Beskæftigelsesregion Syddanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I ODENSE FREM MOD 212 Februar 211

2

3 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats i Odense Kommune i 212 og 213. I debatoplægget belyses en række udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og blandt jobcenterets målgrupper i Odense, som vurderes at blive centrale for de kommende års lokale beskæftigelsespolitik. De kommende års beskæftigelsesindsats i Odense og i Syddanmark vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen i Odense (7 pct.), herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og langtidsledigheden i Odense er i løbet af perioden næsten tredoblet til et niveau på aktuelt ca. 2. personer. I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at ledigheden forventes at stige inden for det offentlige. Udviklingen betyder, at bekæmpelse af langtidsledigheden står højt på den beskæftigelsespolitiske dagsorden lokalt og regionalt i de kommende år. Dette skal også ses i lyset af, at den ny dagpengeperiode med ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes fuldt indfaset i 213. Endvidere er der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser (herunder førtidspension), så der er færre borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken. Den stigende ledighed blandt unge er fortsat en helt central udfordring i Odense. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgør nu 13 pct. af alle unge i kommunen og ungeledigheden er samlet set vokset til et niveau på ca. 4.7 personer (november 211). Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Der er således placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet i de kommende år. Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats i Odense og Syddanmark fortsat være at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, sikre at unge får en uddannelse og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Udover ovenstående udfordringer må 212 og 213 også forventes at være præget af, at de syddanske kommuner står over for et vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den offentlige økonomi. Samlet set er det Beskæftigelsesregionens ønske, at debatoplægget kan medvirke til at understøtte og kvalificere den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i Odense i 212 og 213.

4 Indholdsfortegnelse 1. DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN STABILISERES FREMADRETTET MULIGHEDER INDEN FOR BYGGERIET FREMADRETTET ARBEJDSSTYRKEN ER FALDET OG KAN FALDE YDERLIGERE MANGE ÆLDRE MED KOMPETENCER VIL TRÆKKE SIG TILBAGE SNART LEDIGHEDEN VAR STABIL I 211, MEN RAMMER NU NYE GRUPPER DER ER FORTSAT JOBMULIGHEDER PÅ DET LOKALE ARBEJDSMARKED CENTRALE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN FORVENTES AT STIGE FOR OFFENTLIGT ANSATTE RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER JOBCHANCERNE HOS DEN ENKELTE DEN AKTIVE INDSATS FOR JOBKLARE INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL PERMANENT FORSØRGELSE FALDENDE TILGANG TIL PERMANENTE YDELSER MANGE HAR RISIKO FOR AT TILGÅ PERMANET FORSØRGELSE TILGANGEN TIL PERMANENT FORSØRGELSE KAN BEGRÆNSES YDERLIGERE INDSATSEN FOR AT SIKRE UNGE UDDANNELSE OG JOB ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STEGET UNDER KRISEN DE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDGØR EN SAMMENSAT GRUPPE DE UFAGLÆRTE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE DE UNGES UDFORDRINGER ER OFTE KENDT TIDLIGT FLERE UNGE FÅR EN UDDANNELSE, MEN MANGE FALDER FORTSAT FRA BILAG PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE KONSEKVENSERNE AF FLYTNING BLANDT FØRTIDSPENSIONISTER ER SAMLET SET BEGRÆNSEDE...28

5 1. Den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet Over de seneste 3 år er arbejdspladser forsvundet fra det syddanske arbejdsmarked med hidtil uset hastighed. Udviklingen er sket som en konsekvens af den globale og nationale afmatning, som fulgte af finanskrisen. Udviklingen har haft stor indflydelse i Odense, hvor beskæftigelsen er faldet, mens ledigheden og antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet er steget Beskæftigelsesudviklingen stabiliseres fremadrettet Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat i Odense faldet fra ca. 91. personer til 84. personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på i alt 7 pct. Dermed er beskæftigelsen faldet lidt mindre i Odense end i Syddanmark som helhed ( 8 pct.). Der er grund til at tro, at de værste fald i beskæftigelsen er overstået. Faldet i beskæftigelsen i Odense er således aftaget år for år fra,1 pct. i 29 til 1,2 pct. i 211. Samtidig med at krisen er på retræte, skifter udviklingen karakter. Beskæftigelsen er således begyndt at stige i dele af den private sektor, mens den falder i det offentlige. Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Odense Kommune. Januar 28 oktober I den private sektor i Odense ses eksempelvis vækst inden for dele af servicesektoren. 78. Inden for det seneste år har der således været stigende beskæftigelse inden for hotel/restauration, IT og medier samt for rengøring og anden operationel service, jf. tabel 1 (øvrig privat service). jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 Kilde: DREAM (eindkomst) og egne beregninger sep 1 jan 11 maj 11 sep Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret faldt antallet af beskæftigede i Odense Kommune, som arbejder inden for de offentlige brancher, med ca. 1.1 personer i løbet af det seneste år, svarende til en nedgang på ca. 3 pct. Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Odense fordelt efter branche Antal oktober Udvikling I alt (8 11) Antal oktober 211 Landbrug % 8% 6% 22% Industri % 9% % 24% 7.1 Byggeri % % 2% 22% Handel/ transport % 1% 2% 6% Øvrig private service % % % 6% Offentlige brancher % % 3% 2% I alt 9.678,1% 1,3% 1,2% 7,% Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger Anm.: Det er tale om en branche og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte.

6 1.2. Muligheder inden for byggeriet fremadrettet I de kommende år gennemføres en række store anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet. Der er på nuværende tidspunkt konkrete planer om byggeri af nye sygehuse, broer, bydele, veje, havne mv. De mange anlægsaktiviteter vil kræve et stort antal kvalificerede medarbejdere. I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år. I 213 gælder det eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene de 1 største projekter i Syddanmark med start i 213 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2. Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia. kroner i om og nybygning af de syddanske sygehuse frem mod 22, heraf mere end 6 mia. kr. i et helt nyt universitetshospital i Odense. Bygningen af det ny hospital forventes at starte i 21. Tabel 2: De 1 største kendte byggeprojekter i Syddanmark med forventet byggestart i 213 Projekt Anslået beløb Korsløkkeparken Odense (renovering) 9 mio. kr. Dokken Tower Hotel (Esbjerg) mio. kr. Taulov /Sønderjyske motorvej mio. kr. Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland) 4 mio. kr. Jernbaneudbygning (Vamdrup Vojens) 3 mio. kr. Byens Havn (Sønderborg) 29 mio. kr. Erhvervspark (Vejle) 28 mio. kr. Fuglebakken Esbjerg (renovering) 2 mio. kr. FredericiaC (almene boliger) 2 mio. kr. Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering) 23 mio. kr. Kilde: Særkørsel fra CRM Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger I Odense området er der i alt planlagt byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 218. Disse projekter forventes at generere mange job, som blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Odense. Parallelt med de mange større anlægsinvesteringer fastholdes desuden bolig job ordningen, hvor der gives støtte til service og renovationsarbejde i egen bolig, hvilket ligeledes kan medvirke til at øge efterspørgslen efter ansatte inden for byggesektoren. De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal job til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet. De mange nye jobs giver gode perspektiver for at planlægge og gennemføre en målrettet lokal beskæftigelsesindsats, der kan sikre ordinær uddannelse til unge og kanalisere et større antal ledige og langtidsledige over til de nye job i byggesektoren. En succesfuld indsats på området kræver, at der investeres i en offensiv og målrettet indsats. Der vurderes endvidere at være muligheder for, at kommunerne kan hente økonomiske gevinster via en sådan investering fordi udgifterne til offentlig forsørgelse mindskes og skatteindtægterne øges, når de ledige kommer i jobs Arbejdsstyrken falder aktuelt, men forventes at stige fremadrettet Manglende arbejdskraft kan risikere at bremse væksten i Syddanmark især på lidt længere sigt, og udviklingen vil også påvirke det lokale arbejdsmarked i og omkring Odense, hvor arbejdsstyrken er faldet under krisen. I krisens første år fra starten af 29 til starten af 21 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige i Odense faldet med ca. 2.3 personer. Det 2

7 svarer til et fald på 2 pct. I løbet af 21 og 211 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer præcise opgørelser heraf. Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Odense Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, aktuelt er mindre end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet (2 pct.). Det betyder, kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Faldet i arbejdstyrken skyldes især, at færre unge er trådt ind på arbejdsmarkedet, og at flere både unge og ældre har udnyttet krisen til at opkvalificere sig i uddannelsessystemet. Den demografiske udvikling, hvor ældre træder ud af arbejdsmarkedet og unge træder ind, forventes fremadrettet at holde arbejdsstyrken i Odense på nogenlunde det aktuelle niveau, jf. figur 2. Når det samtidig tages højde for den vedtagne tilbagetrækningsreform, vurderes det at arbejdsstyrken Odense på længere sigt vil stige med op til ca.. personer. Der kan dog alligevel opstå flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked, da arbejdsstyrken falder andre steder i regionen. Desuden kan der opstå mangel på specialiserede kompetencer blandt andet som følge af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de kommende år. Figur 2: Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Odense Kommune, hvis de nuværende tendenser fortsætter Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 29. Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 211. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 21 forbliver konstante fremadrettet. I prognosen for beskæftigelsen er det antaget, at den regionale beskæftigelsesprognose slår fuldt igennem i Odense Mange ældre med kompetencer vil trække sig tilbage snart I de kommende år vil både offentlige og private virksomheder i Odense området skulle imødese at mange ældre medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Aktuelt er 14.4 af de beskæftigede i Odense over år, svarende til 17 pct. af alle beskæftigede. Blandt de ældre beskæftigede har ca..1 en videregående og ca..7 en erhvervsuddannelse. Det store antal uddannede blandt de ældre beskæftigede viser, at arbejdsmarkedet vil miste både kompetencer og erfaring i de kommende år. Udviklingen vil især ramme visse dele af den offentlige sektor, hvor f.eks. ca. en femtedel af alle ansatte inden for undervisning, sundhed og offentlig administration i Odense i dag er over år. Seniorerne over år Figur 3: Antallet af beskæftigede, der er over år i brancherne i Odense Kommune IT/medier Operationel service Handel Social Bygge/anlæg Kultur og fritid Industri Videnservice Transport Off. adm Finans/forsikring Sundhed Undervisning Landbrug mv. Vandforsyning Energiforsyning Anden pri.service Ejendomshandel mv. Øvrige brancher I alt 6+ år 6 64 år 9 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort iht. bopæl

8 udgør desuden knap en femtedel af alle ansatte inden for sundhed og sociale institutioner. Blandt de private virksomheder er der blandt andet risiko for stor tilbagetrækning inden for Ejendomshandel og udlejning, energi og vandforsyning samt landbrug. Generelt fylder andelen af personer over år meget i brancher, som typisk også beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen mv. De fremadrettede jobmuligheder vil ikke kun opstå inden for de brancher, hvor de ældre i særlig grad trækker sig tilbage. Tværtimod forventes vækst i en række øvrige brancher eksempelvis inden for byggeriet, jf. ovenstående. Desuden betyder den løbende teknologiske udvikling og globale konkurrence, at tendensen med efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft forventes at fortsætte. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at understøtte et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken, eksempelvis gennem målrettet opkvalificering og omskoling, herunder at sikre at unge opnår en kompetencegivende uddannelse. I modsat fald er der risiko for, at vækstmulighederne bremses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 1.. Ledigheden var stabil i 211, men rammer nu nye grupper I Odense nåede ledigheden et historisk lavpunkt på 3,6 pct. af arbejdsstyrken i august 28. Derefter steg ledigheden kraftigt frem til starten af 21. Siden da har ledigheden svagt stigende og har nået et niveau på omkring 8 pct. af arbejdsstyrken. I gennem hele perioden har ledigheden i Odense været 1 2 procentpoint højere end i regionen som helhed, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen i ledighedsprocenten i Odense Kommune og i Syddanmark jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 Odense jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 Syddanmark maj 11 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 9 sep Figur : Nyledige i Odense Kommune i hhv. 29, 21 og 211 fordelt efter køn og alder Kvinder Mænd Under år år år Over år Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: En person regnes for nyledig, hvis det er mindst 13 uger siden personen sidst var ledig enten som dagpengemodtagere eller som jobklar kontanthjælpsmodtager (opgjort for rullende årsperioder fra november til oktober) Selvom ledighedsprocenten er steget henover de seneste knap 2 år, så er antallet af nye ledige faldet fra ca. 12. personer i 29 til 1. personer i 211. Det er desuden karakteristisk, at det aktuelt er nye grupper, som rammes af ledighed, end dem, som blev ramt af ledighed umiddelbart efter, at finanskrisen satte ind i 28. 4

9 Følgende kan fremhæves ved udviklingen i Odense, jf. figur : Faldet i antallet af nyledige er udelukkede sket blandt mænd, hvor der er 26 pct. færre nyledige mænd i 211 i forhold til i 29 Antallet af nyledige kvinder har været konstant fra 29 til 211 der er dog fortsat flere nyledige mænd end kvinder Nye ledighedsforløb rammer flere unge i Odense aktuelt end i 29 og 21 (+6 pct.), hvilket understreger, at de unges situation på arbejdsmarkedet fortsat er udsat Blandt de øvrige aldersgrupper er antallet af nyledige faldet fra 29 til 211 det gælder blandt de 3 39 årige (21 pct.), de 4 49 årige (33 pct.) og de over årige (31 pct.) Tendenserne afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor de erhverv, som typisk beskæftiger mange mænd, er i bedring, mens der aktuelt sker tilpasninger inden for de offentlige brancher, hvor mange kvinder er beskæftigede. Desuden er ledighedsniveauet på arbejdsmarkedet fortsat højt, hvilket gør det vanskeligt for nyuddannede og ledige unge, at træde ind på arbejdsmarkedet i konkurrence med mere erhvervserfarne ledige Der er fortsat jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Selvom ledigheden er forholdsvis høj, og en kraftig jobvækst fortsat lader vente på sig, er der stadig en stor rotation mellem ledighed og beskæftigelse i Odense og i Syddanmark. Der er løbende et stort antal borgere, som hurtigt genfinder beskæftigelse, når de er blevet ledige. Det gælder også, når beskæftigelsen falder, selvom de negative konjunkturer til en vis grad gør det vanskeligere at finde et nyt job. I løbet af et år er der på landsplan aktuelt ca. 6. personer, som enten skifter fra et job til et andet eller finder et nyt job efter arbejdsløshed, endt uddannelse mv. Det store antal illustrerer, at der også i Odense løbende er jobmuligheder. Det understøttes af, at ca. hver tredje nyledig i Odense finder et job inden for kun tre måneders ledighed, jf. figur 6. Figur 6: Andelen af nyledige i de syddanske kommuner, der finder job inden for 3 måneder Odenses geografiske beliggenhed giver gode muligheder for at nå mange jobåbninger på resten af Fyn, såvel som i Jylland og på Sjælland. Samtidig er Odense en stor kommune med mange arbejdspladser (stor indpendling). På trods af dette lykkes det færre ledige i Odense, at finde job hurtigt end nyledige andre steder i Syddanmark (bortset fra Kerteminde), jf. figur Kerteminde Odense Fredericia Nyborg Svendborg Nordfyns Aabenraa Sønderborg Haderslev Faaborg Midtfyn Assens Kolding Tønder Fanø Middelfart Langeland Esbjerg Vejle Ærø Vejen Varde Billund Syddanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Nyledige tilgået ledighed i perioden 3. kvartal 21 til 2. kvartal 211 Det er derfor fortsat en væsentlig udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte de ledige i en målrettet jobsøgning i forhold til de nye jobåbninger, som opstår på det lokale og regionale arbejdsmarked, samt understøtte størst mulig faglig og geografisk mobilitet

10 i jobsøgningen. Netop disse elementer havde man held til at få sat i spil i forbindelse med lukningen af Vestas i Rudkøbing. 2 ud 3 i job igen efter Vestas lukning Mere end 2 personer mistede i januar 211 deres job på Vestas fabrik i Rudkøbing. Et år efter viser opgørelser, at 67 % er i job igen, mens kun 24 personer var ledige (opgjort september 211).Som led i indsatsen etablerede jobcenter Svendborg omgående en filial på selve fabrikken på Langeland, så de ansatte kunne få hjælp og vejledning tidligt i forløbet. Fokus på faglige og geografisk mobilitet De tidligere medarbejders vilje til at se ud over det lokale arbejdsmarked og være parate til at tage nye udfordringer op er en væsentlig årsag til, at de ledige har fundet genbeskæftigelse. Nogle har således fundet beskæftigelse inden for eget fagområde i andre dele af landet, mens andre har skiftet branche og nu arbejder i eksempelvist sundhedssektoren og fiskeindustrien. Netop medarbejdernes faglige og geografiske mobilitet og det gode samarbejde mellem de involverede parter er også ifølge jobcenterchef Birgit Bagge blandt de væsentligste årsager til succes'en: "Der har været et forbilledligt samarbejde, hvor de forskellige parters indsats har suppleret hinanden godt. For eksempel rundsendte Vestas en medarbejderbrochure til alle sydfynske virksomheder, de faglige organisationer organiserede jobklubber, og jobcentret var til stede på virksomheden med vejledning og tilbud om videre og efteruddannelse. Og så må vi sige, at de afskedigede medarbejdere i høj grad har taget de gode råd til sig om at være klar til at flytte sig såvel fagligt som geografisk." Kilde: Beskæftigelsesregions Syddanmark 6

11 2. Centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Hovedopgaven for de kommende års beskæftigelsesindsats frem mod 213 og på længere sigt er at understøtte en fortsat udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder at sikre at alle unge får en uddannelse, samt at bremse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Det største potentiale for at imødegå disse udfordringer er at øge erhvervsdeltagelsen blandt de grupper af borgere, som er omfattet af jobcenterets indsats. I Odense modtager mere end hver. person i alderen år offentlig forsørgelse, jf. figur 7. Det svarer til ca. 28. fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Odense er samtidig blandt de kommuner i regionen, som har flest borgere, der modtager offentlig forsørgelse, herunder særligt kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 7. Der er således et stort potentiale i Odense for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede. De kommende års beskæftigelsesindsats i Odense og i Syddanmark vil være præget af Figur 7: Andelen af den årige befolkning i de syddanske kommuner, der er offentligt forsørget oktober Fanø Varde Billund Vejle Kolding Vejen Ærø Middelfart Esbjerg Tønder Sønderborg Assens Haderslev Fborg Mfyn Aabenraa Svendborg Fredericia Nordfyns Odense Kerteminde Nyborg Langeland Syddanmark Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling lokalt og regionalt. Blandt de udfordringer, som må forventes at gøre sig gældende for beskæftigelsesindsatsen i Odense i de kommende år, er: Fortsat afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet om end der forventes en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen inden for dele af det private arbejdsmarked Udfordringer i forhold til den meget sammensatte gruppe af ledige unge, herunder at sikre at gruppen af unge får en uddannelse og kommer godt i gang med voksenlivet Udfordringer i forhold til at sikre, at grupper af ufaglærte opkvalificeres og kommer i job Risiko for øget langtidsledighed og for, at borgere som følge heraf mister dagpengeretten Risiko for øget udstødning fra arbejdsmarkedet for særligt udsatte grupper Risiko for, at flere ender i permanente forsørgelsesordninger 7

12 3. Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derfor et væsentligt fokusområde for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 at afhjælpe og forebygge langtidsledighed, dvs. at understøtte at færre ledige er ledige i over 8 pct. af tiden i løbet af et år Langtidsledigheden forventes at stige for offentligt ansatte Langtidsledigheden er steget markant i Syddanmark i de seneste år. Aktuelt stiger langtidsledigheden blandt offentligt ansatte, mens antallet falder blandt nogle grupper af privatansatte. I Odense er der i november 211 ca. 2. langtidsledige personer, svarende til 2,8 pct. af arbejdsstyrken. Antallet er steget ca. 18 pct. i forhold til niveauet medio 29, hvor der kun var ca. 9 langtidsledige borgere i Odense, jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Odense Kommune frem til november jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 I alt Kvinder Mænd sep Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er personer, som aktuelt er jobklare og som i løbet af den seneste årsperiode har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp minimum 8 pct. af tiden. Figur 9: Udviklingen i langtidsledigheden blandt forsikrede i Odense fordelt på a kasser Andel langtidsledige (pct.) Flere langtidsledige Faldende antal 3F Flere langtidsledige Stigende antal Metal Faglige hus 4 Kristelig 3 HK Gns. Magistre ASE Øvrige a 2 Ingeniører kasser FTF 1 FOA Færre langtidsledige Færre langtidsledige Faldende antal Stigende antal Udvikling fra nov 21 til nov 211 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk egne beregninger Anm.: Figuren viser udviklingen for de 1 a kasser med flest langtidsledige i november 211 Det er i særlig grad personer fra den private sektor, herunder industri og byggeri, der er blevet ramt af langtidsledighed i Aktuelt er langtidsledigheden højest blandt a kassemedlemmer fra Metal, 3F, Det faglige hus, Kristelig a kasse, Magistrenes a kasse og i HK. I disse a kasser er langtidsledigheden over gennemsnittet og udgør op til 6,8 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 9. Den aktuelle udvikling betyder imidlertid, at der i løbet af 211 har været en stigning i antallet af job inden for dele af den private sektor, samtidig med at beskæftigelsen inden for det offentlige er faldet. Inden for det seneste år er sket et fald i antallet af langtidsledige inden for nogle af de a kasser i Odense, som typisk har mange medlemmer inden for industrien og byggesektoren (3F, Kriste 8

13 lig a kasse). Samtidig er der sket en stigning i antallet af langtidsledige inden for især Metal, hvilket formentlig hænger sammen med lukningen af Lindø værftet. Langtidsledigheden er desuden steget inden for blandt andet FOA, Magistrenes a kasse og FTF, hvis medlemmer typisk arbejder inden for det offentlige, jf. figur 9. Denne udvikling betyder, at langtidsledigheden blandt både mænd og kvinder har været nogenlunde konstant set over det seneste år Risikogrupper for langtidsledighed Et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 er at identificere og prioritere indsatsen for de ledige borgere, som har en særlig risiko for at blive langtidsledige. I 212 og 213 forventes udviklingen på arbejdsmarkedet at betyde, at nyledige blandt offentligt ansatte (ofte kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor vil have en særlig risiko for at blive ramt af længerevarende ledighed, hvis der ikke sættes ind tidligt. De ca. 2. borgere i Odense, som aktuelt er langtidsledige, er en sammensat gruppe bestående af følgende, jf. figur 11: Ca. 4 unge under 3 år, hvoraf ca. 2/3 har en uddannelse (bl.a. dimittender) Ca. 6 ufaglærte voksne Ca. 6 faglærte voksne Ca. 4 voksne med en videregående uddannelse, heraf er ca. 1/3 LVU ere Ca. 42 seniorer over år På tværs af grupperne af langtidsledige har ca. 1 pct. ikke vestlig baggrund, mens det blot gælder ca. 7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Borgere med ikke vestlig baggrund er således overrepræsenteret blandt de langtidsledig i Odense. Langtidsledigheden er særlig høj blandt borgere med ikke vestlig baggrund. Det gælder både blandt ufaglærte voksne (12 pct.), uddannede unge (8 pct.) og faglærte voksne ( pct.). Blandt indfødte danskere er langtidsledigheden højest blandt ufaglærte mænd ( pct.), faglærte mænd (4 pct.) og ufaglærte kvinder (3 pct.). Figur 1: Hvem er de langtidsledige i Odense i november 211? DK ufag. unge DK udd. unge Ikke vest.ufagl.unge ikke vest.udd.unge Ikke vest.ufag.voksne DK ufaglærte mænd DK ufaglærte kvinder Ikke vest.fagl.voksne DK faglærte mænd DK faglærte kvinder Voksne KVU/MVU Voksne LVU Seniorer Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig blandt de forskellige grupper i Odense i november , , ,2, ,8 3,4 3,8 4 2, ,3 2, 2, 3,3 2,8 2, Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Oplysninger fra september 211 er interpoleret, så antallet matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 211. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. DK inkluderer personer med vestlig oprindelse. DK ufag. unge DK udd. unge Ikke vest.ufagl.unge ikke vest.udd.unge Ikke vest.ufag.voksne DK ufaglærte mænd DK ufaglærte kvinder Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16 64 år). De absolutte tal er identiske med grafen til venstre. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. DK inkluderer personer med vestlig oprindelse. Ikke vest.fagl.voksne DK faglærte mænd DK faglærte kvinder Voksne KVU/MVU Voksne LVU Seniorer Gennemsnit

14 Samlet har de seneste års lavkonjunktur betydet, at et stigende antal borgere i Odense er berørt af ledighed, og at de ledighedsramte samtidig har længere ledighedsperioder. Dermed er risikoen for at blive langtidsledig steget. Udviklingen inden for de seneste år viser, at der har været store forskelle på hvilken risiko forskellige grupper af borgere i Odense har haft for dels at blive ramt af ledighed og dels for at ledigheden efterfølgende bliver til langtidsledighed. Man kan tale om, at de forskellige grupper har forskellige risikoprofiler i forhold til at blive ledige eller langtidsledige: For nogle grupper gælder, at de har en højere risiko for at blive ledige, men en lavere risiko for at blive langtidsledige. Det gælder grupperne i (A) i figur 12: o Ufaglærte unge med ikke vestlig baggrund o Uddannede danske unge Figur 12: Risiko for ledighed og langtidsledighed i o Ufaglærte danske kvinder Odense Kommune For andre er der tale om en lavere risiko for at blive ledig, men en højere risiko for at blive langtidsledig. Det gælder grupperne i (C): o Voksne med videregående uddannelse o Seniorer o Faglærte danske kvinder o Faglærte voksne med ikke vestlig baggrund Nogle har lavere risiko for at blive ledig og lavere risiko for at blive langtidsledige. Det drejer sig om (D): o Ufaglærte danske unge Andel langtidsledige (pct.) (A) Ufaglærte unge ikke vestlige DK uddannede unge DK Ufaglærte kvinder DK ufaglærte Gns. unge DK faglærte kvinder (D) Ufaglærte voksne ikkevestlige DK faglærte mænd Voksne KVU/MVU Uddannede unge ikke vestlige DK ufaglærte mænd (B) Faglærte voksne ikke vestlige Voksne LVU Seniorer (C) Udvikling fra nov 21 til nov 211 (pct.) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: X aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der blev ramt af nyledighed i perioden fra primo 29 til og med uge En person regnes for nyledig, hvis vedkommende tilgår a dagpenge eller kontanthjælp (match 1) efter ikke at have modtaget a dagpenge eller kontanthjælp i minimum 13 uger forinden. Y aksen viser, hvor stor en andel af de nyledige der inden for et år blev langtidsledige. Endelig har nogle grupper både en høj risiko for at blive ledig og høj risiko for at blive langtidsledig. Det gælder følgende grupper (B): o Uddannede unge med ikke vestlig baggrund o Ufaglærte voksne med ikke vestlig baggrund o Ufaglærte danske mænd o Faglærte danske mænd Udviklingen i langtidsledigheden skal ses i lyset af, at de nye regler om en samlet dagpengeperiode på 2 år forventes at være fuldt indfaset fra primo 213. Det betyder, at der i løbet af 213 vil være en risiko for, at der er langtidsledige borgere, som opbruger deres dagpenge og dermed mister dagpengeretten. Aktuelt er der ca. 1.7 borgere i Odense, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 13. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå dagpenge ophør, er samtidig forsikret i a kasser, som typisk har mange ikke faglærte (og faglærte) medlemmer, dvs. 3F (27 pct.), HK (12 pct.) og Metal (9 pct.), jf. figur 14 (nedenfor). 1

15 Figur 13: Hvor mange uger af den 2 årige dagpengeperiode har de ledige i Odense Kommune opbrugt ved udgangen af oktober 211? uger uger uger uger 4 49 uger 9 uger uger Figur 14: Fra hvilke a kasser kommer de ledige i kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst 6 uger af den 2 årige dagpengeperiode ved udgangen af oktober 211? Ingeniører FTF Magistre ASE FOA Faglige hus Kristelig Metal 26 HK 463 3F Øvrige a kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Kilde: DREAM og egne beregninger I 212 og 213 bliver det et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at de langtidsledige får andel i de jobåbninger, som er i vente, samtidig med at der dæmmes op for en stigende langtidsledighed blandt eventuelt nye grupper, herunder f.eks. kvinder med baggrund i den offentlige sektor. Det kan kræve brancheskift, som kan understøttes af forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Forløb, der samtidig kan medvirke til at danne netværk, som efterfølgende kan få den ledige i job. Generelt bliver det fortsat vigtigt, at understøtte en målrettet og bred jobsøgning hos den enkelte ledige samt sikre en opkvalificering af de ledige, som har behov herfor for at øge deres jobchancer. Herudover er det vigtigt, at der sker en konkret og individuel forventningsafstemning med den enkelte, så alle ledige er bevidste om, hvor langt de er i ledighedsforløbet, og hvilke konsekvenser en eventuel mistet dagpengeret har Faglig og geografisk mobilitet øger jobchancerne hos den enkelte En aktuel undersøgelse 1 viser, at en høj faglig og geografisk mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Halvdelen af den gruppe af langtidsledige i Syddanmark, som opnåede genbeskæftigelse i løbet af 21/211, har således fået helt nye arbejdsopgaver som led i deres nye arbejde, mens dette kun gælder knap en tredjedel af kortidsledige, jf. figur 1. Samtidig er der kun 3 pct. af de langtidsledige, som angiver at have samme opgaver, som i tidligere job, mens dette gælder 39 pct. af de korttidsledige. De langtidsledige udviser således en større grad af faglig mobilitet end de kortidsledige for at opnå nyt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste af de ledige, der genfinder job, gør det via en selvstændig indsats, hvor jobbet findes via netværk eller jobsøgning (uopfordret eller igennem opslag). Det illustrerer, at det i overvejende grad den personlige indsats, eventuelt med støtte 1 Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). 11

16 fra jobcenter/a kasse, som får de ledige i job, jf. figur 16. Det ses ligeledes, at kun få ledige og langtidsledige får job direkte igennem jobcenter eller a kasse. Figur 1: Faglig mobilitet ved jobskifte for kortids og langtidsledige 21/ Figur 16: Kanaler, hvor korttids og langtidsledige i Syddanmark har fundet nyt arbejde, Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Udover faglig mobilitet og aktiv jobsøgning har også geografisk mobilitet betydning for, om det lykkes for den enkelte at blive genbeskæftiget. De langtidsledige i Syddanmark, som er lykkes med at få nyt arbejde i 21/211, har således gennemsnitligt øget deres afstand til arbejdet med km. Figur 17: Gennemsnitlig pendlingsafstand for langtidsledige fordelt på opland, køn og alder 211 Km Figur 18: Andelen af genbeskæftigede dagpengemodtagere, der finder job uden for kommunegrænsen Km Afstand til tidligere job Afstand til nyt job Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Haderslev Odense Billund Langeland Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde FborgMfyn Syddanmark Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal kvartal 211 Særligt langtidsledige unge under 3 år og langtidsledige ældre over år pendler længere end tidligere for at få et nyt arbejde (hhv. 3 og 29 km). Endvidere har de langtidsledige i den sydligste del af Jylland (Grænselandet og Sydvestjylland) næsten fordoblet deres pendlingsafstand for igen at komme i beskæftigelse, jf. figur 17. Nødvendigheden af geografisk mobilitet understreges ligeledes af, at over halvdelen (4 pct.) af de ledige i Odense, som fandt nyt job, gjorde det ved hjælp af pendling ud af kommunen jf. figur

17 Ovenstående afspejler, at antallet af jobåbninger for den enkelte ledige øges markant, jo længere man er villig til at pendle, og jo bredere jobsøgningen er. F.eks. var der ca. 14 ledige stillinger på Jobnet.dk på arbejdspladser beliggende i Odense i 4. kvartal 211. Hvis jobsøgningen udvides til hele oplandet med en pendlingstid på 12 minutter øges antallet af ledige stillinger til over 2. stillinger, jf. bilag. De langtidsledige i Syddanmark, som på trods af lavkonjunktur og et højt ledighedsniveau, finder et nyt job, gør det således i høj grad på baggrund af en høj faglig og geografisk mobilitet. Et centralt fokus i den lokale beskæftigelsesindsats er derfor at tilrettelægge kontakten med og rådgivningen af den enkelte ledige, så jobsøgningen i størst muligt omfang målrettes jobåbninger på tværs af opgave og brancheområder og inden for et stort pendlingsområde Den aktive indsats for jobklare Det er vigtigt, at jobcentrene via målrettede samtaler bidrager til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Undersøgelser viser, at målrettede samtaler medvirker til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse. Det gælder især, hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige, herunder understøtter en målrettet og realistisk jobsøgning. Samtaler er generelt mest virksomme, hvis de sættes ind tidligt i ledighedsforløbet. I Odense får nye ledige deres første samtale efter godt uger, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Syddanmark som helhed, jf. figur 19. Udover at understøtte en målrettet jobsøgning hos den enkelte ledige er der grupper af ledige og langtidsledige, som har behov for at opkvalificere sig med henblik på at øge chancerne for at blive genbeskæftiget. Figur 19: Det gennemsnitlige antal uger før afholdelse af første samtale for jobklare ledige i de syddanske kommuner,3,4,4,,,6,6,7,9,96,3 4,1 4,34,4 4, 4,74,74,8, 7,2 7,47,7 Uger 9 8 7, Det er en central udfordring i beskæftigelsesindsatsen, at gruppen af især langtidsledige er meget sammensat og at den enkelte ledige har forskellige ressourcer, motivation og opkvalificeringsbehov i forhold til at opnå genbeskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at de beskæftigelsesrettede tilbud, som ledige deltager i, er individuelt målrettet, så den enkelte konkret øger chancen for at komme i job eller uddannelse. Uger Haderslev Nyborg FborgMfyn Billund Kolding Kerteminde Tønder Vejle Fredericia Vejen Odense Varde Middelfart Svendborg Ærø Langeland Sønderborg Esbjerg Aabenraa Assens Nordfyn Fanø Syddanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for nyledige tilgået i 2. halvår 21 I 212 og 213 må det samtidig forventes, at den økonomiske situation i de syddanske kommuner vil indebære et prioriteringspres i forhold til, hvordan ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen anvendes bedst muligt for at sikre høje effekter af indsatsen for forskellige undergrupper af ledige. Aktuelt er aktiveringsindsatsen i Odense kendetegnet ved, at langtidsledige i højere grad end korttidsledige er aktiverede (hhv. 4 og 31 pct. af tiden). 13

18 Blandt de korttidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Odense, jf. figur 2: ufaglærte unge (4 41 pct.) uddannede unge (41 3 pct.) højtuddannede (LVU) (3 pct.) seniorer (31 pct.) Blandt de langtidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Odense, jf. figur 21: højtuddannede (LVU) (48 pct.) faglærte og ufaglærte voksne kvinder (4 46 pct.) ufaglærte unge (46 42 pct.) uddannede danske unge (42 pct.) Figur 2: Hvilken aktiveringsindsats modtager de korttidsledige i Odense Kommune i 3. kvartal 211? DK ufag. unge DK udd. unge Ikke vest.ufagl.unge ikke vest.udd.unge Ikke vest.ufag.voksne DK ufaglærte mænd DK ufaglærte kvinder Ikke vest.fagl.voksne DK faglærte mænd DK faglærte kvinder Voksne KVU/MVU Voksne LVU Seniorer Gennemsnit Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var ledige men ikke langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Figur 21: Hvilken aktiveringsindsats modtager de langtidsledige i Odense Kommune i 3. kvartal 211? DK ufag. unge DK udd. unge Ikke vest.ufagl.unge ikke vest.udd.unge Ikke vest.ufag.voksne DK ufaglærte mænd DK ufaglærte kvinder Ikke vest.fagl.voksne DK faglærte mænd DK faglærte kvinder Voksne KVU/MVU Voksne LVU Seniorer Gennemsnit Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for langtidsledige i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for langtidsledige: Hvilke grupper af ledige vurderes at have særlig risiko for at blive langtidsledige? Er der nye grupper på vej i 212 og 213, som har risiko for langvarig ledighed, og som skal have en særlig tidlig indsats? Hvilke grupper af ledige skal særligt prioriteres i den virksomhedsrettede opkvalificeringsindsats? Hvilke undergrupper af ledige bør i særlig grad prioriteres i opkvalificeringsindsatsen? Hvilke grupper skal i højere grad understøttes i jobsøgningen? Hvordan kan indsatsen for langtidsledige blive endnu mere individuel under hensyntagen til den enkeltes behov og de ressourcer, som er til rådighed i indsatsen? Hvilke aktiverings og opkvalificeringstiltag har aktuelt de bedste effekter i indsatsen? Hvordan sikres en effektiv forventningsafstemning og understøttelse af ledige, som nærmer sig ophør af dagpengeperioden? 14

19 4. Indsatsen for at begrænse tilgangen til permanent forsørgelse Indenfor de seneste 1 år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) i Syddanmark, vokset betydeligt. Det stigende antal personer på permanente ydelser udgør en stor udfordring for den offentlige/kommunale økonomi og arbejdsmarkedet, i og med at flere borgere i den erhvervsdygtige alder varigt placeres uden for arbejdsstyrken og samtidig skal modtage offentlige ydelser i en lang årrække. For den enkelte borger kan tilkendelse af en permanent ydelse samtidig indebære en risiko for øget marginalisering i og med at borgeren mister det netværk, sociale relationer og de økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Der er derfor et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, forbedre den offentlige økonomi samt livbetingelserne for den enkelte borger, hvis tilgangen til de permanente ydelser nedbringes Faldende tilgang til permanente ydelser I de seneste 3 år er der sket et fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i Odense. Udviklingen dækker over et kraftigt fald i tilgangen til førtidspension til et niveau på ca. personer inden for den seneste årsperiode, hvorimod tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse årligt har omfattet ca. 3 personer, jf. figur 22. Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark er Odense kendetegnet ved at have en højere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser (11 pct.). Samtidig har Odense de seneste 2 år oplevet en større stigning (2 pct.) i det samlede antal permanent forsørgede end gennemsnittet i de øvrige kommuner i Syddanmark, jf. figur 23. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på tværs af kommunerne, jf. bilag. Figur 22: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv. fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension i Odense jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul okt 11 Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned Figur 23: Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra november 21 til november 211 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle årige i november 211 Andel permanent forsørgede (pct.) Langeland ( 1) pct.) Flere forsørgede Nyborg ( 14 pct.) Flere forsørgede Stigende antal Faldende antal Ærø FborgMfyn Sønderborg Middelfart Aabenraa Svendborg Esbjerg Billund Odense Haderslev Nordfyn Tønder Gns. Kerteminde Assens Vejen Fredericia Varde Kolding Færre forsørgede Vejle Faldende antal Færre forsørgede 8 Fanø Stigende udvikling Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct. Udviklingen i Odense tyder på, at det aktuelle fald i tilgangen ikke er tilstrækkeligt til at sikre et fald i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere. Såfremt det ikke lykkes varigt at 1

20 mindske tilgangen yderligere til de permanente ydelser, kan gruppen således fortsætte med at vokse i de kommende år i Odense. Tilgangen til førtidspension rammer aktuelt især personer med ikke vestlig oprindelse. Hver fjerde nye førtidspensionist i Odense har således ikke vestlig oprindelse, mens det kun gælder ca. 1 pct. af de årige borgerne i Odense. Der kan således været et potentiale for, at målrette indsatsen imod at sikre flere indvandrere og efterkommere en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed mindske tilgangen til permanente forsørgelsesydelser Mange har risiko for at tilgå permanent forsørgelse De persongrupper, som har størst risiko for at overgå til permanente forsørgelsesydelser, skal findes blandt modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp. Henholdsvis 1 og 42 pct. af tilgangen til de permanente ydelser i Odense kommer således fra sygedagpenge og kontanthjælp. I Odense er der de seneste år sket en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som vurderes som indsatsklare og midlertidigt passive jf. figur 24. Primo 26 var der således ca. 6. borgere, som modtog kontanthjælp og sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til ca. 6.4 borgere i november 211. Den samlede risikogruppe for permanent forsørgelse i Odense er dermed vokset. Figur 24: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i Odense Kommune jan 6 jun 6 nov 6 apr 7 sep 7 feb 8 jul 8 dec 8 maj 9 okt 9 mar 1 aug 1 jan 11 jun nov 11 SPD match 2 KTH match 2 SPD match 3 KTH match 3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Figur 2: Udviklingen i antallet af personer i match 2 eller 3 og antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser i de syddanske kommuner fra november 21 til november 211 Udviklingen i match 2&3 (pct.) 2 2 Flere match 2&3 Nordfyns Flere match 2&3 Færre permanent Flere permanent 1 forsørgede Kerteminde Nyborg forsørgede 1 Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle FborgMfyn Odense Haderslev Fredericia Ærø Esbjerg Billund Syddanmark Langeland Middelfart Aabenraa 1 Tønder Fanø Sønderborg Varde 1 Færre match 2&3 Færre match 2&3 2 Færre permanent Flere permanent 2 forsørgede forsørgede Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark oplever Odense aktuelt en stigning i antallet af personer i risikogruppen for permanente ydelser (+4 pct.). Stigningen er kraftigere end i regionen som helhed (2 pct.). Samtidig har Odense ligeledes en lidt større stigning i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere (2 pct.) end i regionen som helhed, jf. figur Tilgangen til permanent forsørgelse kan begrænses yderligere En vigtig nøgle til at begrænse antallet af permanente ydelsesmodtagere er at sikre bedre resultater i sygedagpengeindsatsen og i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere. 16