MORTEN HOFFMEYER SIRI ASTRUP 35541

Transkript

1 MORTEN HOFFMEYER SIRI ASTRUP SPECIALEAFLEVERING 28. APRIL 2014 PLAN, BY & PROCES - ROSKILDE UNIVERSITET VEJLEDER: JONAS EGMOSE ANTAL NORMALSIDER: 75 1

2 TAK Vi vil først og fremmest takke vores informanter, fordi I var så venlige at stille op med vigtig viden, tid og godt humør - til rådighed for vores speciale. Derfor tager vi hatten af for: Mikkel Georg Schultz og Anna Gulmann fra A/B Søpassagen, René Sommer Lindsay og Pil Boysen fra områdefornyelse Skt. Kjelds kvarter, Øystein Leonardsen og Aske Steffensen fra områdefornyelsen Sundholm, Søren Hvalkof, Ole Boesen, Bruno Jessen og Karen Bæk Andersen fra HF. Kalvebod, Mariann Andersen og Berit Haarh Hansen fra Center for Miljø, Københavns Kommune og Maria Carlsen fra AB gruppen a/s. Desuden skal rettes en stor tak til alle i studeadministrationen på Rosilde Universitet, der har udvist tålmodig og imødekommenhed, når vi gentagne gange skulle være sikker på at formalia blev overholdt. En særlig tak skal rettes til familie, kærester, ekskærester og venner med jeres tålmodighed, opbakning og støtte har I bidraget positivt til at specialeprocessen blev en rigtig god oplevelse. Sidst, men ikke mindst, et kæmpe tak til vores vejleder Jonas Egmose og hans positive sind. På trods af en travl hverdag, havde du altid overskud til at diskutere pointer og gennemlæse vores materiale. Af hjertet - tak til alle! RESUMÉ Specialet tager udgangspunkt i en miljøorienteret bæredygtig omstilling gennem tre temaer med lokalt og kommunalt fokus. Det første tema er fokuseret omkring bæredygtige perspektiver, hvor specialet undersøger divergerende perspektiver på bæredygtig udvikling med udgangspunkt i opdelingen svag og stærk bæredygtighed. Det andet tema er planlægningstilgange, hvor specialet via tre planlægningstilgange (via Bo Elling og Annika Agger) bl.a. undersøger planrationaler for bæredygtig udvikling. Ydermere undersøger specialet fællesskabets betydning, som ressource i forhold til implementering af bæredygtige tiltag. Det lokale fokus tager udgangspunkt i to forskellige boligforeninger i Københavns Kommune, A/B Søpassagen på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen. De to boligforeninger planlægger CO2-neutralitet med forskellige planlægningstilgange, rationaler og målsætninger. Hertil bliver forskelle og ligheder i planprocessen diskuteret og analyseret, hvortil specialet argumenter for, hvordan boligforeningerne med succes har anvendt kommunikativ planlægning og fællesskab, som vigtige planlægningsressourcer i bæredygtig udvikling på lokalt plan. Desuden undersøger specialet Københavns Kommunes ambition om CO2-neutralitet gennem KBH 2025 Klimaplanen og Københavns Agenda 21-plan. Specialet argumenterer for, at 2

3 økonomiske og målbare rationaler, der ligger til grund for Klimaplanen, nedprioriterer borgerdeltagelse og derved begrænser borgernes grønne handlerum. Samtidig forklarer specialet, hvordan Agenda 21, som har fokus på borgernes muligheder og adfærd i bæredygtig udvikling, bliver økonomisk nedprioriteret, hvilket kan føre til manglende refleksion over individuelle handlemuligheder på lokalt niveau. Gennem specialet argumenterer vi for, at bæredygtig omstilling formidlet gennem Klimaplanen, med fordel kan have større fokus på en vekselvirkning mellem mennesker og systemer for at Københavns Kommune kan sikre stærkere engagement, forståelse og ejerskab fra borgernes side i forhold til den bæredygtige udvikling. ABSTRACT The thesis is based on an environmental sustainable transition through three themes on two levels. The first theme is focused on the sustainable development of society in which we include various divergent perspectives on sustainable development based on the division weak and strong sustainability. The second is planning approaches, where the thesis via three different planning approaches (by Bo Elling and Annika Agger) examines the rationale behind sustainable development. Furthermore, the thesis examines the significance of local community, as a resource in relation to the implementation of sustainable initiatives. Empirically, the thesis has a local and municipal focus. The local focus is based on two different housing associations in Copenhagen, A/B Søpassagen placed in the heart of Copenhagen City and HF. Kalvebod, which is located in the South Harbor. The two housing associations are planning to be carbon neural with different planning approaches, rationales and objectives. In addition, differences and similarities in the planning process are discussed and analyzed, to which the thesis argues how housing associations have successfully used communicative planning as an important resource in sustainable development at the local level. The thesis also examines Copenhagen's ambition of CO2 neutrality through CPH Climate Plan 2025 and the Copenhagen s local Agenda 21. The thesis argues that economic and measurable rationales underlying the Climate Plan gives lower priority to citizen participation and thereby limit citizens' space of action concerning a local sustainable development. At the same time the thesis explains how Agenda 21, which focuses on citizens' ability and behavior in sustainable development is economically downsized, which can lead to a lack of reflection on the individual options at local level. Through the thesis, we argue that sustainable development mediated through the Climate Plan should have a greater focus on the interaction between people and systems, so the municipality can ensure stronger commitment, understanding and ownership from the public side in the sustainable development. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAP 1. INDLEDNING Den globale klimakrise Urbane visioner Lokale initiativer Problemfelt & problemformulering Begrebsafklaring KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE Epistemologi og ontologi Fænomenologi (Morten) Heideggers fænomenologi Fortolkende fænomenologi Hermeneutik (Siri) Metodisk & kritisk hermeneutik Den Hermeneutiske cirkel Interviewdesign (siri) Kvalitative interviews Opsummering af videnskabsteori & metode KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG Bæredygtig udvikling i lokalområdet (Morten) Valg af ambitiøse og bæredygtige boligforeninger (Morten) KK - et planlægningsperspektiv i relation til cases (Siri) Valg af informanter og empiri i boligforeningerne Valg af informanter fra - og empiri i Københavns Kommune Opsummering af casevalg KAP 4. TEORI Bæredygtig udvikling (Siri) Klimaudfordringer på dagsordenen Forskellige perspektiver under bæredygtig udvikling Svag bæredygtighed Stærk bæredygtighed Opsummering på bæredygtig udvikling Planlægningstilgange (Morten) Kommunikativ planlægning/forskellige planlægningstilgange

5 4.2.2 Hvorfor anvende borgerinddragelse? Ellings tre Planlægningstilgange Kommunikativ handlen og livsverden Uddybning af kommunikativ planlægningsteori Opsummering på planlægningstilgange Lokale fællesskaber i den flydende modernitet Zygmunt Bauman Nye fællesskaber Bæredygtighed, ansvar og moral Bæredygtige fællesskaber Opsummering på fællesskab KAP 5. ANALYSE & DISKUSSION Den bæredygtige fortælling (Siri) KBH25- grøn vækst gennem teknologisk optimering La21- asfalt før adfærd Boligforeningerne- Ideologi & nye grønne handlerum Boligforeningerne- håndgribelighed & teknologiske grønne løsninger branding og co2 kvoter Bæredygtig udvikling på dagsordenen gennem grøn vækst Delkonklusion på bæredygtig udvikling Planlægningsrationaler (Morten) KBH25- Rationel planlægning LA21- Den nedprioriteret borgerinddragelse Planlægningsperspektiver i boligforeningerne HFK og ABS Delkonlusion på planlægningsrationaler Lokale fællesskaber gennem bæredygtig udvikling HFK- det udstødte fællesskab Fællesskab i forandring ABS- grønne ildsjæle & urbane fællesskaber Individualisering og genskabelsen af commons LA21- Styrkelse af grønne handlemuligheder gennem fælleskabet KBH25- alliancer og netværk Delkonklusion på fællesskaber KAP. 6 KONKLUSION Lokal forankring- handlemuligheder gennem fællesskab Boligforeningernes rationaler & tilgange KBH25s betydning for lokal udbredelse af bæredygtige initiativer LA21s betydning for lokal udbredelse af lokale bæredygtige initiativer

6 6.5 Bæredygtig udvikling- livsverden & systemer KAP.7 PERSPEKTIVERING Specialekritik: Hvilken viden skabes fra boligforeningerne som best practice? Refleksion: individets betydning for fællesskabet Lokal håndgribeliggørelse af usynlige systemer LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag A1 Husserls fænomenologi Bilag B1- Relationel rumforståelse og globaliserings skalapåvirkning Bilag B2: Projektudvikling Bilag B3- Tænketanke Byen Bilag B4 - Kort redegørelse af KBH 2015 Klimaplanen BILAG B5 - Agenda 21- grøn hverdag og livskvalitet Bilag B6 - Haveforeningen Kalvebod Bilag B7 - Andelsforeningen Søpassagen Bilag B8 - Interviewguide - Skt. Kelds Kvarter Bilag B9 Interviewguide Sundholmskvarter Bilag B10 - interviewguide HF Kalvebod Bilag B11 - Interviewguide Søpassagen Bilag B12 Center for Miljø, Københavns kommune, Mariann Anderson Bilag B13 interviewguide agenda 21, center for miljø, berit haahr hansen

7 KAP 1. INDLEDNING 1.1 DEN GLOBALE KLIMAKRISE Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i dette århundrede, og i dag oplever verden allerede konsekvenserne af de menneskeskabte forandringer - temperaturen stiger, isen smelter, biodiversiteten forringes og kraftige storme og oversvømmelser rammer lande over hele kloden. Gennem flere år har utallige klimaforskere advaret imod alvorlige forandringer i vejret, der er stærkt forbundet med det moderne menneskes forbrug og normer 1. Det økonomiske systems evindelige higen efter vækst undergraver naturens ressourcer, og ødelægger det naturlige økosystem (Shiva, 235: 2007). Klimakrisen er en kompleks global udfordring, idet lokal udledning af C02 påvirker livet på den anden side af kloden. Klimaforandringerne indeholder derfor nogle rumlige og abstrakte udfordringer, og samtidig en tidslig dimension, idet konsekvenserne kommer til at præge de fremtidige generationers liv. Det kræver altså, at den enkelte handler bæredygtigt i hverdagen ud fra en global ansvarlighed over for den nuværende og kommende generationer. Men hvordan er det muligt at skabe et ansvar for bæredygtighed, og skal det ske på internationalt, nationalt eller lokalt plan? Politikerne erkender, at der er brug for handling, men har svært ved at finde løsninger i fællesskab. De er alle enige omkring alvoren i miljøkrisen, men kan ikke forhandle sig frem til konsensus om en fælles strategi. De utallige mislykkedes klimatopmøder er et tydeligt bevis på dette, og den manglende målbevidsthed hos de internationale beslutningstagere gør behovet for en lokal klimaindsats endnu mere presserende. I Danmark eksisterer der fx stor vidensbasis for visionære energitiltag, men på selve energipolitikken og energirenovering er fx nabolande, som Tyskland meget længere fremme (ABF Blog). Vi mener, at en lokal klimaindsats har potentiale til at gøre omstillingen mere håndgribelig og vedrørende, hvorimod de globale klimamål kan virke abstrakte for den enkelte at tage stilling til (Betsill & Bulkeley, 2006: 143) URBANE VISIONER Særligt har byerne et stort ansvar i forhold til at udtænke alternative løsninger på klimaudfordringerne. I dag bor halvdelen af verdens befolkning i storbyer, og FN spår, at 70 1 Der eksisterer dog også skeptikere, såsom Bjørn Lomborg, som har præget klimadebatten, og forsøgt at nedtone alvorligheden i klimaforandringerne. Der er dog bred enighed blandt forskere, hvilket blandt andet kan ses i FNs seneste IPCC rapport, som giver et entydigt svar: Der er 95 procent sandsynlighed for at klimaforandringerne skyldes menneskers udledning af CO klimaforskere fra 110 landet har bidraget til rapporten (Kristeligt dagblad). 7

8 procent af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050 (Politiken 3). Herhjemme har Københavns Kommune 2 igangsat flere initiativer i forhold til at markedsføre København, som en klimavenlig by. KBH Klimaplanen er et eksempel på en storstilet ambition om at gøre København mere bæredygtig, og målsætningen er at blive CO2-neutral i 2025 (KK1:4). KKs klimaambitioner har fået en del opmærksomhed fra udlandet, hvilket har medført en del priser og anerkendelse (KK6, KK7). KBH25 indeholder mange forskellige initiativer, der skal imødekomme en grøn omstilling, og som har til formål at skabe grøn vækst, besparelser på energiregningen og samtidig øge livskvaliteten for københavnerne (KK1:8). Spørgsmålet er, om klimaplanen indeholder de nødvendige tiltag til at løse klimaudfordringerne? Og hvordan får KK engageret borgerne i den grønne omstilling? Omkring 40 procent af CO2-udslippet i Danmark bliver udledt fra bygningsmassen, og kommunen er derfor optaget af løsninger, hvor de københavnske borgere bliver en del af denne omstilling (B20: 12-13, DAC). Samtidig har danskerne et af de højeste ressourceforbrug på verdensplan, og borgerne er ifølge KK en vigtig del i klimaambitionerne. Derfor har KK formuleret en lokal Agenda 21-plan 4, der skal vejlede og facilitere borgerne til bl.a. at spare på energien og agere mere bæredygtigt i hverdagen. Men hvordan kan en lokal myndighed bedst muligt engagere borgerne til at bidrage i den grønne omstilling? KBH25 og LA21 er højaktuelle i besvarelsen af denne problemstilling, og derfor er det relevant i en lokal bæredygtig kontekst at undersøge ambitionerne for indsatserne for at undersøge rationalerne bag initiativerne og hvilke handlemuligheder planerne skaber for den enkelte borger LOKALE INITIATIVER Sideløbende med de bypolitiske ambitioner vokser der en række initiativer frem i det lokale miljø. Interessen spirer frem i forskellige former - byhaver, fællesspisning, byttemarkeder, reparationscaféer og etablering af solenenergi etc. Der er en nysgerrig og lyst til at udforske alternative levemåder, og undersøgelser foretaget af KK viser, at borgerne gerne vil bidrage i den grønne omstilling, men har svært ved at finde ud af hvordan (LA21: 7). Det kan eksempelvis være uoverskueligt at omlægge forbrug og transport, hvis det grønne alternativ ikke er tilgængeligt eller attraktivt i form af prisniveau og afstand. Der eksisterer altså en række barrierer, der påvirker individets handlemuligheder eller i hvert fald opfattelsen af handlemuligheder. En måde at styrke handlemulighederne på er, at københavnerne går sammen om at løse udfordringerne. Borgerne kan muligvis igennem fællesskab udvikle nye løsninger og engagement (Byen 2025). Men hvordan genskaber man fællesskaberne omkring bæredygtig omstilling i en individualiseret verden, hvor de enkelte mennesker lever en travl hverdag og måske har mindre brug for eller tid til at dyrke fællesskaberne? (IFF 2008). Forskning i fællesskaber har vist, at mange danskere længes efter fællesskaber og 2 Københavns Kommune vil efterfølgende blive henvist til, som KK 3 Klimaplanen 2025 vil efterfølgende blive henvist til, som KBH25 4 Lokal Agenda 21 plan vil efterfølgende blive henvist til, som LA21 8

9 efterspørger boformer, hvor beboerne kan dyrke fællesskabet (Byen 2025, IFF 2008). Spørgsmålet er hvad fællesskaberne skal være fælles om? Derfor er det relevant at undersøge potentialet for fællesskaber i boligforeninger der planlægger bæredygtig omstilling. 1.2 PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING Vores motivation for dette speciale er at undersøge drivkraften og motiverne for en bæredygtig udvikling på lokalt plan. Endvidere vil vi gerne undersøge hvordan KKs klimamålsætninger påvirker de lokale initiativer og omvendt? For at kunne undersøge borgernes handlerum og engagement har vi udvalgt to boligforeninger, som begge har implementeret bæredygtige initiativer på forskellige niveauer. Specialet tager udgangspunkt i A/B Søpassagen 5 på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen 6, og undersøger hvordan ildsjælene i foreninger planlægger bæredygtige initiativer. Valget faldt på boligforeninger, da vi mener, at fællesskabet i boligforeningen kan åbne op for nye muligheder og bæredygtige løsninger, som ellers kan være svært at handle på i hverdagen, som enkeltperson. Sideløbende tager specialet udgangspunkt i, hvordan KK planlægger bæredygtig udvikling på to forskellige skalaer med fokus på KKs inddragelse af borgerne i den grønne omstilling. Vi har udvalgt KBH25 og LA21, som begge er vigtige indsatser på klimaområdet. Motivationen for både at undersøge det lokale og KK er troen på, at der må handles på mange forskellige niveauer for at den økologiske krise kan løses. Vi er derfor interesseret i borgernes motiver for at bidrage til den grønne omstilling, og hvordan boligforeningerne formår at gøre omstillingen håndgribelig og vedkommende for det enkelte menneske. Hvordan kan enkelte individer føle bæredygtig ansvarlighed på at samfundsniveau og hvordan arbejder vi som planlæggere, hen imod denne ansvarlighed? Sammenfattet leder disse spørgsmål og undring hen til følgende problemstilling: HVORDAN ARBEJDER BOLIGFORENINGERNE MED BÆREDYGTIG UDVIKLING, OG HVILKEN BETYDNING HAR PLANLÆGNINGEN AF KBH25 OG LA21 FOR UDBREDELSE AF LOKALE BÆREDYGTIGE INITIATIVER I KØBENHAVN? Specialet er opdelt omkring tre forskellige analysetemaer, som er bæredygtig udvikling, planlægningstilgange og fællesskab. De tre forskellige temaer var gennemgående i vores empiri, og samlet set vil de bidrage til at svare på vores problemformulering. Hvert tema 5 AB Søpassagen vil efterfølgende blive henvist til, som ABS 6 HF Kalvebod vil efterfølgende blive henvist til, som HFK 9

10 indeholder et forskningsspørgsmål, som er udformet i tråd med vores teoriapparat. De lyder, som følgende: Hvilke retninger, under bæredygtig udvikling, eksisterer i Københavns kommune og boligforeningerne? Hvilke rationaler ligger bag de forskellige planlægningstilgange i Københavns kommune og boligforeningerne? Hvordan kan lokale fællesskaber give mulighed for at skabe bæredygtig udvikling? 1.3 BEGREBSAFKLARING Gennem specialet anvender vi ord og begreber som kan have divergerende betydninger. For at fremme forståelsen af specialets ordvalg har vi valgt at indarbejde en begrebsafklaring tidligt i specialet. BÆREDYGTIG UDVIKLING kan opfattes på mange forskellige måder i forhold til hvilke områder inden for den bæredygtig udvikling man fokuserer på. Eksempelvis kan bæredygtig udvikling også have en social vinkel i udsatte boligområder eller kan hentyde til byggeri af bæredygtige materialer. I specialet benytter vi bæredygtighed til at betegne den proces, hvor KK eller boligforeninger arbejder mod en miljømæssig bæredygtig udvikling og fx implementerer energisystemer fra vedvarende energikilder, varmeisolerer, afholder events med fokus på miljørigtig levevis, genanvendelse af affald og regnvand samt skybrudssikring. Grøn/bæredygtig omstilling og bæredygtige tiltag vil blive nævnt sidestillet med bæredygtig udvikling. CO2-NEUTRALITET: KK og boligforeningers overordnede målsætning er at blive CO2- neutrale. Særligt KK og ABS har deres egne udregninger i forhold til hvordan de opnår CO2- neutralitet. Vi går ikke nærmere ind og undersøger de tekniske forhold ift. kompensation ved opkøb af CO2-kvoter eller faktisk lokal CO2-udledning. I specialet forstår vi CO2-neutralitet ud fra, hvordan KK eller boligforeningerne anvender begrebet. FÆLLESSKAB kan opfattes meget bredt, og der eksisterer en række forskellige fællesskaber i boligforeningerne, som vi empirisk ikke har haft mulighed for at kortlægge. I specialet skal begrebet primært opfattes i relation til bæredygtig planlægning, og hvordan fællesskab kan anvendes som ressource til at implementere bæredygtig planlægning. Sekundært anvendes begrebet i relation til ABS og HFK til undersøge værdien af at have fællesskaber i boligforeningerne som informanterne forstår begrebet. RATIONALER/PLANLÆGNINGSRATIONALER skal opfattes som baggrunden eller motiverne for de pågældende planlægningstilgange fx til at forklare hvorfor boligforeningerne og KK vælger bestemte planlægningsmetoder. 10

11 SYSTEMER anvendes, som samlet betegnelse for store og små teknologiske systemer. Store systemer er fx større offentlige/private systemer som fjernvarme og elnettet. Små systemer er mindre private enheder i hjemmet eller i en boligforening som fx automatisk vandbesparer på vandhanen og lokale solcelleanlæg. USYNLIGE SYSTEMER bruges sidestillende med systemer og teknologiske systemer, men for at illustrere at den almindelige borger fysisk er langt væk fra systemer, og muligvis ikke reflekterer over systemerne i hverdagen, bruger vi betegnelse usynlige systemer. Usynlige systemer kan fx være i forbindelse med affaldsudsmidning, toiletskyld eller brug af energi i hjemmet, hvor brugeren muligvis ikke reflekterer over, hvor ens privatforbrug kommer fra eller hvor restprodukter ender. 11

12 KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE Dette kapitel omhandler specialets videnskabsteoretiske tilgang og metode. I specialet anvendes et dobbelt videnskabsteoretisk perspektiv, som vi tager i brug under forskellige perioder i specialeprocessen (Se figur 1). Specialets første udgangspunkt er det fænomenologiske paradigme, som har konsekvenser for empiriindsamlingen, skaber indsigt i livsverdenen og kortlægning af genstandsfeltet. Specialets andet videnskabsteoretiske standpunkt er den hermeneutiske metode, hvoraf vi anvender to forgreninger, som er kritisk og metodisk hermeneutik. Den kritiske retning anvender vi under analysen til at identificere og udfolde de bagvedliggende strukturer, og den metodiske bliver brugt, som et metoderedskab med fokus på en vekselvirkning mellem del og helhed. Det dobbelte videnskabelige perspektiv betyder, at specialet er inspireret af fænomenologi til indsamling og bearbejdning af viden, og den kritiske hermeneutik og metodiske hermeneutik som validitetsværktøj og analyseredskab. Afslutningsvis forklarer vi hvordan vi anvender Steinar Kvales teknikker til udformning og empiriindsamling. Nedenstående figur er en oversigt over, hvornår i specialet vi anvender forskellige metoder og videnskabsteoretiske retninger. INDSAMLING AF EMPIRI ANALYSE FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI INTERVIEWTEKNIK MED STEINAR KVALE DEN HERMENEUTISKE CIRKEL KRITISK HERMENUTIK Figur 1 - Videnskabsteori og metode 2.1 EPISTEMOLOGI OG ONTOLOGI Specialets udgangspunkt er fortolkende fænomenologi 7 og udgør specialets briller og metoden til specialets empiriindsamling. Dvs. at vores overordnet ontologiske udgangspunkt er fokuseret omkring at forstå livsverdenen med fokus på bæredygtig udvikling på lokalt plan. Bæredygtig omstilling har mange forskellige tilgange, betydninger og opfattelser, og derfor er det nødvendigt at indtage feltet åbent for at opfatte flest mulige nuancer. Igennem en 7 I selskab med Steiner Kvale som bliver forklaret i afsnit

13 undersøgelse af hvordan boligforeningerne (ABS OG HFK) arbejder med bæredygtig udvikling på lokalt plan kan vi få indblik i hverdagslivets erfaringer og rationaler. Inddragelsen af LA21 og KBH25 er således med et ønske om, at forstå nogle af de rammer som boligforeningerne indtager, og hvilken betydning rammerne har for udviklingen af lokale bæredygtige tiltag. Kritisk og metodisk hermeneutik samt den hermeneutiske cirkel danner specialets epistimologi, hvilket er læren om verden, dvs. hvordan specialets kommer frem til viden. Konkret betyder ontologien, at specialet forholder sig kritisk til empiribearbejdningen (særligt i analysen), dvs. specialet forholder sig kritisk over for informanters udlægninger, og forsøger derved at forstå motiverne bag informanters synspunkter for at forstå rationalerne og motiverne bag bæredygtig omstilling. Eksempelvis kan en bestyrelse opfatte begrebet fællesskab anderledes end øvrige beboere og kan have motiver til at fremlægge fællesskab på en særlig måde. 2.2 FÆNOMENOLOGI (MORTEN) Det fænomenologiske paradigme har inspireret os meget tidligt i projektfasen og har været vores videnskabsteoretiske udgangspunkt ved indsamling af empiri. Specialet tillægges en fænomenologisk vinkel, fordi vi internt havde forskellige forståelser og fælles tilgange til forudindtaget viden eksempelvis opfattelsen af komplekse bæredygtighedsbegreber og rationaler hos KK og boligforeningerne. Derfor anlagde vi en åben og dialogbaseret tilgang til empiriindsamlingen for at forsøge at skabe ny fælles viden, som ikke er baseret på en forudindtaget viden. Derfor er anvendelsen af fænomenologi et oplagt valg, og derved er specialet blevet formet gennem tilegnelse af nye forståelser, som baner vejen til genstandsfeltet samt problemformulering HEIDEGGERS FÆNOMENOLOGI Vi har valgt Martin Heideggers forståelse af fænomenologien. For at forstå Heideggers fænomenologiske ophav er det relevant med en kort introduktion til hans forgænger Edmund Husserls version af fænomenologi 8. Overordnet beskæftiger Husserl sig med forståelsen af fænomener, som mennesker opfatter og erfarer dem 9, hvilket betyder, at fænomenologisk videnskab antager, at viden opstår i samspillet mellem forskeren og deltageren (Hansen og Simonsen 2004: 65, Reiners 2012: 1). Derfor er det centralt, at forskeren ikke teoretiserer sig frem, men indlever sig i og forstår sit genstandsfelt. En anden vigtig pointe er at sætte sine fordomme på standby for empirisk at forstå subjekternes intentionalitet og livsverden (Rendtorff, 2009: 280). Heidegger, Husserls elev, mener ligeledes, at det er gennem meningshorisonten, at verden 8 Husserls fænomenologi bliver ofte betegnet som beskrivende fænomenologi. 9 Eksempelvis gennem sanselige relationer og konkrete praksisser. 13

14 tager mening for mennesket (Hansen og Simonsen, 2004: 66). Særligt inden for den geografiske fænomenologi er fokus på det oplevede rum og relationen til den omkringliggende verden og at forstå stedet gennem den levede erfaring. Stedet bliver dermed ikke blot dér, hvor hverdagslivet udfoldes, men bliver selve det, der skaber meningen til livet, idet det ses som erfaringer og følelser, der konstitueres i bevidstheden gennem minder og forventninger (Hansen og Simonsen 2004: 67). Specialet tager desuden afsæt i Heideggers opfattelse af, at verden giver mening for mennesket gennem deres praktiske væren-i-verden (se bilag A1). Fokus i projektet er dermed på hverdagslivets erfaringer, idet det er inden for denne meningshorisont, at tingene antager form og giver mening for informanterne. Ud fra denne betragtning er det relevant at undersøge, hvordan informanterne opfatter rationaler for bæredygtig omstilling, og hvordan de respektive ildsjæle og embedsmænd formidler rationalerne til beboere/borgere for at legitimere omstillingen. Samtidig er det relevant at undersøge, hvilke forestillinger der ligger omkring planlægning af bæredygtig omstilling forstået ud fra informanterne 10. Ligeledes tager specialet udgangspunkt i Husserls tese om, at mennesker eksisterer i forhold til verden omkring sig, og at den menneskelige omverdensrelation derfor er afgørende for forståelsen af objekter. I analysen af HFK og ABS vil vi derfor tage udgangspunkt i, at informanterne eksisterer i samspil med en omverdenensrelation. Dette betyder, at informanternes syn på miljøet og iværksættelsen af grøn omstilling er inspireret og påvirket af miljøorienterede diskurser fra den omkringliggende verden, og derfor indstiller foreningerne udledningen af CO2 under den bevidsthed, at udledningen påvirker et globalt miljø FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI Den centrale forskel mellem Husserl og Heidegger er, at førstnævnte fortrinsvis er beskrivende og Heidegger primært er fortolkende og derved markerer overgangen til en kombination af fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteori (Reiners 2012: 1). Husserl mente således, at fænomenologien bør suspendere alle formodninger, der er relateret til bevidstheden, og at forskningen i højere grad skal baseres på betydningen af den enkeltes oplevelse. De erfaringer mennesket gør sig af perception, tanker og, hukommelse er rettet mod bevidsthed eller bevidsthed om en genstand eller begivenhed. Således var de kritiske spørgsmål for Husserl: Hvad ved vi som personer (ibid.: 1)? Dermed afviser Heidegger erkendelsesteori (epistemologi) og mener, at ontologi er det centrale for den rette videnskabelige forståelse. Det betyder at Heidegger udviklede en fortolkende fænomenologi ved at udvide fænomenologien i en hermeneutik retning som en filosofisk fortolkning. Således er Heidegger optaget af kritiske filosofiske spørgsmål som: hvad er væren? Derfor er det interessante fortolkningen og beskrivelsen af den menneskelige erfaring, fordi Heidegger 10 Her er det centralt at understrege, at informanterne fra KK, selv repræsenterer en individuel opfattelse af bæredygtig udvikling. Derfor anskuer vi ikke KK som en enkeltstående enhed, men som en organisation, hvori der eksisterer forskellige holdninger og forestillinger om tilgangen til bæredygtig udvikling. 14

15 mente, at Husserls tese om at sætte ens fordomme i parentes (epoché) ikke var berettiget, fordi fænomenologi 11 formoder forudgående forståelse (ibid.: 2). Derved opfatter vi ikke Heidegger som ren fænomenolog, og derfor eksisterer Heideggers fænomenologi i grænsefeltet mellem (fortolkende) fænomenologi og (kritisk) hermeneutik. Afrundingsvis betyder dette, at vi i vores empiriindsamling forholder os åbent til ændringer og udvikling i genstandsfeltet, hvilket betyder at specialet løbende tager ny information ind, som det fremkommer. Herved danner fortolkende fænomenologi specialets ontologi 12, som bliver anvendt under empiriindsamling og i interviewsammenhænge. 2.3 HERMENEUTIK (SIRI) Den hermeneutiske metode anvendes til at underbygge specialets tilgang til bearbejdning og forståelse af empirien og derved styrke udgangspunktet for et stærkere analyseapparat. Sagt på en anden måde anvendes hermeneutisk metode til at undersøge og nuancere fortolkningen af genstandsfeltet. Derudover anvender vi den kritiske hermeneutik til at bevare et kritisk perspektiv, som derved kan give os en dybere forståelse af informanternes motiver og forståelser METODISK & KRITISK HERMENEUTIK Helt konkret ligger der i hermeneutikken 13, at fortolkning af tekster, tale og sociale fænomener er en erkendelsesproces, som leder til ny viden. Forskningsprocessen kan udvikle sig på mange forskellige måder alt efter, hvilken retning inden for hermeneutikken forskeren lader sig inspirere af. Hermeneutikken indeholder forskellige traditioner og forståelser og har gennem tiden udviklet sig i fire overordnede retninger 14. Specialet anvender de aspekter af hermeneutikken, som vi finder relevant i forhold til de forskellige niveauer man kan anskue specialet fra (Højberg, 2009: 310). Gennem det 19. århundrede blev hermeneutikken systematiseret, hvilket blev begyndelsen på den metodiske hermeneutik. Den metodiske hermeneutik undersøger forholdet mellem teksten og dens kontekst. Som metodisk hermeneutiker vil forskeren søge at finde frem til, hvilke intentioner forfatteren har haft med sit værk, og hvordan man kan tolke sig frem til denne forståelse (ibid.: 311). Vi vil anvende denne tilgang, som et metoderedskab til analysen, hvilket vi uddyber i næste afsnit den hermeneutiske cirkel. Den nyeste forskningsretning inden for hermeneutikken er kritisk hermeneutik. Denne retning er udviklet af Paul Ricæur og Jürgen Habermas, som er inspireret af filosofisk hermeneutik, men kritiserede denne for at mangle kritisk distance. For eksempel er Habermas uenig i, at en samtale altid er ligestillet, 11 Beskrivende fænomenologi forstået gennem Husserl. 12 I vekselvirkning med Steiner Kvale, som bliver uddybet senere i kapitlet. 13 Hermeneutikkens grundlæggende princip er fortolkning og har rødder tilbage til det antikke Grækenland (Højberg, 2009: 310). 14 De fire grundlæggende retninger i hermeneutik er henholdsvis traditionel, metodisk, filosofisk og kritisk hermeneutik (Højberg, 2009: 310). 15

16 men mener, at der kan eksistere underliggende magtstrukturer, som påvirker samtalen og samtidig også muligheden for at fortolke uoverensstemmelser. Habermas mener, at det er muligt at forkaste fordomme, hvis man kan identificere fordommenes ideologiske afsæt. Afsløringen af fordomme kan derigennem have et forandringspotentiale (Ibid.: 335). Den kritiske hermeneutik er derfor relevant, idet vi forsøger at komme bag om informanternes motiver for bæredygtig planlægning: Habermas fastholder et mistankens blik på verden, og derfor bliver det socialvidenskabens opgave at undersøge, hvilke bagvedliggende magtinteresser og motiver, der gennemtrænger aktørernes handlemuligheder, og at forholde sig kritisk til verden (Ibid.: 334). Vi anvender derfor den kritiske tilgang, som et ontologisk redskab under analysen for at søge at forstå handlingsmotiver i specialets cases samt en bagvedliggende forståelse af KK planlægningsmotiver samt generelle omkringliggende strukturer, der udvikler og begrænser mulighederne for en bæredygtig udvikling (Ibid.: 335). Denne tilgang vil anvendes som værktøj til at diskutere og analysere specialets tre forskningsspørgsmål gennem specialets forskelligartede empiriske udsagn DEN HERMENEUTISKE CIRKEL Den cirkulære tankegang er gennemgående for hermeneutikken, deraf begrebet den hermeneutiske cirkel. Dvs. at forskningsprocessen er en cirkulær bevægelse, hvor forskeren løbende undersøger de enkelte dele. Dette leder til ny erkendelse, som ændrer det overordnet billede, hvilket til sidst giver et nyt perspektiv (Højbjerg, 2009: 312). Som forsker er det derfor essentielt, at man løbende revurdere og forsøger at distancere sig fra genstandsfeltet for at igen at opnå ny erkendelse. Igennem specialet forsøger vi ikke at finde én endegyldig sandhed, men i stedet undersøger vi det pågældende genstandsfelts forståelser. Vi er derfor bevidste om, at der ikke findes en form for tilgang til bæredygtig planlægning, men at vi igennem de forskellige fortællinger kan opnå en bedre helhedsforståelse af genstandsfeltet. Helhedsforståelsen er baseret på specialets hypoteser formuleret gennem forskningsspørgsmål og problemformulering. Specialets metodegrundlag er derfor den hermeneutiske metode, og den bliver benyttet som et analyse- og fortolkningsredskab i bearbejdelsen af interviews og analyse af vores cases 15. Med den hermeneutiske tilgang til forståelsen af empiri tillægges forskeren et tolkningsapparat, der opstår gennem faglig refleksion over tekster i vekselvirkning mellem teori og empiri (Kristensen 2009: 280). Vi forholder os til, at genstandsfeltet (de praksisser der eksisterer i ABS og HFK) ikke kan ses som upåvirkede, enkeltstående elementer, men kan opfattes som en del af en vekselvirkning i større samfundsmæssigt perspektiv. Eksempelvis har den historiske kontekst med KK haft indflydelse på HFKs motivation. På den anden side har ABS via et samarbejde med kommunen og andre aktører fået skabt et samarbejde og økonomisk grobund for at implementere foreningens bæredygtige omstilling. Specialets 15 Det er vigtigt at understrege, at specialet undersøger KBH25 og LA21, som repræsentanter for KKs samlede klima- politik og ambitioner. 16

17 cases 16 interagerer derved gennem forskellige forståelser, fortolkninger og forhandlinger med det omkringliggende samfund 17, hvor vi via kvalitative undersøgelser kan identificere foreningernes og kommunens metoder til grøn omstilling, hvilket ansporer specialets problemformulering. 2.4 INTERVIEWDESIGN (SIRI) I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har indsamlet empiri, og hvilke konsekvenser denne metode har for specialet. Tilgangen til specialets metodiske empiriindsamling tager udgangspunkt i Steinar Kvale og hans forskningsteknik gennem semikonstruerede kvalitative interviews. Kvale henter inspiration fra både fænomenologien og hermeneutikken og er derved optaget af, hvordan forskeren forstår og fortolker sit genstandsfelt og informanter. Kvale anvendes således som metoderedskab til empiriindsamling gennem udarbejdning af interviewguides og under interviewsituationer KVALITATIVE INTERVIEWS Styrken ved den kvalitative interviewmetode 18 er, at forskeren i interviewsituationen har mulighed for at uddybe både spørgsmål og svar. Metoden giver mulighed for at få nye subjektive og overraskende udsagn, og inddragelsen af informanternes egne ord kan klarlægge en mere dybdegående forståelse end eksempelvis skrevne kilder. Målet med det kvalitative interview er ikke at få en nøjagtig kvantificering, som man for eksempel får ved brug af spørgeskemaer. Kvale understreger, at fordelen ved denne metode er, at den giver mulighed for at få indblik i informantens livsverden 19 - et begreb Husserl, Heidegger og Habermas også benytter (Kvale, 2009: 18). Vi er opmærksomme på, at brugen af kvalitative interviews har sine begrænsninger, fordi vi kun får muligheden for et enkelt indblik i informantens optik i en afgrænset tidsperiode af planprocessen. Det betyder, at der muligvis vil være emner en informant vil belyse i en interviewsituation, men som ikke kan udtales andre steder - og omvendt. I disse interviewsituationer er det svært for forskeren at tillægge sig en usynlig rolle, og derfor vil resultaterne også blive påvirket af vores spørgsmål og dermed blive til resultater af vores egen virkelighedsopfattelse (ibid:. 23). Vores fremgangsmåde har derfor - i tråd med fortolkende fænomenologisk metode - fordret en objektiv og neutral karakter, men samtidig har vi ikke afvist at gå i dialog med informanterne, hvis det faldt naturligt. 16 Specialets cases er boligforeningerne ABS, HFK, KBH25 og LA21. Udvalg af cases vil blive forklaret i kapitel En nærmere metodisk tilgang til rumlige kontekstafhængighed (som HFK og ABS har med det omgivende samfund) findes i bilag B1. 18 I modsætning til spørgeskemametoden. 19 Vi opfatter fx KK som systemverden (som også indeholder livsverden) og derfor anskuer vi ikke KK/informanter fra KK som værende rendyrkede repræsentanter for livsverden. Informanterne fra KK er interessante/relevante for specialet gennem deres tilknytning til KK, og derfor betragter vi informanterne fra KK som repræsentanter for systemverdenen. 17

18 Kvale pointerer vigtigheden i at være grundig i de forberedende stadier, såvel som under selve interviewet (Kvale, 2009: 131). At lave en interviewguide kan hjælpe til at indkredse diverse temaer. Det er stadig op til intervieweren at vurdere, hvor tæt guiden skal følges. Vi har valgt at strukturere guiden, således at den opbygges i temaer, og har nedskrevet en række spørgsmål til hvert tema. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålene ikke blev opremset under interviewet, men at vi lærte spørgsmålene på forhånd og fandt vores egen naturlige måde at spørge ind på (ibid.: 134). På den måde forsøgte vi, at opnå en behagelig interviewsituationen for interviewpersonen samtidig med, at vi forsøgte at skabe en god relation til informanten (ibid.: 134) 20 Gode interviews kræver, at intervieweren har forberedt sig grundigt til interviewemnets hovedaspekter og de temaer, det er vigtigt at forfølge. Det er også vigtigt, at intervieweren har kundskab med hensyn til dynamikken i samspillet mellem interviewer og informant. Desuden er det væsentligt at stille kritiske spørgsmål for at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af det, som den interviewede fortæller, hvilket også ligger i god tråd med kritiske hermeneutiks tilgang (Kvale, 2009: 42). Kvale pointerer, at der er tale om en magtsymmetri, idet det er forskeren, der definerer interviewet og efterfølgende kritisk forfølger svarene (ibid.: 131). Derfor er det essentielt, at intervieweren har gjort et grundigt forberedende arbejde inden interviewet. I tråd med kritisk hermeneutik valgte vi at medbringe den nye viden og forståelseshorisont, som vi havde opnået gennem det enkelte interview med videre til næste interview. Konkret betyder den metodiske hermeneutiske vinkel, at vi løbende benyttede viden fra forudgående interviews og tillagde derfor en særlig vinkel (tilpasset det enkelte interview). Vi er af den overbevisning, at resultaterne er blevet mere interessante gennem denne tilgang og samtidig ærlige over for informanterne. Denne tilgang vil være med til forfine interviewene undervejs og samtidig medføre et mere nuanceret billede af problemstillingen. Desuden har vi undgået et stort omfang af gentagelser de forskellige interviews imellem, og derfor kan vi være åbne over for informanternes perspektiver (ibid.: 130). 2.5 OPSUMMERING AF VIDENSKABSTEORI & METODE Vi har i det forudgående redegjort for vores videnskabsteoretiske valg og metode, som har betydning for, hvilken viden vi skaber gennem vores interviews. Specialets fænomenologiske standpunkt giver en række værktøjer til at skabe forståelig mening gennem specialets empiri ift. vores problemfelt og klarlægge informanters planlægningstilgange for at forstå og forklare forskellige holdninger og standpunkter vedrørende bæredygtig planlægning. Heideggers fænomenologiske metode benyttes til at analysere fænomenernes betydning som informanterne forstår og fremlægger dem. Anvendelse af fortolkende fænomenologi betyder, 20 Interviewguiderne til de respektive interviews samt transskriptioner af interviewene findes i bilag B8-B20. 18

19 at specialets forståelseshorisont forholder sig åbent til genstandsfeltet, som er baseret på den undring, som folder sig ud i problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene. Vores forståelseshorisont er gennem specialearbejdet blevet bredere og dybere igennem den hermeneutiske cirkel, som giver specialet ny viden og en ny forståelseshorisont. Den kritiske hermeneutik har betydning for forskningsprocessen, idet den tillader os at have en kritisk distance til genstandsfeltet, hvor vi kan undersøge de underliggende strukturer og motiver. Endeligt har Kvale givet os praktiske redskaber til før og under interviewsituationen i forhold til struktureringen af interviewguide, og til at være opmærksom på hvilken rolle vi indtager. 19

20 KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG I følgende afsnit vil vi forklare udvælgelsen og den (fortolkende) fænomenologiske tilgang til specialets cases for at udfolde, hvordan empiri fra specialets cases er med til at svare på problemformuleringen, og endeligt hvordan caseudvalget harmonerer med vores videnskabsteoretiske standpunkt. Afsnittet vil desuden argumentere for, hvorfor vi har valgt empiri fra KK og forklare, hvordan de relateres til boligforeningerne for at danne et samlet genstandsfelt. Vi har i alt udvalgt fire forskellige best practice cases, og først vil vi argumentere for valget af boligforeninger hhv. ABS og HFK, som skal give et indblik i arbejdet med bæredygtig udvikling på lokalt plan. De to andre cases er KBH25 og LA21, som skal give et indblik i hvordan KK arbejder med bæredygtig udvikling, og hvordan de kommunale visioner har en betydning på lokalt plan. 3.1 BÆREDYGTIG UDVIKLING I LOKALOMRÅDET (MORTEN) I specialet arbejder vi med cases som en unik hændelse og casebegrebet kan sidestilles med: en metodologi, hvor man analyserer en problemstilling ved hjælp af et praktisk eksempel (Bitsch & Pedersen, 2004: 314). Specialet er opbygget omkring et overordnet tema, som er bæredygtig udvikling, og de underliggende temaer er fællesskab, planlægningstilgange og opfattelser af bæredygtighedsbegrebet. Vi vil gerne undersøge, hvordan temaerne i planlægningen kan opfattes på forskellige måder, hvilket er grunden til at vi har valgt at undersøge flere cases. Specialet bevæger sig i en relationel rumkontekst, hvor vi vægter en forståelse af fænomener i forhold til hinanden, og derfor er det vigtigt at eksemplificere specialets pointer med mere end én case for at opnå flere nuancer (se evt. bilag B1 for nærmere forklaring af relationel rumteori). Specialet etablerer forbindelse mellem fænomener (fx planlægningstilgange) og anvender flere cases, for at forstå konteksten og forskelligheder af bæredygtig omstilling. Eksempelvis har vi fået mulighed for at undersøge hvordan foreningerne arbejder mod fælles målsætninger, men med forskellige metoder, samarbejdsmuligheder og relation til omverdenen, hvilket influerer planlægningstilgangen. Fx er en del af filosofien bag HFKs grønne omstilling at skabe en positiv opfattelse af haveforeningen hos KK for at forbedre chancerne for at være selvejende. ABS har i stedet benyttet sig af muligheden for at være first mover og erklære sig CO2-neutrale for bl.a. at motivere beboerne og opnå støttepenge (B16: 82-84). Caseforskeren Robert Yin identificerer forskellige typer cases - eksempelvis kan forskeren undersøge en case (single-casestudie) eller flere cases (multi-case-studie) (Yin, 2003). Dette speciale er et multi-case studie, i det vi har valgt at inddrage flere cases 21. Vi vurderede, at 21 Vi kunne også have valgt at beskæftige os med en enkelt case, hvor vi for eksempel kun fokuserer på ABS, hvilket kan have den fordel at opnå dybere forståelse af specifikke fænomener i andelsboligforeningen. 20