Opsamlings- og inspirationskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamlings- og inspirationskatalog"

Transkript

1 22. september 2009 Opsamlings- og inspirationskatalog Kataloget bygger på referater fra de syv workshops der blev holdt i forbindelse med UTA konferencen d. 22. september I hver workshop blev skitseret områdets udfordringer, gode erfaringer samt forslag til nye tiltag. Indhold 1. Vejen til en ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelsernes særlige udfordringer Hold fast i de unge! Drengene i et nyt perspektiv Ung og ledig hva så? Forebyggelse og forberedelse Samarbejde på tværs... 10

2 1. Vejen til en ungdomsuddannelse - at folkeskolen ikke har forberedt de unge godt nok i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse - at de unge lukker af for omverdenen ved 12 års alderen - at det ikke nødvendigvis er fokuseleverne der falder fra, men andre elever - i Jobcentret kommer mange unge, som har afbrudte forløb og flere nederlag bag sig og som derfor har opgivet. - Unge år får uddannelsespålæg: Hvis de ikke starter på en uddannelse, kan deres kontanthjælp være i fare, hvilket er svært for unge som allerede har etableret sig. - at ungdomsperioden er udvidet - at der først er mulighed for at komme i praktik i 9. klasse - Flere tosprogede elever har et ringe skriftligt niveau. - Mange uledsagede unge ved ikke, hvor de skal hente hjælp, bl.a. til skolegang - Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering håndteres meget forskelligt i kommunerne og på skolerne - AVU på VUC kan være svært, rent sprogligt, selv om de unge er fagligt dygtige. - Unge har masser af vejledererfaring, men mangler arbejdsmarkeds- og livserfaring. - De sociale relationer er manglende i skoleverdenen. Ensomhed er udbredt på uddannelsesinstitutionerne. Gode erfaringer Folkeskolerne i Haslev bytter med gymnasielærere/elever for at udvide kendskabet til hinandens områder. Et forsøg, der netop er startet for puljemidler. Næstved Sprog- og Integrationscenter kører med succes forkurser til grundforløb til SOSU. Kursisterne mangler arbejdspladskultur. Alle 8. klasser får intro til uddannelser og det samme får elever i 9. klasserne, der har behov. (Desværre er det kun 10. klasses elever, der kommer i virksomhedspraktik.) Møder mellem UU-vejledere og uddannelsesinstitutioner om fokusunge. Der er lavet arbejdsgangsbeskrivelser med fokus på opstart på ungdomsuddannelserne. Godt samarbejde der virker. Samarbejdsrelationerne mellem UU og ungdomsuddannelserne blev styrket meget. Psykologhjælpen har været godt fungerende og meget efterspurgt. Væksthuset på EUC er et superinitiativ. Der er mange små projekter i gang, men det rykker endnu ikke nok. 2

3 Erfaringerne på VUC erne er, at unge, som har været uden for skolesystemet i et tidsrum, er glade når de vender tilbage og gi r den en skalle. - Lange praktikperioder - små projekter i Jobcentret som giver nærvær for de unge - Informere de unge om kravene og hvordan de skal opfyldes - tættere samarbejde mellem kommunens forvaltninger vedr. de unge - etablering af en ungeforvaltning, afdelingerne i børne- og kulturforvaltningen bør snakke mere og bedre sammen, så det forebyggende arbejde ikke tabes på gulvet. - fastholde de unges interesse for at lære gennem ½ års praktik (Virksomheds-, skole- eller gymnasiepraktik), hvorefter tilbage til folkeskolen - UEA undervisning bør komme på den politiske dagsorden. - Undersøge, om det er fokusunge eller andre der dropper ud. - At NSI er med kursisterne på skoler/forforløb med fx lektiehjælp og tæt-på-mentorordning, især vedr. kulturforståelse a la det der sker på arbejdspladser i dag. - aktiveringstilbud i Jobcentret med fokus på uddannelse. - virksomhedspraktik af længere varighed med mentor - Flere forforløb til grundforløb - Mere koordineret skolestart. Starte næste uddannelse tidligere, så slippet mellem uddannelserne mindskes. - Mentorordninger men kun få mentorer pr. elev for at de unge ikke bliver forvirrede - Vi kan lære af det udbredte tyske Buddy-Project. - fleksible løsninger 2. Erhvervsuddannelsernes særlige udfordringer - ting tager tid. Vi skal vente og se resultaterne af det vi sætter i gang. - der mangler et klart billede af frafaldsmønstrene - at det kræver så mange støtteordninger at kunne fastholde eleverne - at så meget af undervisningen foregår individuelt - Undersøge effekten af undervisningsmetoderne er kvaliteten af uddannelserne i orden? - Er det de rigtige uddannelseslængder? Kan et ungt menneske skue 4 år ud i fremtiden. - Eleverne mangler rammer i undervisningen - Der skal være mere helhed for eleverne. - kulturen på erhvervsskolerne, er at det er ok at skifte uddannelser - Erhvervsskolerne får flere og flere svage elever, mange af disse elever mangler almene kompetencer. - Der skal tænkes både fagligt og socialt. - Mange af eleverne på erhvervsskolerne er ikke målrettede 3

4 - Begrænset fokus på elevernes faglighed, fordi erhvervsskolerne bliver beskåret og uddannelserne ikke mere har almene fag, som dansk, samfundsfag og engelsk. - Mange tiltag kræver en uddannelsespolitisk ændring eller flere ændringer. Tiltagene påvirkes tit af erhvervslivet, igennem de faglige/branche udvalgene. - Erhvervsskolerne er bundet af økonomien, det gør det svært af lave nye tiltag. Der er lavet planlagte grundforløb på 40 uger, hvor der i forløbet ikke kommer nye elever ind på holdet. Hvis det skal virke skal det være vedkommende: der skal være faste klasser, det virker for 2 sprogede. Der skal laves sociale kid. Alle uddannelser har noget som er spændende, det er det som der vælges ud fra. Flere steder er der ungementorordning, på handelsskolen har det virket. Ung til ung er en god støtte. Brug af mesterlæreordning, hvor eleven får hands on. God for unge med indlæringsproblemer, men virker ikke for alle. Nogle uddannelsessteder gør brug af OCN, som er et system, hvor de unge kan finde ud af, hvad de er gode til og kan følge med i de forbedringer, de gør. Det hjælper, at lærerne kommer i praktikophold i virksomheder. Forslag til (nye) tiltag - at vi venter og ser, hvilke initiativer som hjælper, før vi sætter nye i gang. - Etablering af holdundervisning, som kan skabe socialt sammenhold og hvor eleverne kan hjælpe hinanden. Fællesskab med andre unge er alfa og omega. - Det handler om relationer. Unge Uddannelse Virksomheder. - Vi skal have voksne/lærere som gider eleverne. - Rollemodeller i virksomheder, mentorer som kan rumme de unge. - Opbygning af uddannelserne, så de ligner det eleverne oplever, når de senere kommer ud i virksomhederne på praktikopholdene. - Der skal være mere helhed i undervisningen - Der skal åbnes muligheder for at shoppe. Som det har været før. - Jo færre valg, jo færre fravalg - Uddannelserne bør modulopbygges, så eleverne hele tiden får noget med. - Mere fastholdelse, kræver større fleksibilitet. Bekendtgørelser skal kunne opbrydes, så der lokalt kan ske en tilpasning. - Succeser skal belønnes, både elevernes og skolernes. Ny betegnelse for mange af vores uddannede elever: Prakademikere 4

5 3. Hold fast i de unge! Misbrug: - Misbrugsproblemer er et stort problem på ungdomsuddannelserne. De unge passer ikke deres uddannelse. Det er svært at motivere stofpåvirkede - Det kan være nødvendigt at smide unge med misbrugsproblemer ud af uddannelsessystemet, idet de ellers kan tage de andre med - For højt fravær kan skyldes et misbrugsproblem, hvor fraværet blot et symptom - De unge synes ikke, det er et problem at ryge hash, og beder ikke om hjælp. - Er lærerne gearet til at håndtere misbrugsproblematikken på en god måde? - Nogle unge i misbrug føler ikke, at UngeNetværket er en hjælp. - Problem at åbne for misbrugsproblematikken, hvis der ikke findes hjælp til den unge. Oversete og ensomme unge: - Ensomhed blandt unge er et stort problem, der kan føre til lavt selvværd, depression mv. - Der er larmende unge, der føler sig ensomme. De har også brug for et fællesskab - at de unge føler sig oversete eller ensomme kan føre til frafald på uddannelserne - Der mangler et sted til de unge efter skoletid, hvor de unge kan skabe netværk - Ungdomsskolen rammer ikke alle - Svært at få nogle unge væk fra computer-verdenen Manglende praktikpladser: - Problem at der er mangel på praktikpladser. - De unge føler sig efterladt alene efter endt grundforløb, hvis de ikke har fundet en praktikplads Risiko for at de unge tabes i perioden mellem grundforløb og evt. start på praktik. - Skolepraktik er ikke løsningen der er ikke opgaver nok. Misbrug: - Vigtigt at opdage og få fat i de unge (tidligt). - Hvad gør man, hvis man spotter en ung med misbrugsproblemer, hvad virker: o Konfronterer de unge med deres misbrug og viser bekymring for eleven. o holder tæt kontakt og sikrer opfølgning o Henviser til misbrugskonsulenterne o Samarbejder med psykologerne. Vejledere er velkommen til at kontakte psykologerne. - Misbrugsmøder er gode. - Det hjælper ikke at være barsk i forhold til den enkelte unge men det kan have en signalværdi i forhold til andre unge. Vigtigt at holde fast i konsekvenspædagogikken. Oversete og ensomme unge: 5

6 - Vigtigt at lærerne er med til at styre det sociale miljø i starten af et uddannelsesforløb for at få alle unge med - Vigtigt med fokus på læringsmiljøet. De voksne skal være styrende på den gode måde - Sms-kontakt på EUD (eleverne melder sig fx syge pr. sms. Læreren svarer tilbage med en kort personlig kontakt, der signalerer, at den unge er set. På 2. dagen ringer kontaktlæreren til den sygemeldte elev. Dilemma: Ressourcekrævende men det virker - udarbejde en social kontrakt i klassen (Eleverne skal selv være med til at formulere kontrakten og beskrive hvordan klassemiljøet skal være, dvs. tonen, gruppedannelser mv.) - små netværksgrupper for de ensomme unge. De unge skal udpeges og opfordres til deltagelse på de enkelte uddannelsesinstitutioner. - selvværdsgrupper (psykologerne i kommunen har lavet nogle grupper). Studievejlederne skal spotte de unge, der præsterer meget dårligt. - Ung-til-ung -mentorer på HG De ældre elever er mentorer for de yngre elever. Mentorerne gør det frivilligt. Sammen med uddannelsesbeviset får de også et mentorbevis. - Der er brug for et sted til de unge efter skoletid med fokus på det sociale netværk. - Erfaring fra Gymnasiet: Det er godt med frivillige aktiviteter efter skoletid, idet det giver netværk på tværs. Problemet er dog, at problemgruppen ikke deltager i aktiviteterne. - Der er brug for en massiv indsats i forhold til unge med misbrugsproblemer. - Streetwalker hvis de unge ikke møder om morgenen (så skal de hentes) - Læreren skal tage initiativ til at integrere de stille unge - Behov for mere personlig kontakt. Den enkelte unge har behov for at blive set - Kontaktlæreren styrer gruppesammensætningen for at få alle med - Der bør etableres et kontaktforløb for de unge i den periode, hvor de venter på en praktikplads, så de unge hele tiden holdes fast på sporet. - Massiv indsats for at finde praktikpladser - Flere ildsjæle der gerne vil de unge - Tid til den tætte og individuelle kontakt og den individuelle læringsstil. - Mindre tid på registrering og administrative opgaver og mere fokus på den personlige kontakt. - Fokus på det sociale aspekt i forhold til fastholdelse af de unge. - Sats stort nu tilfør ekstra ressourcer. Det vil kunne betale sig på længere sigt. - Brug ekstra ressourcer på de få, der har behovet. 4. Drengene i et nyt perspektiv - Der er tale om et meget komplekst problem. - Drenge har brug for struktur og rammer. - Kønsfordelingen blandt pædagoger og lærere opleves som et problem. 6

7 Folkeskolen: - Mange drenge (25%) har udskudt folkeskolestart - måske er det blevet sværere at være dreng, fordi ungdommen er fremrykket - Det opleves, at der ikke er plads til de vilde drenge (urolige børn) i folkeskolen. - Drengeandelen er stor i specialundervisningen (2/3). Der har været en eksplosiv vækst i diagnosebestemt specialundervisning. Et problem, at så mange får påklistret en diagnose. - Skolen er blevet mere boglig, og den praktiske del glider mere og mere ud. De praktiske fag er nedtonet gennem lovgivningen. - Skal problematikken løses med en kønspolitisk tilgang? Ungdomsuddannelse: - En del drenge har en række nederlag og afbrudte studieforløb bag sig. - En stor del af drengene har fokus på at komme til at tjene penge. - Måske er det et problem, at man skal træffe vigtige valg meget tidligt i uddannelsesforløbet, som har stor betydning for ens videre uddannelsesmuligheder. - Hvilken rolle spiller alkohol, stoffer, hash? Er det et problem? - En del drenge falder fra de gymnasiale uddannelser (signaler er manglende lektielæsning, øget fravær mv.), hvorved de også udelukkes fra at læse videre på MVU/LVU. - Det er vigtigt at spotte dem, der er ved at falde fra. - Måske er der slet ikke sket en ændring i antallet af drenge, men i antallet af piger? Skal vi acceptere forskellene og at der ikke er så mange drenge, der tager en gymnasial uddannelse? EGU fungerer godt, men der kunne godt bruges flere pladser (årligt 8-10 unge, typisk unge mænd med afbrudte skoleforløb, mange nederlag, bogligt svage, men arbejdsmæssigt stærke). Det er et meget struktureret forløb, og det virker til at passe de unge drenge godt. Der er overefterspørgsel til psykologordningen på gymnasierne. De psykiske problemer, drengene tumler med, adskiller sig ikke fra pigernes. Meget ofte handler det om manglende selvtillid/selvværd. - Kunne man forestille sig en forsinket skolestart for en stor del af drengene? - Tidlig indsats (6. klasse): Det er vigtigt at fange drengene så tidligt som muligt. - Der er brug for fleksible metoder til at støtte børn med særlige behov. - Eventuelt mere kønsopdelt undervisning, hvor drengenes læringsstil fremmes? - Det er vigtigt, at man får skilt dem ud, der har behov for vejledning. - Der er behov for en form for kit mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. - Måske er der behov for en form for mellemforløb efter klasse - hvordan får man fanget de unge drenge med dette behov? - Inddrage drengene selv i problemstillingen. 7

8 5. Ung og ledig hva så? - Flere unge har et leveniveau over SU - Det er sværere at motivere drenge på det langsigtede perspektiv - Mange unge har svært ved at overskue hverdagen - at være ung er ofte forbundet med ensomhed - De unge skal klædes på til selv at træffe valg, tage stilling og løse opgaver - Svært at motivere unge til job og uddannelse, når de skal have en ren straffeattest Ikke alt kan afklares via vejledning Nogle lærer med kroppen de har dårlige erfaringer med folkeskolen de mangler sociale kompetencer og søger venner med samme profil Jobcentret skal sørge for, at unge som søger kontanthjælp bliver vejledt og orienteret om job og uddannelsesmuligheder. En del af opgaven udliciteres til private aktører, hvor de unge er 6 måneder og retur, hvis de ikke er kommet i job eller uddannelse Processen frem mod job eller uddannelse inddrager mange aktører og aktiviteter: Informationsmøder/jobcentermedarbejder UU/vejleder Praktik/jobkonsulent mulighed for at få afprøvet et fag Være aktiv jobsøgende Uddannelsesinstitutioner Holdningsbearbejdning/private aktører - Opbyg eller styrk de faglige kompetencer før uddannelsesstart - Tag udgangspunkt i de unges faglige standpunkt - Hav et tæt og tættere samarbejde med de private aktører - Samarbejde på tværs - En kendt person følger med over fra det ene system til det andet - Rollemodeller 8

9 6. Forebyggelse og forberedelse - Manglende trivsel og reel rummelighed i grundskolen, både mellem elever og lærere, og indbyrdes mellem eleverne - Tendens til mere af dét, der ikke virker - Skabe accept og forståelse af, at der er brug for uddannelsespauser (fra det boglige) for skoletrætte elever - Iværksætte/tænke flere uddannelsestilbud (kreative, fleksible) - Bredere fagsyn og fokus på flere intelligenser - Politisk udfordring - Tosprogede drenge år - gråzone -unge, der cykler rundt/falder igennem mellem forvaltninger/foranstaltninger osv. - Skabe mulighed for smagsprøver (fx klippekortsordning) på fritids- og uddannelsestilbud - Fastholdelse i socialt miljø - Lærere som rollemodeller mangler mere pædagogisk/psykologisk/praksisorientering i uddannelse af lærere - Der mangler rummelighed/tolerance hos de andre (ressourcestærke) unge og hos lærere, som medvirker til at fastholde elever i rollen som dem der altid er problembørn - At læse tingene i øjenhøjde, dvs. håndtering inden problem/foranstaltning for den unge - tivolisering af uddannelsesmarkedet; uoverskueligt mange valg/karrieremuligheder - tendens til akademisering af ungdomsuddannelserne - Bryde tabuer hos unge og forældre - Helhedstænkning - Fritidsjob vigtige; skabe andre udviklings- og ressourcerum - De unge har brug for tid, og modning - Tæt personlig kontakt og støttefunktion virker - væksthus -tanken (EUC-model) - Ressourcesvage unge skal opsøges og villes de opsøger ikke selv input - vidensbank/katalog/portal, hvor viden og erfaringer kan udveksles, bl.a. med eksisterende tilbud - Midler til at fritidscoach -konceptet gøres permanent, og udbygges - Lade pædagoger/socialrådgivere komme på banen ift. vejledning - Bruge ressourcestærke unge som rollemodeller; evt. uddanne dem til dét - Sørge for, at UU har mulighed/ressourcer til at holde fokus på de udsatte unge - Økonomi til at købe forskellige slags mentorer - Skabe forenklede pakke -uddannelser 9

10 7. Samarbejde på tværs - det store behov for særforanstaltninger - Den brede gruppe unge med meget forskellige og vidtrækkende behov. - styrke samarbejdet med folkeskolen og elevernes faglighed - De unge der altid har gået i specialklasserne. De kan ikke klare erhvervsuddannelserne. - Behov for kende hinandens viden og kunnen så vi kan henvise til hinanden. - Behov for et tættere samarbejde omkring synliggørelse af de tilbud, der er til de unge. De uformelle netværk, der eksisterer rundt omkring bør formaliseres og organiseres. - Særtilbud på to ben : Uddannelse og sociale relationer. - Økonomisk problematik: Samarbejdet kunne være velfungerende, hvis ikke økonomien havde virket som en barriere. - Uddannelsesområdet er markedsgjort. I et fremtidigt samarbejde må man være opmærksom på dette faktum. Det økonomiske aspekt gør, at tilbud og behov ikke mødes. - Tage drøftelsen op i de enkelte institutioner og se på hvordan lærerne forholder sig til eleverne. - Vi bør møde eleverne, der hvor de er. Lærerne bør møde dem som mennesker. Det gør de ikke nu. Vi bør se på relationer, frem for individer. - På hvilken måde kan vi forfølge et CPR og give en helhedsorienteret vejledningsmåde, så de når de rigtige steder på de rigtige måder? - Sikre Videnscenter for Specialpædagogik tidligere ind i de unges liv - og i samarbejdet - Jobcentret burde repræsenteres bedre i samarbejdet. - Næstved Uddannelsesråd er vigtig og et godt forum for samarbejde og udvikling. - Vi skal være fælles om samarbejdet med folkeskolen. Det er grundskolen, der leverer de unge. - Samarbejdet med grundskolen er nødvendig med hensyn til ambitionsafklaring og for at spotte dem, der skal have ekstra tilbud. - Når de unge får de rette muligheder så kan de også lære. - UU er repræsenteret i Jobcentret. - De ting og tiltag vi har søsat skal have lov til at gro og vise nogle resultater. Man må erkende, at mellemstationerne nødvendigvis kan vare lidt længere tid. Er 1 år på produktionsskolen nok? Det siger loven, men ikke erfaringerne. - Videnscenter for specialpædagogik er god til at få øje på de ting, der virker som barrierer for de unges indlæring. ViSP giver de unge selvtillid, men lukker snart - Det har været rigtig godt med psykologprojektet på ungdomsuddannelserne. - Kvalitet koster penge. - ændring af læreruddannelsen - mindske gruppen, der skal have særbehandling - Skabe rum for frivillige indsatser - etablering af et beskyttet kollegium til unge, der har kvalifikationerne men ikke vilkårene. 10

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

95% målsætning. og erhvervslivets rolle

95% målsætning. og erhvervslivets rolle 95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med

Læs mere

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene

Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)

Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Torsdag den 27. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen)

Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Referat 17, stk. 4 udvalg (Ungeindsatsen) Mødedato: Torsdag den 27. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

Sæby 19-11-2010: Unge-indsatsen i Skive

Sæby 19-11-2010: Unge-indsatsen i Skive Sæby 19-11-2010: Unge-indsatsen i Skive 1. Præsentation 2. Unge-tal 3. Historien i Skive Kommune 4. Skive-modellen 5. Ny ungepakke Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07 1.-1.-08 1-6-2010 1-10-2010

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Referat. Mødeforum UTA styregruppen. Sagsnr Dokumentnr Mødedato 19. januar 2009

Referat. Mødeforum UTA styregruppen. Sagsnr Dokumentnr Mødedato 19. januar 2009 Referat Mødeforum UTA styregruppen Sagsnr. 2007-10404 Dokumentnr. 2009-13328 Mødedato 19. januar 2009 Tid Kl. 9.30 11.00 obs: Mødet er forkortet med ½ time Sted UU ungevejledningen Jernbanegade 10, 1.

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

flere unge i uddannelse

flere unge i uddannelse flere unge i uddannelse Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse er nemlig en vigtig faktor i forhold til at bryde den negative

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Skive Kommune Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive Aftaler og organisation Skive-modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær TIRO/21.06.2017 Side 1 af 11 Indhold Tidlig indsats til sikring af elevtilstedeværelse... 3 Kontaktlærerfunktionen... 4 Principper for kontaktlærerfunktionen...

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi?

Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Oplæg RAR 15.09.16 Ungeenheden i Jammerbugt Etableret januar 2015 Oprindeligt bestod enheden af rådgivere, UU vejledere, 1 administrativ medarbejder og 1 afdelingsleder

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2014-2015 Udkast til Virksomhedsplan for -Center Sydfyn Juni 2014 Overordnet mål/ indsatsområde Centerrådet Konkretisering af indsatsområde. I takt med udviklingen af reformer, samt ændring i demografi, uddannelse

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE12. april 2010 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009

Læs mere

Eller følge guiden på Charterrejse 5

Eller følge guiden på Charterrejse 5 7/5-08 Erhvervsgrunduddannelsen Ungdomsfasen er en rejse og et identitetsprojekt i Haderslev Ungdomsskole EGU-klassen & EGU+ Maj 2008 1 Uddannelse er en af destinationerne på opdagelsesrejsen mod identitet

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere