MORTEN HOFFMEYER SIRI ASTRUP 35541

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORTEN HOFFMEYER 31535 SIRI ASTRUP 35541"

Transkript

1 MORTEN HOFFMEYER SIRI ASTRUP SPECIALEAFLEVERING 28. APRIL 2014 PLAN, BY & PROCES - ROSKILDE UNIVERSITET VEJLEDER: JONAS EGMOSE ANTAL NORMALSIDER: 75 1

2 TAK Vi vil først og fremmest takke vores informanter, fordi I var så venlige at stille op med vigtig viden, tid og godt humør - til rådighed for vores speciale. Derfor tager vi hatten af for: Mikkel Georg Schultz og Anna Gulmann fra A/B Søpassagen, René Sommer Lindsay og Pil Boysen fra områdefornyelse Skt. Kjelds kvarter, Øystein Leonardsen og Aske Steffensen fra områdefornyelsen Sundholm, Søren Hvalkof, Ole Boesen, Bruno Jessen og Karen Bæk Andersen fra HF. Kalvebod, Mariann Andersen og Berit Haarh Hansen fra Center for Miljø, Københavns Kommune og Maria Carlsen fra AB gruppen a/s. Desuden skal rettes en stor tak til alle i studeadministrationen på Rosilde Universitet, der har udvist tålmodig og imødekommenhed, når vi gentagne gange skulle være sikker på at formalia blev overholdt. En særlig tak skal rettes til familie, kærester, ekskærester og venner med jeres tålmodighed, opbakning og støtte har I bidraget positivt til at specialeprocessen blev en rigtig god oplevelse. Sidst, men ikke mindst, et kæmpe tak til vores vejleder Jonas Egmose og hans positive sind. På trods af en travl hverdag, havde du altid overskud til at diskutere pointer og gennemlæse vores materiale. Af hjertet - tak til alle! RESUMÉ Specialet tager udgangspunkt i en miljøorienteret bæredygtig omstilling gennem tre temaer med lokalt og kommunalt fokus. Det første tema er fokuseret omkring bæredygtige perspektiver, hvor specialet undersøger divergerende perspektiver på bæredygtig udvikling med udgangspunkt i opdelingen svag og stærk bæredygtighed. Det andet tema er planlægningstilgange, hvor specialet via tre planlægningstilgange (via Bo Elling og Annika Agger) bl.a. undersøger planrationaler for bæredygtig udvikling. Ydermere undersøger specialet fællesskabets betydning, som ressource i forhold til implementering af bæredygtige tiltag. Det lokale fokus tager udgangspunkt i to forskellige boligforeninger i Københavns Kommune, A/B Søpassagen på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen. De to boligforeninger planlægger CO2-neutralitet med forskellige planlægningstilgange, rationaler og målsætninger. Hertil bliver forskelle og ligheder i planprocessen diskuteret og analyseret, hvortil specialet argumenter for, hvordan boligforeningerne med succes har anvendt kommunikativ planlægning og fællesskab, som vigtige planlægningsressourcer i bæredygtig udvikling på lokalt plan. Desuden undersøger specialet Københavns Kommunes ambition om CO2-neutralitet gennem KBH 2025 Klimaplanen og Københavns Agenda 21-plan. Specialet argumenterer for, at 2

3 økonomiske og målbare rationaler, der ligger til grund for Klimaplanen, nedprioriterer borgerdeltagelse og derved begrænser borgernes grønne handlerum. Samtidig forklarer specialet, hvordan Agenda 21, som har fokus på borgernes muligheder og adfærd i bæredygtig udvikling, bliver økonomisk nedprioriteret, hvilket kan føre til manglende refleksion over individuelle handlemuligheder på lokalt niveau. Gennem specialet argumenterer vi for, at bæredygtig omstilling formidlet gennem Klimaplanen, med fordel kan have større fokus på en vekselvirkning mellem mennesker og systemer for at Københavns Kommune kan sikre stærkere engagement, forståelse og ejerskab fra borgernes side i forhold til den bæredygtige udvikling. ABSTRACT The thesis is based on an environmental sustainable transition through three themes on two levels. The first theme is focused on the sustainable development of society in which we include various divergent perspectives on sustainable development based on the division weak and strong sustainability. The second is planning approaches, where the thesis via three different planning approaches (by Bo Elling and Annika Agger) examines the rationale behind sustainable development. Furthermore, the thesis examines the significance of local community, as a resource in relation to the implementation of sustainable initiatives. Empirically, the thesis has a local and municipal focus. The local focus is based on two different housing associations in Copenhagen, A/B Søpassagen placed in the heart of Copenhagen City and HF. Kalvebod, which is located in the South Harbor. The two housing associations are planning to be carbon neural with different planning approaches, rationales and objectives. In addition, differences and similarities in the planning process are discussed and analyzed, to which the thesis argues how housing associations have successfully used communicative planning as an important resource in sustainable development at the local level. The thesis also examines Copenhagen's ambition of CO2 neutrality through CPH Climate Plan 2025 and the Copenhagen s local Agenda 21. The thesis argues that economic and measurable rationales underlying the Climate Plan gives lower priority to citizen participation and thereby limit citizens' space of action concerning a local sustainable development. At the same time the thesis explains how Agenda 21, which focuses on citizens' ability and behavior in sustainable development is economically downsized, which can lead to a lack of reflection on the individual options at local level. Through the thesis, we argue that sustainable development mediated through the Climate Plan should have a greater focus on the interaction between people and systems, so the municipality can ensure stronger commitment, understanding and ownership from the public side in the sustainable development. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAP 1. INDLEDNING Den globale klimakrise Urbane visioner Lokale initiativer Problemfelt & problemformulering Begrebsafklaring KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE Epistemologi og ontologi Fænomenologi (Morten) Heideggers fænomenologi Fortolkende fænomenologi Hermeneutik (Siri) Metodisk & kritisk hermeneutik Den Hermeneutiske cirkel Interviewdesign (siri) Kvalitative interviews Opsummering af videnskabsteori & metode KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG Bæredygtig udvikling i lokalområdet (Morten) Valg af ambitiøse og bæredygtige boligforeninger (Morten) KK - et planlægningsperspektiv i relation til cases (Siri) Valg af informanter og empiri i boligforeningerne Valg af informanter fra - og empiri i Københavns Kommune Opsummering af casevalg KAP 4. TEORI Bæredygtig udvikling (Siri) Klimaudfordringer på dagsordenen Forskellige perspektiver under bæredygtig udvikling Svag bæredygtighed Stærk bæredygtighed Opsummering på bæredygtig udvikling Planlægningstilgange (Morten) Kommunikativ planlægning/forskellige planlægningstilgange

5 4.2.2 Hvorfor anvende borgerinddragelse? Ellings tre Planlægningstilgange Kommunikativ handlen og livsverden Uddybning af kommunikativ planlægningsteori Opsummering på planlægningstilgange Lokale fællesskaber i den flydende modernitet Zygmunt Bauman Nye fællesskaber Bæredygtighed, ansvar og moral Bæredygtige fællesskaber Opsummering på fællesskab KAP 5. ANALYSE & DISKUSSION Den bæredygtige fortælling (Siri) KBH25- grøn vækst gennem teknologisk optimering La21- asfalt før adfærd Boligforeningerne- Ideologi & nye grønne handlerum Boligforeningerne- håndgribelighed & teknologiske grønne løsninger branding og co2 kvoter Bæredygtig udvikling på dagsordenen gennem grøn vækst Delkonklusion på bæredygtig udvikling Planlægningsrationaler (Morten) KBH25- Rationel planlægning LA21- Den nedprioriteret borgerinddragelse Planlægningsperspektiver i boligforeningerne HFK og ABS Delkonlusion på planlægningsrationaler Lokale fællesskaber gennem bæredygtig udvikling HFK- det udstødte fællesskab Fællesskab i forandring ABS- grønne ildsjæle & urbane fællesskaber Individualisering og genskabelsen af commons LA21- Styrkelse af grønne handlemuligheder gennem fælleskabet KBH25- alliancer og netværk Delkonklusion på fællesskaber KAP. 6 KONKLUSION Lokal forankring- handlemuligheder gennem fællesskab Boligforeningernes rationaler & tilgange KBH25s betydning for lokal udbredelse af bæredygtige initiativer LA21s betydning for lokal udbredelse af lokale bæredygtige initiativer

6 6.5 Bæredygtig udvikling- livsverden & systemer KAP.7 PERSPEKTIVERING Specialekritik: Hvilken viden skabes fra boligforeningerne som best practice? Refleksion: individets betydning for fællesskabet Lokal håndgribeliggørelse af usynlige systemer LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag A1 Husserls fænomenologi Bilag B1- Relationel rumforståelse og globaliserings skalapåvirkning Bilag B2: Projektudvikling Bilag B3- Tænketanke Byen Bilag B4 - Kort redegørelse af KBH 2015 Klimaplanen BILAG B5 - Agenda 21- grøn hverdag og livskvalitet Bilag B6 - Haveforeningen Kalvebod Bilag B7 - Andelsforeningen Søpassagen Bilag B8 - Interviewguide - Skt. Kelds Kvarter Bilag B9 Interviewguide Sundholmskvarter Bilag B10 - interviewguide HF Kalvebod Bilag B11 - Interviewguide Søpassagen Bilag B12 Center for Miljø, Københavns kommune, Mariann Anderson Bilag B13 interviewguide agenda 21, center for miljø, berit haahr hansen

7 KAP 1. INDLEDNING 1.1 DEN GLOBALE KLIMAKRISE Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i dette århundrede, og i dag oplever verden allerede konsekvenserne af de menneskeskabte forandringer - temperaturen stiger, isen smelter, biodiversiteten forringes og kraftige storme og oversvømmelser rammer lande over hele kloden. Gennem flere år har utallige klimaforskere advaret imod alvorlige forandringer i vejret, der er stærkt forbundet med det moderne menneskes forbrug og normer 1. Det økonomiske systems evindelige higen efter vækst undergraver naturens ressourcer, og ødelægger det naturlige økosystem (Shiva, 235: 2007). Klimakrisen er en kompleks global udfordring, idet lokal udledning af C02 påvirker livet på den anden side af kloden. Klimaforandringerne indeholder derfor nogle rumlige og abstrakte udfordringer, og samtidig en tidslig dimension, idet konsekvenserne kommer til at præge de fremtidige generationers liv. Det kræver altså, at den enkelte handler bæredygtigt i hverdagen ud fra en global ansvarlighed over for den nuværende og kommende generationer. Men hvordan er det muligt at skabe et ansvar for bæredygtighed, og skal det ske på internationalt, nationalt eller lokalt plan? Politikerne erkender, at der er brug for handling, men har svært ved at finde løsninger i fællesskab. De er alle enige omkring alvoren i miljøkrisen, men kan ikke forhandle sig frem til konsensus om en fælles strategi. De utallige mislykkedes klimatopmøder er et tydeligt bevis på dette, og den manglende målbevidsthed hos de internationale beslutningstagere gør behovet for en lokal klimaindsats endnu mere presserende. I Danmark eksisterer der fx stor vidensbasis for visionære energitiltag, men på selve energipolitikken og energirenovering er fx nabolande, som Tyskland meget længere fremme (ABF Blog). Vi mener, at en lokal klimaindsats har potentiale til at gøre omstillingen mere håndgribelig og vedrørende, hvorimod de globale klimamål kan virke abstrakte for den enkelte at tage stilling til (Betsill & Bulkeley, 2006: 143) URBANE VISIONER Særligt har byerne et stort ansvar i forhold til at udtænke alternative løsninger på klimaudfordringerne. I dag bor halvdelen af verdens befolkning i storbyer, og FN spår, at 70 1 Der eksisterer dog også skeptikere, såsom Bjørn Lomborg, som har præget klimadebatten, og forsøgt at nedtone alvorligheden i klimaforandringerne. Der er dog bred enighed blandt forskere, hvilket blandt andet kan ses i FNs seneste IPCC rapport, som giver et entydigt svar: Der er 95 procent sandsynlighed for at klimaforandringerne skyldes menneskers udledning af CO klimaforskere fra 110 landet har bidraget til rapporten (Kristeligt dagblad). 7

8 procent af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050 (Politiken 3). Herhjemme har Københavns Kommune 2 igangsat flere initiativer i forhold til at markedsføre København, som en klimavenlig by. KBH Klimaplanen er et eksempel på en storstilet ambition om at gøre København mere bæredygtig, og målsætningen er at blive CO2-neutral i 2025 (KK1:4). KKs klimaambitioner har fået en del opmærksomhed fra udlandet, hvilket har medført en del priser og anerkendelse (KK6, KK7). KBH25 indeholder mange forskellige initiativer, der skal imødekomme en grøn omstilling, og som har til formål at skabe grøn vækst, besparelser på energiregningen og samtidig øge livskvaliteten for københavnerne (KK1:8). Spørgsmålet er, om klimaplanen indeholder de nødvendige tiltag til at løse klimaudfordringerne? Og hvordan får KK engageret borgerne i den grønne omstilling? Omkring 40 procent af CO2-udslippet i Danmark bliver udledt fra bygningsmassen, og kommunen er derfor optaget af løsninger, hvor de københavnske borgere bliver en del af denne omstilling (B20: 12-13, DAC). Samtidig har danskerne et af de højeste ressourceforbrug på verdensplan, og borgerne er ifølge KK en vigtig del i klimaambitionerne. Derfor har KK formuleret en lokal Agenda 21-plan 4, der skal vejlede og facilitere borgerne til bl.a. at spare på energien og agere mere bæredygtigt i hverdagen. Men hvordan kan en lokal myndighed bedst muligt engagere borgerne til at bidrage i den grønne omstilling? KBH25 og LA21 er højaktuelle i besvarelsen af denne problemstilling, og derfor er det relevant i en lokal bæredygtig kontekst at undersøge ambitionerne for indsatserne for at undersøge rationalerne bag initiativerne og hvilke handlemuligheder planerne skaber for den enkelte borger LOKALE INITIATIVER Sideløbende med de bypolitiske ambitioner vokser der en række initiativer frem i det lokale miljø. Interessen spirer frem i forskellige former - byhaver, fællesspisning, byttemarkeder, reparationscaféer og etablering af solenenergi etc. Der er en nysgerrig og lyst til at udforske alternative levemåder, og undersøgelser foretaget af KK viser, at borgerne gerne vil bidrage i den grønne omstilling, men har svært ved at finde ud af hvordan (LA21: 7). Det kan eksempelvis være uoverskueligt at omlægge forbrug og transport, hvis det grønne alternativ ikke er tilgængeligt eller attraktivt i form af prisniveau og afstand. Der eksisterer altså en række barrierer, der påvirker individets handlemuligheder eller i hvert fald opfattelsen af handlemuligheder. En måde at styrke handlemulighederne på er, at københavnerne går sammen om at løse udfordringerne. Borgerne kan muligvis igennem fællesskab udvikle nye løsninger og engagement (Byen 2025). Men hvordan genskaber man fællesskaberne omkring bæredygtig omstilling i en individualiseret verden, hvor de enkelte mennesker lever en travl hverdag og måske har mindre brug for eller tid til at dyrke fællesskaberne? (IFF 2008). Forskning i fællesskaber har vist, at mange danskere længes efter fællesskaber og 2 Københavns Kommune vil efterfølgende blive henvist til, som KK 3 Klimaplanen 2025 vil efterfølgende blive henvist til, som KBH25 4 Lokal Agenda 21 plan vil efterfølgende blive henvist til, som LA21 8

9 efterspørger boformer, hvor beboerne kan dyrke fællesskabet (Byen 2025, IFF 2008). Spørgsmålet er hvad fællesskaberne skal være fælles om? Derfor er det relevant at undersøge potentialet for fællesskaber i boligforeninger der planlægger bæredygtig omstilling. 1.2 PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING Vores motivation for dette speciale er at undersøge drivkraften og motiverne for en bæredygtig udvikling på lokalt plan. Endvidere vil vi gerne undersøge hvordan KKs klimamålsætninger påvirker de lokale initiativer og omvendt? For at kunne undersøge borgernes handlerum og engagement har vi udvalgt to boligforeninger, som begge har implementeret bæredygtige initiativer på forskellige niveauer. Specialet tager udgangspunkt i A/B Søpassagen 5 på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen 6, og undersøger hvordan ildsjælene i foreninger planlægger bæredygtige initiativer. Valget faldt på boligforeninger, da vi mener, at fællesskabet i boligforeningen kan åbne op for nye muligheder og bæredygtige løsninger, som ellers kan være svært at handle på i hverdagen, som enkeltperson. Sideløbende tager specialet udgangspunkt i, hvordan KK planlægger bæredygtig udvikling på to forskellige skalaer med fokus på KKs inddragelse af borgerne i den grønne omstilling. Vi har udvalgt KBH25 og LA21, som begge er vigtige indsatser på klimaområdet. Motivationen for både at undersøge det lokale og KK er troen på, at der må handles på mange forskellige niveauer for at den økologiske krise kan løses. Vi er derfor interesseret i borgernes motiver for at bidrage til den grønne omstilling, og hvordan boligforeningerne formår at gøre omstillingen håndgribelig og vedkommende for det enkelte menneske. Hvordan kan enkelte individer føle bæredygtig ansvarlighed på at samfundsniveau og hvordan arbejder vi som planlæggere, hen imod denne ansvarlighed? Sammenfattet leder disse spørgsmål og undring hen til følgende problemstilling: HVORDAN ARBEJDER BOLIGFORENINGERNE MED BÆREDYGTIG UDVIKLING, OG HVILKEN BETYDNING HAR PLANLÆGNINGEN AF KBH25 OG LA21 FOR UDBREDELSE AF LOKALE BÆREDYGTIGE INITIATIVER I KØBENHAVN? Specialet er opdelt omkring tre forskellige analysetemaer, som er bæredygtig udvikling, planlægningstilgange og fællesskab. De tre forskellige temaer var gennemgående i vores empiri, og samlet set vil de bidrage til at svare på vores problemformulering. Hvert tema 5 AB Søpassagen vil efterfølgende blive henvist til, som ABS 6 HF Kalvebod vil efterfølgende blive henvist til, som HFK 9

10 indeholder et forskningsspørgsmål, som er udformet i tråd med vores teoriapparat. De lyder, som følgende: Hvilke retninger, under bæredygtig udvikling, eksisterer i Københavns kommune og boligforeningerne? Hvilke rationaler ligger bag de forskellige planlægningstilgange i Københavns kommune og boligforeningerne? Hvordan kan lokale fællesskaber give mulighed for at skabe bæredygtig udvikling? 1.3 BEGREBSAFKLARING Gennem specialet anvender vi ord og begreber som kan have divergerende betydninger. For at fremme forståelsen af specialets ordvalg har vi valgt at indarbejde en begrebsafklaring tidligt i specialet. BÆREDYGTIG UDVIKLING kan opfattes på mange forskellige måder i forhold til hvilke områder inden for den bæredygtig udvikling man fokuserer på. Eksempelvis kan bæredygtig udvikling også have en social vinkel i udsatte boligområder eller kan hentyde til byggeri af bæredygtige materialer. I specialet benytter vi bæredygtighed til at betegne den proces, hvor KK eller boligforeninger arbejder mod en miljømæssig bæredygtig udvikling og fx implementerer energisystemer fra vedvarende energikilder, varmeisolerer, afholder events med fokus på miljørigtig levevis, genanvendelse af affald og regnvand samt skybrudssikring. Grøn/bæredygtig omstilling og bæredygtige tiltag vil blive nævnt sidestillet med bæredygtig udvikling. CO2-NEUTRALITET: KK og boligforeningers overordnede målsætning er at blive CO2- neutrale. Særligt KK og ABS har deres egne udregninger i forhold til hvordan de opnår CO2- neutralitet. Vi går ikke nærmere ind og undersøger de tekniske forhold ift. kompensation ved opkøb af CO2-kvoter eller faktisk lokal CO2-udledning. I specialet forstår vi CO2-neutralitet ud fra, hvordan KK eller boligforeningerne anvender begrebet. FÆLLESSKAB kan opfattes meget bredt, og der eksisterer en række forskellige fællesskaber i boligforeningerne, som vi empirisk ikke har haft mulighed for at kortlægge. I specialet skal begrebet primært opfattes i relation til bæredygtig planlægning, og hvordan fællesskab kan anvendes som ressource til at implementere bæredygtig planlægning. Sekundært anvendes begrebet i relation til ABS og HFK til undersøge værdien af at have fællesskaber i boligforeningerne som informanterne forstår begrebet. RATIONALER/PLANLÆGNINGSRATIONALER skal opfattes som baggrunden eller motiverne for de pågældende planlægningstilgange fx til at forklare hvorfor boligforeningerne og KK vælger bestemte planlægningsmetoder. 10

11 SYSTEMER anvendes, som samlet betegnelse for store og små teknologiske systemer. Store systemer er fx større offentlige/private systemer som fjernvarme og elnettet. Små systemer er mindre private enheder i hjemmet eller i en boligforening som fx automatisk vandbesparer på vandhanen og lokale solcelleanlæg. USYNLIGE SYSTEMER bruges sidestillende med systemer og teknologiske systemer, men for at illustrere at den almindelige borger fysisk er langt væk fra systemer, og muligvis ikke reflekterer over systemerne i hverdagen, bruger vi betegnelse usynlige systemer. Usynlige systemer kan fx være i forbindelse med affaldsudsmidning, toiletskyld eller brug af energi i hjemmet, hvor brugeren muligvis ikke reflekterer over, hvor ens privatforbrug kommer fra eller hvor restprodukter ender. 11

12 KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE Dette kapitel omhandler specialets videnskabsteoretiske tilgang og metode. I specialet anvendes et dobbelt videnskabsteoretisk perspektiv, som vi tager i brug under forskellige perioder i specialeprocessen (Se figur 1). Specialets første udgangspunkt er det fænomenologiske paradigme, som har konsekvenser for empiriindsamlingen, skaber indsigt i livsverdenen og kortlægning af genstandsfeltet. Specialets andet videnskabsteoretiske standpunkt er den hermeneutiske metode, hvoraf vi anvender to forgreninger, som er kritisk og metodisk hermeneutik. Den kritiske retning anvender vi under analysen til at identificere og udfolde de bagvedliggende strukturer, og den metodiske bliver brugt, som et metoderedskab med fokus på en vekselvirkning mellem del og helhed. Det dobbelte videnskabelige perspektiv betyder, at specialet er inspireret af fænomenologi til indsamling og bearbejdning af viden, og den kritiske hermeneutik og metodiske hermeneutik som validitetsværktøj og analyseredskab. Afslutningsvis forklarer vi hvordan vi anvender Steinar Kvales teknikker til udformning og empiriindsamling. Nedenstående figur er en oversigt over, hvornår i specialet vi anvender forskellige metoder og videnskabsteoretiske retninger. INDSAMLING AF EMPIRI ANALYSE FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI INTERVIEWTEKNIK MED STEINAR KVALE DEN HERMENEUTISKE CIRKEL KRITISK HERMENUTIK Figur 1 - Videnskabsteori og metode 2.1 EPISTEMOLOGI OG ONTOLOGI Specialets udgangspunkt er fortolkende fænomenologi 7 og udgør specialets briller og metoden til specialets empiriindsamling. Dvs. at vores overordnet ontologiske udgangspunkt er fokuseret omkring at forstå livsverdenen med fokus på bæredygtig udvikling på lokalt plan. Bæredygtig omstilling har mange forskellige tilgange, betydninger og opfattelser, og derfor er det nødvendigt at indtage feltet åbent for at opfatte flest mulige nuancer. Igennem en 7 I selskab med Steiner Kvale som bliver forklaret i afsnit

13 undersøgelse af hvordan boligforeningerne (ABS OG HFK) arbejder med bæredygtig udvikling på lokalt plan kan vi få indblik i hverdagslivets erfaringer og rationaler. Inddragelsen af LA21 og KBH25 er således med et ønske om, at forstå nogle af de rammer som boligforeningerne indtager, og hvilken betydning rammerne har for udviklingen af lokale bæredygtige tiltag. Kritisk og metodisk hermeneutik samt den hermeneutiske cirkel danner specialets epistimologi, hvilket er læren om verden, dvs. hvordan specialets kommer frem til viden. Konkret betyder ontologien, at specialet forholder sig kritisk til empiribearbejdningen (særligt i analysen), dvs. specialet forholder sig kritisk over for informanters udlægninger, og forsøger derved at forstå motiverne bag informanters synspunkter for at forstå rationalerne og motiverne bag bæredygtig omstilling. Eksempelvis kan en bestyrelse opfatte begrebet fællesskab anderledes end øvrige beboere og kan have motiver til at fremlægge fællesskab på en særlig måde. 2.2 FÆNOMENOLOGI (MORTEN) Det fænomenologiske paradigme har inspireret os meget tidligt i projektfasen og har været vores videnskabsteoretiske udgangspunkt ved indsamling af empiri. Specialet tillægges en fænomenologisk vinkel, fordi vi internt havde forskellige forståelser og fælles tilgange til forudindtaget viden eksempelvis opfattelsen af komplekse bæredygtighedsbegreber og rationaler hos KK og boligforeningerne. Derfor anlagde vi en åben og dialogbaseret tilgang til empiriindsamlingen for at forsøge at skabe ny fælles viden, som ikke er baseret på en forudindtaget viden. Derfor er anvendelsen af fænomenologi et oplagt valg, og derved er specialet blevet formet gennem tilegnelse af nye forståelser, som baner vejen til genstandsfeltet samt problemformulering HEIDEGGERS FÆNOMENOLOGI Vi har valgt Martin Heideggers forståelse af fænomenologien. For at forstå Heideggers fænomenologiske ophav er det relevant med en kort introduktion til hans forgænger Edmund Husserls version af fænomenologi 8. Overordnet beskæftiger Husserl sig med forståelsen af fænomener, som mennesker opfatter og erfarer dem 9, hvilket betyder, at fænomenologisk videnskab antager, at viden opstår i samspillet mellem forskeren og deltageren (Hansen og Simonsen 2004: 65, Reiners 2012: 1). Derfor er det centralt, at forskeren ikke teoretiserer sig frem, men indlever sig i og forstår sit genstandsfelt. En anden vigtig pointe er at sætte sine fordomme på standby for empirisk at forstå subjekternes intentionalitet og livsverden (Rendtorff, 2009: 280). Heidegger, Husserls elev, mener ligeledes, at det er gennem meningshorisonten, at verden 8 Husserls fænomenologi bliver ofte betegnet som beskrivende fænomenologi. 9 Eksempelvis gennem sanselige relationer og konkrete praksisser. 13

14 tager mening for mennesket (Hansen og Simonsen, 2004: 66). Særligt inden for den geografiske fænomenologi er fokus på det oplevede rum og relationen til den omkringliggende verden og at forstå stedet gennem den levede erfaring. Stedet bliver dermed ikke blot dér, hvor hverdagslivet udfoldes, men bliver selve det, der skaber meningen til livet, idet det ses som erfaringer og følelser, der konstitueres i bevidstheden gennem minder og forventninger (Hansen og Simonsen 2004: 67). Specialet tager desuden afsæt i Heideggers opfattelse af, at verden giver mening for mennesket gennem deres praktiske væren-i-verden (se bilag A1). Fokus i projektet er dermed på hverdagslivets erfaringer, idet det er inden for denne meningshorisont, at tingene antager form og giver mening for informanterne. Ud fra denne betragtning er det relevant at undersøge, hvordan informanterne opfatter rationaler for bæredygtig omstilling, og hvordan de respektive ildsjæle og embedsmænd formidler rationalerne til beboere/borgere for at legitimere omstillingen. Samtidig er det relevant at undersøge, hvilke forestillinger der ligger omkring planlægning af bæredygtig omstilling forstået ud fra informanterne 10. Ligeledes tager specialet udgangspunkt i Husserls tese om, at mennesker eksisterer i forhold til verden omkring sig, og at den menneskelige omverdensrelation derfor er afgørende for forståelsen af objekter. I analysen af HFK og ABS vil vi derfor tage udgangspunkt i, at informanterne eksisterer i samspil med en omverdenensrelation. Dette betyder, at informanternes syn på miljøet og iværksættelsen af grøn omstilling er inspireret og påvirket af miljøorienterede diskurser fra den omkringliggende verden, og derfor indstiller foreningerne udledningen af CO2 under den bevidsthed, at udledningen påvirker et globalt miljø FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI Den centrale forskel mellem Husserl og Heidegger er, at førstnævnte fortrinsvis er beskrivende og Heidegger primært er fortolkende og derved markerer overgangen til en kombination af fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteori (Reiners 2012: 1). Husserl mente således, at fænomenologien bør suspendere alle formodninger, der er relateret til bevidstheden, og at forskningen i højere grad skal baseres på betydningen af den enkeltes oplevelse. De erfaringer mennesket gør sig af perception, tanker og, hukommelse er rettet mod bevidsthed eller bevidsthed om en genstand eller begivenhed. Således var de kritiske spørgsmål for Husserl: Hvad ved vi som personer (ibid.: 1)? Dermed afviser Heidegger erkendelsesteori (epistemologi) og mener, at ontologi er det centrale for den rette videnskabelige forståelse. Det betyder at Heidegger udviklede en fortolkende fænomenologi ved at udvide fænomenologien i en hermeneutik retning som en filosofisk fortolkning. Således er Heidegger optaget af kritiske filosofiske spørgsmål som: hvad er væren? Derfor er det interessante fortolkningen og beskrivelsen af den menneskelige erfaring, fordi Heidegger 10 Her er det centralt at understrege, at informanterne fra KK, selv repræsenterer en individuel opfattelse af bæredygtig udvikling. Derfor anskuer vi ikke KK som en enkeltstående enhed, men som en organisation, hvori der eksisterer forskellige holdninger og forestillinger om tilgangen til bæredygtig udvikling. 14

15 mente, at Husserls tese om at sætte ens fordomme i parentes (epoché) ikke var berettiget, fordi fænomenologi 11 formoder forudgående forståelse (ibid.: 2). Derved opfatter vi ikke Heidegger som ren fænomenolog, og derfor eksisterer Heideggers fænomenologi i grænsefeltet mellem (fortolkende) fænomenologi og (kritisk) hermeneutik. Afrundingsvis betyder dette, at vi i vores empiriindsamling forholder os åbent til ændringer og udvikling i genstandsfeltet, hvilket betyder at specialet løbende tager ny information ind, som det fremkommer. Herved danner fortolkende fænomenologi specialets ontologi 12, som bliver anvendt under empiriindsamling og i interviewsammenhænge. 2.3 HERMENEUTIK (SIRI) Den hermeneutiske metode anvendes til at underbygge specialets tilgang til bearbejdning og forståelse af empirien og derved styrke udgangspunktet for et stærkere analyseapparat. Sagt på en anden måde anvendes hermeneutisk metode til at undersøge og nuancere fortolkningen af genstandsfeltet. Derudover anvender vi den kritiske hermeneutik til at bevare et kritisk perspektiv, som derved kan give os en dybere forståelse af informanternes motiver og forståelser METODISK & KRITISK HERMENEUTIK Helt konkret ligger der i hermeneutikken 13, at fortolkning af tekster, tale og sociale fænomener er en erkendelsesproces, som leder til ny viden. Forskningsprocessen kan udvikle sig på mange forskellige måder alt efter, hvilken retning inden for hermeneutikken forskeren lader sig inspirere af. Hermeneutikken indeholder forskellige traditioner og forståelser og har gennem tiden udviklet sig i fire overordnede retninger 14. Specialet anvender de aspekter af hermeneutikken, som vi finder relevant i forhold til de forskellige niveauer man kan anskue specialet fra (Højberg, 2009: 310). Gennem det 19. århundrede blev hermeneutikken systematiseret, hvilket blev begyndelsen på den metodiske hermeneutik. Den metodiske hermeneutik undersøger forholdet mellem teksten og dens kontekst. Som metodisk hermeneutiker vil forskeren søge at finde frem til, hvilke intentioner forfatteren har haft med sit værk, og hvordan man kan tolke sig frem til denne forståelse (ibid.: 311). Vi vil anvende denne tilgang, som et metoderedskab til analysen, hvilket vi uddyber i næste afsnit den hermeneutiske cirkel. Den nyeste forskningsretning inden for hermeneutikken er kritisk hermeneutik. Denne retning er udviklet af Paul Ricæur og Jürgen Habermas, som er inspireret af filosofisk hermeneutik, men kritiserede denne for at mangle kritisk distance. For eksempel er Habermas uenig i, at en samtale altid er ligestillet, 11 Beskrivende fænomenologi forstået gennem Husserl. 12 I vekselvirkning med Steiner Kvale, som bliver uddybet senere i kapitlet. 13 Hermeneutikkens grundlæggende princip er fortolkning og har rødder tilbage til det antikke Grækenland (Højberg, 2009: 310). 14 De fire grundlæggende retninger i hermeneutik er henholdsvis traditionel, metodisk, filosofisk og kritisk hermeneutik (Højberg, 2009: 310). 15

16 men mener, at der kan eksistere underliggende magtstrukturer, som påvirker samtalen og samtidig også muligheden for at fortolke uoverensstemmelser. Habermas mener, at det er muligt at forkaste fordomme, hvis man kan identificere fordommenes ideologiske afsæt. Afsløringen af fordomme kan derigennem have et forandringspotentiale (Ibid.: 335). Den kritiske hermeneutik er derfor relevant, idet vi forsøger at komme bag om informanternes motiver for bæredygtig planlægning: Habermas fastholder et mistankens blik på verden, og derfor bliver det socialvidenskabens opgave at undersøge, hvilke bagvedliggende magtinteresser og motiver, der gennemtrænger aktørernes handlemuligheder, og at forholde sig kritisk til verden (Ibid.: 334). Vi anvender derfor den kritiske tilgang, som et ontologisk redskab under analysen for at søge at forstå handlingsmotiver i specialets cases samt en bagvedliggende forståelse af KK planlægningsmotiver samt generelle omkringliggende strukturer, der udvikler og begrænser mulighederne for en bæredygtig udvikling (Ibid.: 335). Denne tilgang vil anvendes som værktøj til at diskutere og analysere specialets tre forskningsspørgsmål gennem specialets forskelligartede empiriske udsagn DEN HERMENEUTISKE CIRKEL Den cirkulære tankegang er gennemgående for hermeneutikken, deraf begrebet den hermeneutiske cirkel. Dvs. at forskningsprocessen er en cirkulær bevægelse, hvor forskeren løbende undersøger de enkelte dele. Dette leder til ny erkendelse, som ændrer det overordnet billede, hvilket til sidst giver et nyt perspektiv (Højbjerg, 2009: 312). Som forsker er det derfor essentielt, at man løbende revurdere og forsøger at distancere sig fra genstandsfeltet for at igen at opnå ny erkendelse. Igennem specialet forsøger vi ikke at finde én endegyldig sandhed, men i stedet undersøger vi det pågældende genstandsfelts forståelser. Vi er derfor bevidste om, at der ikke findes en form for tilgang til bæredygtig planlægning, men at vi igennem de forskellige fortællinger kan opnå en bedre helhedsforståelse af genstandsfeltet. Helhedsforståelsen er baseret på specialets hypoteser formuleret gennem forskningsspørgsmål og problemformulering. Specialets metodegrundlag er derfor den hermeneutiske metode, og den bliver benyttet som et analyse- og fortolkningsredskab i bearbejdelsen af interviews og analyse af vores cases 15. Med den hermeneutiske tilgang til forståelsen af empiri tillægges forskeren et tolkningsapparat, der opstår gennem faglig refleksion over tekster i vekselvirkning mellem teori og empiri (Kristensen 2009: 280). Vi forholder os til, at genstandsfeltet (de praksisser der eksisterer i ABS og HFK) ikke kan ses som upåvirkede, enkeltstående elementer, men kan opfattes som en del af en vekselvirkning i større samfundsmæssigt perspektiv. Eksempelvis har den historiske kontekst med KK haft indflydelse på HFKs motivation. På den anden side har ABS via et samarbejde med kommunen og andre aktører fået skabt et samarbejde og økonomisk grobund for at implementere foreningens bæredygtige omstilling. Specialets 15 Det er vigtigt at understrege, at specialet undersøger KBH25 og LA21, som repræsentanter for KKs samlede klima- politik og ambitioner. 16

17 cases 16 interagerer derved gennem forskellige forståelser, fortolkninger og forhandlinger med det omkringliggende samfund 17, hvor vi via kvalitative undersøgelser kan identificere foreningernes og kommunens metoder til grøn omstilling, hvilket ansporer specialets problemformulering. 2.4 INTERVIEWDESIGN (SIRI) I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har indsamlet empiri, og hvilke konsekvenser denne metode har for specialet. Tilgangen til specialets metodiske empiriindsamling tager udgangspunkt i Steinar Kvale og hans forskningsteknik gennem semikonstruerede kvalitative interviews. Kvale henter inspiration fra både fænomenologien og hermeneutikken og er derved optaget af, hvordan forskeren forstår og fortolker sit genstandsfelt og informanter. Kvale anvendes således som metoderedskab til empiriindsamling gennem udarbejdning af interviewguides og under interviewsituationer KVALITATIVE INTERVIEWS Styrken ved den kvalitative interviewmetode 18 er, at forskeren i interviewsituationen har mulighed for at uddybe både spørgsmål og svar. Metoden giver mulighed for at få nye subjektive og overraskende udsagn, og inddragelsen af informanternes egne ord kan klarlægge en mere dybdegående forståelse end eksempelvis skrevne kilder. Målet med det kvalitative interview er ikke at få en nøjagtig kvantificering, som man for eksempel får ved brug af spørgeskemaer. Kvale understreger, at fordelen ved denne metode er, at den giver mulighed for at få indblik i informantens livsverden 19 - et begreb Husserl, Heidegger og Habermas også benytter (Kvale, 2009: 18). Vi er opmærksomme på, at brugen af kvalitative interviews har sine begrænsninger, fordi vi kun får muligheden for et enkelt indblik i informantens optik i en afgrænset tidsperiode af planprocessen. Det betyder, at der muligvis vil være emner en informant vil belyse i en interviewsituation, men som ikke kan udtales andre steder - og omvendt. I disse interviewsituationer er det svært for forskeren at tillægge sig en usynlig rolle, og derfor vil resultaterne også blive påvirket af vores spørgsmål og dermed blive til resultater af vores egen virkelighedsopfattelse (ibid:. 23). Vores fremgangsmåde har derfor - i tråd med fortolkende fænomenologisk metode - fordret en objektiv og neutral karakter, men samtidig har vi ikke afvist at gå i dialog med informanterne, hvis det faldt naturligt. 16 Specialets cases er boligforeningerne ABS, HFK, KBH25 og LA21. Udvalg af cases vil blive forklaret i kapitel En nærmere metodisk tilgang til rumlige kontekstafhængighed (som HFK og ABS har med det omgivende samfund) findes i bilag B1. 18 I modsætning til spørgeskemametoden. 19 Vi opfatter fx KK som systemverden (som også indeholder livsverden) og derfor anskuer vi ikke KK/informanter fra KK som værende rendyrkede repræsentanter for livsverden. Informanterne fra KK er interessante/relevante for specialet gennem deres tilknytning til KK, og derfor betragter vi informanterne fra KK som repræsentanter for systemverdenen. 17

18 Kvale pointerer vigtigheden i at være grundig i de forberedende stadier, såvel som under selve interviewet (Kvale, 2009: 131). At lave en interviewguide kan hjælpe til at indkredse diverse temaer. Det er stadig op til intervieweren at vurdere, hvor tæt guiden skal følges. Vi har valgt at strukturere guiden, således at den opbygges i temaer, og har nedskrevet en række spørgsmål til hvert tema. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålene ikke blev opremset under interviewet, men at vi lærte spørgsmålene på forhånd og fandt vores egen naturlige måde at spørge ind på (ibid.: 134). På den måde forsøgte vi, at opnå en behagelig interviewsituationen for interviewpersonen samtidig med, at vi forsøgte at skabe en god relation til informanten (ibid.: 134) 20 Gode interviews kræver, at intervieweren har forberedt sig grundigt til interviewemnets hovedaspekter og de temaer, det er vigtigt at forfølge. Det er også vigtigt, at intervieweren har kundskab med hensyn til dynamikken i samspillet mellem interviewer og informant. Desuden er det væsentligt at stille kritiske spørgsmål for at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af det, som den interviewede fortæller, hvilket også ligger i god tråd med kritiske hermeneutiks tilgang (Kvale, 2009: 42). Kvale pointerer, at der er tale om en magtsymmetri, idet det er forskeren, der definerer interviewet og efterfølgende kritisk forfølger svarene (ibid.: 131). Derfor er det essentielt, at intervieweren har gjort et grundigt forberedende arbejde inden interviewet. I tråd med kritisk hermeneutik valgte vi at medbringe den nye viden og forståelseshorisont, som vi havde opnået gennem det enkelte interview med videre til næste interview. Konkret betyder den metodiske hermeneutiske vinkel, at vi løbende benyttede viden fra forudgående interviews og tillagde derfor en særlig vinkel (tilpasset det enkelte interview). Vi er af den overbevisning, at resultaterne er blevet mere interessante gennem denne tilgang og samtidig ærlige over for informanterne. Denne tilgang vil være med til forfine interviewene undervejs og samtidig medføre et mere nuanceret billede af problemstillingen. Desuden har vi undgået et stort omfang af gentagelser de forskellige interviews imellem, og derfor kan vi være åbne over for informanternes perspektiver (ibid.: 130). 2.5 OPSUMMERING AF VIDENSKABSTEORI & METODE Vi har i det forudgående redegjort for vores videnskabsteoretiske valg og metode, som har betydning for, hvilken viden vi skaber gennem vores interviews. Specialets fænomenologiske standpunkt giver en række værktøjer til at skabe forståelig mening gennem specialets empiri ift. vores problemfelt og klarlægge informanters planlægningstilgange for at forstå og forklare forskellige holdninger og standpunkter vedrørende bæredygtig planlægning. Heideggers fænomenologiske metode benyttes til at analysere fænomenernes betydning som informanterne forstår og fremlægger dem. Anvendelse af fortolkende fænomenologi betyder, 20 Interviewguiderne til de respektive interviews samt transskriptioner af interviewene findes i bilag B8-B20. 18

19 at specialets forståelseshorisont forholder sig åbent til genstandsfeltet, som er baseret på den undring, som folder sig ud i problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene. Vores forståelseshorisont er gennem specialearbejdet blevet bredere og dybere igennem den hermeneutiske cirkel, som giver specialet ny viden og en ny forståelseshorisont. Den kritiske hermeneutik har betydning for forskningsprocessen, idet den tillader os at have en kritisk distance til genstandsfeltet, hvor vi kan undersøge de underliggende strukturer og motiver. Endeligt har Kvale givet os praktiske redskaber til før og under interviewsituationen i forhold til struktureringen af interviewguide, og til at være opmærksom på hvilken rolle vi indtager. 19

20 KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG I følgende afsnit vil vi forklare udvælgelsen og den (fortolkende) fænomenologiske tilgang til specialets cases for at udfolde, hvordan empiri fra specialets cases er med til at svare på problemformuleringen, og endeligt hvordan caseudvalget harmonerer med vores videnskabsteoretiske standpunkt. Afsnittet vil desuden argumentere for, hvorfor vi har valgt empiri fra KK og forklare, hvordan de relateres til boligforeningerne for at danne et samlet genstandsfelt. Vi har i alt udvalgt fire forskellige best practice cases, og først vil vi argumentere for valget af boligforeninger hhv. ABS og HFK, som skal give et indblik i arbejdet med bæredygtig udvikling på lokalt plan. De to andre cases er KBH25 og LA21, som skal give et indblik i hvordan KK arbejder med bæredygtig udvikling, og hvordan de kommunale visioner har en betydning på lokalt plan. 3.1 BÆREDYGTIG UDVIKLING I LOKALOMRÅDET (MORTEN) I specialet arbejder vi med cases som en unik hændelse og casebegrebet kan sidestilles med: en metodologi, hvor man analyserer en problemstilling ved hjælp af et praktisk eksempel (Bitsch & Pedersen, 2004: 314). Specialet er opbygget omkring et overordnet tema, som er bæredygtig udvikling, og de underliggende temaer er fællesskab, planlægningstilgange og opfattelser af bæredygtighedsbegrebet. Vi vil gerne undersøge, hvordan temaerne i planlægningen kan opfattes på forskellige måder, hvilket er grunden til at vi har valgt at undersøge flere cases. Specialet bevæger sig i en relationel rumkontekst, hvor vi vægter en forståelse af fænomener i forhold til hinanden, og derfor er det vigtigt at eksemplificere specialets pointer med mere end én case for at opnå flere nuancer (se evt. bilag B1 for nærmere forklaring af relationel rumteori). Specialet etablerer forbindelse mellem fænomener (fx planlægningstilgange) og anvender flere cases, for at forstå konteksten og forskelligheder af bæredygtig omstilling. Eksempelvis har vi fået mulighed for at undersøge hvordan foreningerne arbejder mod fælles målsætninger, men med forskellige metoder, samarbejdsmuligheder og relation til omverdenen, hvilket influerer planlægningstilgangen. Fx er en del af filosofien bag HFKs grønne omstilling at skabe en positiv opfattelse af haveforeningen hos KK for at forbedre chancerne for at være selvejende. ABS har i stedet benyttet sig af muligheden for at være first mover og erklære sig CO2-neutrale for bl.a. at motivere beboerne og opnå støttepenge (B16: 82-84). Caseforskeren Robert Yin identificerer forskellige typer cases - eksempelvis kan forskeren undersøge en case (single-casestudie) eller flere cases (multi-case-studie) (Yin, 2003). Dette speciale er et multi-case studie, i det vi har valgt at inddrage flere cases 21. Vi vurderede, at 21 Vi kunne også have valgt at beskæftige os med en enkelt case, hvor vi for eksempel kun fokuserer på ABS, hvilket kan have den fordel at opnå dybere forståelse af specifikke fænomener i andelsboligforeningen. 20

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Klimaets kommunale tilstand

Klimaets kommunale tilstand Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i danske kommuner Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere