Kvalitetsrapport 2012 Folkeskolerne i Skanderborg Kommune
|
|
- Victoria Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport 2012 Folkeskolerne i Skanderborg Kommune
2 XXXXXXX FORSIDE Herskindskolen Kvalitetsrapport 2012 Folkeskolerne i Skanderborg Kommune SkovbySkolen Velkommen til anden generation af den digitale kvalitetsrapport for skolerne i Skanderborg Kommune. Rapporten kan anvendes af forældre, som ønsker at orientere sig om karakteren af de enkelte tilbud, og den vil forhåbentlig give anledning til debatter og overvejelser i de enkelte skolebestyrelser. Galten-Skovby Låsby Skole Gyvelhøjskolen Rapporten tegner et billede af et alsidigt skoletilbud, hvor man i en fælles ramme har udnyttet muligheden for at sætte et lokalt præg på de enkelte tilbud. Den indeholder ligeledes dokumentation for de enkelte skolers arbejde med opfyldelse af kontraktmål - og politiske målsætninger. Det har været et stort ønske fra skolernes bestyrelser, at vi i år forsøgte at fastholde flest mulige af de kvalitetsmarkører, som vi anvendte i sidste års kvalitetsrapport, således at der i år kunne dokumenteres en udvikling eller tendens i kommunens skoletilbud. De grafiske fremstillinger af skolernes nøgletal er således markeret med en angivelse af udviklingen fra sidste år. Rigtig god fornøjelse med rapporten, som forhåbentlig på alle niveauer kan give anledning til konstruktive debatter om kvalitet og udviklingen af kommunens skoletilbud. Knudsøskolen Mølleskolen Ry Gl. Rye Skole Prioritering af lærernes arbejdstid 278 Overgangsfrekvenser til Ungdomsuddannelser 284 Højboskolen Hørning Veng Skole og Børnehus Bakkeskolen Bjedstrup Skole og Børnehus Med venlig hilsen Torben Steen Chefkonsulent for skoler og specialundervisning Karaktergennemsnit 276 Stjærskolen Skanderborg Voerladegård Skole Stilling Skole Niels Ebbesen Skolen Virring Skole Morten Børup USC 10 Skolen Elever i skolefritidsordningen 290 Prioriteringer vedr. undervisningen 292 Andre forhold vedr. undervisningen 296 Lærer-elev ratio Hylke Skole (afdl. under Virring Skole) Ejer Bavnehøj Landsbyordning Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
3 Budgetår 2012 Elevtal: 624 Budget eks. fritid: kr ,- Udgift pr. elev: kr ,- Lærer/elev ratio: 17,7 Antal elever i specialklasser: 0 Elever med dansk som andet sprog: <1% Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag Vurdering af skolens faglige niveau Samarbejdet mellem skole og hjem Den specialpædagogiske indsats Bestyrelsens udtalelse Fakta Bakkeskolen Skolens bidrag til indhold af kvalitetsrapporten 2012 Ud fra mottoet: Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden driver skolen et undervisnings- og fritidstilbud, der i videst muligt omfang tilgodeser den enkelte elevs udviklingspotentialer. I indeværende skoleår arbejdes med en udeskoledag på 3. årgang samt særligt tilrettelagt udskolingsindsats, der skal sikre, at flere af eleverne i 8. og 9. engagerer sig i undervisningen. I erkendelse af skolens fysiske muligheder og begrænsninger arbejder vi målrettet mod med inddragelse af byens borgere, virksomheder og foreninger at kunne tilbyde væsentligt bedre rammer i fremtiden for såvel udelæring som fritidsaktiviteter. Skolernes værdigrundlag Skolens fem værdier: ordentlighed, troværdighed, åbenhed, humor og anerkendelse har været centrale i skoleåret 2011/12. Skolens vision og værdigrundlag blev nyformuleret i det foregående skoleår af ledelsen med inddragelse af alle medarbejdere, eleverne og skolebestyrelsen. Værdierne har bl.a. været omdrejningspunktet for skolens årlige temaforløb op til skolefesten lige før vinterferien. Her har samtlige klasser udvist stor fantasi for at illustrere og derigennem tage til sig skolens værdigrundlag. Udvikling af pædagogiske miljøer pædagogisk praksis og relationspædagogik Kontraktmål 2011Skoleåret 2011/12 Opfølgning (fra kontrakten) Bakkeskolen følger op på kontraktmålene ved at udvikle konkrete mål og indikatorer på, hvorvidt der er udviklet Differentieret trivsel, læring og udvikling for alle skolens børn og unge Pædagogiske miljøer, hvor alle børn og unge i alle sammenhænge indgår i betydningsfulde og meningsfulde trivsels-, lærings- og udviklingsprocesser Konstruktive og betydningsfulde sociale relationer børn og unge imellem og mellem de voksne og børnene/de unge, og at disse mål og indikatorer fremmer børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling At alle børn og unge herunder børn og unge med særlige behov styrker deres trivsel, læring og udvikling samt At skolens medarbejdere og forældre kompetenceudvikles Det gjorde vi: I forbindelse med kontrakten udarbejdede vi en handlingsplan 1. For skolens rummelighed med 11 punkter for målopfyldelse inden for områderne: 1) det fysiske miljø, 2) det psykiske miljø, 3) det æstetiske miljø og 4) det sundhedsmæssige miljø. 2. For skolens inklusion 3. For arbejdet med at fremme relationer 4. For udviklingen af skolens lærings- og kompetencecenter 4 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
4 BAKKESKOLEN FORSIDE Konkrete resultater på at skabe et differentieret trivsels- lærings og udviklingsmiljø: Samtlige pædagogiske medarbejdere deltog i den fælleskommunale kursusuge (uge 26/32) i 2011, hvor kompetencerne i forhold til at understøtte læring og trivsel især for de elever, der er i vanskeligheder, blev opkvalificeret 2 SFOpædagoger har deltaget i et tredages kursus: holdning og handling Kontraktmålet har været centralt i de afholdte MUS samtaler i skoleåret, hvor alle medarbejdere blev udfordret i forhold til relationskompetencen og anerkendende tilgang, og hvor den enkelte medarbejder fik hver sit personlige mål at arbejde med Målet har ligeledes været fokuspunkt for de afholdte teamudviklingssamtaler, hvor indikatorer på det gode inklusionsarbejde blev tematiseret og drøftet Via class room management og cooperative learning har de enkelte team, ressourcecenteret og ledelsen fokus på styrkelse af den gode klasseledelse og coaching af den enkelte medarbejder Skolens AKT-medarbejdere har i skoleåret haft skemalagte timer, således at der i alle formiddagstimer har været mulighed for en hurtig indsats med hjælp og vejledning, hvor elever har været i knibe og relationer har skullet korrigeres Skolen har udviklet og indarbejdet en systematiseret proces og procedure for arbejdet med særlige indsatser Behandlingen af henvendelser til skolens ressourcecenter er blevet optimeret, således at ingen lærere eller pædagoger har skullet vente mere end en uge på konkrete henvendelser om råd og vejledning i forhold til relationer, der har stået i vejen for enkelte elevers trivsel og indlæring Det pædagogiske personale har i foråret 2012 på baggrund af grundige drøftelser af, hvad der vil kunne forbedre trivslen samt indlæring foreslået en række ændringer af skoledagens opbygning (ringetider, frikvarterer, tilsyn mv.), som er vedtaget til ikrafttræden ved starten af skoleåret 12/13 Læringscenteret har via timetildeling prioriteret arbejdet med udstillinger herunder af elevarbejder Læringscenteret har prioriteret oprydning af samtlige samlinger for at skabe overblik og plads til fagsamlinger, der er opdaterede og inspirerende Læringscenteret har via timetildeling prioriteret arbejdet med udendørslæring, så flere pædagogiske medarbejdere trækker undervisningen ud i udemiljøet Grundlaget for udvikling af skolens 6 gårdmiljøer blev færdigudviklet se mere på På elevrådets initiativ er der i samarbejde med det pædagogiske personale oprettet venskabsklasser med fokus på relationer og børn hjælper børn Skolen har i samarbejde med ungdomsskolen oprettet legepatruljer, hvor børn hjælper børn for at skabe gode legerelationer Skolen har indført trivselskonsulenter, hvor børn hjælper børn med at løse konflikter Ledelsen har deltaget i en række forældremøder for at forklare og skabe medejerskab til skolens indsats omkring elever med særlige behov, ligesom det af skolebestyrelsen nedsatte forældreforum har haft frugtbare drøftelser Udvikling af distrikssamarbejdet Skoleåret 2011/12 Opfølgning (fra kontrakten) Bakkeskolen følger op på kontraktmålene ved at udvikle konkrete mål og indikatorer på: Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i forhold til den anerkendende tilgang og inklusion og med det overordnede mål for øje: at mobilisere familiens, netværkets og de professionelles ressourcer. Medarbejderne gøres bekendt med Distriktforums fælles definition af anerkendelse og inklusion. For lærerne: i løbet af en treårig periode opkvalificering i at arbejde anerkendende og inkluderende, ikke mindst i forhold til sprogbrug. For pædagogerne: via MUS samtaler udarbejdes hver enkelt medarbejders udviklingsplan i forhold til målet 6 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
5 BAKKESKOLEN FORSIDE Det er sket: Arbejdet med at udvikle det formelle distriktssamarbejde har i nogen grad ligget stille bl.a. pga. de store ændringer på daginstitutionsområdet i Hørning. Men på det melleminstitutionelle plan er samarbejdet fortsat og udvidet. Skolen v. SFO-leder og pædagogisk leder indbydes nu i langt højere grad til TS-møder i børnehaverne, således at der sikres gode og realistiske løsninger også efter overgangen til skole. Der udveksles erfaringer med kompetenceudvikling af medarbejderne. For skolens del falder de to sidste delopfølgninger sammen med det første kontraktmål. Vurdering af skolens faglige niveau Skolens styrkesider Organiseringen i årgangsteam sikrer et indgående kendskab til den enkelte elev, herunder de fagligt stærke og svage sider. I indskolingen er det tætte lærer-/pædagogsamarbejde en yderligere styrke. Skolen har arbejdet målrettet på at fastholde elever i de ældste klasser, hvor disse har været truet af drop out. Vi har ligeledes fastholdt at få disse elever gennem afgangsprøverne, og med dette arbejde er vi lykkedes fuldt ud. Drop out truede elever får sjældent et højt karaktergennemsnit ved prøverne; men vi finder, der er en såvel menneskelig som faglig gevinst ved at fastholde deres prøvedeltagelse. Skolen har arbejdet målrettet med at fremme læsefærdigheder på skolen, og dette betyder nu, at skolen målt over en treårig periodes afgangsprøver ligger over landsgennemsnittet, også når der tages højde for den socioøkonomiske sammensætning af eleverne. Baggrunden for vurdering af det faglige niveau Læsevejledere og skolens ressourcecenter bistår lærerne med læsefaglige test til og med 5. klasse, ligesom skolen gennemfører alle nationale test for alle elever. Skolens lærere bruger aktivt testresultaterne i deres undervisningsforberedelse, og ledelsen følger udviklingen i resultaterne.der er såvel her som i afgangsprøverne udsving fra år til år i, hvor der er stærke og svage sider. Helt generelt ligger skolen på det forventede niveau med ovenfornævnte positive udsving i læsning på afgangsprøveniveau. Hvis der på enkelte årgange er signifikante udsving i de nationale test, bliver der fulgt op på dette sammen med de faglige vejledere. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolens personale arbejder systematisk med at målsætte de enkelte undervisningsforløb, herunder at tydeliggøre målene for eleverne og at fastsætte evalueringsform. En gang årligt for langt de fleste klassers vedkommende i efteråret udarbejdes elevplan, og denne indgår i drøftelsen mellem lærere, elever og forældre. Forud for skole/ hjemsamtalerne afholder lærerne samtaler med eleverne, hvor såvel faglige som personlige udviklingsmål drøftes. Eleverne inddrages generelt i undervisningen gennem bl.a. Medvalg i emne- og projektarbejde Arbejdsform i de obligatoriske fag og emner jvfr. fælles mål Medvirken ved udpegning af temaer inden for de obligatoriske emner Samarbejdet mellem skole og hjem herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Skolebestyrelsens principper for skole/hjemsamarbejdet er netop i disse måneder under revision. Der afholdes 1-3 forældremøder årligt i de enkelte klasser. Ved årets første forældremøde deltager repræsentant for skolebestyrelsen, og der vælges her repræ- 8 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
6 BAKKESKOLEN FORSIDE sentanter til klasseforældreråd. Der afholdes normalt 2 skole/hjemsamtaler om året, men rammen er fleksibel, således at der for nogle elever kan afholdes flere, ligesom nogle nøjes med en. En gang årligt laves en elevplan, og denne indgår i drøftelserne på skole/hjem mødet. I indskolingen står pædagogerne for status og udvikling af de sociale kompetencer. Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse m.v. Skoleleder, pædagogisk leder og koordinatoren for ressourcecentret holder ugentlige møder, hvor drøftes, hvorledes de ressourcer, der er afsat, kommer de enkelte elever bedst muligt til gavn. Holddannelse med sigte på elever med særlige behov har været benyttet i skoleåret på den måde, at der har været fire fleksible hold dækkende hele skoleforløbet, og her har enkeltelever i kortere eller længere perioder kunnet være tilknyttet for faglig støtte, især målrettet dansk og matematik. Ikke alle dansk- og matematiktimer har ligget på holdene, og der har været behov for et tæt samarbejde med de lærere, der har undervist på de små hold, og de lærere, der har haft timerne i klasserne. Skolens AKT-indsats har i skoleåret været lagt i en fast skemabånd, der har sikret, at det har været muligt at få assistance og vejledning med kort varsel. Endelig har der i ressourcecentret været mulighed for at give enkeltelever faglig opbakning i klassen eller uden for klassen, herunder at støtte brug af IT-relaterede støtteværktøjer. Skolen har valgt at prioritere mange timer samlet til disse funktioner. Ca. 13% af samtlige læste undervisningstimer var i skoleåret allokeret til indsatsen på dette område. Skolebestyrelsens bemærkninger Bestyrelsen har ved sin behandling af kvalitetsrapportens tekster og tabeller især hæftet sig ved tre emneområder: 1. Inklusion. Bestyrelsen har i forbindelse med budgetlægning og ved andre anledninger bakket op omkring en øget indsats omkring inklusion fx i forbindelse med medarbejdernes videreuddannelse. Kvalitetsrapporten viser ikke målbart effekten af denne indsats, men bestyrelsen er orienteret om et klart fald i forhold til: Elever, der kommer i situationer, hvor de reaktionsmæssigt er ude af kontrol Elever, der kommer på kontoret med uløste konflikter bag sig Elever, der udtrykker mistrivsel og elever, der ekskluderes til andre skoletilbud. Bestyrelsen ser frem til, at indsatsen, hvor der nu sættes tidligere ind i forhold til det enkelte barns behov, og hvor der er en mere standardiseret indsats omkring mødevirksomheden om disse børn, kan afspejle sig i tydeligt talmateriale. 2. Drop out. Elevernes fremmøde og deltagelse i undervisningen i udskolingsdelen er blevet forbedret. Bestyrelsen er særligt tilfreds med den indsats, der har betydet, at alle elever på 9. årgang på skolen nu bliver i skolen frem til afgangsprøverne og gennemfører disse. Bestyrelsen venter sig endnu mere af det tiltag omkring udskolingen, der er iværksat i dette skoleår. 3. Elevfravær. Bestyrelsen finder det tilfredsstillende, at fraværsprocenten er for nedadgående. Bestyrelsen er nysgerrig i forhold til, hvor stor en andel af fraværet, der skyldes fritagelse til deltagelse i ferier i en eller flere hele uger. I en tid med stor fleksibilitet også i familielivet vil det være almindeligt, at der finder ferierejser sted uden for de almindelige skoleferier, og bestyrelsen vil i sit tilsyn med skolen interessere sig for det fravær, der ikke er betinget af disse rejser eller af sygdom. 10 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
7 BAKKESKOLEN FORSIDE Faktaoplysninger Bakkeskolen Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Her medregnes alle udgifter til f.eks. bøger, udstyr og apparater, computere, elektroniske tavler, ekskursioner, lejrskoler osv. Opgøres i udgift pr. elev (budgetår 2011) kr kr. Gennemførelse af planlagte timer Der ønskes en opgørelse af antallet af aflyste timer i procent af den samlede planlagte undervisningstid. Skoleåret 2011/12. Med aflyst menes her, at børnene er sendt hjem eller der har været vikardækket på en sådan måde, at varetagelsen har haft karakter af opsyn snarere end undervisning. Gennemførte timer: 99,3 % er gennemført 99,62% er gennemført I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Beror på fakta og skolelederens vurdering. Opgives i % af den samlede planlægning. Skoleåret 2011/12. Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværsliste. Skolens samlede fraværsprocent. Skoleåret 2011/12. Tallene opgives fra 0. til 6. klasse og fra 7. til 9. klasse. 97,9% af den almindelige undervisning udføres af lærere med linjefagskompetence, kurser i faget eller mange års rutine 98,3 % af den almindelige undervisning udføres af lærere med linjefagskompetence, kurser i faget eller års rutine. Skolen er via udfordringsretten fritaget for at indsende månedlige tal. På basis af klasseprotokoller kan angives ca. tal klasse klasse Hvor mange medarbejdere har særlige kompetencer til at løse opgaven med inklusion. Her tænkes blandt andet på linjefagsuddannelse i specialpædagogik, AKT, faglige vejledere eller lignende. Antal lærere med ovenstående kompetencer i forhold til den samlede lærerstab i procent. Opgøres pr. august 2012 I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Antal lærere med ovenstående kompetencer i forhold til den samlede lærerstab i procent. Skoleåret 2011/12 I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Her medregnes de samlede udgifter arbejdstid, kursusafgifter, materialer osv. Beløb pr. lærer for budgetår ,79% 6,35% 15,2% - hertil kommer 15,8% af pædagogerne i SFO, der reelt står for den største andel af AKTarbejdet på alle årgange Ikke relevant kr. pr. lærer, heri er ikke indregnet modtaget SVU beløb Det tilsvarende beløb for SFOpædagogerne er ca kr klasse: 3,99% klasse: 6,22% 13,3%. Hertil kommer 6,7% af pædagogerne Ikke relevant Ca kr. pr. lærer vikarudgifter ved fravær ikke medregnet 12 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
8 Budgetår 2012 Elevtal: 126 Budget eks. fritid: kr ,- Udgift pr. elev: kr ,- Lærer/elev ratio: 17,3 Antal elever i specialklasser: 0 Elever med dansk som andet sprog: <1% Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag Vurdering af skolens faglige niveau Samarbejdet mellem skole og hjem Den specialpædagogiske indsats Bestyrelsens udtalelse Fakta Bjedstrup skole og børnehus Skolens bidrag til indhold af kvalitetsrapporten 2012 Bjedstrup Skole og Børnehus ligger naturskønt mellem Ry og Skanderborg. Vi har stærke visioner og traditioner. Stedet er rammen om et rigt børnemiljø og et aktivt fritids- og kulturliv. Børnene kan begynde i børnehaven, når de er tre år og gå i skolen til med 6. klasse. Fællesskaber på tværs. I Bjedstrup er alt samlet børnehave, skole, SFO og klub med fælles ledelse. Det betyder trygge og sammenhængende rammer, hvor alle kender alle. I udeskolen og på projektdage kobles undervisningen ude og inde til båden naturen, kulturen og arbejdslivet. Her foregår læringen gennem oplevelse, handling og forståelse, med alle fag inddraget og et højt fagligt ambitionsniveau. Skolernes værdigrundlag Med baggrund i punkt 1 beskrives de grundliggende værdier og normer, som skolen navigerer efter det vedtagende, kendte og efterlevede værdigrundlag Vores vision er at skabe sunde, glade og fagligt stærke børn, som tør gå ud i verden og tage verden ind. I Bjedstrup trives og udvikles levende læring, sundhed og ansvarlighed. Vi arbejder bevidst på at balancere viden og kreativitet. Dermed skabes fundamentet for opfindsomhed og dømmekraft. Unikke omgivelser. Vi har en stor grund med granskov, bæk og vildmark. Der er huggehus og multibane, fodboldbaner og udeværksteder, urtehaver og ynglende ugler. Fra alle vore lyse lokaler er der direkte adgang ud til de dejlige omgivelser. Udeliv og udeskole. Kontakten med naturen skærper børnenes sanser, og gør dem mere robuste. At lære og lege ude skaber nysgerrighed og læringsglæde og giver en følelse af helhed og sammenhæng. I børnehaven er uderummet en integreret del af hverdagens leg og læring, hvor børn og voksne får udfordret fantasi, indlevelseseevne og motoriske færdigheder. SFOén har udeliv på vildmarken. Klubben har bygget et område op omkring granhytten med udekøkken, smedje og ikke mindst plads til rollespil. Bevægelse Vi udvikler løbende vore udearealer, så børnene oplever omgivelser, der appellerer til brug af hele kroppen. Bevægelse stimulerer både børnenes fysiske og mentale udvikling, og vi tænker det ind i alle aspekter af hverdagen. Vi arbejder på at være et centrum, der på alle måder er i bevægelse og forandring. Et sted, der tør afprøve nye idéer og metoder. Balance Balancen mellem individ og fællesskab er vigtig. Derfor værner vi om legen og relationerne og tillægger det forpligtende fællesskab stor værdi. Gennem en sammenhængende og fleksibel pædagogisk indsats på tværs af skole og fritid, har vi sat fokus på at styrke det enkelte barns mulighed for at finde den indre kerne og balance i hverdagen. 14 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
9 BJEDSTRUP SKOLE OG BØRNEHUS FORSIDE Bæredygtighed Børnene skal lære om den nære og den fjerne omverden samt menneskets samspil med naturen. Gennem oplevelser og erfaringer med natur- og miljømæssige forhold skal børnene derfor udvikle og forstå tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Vi tænker innovativt i forhold til miljø, økonomi og organisering. Kontraktmål 2011Skoleåret 2011/12 Inklusion og pædagogisk praksis i almenmiljøet Inklusion er et fast tema for lærer- og pædagogteamene. Brug af råd og vejledning fra AKT-teamet, nøglepersonen, PPR, SSP og andre. I dag-, skole- og fritidstilbud skal der i særlig grad drages fordel af forskellige pædagogiske miljøer og relationerne for at styrke fællesskabet og det enkelte barn Der arbejdes med trivsel og inklusionstanken i både personale og forældrekredsen Opfølgning Som optakt til årets arbejde deltog alle lærere var på 30 timers kursus i august Temaet for kurset var inklusion med fokus på læringsmiljøer og fokus på lærerens og pædagogens rolle. Gennem dette kursus blev der grundlagt en fælles platform for hele personalet. En platform som i skoleåret kunne bidrage til fælles syn på inklusionsindsatsen og dermed fælles retning på arbejdet med de inkluderede børn. En stor del af skolens personale er AKT uddannet og/eller speciallæreruddannet. Disse lærere bidrager i forhold til hele personalet med vejledning til den enkelte lærer eller til klasseteam. I alle klassers årsplaner indgår ud over de faglige planer, også en social årsplan. Denne plan sætter fokus på klassernes arbejde med accepten af, og forståelse for forskelligheden og med, hvordan denne forskellighed kan udvikles til en ressource i den enkelte klasse. Gennem oplægget Trivsel for alle som blev holdt af SSP konsulent Benny Husted blev også forældrene bragt på bane i forhold til inklusion. Personale og forældre deltog i arrangementet og derigennem blev udgangspunk- tet for forældresamarbejdet omkring inklusion baseret på et mere fælles afsæt. Bjedstrup Skoles udearealer og organiseringen med udeskole bidrager til alle børns trivsel dermed også inkluderede børn. Udeskolen giver, som beskrevet andet sted i rapporten, børn som har vanskeligt ved at tilpasse sig klasserummets begrænsninger, og mulighed for at arbejde med andre læringsmetoder. En nærmere afdækning af gevinsten ved disse muligheder indgår i skolens mål for 2013,hvor effekten af udeskolen evalueres, så resultaterne kan indgå i den overordnede tænkning i forhold til, hvornår børn lærer bedst og mest. Grundlæggende er der arbejdet ud fra, at alle børn trives bedst i egen klasse, derfor er de fleste ressourcer anvendt i klasseundervisningen. Dette har bidraget til at opretholde lave klassekvotienter i de fleste årgange. Fælles evalueringsmøde en gang om året. Afsætte tid til vejledning og rådgivning, og følge op på indsatsen i samarbejdsmøder. I årsplanerne skal det fremgå, at der bevidst er planlagt med forskellige pædagogiske miljøer og strategier i dag-, skole- og fritidstilbud. Fælles forældre og personaleaften med SSP konsulent Benny Husted med temaet Trivsel for alle hvad kan du gøre? Kursusdage for lærere og pædagoger Skoleåret 2011/12 Faglig læsning i alle fag Sikkerhed Hastighed Forståelse Læseglæde 16 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
10 BJEDSTRUP SKOLE OG BØRNEHUS FORSIDE Opfølgning Faglig læsning har i skoleåret været prioriteret som tema i undervisningen i form af en fokusperiode, hvor alle elever på skolen har læst faglig læsning hver dag. Forud for perioden er personalet blevet klædt på til opgaven, både med oplæg udefra, af Jørgen Kuhlmann, som er underviser på VIA, og med temamøder internt. Personalet opnåede herigennem en bred vifte af tilgange til faglig læsning. Tilgange som understøttede, at udbyttet af den faglige læsning i alle klasser blev størst muligt. Ved anvendelse af forskellige skabeloner for arbejdet med faglig læsning øgedes elevernes bevidsthed om vigtigheden af systematisk at kunne søge faktaviden og om nødvendigheden af kildekritik. Disse skabeloner er efterfølgende anvendt som redskab i undervisningen til, at eleverne fortsat angriber den faglige læsning i alle fag mest effektivt, og dermed med størst mulig læring. Der er ikke foretaget test før og efter forløbet og det kan derfor ikke dokumenteres om netop dette tiltag har haft målbar effekt. Angrebsmetoderne til at faglig læsning i alle fag er fortsat et tilbagevendende tema i alle klasser. Skoleåret 2011/12 Det er sundt at bevæge sig / Udeskole og projektdag En dag om ugen foregår undervisningen i udeskole for klasse og klasse har en projektdag som bygger på udeskolens erfaringer og læringsmetoder. Målet er fordybelse og sammenhæng i børnenes læring. At forskelligartede undervisningsarenaer (miljøer) bruges til læring ad flere kanaler, bedre faglighed, bedre social forståelse og undervisningsdifferentiering, At tænke bæredygtigt Bedre balance, sundhed og motorisk udvikling Opfølgning Skolens udeskole for klasse og projektdagen for klasse er en fast indarbejdet del af skolehverdagen på Bjedstrup Skole. Dagen er prioriteret højt i skoleårets planlægning og der afsættes ekstra personaleressourcer til udeskolen. Dagen giver for klasse alle børn rammen for undervisning i udeområdet en dag om ugen, mens projektdagen i klasse er en naturlig vekslen mellem aktiviteter og dataindsamling ude, mens den del af forarbejde og efterbehandling af emnet, der bedst kan gennemføres inde, bliver det. Undervisningen planlægges så eleverne gennem temaer bliver aktive, undersøgende og eksperimenterende. Vi kan se, at vi gennem denne undervisning motiverer og aktiverer flere børn som ellers ofte vil falde fra og miste udbytte af undervisningen, og udfra vores viden om, at ting læres bedst ved at arbejde på flere forskellige måder med emnet, er det sikkert, at udeskolen bærer frugt. Elevernes tilbagemeldinger fra udeskolen er positive. De oplever, at udeskoledagene er en sjovere tilgang til læringen, at de lærer mere og får tid til fordybelsen. I denne kommende kontraktperiode sættes fokus på, hvordan dataopsamling og bearbejdning kan ske mere effektivt i uderummet, med brugen af blandt andet i-pads. Skoleåret 2011/12 Samdrift af Bjedstrup Skole og dagtilbud Afprøvning af nye former for forældreindflydelse og ledelse herunder sammensætning af skolebestyrelsen med repræsentanter fra dagtilbuddet. Forbedre sammenhængen i de mindre børns hverdag Fremme kvaliteten i både skole og dagtilbud Bæredygtige faglige miljøer herunder tidlig sprogstimulering 18 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
11 BJEDSTRUP SKOLE OG BØRNEHUS FORSIDE Opfølgning Ved afslutningen af forsøgsperioden blev fælles ledelse evalueret i pædagogisk råd og i bestyrelsen. Evalueringen foregik i form af erfaringsudveksling. Sammenfatningen af evalueringen er: Vi har opnået et styrket samarbejde og bedre kommunikation mellem personale, børn og forældre. Eksempelvis ved koordination af årets planlægning og brug af forældre, elev- og personaleintra i kommunikationen med alle forældre (til børn fra 3-13 år). Vi vil fremover have behov for at arbejde videre med den gode kommunikation (se mål 2013). Den ny struktur for bestyrelsessamarbejdet fortsætter og bliver evalueret hvert andet år op til bestyrelsesvalget. Bestyrelsen tænker nu i helhed og ikke i hvem, der repræsenterer hvem. Bestyrelsen har netop afsluttet arbejdet omkring fælles visions- og værdigrundlag. Bestyrelsen og personalet arbejder med fælles politikker, regler, hjemmeside, tværfaglige samarbejdsmøder Beslutningsprocesser tilgodeser både børnenes skole- og fritidsliv. Det fælles og det forskellige er ligeværdigt. Ingen føler sig forbigået i arbejdet med fællesledelse. Store faglige ambitioner og gode resultater med bl.a. sprogudvikling og læsning. Hurtig fælles handling, når der er behov for ekstra opmærksomhed og støtte til en bestemt gruppe børn/klasse eller et enkelt barn og familie. Øget indsigt i flere fagligheder har givet inspiration til arbejdet med børn der udfordres af vores rammer og kultur. Ledelsesmæssigt er det en faglig gevinst at sparre med hinanden og deles om opgaverne. Det giver større indsigt i personale- børne- og familieforhold, hvilket kvalificerer vores ledelse og helhedstænkning. Fælles administrator har smidiggjort de mange henvendelser i dagligdagen af både interne og ekstern karakterer. Administratoren har været med til at analysere og kvalificere økonomistyringen og de mange planlægningsopgaver både de fælles og for de enkelte afdelinger. Fælles serviceleder er gået ind i visionsudviklingen af bæredygtighed i teknisk perspektiv. Senest er vi gået sammen om at sætte en solfanger op. Fælles ledelse af Bjedstrup Skole og Børnehus er i den forløbne periode blevet en permanent organisationsform. Vurdering af skolens faglige niveau Skolens styrkesider I Bjedstrup trives og udvikles levende læring, sundhed og ansvarlighed. Vi arbejder bevidst på at balancere viden og kreativitet. Dermed skabes fundamentet for opfindsomhed og dømmekraft (fra visionsfolderen). Bjedstrup Skole og Børnehus er et trygt sted for alle børn, et sted hvor børnene møder sammenhæng, får mulighed for at skabe venskaber på tværs af alder og hvor de omgives af voksne som vil lytte og vise retning. Gennem skolens meget alsidige måde at gribe både skole og fritidsliv an, giver vi flest mulige børn rum og rammer for at trives og udvikles mest muligt. Hermed bibringes det enkelte barn størst mulig læring. Det store fokus vi har på bevægelse og udeliv bidrager til, at børnene udvikler sig til sunde og motorisk sikre børn. Samtidig oplever eleverne en stor frihedsgrad. En frihedsgrad som stiller krav til og udvikler deres evne til at tage ansvar, vise hensyn og til at reflektere over egen handling. Bjedstrup Skoles personale udgør en gruppe dygtige, erfarne og fleksible lærere og pædagoger. De indgår i et udviklende miljø, med stor åbenhed til lokalområdets for- 20 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
12 BJEDSTRUP SKOLE OG BØRNEHUS FORSIDE eninger og interessenter. Skolens velholdte bygninger og unikke omgivelser danner grund for fortsat inspiration og motivation til kreativ tænkning og nyskabende undervisning. Ved overgangen fra børnehaven til skolen overdrages viden og erfaringer som kan bidrage til det bedst mulige samarbejde omkring barnet. Baggrunden for vurdering af det faglige niveau SMTTE-modellen er stadig den bærende evalueringsmodel. Andre evalueringsmetoder bruges også bl.a. spørgeskemaer, logbøger, elevplaner m.m. Derudover er det løbende samarbejde omkring den enkelte elev afgørende for vurderingen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der foregår flere typer af evaluering både dagligt og periodevis evaluering, mundtlig og skriftlig, i samtaler og på klassen. Den valgte evalueringsform er afhængig af den faglige og sociale kontekst. Derudover bygger den løbende evaluering på de nationale test. De nationale test foretages både som frivillige og obligatoriske test Samarbejdet mellem skole og hjem Herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Allerede ved indskrivningstidspunktet påtager en forældre sig i børnehaven at lave legeaftaler for alle de børn som skal begynde i 0. klasse på Bjedstrup Skole. Derved kommer børnene til at kende hinanden også dem der kommer fra andre distrikter. På det første forældremøde nedsættes et forældreråd, som har et stort ansvar for at udvise inkluderende praksis og etablere sociale sammenhænge for alle børn i klassen. Hvert efterår afholdes forældremøder med fokus på skolens faglige indhold samt klassens sociale liv. Om foråret afholdes temamøder, som f.eks. SSP kan være part i. Én gang årligt inviteres alle forældreråd på skolen til et fælles forældrerådsmøde med bestyrelsen. Samtaler tilbydes to gange årligt til eleven og forældrene. Typisk fordelt på efterår og forår. Ved forårssamtalen udarbejder klasseteamet elevplan til hver elev. I forbindelse med overgange (lærerskift eller skoleskift) er der et forøget fokus på elevplanen, så der tegner sig et nuanceret og tydeligt billede af elevens ressourcer og kompetencer. Den specialpædagogiske bistand Herunder holddannelse m.v. Den specialpædagogiske indsat foregår på tværs af skole og fritid hvilket er en forudsætning for at kunne skabe et inkluderende og udviklende miljø for børn med særlige behov. Vi arbejder for at skabe et inkluderende og rummeligt miljø for alle børn. Vi har ekstra fokus på overgangen mellem børnehave og skole skole og fritid og prioritere desuden et udvidet forældresamarbejde. Vi arbejder bevidst med tydelighed i hverdagen, dels med konkrete henvisninger og støtte til det enkelte barn og de voksne omkring barnet, og dels i form af hjælp og støtte til den samlede børnegruppe. De tværfaglige samarbejdsmøder ses som et nødvendigt værktøj og et vigtigt samarbejdsforum for at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser. Vi inddrager naturligt 22 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
13 BJEDSTRUP SKOLE OG BØRNEHUS FORSIDE AKT medarbejdere eller andre ressourcepersoner på tværs i organisationen. Der udarbejdes en konkret handleplaner eller fokuspunkter for samarbejdet om det enkelte barn, klassen, holdet eller gruppen - der har en specielle udfordringer. Samlet er derfor bestyrelsens opfattelse, at ledelse og personale, indenfor de givne rammer, fuldt ud lever op til bestyrelsens forventninger omkring professionelt og engageret arbejde med såvel lokale mål som kontraktmål. Skolebestyrelsens bemærkninger Bestyrelsen har sammen med Sekretariatet gennemført ansættelse af Hanne Damsgaard som ny skoleleder for Bjedstrup Skole og Børnehus - med tiltræden 1. August Med udgangspunkt i den overordnede vision for Bjedstrup skole og børnehus, har bestyrelsen endvidere i løbet af 2012 revideret skolens principper. Dermed har Bjedstrup skole og børnehus det bedst mulige udgangspunkt for at opretholde og yderligere udvikle det tætte samarbejde på tværs mellem skole, dagtilbud og fritidstilbud, som er et at de væsentlige og særlige kendetegn for Bjedstrup Skole og Børnehus - hvilket også fremgår af skolens kvalitetsrapport. Det er bestyrelsens opfattelse, at såvel vision som principper efterleves og at skolens kompetente medarbejdere formår at omsætte principperne i den daglige praksis på fuldt tilfredsstillende niveau. Det opleves klart, at de lokale indsatsområder - bevægelse, balance og bæredygtighed - løbende fungerer som pejlemærker for prioriteringer for både bestyrelse og personale. Bestyrelsen for Bjedstrup Skole og Børnehus har stadig en stor bekymring for de fortsat vanskeligere økonomiske betingelser for skolen og børnehuset. Derfor har bestyrelsen nedsat et økonomiudvalg, som mødes med ledelsen mellem de ordinære bestyrelsesmøder - dels for at være godt orienteret om de økonomiske forhold, dels for at kunne fungere som direkte sparringspartnere. 24 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
14 BJEDSTRUP SKOLE OG BØRNEHUS FORSIDE Faktaoplysninger Bjedstrup skole og børnehus Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Her medregnes alle udgifter til f.eks. bøger, udstyr og apparater, computere, elektroniske tavler, ekskursioner, lejrskoler osv. Opgøres i udgift pr. elev (budgetår 2011) kr. pr. elev kr. Gennemførelse af planlagte timer Der ønskes en opgørelse af antallet af aflyste timer i procent af den samlede planlagte undervisningstid. Skoleåret 2011/12. Med aflyst menes her, at børnene er sendt hjem eller der har været vikardækket på en sådan måde, at varetagelsen har haft karakter af opsyn snarere end undervisning. Gennemførte timer: I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Beror på fakta og skolelederens vurdering. Opgives i % af den samlede planlægning. Skoleåret 2011/12. Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværsliste. Skolens samlede fraværsprocent. Skoleåret 2011/12. Tallene opgives fra 0. til 6. klasse og fra 7. til 9. klasse klasse klasse Hvor mange medarbejdere har særlige kompetencer til at løse opgaven med inklusion. Her tænkes blandt andet på linjefagsuddannelse i specialpædagogik, AKT, faglige vejledere eller lignende. Antal lærere med ovenstående kompetencer i forhold til den samlede lærerstab i procent. Opgøres pr. august % 99,9% timer er gennemført. I enkelte timer er børnene blevet passet i SFO eller klub. 2,36% fravær. 99,62% er gennemført I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Antal lærere med ovenstående kompetencer i forhold til den samlede lærerstab i procent. Skoleåret 2011/12 Ikke aktuelt Ikke aktuelt I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Her medregnes de samlede udgifter arbejdstid, kursusafgifter, materialer osv. Beløb pr. lærer for budgetår kr. pr. lærer 98,3 % af den almindelige undervisning udføres af lærere med linjefagskompetence, kurser i faget eller års rutine. Skolen er via udfordringsretten fritaget for at indsende månedlige tal. På basis af klasseprotokoller kan angives ca. tal klasse: 3,99% klasse: 6,22% 13,3%. Hertil kommer 6,7% af pædagogerne Ca kr. pr. lærer vikarudgifter ved fravær ikke medregnet 26 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
15 Budgetår 2012 Elevtal: 141 Budget eks. fritid: kr ,- Udgift pr. elev: kr ,- Lærer/elev ratio: 18,3 Antal elever i specialklasser: 0 Elever med dansk som andet sprog: <1% Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag Vurdering af skolens faglige niveau Samarbejdet mellem skole og hjem Den specialpædagogiske indsats Bestyrelsens udtalelse Fakta u Værdiregelsæt u Plan for udeområder u Aftale om evaluering u Princip for kommunikation Ejer Bavnehøj Skolen Skolens bidrag til indhold af kvalitetsrapporten 2012 Landsbyordningen Ejer Bavnehøj består af skole, børnehave, SFO og klubtilbud og er én institution med fælles ledelse og fælles bestyrelse. Det giver en stor fordel for den helhedstænkning, vi hele tiden arbejder på at styrke omkring den pædagogisk og faglige udvikling. Skolen er en enkeltsporet skole fra 0. til 6.klasse og arbejder i flotte lokaler med gode lys, lyd, plads og luft forhold og med en god IT infrastruktur. Vi har en kultur, der betyder, at vi også er en faglig skole, når det gælder inklusion. Vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med lokalsamfundet, et samarbejde der har sit bedste udtryk i bladet top. nu, med tilhørende webportal. Bladet og portalen( nu/) drives i samarbejde med lokale foreninger, finansieret af interessenter og annoncer. Seneste projekt er en udviklingsplan som Landsbyordningen financierer og producerer i samarbejde med lokale foreninger, med konsulent og arkitekthjælp fra DGI. Skolernes værdigrundlag Med baggrund i punkt 1 beskrives de grundliggende værdier og normer, som skolen navigerer efter det vedtagende, kendte og efterlevede værdigrundlag Vision Vi gør børn livsduelige Faglighed, trivsel og dialog i centrum Landsbyordningen er hjertet i lokalsamfundet. Se bilag: Værdiregelsæt Kontraktmål 2011 Vision for Landsbyordningen Arbejdet me at skabe en vision for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj fortsættes. De enkelte afdelinger skal hver for sig og sammen, arbejde sammen med repræsentanter for forældre om at skabe en vision. Der inddrages ekstern konsulenthjælp. Opfølgning På bestyrelsesmøder, PR møder og temamøder følges op og evalueres proces og resultat. Processen er gennemført og visionen er formuleret og vedtaget i bestyrelsen. Forarbejdet til implementeringen blev lavet i ledelsesteamet med hjælp af konsulent fra Skanderborg kommune. Bevægelse Skoleåret 2011/12 Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagere fra flere afdelinger, laver et forslag tilplan over renovering af udefaciliteterne med udgangspunkt i bestyrelsens pricip for bevægelse. Målet er at investeringen skal komme så mange børn og afdelinger til gode som muligt. Den endelig plan føres ud i livet. Opfølgning Der følges op og evalueres på PR møder, personale og elverådsmøder Udeudvalget, med repræsentanter fra alle personalegrupper og ledelsen har udvalgt et firma til at lave en plan for udeområderne. Produktet tager udgangspunkt i bestyrel- 28 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
16 EJER BAVNEHØJ SKOLEN FORSIDE sens princip for bevægelse samt den faglighed medlemmerne bærer med ind i gruppen. Planen føres ud i livet i sammenhæng med den nybyggeri/renovation der forventes færdig juli Se bilag: Plan for udeområder Holddannelse i skoledelen Arbejdet med at diffirentiere gennem holddeling i- og på tværs af klasserne fortsættes, målet er at lave en målrettet undervisning hvor alle resurcer og resurcepersoner inddrages mest hensigtmæssigt. I begge afdelinger fortsættes arbejdet med udgangspunkt i de gode erfaringer med morgenlæsning på tværs af klasserne. Faget matematik inddrages også. I indskolingen er der specielt fokus på kommende 0. klasse. Opfølgning Samtaler med børnene og debat på lærermøder. TUS tager emnet op med udgangspunkt i teamenes årsplaner for området. I skoleåret har vi gjort os nogle nyttige erfaringer med inddragelse af resursecenterets timer og SFO. Et 9 ugers forløb, målsat fagligt og socialt for holdet og den tilbageværende klasse I indskolingen er der gennemført faglige læseværksteder på tværs af klasserne, i et samarbejde mellem pædagoger, lærere og læsevejleder hvor elverne både efter interesse og niveau har arbejdet på hold. Evalueringen er foregået på TS møder, klasseteammøder hvad angår forløbet på 9 uger og læseværkstederne på afdelingsteammøder. Elevernes faglige niveau evalueres løbende med et fremadrettet perspektiv på læring - jævnfør Aftale for evaluering. Resurseteamet planlægger og evaluerer løbende på anvendelsen af teamets timer og faglige kompetencer. Ny integreret institution Med udgangspunkt i personalets pædagogiske og arbejdssmiljømæssige overvejelser produceres materiale som kan bruges til at tegne og bygge en ny institution. Arbejdet foregår med udvalgte repræsentanter i projektgruppen. Opfølgning Der følges løbende op på arbejdet på personale-og MED møder. Forløbet er gennemført under ledelse af RUM arkitekter som en del af byggeprocessen. Se bilag: Nybygning. renovation Vurdering af skolens faglige niveau Skolens styrkesider Vi er en skole med dialog, faglighed og trivsel i centrum. Vi ønsker at vores børn forlader stedet med de boglige kompetencer, der skal til for at have gode muligheder i livet. Vi er også en faglig skole, når det gælder inklusion, hvor vi arbejde på baggrund af den evidens som PPR giver os. Vi arbejder bevidst med vi-følelsen på skolen, hvilket fremgår af de målsætninger personale og ledelse har formuleret for de fælles projekter, der er tradition for. Vi følelsen er vigtig for trivslen på skolen og arbejdet med den, er også en del af vores faglighed. Skolens arbejde med læsning bærer præg af en god systematik formuleret i planen for læsning. Igennem de årlige konferencer og læsemøder bringes læsevejlederens kompetencer i spil til glæde for elever og lærere. Vi har nogle flotte rammer omkring undervisningen. Vores IT infrastruktur er opdateret og klasser gangarealer og grupperum er indrettet med holddeling og fleksibel undervisning og indretning for øje. Vi har på trods af vores lille størrelse adgang til en hal i fuld størrelse, hvilket sammen med de gode udendørs idrætsfaciliteter, giver gode muligheder for at holde det fokus vi har 30 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
17 EJER BAVNEHØJ SKOLEN FORSIDE på bevægelse i alle fag. Skolen er bevidst om sin afhængighed af lokalsamfundet, vi arbejder konstant på at øge vores sociale kapital, til glæde for skolen som helhed, det enkelte barn, personalet og lokalsamfundet. Baggrunden for vurdering af det faglige niveau Se bilag: Aftale om evaluering Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvert år revideres skolens evalueringsplan Se bilag: Aftale om evaluering. Lærerne inddrager løbende eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen, hvor de får indflydelse på indhold og arbejdsform. møder og samtidig varetager funktionen som læsevejleder, to lærere samt en AKT lærer. Den ene af lærerne har specielle kompetencer når det gælder IT som kompenserende middel. Året er delt ind i fire kvartaler og indsatsen planlægges og evalueres i samarbejde med forældre, børn og lærere. Der udarbejdes handleplaner der danner baggrund for den kvartalsmæssige vurdering af indsatsen og brug af resurserne. Resurserne til både den faglige specialundervisning, samt resurserne til de enkeltintegrerede elever sammentænkes for at skabe et større råderum og derved fleksibilitet. Hver gang vi bruger en resurse målrettet en enkelt elev, afsøger vi muligheden for at inddrage flere elever, holddeling. Bestyrelsen har ikke udfærdiget princip på området Skolebestyrelsens bemærkninger Samarbejdet mellem skole og hjem Herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Hvert klasseteam planlægger ved skoleårets første forældremøde i samarbejde medforældrene, hvordan årets samtaler og møder skal prioriteres. Se bilag: Princip for kommunikation Den specialpædagogiske bistand Herunder holddannelse m.v. Vi har et specialpædagogisk team bestående af koordinator, der deltager i alle TS Bestyrelsen ved landsbyordningen Ejer Bavnehøj fik, af ledelsen, kvalitetsrapporten præsenteret på et bestyrelsesmøde d. 13 dec, og godkendte med enkelte rettelser indholdet. Bestyrelsen finder, at landsbyordningen Ejer Bavnehøj drager stor fordel af, at have både børnehave, SFO, fritidsklub, ungdomsklub og skole på samme matrikel. Dette understøtter visionen om, at være hjertet i lokalsamfundet, og giver børnene nogle sammenhængende og trygge rammer. Bestyrelsen føler sig generelt godt informeret af ledelsen. Dette gennem den almene information på bestyrelsesmøderne, såvel som de mere dybdegående redegørelser på enkeltområder som bestyrelsen, med input fra personalet, løbende sætter fokus på. 32 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
18 EJER BAVNEHØJ SKOLEN FORSIDE Faktaoplysninger Ejer Bavnehøj Skolen Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Her medregnes alle udgifter til f.eks. bøger, udstyr og apparater, computere, elektroniske tavler, ekskursioner, lejrskoler osv. Opgøres i udgift pr. elev (budgetår 2011) Gennemførelse af planlagte timer Der ønskes en opgørelse af antallet af aflyste timer i procent af den samlede planlagte undervisningstid. Skoleåret 2011/12. Med aflyst menes her, at børnene er sendt hjem eller der har været vikardækket på en sådan måde, at varetagelsen har haft karakter af opsyn snarere end undervisning. Gennemførte timer: ,17 i udgifter delt med 134 elever = kr kr. 7173,33 lektioner 12 af disse aflyst: 0,17% I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Beror på fakta og skolelederens vurdering. Opgives i % af den samlede planlægning. Skoleåret 2011/12. 91% 66 % Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværsliste. Skolens samlede fraværsprocent. Skoleåret 2011/12. Tallene opgives fra 0. til 6. klasse og fra 7. til 9. klasse klasse klasse 0.til 6.klasse 3,67% 0.til 6.klasse 3,74 % Hvor mange medarbejdere har særlige kompetencer til at løse opgaven med inklusion. Her tænkes blandt andet på linjefagsuddannelse i specialpædagogik, AKT, faglige vejledere eller lignende. Antal lærere med ovenstående kompetencer i forhold til den samlede lærerstab i procent. Opgøres pr. august % I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Antal lærere med ovenstående kompetencer i forhold til den samlede lærerstab i procent. Skoleåret 2011/12 Ikke relevant Ikke relevant I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Her medregnes de samlede udgifter arbejdstid, kursusafgifter, materialer osv. Beløb pr. lærer for budgetår kr kr. Meget få lektioner har været aflyst. Vi aflyser aldrig lektioner for 0. til 3.klasse og 4. til 6 klasse har enkelte gange gået i klubben i sidste lektion. 20 % det drejer sig om AKT vejleder samt læsevejleder. 34 Skanderborg Kommune Kvalitetsrapport 2011/2012
Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereBakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten for kommunens skoletilbud 2012 Fagsekretariatets opsamling og vurdering
Bilag til kvalitetsrapporten for kommunens skoletilbud 2012 Fagsekretariatets opsamling og vurdering Årets kvalitetsrapport for kommunens skoler er en opfølgning fra de enkelte skoler i forhold til det
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mere