En arbejdsmappe fra Asbjørn Fjordside, Aalborgvej 315, 9362 Gandrup Tlf:

Transkript

1 En arbejdsmappe fra Asbjørn Fjordside, Aalborgvej 315, 9362 Gandrup Tlf: *

2 Gamle billeder.. ::r- -.. ~ F D Hvor og hvornår? Sportspladsen ved Søen Lemvig FDF 100 År 2

3 Flere billeder Vor kredsfører, skræddermester Christian Larsen, var god til at fortælle os om FDFs historie helt tilbage til før Lemvig kredsen kom med. Han fortalte, at hans far, skræddermester Martin Larsen, allerede før 1911 havde oprettet et lokalt LDF. Lemvig Drenge Forening, var det vist bogstaverne stod for. Sddan så de første FDFere ud. Trægeværerne var med til at give FDF det militære look. som faldt godt ; trdd med landets mange skyttekorps. Lemvig FDF 100 År 3

4 1933 Tur til Hvidbjerg Thy Hvidbjerg, Thy FDF fortæller på deres hjemmeside, at man i Pinsen 1933 havde besøg af 65 mand fra Lemvig FDF med lejr i Egebjerg og 2.Pinsedag indkvartering i Hvidbjerg. I 1934 var Hvidbjergkredsen på kredscykletur til Lemvig for genbesøg Lemvig FDF 100 År 4

5 1936 Missionshusets trappe 1 Oluf Godtkjær Pedersen 2 3 Leslie Kier Overlæge, Holstebro Heinrich Poulsen, Bredgade 3? 7 Jørn Birch Lauritsen Cykelhandler? 8 Højland Hansen, s.af H.P.H. Storegade Carl Erik Clausen, Nørregade Kommunefuldm Viggo Bendix Madsen, Heldumvej - Civilingeniør Kaj Riis Skibstømrer? Holger Skou, Voldgade - Trælastdirektør Carl Henry Sløk, Mågevej 17, Herning - Lærer Marius(Kalle) Bruun, Gasværksb Smed, sømand Kredsfører, Skræddermester Chr.Larsen, Sdrgade Han var ekspedient hos Perfekt Jessen Herremag Søren Lyng Bogtrykker i Sæby 68 Delingsf. Carl Peter Aaberg, - Elektrom. Holstebro 69 Borgen, Svend eller Tom? Mads Jørgen Kallesøe, Vestergade, - Dyrlæge, Mogens Aasted - Isenkræmmer Murer Vagn Pedersen, Aurora Orkesterleder, Musiker Frederik Them

6 Mulige personer på billedet Abildgaard, Johannes 1920 Abildgaard, Knud 1915 Abildgaard,OveJohannes1916,Digter Abildgaard, Poul Arne, 1922 Ambye, Halvdan. - Branddirektør, Fredericia Bech Larsen, Peder, Vasen, dekoratør Schumann, Berg, Hagbert, Lærer - senere Straasø Skole, Birch Lauritsen, Jørn, Enghavevej, - Cykelhandler Bjerg Jensen, Ole, søn af skræddermester B.J. Bjerg Jensen, Per søn af skræddermester B.J. Borgen, Kaj, - lærer Borgen, Svend,- Glarmester, Borgen, Tom, - Lemvig Bank Borup Peder, Vasen, - ekspedient Schumann, Børnehjemmets Drenge Baarsøe Søn af missionær, Aagade Christiansen, Bernhard, S.af Skraldem.C. Christensen, Carl, Sprællekarl De Gamles Hjem Christensen, svend hos skrædder Chr.Larsen Christensen, Tage, Møllegaardsvej, - Mejerist Clausen, Christian, søn af cykelhandler C. Gjørup Jørgen Leth, Højbovej - Skoleinsp. Århus. Hedaa, Helge, - Skibsfører Thyborøn-Agger Hestbech, Ulrik, - Lemvig Bogtrykkeri Iversen, Leo, - befragter hos Lehmann Jensen Jellesmark, Peder 1925 Vognmand Jensen Hans, Søndergade - postbud Jensen, Kaj, s.af Fiskehandl.Vilh.J. Jepsen, læges sønner, Aagade Jespersen, Jørgen, Søvejen, - Farvehandler Johansen, Niels Christian, Gasværksbakken 15 Kaldau Christensen, Leif - Præst i Struer Kier, Christian, Østergade, - Direktør L.Kier Kier, Erling,- Regnskabsdirektør Ceminova Kier, Leslie, - Overlæge Holstebro Klausen, Niels Kristian, søn af graver K. Klinkby, Verner, Voldgade Knudsen Carl Christian, Knob Slagter. Konservative Knudsen, Svend, Børnehjemmet. G. m. Anna Sørensen Knutzon, Bent, Søndergade 3 Lauridsen, Jens Vilhelm, Heldumvej Lautrup, Østerbrogade, nevø af pastor Lautrup Livbjerg Christensen Thomas, - Lærer i Struer, Lyng, Søren, - Bogtrykker i Sæby Mathiesen, Ib, Grønnegade Mathiesen, Thorkild - typograf Gadgaard Nejrup Erik, s.af produkth., - Lærerstud. Døde ung Nybo, Carl Peder, Højbovej, - Herreekvipering Struer. Olesen Sparekassens sønner Olsen Palle Juel, Heldumvej, - Gårdejer.Døde ung Pedersen Henry, Aurora, - Maskinarbejder Ernst Madsen Pedersen, Anders, Brovej 3, - Lemvig Bank Pedersen, Bernhard Godtkjær,Aagade Pedersen, Ove, Aurora, - murer Pedersen, Svend Erik. Søn af ingeniør Felix P. VBV Pedersen, Villy, Aurora, - Murer Petersen Tage, børnehjemmet Plet Bache Lauritsen, Christian, - tømrermester. Poulsen, Ejnar søn af politibetjent P. - mejerist, Faaborg Riis, Hermann, - Pakhusforvalter, Hedegaard Rud, Erik, Vangevej, - København Rønn, Børge VLTJ, senere Thyborøn, og stifteraf FDF der. Sejr Christensen, - slagtermester Slej Fomsgaard, Bjarne Hørepædagog, Herning Stausholm, Niels Julemanden Them, Hans, Vestergade, - musiker (se Google) Vastrup Nielsen, Kristian Vendelbjerg, Daniel Vendelbjerg, Johannes Vendelbjerg, N.C. - Stenhugger Vendelbjerg, Otto Vendelbjerg, Petrus,- Skrædder Vosborg, Niels Christian, Godsbanevej Raunsbæk, Christian Black, Romvej, Urmager Skou, Børge, Voldgade, - elektroingeniør Skou, Jens Christian, - læge, f , Nobelpris Skovgaard, Christen Kruse, s. af vejformand Chr.S. Aaberg, Jens Christian 1917 Aaberg, Johannes 1913 Aaberg, Knud 1915 Lemvig FDF 100 År 6

7 Endnu flere medlemmer Sikre Hansen, Christen Harfos 1926, Godsbanevej Civilingeniør Henriksen, Børge - Kommunekontoret Hestbech, Laurits Karetmager Holm, Svenn 1927 Typograf Jellesmark, Peder 1926, Gasværksbakken død som dreng Jensen Evald 1927 Godsbanevej Skibstømrer Larsen, Knud Børge, Børnehjemmet - Frisør Larsen, Aage s.af kredsfører L. - typograf Lauritsen, Laurits DSB Skolepedel L. Mouritsen, Morten Olesen, Flemming Harpøth Mekaniker, Ford Sparekassekasserer Olesen Pedersen, Godtfred Godtkjær Ravnsbæk, Tage Bjerg 1927 Radiotekniker Smidt, Carl Hans Thøger Larsensvej Søndergaard Andersen, Henning 1927 Nordvestbank Vejlby, Peter Ejler - Politikontoret Vinter Nielsen, Ejler lærer Herning Westergaard, Ejgil Billledhugger, orkestermedlem Aaberg, Erik 1927 Rimeligt sikre Boesen, Carl Lund. kom i smedelære i Stoholm - Nevø af Pastor Lund. Christiansen, Bernhard med brødre, sønner af skraldemand C., Søvejen. Lund, Asger Windfeldt med brødre, ældre som yngre. Sønner af Pastor Lund. Olesen, Svend Aage Isenkræmmer Svend O. Lemvig FDF 100 År 7

8 1936 Søndagsbladet For mit vedkommende gik størsteparten af det første halvår 1936 med hospitalsindlæggelser. Først 6 uger i karantæne på det gamle Epidemihus i Østerbrogade for skarlagensfeber. Efterfulgt af 3 måneders ophold på Sankt Josephs Hospital i Århus, for under katolske nonners kærlige omsorg at blive kureret for en medfødt mellemørebetændelse. Min 10 års fødselsdag fejrede jeg til sengs, ventende på den afgørende operation få dage efter. På den tid var det begrænset, hvad der var af organiserede fritidstilbud til børn og unge, så for drengenes vedkommende var medlemskab af FDF nærmest så stort et must, at jeg antager, henved halvdelen af byens skolesøgende drenge fra ti år og opefter var medlemmer. Hvortil så kom den voksne førerstab og senior væbnerne. Kredsens arrangementer var alment bekendte efter som de blev kundgjort i menighedsbladet, - Søndagsbladet kaldte vi den - der hver måned blev husstandsomdelt. Til hvad de af mine klassekammerater, der allerede var medlemmer, kunne fortælle, kom min to år ældre legekammerat, naboens Ejner Poulsens beretninger. Så der var noget at se hen til. Men flere hemsko imod. For det første rekonvalesensen efter sygehusopholdene, der havde taget på en i forvejen spinkel, lille fyr. Dertil kom, at jeg endnu ikke havde fået lært at cykle, og ejheller havde nogen. Hvilket der dog i løbet af den kommende tid blev gjort bod på. Lemvig FDF 100 År 8

9 1937 med Marselisborg Landslejren I dette 35 året for FDF Korpsets stiftelse var den altoverskyggende begivenhed Jubilæmslejren ved Marselisborg i Aarhus. Vi havde på det tidspunkt en ret så farverig politifuldmægtig i Lemvig, som hed Palle Højbye. Han var noget af en huspoet hos FDF og forfatter til flere af teksterne i den ret så populære March- og Lejrsangbog, der udkom en gang om året, og kostede den svimlende sum af 35 ører. Til Marselisborg Landslejren havde han begået denne meget populære sang: Sving benet af din køje. Gnid søvnen af dit øje. Se morgensolens skinner gennem vindvets glar. Og nedenfor ved døren, står Ole, Per og Søren. De allerede længe på dig ventet har. Se det var altså starten, og snart begyndte farten, afsted på trædecykel og med vinden bag. Og som vi fremad stamper og slider så det damper, vi ser to gæve vandringsmænd i ro og mag. Da vi i Aarhus endte, og ikke vejen kendte, til en af dets betjente vi os i vånden vendte, og spurgte ham om vejen til Marselisborg. Og han behøvede ej at ta frem sin lommebog, på vejen var han li som på sin lomme klog. Sæt kurs mod Aarhusbugten, og styr mod Djævleslugten. Med sang og latter jager vi hver gammel trold på flugt. Det er muligt, at der mangler lidt. Ligesom melodien. Den må andre klare, eftersom mine evner, hvad toner angår, er at ligne ved en savbuks. Fra Lemvig var der tre, som cyklede til Aarhus. Jeg husker kun, at en af dem hed Lautrup, var et par år ældre end jeg, i familie med til pastor Lautrup og boede på dennes adresse Østerbrogade 21. Fornavnet er smuttet for mig. Alle andre benyttede den mere bekvemme udvej med ekstratog. Da det vendte tilbage, tog min kære morfar mig ved hånden og sammen spadserede op på stationen og tog imod alle de glade FDFer der vendte hjem. En oplevelse for livet rigere Den tredje Marselisborglejr i Hørhaven ved Århus med deltagere. Lejren har en afdeling med pilte i militærtelte. Kongeparret og kronprinseparret besøger lejren. Lemvig FDF 100 År 9

10 1937 Så blev det min tur Endelig oprandt den skønne dag, hvor min far kunne præsentere min første cykel for mig. En gammel, godt brugt pigecykel, rigelig stor til lille mig, hvorfor sadlen var ekstra sænket med et par ufikse klodser spændt sammen om stel og sadelpind. Derefter begyndte en hård træning i cyklingens svære kunst, som efterhånden lykkedes.takket være tålmodig hjælp af naboens Helge. Hvad derefter skete, må have været, at far var kommet til penge. Måske en dubiøs debitor havde forbarmet sig over ham og betalt sin gæld. Far ernærede sig som lastbilvognmand. Hvad end måtte være hændt, erklærede far, at vi skulle en tur i byen. Målet viste sig at være Schumanns Herremagasin. Der havde man et lokalt depot af FDF uniformer. Her kom jeg virkelig i gode hænder, betjent af de to senior FDFere Peder Borup og Peder Bech-Larsen, bistået af Knud Imer og K.F.Schumann, indehaverens bror. En stor brun papkasse blev trukket frem fra dens plads under disken. Og så gik det løs. Først den grå bluse, efterfulgt af den grønne piltetørklæde, to FDF skjolde model pilte, en til tørklædesnippen og en anden til venstre overarm. To striber til hver af skulderstropperne som pilt 11 år. Det hele afsluttet af en skråhue med kokarde i rødt og hvidt. Den rette model i livrem, havde jeg allerede, og ligeledes passende korte bukser. Dagens finansielle udskejelser afsluttedes med et bøsøg hos isenkræmmer Honoré for indkøb af blå emaljeret krus, ditto tallerkner, dyb og flad med dertil hørende bestik. Og så var det med at komme hjem til mor og få og syet skjolde og klassebånd på de rette steder. Men det var hun også ferm til, eftersom hun drev en lille systue Lemvig FDF 100 År 10

11 Grå Uniformsreglement -- UGUMENT ~O' FO" UNDSDRAGHN - - ō - ---:;:-- t:a _ e-- t=:.- ;:.- = ='- _1:0. ;.~.!::!; g_..o::. r ---._- t!: r...,.. -- ::"_ Lemvig FDF 100 År 11

12 1937 Sommermøde i Nørre Raundal Bakker i Nørlem Den første begivenhed, jeg tog del i, var turen til sommermødet 1937 i de skønne Raundal bakker i Nørlem. Selv om afstanden ikke var længere, end vi mageligt kunnet have travet turen, da vi jo var uden anden oppakning end emaljekruset i livremmen, foregik turen på cykel. Os små først og derpå efter størrelse, gik det op ad Gammel Østerbjerg hvor vi trak cyklerne.derefter ad amtsvejen, jævnt stigende til vi nåede Ravndalvej, hvor det så endelig gik nedad igen. Ind imellem taler og sange blev vi trakteret med kaffe i vore, til formålet medbragte krus, og inden turen atter gik ad Lemvig til, var der lejlighed til at nyde en tur gennem den smukke dal ned til strandkanten af Nissum Bredning. Lemvig FDF 100 År 12

13 Patruljekonkurrence, Sønder Søgaard i Tørring Den sidste weekend i august måned afholdtes den årlige patruljekonkurence for væbnerne på engen ved Sønder Søgard i Tørring. Om søndagen var der arrangeret tur derud for Piltene. Som en skjult dagsorden var tidspunktet valgt for at holde kredsens medlemmer borte fra det årlige Augustmarked, der i popularietet ellers måtte siges at rangere lige under Juleaften. Nå! Den velstand, der måtte have været blandt os til det formål, kunne vi sagtens nå at få brændt af den efterfølgende mandag efter skoletid. Lemvig FDF 100 År 13

14 Nytårsmønstring Første søndag i det nye år var der Mønstring, hvortil der var mødepligt. Vi mødtes på Torvet. Efter at være opstillet på rad og geled, og talt og gjort ved, marcherede vi i samlt flok ind i kirken, for at overvære Gudstjenesten. Lemvig FDF 100 År 14

15 1938 Ny Delingsfører: Mosegaard Hvem der var delingsfører for første pilteklasse, da jeg kom med, husker jeg ikke længre. Måske var det skrædder Larsens svoger lærer H.Berg, som vikarierede ved Lemvig skole, inden han fik ansættelse som lærer ved den lille idylliske Straasø Skole. I 1938 havde klassen fået en ny delingsfører ved navn Mosegaard. Han var ekspedient hos manufakturhandler J.P.Meedom i Vestergade. Han var nyligen hjemsendt fra militærtjeneste, hvilket i høj grad prægede hans gøren og lader, krydret med et utal af soldaterskrøner. Af hvilke jeg blot erindrer en enkelt, om da man efter en veloverstået middag med frikadeller og brun sovs, skulle ud og for første gang kaste med skarpe håndgranater. Dem var 66 mere end bange for, så da det blev hans tur, rystede han som et espeløv, men fik dog kastet. Det ventede bragt udeblev. Sekunder blev til minutter, og hele det store sikkerhedsapparat blev sat i gang. Håndgranet fandt man ingen af. Men derimod en frikadelle. Lemvig FDF 100 År 15

16 Katten af tønden Hvert år på Fastelavns søndag var der trdition for at slå katten af tønden. Vi samledes som vanlig udenfor KFUMs hus på Søvejen, hvorfra vi med orkesteret i spidsen, i rækker og geled marcherede gennem byen til plænen foran musiktribunen i Anlægget, hvor løjerne fandt sted. Der var ophængt to tønder. En for pilte og en anden for væbnere og andet godtfolk. Og så gik det bare los med store knipler, til tønderne var smadrede og kattekongerne kunne udnævnes. Derefter gik turen tilbage til KFUMs lokaler, hvor vi efter at være varmet op, fik udleveret en sodavand til vore hjemmefra medbragte fastelavnsboller. Et år var der nogle af væbnerne, som væddede med kredsfører Larsen om han kunne drikke sin sodavand i et drag, hvilket han gjorde, efterfulgt at det største bøvs, jeg erindrer at have hørt. Lemvig FDF 100 År 16

17 1938 Oddesundbroens indvielse 15. Maj Transporten til Oddesund startede fra morgenen af på cykel over Nissum og Humlum. Ved ankomsten til festpladsen fik vi anvist udsøgte ståpladser overfor Kongetribunen og hel fremme ved afspærringen ud mod kørebanen, så vort udsyn over begivenhederne var upåklagelige. Efter at Kong Christian den Tiende (Kesse Kryds) havde klippet snore og erklæret broen for åben, steg kongefamilien med følge op i Kongns salonvogn og kørte som de første over broen og videre nordpå. Derefter fik alle vi andre lov at passere broen. Ved en ejendom på Thyholmsiden gjorde vi holdt, for her havde vi fået lov at arrangere os med kaffebrygning til vore hjemmefra medbragte klemmer. Da disse var fortærede gik turen i selskabskolonne tilbage over broen til vore cykler. Da vi nåede broklappen, gik denne op for et skib, som skulle passere. Vejret var så strålende, at solen havde opvarmet asfalten på broklappen, at alt på denne henkastet papir blev hængende. Tilbage ved cyklerne måtte vi tage afsked med festlighederne for at begive os på den lange cykeltur hjemad i den strålende solskin. I modsætning til udturen, kørte vi nu i sektioner. Piltene hver klasse for sig. Vi i 2.klasse anført af vor delingsfører Christensen. Da vi nåede Remmerstrand, blev der gjort holdt for at slukke tørsten hos købmand Ruby. De, der ikke længere ejede Kongens mønt, til indkøb af sodavand, fik lov at fylde deres krus fra en udstillet spand med postevand. Hvad førsteklasse Piltene angik var deres delingsfører Mosegaard mere striks. De fik kun lov at skylle munden og væde håndleddene. Men hjem kom vi alle i god behold. En oplevelse for livet rigere. Lemvig FDF 100 År 17

18 1938 Sommerlejr Venøborg Transporten dertil foregik først med cykel til Struer, hvor vore cykler blev opstaldede på Struer Børnehjem. Derfra gik turen til fods slæbende på alle vore pakkenelliker til havnen, hvor vi steg ombord i Svarres lille postbåd, som bragte os sikkert til Venø havn. Herfra gik turen så igen på Apostlenes heste i selskabskolonne med rygsæk og sovepose de tre kilometer til Venøborg, hvor vi tilbragte den følgende uge. Den store, stråtækte træbygning var opdelt i spisesal med borde og bænke og sovesal med etagesenge,dertil kom køkkenfaciliteterne sam domestikafdelingen med værelse til lejrtanter, førere med flere. Lejrtanterne var, under kommando af Ingeborg Noe fra KFUMs pensionat, Søvejen, Agnes, senere gift Nørholm Jensen, Skrædder Larsens hustru med 2 yngre døtre og Elly Bech, der var forlovet med næstkommanderende Christian Plet. Lejrchef var kredsfører, skrædder Larsen. Dertil kom nogle seniorvæbnere, som jeg desværre ikke længere husker navnene på. Disse havde forskellige tillidshverv. At holde øje med os under badning og holde os beskæftiget. Og ikke mindst, at vedligeholde de gammeldags dasser, hvis indhold blev deponeret, i passende huller gravet i sandet, under en ceremoni, der fik navnet: Bertel Christensens Jordefærd. Dagen startede med morgenvask med efterfølgende renlighedsparade. Efter morgenmaden var der flagparade. Og så gik det slag i slag dagen igennem. Formiddag og eftermiddag en tur i vandet. Ind imellem var der lejlighed til at dyrke forskellige former for sport, så som boldspil og kricket ect. Med en enkelt vejrlig undtagelse, var der efter aftensmaden udendørs lejrbål med diverse underholdning blandt andet af vort redekam-orkester, - Nilles Jazzband - som Niels Stausholm ( Julemanden ) - havde fået op at stå. Andre bidrag blevet leveret af min fordums sidekammerat i skolen Carl Erik Spjæt Clausen,(Fuldmægtig ved Lemvig kommune.) som en aften omformede Erik Nibes navn til Er-i-knibe. Af Carl Eriks små historier er en blevet stående i erindringen, den om provstevisitationen i skolen, hvor provsten bad lille Mette redegøre om forskellen på at ligge og at lægge, hvilket Mette var svært i tvivl om, hvorfor provsten for at hjælpe hende på gled spurgte: - Ligger man kartofler, eller lægger man? Hvortil Mette svarede: - Hjem ved wos, der sætter vi kartofler. Provsten prøvede igen: - Ligger hønsene æg, eller lægger de? - Hjem ved wos, der gjør' hønsene æg. Provsten gjorde et tredje forsøg: -Når du skal sove, ligger du dig så i sengen, eller lægger du dig? - Hjem ved wos, der putter vi wos. Så opgav provsten. Faste punkter på de skønne lejrbålsaftener var, foruden en mængde sange, Lejrchefens oplæsningen af dagens lejravis, hvortil alle kunne bidrage. Aftenerne blev af lejrchefen afsluttede med en andagt. Desværre husker jeg ikke, hvor mange vi var, og blot et fåtal af deltagernes navne. Fotografiapperater var på den tid en sjælden vare. Dog husker jeg, at Christian Plet havde et boxkamera, hvormed han tog billeder af vor gøren og laden, men jeg har aldrig haft lejlighed til at se disse. Måske sønnen Poul har dem. Alt får en ende. Også skønne sommerlejrdage på Venøborg. Da disse var omme, traskede vi vor gratis fodtur tilbage til postbåden og cyklerne i Struer, som bragte os velbeholdne hjem. Atter et stor oplevelse rigere Senere på året blev der i Missionshuset afholdt en Venøborgaften, hvortil, foruden alle kredsens medlemmer, også sommerlejrdeltagernes forældre var indbudt. Der blev trakteret med kaffebord, sunget og underholdt med de bedste numre fra lejrbålsunderholdningerne. Fra Lemvig FDFs sommerlejr, Venøborg Lemvig FDF 100 År 18

19 1938 Propelflyverproduktion Da sommeren 1938 med alle dens skønne oplevelser var til ende, måtte vi i 3.Pilteklasse finde på noget at foretage os, når vi var samlede. Hvem, der fik ideen må stå hen, men vi kom igang med at lave små propelflyvere. Produktionen fandt sted i vor delingsfører Christensens ikke særligt store værelse i tagetagen, Søndergade 16. Som særlig sagkyndig var indforskrevet maskinarbejder Henry Pedersen, Aurora, der var noget af en tusindkunstner, der formåede at narre selv det tyske Gestapo. Men det er en anden historie. Som det vil kunne ses på billedet, var maskinerne bygget op af ganske lette og simple materialer. Kroppen var en firkantet pind, under hvilken elastikken til at drive propellen var ophængt. Støttebenene til hjulene var formet af et stykke pianotråd. Vingen var lavet af to tynde lister forbundet med et antal smalle, pålimede finerstykker, hvorover det fintmaskede lærred blev spændt, for derefter at blive præpareret med en tynd celluloselak. Højde og sideror tilsvarende på rammer af pianotråd. Propellen var to stykker finer, monteret i en lille firkantet klods hvor der gennem et hul var monteret en krog til elastikken. Christensen må have sovet godt i nætterne efter den ugentlige byggeaften. Lullet i søvn til duften af celluloselakken og limen vi brugte, der var en dåse DANA lim, hvor penslen var vore højre hånds totfinger, hvilket bevirkede, at nogle af os kom til at bide negle. Mærkeligt nok, har jeg ingen erindring om, at vi i samlet flok var ude at prøve vore vidundere. Min fik, efter adskillige mislykkede forsøg, sin jomfruflyvning i én meters højde ned over Gjelstrups bakke - det nuværende Søndervang. Da jeg, i min jublende glæde over resultatet styrtede ned over bakken for at hente maskinen, snublede jeg og forstuede den ene ankel, hvilket afholdt mig fra flere flyveforsøg i de kommende, mange dage. Lemvig FDF 100 År 19

20 1939 Væbnerlejr på Raabjerghøj med Bonnet FDF Denne sommer var der kommet en weekend lejr i stand på Raabjerghøj med deltagelse af Bonnet og Lemvig FDF. De sidstnævnte væbnere. Jeg var på det tidspunkt på sommerferie hos min tante og farbror, der boede umiddelbart nord for Raabjerghøj, og blev af Bonnets kredsfører Ejler Jensen opfordret til at være med i løjerne som gæst hos dem. Da jeg var ganske uforberedt herpå, blev det som civilist uden uniform, med et hos tante Stinne lånt tæppe som sovepose, bestik og en tallerken, som skammeligt nok ikke overlevede, men knak i en gammel revne, første gang der blev øst mad op på den. Heldigvis var den så stor, at jeg kunne spise af det største skår, og min elskelige tante tog det fuldstændig afslappet, da jeg brødebetynget afleverede stumperne. En anden ting, jeg husker er, at jeg på et tidspunkt blev grebet i nakke og noksagt og smidt op på et teltunderlagt holdt oppe af en femme-syv mand. Og så fik jeg mit livs første og største himmelspjæt, og jo mere jeg hylede i en blanding af overraskelse, fryd og skræk, jo flere ture fik jeg. Lemvig FDF 100 År 20

21 1939 Egernpatruljen Ved oprykningen det år af væbnerelevrne - 3.pilteklasse - erindrer jeg, at det var medlemmer af de tidligere Hjorte- og Høgepatruljer, der blev udnævnt som førere for de tre år yngre nyudklækkede væbnere. Vor patruljefører var Erik Dam Nejrup fra Høgene. Han var søn af produkthandler Nejrup, som havde gjort 1.verdenskrig med som canadisk soldat. Familien boede dengang midt på søndre side i Sønderbjerg. Erik havde en søster og et par yngre brødre, som blev medlemmer af FDF. Den yngste var i en årrække lærer ved Vemb skole. Erik var en stille og rar ung mand, som man kun kunne holde af. Desværre fik vi ikke lov at beholde ham ret længe, da han, efter bestået realeksamen i 1940, blev optaget på Nørre Nissum som lærerstuderende, med bopæl på skolen. Han døde inden han var færdig med sin læreruddannelse. Patruljens menige Medlemmer var Carl Erik Clausen, Nørregade 7. - Fuldmægtig ved Lemvig kommune. Viggo Bendix Madsen, Heldumvej 26 - Civilingeniør i svagstrøm Hans Christian Pejtersen, Vestergade 39 - Isenkræmmer i Nørresundby Otto Vendelbjerg, Kirkevej 9 Skrædder? Erik Rud, Vangevej 3 - Specialarbejder, København Marius Lindhart Bruun (Kalle), Gasværksbakken, - udlært smed, sømand Asbjørn Fjordside, Søvejen 22, - Regnskabsfører ved Statens Specialarbejderskoler Fra det første spring, en egernunge sprang, til det lukked øjet træt for sidste gang, står det prentet ind i egernhjernen: Intet egern standser, før det når til kernen Lemvig FDF 100 År 21

22 1940 Sommerlejr Sønder Søgaard i Tørring Choket over den tyske besættelse af Danmark den 9.april 1940 undgik ikke at lægge en vis dæmper på mange af danskernes aktiviteter. Da sommeren var over os, var vi dog ikke mere medtagede i FDF, end at det blev besluttet, at vi ikke ville snydes for en sommerlejr. Med dags varsel blev det besluttet at henlægge denne som en teltlejr på det, så ofte før benyttede areal ved Sønder Søgaard. En naturskøn, fredfyldt plet, passende hjemmefra. Terrænet, vi kunne disponere over, var en bred daleng, der gennemstrømmedes af en lille bæk med høje sider, hvorfra strømmede et par kilder med det klareste drikkevand. Over den sydlige skrænt groede en lille skov, hvor vi havde en generel tilladelse til at sanke brænde fra skovbunden til brug for vore små madlavningsbålsteder og lejrbålet om aftenen. Over den nordlige skråning lå gården Sønder Søgaaard, hvor vi kunne købe mælk og kartofler, som vi selv måtte grave op. Dagene gik efter det traditionelle mønster for en sommerlejr. Reveille. Morgentoilette med renlighedsparade og morgenmad med havregrød efterfulgt af rugbrødsmadder med marmelade. Om middagen varm mad tilberedt over små åbne bål. Førstepriorieteten havde Hakkebøffen med brun sovs og hvide kartofler. En dag prøvede vi noget helt nyt, efter en fundet opskrift. Det var Svenska Køttbullar, stegt af en fars af svine- og kalvekød tilsat kartofler, løg og fedtstof. Lidt anderledes i konsistens end traditionelle frikadeller. Til formålet havde vi to glødebål i gang. Det ene til stegningen på pande, det andet i en gryde at holde bullarne varme. Hvem der deltog i lejren ud over mine patruljekammerater, har jeg, med en enkelt undtagelse, ikke længere styr på. Undtagelsen går på, at Finn Haunstoft en dag intetsteds var at se. Anført af Carl Henry Sløk, var vi nogle stykker, der gik ud at lede efter ham. Efter at have råbt hans navn et par gange fik vi svar, og lidt efter kom han ud af den tætte bevoksning af tagrør, som adskilte lejrpladsen fra den store Horn sø. Han havde fået øje på en Dompap, som han forgæves havde prøvet på at fange. Lemvig FDF 100 År 22

23 Møderne i KFUMs lokaler Søvejen 8 Til kredsmøder, såvel som de enklte afdelingers brug kunne der disponeres over de to mod Søvejen vendende lokaler i KFUMs hus. Til et af de tidligste møder jeg erindrer var i 1937, hvortil kresfører Larsen havde lånt et såkaldt Episkop. Et lysbilledapparat, der kunne projektere indlagte tekstudklip og billeder op på et ophængt lærred. Der blev vist fotos af tidligere aktiviteter, hvor vi på et af billderne genkendte lærer og kordegn Hans Adolf Lilleøer. Han blev senere en afholdt skoleinspektør i Hillerød. Et andet billede var af en omgang buksevand, hvilket fik Laurids Hestbech til at udbryde: Det var li som Jørn Lauritsen i Marselisborglejren. Denne bemærkning slog, min sidekammerat i skolen, Jørn så hårdt, at han forlod lokalet og FDF for stedse. Jørn, der i en given situation kunne være lige så provokerende, som han almindeligvis var rar, deltog i Marselisborglejren 1937, hvor han, mig uvist af hvilken grund, indkasserede en gang buskevand. Dette sårede ham så dybt, at han forlod lejren, for at tilbringe resten af lejrperioden hos en tante og onkel i Odder. Hvad jeg også erindrer var, når delingsfører Mosegaard ledede møderne. Som nylig hjemsendt fra militærtjenesten fik vi alle hans soldaterskrøner, som under vor store moro, fik alt de kunne trække og lidt til. Desværre husker jeg kun den andetsteds omtalte med håndgranaten. Til højre for bygningen har vi i Nygade, ettilsvarende, sammenbygget hus,der rummede KFUMs pensionat, som blev ledet af økonoma Ingeborg Noe, der som den elskeligste Overtante forestod vores forplejning under sommerlejren på Venøborg Nedenstående billede angives at være fra før Nyere har ikke været til at opspore. Lemvig FDF 100 År 23

24 Distriktslejr på Thyholm for væbnere Denne lejr fandt sted inden jeg var rykket op som væbner. Når jeg husker den, skyldes det, at man havde hyret min far, der var lastbilvognmand, til at køre deltagernes pakkenelliker derop og hjem, så cykelturen blev knap så anstrengende. Jeg var med på begge turene. Da vi holdt ved det daværende KFUM for at læsse, kom Jørgen Jespersen ud fra naboejendommen på modsatte hjørne. Han hjalp os og fik som tak tilbudet om at køre med. Hvad han ikke lod sig sige to gange. Da vi hentede grejet fik vi lejlighed til at hilse på Distriktsleder Hans Larsen fra Holstebro. Gammel Lemvigdreng og bror til vor kredsfører Chr.Larsen. Lemvig FDF 100 År 24

25 Fællesudflugt til Vrist For medlemmerne af organisationerne indenfor Lemvig menighed så som IM, KFUK og M, KFUK Spejderne, Søndagsskolen og FDF med flere afholdtes hvert år en fælles sommerudflugt med ekstratog til Vrist, hvor børn og voksne lejrede sig i klitterne, hvor de nød den medbragte kaffe, der blev holdt taler og sunget, leget, badet og slikket solskin lige til toget først på aftenen kom for at tage os med tilbage til Lemvig. Lemvig FDF 100 År 25

26 Kredstur til Thyborøn Efter at have afsluttet sin skolegang, blev Børge Rønn, søn af bådbygger Poul Rønn, Teglgaardsvej 6, ansat som trafikelev ved VLTJ Jernbanen, hvor han som uddannet trafikassistent blev udstationeret på stationen i Thyborøn. Her oprettede han inden længe Thyborøn FDF Kreds, hvorom jeg husker, at en af hans nærmeste medarbejdere blev kommis Anker Kaalund Christensen, der senere overtog kolonial- og skibsprovianteringen, Vestergade 31 i Lemvig. Da Thyborønkredsen havde etableret sig, var det oplagt for Lemvigkredsen at aflægge et besøg. Så en søndag havde vi bestilt tilstrækkelig plads i morgentoget, så alle store som små kunne komme med. Vi nåede dertil lige så betids, at vi kunne overvære Højmessen i kirken. Den efterfølgende middagsbespisning, var arrangeret således, at vi fra Lemvig blev udliciterede, så de lokale hver fik en 4-5 mand med hjem. Hvem jeg var sammen med og hvor er glemt. Da vi jo var i den havn, der har ord for at præstere landets fine kvaliteter i konsumfisk, gik jeg på vejen til spisestedet og drømte om at den ventende middag skulle byde på en stor, steg rødspætte. Sådan skulle det ikke gå.værtsfamilien havde flottet sig, så vi fik oksesteg med skysovs og nye, hvide kartofler. På den tid var Thyborøn delt i to, Kirkebyen og Havnen, der dengang var skilt fra hinanden af nogle flade engarealer, som ofte stod under vand med vejen som en enlig navlestreng de to bebyggelser imellem. Efter en tur ved havet var tiden nået derhen, at vi skulle med toget tilbage til Lemvig. Lemvig FDF 100 År 26