Men omkvædet havde man ikke ændret: Ungdom, ungdom kærlighedens forår! Overalt i livets strenghed klinger din sang!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Men omkvædet havde man ikke ændret: Ungdom, ungdom kærlighedens forår! Overalt i livets strenghed klinger din sang!"

Transkript

1 13. Det nye menneske Den stærke ungdom Fascisternes hymne Giovinezza var en hyldest til ungdommen, med dens styrke og vitalitet (ordet betyder ungdom). Sangen, som har en inciterende marchmelodi, blev oprindelig brugt af de unge arditi under 1. Verdenskrig. Men den blev overtaget af fascisterne, som tilføjede strofer, der passede ind i deres propaganda-kampagne (Giovinezza kan høres sunget af Gigli, på websiden, angivet s. 331). Her et par eksempler på mussolinismer i Giovinezza: I Italien med dets naturlige grænser er italienerne blevet genskabt; de er blevet genskabt af Mussolini - til morgendagens krig - til glæden ved arbejdet - til freden og laurbærrene - til gabestokken for dem som fornægter Fædrelandet. Digterne og kunstnerne, herrerne og bønderne, med stolthed over at være italienere, sværger troskab til Mussolini. Der er intet fattigt kvarter, som ikke sender dets skarer, som ikke udfolder den befriende fascismes flag. Men omkvædet havde man ikke ændret: Ungdom, ungdom kærlighedens forår! Overalt i livets strenghed klinger din sang! Ungdoms-dyrkelsen var helt central i den fascistiske ideologi. Der blev bevidst skabt en ungdoms-kult, som på mange måder var overtaget fra futuristerne. Man gjorde i starten meget for at vise, at fascismen med sin nye politik var en kontrast til de gamle, udslidte liberale politikere. Og fascisterne havde ind til Giolittis død i 1928 nemt ved at finde et eksempel på sin påstand; hvis der var nogen, der for fascisterne stod som repræsentant for det gamle, var det ham. Han havde været statsminister for første gang i 1892! Den storladne fortid I det gamle Romerrige havde fasces været et vigtigt symbol. Det var 224

2 Fra 1926 blev fasces indført som både fascisternes og statens officielle symbol. Fra nu af sås det overalt, på officielle bygninger, frimærker, plakater og dokumenter. Det fik tilkoblet flere betydninger. De enkelte stokke repræsenterede de forskellige dele af samfundet, bundet sammen i det korporative system, hvor alle var afhængige af hinanden og var med til at gøre den fascistiske stat til en stærk enhed. Øksen kan så opfattes som il Duce, den slagkraftige leder. et knippe af tynde stokke, bundet sammen med en økse. Fasces blev båret af de såkaldte liktorer foran en romersk konsul, som tegn på hans myndighed og ære. Oprindelig havde fascisterne blot brugt ordet fascio for deres lokale grupper. Men under diktaturet blev det knyttet sammen med det romerske fasces, der blev helt grundlæggende i den fascistiske ideologi. Mussolini på ski i bar overkrop. Han poserer til ære for fotografen og har slet ikke skiene på. Mussolini ville for alt i verden selv fremstå som sindbilledet på fascismens ungdomsideologi, med kraft og energi. Derfor fik fotografer forbud mod at tage billeder af ham, hvor han smilede for meget; det passede sig ikke for en stærk mand. Til gengæld ser vi masser af billeder af Mussolini i action: han rider, kaster med håndgranat, svømmer, bokser, fægter eller hjælper i bar overkrop med hvedehøsten. Og da han begyndte at blive hvidhåret, lod han sig maskinklippe for at se mere ungdommelig ud. Fascisterne havde med omhu valgt et gammelt romersk tegn som det nye logo. Under hele fascismen søgte man at knytte et stærkt bånd mellem Italiens glorværdige fortid under det magtfulde kejserrige og det helt nydannede regime. Fascisterne var som alle nye magthavere nødt til at skaffe sig en legitimitet for det samfundssystem, man var ved at skabe. 225

3 Via dell Impero ved indvielsen i oktober 1932, på 10-årsdagen for Marchen mod Rom. Formålet med de store udgravninger var i virkeligheden ikke historisk udforskning, men en bastant symbolik: Når Mussolini holdt sine store taler fra sit hovedkvarter Palazzo Venezias balkon, kunne han se og pege hen på Colosseum. Og Via dell`impero skulle bruges til parademarcher, ligesom de gamle romere var marcheret i triumf efter nye erobringer. Forum Romanums ruiner skulle bruges som baggrundstæppe for dette sceneri. Forbindelsen var skabt mellem nutidens og fortidens storladne regimer. Grandezza (= Storhed) var ét af fascismens foretrukne udtryk. Anlæggelsen af Via del Impero ødelagde en lang række uerstattelige historiske bygninger. 226 Augustus regnedes for den mægtigste af de romerske kejsere. Det var ham, der efter en række år med vilde borgerkrige samlede al magten under sig, skabte sammenhæng i staten. Sådan ville Mussolini gerne anskue sin magtovertagelse: Det var ham og fascisterne, der havde reddet Italien, efter de rodede år, under svage liberale regeringer. Og hvor heldige kunne man være? I 1937, mens fascismen endnu havde fremgang, var det 2000-årsdagen for kejserens fødsel. Alle kunne jo se, at den store fortid direkte pegede på det nye regime som dets arvtager (Mussolini selv yndede den slags tegn især som hans overtroiskhed med årene blev mere udtalt). Det udnyttede fascisterne ihærdigt til en mægtig Augustus-udstilling som først og fremmest havde til formål at vise ligheder mellem de to magthaveres fortræffeligheder. Fascismen var simpelthen genfødslen af den italienske races sjæl og ånd der havde ligget i dvale siden Romerrigets storhedstid. Koblingen til Romerriget blev foretaget i mange sammenhænge. Miliziaens grads-betegnelser var overtaget fra den romerske hær, f.eks. konsul, centurion og manipolo. Sproget latin blev opgraderet i undervisningen. Mussolini opfattede det som et meget klart sprog, engang talt af jordens stærkeste folk: Det var et sprog for soldater, erobrere, konstruktører, lovgivere og sejrherrer. Altså slet ikke noget dødt sprog, men tværtimod godt og

4 To af de mest markante eksempler på den bastante fascistiske stil:a: Det olympiske stadion i Rom. Her det mest spetakulære: Marmorstadiet. Det stod færdigt i 1932 og skulle bruges til træning for idrætsstuderende. Det er omkranset af en række marmorfigurer i romersk stil. Hver figur blev sponseret af en italiensk provins og symboliserer en sportsgren. I 1960 blev det anvendt som olympisk atletik-stadion. B:EUR-bydelen, i hovedstadens udkant, også med tydelig inspiration fra det gamle Romerrige. (EUR står for Esposizione Universale Romana. Bydelen blev opført til en udstilling i 1942 som af gode grunde aldrig blev gennemført). anvendeligt for actionmen (der synes ikke at være tænkt på kvinderne her); det lod til, at latin havde samme opfriskende virkning som vinterbadning! Over hundrede mindre byer, og nogle få provinser, fik deres oprindelige navn ændret til et latinsk. Mussolini satte arkæologer i gang med store udgravninger omkring Forum Romanum og andre steder i Roms historiske centrum. Mussolini ønskede at skabe Det Nye Rom i samklang med oldtidens Rom. Det blev grebet an helt bogstaveligt: Han fik gennemført en bred gade, Via dell`impero (i dag omdøbt til Via dei Fori Imperiali), fra Piazza Venezia til Colosseum, forbi Forum Romanum. Men Mussolini nøjedes ikke med at bruge de antikke ruiner. Fascismen ville skabe sin egen stil i arkitekturen og skulptur-kunsten. Den mest anvendte stil var også inspireret af Romerrigets bygninger, tillempet så den kunne bruges til alle slags officielle bygninger: regeringscentre, jernbanestationer, posthuse og fascisternes hovedkvarterer. Som 227

5 regel var resultatet bastant og monumentalt, med brug af store kraftige søjler og buer og imposante indgangsportaler. Det skulle først og fremmest give indtryk af magt og styrke. Der var dog også eksempler på en mere moderne bygningsstil, inspireret af franske funkis-arkitekter og i skarp rivalisering med de antikke konstruktører. Det gælder især i nogle af de helt nye byer, som Mussolini fik anlagt i 1930érne. Dem skal vi høre mere om. Striden mellem de to arkitektur-retninger er én af de mange modsætninger hos fascismen: På den ene side ville man skabe sig prestige ved at læne sig op af en glorværdig fortid. På den anden side ville man gerne fremstå som moderne og især ungdommelig. Men den romerske fortid og ungdommen (Grandezza og Giovinezza) kunne også opfattes som to sider af samme sag: Begge var for fascisterne udtryk for styrke, magt og action. Der var saft og kraft i begge ordene; og så klingede de godt sammen. At skabe et nyt menneske Mussolini og fascisterne havde storheds-fantasier. Et af de vigtigste mål for fremtiden var at skabe et nyt stort imperium. Det var her, at sammenligningen med Romerriget havde sin funktion. Det ville kræve en helt ny mennesketype, som var stærk og villig til at ofre sig for det store fællesskab. Fascisterne ville skabe den ideelle kriger. Her satte man især sin lid til ungdommen. Hele projektet havde paralleller til de foragtede liberales forsøg på, efter Italiens samling, at skabe italienere. Men fascisternes opfattelse af en national sammenhængskraft krævede en langt mere tilbundsgående ændring. Det nye menneske skulle først og fremmest adlyde, være heroisk og være loyal over for det fascistiske regime, her hele tiden underforstået Mussolini, men i det stærkt hierarkiske system også ens overordnede. Hvordan skabe dette nye menneske? Fascisterne greb det an helt praktisk og bogstaveligt. Man indførte en række ritualer, symboler og regler, som folk skulle indlære og rette sig efter. Flere af ideerne hentede inspiration fra Romerriget. Achille Starace havde siden 1931 bestridt det magtfulde hverv som fascisternes partisekretær. Han var én af Mussolinis mest trofaste støtter. Man kaldte ham ironisk for Manden, der ånder på Mussolinis ordre. Starace tilhørte også gruppen af de mest radikale fascister, som syntes, at den fascistiske revolution burde drives langt videre. Det var ham, der blev partiets initiativtager og indpisker, når det gjaldt kampen for at skabe det nye menneske. 228

6 Fra 1938 fik hæren påbud om at anvende romerske skridt (passo romano), en markant form for strækmarch. Den var anstrengende og krævede en god fysik, som man gik ud fra, at det nye fascistiske menneske havde. Den sorte skjorte havde fra starten været forbundet med squadristerne. Men også efter, at Mussolini havde erstattet dem med Miliziaen, blev den sorte skjorte ved med at være fascismens kendetegn. Den sorte skjorte var ikke en klædedragt, man blot brugte sådan lidt tilfældigt. Den blev i sig selv gjort til et symbol; den sorte skjorte blev identificeret med fascismens højeste dyder: mod, kamp og åndelig overlegenhed. Derfor blev der efterhånden knyttet en lang række regler til brugen af skjorten og al dens tilbehør. Den skulle anvendes med ærefrygt. Den menige fascist måtte ikke bruge den til daglig, men blot til de særlige fascistiske parader og arrangementer. Sortskjorte-uniformen skulle også understrege skiftet fra de gamle, Regimet indførte den såkaldte romerske hilsen. Den blev anset for mere mandig og kraftfuld end det slappe, civile håndtryk, som den skulle erstatte ved alle officielle lejligheder. Især skulle underordnede bruge den over for deres chefer. Den romerske hilsen kunne også udføres af skiløbere. (Der er siden rejst tvivl om, hvorvidt romerne selv brugte denne hilsen. Måske var den kun påbudt slaver!) borgerlige værdier til fascismens idealer. Universitets-professorer blev tvunget til at aflægge en fascistisk ed, melde sig ind i partiet og bruge sortskjorten, i al fald ved eksamen. Skolelærere skulle bære skjorten i den daglige undervisning, som et forbillede. Det viste sig dog, at italienerne ikke uden videre tog alle de nye vaner og ritualer til sig. Derfor var regimet nødt til gang på gang at advare folk mod denne slaphed. Men hele ideen med de nye ritualer, symboler og regler byggede på en overbevisning om, at man gennem ændring af traditionelle, indgroede vaner kunne opdrage masserne til at reagere på den rigtige måde, som soldater (Når man beskrev det nye menneske, 229

7 De anstrengende romerske skridt, anvendt perfekt ved parade. Fascismens liggen på maven for det ungdommelige, stærke og aktive som et princip havde naturligvis en indbygget svaghed. I starten var fascisterne jo selv de unge og friske, men som årene gik, og mens fascismens resultater falmede, kunne der f.eks. være et noget latterligt og ynkeligt skær over midaldrende, lidt mavesvære sortskjorter, der anstrengte sig for at marchere med de obligatoriske, men fysisk meget krævende, romerske skridt. 230 var det først og fremmest manden, man tænkte på. Som vi skal se, var kvindeidealet helt anderledes). Starace og andre ledende ideologer omtalte selv alle disse tiltag for Den fascistiske stil. Med tiden blev der netop lagt mere og mere vægt på stilen eller formen. Form blev = indhold. Sådan som man så ud og reagerede ud ad til, sådan var ens karakter. Ritualerne blev et mål i sig selv. Kvindens plads Mussolini havde selv udtalt om kvinder, at de var overfladiske, manglede kreativitet og intellekt. Derfor var de ikke i stand til at beskæftige sig med politik på et højere plan. Så var stilen ligesom lagt. Mussolini havde hermed givet udtryk, hvad der var det almindelige kvindesyn blandt ledende fascister. Men hans nedsættende beskrivelse har nok især været rettet mod de endnu forholdsvis få kvinder, fra middelklassen, som prøvede at skabe sig en mere selvstændig tilværelse. Fascisterne var dybt mistroiske over for alle ideer om kvindefrigørelse. De var bl.a. bange for, at kvinderne skulle mase sig ind på dengang typiske mandejob, som journalister, advokater, stillinger på offentlige kontorer og undervisere på mellemniveauet (på forhånd var langt de fleste lærere i underskolen kvinder, men det regnedes for helt i orden). Man frygtede for, at mændene ville blive arbejdsløse - og at det ville gå ud over deres naturlige stolthed, hvis kvinderne huggede deres plads. Det var ikke, fordi fascismen ikke havde tænkt på kvinden i det

8 Flere love begrænsede kvinders adgang til arbejdsmarkedet. Kvindens plads var i hjemmet. I Slaget om fødsler var kurser i barnepleje (billedet) af højeste vigtighed. For at nå målet om øget befolkning var kvindernes vigtigste opgave at være fødemaskiner for Det nye menneske. Der skulle jo også skabes mange nye soldater til kamp for imperiet. For Mussolini var det ideelle 12 børn pr. familie. Befolkningen blev opmuntret med både gulerod og pisk: Nedsættelse af skatten, hvis man nåede over 10 børn; billige lån, når man giftede sig og nedskrivning af lånet for hvert nyt barn; krav om ægteskab inden for en række job under staten; og ekstra høj skat for ungkarle (dog undtagen soldater og præster). nye samfund. Men der måtte ikke være tvivl om, hvor hendes plads var. Fra midten af 1920 erne kørte det nye styre en kraftig kampagne, med kampråbet: Kvinderne i hjemmet. Man ønskede at styrke familien, som en vigtig basis i den totalitære stat, hvor alle kendte deres plads. Synet på kvindens plads afveg måske ikke så meget fra de fleste andre lande dengang. Men i Italien havde regimets kampagne et helt bestemt formål. Initiativet var også et af midlerne hen mod det store, eftertragtede mål: at skabe et nyt imperium. Fascisterne ønskede, at befolkningen øgedes. Så kunne man nemlig hævde, også over for andre stater: når vores befolkningstal stiger, har vi en naturlig ret til at erobre mere land (parallelt til Nazitysklands Lebensraum ). Argumentet havde desværre den svaghed at befolkningstallet rent faktisk var faldet i de senere år, især i Norditalien. Det bekymrede også Mussolini, at Tyskland befolk- 231

9 ning havde anderledes gang i den. Han anså det direkte ydmygende for nationens ære, at frugtbarheden stagnerede. Det måtte der gøres noget ved. Derfor søsatte han et landsdækkende propaganda-felttog med den militæriske titel: Slaget om fødsler. I 1927 var hans optimistiske vurdering, at befolkningen på 25 år skulle forøges fra 40 til 60 millioner. Mussolini ville vise et godt, om end beskedent eksempel; derfor lod han sin familie flytte fra Milano ned til sig i Rom, hvorefter familien hurtigt blev forøget med to børn. For de mest fødedygtige par blev der hvert år arrangeret en festlig ceremoni, hvor Mussolini selv overrakte dem æresmedaljer for udøvet dåd. Kvindens idealskikkelse var underordnet formålet: kraftig af bygning, i rundbuestil og med store bryster, tegn på fødedygtighed. Det var kun manden, der skulle være Det nye menneske. Kvinden burde være så traditionel som muligt. Moden, præget af USA, med slanke, sporty kvinder, blev lagt for had. Man mente, at slimline nedsatte muligheden for at få børn. Skønhedskonkurrencer blev forbudt; de kunne forstyrre det ideelle moderbillede. Det var kvindens egoisme og forfængelighed, der var årsag til det faldende børnetal ifl. fascistisk tankegang. Man overvejede ikke, om forklaringen var forældrenes kamp for at kunne forsørge børneflokken. Mussolini havde aldeles fortrængt, at han som ung socialist var gået ind for prævention. Under regimets fødselskampagne var den tankegang absurd. Det blev allerede i 1924 gjort strafbart at tale for prævention. Endnu mere alvorligt var det naturligvis at fortage abort (Som i de fleste lande på dette tidspunkt og mange år frem, også i Danmark). Strafferammen for denne forbrydelse blev kraftigt hævet. Men lige meget hjalp det. Man har anslået, at % af alle graviditeter i 1929 endte med en abort. Fascismen prøvede på talrige måder at styre kvindens udseende og væremåde. Der blev givet strenge regler for længden på kjolerne og badedragters tækkelige facon. Høje hæle, læbestift og sminke var ildeset, det var ufascistisk. Man frarådede kraftigt kvinderne fra at deltage i jazz, den nye, afskyelige negerdans importeret fra det dekadente USA. De skulle ligeledes holde sig fra maskuline sportsgrene som skisport, spydkast, fægtning, cykling og ridning. Man mente også, det kunne nedsætte fødeevnen. I stedet skulle det svage køn opsøge mere sømmelige aktiviteter; løb kunne gå an. Alle de andre interesser fjernede opmærksomheden fra det vigtigste: moderskabet. Udadtil anlagde regimet en meget moralsk, puritansk linje, for at vise, at det værnede om ægteskabet. Der blev indført strenge straffe for 232

10 hor; de var især hårde for kvinderne. Men inden for partiet herskede dobbeltmoralen. Mussolini så gennem fingre med, at mange af de fascistiske ledere (dvs. mænd) tog ret så let på disse regler. Og han selv syntes hævet over loven. Ved siden af sit ægteskab havde han stadigt skiftende elskerinder. Men hvad kom der så ud af alle initiativerne, hvis hovedformål var flere børn? Generelt var Mussolinis fødselskampagne ingen succes. I 1932 var fødselstallet det laveste i Italien siden 1876 (bortset fra under 1. Verdenskrig). Mussolini var rasende. Balilla Fascisterne var bevidste om, at man skulle begynde tidligt, hvis man virkelig skulle skabe Det nye menneske. Man satsede målbevidst på ungdommen. Balilla var et korps for drenge. Navnet var taget fra en sagnagtig episode helt tilbage i En gadedreng, som fik kælenavnet Balilla, siges i Genova at have startet et oprør mod de østrigske besættelsesmagter, ved at kaste en sten mod soldaterne. Historien om Balilla var kendt og elsket af alle italienere. Den heltemodige dreng kunne fascisterne bruge i deres propaganda selv om han vel ikke helt passede ind i deres koncept, med strengt disciplinerede børn. Balilla var det største og mest kendte børnekorps; men under Mussolinis regime blev der oprettet en række organisationer, som fortløbende skulle opdrage børn og unge i den fascistiske ånd: Ulvindens børn. Børn, 6-8 år: (Figli della Lupa, efter Roms symbol, med ulvinden, der dier to små drenge). Balilla. Drenge, 8-14 år Små italierinder. Piger, 8-14 år Avangardisterne. Store drenge, år Unge italierinder. Store piger, år Unge fascister. Unge mænd og kvinder, især fra arbejderklassen, år Fascistiske universitetsgrupper. Unge mandlige og kvindelige studerende, år: (Gruppi Universitari Fascisti; GUF). De fleste af korpsene blev samlet under en stor paraply-organisation, Opera Nazionale Balilla (ONB), der blev ledet af Renato Ricci, én af de tidligere raser, som Mussolini godt kunne bruge. For at regimet mere målrettet kunne udnytte de fascistiske foreninger til at skabe den totalitære stat, forbød man fra 1928 stort set alle andre ungdomskorps, også afdelinger af de internationale spejderkorps. Kun Katolsk Aktion fik lov at fortsætte, dog med forbud om at drive egentlig sport. Regimet 233

11 Balilla-drenge til parade, anført af en pige! Alle fascistiske mærkedage blev udnyttet til, at ungdomskorpsene blev stillet op til parader, hvor også de kunne vise deres færdigheder. 234 havde brug for et tåleligt forhold til kirken. Ét af ONB s vigtigste formål var i samklang med opdragelsen af de voksne mænd: at blive gode soldater. Her Mussolinis egne ord: Den fascistiske opdragelse er moralsk, fysisk, social og militær. Drengene fik fysisk træning på en række måder, i en halvmilitærisk stil: gymnastik, eksercits, mange slags sport og regulære krigslege, med trægeværer. I slutningen af 30 erne blev forældre opfordret til at forære børnene legetøjs-maskingevær. ONB fik ansvar for skolernes fysiske træning som til nu havde været forsømt i den almindelige undervisning. Også pigerne deltog i mange eksercits- og sportsøvelser, noget helt nyt for dem. Men det blev understreget, at de skulle undgå for konkurrenceprægede sportsgrene. Det egentlige formål for piger og unge kvinder var jo at blive sunde og energiske mødre. ONB blandede sig på mange andre måder i skolernes dagligliv. Lærerne blev stadig mere presset til at påvirke eleverne i den rette fascistiske ånd. Især i små byer blev lærerne rekrutteret til at være ledere i korpsene. Skoledagen blev ofte afbrudt af ONB s ledere til fascistiske aktiviteter. Det har eleverne måske ikke haft så meget imod. Derimod var det mindre populært med de tvungne fascistiske lørdage. Det var især her, at den kedsommelige og forhadte eksercits foregik. Så var der mere tiltrækning ved ONB s flere tusinde sommerlejre, spredt ud over Italien, ved havet eller i bjergene. Ifølge regimets egne statistikker deltog over en million børn og unge hver sommer, fra én uge - op til et par måneder for de unge, som partiet især satsede på. Her fik den fascistiske og nationalistiske oplæring fuld skrue. Men det gav også en mulighed for oplevelser, socialt samvær og ophold i naturen som mange bybørn dengang aldrig ville have haft mulighed for. Unge fascister var tænkt som træningscentre for en kommende fa-

12 scistisk elite, på et lavere niveau. Her skulle arbejderklassens kvikke unge oplæres, så de kunne træde ind i de lokale fascistiske foreninger og i Miliziaen. Træningen var udpræget militærisk. Især fra midten af 30 erne steg interessen for Unge fascister, for mange måske af rent praktiske grunde. Fra nu af blev det et krav, at man var medlem af partiet, hvis man ville have selv helt almindelige og oftest underordnede job. Unge, som var medlemmer af GUF, var tiltænkt en hel anden position. GUF skulle være udklækningssted for cremen af regimet, morgendagens ledere. Det var først og fremmest middelklassen unge, hvis forældre havde råd til at lade dem studere på et universitet. Gennem GUF fik denne meget begrænsede, men vigtige ungdomsgruppe nogle muligheder for også at følge kurser på specielle fascistiske institutter. De fik nogle frihedsgrader, som andre unge under diktaturet normalt ikke kom i nærheden af. De kunne lave deres egne aviser, eller indspille egne film, deltage i studiekredse om kontroversielle emner, lave radioudsendelser og opføre selvlavede teaterstykker. Og ved særlige lejligheder kunne de få lov til at rejse til udlandet. (Men også her blev kvinderne bevidst diskriminerede. Der var strenge regler for, hvilke aktiviteter de måtte deltage i). Umiddelbart kan det undre, at fascisterne ville give GUF-ungdommen så relative frie tøjler. Men regimet må have haft en tro på, at kommende ledere, modsat de store masser, var nødt at opøve en vis grad af selvstændig tænkning. Det kunne dog være en farlig politik. Især i slutningen af 30 erne, da modstandere af fascismen begyndte at røre på sig i Italien, prøvede bl.a. kommunister skjult at infiltrere GUF. Nogle af de unge blev rekrutteret til direkte modstandsarbejde. Omkring 1939 havde børne og ungdomsorganisationerne 6-7 millioner medlemmer. Siden 1937 var der tvunget medlemskab. Alligevel har man beregnet, at højst % af alle børn og unge mellem 8 og 18 år deltog i ét af korpsene. Især unge fra arbejderklassen slap igennem nettet, fordi de var gået tidligt ud af skolen. Men der er ingen tvivl om, at hele ungdomsarbejdet havde en stor påvirkningskraft. Måske var det her, at regimet opnåede de bedste resultater i arbejdet for at skabe opbakning om den totalitære stat. Generelt kan man ikke påstå, at regimet fik skabt Det nye menneske, men da det trak sammen om Mussolini og fascismen i sidste del af 2. Verdenskrig var det især en række unge fascister, oplært eller indoktrineret gennem ungdomskorpsene, der var de mest ivrige til at kæmpe for resterne af regimet. 235

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud 1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

At være på muligheder og problemer

At være på muligheder og problemer At være på muligheder og problemer Problemformulering Jeg vil beskæftige mig med Benito Mussolinis iscenesættelse af sig selv. Jeg vil undersøge, hvilke virkemidler han brugte til at iscenesætte sig selv,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey.

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey. 1 BESÆTTELSE Af Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 BESÆTTELSE af Alice A. Bailey Fra Breve om Okkult Meditation (Redigeret af Erik Ansvang) Årsagerne til besættelse I fremtiden må det menneske, der

Læs mere

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO Den engang så stolte og stor slåede by ved bredden af Lake Michigan er gået i forfald, ligesom alle dens berømte vartegn Sears Tower, Pariser hjulet ved Navy Pier, højbanetogene

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger

GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE 2 søndag efter helligtrekonger Samaria, Samaria om et par dage kører jeg i en bus i Samaria. Det er et område af Israel som jøderne på Jesu tid betragtede som no-go-areal.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 Vær, Jesus, da mit liv, min lyst, Den skjulte perle i

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. Fælles for alle de 4 arketyper er at de i sine modne udgaver indeholder karakterstyrker og evner, vi som mænd efterstræber, men har svært

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke. Prædiken til 3. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 15. dec. kl. 10.00 3. s. e. i advent 78 Blomstre som en rosengård 80 Tak og ære være Gud 89 Vi sidder i mørket 86 Hvorledes skal jeg møde 439 O, du

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne.

DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne. 1. DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne. Det gik langsomt og kostede ham stort besvær at løfte øjenlågene,

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Fægtning er godt at lære

Fægtning er godt at lære Fægtning er godt at lære - for når man er i en skov, kan man ramme en ulv Når faciliteterne er i orden, udstyret er sjovt, og sporten samtidig er god til alle grupper, er det muligt for en forening, der

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov Bujumbura, 18. marts 2014 Kære Venner Sidste år i august tog jeg tilbage til Burundi med en arbejdsplan for resten af året, men tingene kom til at se meget anderledess ud, end jegg forventede. Allerede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019

Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ud i det blå Velkommen til Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden

Læs mere

Vi fiskede fra Vorupør...

Vi fiskede fra Vorupør... Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere