STUDIEORDNING FOR VIA UNIVERSITY COLLEGE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDANNELSEN RANDERS

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR VIA UNIVERSITY COLLEGE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDANNELSEN RANDERS August 2006

2 INDLEDNING side 4 KAPITEL 1 Formål, målsætninger og værdigrundlag 1.1 Uddannelsens formål side Uddannelsens målsætninger side Uddannelsens værdigrundlag side 7 KAPITEL 2 Struktur og organisering 2.1 Uddannelsens struktur side Uddannelsens pædagogiske intentioner og arbejdsformer side Uddannelsens organisering side 11 KAPITEL 3 Fagfordeling og semesteropbygning 3.1 Fagområder og ECTS-point side Semesteropdeling og beskrivelser side 13 KAPITEL 4 Fagområder 4.1 Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag side Pædagogiske og psykologiske fag side Natur- og sundhedsvidenskabelige fag side Samfundsvidenskabelige fag side Bachelorprojekt side Valgseminarer side Moduler side 27 KAPITEL 5 Bedømmelse 5.1 Formål side Opbygning side Eksaminer side 28 2

3 KAPITEL 6 Praktikordning 6.1 Overordnede mål side Praktikfaget side Godkendelse af praktiksteder side Praktik i udlandet side Praktikoversigt side Læringsmål side Deltagelsespligt side Bedømmelse side 33 KAPITEL 7 Andre bestemmelser 7.1 Merit side 34 Bilag Fordeling af ECTS-point side 35 Fordeling af fag side 36 Eksamensoversigt side 37 3

4 INDLEDNING Afspændingspædagogik Afspændingspædagogik opstod som selvstændigt fag i 1940 erne ud fra et ønske om at finde nuancerede måder at arbejde med sammenhængen mellem krop, personlighed og samfund. Fagets oprindelige inspiration kom dels fra skuespilleres og balletdanseres arbejde med krop, bevægelse og afspænding, dels fra psykoanalysen, psykiatrien og fra fysiurgi og neurologi. Uddannelsen startede i 1943 som en 3-årig uddannelse udbudt fra private uddannelsesinstitutioner. I 1982 blev den godkendt som privat udbudt SU-berettiget mellemlang videregående uddannelse, og siden 2002 er den blevet udbudt som offentlig 3½-årig mellemlang videregående uddannelse, der berettiger til titlen professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. I Europa er det afspændingspædagogiske og psykomotoriske arbejde funderet i Europæisk Forum for Psykomotorik etableret i 1986 med bl.a. Danske Afspændingspædagoger som initiativtagere og femten medlemslande. Europæisk Forum for Psykomotoriks formål er at skabe kendskab til afspændingspædagogik og psykomotorik samt at være forum for udviklingssamarbejde på tværs af de europæiske medlemslande indenfor basisuddannelser, forskning og efteruddannelse. Studieordningen Studieordningen er en beskrivelse af, hvordan VIA University College Afspændingspædagoguddannelsen i Randers udformer og tilrettelægger professionsbacheloruddannelsen til afspændingspædagog inden for rammerne af gældende love og bekendtgørelser. Studieordningen suppleres af Fagbeskrivelser med semesterbeskrivelser. Studieordningen bygger på Bekendtgørelse nr. 194 af 2. april 2002 om uddannelsen til afspændingspædagog i medfør af lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og i medfør af Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor nr. 113 af 19. februar Eksamensbestemmelserne bygger endvidere på Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse Denne udgave af Studieordningen er en revideret udgave af Studieordningen fra 2002 og erstatter denne fra august

5 Kvalitetssikring og udvikling Det løbende systematiske arbejde med at kvalitetssikre og udvikle afspændingspædagoguddannelsen er beskrevet i Kvalitetssikringssystemet, der findes på uddannelsens hjemmeside. Sideløbende med det systematiske arbejde drøfter lærerkollegiet løbende Studieordning samt fagbeskrivelser med henblik på eventuelle justeringer og forslag til forbedringer. VIA University College Afspændingspædagoguddannelsen, Randers August

6 KAPITEL 1 Formål, målsætninger og værdigrundlag 1.1 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at de studerende tilegner sig den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne fungere selvstændigt som afspændingspædagog. De studerende skal kvalificere sig til efter endt uddannelse, dels at kunne fungere inden for det afspændingspædagogiske og psykomotoriske funktions- og arbejdsområde, dels at kunne indgå i tværfaglige samarbejder. De studerende skal tilegne sig fagets praksisformer gennem selvoplevelse og være i stand til at vurdere disse i forhold til fagets teori. Dette formål udgør 1 i Bekendtgørelse af 2. april 2002 om uddannelsen til afspændingspædagog. Ovenstående formål, kompetencer og kvalifikationer udgør grundlaget for Studieordningens af uddannelsen. 1.2 Uddannelsens målsætninger Uddannelsens målsætning er at uddanne afspændingspædagoger, der gennem uddannelsen kvalificerer sig til at tænke og arbejde sundhedspædagogisk gennem integration af viden fra de afspændingspædagogiske, de pædagogisk-psykologiske, de natur- og sundhedsvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige fagområder at kunne planlægge, gennemføre og evaluere afspændingspædagogfaglige opgaver inden for sundhedsfremme, forebyggelse, undervisning, pædagogisk formidling, behandling og rehabilitering at kunne iagttage, undersøge og beskrive menneskers totalsituation og på grundlag heraf udvikle, tilrettelægge og gennemføre relevante afspændingspædagogiske tilbud at kunne deltage i vurdering og udvikling af teori og praksis inden for professionen at kunne igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde at kunne fortsætte i videreuddannelse Uddannelsens målsætninger udmøntes i kvalitetsmål, der dækker hele VIA Afspændingspædagoguddannelsen. Kvalitetsmålene findes i Kvalitetssikringssystemet, der er beskrevet på uddannelsens hjemmeside. 6

7 1.3 Uddannelsens værdigrundlag Afspændingspædagogik og psykomotorik er med sit helhedssyn og vægtning af menneskets ressourcer et sundhedspædagogisk fag, der integrerer viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige, de pædagogisk/psykologiske og de samfundsvidenskabelige fagområder i en afspændingspædagogisk praksis. Afspændingspædagogik og psykomotorik arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, der opfatter krop, psyke og ånd som en helhed og beskriver sammenhængen mellem kognition, emotion og bevægelse og deres betydning for individets udvikling af handlekompetence i en psykosocial kontekst. 1 Det afspændingspædagogiske arbejde tager udgangspunkt i kroppen og inddrager det hele menneske. Menneskesyn og arbejdsmetoder bygger på tilliden til, at det enkelte menneske gennem kropsoplevelse og kropsbevidsthed er i stand til at fornemme og vurdere, hvad der er bedst for det i en given situation. Målet er, at det enkelte menneske optimalt udvikler egne evner og muligheder i samspil med nærmiljø og samfund. Den afspændingspædagogiske praksis understøtter derfor udvikling af ressourcer for det enkelte menneske og grupper samt varetager en specifik behandlingsfunktion. Det overordnede værdigrundlag for Afspændingspædagoguddannelsen understøtter uddannelsens formål. Uddannelsen skal således sikre, at den studerende udvikler evnen og kompetencen til: at respektere, at hvert enkelt menneske er unikt og i overensstemmelse hermed skal mødes og behandles individuelt respektfuld og indfølende kommunikation i undervisning og behandling. at arbejde ud fra et eksistentielt helhedssyn, der opfatter krop, følelser og det sociale liv som en helhed at udvikle og arbejde med sammenhængen mellem og integration af tanke, følelse og bevægelse som grundlag for menneskets evne til at forstå sig selv, være, handle og skabe kontakt at tage udgangspunkt i kroppen, dvs. kroppens tilstand og de oplevelser og fornemmelser, den giver fra sig både i forhold til egen udvikling og i forhold til praksis at udvikle og arbejde med kropsoplevelse og kropsbevidsthed for at fremme forståelse for og indsigten i, at krop, følelser og det sociale er nært forbundne i alle tilværelsens relationer 1 Jf. Vedtægt for Europæisk Forum for Psykomotorik, 1 7

8 at møde det enkelte menneske ligeværdigt ud fra en etik, der sætter det enkelte menneskes selvværd og ressourcer i centrum at rumme uforudsigelige situationer og reaktioner i mødet med det enkelte menneske og grupper kritisk anvendelse af fagets videnskabelige fundament og til kritisk at kunne vurdere og integrere ny forskning og viden i faget at udvise forståelse i forhold til forskellige kulturformer og interagere med eller møde mennesker med forskellig kulturel baggrund respektfuldt 8

9 KAPITEL 2 Struktur og organisering 2.1 Uddannelsens struktur Uddannelsen har en varighed af 3½ år á ca. 40 uger, ialt ca. 140 uger. Disse fordeles på 7 semestre af ugers varighed. Uddannelsen består af 210 ECTSpoint. I henhold til Bekendtgørelse af 2. april 2002 om uddannelsen til afspændingspædagog fordeles ECTS-pointene på de følgende fagområder efter fordelingsnøgle i 9: afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag, pædagogiske og psykologiske fag, natur- og sundhedsvidenskabelige fag samt samfundsvidenskabelige fag. Uddannelsen skal være afsluttet 6 år efter studiestart. Praktikken omfatter sammenlagt 30 ECTS-point fordelt på uddannelsesforløbet. Det er en forudsætning for påbegyndelse af punktpraktik i klinisk praksis på 3. semester, at eksamen i Anatomi er bestået. Der indgår tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdsparter i den teoretiske og den praktiske undervisning svarende til mindst 10 ECTS-point. Uddannelsen afsluttes med et professionsbachelorprojekt på 20 ECTS-point indenfor uddannelsens kernefag. ECTS-pointsystemet - European Credit Transfer System - angiver den studerendes totale studieindsats og belastning pr. uge uafhængig af studieform, svarende til gennemsnitligt 40 timer pr. uge. En undervisningsuge indeholder gennemsnitligt ca lektioner, dog kan den enkelte uge indeholde op til 30 lektioner, i praktiske og teoretiske fag. Den resterende studietid pr. uge vil omfatte læsning af fagets baggrundslitteratur, projektarbejde, opgaveskrivning, forberedelse og øvelser i praktiske færdigheder samt refleksion over egen læring Uddannelsens pædagogiske intentioner og arbejdsformer Afspændingspædagoguddannelsens værdigrundlag integreres i læringsprocesser og udviklingen af pædagogiske arbejdsprocesser på uddannelsen. Ansvar for egen læring og selvoplevelse Uddannelsens pædagogiske intentioner er, at den studerende lærer at tage ansvar for sig selv og sin egen læring. Gennem bevidstgørelse af egen læring og selvoplevelse opnår den studerende forståelse for, hvordan man underviser og understøtter andre til at tage ansvar for egen krop, liv og læring. Der vil derfor i uddannelsen både være undervisning, der formidler viden og kundskaber, og undervisning, der i højere grad strukturerer situationer, der lægger op til selvoplevelse. Således indtager sansning, identifikation af følelse, refleksion verbalisering og integration af kropslige oplevelser en central plads i flere fag. 9

10 Gruppedynamisk forståelse De studerendes forståelse af gruppedynamiske forhold er central både overfor hinanden og i de grupper, de møder som undervisere og behandlere. Der vil være fokus på gruppedynamiske processer, så de studerende trænes i både at kunne formidle et relevant stof for en målgruppe, at lede gruppedynamiske udviklingsprocesser og at kunne håndtere gruppesituationer hensigtsmæssigt. Relationskompetence De studerendes evne til at indgå i relationer er central, fordi det at kende sig selv, at kunne mærke sig selv i situationen og at kunne indgå i menneskelige relationer, behandlings- og undervisningssituationer uden forstyrrende problemer fra egen tilværelse er vigtige forudsætninger for at blive en kompetent afspændingspædagog. Derfor bliver de studerendes evne til koncentration, opmærksomhed, kontakt og nærvær trænet i flere fag. Grupper Undervisningen foregår overvejende i grupper med årgangen som gennemgående gruppe. Under hele uddannelsesforløbet indgår de studerende i studie-, refleks-, og supervisionsgrupper. Projektarbejde Projekterne i uddannelsen vil med stigende kompleksitetsniveau udfordre de studerendes evne til analyse og refleksion over afspændingspædagogiske problemstillinger og relevante teorier. Der vil i forbindelse med projekter være tilbud om vejledning i metodiske, faglige og gruppeprocessuelle aspekter. Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde både teoretisk og praktisk indgår og vægtes i uddannelsen, blandt andet i form af projektarbejde. Undervisningsformer og læringsmiljøer På uddannelsen indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, hvis mål er at udvikle de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Derfor veksler undervisningsformerne mellem oplæg/undervisning ved faglærere eller studerende i såvel den teoretiske som den praktiske undervisning. Desuden indgår praktik-, projekt-, bevægelsesundervisnings- og behandlingsforløb samt vejledning i og evaluering af disse. Endvidere indgår der blandt andet praktisk træning, didaktiske øvelser, gruppearbejde, inddragelse af IT og video, hvor det er relevant og undervisning og foredrag ved gæstelærere IT IT inddrages i undervisning, projekt- og opgaveskrivning, og de studerende bliver tilskyndet til at bruge IT til informationssøgning, informations- og vidensudveksling med studerende og professionelle i ind- og udland og endelig til brug af databaser på Internettet. 10

11 Internationalisering De studerende vil kunne indskrive sig et semester ved uddannelser på europæiske skoler/universiteter, der udbyder tilsvarende og ECTS-pointsatte uddannelser. De studerende kan deltage i særlige studentertræf med fagligt indhold (studenterakademi), der involverer studerende fra flere europæiske lande. Desuden er der mulighed for at tage praktik i udlandet. Skolen arrangerer undervisning ved europæiske gæstelærere med faglige uddannelser inden for afspændingspædagogik og psykomotorik. Internationale forskningsresultater og udviklingsarbejder vil blive integreret i undervisningen. Engelsksproget litteratur kan indgå i undervisningen. 2.3 Uddannelsens organisering Efter at alle eksamener er bestået, erhverver uddannelsens dimittender sig retten til titlen professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. Dette forudsætter, at uddannelsesstedet giver sikkerhed for, at de uddannede afspændingspædagoger har tilegnet sig de praktiske og teoretiske færdigheder, som faget forudsætter. Dette gøres bl.a. ved, at der er mødepligt til dele af undervisningen samt ved eksaminer, prøver og praktikperioder. Kravet om tilstedeværelse er begrundet i, at fagets praksisformer og metodikker skal indlæres gennem selvoplevelse. For at den studerende kan indstille sig til eksamen, skal den studerende opfylde kriterier opstillet for det pågældende fag. Kriterierne kan være mødepligt, aflevering af opgave og deltagelse i punktpraktik. Kriterierne vil fremgå af fagbeskrivelserne. Skolens ledelse kan på lærerindstilling iværksætte passende og nødvendige tiltag, hvis den studerende ikke er studieaktiv. Uddannelsesinstitutionen forventer, at den studerende følger uddannelsesforløbet, som det er tilrettelagt med prøver og praktikker, idet placering og tilrettelæggelse af disse underbygger en hensigtsmæssig progression i uddannelsesforløbet. Jævnfør 16 i Bekendtgørelsen om uddannelsen til afspændingspædagog kan Afspændingspædagoguddannelsen beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relevante sammenhænge. 11

12 KAPITEL 3 Fagfordeling og semesteropbygning 3.1 Fagområder og ECTS-point De afspændingspædagogiske fag integrerer viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige, de pædagogisk/psykologiske og de samfundsvidenskabelige fagområder. Undervisningen bygges op, så den medfører et stadigt voksende videns- og færdighedsniveau og følger den afspændingspædagogiske grundtanke: at arbejde med de nære forbindelser mellem krop, emotion, kognition og handling. Det personlige og kropslige udviklingselement vægtes højt og er en naturligt integreret del af den praktiske undervisning, hvor fagets praksisformer indlæres via selvoplevelse, og fagets metodikker afprøves på egen krop. 1. og 2. semester har hovedvægt på personlig udvikling og iagttagelsesredskaber samt tilegnelse af faglige grundbegreber. 3. og 4. semester har hovedvægt på afspændingspædagogens professionelle rolle og metodiske færdigheder. 5. og 6. semester har hovedvægten på professionsbasering og perspektivering af faglig praksis. 7. semester har hovedvægten på videnskabelig forankring af afspændingspædagogisk praksis. Uddannelsen omfatter teoretisk og praktisk undervisning inden for følgende fag: 1. Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag 108 ECTS-point 2. Pædagogiske og psykologiske fag 36 ECTS-point 3. Natur- og sundhedsvidenskabelige fag 27 ECTS-point 4. Samfundsvidenskabelige fag 9 ECTS-point 5. Praktik 30 ECTS-point I alt 210 ECTS-point Tværfagligt samarbejde er indeholdt i ovenstående 210 ECTS-point og svarer til mindst 10 ECTS-point. Professionsbachelorprojektet svarer til 20 ECTS-point. 12

13 Fordeling af praktikkerne og placering på semestrene fremgår af praktikordningen, kapitel Semesteropdeling og -beskrivelser Fordeling af fag og fagområder (undervisning inkl. eksamen) på semestrene vil fremgå af følgende. Som bilag 1 findes skematisk oversigt over fordeling af ECTSpoint gennem studiet, mens bilag 2 skematisk beskriver fordelingen af fag, og bilag 3 er en skematisk oversigt over fordelingen af eksaminer på studiet og 2. semester På 1. og 2. semester påbegyndes de gennemgående fag: klinisk praksis, bevægelsesundervisning af grupper, grundøvelser, teori og metode, pædagogik samt psykologi. Der vægtes indlæring af systematiske arbejdsmetoder både i praksis og teori. Undervisning i anatomi og bevægelsesudvikling begynder på 1. semester, og anatomi afsluttes ved ekstern prøve ved udgangen af 2. semester. Anatomieksamen skal bestås før første praktikforløb på 3. semester. Anatomieksamen skal også bestås for at kunne søge orlov eller blive meritoverført. Undervisning i fysiologi begynder på 2. semester. På 2. semester ligger et 14-dages praktikforløb, der omfatter observation i en børneinstitution med integration af fagene psykologi og bevægelsesudvikling. Praktikken afsluttes med en skriftlig rapport. I slutningen af 2. semester deltager de studerende i 3. årgangs bevægelseseksamen. Undervisning inkl. eksamen: Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag Pædagogiske og psykologiske fag Natur- og sundhedsvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Praktik 32 ECTS point 12 ECTS point 12 ECTS point 0 ECTS-point 4 ECTS point 13

14 og 4. semester De praktiske og teoretiske fag klinisk praksis, bevægelsesundervisning af grupper, grundøvelser, teori og metode, fysiologi samt psykologi og pædagogik fortsætter. Bevægelsesudvikling afsluttes ved intern prøve i slutningen af 3. semester. På 3. og 4. semester ligger modulet kropstræning i faget bevægelsesundervisning af grupper. Undervisning i fødsel og obstetrik begynder på 3. semester, og på 4. semester afholdes ekstern prøve i fysiologi, fødsel og obstetrik. Ved slutningen af 3. eller starten af 4. semester er indlagt et 3-dages obligatorisk internatkursus ledet af en psykolog og en afspændingspædagog. Der er delvis egenbetaling til kurset. Undervisning i afspændingspædagogisk ergonomi og sundhedsfremme ligger i slutningen af 3. og starten af 4. semester som optakt til praktikforløb. Fagene videnskabsteori og samfundsfag begynder på 3. semester. Samfundsfag afsluttes med et projekt, der skal godkendes. På 3. semester er der punktpraktik i klinisk praksis og bevægelsesudvikling. Endvidere er der praktikforberedende undervisning til 6-ugers periodepraktikken på 4. semester På 4. semester er der punktpraktik i ergonomi og en 6-ugers periodepraktik, som afsluttes med en skriftligt rapport, der bedømmes internt. Efter 6-ugerspraktikken på 4. semester er der praktikopfølgende undervisning. I slutningen af 4. semester deltager de studerende i 3. årgangs bevægelseseksamen. Undervisning inkl. eksamen: Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag Pædagogiske og psykologiske fag Natur- og sundhedsvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Praktik 27 ECTS-point 11 ECTS-point 9 ECTS-point 4 ECTS-point 9 ECTS-point 14

15 og 6. semester Fortsat undervisning i de praktiske og teoretiske fag, klinisk praksis, bevægelsesundervisning af grupper, grundøvelser, teori og metode samt pædagogik og psykologi. På 5. semester er der desuden undervisning i videnskabsteori, somatisk sygdomslære og psykiatri. Endvidere er der kortere moduler, der går på tværs af de afspændingspædagogiske fag: 1) Afspændingspædagogisk arbejde med særlige målgrupper, eksempelvis psykiatri, ældre, fysisk/psykisk handicappede 2) Afspændingspædagogisk sexologi Der er intern prøve i psykiatri og somatisk sygdomslære på 5. semester, og på 6. semester er der ekstern prøve i klinisk praksis, bevægelsesundervisning af grupper og psykologi. 5. semester indeholder 8 ugers punktpraktik i klinisk praksis, hvor de studerende har klienter og bliver superviseret af skolens faste lærere. Desuden gennemfører de undervisningsforløb i bevægelse for målgrupper udenfor skolen. Endvidere er der praktikforberedende undervisning til 8-ugers praktikken på 6. semester. 6. semester indeholder en periodepraktik af 8 ugers varighed på et praktiksted efter eget valg, og praktikstedet skal godkendes af uddannelsesstedet. Praktikken afsluttes med en skriftlig rapport og en intern prøve. Efter 8-ugers praktikken er der praktikopfølgende undervisning. Undervisning inkl. eksamen: Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag Pædagogiske og psykologiske fag Natur- og sundhedsvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Praktik 25 ECTS-point 11 ECTS-point 4 ECTS-point 3 ECTS-point 17 ECTS-point 15

16 semester 7. semester indeholder projektindføring, to valgseminarer og et bachelorprojekt. Professionsbachelorprojektet skrives indenfor uddannelsens kernefag og afsluttes med ekstern prøve. Retningslinier er beskrevet i bachelorhåndbogen. Afspændingspædagogiske og pyskologiske fag Pædagogiske og psykologiske fag Natur- og sundhedsvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Indeholdt i ovenstående er: Bachelorprojekt Valgseminarer 24 ECTS-point 2 ECTS-point 2 ECTS-point 2 ECTS-point 20 ECTS-point 10 ECTS-point 16

17 KAPITEL 4 Fagområder Nedenfor er beskrevet målsætninger, omfang målt i ECTS-point inklusiv eksamen, placering i uddannelsesforløbet gældende for fagområderne og de enkelte fag. Endvidere er der for de enkelte fag beskrevet indhold og bedømmelsesform. Der er for alle nedenstående fagområder og fag tale om en overordnet beskrivelse. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte fag findes i fagbeskrivelserne. Eksamensformen er beskrevet i kapitel 5 om Bedømmelse. 4.1 Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag Omfang: 108 ECTS-point Placering: semester Mål: At den studerende tilegner sig de metodologiske kundskaber samt den fagspecifikke teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne fungere selvstændigt som afspændingspædagog. De personlige og kropslige udviklingsaspekter hos den studerende vægtes højt og er en naturlig integreret del af undervisningsformen. De studerende skal bl.a. tilegne sig det afspændingspædagogiske og psykomotoriske fags praksisformer gennem selvoplevelse og være i stand til at vurdere disse i forhold til fagets teori. Klinisk praksis behandling, undersøgelse og grundøvelser Omfang: 24 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 6. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende tilegner sig praktiske færdigheder og kompetencer til individuelt tilrettelagt afspændingspædagogisk behandling og undersøgelse samt systematiske analysemetoder for bevægelsesaktiviteter og krops- og muskelfunktioner med baggrund i relevante videnskabelige teorier. At den studerende tilegner sig øvelser som formidles i sammenhæng med behandling. Indhold: Iagttagelse/observation Manuel registrering og undersøgelse af kropsfunktion og -reaktioner Muskelspændingsforhold Greb og impulser Med udgangspunkt i observationer at udvælge relevante øvelser, der understøtter klientens proces, herunder grundøvelser, venepumpeøvelser og øvelser med redskab Samtale og dialog At arbejde procesorienteret med udgangspunkt i klienternes spontane reaktioner Journalskrivning Afspændingspædagogens ansvar i forhold til start og afslutning af behandlingsforløb Punktpraktik 17

18 Bevægelse undervisning af grupper Omfang: 22 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 6. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende opnår kompetence til selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere tematiserede undervisningsprogrammer og planlægge undervisningsforløb med og uden musik for forskellige målgrupper. Den professionelle kompetence udvikles dels gennem den studerendes egen tilegnelse af kropsbevidsthed og kropsoplevelse, dels gennem tilegnelse af fagets redskaber og metoder. Modulet kropstræning indgår i faget, og målet herfor er, at de studerende opnår kompetence til at opbygge undervisningsprogrammer med opvarmning, konditionstræning, muskeltræning, smidighedstræning samt afspænding. Indhold: Den studerendes egen oplevelse af bevægelsens identitetsudviklende potentialer alene og i samspil med andre Planlægning, formidling, gennemførelse og evaluering af undervisning Bevægelsesfagets grundbegreber, herunder kropsbevidsthed, rumbevidsthed, fri dynamisk bevægelse, afspænding, koncentration i hvile, sanser, grounding og grænser Relationskompetence Gruppeprocesser Den professionelle rolle Undervisning af forskellige målgrupper Punktpraktik Grundøvelser Omfang: 4 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: Indgår i bedømmelsen af klinisk praksis og bevægelse Mål: At den studerende opnår indsigt i, hvordan arbejdet med grundøvelser kan støtte og udvikle kroppens bevægelighed, styrke, udholdenhed, koordinationsevne og balance. At den studerende opnår kompetence til at formidle grundøvelser individuelt og for grupper, hvor der tages afsæt i, at det enkelte menneske udforsker, optræner, bevidstgør og udvikler egne daglige bevægelser. At den studerende bliver i stand til at iagttage, analysere og beskrive stillinger og bevægelser inden for grundøvelserne. At den studerende integrerer øvelserne kropsligt og lærer egen formåen at kende gennem selvoplevelse. Indhold: Selvoplevelse og analyse af kropsfunktionerne i grundstillingerne og bevægelse Iagttagelse Formidling af grundøvelser, der understøtter og udvikler elevens kropsoplevelse og handlemuligheder, herunder dialog med klient/deltager Individuel og gruppeundervisning med grundøvelser som metode 18

19 Afspændingspædagogisk teori og metode Omfang: 16 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 6. semester, intern prøve (skriftligt projekt) Mål: At den studerende udvikler sin forståelse af de afspændingspædagogiske teoretiske, metodiske og pædagogiske områder, og får integreret de teoretiske og praktiske fagområder, så den studerende bliver i stand til at beskrive og analysere praksissituationer og fagligt begrunde metodevalg. Endvidere at den studerende udvikler egen faglighed, fagidentitet og faglig forståelse igennem kritisk stillingtagen til og refleksion over fagets teorier og metoder samt den studerendes egne praksiserfaringer. Indhold: Det afspændingspædagogiske fags historie og udvikling Centrale og faglige grundbegreber Undervisningsplanlægning Afspændingspædagogisk dialog teoretisk og metodisk Afspændingspædagogisk pædagogik teoretisk og metodisk Begrebet psykomotorik Formidling Integration af de forskellige fag i uddannelsen Projekter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Rehabilitering Etik Bevægelsesudvikling Omfang: 5 ECTS point Placering: semester Bedømmelse: 3. semester, intern prøve Mål: At den studerende opnår et indgående kendskab til og forståelse for barnets normale bevægelsesudvikling. At den studerende lærer at iagttage og vurdere børns bevægelsesudvikling på forskellige alderstrin og differentieret kan redegøre for forskelle i de kvalitative aspekter ved barnets bevægelseskompetence. At den studerende opnår forståelse for bevægelsesudviklingens betydning for barnets fysiske, psykiske, sociale og kulturelle udvikling. At den studerende trænes i praktisk arbejde med at understøtte og fremme barnets psykomotoriske udvikling samt i at kunne inspirere og samarbejde med barnets forældre og andre faggrupper. Indhold: Barnets fin- og grovmotoriske udvikling Nyfødtes bevægelsesmønstre og reflekser Barnets sansemotoriske udvikling og sanseintegration Undersøgelsesmetoder Forberede, gennemføre og evaluere gruppeundervisning og enetimer med børn Skolebørn og sundhed Punktpraktik 19

20 Afspændingspædagogisk ergonomi og sundhedsfremme Omfang: 3 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 4. semester, punktpraktik/undervisningsmateriale godkendes. Mål: At den studerende opnår afspændingspædagogfaglige kompetencer til at undervise grupper og enkeltpersoner indenfor ergonomi, forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Indhold: Definition af ergonomi og afspændingspædagogisk ergonomi Arbejdsmiljølov og vejledninger Didaktik og metoder Kroppens opbygning og funktion Forebyggelse af lidelser i forbindelse med arbejdsfunktion Ensidigt belastende og gentaget arbejde, løft og forflytning Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning individuelt og i gruppe i afspændingspædagogisk ergonomi Punktpraktik Fødselsforberedelse og efterfødselsundervisning Omfang: 4 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 4. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende bliver i stand til dels at behandle og dels at tilrettelægge og forestå undervisning i relevante øvelser og emner til gravide og til kvinder, der har født. Væsentlige temaer er graviditet, fødslen, fødselshjælperen, efterfødsel, kropsbevidsthed og bevægelse for mor og barn. Desuden at den studerende tilegner sig viden om de fysiologiske og psykosociale forandringer under graviditet og fødsel og ved efterfødselsreaktioner. Samt at den studerende kan formidle viden om graviditetens forskellige påvirkninger, fødslens faser og tiden lige efter fødslen (efterfødselsreaktioner) og det at blive familie. At den studerende opnår forudsætninger for at kunne indgå i tværfagligt samarbejde omkring gravide, fødende og barselskvinder. Indhold: Undervisning i kropsbevidsthed for gravide og kvinder, der har født Afspænding og hvilestillinger Kropsholdning og hvilestillinger Stillinger i fødslens faser Vejrtrækning Fysiologiske og psykosociale forandringer Efterfødselstræning Efterfødselsreaktioner At blive en familie, seksualitet Faget fødselsforberedelse og efterfødselsundervisning undervises og eksamineres i tæt samarbejde med faget obstetrik. 20

21 Praktik Omfang: 30 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 2., 4. og 6. semester (periodepraktikker), interne prøver Mål: At skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab for derved at sikre professionsbasering og praksisnærhed. Indhold: Observationer Behandling og undervisning af forskellige målgrupper Tværfagligt samarbejde Periodepraktikkerne går på tværs af de forskellige fag, mens punktpraktikkerne er knyttet til de enkelte fag. Der er en nærmere beskrivelse i praktikordningen, kapitel Pædagogiske og psykologiske fag Omfang: 36 ECTS-point Placering: semester Mål: At den studerende får indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier, begreber og metoder. Psykologi Omfang: 25 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 6. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende opnår forståelse af nogle centrale teoretiske begreber om psykens struktur og dynamik, livshistoriens betydning for personligheden, om krop/psyke-sammenhænge, herunder stress, om kommunikation og gruppesamvær og om udvalgte pædagogiske metoder med kropsorientering. At den studerende opnår kompetence til pædagogisk/terapeutisk formidling og dialog i individuelt afspændingspædagogisk arbejde og undervisning af grupper samt til faglig vidensformidling, herunder til at indgå i tværfagligt samarbejde og at give og modtage supervision. At den studerende får indsigt i hovedtrækkene af egen livshistorie og aspekter af den personlige psykodynamik, herunder kropslige forhold. Desuden at træne i nærvær og opmærksomhed på egen personlige udvikling. At den studerende får overblik over tilgrænsende sundhedspsykologiske interventionsstrategier til perspektivering af afspændingspædagogik i et bredere felt af sundhedspædagogiske arbejdsmetoder. Indhold: Psykologiens fokus og erkendelsesveje Forskningsmetoder i psykologi Kommunikation og gruppedynamik Udviklingspsykologi herunder voksenlivets typiske udviklingskriser Psykosomatik og stress Sundhedspsykologisk intervention Krisepsykologi og sorgterapi Behandlingssituationens psykologi 21

22 Pædagogik Omfang: 8 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: Indgår i bedømmelsen af psykologi, praktik og de afspændingspædagogiske fag Mål: At den studerende opnår indsigt i pædagogiske teorier, bl.a. pædagogiske grundprincipper, begreber og metoder med praktisk afspændingspædagogik som udgangspunkt. Herudover at den studerende opnår viden om pædagogisk filosofi, dannelsesteorier, undervisning og læring, samt at de udvikler forståelse for pædagogiske teorier koblet til psykologien. Desuden at den studerende forholder sig til almen- og fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med afspændingspædagogisk formidlingspraksis; herunder overvejelser om egen læringsstil og personlig undervisningsform. Indhold: Afspændingspædagogisk pædagogik - didaktik - metodik - læringsstil - undervisningsform - undervisningsevaluering - pædagogiske forudsætninger - menneskesyn og værdigrundlag Almen pædagogik - pædagogisk filosofi - dannelsesteorier - undervisning og læring - pædagogiske grundprincipper Pædagogiske teorier koblet til psykologien - dialog - kropssprog - kommunikation Ud over den skemalagte undervisning i pædagogik integreres faget endvidere i de afspændingspædagogiske fag. Refleksgrupper Omfang: 3 ECTS-point Placering: semester Mål: At den studerende udvikler evne til at yde gensidig pædagogisk støtte til de enkelte i gruppen til bedst mulig trivsel på uddannelsen. At den studerende opnår praktisk erfaring med gruppedynamiske processer. At lære at formulere, diskutere og reflektere over faglige problemstillinger i et gruppeforum. Gruppesamvær uden lærer med løbende supervision af gruppeprocessen Erfaringsudveksling Opgaveløsning i forbindelse med udvalgte temaer fra undervisningen 22

23 4.3 Natur- og sundhedsvidenskabelige fag Omfang: 27 ECTS-point Placering: semester Mål: Disse fag udgør en væsentlig del af grundlaget for forståelsen af kropslige funktioner og fænomener og giver således den studerende et vigtigt teoretisk grundlag for det afspændingspædagogiske arbejde. Den studerende skal sideløbende integrere den natur- og sundhedsvidenskabelige viden i de afspændingspædagogiske fag. Anatomi Omfang: 8 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 2. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende tilegner sig detaljeret viden om bevægeapparatets udvikling, opbygning og funktion, således at anatomien bliver praktisk anvendelig i det afspændingspædagogiske arbejde. Videre skal den studerende tilegne sig viden og færdigheder, der gør den studerende i stand til at udføre bevægelsesanalyser. Grundlæggende skal den studerende videre erhverve sig et solidt kendskab til den anatomiske baggrund for den stående og siddende stilling samt til de anatomiske forudsætninger for kroppen under gang og løb. Indhold: Anatomiske planer, retninger, terminologi og deskriptionsmetode Støttevævenes opbygning og funktion Kroppens opbygning (muskler, led, skelet) Overfladepalpation Ledakser, bevægelsesplaner, bevægelser i leddene og lodlinier Basale biomekaniske betragtninger i relation til muskulaturens placering og arbejdsområde Bevægelsesanalyser Fysiologi Omfang: 11 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 4. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende tilegner sig viden om menneskets normale fysiologiske funktioner og reaktioner på interne og eksterne påvirkninger. Videre skal den studerende tilegne sig et indgående og specifikt kendskab til den del af fysiologien, der er særlig relevant for det afspændingspædagogiske arbejdsområde, hvilket er: regulering af muskeltonus, sansernes fysiologi, respiration, kredsløb, stressregulering, de fysiologiske reaktioner på krop/psyke sammenhænge, baggrunden for hukommelse samt indlæring og styring af motoriske færdigheder. Indhold: Cellen Nervesystemet 23

24 Sanser Centralnervesystemet Reflekser Neuromuskulær kontrol Det autonome nervesystem Hormoner Musklerne Stofskiftet Varmebalance og temperaturregulering Åndedrættet Kredsløbet Obstetrik Omfang: 2 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 4. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende tilegner sig viden om de fysiologiske forandringer, som kroppen gennemgår under den normale graviditet, det normale fødselsforløb og den normale barselsperiode, samt tilegner sig viden om de følelsesmæssige/psykiske ændringer, der kan ske for manden og kvinden i denne periode. Desuden at den studerende får en basal viden om den komplicerede graviditet og den komplicerede fødsel, samt at den studerende tilegner sig viden om bækkenbundens anatomi og fysiologi. Indhold: Menstruationscyklus, køns- og graviditetshormoner Kroppens fysiologiske forandring under graviditeten Fosterets udvikling Fødselens forskellige faser Barselperioden (herunder amningens fysiologi) Smertens fysiologi Den komplicerede fødsel, det komplicerede fødselsforløb og den efterfølgende barselsperiode Bækkenbundens anatomi og fysiologi Valg af fødested Faget obstetrik undervises og eksamineres i tæt samarbejde med faget fødselsforberedelse og efterfødselsundervisning. Somatisk sygdomslære Omfang: 3 ECTS-point Placering: 3. og 5. semester Bedømmelse: 5. semester, intern prøve Mål: At den studerende tilegner sig viden om de hyppigst forekommende sygdomme inden for området fysiurgi og medicin, samt kender til og kan anvende alment anvendte medicinske fagudtryk. Desuden at den studerende er i stand til at koble den teoretisk fysiologiske og anatomiske viden samt viden om de hyppigst forekommende sygdomme til afspændingspædagogisk praksis med henblik på 24

25 forståelse af sammenhænge og stillingtagen til interaktion i behandlings- og undervisningssammenhænge. Indhold: Bevægapparatets sygdomme Smertefysiologi Muskelrelaterede smerter - triggerpunkter Smertehæmning Nakke-syn-balance Stemme - hals Aldringsfysiologi Træningsformer og forebyggende øvelser Sukkersyge, luftvejssygdomme, gigtlidelser, bindevævssygdomme, infektionssygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme, neurologiske sygdomme Psykiatri Omfang: 3 ECTS-point Placering: 5. semester Bedømmelse: 5. semester, intern prøve Mål: At den studerende tilegner sig viden om det psykiatriske felt, herunder almene psykiatriske begreber samt psykiske lidelsers årsagsforhold, diagnosticering og behandling. Indhold: Diagnoser Nervøse tilstande og personlighedsforstyrrelser Krop og psyke psykosomatiske reaktioner og sygdomme Krops- og træningsorienterede behandlingsformer Anoreksi og bulimi Borderlinestruktur og tidlige personlighedsforstyrrelser Psykoser Affektive lidelser Organisk prægede personlighedsforstyrrelser Organisk betingede psykoser og delirium Normal og patologisk aldring Demens Overføring Hvilke følelser vækker patienten hos terapeuten? 25

26 4.4 Samfundsvidenskabelige fag Omfang: 9 ECTS-point Placering: 3. og 5. semester Mål: At den studerende opnår evnen til at kunne se det afspændingspædagogiske fag i relation til samfundet og at videnskabeliggøre faget. Samfundsfag Omfang: 4 ECTS-point Placering: semester Bedømmelse: 3. semester, intern prøve (skriftligt projekt) Mål: At undervisningen udvikler den studerendes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrager til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen til og aktiv refleksion over det senmoderne samfunds rammesætning for udøvelse af afspændingspædagogisk virksomhed. Endvidere skal den studerende opnå indsigt i samspillet mellem menneskers livsmønstre og reaktioner samt i menneskers arbejds- og levevilkår. Desuden at den studerende opnår en bred kulturel forståelse. Indhold: Social ulighed Livsformer Velfærd Globalisering Arbejdsmarkedet Samfundsvidenskabelig metode Projektindføring Markedsanalyse Kultur Videnskabsteori Omfang: 5 ECTS-point Placering: 3. og 5. semester Bedømmelse: Indgår i bedømmelse af bachelorprojekt Mål: At den studerende opnår forståelse for videnskabelighed, herunder sammenhænge mellem teori og praksis og forholdet mellem objektivitet og værdier i videnskabeligt arbejde, samt opnår forståelse for grundlæggende metoder til og vurdering af resultater fra empiriske undersøgelser. Desuden skal den studerende opnå kompetencer til læsning, forståelse og vurdering af videnskabelige publikationer, der vedrører afspændingspædagogik og beslægtede fag. Samt kompetencer til anvendelse af grundlæggende principper for videnskabelighed ved udførelse af egne undersøgelser. Indhold: Afspændingspædagogik og videnskabsteori Empiri, data og empiriske undersøgelser Forskningsmetoder Videnskabsteoretiske retninger og hovedproblemer Analyse af afspændingspædagogisk relevante undersøgelser 26

27 4.5 Bachelorprojekt Omfang: 20 ECTS-point Placering: 7. semester Bedømmelse: 7. semester, ekstern prøve Mål: At den studerende demonstrerer selvstændig tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af et afspændingspædagogisk projekt inden for en bestemt tidsramme. Samt at den studerende demonstrerer viden om og forståelse for grundbegreber inden for videnskabsteori og videnskabelige metoder og anvender denne viden med henblik på udvikling og dokumentation af afspændingspædagogik. Desuden at den studerende opnår forudsætninger for at deltage i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og udviklingsarbejde. Indhold: Projektindføringsuge - skriveproces og sprog - vejledning - litteratursøgning - problemformulering, argumentation og konklusion - disposition, teori, metode og empiri - videnskabsteoretiske grundbegreber Projektperiode med vejledning 4.6 Valgseminarer Omfang: 10 ECTS-point Placering: 7. semester Bedømmelse: Fastsættes i det enkelte valgseminar (eksempelvis skriftligt projekt og mundtlig fremlæggelse) Mål: At de studerende gennem fordybelse tilegner sig viden inden for de afspændingspædagogisk relevante områder med inddragelse af videnskabelig metode. Indhold: Afhænger af det enkelte valgseminar Moduler Udover de ovenfor beskrevne fag udbydes der en række korte moduler på tværs af fagområderne. 27

28 KAPITEL 5 Bedømmelse 5.1 Formål Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i Studieordningen. Eksamen består af eksterne og interne prøver og giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. 5.2 Opbygning Som forberedelse til eksaminer er der i undervisningen obligatoriske opgaver og projekter, der bliver evalueret sammen med den studerende. At et projekt/en opgave er obligatorisk betyder, at der er afleveringspligt til de afleveringsfrister, der oplyses af faglærerne. De løbende evalueringer er altid interne og anvendes i vejledningen af den studerende. 5.3 Eksaminer Eksaminerne beskrives i forhold til deres placering i semestrene efter følgende model: Eksamensform: skriftlig/mundtlig/praktisk og individuel/individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern/ekstern og individuel/gruppe Vurdering: bestået/ikke bestået eller 7-skala Den studerende forventes at bestå eksaminer og prøver beskrevet i de enkelte semestre, inden den studerende fortsætter uddannelsen. Eventuelle reeksaminationer sker hurtigst muligt. Læg mærke til fristerne for indstilling til reeksamination. Disse frister og nærmere beskrivelser af regler for eksaminer findes i Eksamensreglementet. Skematisk oversigt over fordelingen af eksaminer findes i bilag Semester Anatomi Eksamensform: skriftlig og individuel Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Praktik Prøveform: skriftlig og mundtlig og individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået 28

29 Semester Bevægelsesudvikling Eksamensform: mundtlig, praktisk og individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Semester Fysiologi Eksamensform: skriftlig og individuel Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Fødsel og obstetrik Eksamensform: mundtlig og individuel i gruppe Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Samfundsfag Eksamensform: skriftlig og individuel eller individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Praktik Prøveform: skriftlig, mundtlig og individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Semester Teori og metode Eksamensform: skriftlig og individuel eller individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Psykiatri Eksamensform: skriftlig og individuel Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Videnskabsteori Eksamensform: skriftlig og individuel Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået 29

30 Somatisk sygdomslære Eksamensform: skriftlig, individuel Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Semester Klinisk praksis behandling, undersøgelser og grundøvelser Eksamensform: praktisk, skriftlig, mundtlig og individuel Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Bevægelse undervisning af grupper Eksamensform: praktisk, skriftlig, mundtlig og individuel Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Psykologi Eksamensform: skriftlig, mundtlig og individuel Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Praktik Prøveform: skriftlig, mundtlig og individuel i gruppe Bedømmelsesform: intern prøve, individuel Vurdering: bestået/ikke bestået Semester Bachelorprojekt Eksamensform: skriftlig, mundtlig og individuel Bedømmelsesform: ekstern prøve, individuel Vurdering: 7-skala Andet: praktik samt eksterne og interne prøver skal være bestået, før bachelorprojektet kan afsluttes. 30

31 KAPITEL 6 Praktikordning 6.1 Overordnede mål Det overordnede mål med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab for derved at sikre professionsbasering og praksisnærhed. 6.2 Praktikfaget Praktikken er et fag på linie med uddannelsens øvrige fag og er som sådan en integreret og sammenhængende del af uddannelsen. Der opbygges gradvis praksiserfaring fra forskellige afspændingspædagogiske kerneområder, så den studerende efter endt uddannelse er bekendt med forskellige afspændingspædagogiske problemstillinger. I praksis integrerer den studerende redskaber, metoder, teorier og kompetencer til at kunne håndtere arbejdet med mennesker individuelt som i grupper samt lærer at kommunikere og samarbejde med de naturlige samarbejdspartnere herom. Praktikken omfatter sammenlagt 30 ECTS-points fordelt på uddannelsesforløbet med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Praktikperioderne er superviseret af uddannelsens undervisere, som løbende er i dialog med de studerende og praktikstedet. Periodepraktik løber over henholdsvis 2, 6 og 8 uger og foregår i hele perioden på praktikstedet og integrerer flere fag. Punktpraktik er funderet i et enkelt fag og løber over kortere eller længere tid samtidigt med undervisning på uddannelsen. Praktikmapperne for periodepraktikkerne og praktikbeskrivelse for hver enkelt punktpraktik uddyber praktikkerne, herunder formål, form, praktiksteder, indhold, evaluering, vejledning, opgaveskrivning og bedømmelse. Den studerende arbejder med logbog som et arbejdsredskab gennem hele uddannelsen. 6.3 Godkendelse af praktiksteder Praktikken foregår i offentligt og privat regi, eksempelvis skoler, uddannelsessteder, institutioner, klinikker og arbejdspladser bl.a. inden for social- og sundhedssektoren. Praktikken foregår på nogle af uddannelsen godkendte praktiksteder med afspændingspædagogisk relevant virksomhed. Den studerende finder selv praktiksteder for periodepraktikkerne. Den studerende udarbejder en målbeskrivelse for 6- og 8-ugers periodepraktikken i tæt samarbejde med praktiksted og praktiklærer på uddannelsen, og denne skal godkendes af uddannelsen, jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til afspændingspædagog, 10, stk. 2. Kriterierne for godkendelse er: Mulighed for relevant afspændingspædagogiske praksis (alle punkt- og periodepraktikker) Kontaktperson til rådighed for den studerende (2. års periodepraktik) Vejleder til rådighed for den studerende med faglig baggrund inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige område (3.års periodepraktik). 31

32 6.4 Praktik i udlandet Internationalt praktikforløb er muligt på 4. og 6. semester. 6.5 praktikoversigt Praktik Formål Målgruppe Indhold/metodetræning Prøveform Vurdering 2. semester Periodepraktik 2 uger 3. semester Punktpraktik Bevægelsesudvikling 3. semester Punktpraktik Bevægelsesudvikling 3. semester Punktpraktik Klinisk praksis 4. semester Ergonomi 4. semester Periodepraktik 6 uger 5. semester Punktpraktik Bevægelse 5. semester Punktpraktik Klinisk praksis 6. semester Periodepraktik 8 uger Observere barnets fysiske og psykiske normaludvikling. Træne generelle iagttagelser Forberede og gennemføre undervisning af grupper Forberede og gennemføre undervisning af grupper Tilrettelægge og gennemføre behandlingsforløb Forberede og gennemføre ergonomisk undervisning Udvikle afsp.pæd.faglige og fagpersonlige kompetencer i professionsbaseret praksis Forberede, gennemføre og evaluere et længerevarende undervisningsforløb Tilrettelægge, gennemføre og evaluere behandlingsforløb Skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab i en professionsbaseret praksis. Praktikken kan kædes sammen med bachelorprojektet. Børn 0-3 år Børn 3-6 år Børn 6-16 år Voksne Voksne Voksne Normalt fungerende og specialgrupper inden for alle aldersgrupper Observation Iagttagelse Undervisningsmetoder Observation Undervisningsmetoder Observation Behandlingsmetoder Individuel undervisning og vurdering af relevante øvelser ud fra kropsanalyse. Journalføring Undervisningsmetoder Behandlingsmetoder Behandlingsmetoder Grundøvelser Undervisningsmetoder Observation/iagttagelse Systematisk kropsanalyse Undervisningsmetoder, herunder tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af undervisningsprogrammer Klientkontakt Behandlingsmetoder Individuel undervisning og vurdering af relevante øvelser ud fra kropsanalyse Journalføring Behandlingsmetoder Grundøvelser Undervisningsmetoder Observation/iagttagelse Systematisk kropsanalyse Skriftlig rapport/opgave og mundtlig evaluering, individuelt i grupper Evaluering i klassen Evaluering i klassen Skriftlig opgave Skriftligt program Skriftlig rapport/opgave og mundtlig evaluering, individuelt i grupper Evaluering af en undervisningsgang og skriftlig opgave Skriftlig opgave Skriftlig rapport/opgave og mundtlig evaluering, individuelt i grupper Rapport/opgave bedømmes bestået/ikke bestået Godkendes Godkendes Bestået/ikke bestå Godkendes Børn-unge, Fødsel Ergonomi Sundhedsfremme Voksne Rapport/opgave bedømmes bestået/ikke bestået Opgaven bedømmes Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået Rapport/opgave bedømmes bestået/ikke bestået 6.6 Læringsmål De specifikke læringsmål uddybes henholdsvis i fagbeskrivelser for det enkelte fag og praktikmapperne for periodepraktikkerne. 6.7 Deltagelsespligt Deltagelsespligten betyder, at de studerende har 80% mødepligt til praktikken, og at arbejdsindsatsen på praktikstedet udgør 40 studenterbelastningstimer pr. uge. 32