Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation

Transkript

1 Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

2 Titel Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation Undertitel - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Niels Haldor Bertelsen Redaktion Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Tekstbehandling Niels Haldor Bertelsen Tegninger Niels Haldor Bertelsen Fotos Murerfaget i Bevægelse Omslag Tryk Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: XXXXX: Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation. - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer. (2009)

3 Indhold Forord Indledning Kommunikation og salg for håndværkere Murerfirmaets markedsføring og salg Showrooms, udstillinger og messer Formidling i trykte medier og på hjemmesider Henvisninger

4 Forord Murerfaget er et gammelt og traditionsrigt håndværksfag. Gennem tiden har faget skabt smukke og holdbare bygninger, som har præget den danske bygningskultur på mange fronter. Tænk blot på Kronborg, Grundtvigskirken, Østerbro i København eller de røde 1½-plans murermestervillaer. Mange af disse bygninger kan dækkes af et slogan, man kan læses på bagklappen af lastbiler fra en teglleverandør Bagt i går holdbar til Men faget kan ikke leve på tradition alene. Der skal også tænkes nyt og skabes udvikling og forandring i faget. Murerfaget skal tilpasse sig de nye produktionsformer og samarbejdsrelationer indenfor byggeriet, og murerfaget skal være med til at løse byggeriets problemer. Murerfaget skal altså både være tradition og vision. Denne vision vil faget realisere gennem Murerfaget i Bevægelse, som er et langsigtet udviklingsprojekt, som Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget har igangsat i samarbejde med SBi, Dansk Byggeri, 3F og MURO samt de tekniske skoler. Projektet blev igangsat i 2005, og første udviklingsbølge afsluttes i I den periode har projektet fået økonomisk støtte fra: - Realdania - Undervisningsministeriet - Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond - Bygge- og Anlægsfonden - Murerfagets Fællesudvalg - Københavns Murerlaug. Den første publikation i Murerfaget i Bevægelse Byggestyring for fagentreprenører, som viser udviklingsmuligheder for murerfirmaer, blev udgivet i 2006 som SBi-rapport 2006:10. Anden publikation "Murerfaget i Bevægelse - et innovationsprojekt", som beskriver projektets målsætninger og aktiviteter, blev udgivet i Tredje publikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 1 Demo-byggerier blev udgivet i De to sidste er udgivet af Forlaget Tegl og trykt i stk. og udsendt til fagskoler og murerfirmaer i Danmark. Denne tredje vejledning er en af de seneste tre vejledninger, som udgives samtidig af SBi til gratis kopiering fra Den beskriver, hvordan murerfirma og håndværkere udvikler kommunikation og samarbejde med kunder, brugere, byggeparter og offentligheden, som et væsentligt supplement til den tekniske udvikling. Tilsammen fremlægger de seks publikationer resultatet af Murerfaget i Bevægelse for perioden , og de bliver dermed rygraden i en ny innovationskultur i murerfaget og andre byggefag. Vejledningen retter sig primært mod murere, byggesjak, murerfirmaer og fagskoler, som har interesse i murerfaget udvikling. I vejledningen arbejdes også med områder, som kan have interesse for producenter, leverandører, rådgivere og forskere samt andre faggrupper og skoler, som ønsker at bidrage til byggeriets udvikling. Det faglige fællesudvalg vil gerne takke projektets sponsorer samt alle der har bidraget til realisering af Murerfaget i Bevægelse. Vi håber, at læserne vil få glæde af vejledningen og støtte murerfagets udvikling hvert med deres bidrag. 4 Morten Bo Petersen Formand for Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget

5 1. Indledning Et stort problem for murerfaget er, at fastholde en langsigtet udvikling og forbedring af effektivitet, økonomi og kvalitet fra sag til sag. Et andet problem er den begrænsede overføring af erfaringer mellem praktisk byggeri, undervisning, udvikling og forskning, samt hvordan praksisnær uddannelse bliver forankret på byggepladsen. Et tredje problem for murerfaget er, at man ikke har tradition for systematisk dokumentation af effektivitet, økonomi og kvalitet samt erfaringsdeling om samarbejde og ledelse. Formål og målsætning Murerfaget i Bevægelser har til formål, at fremme innovation, innovationskompetence og samarbejde om innovation, og at støtte indføring og udvikling af en ny innovationskultur i murerfaget. Dette gøres gennem lanceringen af en fælles innovationsmodel for murerfaget, som er beskrevet i fem vejledninger, der har fokus på hvert sit delområde i innovation. Målet med denne indsats er at forbedre virksomhedernes og byggeprocessernes effektivitet og byggeriernes kvalitet og økonomi. Et andet mere langsigtet mål er at forbedrer fagets omdømme og troværdighed overfor kunder, samarbejdsparter og offentligheden. Målgrupper og samarbejdsparter Den primære målgruppe for arbejdet i Murerfaget i Bevægelser er: Murerfirmer, deres ledelser og håndværkerne. Fagskolerne, deres ledelse og lærere er bærere og drivkraften i forankringen af denne nye innovationskultur. De gennemfører udviklingen i et nært samarbejde med innovative byggeparter, forskningen, myndigheder og andre interesserede, og Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget er omdrejningspunkt for koordineringen af denne store og vigtige opgave for faget. De centrale parter i innovationsprocessen i Murerfaget i Bevægelse er vist i figur 1 højre del. 4. Murerfaget i Bevægelse En ny innovationskultur styret af det faglige udvalg 1. Demobyggerier til måling af resultater 2. Eksperimentarium for firmaer og svende Lokale innovationscentre Lokal drivkraft og samlingspunkt for udvikling Vejledningen Vejledningen 3. Kommunikation med kunder og andre Parter i innovationsprocessen 2. Undervisning 1. Byggefag Firma/håndværker Byggesager udvalg 3. Leverandører og rådgivere 4. Forskning Figur 1. Vejledningen virker i sammenhæng med de andre vejledninger jf. venstre figur, som beskriver innovationsmodellen for Murerfaget i Bevægelse, og som retter sig mod innovationsprocessens parter jf. højre figur. Innovationsmodellens nuværende vejledninger Murerfagets fælles innovationsmodel beskrives i de fire vejledninger: 5

6 - Vejledning 1 Demo-byggerier: Om hvordan firmaer og håndværker gennemfører afprøvning og dokumentation af udvikling på demo-byggerier, og hvordan de tilegner sig kompetence i afprøvning og overføring af resultater fra eksperimentarium til praksis på byggesager. - Vejledning 2 Eksperimentarium: Om hvordan firmaer og håndværkere gennemfører udvikling af produkter, værdier og processer på fagskoler og virksomhedsforlagt, og hvordan de tilegner sig kompetence i udvikling. - Vejledning 3 Kommunikation: Om hvordan firmaer og håndværker udvikler kommunikation med kunder, brugere, samarbejdsparter og offentligheden, og hvordan de tilegner sig kompetence i kommunikation og samarbejde. - Vejledning 4 Ny innovationskultur: Om hvordan det faglige fællesudvalg koordinerer innovationen mellem fagskoler, murerfirmaer, håndværkere og samarbejdsparter, og hvordan de fremmer en ny resultatorienteret innovationskultur i murerfaget. Vejledningerne retter sig mod hvert sit område, og de kan læses hver for sig eller i sammenhæng. Fx retter den første sig mod de faktiske forhold på byggepladsen og den sidste retter sig mod den overordnede koordinering af udviklingen og fremme af en ny innovationskultur i murerfaget. Sammenhængen mellem vejledninger er vist i figur 1 venstre del. Flere erfaringer og mere information kan findes på og Indhold og opbygning af vejledning 3 Vejledning 3 - Kommunikation beskriver en metode til udvikling af murerfirmaerne og håndværkernes kompetence i kommunikation og samarbejde med kunder, brugere, samarbejdsparter og offentligheden. Vejledningen er vigtig, fordi byggeriets fagpersoner hovedsagelig har fokus og interesse i udvikling af produkter og processer. Samtidig har de fleste håndværkere kun begrænset baggrundsviden om kommunikation, og mange mener, at de vil være dårlige til det, og at det ikke er deres arbejde at være sælgere for firmaet. Det er et problem for fagets udvikling, som denne vejledning vil forsøge at råde bod på. Vejledningens udvikling af kommunikation retter sig både mod murefirmaet og håndværkerne, og hvordan forskellige facetter af kommunikation kan udvikles. Den enkelte håndværke har tit den direkte kontakt til kunden på byggepladsen og har derfor gode mulighed for at forstå kundens behov og hjælpe med mersalg. En sådan indsigt kan få en positiv indflydelse på arbejdets kvalitet og den pris firmaet kan tilbyde kunden. Udviklingen af kommunikation i vejledningen foregår på håndværkerne præmisser, under ledelse af faglærere, og den kan efter behov suppleres med undervisning i kommunikation for at øge deres basisviden. Der kan både arbejdes med træning i den direkte kundesamtale, og hvordan man kan bruge trykte medier og tale med journalister. Et vigtigt emne er opbygning af udstillinger, og hvordan man præsentere nye murerprodukter på lokale udstillinger og landsdækkende messer. Sidst men ikke mindst kan der også arbejdes med beskrivelse på hjemmesider herunder, hvorledes man kan føre dagbog over udviklingen på en projektweb. Vejledningen er beskrevet i følgende fire trin, som kan gennemføres hver for sig og i flere runder alt afhængig af ønsker og behov for udvikling: - Kommunikation og salg for håndværkere. - Murerfirmaets markedsføring og salg - Showrooms, udstillinger og messer. - Formidling i trykte medier og hjemmesider. 6 Hvert trin indledes med en vejledningstekst, som under forskellige overskrifter beskriver, hvordan man kan gennemføre arbejdet med kommunikation. Efter vejledningsteksten er vist illustrative eksempler fra udviklingen på EUC-

7 Nord vedrørende indvendigt murværk som interiør og EUC-Sjælland vedrørende dekorative fliser i kreative badeværelser. Vejledningen er den første af sin slags, som har fokus på murerfagets egen udvikling i kommunikation. Det må derfor forventes, at den med tiden skal ajourføres, når man har indhøstet flere erfaringer fra andre eksempler end EUC-Nord og EUC-Sjælland. Det er derfor vigtigt for erfaringsoverføringen, at man ved beskrivelse af sine erfaringer med udvikling af kommunikationen følger den systematik vejledningen lægger op til. Desuden er det vigtigt, at man forsøger at være faktuel og objektiv i sin beskrivelse, så erfaringerne kan bruges i undervisning og udvikling på andre fagskoler. Sidste finish inden udstillingen åbner. Den nye bruseniche bliver inspiceret af den første besøgende på udstillingen. 7

8 2. Kommunikation og salg for håndværkere Et vigtigt emne i innovation er at forstå hvad kunden og samarbejdsparterne ønsker og forventer, så udviklingsresultatet kommer til at afspejle det og ikke alene bliver en demonstration af de tekniske muligheder. Et andet vigtigt emne er præsentationen af det færdige udviklingsresultat overfor kunder og samarbejdsparter, hvor man fortæller og viser produktets muligheder og fordele. I begge tilfælde er det vigtigt, at håndværkeren er trænet i at lytte, forstå og formidle ønsker, muligheder og erfaringer i en form, som forstås af kunder og samarbejdsparter. Mange håndværkere har ikke denne træning og er usikker på sig selv, og de undgår derfor helst samtaler med andre end fagfæller, da de føler der arbejdsrytmen bliver ødelagt. Samtidig har murerfirmaerne brug for flere salgskanaler til kunderne. Det kan fx være at håndværkerne kan virke som firmaets fremskudte sælgere af merydelser på byggepladsen, og at de positivt viser de kvaliteter og muligheder det håndværksmæssige arbejde rummer. Det er dog tydeligt, at der blandt håndværkere går en grænse mellem det at skulle sælge, og det at være god til at lytte, fortælle og formidle. Det sidste er de fleste åbne over for og vil gerne blive bedre til, medens mange håndværkere er forbeholdent overfor salg. Træning i kommunikation for håndværkere Det er ikke bare nyt for håndværkerne, det er også nyt for murerfaglærerne og for undervisningen indenfor murerfaget. Det foreslås derfor, at man tager hensyn til følgende forhold, når man vil arbejde med forbedring af håndværkernes kompetence i kommunikation og salg: Start med forbedring af kompetence i at lytte, fortælle og formidle, men vent med træning i mersalg til senere i kompetenceudviklingen. Gennemfør uddannelse med vægt på træningsøvelser, hvor håndværkerne hurtigt mærker de bliver bedre og kan bruge det til noget. Undervisningsmaterialet skal være enkelt og praksisnært, hvor kommunikation vises i forhold til aktuelle eksempler fra murerfagets dagligdag. Læreren skal have kompetence både i kommunikation og salg og det murerfaglige, så håndværkerne opfatter der er sammenhæng og det er relevant. Undervisning og træning i kommunikation foreslås gennemført som moduler af 2-4 timers varighed i tilknytning til eksperimentariet (se Vejledning 2 Eksperimentarium). Hvert modul kan indeholde et oplæg om den teoretiske baggrund, en gennemgang af et eksempel fra praksis samt en øvelse, hvor håndværkerne træner og forbedre deres færdigheder i kommunikation. Træningen i kommunikation kan dels rette sig mod kundesamarbejdet, mod samarbejdet med kollegaer og samarbejdsparter i firmaet og på byggepladen og mod samarbejdet i tilknytning til eksperimentariet. Modulerne kan fx have følgende indhold: Lær at lytte til kunden og forstå ønsker og forventninger til det færdige resultat og arbejdsforløbet, men nedton hurtige tekniske svar. Præsentation af forslag til løsninger, forløb og pris, og hvordan man kan spørge ind til kundens forståelse og accept af forslagene. Hvordan man kan skrive informationsmateriale, artikler i blade eller på hjemmesider om murerprodukter eller blive interviewet af journalister. 8

9 Hvordan man i personlig kontakt med kunde og samarbejdsparter kan fortælle og vise murerprodukter og resultater. Efter gennemførelse af et træningskursus i kommunikation foreslås det, at håndværkerne anvender deres indhøstede kompetencer på konkrete praktiske opgaver som fx: Præsentation af murerydelser og udviklingsresultater i showrooms, på udstillinger og på store messer se kapitel 4. Skrivning af artikler til fag- og lokalblade og interview af journalister se kapitel 5. Skrivning af webartikler og brug af - se kapitel 6. Erfaringer fra første kursus på EUC Nord Det første kursus om salg for håndværkere blev gennemført på EUC Nord med økonom Niels Abildgaard som lærer. Kurset blev gennemført som 4 halvdagsmoduler integreret i eksperimentariet. Niels havde god erfaring med undervisning i kommunikation og salg. De deltagende svendes interesse var ikke salg, men der var stor interesse for at høre om metoder til bedre kommunikation med kunder. De sidste moduler blev derfor drejet i den retning, og det blev forsøgt at indlægge nogle murereksempler ind i undervisningen. Svendenes tilbagemelding var positiv på træningen i kommunikation med kunder. En af de deltagende svende udtrykte det således: Når jeg før stod og satte fliser op hjemme hos en kunde - fru Pedersen, så stod hun tit bag ved mig og kikkede mig over skulderen og spurgte løs. Hun kunne fx spørge om, hvorfor fugerne så sådan ud, og hvorfor jeg ikke startede med en hel flise i siden? Det var meget irriterende, at hun forstyrrede mig og spurgte om ting, hun ikke havde forstand på. Med ryggen til hende gav jeg hende derfor et kort svar for at lukke munde på hende. Efter kurset i kommunikation forstå jeg, at hun kun prøver at vise interesse for mit arbejde, og at jeg kan bruge det til at fortælle hende nogle gode historier om godt håndværk. Jeg har efterfølgende hørt, at hun er gået videre med til andre så det er vel ikke så dårligt for firmaet. Det var også sjov forleden dag, hvor jeg talte med en journalist fra det lokale dagblad og de nye indervægge, vi er ved at udvikle på EUC Nord. Jeg fik ham fortalt nogle rigtige røverhistorier - selvfølgelige sande. Han lyttede meget og skrev ned, og han udspurgte mig meget interesseret. - Og her i sidst uge så jeg så hans helsides artikel med mit interview og et stort billede af mig. Det var meget spændende at læse, og mester sagde, at det var en god reklame for firmaet og murerfaget. Niels Abildgaard underviser svende og lærlinge i kommunikation og salg i EUC Sjælland i et baglokale hos Næstved Flisecenter. 9

10 Erfaringer fra andet kursus på EUC Sjælland Andet kursus blev gennemført på EUC Sjælland på den sidste dag i et 2 ugers kursus om fremtiden bademiljø, som blev kørt som et eksperimentarium for 12 kursister. Kurset havde titlen - Hvad er salg? Hvad er kommunikation? Og hvordan får vi ordren? Også her var Niels Abildgaard lærer, men nu med en erfaring rigere fra EUC Nord. Af økonomiske grunde var det ikke muligt at bruge Niels over flere moduler på de 2 uger, da hans transport fra Hjørring ville blive for dyr. Erfaringer fra den anden undervisning i kommunikation og salg var også positive, og i dagbogen fra kurset, som kan ses på er der beskrevet som følger: Som Niels så rigtigt hævdede er salg af håndværksydelser en helt ny og uvant rolle, for mange håndværkere, at være i. Det drejer sig om jeres fremtid og overlevelse, at interesserer sig for kundens behov, at være aktiv lytter, at være til stede og ikke mindst at din personlige adfærd - 'Emma Gad regler' - er ok. Der var aktiv lytning og mange spørgsmål til Niels. Tiden hvor håndværkeren bare gik på arbejdet, er ved at rinde ud. Kunderne forlanger noget mere. De forlanger en aktiv interesse for deres ønsker, gode sagkyndige råd, lejlighed til at gennemdrøfte og gennemarbejde de ønskede håndværksydelser i en åben og uformel atmosfære med specialisten. Der var stort bifald til Niels Abildgaard. Det var tydeligt, at han bruger sin forberedelsestid grundigt. De kan 'noget' dem fra EUC Nord. Erfaringer fra tredje kursus på EUC Nord I tilknytning til det næste eksperimentarium på EUC Nord blev der også gennemført et kursus om kommunikation og salg for håndværkere. Denne gang var det murerfaglærer Finn Pedersen på EUC Nord som forestod undervisning med baggrund i Niels Abildgaards oplæg. Der blev både drøftet kommunikation mellem deltagerne i forhold til det de lavede på eksperimentariet og i forhold til, hvorledes de kommunikerer med omgivelserne, de andre svende i firmaet, lærlinge, kunder, pressen osv. Der var en god opbakning fra murermestrene til kurserne om kommunikation og salg, og en af dem sagde bl.a. herom: Svendene er jo ikke de egentlige sælgere, men derfor er bevidstheden om salget alligevel væsentligt og en professionelle kommunikation er en del af det. Jeg vægter derfor træningen af svendene i bedre kundekontakt og kommunikation højt. Jeg er dog ikke så sikker på, at de nye typer vægge, der er udviklet på eksperimentariet vil sælge særligt godt i praksis. Jeg kan derfor godt tænke mig, at man på kommende eksperimentarier vil tage noget med om mulighederne for forbedring af markedsføring og salgsteknik, som er målrettet murerfirmaerne. 10 Undervisning og gruppearbejde om kommunikation for håndværkere på EUC Nord med murerfaglærer Finn Pedersen som lærer.

11 3. Murerfirmaets markedsføring og salg I planlægning af Murerfaget i Bevægelse var der ikke indlagt udvikling af murerfirmaernes markedsføring og salg, som en del af de opgaver der skulle løse i perioden fra Gennem projektforløbet blev der fra flere sider markeret, at dette emne vil være vigtigt i den videre udvikling af Murerfaget i Bevægelse. De deltagende murerfirmaer i eksperimentarierne nævnte det som en naturlig forlængelse af den tekniske udvikling og uddannelsen i kommunikation og salg. De ville gerne, at man også tog murerfirmaernes markedsføring og forståelse af kundernes behov set fra murerfirmaerne side med, som en del af udviklingsarbejdet og undervisningen. Rådgivere og producenter af byggevarer har været meget interesseret i at deltage og bruge udviklingsplatformen i Murerfaget i Bevægelse, og de har leverede gratis ydelser, produkter og knowhow til eksperimentarierne. Der har været en særlig interesse fra kunstnere, som gennem Murerfaget i Bevægelse har fået nye legekammerater hos murerne og producenterne. I kommende eksperimentarier og uddannelse i tilknytning hertil samt i udviklingen i Murerfaget i Bevægelse generelt vil man med fordel kunne indlægge emner om markedsføring, salg og forståelse af kundebehov. Emnet kan på den ene side støtte fastlæggelse af mere konkrete visioner for udviklingsarbejdet, og på den anden side støtte en bedre forandring hos firmaerne og implementering på lokalmarkedet. I tilknytning hertil vil det også være muligt at udnytte reklamesalg, sponsorater og samarbejdsrelationer endnu mere i fremtiden til at støtte udviklingen økonomisk. Hvordan det konkret skal realiseres, og hvilke vejledninger og undervisningsmaterialer, som skal udarbejdes i tilknytninger hertil, må afgøres i kommende udviklingsprojekter. Billedkunstner Agnete Bjørneboe og keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen arbejdede i tre dage hos Petersen Tegl med fremstilling af 370 sten til afprøvning på eksperimentariet på EUC Nord. Som oplæg har de udarbejdet modeller af forskellig murerflader. 11

12 4. Showrooms, udstillinger og messer Udgangspunktet for at arbejde med udvikling i Murerfaget i Bevægelse var, at mange murerfirmaer gerne vil kunne vise deres kunder, hvad de kan levere. Men deres muligheder er i dag begrænsede. De kan fx vise dem en 60x60 cm plader med flise- eller vægprøver fra producenter, eller de kan tilbyde et besøg hos gamle kunder hvis får lov af dem. Det man i fremtiden i stedet kunne tænke sig var at opbygge showrooms med hele væg-, tag- gulv- eller badeværelsesløsninger, som kunden kunne gå rundt i og vælge mellem mange forskellige spændende muligheder. Et sådan koncept praktiseres allerede indenfor vvs-branchen, hvor de lokale mestre i weekenden viser kunderne rundt i et fælles showroom og fortæller om mulighederne (og samtidig sælger de sig selv). En central udviklingsopgave for Murerfaget i Bevægelse er derfor, hvordan man opbygninger showrooms samt lokale udstillinger og stande på landsdækkende messer. I forløbet blev det klart, at man med fordel kunne integrere dette med uddannelse af håndværkerne i kommunikation og salg jf. foregående kapitel og med arbejdet i eksperimentarier jf. Vejledning 2 - Eksperimentarium. I udstillinger vises rumstore murerkonstruktioner. Her i Næstved Flisecenter. Opbygning og brug af udstillinger til formidling og salg Formålet med opbygning og brug af udstillinger i Murerfaget i Bevægelse er: At vise den nyeste udvikling indenfor murerfaget, god håndværkspraksis og resultater af arbejdet i eksperimentarier. At træne håndværkere i bedre kommunikation med kunder og samarbejdsparter og forberede salg af konkrete murerydelser. At indsamle respons fra kunder og samarbejdsparter om deres forventninger og holdninger til murerfaget og konkrete murerydelser. 12 Udstillingerne kan vises i murerfirmaernes showrooms, i fælles showrooms i lokalområdet for murerfirmaer og leverandører, i det offentlige rum eller som stande på lokale og landsdækkende messer. Udstillingerne er stedet, hvor håndværkerne og murerfirmaerne møder kunder og samarbejdsparter og viser det bedste, murerfaget kan formå. Ved opbygning og brug af udstillinger fokuseres på følgende tre indsatser:

13 De udstillede konstruktioner. Fremvisning og betjening. Udstillingens sammenhæng. De udstillede konstruktioner Basis i udstillingen er rumstore murerkonstruktioner man kan gå rundt i og se og mærke på, og som er inspirerede for den besøgende. Der skal være mange forskellige konstruktioner at se på og vælge imellem. Konstruktionerne skal både indeholde fine detaljer og vise helheder, som den uprofessionelle besøgende kan overføre til sin egen dagligdag. De enkelte konstruktioner skal skiltes med enkle forklaringer, så de besøgende har mulighed for at gå rundt på egen hånd. Her kan konstruktionernes anvendelse, egenskaber og anvendte produkter beskrives. Der kan også forklares, hvordan de udføres, hvor produkterne kan købes, og hvad de koster De besøgende skal også have mulighed for at få brochurer og beskrivelser af de nye konstruktioner med hjem, så de kan arbejde videre med de forskellige muligheder. Lys kan fremhæve strukturer og sætte fokus på spændende detaljer. Fremvisning og betjening På udstillingen faglærte håndværkere betjene de besøgende, og de skal fortælle om de nye murerkonstruktioner, hvordan de udføres, og hvordan de er blevet til på eksperimentarier. De skal også kunne give vejledning i, hvordan man kan finde murerfirmaer, som kan udføre arbejdet, og hvor de anvendte produkter eller tilsvarende kan købes. Der kan også være arbejdende værksteder på udstillingen, som viser, hvordan forskellige arbejder udføres professionelt, og hvordan man bedømmer et godt håndværk. Det kan gøre udstillingen mere autentisk og levende. Lærlinge og faglærere kan med fordel deltage i udstillingen, så man også kan informere om murerfagets uddannelse og karrieremuligheder. Udstillingens sammenhæng De enkelte murerkonstruktioner, som er udstillingens basis, skal arrangeres og sammenbygges så de virker som en inspirerende helhed. Man skal kunne følge et naturligt forløb gennem udstillingen, hvor man danner sig et overblik. Man skal også kunne gøre ophold og dvæle ved interessante dele og undersøge dem nærmere. Belysning og brug af æstetiske effekter er vigtige og vil kunne øge de besøgendes interesse for udstillingen. Her kan en god arkitekt eller designer være en stor hjælp, man bør overveje. Man kunne også inddrage lidt god til både øre, næse og mave. Der skal også gøres reklame for udstillingen, og man skal udsende informationsmateriale om udstillingens indhold, åbningstider og adresse. Konkurrencer og events i tilknytning til udstillingen kan tiltrække flere besøgende. Jo mere og bedre omtale om udstillingen, jo flere besøgende og jo større mulighed for en god kundekontakt og salg. 13

14 Udstilling af badeværelsesmiljøer i Næstved Flisecenter. Udstilling i lokale byggemarkeder I Murerfaget i Bevægelser er der gennemført udstillinger på fagskolerne, hos mestre og på lokale byggemarkeder og flisecentre. Fx har udstillinger af hele badeværelsesmiljøer og dekorativt flisearbejde været udført hos Næstved Flisecenter og Construx i Vordingborg. Udstilling kom i stand i et samarbejde med de to byggemarkeder og leverandører af de anvendte produkter. Udstillingslokalerne og de anvendte materialer blev stillet gratis til rådighed af dem, og de har sørget for reklamer, og deres medarbejdere har været meget behjælpelige og samarbejdsvillige. Udstillingen er i de to tilfælde blevet udført af svende og lærlinge fra EUC Sjælland og Selandia, og udstillingen er bygget på stedet og sammenbygget med den øvrige del af udstillingen. I de to uger opbygningen af udstillingen har pågået har der været et ekstra stort antal interesserede kunder, som håndværkerne har været i direkte kontakt med. De har fortalt dem om de nye badeværelsesmiljøer og fået direkte respons fra dem, og de har henvist til murerfirmaer og produkter, de kunne gøre brug af. Det var også spændende, at så mange besøgende var murermestre, murersvende og lærlinge, som besøgte udstillingen for at se, hvad deres kollegaer kunne præsterer. Der blev udvekslet mange erfaringer, og som en af svende sagde: Vordingborg er ikke større, end at jeg ser og møder kollegaerne en gang imellem. Men det er noget helt andet, at gå her og arbejde sammen om vores fælles håndværk og lære noget af hinanden og udveksle erfaringer med kunder, samarbejdsparter og kollegaer, der komme på besøg. Opbygning af nye badeværelsesmiljøer i Construx i Vordingborg. 14

15 Udstilling af Murerfaget i Bevægelse i Herning Messecenter Murerfaget i Bevægelse har i fire år udstillet de årlige resultater på en meget velbesøgt stand på messen Boligdrømme for Alle i Herning Messecenter. I 2006 udstillede EUC Nord resultatet af deres eksperimentarium om tegl som interiør. I 2007 udstillede EUC Sjælland og Selandia resultatet af deres eksperimentarium om fremtidens badeværelsesmiljø. I 2008 udstillede EUC Nord og EUC Sjælland sammen med de nyeste resultater af tegl som interiør og avanceret flisearbejde. I 2009 udstillede Syddansk Erhvervsskole med fokus på murværk og energibesparelse. Herning Messecenter har alle årene stillet udstillingsplads gratis til rådighed for Murerfaget i Bevægelse, og de har stået for markedsføring og været behjælpelig med det udstillingstekniske. Fagskolerne har sammen med mestre og svende stået på standen i de tre dage udstillingen har varet, og de har opbygget standen hjemmefra ud fra resultaterne i eksperimentarierne. Leverandører har hver gang været meget villige til at støtte standen, og de har givet udtryk for, at deres egne stande har haft meget gavn af murerfaget stand. På de fire udstillinger i af Murerfaget i Bevægelse i Herning Messecenter har der været stor interesse for firmareklamer. Her fra EUC Sjælland og Selandias udstilling i De udstillede konstruktioner har været resultatet af årets arbejde i eksperimentarierne. Konstruktionerne har været færdigfremstillet hjemmefra og transporteret som store elementer til udstillingscentret, hvor de er blevet sat sammen så de danner en helhed. Muro og arkitekter har været med til at designe standene, så de nye konstruktioner fremtræder som en sammenbygget helhed med pæn belysning. Udstillingen i 2006 dannede forskellige rum af de nye teglvægge, som man kunne gå rund i, og loftsbelysningen gav struktur på væggene. 15

16 Håndværkere, mester, lærlinge og lærere viste de besøgende rundt i standen og forklarede dem de nye konstruktioners muligheder. Mange ønskede råd om de problemer, de havde med murværk og fliser derhjemme, og det var ofte indledning til en snak om de nye konstruktioner og deres muligheder. De besøgende kunne på standen også få hjælp til at finde en kvalificeret håndværker, som kun hjælpe dem med at vælge og realisere den løsning de kunne tænke sig. Hvordan overfladerne kan rengøres, og hvordan man fuger fliserne blev forklaret, og resultatet blev kritiske bedøm med både øjne og hænder. De arbejdende værksteder var der stor interesse om. Det gav liv til standen, og der var hele tiden mange tilskuere og stor spørgelyst. Mange forældre og unge var interesseret i at høre om lærlingeuddannelsen, og standens lærlinge og lærere var selvskrevne til at give den rette og direkte information herom. Det var også interessant at se, de mange byggefolk, ingeniører, håndværksmester og svende, som var interesseret i at se og drøfte de nye konstruktioners muligheder. Også kunstnere, designer og arkitekter vise stor interesse for standen, måske fordi fokus på de første udstillinger meget var lagt på den kunstneriske udsmykning og arkitekturen. Som en arkitekt sagde, efter han havde taget en serie billeder af standens forskellige nye konstruktioner: Jeg er da nødt til at tage et hav af billeder af alle disse spændende og flotte nye konstruktioner. - Hvad jeg skal bruge dem til? Jeg skal vise dem til min bygherre, og fortælle ham om alle de forskellige muligheder han nu har at vælge imellem. Og samtidig kan jeg fortælle ham, at vi sagtens kan finde kvalificerede håndværkere til at udføre arbejdet. 16 Læring ved at opmure en af de nye konstruktioner. Spørgelysten var stor fra de mange besøgende både til arbejdets kvalitet og lærlingeuddannelsen.

17 Murerfaget stand havde ikke til formål at sælge konkrete produkter, men at give gode ideer og promovere murerfaget som et moderne, kreativt og kvalificeret håndværk. Men indirekte blev både mestre, skoler og produkter solgt gennem det de besøgende så og hørte på standen. En vigtig erfaring fra de fire udstillinger af Murerfaget i Bevægelse i Herning Messecenter har været, at de besøgende også skal have noget med hjem, som de kan arbejde videre med. Det kan være navne, web-adresser og telefonnumre på murerfirmaer, leverandører og fagskoler. Det kan også være brochuremateriale fra murerfirmaer, leverandører og fagskoler, og det kan være specifik information om de nye konstruktioner, de har set på standen. Dette informationsmateriale kan med fordel udarbejdes i tilknytning til udviklingen på eksperimentarierne. Materialet kan også indgå i undervisningen af håndværkerne i kommunikation med kunder og samarbejdsparter. Selvom de besøgende ikke kunne købe de nye konstruktioner på standen, var der stor interesse for at høre om deres pris i forhold til andre normale konstruktioner. I fremtidige udstillinger vil det derfor være et emne, som der skal arbejde med at få konkretiseret. Informationsmateriale om de nye konstruktioner skal kunne uddeles på standen, så de besøgende kan arbejde videre med deres ideer derhjemme. Husk også at der skal være noget til børnene på standen, så forældre kan få ro til at se på de ny konstruktioner, og at også kørestolsbrugere skal kunne komme rundt i standen og komme tæt på de nye konstruktioner. 17

18 5. Formidling i trykte medier og på hjemmesider Som fjerde trin i udvikling af kommunikation i Murerfaget i Bevægelse kan der også arbejdes med formidling gennem artikler, informationsblade og brochurer mv. i trykte medier og på hjemmesider. Mange håndværkere er ikke trygge ved at skulle bruge de trykte medier og hjemmesider til at formidle deres resultater. De vil hellere lade de færdige udviklingsresultater i form af nye konstruktioner tale deres eget sprog. Det er dog vigtigt for helheden i kommunikation og for at fastholde udviklingsresultater og erfaringer, at denne del af kommunikationen også forbedres og udvikles. Denne udvikling skal også foregå på håndværkernes præmisser, men den skal samtidig løfte deres og murerfagets samlede kompetence i kommunikation og salg og styrke udbredelsen af innovationsresultater fra Murerfaget i Bevægelse. Dette logo blev udarbejdet for Murerfaget i Bevægelse, og det vedhæftes alle innovationsinitiativer. Vejledning i formidling i trykte medier og på hjemmesider Formålet med formidlingen i trykte medier og på hjemmesider i Murerfaget i Bevægelse er: At fastholde erfaringer og resultater af udviklingsarbejdet i eksperimentarier, ved afprøvninger og i kommunikation, så andre kan udnytte det i fremtidige udviklinger. At træne håndværkere i kommunikation i trykte medier og på hjemmesider, som en del af deres uddannelse i kommunikation og salg. Formidlingen ud fra første formål har primært håndværkere, murerfirmaer og fagskoler som modtagere, medens formidlingen ud fra andet formål har kunder, samarbejdsparter og offentligheden som modtagere. Afsender af formidlingen er i begge tilfælde primært de håndværkere, murerfirmaer og fagskoler aktive i murerfagets innovation, og overordnet er det Murerfaget i Bevægelse. Formidlingen omfatter den specifikke formidling i tilknytning til afprøvninger på demo-byggerier (Vejledning 1 Demo-byggerier), de enkelte eksperimentarier (Vejledning 2 Eksperimentarium) og udvikling af kommunikation (Vejledning 3 Kommunikation). Den overordnede og generelle formidling om Murerfaget i Bevægelse som er samlet på Arbejdet med formidlingen har fokus på følgende indsatser: Hjemmesiden Innovationsdagbog. Produktblade. Artikler og nyheder. 18

19 Hjemmesiden Murerfaget i Bevægelse opretter og driver en hjemmeside, hvor alle erfaringer fra den gennemførte innovation er samlet og tilgængelig for alle uden betaling. De deltagende fagskoler, innovationscentre og innovationsnetværk har hver sin mappe på hjemmesiden, som indeholder erfaringer og resultater af deres bidrag til murerfagets innovation. De opdatere dem hver gang de har gennemført nye innovationsinitiativer. Hjemmesiden indeholder også en mappe for de fælles udstillingerne af Murerfaget i Bevægelse, en mappe for mesterskaber for lærlinge, og en mappe for vejledninger og andre udgivelser i tilknytning til Murerfaget i Bevægelse. Disse mapper og hjemmesiden som helhed opdateres af sekretariatet, når der er nye informationer eller behov for ændringer. virker derfor som en slags fælles projektweb for den nye innovationskultur i Murerfaget i Bevægelse. Innovationsdagbog Der skrives innovationsdagbog for hvert initiativ der gennemføres under Murerfaget i Bevægelse, og det omfatter bl.a. de afholdte eksperimentarier, afprøvninger, udstillinger og andre kommunikationsinitiativer. I dagbogen skal forløbet beskrives, hvilke erfaringer man har indhøstet under vejs, og hvilke resultater man har opnået herunder resultater af evalueringer. Dagbogen skal indeholde billeder fra forløbet og udsagn fra deltagerne, som kan bruges i en efterfølgende fælles rapportering eller artikelskrivning om Murerfaget i Bevægelse. Som led i uddannelse af håndværkerne i bedre kommunikation og salg vil det være formålstjenligt, hvis de i vid udstrækning selv skrev dagbogen, lavede interviewene og tog billederne. Esben Kirk Therkildsen da han i 2007 fik bronzemedalje for sit murerarbejde i Shizuoka i Japan. Produktblade For at kunne måle resultatet af innovationsindsatsen skal der for hver ny konstruktion der udvikles, forbedres eller afprøves udarbejdes et produktblad. Produktbladet er samtidig et væsentligt værktøj i kommunikationen med samarbejdsparter og salget overfor kunderne. Produktbladet skal beskrive murerkonstruktionens anvendelsesområde og egenskaber, som er forståelig for kunder og samarbejdsparter. Den skal også beskrive de anvendte materialer og deres forbrug, hvordan arbejdsprocesserne kan gennemføres, hvilke hjælpeværktøjer og metoder der er anvendt, samt hvorledes timeforbrug og omkostninger kan kalkuleres frem til en salgspris. Produktblade kan også indeholde tegninger og billeder, og hvem der har stået for udviklingen. 19

20 Artikler og nyheder Informationer om erfaringer og nyheder fra Murerfaget i Bevægelse formidles også i artikler i nyhedsmedier, i firmablade og på hjemmesider. Disse artikler er vigtige i spredningen af erfaringer og forbedring af murerfagets omdømme i offentligheden. Det er derfor et vigtigt element i innovationen og håndværkerne træning i bedre kommunikation og salg. Indsatsen ligger her hos både murerfirmaer, fagskoler og sekretariatet for Murerfaget i Bevægelse, men det er også væsentligt, at håndværkerne inddrages aktivt i informationsarbejdet. Arbejdet kan fx omfatte, hvordan skrives en artikel, hvordan tager man gode billeder, hvordan taler man med en journalist i et interview, og hvordan bruger man internet og hjemmesider i en målrettet information. Hjemmesiden Hjemmesiden blev oprettet i 2005 ved starten af Murerfaget i Bevægelse, og den er i de forløbende fem år løbende blevet opdateret og ajourført. MURO har stået for hjemmesiden, og EUC-Nord og EUC-Sjælland har løbende givet bidrag til indholdet i deres mapper. Det har primært været lærerne på fagskolerne og styregruppens medlemmer, som har skrevet artiklerne og taget billeder til hjemmesiden. I den første etableringsfase prioriterede fagskolerne lavt det at skrive på hjemmesiden, da de havde mere fokus på at få etableret en god kontakt til murerfirmaerne i lokalsamfundet og gennemført eksperimentarier. Men trin for trin blev det bedre og mere interessant at læse artiklerne. De bidrag var referater fra opstartsmøder på skolerne med murerfirmaer og samarbejdsparter, og da eksperimentarierne kom i gang blev de lagt på hjemmesiden en af gangen. Vedrørende kommunikation er der skrevet artikler med mange billeder om de fire fælles udstillinger på Boligdrømme for Alle i Herning Messecenter, som er indlagt i en selvstændig mappe. Der er også lavet en selvstændig mappe for Verdensmesterskab for lærlinge, hvor man kan se udvælgelsen og resultatet fra verdensmesterskabet i 2007 og Man kan også her se en video om, hvordan man bliver uddannet til murer. Der er ønsker om, at udbygge disse mapper og den øvrige information om kommunikationsresultaterne på hjemmesiden i de kommende år. Den nuværende udgave af hjemmesiden kræver en videreudvikling og udbygning, idet det har været begrænset, hvor mange ressourcer der kunne lægges på det område i den første udviklingsbølge fra I den fremtidige udvikling af hjemmesiden vil der bliver arbejdet med at gøre artiklerne og billederne mere informative og spændende, så deres anvendelse kan udbredes til en større del af målgruppen. Det er desuden et ønske, at der også tilføjes mapper med produktblade, erfaringer fra afprøvninger og resumé over vejledninger, rapporter og henvisninger vedrørende Murerfaget i Bevægelse, så målgrupperne får lettere adgang til dem. Kunder i Construx og kollegaer til kursisterne er begyndt at strømme til det hjørne af udstillingen, hvor vi udøver vores kunst, og det ser ikke ud som om, at det virker generende på kursisterne, tværtimod tror jeg, at de synes, det er hyggeligt med den store interesse for deres projekt. 20 Uddrag fra artikel i om eksperimentarium hos Construx i Vordingborg gennemført af EUC-Sjælland og Selandia.