Flygtningelejre i Ribe Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flygtningelejre i Ribe Amt"

Transkript

1 Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, II Af L. G. Ipsen I årbogen for 1984, bind XXIII-1 bragtes en artikel om flygtningelejre i Ribe amt efter I artiklen blev situationen på landsplan trukket op og to flygtningelejre, ved Blåvand og Oksby, nærmere beskrevet. I efter stående artikel fortsættes med lejrene ved Strellev og Nymindegab. Strellevlejren Forhistorie I det luftforsvar, som den tyske værnemagt havde opbyg get under besættelsen af Danmark, indgik også et stort antal radar- og jagerkontrolstationer. En sådan jagerkon trolstation - af tyskerne benævnt»jagerkontrolstation ESCHE«- var placeret i nærheden af Ølgod, nærmere betegnet i det nordøstlige hjørne af Strellev sogn (se kort skitsen). Selve lejren blev færdig i 1942 og rummede en besætning på ca. 225 mand, hvoraf en stor del var Østri gere. Selve lejren lagde beslag på ca. 1 ha. Derudover var der til alle de tekniske installationer, som lejren rummede, indhegnet med pigtråd, beslaglagt et område på ca. 50 ha. og udlagt et stort antal landminer i tilslutning hertil. Situationen efter befrielsen. Efter befrielsen den 4. maj 1945 blev lejren indledningsvis sat under engelsk kontrol (Royal Air Force), som dels øn skede at studere de tyske, tekniske installationer nøjere, dels ønskede at overvåge, at en efterladt besætning af ty ske soldater fik ryddet de udlagte miner, fjernet pigtrådsspærringer og ryddet op i lejren. - Da de sidste tyske sol dater var blevet sendt hjem, meldte næste problem sig: 420

2 Strellex' militær- ogflygtningelejr. <</////// bebygget område aaaajc pigtrådsspcerring pigtrådshegn Ved de gennemgående veje var der spanske ryttere og maskingevcerstillinger. FLYGTNINGE. Som alle andre steder i landet overtog Statens civile Luftværn alle de lejre, hvortil flygtningene var blevet samlet. For at frigøre de danske etablissemen ter, som hidtil havde været beslaglagt af værnemagten, samledes flygtningene efterhånden i de lejre, som tys kerne havde opført til militært brug. Strellevlejren blev underlagt luftværnschefen i Tarm, sognerådsformand Chr. Sørensen, som den 29. maj 1945 udsendte følgende: 421

3 - Ansvaret - De Det - Det - Det - Fremmede Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, II Udsigt over Strellevlejren. Reglementfor de tyskeflygtninge i TARM luftbeskyttelsesområde Efter anmodning fra den danske regering har luftværnschefen i Tarm indtil videre overtaget forvaltningen af de tyske flygtninge under Tarm luftbeskyttelsesområde. I denne anledning fastsættes følgende bestemmelser: for ro og orden påhviler lejrlederen. nuværende lejrledere fungerer indtil anden bestemmelse træffes. Samtlige våben, såvel skyde- som stikvåben, samt ammunition skal om gående afleveres til lejrlederen, og vil derefter blive afhentet. Lejrlederen sørger for renholdelse af lejren med dertil hørende gårde og toiletter. Lejrlederen må til dette brug rekvirere rengøringsmidler, der vil blive stillet til rådighed i det omfang, det er nødvendigt. Lægehjælp ydes som sædvanligt af tyske læger, rekvisition af yderligere lægehjælp rettes til luftværnschefen i Tarm, hvortil dødsfald også skal meldes. påhviler lejrlederen til enhver tid at føre lister over samtlige flygt ninge anbragt i lejren med angivelse af fulde navn, fødselsdata og hjem sted. sædvanlige antal af flygtninge i lejren føres dagligt, listen skal afle veres samtidig med forplejningens modtagelse. pålægges lejrlederen at sørge for, at der overalt udvises den største sparsommelighed med gas og elektricitet. Det er forbudt at tænde lys undtagen i sygdomstilfælde. har ingen adgang til lejren uden særlig tilladelse. Tilfældige flygtninge - tyske evt. danske - må ikke modtages i lejren. 422

4 - Det - Enhver, Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, II er strengt forbudt at forlade lejren. Udgangstilladelse kan gives i ganske ekstraordinære tilfælde, for at søge speciallæge eller lignende tilfælde. Tilladelsen udfærdiges indtil videre af luftværnschefen i Tarm eller af bevogtningsmandskabet. der overtræder disse bestemmelser, vil blive draget til ansvar. sign. Luftværnschefen i Tarm. Chr. Sørensen. Den 29. maj Med ansvaret for, at flygtningene blev afsondret fra om verdenen, fulgte selvsagt også ansvaret for forplejningen af dem. Man må i den forbindelse erindre, at landets lagre var næsten tomme. Hvad der endnu fandtes af forbrugs varer og levnedsmidler var strengt rationerede, ligesom forbrug af gas, vand og brændsel. Tøj var lappet, stoppet og ofte vendt. 01, kaffe og the blev omtalt snarere som midler end som nydelse p.g.a. de anvendte erstatninger. De tilmålte rationer var derfor knappe, men dog større end de rationer, der kunne tildeles flygtningene i hjemlan det. Til eksempel kan nævnes, at ugerationen for de vig tigste levnedsmidler på samme tid i Tyskland var: 1550 gr. brød, 250 gr. kød, 125 gr. smør, 175 gr. gryn, 25 gr. kaffeerstatning og op til 2 kg kartofler (hvis de kunne Raster af tysk radar, Strellevlejren. 423

5 skaffes). Kravet var, at en»dagsration«skulle indeholde 2270 kalorier, og for Strellevlejren gjaldt i en lang pe riode nedenstående»kostplan«: Vare Rugbrød Sigtebrød Smør el. fedt Kødpålæg Ost (mager) Sukker pr. person/pr. dag 300 gr Hvidkål Groft rugmel Gulerødder Kartofler Skummetmælk Havregryn Bygmel Gule ærter Selleri Kørvel Kålrabi The pr. uge/pr. person 200 gr Børn under 15 år samt gravide kvinder i de sidste 3 måneder tildeles lk liter sødmælk dagligt. Intet under, at de der kom til at tilbringe en længere tid i en flygtningelejr, fandt kosten ensformig. Efterhånden som forsyningssituationen i landet bedredes, blev der også skabt større variationsmuligheder. Alle lejre blev med mellemrum inspiceret af embeds mænd udpeget af arbejdsministeriet, og i to rapporter om Brosbølgård og Strellevlejren, udfærdiget henholdsvis 4. oktober og 16. november 1945, hedder det bl.a.:»for begge lejrene gælder, at forholdene i enhver hen seende er gode. Sundhedstilstanden er god, hvilket for en del skyldes det udmærkede tilsyn, der udføres af kreds læge Hahme, Skjern. Begge lejre er anvendelige som vinterlejre. I Brosbøllejren er der installeret centralvarme og i Strellevlejren er der kakkelovn på alle belægningsstuer. Muligvis er Bros- 424

6 Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, 11 bøllejren noget hårdt belagt, men til gengæld er forhol dene her så gode, at dette bliver en biting. - Derimod er der forholdsvis god plads i Strellevlejren, dog må også denne lejr betragtes som fuldt belagt. I begge lejre er der skolestuer, og børnene modtager undervisning. Der er god køkkenplads og gode forhold til madudlevering. løv rigt må det siges, at lokaliteterne opfylder de krav, der er stillet i Statens civile Luftværns skrivelse af 26. august d.å. Beklædningstrangen i begge lejre er stor, og de hidtil herskende gode forhold vil meget afhænge af, hvorvidt denne trang bliver afhjulpen. En stor hjælp vil det være, om der til hver lejr kunne anskaffes symaskiner, således at lejrens kvinder, og hvem der ellers har håndelag dertil, under organisationen kunne lappe og reparere lejrens tøj. Men også en skomager var tiltrængt, og kunne der skaf fes en gammel symaskine, og der blev stillet lidt materiale til rådighed, kunne der opnås store besparelser. De indkøbstilladelser, der af varedirektoratet stilles til rådighed for indkøb af brændsel, er fuldstændigt util strækkelige. Der udleveres håndsæbe, men endskønt der også kan udleveres barberblade, er der endnu intet om, at der også kan tildeles flygtningene lidt barbersæbe. Og hvorledes med beklædningsgenstande, der ikke under de nuværende omstændigheder kan repareres i lejrene?«og om Strellevlejren specielt:»lejren er indrettet i en tidligere tysk militærforlægning opført af mursten og be liggende 10 km. SØ for Brosbølgård. Lokaleforholdene er overordentligt gode og pladsfor holdene rigelige. Der herskede en udmærket orden over alt, og flygtningene gjorde et friskt indtryk. Indenfor lejrens område er indkvarteret et tysk militær hold, bestående af en løjtnant og 7 menige (vagt ved pej lestationen under R.A.F.). Mændene var her, som på Brosbølgård, beskæftigede ved stødoptagning, og fik i betragtning af det hårde ar bejde et mindre tillæg til den daglige madration. 425

7 Flygtninge på markarbejde ved Strellei'. Mænd, som ikke var tilknyttet nogen familie, boede på stuer sammen med de halvvoksne drenge. «. Antallet af flygtninge, der opholdt sig i Strellevlejren, mens den eksisterede, varierede en del, men lå i sidste halvdel af 1945 nogenlunde konstant omkring løbet af maj måned 1946 var lejren blevet rømmet, idet tyske flygtninge enten var blevet hjemsendt eller flyttet til an dre større opsamlingslejre, mens ikke-tyske flygtninge en ten var blevet hjemsendt eller flyttet til Nymindegab. I slutningen af maj blev lejren inspiceret af personel fra Oksbøllejren, hvortil man bl.a. samlede flygtninge fra de mindre lejre i landet. Alt brugeligt materiel og inventar blev flyttet til Oksbøl, hvor der var et stort behov. Således nævnes bl.a. i den rapport, der udarbejdedes før lejrens nedlæggelse,»at der foruden det anvendelige køkken- og lejrinventar fandtes en del træstumper, som kan anvendes til at forarbejde forskellige ting af i en flygtningelejr; disse træstumper ønsker man også gerne at erholde.«snart var Strellevlejren en afsluttet epoke i sognets hi storie og det beslaglagte område kunne tilbagegives til de retmæssige ejere og anvendes til deres oprindelige formål. 426

8 Nymindegablejren Forhistorie Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, II Med 2. verdenskrigs udbrud og den dermed følgende be sættelse af Danmark fik Nymindegab en ny betydning på grund af sin strategiske beliggenhed ved den eneste vej forbindelse fra syd mod nord over Holmslands klit, og den kom derved til at indgå som en del af det kystforsvar, som tyskerne opbyggede langs hele den jyske vestkyst. I årene blev Nymindegablejren bygget, dels som kaserne, dels som fagligt støtteområde for bl.a. af prøvning af forskellige typer af tungt skyts, og endelig på forskellig vis indgående i det egentlige kystforsvar. 427

9 l>&nin.lsftejre / V;~. *28

10 Efter den tyske værnemagts kapitulation den 4. maj 1945 overtog Indenrigsministeriet lejren, der indled ningsvis blev anvendt til at huse bl.a. baltiske flygtninge; men meget hurtigt herefter overgik lejren til brug som egentlig kaserne og uddannelsessted i forbindelse med genopbygning af det danske forsvar, som havde været sat ud af funktion efter I 1970 blev Nymindegablejren overdraget til Hjemme værnet og huser i dag Hjemmeværnsskole og et kamp vognværksted. På grund af lejrens næsten øjeblikkelige overgang til at tjene som militært område efter 2. verdenskrigs ophør, er såvel lejrens forskellige bygninger, som en lang række af de egentlige forsvarsværker i og omkring lejren og ved kysten blevet bevaret og står i dag som en slags monument over besættelsesårene. Situationen efter 4. maj 1945 Som omtalt i en tidligere artikel stod den danske regering efter befrielsen med to store problemer, som skulle løses: 1. at få de tyske tropper ud af landet så hurtigt som mu ligt. og 2. at få alle de flygtninge, der var strømmet til landet i løbet af krigens sidste år, sendt tilbage - om muligt - til de områder, hvor de stammede fra. For så vidt angår det første problem, blev det efter om stændighederne løst hurtigt og effektivt i samarbejde med de allierede styrker i landet. Det andet problem var betydelig mere komplekst, og vanskeliggjordes bl.a. ved, at det danske forsvar endnu ikke var til disposition. For at klarlægge ansvar og beføjel ser bl.a. i forbindelse med administration og bevogtning af flygtningelejrene i landet, udsendtes fra Generalkomman doen i slutningen af maj 1945 følgende bestemmelser:»ved forhandling med Socialministeriet, Rigspolitiet, Statens civile Luft værn og Dansk Røde Kors er der opniet enighed om, at modstandsbevæ gelsen tillige varetager bevogtningen af de tyske flygtningeforlægninger og de af staten oprettede flygtningelejre, indtil bevogtningen kan overta- 429

11 Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, 11 ges af hæren og politiet. Man er vea de nævnte forhandlinger blevet enige om følgende nærmere bestemmelser, idet administration m.v. vedrørende de tyske flygtninge varetages af Statens civile Luftværn: Modstandsbevægelsen varetager bevogtningen af samtlige forlægnin ger og lejre m.v., således at der i det omfang forsvarlig bevogtning ikke kan gennemføres ved hjælp af modstandsbevægelsens egne bevæbnede styrker, af den pågældende luftværnschef stilles C.B.-mandskab til rådig hed for den pågældende byleder (region). Bevogtningsmandskabets opgave er at forhindre enhver der ikke er behørigt legitimeret af luftværnschefen (lejrchefen) i at passere ind eller ud af forlægningen (lejren). Tvivlsspørgsmål forelægges luftværnschefen (lejrchefen). 1) Ved nuværende spredte flygtningeforlægninger, for hvilke der ikke af luftværnschefen er indsat en særlig lejrchef, bærer modstandsbevægel sen ansvaret for bevogtningen, der skal gennemføres i forståelse med den pågældende luftværnschef. Det påhviler således modstandsbevæ gelsen at stille de fornødne styrker og føre betryggende tilsyn med bevogtningens effektivitet. 2) Til bevogtning af større lejre, der har en af luftværnschefen indsat særlig leder, afgiver modstandsbevægelsen ligeledes mandskab, der under egen kommando står til rådighed for lejrchefen. 3) Under transport bærer modstandsbevægelsen ansvaret for bevogtning af transporter, hvis rute og rejsemåde fastsættes af Socialministeriet eller af Statens civile Luftværn på dettes vegne. 4) Bevogtningsmandskabet yder, om det forlanges, Luftværnschefen (lejrchefen) hjælp og støtte ved ransagninger og beslaglæggelser i for lægningerne (lejrene). Enhver beslaglæggelse sker til fordel for staten. De under Dansk Røde Kors hørende forlægninger og lejre omfatter de forflyttede personer og krigsfanger fra de allierede nationer, vil i almin delighed ikke være at stille under væbnet bevogtning. Efter aftale mellem den lokale afdeling af Røde Kors, hvem administrationen påhviler, og modstandsbevægelsens stedlige myndighed, bør der dog være adgang for lejrenes og forlægningernes chef til at tilkalde en væbnet kommando, såfremt uroligheder i lejren (forlægningen) eller andre forhold måtte gøre det ønskeligt. Den af Supreme Headquarters Allied Expeditionary Forces udkrævede registrering vil blive-gennemført af rigspolitiet i samarbejde med mod standsbevægelsen, hvorom nærmere regler vil fremkomme«. At der virkelig var behov for faste retningslinier, fremgår bl.a. af en artikel i»vestkysten«, dateret den 25. juli En af avisens medarbejdere havde fået tilladelse til at af lægge et besøg i lejren, og beskrev nogle af sine oplevelser således: 430

12 Tyske barakher i Nymindegab.»I Nymindegablejren Finder i disse uger en meget omfattende sammen dragning sted af tysk krigsmateriel fra de nærliggende distrikter, og des uden foretages der hver dag talrige bortsprængninger af store mængder ammunition af alle typer. Der er i øjeblikket samlet ca t sprængstof i lejren. Det skal alt sammen uskadeliggøres, og sprængningerne, foregår på 5-6 forskellige øde pladser på Værnet, bl.a. i nærheden af Store Mjøl. I de første dage efter lejrens overtagelse var der kun en halv snes mand til at tage vare på de store mængder af materiel, men dette forhold har nu ændret sig. I løbet af de sidste dage er der kommet en C.B.U. kolonne fra Herning til lejren. Mandskabet er blevet indlogeret i den barak, hvor tidligere lejrens bordel havde til huse. Desuden er der ankommet 45 År hus-sabotører fra den meget omtalte»5. kolonne«under ledelse af kap tajnløjtnant Fisker. Århus-folkene skal arbejde med sammendragningen af alt det svære materiel som kanoner, pejlestationer, lysmaskiner, projek tører o.l., og man har i dag biler gående udelukkende beskæftiget med at slæbe materiel sammen. Allerede nu er der en vrimmel af kanoner af mange kalibre repræsenteret på opsamlingspladsen. Der er små 20 og 37 mm kanoner, 75 mm feltkanoner, og 12,2 cm kanoner af russisk oprin delse. - Det store oprydningsarbejde vil komme til at stå på et godt stykke tid endnu. Kun halvdelen af materialesamlingerne er indtil nu blevet gen nemgået, og man regner tidligst med at blive færdig til efteråret. Lejren er, arkitektonisk betragtet, ganske tiltalende, og ikke to af byg ningerne er helt ens. Hvert kompleks har bade- og toiletrum i en lille bygning for sig, og blokkenes hundreder af værelser er udmærket indret- 431

13 Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, Il Lejrledelsen i Nymindegablejren. / midten lejrleder Kaas-Larsen. Nr. 2fra hejre B. Høgsbro Østergaard. tet. Kældrene er indrettet som en labyrint af næsten rørformede, overor dentlig solide beskyttelsesrum. Til lejren hører en biograf med plads til 600 tilskuere. Den er desuden forsynet med scene og omklædningsrum til skuespillerne. Køkkenets kapacitet svarer fuldt ud til lejrens belægningsmuligheder, og den store spisesal kan tage 600 mand ad gangen. Lejrens 10 store mandskabsblokke er hver beregnet til 250 mand, men der er si rigelig plads, at de udmærket kan tage 600. De blev opført i 1941 af gamle materialer og er allesammen grundmurede og tegltækte. Ret længe vil mandskabsbygningerne ikke få lov til at stå tomme med tillukkede skodder. I løbet af denne uge ventes der ca russiske krigsfanger til lejren, hvor de skal komme til hægterne igen efter den hårdhændede behandling, de har været udsat for i tysk fangenskab. Om lejrens videre skæbne vides der på nuværende tidspunkt intet, men fra forskellig side har der været tanker fremme om at gøre området til en folkeferie-by eller sanatorium«disse tanker blev imidlertid aldrig realiseret, fordi der var et påtrængende behov for lokaliteter, hvortil man kunne samle flygtninge fra de mange forskellige nationer, som var spredt på hundredvis af steder landet over. Nymindegablejren blev derfor hurtigt omdannet til op samlingslejr for ikke-tyske (»allierede«) flygtninge, og fun- 432

14 Morgensamling afflygtninge den 26. september 1945 (Kong Chr. d. X's fødsels dag*. gerede som sådan indtil september 1946, hvor den blev rømmet. Lejren blev som øvrige lejre med allierede flygtninge underlagt Dansk Røde Kors, og i den først etablerede lejr ledelse indgik bl.a. Bent Høgsbro Østergaard, Thorstruplund ved Sig, kendt fra besættelsestiden under dæknavnet»gemusen«. Om sine oplevelser fra tiden i Nyminde gablejren fortæller B.H.Ø. følgende: Nymindegab-lejren Af Bent Høgsbro Østergaard Efter samtale med Oberstløjtnant L.G. Ipsen, Oksbøl, er jeg blevet opfor dret til at give en redegørelse for min viden og erfaringer m.h.t. NYMIN DEGAB-LEJREN i tiden fra 5. maj 1945 og til efteråret 1946, da de dengang værende flygtninge blev flyttet til Dragsbæk-Lejren ved Thisted. Under samtalen blev jeg gjort bekendt med en beretning om dette emne, som i bund og grund er så misvisende og i strid med de historiske kendsgerninger, at jeg føler mig forpligtet til at imødegå den. Mine oplys ninger vil kunne dokumenteres af henholdsvis Fremmedpolitiet, Flygtnin geadministrationen og Dansk Røde Kors - som de nærmeste ansvarlige 433

15 Flygtninge på arbejde, vinteren danske myndigheder. Men det kunne være interessant i denne forbindelse at få en udtalelse fra de flygtninge som endnu lever og opholder sig her i landet. Måske findes der stadig en baltisk forening. Skulle nogen ønske at videregive disse oplysninger skriftligt eller trykt, må det kun ske efter personlig henvendelse til mig og kun i sin fulde udstrækning. Ikke kun i uddrag. I slutningen af maj 1945 kom jeg direkte fra København med min datter på 3 år og Fik ophold hos min mor og søster her i Thorstruplund, da jeg som følge af min deltagelse i modstandsbevægelsen og ophold i KZ-lejren Neuengamme i 9 måneder var både hjemløs og arbejdsløs. Få dage efter kom der bud til mig fra politimester Rasmussen, Varde, om at melde mig til modstandsbevægelsens ledelse i Ølgod, da man sav nede mandskab til forskellige opgaver. Politimester Rasmussen havde fra d. 19/ været»underjorden«her i huset ca. 14 dage sammen med politifuldmægtig Danelund, så han kendte udmærket til mine forhold og den øjeblikkelige situation. Da jeg var i Ølgod (det må have været sektion X) talte jeg med en ostegrosserer (?) fra Skive, læge Øllgaard m.fl. og blev straks antaget og bedt om at tage ril Nymindegab og deltage i oprydningsarbejdet og vagt tjenesten på modstandsbevægelsens vegne. Vi var i begyndelsen 5 mand, som boede på Nymindegab Kro. Vi skulle passe på tingene udenfor de områder, hvor tyskerne endnu boede. Der var ikke tale om nogen form for administration fra nogen steder. Det måtte vi selv finde ud af og ordne. 434

16 Mindesten over allierede flygtninge, begravet på Lønne Kirkegård. De tilbageværende tyske officerer og soldater - ca boede i de store stenbygninger i selve lejren og levede fedt og godt på deres danske penge. De købte f.eks. godt ind med piskefløde hos den daglige mælke mand til den lokale befolknings forargelse. Vi havde ingen kontakt med dem. Men en dag fik vi ordre til at hente et større antal tæpper o.lign. effek ter i Hvide Sande og køre det til Århus. Vi havde en lastvogn men ikke noget generatorbrænde. Det havde tyskerne derimod, men ville ikke ud levere det til os. Da jeg var den eneste som havde det nødvendige køre kort, var det mig som skulle løse problemet. Jeg kørte derfor til flyvesta tionen i Vandel og forklarede Royal Airforce situationen. Svaret var kort og godt:»shoot them«(skyd DEM)! Efter flere samtaler med tyskerne i Nymindegab fik jeg omsider det nødvendige brændstof og kørte til Hvide Sande og derfra til Århus. Jeg har endnu den originale rekvisitionsordre til kommandantintendanten p.t. Hvide Sande dateret d. 9/ Der stod: Foruden c. 600 tæpper til kasernesenge c. 360 lagner c. 200 dynebetræk (farvede) c. 200 betræk til hovedpuder disponible dynebetræk (hvide) service til c. 600 mand 435

17 skulle til kasernen i Viborg - skulle der medbringes det på magasinet oplagte lager af rengøringsrekvisitter, måtter (gummi o.l.) lamper, lyse kroner, W.C. papir, fire gulvtæpper, disponible skrivemaskiner. En del møbler til General Bennikes brug (modtagelsesværelse bl.a. f. General Dewing.) Alt blev afleveret i overensstemmelse med ordren på kasernen i Århus til General Vagn Bennike personligt (som forøvrigt var min fætter). Han præsenterede mig for hele staben som GEMUSEN. Straks efter 5. maj begyndte de tyske soldater at forlade landet, men tilbage var mange tu sinde flygtninge. De blev alle registreret af fremmedpolitiet. Alle tyske civile personer, som kunne bevise deres nationalitet, blev samlet i Oxbøllejren først og fremmest. Men der var også mindre lejre. Dernæst var der et stort antal tyske krigsfanger, som nazistyret havde sendt på tvangsarbejde bl.a. også her til Danmark. Det drejede sig for trinsvis om russiske soldater, som var taget til fange på østfronten. Mange af dem har sikkert ikke været tilhængere af det kommunistiske styre, men almindelige værnepligtige russiske borgere. De var derfor ikke interesse ret i at blive sendt hjem, for de vidste, at de ville blive betragtet som desertører eller dømt for at have»udvist fejghed overfor fjenden«og som følge heraf blive skudt. Efterhånden var der ca af denne kategori og lejren blev derfor af den lokale befolkning kaldt russerlejren. De havde deres egen kok, som sørgede for deres forplejning efter russisk smag. Deres mad var meget, meget fed. Jeg har selv set, hvordan kokken smed 3-4 pakker margarine oveni den færdiglavede suppe. Margarine var ellers en mangelvare på den tid og rationeret udenfor lejren. Hovmesteren forlangte til at begynde med nogle unge danske piger til hjælp i køkkenet, men det modsatte jeg mig. Jeg måtte ringe til flygtningeadministrationen i København og for klare dem situationen og det forstod de udmærket. Resultatet blev, at russerne måtte klare arbejdet med egen hjælp. Efter forholdsvis kort tid - jeg tror midt i juni - kom der ordre om, at alle disse mænd skulle udleveres til russerne og sendes tilbage til Rusland. Det skabte selvfølgelig alvorlige problemer, men her kunnejeg intet gøre. Ganske vist sorterede lejren officielt under Dansk Røde Kors - I KRIG OG FRED BARMHJERTIGHED - men der er undtagelser. Selvom jeg gik i Røde-Kors uniform forlangte den russiske overkommando, at jeg - så længe der var tyske soldater i lejren (de før omtalte mand) - skulle jeg altid være bevæbnet. Det siger lidt om forskellen mellem de implicerede parters mentalitet. Efter de nødvendige forberedelser var udført - alt pakket og klart og jernbanevognene kørt frem på sporene - og den russiske militærkom mando var ankommet, blev alle mand kommanderet af sted. Det var me get besværligt at få dem op i vognene. Mange prøvede at flygte og gemme sig i plantagen, men forgæves. De russiske befalingsmænd fandt dem og holdt ikke op, før alle var kommet op og låst inde i vognene. Så kørte toget sydpå. 436

18 At disse russiske soldaters frygt var velbegrundet (selvom de på en måde var vore allierede) fik jeg fiere beviser på. For det første var der den unge mand, som begik selvmord nogle dage forinden med en håndgranat. Jeg var personligt med til hans begravelse på Lønne Kirkegaard. Mens han som tysk krigsfange havde været på tvangsarbejde på en gård i nær heden af Skanderborg, var han blevet forlovet med en ung dansk pige. Da hun senere hørte om hans skæbne, forlangte hun hans kiste udleveret. Han hørte ikke til på den tyske afdeling af kirkegården. Hun krævede og fik sin ret. Jeg var også med til opgravningen af kisten som vidne og repræsentant for lejren. Han fik sin grav på hendes hjemegn. Fra særdeles pålidelig kilde fik jeg senere bekræftet, at mange af disse mænd blev skudt ved ankomsten til Lubeck ved grænsen til østzonen.»det var den værste dag i mit liv at være vidne til«- sagde dette vidne til mig. Umiddelbart efter d. 5. maj var det Royal Airforce som havde over kommandoen i lejren. Men efter at de havde hentet alt det, de ville have, overgav de lejren til modstandsbevægelsen. Det vil sige til mig, da jeg var den eneste der på det tidspunkt var tilbage af vores gruppe. Det skete på fuld militær vis i overværelse af amerikanske og engelske officerer og med deltagelse af Baron Juel-Brochdorff som repræsentant for den højere le delse af modstandsbevægelsen i Danmark. For mig personligt var det en ejendommelig oplevelse, da vi var gamle skolekammerater, men det spil lede selvfølgelig ingen rolle i denne situation. Tyskerne forlod så lejren ikke mindre standsmæssige i egne biler, som var godt pakket. Men det har de rimeligvis måttet aflevere ved grænsen. Tilbage var så de før omtalte tyskere, som skulle have opsyn med radarstationen. I tiden derefter sorterede lejren under Dansk Røde Kors og vi fik en ny leder fra København. Det var Hr. Kaas Larsen, som havde meldt sig til tjeneste, fordi hans kone havde arbejdet for Røde Kors. Han var fhv. rejseleder for Bennetts rejsebureau og som sådan fortrolig med frem mede sprog og vant til at lede. Det må have været hans forudsætninger, som Røde Kors gik ud fra. Han var en jovial og på sin vis et charmerende menneske, men opgaverne i en flygtningelejr var unægtelig af en anden art end at lede ferieture gennem Europa. Efterhånden som arbejdet for Fremmedpolitiet og Flygtningeadmini strationen skred frem, blev alle såkaldte allierede flygtninge fra alle kan ter af landet sendt til Nymindegab eller en af de andre mindre Røde Kors lejre. Det var en broget skare af mænd, kvinder og børn i alle aldre og fra alle samfundslag. Der var akademikere, læger, jurister, lærere, kunstnere og alle slags håndværkere. De kom fra randstaterne, d.v.s. Estland, Let land og Litauen, men der var også en del fra Polen, Bessarabien og Øst Preussen. Lejren blev snart fyldt. Da antallet af flygtninge var på sit høje ste, drejede det sig om mennesker. Det vigtigste for mig var i første omgang at få alle disse omtumlede mennesker til at føle sig trygge og falde til ro. Det var tragisk at høre dem fortælle om deres oplevelser under flugten. Enten blev de drevet fra hus 437

19 og hjem, eller også flygtede de for at undgå selve krigen. Mange måtte gå hele vejen eller køre i hestevogne ad ufremkommelige veje. Hovedvejene var selvfølgelig forbeholdt militæret. Når de kom til lejren, blev de indregistreret, men Fik ellers lov til at indrette sig som de ville. De fandt sammen i mindre grupper, enten p.gr. af nationalitet eller religion - eller familiemæssige hensyn. Forholdene var selvfølgelig primitive men anstændige. Hvert værelse eller rum var forsynet med køjesenge, bord og stole samt kakkelovn. Altsammen efter ladt af tyskerne. De fik udleveret tæpper og lagner og også tøj, hvor der var brug for det. Maden blev lavet i det store fælleskøkken og i begyndel sen spiste de sammen i de store sale, men efterhånden som de følte sig mere hjemme, hentede de maden og spiste måltiderne i deres respektive værelser. Det gav mere følelsen af privatliv. De fik alle lommepenge og kunne færdes frit udenfor lejren. De kunne f.eks. tage til Nr. Nebel og gøre deres indkøb, som de ville. Efterhånden fik vi indrettet værksteder, hvor mændene kunne blive beskæftiget. I første omgang blev der lavet en del ting, som man kunne kalde husflidsarbejder. Det kunne være kunstfærdigt udskårne fugle til at hænge i en snor fra loftet - en»uro«, eller ved påsketid høns og haner flettet af halm. Men der blgy også lavet og dekoreret mange dørharper, som er meget almindelige i deres hjemland. De kunne også lave guitarer, som de alle fik glæde af, når der var fest. Kvinderne syede og stoppede. Børnene var altid velklædte. Beboerne sørgede selv for al rengøring og orden i lejren både ude og inde. Det varede heller ikke længe, før vi fik organiseret en skole for bør nene og indrettet et sygehus med en dansk sygeplejerske. Dertil kom, at tyskernes store festsal blev taget i brug til store fællesmøder, men også til gudstjenester for både katolikker og protestanter. Præster kom fra mange forskellige steder i landet og forrettede alle de kirkelige handlinger. Der kunne jo være tale om både barnedåb eller begravelse. Julemorgen 1945 blev der holdt katolsk julemesse i denne sal. Kaas Larsen gjorde et godt arbejde for at opmuntre og underholde dem ved store fællesfester med sang, musik og dans. Han arrangerede f.eks. også en cirkusforestilling med sig selv som klovn. Den var meget vellykket. Alt dette lyste op i den triste hverdag, som det uvægerligt måtte føles under disse forhold. Man må jo ikke glemme, at det var umuligt for dem at få forbindelse med deres familie eller venner i hjemlandet. De fik aldrig breve, og kunne heller ikke selv sende breve. Turde måske ikke. Kaas Larsen og hans familie boede i den store villa kaldet»grosse o-heim«. D.v.s. de tyske officeres tidligere hovedkvarter. Jeg selv flyttede ind i en mindre villa -»Kleine o-heim. Den ligger der stadig med en dejlig udsigt over Gammel Gaf. En af flygtningene, en ung bessarabisk pige, sørgede for rengøringen og madlavning. D.v.s. hun hentede maden til mig nede fra lejren. Midt i august fik vi besøg af en russisk delegation, russiske officerer. De forlangte at se og gennemgå lejrens kartotek med navnene på alle flygt ningene. Jeg blev straks advaret af flygtningenes tillidsmand og nægtede 438

20 2000 Mennesker var i Søndags paa Besøg J Flygtningelejren ved Nymindegab Og alt, hvad der var udstillet af Flygtningenes Haandarbejde blev udsolgt. En Tak fra Lejrchefen og hans Hustru. Ca Mennesker aflagde i Søn dags Besøg 1 Røde Kors' Flygtningslejr ved Nymindegab. Der holdt Bi ler og Hestekøretøjer udenfor Lejren, og det var et Syn, der gjorde et impo nerende Indtryk paa»de Indfødte«i Lejren. Der var ogsaa stort Rykind til de to Forestillinger paa»teatret«, hvor Lithauer-Sømene og Besaraberne gjor de stor Lykke med deres forøvrigt og saa udmærkede Underholdning. Men hvad der næsten var det bed ste: Alt blev udsolgt af de udstillede Haandarbejder, som var forarbejdet af Flygtningene, men der var ogsaa mange dejlige Ting imellem. Fru Kaas Larsen, der stod for Salget, faar nu 1 de nær meste Dage travlt med at dele de ind komne Penge ud til Flygtningenf,' ^ det tør nok antydes, at Fru Kau Lar sen vil blive hjertelig modtaget, - Blandt de besøgende i Lejren var att Folk fra By og Land ]a, der var en4^ da en Famille helt oppe fra Øen FurJ Limfjorden. Alt gik fornøjeligt til, Ot Lejrchefen, Hr. Kaas Larsen, stod senr ved Indgangen, holdt et lille indledende Foredrag og inddelte Folk i Hold OU ca. 100, der saa blev vist rundt 1 LM Lejrchefen, Hr. Kaas Larsen, beder VESTKYSTEN bringe alle, der har fee-jj søgt Lejren og støttet Flygtningene yea at købe deres mange morsomme ok smukke Ting, sin og sin Hustrus bjetg teligste Tak. tfs»vestkysten<r SO derfor at udlevere dem. Som gammel KZ-fange vidste jeg kun altfor godt, hvad den slags kunne føre til, og det ville jeg ikke være med til. Russerne stod fast på deres krav, så jeg måtte føre samtaler med Røde Kors i Kø benhavn, som støttede mig med råd og dåd. Russerne Fik kun nogle lige gyldige navne og papirer og måtte ellers forlade lejren med uforrettet sag. Men det var en ubehagelig oplevelse for os alle. Ellers gik dagene stille og roligt med godt samarbejde - ikke alene mellem beboerne indbyrdes, men også med ledelsen og danske myndig heder, når der var brug for det. Dette fortsatte til efteråret Da Fik vi besked om, at lejren skulle overtages af det danske militær, og vi skulle flyttes til lejren i Dragsbæk. Enhver vil kunne forstå hvilken omvæltning og arbejde, det betød. Men vi forlod Nymindegab, så godt det kunne lade sig gøre efter forhol dene, og dermed var historien om Nymindegablejren slut. Alle rettigheder forbeholdes forfatteren. Mekanisk, fotografisk eller an den gengivelse af denne beretning eller dele deraf uden forfatterens 439

21 . adskillige - Dér Flygtningelejre i Ribe Amt efter 1945, II 10Q0 Mennesker paa Besøg i: i Nymindegab-Lejren Interessant Eftermiddag trods Regnvejret. Lejrleder Kaas-Larsens Invitation til et Besøg 1 Flygtninge-Lejren ved Nymindegab blev modtaget med Be gejstring at Vardenserne, og trods det ublide Vejr havde Lejren 1 Gaar Ef termiddag et Besøg, som trodsede selv d* mest optimistisk* Forventninger hos Lejrlederen. Per var mindst 1000 Gester 1 Lejren. j At Tilslutningen blev saa stor skyld tes Varde Nr. Nebelbanens Beredvil lighed til at sætte et Tog 1 Gang, og at saa mange Privatbiler er kommet 1 I Gang. _. r,, Til Toget, "hvis Afgang fra Vestbanegarfrden var sat til Kl. 12,45, maatte der kobles den ene Vogn efter den anden, eftersom den store Kø for an Billetsalget formindskedes. lait havde' Toget omtrent 500 Rejsende med fra Varde, og flere kom til paa Stationerne undervejs. Det mindede om de gode, gamle Sommersøndage. Maturligvis kunde den fastsatte Af gangstid ikke overholdes under disse Forbold, hvor man var fuldkommen overrumplet med Hensyn til Tilslut ningen. og da Toget rullede frem ved Stationen 1 Nymindegab, var der kun kort Tid, Inden Matinéen skulde be gynde'.,, De mange Besøgende blev modtaget ved Lejrens Indgang af Lejrleder Kaas»Vestkysten* Larsen, hvil vejledendø Bemærknin ger druknede, Ikke blot 1 Regnen, men ogsaa I Uroen fra de mange Mennesker blev Lejlighed til et hsstlgt Be seg i Lejrens Køkken, og derefter gik Turen til Biografteatret, hvis Sidde pladser hurtigt blev optaget. Mange maatteataa ved Siderne og 1 Midter gangen/og det gjorde det Ikke let for de bageste at ae og høre, hvad der foregik; saa det kan Ikke nægtes, at der var nogen Uro under Underbold' ningens første Afdeling. Forinden Underholdningen var der Lejlighed til at give et Bidrag til Flygt nlngene, og der Indkom et betydeligt Beløb, ligesom der blev solgt Program mer for Underholdningen. Ved denne medvirkede et stort An tal at de litauiske Flygtninge med for skellige Sange og Dansenumre. Des uden medvirkede Fru Kaas-Larsen og Frk. Vibeke Tang, der dansede. Lejr chefen var Konferencier, og en Repræ sentant for de litauiske Flygtninge holdt en.tale" paa dansk. Efter Underholdningen benyttede af de besøgende Lejligheden til at gaa paa Opdagelse 1 Lejren, og ved "godt 18-Tlden kørte Toget mod Varde, ligesom de mange Biler be gyndte Hjemturen.. skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er uddrag til brug i anmeldelser. Som det fremgår af B.H.Ø.'s skildring blev der gjort et stort arbejde for at beskæftige og underholde flygtnin gene. På et efter forholdene tidligt tidspunkt fik befolk- 440

22 Flygtningelejre i Utbe Amt efter 1945, II ningen mulighed for at se, under hvilke forhold flygtnin gene levede. Besøgene blev bl.a. refereret i Vestkysten, som det vil fremgå af vedstående avisudklip. Den 13. juni 1946 meddelte Indenrigsministeriet det daværende Krigsministerium for allierede flygtninge»at Lejren ved Nymindegab i nær fremtid vil blive rømmet for allierede flygtninge og afgivet til hæren indtil videre. De i lejren indkvarterede allierede flygtninge vil blive flyt tet til den såkaldte Søflyveplads ved Dragsbæk, Thisted, efterhånden som indretningen af denne lejr tilendebrin ges.«den 2. september 1946 afholdtes i lejren et møde med henblik på hærens overtagelse af lejren. Til stede var re præsentanter for Indenrigsministeriet, Dansk Røde Kors, Hærens Materielintendantur, lejrens ledelse og admini stration samt chefen for 4. bygningsdistrikt. Forhandlin gerne drejede sig dels om det i lejren værende inventar, dels om de nødvendige istandsættelser, der skulle udføres før hæren kunne overtage lejren. - Bevogtningen af lej ren blev, indtil den kunne tages i brug af enheder af hæ ren, overdraget til Detachementet i Oksbøl. Den 5. november 1946 blev lejren - rent bygningsmæs sigt - overtaget af Hærens Bygningstjeneste, 4. Bygnings distrikt, og efter den ovenfor omtalte istandsættelse an vendt af hæren indtil 1970, hvor lejren blev overtaget af Hjemmeværnet. Leif Guldmann Ipsen, Krarupsvej 7, 6840 Oksbøl, f Pens. oberstløjtnant Kommandant i Oksbøllejren Har tidligere skrevet:»oksbøllej ren gennem 50 år«(1979), og udkast til»mindelunden ved Husbjerg«. 441

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2008/0146 afsagt den 22. juni 2009 ****************************** REJSEMÅL Sunny Beach, Bulgarien. 27.7.-10.8.2008 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 18.780 kr. (ekskl.

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oksbøl Den tyske flygtningelejr

Oksbøl Den tyske flygtningelejr Oksbøl 1949-45 Den tyske flygtningelejr Find en, der kan svare på spørgsmålet Underskrift: Hvornår ankom de første flygtninge til Oksbøllejren? Hvor mange flygtninge boede der i flygtningelejren, da der

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere