De tosprogede elevers udfordringer i faget Fysik/kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De tosprogede elevers udfordringer i faget Fysik/kemi"

Transkript

1 UC Lillebælt Læreruddanelsen på Fyn Bachelorprojekt Fysik/kemi René Gade Christensen / Studie nr.: De tosprogede elevers udfordringer i faget Fysik/kemi 2. April 2013 I forbindelse med naturfagene møder de tosprogede elever ofte større udfordringer netop da sproget her adskiller sig fra andre fag. Derfor undersøges det hvilke udfordringer netop denne type elev stilles overfor i forbindelse med den traditionelle undervisning i faget. Vejledere: Carsten Michael Oxenvad Anette Jäpelt

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Definition på tosprogede Teori Klassesamtalen Illustrationers betydning i fagteksterne Det praktisk eksperimentelle arbejde Faglig læsning Metode Empirisk undersøgelse Data Analyse Opsamling og diskussion af analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag... 33

3 1. Indledning Danskere af anden etnisk herkomst end dansk, også kaldet tosprogede, udgør i dag en større del af den danske befolkning og det danske samfund end tidligere. Udviklingen inden for disse områder har også indflydelse på den danske folkeskole, og andelen af tosprogede elever udgør således over 10 procent af den samlede elevstyrke. At have tosprogede elever betyder, at eleverne taler et andet modersmål end dansk, og disse elever står således over for nogle sproglige udfordringer skolemæssigt, da de skal opnå viden og færdigheder, som tager udgangspunkt i et sprog, de først er ved at tilegne sig. At de tosprogede elever står over for nogle andre udfordringer end de danske elever bekræftes blandt andet af PISA undersøgelserne. Siden år 2000 har der for eksempel været forskel på, hvordan de etnisk danske og tosprogede elever klarer sig i de naturfaglige fag, og denne tendens er senest blevet bekræftet af PISA etnisk fra år 2009, hvor forskellen mellem de to elevgrupper er øget. De tosprogede elever har det således, som oftest, sværere i folkeskolen end etnisk danske elever. Selvom det verbale sprog ikke er det eneste medium for læring og tilegnelse af nye begreber, er det dog et meget afgørende redskab i undervisningen. Dette gør sig også gældende for naturfagenes vedkommende, hvor netop sproget med mange svære begreber kan være en barriere for mange elever, herunder de tosprogede. Det vil således være interessant at få undersøgt nærmere, hvilke udfordringer de tosprogede elever møder i fysik/kemi undervisningen, da dette vil synliggøre, hvordan man bedst muligt fremover kan hjælpe disse elever. Begrundelsen for hvorfor det er vigtigt at opnå fortrolighed med naturfag og dets indhold er at finde hos blandt andre Svein Sjøberg, der argumentere for naturfagene som elevernes almendannelse. Derfor har faget fysik/kemi også et vigtigt dannelsespotentiale for elever, der netop har en anden kulturel baggrund, da det danske samfund i høj grad er et teknologisk samfund, der har rødder dybt funderet i naturvidenskab. 2. Problemformulering Hvilke udfordringer møder de tosprogede elever i den traditionelle undervisning i fysik/kemi, og hvordan påvirkes disse elevers tilegnelse af fagets sprog og indhold?

4 3. Definition på tosprogede Da opgaven har fokus på tosprogede elever, vil jeg i dette afsnit definere, hvornår jeg anser eleverne for værende tosproget. Der vil både være en overordnet definition, men også en mere detaljeret definition for at opnå en yderligere forståelse for begrebet. Overordnet definition på tosprogede: Man er tosproget hvis man kan, eller er ved at lære, to sprog. Kriteriet vedrørende de to sprog gælder uanset, om det ene sprog er dansk eller ej, om man har en vestlig eller ikke-vestlig baggrund, og om man er blevet tosproget som barn eller som voksen. "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." 1 Sådan lyder den officielle definition på at være tosproget i dansk kontekst. At være tosproget er imidlertid et mere nuanceret begreb end bare det at kunne udtrykke sig på to eller flere sprog, og derfor er en mere detaljeret definition en nødvendighed. Som der står i Sprogpakken: Uden klare og fornuftige definitioner af begreberne forplumres kommunikationen, det bliver svært at synliggøre faktorer der kunne have indflydelse på sprogtilegnelsen, og det bliver vanskeligt at gøre fremskridt. 2 Detaljeret definition på tosprogede: Man er sekventielt tosproget (også kaldet successivt), hvis man begynder med kun at lære ét sprog, og senere begynder at lære et andet sprog. Det er primært denne type tosprogede lovgivning, herunder Fællesmål, hentyder til, og som svarer til manges forståelse af tosprogede (inklusiv vestlige tosprogede). Man er simultant tosproget, hvis man begynder at lære begge sprog fra begyndelsen; typisk fordi forældre ikke taler samme sprog til barnet. Man er minoritetssproglig i Danmark, hvis man har et andet modersmål end dansk. Man kan være minoritetssproglig både som etsproget og som tosproget, og også selv om man er blevet bedre til sit andetsprog end førstesproget Teorier om sprogtilegnelse, s.30

5 En tosproget med en vestlig baggrund kommer fra en familie med oprindelse i et vestligt land. I denne kontekst defineres vestligt som Vesteuropa, Canada, USA, Australien og New Zealand. 3 Som det fremgår af ovenstående, så kan man således være tosproget på mange forskellige måder. I den danske folkeskole er der flest sekventielle tosprogede, og det er således også primært disse, som der hentydes til, når der i opgaven tales om tosprogede. 4. Teori I dette teoretiske afsnit vil jeg beskrive den teori, som danner grundlaget for udledningen af mine hypoteser. Indledningsvist vil jeg desuden beskrive den klassiske konstruktivisme, da jeg ser konstruktivisme som det bærende læringssyn inden for naturvidenskaben. Klassisk konstruktivisme Ifølge den klassiske konstruktivisme skal eleverne selv konstruere deres egen viden, og dette betyder, at man som lærer ikke direkte kan overdrage viden til dem. Konstruktivisme kan opfattes som en teori om erkendelse, og om hvordan mennesker tilegner sig viden om deres omverden, som den er. Konstruktivisme har som sin grundantagelse, at den enkelte selv konstruerer sin måde at være bekendt med sig selv og sin omverden. Ifølge Piaget sker læring som funktion af en persons interaktivitet med det omgivende miljø, og på den måde konstruerer individet sin egen verden og et billede af denne. Denne konstruktion sker i vekselvirkning mellem aktiv og udadrettet handling og skabes gennem indre refleksioner, hvor egne og andres handlinger sættes i relation til den eksisterende opfattelse af verden. Piaget ser læring som en aktiv kognitiv proces, hvor der hele tiden foregår mentale reorganiseringer af den måde, som eleverne både tænker og opfatter verden på. Denne proces foregår, fordi elever hele tiden sættes i situationer, hvor de er nødsaget til at konstruere eller rekonstruere deres syn på verden, jo mere af den de lærer at kende. For at beskrive hvordan læring i praksis sker, udvikler Piaget adaptionsbegrebet. Adaptionen er her en kognitiv tilpasningsproces, hvori der indgår to delprocesser: Assimilation og akkommodation. Disse processer foregår samtidigt, selvom de i princippet er modsætningsfyldte. Ved assimilation vil eleverne tilpasse de nye erfaringer, så de passer ind i et eksisterende skema. Et skema skal forstås som vores måde mentalt at opfatte verden på og organisere de erfaringer, vi gør os. 3 Teorier og sprogtilegnelse, s.31

6 Modsætningen er akkommodation, og her vil der i stedet for en tilpasning ske en udvikling af de mentale skemaer, således at de passer til de nye erfaringer. Det er den akkomodative proces, der er den mest ressource krævende hos eleverne, da der skal ændres på indre strukturer og tidligere opfattelser af, hvordan ting hænger sammen. Teoretikeren Knud Illeris har taget udgangspunkt i Piagets læringsprocessor og beskriver hvorledes, der opstår udfordringer i forbindelse med en ren akkomodativ læring. Disse udfordringer opstår, da den akkomodative læringsproces netop er meget mere ressource krævende for eleverne. Derfor forudsætter denne form for læring, at man er tilstrækkeligt motiveret, og at læringssituationen opleves som værende tryg. 4 I forhold til tosprogede er det netop oplagt, om de i forhold til de udfordringer, som de bliver stillet over for, bliver sat i situationer, hvor en for høj grad af akkomodativ læring gør, at de når en læringsbarriere. Dette i kraft af at de medbringer en anden forforståelse af fagets sammenhæng med verden. Det betyder, at disse elever skal mønstre mere energi og være mere motiverede for, at læringen skal lykkes. 4.1 Klassesamtalen (hypotese 1) Operativ konstruktivisme Luhmann bygger hans teori på den antagelse, at alt kan inddeles i systemer, hvoraf de to centrale er det psykiske og det sociale system. Han definerer, at der i et system er en grænse mellem systemet og omverdenen. Det indre af systemet bygger på en selektion af den mængde af viden, som findes uden for systemet. Dette kalder han reduktion af kompleksitet, hvilket betegnes som en nødvendighed, da det ydre er komplekst og kaotisk. Kommunikationen er det centrale i denne udvælgelse af information. 5 Selektionen af informationer benævnes også operationer. Selve læringen bliver, ifølge Luhmann, skabt i det psykiske system, og undervisningen kan således ses som en social aktivitet i et socialt system. De enkelte deltagere i undervisningen er psykiske systemer, der modtager undervisning, men de psykiske systemer er jo ikke kommunikative og dermed ikke tilgængelige for andre (fordi man ikke kan høre, hvad andre tænker). Det eneste som kan iagttages, i det sociale system, er kommunikation. De psykiske og de sociale systemer er lukkede for hinanden i den forstand, at de ikke forstår hinanden de kan dog alligevel benytte hinandens ressourcer. 6 4 Pædagogiske teorier, kap 8 s Ibid, s Ibid, s.131

7 Psykiske systemer kan ses som omverden for kommunikationen, og kommunikationen er omverden for de psykiske systemer. Det betyder eksempelvis, at undervisningens kommunikation er omverden for elever og lærerens tanker og forestillinger. Elevernes og lærernes tanker er omverden for kommunikationen. Kommunikationen består ifølge Luhmann af selektioner 7. Afsenderen selekterer den information, som han ønsker at afsende. Derefter vælger han på hvilken måde, han ønsker at afsende den. Modtageren vælger derpå, hvordan hun ønsker at fortolke det modtagende. Afsenderen skal nu analyse, om det han har afsendt er blevet modtaget og fortolket korrekt. På denne måde bliver kommunikationen en evig iagttagelse af kommunikationen. I undervisningssituationen er det derfor vigtigt at underviseren hele tiden er opmærksom på, om det vedkommende prøver at formidle bliver forstået på den måde, som læreren anser for korrekt, af modtagerne. Som følge af dette vil man i den samtale, man har med en elev altid udøve det, som Luhmann benævner, forståelseskontrol for at sikre sig, at den oprindelige meddelelse både blev modtaget og fortolket korrekt. Det er netop denne forståelseskontrol, man som lærer konstant bruger som et evalueringsværktøj i sin undervisning for at få bekræftelse fra eleverne, inden man går videre med et nyt stof. Da dette basere sig på det verbale sprog, rummer det også mange udfordringer for underviseren, da et forkert modtaget budskab netop kan påvirke forståelseskontrollen på grund af manglende evne til kommunikation. Herved opstår der en fejllæring hos eleven, og det er derfor afgørende at sikre sig, at man forstår, hvad eleven helt præcist mener igennem en grundig kommunikation. Tilpasset sprogligt input En udviklingstendens for at imødekomme problemet med sproget i udøvelsen af forståelseskontrol har været at fokusere på at tilpasse det sproglige input. Denne udvikling beskrives i modellen Andetsprogsdimensionen i fagundervisningen udviklingstendenser 8. Et af de første forsøg på at integrere sprog og fag var i form af at tilpasse inputtet til de tosprogede elevers forudsætninger. Dette tog udgangspunkt i Krashens input hypotese, der beskriver, hvordan vi lærer sprog, nemlig ved at modtage noget forståeligt input og bygge videre på dette. For at tilgodese dette skal man forenkle tekster og lærerens mundtlige fremstillingsform og derudover bruge 7 Ibid, s Ufe-nyt: andetsprogsdimensionen i fagene - faglærere er også sproglærere. s.18

8 illustrationer, modeller osv. Dette medfører dog, at eleven ikke nødvendigvis behøves at bruge sproget for at give udtryk for en forståelse af det faglige indhold. Kritikken er derfor, at den inputbaserede tilgang til at lære sprog og tilegne sig fagligt indhold ikke hjælper eleverne til at kunne klare sig på en videregående uddannelse. Et andet og også væsentligt kritikpunkt af denne tilgang til undervisning er, at den genererer en meget lærerstyret undervisning, og dermed gøres elever mere eller mindre passive, og de kommer dermed til at stå hjælpeløse overfor sproglige og faglige krav. Ydermere kan manglen på sproglige færdigheder medføre, at tosprogede elever udvikler uhensigtsmæssige læsestrategier, der kan besværliggøre arbejdet med tilegnelse af viden igennem faglig læsning. Hvordan det ellers kan gøres i undervisningen, giver Elizabeth Arnbak et bud på. Hun mener, at man, i stedet for at fokusere på at simplificere sproget og ikke bruge svære fagudtryk og begreber, skal anvende de fagord og udtryk, som også indgår i de faglitterære tekster. Det handler om, at der skal være en sammenhæng mellem de ord og begreber, der bruges i undervisningen. Dette betegner hun som den røde tråd i undervisningen, hvilket anses for værende vigtigt. 9 Tematisk mønster i undervisningen At der er en sammenhæng mellem de ord og begreber, som eleverne møder i undervisningens forskellige former, beskæftiger Lemke sig også med. Sammenhængen mellem ord og begreber benævnes det tematiske mønster, og hvordan dette mønster etableres, beskriver han også. Det tematiske mønster handler ikke bare om de enkelte ord og begreber men om at forstå de betydningsmæssige relationer imellem ordene for at forstå helheden. Dette mønster vil blive repeteret mundtligt fra gang til gang, og dette skal sammenholdes med det mønster, som fremgår af tekstbogen og andet skriftligt materiale. Udfordringen kan være at identificere mønsteret blandt alt det, der i øvrigt siges i en undervisningssammenhæng. En anden udfordring kan være, at centrale dele af mønsteret ofte ikke blive udtrykt, da det forventes at eleverne selv kan udfylde disse dele med baggrund i deres forforståelse. Forståelsen af mønsteret vil derfor blive etableret ved at sammenholde, hvad der siges på forskellige tidspunkter i undervisningen og med, hvad der læses. Da det selv er op til eleverne at skabe dette mønster, vil der altid være forskellige fortolkninger af det tematiske mønster blandt eleverne Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces 10 Den sproglige dimension i naturfagene, s.26

9 Betydningsforhandling I genrepædagogikken, som blandt andre Gibbons bidrager til, er en af grundtankerne, at når elevernes sproglige bevidsthed styrkes, så styrkes læringen også. Netop her er sproget centralt for læringen, for læring sker med og via sproget. Derfor bliver dialogen lærer og elev samt elever imellem helt afgørende for resultatet af den læring, der sker. Lærerens opgave skal være at stilladsere fagudtryk og de særlige måder, som sproget anvendes på for at kommunikere om fagets indhold. Hertil er det vigtig, at eleverne kommunikere på en sådan vis, at betydningsforhandling bliver et centralt element i undervisningen. 11 Denne forhandling kan, som nævnt, både ske igennem lærer-elev dialog men også elever imellem. Betydningsforhandling kan karakteriseres ved, at to elever med henblik på at opnå en gensidig forståelse er nødt til at afklare denne igennem dialog. Dette kan eksempelvis ske igennem opklarende spørgsmål, tilføjelser eller justeringer til udsagn. Denne forhandling tvinger elever til at producere et sprogligt output, som er det væsentlige i tilegnelse af det nye fagsprog, men også forståelsen for indholdet styrkes i denne sammenhæng. Hypotese Som det fremgår af teorierne ovenfor, så er lærerens håndtering af klassesamtalen samt dets indhold af afgørende betydning for især tosprogede. Som tidligere nævnt så beskriver Luhmann, hvordan forståelseskontrol er en vigtig del af kommunikationen i undervisningen, hvilket kan være svært at udøve, hvis klassesamtalen er monologisk. At fokusere på at tilpasse inputtet som Helle Pia Laursen påpeger i sin model betyder ikke, at elever med større sproglige vanskeligheder får nemmere ved at tilegne sig indholdet, og desuden kan det også give en højere grad af lærerstyret undervisning. At tilpasse det sproglige input medfører også ofte mangel på brugen af fagord, og dette kan gøre det svært at etablere det tematiske mønster i indholdet, som både Lemke og Arnbak beskriver. På baggrund af dette udledes følgende hypotese: Undervisningen består i høj grad af klassesamtaler i form af læreroplæg (monolog) og tilpasset input. Det giver de tosprogede elever ringe mulighed for at tilegne sig fagets indhold og styrke sproget. 4.2 Illustrationers betydning i fagteksterne (Hypotese 2) Multimodalitet 11 Gibbons, P., English Learners Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenge Zone.

10 Det karakteristiske ved næsten alle naturfagsbøger uanset forlag er, at de ofte benytter sig af grafiske repræsentationer såsom modeller, diagrammer, figurer og lignende. Man betragter ofte disse repræsentationer som en støtte for netop tosprogede elever, da de kan mindske den sproglige barriere, der ofte opstår i forbindelse med faglig læsning. Dette synspunkt er også at finde i fælles Mål for dansk som andetsprog, hvor Line Møller Daugaard skriver: Særligt i den tidlige fase af sprogtilegnelsen er det gavnligt for eleverne, at læreren understøtter sin tale med forskellige former for visualisering 12 Man kan dog argumentere for, at visualisering ikke altid understøtter elevernes forståelse, da moderne undervisningsmaterialer i høj grad er begyndt at benytte såkaldte multimodale tekster. Dette betyder, at de grafiske repræsentationer nu indgår i et komplekst samspil med netop teksten og har fået et selvstændigt fagligt indhold. Dermed er de ikke med til at støtte op om de elever, der har problemer med indholdsforståelsen i de faglige tekster. 13 Hypotese Som Line Daugaard Møller beskriver det, ligger der nogle udfordringer i brugen af illustrationer i moderne undervisningsmaterialer, og derfor opstilles følgende hypotese.: Det illustrative i fagteksterne giver ikke altid de tosprogede elever bedre mulighed for at tilegne sig det faglige indhold 4.3 Det praktisk eksperimentelle arbejde (Hypotese 3) Alle de naturfaglige fag, herunder fysik/kemi har den tradition, at der indgår et element af praktisk eksperimentelt arbejde. Dette arbejde er ofte det, eleverne forbinder naturfagene med, og det der i høj grad motiverer dem til at lære. 14 Motivation 12 Line Møller Daugaard: Tosprogede elevers møde med multimodale fagtekster i natur/teknik s.1 13 Line Møller Daugaard: Tosprogede elevers møde med multimodale fagtekster i natur/teknik s.3 14 Baseret på praktikerfaringer

11 Knud Illeris, der tager udgangspunkt i Piaget og konstruktivismen, beskæftiger sig også med motivationens indflydelse på læring. Motivation beskriver han som værende den drivkraftsmæssige dimension i læringssammenhæng, hvor denne dimension altid har indflydelse på læringsresultatet. Illeris beskæftiger sig også med, hvorledes der kan opstå en barriere i den drivkraftsmæssige dimension, hvilket benævnes det psykisk forsvar. Der findes to typer af psykiske forsvar nemlig hverdagsbevidsthed og identitetsforsvar, som begge har til hensigt at beskytte os. Forsvaret i form af vores hverdagsbevidsthed mener Illeris er et nødvendigt onde i et samfund, hvor vi konstant påvirkes ude fra. Identitetsforsvaret er derimod anderledes og har til hensigt at beskytte vores identitet i form af de livsmønstre og overbevisninger, som vi har. Derfor vil vi forsøge at lukke alt det nye ude for at bevare vores identitet. 15 I det øjeblik at den viden, som eleven møder, ligger så langt fra den forforståelse vedkommende har og dermed måske direkte strider mod den grundlæggende opfattelse som er en del af elevens identitet, så kan der opstå et læringsforsvar og en modstand mod læring. Dette forsvar kan eksempelvis opstå i forbindelse med tosprogede, som kommer fra andre kulturer, hvor de måske har et andet syn på naturvidenskaben, og hvorledes den forsøger at beskrive og forklare verden omkring os. Det tredje forsvar hedder, ifølge Illeris, forsvar mod overmagt, hvilket beskriver en følelse, nemlig det at man føler, at man bliver bestemt over. Denne type forsvar udvikler sig hastigt i disse år, hvilket hænger sammen med det frie og demokratiske samfund, som vi er en del af, hvor der eksisterer en høj grad af selvbestemmelse. 16 Denne overmagt møder eleverne overordnet set altid i undervisningen, da skolen er underlagt nogle faste rammer for undervisningen, som de ikke altid har indflydelse på. I naturfagene, herunder fysik/kemi, er der dog mulighed for en højere grad af selvbestemmelse, hvilket skyldes, at det praktisk eksperimentelle arbejde giver mulighed for åbne arbejdsformer såsom det induktive arbejde, hvor eleverne er mere medbestemmende. Projekt forskerfødder og læserødder Et stort norsk projekt kaldet forskerfødder og læserødder har beskæftiget sig med, hvorledes man kan arbejde i naturfag for netop at øge motivation. Grundtanken er, at eleverne igennem arbejdet med allerede eksisterende love, teorier og modeller skal ændre eller videreudvikle disse igennem observationer, eksperimenter og egne ideer. Derfor er det vigtig, at eleverne arbejder både praktisk og teoretisk i klasserummet, laboratorier og naturen med forskellige problemstillinger. Det er også vigtigt, 15 Almen didaktik i læreruddannelsen og lærearbejdet, s Ibid, s.135

12 at de bliver kendt med forskellige typer af fagtekster og udarbejder færdigheder i at kommunikere både på skrift og i tale. Hvorledes elever kan arbejde i klasserummet, giver undersøgelsen også et bud på. Eleverne kan arbejde enten med førstehånds eller andenhånds undersøgelser. Førstehånds er det klassiske praktisk eksperimentelle hands on, som faget er kendt for, hvor det mere handler om at lære et praktisk håndelag end at tilegne sig viden om fænomener inden for fysikken og kemiens verden. Andenhånds undersøgelsen er derimod mere indirekte praktisk eksperimentelt arbejde, da første trin består i at læse om andres resultater indenfor det emne, man arbejder med. På baggrund af dette opstiller man selv hypoteser, som man forsøger at afklare med sine egne opstillede praktiske forsøg. Dette fordrer til at arbejde induktivt, som kan være meget motiverende for elever, da de så kan arbejde med det, som føles relevant for dem. Dette er også en pointe fra undersøgelsen. At arbejde med disse typer af undersøgelse på forskellig vis vil gøre eleverne i stand til at søge bevis og kunne argumentere for deres resultater både på baggrund af egne erfaringer men også i faglitterære tekster, hvilket netop er en af grundtankerne bag projektet. Dette er med til at forbedre elevernes færdigheder i at læse forskellig faglitteratur og styrke det naturfaglige sprog. I tillæg til de praktiske aktiviteter, hvor der primært anvendes mundtlig refleksion, skal læsning og skrivning også inkluderes. Dette illustrerer Cervetti igennem mottoet Do it. Talk it. Read it. Write it. 17 At have forskellige indgangsvinkler til undervisningens indhold forslår Gardner også, hvilket er inspireret af hans teori om de mange intelligenser. Nye ord og begreber skal således bruges varieret for at styrke naturvidenskabeligt sprog og konstruktionen af viden. 18 Undersøgelsen påpeger også, at det er vigtigt, at læreren begrunder sine valg over for eleverne, hvilket kan sammenholdes med Arnbaks metaplan. Begrundelsen skal gælde emner, såvel som de metoder man anvender i undervisningen, da dette vil give eleverne en forståelse for, hvorfor de gør, som de gør. Dette er med til at øge motivationen og gøre eleverne i stand til selvreguleret læring. 19 Et andet aspekt i undersøgelsen er, at det er vigtigt, at der bruges varierede læringsmiljøer i undervisningen, da dette vil sætte naturvidenskaben ind i forskellige kontekster, som øger elevernes forståelse og evne til at bruge deres naturfaglige viden i hverdags sammenhæng. Dette kan man gøre ved at kombinere inde undervisning og udeskole. Med udeskole menes der de uformelle læringsmiljøer såsom museer og udstillinger. Fordelen ved dette, er at det giver eleverne mulighed for i højere grad at 17 Forskerfødder og læserødder, S.7 18 S.9 19 S.11

13 kommunikere, både indbyrdes såvel som med underviser, samtidig med, at det åbner op for muligheden for at få ellers inaktive elever til at samtale omkring naturfagligt indhold, herunder blandt andre tosprogede. Udeskole kan ydermere give eleverne en dybere forståelse og bedre sammenhæng mellem det konkrete og det abstrakte og bidrager også til at motivere eleverne. Derfor skal udeskole tilgodeses, så eleverne bliver bedre til at bruge skolekundskab i deres daglige liv. 20 Hypotese Som Illeris netop beskriver ovenfor, så er det motivationen i læringssituationer, som har stor betydning for resultatet af læring. Derfor er det netop afgørende, at det praktisk eksperimentelle arbejde er en fast del af undervisningen. Med dette som udgangspunkt bør det praktisk eksperimentelle arbejde i højere grad tilgodeses. Derudover er det også vigtigt at arbejde med åbne oplæg og egne hypoteser igennem de såkaldte andenhånds undersøgelser, som der beskrives i det norske forskningsprojekt. Dette kræver, at eleverne er i stand til at kunne argumentere og søge bevis i blandt andre faglitterære tekster, hvilket vil styrke elevens evne til at læse fagtekster samt kommunikere fagsprog. På baggrund af dette udledes følgende hypotese: Det praktisk eksperimentelle arbejde er begrænset og er ofte præget af at være primært deduktivt. Dette har indflydelse på de tosprogede elevers udvikling af et fagsprog. 4.4 Faglig læsning (Hypotese 4) Faglig læsning er blevet et fokusområde i folkeskolen og som en naturlig følge deraf, er det også blevet et indsatsområde i faget fysik/kemi. I fællesmål for fysik/kemi efter 8.klassetrin, under arbejdsmåder og tankegange, står der således, at eleverne skal kunne: læse og forstå informationer i faglige tekster, anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling 21 Dermed skal eleverne igennem mødet med fysik/kemi lære at læse og forstå de faglige tekster som indgår i undervisningen. Disse er som oftest i form af elevbogssystemer som eksempelvis Ny Prisma, 20 S Fællesmål 2009, faghæfte 16, s.5

14 som er et meget anvendt system. Disse bogsystemer er dog oftest skrevet på en sådan måde, at de byder på udfordringer for især tosprogede elever. Faglige registre Ethvert fag har sin egen måde at bruge sproget på, og et fag har således sit eget sproglige register, hvilket også gælder for faget fysik/kemi. Halliday beskriver dette register som værende: en klynge af forbundne træk, der har en mere-end-tilfældig tendens til at optræde sammen. 22 For at kunne forstå betydningen af helheden må man således forstå de relationer, der er ordene imellem. Dette betyder en stor sproglig udfordring for især for tosprogede elever, da vejen ind i det nye sproglige register foregår på et sprog, de er ved at tilegne sig. Taksonomier Det der karakteriserer naturfagene er, at de organisere de fænomener, som vi møder i vores hverdag. Disse organiseres som oftest ved brugen af taksonomier, som er en systematisk fremstilling af fænomener. Disse fænomener klassificeres igennem en over- og underordning, eller hvordan en del forholder sig til en helhed, det vil sige en komposition. Disse taksonomier kan repræsenteres ved brugen af diagrammer, men gøres det som oftest ikke i fagbøgerne. Et eksempel på et kompositionsdiagram kunne være som følgende: Proton Atom - Neutron Elektron Dette viser, hvilke bestanddele et atom indeholder. Som nævnt er det dog sjældent disse typer diagrammer, som man rent faktisk bruger i lærerbøgerne. Som oftest skal de udledes af eleverne selv i forbindelse med den faglige læsning. Teksten, som danner grundlaget for den faglige læsning, kunne se ud som følger: Alle grundstoffer og dermed alt stof er opbygget af atomer. Atomerne er sammensat af tre forskellige slags partikler: protoner, neutroner og elektroner. Protoner og neutroner danner tilsammen atomets kerne. Uden for kernen findes elektronerne. 23 Førfaglige ord 22 Halliday (1993), i Den sproglige dimension i naturfagene 23 Helle Pia Laursen: Dansk som andetsprog i fagene

15 Når fagteksterne benytter sig af taksonomier, bruges der særlige ord eller udtryk som for eksempel består af ; indgår i, er sammensat af, og det er netop disse førfaglige ord, der volder mange af de tosprogede elever store forståelses problemer. Disse førfaglige ord bliver ofte ikke gennemgået, da fagbøgerne tager det for givet, at eleverne forstår dem. Oftest er faglærerne heller ikke klar over, at disse førfaglige ord volder de tosprogede elever problemer. 24 Et eksempel på et emne, hvor førfaglige ord har en stor betydningen for forståelsen, er atomets opbygning. Her vil ord som består af, opbygget af og sammensat ofte være anvendt for at forklare, hvilke dele et atom indeholder. Et andet problem, der er generelt for alle faglige tekster og ikke kun de naturfaglige, er, at mange danske ord ofte har flere betydninger. Dette bliver især et problem for tosprogede, da det kan gøre det svært at forstå indholdet af disse tekster. Tosprogede er netop ikke vant til, at deres modersmål indeholder ord, der anvendes på samme måde. Dette kunne eksempelvis være ud af, dreje, flytte. Syntaktisk fortætning Et andet problem er også sprogbrugen i fagbøger, som ofte er medvirkende til at gøre det sværere for eleverne. I fagbøger er der ofte en tendens til at komme med mange informationer i så få sætninger som muligt, og dette gør det svært at forstå indholdet af teksten. Dette fænomen kaldes også syntaktisk fortætning. Aktiv og passiv læsning Davies, Greene og Lunzer (1984) skelner mellem to typer af læsning, da de opererer med en aktiv og en passiv form. De beskriver den passive læsning som vag og generel, og uden at der er et klart mål med læsningen. Aktiv læsning er derimod båret af et præciseret formål. Med henblik på at fremme aktiv læsning peger de på betydningen af, at der i undervisningen arbejdes ud fra specifikke læseinstruktioner frem for de mere generelle. Disse instruktioner hjælper eleverne, herunder tosprogede, med at udvikle hensigtsmæssige læsestrategier, der kan fremme forståelsen. Dette arbejde med denne form for læsning styrker også elevernes ordkendskab og kompetencer til at udlede de vigtigste informationer. 25 At der er et præcis formål med blandt andet den faglige læsning, som eleverne engageres i, påpeger Elizabeth Arnbak også. Hun beskriver dette ved, at eleverne på et metaplan gøres klar over, hvad der 24 Ibid 25 Den sproglige dimension i naturfagene, s.186.

16 forventes af dem i den pågældende aktivitet, som kunne være en læseaktivitet. At eleverne er klar over, hvad der forventes af dem har en positiv indflydelse på motivationen. En anden væsentlig grund til at delagtiggøre eleverne på et metaplan i forhold til læseprocessen er, at man kan dokumentere en positiv effekt på læseforståelsen, når de er bevidste om, hvilket udbytte de skal have af en faglig tekst 26. Dette kan også komme tosprogede elever til gode i fysik/kemi undervisningen, da fagbøgerne ofte tager udgangspunkt i en forforståelse, som ikke alle er bekendt med. Hypotese Som Halliday og Helle Pia Laursen påpeger, så kan der opstå nogle helt særlige udfordringer for netop tosprogede elever i undervisningen i forbindelse med læsning af faglige tekster. Derfor skal man som lærer gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilken form samt mængden af faglig læsning, som man praktiserer. I den forbindelse skelner Davies, Greene og Lunzer mellem en aktiv og passiv form, hvor den aktive bør være den primære. På baggrund af dette lyder hypotesen som følger: En høj grad af faglig og passiv læsning gør det svært for de tosprogede elever at tilegne sig fagets indhold. På baggrund af den teoretiske gennemgang og udledning ovenfor forventes følgende opstillede hypoteser be- eller afkræftet i forbindelse med den empiriske undersøgelse: 1: Undervisningen består i høj grad af klassesamtaler i form af læreroplæg (monolog) og tilpasset input. Det giver de tosprogede elever ringe mulighed for at tilegne fagets indhold og styrke sproget 2: Det illustrative i fagteksterne giver ikke altid de tosprogede elever bedre mulighed for at tilegne sig det faglige indhold 3: Det praktisk eksperimentelle arbejde er begrænset og er ofte præget af at være primært deduktivt. Dette har indflydelse på de tosprogede elevers udvikling af et fagsprog 4: En høj grad af faglig og passiv læsning gør det svært for de tosprogede elever at tilegne sig fagets indhold Desuden udledes en femte hypotese også baseret på egne observationer og erfaringer i forbindelse med undervisning: 5: Fagets kan ofte føles irrelevant for de tosprogede elever, da indholdet ikke kan relateres til den hverdag, der omgiver dem. 26 Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces.

17 5. Metode For at undersøge min problemformulering og mine hypoteser har jeg valgt at gennemføre undersøgelsen med udgangspunkt i respondentinterviews med en overvejende kvalitativ tilgang. Kvalitative spørgsmål udgør således hovedparten af spørgeskemaet, og at der netop er fokus på det kvalitative element skyldes ønsket om elevernes mulighed for at tilføje kommentarer og uddybe deres besvarelser. Jeg opnår således et meget mere nuanceret billede af fysik/kemi undervisningen. Undersøgelsen bygger dog også på enkelte kvantitative spørgsmål, som giver mig mulighed for at udtrække nogle tal fra mine data. Undersøgelsen består af et spørgeskema til eleverne samt et separat spørgeskema til underviserne. 6. Empirisk undersøgelse Jeg har valgt at undersøge tosprogede elevers møde med faget fysik/kemi og hvilke udfordringer, det stiller over for netop denne type af elever. Det der karakteriserer naturfagene er det sprog og den måde sproget bruges på til at beskrive den verden, som elever er en del af, og de fænomener der knytter sig hertil. De tosprogede står overfor en helt særlig udfordring, da de netop skal tilegne sig denne viden og det nye sprog ved hjælp af et sprog, der ikke er deres modersmål. Jeg har valgt at gennemføre undersøgelsen på to odenseanske skoler, der begge har en høj andel af tosprogede elever. Dette er henholdsvis Risingskolen og Provstegårdskolen, der begge er medvirkende i projekt ISI, som er et forsøg, der køres på 8 skoler i Odense kommune. Projektet har til hensigt at motivere eleverne til i højere grad at søge ind på naturvidenskabelige uddannelser. Der er fokus på specielt tosprogede elever, da statistikker viser, at disse oftere vælger tekniske uddannelser fremfor de naturvidenskabelige. Indsamlingen af empirisk materiale fra to skoler foretages i et forsøg på at kunne konkludere, om der er forskel på den undervisning og de strategier, som de enkelte undervisere anvender for at tilgodese de tosprogede elever i faget. På denne måde opnås der et grundlag for en sammenligning. Desuden forsøger jeg i min undersøgelse at afdække om de problemer, som de tosprogede oplever, kan kobles til de teorier, der fremsættes herom. Da der har været fokus på faglig læsning som supplement til tilegnelsen af viden igennem sprog, vil jeg yderligere undersøge, hvor der tages højde for denne dimension i den daglige undervisning. 6.1 Data Mit data udgøres af tre klasser fra to forskellige skoler, som beskrives i dette afsnit.

18 Fakta om Risingskolen, Odense Klasser: 8.C og 8.A Antal elever: drenge og 12 piger Lærer: Lisbeth Vive Skolen er delvis 3-sporet fra klasse samt en specialklasserække med elever fra klasse. Der er 520 elever på skolen; de 47 procent er tosprogede fortrinsvis fra Tyrkiet, Irak, Somalia og Pakistan. På den årgang, der deltager i ISI 2015, er 46 procent af eleverne tosprogede. Skolens mål med at deltage i ISI 2015: Risingskolens naturfaglige profil skal styrkes. Den naturfaglige og innovative undervisning for alle elever ikke kun de tosprogede skal styrkes. Der skal opbygges en naturfaglig kultur på skolen. 27 Fakta om Provstegårdskolen Klasse: 8.B Antal elever: piger og 1 dreng Lærer: Freddy Jenrich Andersen Skolen er en almenskole med 2-3 spor fra klasse samt to modtagelsesklasser. Der er ca. 500 elever på skolen; 27 procent er tosprogede, og de stammer fra OECD-lande, Asien, Mellemøsten og Østafrika. På den årgang, der deltager i ISI 2015, er der 19 procent tosprogede. Skolens mål med at deltage i ISI 2015: Provstegårdskolen skal udvikle sig til en skole med en naturvidenskabelig profil med afsæt i erfaringerne fra arbejdet som faglig udviklingsskole. Skolens undervisning inden for det naturvidenskabelige område skal udvikles, så både tosprogede og danske elever får styrket deres naturfaglige og innovative kompetencer. Læringen hos de tosprogede elever samt de svage danske elever skal tilgodeses og styrkes. 7. Analyse I dette afsnit vil jeg analysere de data, som jeg har indsamlet på de to skoler. Analysen vil være inddelt i de fem hypoteser, som er omdrejningspunktet for min undersøgelse. 27

19 Hypotese 1: Undervisningen består i høj grad af klassesamtaler i form af læreroplæg (monolog) og tilpasset input. Det giver de tosprogede elever ringe mulighed for at tilegne sig fagets indhold og styrke sproget. 28 Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af eleverne på Risingskolen mener, at læreren har ordet i mere end 50 3% procent af timen (figur 1), hvilket betyder, at 28% klassesamtalen udgør en stor del af undervisningen og kan 69% betegnes som værende overvejende monologisk, da det netop er læreren, der har ordet. Set ud fra et konstruktivistisk synspunkt kan dette gøre det svært for 0-30% 30-60% Over 60% eleverne, og i særdeleshed de tosprogede, at tilegne sig fagets sprog og indhold. konstruktivismen bygger jo netop, Figur 1 som tidligere nævnt, på antagelsen om, at viden ikke kan overdrages til eleven men selv skal skabes af den enkelte i et socialt samspil med andre. Der kan dog godt skabes sociale relationer i form at lærer/elev spørge og svar sekvenser under klassesamtalen, og derved får eleven mulighed for at konstruere sin viden i samarbejde med læreren. Da eleverne kan have svært ved at vurdere, om de føler sig inddraget i undervisningen, er Lisbeth Vive på Risingskolen også blevet spurgt om, hvorvidt hun føler, at hun inddrager eleverne. Lisbeth vurderer, at hun inddrager eleverne, men at det er meget svært at få respons fra dem, især fra de elever der ikke er sprogligt stærke. Dette bevirker endvidere, at de ikke producere et sprogligt output, som kan styrke fagsproget hos den enkelte elev. En anden udfordring for læreren er, at det kan blive rigtig svært at udøve den forståelseskontrol, som Luhmann beskriver i hans systemteori. Denne er vigtig, da det handler om at afklare forståelsen af det sagte i undervisningen. Dette kan give anledning til fejllæring. Eleverne er ydermere blev spurgt, om de bruger de andre elever i klassen til at snakke med om svære ting, som de har læst eller er blevet undervist om. Knap 70 procent af eleverne på Risingskolen bruger sidemanden til blandt andet at afklare svære ord og begreber, som de ikke har forstået. Denne afklaring af indhold er også det Gibbons kalder betydningsforhandling, som han anser for havende stor betydning i tilegnelsen af et godt fagsprog, idet eleverne producerer et sprogligt output. I forbindelse med dette spørgsmål påpeger flere elever, at Læreren bliver sur hvis vi snakker, hvilket højest sandsynligt ofte vil skyldes, at læreren ikke tror, at eleverne kommunikerer omkring fagligt indhold. Fra mig selv ved jeg 28 Baseret på egne erfaringer og Den sproglige dimension i naturfagene

20 også, at man har en tendens til at ønske fuldstændig ro under klassesamtalen, men man bør være opmærksom på, at dette ikke giver eleverne mulighed for at udvikle deres fagsprog i samarbejde med en ligeværdig partner, som i dette tilfælde er en elev. Da undersøgelser har vist, at der har været en tendens til at tilpasse det sproglige input til de elever, som har det svært rent sprogligt, har jeg undersøgt, hvordan de nye ord og begreber der mødes bliver præsenteret for eleverne i undervisningen. Det viser sig, at alle elever på Risingskolen mener, at der enten altid eller næsten altid bruges dagligdagssprog for at forklare nye svære ord og begreber i undervisningen. Ud fra det kan man argumentere for, at underviseren vælger at tilpasse inputtet til eleverne, og det bliver således svært for eleverne at udvikle et varieret fagsprog, og i særdeleshed for de tosprogede som i højere grad mangler at udvikle sproget. Ulempen ved dette kan være, at man ikke styrker det fagsprog, der netop præger de naturvidenskabelige uddannelser, som man ønsker, at flere tosprogede søger ind på. Derudover har ordkendskab indflydelse på elevernes læseforståelse. En anden ulempe ved ikke at bruge fagord, men derimod fokusere på nemmere ord og begreber, er, at de nemmere ord gør det svært for eleverne at udlede det tematiske mønster 29 inden for et givent emne, som netop skal sikre sammenhængen mellem de forskellige ord og begreber og elevernes forståelse. På Provstegårdskolen er der på nogle punkter store forskelle, mens der ved andre ting er mange ligheder med Risingskolen. I forhold til lærerens taletid (figur.2) mener langt størstedelen af de adspurgte elever, at læreren snakker mere end 60 procent af en time. Ligesom på Risingskolen udgør den monologe samtale således en stor andel af 67% 33% 30-60% Over 60% undervisningen, hvilket også her betyder, at elevernes taletid og muligheden for at anvende fagsproget aktivt, som tosprogede i høj grad har brug for, begrænses i noget omfang. Figur 2 Freddy Andersen er også her blevet spurgt, om han føler, at han inddrager eleverne i klassesamtalen. Han har samme oplevelse som Lisbeth Vive, og føler således også, at det er meget svært at inddrage eleverne under klassesamtalen, hvilket også gælder for de tosprogede. Freddy har derfor valgt at bruge 29 Lemke og Arnbak

21 billeder og billedserier i undervisningen, der eksemplificere det emne, der arbejdes med. Disse skal de arbejde med i grupper, og herefter skal hver gruppe fremlægge deres arbejde mundtligt for klassen. Til spørgsmålet om de bruger sidemanden til at snakke med om ting, de finder svært, svarer kun 20 procent, at de gør det konsekvent. Det er i stærk kontrast til de 70 procent på Risingskolen. Fordelen ved at bruge sidemanden er netop, at man får brugt og styrket sproget igennem betydningsforhandling. Min undersøgelse viser desuden et andet billede af, hvordan nye svære ord og begreber bruges i undervisningen. Kun halvdelen af eleverne mener, at der bruges mange dagligdags ord og begreber, imens resten mener, der mest bliver brugt faglige ord. Det vil sige, at underviseren her ikke i så høj grad benytter sig af tilpasset input for at imødekomme bl.a. tosprogede. Det gør det nemmere at udlede det tematiske mønster blandt det, der siges og gøres i undervisningen. 2: Det illustrative i fagteksterne giver ikke altid de tosprogede elever bedre mulighed for at tilegne sig det faglige indhold. Knap 72 procent af de adspurgte elever på Risingskolen mener, at illustrationer i fagtekster er en hjælp for dem, når det kommer til at forstå det faglige indhold. Som lærer bør man dog i den forbindelse være opmærksom på, at faglige tekster ofte benytter sig af de såkaldte multimodale tekster 30, hvilket i praksis betyder, at en illustration ofte har et helt særligt fagindhold og dermed ikke har meget til fælles med det det indhold som er i teksten. Hvis eleverne har udviklet læsestrategier der betyder, at de afkoder de illustrationer der indgår i fagteksterne kan man risikere at de ikke opnår kompetencer til at læse fagteksterne og afkode indholdet i disse. Anderledes ser det ud på Provstegårdsskolen hvor alle elever finder, at illustrationer, figurer og lignende gør det nemmere at forstå indholdet af en fagtekst og fagbegreber. Enkelte elever tilføjer dog den kommentar, at Det kommer an på billedet og teksten, hvilket tydeliggør, at der kan være forskel på illustrationer og deres sammenhæng med teksten. 3: Det praktisk eksperimentelle arbejde er begrænset og er ofte præget af at være primært deduktivt arbejde. Dette har indflydelse på de tosprogede elevers udvikling af et fagsprog. 30 Line Daugaard Møller 25.8% 9.7% 64.5% Flere forsøg hver gang Et enkelt forsøg hver gang Et forsøg om måneden Figur 3

22 Diagrammet (figur3) viser fordeling af, hvor ofte og hvor mange forsøg der bliver lavet i fysik/kemi timerne på Risingskolen. Langt størstedelen af eleverne udtrykker, at de laver et forsøg hver gang, de har undervisning. Desuden er der knap 10 procent, der tilkendegiver, at de laver flere forsøg hver gang, hvilket kan skyldes, at disse elever ser de små forsøg og fremvisninger, som læreren laver under sit oplæg, som værende deciderede forsøg. Det er også værd at bemærke, at en fjerdedel af eleverne vurderer, at de kun laver forsøg en gang om måneden, hvilket må sigesat være meget lidt for et fag som fysik/kemi, hvor udgangspunktet er i det praktisk eksperimentelle arbejde, og hvor tilgangen til elevernes læring bygger på et konstruktivistisk synspunkt. I forhold til ovenstående resultater om det praktisk eksperimentelle arbejde er det dog relevant at inddrage følgende kommentar fra en elev: Det er meget forskelligt, nogle gange laver vi 4 forsøg i en time og andre gange kan der gå måneder imellem. Dette viser, at det ikke er en fast rutine, at eleverne laver forsøg og arbejder praktisk eksperimentelt, og at det derfor kan have været svært for eleverne at komme med et konkret og præcist svar på spørgsmålet. For at afklare hvordan eleverne arbejder med og under det praktiske arbejde, er de blevet spurgt om, hvordan de kommunikere under arbejdet med forsøg, samt hvordan de bruger deres resultater. Over 60 procent af eleverne på Risingskolen svarer, at de snakker sammen under arbejdet med forsøg og skriver resultater ned. De resterende elever svarer, at de ikke snakker sammen under forsøget, men at de skriver resultat ned til senere brug. Kommunikation bruges således i overvejende grad under arbejdet med forsøg, og dette kan medvirke til at styrke fagsproget hos blandt andre tosprogede. Det er dog relevant at afklare, om det rent faktisk er fagsprog, der bruges under arbejdet, da en stor undersøgelse viser, at dette ikke er tilfældet 31. Derfor er underviser Lisbet Vive blevet spurgt, hvordan hun vurderer sprogbrugen under det praktiske arbejde, hvortil hun svarer, at det næsten altid er dagligdags sprog, der bruges, hvilket således kan anses som værende en smule problematisk. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorvidt de har mulighed for at arbejde med egne problemstillinger og udlede hypoteser, da dette viser, i hvilken og hvor høj grad den induktive arbejdsform indgår i faget. Det viser sig, at halvdelen af eleverne på Risingskolen synes, at de får lov at arbejde med egne idéer og problemstillinger ved at opstille hypoteser. Det interessante i den sammenhæng er, at knap en tredjedel af disse skriver, at det er i forbindelse med 31 Den sprolige dimension i naturfagene s. 20% 80% Et enkelt forsøg hver gang Et forsøg om måneden

23 projekt ISI, at de får mulighed for at arbejde med hypoteser. At det er ISI, der har gjort det muligt at arbejde med faget på andre måder bekræfter min undersøgelse, da netop halvdelen af eleverne også synes, at ISI har givet mulighed for at arbejde på andre måder end normalt. På Provstegårdskolen ser fordelingen over Figur 4 hyppigheden og mængden af forsøg, der laves i timerne noget anderledes ud. Som illustreret på diagrammet, figur 4, så giver langt størstedelen af eleverne udtryk for, at det praktisk eksperimentelle arbejde er en fast del af undervisningen med forsøg hver gang. Dette bakkes desuden op af underviseren. I forhold til det sproglige element, så svarer alle elever undtagen en enkelt, at Vi snakker sammen under forsøget, om hvad der sker og skriver resultater ned til senere brug. Dette viser at de i højere grad kommunikerer og bruger sproget, når de laver forsøg end eleverne på Risingskolen. Dermed dog ikke sagt at det er fagsprog, de bruger, og derfor er underviseren også her blevet spurgt, hvordan han vurderer sprogbrugen under arbejdet med forsøg. Freddy Andersen svarer, at det altid kun er dagligdagssprog, der præger kommunikationen eleverne imellem, selvom han dog opfordrer dem til at bruge fagsproget. Dette stemmer både overens med underviseren fra Risingskolens erfaringer samt mine egne. At de også her bruger tid på at skrive resultater ned bidrager desuden positivt til udviklingen af elevernes skriftsprog, da det kræver, at de bruger deres viden til at formidle de resultater, der opnås. Derfor kunne man også med fordel bruge deres forsøgsresultater som udgangspunkt for klassesamtalen for at inddrage eleverne mere. Min undersøgelse viser nemlig også, at eleverne ikke i særlig høj grad bidrager til klassesamtalen, og underviserne giver også udtryk for, at han har svært ved at inddrage dem. I lighed med Risingskolen så svarer halvdelen af eleverne på Provstegårdskolen, at de har mulighed for at arbejde med egne problemstillinger og søge svar på disse i undervisningen. Det viser igen, at det praktisk eksperimentelle arbejde på denne skole ikke giver eleverne mulighed for at arbejde induktivt i så høj grad, som det kunne ønskes. Det er også her projekt ISI, der giver mulighed at for at arbejde induktivt. Underviserne er desuden blevet spurgt om, hvilke tiltag de gør for at styrke elevernes evne til at formidle deres viden og derigennem styrke sproget. For begge skoler gælder det, at der indgår et element af formidling i forhold til det praktisk eksperimentelle arbejde. På Risingskolen er det i form af 5 årlige videodagbøger, hvor det på Provstegårdskolen sker igennem rapportskrivning. Dette betyder også, at der ikke umiddelbart indgår nogle skriftlige formidlingsformer i undervisningen på Risingskolen.

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere