Sol over Tarm. F&U-projekt Projekt om forsyning af ny bæredygtig by viser, at fjernvarme er bedst og billigst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sol over Tarm. F&U-projekt Projekt om forsyning af ny bæredygtig by viser, at fjernvarme er bedst og billigst."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 5 maj 2013 ny viden F&U-projekt Projekt om forsyning af ny bæredygtig by viser, at fjernvarme er bedst og billigst. nyheder Fjernvarme nu med PULS Dansk Fjernvarme introducerer ny temadag med fokus på netværk. praksis Sol over Tarm Tarm Varmeværk har succes med kombination af solvarmeanlæg og varmepumpe.

2 El-styringer og SRO-anlæg Kontrol af højspændingsbryder Nødstrømsanlæg Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. El-tavler El-installationer Frekvensomformere El-kedler Nødstrømsanlæg UPS-anlæg Kærvej Tjæreborg Tlf PLC-styringer SRO-anlæg Prognoseprogram Fjernkontrol via radio eller Internet Vagt- og serviceaftaler Telefonsupport Vagtudkald hele døgnet, hele året Erfaring med fyringsteknik og fjernvarme Tjæreborg Industri SRO-anlæg Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energy s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas, samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere. neasenergy.com

4 Tid til friere brændselsvalg Siden naturgassen blev introduceret som brændsel i den decentrale kraftvarmeforsyning, har der været talt om den spændetrøje, der fulgte med i barselsgave. De første år gav den ikke for alvor anledning til problemer, men efterhånden som afgiftstrykket på fjernvarmen er øget, har problemet vokset sig stort. Når vi samtidig ser ind i en fremtid, hvor stigende mængder vindmøllestrøm afløser kraftvarmebaseret el, hvor grundbeløbet bortfalder med udgangen af 2018, og hvor gasbaseret el ikke kan konkurrere med kulsort el, er spændetrøjen blevet for stram. Virkeligheden er, at om kort tid vil fjernvarme baseret på naturgas mange steder ikke længere vil være konkurrencedygtig over for de fleste individuelle alternativer. Det skaber et naturligt pres på de barrierer, der står i vejen for at kunne levere stabil, billig, grøn og effektiv fjernvarme. Højest på listen står fastlåsningen til naturgassen, som Dansk Fjernvarme nu foreslår at løsne. Vi ønsker at bevare en høj systemfleksibilitet og effektivitet samtidig med konkurrencedygtige priser til forbrugerne. Derfor foreslår vi en model, der giver de gasbaserede decentrale værker lov til at etablere biomassekedler svarende til 50 % af den indfyrede kraftvarmeeffekt. Sker det, vil værket både kunne levere den nødvendige fleksibilitet til el-systemet og samtidig kombinere grøn omstilling med lave varmepriser. Det kan sikre, at fjernvarmen fortsat udgør den effektive rygrad i energisystemet, som energiforliget lægger op til. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Uffe Bro: En kæmpe opgave venter forude 8 Fjernvarme nu med PULS 10 Energitilsynet på vej med ny analyse af fjernvarmepriserne 12 Større end sidst: Sommerluk.dk igen i år 14 Euroheat & Power kongres 2013 i Wien 15 Også her er der fjernvarme 16 Varmepumpe udnytter mere af solens energi 20 Er samarbejde vejen frem? 24 Min dag 26 Vi skal se skoven for bare vindmøller Ny retspraksis om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse fra ikke-andelshavere Samarbejde og fusioner mellem fjernvarmeværker Spændende temadag om konvertering og finansiering Bæredygtig energiforsyning af Nye stiller skarpt på energi - forsyningen til ny bebyggelse 40 Landet rundt 42 Uffe Bros jubilæum år på godt og ondt 46 En legende fylder 90 år 48 De tre musketerer i Hjordkær 53 Tre nye medlemmer i bestyrelsen Fjernvarmen Nr. 5 maj årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Tarm har fået m 2 solvarmeanlæg. Forsidefoto Jesper Voldgaard Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 ny viden Samarbejde og fusioner mellem fjernvarmeværker Hvordan bliver nye forbrugere medspillere ved konverteringer, og skal man være finansekspert for at få det rigtige lån til anlægsinvesteringer? Læs mere side 34 nyheder ny viden Fjernvarme nu med PULS Varme er en hjertesag. Men har fjernvarmen en egentlig PULS? Ja for i juni bydes alle medlemsværker, leverandører, kommuner, energiselskaber, branche organisationer m.fl. til en ny temadag: PULS. Læs mere side 8 Fjernvarme til ny bæredygtig by Nyt F&U-projekt viser, at fjernvarme er både bedst og billigst, når der skal træffes valg om varmeforsyning til en ny bæredygtig by. Læs mere side 36 praksis frem? Er samarbejde Mange af landets fjernvarmeselskaber er begyndt at tænke på en form for samarbejde. vejen To af dem ligger i det nordøstlige Jylland. Læs mere side 20

6 nyheder Uffe Bro: generalforsamling 2013 En kæmpe opgave venter forude Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme FOTO: Nils Rosenvold 2012 har været et ekstremt begivenhedsrigt fjernvarmeår tegner endnu mere krævende, kunne Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro konstatere på generalforsamlingen den 18. april i Odense. Hvis fjernvarmebranchen drømmer om en stille og rolig udvikling, så er det på tide at vågne op. Fjernvarmeverdenen her og nu er omfattende og begivenhedsrig i en grad, som vel næppe er set tidligere. Det kunne Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro konstatere i sin beretning ved generalforsamlingen i Odense den 18. april. De energipolitiske udfordringer, som vi står overfor, er enorme. De betyder faktisk en stor omstilling af den energisektor, vi kender i dag fra vores egne værker og dagligdag. Men det er en nødvendig omstilling af energisektoren på vejen mod et fossilfrit samfund. Og vi har ikke megen tid at løbe på. Allerede i 2035 skal el- og varmeproduktionen være fri for kul, olie og naturgas, og allerede i 2020 skal brugen af disse brændsler være halveret, sagde Uffe Bro. Det er derfor vi er her Skal det lykkes, er der brug for en omstillingsparat og effektiv fjernvarmesektor, som hurtigt, effektivt og økonomisk fordelagtigt kan gøre energiområdet grønt for at indfri de politiske forventninger og målsætninger. Det er i bund og grund derfor, vi, Dansk Fjernvarme, er her. Vores formål er at skabe effektiv og billig fjernvarme til gavn og glæde for forbrugerne og samfundet. For vi har et unikt system, der kan det, der er behov for: at gøre energien grøn, effektiv og tilmed billig for forbrugerne. Og samtidig skabe vækst i erhvervslivet. Men skal vi gøre det, skal fjernvarmen også beholde det vigtigste af alle instrumenter, nemlig en økonomisk konkurrencefordel i forholdet til den individuelle opvarmning. Og her går det desværre den forkerte vej for en lang række af værkerne, konstaterede Uffe Bro. 6 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

7 nyheder For at være gearet til udfordringerne har Dansk Fjernvarme oprustet med bl.a. den nye tænketank og analyseenhed, Grøn Energi, og arbejdet hårdt på de politiske og myndighedsmæssige indre linjer. Samtidig er der ansat nye folk i Faglig Rådgivning og Medlemsservice i sekretariatet for at honorere efterspørgslen efter svar på, hvordan tingene rent faktisk påvirker dagligdagen hos medlemsværkerne. Højt aktivitetsniveau Generelt har Dansk Fjernvarme haft forrygende travlt med eksempelvis rejseholdsopgaver hos de 35 barmarksværker, som fik mulighed for frit brændselsvalg med energiforliget. Netop deres løsninger kan være det, der viser vejen ud af de øvrige naturgasfyrede kraftvarmeværkers problemtikker på el-markedet. Her er de efterhånden kun sjældne gæster, fordi de, på grund af naturgassen, ikke kan konkurrere på prisen. Endnu en udfordring er den såkaldte provisionsgaranti, som et halvt hundrede kommuner nu kræver i forbindelse med kommunegarantier. Nogle kommuner endda med tilbagevirkende kraft. Også den høje kalkulationsrente og det, som på Fyn er blevet døbt Varmekrigen mellem fjernvarme og naturgas blev behandlet på generalforsamlingen. I 2013 investerer fjernvarmeværkerne for 5 milliarder kroner og skaber job oven i købet grønne job, som politikerne og samfundet skriger på. Aldrig har fjernvarmen investeret så meget. Sidste år blev der koblet flere på fjernvarme. Det er 45 om dagen, sagde Uffe Bro. Han vurderede dog, at det høje niveau vil fortsætte, fordi reglerne ganske enkelt ikke er rettet til, så de passer med de grønne ambitioner fra Christiansborg. Det er derfor, vi har skabt så mange nye tiltag i foreningen og sekretariatet. Det er for at skabe værdi for medlemmerne, ud over den medlemsservice, vi altid har fået. Det er netop nu i 2013 og nok også 2014, at rigtig mange beslutninger skal tages på energiområdet. Vi skal være rustet til at matche disse beslutninger, så vi fastholder mulighederne for fortsat positiv udvikling af fjernvarmen til gavn for forbrugerne, væksten, miljøet og samfundet som sådan, sagde Uffe Bro. J Bestyrelsen fik tre nye medlemmer på generalforsamlingen. Læs mere side 53. Sagt på generalforsamlingen Daniel N. Andersen fra Aalborg Forsyning roste Dansk Fjernvarme for at have bakket op i den principielle sag om brugen af overskudvarme fra Aalborgs centrale system til Tylstrup. Aalborg Forsyning fik medhold i, at man måtte forsyne byområdet nord for Aalborg med varme fra det centrale system frem for at skulle investere i en ny naturgasmotor til erstatning for den gamle, nedslidte af slagsen. Rudi Bjerregaard fra Høje Taastrup Fjernvarme pegede på de trængsler, som forbrugerbeskyttelsen lider under. Hans bekymring går bl.a. på, at juraen på området ikke er tilstrækkelig, og at varmeforsyningsloven bør ændres og opdateres. Netop forbrugerbeskyttelse bliver i øvrigt et af emnerne på årets rådgivningsgruppemøde i Dansk Fjernvarme. Lindy Nymark Christensen fra Næstved Varmeværk påpegede, at kompensationsbekendtgørelsen rammer nogle områder af landet hårdere end andre, fordi kompensationsbeløbets størrelse afhænger af gælden i gasselskabet. I Næstved har Dong eksempelvis kunnet fremvise en relativt stor gæld, som Næstved Varmeværk ved flere lejligheder har sat spørgsmålstegn ved. Dansk Fjernvarmes indsigelser mod kompensationsbeløbene er ikke blevet tilgodeset fra myndighedernes side. Fjernvarmen nr. 5 maj

8 nyheder Fjernvarme nu med PULS Det varme vand flyder i varmerørene. Pumperne kører i døgndrift. Varme er en hjertesag. Men har fjernvarmen en egentlig PULS? Ja i hvert fald fra i år. For i juni bydes alle medlemsværker, leverandører, kommuner, energiselskaber, brancheorganisationer m.fl. til en ny temadag: PULS. Martin Lidegaard deltager i PULS. Han vil bl.a. give sit bud på de foreløbige konklusioner af analyserne af det intelligente energisystem. Tekst: Johannes Lundsfryd Jensen, Dansk Fjernvarme foto: Mette Damgaard-Sørensen PULS 2013 er begyndelsen på en årligt tilbagevendende temadag. Her vil dialog og involverende netværksskabende debatformer være i fokus. Idéen er at samle alle med interesse i fjernvarme for at blive klogere og dyrke netværk med hinanden. Temadagen skal blive en ny form for mini-landsmøde, fortæller Dansk Fjernvarmes nye vicedirektør, Kamma Holm Jonassen. Landsmødet er en bragende succes, men mange efterspørger mere tid til at indgå i netværk på tværs af medlemsværkerne. Derfor tager vi nu initiativ til en temadag, hvor netværksdannelse i høj grad er i fokus. Vi skal simpelthen blive bedre til at lære af hinanden og inspireres på tværs, siger Kamma Holm Jonassen. PULS skal bidrage til fjernvarmesektoren gennem Politik, Udvikling, Læring og Samfundsnytte. Det er således de overordnede tendenser, som er i centrum. PULS skal synliggøre den dynamik, udvikling og synergi, der er i at udvikle et grønt og effektivt fjernvarmesystem. Desuden skal temadagen bringe aktører i medlemskredsen tæt på de politiske meningsdannere og beslutningstagere. Det er f.eks. lykkedes at få energiminister Martin Lidegaard til at komme, fortæller Kamma Holm Jonassen. PowerPoint-fri zone Det første arrangement finder sted mandag den 17. juni Programmet er endnu ikke endeligt fastlagt, men der bliver rig mulighed for både at få viden, udveksle erfaringer og høre nyt. Blandt andet vil repræsentanter fra Energistyrelsen gennemgå analyser af det intelligente energisystem inden for el-nettet, gasinfrastrukturen og fjernvarmens fremtidige rolle. Ambitionen er, at formen for temadagen skal være nyskabende og banebrydende. Der vil være en blanding af fælles plenumoplæg, workshops og dialog-forum, hvor aktuelle energipolitiske og fjernvarmerelevante temaer sættes til debat. Vi vil gerne eksperimentere med formen, så dagen i bogstaveligste forstand bliver fyldt med energi. Derfor bliver det også en dag fyldt med overraskelser og hygge, siger Kamma Holm Jonassen. For at skabe en levende debat er antallet af PowerPoint-slides begrænset til det minimale, og de workshops, det bliver muligt at deltage i, er baseret på dialog og input fra deltagerne. Det skal give rum for, at den viden, som til daglig findes på medlemsværkerne, i højere grad kommer i spil i Dansk Fjernvarmes daglige politikudvikling. Medlemsværkerne er fyldt med dygtige mennesker, som med deres fortællinger kan bidrage til inspiration og vigtig viden. Den viden kan være nyttig, når vi skal formulere politik om f.eks. lagring, geotermi eller biomasse, fortæller Kamma Holm Jonassen. Temadagen afvikles i og uden for Fjernvarmens Hus. Målet er at samle 200 deltagere, så det har været nødvendigt at leje telt, så der kan blive plads til alle. Se programmet og tilmeld dig på Dagen rundes af med musik og en optændt grill, så fjernvarme med puls også fysisk bliver til virkelighed. J Analyse af fremtidens intelligente energisystem Som et led i energiforliget fra marts 2012 blev der etableret en række analyser, som skal afdække, hvordan omstillingen af det danske energisystem frem mod 2020 kan blive en realitet. Analyserne forventes at danne basis for den fremtidige energipolitik, og Dansk Fjernvarme følger dem nøje, specielt de tre sektoranalyser for gas, fjernvarme og el-reguleringseftersynet. Energistyrelsen kommer og præsenterer de foreløbige resultater på PULS. 8 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

9 MARKEDETS BEDSTE PBA-SOFTWARE GIVER DIG MARKEDETS BEDSTE OVERBLIK... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder KORT NYT Tilskud til stikledninger og husinstallationer Håndværkerfradraget genindføres, og der gives skattefradrag på op til kr. ved reparation eller udskiftning af varmestyringsanlæg og fjernvarmeenheder. Det forventes, at reglerne for den tidligere ordning videreføres, og at forbrugerne kan få tilskud til arbejdsløn ved etablering af stikledning og husinstallation, når de konverterer til fjernvarme og ved udskiftning/reparation af installation. Undersøgelse af ESCO i kommuner En ny undersøgelse ESCO i danske kommuner kortlægger motiver, overvejelser og foreløbige erfaringer med ESCO i kommunale bygninger. Indtil videre har 30 kommuner indgået ESCO-aftaler, ti af dem er nærmere analyseret i undersøgelsen. En meget stor del af succesen med ESCO-aftaler er, at kommunerne får en garanti for, at de penge, de investerer i energibesparelser, kommer hjem igen. Læs rapporten på Biogasanlæg på vej Et nyt biogasanlæg ved Holsted skal hvert år kunne producere omkring 10 mio. m 3 metangas, som kan opvarme husstande med CO 2 -neutral gas. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ud i naturgasnettet. Anlægget placeres som nabo til slagteriet Danish Crown i Holsted og ventes sat i drift i sommeren Tekst: Kommunikationsrådgiver Torben Hvidsten, Energitilsynet Energitilsynet på vej med ny analyse af fjernvarmepriserne Resultatet af Energitilsynets analyse præsenteres på Energiforum, der afholdes på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Snoghøj ved Fredericia 16. maj Energitilsynet sætter med et energi-arrangement, Energiforum, i midten af maj fokus på fjernvarmepriserne. Det er specielt de store forskelle i priserne mellem forsyningerne rundt om i landet, som Energitilsynet fokuserer på under arrangementet. Der er generelt stor forskel på priserne til kunderne i fjernvarmesektoren, som det også er bekendt for læserne af Fjernvarmen. Også større prisforskelle end man ellers ser i de øvrige energisektorer. Store prisforskelle I de billigste fjernvarmeforsyninger lyder varmeregningen på et beløb, der er mindre end kr. om året for at få opvarmet et enfamilieshus på 130 m 2 med et gennemsnitligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Springet op til de dyreste fjernvarmeforsyninger er stort. Her har en kunde i samme type hus med samme varmeforbrug en årlig varmeregning på ca kr. Det hører imidlertid med til billedet, at det er relativt få forsyninger, der har de meget høje priser. Men det ændrer ikke på nødvendigheden af at få belyst årsager og sammenhænge. Ud fra en tilsynsvinkel er det vigtigt for os, at vi har så fyldestgørende et billede som muligt af årsagerne til den store spredning i priserne. Vi har også brug for så fyldestgørende et billede som muligt af, hvor meget forskellige faktorer påvirker varmepriserne. F.eks. hvad er den isolerede betydning for fjernvarmeprisen af værkets brændselsvalg, beliggenhed osv., siger Martin Windelin, kontorchef i Sekretariatet for Energitilsynet. Dansk Fjernvarme har også igangsat et arbejde, hvor foreningen benchmarker (sammenligner, red.) fjernvarmeselskaberne på udvalgte områder. Jeg tror, at sådanne analyser og sammenligninger af fjernvarmeselskaberne er til gavn for både varmevirksomheder og varmekunder. Varmekunderne kan få en forståelse af årsagerne til de store prisforskelle. Og varmeselskaberne kan få inspiration fra analyse og sammenligninger til at fastlægge, hvordan de kan gøre det endnu bedre, siger Martin Windelin. Ny analyse De store prisforskelle i fjernvarmesektoren er baggrunden for, at Energitilsynet netop har lagt sidste hånd på en statistisk analyse af årsagerne til prisforskellene. Analysen bliver offentliggjort for første gang på energi-arrangementet, Energiforum, i Snoghøj ved Fredericia. Energitilsynets analyse kommer ikke rundt om samtlige faktorer, der kan forklare de meget forskellige priser. Men analysen forklarer to tredjedele af forskellene. Når vi vælger at offentliggøre analysen på Energiforum-dagen, hænger det sammen med, at vi meget gerne vil invitere fjernvarmebranchen til en dialog om analysen. Det er selvfølgelig os i Energitilsynet, der står på mål for analysen, men ideer, forslag og ønsker, der kan kvalificere både vores nye analyse og det videre analysearbejde, er velkomne, siger Martin Windelin. Energitilsynets analyse er en såkaldt regressionsanalyse, der isolerer og kvantificerer faktorer som forsyningernes brændsel, ejerskab, beliggenhed og størrelse. Analysen viser med andre ord, hvilken betydning brændselsvalg, forsyningens beliggenhed i form af bymæssighed, ejerskab og størrelse hver især har for 10 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

11 nyheder prisen på fjernvarmen. Det sker vel vidende, at det ikke er alle faktorer, som den enkelte forsyning selv kan påvirke. Analysen indeholder flere konklusioner, som alle offentliggøres på Energiforum. Én konklusion er, ifølge beregningerne, at varmepriserne i kommercielt ejede forsyninger er væsentligt højere ca kr. end i forbrugerejede forsyninger, når man tager højde for betydningen af, hvilket brændsel forsyningen bruger, for beliggenheden i form af bymæssighed og for forsyningens størrelse. J Læs mere om program, tid og til melding på Energitilsynets hjemmeside www. energitilsynet.dk Energitilsynets Energiforum Fjernvarmepriserne er ét blandt flere emner på Energitilsynets Energiforum på Trinity ved Fredericia den 16. maj fra kl til ca Velkommen v/ Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet Hvordan regulerer Energitilsynet priserne på forsyningspligtig elektricitet og naturgas? v/ Rune Moesgaard, kontorchef, Energitilsynet Skal elregningen være lettere at forstå? v/ Rune Moesgaard, kontorchef, Energitilsynet Hvorfor er der så store prisforskelle landet over på fjernvarme? v/ Martin Windelin, kontorchef, Energitilsynet Reaktioner og perspektiver på baggrund af Energitilsynets analyse af prisforskellene i fjernvarmesektoren v/ Kamma Jonassen, vicedirektør, Dansk Fjernvarme og Hans Henrik Lindboe, partner, EA Energianalyse Resultater og udfordringer? v/ Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, FREMFORSK. FJERNVARME NU MED PULS GRILL! VI SERVERER LÆKKER HELSTEGT PATTEGRIS Mandag den 17. juni inviterer Dansk Fjernvarme til PULS temadag i og uden for Fjernvarmens Hus. PULS 2013 er begyndelsen på en årlig tilbagevendende temadag. Her vil dialog og involverende netværksskabende debatformer være i fokus. Idéen er at samle alle med interesse i fjernvarme for at blive klogere og dyrke netværk med hinanden. Vi slutter dagen af med hyggeligt samvær: musik og grill. Se programmet og tilmeld dig på Fjernvarmen nr. 5 maj

12 nyheder Større end sidst: Sommerluk.dk igen i år Det er snart tid til igen at minde om at sommerlukke for fjernvarmen. Sidste års store kampagne, Sommerluk.dk, bliver en tand større i år, hvor forsyningsselskabet Hofor og 10:10 har fået Energitjenesten med på arrangørholdet. Tekst: Projektleder Jimmi Eiberg, Hofor Så er det ved at være et år siden, at Sommerluk.dkkampagnen blev skudt i gang første gang med stor succes for øvrigt. Og selvom vi indtil videre har oplevet et temmelig koldt forår, så er tiden brugt på at gøre kampagnen endnu bedre, så vi igen i år er klar den 15. maj. Allerede fra uge 18 vil man kunne opleve dette års Sommerluk.dk film på DR OBS. Initiativtagerne til Sommerluk.dk var i :10 Danmark og Hofor (Det tidligere Københavns Energi). I år har vi styrket holdet bag kampagnen med Energitjenesten, der sidste år støttede kampagnen aktivt. Med tre meget forskellige initiativtagere bliver kampagnen styrket i sin udbredelse nationalt, samtidig med at mulighederne for at hjælpe lokalt bliver bedre. Fokus på medie- og pressedækning, samt det gode samarbejde med en lang række fjernvarmeselskaber, NGO er og virksomheder, er som sidst igen det primære omdrejningspunkt. Sammen med alle de gode kræfter forsøger vi at nå bredt ud i medierne. I år vil vi dog også, samtidig med at vi fortsætter sidste års kampagne model, udvikle indsatsen på de sociale medier, den lokale involvering, samt have fokus på at få fremtrædende personer til at støtte op om kampagnen. Med større integration mellem Sommerluk.dk s hjemmeside, facebookside og instagramprofil, får man en anderledes sammenhængende oplevelse af kampagnen. Dette forventer vi på sigt kan være med til at styrke kampagnens udbredelse især blandt de lidt yngre fjernvarmebrugere. Som noget helt nyt prøver vi at skabe mere lokal involvering. Dette har allerede udmøntet sig i et meget konkret lokalt initiativ på Østerbro i København. Her har Komponistkvarteret valgt at gå aktivt ind og støtte op om Sommerluk.dk-kampagnen. Kvarterets energigruppe, som aktivt har arbejdet med besparelser hos områdets 393 husstande, har valgt at gå rundt og stemme dørklokker den 15. maj og vise beboerne, hvordan de sommerlukker for deres fjernvarmeanlæg. Med knap 400 husstande er besparelsespotentialet stort. Ud over Komponistkvarteret, er vi i skrivende stund i dialog med en række andre lokale aktører, som planlægger indsatser i forbindelse med kampagnens start den 15. maj. Vi har i år også fokus på at opnå støtte og opbakning til kampagnen fra en række prominente og trendsættende personer. En indsats, som kan være med til at åbne kampagnen for en række nye grupper, som vi ellers ville have svært ved at nå med vores budskab. Med allerede over 25 aktive støtter blandt virksomheder og organisationer er vi i initiativgruppen sikre på, at vi igen i år nok skal komme godt ud med vores budskab. Der er altid plads til flere. Som sidste år er Sommerluk.dk-kampagnen nem at gå til, og vi tager udgangspunkt i, at samarbejder på tværs giver større og bedre resultater for alle deltagere. Derfor er det også nemt at deltage og være med til at sprede det gode budskab. Vi stiller ikke specifikke krav til, hvor meget eller hvordan man støtter op om kampagnen. Det eneste, vi som initiativgruppe kræver, er, at man er med til at sprede budskabet. Hvis man vil være med og støtte aktivt op om kampagnen, stiller vi en række materialer og standardtekster til rådighed, som frit kan benyttes og omskrives, så længe det understøtter kampagnen. Vi tilbyder til gengæld at profilere dem, som støtter aktivt op via Sommerluk.dk's hjemmeside med logo, ligesom vi gerne fortæller og deler gode historier. På kan man finde en guide, som fortæller, hvor let det er at være med, samt giver inspiration til, hvilken indsats man kan bidrage med. Ligesom man kan se den nye Sommerluk.dk film J Sommerluk.dk Initiativtagere: HOFOR A/S (www.hofor.dk), Energitjenesten (www.energitjenesten.dk), 10:10 Danmark (www.1010danmark.dk) Hjemmeside og Facebookside: sommerluk.dk Kontakt for yderligere information: Jimmi Eiberg Jensen, Hofor A/S, eller Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

13 6 kolde gi r dig varmen exhicom.com VVS-salgsværktøj med 6 kolde fakta Hvis du besøgte vores stand på VVS 13, så oplevede du de 6 flot formede Termix modeller i Jacob Jensen Design bl.a. den splinternye Termix VX med fuldisolering. Værktøj til mersalg På VVS 13 afslørede vi også vores specielle VVS-salgsværktøj, der kan hjælpe dig med at blive endnu bedre til at sælge de 6 stærke Termix fjernvarmeløsninger til dine kunder. Vi tilbyder folder og annoncemateriale klar til brug. Du skal blot sætte dit eget firmalogo på. Lettere kan det ikke være. Scan QR-koden eller klik ind på Tlf.:

14 nyheder Euroheat & Power kongres 2013 i Wien Under titlen Smart and competitive: DHC for cities of the future afholder den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power kongres i Wien i Aula der Wissenschaften den 27. og 28. maj Tekst: International chef Birger Lauersen, Dansk Fjernvarme Konkurrencedygtig, fair og bæredygtig. Det er det, fremtidens samfund over hele kloden satser på at være i Inden for energiområdet handler den største efterspørgsel om energi til opvarmning og køling, og det er derfor afgørende for fremtidens samfund, hvordan denne efterspørgsel dækkes. Euroheat & Powers kongres vil se nærmere på de vigtigste udfordringer: Hvordan kan den næste generation af fjernvarme og fjernkøling bedst levere sine tjenester til fremtidens intelligente bysamfund? Hvordan skal man støtte bysamfund, der efterspørger energitjenester til borgerne, som er både bæredygtige og overkommelige i pris? Hvordan prioriterer man optimalt mellem reduktion af energiefterspørgslen, f.eks. gennem isolering af bygninger og systematisk (gen-)anvendelse af overskudsvarme og brændsler? Hvilke faktorer er afgørende, når der skal tages beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden? Kort sagt: Hvad er en fremtidssikret strategi for det 21. århundrede? Fjernvarme i Østrig Euroheat & Powers kongres samler altid flere hundrede fagfolk. De kommer især fra Europa, men også fra de øvrige verdensdele. Ud over at de i Wien kan beundre den smukke by, kan de også glæde sig over, at fjernvarmen er almindelig i Østrig, og at markedsandelen i Wien er respektable 36 %. Fjernvarmesektoren er en af de stærkest voksende brancher inden for energisektoren i Østrig. Gennem de sidste 30 år er andelen vokset og udgør nu på landsplan omkring 20 % af alle boliger. Blandt boliger opført efter 2001 er andelen endda 27 %. Andelen af varmemarkedet er selvfølgelig størst i de store byområder, men også i Østrig er der fjernvarme uden for storbyerne. I Oberösterreich er der ikke mindre end 600 mindre landsbyer med fjernvarmeforsyning. Små biomassekedler nyttiggør lokale ressourcer og sikrer, at det sker miljømæssigt betryggende. Bæredygtig og billig Kongressen er organiseret med en fælles session på førstedagen, mandag den 27. maj. Temaet for den indledende paneldebat er, hvordan vi sikrer, at varmekomfort er både bæredygtig og overkommelig i pris. Senere vil professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet præsentere anden udgave af Heat Roadmap 2050, som viser, hvad fjernvarme og fjernkøling kan tilbyde Europa på dette felt. Efterfølgende bliver The International DHC+ Student Awards uddelt, og der vil være prisbelønnede indlæg. Tirsdag den 28. maj er der parallelle sessioner om Smart Cities, bygninger, kundeforhold, køling og nye produkter. Dagen slutter med et samlet farvel og cocktails. Onsdag den 29. maj er der mulighed for at deltage i tekniske besøg i Wien-området. Se programmet Alle oplysninger om arrangementet, program, studiebesøg og så videre findes på hjemmesiden hvor det også er muligt at tilmelde sig samt bestille hotel. Vel mødt til Euroheat & Powers 36. kongres i Wien. J District Energy Climate Award 2013 Vil du være bedst i klassen? Så er der nu åbent for nominering til den næste internationale District Energy Climate Award, der belønner innovative og banebrydende projekter, der involverer fjernvarme og/eller fjernkøling og dermed skaber opmærksomhed om teknologien. I forbindelse med klimatopmødet i København 2009 tog Dansk Fjernvarme sammen med DBDH, Euroheat & Power, IDEA (USA) initiativ til District Energy Climate Award, som i år afvikles i New York i september. Alle kan nominere sig på hvor man finder yderligere oplysninger. Deadline er 17. maj Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

15 også her er der fjernvarme Nordkraft, aalborg Tekst: Niels M. Karlsen Foto: Per Andersen Hvor er vi? Vi er i Aalborg, hvor Nordkraft er et stort multikulturhus 200 meter fra centrum. Komplekset huser op mod 30 institutioner, foreninger, kulturtilbud og virksomheder. Kulturkomplekset er på i alt 13 etager fordelt på kedel- og turbinehal på m 2 i seks etager samt mellembygning og kedelhus med m 2 i 13 etager. På seks forskellige etager findes teknikrum med blandt andet blandesløjfer og energimålere til både 26 ventilationsanlæg, varmevekslere og fjernvarme. Hvor meget varme bruger Nordkraft? Hele komplekset bruger m 3 om året. Udregnet pr. m 2 er det faktisk mindre end et almindeligt parcelhus, som bruger 2-3 m 3 pr. m 2. Hvem leverer varmen? Varmen bliver leveret af Aalborg Forsyning, Varme. Hvor længe har Nordkraft haft fjernvarme? Nordkraft har haft fjernvarme, siden man åbnede dørene for offentligheden i maj Hvordan fungerer varmesystemet? En hovedstreng kører rundt i hele huset, og fra den er der afgreninger ud til de enkelte brugssteder. Hvert enkelt system har sin egen intelligente cirkulationspumpe med tilhørende energimåler. For varmt brugsvand er der også et separat system med egen varmeveksler og energimåler. Det hele styres via et CTSsystem, som gør, at alt kan styres fra en pc eller telefon. Fordelen ved fjernvarme på stedet? Der er flere fordele, men den mest oplagte er nok forsyningssikkerheden. Største udfordring ved varme? Den største udfordring har været at få fordelt de faktiske udgifter, da brugen af de forskellige områder og lokaler ikke var forudbestemt ved byggestarten. En anden udfordring har grundlæggende været at opvarme de op til 22 meter høje rum og haller. Det sker ved hjælp af strålevarme. Desuden bliver de største rum kun opvarmet til 15 grader. Bonus-information: Nordkraft-bygningen var tidligere en del af Aalborgværket, som sammen med Vendsysselværket nord for Limfjorden producerede el og varme til nordjyderne. Sidst i 1990 erne blev verdens dengang mest effektive kraftværk taget i brug på Nordjyllandsværket. Dermed var der ikke brug for Aalborgværket, og i 2002 begyndte man at rive de fleste af bygningerne ned. I 2004 købte Aalborg Kommune grunden og de resterende bygningskomplekser af energiselskabet Elsam, som i dag er en del af Dong Energy. Kilde: Lars Nørgaard, driftsleder, Nordkraft

16 praksis Anders Gudum fra Arcon spænder nogle af solvarme anlæggets sidste møtrikker fast. Varmepumpe udnytter mere af solens energi Et par gode idéer har på kort tid resulteret i et af landets største solvarmeanlæg, en varmepumpe, der kan lidt mere, lavere brændselsudgifter og en grønnere profil. 16 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

17 praksis Tekst: Niels M. Karlsen, Dansk Fjernvarme Foto: Jesper Voldgaard Række efter række står de. Skråtstillet i en vinkel på 30 grader vender de tavst deres blåsorte flader opad i forsøget på at tiltrække så mange af solens stråler som muligt. Et par håndværkere går målbevidst rundt med velvoksne skruenøgler og spænder møtrikker på de i alt solpaneler, der med tilsammen m 2 udgør et af landets største solvarmeanlæg. Vi er i Tarm i Vestjylland, hvor de lave træer for længst har bukket nakken i respekt for vestenvinden, hvor vejsving hører til sjældenhederne, og hvor det lokale varmeværk har fået et par gode idéer. Et solvarmeanlæg, der gør produktionen af fjernvarme endnu mere grøn, og en absorptionsvarmepumpe, der udnytter varmen i røggassen bedre, reducerer indkøbet af flis og forbedrer udbyttet af solvarmen. Solvarmeanlægget I løbet af de seneste 12 år er varmeværkets årlige produktion vokset fra til næsten MWh, og sideløbende har Tarm Varmeværk tilpasset sin produktionskapacitet. Alligevel var der visse faktorer, som gjorde det interessant at tænke på solvarme. Prisen på flis var steget med %, og der var tegn på, at prisen ville fortsatte opad. Hvis NO x -afgifterne så også steg, og der eventuelt ville blive indført en forsyningssikkerhedsafgift på flis, kunne det blive interessant for os at opføre et solvarmeanlæg, siger driftsbestyrer Kurt Nielsen. Det er baggrunden for, at værkets bestyrelse i december 2011 besluttede at opføre solvarmeanlægget. Det har siden slutningen af marts i år har produceret varmt vand til de knap forbrugere fra sin placering midt i et industrikvarter blot 350 meter fra varmeværket. Værkets beregninger viser, at anlægget kan bidrage med op til 18 % af varmeproduktionen i den forventede levetid på 30 år. Udgifterne til drift og vedligeholdelse begrænser sig til 6 kr. pr. m 2 solfangeranlæg. Med en tilbagebetalingstid på cirka 11½ år for den samlede udgift på 28 mio. kr. burde solvarmeanlægget altså blive en god investering. Absorptionsvarmepumpen Her slutter historien om de gode idéer i Tarm imidlertid ikke takket være blandt andre driftsbestyreren på Hurup Fjernvarme, Torben Nielsen. Fjernvarmen nr. 5 maj

18 praksis Driftsbestyrer Kurt Nielsen og maskinmester Lars Elleman ved den blå absorptionspumpe, som sparer varmeværket for mange penge. Kurt Nielsen fremviser gerne et udsnit af de Torben fortalte, at de planlagde at investere i en absorptionsvarmepumpe, som kunne udnytte varmen i røggassen, reducere forbruget af flis og forbedre udbyttet fra solvarmeanlægget. Jeg må indrømme, at hvis han ikke var kommet med forslaget, så var jeg ikke kommet på idéen på det tidspunkt. Men jeg så hurtigt mulighederne i pumpen og tænkte da også bagefter: Hvorfor har du dog ikke tænkt på det noget før?, husker Kurt Nielsen. En absorptionsvarmepumpe drives af varme i stedet for el, som traditionelle trykpumper anvender. Ved hjælp af varme ved en høj temperatur kan pumpen frembringe afkølet vand på helt ned til 6º C. Vandet bruges til at fortætte dampen i røggasserne, så energien fra det, der ellers blot ville ryge ud af skorstenen, kan indvindes. Varmepumpen låner energi fra anlægget til at drive generatoren og returnerer den lånte energi til Tarm Varmeværk råder over 60 km ledningsnet og fem kedelanlæg: Fliskedel 10 MW fra 2003 To træpillekedler 6,3 MW fra 1982 Oliekedel 7 MW fra 1979 Gaskedel 6,3 MW fra 1991 anlægget sammen med den energi, som fordamperen trækker ud af røggassen. Jeg må sige, at bestyrelsen har været både fremsynet, tillidsfuld og hurtig til at tage beslutninger, selv om jeg kom med forslaget om absorptionsvarmepumpen bare to måneder før, bestyrelsen skulle tage beslutning om solvarmeanlægget, siger Kurt Nielsen, der, sammen med rådgiveren Rambøll, selv har planlagt og styret en stor del af etableringen af solvarmeanlægget og absorptionsvarmepumpen. Store energibesparelser Længde: 5,5 meter Bredde: 2,5 meter Højde: 3,5 meter Vægt: 14 tons Pris: 2,8 mio. kr. Farve: Blå Sådan er de umiddelbare specifikationer for den ekstra muskuløse absorptionsvarmepumpe på MW, der har krævet og fået sin egen tilbygning ved varmeværket, hvor også solvarmeanlæggets pumper og veksler er placeret. Herinde snurrer anlægget, mens håndværkerne monterer de sidste isoleringsmåtter på rørene, og maskinmestrene afprøver anlægget for at lære det at kende. Selv er Kurt Nielsen tilfreds, når han fortæller, hvad han anbefalede sin bestyrelse at købe og installere. 18 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

19 praksis mange solpaneler på industrigrunden i udkanten af Tarm. Når man skal rundt på et område på m 2, er det rart at være godt kørende. Med absorptionsvarmepumpen kommer vi til at udnytte varmen fra røggassen dobbelt så godt. Hidtil har røggassen fra skorstenen været 40-50º C, men fremover vil den være 25-30º C om vinteren og kun 14-17º C om sommeren, når pumpen har trukket mest mulig varme ud af røggassen. Den varmeudnyttelse medfører, at vi kan spare 10 % af vores indkøb af flis eller omkring kr. om året. Pumpen har altså tjent sig selv ind på tre et halvt år. Sideløbende forbedrer den udbyttet af solvarmen med omkring 5 %. Det sker ved, at den trækker lidt ekstra varme ud af solvarmepanelerne og efterfølgende gør det muligt for solens stråler at opvarme dem endnu mere, forklarer Kurt Nielsen. God idé for andre varmeværker Med sine investeringer er Tarm Varmeværk blevet endnu mere grøn forstået på den måde, at solens stråler er helt CO 2 -fri, mens flis og træpiller trods alt kun er CO 2 -neutrale, fordi træet, når det brændes, frigiver CO 2 nemlig den samme mængde, som det har ophobet i hele sin vækstperiode. Selv i spidslastperioderne, når forbrugerne skruer ekstra op for varmen, er Tarm Varmeværk grøn. De to træpillekedler er godt nok en halv time om at komme helt op i omdrejninger, men i mellemtiden klarer den m 3 store akkumuleringstank opgaven. Det betyder også, at en traditionel spidslastkedel som gaskedlen nu er taget ud af drift og konserveret. Ved ekstreme situationer kan den dog gøres klar på en halv dag. Det oplagte spørgsmål er så: Hvis man kan nedsætte temperaturen i røggassen med 50 %, spare 10 % på indkøb af flis, forbedre udbyttet af solvarmeanlægget med 5 %, rense røggassen en ekstra gang, og samtidig gøre sit varmeværk endnu mere grønt burde andre varmeværker så ikke skynde sig hen og købe en absorptionsvarmepumpe, så snart butikkerne åbner? Jo, de, der har flisanlæg, vil kunne drage nytte af det især hvis de i forvejen har en bygning, som pumpeanlægget kan stå i. I så fald vil det blot kræve en røgvasker mere ud over selve pumpeanlægget, bekræfter Kurt Nielsen. Fremtiden i Tarm Med Kurt Nielsens øjne ser den nærmeste fremtid for Tarm Varmeværk forholdsvis rolig ud. En ny ledning ud til Ådum 6 km mod sydøst vil medføre 7-8 % stigning i produktionen, men ellers skal samspillet mellem flisanlægget, solvarmeanlægget, absorptionsvarmepumpen og maskinmestrene lige trimmes og optimeres. Vi kan heldigvis overvåge, styre og regulere anlægget over hele verden, uanset om vi befinder os i Tarm, Thorshavn eller Tokyo, så i den retning kan vi ikke effektivisere mere. Vi holder da et vågent øje med udviklingen inden for biogas, men ellers bliver det nok noget med andre nye teknologier som vi måske ikke kender i dag, funderer Kurt Nielsen. J Fjernvarmen nr. 5 maj

20 praksis frem? Er samarbejde vejen Mange af landets fjernvarmeselskaber er begyndt at tænke på en form for samarbejde. To af dem ligger i det nordøstlige Jylland. Tekst: Journalist Niels M. Karlsen, Dansk Fjernvarme Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset Indenfor i den rundt regnet 30 m2 store reserve- og spidslastcentral er der fyldt med varmerør på kryds og tværs. En håndværker er i gang med at isolere rør, mens en radio netop er blevet færdig med nyhederne og igen har taget fat på at spille musik på fuldt drøn. I det ene hjørne af bygningen stikker et varmerør op af gulvet og forsvinder hurtigt i mængden. Den anden ende af røret ligger et sted nede under den nyasfalterede tracé, som fortoner sig gennem skovvejen mod øst og endestationen i Visborg 2,8 kilometer væk. Varmerøret spiller en ikke uvæsentlig rolle i denne historie. Vi er i Hadsund, hvor det lokale fjernvarmeværk med forbrugere har indgået en storkundeaftale med det lille gasfyrede barmarksværk, Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk med 400 forbrugere. En aftale, som kan blive forløberen for et formaliseret samarbejde, forudsat at lovgivningen bliver tilpasset virkeligheden. Landets højeste varmepriser Hadsund Bys Fjernvarmeværk har tidligere ordnet opgaver som administration, oprettelse, drift og vedligeholdelse for det lille kraftvarmeværk, men i dag er det virksomheden, Industrivarme, der står for den daglige administration og drift. I 2008 var Hadsund Bys Fjernvarmeværk skiftet fra affaldsfyring til flisfyring, og da selskabet havde nok i sine egne opgaver, ophørte aftalen. På det tidspunkt var der desuden begyndende uro blandt forbrugerne ude i Veddum, Skelund og Visborg, hvor gaspriserne steg voldsomt. Vi er tre byer, som ligger på rad og række med et fælles varmeværk og et par kilometer imellem hver by. Det giver et stort varmetab på ledningen imellem byerne i alt syv kilometer og det skal vi jo betale, fortæller Niels Jørgen Godskesen, formand for bestyrelsen i Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk. Da landets vandværker ikke skal betale vandafledningsafgift for vandtabet i deres vandledninger, har jeg selvfølgelig forsøgt at få afgiftsfritagelse for varmetabet mellem byerne, for sammen med blandt andet en fastlåsning af vores gaspris på det mest uheldige tidspunkt har det betydet, at vi haft landets højeste varmepriser i perioden 20 Fjernvarmen nr. 5 maj 2013

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 I DEL: BESØG HOS VOJENS FJERNVARME II DEL: OPLÆG OG DEBAT: FOSSILFRIT DANMARK - KAN VI? VIL VI? VOJENS & GRAM, 10. SEPTEMBER 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY Invitation MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY - BETYDNING FOR DEN MODERNE BYS INFRASTRUKTUR, OG EFTERFØLGENDE EKSPORTMULIGHEDER NYBORG, 12. JUNI 2014 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk Invitation Medlemsmøde I SOLENS TEGN Dronninglund, 26. maj 2011 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer og samarbejdspartnere til sommermedlemsmøde den 26. maj 2011 kl. 12.00. Denne gang

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere