Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden"

Transkript

1 Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen (AMSK-Projekt) Projekt-Nr Marts 2010 Birgit Aust Karen Winding Annett Finken Johan Simonsen NFA

2 RESUMÉ INDLEDNING DESIGN OG METODER RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA PROJEKTET FORMIDLING...9 BILAG...12 REFERENCER MED RELATION TIL PROJEKTET

3 Resumé Titel: Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen (AMSK-Projekt) Baggrund: Mange virksomheder har det svært at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) som fører til faktiske forbedringer i arbejdsmiljøet og der er derfor brug for bedre metoder og vejledninger. Den tyske metode Arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) er en metode, som mange virksomheder i Tyskland har brugt til effektivt og systematisk at forbedre arbejdsmiljøet (Aust & Ducki, 2004). Metoden blev udviklet i 1980 erne og var inspireret af brugen af problemløsningsgrupper som fx kvalitetscirkler. I 1990 erne tog sygeforsikringsselskaberne konceptet til sig og tilbød det til en bred vifte af virksomheder. Siden har mange tusinde virksomheder implementeret AMSK og metoden anses nu i Tyskland for et magtfuldt værktøj i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel og sundhed (Sochert, 1988). Projektets formål var derfor at teste AMSK-metoden under danske forhold og gøre metoden tilgængelig som et praktisk værktøj til at gennemføre APV. Metoder: 4 kommuner deltog i projektet. I hver af de 4 kommuner var to plejecentre udvalgt. I hver kommune blev det gennem lodtrækning besluttet, hvilket af de 2 plejecentre der skulle være hhv. interventionsplejecenter (hvor AMSK skulle afprøves) og sammenligningsplejecenter. I alle 8 plejecentre blev en baselinespørgeskemaundersøgelse gennemført for at kortlægge arbejdsmiljøet. Alle arbejdspladser fik en skriftlig og mundtlig tilbagemelding om baselineresultaterne. Sammenligningsplejecentre fik derefter ikke mere input fra forskningsgruppen. I interventionsplejecentrene blev kortlægningen gennem spørgeskema suppleret med et arbejdspladsbesøg samt interviews med nøglepersoner. Resultater fra kortlægningen blev formidlet på et personalemøde, hvor alle havde mulighed for at komme med yderligere bidrag. Derefter blev der i hvert af de 4 interventionsplejecentre nedsat en AMSK-gruppe, bestående af 6-8 repræsentanter fra de forskellige afdelinger og/eller vagtgrupper i plejecentret, sikkerheds- og tillidsrepræsentant, øverste leder samt mellemleder. Under vejledning af en uddannet moderator (proceskonsulent) blev 6-8 AMSK-møder afholdt, hvor deltagerne identificerede de vigtigste arbejdsmiljøproblemer og udviklede forbedringsforslag. Efter 6 måneder med AMSK-møder, fik hvert plejecenter 6 måneder til at implementere de udviklede løsningsforslag. Implementeringsfasen afsluttedes med en evalueringsworkshop for at samle op på, hvor mange løsninger der var implementeret og i hvor høj grad de havde løst problemerne. Interventionsprocessen blev dokumenteret undervejs og studiets dataindsamling endte med en afsluttende spørgeskemaundersøgelse i alle 8 plejecentre. Resultater og anbefalinger: Projektet nåede sit mål, idet sundhedskredsmetoden blev anvendt i fire danske plejecentre, hvor det viste sig at være et relevant og effektivt værktøj til at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). På alle 4 interventionsplejecentre lykkedes det at identificere arbejdsmiljøproblemer, udvikle tilpassede løsningsforslag og implementere en stor del af disse. De implementerede forbedringsforslag strakte sig over mange forskellige områder (fx ergonomi, samarbejde, kommunikation, arbejdsorganisering) og mere end halvdelen af medarbejderne vurderede, at AMSK-gruppen havde prioriteret relevante problemer i arbejdsmiljøet, havde fundet rigtige løsningsforslag og at implementeringen havde ført til langvarige forbedringer. Udover de faktiske forbedringer i arbejdsmiljøet førte gennemførelsen af AMSK-forløbet til læring og udvikling af forståelse og håndtering af arbejdsmiljøproblemer. Projektets gennemslagskraft varierede mellem de fire plejecentre og strakte sig fra et meget positiv forløb til et mindre positivt forløb. Men i alle fire tilfælde kom der en proces om en mere effektiv og mere participativ håndtering af arbejdsmiljøproblemerne i gang. Brugen af AMSK-metoden i de fire plejecentre førte til en mere omfattende diskussion af arbejdsmiljøet og den skabte mulighed for også at beskæftige sig med psykosociale problemstillinger, sammenlignet med den sædvanlige APV i de fire plejecentre, som ikke brugte AMSK-metoden. Projektet viste, at AMSK-metoden tilbyder en klar struktur og en systematisk fremgangsmåde, der hjælper virksomhederne med at gennemføre et APV-forløb, der fører til faktiske forbedringer. Udbredelsen af AMSK-metoden er igangsat gennem mange formidlingsaktiviteter, herunder den detaljerede manual om AMSK-metoden samt tilhørende kursus for ca. 20 konsulenter. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr

4 1. Indledning Projektets formål Projektets overordnede formål var at tilpasse den tyske metode Arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) til danske forhold således, at den lokale samarbejds- og sikkerhedsorganisation på en virksomhed kan anvende AMSK som et værktøj til arbejdspladsvurderinger (APV). På baggrund af de høstede erfaringer var det målet at udvikle en praktisk, detaljeret manual, der vil kunne bruges af virksomheder til at integrere AMSK-konceptet i deres APV. I tilknytning hertil var det formålet at udvikle og tilbyde et kursus, hvor virksomheders egne AMSK-moderatorer kan lære at bruge værktøjet og samtidig blive del af et netværk, der kan udveksle praktiske erfaringer. Projektet havde følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan kan AMSK integreres i virksomhedens eksisterende samarbejds- og sikkerhedsorganisation og understøtte dens arbejde med APV? Hvilke faktorer understøtter og hvilke faktorer hindrer implementering? (Strukturevaluering) 2. Er APV med AMSK mere effektivt til udvikling og implementering af ændringer end APV uden AMSK? Anses disse ændringer for at være meningsfulde blandt medarbejdere og deres ledere? (Procesevaluering) 3. Fører APV med AMSK blandt SOSU-ansatte til større forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø (krav og ressourcer), jobtilfredshed og forventninger til fremtiden ( intentioner om arbejdsophør og jobskifte ) samt det fysiske arbejdsmiljø end APV uden AMSK? (Effektevaluering 1) 4. Fører APV med AMSK blandt SOSU-ansatte til større forbedringer i mentalt helbred og sygefravær end APV uden AMSK? (Effektevaluering 2) 2. Design og metoder 4 kommuner deltog i projektet. I hver af de 4 kommuner var to plejecentre udvalgt. I hver kommune blev det gennem lodtrækning besluttet, hvilket af de 2 plejecentre der skulle være hhv. interventionsplejecenter (hvor AMSK skulle afprøves) og sammenligningsplejecenter. I alle 8 plejecentre blev en baselinespørgeskemaundersøgelse gennemført for at kortlægge arbejdsmiljøet. Alle arbejdspladser fik en skriftlig og mundtlig tilbagemelding om baselineresultaterne. Sammenligningsplejecentre fik derefter ikke mere input fra forskningsgruppen. I interventionsplejecentrene blev kortlægningen gennem spørgeskema suppleret med et arbejdspladsbesøg samt interviews med nøglepersoner. Resultater fra kortlægningen blev formidlet på et personalemøde, hvor alle havde mulighed for at komme med yderligere bidrag. Derefter blev der i hvert af de 4 interventionsplejecentre nedsat en AMSKgruppe, bestående af 6-8 repræsentanter fra de forskellige afdelinger og/eller vagtgrupper i plejecentret, sikkerheds- og tillidsrepræsentant, øverste leder samt mellemleder. Under vejledning af en uddannet moderator (proceskonsulent) blev 6-8 AMSK-møder afholdt, hvor deltagerne identificerede de vigtigste arbejdsmiljøproblemer og udviklede forbedringsforslag. Efter 6 måneder med AMSK-møder, fik hvert plejecenter 6 måneder til at implementere de udviklede løsningsforslag. Implementeringsfasen afsluttedes med en evalueringsworkshop for at samle op på, hvor mange løsninger der var implementeret og i hvor høj grad de havde løst problemerne. Interventionsprocessen blev dokumenteret undervejs og studiets dataindsamling endte med en afsluttende spørgeskemaundersøgelse i alle 8 plejecentre. 4

5 Arbejdsmiljøsundhedskredsprojektet trin for trin 1. Rekruttering og træning af moderatorer. Fire erfarne arbejdsmiljøkonsulenter blev rekrutteret. På et 3-dages kursus blev de trænet i at fungere som arbejdsmiljøsundhedskreds- (AMSK-) moderatorer. 2. Kontrakt For at styrke forpligtigelsen til projektet blev en kontrakt mellem plejecentrene og forskningsholdet underskrevet. 3. Etablering af en styregruppe I hvert interventionsplejecenter blev der etableret en styregruppe. Styregruppen bestod af repræsentanter fra arbejdspladsen (centerlederen, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant) samt en eller to repræsentanter med beslutningskompetence (i dette projekt er det repræsentanter fra den kommunale administration af ældreområdet). Styregruppen fulgte projektet og traf beslutninger angående forandringer i arbejdsmiljøet. 4. Undersøgelse af den aktuelle arbejdspladssituation En omfattende spørgeskemaundersøgelse, interviews, arbejdspladsobservationer og forskelligt skriftligt materiale fra arbejdspladserne blev brugt til at undersøge den aktuelle situation på arbejdspladsen, dvs. problemer og ressourcer på arbejdspladsen. 5. Arbejdsmiljøsundhedskredsmøder I arbejdsmiljøsundhedskredsen er de ansatte anset som eksperter på deres eget arbejdsmiljø. Mindst halvdelen af AMSK-deltagerne var derfor almindelige ansatte dvs. uden en officiel rolle. Deltagelse var frivillig, men de 6-8 ansatte skulle repræsentere de forskellige grupper på arbejdspladsen (vagtgrupper, afdelinger). Hver arbejdsmiljøsundhedskreds mødtes seks til otte gange over en tidsperiode på omkring seks måneder, ca. halvanden time hver gang. 6. Udarbejdelse af forbedringsforslag Under vejledning af moderatoren og ved brug af kortlægningen udviklede AMSK-deltagerne forbedringsforslag. De øvrige ansatte (som ikke var med i arbejdsmiljøsundhedskredsen) blev opfordret til at komme med feedback til gruppen eller komme med nye ideer til AMSK-deltagerne. Styregruppen blev løbende informeret om de udviklede forbedringsforslag og blev bedt om at komme med feedback om mulighederne for implementering. 7. Implementering af forbedringsforslagene Efter AMSK-møderne var der en 6 måneders periode, hvor arbejdspladsen implementerede så mange af de forslåede forandringer som muligt. 8. Vurdering af effekten og processen I slutningen af den 6 måneders implementeringsperiode mødtes arbejdsmiljøsundhedskredsen igen (evalueringsworkshop) for at tage stilling til, hvor mange af forslagene blev implementeret. AMSK-deltagerne og de andre ansatte blev derudover også spurgt om deres tilfredshed med de implementerede forandringer og med projektet som helhed. Det afsluttende spørgeskema blev brugt til at kortlægge forandringer i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø såvel som de ansattes helbred. 5

6 Processer og udfald blev indsamlet ved brug af følgende metoder: Spørgeskemaundersøgelser: Via spørgeskemaer om arbejdsmiljøet indhentedes personlige baggrundsoplysninger, information om psykosocialt og fysisk arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel, helbred og intention om at forlade arbejdspladsen i alle 8 plejecentre før og efter interventionen. I spørgeskemaet efter interventionen blev der også spurgt om AMSK-forløbets proces, resultater og generelle vurdering af metoden. Indsamling af informationer om arbejdspladsen: I alle 8 plejecentre blev der indsamlet generelle informationer om arbejdspladsen (fx organisationsstruktur) og materialer om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsarbejdet (fx APV-relaterede dokumenter). Arbejdspladsbesøg: Som en del af kortlægningen af arbejdsmiljøproblemer (inden AMSKmøderne startede) besøgte moderatorene det plejecenter, hvor de skulle gennemføre AMSK-forløbet, for at lære arbejdspladsen bedre at kende og tale med medarbejderne om deres arbejdsmiljøproblemer. Interview med nøglepersoner inden intervention i interventionsplejecentre: Som et andet led i den indgående kortlægning gennemførte moderatorene interviews med 3-4 nøglepersoner i deres plejecenter. Typisk blev lederen, sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten interviewet. De semistrukturerede interviews fokuserede på arbejdsmiljøprocedurer og APV på arbejdspladsen, arbejdsmiljøproblemer samt motivation og forventninger til AMSK-projektet. Interview med nøglepersoner inden intervention i sammenligningsplejecentre: For at få bedre indblik i sammenligningsplejecentres situation (fx større organisatoriske ændringer) gennemførte forskergruppen interviews i sammenligningsplejecentrene. Typisk deltog lederen, sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten i interviewet. Referater fra alle vigtige møder i procesforløb: Forskningsassistenterne skrev referater fra alle AMSK-møder, alle møder i styregruppen samt andre vigtige møder, som dokumenterede processen og beslutninger. Korte spørgeskemaer om processen: Efter afslutningen af AMSK-møderne og igen efter den afsluttende evalueringsworkshop udfyldte AMSK-gruppens deltagere et kort spørgeskema om deres vurdering af mødernes forløb og projektets udbytte. Afsluttende interviews med nøglepersoner efter interventionen: Forskergruppen gennemførte efter interventionen interviews med nøglepersoner (typisk var det lederen, sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten) i alle 4 interventionsplejecentre for at høre deres vurdering af processen og udfald af AMSK-forløbet, samt planer for fremtidlig brug af AMSK-metoden. Derudover blev der spurgt om organisatoriske ændringer i projektperioden, som kunne have en effekt på projektets resultater. I de 4 sammenligningsplejecentre blev der også spurgt om organisatoriske ændringer i projektperioden, som kunne have en effekt på projektets resultater, samt om eventuelle ændringer ift. arbejdsmiljøet. 6

7 3. Resultater og anbefalinger fra projektet AMSK-grupperne mødtes regelmæssigt og deltagelsen i møderne var generel høj (88 % deltagelsesrate i gennemsnit). Gennemsnitligt blev 19 problemer identificeret og 24 løsningsforslag udviklet samt igangsat (gennemførelsesrate 72 %). Typen af løsningsforslag, som AMSK-gruppen udviklede, dækker over et bredere udsnit af problemtyper end ved den vanlige APV. I modsætning til sædvanlig APV-fokus i disse plejecentre udviklede de plejecentre, som brugte AMSK-metoden, mange løsningsforslag i forhold til psykosociale problemer. Der var især fokus på kommunikation og samarbejde mellem forskellige medarbejdergrupper såvel som mellem medarbejderne og deres ledere. Mere end halvdelen af de ansatte i de fire interventionsplejecentre mente, at AMSK-projektet havde prioriteret de rigtige arbejdsmiljøproblemer, at løsningsforslagene var de rigtige og at ændringerne har ført til varige forbedringer på arbejdspladsen. På grund af at forløbene har været forskellige, findes der også forskel mellem de fire interventionsplejecentre og denne forskel ses ligeledes i den mere blandede tilbagemelding fra ledere af de fire interventionsplejecentre. Den intensive inddragelse af medarbejderne, samt sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere i AMSK-møderne, gjorde det muligt for sikkerhedsrepræsentanter samt ledere at høre direkte fra medarbejderne, hvilke problemer der bliver oplevet og hvilke løsningsmuligheder medarbejderne kunne tænke sig. Det gav et mere differentieret billede af arbejdsmiljøproblemer og bidrog til en bedre forståelse af forskellige holdninger. Spørgeskemaundersøgelsen i interventionsplejecentrene ved slutningen af projektet viste, at AMSK-metoden førte til en større forståelse for og ændret håndtering af arbejdsmiljøproblemer. En mere dybdegående analyse af de faktorer, der understøttede eller hindrede implementeringen, er ikke fuldstændigt afsluttet endnu, men foreløbige resultater tyder på, at lederens støtte og aktive bidrag i processen er en af de mest afgørende faktorer for en succesrig implementering af metoden. Dette resultat svarer til erfaringer fra mange andre interventionsprojekter (se fx Nielsen et al., 2008) og var dermed forventet. Projektet vil dog kunne bidrage med at vise meget detaljeret, hvor stor indflydelse lederens støtte har på projektets forløb. Ift. forskningsspørgsmål 3 og 4 om effektevalueringen er analyserne ikke helt afsluttet og spørgsmålene kan derfor ikke besvares endnu. Overordnet var deltagerne tilfredse med forløb og udbytte af projektet. Projektets gennemslagskraft varierede mellem de fire plejecentre og strakte sig fra et meget positiv forløb med begejstrede medarbejdere samt ledere (og en best practice pris fra det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for dens nyskabende arbejde med APV ved at anvende AMSK-metoden, European Agency for Safety and Health at Work, 2009) til et mindre positivt forløb. Men i alle fire tilfælde kom der en proces om en mere effektiv og mere participativ håndtering af arbejdsmiljøproblemer i gang. 7

8 Erfaringer og resultater fra projektet blev formidlet på mange møder og seminarer for ansatte og ledere fra plejecentre, arbejdsmiljøprofessionelle, studerende, beslutningstagere, tilsynsførende fra AT og forskere. Erkendelser fra projektet blev også brugt i to mere overordnede pjecer om gennemførelsen af projekter til forbedring af arbejdsmiljøet (Aust et al. VFA, 2009 og Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats, AT & NFA, 2009.) Derudover beskriver en NFA-rapport AMSK-metoden og diskuterer overførbarhed til den danske kontekst (Gensby et al., 2008). Der blev skrevet en praktisk manual på 165 sider (Aust et al. 2009), som indeholder baggrunden for metoden og en detaljeret beskrivelse af alle vigtige faser i et AMSK-forløb, samt et omfangsrigt bilag med materialer for den praktiske anvendelse af metoden. Manualen kan downloades gratis eller købes gennem Videncenter for Arbejdsmiljøs arbejdsmiljøbutik (se under I efteråret 2009 blev et kursus om metoden gennemført. Ud af de 45 personer, som tilmeldte sig til kurset, blev 20 udvalgt. Deltagerne kom primært fra den offentlige sektor og fra de kommuner, som deltog i projektet (de var blevet lovet pladser). Kurset består af 3 moduler (grundlæggende indføring, oplæg og debatter, sparring på egne opgaver) og deltagerne blev bedt om at anvende metoden mellem modulerne. Forskellige AMSK-projekter blev sæt i gang under kurset og deltagerne brugte hinanden til sparring. Deltagerne evaluerede kurset meget positivt og det blev besluttet at mødes igen for at udveksle erfaringer med de forskellige AMSK-forløb i efterår På grund af den gode erfaring med kurset og den store efterspørgsel blev Parternes uddannelsesfællesskab (PUF) kontaktet. PUF er meget interesseret i AMSK-konceptet og der er planer om at tilbyde AMSK-kurser i PUFs regi fra efterår Alt i alt kan det konkluderes, at det lykkedes at anvende AMSK-metoden i Danmark, vise metodens styrker og overbevise andre om metodens brugbarhed i arbejdsmiljøarbejdet. Efter projektets afslutning besluttede sig et af de deltagende plejecentre for at fortsætte med AMSKmøderne i eget regi og i en anden kommune blev et AMSK-forløb gennemført på et andet plejecenter. Forskellige deltagere fra moderatorkurset er i gang med AMSK-projekter og/eller henviser til metoden, som en mulighed for at gennemføre et godt APV-forløb. Forskellige kommuner og virksomheder har vist interesse for metoden og har planer om at søge midler til gennemførelse, fx gennem Forebyggelsesfonden. 8

9 4. Formidling Workshop på AM-Konference: Aust, B., Finken, A. Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK). Arbejdsmiljøkonferencen Hotel Nyborg Strand Formidlingsmøde: Aust, B, Nielsen, K. Metoderne til APV indenfor psykiske arbejdsmiljø afprøvning, vurdering og forslag til videreudvikling. Dialogmøde med autoriserede arbejdsmiljørådgivere i forbindelse med Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø, 24. april Formidlingsmøde: Aust, B., Bonde, G. Erfaringer med ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) i Danmark Dialogmøde med autoriserede arbejdsmiljørådgivere, I forbindelse med Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø. 7. oktober Formidlingsmøde: Aust, B., Finken, A., Winding, K., Simonsen, J. Testing of the health circle method in Denmark Dialog mode mellem AT og NFA i forbindelse med Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø. 6. Maj AT-konference: Aust B. Sådan gjorte vi! et konkret eksempel. Inspiration til det gode arbejdsmiljøarbejde inden for hjemmeplejen. Om brugen af ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) inden for hjemmeplejen. Arbejdstilsynets konference om håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på daginstitutioner for voksne. AT, 29. oktober AMFF årskonference: ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Et effektivt værktøj til at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference. Radisson SAS Scandinavia Hotel, København, 28. oktober 2009 BAR-SOSUs rådsmøde: ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Et effektivt værktøj til at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø BAR-SOSUs rådsmøde Artiklen og nyheder på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. APV: Fra kortlægning til løsning. Reportage fra Arbejdsmiljøkonferencen dag 2 ( ) Sct. Hans vinder pris for APV med indbygget læring. ( ) En af de europæiske priser for god arbejdsmiljøpraksis gik i dag til Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det sønderjyske plejecenter Solgården var også nomineret. Begge for deres nyskabende arbejde med APV. Ny uddannelse til arbejdsmiljøkonsulenter i social- og sundhedssektoren ( ) Konsulenter lærer at bruge systematisk arbejdsmiljøværktøj, der kan være med til at løse arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer. Ny metode til at styrke arbejdsmiljøet ( ) Medarbejderne er eksperter i deres eget arbejdsmiljø. Det er udgangspunktet for en ny metode, der kan hjælpe virksomheder med effektivt at forbedre arbejdsmiljøet. Fire danske plejecentre har prøvet metoden med overvejende positive resultater. 9

10 Best practice brochure Safety and Health at Work. European good practice Awards Healthy Workplaces. EUROPEAN CAMPAIGN ON RISK ASSESSMENT. European Agency for Safety and health at work Publishing Date: The practical examples presented in this report were all entries in the 9th annual Good Practice competition run by the European Agency for Safety and Health at Work. The aim of this competition is to support the dissemination of good practice information about risk assessment and promote the application of practical solutions in workplaces in the Member States across Europe. Poster Arbejdspladsvurdering med arbejdsmiljøsundhedskredse i ældreplejen. BAR-SOSU konference 5-6 Februar Karen Winding, Annett Finken, Johan Simonsen, Birgit Aust Pjecer: Få mere ud af jeres arbejdspladsvurdering! Et forsknings- og udviklingsprojekt i ældreplejen Gode Trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Videncenter for Arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. Pjecen er udarbejdet af Psykkonsortiet (Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø). Arbejdstilsynet & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Oplæg på internationale konferencer Symposium: Erfahrungen mit Gesundheitszirkeln aus drei Ländern: Vorraussetzungen, Effektevaluation und nachhaltige Wirkungen. 6. Tagung der Fachgruppe Arbeits- und Organisationspsychologie der Deutschen Gesellschaft für Psychologie, September 2009, Wien. Abstract og præsentation. Konferencebidrag: Betriebliche Gesundheitszirkel in Dänemark Eine randomisierte, kontrollierte Studie zur Verbesserung der Arbeitsbedingungen von Altenpflegerinnen. Nationales Forschungszentrum für Arbeitsumwelt, Dänemark. 6. Tagung der Fachgruppe Arbeits- und Organisationspsychologie der Deutschen Gesellschaft für Psychologie, September 2009, Wien. Abstract og præsentation Konferencebidrag: A Randomized Controlled Study Testing a Participative Intervention Approach. 3rd ICOH International Conference on Psychosocial Factors at Work. From knowledge to action; 2008 Sep 1-4; Quebec, Canada p Abstract og præsentation. Konferencebidrag: Developing work place improvements with employee participation a research study about health circles in Denmark. 11th EWHN Conference, Bologna, Italy October Abstract og præsentation. Poster: Are health circles an effective tool to improve the work environment and employees' health? Description of a randomized controlled intervention study in 8 Danish elderly care centers NAM-NIVA Summerschool August/September 2008,, LO-Skolen, Elsinore, Denmark. Abstract og poster. 10

11 Videnskabelig formidling Peer reviewed artikel: Aust, B., Rugulies, R., Finken, A., & Jensen, C. (2010). When workplace interventions lead to negative effects: Learning from failures. Scandinavian Journal of Public Health, 38 (Suppl 3): Artikel: Aust B, Winding K, Finken A, Simonsen J.: Assessing the quality of an intervention using the health circle method with the aim to improve the work environment in elderly care homes. (in preparation) Artikel: Aust B, Winding K, Finken A, Simonsen J.: Effects of an intervention using the health circle method with the aim to improve the work environment in elderly care homes. (in preparation) Manual: Aust B, Winding K, Finken A, Simonsen J. Arbejdsmiljøsundhedskredse. Manual for moderatorer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Rapport: Gensby U, Holten A, Aust B, Nielsen K. Strategier for virksomheders forebyggende indsats til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø Eksempler fra Tyskland, Irland og Italien. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Rapport til Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø. Faktaark: Gensby U, Holten A, Aust B, Nielsen K. NY FORSKNING. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 39: Psykosocialt arbejdsmiljø. Speciale: Johan Søren Simonsen: Mellem tjeklister og teleskopskafter. Et nyinstitutionelt studie af arbejdspladsvurderinger i ældreplejen. Speciale, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Januar 2009 Bacheloropgave: Christina Thornberg, Katrine Lund Andersen, Malene Haslund Thomsen AMSK - en metode til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø, University College Sjælland, Januar

12 Bilag Bilag A: Abstrakts til oplæg, workshops og symposium på konferencer Konference-oplæg: A Randomized Controlled Study Testing a Participative Intervention Approach. Aust B, Winding K, Finken A, Simonsen J. 3rd ICOH International Conference on Psychosocial Factors at Work. From knowledge to action; 2008 Sep 1-4; Quebec, Canada Problem: Health circles (structured and moderated discussion groups with a strong focus on employee participation) seem to be an effective tool to improve the work environment. Studies of higher methodological quality are still missing. Objective: To test effects of the health circle approach in a randomized controlled trial. Methodology: In each of four Danish municipalities it was randomly assessed which of two elderly care homes should belong to the intervention group and which to the control group. While the four intervention workplaces used the health circle approach, the four control workplaces continued with their usual activities. At the intervention workplaces, employees were asked to elect colleagues to represent the different shift-groups and departments. The health and safety manager, a shop steward and management representatives were also part of the health circle group, in all 8-10 persons, but with a majority of employee representatives. Under the leadership of a trained facilitator and based on results of a workplace-wide comprehensive questionnaire survey on work and health, problems were identified and suggestions for improvement developed. All important steps of the intervention-process were documented. Outcome results will be assessed one year after the start of the intervention. Results: The concept was appreciated by the participating employees as well as employers. The health circle groups met regularly and attendance to the meetings was high. On average 19 problems (mostly with regard to the psychosocial work environment) were identified, 24 suggestions were developed and implementation was started. At the end of the implementation phase it will be assessed how many suggestions have been implemented. Conclusion: The health circle concept is an effective tool for developing improvement suggestions and starting the implementation process. Further analysis will show if the concept leads to better working conditions and better employee health than usual activities to improve the working environment. 12

13 Workshop: Developing work place improvements with employee participation a research study about health circles in Denmark. Winding K; Birgit Aust B, Annett Finken, Johan Simonsen, 11th EWHN Conference, Bologna, Italy October 2008 Background: Health circles are structured and moderated discussion groups with a strong focus on employee participation. Health circles have been used in Germany, Austria, Italy and Canada. In general the experiences are good, but the method has never been tested in a research study with high methodological standards. Objective: In Denmark we had the opportunity to conduct a scientific research study about the health circle approach in four elderly care homes and compare the results to four other elderly care homes, which continued to use there usual approaches to improve their work environment. The goal of the study was to find out if the health circle-approach leads to more improvements as well as if it has effects with regard to how to deal with work environment issues. Methodology: In each of four Danish municipalities it was randomly assessed which of two elderly care homes should belong to the intervention group and which to the comparison group. At the intervention workplaces health circles were used together with their normal risk assessments. Employees were asked to elect colleagues to represent the different shift-groups and departments. The health and safety manager, a shop steward and management representatives were also part of the health circle group, in all 8-10 persons, but with a majority of employee representatives. Under the leadership of a trained facilitator and based on results of a workplace-wide comprehensive questionnaire survey on work and health, problems were identified and suggestions for improvement developed. All important steps of the intervention process were documented. Outcome results will be assessed one year after the start of the intervention. Results: The health circle concept was appreciated by most of the participating employees and employers. The health circle groups met regularly and attendance to the meetings was generally high. On average 19 problems were identified and 24 suggestions were developed and implementation was started. At the end of the implementation phase in May 2008 it will be assessed how many suggestions have been implemented. Although the final results of the study are not available yet, we can see form the type of improvement suggestions that were developed in the health circles, that they cover a much broader range of problems than the usual work place assessments. In contrast to usual risk assessments, developed the work places that used the health circle approach many improvement suggestions with regard to a variety of psycho-social problems. There was much focus on communication and cooperation between different groups of employees as well as between employees and their supervisors. Conclusion: The health circle concept is an effective tool for developing improvement suggestions and starting the implementation process. Compared to usual risk assessment approaches, a broader range of issues are discussed, leading to a more wholesome perspective of the work environment. Further analysis will show if the concept leads to better working conditions and better employee health than usual activities to improve the working environment. In the workshop the study and first results will be presented. Participants are invited to discuss the general principals of the methods (employee participation) and the developmental (learning) aspects of the method. 13

14 Workshop: Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK). Aust, B., Finken, A. Arbejdsmiljøkonferencen Hotel Nyborg Strand Baggrund: Arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) er strukturerede og modererede diskussionsgrupper med stærkt fokus på medarbejderdeltagelse. AMSK er blevet udviklet i Tyskland, hvor man har gode erfaringer med metoden. NFA s forskningsgruppe for APV-forskning har afprøvet metoden for første gang i Danmark. Formål: Projektets mål var at undersøge om brugen af AMSK-metoden gør arbejdspladsvurdering mere effektiv. Metode: Forskningsprojektet har i fire plejecentre undersøgt AMSK-metoden og sammenlignet resultaterne med fire andre plejecentre, som fortsatte deres vanlige arbejdsmiljøarbejde. På interventionsplejecentrene blev AMSK-metoden brugt i kombination med den sædvanlige APV. For at danne en AMSK-gruppe blev de ansatte bedt om at vælge nogle personer, som skulle repræsentere de forskellige afdelinger og skiftehold. Sikkerhedsrepræsentanten, tillidsrepræsentanten og ledelsesrepræsentanter var ligeledes del af AMSK-gruppen, hvor medarbejderrepræsentanterne dog var i flertal, i alt mellem 8-10 personer. Under vejledning af en uddannet moderator og baserende på resultater af en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og helbred, blev problemer identificeret og løsningsforslag udviklet og implementeret løbende. Resultater: De fleste deltagende ansatte og ledere var glade for AMSK-konceptet. AMSKgrupperne mødtes regelmæssigt og deltagelsen i møderne var generel høj. Gennemsnitligt blev 19 problemer identificeret og 24 løsningsforslag udviklet samt igangsat. Ved afslutningen af implementeringsfasen i maj 2008 vil det blive målt, hvor mange løsningsforslag der blev gennemført. Selvom de endelige resultater af projektet endnu ikke foreligger, kan vi ud fra typen af løsningsforslag, som AMSK-gruppen udviklede, se, at de dækker over et bredere udsnit af problemtyper end ved den vanlige APV. I modsætning til sædvanlig APV-fokus i disse plejecentre udviklede de plejecentre, som brugte AMSK-metoden, mange løsningsforslag i forhold til psykosociale problemer. Der var især fokus på kommunikation og samarbejde mellem forskellige medarbejdergrupper såvel som mellem medarbejderne og deres ledere. Konklusion: Arbejdsmiljøsundhedskredse er et effektivt værktøj til at udvikle forbedringsforslag og sætte implementeringsprocessen i gang. Sammenlignet med den sædvanlige APV fører AMSKmetoden til en mere omfattende diskussion af arbejdsmiljøet, og skaber mulighed for at beskæftige sig også med psykosociale områder. 14

15 Symposium: Erfahrungen mit Gesundheitszirkeln aus drei Ländern: Vorraussetzungen, Effektevaluation und nachhaltige Wirkungen. Birgit Aust, 6. Tagung der Fachgruppe Arbeitsund Organisationspsychologie der Deutschen Gesellschaft für Psychologie, September 2009, Wien Erfahrungen mit Gesundheitszirkeln aus drei Ländern: Vorraussetzungen, Effektevaluation und nachhaltige Wirkungen Birgit Aust, Nationales Forschungszentrum für Arbeitsumwelt (NFA), Kopenhagen, Dänemark Gesundheitszirkel (GZ) werden seit vielen Jahren mit Erfolg angewandt. Das wichtigste Element des Konzeptes ist die aktive Beteiligung von Mitarbeitern insbesondere bei der Entwicklung von Lösungsvorschlägen. Darüber hinaus bietet das Konzept klare Strukturen für den Ablauf (u.a. Fragebogenerhebung zur Ist-Analyse, Beteiligung der verschiedenen Interessenvertreter, Dokumentation aller Entscheidungen) die sich auch in anderen Zusammenhängen bewährt haben. Mittlerweile gibt es viele Varianten von Gesundheitszirkeln. Trotz unzähliger Fallbeispiele und einiger Studien sind viele Fragen hinsichtlich des Gesundheitszirkelkonzeptes noch nicht ausreichend beantwortet worden und sollen in der Arbeitsgruppe diskutiert werden: u.a. welches sind die entscheidenden und damit unverzichtbaren Elemente im Gesundheitszirkelkonzept? Für welche Betriebe ist das Konzept geeignet? Welche Vorraussetzungen müssen gegeben sein? Welche Effekte kann man von einem Gesundheitszirkelprojekt erwarten? Was bedarf es, um über die unmittelbaren konkreten Änderungen hinaus, auch organisationales Lernen zu fördern und damit die nachhaltige Wirkung eines GZ über die eigentliche Laufzeit zu verlängern? In der Arbeitsgruppe werden die Ergebnisse von vier wissenschaftlich evaluierten Gesundheitszirkelstudien aus Deutschland, Österreich und Dänemark vorgestellt. Ziel der Veranstaltung ist es, Gemeinsamkeiten und Unterschiede der Studien und GZ-Ansätze hervorzuheben und dadurch das Gesundheitszirkelkonzept als solches einer differenzierteren wissenschaftlichen Analyse zu unterziehen. Liste der Beiträge 1. Gesundheitszirkel in einem Automobil-Betrieb: Voraussetzungen, Chancen und Risiken Andreas Müller, Yvonne Kumeth & Peter Angerer, Institut und Poliklinik für Arbeits-, Sozialund Umweltmedizin, LMU München 2. Beteiligungsorientierte Gestaltung ärztlicher Arbeit im Krankenhaus: Intervention und Evaluation anhand eines Interventions-Kontrollgruppen-Designs Matthias Weigl*, Jürgen Glaser, Severin Hornung & Peter Angerer, Institut für Arbeits-, Sozial- und Umweltmedizin der Ludwig-Maximilians-Universität München 3. Betriebliche Gesundheitszirkel in Dänemark Eine randomisierte, kontrollierte Studie zur Verbesserung der Arbeitsbedingungen von Altenpflegerinnen Birgit Aust, Karen Winding, Annett Finken & Johan Simonsen Nationales Forschungszentrum für Arbeitsumwelt (NFA), Kopenhagen 4. Gesundheitszirkel und organisationales Lernen Harald Stummer1, Elisabeth Nöhammer1, Cäcilia Innreiter-Moser2, Claudia Eitzinger3, 1:UMIT Private Universität für Gesundheitswissenschaften, Medizinische Informatik und Technik, Studienzentrale Wien, 2:JKU Johannes Kepler Universität Linz, 3: UMIT Private Universität für Gesundheitswissenschaften, Medizinische Informatik und Technik, Hall in Tirol 15

16 Konferencebidrag: Betriebliche Gesundheitszirkel in Dänemark Eine randomisierte, kontrollierte Studie zur Verbesserung der Arbeitsbedingungen von Altenpflegerinnen. Birgit Aust, Annett Finken, Karen Winding, Johan Simonsen, Nationales Forschungszentrum für Arbeitsumwelt, Dänemark. 6. Tagung der Fachgruppe Arbeits- und Organisationspsychologie der Deutschen Gesellschaft für Psychologie, September 2009, Wien Das Ziel dieser Studie war es, Prozesse und Effekte von Gesundheitszirkeln mit einem randomisierten, kontrollierten Design zu untersuchen. Durch Zufallsauswahl wurden 4 Interventionspflegeheime und 4 Vergleichspflegeheime bestimmt. In den vier Interventionspflegeheimen wurden Gesundheitszirkel eingerichtet, die aus 8-10 Personen und hauptsächlich aus Angestellten bestanden. Unter Anleitung eines ausgebildeten Moderators und basierend auf einer umfassenden Fragebogenuntersuchung, wurden im Laufe von 6-8 Treffen Probleme identifiziert und Lösungsvorschläge entwickelt. Alle wichtigen Interventionsprozesse wurden dokumentiert und die Fragebogenerhebung nach ca. 1 Jahr wiederholt. Durch zusätzliche Fragebogenerhebungen, sowie Interviews und Gesprächen wurden weitere Informationen über den Verlauf und die Ergebnisse der Gesundheitszirkel gesammelt. Durchschnittlich wurden 24 Probleme (überwiegend psychosozialer Art) identifiziert, 30 Änderungsvorschläge entwickelt, von denen ca. 60 % zum Zeitpunkt der abschließenden Untersuchung umgesetzt worden waren. Der unterschiedliche Verlauf in den vier Interventionspflegeheimen verweist auf wichtige Barrieren aber auch fördernde Bedingungen für die Durchführung eines Gesundheitszirkelprojektes (u.a. Änderungsbereitschaft, Arbeitsplatzkultur). Neben den konkreten Änderungen, die im Allgemeinen als positiv erachtet wurden, konnte festgestellt werden, dass die Gesundheitszirkel auch eine Lernerfahrung darstellen, die für den zukünftigen Umgang mit Problemen am Arbeitsplatz von Vorteil sein können. Weitere Analysen werden zeigen, ob Gesundheitszirkel zu besseren Arbeitsbedingungen und verbesserter Gesundheit führen, als die in Dänemark sonst üblichen betrieblichen Gesundheitsförderungsaktivitäten. 16

17 Bilag B: Abstrakts til videnskabelig artikel, speciale og bacheloropgaven Aust, B., Rugulies, R., Finken, A., & Jensen, C. (2010). When workplace interventions lead to negative effects: Learning from failures. Scandinavian Journal of Public Health, 38 (Suppl 3): Aims: To investigate if workplace interventions resulted in changes in the psychosocial work environment. Process evaluation was conducted to study the implementation process and to use this knowledge to understand the results. Methods: Seven intervention units (n=128) and seven non-randomized reference units (n=103) of a large hospital in Denmark participated in an intervention project with the goal of improving the psychosocial working conditions. The intervention consisted of discussion days for all staff, employee working groups, leader coaching, and activities to improve communication and cooperation. Measures of the psychosocial work environment were conducted before the start of the intervention and again after 16 months using 13 scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire, version I (COPSOQ I). Results: In the intervention units there was a statistically significant worsening in six out of 13 work environment scales. The decrease was most pronounced for three scales that measure aspects of interpersonal relations and leadership. In addition, all three scales that measure aspects of work organization and job content decreased. In comparison, the reference group showed statistically significant changes in only two scales. Process evaluation revealed that a large part of the implementation failed and that different implicit theories were at play. Conclusions: Without the insights gained from process data the negative effects of this intervention could not be understood. Sometimes as it seems happened in this study more harm can be done by disappointing expectations than by not conducting an intervention. 17

18 Speciale: Mellem tjeklister og teleskopskafter. Et nyinstitutionelt studie af arbejdspladsvurderinger i ældreplejen. Johan Søren Simonsen. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Januar 2009 Specialet er en undersøgelse af arbejdspladsvurderings (APV) praksis ud fra casestudier i 8 plejecentre i ældreplejen. Først søges spørgsmålet Lever arbejdspladsvurderingspraksis i ældreplejen op til intentionen med APV? besvaret hvorefter en mere teoriorienteret vinkel bruges til at besvare Hvordan kan en eventuel diskrepans mellem intention og praksis indenfor APV i ældreplejecentre forklares fra et nyinstitutionelt perspektiv?. Der viste sig at være flere forskellige typer APV i ældreplejen hvorfor specialet har fokuseret på først at opbygge en APV taksonomi for de forskellige APV typer: I den mest udbredte APV type i ældreplejen (bolig-apv) benytter man en tjekliste til at gennemgå plejecentrets boliger (som er plejemedarbejdernes arbejdsplads) for arbejdsmiljøproblemer. I et mindretal af plejecentre har man en overordnet APV som omfatter større projekter på hele plejecentret ofte udført med fx dialogmøder. Det viser sig dog at bolig APV på flere centrale områder ikke lever op til intentionerne med APV som fremlagt i bl.a. lov om arbejdsmiljø af Det gælder især at tjekliste baseret APV i ringe eller ingen grad involverer de ansatte eller omfatter hele arbejdsmiljøet på hele arbejdspladsen mv. Specialet har analyseret denne diskrepans ud fra en nyinstitutionel teoretisk ramme. Ud fra dette fokus viste analyserne APV som en kilde til legitimitet i organisationen og overfor omverdenen. Yderligere var der en tendens i flere plejecentre til at APV blev noget man gjorde ud fra pligt og lovkrav således at det intenderede formål om forbedring af arbejdsmiljøet glider i baggrunden. Disse to parallelle tendenser lagde grunden for specialets overordnede konklusion, nemlig at APV for at leve op til intentionerne, skal være en sammensmeltning af den formelle ramme og det arbejdsmiljømæssige indhold. Konklusionen sætter fokus på aspekter af APV som ellers kan overses, nemlig at APV er måden hvorpå man kobler arbejdsmiljøarbejdet til forskellige aktører samtidig med at det er en begrebsliggørelse af arbejdsmiljøhåndtering som noget påkrævet og væsentligt for arbejdspladsen. 18

19 Bacheloropgave: AMSK - en metode til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø. Christina Thornberg, Katrine Lund Andersen, Malene Haslund Thomsen, University College Sjælland, Januar 2010 Formål: Bacheloropgaven undersøger, med udgangspunkt i NFA s moderatorkursus, kommende moderatorers forventninger til AMSK metodens muligheder og begrænsninger Materiale og metode: I fem strukturerede interviews med kursister undersøges forventninger til udbytte af kurset, indfrielse af forventninger, overvejelser om moderatorrollen, valg af virksomhed til implementering af metoden samt viden om virksomheden. Med afsæt i fænomenologien og resultater fra de strukturerede interviews blev der tillige udført to dybdegående semistrukturerede interview, hvor forskellige temaer ved AMSK metoden og implementeringen på virksomheden blev undersøgt. Resultater: Bacheloropgavens resultater peger i retning af, at kursisterne ser både muligheder og begrænsninger ved AMSK-metoden. Forventningerne stammer hovedsageligt fra læsning af manualen samt deltagelse på AMSK kurset, og dermed knap så meget i form af egne erfaringer fra virksomhederne, da informanterne ikke nåede at få erfaringer med at implementere et helt AMSK forløb. Metodens høje ressource- og tidsforbrug, strukturen og den problemorienterede tilgang ses som dilemmaer i forhold til implementeringen på virksomhederne. Disse dilemmaer gør, at informanterne på længere sigt forventer at implementere et modificeret AMSK forløb på virksomhederne. De ressourcer der i høj grad bør være tilstede ved implementering, er ifølge kursisterne: en støttende leder, der er indforstået med at bruge tid på at forbedre arbejdsmiljøet, samt en medarbejdergruppe der er i stand til at gå i dialog omkring løsning af arbejdsmiljøproblematikker. Konklusion: Undersøgelsen viste på tidspunktet for bachelorprojektets afslutning ikke om AMSK kursets mål blev opnået, da kursisterne ikke var færdige med implementering af deres første AMSK forløb. På trods af dette peger resultaterne i retning af, at AMSK vil blive brugt i en modificeret form i fremtiden, samtidig med, at kursets målsætning om at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø ønskes bibeholdt. 19

20 Referencer med relation til projektet Artikler og bøger Aust, B., & Ducki, A. (2004). Comprehensive health promotion interventions at the workplace: experiences with health circles in Germany. Journal of Occupational Health Psychology, 9(3), Aust, B., Rugulies, R., Finken, A., & Jensen, C. (2010). When workplace interventions lead to negative effects: Learning from failures. Scandinavian Journal of Public Health, 38 (Suppl 3): Sochert, R. (1998). Gesundheitsbericht und Gesundheitszirkel. Evaluation eines integrierten Konzepts betrieblicher Gesundheitsförderung. Bremerhaven: Bundesverband der Betriebskrankassen Wirtschaftsverlag NW, Rapporter European Agency for Safety and Health at Work. Prevention of risk in practice: Good practice related to risk assessment. Safety and Health at Work. European good practice Awards Healthy Workplaces. A European Campaign on risk assessment. EU-OSHA: Kan hentes på: Gensby, U., Aust, B., Holten, A.L. & Nielsen, K.: Strategier for virksomheders forebyggende indsats til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø eksempler fra Tyskland, Irland og Italien. Rapport til Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Nielsen K, Hvenegaard H, Aust B, Kristensen TS, Møller N: Hovedrapport: Metodeudvikling vedrørende behandling af psykisk arbejdsmiljø i APV-arbejdet. Arbejdstilsynet Andre publikationer (manual, pjecer) Aust B, Winding, K., Finken, A., Simonsen, J. (2009): Arbejdsmiljøsundhedskredse. Manual for moderatorer. Udgiver: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Aust B, Sørensen OH, Nielsen K, Hvenegaard H: Gode Trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Videncenter for Arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. Pjecen er udarbejdet af Psykkonsortiet (Konsortiet om Udvikling af Metoder til Forebyggelse af Dårligt Psykisk Arbejdsmiljø). Arbejdstilsynet & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Få mere ud af jeres arbejdspladsvurdering! Et forsknings- og udviklingsprojekt i ældreplejen, pjece, NFA

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen

Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen AMSK-projektet Dialogmøde om State of the Art 19. September

Læs mere

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Målet med formiddagen Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Ny publikation fra Psykkonsortiet Ny publikation om opmærksomhedspunkter i arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø. Under udarbejdelse udkast udsendt

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009

Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009 Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir Ann-Louise Holten, 28/5 2009 Tre rapporter fra udvalgte europæiske lande Rapport 1 Storbritannien: Risk Management & Management Standards Rapport

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Arbejdsmiljøsundhedskredse Manual for moderatorer

Arbejdsmiljøsundhedskredse Manual for moderatorer Arbejdsmiljøsundhedskredse Manual for moderatorer Birgit Aust Karen Winding Annett Finken Johan Simonsen Arbejdsmiljøsundhedskredse Manual for moderatorer Birgit Aust Karen Winding Annett Finken Johan

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer Hovedrapport MORTEN JUEL SKOVRUP Dokument version 1.00 Dato 2007-01-04 Kontakt mjs@ipu.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Formidlingsmøde om Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Resultater fra 12 projektrapporter ( + samlerapport) Offentliggjort på et pressemøde i beskæftigelsesministeriet den

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015.

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015. English resume The English resume is a short version of the minutes from the board meeting in order to give our international members an insight to the meetings. The English resume is not as detailed as

Læs mere

Danske Bank Leadership Communication

Danske Bank Leadership Communication Danske Bank Leadership Communication Morten Dal - Chief Communications Advisor Info-netværkskonferencen 7.- 8. oktober Munkebjerg Hotel Vejle 09-10-2013 2 3 3 Agenda slide Background MOVE Feedback reports

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde 26. oktober 2016 Jacob Heinricy Jensen, Head of QHSE, DONG Oil & Gas Introduktion DONG Oil & Gas og vores nuværende performance

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Vejledning til de tilsynsførende

Vejledning til de tilsynsførende Psychosocial Risk Assessments Vejledning til de tilsynsførende The Committee of Senior Labour Inspectors (SLIC) www.av.se/slic 2012 With support from the European Union Før tilsynet Der skal vælges arbejdspladser

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN 2005-2008 Camilla Sandal Sejbæk Thomas Clausen Isabella Gomes Carneiro Vilhelm Borg Birgit Aust Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere

Lean. Af Janni Nielsen & Rasmus Bukkehave. Forsvar af speciale: 27. februar 2007. - Fasthold forbedringer & løbende forbedringer

Lean. Af Janni Nielsen & Rasmus Bukkehave. Forsvar af speciale: 27. februar 2007. - Fasthold forbedringer & løbende forbedringer Lean - Fasthold forbedringer & løbende forbedringer Forsvar af speciale: 27. februar 2007 Af Janni Nielsen & Rasmus Bukkehave 1 Agenda Introduktion Rapports anbefalinger Input fra Toyota i Bruxelles Kulturelle

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Arbejdsmiljøsundhedskredse: Lær en metode til medarbejderdrevet arbejdsmiljøarbejde DREJEBOG

Arbejdsmiljøsundhedskredse: Lær en metode til medarbejderdrevet arbejdsmiljøarbejde DREJEBOG Arbejdsmiljøsundhedskredse: Lær en metode til medarbejderdrevet arbejdsmiljøarbejde DREJEBOG 1 Formålet med denne drejebog er at give proceskonsulent, ledelse og arbejdsmiljøorganisation viden om, hvordan

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere