MORTEN HOFFMEYER SIRI ASTRUP 35541

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORTEN HOFFMEYER 31535 SIRI ASTRUP 35541"

Transkript

1 MORTEN HOFFMEYER SIRI ASTRUP SPECIALEAFLEVERING 28. APRIL 2014 PLAN, BY & PROCES - ROSKILDE UNIVERSITET VEJLEDER: JONAS EGMOSE ANTAL NORMALSIDER: 75 1

2 TAK Vi vil først og fremmest takke vores informanter, fordi I var så venlige at stille op med vigtig viden, tid og godt humør - til rådighed for vores speciale. Derfor tager vi hatten af for: Mikkel Georg Schultz og Anna Gulmann fra A/B Søpassagen, René Sommer Lindsay og Pil Boysen fra områdefornyelse Skt. Kjelds kvarter, Øystein Leonardsen og Aske Steffensen fra områdefornyelsen Sundholm, Søren Hvalkof, Ole Boesen, Bruno Jessen og Karen Bæk Andersen fra HF. Kalvebod, Mariann Andersen og Berit Haarh Hansen fra Center for Miljø, Københavns Kommune og Maria Carlsen fra AB gruppen a/s. Desuden skal rettes en stor tak til alle i studeadministrationen på Rosilde Universitet, der har udvist tålmodig og imødekommenhed, når vi gentagne gange skulle være sikker på at formalia blev overholdt. En særlig tak skal rettes til familie, kærester, ekskærester og venner med jeres tålmodighed, opbakning og støtte har I bidraget positivt til at specialeprocessen blev en rigtig god oplevelse. Sidst, men ikke mindst, et kæmpe tak til vores vejleder Jonas Egmose og hans positive sind. På trods af en travl hverdag, havde du altid overskud til at diskutere pointer og gennemlæse vores materiale. Af hjertet - tak til alle! RESUMÉ Specialet tager udgangspunkt i en miljøorienteret bæredygtig omstilling gennem tre temaer med lokalt og kommunalt fokus. Det første tema er fokuseret omkring bæredygtige perspektiver, hvor specialet undersøger divergerende perspektiver på bæredygtig udvikling med udgangspunkt i opdelingen svag og stærk bæredygtighed. Det andet tema er planlægningstilgange, hvor specialet via tre planlægningstilgange (via Bo Elling og Annika Agger) bl.a. undersøger planrationaler for bæredygtig udvikling. Ydermere undersøger specialet fællesskabets betydning, som ressource i forhold til implementering af bæredygtige tiltag. Det lokale fokus tager udgangspunkt i to forskellige boligforeninger i Københavns Kommune, A/B Søpassagen på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen. De to boligforeninger planlægger CO2-neutralitet med forskellige planlægningstilgange, rationaler og målsætninger. Hertil bliver forskelle og ligheder i planprocessen diskuteret og analyseret, hvortil specialet argumenter for, hvordan boligforeningerne med succes har anvendt kommunikativ planlægning og fællesskab, som vigtige planlægningsressourcer i bæredygtig udvikling på lokalt plan. Desuden undersøger specialet Københavns Kommunes ambition om CO2-neutralitet gennem KBH 2025 Klimaplanen og Københavns Agenda 21-plan. Specialet argumenterer for, at 2

3 økonomiske og målbare rationaler, der ligger til grund for Klimaplanen, nedprioriterer borgerdeltagelse og derved begrænser borgernes grønne handlerum. Samtidig forklarer specialet, hvordan Agenda 21, som har fokus på borgernes muligheder og adfærd i bæredygtig udvikling, bliver økonomisk nedprioriteret, hvilket kan føre til manglende refleksion over individuelle handlemuligheder på lokalt niveau. Gennem specialet argumenterer vi for, at bæredygtig omstilling formidlet gennem Klimaplanen, med fordel kan have større fokus på en vekselvirkning mellem mennesker og systemer for at Københavns Kommune kan sikre stærkere engagement, forståelse og ejerskab fra borgernes side i forhold til den bæredygtige udvikling. ABSTRACT The thesis is based on an environmental sustainable transition through three themes on two levels. The first theme is focused on the sustainable development of society in which we include various divergent perspectives on sustainable development based on the division weak and strong sustainability. The second is planning approaches, where the thesis via three different planning approaches (by Bo Elling and Annika Agger) examines the rationale behind sustainable development. Furthermore, the thesis examines the significance of local community, as a resource in relation to the implementation of sustainable initiatives. Empirically, the thesis has a local and municipal focus. The local focus is based on two different housing associations in Copenhagen, A/B Søpassagen placed in the heart of Copenhagen City and HF. Kalvebod, which is located in the South Harbor. The two housing associations are planning to be carbon neural with different planning approaches, rationales and objectives. In addition, differences and similarities in the planning process are discussed and analyzed, to which the thesis argues how housing associations have successfully used communicative planning as an important resource in sustainable development at the local level. The thesis also examines Copenhagen's ambition of CO2 neutrality through CPH Climate Plan 2025 and the Copenhagen s local Agenda 21. The thesis argues that economic and measurable rationales underlying the Climate Plan gives lower priority to citizen participation and thereby limit citizens' space of action concerning a local sustainable development. At the same time the thesis explains how Agenda 21, which focuses on citizens' ability and behavior in sustainable development is economically downsized, which can lead to a lack of reflection on the individual options at local level. Through the thesis, we argue that sustainable development mediated through the Climate Plan should have a greater focus on the interaction between people and systems, so the municipality can ensure stronger commitment, understanding and ownership from the public side in the sustainable development. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAP 1. INDLEDNING Den globale klimakrise Urbane visioner Lokale initiativer Problemfelt & problemformulering Begrebsafklaring KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE Epistemologi og ontologi Fænomenologi (Morten) Heideggers fænomenologi Fortolkende fænomenologi Hermeneutik (Siri) Metodisk & kritisk hermeneutik Den Hermeneutiske cirkel Interviewdesign (siri) Kvalitative interviews Opsummering af videnskabsteori & metode KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG Bæredygtig udvikling i lokalområdet (Morten) Valg af ambitiøse og bæredygtige boligforeninger (Morten) KK - et planlægningsperspektiv i relation til cases (Siri) Valg af informanter og empiri i boligforeningerne Valg af informanter fra - og empiri i Københavns Kommune Opsummering af casevalg KAP 4. TEORI Bæredygtig udvikling (Siri) Klimaudfordringer på dagsordenen Forskellige perspektiver under bæredygtig udvikling Svag bæredygtighed Stærk bæredygtighed Opsummering på bæredygtig udvikling Planlægningstilgange (Morten) Kommunikativ planlægning/forskellige planlægningstilgange

5 4.2.2 Hvorfor anvende borgerinddragelse? Ellings tre Planlægningstilgange Kommunikativ handlen og livsverden Uddybning af kommunikativ planlægningsteori Opsummering på planlægningstilgange Lokale fællesskaber i den flydende modernitet Zygmunt Bauman Nye fællesskaber Bæredygtighed, ansvar og moral Bæredygtige fællesskaber Opsummering på fællesskab KAP 5. ANALYSE & DISKUSSION Den bæredygtige fortælling (Siri) KBH25- grøn vækst gennem teknologisk optimering La21- asfalt før adfærd Boligforeningerne- Ideologi & nye grønne handlerum Boligforeningerne- håndgribelighed & teknologiske grønne løsninger branding og co2 kvoter Bæredygtig udvikling på dagsordenen gennem grøn vækst Delkonklusion på bæredygtig udvikling Planlægningsrationaler (Morten) KBH25- Rationel planlægning LA21- Den nedprioriteret borgerinddragelse Planlægningsperspektiver i boligforeningerne HFK og ABS Delkonlusion på planlægningsrationaler Lokale fællesskaber gennem bæredygtig udvikling HFK- det udstødte fællesskab Fællesskab i forandring ABS- grønne ildsjæle & urbane fællesskaber Individualisering og genskabelsen af commons LA21- Styrkelse af grønne handlemuligheder gennem fælleskabet KBH25- alliancer og netværk Delkonklusion på fællesskaber KAP. 6 KONKLUSION Lokal forankring- handlemuligheder gennem fællesskab Boligforeningernes rationaler & tilgange KBH25s betydning for lokal udbredelse af bæredygtige initiativer LA21s betydning for lokal udbredelse af lokale bæredygtige initiativer

6 6.5 Bæredygtig udvikling- livsverden & systemer KAP.7 PERSPEKTIVERING Specialekritik: Hvilken viden skabes fra boligforeningerne som best practice? Refleksion: individets betydning for fællesskabet Lokal håndgribeliggørelse af usynlige systemer LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag A1 Husserls fænomenologi Bilag B1- Relationel rumforståelse og globaliserings skalapåvirkning Bilag B2: Projektudvikling Bilag B3- Tænketanke Byen Bilag B4 - Kort redegørelse af KBH 2015 Klimaplanen BILAG B5 - Agenda 21- grøn hverdag og livskvalitet Bilag B6 - Haveforeningen Kalvebod Bilag B7 - Andelsforeningen Søpassagen Bilag B8 - Interviewguide - Skt. Kelds Kvarter Bilag B9 Interviewguide Sundholmskvarter Bilag B10 - interviewguide HF Kalvebod Bilag B11 - Interviewguide Søpassagen Bilag B12 Center for Miljø, Københavns kommune, Mariann Anderson Bilag B13 interviewguide agenda 21, center for miljø, berit haahr hansen

7 KAP 1. INDLEDNING 1.1 DEN GLOBALE KLIMAKRISE Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i dette århundrede, og i dag oplever verden allerede konsekvenserne af de menneskeskabte forandringer - temperaturen stiger, isen smelter, biodiversiteten forringes og kraftige storme og oversvømmelser rammer lande over hele kloden. Gennem flere år har utallige klimaforskere advaret imod alvorlige forandringer i vejret, der er stærkt forbundet med det moderne menneskes forbrug og normer 1. Det økonomiske systems evindelige higen efter vækst undergraver naturens ressourcer, og ødelægger det naturlige økosystem (Shiva, 235: 2007). Klimakrisen er en kompleks global udfordring, idet lokal udledning af C02 påvirker livet på den anden side af kloden. Klimaforandringerne indeholder derfor nogle rumlige og abstrakte udfordringer, og samtidig en tidslig dimension, idet konsekvenserne kommer til at præge de fremtidige generationers liv. Det kræver altså, at den enkelte handler bæredygtigt i hverdagen ud fra en global ansvarlighed over for den nuværende og kommende generationer. Men hvordan er det muligt at skabe et ansvar for bæredygtighed, og skal det ske på internationalt, nationalt eller lokalt plan? Politikerne erkender, at der er brug for handling, men har svært ved at finde løsninger i fællesskab. De er alle enige omkring alvoren i miljøkrisen, men kan ikke forhandle sig frem til konsensus om en fælles strategi. De utallige mislykkedes klimatopmøder er et tydeligt bevis på dette, og den manglende målbevidsthed hos de internationale beslutningstagere gør behovet for en lokal klimaindsats endnu mere presserende. I Danmark eksisterer der fx stor vidensbasis for visionære energitiltag, men på selve energipolitikken og energirenovering er fx nabolande, som Tyskland meget længere fremme (ABF Blog). Vi mener, at en lokal klimaindsats har potentiale til at gøre omstillingen mere håndgribelig og vedrørende, hvorimod de globale klimamål kan virke abstrakte for den enkelte at tage stilling til (Betsill & Bulkeley, 2006: 143) URBANE VISIONER Særligt har byerne et stort ansvar i forhold til at udtænke alternative løsninger på klimaudfordringerne. I dag bor halvdelen af verdens befolkning i storbyer, og FN spår, at 70 1 Der eksisterer dog også skeptikere, såsom Bjørn Lomborg, som har præget klimadebatten, og forsøgt at nedtone alvorligheden i klimaforandringerne. Der er dog bred enighed blandt forskere, hvilket blandt andet kan ses i FNs seneste IPCC rapport, som giver et entydigt svar: Der er 95 procent sandsynlighed for at klimaforandringerne skyldes menneskers udledning af CO klimaforskere fra 110 landet har bidraget til rapporten (Kristeligt dagblad). 7

8 procent af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050 (Politiken 3). Herhjemme har Københavns Kommune 2 igangsat flere initiativer i forhold til at markedsføre København, som en klimavenlig by. KBH Klimaplanen er et eksempel på en storstilet ambition om at gøre København mere bæredygtig, og målsætningen er at blive CO2-neutral i 2025 (KK1:4). KKs klimaambitioner har fået en del opmærksomhed fra udlandet, hvilket har medført en del priser og anerkendelse (KK6, KK7). KBH25 indeholder mange forskellige initiativer, der skal imødekomme en grøn omstilling, og som har til formål at skabe grøn vækst, besparelser på energiregningen og samtidig øge livskvaliteten for københavnerne (KK1:8). Spørgsmålet er, om klimaplanen indeholder de nødvendige tiltag til at løse klimaudfordringerne? Og hvordan får KK engageret borgerne i den grønne omstilling? Omkring 40 procent af CO2-udslippet i Danmark bliver udledt fra bygningsmassen, og kommunen er derfor optaget af løsninger, hvor de københavnske borgere bliver en del af denne omstilling (B20: 12-13, DAC). Samtidig har danskerne et af de højeste ressourceforbrug på verdensplan, og borgerne er ifølge KK en vigtig del i klimaambitionerne. Derfor har KK formuleret en lokal Agenda 21-plan 4, der skal vejlede og facilitere borgerne til bl.a. at spare på energien og agere mere bæredygtigt i hverdagen. Men hvordan kan en lokal myndighed bedst muligt engagere borgerne til at bidrage i den grønne omstilling? KBH25 og LA21 er højaktuelle i besvarelsen af denne problemstilling, og derfor er det relevant i en lokal bæredygtig kontekst at undersøge ambitionerne for indsatserne for at undersøge rationalerne bag initiativerne og hvilke handlemuligheder planerne skaber for den enkelte borger LOKALE INITIATIVER Sideløbende med de bypolitiske ambitioner vokser der en række initiativer frem i det lokale miljø. Interessen spirer frem i forskellige former - byhaver, fællesspisning, byttemarkeder, reparationscaféer og etablering af solenenergi etc. Der er en nysgerrig og lyst til at udforske alternative levemåder, og undersøgelser foretaget af KK viser, at borgerne gerne vil bidrage i den grønne omstilling, men har svært ved at finde ud af hvordan (LA21: 7). Det kan eksempelvis være uoverskueligt at omlægge forbrug og transport, hvis det grønne alternativ ikke er tilgængeligt eller attraktivt i form af prisniveau og afstand. Der eksisterer altså en række barrierer, der påvirker individets handlemuligheder eller i hvert fald opfattelsen af handlemuligheder. En måde at styrke handlemulighederne på er, at københavnerne går sammen om at løse udfordringerne. Borgerne kan muligvis igennem fællesskab udvikle nye løsninger og engagement (Byen 2025). Men hvordan genskaber man fællesskaberne omkring bæredygtig omstilling i en individualiseret verden, hvor de enkelte mennesker lever en travl hverdag og måske har mindre brug for eller tid til at dyrke fællesskaberne? (IFF 2008). Forskning i fællesskaber har vist, at mange danskere længes efter fællesskaber og 2 Københavns Kommune vil efterfølgende blive henvist til, som KK 3 Klimaplanen 2025 vil efterfølgende blive henvist til, som KBH25 4 Lokal Agenda 21 plan vil efterfølgende blive henvist til, som LA21 8

9 efterspørger boformer, hvor beboerne kan dyrke fællesskabet (Byen 2025, IFF 2008). Spørgsmålet er hvad fællesskaberne skal være fælles om? Derfor er det relevant at undersøge potentialet for fællesskaber i boligforeninger der planlægger bæredygtig omstilling. 1.2 PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING Vores motivation for dette speciale er at undersøge drivkraften og motiverne for en bæredygtig udvikling på lokalt plan. Endvidere vil vi gerne undersøge hvordan KKs klimamålsætninger påvirker de lokale initiativer og omvendt? For at kunne undersøge borgernes handlerum og engagement har vi udvalgt to boligforeninger, som begge har implementeret bæredygtige initiativer på forskellige niveauer. Specialet tager udgangspunkt i A/B Søpassagen 5 på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen 6, og undersøger hvordan ildsjælene i foreninger planlægger bæredygtige initiativer. Valget faldt på boligforeninger, da vi mener, at fællesskabet i boligforeningen kan åbne op for nye muligheder og bæredygtige løsninger, som ellers kan være svært at handle på i hverdagen, som enkeltperson. Sideløbende tager specialet udgangspunkt i, hvordan KK planlægger bæredygtig udvikling på to forskellige skalaer med fokus på KKs inddragelse af borgerne i den grønne omstilling. Vi har udvalgt KBH25 og LA21, som begge er vigtige indsatser på klimaområdet. Motivationen for både at undersøge det lokale og KK er troen på, at der må handles på mange forskellige niveauer for at den økologiske krise kan løses. Vi er derfor interesseret i borgernes motiver for at bidrage til den grønne omstilling, og hvordan boligforeningerne formår at gøre omstillingen håndgribelig og vedkommende for det enkelte menneske. Hvordan kan enkelte individer føle bæredygtig ansvarlighed på at samfundsniveau og hvordan arbejder vi som planlæggere, hen imod denne ansvarlighed? Sammenfattet leder disse spørgsmål og undring hen til følgende problemstilling: HVORDAN ARBEJDER BOLIGFORENINGERNE MED BÆREDYGTIG UDVIKLING, OG HVILKEN BETYDNING HAR PLANLÆGNINGEN AF KBH25 OG LA21 FOR UDBREDELSE AF LOKALE BÆREDYGTIGE INITIATIVER I KØBENHAVN? Specialet er opdelt omkring tre forskellige analysetemaer, som er bæredygtig udvikling, planlægningstilgange og fællesskab. De tre forskellige temaer var gennemgående i vores empiri, og samlet set vil de bidrage til at svare på vores problemformulering. Hvert tema 5 AB Søpassagen vil efterfølgende blive henvist til, som ABS 6 HF Kalvebod vil efterfølgende blive henvist til, som HFK 9

10 indeholder et forskningsspørgsmål, som er udformet i tråd med vores teoriapparat. De lyder, som følgende: Hvilke retninger, under bæredygtig udvikling, eksisterer i Københavns kommune og boligforeningerne? Hvilke rationaler ligger bag de forskellige planlægningstilgange i Københavns kommune og boligforeningerne? Hvordan kan lokale fællesskaber give mulighed for at skabe bæredygtig udvikling? 1.3 BEGREBSAFKLARING Gennem specialet anvender vi ord og begreber som kan have divergerende betydninger. For at fremme forståelsen af specialets ordvalg har vi valgt at indarbejde en begrebsafklaring tidligt i specialet. BÆREDYGTIG UDVIKLING kan opfattes på mange forskellige måder i forhold til hvilke områder inden for den bæredygtig udvikling man fokuserer på. Eksempelvis kan bæredygtig udvikling også have en social vinkel i udsatte boligområder eller kan hentyde til byggeri af bæredygtige materialer. I specialet benytter vi bæredygtighed til at betegne den proces, hvor KK eller boligforeninger arbejder mod en miljømæssig bæredygtig udvikling og fx implementerer energisystemer fra vedvarende energikilder, varmeisolerer, afholder events med fokus på miljørigtig levevis, genanvendelse af affald og regnvand samt skybrudssikring. Grøn/bæredygtig omstilling og bæredygtige tiltag vil blive nævnt sidestillet med bæredygtig udvikling. CO2-NEUTRALITET: KK og boligforeningers overordnede målsætning er at blive CO2- neutrale. Særligt KK og ABS har deres egne udregninger i forhold til hvordan de opnår CO2- neutralitet. Vi går ikke nærmere ind og undersøger de tekniske forhold ift. kompensation ved opkøb af CO2-kvoter eller faktisk lokal CO2-udledning. I specialet forstår vi CO2-neutralitet ud fra, hvordan KK eller boligforeningerne anvender begrebet. FÆLLESSKAB kan opfattes meget bredt, og der eksisterer en række forskellige fællesskaber i boligforeningerne, som vi empirisk ikke har haft mulighed for at kortlægge. I specialet skal begrebet primært opfattes i relation til bæredygtig planlægning, og hvordan fællesskab kan anvendes som ressource til at implementere bæredygtig planlægning. Sekundært anvendes begrebet i relation til ABS og HFK til undersøge værdien af at have fællesskaber i boligforeningerne som informanterne forstår begrebet. RATIONALER/PLANLÆGNINGSRATIONALER skal opfattes som baggrunden eller motiverne for de pågældende planlægningstilgange fx til at forklare hvorfor boligforeningerne og KK vælger bestemte planlægningsmetoder. 10

11 SYSTEMER anvendes, som samlet betegnelse for store og små teknologiske systemer. Store systemer er fx større offentlige/private systemer som fjernvarme og elnettet. Små systemer er mindre private enheder i hjemmet eller i en boligforening som fx automatisk vandbesparer på vandhanen og lokale solcelleanlæg. USYNLIGE SYSTEMER bruges sidestillende med systemer og teknologiske systemer, men for at illustrere at den almindelige borger fysisk er langt væk fra systemer, og muligvis ikke reflekterer over systemerne i hverdagen, bruger vi betegnelse usynlige systemer. Usynlige systemer kan fx være i forbindelse med affaldsudsmidning, toiletskyld eller brug af energi i hjemmet, hvor brugeren muligvis ikke reflekterer over, hvor ens privatforbrug kommer fra eller hvor restprodukter ender. 11

12 KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE Dette kapitel omhandler specialets videnskabsteoretiske tilgang og metode. I specialet anvendes et dobbelt videnskabsteoretisk perspektiv, som vi tager i brug under forskellige perioder i specialeprocessen (Se figur 1). Specialets første udgangspunkt er det fænomenologiske paradigme, som har konsekvenser for empiriindsamlingen, skaber indsigt i livsverdenen og kortlægning af genstandsfeltet. Specialets andet videnskabsteoretiske standpunkt er den hermeneutiske metode, hvoraf vi anvender to forgreninger, som er kritisk og metodisk hermeneutik. Den kritiske retning anvender vi under analysen til at identificere og udfolde de bagvedliggende strukturer, og den metodiske bliver brugt, som et metoderedskab med fokus på en vekselvirkning mellem del og helhed. Det dobbelte videnskabelige perspektiv betyder, at specialet er inspireret af fænomenologi til indsamling og bearbejdning af viden, og den kritiske hermeneutik og metodiske hermeneutik som validitetsværktøj og analyseredskab. Afslutningsvis forklarer vi hvordan vi anvender Steinar Kvales teknikker til udformning og empiriindsamling. Nedenstående figur er en oversigt over, hvornår i specialet vi anvender forskellige metoder og videnskabsteoretiske retninger. INDSAMLING AF EMPIRI ANALYSE FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI INTERVIEWTEKNIK MED STEINAR KVALE DEN HERMENEUTISKE CIRKEL KRITISK HERMENUTIK Figur 1 - Videnskabsteori og metode 2.1 EPISTEMOLOGI OG ONTOLOGI Specialets udgangspunkt er fortolkende fænomenologi 7 og udgør specialets briller og metoden til specialets empiriindsamling. Dvs. at vores overordnet ontologiske udgangspunkt er fokuseret omkring at forstå livsverdenen med fokus på bæredygtig udvikling på lokalt plan. Bæredygtig omstilling har mange forskellige tilgange, betydninger og opfattelser, og derfor er det nødvendigt at indtage feltet åbent for at opfatte flest mulige nuancer. Igennem en 7 I selskab med Steiner Kvale som bliver forklaret i afsnit

13 undersøgelse af hvordan boligforeningerne (ABS OG HFK) arbejder med bæredygtig udvikling på lokalt plan kan vi få indblik i hverdagslivets erfaringer og rationaler. Inddragelsen af LA21 og KBH25 er således med et ønske om, at forstå nogle af de rammer som boligforeningerne indtager, og hvilken betydning rammerne har for udviklingen af lokale bæredygtige tiltag. Kritisk og metodisk hermeneutik samt den hermeneutiske cirkel danner specialets epistimologi, hvilket er læren om verden, dvs. hvordan specialets kommer frem til viden. Konkret betyder ontologien, at specialet forholder sig kritisk til empiribearbejdningen (særligt i analysen), dvs. specialet forholder sig kritisk over for informanters udlægninger, og forsøger derved at forstå motiverne bag informanters synspunkter for at forstå rationalerne og motiverne bag bæredygtig omstilling. Eksempelvis kan en bestyrelse opfatte begrebet fællesskab anderledes end øvrige beboere og kan have motiver til at fremlægge fællesskab på en særlig måde. 2.2 FÆNOMENOLOGI (MORTEN) Det fænomenologiske paradigme har inspireret os meget tidligt i projektfasen og har været vores videnskabsteoretiske udgangspunkt ved indsamling af empiri. Specialet tillægges en fænomenologisk vinkel, fordi vi internt havde forskellige forståelser og fælles tilgange til forudindtaget viden eksempelvis opfattelsen af komplekse bæredygtighedsbegreber og rationaler hos KK og boligforeningerne. Derfor anlagde vi en åben og dialogbaseret tilgang til empiriindsamlingen for at forsøge at skabe ny fælles viden, som ikke er baseret på en forudindtaget viden. Derfor er anvendelsen af fænomenologi et oplagt valg, og derved er specialet blevet formet gennem tilegnelse af nye forståelser, som baner vejen til genstandsfeltet samt problemformulering HEIDEGGERS FÆNOMENOLOGI Vi har valgt Martin Heideggers forståelse af fænomenologien. For at forstå Heideggers fænomenologiske ophav er det relevant med en kort introduktion til hans forgænger Edmund Husserls version af fænomenologi 8. Overordnet beskæftiger Husserl sig med forståelsen af fænomener, som mennesker opfatter og erfarer dem 9, hvilket betyder, at fænomenologisk videnskab antager, at viden opstår i samspillet mellem forskeren og deltageren (Hansen og Simonsen 2004: 65, Reiners 2012: 1). Derfor er det centralt, at forskeren ikke teoretiserer sig frem, men indlever sig i og forstår sit genstandsfelt. En anden vigtig pointe er at sætte sine fordomme på standby for empirisk at forstå subjekternes intentionalitet og livsverden (Rendtorff, 2009: 280). Heidegger, Husserls elev, mener ligeledes, at det er gennem meningshorisonten, at verden 8 Husserls fænomenologi bliver ofte betegnet som beskrivende fænomenologi. 9 Eksempelvis gennem sanselige relationer og konkrete praksisser. 13

14 tager mening for mennesket (Hansen og Simonsen, 2004: 66). Særligt inden for den geografiske fænomenologi er fokus på det oplevede rum og relationen til den omkringliggende verden og at forstå stedet gennem den levede erfaring. Stedet bliver dermed ikke blot dér, hvor hverdagslivet udfoldes, men bliver selve det, der skaber meningen til livet, idet det ses som erfaringer og følelser, der konstitueres i bevidstheden gennem minder og forventninger (Hansen og Simonsen 2004: 67). Specialet tager desuden afsæt i Heideggers opfattelse af, at verden giver mening for mennesket gennem deres praktiske væren-i-verden (se bilag A1). Fokus i projektet er dermed på hverdagslivets erfaringer, idet det er inden for denne meningshorisont, at tingene antager form og giver mening for informanterne. Ud fra denne betragtning er det relevant at undersøge, hvordan informanterne opfatter rationaler for bæredygtig omstilling, og hvordan de respektive ildsjæle og embedsmænd formidler rationalerne til beboere/borgere for at legitimere omstillingen. Samtidig er det relevant at undersøge, hvilke forestillinger der ligger omkring planlægning af bæredygtig omstilling forstået ud fra informanterne 10. Ligeledes tager specialet udgangspunkt i Husserls tese om, at mennesker eksisterer i forhold til verden omkring sig, og at den menneskelige omverdensrelation derfor er afgørende for forståelsen af objekter. I analysen af HFK og ABS vil vi derfor tage udgangspunkt i, at informanterne eksisterer i samspil med en omverdenensrelation. Dette betyder, at informanternes syn på miljøet og iværksættelsen af grøn omstilling er inspireret og påvirket af miljøorienterede diskurser fra den omkringliggende verden, og derfor indstiller foreningerne udledningen af CO2 under den bevidsthed, at udledningen påvirker et globalt miljø FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGI Den centrale forskel mellem Husserl og Heidegger er, at førstnævnte fortrinsvis er beskrivende og Heidegger primært er fortolkende og derved markerer overgangen til en kombination af fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteori (Reiners 2012: 1). Husserl mente således, at fænomenologien bør suspendere alle formodninger, der er relateret til bevidstheden, og at forskningen i højere grad skal baseres på betydningen af den enkeltes oplevelse. De erfaringer mennesket gør sig af perception, tanker og, hukommelse er rettet mod bevidsthed eller bevidsthed om en genstand eller begivenhed. Således var de kritiske spørgsmål for Husserl: Hvad ved vi som personer (ibid.: 1)? Dermed afviser Heidegger erkendelsesteori (epistemologi) og mener, at ontologi er det centrale for den rette videnskabelige forståelse. Det betyder at Heidegger udviklede en fortolkende fænomenologi ved at udvide fænomenologien i en hermeneutik retning som en filosofisk fortolkning. Således er Heidegger optaget af kritiske filosofiske spørgsmål som: hvad er væren? Derfor er det interessante fortolkningen og beskrivelsen af den menneskelige erfaring, fordi Heidegger 10 Her er det centralt at understrege, at informanterne fra KK, selv repræsenterer en individuel opfattelse af bæredygtig udvikling. Derfor anskuer vi ikke KK som en enkeltstående enhed, men som en organisation, hvori der eksisterer forskellige holdninger og forestillinger om tilgangen til bæredygtig udvikling. 14

15 mente, at Husserls tese om at sætte ens fordomme i parentes (epoché) ikke var berettiget, fordi fænomenologi 11 formoder forudgående forståelse (ibid.: 2). Derved opfatter vi ikke Heidegger som ren fænomenolog, og derfor eksisterer Heideggers fænomenologi i grænsefeltet mellem (fortolkende) fænomenologi og (kritisk) hermeneutik. Afrundingsvis betyder dette, at vi i vores empiriindsamling forholder os åbent til ændringer og udvikling i genstandsfeltet, hvilket betyder at specialet løbende tager ny information ind, som det fremkommer. Herved danner fortolkende fænomenologi specialets ontologi 12, som bliver anvendt under empiriindsamling og i interviewsammenhænge. 2.3 HERMENEUTIK (SIRI) Den hermeneutiske metode anvendes til at underbygge specialets tilgang til bearbejdning og forståelse af empirien og derved styrke udgangspunktet for et stærkere analyseapparat. Sagt på en anden måde anvendes hermeneutisk metode til at undersøge og nuancere fortolkningen af genstandsfeltet. Derudover anvender vi den kritiske hermeneutik til at bevare et kritisk perspektiv, som derved kan give os en dybere forståelse af informanternes motiver og forståelser METODISK & KRITISK HERMENEUTIK Helt konkret ligger der i hermeneutikken 13, at fortolkning af tekster, tale og sociale fænomener er en erkendelsesproces, som leder til ny viden. Forskningsprocessen kan udvikle sig på mange forskellige måder alt efter, hvilken retning inden for hermeneutikken forskeren lader sig inspirere af. Hermeneutikken indeholder forskellige traditioner og forståelser og har gennem tiden udviklet sig i fire overordnede retninger 14. Specialet anvender de aspekter af hermeneutikken, som vi finder relevant i forhold til de forskellige niveauer man kan anskue specialet fra (Højberg, 2009: 310). Gennem det 19. århundrede blev hermeneutikken systematiseret, hvilket blev begyndelsen på den metodiske hermeneutik. Den metodiske hermeneutik undersøger forholdet mellem teksten og dens kontekst. Som metodisk hermeneutiker vil forskeren søge at finde frem til, hvilke intentioner forfatteren har haft med sit værk, og hvordan man kan tolke sig frem til denne forståelse (ibid.: 311). Vi vil anvende denne tilgang, som et metoderedskab til analysen, hvilket vi uddyber i næste afsnit den hermeneutiske cirkel. Den nyeste forskningsretning inden for hermeneutikken er kritisk hermeneutik. Denne retning er udviklet af Paul Ricæur og Jürgen Habermas, som er inspireret af filosofisk hermeneutik, men kritiserede denne for at mangle kritisk distance. For eksempel er Habermas uenig i, at en samtale altid er ligestillet, 11 Beskrivende fænomenologi forstået gennem Husserl. 12 I vekselvirkning med Steiner Kvale, som bliver uddybet senere i kapitlet. 13 Hermeneutikkens grundlæggende princip er fortolkning og har rødder tilbage til det antikke Grækenland (Højberg, 2009: 310). 14 De fire grundlæggende retninger i hermeneutik er henholdsvis traditionel, metodisk, filosofisk og kritisk hermeneutik (Højberg, 2009: 310). 15

16 men mener, at der kan eksistere underliggende magtstrukturer, som påvirker samtalen og samtidig også muligheden for at fortolke uoverensstemmelser. Habermas mener, at det er muligt at forkaste fordomme, hvis man kan identificere fordommenes ideologiske afsæt. Afsløringen af fordomme kan derigennem have et forandringspotentiale (Ibid.: 335). Den kritiske hermeneutik er derfor relevant, idet vi forsøger at komme bag om informanternes motiver for bæredygtig planlægning: Habermas fastholder et mistankens blik på verden, og derfor bliver det socialvidenskabens opgave at undersøge, hvilke bagvedliggende magtinteresser og motiver, der gennemtrænger aktørernes handlemuligheder, og at forholde sig kritisk til verden (Ibid.: 334). Vi anvender derfor den kritiske tilgang, som et ontologisk redskab under analysen for at søge at forstå handlingsmotiver i specialets cases samt en bagvedliggende forståelse af KK planlægningsmotiver samt generelle omkringliggende strukturer, der udvikler og begrænser mulighederne for en bæredygtig udvikling (Ibid.: 335). Denne tilgang vil anvendes som værktøj til at diskutere og analysere specialets tre forskningsspørgsmål gennem specialets forskelligartede empiriske udsagn DEN HERMENEUTISKE CIRKEL Den cirkulære tankegang er gennemgående for hermeneutikken, deraf begrebet den hermeneutiske cirkel. Dvs. at forskningsprocessen er en cirkulær bevægelse, hvor forskeren løbende undersøger de enkelte dele. Dette leder til ny erkendelse, som ændrer det overordnet billede, hvilket til sidst giver et nyt perspektiv (Højbjerg, 2009: 312). Som forsker er det derfor essentielt, at man løbende revurdere og forsøger at distancere sig fra genstandsfeltet for at igen at opnå ny erkendelse. Igennem specialet forsøger vi ikke at finde én endegyldig sandhed, men i stedet undersøger vi det pågældende genstandsfelts forståelser. Vi er derfor bevidste om, at der ikke findes en form for tilgang til bæredygtig planlægning, men at vi igennem de forskellige fortællinger kan opnå en bedre helhedsforståelse af genstandsfeltet. Helhedsforståelsen er baseret på specialets hypoteser formuleret gennem forskningsspørgsmål og problemformulering. Specialets metodegrundlag er derfor den hermeneutiske metode, og den bliver benyttet som et analyse- og fortolkningsredskab i bearbejdelsen af interviews og analyse af vores cases 15. Med den hermeneutiske tilgang til forståelsen af empiri tillægges forskeren et tolkningsapparat, der opstår gennem faglig refleksion over tekster i vekselvirkning mellem teori og empiri (Kristensen 2009: 280). Vi forholder os til, at genstandsfeltet (de praksisser der eksisterer i ABS og HFK) ikke kan ses som upåvirkede, enkeltstående elementer, men kan opfattes som en del af en vekselvirkning i større samfundsmæssigt perspektiv. Eksempelvis har den historiske kontekst med KK haft indflydelse på HFKs motivation. På den anden side har ABS via et samarbejde med kommunen og andre aktører fået skabt et samarbejde og økonomisk grobund for at implementere foreningens bæredygtige omstilling. Specialets 15 Det er vigtigt at understrege, at specialet undersøger KBH25 og LA21, som repræsentanter for KKs samlede klima- politik og ambitioner. 16

17 cases 16 interagerer derved gennem forskellige forståelser, fortolkninger og forhandlinger med det omkringliggende samfund 17, hvor vi via kvalitative undersøgelser kan identificere foreningernes og kommunens metoder til grøn omstilling, hvilket ansporer specialets problemformulering. 2.4 INTERVIEWDESIGN (SIRI) I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har indsamlet empiri, og hvilke konsekvenser denne metode har for specialet. Tilgangen til specialets metodiske empiriindsamling tager udgangspunkt i Steinar Kvale og hans forskningsteknik gennem semikonstruerede kvalitative interviews. Kvale henter inspiration fra både fænomenologien og hermeneutikken og er derved optaget af, hvordan forskeren forstår og fortolker sit genstandsfelt og informanter. Kvale anvendes således som metoderedskab til empiriindsamling gennem udarbejdning af interviewguides og under interviewsituationer KVALITATIVE INTERVIEWS Styrken ved den kvalitative interviewmetode 18 er, at forskeren i interviewsituationen har mulighed for at uddybe både spørgsmål og svar. Metoden giver mulighed for at få nye subjektive og overraskende udsagn, og inddragelsen af informanternes egne ord kan klarlægge en mere dybdegående forståelse end eksempelvis skrevne kilder. Målet med det kvalitative interview er ikke at få en nøjagtig kvantificering, som man for eksempel får ved brug af spørgeskemaer. Kvale understreger, at fordelen ved denne metode er, at den giver mulighed for at få indblik i informantens livsverden 19 - et begreb Husserl, Heidegger og Habermas også benytter (Kvale, 2009: 18). Vi er opmærksomme på, at brugen af kvalitative interviews har sine begrænsninger, fordi vi kun får muligheden for et enkelt indblik i informantens optik i en afgrænset tidsperiode af planprocessen. Det betyder, at der muligvis vil være emner en informant vil belyse i en interviewsituation, men som ikke kan udtales andre steder - og omvendt. I disse interviewsituationer er det svært for forskeren at tillægge sig en usynlig rolle, og derfor vil resultaterne også blive påvirket af vores spørgsmål og dermed blive til resultater af vores egen virkelighedsopfattelse (ibid:. 23). Vores fremgangsmåde har derfor - i tråd med fortolkende fænomenologisk metode - fordret en objektiv og neutral karakter, men samtidig har vi ikke afvist at gå i dialog med informanterne, hvis det faldt naturligt. 16 Specialets cases er boligforeningerne ABS, HFK, KBH25 og LA21. Udvalg af cases vil blive forklaret i kapitel En nærmere metodisk tilgang til rumlige kontekstafhængighed (som HFK og ABS har med det omgivende samfund) findes i bilag B1. 18 I modsætning til spørgeskemametoden. 19 Vi opfatter fx KK som systemverden (som også indeholder livsverden) og derfor anskuer vi ikke KK/informanter fra KK som værende rendyrkede repræsentanter for livsverden. Informanterne fra KK er interessante/relevante for specialet gennem deres tilknytning til KK, og derfor betragter vi informanterne fra KK som repræsentanter for systemverdenen. 17

18 Kvale pointerer vigtigheden i at være grundig i de forberedende stadier, såvel som under selve interviewet (Kvale, 2009: 131). At lave en interviewguide kan hjælpe til at indkredse diverse temaer. Det er stadig op til intervieweren at vurdere, hvor tæt guiden skal følges. Vi har valgt at strukturere guiden, således at den opbygges i temaer, og har nedskrevet en række spørgsmål til hvert tema. Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålene ikke blev opremset under interviewet, men at vi lærte spørgsmålene på forhånd og fandt vores egen naturlige måde at spørge ind på (ibid.: 134). På den måde forsøgte vi, at opnå en behagelig interviewsituationen for interviewpersonen samtidig med, at vi forsøgte at skabe en god relation til informanten (ibid.: 134) 20 Gode interviews kræver, at intervieweren har forberedt sig grundigt til interviewemnets hovedaspekter og de temaer, det er vigtigt at forfølge. Det er også vigtigt, at intervieweren har kundskab med hensyn til dynamikken i samspillet mellem interviewer og informant. Desuden er det væsentligt at stille kritiske spørgsmål for at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af det, som den interviewede fortæller, hvilket også ligger i god tråd med kritiske hermeneutiks tilgang (Kvale, 2009: 42). Kvale pointerer, at der er tale om en magtsymmetri, idet det er forskeren, der definerer interviewet og efterfølgende kritisk forfølger svarene (ibid.: 131). Derfor er det essentielt, at intervieweren har gjort et grundigt forberedende arbejde inden interviewet. I tråd med kritisk hermeneutik valgte vi at medbringe den nye viden og forståelseshorisont, som vi havde opnået gennem det enkelte interview med videre til næste interview. Konkret betyder den metodiske hermeneutiske vinkel, at vi løbende benyttede viden fra forudgående interviews og tillagde derfor en særlig vinkel (tilpasset det enkelte interview). Vi er af den overbevisning, at resultaterne er blevet mere interessante gennem denne tilgang og samtidig ærlige over for informanterne. Denne tilgang vil være med til forfine interviewene undervejs og samtidig medføre et mere nuanceret billede af problemstillingen. Desuden har vi undgået et stort omfang af gentagelser de forskellige interviews imellem, og derfor kan vi være åbne over for informanternes perspektiver (ibid.: 130). 2.5 OPSUMMERING AF VIDENSKABSTEORI & METODE Vi har i det forudgående redegjort for vores videnskabsteoretiske valg og metode, som har betydning for, hvilken viden vi skaber gennem vores interviews. Specialets fænomenologiske standpunkt giver en række værktøjer til at skabe forståelig mening gennem specialets empiri ift. vores problemfelt og klarlægge informanters planlægningstilgange for at forstå og forklare forskellige holdninger og standpunkter vedrørende bæredygtig planlægning. Heideggers fænomenologiske metode benyttes til at analysere fænomenernes betydning som informanterne forstår og fremlægger dem. Anvendelse af fortolkende fænomenologi betyder, 20 Interviewguiderne til de respektive interviews samt transskriptioner af interviewene findes i bilag B8-B20. 18

19 at specialets forståelseshorisont forholder sig åbent til genstandsfeltet, som er baseret på den undring, som folder sig ud i problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene. Vores forståelseshorisont er gennem specialearbejdet blevet bredere og dybere igennem den hermeneutiske cirkel, som giver specialet ny viden og en ny forståelseshorisont. Den kritiske hermeneutik har betydning for forskningsprocessen, idet den tillader os at have en kritisk distance til genstandsfeltet, hvor vi kan undersøge de underliggende strukturer og motiver. Endeligt har Kvale givet os praktiske redskaber til før og under interviewsituationen i forhold til struktureringen af interviewguide, og til at være opmærksom på hvilken rolle vi indtager. 19

20 KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG I følgende afsnit vil vi forklare udvælgelsen og den (fortolkende) fænomenologiske tilgang til specialets cases for at udfolde, hvordan empiri fra specialets cases er med til at svare på problemformuleringen, og endeligt hvordan caseudvalget harmonerer med vores videnskabsteoretiske standpunkt. Afsnittet vil desuden argumentere for, hvorfor vi har valgt empiri fra KK og forklare, hvordan de relateres til boligforeningerne for at danne et samlet genstandsfelt. Vi har i alt udvalgt fire forskellige best practice cases, og først vil vi argumentere for valget af boligforeninger hhv. ABS og HFK, som skal give et indblik i arbejdet med bæredygtig udvikling på lokalt plan. De to andre cases er KBH25 og LA21, som skal give et indblik i hvordan KK arbejder med bæredygtig udvikling, og hvordan de kommunale visioner har en betydning på lokalt plan. 3.1 BÆREDYGTIG UDVIKLING I LOKALOMRÅDET (MORTEN) I specialet arbejder vi med cases som en unik hændelse og casebegrebet kan sidestilles med: en metodologi, hvor man analyserer en problemstilling ved hjælp af et praktisk eksempel (Bitsch & Pedersen, 2004: 314). Specialet er opbygget omkring et overordnet tema, som er bæredygtig udvikling, og de underliggende temaer er fællesskab, planlægningstilgange og opfattelser af bæredygtighedsbegrebet. Vi vil gerne undersøge, hvordan temaerne i planlægningen kan opfattes på forskellige måder, hvilket er grunden til at vi har valgt at undersøge flere cases. Specialet bevæger sig i en relationel rumkontekst, hvor vi vægter en forståelse af fænomener i forhold til hinanden, og derfor er det vigtigt at eksemplificere specialets pointer med mere end én case for at opnå flere nuancer (se evt. bilag B1 for nærmere forklaring af relationel rumteori). Specialet etablerer forbindelse mellem fænomener (fx planlægningstilgange) og anvender flere cases, for at forstå konteksten og forskelligheder af bæredygtig omstilling. Eksempelvis har vi fået mulighed for at undersøge hvordan foreningerne arbejder mod fælles målsætninger, men med forskellige metoder, samarbejdsmuligheder og relation til omverdenen, hvilket influerer planlægningstilgangen. Fx er en del af filosofien bag HFKs grønne omstilling at skabe en positiv opfattelse af haveforeningen hos KK for at forbedre chancerne for at være selvejende. ABS har i stedet benyttet sig af muligheden for at være first mover og erklære sig CO2-neutrale for bl.a. at motivere beboerne og opnå støttepenge (B16: 82-84). Caseforskeren Robert Yin identificerer forskellige typer cases - eksempelvis kan forskeren undersøge en case (single-casestudie) eller flere cases (multi-case-studie) (Yin, 2003). Dette speciale er et multi-case studie, i det vi har valgt at inddrage flere cases 21. Vi vurderede, at 21 Vi kunne også have valgt at beskæftige os med en enkelt case, hvor vi for eksempel kun fokuserer på ABS, hvilket kan have den fordel at opnå dybere forståelse af specifikke fænomener i andelsboligforeningen. 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING SUMMARY Projektet Det legende byrum søger at redegøre for, hvordan planlægningen

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

B Æ R E D Y G T I G H E D

B Æ R E D Y G T I G H E D G R E E N. W A S H M O D E I N D U S T R I E N F O R U R E N I N G K O M M U N I K A T I O N F O R B R U G E R K U L T U R L E G I T I M I T E T C S R C E R T I F I C E R I N G E R B Æ R E D Y G T I G

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sluseholmen et godt byrum?

Sluseholmen et godt byrum? Sluseholmen et godt byrum? En analyse af grænserne for byplanlægning Anne Sofie Fanøe Andersen, Louise Steiner Bruun, Lea Holstein Knudsen, Maria Flintholm Jørgensen og Signe Helledi Steensen, gruppe 4

Læs mere

TID TIL LIVET. Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred

TID TIL LIVET. Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred TID TIL LIVET Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred TID TIL LIVET Fortællinger om københavnske tilflytteres oplevelse af Odsherred Roskilde Universitet 2013 Geografi, bachelormodul

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER...

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER... Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE AFSNIT... 4 INDLEDNING OG MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 Områdefornyelsen Centrale Vesterbro... 6 Ønsket om det gode liv... 8 Problemformulering... 10 ARBEJDSSPØRGSMÅL...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere