Jern- og metalfabrikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jern- og metalfabrikken"

Transkript

1 Jern- og etalfabrikken Fuglefløjt Konstruktion & Indeklia Bilagsrapport Efterår 005 B5 - Gruppe C13 Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet

2

3 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A INDEKLIMA... 5 A.1 Fastlæggelse af belastninger... 7 A.1.1 Fastlæggelse af aktivitetsniveau og beklædning... 7 A.1. Interne belastninger... 9 A.1.3 Tilførte stofængder A. Kliateknisk analyse A..1 Ventilationsforløb A.. Undersøgelse af luftens vandindhold A..3 Besteelse af døgniddelteperatur... 0 A..4 Besteelse af daglig aksialteperatur... 4 A..5 Nødvendig radiatoreffekt og varefladeeffekt... 6 A.3 Energiteknisk opbygning... 7 A.3.1 Vægge... 7 A.3. Vinduer, døre og porte A.3.3 Uduring ved vinduer, døre og porte... 3 A.3.4 Terrændæk... 3 A.3.5 Tag A.3.6 Punkttab A.3.7 Linjetab ved ydervægge A.4 Vareanlæg A.4.1 Rørtab A.4. Enkelttab A.4.3 Tryktab over en radiator A.4.4 Pupevalg A.5 Diensionering af indblæsningsaraturer A.5.1 Indblæsning genne væg A.5. Indblæsning under loft A.6 Beregning af tryktab A.6.1 Diensionsgivende strækning A.6. Beregning af tryktab A.6.3 Tryktab for den diensionsgivende strækning A.7 BSi A.8 Indreguleringsrapport A.9 Stykliste for ventilationsanlæg B KONSTRUKTION B.1 Styrkeparaetre for stål B. Skitseprojektering af bygningens udforning

4 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger B.3 Lastbesteelse...76 B.3.1 Fastlæggelse af vindlast B.3. Fastlæggelse af snelast B.4 Eftervisning af STAAD.PRO...84 B.4.1 Eftervisning af snitkraftligevægt B.4. Eftervisning af spændingsberegning B.4.3 Skæv bøjning B.5 Beregning af forskydningsbæreevne...9 B.6 Beregning af udfligede tværsnit...94 B.7 Besteelse af Søjlelængde ved Rayleigh...10 B.8 Søjlebæreevne B.8.1 Søjlebæreevne for trykås B.8. Søjlebæreevne for gavlsøjle B.8.3 Udfliget søjle B.9 Geoetriske paraetre for HE450A-profil...1 B.9.1 Besteelse af vridningsinertioent, I v... 1 B.9. Besteelse af hvælvningsinertioent, I ω B.10 Kipningsanalyse af overligger...18 B.10.1 Fast indspændt B.10. Sipelt understøttet B.10.3 Indsættelse af kipningsafstivning B.11 Salinger B.11.1 Bæreevne af svejsesøe B.11. Bæreevne af bolte B.11.3 Bæreevne af endeplader B.1 Murværk B.1.1 Tekniske specifikationer B.1. Fastlæggelse af styrker for urværk B.1.3 Lastbesteelse B.1.4 Besteelse af indspænding B.1.5 Valg af profil so understøtning B.1.6 Stabiliserende vægge B.1.7 Teglbjælker B.1.8 Søjlevirkning af væg B.1.9 Fordeling af vindlast på for- og bagur C FUNDERING C.1 Geotekniske klassifikationsforsøg C.1.1 Sigteanalyse C.1. Poretalsbesteelse

5 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger C.1.3 Skræntvinkel C.1.4 Skæreboksforsøg C.1.5 Triaksialforsøg C.1.6 Saenfatning C. Fastlæggelse af geotekniske paraetre C..1 Boreprofil A C.. Boreprofil B C.3 Sætningsbesteelse... 1 C.4 Direkte funderede stribefundaenter C.4.1 Bæreevnebrud C.4. Bæreevnebrud for stribefundaent C.4.3 Bæreevnebrud for punktfundaent... 6 C.5 Pælefundaenter C.5.1 Besteelse af pælebæreevne C.5. Besteelse af pæleværk C.6 Boreprofiler C.6.1 Boreprofil A C.6. Boreprofil B C.7 Raejournal

6 4 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger

7 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A INDEKLIMA 5

8 6 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger

9 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A.1 FASTLÆGGELSE AF BELASTNINGER A.1.1 Fastlæggelse af aktivitetsniveau og beklædning I adinistrationsbygningen forventes det, at stillesiddende arbejde vil være den doinerende aktivitet i løbet af dagen. I produktionsafdelingen antages det, at aktiviteterne i løbet af dagen vil være ere varierede. Derfor beregnes en iddelværdi over arbejdsdagen. Det forventes at en person opholder sig syv tier i produktionshallen. Beregningen er foretaget i tabel 1 ud fra [DS 474:1993] Tabel 1: Aktivitetsniveau i produktionshallen. Aktivitet Varighed [h] Stofskifte [et] Stående arbejde, let industri 3 1,6 Tungt askinarbejde 1,8 Arbejde ved askine 3,0 Vægtet gennesnit 1,9 I fitnesscenteret forventes det ikke, at personer vil udføre høj fysisk aktivitet i hele den periode de opholder sig i ruet. Derfor beregnes en iddelværdi for aktivitetsniveauet. Det forventes at en person gennesnitligt opholder sig en tie i fitnesscenteret. Tabel : Aktivitetsniveau i fitness. Aktivitet Varighed [h] Stofskifte [et] Løb (9 k/h) 0,33 7,5 Vægttræning 0,33 3,0 Stående afslappet 0,33 1, Vægtet gennesnit 3,9 Aktivitetsniveauet for de tre afdelinger ses i tabel 3. Der fastlægges desuden den værdi for beklædningen der kan forventes i soer/vinterperioderne. Beregningen af clo-værdien gøres ud fra anneks D i [DS 474:1993]. 7

10 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 3: Aktivitetsniveau, vareafgivelse og beklædning. Afdeling Aktivitetsniveau [et] Beklædning [clo] Beklædning [clo] Soer Vinter Adinistration 1,0 0,60 0,95 Produktion 1,94 0,85 1,10 Fitness 3,90 0,37 0,37 Fastlæggelse af operativ teperatur Ud fra aktivitetsniveau og beklædning findes den optiale operative teperatur for personerne i henholdsvis vinter og soerånederne ud fra figur 1. Desuden er der i figuren også edtaget en saenhæng ed PPD og PMV i for af acceptable teperaturudsving, for PPD<10 %. I fitnessruet ønskes en teperatur, der er over kofortteperaturen, da det ikke ønskes at personer, der efter høj fysisk aktivitet holder pause, begynder at fryse. Satidig er det også forålet ed fitnesscenteret, at personer forneer at de træner, ved f.eks. at svede. Af denne grund fastlægges teperaturen ud fra erfaringsgrundlag fra Haraldslund træningscenter i Aalborg. Teperaturerne kan ses i tabel 4. Figur 1: Optial teperatur so funktion af aktivitetsniveau og beklædning [DS 474:1993] Tabel 4: Operativ teperatur i vinter og soersæson. Ru Operativ teperatur [ C] Vinter Soer Produktion 16 ±3 18 ±3 Fitness 3 ±1,5 3 ±1,5 Adinistration ± 4,5 ±1,5 8

11 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A.1. Interne belastninger Den interne belastning i en bygning består af bidrag for henholdsvis personer og bygningens installationer. Værdierne af disse fastlægges ud fra henholdsvis [DS 474:1993] og [SBI 0:00, kap. 6-8] Personbelastning Ved varebelastning fra personer, edtages udelukkende den fri vare staende fra stråling og konvektion. Denne vil afhænge af personernes aktivitetsniveau. En saenhæng elle den totale vareafvigelse og den fri vareafgivelse kan optegnes so vist på figur. Den fri vareafgivelse aflæses for en iddelværdi af vanddaptrykket. [Steen-Thøde 005] Figur : Saenhæng elle den totale vareafgivelse og den fri vare. [Steen- Thøde 005] W Den totale vareafgivelse findes ud fra aktivitetsniveauet, da 1 et svarer til 58,15. Aktivitetsniveauet findes af tabel 3. Den fri vareafgivelse svarende til de tre aktivitetsniveauer er aflæst i figur, og opstillet i tabel 5. Heri er den salede belastning beregnet da en gennesnitsperson har et overfladeareal på 1,8 [DS 474:1993]. Ved aflæsning af personernes vareafgivelse i fitnessruet er der ekstrapoleret i figur. Tabel 5: Varebelastning pr. person i de tre afdelinger. Afdeling W Vareafgivelse pers Fri vare W pers Adinistration 15,6 84,6 Produktion 06,6 1,4 Fitness 408, 30,4 9

12 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Belastning fra loftsbelysning Der benyttes loftsbelysning i alle ru. Lysstyrken fastsættes ud fra ruets brug. Det forventes at der i kontorlokaler og i sådeleproduktionen er nødvendigt ed en høj lysstyrke, ru ed kort opholdstid kan nøjes ed 100 lux. Værdierne findes af [DS 700:005]. Areal Total varetilførsel Tabel 6: Varebelastning hidrørende fra loftsbelysningen. Ru Lysstyrke Varebelastning [lux] W [W] 1.1 Konferenceru 00 7,5 56, Kontor 00 7, Kontor 00 7,5 0, Kontor salg/recept./hall 00 7, Teknikru/kopi 00 7,5 7, Rengøringsru Toilet , Toilet , Arkiv 00 7,5 1, Kontor 00 7,5 18, Kantine 00 7,5 9, Oklædning daer 00 7,5 13, Oklædning herrer 00 7,5 1, etage.1 Storruskontor 00 7,5 14, Teknikru/kopi 00 7,5 7, Toilet ,3 9.4 Toilet 100 4,3 9.5 Fællesru 00 7,5 44, Fitnessru 00 7,5 84, Oklædning fitness 00 7,5 14, Oklædning fitness 00 7,5 14,7 110 Produktion 3.1 Produktionshal 00 7, Koldlager Belastning fra apparatur Til fastlæggelsen af belastningen staende fra apparatur benyttes [SBI 0:00, kap. 6-8]. For at bestee belastningen fra forskellige apparater tages der hensyn til i hvilket ofang disse benyttes, når de er tændt, og o de har energibesparende funktioner. Hvis kun apparatets ærkeeffekt er kendt, findes den gennesnitlige varebelastning af (A.1) Φ = K P (A.1) udstyr d funktion 10

13 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger P funktion er apparatets ærkeeffekt [W] Φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning [W] K d er driftidsfaktoren, der ofatter personers tilstedeværelsestid, apparatets tilslutningstid og dets udnyttelsesgrad [-] Hvis apparatets brug er nærere kendt, bestees belastningen af Φ = K K P (A.) udstyr til d, t funktion K til K d,t er tilstedeværelsesfaktoren, der angiver den del af arbejdstiden en person er til stede på sin arbejdsplads [-] er en driftstidsfaktor, der angiver forholdet elle den tid, apparatet er i drift, og den tid en ansat er til stede i arbejdstiden [-] Hvis apparatet har energibesparende funktioner, findes belastningen af (A.3). Det forudsættes dog, at apparatet aldrig skifter til en dvalelignende tilstand, en kun går i standby, før det genaktiveres. Φ = + ( ) standby udstyr Ktil Kd, t Ku 1 Ku Pfunktion Pfunktion P (A.3) Φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning [W] K u er en udnyttelsesfaktor, der angiver den del af apparatets driftstid dette er i funktion [-] P standby er effektbehovet i standby-tilstanden [W] [SBI 0:00, kap. 6-8] Bygningens adinistrationsafdeling udstyres ed apparater, der benyttes til kontordrift. De benyttede faktorer og effekter for de forskellige apparater ses af tabel 7. Den gennesnitlige varebelastning er fundet af (A.1), (A.) og (A.3) 11

14 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 7: Fastlæggelse af varebelastning fra apparatur. Effekt [W] Faktor [-] Apparat Funktion Standby Hvile Dvale K d K til K d,t K u Gennesnitlig varebelastning [W] Stationær PC ,6 0,8 0,8 0,7 5,0 Bærbar PC ,6 0,8 0,8 0,7 10,0 PC-fladskær, ,6 0,8 0,8 0,7 5,0 17 Skrivebordslape ,8 1,0-14,4 Projektor ,0 1,0 0,03 14,5 OHP , ,5 Server ,7 0,8 1 0,7 45,0 Kaffeaskine , ,0 Scanner , 1,0 1,0 0,05 5,0 Kopiaskine, ,4 1,0 1,0 0, 350,0 elle Printer ,4 1,0 1,0 0, 54,0 Aratur ed lysstoffrør , ,6 Pendel ed glødelape , ,0 Håndtørrer , Ved besteelse af varebelastningen fra apparaturet i de enkelte ru, fastlægges hvilke apparater der er at finde i de enkelte ru. Dette er gjort i tabel 8. Tabel 8: Fordeling af udstyr i ruene. Ru Stati-onær PC Bærbar PC PCfladskær, 17 Projek-tor OHP Server Scanner Skrivebordslape Kaffeaskine Kopiaskine Printer 1.1 Konference-ru Cellekontor 1.3 Cellekontor Storkontor Teknikru Cellekontor 1.11 Kantine 1.1 Storkontor 1 1. Teknikru Produktion Ud fra tabel 7 og tabel 8 er det uligt at beregne den salede varebelastning fra de forskellige apparater i ruene i brugstiden. Det fastsættes, at varebelastningen uden for brugstiden er 5 % af belastningen i brugstiden. Belastningerne i- og uden for brugstiden er opstillet i tabel 9 1

15 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 9: Brugstid af de enkelte ru sat varebelastning udenfor brugstid. Varebelastning udenfor brugstid er beregnet so 5 % af varebelastningen af udstyr i brugstiden grundet standbyfunktioner v. * Der er ikke regnet ed belastning fra kaffeaskinen udenfor brugstid i kantinen. Ru Brugstid [h] Belastning i brugstid [W] Belastning uden for brugstid [W] 1.1 Konferenceru 8 37,0 9,5 1. Cellekontor 8 18,8 3, 1.3 Cellekontor ,5 1.4 Storkontor ,5 1.5 Teknikru ,0 1.6 Rengøringsru Toilet Toilet Arkiv Cellekontor Kantine * 1.1 Oklædning daer Oklædning herrer Storkontor 8 600,0 150,0. Teknikru 8 459, 114,8.3 Toilet Toilet Hall Oklædning Oklædning Fitness Produktion 8 98, 74,6 3. Koldlager A.1.3 Tilførte stofængder De tilførte stofængder i bygningen, består af CO, lugt og fugt. Afgivelsen af lugt er opgivet i [DS 175:1998], disse er fastsat ud fra forsøgsålinger. Saenhængen elle aktivitetsniveauet og CO -produktionen for en person er fundet so angivet i (A.4) V CO = 17 M (A.4) l V er CO -produktionen CO s person M er aktivitetsniveauet [et] [SBI 0:00, p15] Aktivitetsniveauerne ses i tabel 3, og CO -produktionen kan derved beregnes. 13

16 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 10: Tilførte stofængder fra personer afhængig af afdeling [DS 175:1998]. Afdeling olf Lugtstoffer person Fugt g hperson V l CO hperson Adinistration ,4 Fitness Produktion Der afgives ligeledes lugtstoffer fra inventar og byggeaterialer. Værdierne for disse findes ved ålinger, og er opgivet i [DS 175:1998]. Det forudsættes, at der ikke ryges i adinistration og fitness, ens der i produktionen er taget hensyn til belastningen fra rygning. Tabel 11: Lugtstoffer fra byggeaterialer og inventar i de tre afdelinger [DS 175:1998]. Afdeling olf Lugtstoffer Adinistration 0, Fitness 0, Produktion 0,3 Ud fra de kravet o aksialt 0 % utilfredse i afsnit..1 kan kravet til antallet utilfredse oregnes til enheden for luftforurening, givet i dp, ud fra figur 3. Her aflæses værdien til 1,4 dp. Figur 3: Saenhæng elle antal utilfredse og den oplevede luftkvalitet i decipol. [Steen-Thøde 005] 14

17 Bilag A. Kliateknisk analyse A. KLIMATEKNISK ANALYSE A..1 Ventilationsforløb Ved brug af fortyndingsligningen kan stofkoncentrationeer i indeluften beskrives so funktion af tiden. Med konstant voluen, belastning, luftskifte og indblæsningskoncentration vil der efter et bestet tidsru opstå ligevægt i indeluftkoncentrationen. For at undersøge lang tid der går, inden der opstår ligevægt, betragtes fortyndingsligningen q -n τ -n τ c( τ ) = (1- e ) + ( c0 - ci) e + ci nv (A.5) 3 c er koncentrationen af forurening i ruet 3 3 q er den tilførte ængde forurening h V er ruets voluen [ 3 ] 3 c 0 er startkoncentrationen i ruet 3 er koncentrationen af forurening i indblæsningsluften c i n er luftskiftet [h -1 ] τ er tiden [h] [Hyldgård et al. 1997] 3 3 q beregnes so en gennesnitsværdi for personbelastningen i ruets brugstid, idet q = pers k V CO (A.6) pers er det aksiale antal personer i ruet [person] k er tilstedeværelsesfaktoren i ruet [-] l V CO er CO -belastningen per person sperson 15

18 Bilag A. Kliateknisk analyse n Hvis V, q, n og c i i et givet tidsru holdes konstante, bliver c en funktion af de to faktorer (1 e τ ) n og e τ so igen afhænger af τ. Forløbet af de to faktorer ses i figur 4, det fregår, at faktorerne er tilnærelsesvis konstante ved n τ = ,9 1-exp(-nτ) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, exp(-nτ) 0, nτ n Figur 4: Funktionerne (1 e τ ) og e n τ. n Da (1 e τ n ) 1 og e τ 0 for n τ 5, bliver fortyndingsligningen forkortet til (A.7), der er udtrykket for ligevægtskoncentration ved blandt andet CO -belastning. q cn ( τ 5) = ci + (A.7) nv For olf-belastning bruges ligevægtsligningen so i (A.8). q cn ( τ 5) = ci + 10 nv (A.8) c er lugtkoncentrationen i ruet [dp] c i er lugtkoncentrationen i indblæsningsluften [dp] q er lugtbelastningen i ruet [olf] n er luftskiftet [s -1 ] V er ruvoluen [l] Tiden τ s der skal gå før der opnås ligevægt bestees so n τ = 5 5 τ s = n (A.9) 16

19 Bilag A. Kliateknisk analyse τ s er den tid det tager at opnå tilnæret ligevægt [h] Hvis τ s er større end den tid, der er belastning i ruet, når der ikke at opstå ligevægt. Dette er tilfældet ved CO -koncentrationen i produktionen τ s = 105,3 h for n = 0,05 h -1. Dette er illustreret i figur c(τ) [pp] A C B A: Konstant belastning og n = 0.05 h^-1 B: Varierende belastning og n = 0,05 h^-1 C: Varierende belastning og n = 0,018 h^ τ [h] Figur 5: Koncentrationsforløb af CO i produktionen. Der er ved beregningen ikke taget højde for at der ikke er belastning i weekenden. Det koncentrationsforløb der vil forekoe, ved at antage at der opnås ligevægt, er illustreret ved kurve A på figur 5. So det ses af denne kurve, opnås ligevægt efter okring 105 tier. Da der i det reelle forløb ikke er konstant belastning i denne periode, vil det reelle koncentrationsforløb ikke følge denne kurve. Det reelle forløb ses ved kurve B på figur 5, der er taget højde for, at belastningen kun findes i perioder af otte tier efterfulgt af 16 tier uden belastning, so svarer til et alindeligt arbejdsdøgn. Det ses af denne kurve, at CO -koncentrationen ikke når op på de 1000 pp, so er diensioneringskravet. Det kan derfor vælges at sænke luftskiftet, uden at kravet overskrides. Det ses i tabel 7 i hovedrapporten, at det for produktionen er lugtbelastningen der er diensionsgivende. En nedjustering af luftskiftet i forbindelse ed CO -belastningen vil derfor ikke have nogen betydning for det endelige luftskifte i produktionen. Et luftskifte på n = 0,05 h -1 vil satidig kunne forventes at kunne opretholdes ved infiltrationsluften, der altid vil forekoe i en noral bygning [DS 418:00]. Af læringsæssige årsager er der alligevel valgt at finde det luftskifte, so ed varierende belastning giver en CO -koncentration, der nærer sig 1000 pp. Denne værdi af luftskiftet er fundet ved iteration, da indgangsparaetrene til fortyndingsligningen ændres ved hver belastningsændring. Kurven ed nedjusteret luftskifte ses ved kurve C på figur 5. Des ses af kurven at CO - koncentrationen stiger de første døgn, luftskiftet ikke er stort nok til at opretholde ligevægt. Ligevægten opstår først efter et par døgn, koncentrationen varierer elle cirka 80 pp og 1000 pp. 17

20 Bilag A. Kliateknisk analyse A.. Undersøgelse af luftens vandindhold Det ønskes at undersøge stor en del af året det er uligt at opretholde en relativ luftfugtighed i adinistrationsbygningen i intervallet 30 % til 60 %. For at gøre dette opstilles en fugtligevægt, udfra det kritiske vandindhold i udeluften bestees. Fugtbalancen opstilles ved følgende udtryk + = + ( x x ) (A.10) P M D L i I P M D L x i x I er vanddaptilførsel fra processer kg er vanddaptilførsel fra ennesker h er vanddapdiffusion genne indvendige begrænsningsflader er vanddap bortført ed ventilationsluft g er ruluftens vanddapindhold kg er indblæsningsluftens vanddapindhold kg h kg h g kg kg h So det fregår af (A.10), er fugtbalancen en balance elle den ængde vand, der tilføres luften fra indre belastninger, og det der føres bort ved ventilation og diffusion genne vægge. Diffusionen genne ydervæggene vurderes at være så lille, at denne sættes til nul i det følgende. Ligeledes foregår der ikke nogen processer, der bidrager nævneværdigt til ruets fugtighed, for der også ses bort fra denne. Dette indsættes i (A.10) og x I isoleres M + xi = xi (A.11) L Ved indsættelse af diensionsgivende ventilationsstrø, personbelastning sat grænserne for indeluftens tilstand fastlægges kritiske punkter, for ved hvilke udelufttilstande der bliver henholdsvis for tørt eller for fugtigt i ruene. I bilag A.1 er fastlagt at der i ruet ønskes en relativ fugtighed i intervallet % RF. Var luft kan indeholde ere vand end kold luft. Det vurderes derfor est kritisk ed for høj relativ fugtighed i ruene o soeren, ens der o vinteren er risiko for en for lav fugtighed da den kolde udeluft, der ventileres ind i ruene ikke indeholder så eget vand. Ved hjælp af i,xdiagraet på figur 6 bestees ruluftens aksiale vanddapindhold o soeren til i,ax g kg x = 1,5 ud fra en ruteperatur på 6 C og en relativ luftfugtighed på 60 %. På sae åde bestees den nedre grænse for en vinterdag ed ruteperaturen 0 C og en fugtighed på 30 g % RF til x = 4,5. Dette indsættes i (A.11) saen ed personbelastningerne for de enkelte i,in kg ru, so fastlagt i tabel 5 sat den diensionsgivende ventilationsstrø fra tabel 7 i hovedrapporten. Resultaterne fregår af tabel 1. [Hyldgård et al. 1997] 18

21 Bilag A. Kliateknisk analyse Figur 6: Udsnit af i,x-diagra Tabel 1: Kritiske udelufttilstande bestet ved hjælp af (A.11). Ru g g vanddap g vanddap M hpers x I,60% kg tør luft x i,30% kg tørluft 1.1 Konferenceru 50 11,5 3,3 1. Cellekontor 50 1,0 3,7 1.3 Cellekontor 50 1, 4,0 1.4 Storkontor 50 11,9 3,7 1.5 Teknikru 50 1,5 4,3 1.6 Rengøringsru 50 1,5 4,3 1.7 Toilet 50 1,3 4,0 1.8 Toilet 50 1,3 4,0 1.9 Arkiv 50 1,5 4, Cellekontor 50 1,0 3, Kantine 50 11,3 3,0 1.1 Oklædning daer 50 1,0 3, Oklædning herrer 50 1,0 3,8.1 Storkontor 50 1,1 3,8. Teknikru 50 1,5 4,3.3 Toilet 50 1,3 4,0.4 Toilet 50 1,3 4,0.5 Hall 50 1,5 4,3.6 Oklædning 50 1,1 3,8.7 Oklædning 50 1,1 3,8.8 Fitness ,1,7 3.1 Produktion 15 1,4 4,1 So det ses af tabel 1, er konferenceruet, kantinen og fitness de ru, der er est følsoe overfor for høj luftfugtighed hvilket skyldes de store personbelastninger. Da kantinen og fitness ikke er arbejdssteder og derfor kun forventes benyttet i kortere perioder af gangen, tillades en lidt højere luftfugtighed her. Det vil sige, at det kritiske ru for høj luftfugtighed er konferenceruet 19

22 Bilag A. Kliateknisk analyse der bliver for fugtigt, hvis der er fuld intern belastning satidig ed, at udeluften indeholder ere end 11,5 g vanddap. Ved at betragte et varighedsdiagra for fugt i udeluften so vist figur 7 ses, at kg tør luft udeluftens tilstand i ca. 98 % af et år er under dette, hvilket vurderes acceptabelt. Figur 7: Varighedsdiagra for fugt i udeluften. [Stape 000] Ligeledes ses der ved lav fugtighed bort fra kantine og fitness. Konferenceruet er da igen det est kritiske. Det ses at der, for at kunne opretholde en indelufttilstand over 30 % RF, skal være indst 3,3 g vanddap i udeluften. Det ses af figur 7, at dette er overholdt ca 14 % af året, hvilket vurderes kg tør luft acceptabelt. En etode til at nedbringe den tid, der er for tørt i ruet, er at installere en befugter i ventilationsanlægget. Dette vurderes ikke nødvendigt i dette tilfælde. Yderligere skal det beærkes, at fugtvarighedkurven er for alle tier over et år og ikke kun for noral arbejdstid. Det er derfor ubestet ange af de tier, der er taget ed i beregningen, der ligger udenfor noral arbejdstid. A..3 Besteelse af døgniddelteperatur Døgniddelteperatur i et ru en var soerperiode bestees ud fra den periodestationære varebalance, der forenklet kan skrives so Qi + Qs θi = θu + 4 ( H + H ) T V (A.1) 0

23 Bilag A. Kliateknisk analyse θ i θ u er døgniddelværdien af ruteperaturen [ C] er døgniddelværdien af udeluftteperaturen [ C] Q i Wh er den salede varebelastning over døgnet fra interne varekilder døgn Q s Wh er den salede varebelastning over døgnet fra solindfald døgn H T H V [SBI 196:000] W er det specifikke varetab ved transission til udeluften C W er det specifikke varetab ved ventilation C For en given åned kan θ u aflæses i tabel 14. Q i beregnes so den salede belastning over døgnet fra udstyr, personer og belysning i ruet ved Q = Q + Q + Q i udstyr person lys Q = φ + φ + φ i udstyr person lys n= 1 n= 1 n= 1 (A.13) Q udstyr Wh er salet belastning over døgnet fra udstyr døgn Wh Q person er salet belastning over døgnet fra personer døgn Q lys Wh er salet belastning over døgnet fra belysning døgn φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning fra udstyr i en given tie [W] φ person er den gennesnitlige frie varebelastning fra personer i en given tie [W] φ lys er den gennesnitlige varebelastning fra belysning i en given tie [W] φ udstyr, φ person og φ lys indenfor brugstiden er bestet i tabel 5, tabel 6 og tabel 7, der for personbelastning regnes ed satidighedsfaktorer so angivet i tabel 5 i hovedrapporten. For udstyrsbelastningen antages, at de respektive ru har udstyr, so defineret i tabel 8. Brugstiden er bestet i tabel 9. Udenfor brugstiden antages der en varebelastning svarende til 5 % af varebelastningen fra udstyr i brugstiden grundet standby-funktioner v., jf. tabel 9. Belastningen fra solindfald, Q s bestees ved Q = g f f f f A I (A.14) s β afsk skyg glas vin sol 1

24 Bilag A. Kliateknisk analyse g er rudens g-værdi [-] f β er vinkelfaktoren [-] f afsk er afskærningsfaktoren [-] f skyg er skyggefaktoren [-] f glas er vinduesarealets glasandel [-] A vin er vinduesarealet [ ] I sol er solindfaldet på udvendig flade af vinduet W eller [SBI 0:00] g-værdien er opgivet i tabel 19 til g = 0,63. Vinkelfaktoren kan for døgnværdier sættes til f β = 0,9. Afskærningsfaktoren vælges til f afsk = 0,4, hvilket kan opretholdes ved udvendig arkise af lyst ateriale. Skyggefaktoren sættes til f skyg = 0,9, hvilket gælder for vinduer ed 0 højdevinkel. [SBI 0:00] Wh døgn Der er i bygningen regnet ed, at satlige yderdøre er af glas. Størrelsen af vinduer og døre sat deres glasandele er angivet i tabel 0. Satlige faktorer til besteelse af varebelastningen fra solindfaldet er angivet i tabel 13. Tabel 13: Faktorer til besteelse af varebelastningen fra solen. g f β f afsk f skyg f glas,vin f glas,dør A vin [ ] A dør [ ] 0,6 0,9 0,4 0,9 0,87 0,88 1,46 1,89 Ved beregning af døgniddelteperaturen er der for solindfaldet, der indgår i (A.14), brugt værdier svarende til den aksiale døgnværdi i tabel 14, for den retning det pågældende vindue eller dør er placeret i. Tabel 14: Middelteperatur og aksial døgnværdi for solindfald på udvendig lodret flade. [SBI 0:00] Måned Middelteperatur for Maksial Maksial Maksial Maksial aksiudøgn θ u døgnværdi I sol døgnværdi I sol døgnværdi I sol døgnværdi I sol [ C] Wh (øst) Wh (nord) (vest) Wh (syd) Wh døgn døgn døgn døgn Juni 0, Juli 1, August 0, Det specifikke varetab ved transission til udeluften H T beregnes for de konstruktionsflader, der vender ud od udeluften, adderet ed de linietab der forekoer elle disse flader (A.15) H = U A + ψ l T ydre ydre ydre ydre

25 Bilag A. Kliateknisk analyse U ydre er transissionskoefficienten for den pågældende flade od det fri A ydre er arealet af den pågældende flade od det fri [ ] Ψ ydre W er linietabet for den pågældende saling od det fri C er længden af salingen od det fri [] l ydre Værdierne for indgangsparaetrene til (A.15) er for transissionskoefficienten og linietabet bestet i bilag A.3. Arealerne og længden af salingerne er fundet ved betragtning af grundplanen for bygningen i figur 3 i hovedrapporten og tegning C1 og ud fra vinduesstørrelserne. W C Det specifikke varetab ved ventilation findes ved H = ρ c n V (A.16) v p kg ρ er luftens densitet 3 J c p er den specifikke varekapacitet for luften n er luftskiftet [s -1 ] V er voluen af ruet [ 3 ] kg C kg Ved 0 C er ρ = 1,05 og c J 3 p = 1,005. Luftskiftet og voluen for hvert ru er bestet i kg C henholdsvis tabel 7 og tabel 5 i hovedrapporten. I tabel 15 er Q i, Q s, H T og H V angivet for hvert ru svarende til juli åned, der er diensionsgivende i dette tilfælde. Værdierne er udregnet ved brug af (A.13), (A.14), (A.15) og (A.16). 3

26 Bilag A. Kliateknisk analyse Tabel 15: Belastninger og specifikke varetab til beregning af døgniddelteperatur, vareakkuuleringsevne sat variation i konvektiv varebelastning fra interne kilder og udeteperatur til beregning af daglig aksialteperatur. Værdierne svarer til juli åned og ed adinistrationsfacade od øst. h akk, ΔQ c,i+s og ΔQ c,θe er beregnet ved henholdsvis (A.1), (A.19) og (A.0). Ru Q i Wh Q døgn s Wh H T H v W døgn [ ] H W C akk [ ] ΔQ C c,i+s ΔQ c,θe [W] W [ C ] [W] 1.1 Konferenceru 166,4 6979, 38,0 53,1 619,3 1735,7 368,1 1. Cellekontor 3588,5 0,0 0,0 41, ,6 498,3 1.3 Cellekontor 1141,4 3511,9 13,3 4,6 6,6 504,0 587,7 1.4 Storkontor 1073, ,0 3,1 174, ,1 310,7 1.5 Teknikru 649,0 0,0 0,0 5,6 81,4 89,0 307,3 1.6 Rengøringsru 16,0 0,0 0,0 6, ,7 83,0 1.7 Toilet 09,0 0,0 0,0 1,3 5,3 17,4 147,6 1.8 Toilet 09,0 0,0 0,0 1,3 5,3 17,4 147,6 1.9 Arkiv 768,0 0,0 0,0,1 140,8 64,0 65, Cellekontor 8,9 3511,9 13,1 45,7 0,4 574,1 65, Kantine 3458,6 6549,1 1,8 16,6 31, 196,0 736, 1.1 Oklædning daer 410,0 0,0 0,0 34,3 151,8 136,7 411, Oklædning herrer 66,4 0,0 0,0 54,7 37,6 0,8 656,0.1 Storkontor 13697, ,1 69,1 39,6 1567,5 411, 4339,6. Teknikru 5508,0 0,0 0,9 5,6 81,4 9,5 307,3.3 Toilet 09,0 0,0 0,3 1,3 5,3 17,4 147,6.4 Toilet 09,0 0,0 0,3 1,3 5,3 17,4 147,6.5 Hall 3987,6 3511,9 15,6 76,6 487,3 655,4 996,6.6 Oklædning 1559, 0,0 1,8 34,1 161,7 19,9 409,0.7 Oklædning 1559, 0,0 1,8 34,1 161,7 19,9 409,0.8 Fitness 16588, ,8 39,5 719,6 93,8 684,1 8866,3 3.1 Produktion ,4 670,0 469,1 6453, , ,7 3. Koldlager 47648,0 31, 384,0 576, , 3097,3 A..4 Besteelse af daglig aksialteperatur Forudsat periodestationær tilstand kan forskellen elle den aksiale og den iniale teperatur over døgnet i et ru bestees ved ΔQc Δ θi = H + H + H T V akk (A.17) Δθ i ΔQ c H akk [SBI 196:000] er forskellen elle største og indste indeteperatur over et døgn [ C] er forskellen elle største og indste konvektive varebelastning [W] er ruets vareakkuuleringsevne o W C ΔQ c findes ved Δ Q =Δ Q +Δ Q θ (A.18) c c, i + s c, e 4

27 Bilag A. Kliateknisk analyse ΔQ c,i+s er forskellen over døgnet elle største og indste konvektive varebelastning fra interne kilder og solindfald [W] ΔQ c,θe er variationen i den konvektive varepåvirkning, so skyldes variationer i udeteperaturen [W] [SBI 196:000] ΔQ c,i+s og ΔQ c,θe bestees ved henholdsvis (A.19) og (A.0). Qci, + s = ( Qi + Qsol) ax Qi,in 3 (A.19) Δ Q =Δ θ ( H + H ) (A.0) c, θe e T, vin V (Q i +Q sol ) ax er den største tieværdi af varebelastning i døgnet fra interne varebelastninger og solindfald [W] Q i,in er indste tieværdi af varebelastningen i døgnet fra interne varebelastninger [W] Δθ e er forskellen elle aksial og inial udeteperatur [ C] W H T,vin er det specifikke transissionstab genne vinduer C [SBI 196:000] Den største tieværdi af varebelastningen fra interne varekilder bestees so bidraget fra udstyr, personer og lys ved brug af (A.13), der i stedet for suering vælges den størst belastede tie. Den største tieværdi af varebelastningen fra solindfald bestees ved (A.14), der so værdi for solindfaldet I sol vælges værdierne so angivet i tabel 16. Q i,in og Δθ e aflæses i henholdsvis tabel 9 og tabel 16. Tabel 16: Teperaturvariation over døgnet sat aksial tieværdi for solindfald. [SBI 0:00] Måned Typisk teperaturvariation over døgnet Δθ e [ C] Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol W (øst) W (nord) W (vest) (syd) W Juni 1, Juli 1, August 11, H T,vin er beregnet ud fra bidrag fra både vinduer og døre. Hered kendes alle indgangsparaetrene til (A.19) og (A.0) og ΔQ c kan derfor bestees. Ruets vareakkuuleringsevne er givet ved Hakk = hakk Agulv (A.1) 5

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Tagets langsider udregnes: 6.708203934 $12.5 $2 167.7050984 2 Tagets antages at være elletungt (http://www.ringstedspaer.dk/konstruktioner.ht) og derved

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Jern- og metalfabrikken

Jern- og metalfabrikken Jern- og metalfabrikken Fuglefløjt Konstruktion & Indeklima Efterår 2005 B5 - Gruppe C123 Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Titel: Jern- og metalfabrikken Fuglefløjt Tema: Bygningen

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10 Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80

Læs mere

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263. NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Projektering af Industribyggeri

Projektering af Industribyggeri Projektering af Industribyggeri Bilagsrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118 Indhold I Indeklima 5 A Varmetilskud 7 A.1 Interntvarmetilskud... 7 A.1.1 Personer... 7 A.1.2

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Vedr.: OML-beregninger Akafa

Vedr.: OML-beregninger Akafa Loos Scandinavia A/S Østergårdsvej 4 6372 Bylderup-Bov Att.: Kjeld P. Callesen sottrup@tdcadsl.dk Vor ref. HAP WH sag nr. 07057 Dato: Skanderborg, den 29. august 2007 Vedr.: OML-beregninger Akafa Der er

Læs mere

Entreprise 4. Byggegrube

Entreprise 4. Byggegrube Entreprise Byggegrube Denne entreprise dækker over etableringen af en byggegrube og dens fysiske afgrænsninger. I entreprisen er de indledende overvejelser og detailprojekteringen af byggegruben beskrevet,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

MODEL FOR EN VIRKSOMHED

MODEL FOR EN VIRKSOMHED MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Indblæsningsdyse. Dimensioner

Indblæsningsdyse. Dimensioner Dimensioner E ØD (MF) ØA Beskrivelse er en indblæsningsdyse, som er velegnet til ventilering af større lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder. Dysen kan benyttes til såvel over- som undertempereret

Læs mere

Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil].

Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Bilag A: Jordarbejde Jordbunden i byggegruben er so angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Jordlag Mægtighed Densitet Rufang, V F Udvidelsesfaktor Rufang, V L Kg/ Sand, fyld 0, 1700 52,4 1,12 58,7 Ler, sandet,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Entreprise 8. Lastanalyse

Entreprise 8. Lastanalyse Entreprise Lastanalyse Denne del dækker over analysen af de lodrette og vandrette laster på tårnet. Herunder egenlast, nyttelast, snelast, vindlast og vandret asselast. Dette danner grundlag for diensioneringen

Læs mere

LAD, Kildeskovhallen, Gentofte.

LAD, Kildeskovhallen, Gentofte. comfort dyser Dyser LAD, Kildeskovhallen, Gentofte. Om Lindab Comfort og design Produktoversigt / symboler Teori Loftarmaturer Loftarmaturer - synlige Trykfordelingsbokse Vægarmaturer Dyser Dysekanaler

Læs mere

Den elektrodynamiske højttaler

Den elektrodynamiske højttaler Den elektrodynaiske højttaler Ideel højttaler: arbejder i stepelorådet (stift stepel) kun translatoriske bevægelser dynaiske bevægelser foregår lineært Højttalerebranen betragtes so et sipelt svingende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113

Indholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A - Hovedkonstruktionen... 3 A.1 Laster... 5 A. Betonetagedæk i skitseopbygning... 31 A.3 Lastfordeling og spændinger... 33 A.4 Ændring af opbygning... 51 A.5 Detailstabilitet

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens

Læs mere

Indblæsningsdyse. Dimensioner

Indblæsningsdyse. Dimensioner Dimensioner 0 ulmål min. Ø0 Ø 0 Ø Beskrivelse er en indblæsningsdyse udført i gummi, som er velegnet til ventilering af større lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder. Dysen er drejelig med henblik

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Luftbehandlingsenhed GEA MultiMAXX New Generation DATA OG FAKTA. ... God luft til erhverv og industri

Luftbehandlingsenhed GEA MultiMAXX New Generation DATA OG FAKTA. ... God luft til erhverv og industri GEA Kliateknik ApS Tlf. : +45 38 88 7 7 Fax. : +45 38 88 7 75 Air Treatent Division DATA OG FAKTA Luftbehandlingsenhed GEA MultiMAXX New Generation... God luft til erhverv og industri Enhedsbeskrivelse

Læs mere

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft. 6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard

Læs mere

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør

PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR Drænrør Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Pipelife drænrör I en tid, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, kræver en fortsat god økonoi, at landbrugets produktionsressourcer

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere