Lægen som lægemiddel. Frede Olesen. Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus. William Heinesen Troldekammer
|
|
- Bodil Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Lægen som lægemiddel William Heinesen Troldekammer
2 Den gode læge/behandler 1: Viden og færdigheder en læge til stede 2: Skabe tillid tro på at han vil det gode 3: Skabe en relation han tog mig alvorligt Er 2 og 3 videnskab eller lægekunst? Og er det bare noget der kun påvirker tilfredshed? Wright EB, Holcombe C, Salmon P. BMJ 2004;328:864.
3 Nogle observationer Smerterne hos en cancerpatient Skift i antirheumaticum Den klamt svedende coronarpatient Lumbal smerte og en konsultation
4 Et belastet ord for gode virkninger, som vi alle bruger hver dag? Rette betegnelse: Lægens som medikament Månedsskrift f. Prakt. Lægegerning Sept febr. 2015
5 Lægen som symptomdæmpende medikament Før - syg Tiden Efter- rask Spontan helbredelse Initiale effekt af dialogen Specifikke effekt af behandling Medfølgende effekt af diag. og beh. Søjlehøjde: symptomer før og efter behandling BMJ 2005;330: og Toke Barfoed
6 Sammenligning af 2 behandlinger: behandling A og behandling B - behandling B har færrest restsymptomer Symptomer før behandling Symptomer efter behandling A Symptomer efter behandling B Søjlehøjde: symptomer før og efter behandling
7 Den specifikke effekt er størst i behandling A. Restsymptomer mindst i behandling B Symptomer før behandling Behandling A Behandling B Spontan helbredelse Indledende faktorer Spontan helbredelse Indledende faktorer Specifik effekt Specifik effekt Medflg. faktorer Medflg. faktorer Restsymptomer Restsymptomer
8 Specifik versus alternativ behandling Symptomer før behandling Behandling A Alternativ behandling Spontan helbredelse Indledende faktorer Spontan helbredelse Indledende faktorer Specifik effekt Medflg. faktorer Medflg. faktorer Restsymptomer Restsymptomer
9 Komplementær og alternativ behandling - Placebo
10 God klinisk praksis Symptomer Biomedicinsk tolkning Kontekstuel situationel tolkning Ekeland T. Ti No Lægefor. 2000;120: Gannik DE. Ufl 2002: 164:
11 Sygdomsparametre og symptomer - signs and symptoms Biologiske forløb Oplevede forløb Biologisk målbare sygdomsparametre,fx resultatet af endoskopier, røntgenundersøgelser laboratorieundersøgelser Biologisk objektive data om at være syg/rask Prognosedata (død/levende) Sygdomsfølelse Smerte Kvalme Træthed Livsmod/depression Svimmelhed Tilfredshed Tillid
12 Signaler + hjernen = det oplevede symptom Signaler fra kroppen Oplevede symptomer Cerebral symptommodulering
13 Moderne definition af placebo den reduktion af et symptom, som stammer fra patientens oplevelse af behandlingen (Lene Vase 2004)
14 To typer placebo a: ægte naturvidenskabelig kalktabletten ( pure placebo ) de farmakologiske substanser og lignende, som bruges i det placebokontrollerede forsøg snydepillen b: den uægte placebo ( impure placebo ) procedurer og medikamenter som kendes, men som ikke har en kendt specifik effekt til den pågældende sygdom penicillin til virusinfektioner skift i antirheumaticum injektion vs. tablet vitamininjektioner visse manuelle procedurer allehånde alternative procedurer fx akupunktur den samlede kontekst (ritualer og relation) Colloca L, Miller F. Phil. Trans. R. Soc Doi: /rstb
15 Slide udlånt af Lene Vase
16 Der er masser af ritualer i daglig klinik - beklædning, instrumenter, prøver -suggestioner - og der er relationer - tro og håb også tilknyttet lægens og fagets autoritet
17 Læge-patient-forholdet er et stærkt medikament - moderne placeboforskning viser klart, at læge-patient-forholdet og tilliden har biologisk målbar symptomlindrende effekt Finniss DG, Kaptchuk TJ,Miller F, Benedetti F. Lancet 2010;375: incl. 107 ref.
18 Conclusion: there are two roads to a receptor in the brain! This is the important fact that should be translated into teaching, research and daily clinical practice in GP.
19 Slide udlånt af Lene Vase
20 and all the effects have been documented again and again over the last 10 years in brain scans
21 Effektveje - medicin og placebo spiller ofte på samme klaver Antidotforsøg kan blokere flere placeboforsøgs positive udfald Altzheimerpatienter mister placeboeffekter i forsøg Effektveje kan vises i PET scanninger
22 Placebo og the doctor drug Hypotese: behandlingeffekt er 3 delt: specifik, et behandlingsritual og lægerelationen. Formål: påvise om der er ritual og relations effekt (76% kvinder, mean alder 39) Metode: KKU af 262 med colon irritabile Gruppe 1: venteliste Gruppe 2: placeboakupunktur ritualet Gruppe 3: Som 2 + relationel forklaring dr drug Effekt efter 3 uger selvrapporteret: 1: 28% 2: 44% 3: 62 % (p<0,001) Samme signifikante fund på: global improvement scale, symptom severity score Samme signifikante trend efter 6 uger Kaptchuk et al. BMJ 2008;336:
23 Placebo analgesia Harward Medical School seminars on placebo.
24 Patient involvement matters -self reported symptoms and injection of a pain killer Benedetti et al.
25 En læge, der er til stede og forklarer Slide udlånt af Lene Vase
26 Asthma and treatment outcome
27 Change in FEV1
28 Subjective effect
29 Streitbergers nål Akupunktur virker!! Men er effekten en placeboeffekt? Mange (de fleste?) vil i dag svare ja Men det virker,og gør det så noget?
30
31 Men gør det noget? Skaber vore ritualer lægesøgning? Bliver vi så optaget af det tekniske ritual, at vi glemmer at det allerstærkeste medikament er lægen/behandleren og behandler- patientrelationen
32 Giver betablokker til cardiovaskulær lidelse impotens - er information nocebo? Patienter randomiseret til 3 grupper: a: blind dosering ingen information om præparatet b: information om præparatet, men ikke om mulig impotens c: som b, men også information om mulig impotensbivirkning Efter 3 mdr iflg. Internat. index for impotens questionnaire: a: 3,1% b: 15,6% c: 31,2 % Eu. J Health. Silvesti et al. Doi:10.106
33 Nocebo og lidt om informeret samtykke og information i dialog
34 Behandlingseffekten i et colon irrritabile studie på 62% var af samme størrelse, som den der kunne opnås med anerkendt medikament (Alosetron) i et klin. kontrolleret forsøg Patientens forventning og tillid til behandlingen var associeret til behandlingseffekten
35 Klinikerens egen tro på behandlingen influerer også behandlingsresultatet Tandsmerter og placebobehandlede patienter: læger oplyses (fejlagtigt),at den ene gruppe ikke får analgetica patientfaktor holdes konstant. Patientgruppen med læge med negativ forventning havde betydeligt mindre respons
36 Kultur og medicinske ritualer Ikke alle medicinske ritualer er ens: Placebo tabletter er bedre til søvnforstyrrelser end placebo akupunktur, men sham-akupunktur (placebo akup.) er bedre til smerter Det samme gælder nocebo-effekter. I et placeboforsøg rapporterer 30% bivirkninger, men mønster er helt afhængigt af de bivirkninger, man er informeret om.
37 Er lægen et medikament - svaret påvirker behandlingsstrategien Tænk f. eks. på: Den depressive Kom igen om 6 uger, når medicin virker Jeg vil gerne følge dig om 1 uge, 2 uger og 4 uger Rygpatienten Holdningen til sygebesøg Statuskonsultationer efter udskrivelse
38 Behandling af øjenbetændelse i almen praksis 3 strategier havde samme effekt efter en uge: antibiotikaøjendråber nu antibiotika ved fortsatte symptomer i 3 dage kun 52% indløste recept ingen behandling Vil du gå til læge næste gang? 68% i første gruppe 41 og 40% i to andre grupper Podning: øgede forældres bekymring og usikkerhed! Hazel AE et al. BMJ 2006; 333:
39 Eksempel - leddegigt Ambulant kontrol af leddegigt Sædvanlig: faste kontroller i sygehus. Intervention: åben indlæggelse til amb. kontrol Patient og egen læge kan frit visitere til kontrol 6 års follow up Biomedicin ingen forskel måske lidt i favør af åbne Tilfredshed signifikant større i åbne gruppe 38% færre amb. besøg Specialisten bruges til det specielle Hewlet S et al. BMJ 2005;330:
40 På venteliste til operation for lave lændesmerter 50 patienter, der havde ventet mere end et år Systematisk genvurdering i bio-psyko-soc. perspektiv: 85% enten tidl. psyk. syge eller højt score for somatisering Intervention: Aktiverende, støttende terapi 6-måneders follow-up: 21 (42%) ønskede stadig op. 8 (16%) ambivalente 18 (36%) ønskede sig slettet fra ventelisten 3 (6%) ubesvarede Ti No Laegef. 1999;199:1784-7
41 Opfølgende hjemmebesøg gamle - genindlæggelser 23% reduktion Lars Rytter Sc J PHC 2010
42 Fra informeret samtykke til shared decision Bedste kliniske guidelines udarbejdes En gruppe patienter med subjektive klager og objektive og billeddiagnostiske fund, som berettiger til ny hofte eller knæ. Kun maks. 20% ønskede nye hofter efter shared decision drøftelse af fordele og ulemper Incitamenter med stor behandlingsmotivation (penge/drg) hos klinikere kan ødelægge shared decision (fra20% -> 100% op.) Stoler vi for meget på guidelines som eneste værktøj i de brugerog udbyderfølsomme ydelser?
43 Summen af den lægelige intervention VED SYMPTOMER OG OPLEVELSER Dr. Biologisk Doctor drug Bio. Rit. Kontekst/rituel
44 Somatisering og placebo Somatisering: et sammenbrud i symptommodulerende mekanismer. Forståelse af moderne placeboforskning er del af forståelsen af patogenesen Placebobevidsthed i den betydning, som her er præsenteret kan være en del af behandlingen
45 Somatiserende patienter - Biologisk: Filtermodel Perifere, kropslige msignaler NFiltersystem bbi hjernen Perception i hjernebarken Faktorer der øger fysiske signaler: Overanspændthed Bekymring Kronisk stimulation af HPA-aksen Nedbrydning af konditionen Sensibilisering Andre Faktorer der nedsætter filteraktiviteten: Selektiv opmærksomhed Infektioner Helbredsangst Nedsat humør Manglende distraktion Andre Faktorer der øger perception i hjernebarken: Irritabilitet Hukommelse Forventning Traumatisering Neuronal plasticitet Neurotransmission Marianne Rosendal m.fl.
46 Plastikblomster og allergi Blomsterbilleder og allergi Pavlovsk betingning
47 Mange terapiformer den fælles paraply De virker alle, men - næppe lige godt - næppe på alle - næppe i hænderne på alle - ikke på alt - HUSK BEGRÆNSNINGEN! - HUSK BIVIRKNINGER! Forskning og teoriudvikling
48 Sox HC and Kaptchuk T, 2014
49 We should also look for side effects
50 It is time to leave the prison Thomas KB, Lancet Oct. 1994
51
Den gode læge/behandler
Lægen som lægemiddel FO@alm.au.dk Den gode læge/behandler 1: Videnog færdigheder en lægetilstede 2: Skabetillid tropåat hanvildetgode 3: Skabeen relation hantog migalvorligt Er 2 og 3 videnskab eller lægekunst?
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk @FredeOlesen En fodboldkamp i et sommerhus To drenge kæmper mod hinanden De har bare fødder
Læs mereFrede Olesen. Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus. Patientens perspektiv på omsorg for kronisk sygdom
Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Patientens perspektiv på omsorg for kronisk sygdom William Heinesen Troldekammer FO@alm.au.dk Patientens ønske: sund aldring
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen
Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Twitter @Fredeolesen Status 1: Et godt sygehusvæsen struktur og økonomi tilpasset høj/stigende
Læs merePlacebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND
Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND Tidligere blev man ofte stemplet som godtroende, hvis man oplevede en positiv effekt af at spise placebo-medicin. Professor
Læs merePalliation i almen praksis Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.
Palliation i almen praksis, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Uger Procent Taler vi for meget om. Specialtems og specialbehandling? Institutioner
Læs mereTEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi og behandling Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med
Læs mereUlighed set fra primærsektoren
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Ulighed set fra primærsektoren Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs merePlacebo PLACEBO. Frede Olesen. Et dårligt ord for en god effekt?
445 Placebo Frede Olesen Et dårligt ord for en god effekt? Det er helt forkert, når man bruger begrebet lægekunst som samlebetegnelse for de interventioner og de kontekstrelaterede effekter, som ikke er
Læs merePatientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev
Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereFra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA
Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje
Læs mereHvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson
STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereFrede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk
Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Definition af kroniske lidelser - varig, flere invalideår, kortere liv - kan helt eller delvist afbødes af kontinuerlig indsats i SUV
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereHvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv Mail: Fo@feap.dk
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereHvordan vil du forklare hvad smerte er?
Forventninger PERCEPTION Opmærksomhed Placebo Nocebo Hvordan vil du forklare hvad smerte er? Venner, viden og Verdensbillede Erfaringer Gener Immunforsvar Kultur og opvækst og meget mere? Nociception Videnomsmerter.dk
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereEffekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereFOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?
FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereHøringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.
Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet. Kære Maria Tølbøll Glavind, Jeg har studeret de 45 sider Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet, som
Læs mereHvordan har du sovet?
Hvordan har du sovet? En undersøgelse af faktorer, der påvirker søvnen hos rygkirurgiske I-dese patienter Sygehus Sygeplejerske Randi Jensen Rygkirurgisk sektor Middelfart Baggrund Patienterne klager over
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs merePatientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte
Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereKøn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH
Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Praksis Sundhedscentre i kommuner - i sammenhæng med praksis og sygehuse Sundhedscenter
Læs mereRelationen i det terminale forløb
Relationen i det terminale forløb Store Praksisdag RegH 2019 Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv Trine Brogaard, PhD Lægerne Brogaard og Skibsted Lille patienthistorie 1998: 65 år gammel mand med coloncancer
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereRehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereEffekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på Urinvejskirurgisk Afdeling K Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereKIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Læs mereBehandling af patienter med gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme. - Farmakologisk (medicinsk) behandling
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt DANBIO, Copenhagen University Hospital at Rigshospitalet Behandling af patienter med gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme - Farmakologisk
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereSocial smitte og noceborespons
Af Frede Olesen Kontakt fo@feap.dk Biografi Frede Olesen er tidligere praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Social smitte og noceborespons Social smitte er smitte
Læs mereForskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl
Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereDe nye vejledninger i Region Sjælland
De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereEn hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).
En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Forsøgets titel: Dansk Studie af Lav-Dosis Interferon Alpha vs Hydroxyurea i Behandlingen af Ph- Negative Kroniske Myeloide Neoplasier
Læs mere