2 Budgetprocessen Økonomiudvalget udarbejder forslag til det kommende årsbudget ledsaget af budgetoverslagsår, jf. Styrelseslovens 37.

Transkript

1 1 Indledning De generelle bemærkninger redegør for Esbjerg Kommunes økonomiske situation og giver et indblik i de overordnede økonomiske forudsætninger for det tekniske budgetforslag 2016 og overslagsårene Læsevejledning Bemærkningerne indledes med en beskrivelse af budgetprocessen, som den er forløbet indtil nu og oplysninger om tidsplanen frem til budgetvedtagelsen den 5. oktober Derefter følger en økonomisk status med en beskrivelse af budgetforslagets samlede økonomi. Den økonomiske status indeholder desuden en række noter til budgetforslagets hovedposter. De generelle bemærkninger afsluttes med en beskrivelse af forudsætningerne for budgetforslaget. Lovgrundlag Det økonomiske grundlag Langsigtede økonomiske målsætninger 2 Budgetprocessen Økonomiudvalget udarbejder forslag til det kommende årsbudget ledsaget af budgetoverslagsår, jf. Styrelseslovens 37. Grundlaget for budgetforslaget er budgetrammerne fra overslagsårene i det vedtagne budget 2015 justeret for virkningerne af befolkningsudviklingen, lovændringer, nye byrådsbeslutninger, ændrede skøn for priser, lønninger og indkomster samt konsekvenserne af økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Regeringen og KL er blevet enige om, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger. Esbjerg Kommunes langsigtede økonomiske målsætninger er beskrevet i den økonomiske politik, der er vedtaget af byrådet. Den økonomiske politik tager udgangspunkt i overholdelse af fem nøgletal: - Overskud på den ordinære drift på 200 mio. kr. (strukturel balance, ordinær drift). - Overskud på det skattefinansierede resultat på 30 mio. kr. (strukturel balance inkl. anlæg). - Positiv kassebeholdning. - Den gennemsnitlige kassebeholdning skal ligge over 450 mio. kr. - Den Finansielle Egenkapital må ikke forringes i budgetperioden. Den politiske proces Resultatet af Budgetforslag har været forelagt kommunens respektive fagudvalg og behandles 1. gang i byrådet den 31. august kl I august måned udarbejder Direktionen forslag til budget-i-balance, som præsenteres for byrådet den 31. august efter byrådsmødet. Direktionens arbejde vil blandt andet bygge på de KORA-rapporter, der er udarbejdet i foråret 2015 og præsenteret for byrådet inden sommerferien. Den tværgående politiske prioritering påbegyndes primo september, med opstart på et budgetseminar den 3. september for det samlede Byråd, hvor Budgetforslaget drøftes sammen med mulige nye initiativer med henblik på både op- og nedprioriteringer. Økonomiudvalget varetager frem til 2. behandlingen den 5. oktober den endelige tværgående prioritering af budgettet.

2 3 Økonomisk status Budgetforslaget for bygger på sidste års budget og dets forudsætninger samt en revurdering af disse. Derudover indgår årets økonomiaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening i det økonomiske grundlag. De revurderede forudsætninger (herunder tekniske ændringer) og indarbejdelse af økonomiaftalens konsekvenser bevirker, at budgetforslaget 15 mio. kr. i merudgifter/mindreindtægter sammenholdt med det vedtagne budget Strukturelt underskud/overskud Budgetforslagets tal fremgår af tabel 1 på næste side, og viser at Esbjerg Kommune har et overskud på den ordinære drift i 2016 på 38 mio. kr. der er reduceret til et underskud i 2019 på 58 mio. kr. Når de skattefinansierede anlægsudgifter indregnes er der et strukturelt underskud på 90 mio. kr. i 2016 faldende til et underskud på 54 mio. kr. i At der stort set ikke er forskel på de to strukturelle opgørelser skyldes, at der ikke er budgetlagt væsentlige anlægsinvesteringer i Den strukturelle balance er udtryk for om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter. Der bør være et overskud på den strukturelle balance til at understøtte opretholdelse af en positiv kassebeholdning herunder til finansiering af afdrag på tidligere optagne skattefinansierede lån. Kasseforbrug Serviceramme I budgetperioden er dette ikke tilfældet. Der er tale om et kasseforbrug i alle fire år som følge af, at der er underskud på den strukturelle balance. Beholdningen pr. 1. januar 2016 er beregnet til at være positiv med 198 mio. kr. og pr. ultimo 2019 negativ med 128 mio. kr. I Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening er aftalt en ramme for kommunernes serviceudgifter med udgangspunkt i serviceniveauet i de kommunale budgetter for 2015 tillagt prisfremskrivninger. Esbjerg Kommunes samlede serviceramme udgør mio. kr. i I budgetforslaget udgør kommunens serviceudgifter mio. kr. Udgifterne ligger dermed 90 mio. kr. under servicerammen. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen reduceres bloktilskuddet med op til 3 mia. kr. Det er i budgetforslaget forudsat, at kommunerne overholder servicerammen. Anlæg i økonomiaftalen I årets økonomiaftale forudsættes anlægsinvesteringer på 16,6 mia. kr. for kommunerne samlet set. Der er ikke tale om en egentlig anlægsramme, og dermed sanktioneres kommunerne ikke for en eventuel overskridelse. Økonomiaftalen forudsætter anlægsindtægter for 6,1 mia. kr. og dermed et netto-anlægsniveau på 10,5 mia. kr. Esbjerg kommunes andel af de 10,5 mia. kr. udgør 213 mio. kr. Det vil sige, at kommunen modtager bloktilskud til at afholde et anlægsniveau på over 200 mio. kr., men i henhold til kommunens økonomiske politik er målet for anlægsniveauet fastsat il 170 mio. kr. I budgetforslaget er der indarbejdet anlægsprojekter for netto 148 mio. kr. i I overslagsårene er der afsat væsentligt færre anlægsmidler.

3 Krav til besparelser er øget/reduceret Konklusion, økonomisk status Inden sommerferien blev byrådet orienteret om, at direktionen arbejder med en spareramme på 225 mio. kr. blandt andet til finansiering af et øget anlægsniveau. Presset på økonomien er siden forværret primært som følge af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, som blandt andet indeholder et reduceret bloktilskud som følge af aftale om omprioriteringsbidrag. Direktionen vil i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget vurdere, hvordan den øgede økonomiske ubalance kan håndteres. Kommentarer til hovedtallene i budgetforslaget I nedenstående tabel findes hovedtallene i budgetforslaget via en oversigt over den strukturelle balance. De enkelte punkter uddybes i noter efterfølgende. Økonomisk status Tabel 1: Strukturel balance med noter, Budgetforslag , mio. kr. Note lbn. priser INDTÆGTER i alt Generelle tilskud og udligning Grundbidrag til regionen Skatter DRIFTSUDGIFTER i alt, netto Rammebelagte områder Ikke rammebelagte områder Pris- og lønfremskrivning RENTER Nettorenter Strukturel balance, ordinær drift (+ = underskud) ANLÆGSUDGIFTER i alt Anlægsudgifter, skattefinansieret Salg af jord Køb af jord og byggemodning Strukturel balance, inkl. anlæg (+ = underskud) FORSYNINGSVIRKSOMHED i alt Affald, netto Boligforsyning i alt FINANSIERING i alt Finansforskydninger Låneoptagelse Afdrag på lån Kasseforbrug Kassebeholdning primo året Kasseforbrug jf. ovenfor Kassebeholdning ultimo året

4 Note 1 Generelle tilskud Generelle tilskud og udligning Staten understøtter kommunernes økonomi via årets økonomiaftale, hvor kommunerne tildeles et bloktilskud inkl. et balancetilskud som er udtryk for det bloktilskud, som kommunerne tildeles for at afbalancere den samlede økonomi. I 2016 er givet et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. til kommunerne. Esbjerg Kommunes andel heraf 64 mio. kr. Omprioriteringsbidrag på 1% Derud over indeholder økonomiaftalen som noget nyt et omprioriteringsbidrag på 1% svarende til 2,4 mia. kr. på landsplan. Det medfører, at bloktilskuddet er reduceret med næsten 50 mio. kr. i 2016 og bliver reduceret med yderligere næsten 50 mio. kr. årligt de kommende år som en trappestige. I 2016 er det aftalt, at kommunerne får 1,9 mia. kr. retur. I KLs tilskudsmodel, som Esbjerg Kommune anvender til at budgetlægge skatter og generelle tilskud, har KL i årene forudsat at bloktilskuddet reduceres med omprioriteringsbidraget, men at der ikke er et returløb. Til gengæld kan kommunerne forudsætte, at der også i årene fremover kommer et finansieringstilskud. I det foreliggende budgetforslag, er et finansieringstilskud på 64 mio. kr. årligt. Samlet virkning af reduceret bloktilskud og afsatte finansieringstilskud udgør et tab på 78 mio. kr. for de fire budgetår i alt. Betinget bloktilskud Øvrige justeringer af bloktilskuddet Forbehold for refusionsog beskæftigelsesreformen s konsekvenser Ansøger pulje til socialt udsatte 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2015 er betinget af, at kommunerne under ét overholder årets økonomiaftale, herunder serviceramme og skatteaftaler m.v. Aftalen gælder såvel i budgetlægningen som ved regnskabsaflæggelsen for De socioøkonomiske nøgletal er opdateret og udviser et marginalt fald, hvilket indikerer at det går bedre i Esbjerg Kommune og burde medføre færre udgifter på driftsområderne og det medfører, at bloktilskuddet er reduceret i forhold til tidligere. I økonomiaftalen er der sket bloktilskudsreguleringer vedr. lånepuljer, PL, anlægsniveau budgetgaranti, renter m.v., hvor Esbjerg Kommunes udvikling ikke nødvendigvis følger landstallene. Samlet set mister Esbjerg kommune 64 mio. kr. i løbet af de fire budgetår. Bloktilskuddet er justeret for ændringerne som følge af fremsatte, men endnu ikke vedtagne love om refusionsreform og beskæftigelsesreform. KL har i deres tilskudsmodel taget forbehold som følge af de mangle lovvedtagelser. Kommunen har vurderet forventninger til udvikling i antal ydelsesmodtagere vedrørende forsørgelse og forsikrede ledig. Desuden er der vedrørende udgifterne til forsørgelse indarbejdet tidligere års forudsætning om udvikling i forhold til landstallene. Vedrørende forsikrede ledige forventes et tab, der er lidt større end tidligere. Samlet set forringes økonomien med 27 mio. kr. i budgetperioden på dette område. Som en del af bloktilskuddet er det muligt at søge om tilskud fra en pulje afsat til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Tidligere år har Esbjerg Kommune modtaget godt 10 mio. kr. fra pulje, og dette beløb er også budgetlagt Ansøgningen i år er udvidet med en anmodning om at indgå en 3- årig partnerskabsaftale med henblik på at opnå et højere tilskud. Note 2 Grundbidrag til Regionen Kommunerne betaler et kommunalt udviklingsbidrag til regionerne vedrørende sundhedsområdet på 129 kr. pr. indbygger, svarende til mio. kr. for Esbjerg Kommune.

5 Note 3 Skatteprocenter Skatter Indkomstskat er budgetteret med statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2016 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene. Beregningen er gennemført med KL s skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år og baserer sig på indkomstgrundlaget i skatteåret Når der forefindes tilstrækkelige data for indkomståret 2014 beregnes reel forventet garanti for overslagsårene. Indtil videre tegner det til, at Esbjerg Kommune følger udviklingen på landsplan. Der er budgetteret med uændrede skatteprocenter: - indkomstskatteprocent på 25,4 - grundskyldspromille på 25,29 Indkomstskat i alt og andre skattearter Skatter udgør langt størstedelen af kommunens indtægter med et samlet provenu på knap 5 mia. kr. i 2016 fordelt på følgende skattetyper: Tabel 2: Oversigt over budgetterede skatter mio. kr. i løbende priser Indkomstskat Grundskyld Dækningsafgift af off. ejendomme Øvrige skatter Selskabsskat I alt Nedenfor er ændringer siden sidste års budgetlægning beskrevet for de enkelte skattearter. Samlet set er der tale om en stigning i indtægterne mellem mio. kr. i årene Dette dækker over en væsentlig stigning i indkomstskatterne og mindre stigninger i selskabsskatter og grundskyld. Indkomstskat Set i forhold til overslagsårene i budget 2015, er der et større provenuer fra indkomstskatter på netto 56,3 mio. kr. i 2016, 85,3 mio. kr. i 2017 og 130,4 mio. kr. i Stigningen i Esbjerg kommune er stort set på niveau med landsudviklingen, med mindre merindtægter i 2016 og færre indtægter i 2017 og Da skatteindtægten indgår i udligningen, afleveres/modtages op mod 90 pct. af afvigelsen i landsudviklingen. Pulje vedr. skatteforhøjelser kan søges I økonomiaftalen er afsat en ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser. Kommunerne kan søge ministeriet om fritagelse for evt. individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse. Økonomiudvalget skal inden den 3. september vurdere om kommunen skal ansøge puljen. Grundskyld I Esbjerg Kommune stiger indtægterne fra grundskyld med 6,1 mio. kr. i 2016, 7,7 mio. kr. i 2017 og 10,1 mio. kr. i 2018 i forhold til budget Denne stigning er lidt bedre end landsudviklingen, men da grundskyldsværdierne delvist indgår i udligningen, mister vi en del af denne merindtægt herved.

6 Dækningsafgift af offentlige ejendomme Grundværdierne falder med ca. 0,5 mio. kr. i Esbjerg Kommune i i forhold til budget På landsplan er der imidlertid et væsentligt større fald, som følge af vurderingsændringer der er foretaget efter klager over tidligere års ejendomsvurderinger, og derfor er udviklingen i Esbjerg kommune positiv uanset faldet. Øvrige skatter Øvrige skatter er dødsboskat, professorskat og det skrå skatteloft. Bort set fra et mindre fald i dødsbobeskatningen i 2016, er det forventede niveau fra budget er fasthold ud over årene. Selskabsskat I forhold til 2015 er selskabsskatterne for 2016 i Esbjerg kommune øget, og er nu på det gennemsnitlige niveau siden kommunesammenlægningen. Da selskabsskatterne ved budget blev opskrevet til dette niveau for , er der kun mindre merindtægter med 2,9 mio. kr. i Selskabsskatterne for 2016 fremskrives med den forventede stigning på landsplan, og det giver merindtægter på henholdsvis 7,7 mio. kr. og 10,1 mio. kr. i 2017 og 2018 i forhold til budget Merindtægterne i Esbjerg kommune ligger tæt på landets skønende merindtægter, og den udligning der foretages på selskabsskatterne med 50 % af forskellen i forhold til landets gennemsnitlige selskabsskat, får derfor kun minimal virkning i Note 4 Rammebelagte områder Rammebelagte områder Esbjerg Kommunes nettodriftsudgifter er opdelt i hhv. rammebelagte områder og ikkerammebelagte områder. Rammebelagte områder er de store serviceområder som skoler, dagpasning, ældreområdet, handicapområdet, veje m.v. samt administration. De rammebelagte opgaveområder er omfattet af rammestyring, hvor det blandt andet forudsættes, at de vedtagne budgetter ikke overskrides i løbet af året se også bevillingsmæssige regler på side XXX i budgetforslaget. Esbjerg Kommunes rammebelagte områder er i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets definition af serviceområder. Serviceramme Servicerammen og nettoudgifterne på de rammebelagte områder er sammenlignet i nedenstående tabel. Heraf fremgår, at servicerammen i det foreliggende budgetforslag er overholdt i alle år. Tabel 3: Oversigt over servicerammen og serviceudgifter 2016-priser, mio. kr Serviceramme Serviceudgifter (rammebelagte områder) Rammeafvigelse (- = ledig ramme) Budgetændringer siden sidste års budgetlægning De rammebelagte serviceudgifter tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i sidste års budget. Serviceudgifterne korrigeres som følge af ændret befolkningsudvikling, byrådsbeslutninger og lovændringer. De rammebelagte serviceudgifter viser en stigning på gennemsnitlig 58 mio. kr., når der sammenlignes med budget Heraf kan 15 mio. kr. tilskrives forskydninger fra tidligere år, 29 mio. kr. skyldes 0-stilling af tidligere forventning om tab på beskæftigelsesreformen og 20 mio. kr. skyldes pulje afsat til ældreområdet, da ældremilliarden nu tilgår kommunerne via bloktilskuddet og der endnu ikke taget stilling til anvendelse af puljen.

7 De resterende tekniske justeringer er neutrale for kommunekassen, men af væsentlige ændringer kan nævnes, at vedligehold af faglokaler på skoler fremover afholdes som drift i stedet for anlæg, at vejafvandingsbidraget er nedsat sfa. færre investeringer på vandforsyningen og at udgifter til tjenestemænd, arbejdsskader og porto er reduceret med baggrund i erfaringer fra tidligere års regnskaber. Ændrede udgifter som følge kommunens seneste befolkningsprognose indgår som ændringsforslag til 2. behandlingen af budgettet. Note 5 Ikke rammebelagte områder Ikke-rammebelagte områder Ikke-rammebelagte områder er primært områder som førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder forsikrede ledige m.v., hvor udgifterne er meget konjunkturfølsomme og lovregulerede og derfor vanskelige at påvirke. Kommunen har vurderet forventninger til udvikling i antal ydelsesmodtagere vedrørende forsørgelse og forsikrede ledig. Desuden er der vedrørende udgifterne til forsørgelse indarbejdet tidligere års forudsætning om udvikling i forhold til landstallene. Vedrørende forsikrede ledige forventes et tab, der er lidt større end tidligere. Samlet set forringes økonomien med 27 mio. kr. i budgetperioden på dette område. Note 6 Pris- og lønfremskrivning Esbjerg kommune anvender KL s pris- og lønskøn. Budgetforslaget er i 2016 fremskrevet med KLs skøn fra juli måned Tabel 4: KL s pris- og lønskøn Lønninger 1,6 2,3 2,1 2,1 Priser 1,7 1,7 1,7 1,7 Løn og priser 1,6 2,1 2,0 2,0 Konsekvenserne af KLs skøn for juli måned er indregnet som en pulje med en besparelse på 10 mio. kr. pr. år og denne pulje fordeles til de enkelte konti inden 2.behandling af budgetforslaget. Note 7 Nettorenter Kalkulationsrenten for 2016 er fastsat til 3,0 pct., stigende med 0,5 pct. årligt over perioden for de likvide midler. Fast forrentet gæld er budgetlagt med den faktiske rente og disse udgør størstedelen af den langfristede gæld. Resterende variabelt forrentede lån er fastsat til 3,0 pct. i 2016 stigende med 0,5 pct. årligt i perioden Forrentning af lån optaget i CHF er budgetlagt med en forventet kurs på 720. Det samlede anlægsbudget Note 8 Skattefinansierede anlægsbeløb Årets økonomiaftale indeholder aftale om anlægsinvesteringer for 16,6 mia. kr. i 2016 og skatteindtægter for 6,1 mio. kr. Kommunens anlægsbudget består primært af byggemodning og andre skattefinansierede investeringer samt investeringer i ældreboliger. De samlede investeringer fremgår af tabellen nedenfor.

8 Tabel 6: Oversigt over Esbjergs totale anlægsbudget, brutto 2016-priser, mio. kr Indtægter angives med U I U I U I U I Skattefinansierede anlæg Jordforsyning Ældreboliger Anlæg i alt, netto Ændringerne på anlægsbudgettet viser en reduktion af anlæg med i alt 13 mio. kr. i forhold til sidste års budgetlægning. I beløbet er indeholdt en række af forskydninger fra tidligere år samt anlæg der tidligere er udskudt til efter Desuden er renovering af faglokaler på skolerne flyttet fra anlæg til drift. Indeholdt er også nulstilling af den forventede tidsforskydning, der blev indarbejdet budgetlægningen sidste år. De reelle ændringer til anlægsbudgettet siden budget vedrører merudgifter på 13 mio. kr. på byggemodningsområdet og mindreudgifter på 6 mio. kr. til separatkloakering. Anlægsoversigt Note 9 Note 10 Note 11 Note 12 Lånoptagelse begrænset Anlægsbudgetterne er uddybet i oversigten over anlægsinvesteringer i budgetforslaget på side XXX. Forsyningsvirksomheder På området findes politikområdet Affald, som er ved at spare op til passiv drift på Måde Deponi. Områdets budget er stort set uændret i forhold til tidligere. Boligforsyning Driftsbudgettet omfatter både ældreboliger og den almindelige boligforsyning, som er outsourcet til DAB. Områdets budget er uændret i forhold til tidligere. Finansforskydninger Finansforskydninger udviser en årlig udgift på ca. 9 mio. kr. og skal ses i sammenhæng med Boligforsyning. Lånoptagelse Lånoptagelsen er budgetteret i henhold til lånebekendtgørelsen. På det skattefinansierede område kan der som tidligere bl.a. lånes til jordkøb, byfornyelse og forbedring af beboelsesejendomme. Oversigt over budgetteret lånoptagelse fremgår af nedenstående tabel: Tabel 7: Oversigt budgetteret lånoptagelse 2016-priser, mio. kr Lånoptagelse vedr. ældreboliger 19,9 0,0 0,0 0,0 Skattefinansieret lånoptagelse 34,5 48,4 25,7 8,9 I alt 54,4 48,4 25,7 8,9 Der er i 2016 indarbejdet lånoptagelse til etablering af 12 boliger på Farupvej, som opføres efter ældreboliglovgivningen. Lånerammen for årene er udnyttet fuldt ud.

9 Lånepulje på 600 mio. kr. til små kommuner og 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet Låneadgang til investeringer med effektiviseringspotentiale mio. kr. og ordinær lånepulje på 200 mio. kr. I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat en særlig lånepulje på 600 mio. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer og en særlig lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet Det er i budgetforslaget forudsat at Esbjerg Kommune ikke vil komme i betragtning for lånoptagelse via disse pulje. I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat en særlig lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale og afsat ordinær lånepulje på 200 mio. kr. Beløbet fordeles efter ansøgning og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i vurderingen bl.a. lægge vægt på kommunens likviditetsmæssige situation pr. juni Det er i budgetforslaget forudsat at Esbjerg Kommune ikke modtager noget fra disse puljer. Fra den ordinære lånepulje er der dog ansøgt om lånedispensation på op til 39 mio. kr. til etablering af ny daginstitution på Beredskabsgrunden og renovering og opførelse af erstatningsbyggeri for administration og boliger til 25 borgere på Forsorgshjemmet, og der forventes svar herpå ultimo august. Afdrag Note 13 Note 14 Afdrag på lån Afdrag er konsekvensrettet i forhold til den budgetterede lånoptagelse, og i forhold til en forventet fremtidig kurs på lån i CHF på 720. Afdragene udgør mellem mio. kr. i I forhold til budget er der alene mindre justeringer. Kassebeholdning Kassebeholdningen forventes at udgøre 198 mio. kr. primo januar Kassebeholdning inkl. opsparede midler Budgetforslaget resulterer i et forbrug af kassen i alle 4 budgetår og disse kasseforskydninger er indregnet i kassebeholdningen. Med disse forudsætninger forventes den budgetterede kassebeholdning ultimo 2019 at være negativ med 128 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning inkl. deponerede beløb har siden det store fald som følge af at Udbetaling Danmark primo marts 2013 overtog udbetalingen af visse offentlige ydelser, herunder bl.a. pensionsudbetalinger, stabiliseret sig på omkring niveauet 850 mio. kr. Det forventes at den gennemsnitlige kassebeholdning vil falde til ift. det budgetterede kasseforbrug 2015 og budget Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening 4 Budgetforudsætninger Aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi er udgangspunktet for kommunernes budgetlægning. Aftalen betyder i hovedtræk: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019 svarende til 2,4 mia. kr. på landsplan. Der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Der ydes et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3,5 mia. kr. Der afsættes en anlægsramme til kommunerne på 16,6 mia. kr. Der udmøntes 125 mio. kr. i 2016 til investeringer vedr. flygtninge og der ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i Der afsættes lånepulje på 500 mio. kr. og en særtilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner Der afsættes lånepulje på 600 mio. kr. målrettet små kommuner med strukturelle investeringer Der afsættes lånepulje på 200 til investeringer med effektiviseringspotentiale samt ordinær lånepulje på 200 mio. kr.

10 Betinget bloktilskud på 3 mia. kr. både i budget og regnskab vedrørende overholdelse af driftsrammen Skattesanktion ved stigning i skatten Mulighed for at nogle kommuner hæver skatten inden for en ramme på 200 mio. kr., hvis andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. De direkte konsekvenser af økonomiaftalen er indarbejdet i budgetforslaget. KLs tilsvarende vurdering af overslagsårene er ligeledes indarbejdet. Kommunens egne budgetforudsætninger Budgetforslaget er ud over de centralt fastsatte bestemmelser reguleret for kommunens egne forudsætninger for budgetlægningen: KLs pris- og lønskøn er anvendt uden reduktion i budgetoplægget, som i udgangspunktet er reduceret med en rammebesparelse svarende til undladelse af prisfremskrivning på art 2 og 4 KLs indkomstskøn anvendes Forslag til byggemodningsplan er indarbejdet Nuværende forudsætning om, at opsparede driftsmidler fra det foregående regnskabsår først anvendes efter budgetperioden videreføres Der er budgetteret med maksimal lånoptagelse jf. lånebekendtgørelsen Der budgetteres med 25-årige fastforrentede serielån, der optages ultimo året Lovændringer er ikke beregnet konkret endnu Befolkningstallet forventes at falde Økonomiske konsekvenser af lovændringer på rammebelagte områder, som kompenseres via lov- og cirkulæreprogrammet, er reserveret som en udgiftspulje på politikområdet Administration til senere fordeling. Befolkningsprognosens hovedtal kan ses i særskilt oversigt på side XXX i budgetforslaget. Prognosen viser et stigende befolkningstal i Esbjerg Kommune fra primo 2015 til primo Der forventes en stigning i befolkningstallet i budgetperioden , og det forventede befolkningstal ultimo 2019 udgør således Børnetallet forventes at falde i budgetperioden. De aldersgrupper, der er de største skatteydere, stiger marginalt og ældrebefolkningen ser ud til at stige markant i de kommende år.