m til m. De er

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Agrometer. 2 års garanti! * Mobile vandingsmaskiner KSE MSE XLE. Agrometer a/s

Agrometer. 2 års garanti! * Mobile vandingsmaskiner KSE MSE XLE. Agrometer a/s Agroeter Mobile vandingsaskiner 2 års garanti! * KSE MSE XLE Agroeter a/s Maskiner du kan regne ed Agroeter obil er en serie af vandingsaskiner, der dækker ethvert af dine vandingsbehov. Agroeter obil

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3:

Læs mere

Projektering af Industribyggeri

Projektering af Industribyggeri Projektering af Industribyggeri Hovedrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118 Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Projektering af Industribyggeri

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Toldbodgade 5 6000 Kolding 621-142844-005 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Kirsten Isager, perspektivkasse 1. Forudsætninger: øjet står 2 m foran rummet og rummet bliver 1,5 m dybt, men skal se ud som om det er 3,85 m dybt:

Kirsten Isager, perspektivkasse 1. Forudsætninger: øjet står 2 m foran rummet og rummet bliver 1,5 m dybt, men skal se ud som om det er 3,85 m dybt: Kirsten Isager, perspektivkasse 1 Projektopgave nr 2: Geoetri, Perspektivkasse. uet skal være et snydeperspektiv. Først tager vi ålene i det virkelige ålestoksforhold. Forudsætninger: øjet står 2 foran

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2729 kwh Elvarme. 2269 kwh Elvarme. 11524 kwh elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2729 kwh Elvarme. 2269 kwh Elvarme. 11524 kwh elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Pilevænget 4 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-002885 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger Se det usynlige - øvelsesvejledninger INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON "Se det usynlige" øvelsesvejledninger Indholdsfortegnelse Undersøg laserlysets interferensønster... 3 Beste tykkelsen af et hår... 7

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Daikin klimaanlæg til butikker, restauranter og kontorer

Daikin klimaanlæg til butikker, restauranter og kontorer Daikin kliaanlæg til butikker, restauranter og kontorer SKJULT LOFTSENHED www.daikineurope.co FBQ-B7 Skjulte loftsenheder bygges ind i det falske loft, så kun indsugningen og udledningsristene er synlige.

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere