Skorstensfejeren. Dansk lærlings praktikerfaringer fra ophold i Sverige. læs side 3. December årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Dansk lærlings praktikerfaringer fra ophold i Sverige læs side 3 December årgang 4

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse skorstensteknik@post.tele.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard gaard@mail.tele.dk Indhold Hvad kan man lære i Sverige... 3 Videncenter for energibesparelser... 4 Virksomhedsbesøg... 6 Klimaforandring... 7 Kvalitetssikring - kurser... 7 Skorstenstræk... 8 Nye svende Tag en lærling ind Mærkedage Leder Året er gået Når året rinder ud, tænker man uvilkårligt tilbage på, hvad der er sket. Har det været et godt eller et dårligt år? Set med fagets øjne har det ikke været dårligt. Vi er midt i en finanskrise, der dog heldigvis ikke har ramt vores område hårdt. Vi har til gengæld heller ikke haft glæde af det store opsving, som andre brancher har. Vores arbejdsløshed er ikke så høj som for andre brancher. Der tages fortsat lærlinge ind, selv om det kunne være bedre. På det arbejdsmæssige område synes jeg, vi kan gå det nye år i møde med ro i sindet. Vi har haft kongres, som forløb til alles tilfredshed. Vore respektive udvalg har løst opgaverne på forskellige områder, som igennem året er opstået. KLIMA: Vi har løst den hidtidige opgave med skrotning af fastbrændselskedler, og nu er en ny skrotningsbevilling på vej. I bladet er der en artikel om klima, og jeg er enig i, at hvis der skal nedbringes mest mulig CO 2 på kortest mulig tid, så vil udskiftning af gamle oliefyr til nye, effektive oliefyr være nødvendig, eller et skifte fra oliefyr til biobrændsel. I oplægget ser man gerne, at der tilsluttes et VE-anlæg såsom solvarme for at være berettiget til tilskud. Vi opfordrer derfor myndighederne til på ny at vurdere tilskudsordningen, således at disse anlægstyper kan stå alene, da selv et mindre beløb kan gøre en stor forskel. Der hersker ikke tvivl om, at skorstensfejerne er med på banen og gerne bidrager med alt det, vi kan, for at vi i fællesskab kan få nedbragt vores CO 2 udslip. Der er blevet afholdt en verdensomspændende klimakonference, helt i tråd med vores tankegang om at mindske energiforbrug og miljøbelastningen. ÅRET, DER KOMMER: Hvad vil 2010 så bringe af udfordringer til skorstensfejerfaget? Det må være et mål for os alle at fortsætte med og forhåbentlig øge indtaget af lærlinge. Der er udarbejdet en opdateret kvalitetssikringshåndbog, hvori der stilles øgede krav til uddannelse. Forberedelsen af kurser herom er påbegyndt sammen med skolen, og igen - som altid - er vore faglærere hurtigt på banen, så der kan blive sat skub i ordningen. Næste år bringer os ind i forhandlinger om en ny overenskomst. En opgave, der er tilbagevendende, og som altid er blevet afsluttet til alles tilfredshed, så jeg tror da på, at det nok også skal lykkes næste gang. Så jo, der skal nok blive lidt at se til i år Fra redaktionen ønskes en rigtig god jul og godt nytår. LM Udveksling af lærlinge Af Lars Larsson Jeg har gennem årene med skorstensfejerbeklædning deltaget som udstiller ved kongresser og kredsmøder og andre arrangementer i Sverige, hvor jeg efterhånden kender mange af vore svenske kolleger. Deres arbejdsområde er lidt anderledes end her i DK, eksempelvis fylder ventilationsrensning meget i mange distrikter med over 50% af arbejdsopgaverne. Ligeledes tæthedsprøver man skorstenene, inden de tages i brug. Ved brandsyn foretages kamerainspektion af skorstenene. Med disse bekendtskaber fik jeg lyst til at lade min lærling, Nicolas, prøve at arbejde i et svensk distrikt for på den måde måske at få interesse for et speciale. Nicolas kom i praktik hos skorstensfejermester Hans Lundqvist i Ängelholm. Hans Lundqvist er en del af SIMAB, som er et aktieselskab af skorstensfejerdistrikter med hver sin mester, som strækker sig fra syd for Malmø til Ängelholm nord for Kullen. Se Nicolas dagbog næste side. Vi regner med at få genbesøg af en skorstensfejer fra Ängelholm engang. Hvis nogen skulle få lyst til at udveksle medarbejdere, er jeg gerne behjælpelig med at etablere kontakt til svensk kolleger. Lars Larsson, Distrikt Halsnæs 2

3 Skorstensfejerlærling henter viden i udlandet Hvad kan man lære i Sverige? Af Nicolas Jakobsen, skorstensfejerlærling hos Lars Larsson, Frederiksværk, der har været i praktik hinsidan. Læs introduktionen på foregående side af Lars Larsson. Dag Friskluftventilation Den 12/10 kl. 10 skulle jeg mødes med Hans Lundquist, som er skorstensfejermester i Ängelholm. Jeg skulle arbejde hos ham i en uges tid for at se, hvordan de gør tingene på den svenske måde. Inden jeg tog hjemmefra vidste jeg godt, at svenskerne havde en del mere ventilationsarbejde. Det fik jeg da også bekræftet alene på de to første dage, hvor vi faktisk ikke lavede andet. Ventilationsarbejde var noget helt nyt for mig, forstået på den måde at jeg aldrig har prøvet at arbejde med det i samme grad, som svenskerne gør. Selvom jeg selvfølgelig har haft faget på skolen i Tønder, og jeg har da også skiftet et filter eller to. Det er tydeligt at se, at svenskerne arbejder mere med ventilation. Det er også et større arbejde end at feje en skorsten, og det tager lang tid. Derfor har Hans også folk ansat, som kun arbejder med ventilation og intet andet. Men jeg tror da, at det er en af vejene frem. Flere og flere nye huse, daginstitutioner, firmaer og andre bygninger får sat friskluftventilationssystemer op. For slet ikke at tale om de systemer, som allerede er eller sidder i eksisterende bygninger. De skal da også renses og justeres, for at de kan køre ordentligt og effektivt. Dag Ventilation fra emhætter I dag gik turen til Helsingborg, hvor jeg skulle arbejde med udsugning fra emhætter på restauranter og andre spisesteder. På en normal arbejdsdag skal der nås 4-5 steder, for at det kan løbe rundt, og man stadig får noget ud af det. Det kan jo ikke undgås, at det er noget fedtet stads at arbejde med, særlig en Kina-restaurant. Derfor havde vi da også nogle fedtopløselige kemikalier at sprøjte med, så det var lettere at arbejde med. Arbejdet kan variere lidt, lige fra en ganske normal køkkenemhætte til en mellemstor pølsevogn eller et stort køkken. I sådan et køkken, som fx ligger i underetagen på en større bygning, kan kanalerne nemt være m. Da de går helt nede fra underetagen og ud på taget. Planlægningen er heller ikke helt ligegyldig, da man selvfølgelig ikke kan rense kanalerne, imens køkkenet er i brug. Så man skal planlægge efter restauranternes tidsplaner, så det ikke går ud over deres åbningstider. Nogle restauranter bruger jo stort set deres køkken døgnet rundt. Derfor er der også nogle skorstensfejere, som fast kører på natarbejde for at klare døgnrestauranterne. Dag 5 Brandsyn Sidste dag kørte jeg med Hans, som udelukkende laver brandsyn. Han ser ned i alle skorstene med kamera, måler om der er nok undertryk i skorstenen og ildstedet, som minimum skal ligge på 3 Pascal. Herefter tænder han op for at se, om det hele virker, som det skal. Et af stederne, hvor vi var, målte vi undertrykket til 0,3 Pa., hvilket er for lidt, så vi vidste, at der var noget galt. Og ganske rigtigt, da vi kiggede ned med kameraet, var der en gammel rede, som stoppede det hele. Et andet sted var der sat en gammel fastbrændselkedel til en skorsten, som var godkendt til maks. 350 C. Hans fik en mistanke om, at den gamle kedel ikke kunne overholde de krav. Så vi tændte op, borede et hul i røgrøret og målte temperaturen, som målte over 500 C. Så der havde vi jo et problem. Alt i alt har det været en god og lærerig uge. Jeg har fået et større indblik i ventilationsarbejde og virkelig lært meget. Jeg synes, flere lærlinge skulle 3 tage og prøve det samme. Komme lidt hjemmefra og se, hvordan tingene også kan gøres og lære noget nyt. Det materiale, der renses ud her, er i det mindste ikke havnet i gæsternes retter i restauranten. Det giver skorstensfejerens arbejde mening.

4 Videncenter med hjælp til energibesparelse Videncenter for energibesparelser i bygninger Af skorstensfejermester Jens Brandt Skorstensfejeren har altid været villaejerens betroede rådgiver i energispørgsmål. Den rolle er ikke blevet nemmere med indførelse af nye teknologier som varmepumper, solceller, kondenserende kedler, genveks systemer osv. Hvis vi som fagfolk vil blande os i debatten og holde os ajour, eller blot ønsker at hjælpe vore kunder videre på en ikke altid overskuelig vej, vil jeg anbefale alle skorstensfejere - mestre så vel som svende - at besøge hjemmesiden Her gives nogle gode eksempler på, hvad der kan betale sig, ligesom siden indeholder en række foldere om blandt andet udskiftning af oliekedel, solvarmeanlæg og meget andet, oven i købet skrevet, så det er til at forstå. Hjemmesiden giver desuden en del henvisninger til andre faktuelle sider, som for eksempel positivlisten for oliekedler på - Positivlisten over varmepumper osv. Med deres egne ord: Videncenter for energibesparelser i bygninger under energistyrelsen skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. I lyset af det netop overståede klimatopmøde i København, kan jeg kun opfordre alle kolleger til at være forberedt på de spørgsmål, der må komme i kølvandet på en så stor mediebegivenhed ved at besøge hjemmesiden. Glædelig jul og god arbejdslyst. 4

5 Annoncer STABIL SKORSTENSFEJERSVEND SØGES Til distrikt Silkeborg Nord, dele af Ry og Hammel. Forventninger til dig: Glad og udadvendt Stabil Kundetække Faglig kompetent Samarbejdsvillig Vi kan tilbyde dig: Gode arbejdsforhold Veldrevet distrikt Højt fagligt niveau Skulle dette have din interesse, bedes du kontakte Skorstensfejermester René Dahl Nielsen Tlf eller mail: STABIL SKORSTENSFEJERSVEND SØGES Til distrikt i den vestlige del af Køge kommune (før Skovbo kom.) Forventninger til dig: Stabil glad og udadvendt Faglig kompetent og med kundetække Vi kan tilbyde dig: Gode arbejdsforhold i veldrevet distrikt Skulle dette have din interesse, bedes du kontakte Skorstensfejermester Iver Haar Tlf.: eller mail: iver.haar@mail.dk SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk 5

6 Skorstensfejere besøger ovnproducent Virksomhedsbesøg hos Varde Ovne A/S Nordjyske skorstensfejermestre på ekskursion Af Lars Christensen Efter en kort velkomst indledte Sales Manager Jens Hammer med en gennemgang af virksomheden, som i dag har til huse i Gram. Virksomheden er en del af en svensk koncern, Nibe Brasvärme, der udover Varde Ovne omfatter Norpeis fra Norge, Handöl Contura fra Sverige indenfor brændeovne samt Vølund Varme A/S indenfor kedelanlæg. Det tredje ben omfatter ventilationsanlæg med produktion og salg heraf. Varde Ovne har i dag opdelt markedet således, at de har ovne, der sælges i byggemarkeder. Dette segment er prissat efter de billigere ovne kr Modsat er ovne, som specialforretningerne har i udstillingen, rettet imod kunder, der vægter design/kvalitet en kende højere. Varde Ovne angiver, at de har en markant position på markedet, hvorfor der stilles store krav til produktudviklingen. Produktchef Lars Bracht gav ved sin gennemgang en orientering omkring svanemærket og prøvningsattesten. Varde Ovne var de første på markedet, der fik produkterne svanemærket, hvilket bidrog til en markant profil hos kunden. Han fortalte endvidere om processen fra idégrundlag til færdigt produkt. Mange mestre til at kontrollere blot en enkelt røgsuger. Her kunne man få et informativt indblik i en af de nyeste og mest moderne ovne, som folk burde hygge sig med hjemme i stuerne i større omfang. Herunder ses nogle af teksterne til støtte for foredraget - stof til eftertanke. Herefter var der en gennemgang af virksomheden, der fungerer som logistikcenter med kvalitetskontrol, administration, salg og distribution af varer. Produktionen er flyttet henholdsvis til Polen og Ungarn, således at koncernen nyder godt af stordriftsmulighederne for brændeovnsproduktion. Dagen sluttede med en orientering om DAPO, bestående af producerende pejse- og brændeovnsvirksomheder i Danmark, hvor Varde Ovne har sæde. Vi siger tak til Varde Ovne for en god og udbytterig oplevelse. Produktchef Lars Bracht fortalte med stolthed om godkendelsen til at benytte Svanemærket. 6

7 Kan vi gøre noget for klimaet? Kan politikerne? Klimaforandring og boligopvarmning. Hvad kan vi gøre? Af Lars Christensen Det er påvist, at fossile brændsler såsom naturgas og olies udledning af gasser i atmosfæren har en ikke ubetydelig indflydelse på temperaturstigningen på kloden gennem drivhuseffekten. Derfor hilser vi med glæde den nye finanslov fra november velkommen, da der her blev afsat 400 millioner kr. til energibesparende foranstaltninger som solvarme, jordvarme og oliefyr. Da både sol- og jordvarmeanlæg er meget dyre at etablere, typisk prisleje kr, må der påregnes en lang horisont for tilbagebetaling af finansieringen for den type anlæg. Modsvarende ligger oliefyrsanlægget anno 2010 i prislejet kr. med en reduktion på 25% CO 2 og en besparelse på olieforbruget til en pris, der påregnes forrentet på mindre end 5 år. Det er skorstensfejeren, der via sine ordinære besøg hos kunden kan give vejledning i, hvilke typer kedelanlæg kunden med fordel kan udskifte til anlæg, der er CO 2 neutrale biobrændselsfyr eller moderne, kondenserende oliefyr med en betydelig besparelse på forbrug af olie samt CO 2 udledning til følge. Der skønnes at være oliefyrede anlæg i Danmark, og af disse er ca anlæg fra før Det må være et klart incitament til at udskifte disse anlæg. Det bør også fremføres, at de ca biobrændselsfyr, der er i drift i Danmark, ikke alle lever op til de emissions- og virkningskrav, der er gældende for nuværende, hvorfor det bør overvejes atter at give tilskud til udskiftning/bortskaffelse af sådanne kedelanlæg. Skorstensfejernes medvirken til skrotningsordningen på 22 mio. kr. blev en succes, idet ca biobrændselsfyr blev udfaset. Mange interesserede søgte forgæves, så derfor bør det tilrådes at genoptage skrotningsordningen til gavn for energiforbrug og ikke mindst miljøet, da disse anlæg er CO 2 neutrale. Skorstensfejeren bør derfor igen medvirke med succes i en skrotningsordning med erfaringen fra forløbet frem til 1. juli i år. 7 T.v. Faglærer Michael Siewertsen T.h. John Clemmesen, Fagligt Udvalg. KVALITETSSIKRING Skorstensfejerfaget søger hele tiden at optimere og trimme vores uddannelsesområde, således vi kan udføre vores arbejde på bedste måde og med den højeste kvalitet. Fagligt udvalg har derfor sammen med hovedbestyrelsen og forretningsudvalget valgt i første omgang at udmelde blåflammebrændere og kondenserende kedler som et kursus, der skal gennemføres - jævnfør vores kvalitetssikringshåndbog. FU har sammen med skolen i Tønder fået sat flere uger på programmet for næste år, således at flest mulige får gennemført denne efteruddannelse. Tilmelding Alle skorstensfejere, svende som mestre, skal gennemføre dette kursus. De kolleger, der allerede har været igennem et kursusforløb skal naturligvis ikke af sted igen her i første omgang, men senere vil der komme yderligere kurser, som skal gennemføres, således at vi sikrer vores uddannelsesniveau. Du kan se en kursusoversigt bagerst i bladet, så fat telefonen og kontakt skolen for tilmeldingsblanket. Jan Sunds

8 Skorstensfejeren som uvildig rådgiver Skorstenstræk afhjælper optændingsproblemer En undersøgelse viser, at man oplever optændingsproblemer eller røgudslip i hvert fjerde af de godt 2 mio. skandinaviske hjem med brændeovn eller pejs. I de fleste tilfælde skyldes problemerne manglende træk i skorstenen, som kan afhjælpes med en elektrisk røgsuger. Rigtig mange skandinavere har problemer med deres pejse eller brændeovne, og udfordringer med optænding og røg i stuen er hos mange til så stor irritation, at det reducerer brugen af ildstedet, som ellers er en økonomisk og hyggelig opvarmningsform i årets kolde måneder. En undersøgelse fra A&B Analyse viser, at hver fjerde husstand med brændeovn eller pejs oplever optændingsproblemer eller røg i stuen, og at hver femte af disse derfor ikke fyrer så meget, som man gerne ville. Ifølge undersøgelsen er der fire gennemgående problemer: besvær med at få gang i ilden, røgudvikling, at ilden går ud, samt at stuen tilsodes eller fyldes med røglugt. Skorstensfejer: Det er ikke din skyld Mange tror, at de selv eller deres ildsted er skyld i disse gener; men som regel ligger problemerne et helt andet sted. Ifølge skorstensfejer Martin Holm Andersen, Årslev, er problemet oftest manglende træk i skorstenen eller dårligt brændsel. Jeg rådgiver tit om optænding, herunder hvilket brændsel der er godt, og hvordan der opnås bedst træk i skorstenen. Når kunder har mistanke om en tilstoppet skorsten eller problemer med brændeovnen, er årsagen tit manglende skorstenstræk, siger han. Skorstensfejeren forklarer da sine kunder, at problemet bl.a. kan afhjælpes ved at montere en elektrisk røgsuger. Mange lever med optændingsproblemer, dårlig forbrænding samt røg og lugtgener i stuen, simpelthen fordi de tror, at disse ting hører med til at have pejs eller brændeovn. Men ligesom mados i hele huset ikke længere accepteres, da emhætter er blevet hvermandseje, skal man heller ikke leve med røg og sod fra ildstedet i sin stue eller sit fyrrum, lyder det fra skorstensfejeren. Han vurderer, at manglende træk og dårlig forbrænding kan få store konsekvenser. Det er dyrt, det sviner, og så giver det et dårligt indeklima. I de fleste tilfælde kan en røgsuger afhjælpe problemerne ved at sikre permanent skorstenstræk, og så er der den sidegevinst, at eventuelle gener hos naboerne også forsvinder, da anordningen til enhver tid skaber det fornødne røgafkast, siger han. Udtalelse fra en bruger Arkitekt Nan Bröchner fra Østerbro lægger ikke skjul på, at hun netop har fået installeret en røgsuger for at afhjælpe optændingsproblemer og manglende skorstenstræk. Vi har fået meget større glæde af vores brændeovn. Førhen blev hele husets underetage fyldt med røg, indtil den høje skorsten var varmet op. Optænding krævede ofte hele tre forsøg og en masse avispapir. I dag fænger ilden straks, hvorefter røgen stiger op som tiltænkt. Når skorstenen er varm, tilpasses suget automatisk. Alt i alt en rigtig god løsning, siger hun. Emhætte til skorstenen En røgsuger virker på samme måde som en emhætte over et komfur. Anordningen monteres oven på skorstenen, hvor den sørger for et konstant sug. Det gør optændingen nemmere og trækker røg og støv den rigtige vej ud af stuen. Derved bliver forbrændingen mere miljøvenlig og økonomisk. Man opnår samtidig et bedre indeklima, når røgen bliver suget hele vejen op gennem skorstenen i stedet for ind i stuen, og man undgår at spilde tid på at få ilden til at fænge. Produktet bruger ikke mere strøm end en 60 W elpære. Udtalelse fra Exhausto: Hos verdens største røgsugerproducent, danske EXHAUSTO CDT, lover direktør Jørgen Andersen, at firmaets produkter sikrer et optimalt skorstenstræk fra samme øjeblik, ildstedet bliver tændt. 8 Derfor tilbyder vi 6 måneders fuld returret, hvis nogen mod forventning skulle være utilfreds, siger direktøren. Han fremhæver også, at røgsugerne kan give en bedre fyringsøkonomi. En mere jævn forbrænding kan reducere brændselsforbruget med op til 15%. Desuden kan røgsugerne benyttes som ventilation og eksempelvis fjerne lugten af tobaksrøg, slutter han. Redaktørens kommentarer Skorstenstræk har igennem tiden ofte været til debat med forskellige opfattelser af løsningsmodeller. Der kan for mig at se ikke herske tvivl om, at en røgsuger er at betragte som et supplement eller som en sidste udvej til at få et ildsted til at fungere, skabe nok træk. Da man i bygningsreglementet fjernede de tidligere højdekrav, begyndte problemerne at opstå. Skorstensfejerne ved, at denne ændring er den store synder på trækområdet. En skorsten med den rigtige lysning og højde vil skabe det fornødne træk. Man kan ikke være sikker på, at en skorsten med røgsuger, der udmunder 3-4 m under tagryg, kan sikre røgafkast, således evt. gener hos naboer forsvinder. De turbulenser, der opstår i sådanne læzoner, er meget svære at overvinde. Jeg ser dog kombinationen af røgsuger og en skorsten, der er ført over tagrygning. Arkitektonisk er det ikke kønt med en pibe på 5-6 m over taget på et parcelhus. Der kan man have gavn af en røgsuger under optændingsfasen og påfyring. Men når der monteres en suger, er der flere huskeregler, der skal følges, bl.a. at der skal være en strømafbryder ved røgsugeren. Dette informeres der udmærket om fra producenterne. Fejeren bør også have mulighed for at komme op til sugeren for afrensning af sod samtidig med, at der bliver renset skorsten. Den skal også vedligeholdes, renses og efterses. Lars Michelsen

9 Annonce 9

10 Nyudklækkede svende fra november 2009 samt mestre Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver! Fra venstre: Elev & (læremester) Daniel Bjørn Alberg (René Tausø Bak, Tune) - Nicki Karlsen (Ole Christiansen, Rønne) - Morten Nesgaard Nielsen (Jesper Jul Jensen, Brovst) - Jacob Dahl (John Clemmesen, Nordborg) - Mathias Skov-Jensen (Finn Birk Pedersen, Frederiksberg) - Christian Wagner Nielsen (Teddy Wagner Nielsen, Slagelse) - Niels Aage Lilleøre (Vagn Blæsbjerg, Lemvig) - Jesper Lillie Dupont (Per Kjær Jensen, Fredericia) - Steffan Lund (Bent Kurth, Toftlund) - Thomas Finn Olsen (Jens Brandt, Skælskør) - Kenneth Thode (Søren Christensen, Kastrup) - John Svenningsen (Jens Christian Sø, Nykøbing M.) - Torben Reiche (Kaj Møller Hansen, Skørping). 10

11 Forbered en lærling på fyring med olie Tag en lærling ind nu! Af John Clemmesen Det er nu, du bør ansætte en lærling. Hvis vi får opgaver indenfor oliefyrsområdet næste år, vil behovet for en ny lærling absolut være tilstede. Og alt peger lige nu i den retning. Hvis du ansætter en ny lærling nu, vil du få mulighed for at få en præmiering på kr. indenfor de første 7 måneder. Præmieringen vil udmøntes på følgende måde: Efter 1. måned kr. Efter 2. måned kr. Efter 3. måned kr. Efter 4. måned kr. Efter 7. måned kr. I alt kr. Man skal som virksomhed være opmærksom på, at virksomheden skal ansøge om tilskuddet hos ATP. Ansøgning og vejledning findes på Du får ikke udbetalt præmie, hvis eleven er voksenelev, og du allerede modtager tilskud fra Jobcenter efter 68 stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er som regel en bedre ordning for dig som arbejdsgiver end ovennævnte (normalt 30 kr./time, når eleven er over 25 i 2 år), men forhør dig på dit lokale jobcenter. Skoleperioder i prøvetiden bliver ikke regnet med i opgørelsen af de 30 dage. Det vil sige, hvis din elev har været på skole i fx 10 dage i løbet af de 30 dage, kan du først søge om præmie efter 40 dage. Præmie og bonus kun på selvbetjening. Fra midt i november kan du kun søge om præmie og bonus for EUD-elever på AER s selvbetjening. Papir-ansøgningen udgår. Det vil sige, at du skal bruge en adgangskode til selvbetjening, når du skal søge. Du kan kontakte Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) på tlf og tlf.nr. vedr. lønrefusion og befordring på Har du spørgsmål omkring din elev eller din kommende elev, er du altid velkommen til at kontakte fagligt udvalg. Vi vil hjælpe, alt det vi evner. 11 Jacob søger læreplads Kan man være skorstensfejer som døv? Jacob er 31 år og døv tegnsprogsbruger. Familien er skorstensfejere. Far, onkel og fætter er fejere, og Jacob har altid drømt om at følge i deres fodspor. Tidligere har Jacob tænkt, at det nok var umuligt, men han har nu fået mod på at prøve, da mange fag i dag har døve & hørehæmmede tegnsprogsbrugere ansat, og mange grænser for, hvad man kan og ikke kan i dag, er sprængt. Post Danmark har mange døve tegnsprogsbrugere ansat i sorteringen samt som postbude. Statens Serum Institut har gode erfaringer og ser i dag ikke på, om ansøgeren er døv eller hørende, men udelukkende på kvalifikationer, og rækken af virksomheder, der har høstet gode erfaringer med døve stiger støt. Frisører, lagermedarbejdere, chauffører, truckførere, køkken- & kantinefolk, smede, elektrikere, VVS ere osv. er nogle af de fag, der har konstateret, at manglende hørelse ikke er en hindring for at være med. Der er i dag mange hjælpeforanstaltninger som f.eks. tolk, undervisning af tegnsprog til hørende, sms-beskeder, en god gammeldags skriveblok og så en sund logisk åbenhed. Jacob har arbejdserfaring som anlægsgartner gennem 5 år. Tagmontør hos Kebo i 1 år, lagerarbejde i Coop Danmark, og han har kørekort B, C, BE, CE og ADR kursus til farligt gods. Jacob spiller fodbold, har motorbådsførerbevis, elsker friluftsaktiviteter og har en datter på 4 år. Jeg bruger dagligt tegnsprog, men ser det ikke som det store problem, da jeg kan tale lidt, skriver fint dansk og kommunikerer via sms, siger Jacob. Er der en mester, der synes, at selv om man er døv, kan man godt være skorstensfejer? Vil nogen høre mere om det at få en døv voksenlærling, så kontakt gerne Jacob Puurlund Bast schouwbast@hotmail.com evt. SMS eller Jens P. Koldbech Job & Udvikling, som løser alt omkring kommunikationen. jpk@cbg.dk eller mob

12 Skrot-pigerne afslutter og sender kedelig hilsen 12

13 Mærkedage 60 år Skorstensfejermester Svend Aage Madsen, Nykøbing S. kunne den 1. oktober fejre sin 60 års fødselsdag. Svend Aage overtog den 1. juli 1994 distriktet efter sin far, Robert Madsen. Svend Aage har altid været et aktivt medlem af Midtsjællands Klub og flittig deltager ved møderne. Desværre har du den sidste tid nødtvungent skåret ned på de fysiske udfoldelser, men vi håber, at du snart kan give den fuld gas både som skiløber og skorstensfejer igen. Et stort tillykke med de 60 år. På klubbens vegne Jens Brandt 70 år Fhv. skorstensfejermester Ivar Nielsen, Skive, kunne den 18. november fejre sin 70 års fødselsdag. Ivar Nielsen var skorstensfejermester i Hadsund Kommune gennem mere end 20 år frem til Ivar Nielsen var meget afholdt af sine kunder for sin faglighed og ikke mindst sin venlige fremtoning. Da Anna og Ivar gerne ville tilbage til Skive-egnen for at komme nærmere på familien, flyttede de først til Højslev, siden til Ringparken 7A, Skive, hvor de bor nu. 50 år Skorstensfejermester Kai Hansen, Rebild kunne den 2. november fejre sin 50 års fødselsdag. Vi ønsker dig tillykke med dagen. Håber, at du og Dorte fik en go dag. Kai begyndte i 1978 som lærling og siden som svend frem til den 1. januar 1994, hvor han efterfølgende har fungeret som mester i Rebild Kommune. Kai er altid med ved vore klubmøder, hvor hans engagement og faglighed kommer til udtryk. Af tillidsposter har Kai sæde i vort Erfaudvalg. På vegne af Nordjyllands Klub Lars Christensen Ivar Nielsen bestred blandt tillidsposter hvervet som klubformand på bedste måde, og udover dette var han i samarbejde med bl.a. Per Knudsen med til at opbygge erfa-klubben i amtet til det, den er i dag. Nordjyllands Amtsklub fremstår som en klub, hvor faglighed, engagement samt socialt samvær er i højsædet. Det er derfor mig en glæde at kunne ønske tillykke med dagen. Forhåbentlig havde du og Anna en god dag. På vegne af Nordjyllands Klub Lars Christensen års jubilæum Skorstensfejermester Ib Kirkegaard kunne den 1. november fejre sit 50 års jubilæum som udøvende skorstensfejer - sådan når man tager det hele med! Derudover var det samtidig hele 35 år siden, Ib blev ansat som skorstensfejermester. Et flot jubilæum. Ib har i sit embede som skorstensfejer også kunnet afse tid til at virke i laugets ledelse, først som medlem af hovedbestyrelsen, hvortil han blev valgt i 1992, og siden har han i 10 år været formand for Århus Klub fra 1993 til 2003, og for ikke det skal være lyv, er han stadig ansvarlig for laugets begravelseskasse. Ib har også virket som dirigent med sikkerhed og autoritet. Glemt bli r det heller ikke, at han i to kongresperioder var medlem af festudvalget og derved stod som medarrangør af laugets kongresfester. Selvom de fleste af klubbens medlemmer var troppet op, skal du også her have et ekstra tillykke med jubilæet. Århus Klub Jørgen Keis

14 Annoncer Redaktionen opfordrer til at man ikke glemmer julemandsforeningens ønsker om fjernelse af allikeriste i juledagene. Endelig bør man også ved dimensioneringen af skorstenene tage i betragtning, at der naturligvis foregår andet end blot udledning af CO 2 gennem piberne. Børnenes juleglæde er afhængig af denne trafik. God jul og godt nytår. 14

15 Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg

16 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg