Hæfte 3 Forskellige og hvad så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæfte 3 Forskellige og hvad så?"

Transkript

1 Hæfte 3 Forskellige og hvad så? Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination OSCE/ODIHR, Dansk Institut for Internationale Studier, Anne Frank Huset

2 Hvem er du? Alle mennesker er på én gang forskellige og ens. Sådan er det også med Farida, Ilan, Johanne, Roxanna og Salik. De har forskellig baggrund, religion eller kultur. Men de er også ens, fx er de alle unge og bor i Danmark. Og så har alle fem oplevet at føle sig anderledes. Identitet Identitet handler om, hvem man er. Bliver man spurgt, hvem man er, kan det være svært at give et kort svar. For identitet er ikke én ting. Identitet består af en masse byggesten, der tilsammen gør dig til netop dig: Hvor du er vokset op, hvem du er venner med, hvilken musik du kan lide, om du er god til fodbold eller badminton, hvor meget eller lidt du går op i din skole osv. Identitet handler om, hvordan du ser dig selv, og hvordan andre ser dig. Nogle gange prøver man at leve op til et billede, andre har af en, andre gange kæmper man for at ændre det. Farida arbejder som medhjælper i en børnehave i Tingbjerg. Farida (19 år): Jeg hedder Farida. Det betyder sjælden, unik eller enestående på arabisk. Jeg er født i Syrien og kom til Danmark, da jeg var 6 år. Jeg er ikke helt syrer, men jeg opfatter heller ikke mig selv som helt dansker. Jeg bliver kaldt mange ting: perker, nydansker, indvandrer, udlænding. Jeg prøver for det meste at undgå at svare på spørgsmålet hvad er du? og præsenterer mig bare som Farida. Det er tydeligt, at jeg er muslim, fordi jeg går med tørklæde, men jeg vil ikke have, at folk tænker, at jeg bare er muslim. Salik (19 år) & Johanne (16 år), søskende: Johanne: Jeg har et mellemnavn, Aviaja, der er grønlandsk, men jeg har grønne øjne og et dansk fornavn, så folk tror for det meste, at jeg er helt dansk. Salik: Med mig er det omvendt. Jeg hedder Salik Anders. Når jeg siger, jeg hedder Salik, kommer spørgsmålet altid: Hvor kommer du fra? Derfor ved alle, at jeg er grønlænder. Jeg er altid blevet kaldt Salik, men da jeg kom i gymnasiet, sagde jeg til en vikar, at jeg hed Anders. Bare for at prøve at have et normalt dansk navn. Johanne: I folkeskolen brugte jeg ikke mit grønlandske navn Aviaja. Når man er 12 år, har man ikke lyst til at skille sig ud. Det ændrede sig, da jeg startede i gymnasiet. Da vi skulle præsentere os selv den første dag, sagde jeg mit grønlandske navn, så folk vidste, at jeg også er grønlænder. Mit navn Mange navne har en særlig betydning. Nogle mennesker hedder det samme som en by eller en blomst. Andre navne har en hel historie bag sig. A. Har dit navn en betydning? Hvilken? B. Ved du, hvorfor dine forældre valgte netop det navn? C. Hvad betyder andres navne for, hvordan du opfatter dem? Giv eksempler. Johanne og Salik i Det Grønlandske Hus i København. Grupper Alle mennesker er med i grupper. En gruppe er en samling af mennesker, der har noget tilfælles. Hvad de har tilfælles, er meget forskelligt. Hiphop-fans lytter til samme slags musik, går til koncerter sammen osv. Jøder, kristne og muslimer har hver deres tro tilfælles. Der findes mange grupper: Familier, venskaber, sportshold, klassekammerater osv. Alle grupper har noget tilfælles og noget, der adskiller dem fra andre grupper. I en gruppe er man sammen med mennesker, der på en eller anden måde ligner en selv man er del af et fællesskab, og det giver livet mening. Ilan (18 år): Jeg hedder Ilan, hvilket betyder træ på hebraisk. Min mormor og morfar er fra Indien. Hvis folk spørger, hvor jeg er fra, siger jeg: Jeg er fra Danmark, men jeg har indiske bedsteforældre, hvis det er min hudfarve, du hentyder til. Ofte spørger folk så, om jeg er muslim, og jeg fortæller dem, at jeg er jøde. Men hvis folk bare spørger, hvor jeg er fra, så siger jeg Danmark. Jeg føler mig godt tilpas, når jeg er i Israel, men jeg vil altid føle mig dansk. Mit land er både Danmark og Israel. Roxanna (15 år): Jeg hedder Roxanna og er født og opvokset i Danmark. Jeg vil ikke kun puttes i én kasse. Jeg vil gerne have, at folk skal kunne lide mig for dét, jeg er. Men jeg tror, jeg nogle gange skifter personlighed efter, hvordan jeg tror, folk ser mig. Jeg er ikke kristen eller muslim. Men jeg er troende på min egen måde. Engang lavede jeg en religion med en af mine venner. Vi følte begge, at vi manglede noget at tro på, noget der kunne give fællesskab og håb. Vores religion skulle give selvtillid og noget at falde tilbage på. Vi lavede ikke en bibel eller en koran, men vi havde nogle regler, vi fandt på sammen. Ilan hjemme på Østerbro. Roxanna foran sin skole ved Enghave Plads i København. 1. Ligheder og forskelle Dan grupper med tre-fire elever i hver. Find tre ting, som I har tilfælles i gruppen, og tre ting, der adskiller jer fra hinanden. Skriv dem ned. 2. Mig? Roxanna siger: Jeg vil ikke kun puttes i én kasse. A. Forklar, hvad hun mener. B. Hvorfor putter folk hinanden i kasser og kan man sige, at det er godt eller dårligt? C. Hvad kan man gøre for at komme ud af en kasse, man ikke synes, man hører til i? 3. Identitet, grupper og fordomme At have en identitet og være del af forskellige grupper handler om, hvordan man ser sig selv, og hvilke mennesker man føler, man har noget tilfælles med. Men man udtrykker også sin identitet ved at sige, hvem man ikke er og hvem man ikke synes, at man har noget tilfælles med. A. Giv et eksempel på en situation, hvor du eller en ven tog afstand fra en gruppe. Forklar, hvorfor du/i gjorde det i den situation. Der kan være mange grunde til, at man tager afstand fra bestemte personer eller grupper. Nogle gange kan det handle om fordomme. B. Diskuter med din sidemand, hvad fordomme er. Skriv med jeres egne ord en forklaring på, hvad en fordom er. 3

3 Dømt på forhånd Overvejer du at gå over på den anden side af vejen, hvis du møder en gruppe indvandrerdrenge? Bruger du bøsse som skældsord, eller har du ikke lyst til at give en homoseksuel et kram? Alle mennesker har fordomme kender du dine? Bekend en fordom I sommeren 2005 satte Ungdommens Røde Kors fokus på fordomme i Danmark. Bekend en fordom stod der på bannere flere steder i København. Der blev lavet en top-5 over de fordomme, flest bekendte: 1. Find en fordom A. Hvad tænker du, når du hører følgende ord: tysker, fotomodel, heavy metal-fan? Skriv to-tre stikord til hvert af de tre ord. Folks fordomme At have fordomme betyder, at man har dannet sin mening om en person eller gruppe, før man har lært personen eller gruppen at kende. Fordomme bygger ofte på uvidenhed og på forestillinger om, at visse personer eller grupper har nogle bestemte egenskaber eller gør nogle bestemte ting. For det meste er fordomme negative, og de sætter personerne i et dårligt lys. Det er fx fordomme, at blondiner er dumme, og at personer med rødt hår er hidsige. Alle mennesker har fordomme, men ingen er født med dem. Fordomme opstår ud fra ting, man hører eller læser. Der findes fordomme om næsten alle grupper: Om alkoholikere, handicappede, amerikanere, overvægtige og om folk, der bor i særlige bydele, fx i Vollsmose på Fyn eller på Nørrebro i København. Betyder det noget? Fordomme kan være meget sårende, men de opstår bl.a., fordi de har en praktisk funktion: De gør verden overskuelig. Det er umuligt at lære alle mennesker i verden at kende. Derfor putter man folk i kasser. Hver kasse får nogle særlige egenskaber og tilbøjeligheder, som gælder for hele kassen. På den måde bliver alle i kassen ens, og man kan nemt glemme, at mennesker faktisk er forskellige. Prøver man at udfordre de fordomme, man har, finder man ofte ud af, at der slet ikke er hold i dem. Fordomme kan udvikle sig fra smådrillerier til udelukkelse og vold. Der findes fordomme om næsten alle grupper, men nogle fordomme er mere alvorlige end andre. Efter terrorangrebene på Journalisten Marie Lade satte sig for at teste københavnernes fordomme om muslimer på egen krop. Derfor gik hun tur i København iklædt burka, en muslimsk klædedragt. Bekend en fordom på Københavns Hovedbanegård. USA den 11. september 2001 oplevede muslimer verden over, at folk fik nye fordomme om dem: Fordomme om, at muslimer er særligt voldelige og fjendtlige over for Vesten. For nogle mennesker blev dette til fjendebilledet Alle muslimer er terrorister. Fjende billeder er med til at påvirke den måde, man opfatter og behandler hinanden på. Nogle folk sætter sig med vilje ikke ved siden af en muslimsk pige med tørklæde i bussen. Andre er ekstra opmærksomme på mørke mænd i check-in-køen i lufthavnen, af frygt for at de er terrorister. Fjendebilleder skærer alle over en kam og giver et forkert indtryk af en hel masse mennesker på baggrund af nogle fås handlinger. Fordomme og fjendebilleder er ikke kun ubehagelige for dem, det går ud over. De kan føre til udelukkelse, forskelsbehandling ved lov og i sidste ende være med til at skabe grundlaget for folkedrab som man så det i Tyskland op til og under 2. Verdenskrig. 1. Indvandrere Eksempel: De fleste med indvandrerbaggrund har lavet noget kriminelt eller kommer til det 2. Diverse folkeslag Eksempel: Tyskere er et meget uhøfligt folk 3. Muslimer Eksempel: Muslimer er onde ved deres koner 4. Politik og politikere Eksempel: De fleste politikere er uærlige 5. Kvinder, piger og poptøser Eksempel: Alle korthårede damer er lesbiske Salik: Da der skulle være konfirmation i klassen, blev jeg spurgt, om jeg også skulle konfirmeres. Mine klassekammerater sagde, at vi grønlændere jo troede på en grønlandsk gud. Jeg fortalte, at det ikke var rigtigt, og at der faktisk er flere på Grønland end i Danmark, der går i kirke. Men de holdt fast i deres opfattelse og sagde: Skrid hjem til din grønlænder-gud. Det gik fra at være en underlig misforståelse eller fordom til at blive virkelig ubehageligt. Farida: Når jeg møder folk her i Tingbjerg, siger jeg altid hej. Jeg mødte en dag en ældre dame, sagde hej, og hun stoppede op. Så sagde hun, at jeg talte perfekt dansk. Jeg tænkte, at hun åbenbart havde forestillet sig noget andet. Så nogle folk dømmer mig nok på forhånd. Før i tiden var jeg selv slem til at sætte folk i bås. Det var mest narkomaner og alkoholikere. Det er deres egen skyld, tænkte jeg. Nu ved jeg, at de er havnet der, fordi de har det svært. B. Alle har fordomme. Fortæl din sidemand, hvilke fordomme, du tror, han har. Diskuter bagefter i klassen: Hvordan var det at forestille sig andre personers fordomme? Hvordan var det at høre, hvilke fordomme, andre tror, man selv har? 2. Farlige fordomme? A. Diskuter i mindre grupper, hvorfor og hvordan fordomme mellem forskellige grupper opstår. B. Find eksempler på fjendebilleder, der er blevet til ud fra fordomme. C. Diskuter, hvordan fordomme og fjendebilleder kan få alvorlige konsekvenser. Alle fordomme fra kampagnen Bekend en fordom er listet på D. Vælg de tre fordomme fra listen, som I synes, er de mest alvorlige, og forklar hvorfor. Hvad er en fordom? En fordom er en forudfattet og ofte negativ holdning til en person eller gruppe. Hvad er et fjendebillede? Et fjendebillede er et ekstremt negativt og forvrænget syn på personer eller grupper, der opfattes som modstandere eller trusler. I nogle bydele i Danmark bor der mange familier med indvandrerbaggrund. Ofte hører man kun om de negative sider af livet i disse boligområder. Måske derfor er der fordomme om et sted som Vollsmose på Fyn. 3. Forskel på fordomme Johanne siger: Fordomme mod grønlændere og muslimer er ret forskellige. Grønlændere fanger sæler, spiser hvalfedt eller sidder på en bænk og drikker. Muslimer kan ikke integrere sig ordentligt. Når man remser fordommene op, så tænker jeg, at det er sværere at være muslim end grønlænder i Danmark. Det er meget værre, at folk tror, man har en bombe i tasken, end at man går hjem og spiser hvalfedt. Diskuter Johannes udsagn. 4

4 Selv uden racer er der racisme Før i tiden delte videnskabsfolk menneskeheden ind i forskellige racer. Racerne blev tillagt særlige kendetegn og egenskaber. I dag taler videnskabsfolk ikke længere om racer, men alligevel findes der stadig racisme også i vores samfund. Racisme Racisme er en måde at tænke og behandle andre mennesker på. Det er idéen om, at mennesker kan deles ind i forskellige kategorier efter bl.a. deres udseende, og at der er særlige egenskaber knyttet til kategorierne. Hvordan man ser ud (hårfarve, kropsbygning osv.), forbindes med ens personlighed og evner. De forskellige kategorier er rangordnet, så nogle racer opfattes som bedre end andre. Racisme er samtidig de handlinger, der er knyttet til denne idé. Racisme kan bruges som argument for at forskelsbehandle mennesker og grupper: De, der regnes for overlegne mennesker, skal have særlige fordele og rettigheder, som resten ikke skal have. Racetankens historie Racetanken blev udbredt i tallet, i takt med at europæere fik større kendskab til resten af verden. For at beskrive og forklare forskelle mellem jordens folk gik videnskabsfolk i gang med at inddele alle mennesker i racer, og den hvide race blev opfattet som overlegen. Derfor mente mange europæere, at de kunne tillade sig at bestemme over folk i Afrika, Amerika, Asien og Australien. Her havde eller fik mange vestlige lande kolonier. Dvs. at de tog magten over et land eller område og udnyttede de ressourcer, der var. Det kunne ske ved at tvinge lokalbefolkningen Denne tavle fra 1910 blev frem til 2. Verdenskrig brugt i geografiundervisningen i Danmark. Den præsenterer de europæiske folketyper. 1. række fra venstre: lappe, finne, magyar (ungarer), rumæner. 2. række fra venstre: albaner, græker, jøde, sigøjner. En videnskabsmand måler børns hoveder på øen Urk i Holland (1910). Hvad er racisme? Racisme er opfattelsen af, at nogle mennesker er mindre værd på grund af deres hudfarve, kultur eller baggrund. til at arbejde hårdt for at producere varer eller andet, som kolonimagten kunne tjene penge på. Danmark havde kolonier forskellige steder i verden. Fx blev Grønland gjort til en dansk koloni i første halvdel af 1700-tallet. For at bestemme folks racer kiggede videnskabsfolk på hudfarve og målte kropsbygning, fx kraniet. Også i Danmark lavede man den slags målinger. Fra 1880 erne og frem målte man danske skolebørn, værnepligtige og grønlændere. Ud fra disse målinger beskrev man grønlænderne som mindre begavede, barnlige og laverestående sammenlignet med danskere. Dette, mente man, gav danskerne ret til at herske over grønlænderne. Racisme også i dag I dag ved vi, at lighederne mellem mennesker er langt større end forskellene. Menneskeheden er én race. Folk ser forskellige ud og har forskellige vaner og livsstile, men udseende og oprindelse afgør ikke folks personlighed eller evner. Selvom tankegangen er ændret, så er racisme ikke forsvundet. Men i dag er racisme ofte Skolebøger Før i tiden lærte skoleelever om forskellige menneskeracer. Det gjorde de fx i geografiundervisningen, der beskrev jordens folk. Her er et uddrag fra en geografibog fra 1920: Negerracen bebor enkelte dele af det østlige Sahara samt hele Mellem- og Sydafrika. De egentlige negre, der bor længst mod nord, er sorte folk med kruset, uldagtigt hår, grove og fremtrædende ansigtstræk samt en knoklet legemsbygning. Det er i reglen barnlige, letsindige og lidet energiske mennesker, hvis religiøse forestillinger består i troen på spøgelser og ånder. I en skolebog fra 1936 til gymnasieelever beskrives den nordiske race på en ganske anden måde: Høj, langskallet, smalt ansigt, udpræget hage, smal, lige eller krum næse, lyst hår og øjne, hvid og rød hudfarve. Viljestyrke, dømmekraft, forudseenhed, fantasi, i almindelighed tilbageholdende, men i den givne situation dristig, alt sammenlagt: En udpræget førertype. knyttet til kulturforskelle: Personer og grupper opfattes og behandles på en særlig måde på grund af deres kulturelle baggrund. Det kan fx være ud fra forestillinger om, at en bestemt gruppes traditioner og adfærd ikke kan ændres. Antisemitisme og racisme Antisemitisme er fordomme eller had mod jøder. Nogle af disse fordomme stammer fra Middelalderen, hvor specielt kristne var mistroiske over for jøderne og forfulgte dem. En almindelig fordom var, at jøderne brugte kristne børns blod i deres ritualer. I 1800-tallet blev jøder også opfattet som en race. Antisemitter var imod jøderne og så den jødiske race som underlegen og farlig. I dag er der andre fordomme om jøder. Det er fx en udbredt fordom, at jøder stræber efter at kontrollere verden. Roxanna: På en måde er det oplagt, at kristendommen og islam er i konflikt i dag. Det handler om magt. Racisme har ændret sig, så racisme i dag faktisk er noget andet end før. Det handler mere om religion og kultur. Det, synes jeg, er uhyggeligt. Så tænker man på, hvad der kan ske i fremtiden. 1. Racisme før og nu A. Forklar med dine egne ord, hvad racetanken gik ud på. B. Læs afsnittet Racisme også i dag. Hvorfor inddeler man ikke længere verdens befolkning i racer? Billede fra geografibog (1937). 2. Skolebøger Øverst på denne side er der uddrag fra to geografibøger fra 1920 og Læs begge uddrag igen. A. Skriv stikord om, hvad der bliver fortalt. Racisme handler om at rangordne mennesker i forskellige grupper, der er mere eller mindre værd. Tanken bag er, at der er en sammenhæng mellem fysiske træk og personlighed, intelligens og evner. B. Kig på citaterne fra de to skolebøger, og vurder, om teksterne taler om en sådan sammenhæng. Brug det, I har lært på side 6 og 7. C. Diskuter i klassen: Hvilke eksempler på racisme kender I fra jeres egen hverdag? Hvad er forskellen mellem racisme før og nu? Formuler en definition på racisme i dag.

5 Når forskelle er en ulempe Fordomme kan føre til forskelsbehandling. Når en person behandles anderledes, fordi han eller hun tilhører en bestemt gruppe, er det diskrimination. Forskel på folk Det er aldrig sjovt at blive valgt fra på boldbanen, til ønskeuddannelsen eller på arbejdsmarkedet. Oftest er årsagen ens færdigheder, indsats osv. Men det sker, at personer bliver valgt fra på grund af kultur, køn, politisk holdning, religion eller seksualitet. Det er diskrimination. Her er et eksempel: En arbejdsgiver fravælger en person, fordi han er handicappet, eller fordi navnet er Hassan og ikke Hansen. Når arbejdsgiverens beslutning ikke har med ansøgerens kvalifikationer og egnethed at gøre, er det diskrimination. Forskelsbehandling forbudt Diskrimination er ulovligt i Danmark. Den første lov om forskelsbehandling blev indført i 1939 faktisk for at beskytte jøder mod antisemitisme. Loven blev ændret i 1971 og forbød forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, afstamning eller oprindelse. I 1987 blev loven igen ændret, så seksualitet og tro også var omfattet af forbuddet. I 1996 trådte en lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i kraft. I 1998 blev en virksomhed dømt for indirekte diskrimination, fordi den havde afvist en muslimsk pige som erhvervspraktikant. Begrundelsen for afvisningen var, at hun bar tørklæde. Pigen fik kr. i erstatning. Hvad er diskrimination? Diskrimination er negativ forskelsbehandling. Det er diskrimination, når mennesker behandles anderledes pga. fx deres køn, seksualitet eller religion. Tørklæde eller ej? Et tørklæde er en del af mange muslimske kvinders påklædning, og mange ser tørklædet som en helt almindelig beklædningsgenstand og en vigtig del af deres identitet. Nogle folk opfatter tørklædet som tegn på undertrykkelse af kvinder, mens andre argumenterer for, at tørklædet skærmer for mænds blikke, så kvinder og mænd bliver ligestillede. Derudover kan tørklædet for nogle kvinder være et signal om selvbestemmelse, og at man lever efter det, der står i Koranen. Mange af disse kvinder vælger at tage tørklædet på for at vise, at de er troende muslimer, men tørklædet er ikke udelukkende et islamisk fænomen. Det handler lige så meget om tradition og kultur. Påbuddet om, at kvinden skal tildække sit hoved, findes også i Biblen i Det Ny Testamente. I Danmark har brugen af tørklæde været til debat. Der har bl.a. været forslag om at forbyde tørklæder på landets uddannelsessteder, og nogle varehuse og butikskæder vil ikke have, at deres ansatte bærer tørklæde eller anden hovedbeklædning. I foråret 2008 blev der indført et forbud for dommere mod at bære religiøse symboler, bl.a. tørklæde, ved landets domstole. Demonstration mod homofobi, København, 11. juli Hvad er homofobi? Homofobi er fordomme og frygt over for homoseksuelle. Homofobi kan lede til diskrimination og vold mod homoseksuelle. Farida: Jeg tror, mange indvandrere bliver afvist af arbejdsgivere på grund af uvidenhed. Arbejdsgiverne tror, det medfører en masse problemer, at muslimer fx skal bede fem gange om dagen. Men hvad nu, hvis jeg gør det diskret, så ingen lægger mærke til det, og jeg gør det i mine kaffepauser? Jeg tror, at butikker undgår at ansætte piger med tørklæde, fordi de tror, det vil skræmme kunderne væk. Tæsk til de anderledes Mange homoseksuelle oplever at blive behandlet anderledes end resten af befolkningen. Måske får de ikke et bestemt job, fordi de er homoseksuelle, eller der bliver råbt skældsord efter dem. Nogle homoseksuelle er også blevet udsat for voldelige overfald. Andreas er 25 år og homoseksuel. Han har flere gange været udsat for både psykisk og fysisk vold. Dette er hans historie: Andreas er på vej til et diskotek for homoseksuelle. Mens han står udenfor, hører han nogen råbe: Se, der er nogen, der har lukket homoerne ud fra galeanstalten. Andreas svarer igen. Det næste, han husker, er, at han ligger i en ambulance. Først dagen efter finder han ud af, hvor voldsomt overfaldet har været: Han har fået et blåt øje, slag og spark i ansigtet, en kraftig hjernerystelse og en flænge under øjet. Trods den ubehagelige oplevelse nægter Andreas at ændre på, hvor han går hen, og hvordan han ser ud. Gør han det, har overfaldsmændene vundet, siger han. Men han undgår alligevel visse steder i aftentimerne. Her hænger øretæverne i luften, og der er jo ingen grund til at opsøge problemerne, siger han. Det sker også, at jøder i Danmark bliver chikaneret: At der bliver råbt efter dem på gaden eller tegnet anti-jødisk graffiti. I nogle tilfælde bliver volden fysisk, som da 61-årige Jakob blev slået ned og sparket i hovedet. Han mistede to tænder og brækkede en tå. 1. Hvornår diskrimination? Overvej de følgende situationer, og skriv for hver af de to situationer rimelige og urimelige grunde til afvisningerne: A. Du står i kø til et diskotek og ser, at en person bliver nægtet adgang. B. En klassekammerat fortæller dig, at hun ikke har fået den praktikplads, hun ønskede sig. 2. Ingen hovedbeklædning? Det er blevet foreslået, at tørklæder, kasketter osv. skal forbydes på danske uddannelsessteder. Diskuter i klassen, hvem der skal bestemme, hvad man har på i skolen. Prøv at finde argumenter for og imod. 3. Bøsser & lesbiske Andreas holder sig bevidst væk fra bestemte steder for ikke at opsøge problemer. A. Kan du forstå ham, og synes du, at det er rimeligt? Hvilke andre løsninger kunne du foreslå Andreas? En kriminalinspektør har sagt: Når man har så anderledes et liv, som homoseksuelle har, må man regne med, at det får konsekvenser at stå offentligt frem. B. Forklar, hvad kriminalinspektøren mener. Skal man acceptere anderledes behandling, fordi man adskiller sig fra flertallet? Begrund dit svar. Lov om forbud mod forskelsbehandling Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil seks måneder.

6 Sig hvad du vil! Alle mennesker i Danmark har ret til at sige deres mening, uden myndighederne blander sig. Det sikrer den danske grundlov. Men er der alligevel grænser for, hvad man kan sige? 1. For sjov Alle laver sjov med hinanden men hvor går grænsen? Dan grupper med tre-fire elever. A. Lav i fællesskab en liste over ting, man kan og ikke kan lave sjov med. Skriv bagefter alle svarene op på tavlen, og diskuter klassens bud. Ytringsfrihed Danskere er vant til at kunne sige, hvad de vil, uden at bekymre sig om, at myndighederne griber ind. Retten til at ytre sig frit er en af de mest grundlæggende rettigheder i et demokrati. Den sikrer bl.a. også retten til at kritisere politikere og medier. Men ytringsfriheden kan også bruges på en dårlig måde: til at krænke andre. Grænser for ytringsfrihed? I 2006 blev den danske radiostation Radio Holger lukket. Det skete, efter stationen i årevis havde sendt racistiske udsendelser om bl.a. muslimer. I juli 2005 kom radiostationen med sit bud på, hvordan man kommer terrorisme til livs: Enten at fordrive alle fremmede muhamedanere fra Vesteuropa, så de ikke kan komme til at lægge bomber, eller at udrydde de fanatiske muhamedanere, dvs. slå en betydelig del af de muhamedanske indvandrere ihjel. Ejeren af radiostationen mente, at det var hans ret at sige sin mening i radioen. Men hans ytringsfrihed stødte sammen med forbuddet mod racisme paragraf 266b i straffeloven. Når en person trues eller hånes på grund af fx tro, oprindelse eller hudfarve, er det ulovligt. Radiostationen blev lukket, men den sender stadig via internettet. Farida: Jeg synes ikke, der skal være grænser for, hvad man må sige. Men der følger et ansvar med det, man siger, og det, man udgiver i sin avis. Ytringsfriheden er en af de danske værdier, jeg har taget til mig. Jeg kan godt forstå karikaturtegnere i Danmark, men det betyder ikke, at jeg accepterer deres tegninger. Det er deres måde at være kritiske på. Men det forstår de ikke i Mellemøsten. Der kan man gøre grin med præsidenter, men man ville aldrig afbilde Jesus, Moses, Abraham eller andre profeter. Demonstration for gensidig respekt foran Jyllands-Postens bygning i København. Både muslimer og ikke-muslimer demonstrerer. 12 tegninger Fik man Jyllands-Posten i hånden den 30. september 2005, kunne man se 12 karikaturtegninger, der forestillede profeten Muhammed. Ifølge avisen blev tegningerne bragt for at skabe debat om ytringsfriheden. Den stillede spørgsmålet, om vi i Danmark ikke tør være kritiske over for islam af frygt for terrorisme. Debatten var ophedet i Danmark, men ikke nær så ophedet, som den blev et par måneder senere i andre dele af verden. Ifølge Koranen er det nemlig forbudt at afbilde Gud og bespotte Guds tegn, der bl.a. henviser til profeten Muhammed. Derfor stødte det mange muslimer at se netop profeten Muhammed, som er islams mest hellige person, fremstillet som bl.a. terrorist i en dansk avis. Sagen om tegningerne blev også stor, fordi den kom til at handle om mere end de 12 tegninger. Mange muslimer så tegningerne som udtryk for den vestlige verdens fjendtlighed over for muslimer. Det førte til store demonstrationer, angreb på danske ambassader og boykot af danske virksomheder i en række muslimske lande. Der var dog også mange muslimer, som støttede avisens ret til at bringe tegningerne. Salik: Det blev en debat mellem to lejre. Hvis man synes, det er forkert at gøre grin med andres symboler, betød det pludselig, at man var imod ytringsfrihed. Selvfølgelig havde avisen lov til at trykke tegningerne, men det betyder ikke, at det var smart at gøre det. Af debatten i Danmark lærte mange, at der er lige så stor forskel på muslimer, som der er på alle andre. Og at man kan sige sin mening på mange måder. Muslimer demonstrerer imod de danske tegninger af profeten Muhammed. Ilan: Forhåbentlig har folk lært af sagen. Det kan godt være, at Jyllands- Posten gik over grænsen, og at nogle muslimer gik over grænsen. Jeg ville personligt ikke have reageret så stærkt, hvis det var en jødisk figur, der blev gjort grin med. Men man må prøve at sætte sig ind i folks følelser. Her hjælper det måske at være religiøs så kan man bedre forstå, hvad religion kan betyde for andre. Danmarks Riges Grundlov 77 sikrer ytringsfriheden: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan aldrig indføres igen. Straffelovens 266b racismeparagraffen: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Hvad er ytringsfrihed? Ytringsfrihed er retten til frit at sige eller skrive, hvad man mener uden at myndighederne blander sig. Man har dog et ansvar for sine ytringer, og man kan stilles for retten, hvis ytringerne fx strider imod loven. B. Er hele klassen enig? Hvis ikke, hvad kan I så gøre for, at ingen bliver såret over noget, de ikke synes, er sjovt? Find på nogle regler eller gode råd, der skal hjælpe med dette. 2. Muhammed-krisen Sagen om tegningerne viste, hvor forskelligt mennesker kan opfatte en sag. Diskuter i klassen, hvad der gjorde, at tegningerne af Muhammed blev opfattet så forskelligt. Find mindst tre grunde. 3. Ytringsfrihed for alle? Nederst på side 10 er et billede fra en demonstration i Århus mod nynazisme. På et banner står der: Ingen ytringsfrihed til nazisterne. Rollespil: Del klassen op i to. Den ene halvdel skal repræsentere demonstranterne, der ikke synes, at nynazisterne skal have lov til at udbrede deres holdninger. Den anden halvdel skal forsvare nynazisternes ytringsfrihed. Brug grundlovens 77 og straffelovens 266b i jeres argumentation. 4. Internettet Diskuter, i mindre grupper eller i en kort skriftlig opgave, hvilken betydning internettet har for ytringsfriheden. Kom ind på de muligheder, som internettet giver personer og grupper for at få deres budskaber ud. Overvej også, om de nye muligheder har en bagside. Brug gerne tilfældet med Radio Holger i besvarelsen. Demonstration mod nynazisme i Århus,

7 Grønland fællesskab og fordomme 1. Grønland med danske øjne Danmark begyndte at kolonisere Grønland i Helt frem til 1953 var Grønland en dansk koloni og blev i høj grad styret af Danmark. Magtforholdet mellem de to lande har haft stor betydning for danskere og grønlænderes syn på hinanden. I dag møder mange grønlændere fordomme i Danmark, og i Grønland er der også modvilje mod Danmark og danskere. Forklar med dine egne ord, hvad Danmarks planer for Grønland gik ud på. Kolonien Grønland I 16- og 1700 tallet var Danmark væsentligt større, end det er i dag. Det danske rige strakte sig ind i det nuværende Tyskland, Sverige og Norge, og som mange andre vestlige lande oprettede Danmark kolonier forskellige steder i verden: i Indien, Caribien, Afrika og på Grønland. Først i 1953 blev Grønlands status som koloni ophævet, og landet blev dansk amt. Det skete bl.a., fordi grønlandske politikere krævede større indflydelse på deres samfund. En anden årsag var, at vilkårene for kolonibefolkninger verden over var kommet i søgelyset efter 2. Verdenskrig, især med fokus på menneskerettigheder. Den store plan Selvom Danmark opgav Grønland som koloni, fortsatte man med at modernisere landet mod nord. Tanken var at bringe grønlændernes levestandard på højde med danskernes. Mange grønlændere boede i små, afsides landsbyer kaldet bygder. For bl.a. at skabe bedre sundhedsforhold og flere uddannelsesmuligheder for grønlænderne tvang de danske myndigheder mange ind byggere ind til større byer, hvor der var skoler og sygehuse. I dag ved man, at det havde store menneskelige og sociale konsekvenser at flytte så mange mennesker fra deres oprindelige omgivelser. De danske udviklingsplaner blev med tiden mere og mere upopulære, og mange grønlændere mente, at de ødelagde den grønlandske kultur. Grønlænderne ville selv styre udviklingen af deres samfund. Det ønske blev delvist opfyldt i 1979, da Hjemmestyreordningen trådte i kraft. Den betyder bl.a., at Grønland selv træffer indenrigspolitiske beslutninger, mens udenrigspolitikken styres af Danmark. Der arbejdes i dag på en ny selvstyrelov, der også i forhold til udenrigspolitik skal gøre Grønland mere uafhængig af Danmark. Salik: Folk har en ide om, at Danmark ikke var et koloniland på den dårlige måde: Danmark hjalp bare de stakkels, primitive mennesker med deres harpuner og kajakker. Og hvis det ikke var for danskerne, så var det hele braset sammen. Grønlandsk og dansk En del af den store plan gik ud på, at grønlændere skulle tale både grønlandsk og dansk. Børnene var et godt sted at starte, mente man. I 1951 blev 22 børn i alderen 5-8 år sendt til Danmark for at lære dansk. De skulle være de første i det nye tosprogede skolesystem. Børnene blev valgt ud fra nogle bestemte kriterier: De skulle være forældreløse, særligt intelligente og psykisk robuste. Det var dog umuligt at finde 22 børn, der opfyldte alle krav, og derfor kom seks børn, der havde en mor, også med i projektet. For mange af børnene var det svært at vende tilbage efter opholdet i Danmark. De kunne ikke længere finde ud af, om de var danskere eller grønlændere, og de blev drillet, fordi de talte et andet sprog. I alt blev over 800 grønlandske børn sendt til Danmark, men da Hjemmestyret i 1979 blev klar over problemerne, stoppede man ordningen. Salik: I Grønland er danskere sådan nogle, der kommer og vil bestemme det hele, og som ikke taler sproget. Og så må grønlænderne bare lære danskernes sprog. Det er der stor modvilje imod. Der er fx blevet lavet en grønlandsk plakat med et kort over Danmark, hvor der er tegnet indlandsis henover, og alle byerne har fået grønlandske navne. Grønland i dag Grønland er i dag et moderne samfund på godt og ondt. Under moderniseringsplanerne blev flere grønlandske lokalsamfund nedlagt, og i de fleste familier begyndte begge forældre at arbejde. Også i dag flytter mange fra bygderne til byerne, og det har skabt en ny hverdag med biografer, kulturhuse, diskoteker og caféliv. Når de unge er færdige med grundskolen, tager mange til Danmark eller til andre lande for at studere. De store afstande var tidligere et problem for dem, der tog til udlandet, men med internettet er det blevet meget nemmere at kommunikere med venner og familie i Grønland. Det grønlandske samfund har været gennem en voldsom udvikling fra fangersamfund til moderne samfund. For mange grønlændere har de store samfundsændringer været overvældende, og sociale problemer som alkoholmisbrug, vold og selvmord er fulgt efter. Selvom der stadig er store sociale problemer i landet, lever størstedelen af Grønlands befolkning et liv, der ligner det, vi kender i Danmark. Fordomme Nogle danskere generaliserer og har fordomme om grønlændere: De drikker for meget og får en masse penge fra Danmark uden at sætte pris på dem. Fordomme og manglende viden har ført til udtryk som grønlænderstiv, der betyder at være meget fuld. Johanne: I de seneste år er jeg begyndt at gå mere op i at være grønlænder. Jeg bruger mit grønlandske mellemnavn mere, og det første, jeg sagde i min nye klasse på gymnasiet, var, at jeg var grønlænder. For jeg vil gerne have, at folk får et andet billede af grønlændere. For det at være grønlænder er jo ikke at sidde nede på bænken med en flaske i hånden. Derfor har jeg også planer om at flytte til Grønland på et tidspunkt og få landet lidt mere ind på livet. Det er jo den eneste måde, man kan gøre noget på: Vise folk, at Grønland og grønlændere er mange ting. Johanne: På vej hjem fra en skoletur til København sad jeg i toget foran otte andre fra min klasse. De vidste ikke, at jeg sad der. De begyndte at rakke mig ned. Hvis de havde sagt, at jeg var irriterende eller dum, havde det været én ting. Men de sagde: Hun er en klam grønlænder og kom med dårlige jokes om grønlændere. Jeg sad musestille og lyttede. Og tænkte på, hvad jeg skulle gøre. Det endte med, at jeg bare rejste mig op og gik lige forbi dem. 2. Grønland i danske skolebøger Grønland beskrives sådan i en skolebog fra 1930 erne: Grønland er et dansk koloniland. Grønland ligger ovre ved Amerika. På nordvest- og østkysten bor eskimoer, der hører til den gule race og har stridt hår og fremstående kindben. Det er små mørkladne folk, der lever af fiskeri og hvalfangst. Deres husdyr er hunde, der trækker deres slæder. Deres både hedder kajakker. A. Har du lært om Grønland før? Hvis ja, hvad fik du at vide? B. Beskriv det billede, du synes, man får af Grønland ved at se tv, læse aviser og høre andre snakke om landet. C. Skriv tre ting, som du godt kunne tænke dig at vide om Grønland. Lav en samlet liste i klassen, og find sammen ud af, hvordan I kan få svar på jeres spørgsmål. 3. Dansk? Salik siger: Når mine klassekammerater kørte så meget på, at jeg var grønlandsk, og jeg hele tiden skulle forsvare, at jeg ikke var helt dansk, så blev jeg faktisk mere grønlandsk selv. Så gider jeg da ikke være dansker, tænkte jeg. Kender du til lignende eksempler på, at man får stærkere meninger, fordi man møder modstand? Prøv at forklare, hvad der gør, at man nogle gange forsvarer sine meninger mere end normalt. 4. Racisme mod grønlændere Johanne siger: Jeg synes ikke, at racisme mod grønlændere bliver taget alvorligt. Der er meget fokus på racisme mod grupper, der er mørke i huden. Folk passer mere på, hvad de siger, når det drejer sig om disse grupper. Folk lægger ikke specielt meget mærke til fordomme og racisme mod grønlændere. Det er på en måde mere accepteret. Diskuter Johannes udsagn i klassen

8 Gør noget! Undervisningsmaterialet Dette hæfte er del af en undervisningspakke, der dækker tre temaer: Det kan være svært at vide, hvad man kan gøre for at bekæmpe fordomme, racisme, diskrimination og antisemitisme. Det vigtigste er at huske på, at man kan gøre noget. Rapperen Zaki. 1. De historiske årsager til antisemitisme & antisemitisme frem til Nutidig antisemitisme 3. Fordomme, intolerance, racisme og diskrimination 0537 INM Bazaar A5 Flyer.qxd 05/09/05 16:27 Side 1 UMLOUD UNTD Hvis ansvar? Alle mennesker har fordomme, og de dukker nogle gange op, når vi møder mennesker, vi ikke kender. Selvom man synes, det er forkert at have fordomme, har de fleste nok oplevet at danne sig en mening om en anden person bare på baggrund af udseendet. Der er mange måder at forsøge at bekæmpe fordomme på. Man kan starte med at tænke over, hvem man har fordomme overfor, og hvor forestillingerne stammerne fra. Man kan også forsøge at udfordre fordommene ved fx at søge ny viden om en gruppe eller måske endda blive venner med en af dem, man har haft fordomme om. Det handler om at gøre plads til alle uanset hvor forskellige vi alle er. Husk også, at det kræver både mod og styrke at være anderledes og at sige fra, når andre bliver behandlet dårligt. Det er også dit ansvar. Et spark til integrationen Fodbold er sport, spænding og sammenhold. Hos Brøndby I.F. handler fodbold også om, hvad der sker uden for banen, når der ikke trænes og spilles kampe. Derfor startede fodboldklubben i 2004 integrationsprojektet Fra bænken til banen. Baggrunden var, at mange unge finder job gennem personlige netværk netværk som unge med indvandrerbaggrund ofte mangler. Brøndby IF håbede, at deres sponsornetværk på mere end 300 virksomheder kunne bruges. Og de fik ret. Gennem en jobportal på projektets hjemmeside er der pr. juni 2008 blevet formidlet job og lærepladser til over 400 unge. Har du lyst til at læse mere om projektet, kan du tjekke hjemmesiden Brug for alle unge Der er brug for alle unge i Danmark. Men det er ikke alle unge, der får en uddannelse, og der er mange, der har svært ved at få et job. Mange unge med indvandrerbaggrund opgiver deres uddannelser. Måske fordi de tænker, at ingen vil ansætte dem bagefter, eller fordi det danske uddannelses- og jobmarked er svært at I N T E G R A T I O N S M I N I S T E R I E T P R Æ S E N T E R E R UDDANNELSES BAZAAR 29. september 2005 GRATIS ENTRÉ Har du en anden etnisk baggrund end dansk? Og vil du høre mere om uddannelser, praktikpladser eller dit drømmejob? Kom til Uddannelsesbazaaren med dine venner eller forældre og mød rollemodellerne samt virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Afterparty med USO, pigedansegruppen Mulatto Crew & Dj Sensimilla fra kl Læs mere på Torsdag den 29. september 2005 kl på TEC Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg Mød blandt andre: Falck Sosu Efterskoler Politiet Tdc Nordea Dansk Spejderkorps Dansk Metal-Industri-Håndværk Dansk Flygtningehjælp Cirius Højskolerne Tese Københavns Universitet Forsvaret Beredskabsstyrelsen Produktionsskolen Plastindustrien Niels Brock Betty Nansen Teknisk Skole Frederiksberg Eurocode Vagt og Sikkerheds Uddannelse VVS og EL Københavns Tekniske Skole (bygge & anlæg) SSH Storkøbenhavn Samvirkende Handels Forening Industriens Uddannelse. overskue. Derfor startede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i 2002 kampagnen Brug for alle unge. Kampagnen skal hjælpe de unge til at kende deres muligheder og gennemføre en uddannelse. Kampagnen byder på lektiehjælp og har rollemodeller, der fortæller om vejen gennem uddannelsen. Der er også et tæt samarbejde med arbejdsmarkedet: De unge skal rustes til arbejdslivet og arbejdsmarkedet skal gøres klar til at modtage de unge. Vil du vide mere om kampagnen, kan du læse videre på Salik: Medierne bør meget oftere tage historier op om racistiske overfald i Danmark. Hvis man tog sådanne overfald alvorligt og debatterede dem i medierne, ville der komme mere opmærksomhed på, hvordan minoriteter bliver behandlet. Det kan ændre noget. Roxanna: Jeg er anderledes, jeg går anderledes klædt, så derfor kører nogle på mit tøj. Men præcis det rører mig ikke. For jeg ved, at det er, fordi de ikke kan finde på andet. Hvis jeg havde været uintelligent, eller hvis jeg havde været ultragrim, så kunne de have kørt på det. Men jeg ved, jeg er en af de klogeste i min klasse, og at jeg ikke er grim. Og det bruger jeg som en force. 1. Læs Saliks udsagn om medier. Er du enig med ham i, at det er mediernes ansvar at bekæmpe racisme? Uddyb dit svar. Hvem har ellers et ansvar? 2. Roxanna ved godt, at hun skiller sig ud, men hun ved også, at det ikke er vigtigt. Hun fokuserer på de ting, som er hendes force. Forklar, hvordan man kan bruge særlige ting ved sig selv som en fordel. Giv også eksempler fra din egen verden på at bruge netop det at skille sig ud som en styrke. 3. Dan grupper med fire-fem elever. A. Diskuter i grupperne, hvordan I selv kan være med til at forhindre, at nogle mennesker føler sig udelukket eller dårligt behandlet, fordi de er anderledes. B. Forestil jer nu, at I skal bestemme, hvilke projekter og aktiviteter der skal være i Brug for alle unge -kampagnen. Hvad vil I gøre for at lette de unges vej til et job? Inddrag evt. Faridas kommentar på side 9. Rap som opråb Det er sårende at føle, at man ikke passer ind i det samfund, man lever i. Rapperen Zaki bruger musikken til at få luft for sine frustrationer over at føle sig anderledes. Læs her et uddrag fra teksten til Zakis sang Tragisk. I har aldrig villet huse mig/ har ikke brug for folk, der ser ud som mig/ Sortsmudsker der/ bor i sortsmudskerlejre/ og dansker, du bange for vi/ fusker dig!/ Så hvordan ku der ikke være problemer? I Danmark er alle folk alene og/ Når du ser min farve, tror du, at problemet ligger i mine gener/ Får hele tiden at vide, at jeg bare er til gene og/ I Danmark har alle mennesker ret til at mene, hvad de mener/ På nær os, for vi er muslimer/ ser du tv, ved du, at vi kaster med sten og/ Vil gi vores liv for Palæstina!/ - omkvæd - Avisen skrev, at jeg sku integrere mig/ Kaldte mig for et ord med ti stavelser/ Mine børn bliver opgraderet fra at være perkere/ Til tredjegenerationsindvandrere/ Og alt det had i mig/ det fordærver mig/ I ka ik forstå, at jeg er perker, li meget hvor end så jeg er/ Ikke tæt på at være dansker her/ Meget langt fra at være egypter der/ Jeg snakker dansk flydende/ er vokset op med alle lydene/ Det ikke mit problem, at jeres kultur er så uindbydende/ Selv hvis jeg spiste svin/ drak vin/ leved efter, at enhver er sin/ Ville dansk kultur stadig ik være min/ For min diin er islam, og jeg er muslim/ Og min passion er alt for stor for det her land, derfor jeg skriver rim/ Læs mere om Zaki her: 4. A. Beskriv på seks-otte linjer med dine egne ord, hvad sangen Tragisk handler om. B. Analyser teksten, og gør rede for, hvad Zaki synes er tragisk, og hvordan han udtrykker det. C. Musik og sangtekster kan sætte tanker og følelser i gang hos den, der lytter. Hvad sætter sangen i gang hos dig? Skriv, hvad du kommer til at tænke på, når du læser eller hører Zakis musik. D. Tag stilling til, om musik er en god måde at få afløb for frustrationer på. Nævn fordele og ulemper ved at bruge musikken som talerør. Materialet er udarbejdet på initiativ af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Anne Frank Huset i samarbejde med en række europæiske eksperter. For hvert land er undervisningspakken blevet tilpasset den nationale kontekst. OSCE/ODIHR Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa er en sikkerhedsorganisation med 56 medlemsstater fra Europa, Nordamerika og Centralasien, heriblandt Danmark. OSCE s Afdeling for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) støtter implementeringen af initiativer på områderne tolerance, ikke-diskrimination, menneskerettigheder og demokrati. For yderligere oplysninger se DIIS, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) beskæftiger sig med forskning, oplysning og undervisning om internationale spørgsmål, herunder Holocaust og andre folkedrab. Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier ved DIIS forsker, formidler og underviser om Holocaust, andre folkedrab og relaterede emner som antisemitisme. Afdelingen forestår bl.a. en række undervisningsaktiviteter tilknyttet den årlige Auschwitz-dag den 27. januar. Afdelingen producerer undervisningsmateriale og afholder lærerkurser samt seminarer for elever fra ungdomsuddannelserne. Afdelingen har desuden to undervisningswebsider om folkedrab: til ungdomsuddannelserne og til grundskolen. Læs mere om Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier her: Anne Frank Huset Anne Frank Huset i Holland bevarer Anne Franks skjulested i form af et museum. Det søger også at fremme Anne Franks tanker og idealer, ikke kun i relation til den tid, hun levede i, men også deres nutidige relevans. Anne Frank Huset udvikler undervisningsprojekter til bekæmpelse af nutidige former for antisemitisme, racisme og fremmedhad og arbejder for at fremme tolerance og respekt mellem mennesker. For yderligere information se Kolofon: Produktion: Anne Frank Huset Redaktion og bearbejdelse: Stine Thuge (ansv.), Tine Brøndum, Christian Klauber, Dansk Institut for Internationale Studier Faglig konsulent: Sofie Lene Bak Pædagogisk konsulent: Torben Blankholm Layout: Karel Oosting, Tine Nielsen Illustrationer: Carsten Andreasen/Polfoto; Claus Lunde/Polfoto; Finn Frandsen/Polfoto; Jens Panduro/Polfoto, Eric Miller/Panos Pictures, Erik Jepsen/Scanpix, The Anti-Defamation League, Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences, Gitte Johansen, Kenneth Nguyen, Marcel Leliënhof, Maria Bendix, Mikkel Henssel, Niels Hoedeman, Rie Neuchs, Ulla Lyndby Christensen Tak til: Farida, Ilan, Johanne, Roxanna, Salik, Amnesty International Danmark, Andreas Lange, Brøndby IF, Dansk Skolemuseum, Det Grønlandske Hus, Hvidovre Ungdomsskole, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Lisbeth Valgreen, Michel Banz, Nikolaj Lindegaard Helms, Ole Brandstrup, Otto Rühl, Rasmus Schack, Tinagent, Top Models Oslo, Ungdommens Røde Kors, Zaki Youssef

9 Kampagner Folk i hele Europa forsøger aktivt at bekæmpe diskrimination. Her kan du se eksempler på kampagner, der tager fat på problemer omkring fordomme, racisme og forskellige former for diskrimination. Kikkut reklamebyrå Norge Foto: Marcel Leliënhof /TinAgent.no Assistent: Øyvind Bjørkum Spesialmakeup: Stig Wedvik Styling hår: Eirik Thorsen Adam&Eva Styling: Kjersti Andreassen Modell: Heartbreak A2 plakater Danmark :59 Side 3 B A N K E T A F Vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne Støt kampagnen STOP vold mod kvinder Banket af HUGO vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. (Amnesty International Danmark) Make some noise. (Amnesty International Danmark) Anti-semitisme er anti-mig. Anti-semitisme er anti-fremtid. Hvis du er anti-fremtid, er du anti-mig. (Anti-Defamation League, USA) 1. Der findes mange kampagner, der opfordrer til større tolerance, forståelse og lige rettigheder for alle. Her ser du nogle eksempler. Vælg den plakat, du synes bedst om. A. Beskriv plakaten. Alle muslimer er terrorister...eller? (Ungdommens Røde Kors, Danmark) B. Hvilket problem sætter plakaten fokus på? C. Hvilke virkemidler bruger den? Sort eller hvid? (Anti-Racism Information Center, Holland) D. Hvilken effekt har den på dig? Er vi racister i Finland? (Finsk Røde Kors) 2. Dan små grupper i klassen. Vælg et emne eller et problem, der har med fordomme, racisme, antisemitisme eller diskrimination at gøre. Find på et slogan eller et symbol, der kan skabe opmærksomhed omkring jeres emne. Lav derefter en plakat. Hæng alle plakaterne op i klassen. 16

Hæfte 3 Forskellige og hvad så?

Hæfte 3 Forskellige og hvad så? Hæfte 3 Forskellige og hvad så? Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination OSCE/ODIHR, Dansk Institut for Internationale Studier, Anne Frank Huset Hvem er du? Alle mennesker er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. september 2015

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013. Vi bebor et univers som er karakteriseret af mangfoldighed.

Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013. Vi bebor et univers som er karakteriseret af mangfoldighed. Høstprædiken i Havdrup kirke søndag den 8. september 2013 Salmer: Du gav mig O herre, septembers himmel, høstsalme. Nordlyd duo spiller jazz. Suppe og auktion i præstegårdshaven efterfølgende. Vores vidunderlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere