Hæfte 3 Forskellige og hvad så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæfte 3 Forskellige og hvad så?"

Transkript

1 Hæfte 3 Forskellige og hvad så? Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination OSCE/ODIHR, Dansk Institut for Internationale Studier, Anne Frank Huset

2 Hvem er du? Alle mennesker er på én gang forskellige og ens. Sådan er det også med Farida, Ilan, Johanne, Roxanna og Salik. De har forskellig baggrund, religion eller kultur. Men de er også ens, fx er de alle unge og bor i Danmark. Og så har alle fem oplevet at føle sig anderledes. Identitet Identitet handler om, hvem man er. Bliver man spurgt, hvem man er, kan det være svært at give et kort svar. For identitet er ikke én ting. Identitet består af en masse byggesten, der tilsammen gør dig til netop dig: Hvor du er vokset op, hvem du er venner med, hvilken musik du kan lide, om du er god til fodbold eller badminton, hvor meget eller lidt du går op i din skole osv. Identitet handler om, hvordan du ser dig selv, og hvordan andre ser dig. Nogle gange prøver man at leve op til et billede, andre har af en, andre gange kæmper man for at ændre det. Farida arbejder som medhjælper i en børnehave i Tingbjerg. Farida (19 år): Jeg hedder Farida. Det betyder sjælden, unik eller enestående på arabisk. Jeg er født i Syrien og kom til Danmark, da jeg var 6 år. Jeg er ikke helt syrer, men jeg opfatter heller ikke mig selv som helt dansker. Jeg bliver kaldt mange ting: perker, nydansker, indvandrer, udlænding. Jeg prøver for det meste at undgå at svare på spørgsmålet hvad er du? og præsenterer mig bare som Farida. Det er tydeligt, at jeg er muslim, fordi jeg går med tørklæde, men jeg vil ikke have, at folk tænker, at jeg bare er muslim. Salik (19 år) & Johanne (16 år), søskende: Johanne: Jeg har et mellemnavn, Aviaja, der er grønlandsk, men jeg har grønne øjne og et dansk fornavn, så folk tror for det meste, at jeg er helt dansk. Salik: Med mig er det omvendt. Jeg hedder Salik Anders. Når jeg siger, jeg hedder Salik, kommer spørgsmålet altid: Hvor kommer du fra? Derfor ved alle, at jeg er grønlænder. Jeg er altid blevet kaldt Salik, men da jeg kom i gymnasiet, sagde jeg til en vikar, at jeg hed Anders. Bare for at prøve at have et normalt dansk navn. Johanne: I folkeskolen brugte jeg ikke mit grønlandske navn Aviaja. Når man er 12 år, har man ikke lyst til at skille sig ud. Det ændrede sig, da jeg startede i gymnasiet. Da vi skulle præsentere os selv den første dag, sagde jeg mit grønlandske navn, så folk vidste, at jeg også er grønlænder. Mit navn Mange navne har en særlig betydning. Nogle mennesker hedder det samme som en by eller en blomst. Andre navne har en hel historie bag sig. A. Har dit navn en betydning? Hvilken? B. Ved du, hvorfor dine forældre valgte netop det navn? C. Hvad betyder andres navne for, hvordan du opfatter dem? Giv eksempler. Johanne og Salik i Det Grønlandske Hus i København. Grupper Alle mennesker er med i grupper. En gruppe er en samling af mennesker, der har noget tilfælles. Hvad de har tilfælles, er meget forskelligt. Hiphop-fans lytter til samme slags musik, går til koncerter sammen osv. Jøder, kristne og muslimer har hver deres tro tilfælles. Der findes mange grupper: Familier, venskaber, sportshold, klassekammerater osv. Alle grupper har noget tilfælles og noget, der adskiller dem fra andre grupper. I en gruppe er man sammen med mennesker, der på en eller anden måde ligner en selv man er del af et fællesskab, og det giver livet mening. Ilan (18 år): Jeg hedder Ilan, hvilket betyder træ på hebraisk. Min mormor og morfar er fra Indien. Hvis folk spørger, hvor jeg er fra, siger jeg: Jeg er fra Danmark, men jeg har indiske bedsteforældre, hvis det er min hudfarve, du hentyder til. Ofte spørger folk så, om jeg er muslim, og jeg fortæller dem, at jeg er jøde. Men hvis folk bare spørger, hvor jeg er fra, så siger jeg Danmark. Jeg føler mig godt tilpas, når jeg er i Israel, men jeg vil altid føle mig dansk. Mit land er både Danmark og Israel. Roxanna (15 år): Jeg hedder Roxanna og er født og opvokset i Danmark. Jeg vil ikke kun puttes i én kasse. Jeg vil gerne have, at folk skal kunne lide mig for dét, jeg er. Men jeg tror, jeg nogle gange skifter personlighed efter, hvordan jeg tror, folk ser mig. Jeg er ikke kristen eller muslim. Men jeg er troende på min egen måde. Engang lavede jeg en religion med en af mine venner. Vi følte begge, at vi manglede noget at tro på, noget der kunne give fællesskab og håb. Vores religion skulle give selvtillid og noget at falde tilbage på. Vi lavede ikke en bibel eller en koran, men vi havde nogle regler, vi fandt på sammen. Ilan hjemme på Østerbro. Roxanna foran sin skole ved Enghave Plads i København. 1. Ligheder og forskelle Dan grupper med tre-fire elever i hver. Find tre ting, som I har tilfælles i gruppen, og tre ting, der adskiller jer fra hinanden. Skriv dem ned. 2. Mig? Roxanna siger: Jeg vil ikke kun puttes i én kasse. A. Forklar, hvad hun mener. B. Hvorfor putter folk hinanden i kasser og kan man sige, at det er godt eller dårligt? C. Hvad kan man gøre for at komme ud af en kasse, man ikke synes, man hører til i? 3. Identitet, grupper og fordomme At have en identitet og være del af forskellige grupper handler om, hvordan man ser sig selv, og hvilke mennesker man føler, man har noget tilfælles med. Men man udtrykker også sin identitet ved at sige, hvem man ikke er og hvem man ikke synes, at man har noget tilfælles med. A. Giv et eksempel på en situation, hvor du eller en ven tog afstand fra en gruppe. Forklar, hvorfor du/i gjorde det i den situation. Der kan være mange grunde til, at man tager afstand fra bestemte personer eller grupper. Nogle gange kan det handle om fordomme. B. Diskuter med din sidemand, hvad fordomme er. Skriv med jeres egne ord en forklaring på, hvad en fordom er. 3

3 Dømt på forhånd Overvejer du at gå over på den anden side af vejen, hvis du møder en gruppe indvandrerdrenge? Bruger du bøsse som skældsord, eller har du ikke lyst til at give en homoseksuel et kram? Alle mennesker har fordomme kender du dine? Bekend en fordom I sommeren 2005 satte Ungdommens Røde Kors fokus på fordomme i Danmark. Bekend en fordom stod der på bannere flere steder i København. Der blev lavet en top-5 over de fordomme, flest bekendte: 1. Find en fordom A. Hvad tænker du, når du hører følgende ord: tysker, fotomodel, heavy metal-fan? Skriv to-tre stikord til hvert af de tre ord. Folks fordomme At have fordomme betyder, at man har dannet sin mening om en person eller gruppe, før man har lært personen eller gruppen at kende. Fordomme bygger ofte på uvidenhed og på forestillinger om, at visse personer eller grupper har nogle bestemte egenskaber eller gør nogle bestemte ting. For det meste er fordomme negative, og de sætter personerne i et dårligt lys. Det er fx fordomme, at blondiner er dumme, og at personer med rødt hår er hidsige. Alle mennesker har fordomme, men ingen er født med dem. Fordomme opstår ud fra ting, man hører eller læser. Der findes fordomme om næsten alle grupper: Om alkoholikere, handicappede, amerikanere, overvægtige og om folk, der bor i særlige bydele, fx i Vollsmose på Fyn eller på Nørrebro i København. Betyder det noget? Fordomme kan være meget sårende, men de opstår bl.a., fordi de har en praktisk funktion: De gør verden overskuelig. Det er umuligt at lære alle mennesker i verden at kende. Derfor putter man folk i kasser. Hver kasse får nogle særlige egenskaber og tilbøjeligheder, som gælder for hele kassen. På den måde bliver alle i kassen ens, og man kan nemt glemme, at mennesker faktisk er forskellige. Prøver man at udfordre de fordomme, man har, finder man ofte ud af, at der slet ikke er hold i dem. Fordomme kan udvikle sig fra smådrillerier til udelukkelse og vold. Der findes fordomme om næsten alle grupper, men nogle fordomme er mere alvorlige end andre. Efter terrorangrebene på Journalisten Marie Lade satte sig for at teste københavnernes fordomme om muslimer på egen krop. Derfor gik hun tur i København iklædt burka, en muslimsk klædedragt. Bekend en fordom på Københavns Hovedbanegård. USA den 11. september 2001 oplevede muslimer verden over, at folk fik nye fordomme om dem: Fordomme om, at muslimer er særligt voldelige og fjendtlige over for Vesten. For nogle mennesker blev dette til fjendebilledet Alle muslimer er terrorister. Fjende billeder er med til at påvirke den måde, man opfatter og behandler hinanden på. Nogle folk sætter sig med vilje ikke ved siden af en muslimsk pige med tørklæde i bussen. Andre er ekstra opmærksomme på mørke mænd i check-in-køen i lufthavnen, af frygt for at de er terrorister. Fjendebilleder skærer alle over en kam og giver et forkert indtryk af en hel masse mennesker på baggrund af nogle fås handlinger. Fordomme og fjendebilleder er ikke kun ubehagelige for dem, det går ud over. De kan føre til udelukkelse, forskelsbehandling ved lov og i sidste ende være med til at skabe grundlaget for folkedrab som man så det i Tyskland op til og under 2. Verdenskrig. 1. Indvandrere Eksempel: De fleste med indvandrerbaggrund har lavet noget kriminelt eller kommer til det 2. Diverse folkeslag Eksempel: Tyskere er et meget uhøfligt folk 3. Muslimer Eksempel: Muslimer er onde ved deres koner 4. Politik og politikere Eksempel: De fleste politikere er uærlige 5. Kvinder, piger og poptøser Eksempel: Alle korthårede damer er lesbiske Salik: Da der skulle være konfirmation i klassen, blev jeg spurgt, om jeg også skulle konfirmeres. Mine klassekammerater sagde, at vi grønlændere jo troede på en grønlandsk gud. Jeg fortalte, at det ikke var rigtigt, og at der faktisk er flere på Grønland end i Danmark, der går i kirke. Men de holdt fast i deres opfattelse og sagde: Skrid hjem til din grønlænder-gud. Det gik fra at være en underlig misforståelse eller fordom til at blive virkelig ubehageligt. Farida: Når jeg møder folk her i Tingbjerg, siger jeg altid hej. Jeg mødte en dag en ældre dame, sagde hej, og hun stoppede op. Så sagde hun, at jeg talte perfekt dansk. Jeg tænkte, at hun åbenbart havde forestillet sig noget andet. Så nogle folk dømmer mig nok på forhånd. Før i tiden var jeg selv slem til at sætte folk i bås. Det var mest narkomaner og alkoholikere. Det er deres egen skyld, tænkte jeg. Nu ved jeg, at de er havnet der, fordi de har det svært. B. Alle har fordomme. Fortæl din sidemand, hvilke fordomme, du tror, han har. Diskuter bagefter i klassen: Hvordan var det at forestille sig andre personers fordomme? Hvordan var det at høre, hvilke fordomme, andre tror, man selv har? 2. Farlige fordomme? A. Diskuter i mindre grupper, hvorfor og hvordan fordomme mellem forskellige grupper opstår. B. Find eksempler på fjendebilleder, der er blevet til ud fra fordomme. C. Diskuter, hvordan fordomme og fjendebilleder kan få alvorlige konsekvenser. Alle fordomme fra kampagnen Bekend en fordom er listet på D. Vælg de tre fordomme fra listen, som I synes, er de mest alvorlige, og forklar hvorfor. Hvad er en fordom? En fordom er en forudfattet og ofte negativ holdning til en person eller gruppe. Hvad er et fjendebillede? Et fjendebillede er et ekstremt negativt og forvrænget syn på personer eller grupper, der opfattes som modstandere eller trusler. I nogle bydele i Danmark bor der mange familier med indvandrerbaggrund. Ofte hører man kun om de negative sider af livet i disse boligområder. Måske derfor er der fordomme om et sted som Vollsmose på Fyn. 3. Forskel på fordomme Johanne siger: Fordomme mod grønlændere og muslimer er ret forskellige. Grønlændere fanger sæler, spiser hvalfedt eller sidder på en bænk og drikker. Muslimer kan ikke integrere sig ordentligt. Når man remser fordommene op, så tænker jeg, at det er sværere at være muslim end grønlænder i Danmark. Det er meget værre, at folk tror, man har en bombe i tasken, end at man går hjem og spiser hvalfedt. Diskuter Johannes udsagn. 4

4 Selv uden racer er der racisme Før i tiden delte videnskabsfolk menneskeheden ind i forskellige racer. Racerne blev tillagt særlige kendetegn og egenskaber. I dag taler videnskabsfolk ikke længere om racer, men alligevel findes der stadig racisme også i vores samfund. Racisme Racisme er en måde at tænke og behandle andre mennesker på. Det er idéen om, at mennesker kan deles ind i forskellige kategorier efter bl.a. deres udseende, og at der er særlige egenskaber knyttet til kategorierne. Hvordan man ser ud (hårfarve, kropsbygning osv.), forbindes med ens personlighed og evner. De forskellige kategorier er rangordnet, så nogle racer opfattes som bedre end andre. Racisme er samtidig de handlinger, der er knyttet til denne idé. Racisme kan bruges som argument for at forskelsbehandle mennesker og grupper: De, der regnes for overlegne mennesker, skal have særlige fordele og rettigheder, som resten ikke skal have. Racetankens historie Racetanken blev udbredt i tallet, i takt med at europæere fik større kendskab til resten af verden. For at beskrive og forklare forskelle mellem jordens folk gik videnskabsfolk i gang med at inddele alle mennesker i racer, og den hvide race blev opfattet som overlegen. Derfor mente mange europæere, at de kunne tillade sig at bestemme over folk i Afrika, Amerika, Asien og Australien. Her havde eller fik mange vestlige lande kolonier. Dvs. at de tog magten over et land eller område og udnyttede de ressourcer, der var. Det kunne ske ved at tvinge lokalbefolkningen Denne tavle fra 1910 blev frem til 2. Verdenskrig brugt i geografiundervisningen i Danmark. Den præsenterer de europæiske folketyper. 1. række fra venstre: lappe, finne, magyar (ungarer), rumæner. 2. række fra venstre: albaner, græker, jøde, sigøjner. En videnskabsmand måler børns hoveder på øen Urk i Holland (1910). Hvad er racisme? Racisme er opfattelsen af, at nogle mennesker er mindre værd på grund af deres hudfarve, kultur eller baggrund. til at arbejde hårdt for at producere varer eller andet, som kolonimagten kunne tjene penge på. Danmark havde kolonier forskellige steder i verden. Fx blev Grønland gjort til en dansk koloni i første halvdel af 1700-tallet. For at bestemme folks racer kiggede videnskabsfolk på hudfarve og målte kropsbygning, fx kraniet. Også i Danmark lavede man den slags målinger. Fra 1880 erne og frem målte man danske skolebørn, værnepligtige og grønlændere. Ud fra disse målinger beskrev man grønlænderne som mindre begavede, barnlige og laverestående sammenlignet med danskere. Dette, mente man, gav danskerne ret til at herske over grønlænderne. Racisme også i dag I dag ved vi, at lighederne mellem mennesker er langt større end forskellene. Menneskeheden er én race. Folk ser forskellige ud og har forskellige vaner og livsstile, men udseende og oprindelse afgør ikke folks personlighed eller evner. Selvom tankegangen er ændret, så er racisme ikke forsvundet. Men i dag er racisme ofte Skolebøger Før i tiden lærte skoleelever om forskellige menneskeracer. Det gjorde de fx i geografiundervisningen, der beskrev jordens folk. Her er et uddrag fra en geografibog fra 1920: Negerracen bebor enkelte dele af det østlige Sahara samt hele Mellem- og Sydafrika. De egentlige negre, der bor længst mod nord, er sorte folk med kruset, uldagtigt hår, grove og fremtrædende ansigtstræk samt en knoklet legemsbygning. Det er i reglen barnlige, letsindige og lidet energiske mennesker, hvis religiøse forestillinger består i troen på spøgelser og ånder. I en skolebog fra 1936 til gymnasieelever beskrives den nordiske race på en ganske anden måde: Høj, langskallet, smalt ansigt, udpræget hage, smal, lige eller krum næse, lyst hår og øjne, hvid og rød hudfarve. Viljestyrke, dømmekraft, forudseenhed, fantasi, i almindelighed tilbageholdende, men i den givne situation dristig, alt sammenlagt: En udpræget førertype. knyttet til kulturforskelle: Personer og grupper opfattes og behandles på en særlig måde på grund af deres kulturelle baggrund. Det kan fx være ud fra forestillinger om, at en bestemt gruppes traditioner og adfærd ikke kan ændres. Antisemitisme og racisme Antisemitisme er fordomme eller had mod jøder. Nogle af disse fordomme stammer fra Middelalderen, hvor specielt kristne var mistroiske over for jøderne og forfulgte dem. En almindelig fordom var, at jøderne brugte kristne børns blod i deres ritualer. I 1800-tallet blev jøder også opfattet som en race. Antisemitter var imod jøderne og så den jødiske race som underlegen og farlig. I dag er der andre fordomme om jøder. Det er fx en udbredt fordom, at jøder stræber efter at kontrollere verden. Roxanna: På en måde er det oplagt, at kristendommen og islam er i konflikt i dag. Det handler om magt. Racisme har ændret sig, så racisme i dag faktisk er noget andet end før. Det handler mere om religion og kultur. Det, synes jeg, er uhyggeligt. Så tænker man på, hvad der kan ske i fremtiden. 1. Racisme før og nu A. Forklar med dine egne ord, hvad racetanken gik ud på. B. Læs afsnittet Racisme også i dag. Hvorfor inddeler man ikke længere verdens befolkning i racer? Billede fra geografibog (1937). 2. Skolebøger Øverst på denne side er der uddrag fra to geografibøger fra 1920 og Læs begge uddrag igen. A. Skriv stikord om, hvad der bliver fortalt. Racisme handler om at rangordne mennesker i forskellige grupper, der er mere eller mindre værd. Tanken bag er, at der er en sammenhæng mellem fysiske træk og personlighed, intelligens og evner. B. Kig på citaterne fra de to skolebøger, og vurder, om teksterne taler om en sådan sammenhæng. Brug det, I har lært på side 6 og 7. C. Diskuter i klassen: Hvilke eksempler på racisme kender I fra jeres egen hverdag? Hvad er forskellen mellem racisme før og nu? Formuler en definition på racisme i dag.

5 Når forskelle er en ulempe Fordomme kan føre til forskelsbehandling. Når en person behandles anderledes, fordi han eller hun tilhører en bestemt gruppe, er det diskrimination. Forskel på folk Det er aldrig sjovt at blive valgt fra på boldbanen, til ønskeuddannelsen eller på arbejdsmarkedet. Oftest er årsagen ens færdigheder, indsats osv. Men det sker, at personer bliver valgt fra på grund af kultur, køn, politisk holdning, religion eller seksualitet. Det er diskrimination. Her er et eksempel: En arbejdsgiver fravælger en person, fordi han er handicappet, eller fordi navnet er Hassan og ikke Hansen. Når arbejdsgiverens beslutning ikke har med ansøgerens kvalifikationer og egnethed at gøre, er det diskrimination. Forskelsbehandling forbudt Diskrimination er ulovligt i Danmark. Den første lov om forskelsbehandling blev indført i 1939 faktisk for at beskytte jøder mod antisemitisme. Loven blev ændret i 1971 og forbød forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, afstamning eller oprindelse. I 1987 blev loven igen ændret, så seksualitet og tro også var omfattet af forbuddet. I 1996 trådte en lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i kraft. I 1998 blev en virksomhed dømt for indirekte diskrimination, fordi den havde afvist en muslimsk pige som erhvervspraktikant. Begrundelsen for afvisningen var, at hun bar tørklæde. Pigen fik kr. i erstatning. Hvad er diskrimination? Diskrimination er negativ forskelsbehandling. Det er diskrimination, når mennesker behandles anderledes pga. fx deres køn, seksualitet eller religion. Tørklæde eller ej? Et tørklæde er en del af mange muslimske kvinders påklædning, og mange ser tørklædet som en helt almindelig beklædningsgenstand og en vigtig del af deres identitet. Nogle folk opfatter tørklædet som tegn på undertrykkelse af kvinder, mens andre argumenterer for, at tørklædet skærmer for mænds blikke, så kvinder og mænd bliver ligestillede. Derudover kan tørklædet for nogle kvinder være et signal om selvbestemmelse, og at man lever efter det, der står i Koranen. Mange af disse kvinder vælger at tage tørklædet på for at vise, at de er troende muslimer, men tørklædet er ikke udelukkende et islamisk fænomen. Det handler lige så meget om tradition og kultur. Påbuddet om, at kvinden skal tildække sit hoved, findes også i Biblen i Det Ny Testamente. I Danmark har brugen af tørklæde været til debat. Der har bl.a. været forslag om at forbyde tørklæder på landets uddannelsessteder, og nogle varehuse og butikskæder vil ikke have, at deres ansatte bærer tørklæde eller anden hovedbeklædning. I foråret 2008 blev der indført et forbud for dommere mod at bære religiøse symboler, bl.a. tørklæde, ved landets domstole. Demonstration mod homofobi, København, 11. juli Hvad er homofobi? Homofobi er fordomme og frygt over for homoseksuelle. Homofobi kan lede til diskrimination og vold mod homoseksuelle. Farida: Jeg tror, mange indvandrere bliver afvist af arbejdsgivere på grund af uvidenhed. Arbejdsgiverne tror, det medfører en masse problemer, at muslimer fx skal bede fem gange om dagen. Men hvad nu, hvis jeg gør det diskret, så ingen lægger mærke til det, og jeg gør det i mine kaffepauser? Jeg tror, at butikker undgår at ansætte piger med tørklæde, fordi de tror, det vil skræmme kunderne væk. Tæsk til de anderledes Mange homoseksuelle oplever at blive behandlet anderledes end resten af befolkningen. Måske får de ikke et bestemt job, fordi de er homoseksuelle, eller der bliver råbt skældsord efter dem. Nogle homoseksuelle er også blevet udsat for voldelige overfald. Andreas er 25 år og homoseksuel. Han har flere gange været udsat for både psykisk og fysisk vold. Dette er hans historie: Andreas er på vej til et diskotek for homoseksuelle. Mens han står udenfor, hører han nogen råbe: Se, der er nogen, der har lukket homoerne ud fra galeanstalten. Andreas svarer igen. Det næste, han husker, er, at han ligger i en ambulance. Først dagen efter finder han ud af, hvor voldsomt overfaldet har været: Han har fået et blåt øje, slag og spark i ansigtet, en kraftig hjernerystelse og en flænge under øjet. Trods den ubehagelige oplevelse nægter Andreas at ændre på, hvor han går hen, og hvordan han ser ud. Gør han det, har overfaldsmændene vundet, siger han. Men han undgår alligevel visse steder i aftentimerne. Her hænger øretæverne i luften, og der er jo ingen grund til at opsøge problemerne, siger han. Det sker også, at jøder i Danmark bliver chikaneret: At der bliver råbt efter dem på gaden eller tegnet anti-jødisk graffiti. I nogle tilfælde bliver volden fysisk, som da 61-årige Jakob blev slået ned og sparket i hovedet. Han mistede to tænder og brækkede en tå. 1. Hvornår diskrimination? Overvej de følgende situationer, og skriv for hver af de to situationer rimelige og urimelige grunde til afvisningerne: A. Du står i kø til et diskotek og ser, at en person bliver nægtet adgang. B. En klassekammerat fortæller dig, at hun ikke har fået den praktikplads, hun ønskede sig. 2. Ingen hovedbeklædning? Det er blevet foreslået, at tørklæder, kasketter osv. skal forbydes på danske uddannelsessteder. Diskuter i klassen, hvem der skal bestemme, hvad man har på i skolen. Prøv at finde argumenter for og imod. 3. Bøsser & lesbiske Andreas holder sig bevidst væk fra bestemte steder for ikke at opsøge problemer. A. Kan du forstå ham, og synes du, at det er rimeligt? Hvilke andre løsninger kunne du foreslå Andreas? En kriminalinspektør har sagt: Når man har så anderledes et liv, som homoseksuelle har, må man regne med, at det får konsekvenser at stå offentligt frem. B. Forklar, hvad kriminalinspektøren mener. Skal man acceptere anderledes behandling, fordi man adskiller sig fra flertallet? Begrund dit svar. Lov om forbud mod forskelsbehandling Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil seks måneder.

6 Sig hvad du vil! Alle mennesker i Danmark har ret til at sige deres mening, uden myndighederne blander sig. Det sikrer den danske grundlov. Men er der alligevel grænser for, hvad man kan sige? 1. For sjov Alle laver sjov med hinanden men hvor går grænsen? Dan grupper med tre-fire elever. A. Lav i fællesskab en liste over ting, man kan og ikke kan lave sjov med. Skriv bagefter alle svarene op på tavlen, og diskuter klassens bud. Ytringsfrihed Danskere er vant til at kunne sige, hvad de vil, uden at bekymre sig om, at myndighederne griber ind. Retten til at ytre sig frit er en af de mest grundlæggende rettigheder i et demokrati. Den sikrer bl.a. også retten til at kritisere politikere og medier. Men ytringsfriheden kan også bruges på en dårlig måde: til at krænke andre. Grænser for ytringsfrihed? I 2006 blev den danske radiostation Radio Holger lukket. Det skete, efter stationen i årevis havde sendt racistiske udsendelser om bl.a. muslimer. I juli 2005 kom radiostationen med sit bud på, hvordan man kommer terrorisme til livs: Enten at fordrive alle fremmede muhamedanere fra Vesteuropa, så de ikke kan komme til at lægge bomber, eller at udrydde de fanatiske muhamedanere, dvs. slå en betydelig del af de muhamedanske indvandrere ihjel. Ejeren af radiostationen mente, at det var hans ret at sige sin mening i radioen. Men hans ytringsfrihed stødte sammen med forbuddet mod racisme paragraf 266b i straffeloven. Når en person trues eller hånes på grund af fx tro, oprindelse eller hudfarve, er det ulovligt. Radiostationen blev lukket, men den sender stadig via internettet. Farida: Jeg synes ikke, der skal være grænser for, hvad man må sige. Men der følger et ansvar med det, man siger, og det, man udgiver i sin avis. Ytringsfriheden er en af de danske værdier, jeg har taget til mig. Jeg kan godt forstå karikaturtegnere i Danmark, men det betyder ikke, at jeg accepterer deres tegninger. Det er deres måde at være kritiske på. Men det forstår de ikke i Mellemøsten. Der kan man gøre grin med præsidenter, men man ville aldrig afbilde Jesus, Moses, Abraham eller andre profeter. Demonstration for gensidig respekt foran Jyllands-Postens bygning i København. Både muslimer og ikke-muslimer demonstrerer. 12 tegninger Fik man Jyllands-Posten i hånden den 30. september 2005, kunne man se 12 karikaturtegninger, der forestillede profeten Muhammed. Ifølge avisen blev tegningerne bragt for at skabe debat om ytringsfriheden. Den stillede spørgsmålet, om vi i Danmark ikke tør være kritiske over for islam af frygt for terrorisme. Debatten var ophedet i Danmark, men ikke nær så ophedet, som den blev et par måneder senere i andre dele af verden. Ifølge Koranen er det nemlig forbudt at afbilde Gud og bespotte Guds tegn, der bl.a. henviser til profeten Muhammed. Derfor stødte det mange muslimer at se netop profeten Muhammed, som er islams mest hellige person, fremstillet som bl.a. terrorist i en dansk avis. Sagen om tegningerne blev også stor, fordi den kom til at handle om mere end de 12 tegninger. Mange muslimer så tegningerne som udtryk for den vestlige verdens fjendtlighed over for muslimer. Det førte til store demonstrationer, angreb på danske ambassader og boykot af danske virksomheder i en række muslimske lande. Der var dog også mange muslimer, som støttede avisens ret til at bringe tegningerne. Salik: Det blev en debat mellem to lejre. Hvis man synes, det er forkert at gøre grin med andres symboler, betød det pludselig, at man var imod ytringsfrihed. Selvfølgelig havde avisen lov til at trykke tegningerne, men det betyder ikke, at det var smart at gøre det. Af debatten i Danmark lærte mange, at der er lige så stor forskel på muslimer, som der er på alle andre. Og at man kan sige sin mening på mange måder. Muslimer demonstrerer imod de danske tegninger af profeten Muhammed. Ilan: Forhåbentlig har folk lært af sagen. Det kan godt være, at Jyllands- Posten gik over grænsen, og at nogle muslimer gik over grænsen. Jeg ville personligt ikke have reageret så stærkt, hvis det var en jødisk figur, der blev gjort grin med. Men man må prøve at sætte sig ind i folks følelser. Her hjælper det måske at være religiøs så kan man bedre forstå, hvad religion kan betyde for andre. Danmarks Riges Grundlov 77 sikrer ytringsfriheden: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan aldrig indføres igen. Straffelovens 266b racismeparagraffen: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Hvad er ytringsfrihed? Ytringsfrihed er retten til frit at sige eller skrive, hvad man mener uden at myndighederne blander sig. Man har dog et ansvar for sine ytringer, og man kan stilles for retten, hvis ytringerne fx strider imod loven. B. Er hele klassen enig? Hvis ikke, hvad kan I så gøre for, at ingen bliver såret over noget, de ikke synes, er sjovt? Find på nogle regler eller gode råd, der skal hjælpe med dette. 2. Muhammed-krisen Sagen om tegningerne viste, hvor forskelligt mennesker kan opfatte en sag. Diskuter i klassen, hvad der gjorde, at tegningerne af Muhammed blev opfattet så forskelligt. Find mindst tre grunde. 3. Ytringsfrihed for alle? Nederst på side 10 er et billede fra en demonstration i Århus mod nynazisme. På et banner står der: Ingen ytringsfrihed til nazisterne. Rollespil: Del klassen op i to. Den ene halvdel skal repræsentere demonstranterne, der ikke synes, at nynazisterne skal have lov til at udbrede deres holdninger. Den anden halvdel skal forsvare nynazisternes ytringsfrihed. Brug grundlovens 77 og straffelovens 266b i jeres argumentation. 4. Internettet Diskuter, i mindre grupper eller i en kort skriftlig opgave, hvilken betydning internettet har for ytringsfriheden. Kom ind på de muligheder, som internettet giver personer og grupper for at få deres budskaber ud. Overvej også, om de nye muligheder har en bagside. Brug gerne tilfældet med Radio Holger i besvarelsen. Demonstration mod nynazisme i Århus,

7 Grønland fællesskab og fordomme 1. Grønland med danske øjne Danmark begyndte at kolonisere Grønland i Helt frem til 1953 var Grønland en dansk koloni og blev i høj grad styret af Danmark. Magtforholdet mellem de to lande har haft stor betydning for danskere og grønlænderes syn på hinanden. I dag møder mange grønlændere fordomme i Danmark, og i Grønland er der også modvilje mod Danmark og danskere. Forklar med dine egne ord, hvad Danmarks planer for Grønland gik ud på. Kolonien Grønland I 16- og 1700 tallet var Danmark væsentligt større, end det er i dag. Det danske rige strakte sig ind i det nuværende Tyskland, Sverige og Norge, og som mange andre vestlige lande oprettede Danmark kolonier forskellige steder i verden: i Indien, Caribien, Afrika og på Grønland. Først i 1953 blev Grønlands status som koloni ophævet, og landet blev dansk amt. Det skete bl.a., fordi grønlandske politikere krævede større indflydelse på deres samfund. En anden årsag var, at vilkårene for kolonibefolkninger verden over var kommet i søgelyset efter 2. Verdenskrig, især med fokus på menneskerettigheder. Den store plan Selvom Danmark opgav Grønland som koloni, fortsatte man med at modernisere landet mod nord. Tanken var at bringe grønlændernes levestandard på højde med danskernes. Mange grønlændere boede i små, afsides landsbyer kaldet bygder. For bl.a. at skabe bedre sundhedsforhold og flere uddannelsesmuligheder for grønlænderne tvang de danske myndigheder mange ind byggere ind til større byer, hvor der var skoler og sygehuse. I dag ved man, at det havde store menneskelige og sociale konsekvenser at flytte så mange mennesker fra deres oprindelige omgivelser. De danske udviklingsplaner blev med tiden mere og mere upopulære, og mange grønlændere mente, at de ødelagde den grønlandske kultur. Grønlænderne ville selv styre udviklingen af deres samfund. Det ønske blev delvist opfyldt i 1979, da Hjemmestyreordningen trådte i kraft. Den betyder bl.a., at Grønland selv træffer indenrigspolitiske beslutninger, mens udenrigspolitikken styres af Danmark. Der arbejdes i dag på en ny selvstyrelov, der også i forhold til udenrigspolitik skal gøre Grønland mere uafhængig af Danmark. Salik: Folk har en ide om, at Danmark ikke var et koloniland på den dårlige måde: Danmark hjalp bare de stakkels, primitive mennesker med deres harpuner og kajakker. Og hvis det ikke var for danskerne, så var det hele braset sammen. Grønlandsk og dansk En del af den store plan gik ud på, at grønlændere skulle tale både grønlandsk og dansk. Børnene var et godt sted at starte, mente man. I 1951 blev 22 børn i alderen 5-8 år sendt til Danmark for at lære dansk. De skulle være de første i det nye tosprogede skolesystem. Børnene blev valgt ud fra nogle bestemte kriterier: De skulle være forældreløse, særligt intelligente og psykisk robuste. Det var dog umuligt at finde 22 børn, der opfyldte alle krav, og derfor kom seks børn, der havde en mor, også med i projektet. For mange af børnene var det svært at vende tilbage efter opholdet i Danmark. De kunne ikke længere finde ud af, om de var danskere eller grønlændere, og de blev drillet, fordi de talte et andet sprog. I alt blev over 800 grønlandske børn sendt til Danmark, men da Hjemmestyret i 1979 blev klar over problemerne, stoppede man ordningen. Salik: I Grønland er danskere sådan nogle, der kommer og vil bestemme det hele, og som ikke taler sproget. Og så må grønlænderne bare lære danskernes sprog. Det er der stor modvilje imod. Der er fx blevet lavet en grønlandsk plakat med et kort over Danmark, hvor der er tegnet indlandsis henover, og alle byerne har fået grønlandske navne. Grønland i dag Grønland er i dag et moderne samfund på godt og ondt. Under moderniseringsplanerne blev flere grønlandske lokalsamfund nedlagt, og i de fleste familier begyndte begge forældre at arbejde. Også i dag flytter mange fra bygderne til byerne, og det har skabt en ny hverdag med biografer, kulturhuse, diskoteker og caféliv. Når de unge er færdige med grundskolen, tager mange til Danmark eller til andre lande for at studere. De store afstande var tidligere et problem for dem, der tog til udlandet, men med internettet er det blevet meget nemmere at kommunikere med venner og familie i Grønland. Det grønlandske samfund har været gennem en voldsom udvikling fra fangersamfund til moderne samfund. For mange grønlændere har de store samfundsændringer været overvældende, og sociale problemer som alkoholmisbrug, vold og selvmord er fulgt efter. Selvom der stadig er store sociale problemer i landet, lever størstedelen af Grønlands befolkning et liv, der ligner det, vi kender i Danmark. Fordomme Nogle danskere generaliserer og har fordomme om grønlændere: De drikker for meget og får en masse penge fra Danmark uden at sætte pris på dem. Fordomme og manglende viden har ført til udtryk som grønlænderstiv, der betyder at være meget fuld. Johanne: I de seneste år er jeg begyndt at gå mere op i at være grønlænder. Jeg bruger mit grønlandske mellemnavn mere, og det første, jeg sagde i min nye klasse på gymnasiet, var, at jeg var grønlænder. For jeg vil gerne have, at folk får et andet billede af grønlændere. For det at være grønlænder er jo ikke at sidde nede på bænken med en flaske i hånden. Derfor har jeg også planer om at flytte til Grønland på et tidspunkt og få landet lidt mere ind på livet. Det er jo den eneste måde, man kan gøre noget på: Vise folk, at Grønland og grønlændere er mange ting. Johanne: På vej hjem fra en skoletur til København sad jeg i toget foran otte andre fra min klasse. De vidste ikke, at jeg sad der. De begyndte at rakke mig ned. Hvis de havde sagt, at jeg var irriterende eller dum, havde det været én ting. Men de sagde: Hun er en klam grønlænder og kom med dårlige jokes om grønlændere. Jeg sad musestille og lyttede. Og tænkte på, hvad jeg skulle gøre. Det endte med, at jeg bare rejste mig op og gik lige forbi dem. 2. Grønland i danske skolebøger Grønland beskrives sådan i en skolebog fra 1930 erne: Grønland er et dansk koloniland. Grønland ligger ovre ved Amerika. På nordvest- og østkysten bor eskimoer, der hører til den gule race og har stridt hår og fremstående kindben. Det er små mørkladne folk, der lever af fiskeri og hvalfangst. Deres husdyr er hunde, der trækker deres slæder. Deres både hedder kajakker. A. Har du lært om Grønland før? Hvis ja, hvad fik du at vide? B. Beskriv det billede, du synes, man får af Grønland ved at se tv, læse aviser og høre andre snakke om landet. C. Skriv tre ting, som du godt kunne tænke dig at vide om Grønland. Lav en samlet liste i klassen, og find sammen ud af, hvordan I kan få svar på jeres spørgsmål. 3. Dansk? Salik siger: Når mine klassekammerater kørte så meget på, at jeg var grønlandsk, og jeg hele tiden skulle forsvare, at jeg ikke var helt dansk, så blev jeg faktisk mere grønlandsk selv. Så gider jeg da ikke være dansker, tænkte jeg. Kender du til lignende eksempler på, at man får stærkere meninger, fordi man møder modstand? Prøv at forklare, hvad der gør, at man nogle gange forsvarer sine meninger mere end normalt. 4. Racisme mod grønlændere Johanne siger: Jeg synes ikke, at racisme mod grønlændere bliver taget alvorligt. Der er meget fokus på racisme mod grupper, der er mørke i huden. Folk passer mere på, hvad de siger, når det drejer sig om disse grupper. Folk lægger ikke specielt meget mærke til fordomme og racisme mod grønlændere. Det er på en måde mere accepteret. Diskuter Johannes udsagn i klassen

8 Gør noget! Undervisningsmaterialet Dette hæfte er del af en undervisningspakke, der dækker tre temaer: Det kan være svært at vide, hvad man kan gøre for at bekæmpe fordomme, racisme, diskrimination og antisemitisme. Det vigtigste er at huske på, at man kan gøre noget. Rapperen Zaki. 1. De historiske årsager til antisemitisme & antisemitisme frem til Nutidig antisemitisme 3. Fordomme, intolerance, racisme og diskrimination 0537 INM Bazaar A5 Flyer.qxd 05/09/05 16:27 Side 1 UMLOUD UNTD Hvis ansvar? Alle mennesker har fordomme, og de dukker nogle gange op, når vi møder mennesker, vi ikke kender. Selvom man synes, det er forkert at have fordomme, har de fleste nok oplevet at danne sig en mening om en anden person bare på baggrund af udseendet. Der er mange måder at forsøge at bekæmpe fordomme på. Man kan starte med at tænke over, hvem man har fordomme overfor, og hvor forestillingerne stammerne fra. Man kan også forsøge at udfordre fordommene ved fx at søge ny viden om en gruppe eller måske endda blive venner med en af dem, man har haft fordomme om. Det handler om at gøre plads til alle uanset hvor forskellige vi alle er. Husk også, at det kræver både mod og styrke at være anderledes og at sige fra, når andre bliver behandlet dårligt. Det er også dit ansvar. Et spark til integrationen Fodbold er sport, spænding og sammenhold. Hos Brøndby I.F. handler fodbold også om, hvad der sker uden for banen, når der ikke trænes og spilles kampe. Derfor startede fodboldklubben i 2004 integrationsprojektet Fra bænken til banen. Baggrunden var, at mange unge finder job gennem personlige netværk netværk som unge med indvandrerbaggrund ofte mangler. Brøndby IF håbede, at deres sponsornetværk på mere end 300 virksomheder kunne bruges. Og de fik ret. Gennem en jobportal på projektets hjemmeside er der pr. juni 2008 blevet formidlet job og lærepladser til over 400 unge. Har du lyst til at læse mere om projektet, kan du tjekke hjemmesiden Brug for alle unge Der er brug for alle unge i Danmark. Men det er ikke alle unge, der får en uddannelse, og der er mange, der har svært ved at få et job. Mange unge med indvandrerbaggrund opgiver deres uddannelser. Måske fordi de tænker, at ingen vil ansætte dem bagefter, eller fordi det danske uddannelses- og jobmarked er svært at I N T E G R A T I O N S M I N I S T E R I E T P R Æ S E N T E R E R UDDANNELSES BAZAAR 29. september 2005 GRATIS ENTRÉ Har du en anden etnisk baggrund end dansk? Og vil du høre mere om uddannelser, praktikpladser eller dit drømmejob? Kom til Uddannelsesbazaaren med dine venner eller forældre og mød rollemodellerne samt virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Afterparty med USO, pigedansegruppen Mulatto Crew & Dj Sensimilla fra kl Læs mere på Torsdag den 29. september 2005 kl på TEC Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg Mød blandt andre: Falck Sosu Efterskoler Politiet Tdc Nordea Dansk Spejderkorps Dansk Metal-Industri-Håndværk Dansk Flygtningehjælp Cirius Højskolerne Tese Københavns Universitet Forsvaret Beredskabsstyrelsen Produktionsskolen Plastindustrien Niels Brock Betty Nansen Teknisk Skole Frederiksberg Eurocode Vagt og Sikkerheds Uddannelse VVS og EL Københavns Tekniske Skole (bygge & anlæg) SSH Storkøbenhavn Samvirkende Handels Forening Industriens Uddannelse. overskue. Derfor startede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i 2002 kampagnen Brug for alle unge. Kampagnen skal hjælpe de unge til at kende deres muligheder og gennemføre en uddannelse. Kampagnen byder på lektiehjælp og har rollemodeller, der fortæller om vejen gennem uddannelsen. Der er også et tæt samarbejde med arbejdsmarkedet: De unge skal rustes til arbejdslivet og arbejdsmarkedet skal gøres klar til at modtage de unge. Vil du vide mere om kampagnen, kan du læse videre på Salik: Medierne bør meget oftere tage historier op om racistiske overfald i Danmark. Hvis man tog sådanne overfald alvorligt og debatterede dem i medierne, ville der komme mere opmærksomhed på, hvordan minoriteter bliver behandlet. Det kan ændre noget. Roxanna: Jeg er anderledes, jeg går anderledes klædt, så derfor kører nogle på mit tøj. Men præcis det rører mig ikke. For jeg ved, at det er, fordi de ikke kan finde på andet. Hvis jeg havde været uintelligent, eller hvis jeg havde været ultragrim, så kunne de have kørt på det. Men jeg ved, jeg er en af de klogeste i min klasse, og at jeg ikke er grim. Og det bruger jeg som en force. 1. Læs Saliks udsagn om medier. Er du enig med ham i, at det er mediernes ansvar at bekæmpe racisme? Uddyb dit svar. Hvem har ellers et ansvar? 2. Roxanna ved godt, at hun skiller sig ud, men hun ved også, at det ikke er vigtigt. Hun fokuserer på de ting, som er hendes force. Forklar, hvordan man kan bruge særlige ting ved sig selv som en fordel. Giv også eksempler fra din egen verden på at bruge netop det at skille sig ud som en styrke. 3. Dan grupper med fire-fem elever. A. Diskuter i grupperne, hvordan I selv kan være med til at forhindre, at nogle mennesker føler sig udelukket eller dårligt behandlet, fordi de er anderledes. B. Forestil jer nu, at I skal bestemme, hvilke projekter og aktiviteter der skal være i Brug for alle unge -kampagnen. Hvad vil I gøre for at lette de unges vej til et job? Inddrag evt. Faridas kommentar på side 9. Rap som opråb Det er sårende at føle, at man ikke passer ind i det samfund, man lever i. Rapperen Zaki bruger musikken til at få luft for sine frustrationer over at føle sig anderledes. Læs her et uddrag fra teksten til Zakis sang Tragisk. I har aldrig villet huse mig/ har ikke brug for folk, der ser ud som mig/ Sortsmudsker der/ bor i sortsmudskerlejre/ og dansker, du bange for vi/ fusker dig!/ Så hvordan ku der ikke være problemer? I Danmark er alle folk alene og/ Når du ser min farve, tror du, at problemet ligger i mine gener/ Får hele tiden at vide, at jeg bare er til gene og/ I Danmark har alle mennesker ret til at mene, hvad de mener/ På nær os, for vi er muslimer/ ser du tv, ved du, at vi kaster med sten og/ Vil gi vores liv for Palæstina!/ - omkvæd - Avisen skrev, at jeg sku integrere mig/ Kaldte mig for et ord med ti stavelser/ Mine børn bliver opgraderet fra at være perkere/ Til tredjegenerationsindvandrere/ Og alt det had i mig/ det fordærver mig/ I ka ik forstå, at jeg er perker, li meget hvor end så jeg er/ Ikke tæt på at være dansker her/ Meget langt fra at være egypter der/ Jeg snakker dansk flydende/ er vokset op med alle lydene/ Det ikke mit problem, at jeres kultur er så uindbydende/ Selv hvis jeg spiste svin/ drak vin/ leved efter, at enhver er sin/ Ville dansk kultur stadig ik være min/ For min diin er islam, og jeg er muslim/ Og min passion er alt for stor for det her land, derfor jeg skriver rim/ Læs mere om Zaki her: 4. A. Beskriv på seks-otte linjer med dine egne ord, hvad sangen Tragisk handler om. B. Analyser teksten, og gør rede for, hvad Zaki synes er tragisk, og hvordan han udtrykker det. C. Musik og sangtekster kan sætte tanker og følelser i gang hos den, der lytter. Hvad sætter sangen i gang hos dig? Skriv, hvad du kommer til at tænke på, når du læser eller hører Zakis musik. D. Tag stilling til, om musik er en god måde at få afløb for frustrationer på. Nævn fordele og ulemper ved at bruge musikken som talerør. Materialet er udarbejdet på initiativ af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Anne Frank Huset i samarbejde med en række europæiske eksperter. For hvert land er undervisningspakken blevet tilpasset den nationale kontekst. OSCE/ODIHR Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa er en sikkerhedsorganisation med 56 medlemsstater fra Europa, Nordamerika og Centralasien, heriblandt Danmark. OSCE s Afdeling for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) støtter implementeringen af initiativer på områderne tolerance, ikke-diskrimination, menneskerettigheder og demokrati. For yderligere oplysninger se DIIS, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) beskæftiger sig med forskning, oplysning og undervisning om internationale spørgsmål, herunder Holocaust og andre folkedrab. Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier ved DIIS forsker, formidler og underviser om Holocaust, andre folkedrab og relaterede emner som antisemitisme. Afdelingen forestår bl.a. en række undervisningsaktiviteter tilknyttet den årlige Auschwitz-dag den 27. januar. Afdelingen producerer undervisningsmateriale og afholder lærerkurser samt seminarer for elever fra ungdomsuddannelserne. Afdelingen har desuden to undervisningswebsider om folkedrab: til ungdomsuddannelserne og til grundskolen. Læs mere om Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier her: Anne Frank Huset Anne Frank Huset i Holland bevarer Anne Franks skjulested i form af et museum. Det søger også at fremme Anne Franks tanker og idealer, ikke kun i relation til den tid, hun levede i, men også deres nutidige relevans. Anne Frank Huset udvikler undervisningsprojekter til bekæmpelse af nutidige former for antisemitisme, racisme og fremmedhad og arbejder for at fremme tolerance og respekt mellem mennesker. For yderligere information se Kolofon: Produktion: Anne Frank Huset Redaktion og bearbejdelse: Stine Thuge (ansv.), Tine Brøndum, Christian Klauber, Dansk Institut for Internationale Studier Faglig konsulent: Sofie Lene Bak Pædagogisk konsulent: Torben Blankholm Layout: Karel Oosting, Tine Nielsen Illustrationer: Carsten Andreasen/Polfoto; Claus Lunde/Polfoto; Finn Frandsen/Polfoto; Jens Panduro/Polfoto, Eric Miller/Panos Pictures, Erik Jepsen/Scanpix, The Anti-Defamation League, Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences, Gitte Johansen, Kenneth Nguyen, Marcel Leliënhof, Maria Bendix, Mikkel Henssel, Niels Hoedeman, Rie Neuchs, Ulla Lyndby Christensen Tak til: Farida, Ilan, Johanne, Roxanna, Salik, Amnesty International Danmark, Andreas Lange, Brøndby IF, Dansk Skolemuseum, Det Grønlandske Hus, Hvidovre Ungdomsskole, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Lisbeth Valgreen, Michel Banz, Nikolaj Lindegaard Helms, Ole Brandstrup, Otto Rühl, Rasmus Schack, Tinagent, Top Models Oslo, Ungdommens Røde Kors, Zaki Youssef

9 Kampagner Folk i hele Europa forsøger aktivt at bekæmpe diskrimination. Her kan du se eksempler på kampagner, der tager fat på problemer omkring fordomme, racisme og forskellige former for diskrimination. Kikkut reklamebyrå Norge Foto: Marcel Leliënhof /TinAgent.no Assistent: Øyvind Bjørkum Spesialmakeup: Stig Wedvik Styling hår: Eirik Thorsen Adam&Eva Styling: Kjersti Andreassen Modell: Heartbreak A2 plakater Danmark :59 Side 3 B A N K E T A F Vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne Støt kampagnen STOP vold mod kvinder Banket af HUGO vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. (Amnesty International Danmark) Make some noise. (Amnesty International Danmark) Anti-semitisme er anti-mig. Anti-semitisme er anti-fremtid. Hvis du er anti-fremtid, er du anti-mig. (Anti-Defamation League, USA) 1. Der findes mange kampagner, der opfordrer til større tolerance, forståelse og lige rettigheder for alle. Her ser du nogle eksempler. Vælg den plakat, du synes bedst om. A. Beskriv plakaten. Alle muslimer er terrorister...eller? (Ungdommens Røde Kors, Danmark) B. Hvilket problem sætter plakaten fokus på? C. Hvilke virkemidler bruger den? Sort eller hvid? (Anti-Racism Information Center, Holland) D. Hvilken effekt har den på dig? Er vi racister i Finland? (Finsk Røde Kors) 2. Dan små grupper i klassen. Vælg et emne eller et problem, der har med fordomme, racisme, antisemitisme eller diskrimination at gøre. Find på et slogan eller et symbol, der kan skabe opmærksomhed omkring jeres emne. Lav derefter en plakat. Hæng alle plakaterne op i klassen. 16

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 DU INVITERES TIL FORTÆLLING OM SKOLEN OG GENERALFORSAMLING Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 28. marts, hvor du kan få nogle hyggelige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid

Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse Tema: Fordomme FÆLLES: FREMTID 1. FORDOMME OG DISKRIMINATION Fordom betyder at dømme på forhånd. En fordom er en forudfattet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere