LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER

Transkript

1 I LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER 7. Årgang April 2006 Nr. 25 Nu er der travlt derude i marker og i haver. Vi pusler, og vi planter, vi river, vi graver

2 Side REDAKTIONEN SKRIVER: Jeg skrev ved indgangen til forårsterminen, kun lige efter nytår, at bare det at skrive forårstermin var fyldt med forventninger. Disse linier skrives i god tid før bladet trykkes omkring april. Derfor er det stadig forventningernes tid. Vinteren blev dog ikke så streng, som den af og til så ud til at blive. Vel fik vi frost og masser af sne, men det kunne jo være blevet meget værrere. Arbejdet i logen i vintermånederne, er gået efter vore forventninger, med veludført gradearbejde og indvielse. Traditionen tro, udføres der pænt og diciplineret gradearbejde af logens nye Ceremonimester. brødres aften", som ikke har så mange år på bagen, men for de ældre er det hyggeligt at se de unge optræde og planlægge aftenen. Det giver bl. a. mulighed for at vurdere,hvad vi kan forvente af den generation, som fremover vil komme til at lede og præge logens indhold, forhåbentlig på en sådan måde, at der vil være grobund for en god og solid medlemsfremgang. I år har vi afholdt "Torskegilde", næste år bliver det så "Gildeslaug", som er helt specielt, et ritual foreslået af en forlængst afdød broder, efter en oplevelse han havde i sine unge år på øen Malta. Vi var nogle brødre der diskuterede om "Gildeslaug", som er så ganske specielt, burde finde sted lidt sjældnere. Måske både for spændingens skyld, og fordi det kræver et kæmpearbejde for de mange brødre, som nødvendigvis skal medvirke. Traditioner har stor værdi for Ordenens trivsel, og for vor egen loge. Gode traditioner, der er skabt i tidens løb skal vi værne om. I logens gøremål, er der en del aftener, som er præget af de traditioner, som er skabt gennem årene af brødrene. Der har været afholdt "Unge I 1966 begyndte vor loge ved br. UM. Harry Knudsen at afholde en aften med betegnelsen "Alle Brødres Aften". Den nu afdøde br. UM. fortalte at han havde ideen fra en loge i København, meningen var på denne måde, at få alle mand af hus. "Alle Brødres Aften" har jo siden udviklet sig til en aften, der stod i un-

3 dermesterens tegn. Også hos os, et forsøg på at kalde på dem, som vi sjældent ser. Et indlæg i logesalen, altid ved br. UM.. Det har siden ligget lidt i luften, at på denne aften, kunne br. UM. vise logen, at han absolut ville være i stand til på betryggende vis, at forestå ledelsen af logen i den kommende tid. Vi var en del, som var kede af, at netop denne aften helt havde ændret karakter. Br. OM. proklamerede, at årsagen til ændringerne var, at han mente at alle logeaftener, er alle brødres aftener, og det har han jo ret i. Mens vi venter på, at det rigtig bliver forår, kan vi gå og glæde os til årets store begivenhed, fejringen af Logens fødselsdag, med afholdelse af festloge, hvortil alle, såvel søstre som brødre med ledsagere bliver inviteret. En aften som er fyldt med højtid og festivitas. Redaktionen ønsker alle et glædeligt forår. AA KAPELLANSTOLEN Side Forår. Dagslyset er nu vendt tilbage og det begynder at krible efter at komme igang med forårsarbejdet både ude og inde. Ja, det er blevet tid til forårsrengøring. Vi jagter edderkopper, ødelægger brutalt deres fine spind, som de i vinterens dunkle lys har forarbejdet i kroge i vort hjem. Væk med kunstværkerne. Men tro mig, edderkopper lider ikke af forårstræthed, de opgiver ikke, nej de tager fat på ny. Man bliver ligefrem i godt humør af at se den energi, som de lægger for dagen. Man glemmer næsten selv forårstrætheden. Skulle vi ikke også tage rundt i vort sind og feje den tunge vintertåge væk, så der bliver plads til glæden. Lyt til fuglenes muntre stemmer, se deres travlhed, mens de planlægger fremtiden. Ved at betragte alt det, der netop nu sker i naturen stimuleres livsmodet, og glæden fylder langsomt vort sind. Vælg de enkle ting: Godhed, venlig-

4 Side hed og tilfredshed, det er tre begreber, der får mennesker til at folde sig ud som blomsterne ved forårstid. Str. Anna Andersen, Kapellan STAFETTEN Allerførst vil jeg gerne læse en fristil, min datter Emma har lavet. "Min fars loge". De tre ringe står forvenskab - Sandhed - Kærlighed Min far er medlem af Odd fellow logen i Thisted, og han er til møde om tirsdagen. Han er i pingvin tøj nogle af aftnerne, og andre gange er han ikke. De hjælper børn der er i nød, gamle folk og fattige mennesker i hele verden. Jeg syntes at det er godt at min far går i logen, for så kan vi hygge og være længe oppe om tirsdagen. Emma Baun 3b Rolighedsskolen Thisted. Jeg havde oprindelig en ide om at mit indlæg skulle handle om tid eller mangel på samme. Jeg havde/har længe gået og funderet over min manglende tid til alverdens ting og hørt, når andre mennesker omkring mig har klaget over det samme. Jeg ved godt, at når man har et job der passes fra 5.30 og nogle gange til kl , og samtidigt har egen hus, biler, båd og ikke mindst kone samt tre børn (piger), så er ens tid ved at være brugt op. Og dertil kommer foreningsarbejde, sejlklub, loge, familie og venner, samt alt det andet. Jeg var nået så langt i mine frustrationer, at jeg ville lave min egen lille undersøgelse om min tids underskud, og om det ville blive bedre når jeg blev ældre, om jeg ville få mere tid til i mine gøremål, når jeg ville nå samme alder som mange af jer der er til stede her i aften. Jeg ved godt at det med hjemmeboende børn er et overstået kapitel for mange af jer, men så er der nok nogle børnebørn, der går ind og tager over. Jeg udvalgte en aktiv ældre broder nemlig broder ex. Organist Svend Nielsen. Jeg spurgte ham, om han ville skrive en lille seddel om de små ting, han gik og skulle have tiden til at gå med. Det ville broder Svend da meget gerne være med til, sagde han med et smil. Det næ-

5 ste jeg modtog fra ham var tre tæt skrevne sider, med de fleste af hans mange gøremål. Hold da op, tænkte jeg, min lille undersøgelse så ikke ud til at få det resultat jeg havde håbet på, og selvom den havde gjort det, så ville jeg nok skulle have ændret mine overvejelser om at begynde at udskyde mine gøremål til jeg nåede broder Svends alder. For lige efter at broder Svend og jeg havde udvekslet vore teorier om tid, blev han alvorlig syg, og han var ude af stand til at gøre nogle af de ting han havde på sin liste i meget lang tid, og nogle af dem kommer han aldrig til at kunne udføre igen. Jeg har selvfølgelig spurgt broder Svend om han havde noget imod at han ville blive nævnt i mit indlæg, og til det svarede han, det havde han selvfølgelig ikke, og hans råd til mig/os var, at man skulle bestemt ikke udskyde noget til man blev ældre, men at man skal glæde sig over hver dag og leve i nuet. Så det er konklusionen på min undersøgelse (og sikkert mange andres),at man skal leve i nuet og meget længe. Så lidt om mig selv: Jeg hedder Kim Tøt Baun, og er født i Østerbrogade 25 i Lemvig. Jeg blev født i 1960 af mor Else, der var damefrisør og far Kaj, der var fisker. En dag i 1966, hvor jeg kom hjem fra skole, havde de pakket alt flyttegrejet i lastrummet på min fars kutter Øgendahl og så sejlede vi, hele Side familien, ud af Thyborøn kanal, drejede til styrbord og endte med at sejle ind i en hel ny by nemlig Hanstholm. Da der ikke var bygget huse til alle, boede vi de første år i nogle barakker fra krigens tid, indtil vi kunne flytte i eget hus. Min lillebroder Karl og jeg har haft en tryg og spændende opvækst. Speciel på den måde, at min far næsten aldrig var hjemme, han fiskede meget og måtte sejle derhen hvor fisken var, fra Lofoten i nord til Den engelske kanal i syd. Jeg tog realeksamen på Hanstholm skole, derefter sejlede jeg et par år på langfart, hvad udsmykningen på arme, ben, ryg, bryst samt fingre tydelig bærer præg af. Da jeg kom hjem begyndte jeg at arbejde på Pandalus. Pandalus er en fiskeindustri, og hovedprodukterne er frosne og ferske fileter til hele Europa. Jeg startede som maskinoperatør og i dag 27 år efter, er jeg fabrikschef. På et tidspunkt blev jeg gift med Bettina, og sammen med hende, fik jeg datteren Stine, som i dag er 19 år og studerer i Thisted. Det gik meget godt indtil den onsdag, hvor jeg havde lovet mine kolleger, at tage med til enkebal på Hotel Phønix i Thisted. Efter den aften, kom min kone til at hedde Charlotte, og sammen med hende, har jeg 2 piger, Emma på 9 samt Sofie på 6 år. Vi bor i Thisted ude i øst byen, men bruger meget/alt af vores sparsomme fritid på vandet. Vi er alle i familien inkarnerede sejlere, og har i dag en

6 Side 38 fods Granada, som er en dansk bygget sejlbåd. Vi søsætter båden før påske, og sejler hver weekend til hen sidst i oktober. Når man har sejlet i 25 år, som jeg har gjort, er der mange oplevelser man aldrig vil glemme. En af dem kommer her. Logbog d 16/ Sov længe. Tog tidligt på stranden og blev der hele dagen. Hyggede om aftenen. Logbog d 17/ Stod tidligt op til en varm og solrig dag, vi fik en byge midt på dagen. Vi hyggede på havnen det meste af dagen. Kl ringede Kims far og fortalte, at hans mor var kommet på sygehuset. Vi nåede den sidste færge kl Kl ringede Kims far og fortalte at hans mor lige var sovet ind. Vi sørgede hele vejen hjem og tog direkte op på sygehuset og sagde farvel til mor. Igen et eksempel på at livet ikke altid former sig, som vi syntes, at det skal. Så derfor: LEV I NUET OG MEGET LÆNGE. Br. Kim Tøt Baun LOGE NR.41 PETRUS BEYER SKRIVER Logbog d 15/ Ankom til Læsø i dejligt sommervejr. Fik en meget fin plads helt inde ved de røde fiske huse. Var på stranden hele dagen og grillede jomfruhummere på kajen. I dagens løb var der en stor motorbåd fra Frederikshavn, der havde lagt sig uden på os, ejerne hed Peter og Joan, virker meget søde. Kom sent i seng. 3. januar 2006 Som en af de glædelige nyheder i det nye år var, at br. Svend Nielsen på plads ved logens orgel. Br. Kurt Gravesen gav et referat fra velgørenhedsudvalgets kirkekoncert og takkede alle deltagende brødre, for et godt udført arbejde i det forgangne år. Br. OM. sluttede med, at et nyt år var godt begyndt, og håbede at dette

7 ville fortsætte i det nye år. 10. januar Br. UM. Richard Møller fungerede som Overmester, da denne var på ferie. Br. fg. OM. omtalte Norgesturen i september i år, og bad brødre skrive sig dette bag øret. 17. januar Br. Svend Åge Nielsen havde et indlæg hvor han kom ind på det, at skulle vælge mellem det gode og det dårlige og hvad angår humøret, var det altid bedre at vælge det gode humør, for som oftes, var det det mest positive. Der var valg af storrepræsentanter og valgt blev som logens 1. storrepræsentant John Bernat og som logens 2. storrepræsentant Eigil Amby Jensen. Herefter blev vor ordens stifter Thomas Wildey mindet. 24. januar Formanden for velgørenhedsudvalget mindede brødrene om mødet på Solgården i Hundborg, og håbede at mange brødre ville deltage. Vor nye broder Mogens Sørensen blev herefter indviet i vor loge. Der blev herefter afhold mindeloge for vore afdøde brødre Hans Leth og Jens Erik Haaning Jacobsen. Side 31. januar Br. OM. bød velkommen og br. Thomas Houe spurgte om ikke torskegildet fremover kunne placeres på en anden dato, idet der var flere brødre, som tog på vinterferie i skolens vinterferie og de ville da gerne deltage i torskegildet. Br. OM. lovede at der ville blive taget hensyn til dette fremover. Br. Kim Storgaard havde herefter et indlæg om sit liv, og hvad dette hidtil havde medført. 07. februar Br. Børge Brøndum takkede for bidraget til Ungdomsforeningen Fremtiden. Br. OM. lykønskede brødrene Richard Møller og Christian Richardt Møller med deres kaldelse i Lejr nr. 10 Arken. Br. Kim Storgaard blev denne aften tildelt vor ordens Kærlighedsgrad. 14. februar Denne aften blev logens torskegilde afviklet, med alt hvad der hører til et rigtigt torskegilde. Kort sagt en rigtig mandfolkeaften. 21. februar Br. OM. John Holst bød velkommen og br. Niels Junget blev indført i logen, og derefter overflyttet til vor loge fra Fredericia.

8 Side Br. Kurt Gravesen gav et kort referat af samværet på Solgården i Hundborg, og det havde været meget vellykket. Forstanderen havde anmodet om, at disse arrangementer altid ville blive afholdt sidste lørdag i februar. Br. CM. Bent Glarmbæk havde derefter et indlæg om det at være venner, og han beskrev det han forstår ved ægte venskab med et eksempel, som han selv havde oplevet under et af logens besøg i Norge. Br. OM. John Holst kom herefter ind på det store ansvar, som påhviler embedsmændene, for at gøre vore logeaftener mere interessante, og dette kan jo gøres på mange måder. Man kunne også forsøge at aktivere brødrene med forskelligt, og dertil efterlyste br. OM. forslag. 28. februar Br. OM. bød brødrene velkommen. Embedsmændene havde behandlet et forslag fra br. Vært Poul Christensen, om at måtte afholde et kursus i madlavning for de brødre, som måtte være interesseret. Embedsmændene syntes, det var et godt forslag, og ville gerne bakke det op, bl.a. ved at stille lokaler gratis til rådighed. Logen blev herefter lukket i indvielsesgraden, for at blive åbnet i kærlighedsgraden. Denne grad blev på smukkeste vis tildelt br. Mads Willadsen. 07. marts Br. OM. bød som vanligt velkommen og logens regnskab, samt ejendommens regnskab, blev gennemgået og godkendt. Der var tidligere blevet stillet forslag af br. Kurt Gravesen om nyindviedes deltagelse i brodermåltidet efterfølgende, idet han mente, at brødrene blev frataget en stor oplevelse. Dette forslag ville br. OM. bede brødrene tage stilling til, og så ville forslaget blive behandlet på vort møde den marts brødre besøgte loge 105 H.P.Hansen i Herning og havde en dejlig aften, som sluttede med et indlæg af Advokat Jens H. Bangsgaard, som talte om arv og testamente. 16. marts Besøg hos Outrup Vinduer. Br. Kim Storgaard bød velkommen og fortalte virksomhedens historie, og derefter var der smørrebrød med øl og vand. Senere blev vi vist rundt på fabrikken, hvor br. Kim Storgaard på letforståelig måde viste og forklarede, hvordan man producerede vinduer og døre. Aftenen sluttede med øl og vand. 21. marts Denne aften var der set hen til, idet vi havde besøg af medlemmer fra storlogen, nemlig Br. Storsire Hans Pedersen, br. Storsekretær Mogens

9 Lind Kristensen, str. Storskatmester Birthe Taxbo samt d.d.s.s. Peter Skafte. I den anledning var søstrene fra Loge 42 Liden Kirsten indbudt for at overvære vort møde. Br. OM. bød alle velkommen. Br. Storsire havde derefter et indlæg om betydningen af en dygtig gradestab, samt et veludført gradearbejde, idet han mente, at hvis dette ikke var i orden, ville der være mange søstre og brødre, som ikke fik det fulde udbytte af deres medlemskab i Ordenen. Storsiren formåede med dette indlæg, på en sjov og dog alvorlig måde, at tryllebinde forsamlingen i ca. 45 minutter. Br. sekretær Knud Erik Gravgaard LOGE NR:42 LIDEN KIRSTEN SKRIVER Side 09. januar Det første møde i 2006 startede med, at søstrene sang Vær velkommen Herrens år, hvorefter det nye pasord blev givet. Ved en smuk højtidelighed i logesalen blev afdøde str. Ragnhild Christensen mindet. Str. storrepræsentant Evelyn Husted orienterede om valg af storrepræsentanter. Str. Kirsten Carlsen holdt via stafetten et meget interessant indlæg om tiden i 1984, hvor hun sammen med sin familie boede på Grønland. Ved det selskabelige blev der som traditionen byder det, drukket fødselsdagschokolade. Aftenen sluttede med et lotteri, hvor mange fine gevinster blev bortloddet. 23. januar Ved dette møde, var der genvalg som 1. storrepræsentant for en ny 4 årig periode til str. storrepræsentant Evelyn Husted. Str. CM. Dorthy Fogh Madsen, blev af søstrene valgt til 2. storrepræsentant for samme periode. Gradestaben tildelte herefter på smukkeste vis kærlighedsgraden til str. Kirsten Carlsen og str. Bodil Jeppesen. Efter en dejlig middag holdt str. exstorrepræsentant Ingrid Møller logens tale for de nye søstre af kærlighedsgraden. 06. februar Igen i år blev det til en dejlig hyggeeftermiddag på Ældrecentret Kristianslyst. Mange søstre og beboere hyggede sig med kaffe og dejlig kage. Viggo Thomsen spillede op til Ønskekoncert, således at beboerne kunne synge de sange de bedst syntes om. 13. februar Omring 20 søstre fra søsterloge nr. 25 Dr. Louise Viborg, besøgte

10 Side 10 denne aften vor loge, for at overvære optagelsen af fru Marianne Lindahl Andreasen. Brødre fra nr. 41 Petrus Beyer var os yderst behjælpelige med at lave festmiddagen, da Olga var på ferie. Efter middagen holdt str. Rita Lindahl, str. loge nr. 25 Dr. Louise talen for vor nye søster, da str. Rita er proponent. Str. UM. Anne Marie Laursen Viborg, takkede for en dejlig aften og sluttelig takkede str. Marianne for en stor og dejlig oplevelse hele aftenen igennem. 27. februar Efter et ordinært logemøde i logesalen, deltog ca. 60 søstre i logens debataften. Søstrene var delt op i 9 grupper, og der blev livligt debatteret om de fremlagte spørgsmål, der meget omhandlede trivslen i vor loge. Efter at grupperne havde fremlagt deres konklusioner, blev der afviklet lotterispil. Ved et senere møde i april, vil søstrene få respons fra embedsmændene på de indkomne svar og forslag. 01. marts søstre startede i bus fra havnen i Thisted, for at besøge søsterloge nr. 22 Dr. Dagmar Skive. Alle glædede sig til, for det første at skulle overvære en indvielse, samt tildeling af 40 års hæderstegn til en søster, men vi glædede os også meget til at studere den nye logebygning, som alle havde hørt så mange rosende ord om. Efter et dejligt logemøde, takkede str. UM. Else Brøndum for en rigtig oplevelsesrig aften. 13. marts Str. Birthe Hove Jensen fik ved en smuk og højtidelig handling tildelt sandhedsgraden. I str. storrepræsentant Evelyn Husted`s fravær blev logens tale for str. Birthe overbragt af str. Organist Inga Kjær. 27. marts En stor aften i søsterlogen løb af stabelen, da over 30 brødre fra br. loge nr. 41 Petrus Beyer besøgte vor loge, for at deltage i mødet, hvor søster deputeret Storsire Hanne Steffensen, holdt et meget lærerigt foredrag om moral og etik, og hvor søster ydre vagt Ida Isaksen, kunne berige os med at læse nogle smukke vers, om de inderste tanker og nødråb, der var opstået i hovedet på en gammel kone, der opholdt sig på et plejehjem. I mødet deltog også som gæster br. Ole Steffensen, ægtefælle til str. Dep. Storsire, samt str. d.d.s.s. Inge Rahbek med br. Kurt Rahbek. Efter middagen der bød på Højreb, Falsbjerg-is og Kaffe, startede str. Kirsten Carlsen som noget nyt en musik-stafet, med sangen Med store undrende øjne går jeg. Br. UM. Richard Møller takkede på alle brødrenes vegne for en aften, som alle havde glædet sig til, og som han var sikker på, at indholdet havde givet stof til eftertanke. Br. Erlin Gjerulff takkede både str. Ida Isaksen og str. dep. Storsire Hanne Stef-

11 fensen for begges indlæg, som han personligt syntes havde været rigtig indholdsrigt og tankevækkende. Str. storrepræsentant Evelyn Husted INDLÆG Drag bort med fred. I nogle af mine seneste indlæg her i logen, har jeg brugt emner, som Biblen - Troen og Det altseende øje. Biblen - Verdens mest udbredte og læste bog, hvorpå vi alle har afgivet vore ordensløfter. Troen på det guddommelige, som alle Odd Fellows har givet deres underskrift på, og Det altseende øje, der registrerer al vor færden og gøren. Som overskrift på mit indlæg her i aften, har jeg valgt - det påbud, som er pålagt br. indre vagt s sidste handling i logemødet. At åbne dørene og lade brr. drage bort med fred! Vore forfædre i Ordenen, havde store tanker og visioner, da de formede vore arbejdsprogrammer og rituelle handlinger. For store og uopnåelige siger nogle, andre at målsætninger - skal være store og ambitiøse - for at der skal lægges flid og anstrengelser til grund for blot - tilnærmelsesvis, at Side 11 nå målet. Vi ved om ordenens stiftere, at de var ganske almindelige mennesker med liberale erhverv. Og må beundre, at disse jævne mænd og brødre, hvoraf de færreste havde nogen boglig uddannelse, kunne være i besiddelse af et sådant udsyn og en så stor åndelig kraft, at de kunne forme et ordensprogram, der ville have gyldighed, verden over, til sene tider. Eftertiden må medgive, at deres visionære tanker, har været store. En vision om gennem et ordenssamfund at finde en mening med livet, og herigennem, at påvirke dets medlemmer til en bedre etisk forståelse og humanistisk livsførelse. Forud for ordenstankens opståen i Nordamerika - lå den langvarige frihedskrig mod englænderne, den herskende arbejdsløshed, den deraf opståede nød og de store sygdomsepidemier, var medvirkende til - at etabler en form - for medmenneskelig hjælp og fællesskab. En anden grund til, at broderskabstanken i mere almindelig forstand voksede frem hos disse mænd, var foruden en humanistisk - også en etisk og religiøs indstilling, til tilværelsen. Derfor har det for disse pionere, vel været, den naturligste måde, at søge i verdens mest læste bog, Bibelen, for heri at finde visionære vejledninger til et alment værdigrundlag - for målsætninger, der passede til det

12 Side 12 ordenssamfund de sigtede efter. Og selvom bibelen kan være hård og fordømmende, over menneskelivets gøren og laden, har man fra de første års opstart, gradvis, som hovedbestanddel - i bibelens citater og fortællinger - fundet den belærende livsopfattelse, der danner grundelementerne i ordenens ideg r u n d - lag. Et g r u n d - lag, der også accepteres i det 21. århundrede. Om den fred, som vort ritual påbyder ordensmedlemmerne - i stifternes version - er den store verdensfred - ved jeg selvfølgelig ikke, men det fremgår af vore skrifter, at ordenstankens mål var en global udbredelse. Sikkert er det dog at vort håb og arbejde - skal gå i den retning. Men vi må nok slå os til tåls med at den fred, som ordenen påbyder sine medlemmer - at bære med ud i vor dagligdag - i første potens - omfatter en fredelig sameksistens mellem familiemedlemmer, brødre, arbejdskammerater og de mennesker vi omgås i vor daglige færden At der, som dengang - fortsat er brug for fred, tryghed og omsorg, mellem mennesker, er desværre ikke nogen hemmelighed, i en verden - hærget af krige og - hvor millioner af mennesker lever i frygt, angst og bæven hver dag. Alene i Danmark - lever danskere, med en eller anden form for frygt. Et liv fyldt med angst og b æ v e n for krige, t e r r o r, miljøkatastrofer, orkaner, og flodbølger. K a t a s t r o f e r vælter ud af medierne i vild forvirring. De overmander os. Alle er vi - mere eller mindre involveret eller påvirket heraf. Derfor er det en stor og vigtig opgave, for vi ordenssøskende, at bære det fredsbudskab med os ud i vor hverdag, som vore møder -bære stor præg af. Vi forbyder i vore møder Al tale om politik og sektvæsen ud fra betragtningen at det let skiller mennesker og skaber ufred. Og allerede fra vor første færd i Ordenen - lyder velkomsthilsen, indvielsesaftenen, til enhver søgende Du står nu i en Oddfellowloge her er den store verden lukket ude - fjernt

13 fra verdens støj og larm, og at der her - kun skal hersker fred og harmoni. Og hertil kommer Vort samfunds ældste s hilsen Guds fred fremmede En velkomst, der varmer langt ind i sjæl og sind, en velkomst, der ligesom sender en fredsengel ind i et nervøst og spændt hjernespind. En beroligelse for modtageren af alt det nye, der ligger for. En hilsen der fortæller, at her - er jeg velkommen, her glæder alle disse, festklædte og feststemte mennesker, som jeg om lidt - må kalde mine brr. og venner - sig til - at også jeg - skal være deres ven, en fantastisk stor og spændende oplevelser, der sætter dybe spor i ethvert modtageligt sind. Et budskab, der fra første færd maner til fred og sammenhold. Og netop i vore loger, finde vi et fredfyldt sted, hvor vi mødeaften efter mødeaften samles, i et fællesskab - ovenpå en uge, der måske er forbundet med stress, problemer, vanskeligheder og bekymringer. Her finder vi fred og harmoni, helt for os selv, uden forstyrrelser udefra, uden generende telefoner eller påtrængende problemer, man skal tage stilling til. Det er i sig selv - egnet til at give noget af den fred og ro, som alle sukker efter. Umiddelbart, en gulerod, som lokkemad, til at alle brr. - bør møde fuldtalligt op, hver mødeaften, for her - at deltage i et fredfyldt samvær med sine ligesindede - og i tilgift modtage ordenens belæringer, gennem ord og handlinger, dette er da - et løfterigt tilsagn, som alle brr. kan Side 13 få indfriet, ved at møde op. I virkeligheden er der ikke - noget mere opløftende - og uforpligtende - end at gå i sin loge, og føle brr.s varme hilsner strømme én i møde. Med et stort fremmøde gi r vi brr. samtidig - embedsmændene - en stor opmuntring til at præstere det ypperste, der igen - let bliver snebolden, der accelererer - til fordel for helheden. Men naturligvis bliver et logemøde også forpligtende i det øjeblik ritualerne lyder, og samtidig understreger de krav, livet og ordenen pålægger os, i samværet med vore medmennesker, en forpligtigelse, som vi påtog os ved vort medlemskab. Og et af disse påbud ordenen pålægger os - er - når logemødet slutter - da - At drage bort med fred, drage bort og udøve den fred, som vi bliver pålagt i ethvert møde. I Vor samfunds ældstes velkomstord Guds fred fremmede Ligger der er en egen klang, disse ord, rummer jo i virkeligheden - menneskets højeste ønske. Min fred giver jeg eder,siger Kristus i sin afskedstale - til sine disciple. Det bedste og største han der - giver sine venner, er den fred, der overgår al forstand, at have fred med sin Gud, sin næste og sig selv. Det er i virkeligheden den højeste lykke, der kan overgå et menneske. For at opnå denne lykke, må vi, som menneske gå ind i os selv. For udad i denne verden, findes denne fred ikke, og indad i mennesket selv - findes

14 Side 14 den heller ikke, derfor må vi i ransagelsens stund - med tak modta den udstrakte hånd, der gavmildt ønsker Guds fred. Det betones atter og atter i indvielsesgraden, at vi må søge indad i os selv, og der - bortrydde enhver spire til ufred, der fostres i vort eget sind. I dette arbejde - i, og med sig selv, er alle Odd fellows største og vigtigste opgave, og for den, der forsømmer dette arbejde med sig selv - bliver indvielsesgraden - kun smukke skaller - uden kerne. Enhver må derfor - hver eneste dag erkende at vi har brug for guddommelig hjælp, til at leve op til Ordenens påbud at arbejde på vor egen s k r ø b e l i g h e d. Lære at modtage de mange signaler og belæringer vi får i vore møder - lærdomme, som Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig og dine en lærdom, der med vores naturlige, eller måske mere - unaturlige krævementalitet kan være svær, men som - ved ærlig indsats kan lykkes, og dermed medvirke til fred i et hvert hjerte. Om logemødernes værdi gælder det samme, for vore ydre handlinger. Vore grader og arbejdsprogrammer - giver rige muligheder - for åndelige og rige udfoldelser. Ordenens intentioner er herigennem at gøre sine medlemmer til helstøbte mennesker, gennem disse visionære ritualers billedlige, og talte belæringer. Belæringer, der understøttes i - følgende linier, i en af vore populære sange, Der ligger i menneskets indre den herligste agerjord, beredt for de gode tanker, som dybest i hjertet bor En sang, der maner til stor åndelig inspiration, til selverkendelse og udfoldelse af egne muligheder. Ikke mindst ved vor indvielse i Ordenen, formanes vi - om

15 livets forkrænkelighed. - Der hentyder til at vort livsforløb hurtigt kan blive afbrudt. Måske er det næste gang - dig eller mig - alle oddfellows Skænker et stille øjeblik og synger Kirkeklokke når til sidst du lyder - derfor udsæt ikke til i morgen, det du burde gøre i dag! Og, netop derfor, bliver vi mindet i gradernes symbolik, om Ordenens livsopfattelse af fredelig sameksistens i venskabs fineste betydning, så vi ikke som - Saul - må drikke misundelsens bitre bæger, men stræbe efter at udvise næstekærlighed, som den barmhjertige Samaritan, for med disse begreber - at stræbe efter sandhed til efterlevelse.- Når man som jeg, er kommet langt op i årene, eller nogen har oplevet at Livet kan gøre ondt undgås det næppe, at sidste symbol, i vore sindbilleder - kisten, gir anledning til tanker om livets afslutning. Vi bliver alle mindet om det ved tredje grads belæring med ordene At vi nu - er modne til trygt at se fremtiden i møde. Om denne fremtid, også omfatter - Dette livs store spørgsmål! Er der et liv efter dette jordiske liv? Er der en evighed? Et Fremtidens land? som ingen har besøgt, Ingen videnskab - har ført et videnskabeligt bevis herfor. Om Vore pionerer har taget Bibelens overleveringer, at der hinsides døden findes et evigt liv, som en naturlov - ved jeg ikke. Men gennem tiderne, har vi - ved passende lejligheder - i poesien - fremsagt et vers, der fremsætter en forjættelses Side 15 - et håb, ja for mange et højt ønske - når man har mistet en af sine kære - om et gensyn efter døden. Mon ikke alle kendte verset - Vi rejste os på hammerens bud, vor loge skal lukkes - og vi vandrer ud Endt er vort møde - endt vor debat, vi skilles nu med et oddfellow godnat. Vi skilles og håber at mødes med lyst, men hvis det ej sker - da har vi den trøst, at mødes når vi har jorden forladt, for aldrig at skilles igen med godnat. Et rørende og forjættende budskab, der med sin smukke poesi - taler langt ind i ethvert broderhjerte. Desværre er fremsigelse af dette vers - ikke længere god latin på borgen Og, som gammel bror må jeg sige - pas på rummeligheden ikke bliver - så snæver, at det - der taler til hjertet udvandes i forbud. Ordenen forsøger gennem sin lære, at forberede os på at leve et jordisk liv, så vi ved livets afslutning kan dø med fred i sind og sjæl. I sig selv en formidabel opgave. Og ordenen kan selvfølgelig- ligeså lidt som, den højeste videnskab - ikke - påvise livets tilblivelse, eller en kommende evighed - et Fremtidens land efter døden. Vi fik i vor børnelærdom en tro. Men at tro - er også at tvivle - og hver enkelt af os må i vort lønkammer - afgøre sin egen indstilling til tilværelsen, men alle har vi afgivet et løfte at tro på et højeste væsen, som verdens

16 Side 16 skaber og opretholder. Og jeg tror at det netop er den Skaber forfatteren til vor åbningssang, har inkorporeret, som den Ledestjerne,der skal være med til at sprede sit høje skin, over vor færd og tanke, og drage os alle med ind i sin lydkreds. Vi har alle lov at håbe, at vi tyst bliver ført et fjed imod målet. Sikkert er det dog, at ingen af os opnår stjernestatus, men vi har lov til med hjerte og hjerne at prøve, at arbejde for en større åndelig livsforståelse, en søgen efter et indhold i tilværelsen. Et indhold ordenen har givet, i sin formålsparagraf. At udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper blandt menneskene, at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste. Og lære dem at ord ikke er nok, men at disse lærdomme skal omsættes i handling, for at enhver, efter sine evner, derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse. Målsætninger, der ikke kun er gældende i logemødernes Til bedste for Ordenen men også i hele ånden for alt logearbejde. Målsætninger ordenssøskende, skal drage bort med. Målsætninger for alle ordenssøskende - som gode værktøjer at arbejde med og for, hver eneste dag, vi får skænket i livet. Et arbejde, der i sig selv vil give - berigelse og tryghed for den enkelte, og medføre omsorg for vore omgivelser. Målsætninger der sættes i fokus - på livet, som vi synger det i sangen, ved tildelinger af ordenens HT Lykken er ikke gods eller guld,hvori fremgår verselinierne. Fred med sig selv og fred med sin gud, da har i verden du fundet det bedste. Kan du og jeg opnå den lykke, da behøver vi ikke at frygte - selverkendelsens målebånd - når engang vi skal måles - på vort livs åndelige frugtbarhed. Det er selvransagelsens store kunst at finde ud af, hvori disse værdier består, og hvorledes de skal anvendes. For os gælder det fred i sindet - gennem livets lange arbejdsdag. Derfor kalder vi os brr. - for mellem brr. - skal der herske fred. Derfor er venskab - vort første symbol, thi venskab skaber fred. Derfor er kærlighed - vort største symbol, thi hvor kærlighed råder, er der ikke rum - for ufred. Derfor er sandhed - vort højeste symbol, thi den, som er af sandhed - elsker fred. Og når logedørene åbnes. Og brr. kan drage bort med fred, da betyder det, at vi skal tage med os - ud i livet - den fred, som logemødet har skabt i vort sind. at den fred ugen igennem - kan gøre sin gerning i vort inderste følelsesliv, og hjælpe os til at sprede fredens tolerance i vort hjem, og i vor gerning blandt alle, i det samfund, vi er en del af.

17 Side 17 Således rummer da de fire ord Drag bort med fred - et stort potentiale i den hovedsum. der er kernen i vor lære: Vær mod andre,som du ønsker andre skal være mod dig og dine. Vor store digter Ingemann har skrevet en, for mig, ægte Odd Fellowsalme, der fortjente at blive sunget ofte i vore logemøder, fordi den tolker - med en digters kraft og skønhed - fredens store værd. Det er den kendte aftensang: Fred hviler over land og by. I ønsket om at vore logermøder må bidrage til fred i alle brr.s sind - i såvel små - som store spørgsmål, slutter jeg med at citere, denne salmes sidste vers: Br. Nies Junget OVERFLYTNING Fred med hvert hjerte, fjern og nær, som uden ro mon slå! Fred med de få, som mig har kær, og dem, jeg aldrig så. MINE BRR. DRAG UD - I JERES HVERDAG - MED FRED. Samtidig med at vi husker: Gennem vore handlinger, at stræbe efter at gøre os selv og vor medmennesker - ædlere og mere menneske kærlige. Br. Ex. Storr. Knud Ravn Sørensen

18 Side 18 MÆRKEDAGE Br. Ex-kasserer Emil Ninn, 25 års Ord. Jubilæum Br. Gunnar Larsen, 75 år Str. Ex-kasserer Lillian Stærk og ægtefælde, Guldbryllup Br. Michael Meyer og hustru, Sølvbryllup Br. Carl C. Christensen og hustru, Diamantbryllup Br. Jens Peter Jensen og hustru, Sølvbryllup Str. Kasserer Annelise Kristensen, 70 år

19 Side 19 VENSKABSGRADEN INDVIELSESGRADEN Br. Kim Appelon Meinertz Storgaard Str. Marianne Lindahl Andreasen KÆRLIGHEDSGRADEN Str. Kirsten Carlsen Str. Bodil Jeppesen Mads Willadsen Br. Mogens Sørensen SANDHEDSGRADEN Str. Birthe Hove Jensen

20 Side 20 Foråret er på vej