13 kaskelothvaler på Rømø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13 kaskelothvaler på Rømø"

Transkript

1 Side 1 af kaskelothvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Hyppigheden af kaskelotstrandinger i Nordsøen har været stor de seneste år. I marts 1996 strandede 16 og i december kaskelothvaler på Rømø Flak, og i alt har Fiskeri- og Søfartsmuseet/Saltvandsakvariet siden 1984 været involveret i 38 kaskelotstrandinger eller "tæt-på" strandinger i Danmark. Arbejdet i forbindelse med Rømø-strandingerne skete i tæt samarbejde med Farvandsvæsnets redningsstation på Rømø samt med Skov- og Naturstyrelsen, og hele aktionen forløb efter de retningslinier og strategier, der er anvist i beredskabsplanen vedrørende havpattedyr og havfugle. I artiklen gennemgår forfatterne de nye erfaringer, der blev høstet i forbindelse med 97- strandingen, samt gennemgår de mange forslag og kommentarer museet modtog fra en meget interesseret offentlighed. Rømø Flak - endnu engang Natten til torsdag d. 4. december 1997 strandede 13 kaskelothvaler på Rømø Flak - en række sandbanker, der i retning vestnordvest strækker sig fra Nordrømø 4-5 sømil (ca. 8 km) ud i Nordsøen. 1½ år tidligere, onsdag morgen d. 27 marts 1996 blev 5 døde kaskelothvaler fundet skyllet ind på Rømø og yderligere 11 fundet på sandflakkene nordvest for øen. Hvalerne var alle døde og havde - vurderet ud fra graden af henfald - været det i nogle dage. Ved tilbageregning med hensyn til vejr og tidevand kunne vi anslå, at hvalerne i 1996 måtte være strandet i dagene op til den 25. marts - på Rømø Flak, der hvor nu 13 hvaler lå på det lave vand strandingen kom ikke uventet. Allerede dagen inden - d. 3. december kl havde vi modtaget melding fra vore kollegaer på forskningsstationen i Büsum i Ditmarsken, om at der klokken samme formiddag var observeret mellem 12 og 15 kaskelothvaler tæt på kysten ud for Rantum på øen Sild lige syd for Rømø. To af hvalerne skulle angiveligt have været strandet, men være kommet fri igen ved egen hjælp, da tidevandet begyndte at stige. Meldingen lød på, at de herefter havde søgt nordover. Eftersøgning Vi aftalte med mandskabet på Rømø Redningsstation at sejle ud for at prøve at lokalisere flokken, og klokken forlod vi havnen. En redningshelikopter fra Flyvestation Skrydstrup kontaktede os over VHF-radioen og tilbød at tage en runde over farvandet, og sammen gennemsøgte vi farvandet vest for Sild uden at få kontakt med flokken. Over VHFradioen fik vi kl melding om, at der var observeret et par hvaler længere sydpå mellem Sild og øen Amrum, men ved mørkets frembrud måtte vi indstille den resultatløse eftersøgning. Inden vi skiltes, aftalte vi med redningsfolkene, at de ved daggry den følgende morgen med kikkert fra skydetårnet på Nordrømø skulle rekognoscere Sønderbanke - der hvor hovedparten af de strandede hvaler i 1996 som nævnt blev fundet.

2 Side 2 af 12 Stranding Ved daggry torsdag d. 4. december kunne man fra skydetårnet se de karakteristiske sorte silhuetter af strandede kaskelothvaler i retning af Sønderbanke, og fra Fiskerimuseet hastede vi til Havneby på Rømø. Kl lå vi med redningsbåden ved siden af den første hval. Den var strandet på sydsiden af Sønderbanke, kæntret over på højre side og antagelig død. I den følgende times tid sejlede vi rundt til de øvrige hvaler, i alt 13, der alle lå strandede uden mulighed for at svømme bort. 9 af hvalerne var stadig levende og de øvrige 4 var kæntrede og tilsyneladende døde. Vandet var nu begyndt at stige, og tre hvaler, der lå ved den stejle nordkant af Sønderbanke med 6-8 meter vand lige bagved halen, og som efterhånden kunne flyde, prøvede tilsyneladende at svømme længere op på det lave flak. Dette søgte vi at forhindre ved at lægge redningsbåden på tværs foran næsen på skiftevis de tre dyr, og efter kort tid drejede hvalerne rundt og svømmede bort fra sandbanken. Den første hval, der fik vand under bugen, svømmede en kort tur ud i det dybe vand, men vendte herefter tilbage og strandede igen på det sted, den netop havde forladt. Den næste hval tog turen tværs over Juvre Dyb og strandede der, medens den sidste - lige som den første - søgte tilbage og strandede på den banke, den lige var sluppet fri af. På baggrund af disse hændelser sammenholdt med tidligere erfaringer med levende kaskelothvaler i farvandet ud for Fanø lod vi herefter hvalerne være i fred. Vejrudsigten for de følgende dage var noget usikker med en række lavtryk, der ville passere landet. Dette kunne betyde kraftige vinde fra vest og dermed fare for, at hvalerne skulle drive længere ind i Juvre Dybs tidevandsområde. Juvre-området mellem Mandø og Rømø er meget vanskelig tilgængelig. Ved højvande er flakkene vanddækkede med ringe dybde og vanskelige at besejle. Ved lavvande er flakkene tørlagte, men bunden er ofte blød og ufarbar. Derfor koncentrerede vi os om, at få de døde hvaler slæbt ind til et sted, hvor det ville være bekvemt at foretage prøvetagning og skelettering. Da kørselsforholdene til Bollert på øens nordvestspids var meget dårlige i december på grund af blødt sand, udvalgte vi stranden ved Lakolk som flænseplads. Det lykkedes os den første dag at få to døde hvaler trukket fri og slæbt de 2-3 sømil ind til øen, og ved mørkets frembrud blev trossen til de to kaskelothvaler sluppet ud for Lakolk, hvor Skast Maskinstation stod parat til at trække dem på land. Bugsering Dagen efter - fredag d. 5. dec. - var vi på strandingspositionen ved daggry, og kunne konstatere, at hvalerne nu lå spredt over et noget større område på både nord- og sydsiden af Juvre Dyb. Alle hvaler lå på siden og var tilsyneladende druknede. Vi besluttede at fortsætte arbejdet med at spule og trække hvalerne fri og bugsere dem til Rømø, men ved den ene af hvalerne, som lå på Rejsby Stjert, løb vi ind i problemer. På trods af redningsbådens 2 x 300 HK motorer har den ikke trækkraft nok til at hale de tons tunge dyr fri af sandet - derfor må der først spules sand væk under hvalerne. Fremgangsmåden er, at der først lægges et kraftigt tov rundt om haleroden på hvalen. Derefter bakkes skibet tæt hen til halen og tovet gøres fast på båden med så kort en tamp

3 Side 3 af 12 som muligt. På motorerne bliver der derpå givet fuld kraft frem, så jetdysernes vandstrømme skyller sandet omkring hvalen bort, og efter et stykke tid kan hvalen flyde. Hvalen, der lå på Rejsby Stjert måtte imidlertid først være kæntret kort tid inden vores ankomst, for det viste sig, at den stadig var levende, og smerterne fra det nagende tov fik den til at slå kraftigt med halen. Den 6½ tons tunge redningsbåd blev på grund af det korte slæbetov kastet fra side til side, indtil det lykkedes os at få smidt trossen. Da vi forlod dyret, lå det og bankede med halen, tydeligvis forulempet af bugseringsforsøget. I løbet af fredagen blev yderligere tre hvaler bugseret til Lakolk på Rømø, hvor de blev trukket på land, og i løbet af de følgende tre dage blev de resterende 8 hvaler trukket fri og slæbt til Rømø, så det omfattende flænsearbejde kunne begynde. Strandingerne i 1996 og i 1997 Der var både ligheder og forskelle i strandingerne i 1996 og i Nyt for os var, at vi i 1997 fik hele optakten til strandingen med, vi fik observationer af hvalernes adfærd under strandingen, vi fik optaget undervandslyde af hvalernes klik-signaler, fik set hvordan og hvor hurtigt de døde, og endelig fik vi helt præcise tidsangivelser på de forskellige stadier i den postmortale forrådnelse. I dag vil vi være i stand til at fastslå dødstidspunktet indenfor de første to døgn med få timers nøjagtighed. En forskel mere i og 1997-strandingerne var at 1997-hvalerne i gennemsnit var 2 meter længere end 1996-hvalerne. En forskellighed der også må afspejles i aldersforskelle, men 1997-hvalerne er endnu ikke aldersbestemt. Af ligheder i de to strandinger var der flere. * Strandingerne skete på samme lokalitet. En unik begivenhed. * Tilsyneladende slap ingen af hvalerne ved de to strandinger ud igen. * Der havde såvel i marts 1996 som i december 1997 været udpræget østenvind i ugerne op til strandingerne. * De lange perioder med østenvind ophørte både i 1996 og i 1997 omkring strandingstidspunktet. I forbindelse med hvalstrandingerne har vi modtaget en lang række forslag og ideer fra offentligheden. De fleste af forslagene har været velmenende gode råd, medens enkelte henvendelser blot har været bedrevidende bud på, hvorledes vi burde have håndteret opgaven. Henvendelserne omhandlede alt - lige fra mulige årsager til strandingerne til forslag til... * hvorledes strandingerne kunne have været forhindret, * hvorledes hvalerne kunne have været reddet, * hvorfor de burde aflives,

4 Side 4 af 12 * hvordan de burde aflives, * hvordan de skulle skeletteres samt forslag til * hvorledes de ca. 400 tons kød og spæk kunne anvendes. Årsager til hvalstrandinger Det er almindelig enighed om, at den første forudsætning for kaskelotstrandinger i Nordsøen er, at hvalerne ved en fejltagelse svømmer fra Atlanterhavet ned mellem Norge og Skotland og ind i Nordsøen. De forslag vi har modtaget i denne forbindelse har gået på, at hvalernes navigation er blevet forstyrret af f.eks. * støj og uro forårsaget af boreplatformene og olie/gasinstallationer i farvandet mellem Norge og Skotland * støj fra seismiske undersøgelser * støj fra de kraftige lydgivere ("pingere") der angiveligt er anbragt under vandet på de store atlantiske boreplatforme, for at undgå at disse påsejles af u-både * infralyd (lyd med frekvenser under menneskers høregrænse), der ifølge forslagsstilleren skulle udsendes fra olie- og naturgasledninger * infralyd fra vindmølleparker på Fanø og ved Hjerpsted * geomagnetiske forstyrrelser forårsaget af jordskælv i havbunden * havforureningen Det sidste forslag kan enhver omkostningsfrit fremsætte i sikker forvisning om, at forureningen i hvert fald aldrig vil kunne modbevises som værende medvirkende årsag til alle dårligdomme i havet. Hvis hvalerne navigerer ved hjælp af magnetiske sanser - hvad ingen ved - kan ændringer i kraftfelternes konturer forårsaget af geotektonik eller magnetiske storme givetvis forvirre hvalerne. At udnævne dette som den endelige årsag vil dog være noget vovet. Hvad angår de øvrige forslag er der ingen tvivl om, at den menneskeskabte støj i havet har medført voldsomme ændringer i hvalernes miljø. Netop høresansen er en af hvalernes vigtigste - hvis ikke dén vigtigste - sans. Ved hjælp af infralyde (lyde med frekvenser under menneskers høretærskel) kan de store finhvaler kommunikere med artsfæller over lange afstande, og ved hjælp af ekkolokalisering med ultralyde (meget højfrekvente lyde), kan tandhvaler som f.eks. vores hjemlige marsvin præcist opspore sild og andre byttedyr. Indtil opfindelsen af det motordrevne skib, var der ingen fremmede lyde i havet, men i dag er lydbilledet i havet en kakofoni af larm og støj fra

5 Side 5 af 12 skibsskruer og -motorer. I løbet af det sidste halve århundrede er tilføjet yderligere højfrekvent støj fra alle mulige audioelektroniske navigations- og fiskesøgningsapparater som ekkolod, sonar/asdic, dopplerlog osv. For tiden forskes der en del især i USA i konsekvenserne af den øgede lavfrekvente støjforurening af havet. For tandhvalernes vedkommende har man kendskab til høreevnen for de fleste af de arter, dog kaskelothvalen undtaget. Små hvaler kan holdes i fangenskab, og man kan derfor gennem træningsforsøg udarbejde audiogrammer, der viser høreevnen i forskellige frekvensområder. Disse audiogrammer antyder at den lavfrekvente støj måske er af mindre betydning for småhvalerne, da deres hørelse i det lavfrekvente område er ret ringe, men der er ingen tvivl om, at den lavfrekvente støj påvirker de store bardehvaler. Bardehvalernes høreevne kender man ikke, da disse dyr på grund af deres størrelse ikke kan holdes i fangenskab. Derfor kan man ikke auditivt teste disse hvaler gennem træningsforsøg, men da de kommunikerer lavfrekvent, må de også kunne høre lavfrekvent. Om kaskelothvalernes høreevne ved man lige så lidt, da disse dyr heller ikke kan underkastes træningsforsøg, så desværre ved man intet om kaskelothvalernes påvirkning af den lavfrekvente støj i havet. De menneskeskabte installationer i havet kan ikke dømmes som årsag til strandingerne, men de kan heller ikke frikendes som værende medvirkende. Dette selvom der er langt - både i sømil og i formodede årsagssammenhænge - fra en boreplatform på Tampen eller Vikingebanke til en strandet kaskelot ved Rømø. En hollandsk dyrlæge foreslog at tunnelen mellem England og Frankrig kunne være årsag til strandingerne. Hollænderen formodede, at hvalerne tidligere havde kunnet slippe ud af Nordsøen ved at svømme ud gennem Kanalen, men at denne mulighed efter tunnelens åbning i maj 1994 blev ødelagt på grund af støj og elektromagnetiske forstyrrelser fra trafikken. For at bidrage med formodede strandingsårsager kan vi - på lige fod med andre - foreslå at den udprægede østenvind i ugerne op til strandingerne både i marts 1996 og i december 1997 har været medvirkende årsag. Vi må formode, at østenvinden kun giver ringe brændingsstøj på Rømøs vestvendte kyst. En støj, der ellers kunne advare hvalerne om kystens nærhed. "Man bør forhindre kaskelothvaler i at komme ind i Nordsøen?" Denne henstilling har vi også modtaget fra flere, og kravet har været ledsaget af forslag om 'simpelthen at spærre af mellem Norge og Storbritannien'. Dette vil nødvendiggøre et hegn med en længde på mellem 300 og 500 km - alt efter om man vælger at påbegynde de vestlige pæle ved Shetlandsøerne eller på den skotske nordøstkyst. En variation over forslaget gik ud på, at et elførende kabel på havbunden kunne danne elektromagnetiske felter, der skulle virke afskrækkende på hvalerne og dermed afspærrende. Elkabler på havbunden skulle efter sigende være anvendt i Australien til at holde hajer borte fra badestrandene.

6 Side 6 af 12 Forslaget om afspærringer er også modtaget i en lidt mere realistisk version, hvor man ikke skulle spærre af rent fysisk, men gøre det ved hjælp af lydgivere anbragt på bøjer tværs over farvandet. En variation over dette tema var at anbringe en bøje midt mellem Norge og Storbritannien. Fra bøjen skulle der afspilles den eller de lyde, der på kaskelotternes sprog betyder "pas på!" Forslaget om fysisk afspærring skal ikke kommenteres her, og vedr. det elektriske kabel er der vel kun at sige, at Nordsøen i forvejen er gennemkrydset af strømførende kabler, uden at dette tilsyneladende holder hvalerne borte. At systemet evt. kan bruges til hajer, skyldes sandsynligvis at dyregruppen "tværmunde" rummer flere arter med sanser, der kan opfatte elektriske felter. Det ville evt. være muligt at lave en akustisk afspærring af Nordsøen. Danmarks Fiskeriundersøgelser har netop udgivet en rapport med titlen "Effekten af akustiske alarmer på bifangst af marsvin i garn." Undersøgelsens baggrund er det forhold, at der i det danske garnfiskeri i Nordsøen drukner mellem og marsvin om året, og i rapporten dokumenteres at akustiske alarmer - såkaldte "pingere" anbragt på garnene eliminerer denne utilsigtede bifangst. Desværre kender ingen langtidseffekten af disse lydalarmer, og et andet spørgsmål er om pingerne advarer marsvinene mod garnene eller om de blot jager dem bort fra området, og dermed er med til yderligere at forværre det støjhelvede, havet må være blevet for hvalerne. Hvis det kunne lade sig gøre at lave en afspærrende støjmur tværs over den nordlige nordsø ville denne "mur" sandsynligvis også blokere for andre hvalers naturlige vandringer. Kunne man udsende kaskelotternes advarselslyde - hvis de overhovedet har nogle - var dette selvfølgelig ideelt, men desværre kender vi ikke sproget. Forslagsstilleren har måske haft de forsøg i tankerne, der er lavet i lufthavne hvor højttalere langs landingsbaner udsendte nødskrig fra måger for at holde fugle væk. Forslag til at lokke eller jage hvalerne ud Vi burde have lokket hvalerne ud. Nogle foreslog at 'vi skulle afspille klassisk musik under vandet', andre at 'vi skulle afspille lyden af parringsvillige hunner' og en enkelt person anbefalede, at 'vi fik fat i et menneske, der kunne telepatere med de store dyr, og forklare dem vejen ud til det dybe vand.' En herboende færing foreslog, at 'vi gennede hvalerne ud på dybt vand ved hjælp af en kraftig sonar/asdic, der normalt anvendes til fiskesøgning'. Dette lykkedes i 1975 på Færøerne, hvor en kaskelot svømmede rundt i Skålefjorden på Østerø. Fjorden har en dybde på ca. 60 meter, men ved det smalle indløb er der kun meter dybt. Hvalen ville åbenbart ikke svømme over denne tærskel og ud af fjorden til det dybe hav, men angiveligt ved hjælp af de kraftige lyde fra sonaren, lykkedes det at jage kaskelothvalen ud. Klassisk musik som lokkemiddel og telepati som løsning tror vi ganske simpelthen ikke på,

7 Side 7 af 12 og lyden fra parringsvillige hunner - hvis de siger noget overhovedet - findes ikke indspillet nogetsteds i verden. Anderledes med sonar-forslaget, men desværre. For det første lå hvalerne strandet og uden mulighed for at svømme, da vi første dag sejlede op på siden af dem. For det andet ville det være vanskeligt, at få et skib med sonar ind i det grunde farvand, og for det tredje kan man ikke sammenligne en dyb og stejl færøsk fjord, hvor der er dybt vand ind til bredden med et lavvandet, bankefyldt og tidevandspåvirket vadehavsområde. Den 2. april 1990 svømmede to kaskelothvaler rundt ud for Rndby på Fanø på kun ca. 3 meter vand. Med redningsbåden fra Esbjerg prøvede vi med megen møje, at genne dem væk fra kysten. Da vi forlod dem, var de kommet ud på 5,5 meters dybde og havde således fået 2,5 meter vand mere under bugen. Det var ekstremt vanskeligt at jage med de to hvaler. Den ene hval var rimelig nem at styre ud ved hjælp af vandstrålen fra redningsbådens vandjet, men når vi sejlede tilbage for at drive med den anden hval, der virkede svag og afkræftet, fulgte den første hval med ind, og vi kunne begynde forfra. Hvalerne forsvandt dog, så kunne samme strategi ikke have været anvendt ved Rømø med eller uden sonar? Desværre nej. Hvalerne ud for Fanø kunne som nævnt endnu flyde og derfor jages med, hvorimod hvalerne ved Rømø alle var grundstødte, da de blev opdaget om morgenen. Dybdeforholdene og undervandstopografien ud for Fanø og i farvandet nordvest for Rømø er vidt forskellige. Ved Fanø ligger dybdekurverne nogenlunde parallelt med kysten, så her skal hvalerne blot jages bort fra stranden for at komme ud på dybere vand. Nordvest for Rømø er topografien noget mere kaotisk med mange sandbanker og smalle tidevandsrender. Her var flere af hvalerne på højvandet drevet over en langstrakt sandbanke (Sønderbanke) og på den måde blevet mere eller mindre fanget i en fælde. Skulle man herfra jage dem de 3-4 sømil ud til det dybe vand, måtte det foregå gennem det smalle og strømfyldte Juvre Dyb, der rummer et utal af lave sandbanker og har en meget ringe dybde på barren, hvor det smalle løb munder ud i Nordsøen. På Rømø lykkedes det som nævnt et par af hvalerne at komme fri på det stigende vand om eftermiddagen, men deres adfærd virkede fuldstændig planløs. Der er utopi at tro, at det skulle lykkes for os først at skubbe, spule eller trække de tons tunge dyr fri, for derefter at drive alle 13 ud gennem det snævre og lavvandede løb. Som en kommentar til denne - synes vi selv - rimelige forklaring, modtog vi et nyt forslag om blot at spule sandbankerne væk. Et sidste forslag gik ud på 'at anvende kanonslag som skræmmemiddel'. Forslag til at trække hvalerne ud Flere forslag gik på 'at slæbe hvalerne ud igen ved hjælp af et kraftigt tov'. En

8 Side 8 af 12 forslagsstiller mente at 'vi skulle lægge et "væverknob" om hovedet på hvalen og trække den forlæns ud', men de fleste råd gik på 'at trække dem ud ved halen'. Det kan ikke lade sig gøre at lægge et tov rundt om hovedet på en strandet kaskelot, men det er muligt at lægge et reb rundt om haleroden. Hvis hvalen er strandet, skal der imidlertid alt efter vanddybden stor kraft til for at trække de 30 til 40 tons fri. Som nævnt prøvede vi ved en fejltagelse at hale i en levende hval, men med ringe succes. Det kraftige træk i halen kan ikke undgå at skade dyret, og selv om slæbetovet et tykt gnaver det sig ind i haleroden. Skindet på en kaskelot er på trods af dyrets størrelse ikke robust og sejt som på en elefant, men tyndt og sart - at føle på nærmest som udspændt husholdingsfilm. Desuden vil den voldsomme kraft, der skal til for at trække et så tungt dyr som en kaskelot fri af bunden sikkert resultere i trækskader på hvirvelsøjlen, med blødninger i rygmuskulaturen og rygmarven til følge. Sådanne skader er selvsagt fatale for en hval. Selv om det skulle lykkes at hale dyret flot vil problemerne ikke være ovre, og det er tvivlsomt om hvalen ville overleve en længere bugsering. Fra Australien er der melding om, at en kaskelot i januar 1981 blev trukket til havs i halen. Dyret døde imidlertid fordi næsen under den baglæns bugsering blev trukket under vandet, så hvalen druknede. Aflivning Mange spurte hvorfor vi ikke aflivede hvalerne, og lige så mange havde forslag til, hvorledes det kunne gøres. "Hvorfor ringer I ikke blot efter en hvalfangerbåd fra Norge, og får den til at give dem en harpun?" Der findes aktive hvalfangerbåde i Nordnorge, der evt. ville kunne rekvireres, men * det vil tage mindst et par døgn at sejle til Danmark, og da ville hvalerne være døde forlængst, * harpunkanonerne på de norske hvalfangerbåde er beregnet til de små vågehvaler og ikke til store kaskelotter, * en hvalfangerbåd vil stikke for dybt til at kunne komme på skudhold af de strandede kaskelotter i det lavvandede farvand ved Rømø. Desuden er det tvivlsomt om hvalerne ville have lidt mindre ved at blive skudt med harpun end ved at dø på den måde de gjorde. Hvalerne døde tilsyneladende fredeligt. Når en hval strander ligger den opret på bugen, med dens eneste næsebor/åndehul oven vande. Kaskelothvalen har kun ét næsebor, der er placeret forrest i venstre side af næsen. Når vandstanden under ebben falder kan den forholdsvis smalle hval ikke holde balancen, men vælter over på siden. Herved kommer næseboret/åndehullet under vand, uanset hvilken side den vælter over på. Kaskelotter kan være neddykkede i op til 2 timer, og når dette tidsrum er gået, dør hvalen.

9 Side 9 af 12 Drukning er den eneste aflivningsmetode der er total forbudt ifølge dyreværnsloven. For havpattedyr, der ikke dræbes ved jagt eller af bliver dræbt af rovdyr, må denne måde at dø på være den mest almindelige. Vi bør derfor være forsigtige med at overføre vor egen klaustrofobiske drukneskræk til hvalernes verden. Hvis hvalen strander på højeste vande vil den kæntre få timer efter at vandet er begyndt at falde og derefter dø i løbet af de nævnte max. 2 timer. Ikke på noget tidspunkt observerede vi hvaler i noget der kunne ligne "dødskamp". Den eneste kaskelot, der slog med halen, var den vi fejlagtigt anså for død, og derfor var begyndt at bugsere. Grunden til at druknedøden tilsyneladende ikke er så ubehagelig en død for hvaler er måske betinget af hvalens fysiologiske specialisering. For det første er vejrtrækningen hos hvaler en viljebestemt proces. Åndehullet åbnes kun under den relative korte ind- og udånding, og selv hos døde hvaler holdes åndehullet tæt lukket. Dette betyder at hvalen ikke på noget tidspunkt under "drukningen" trækker vand ned i lungerne, en proces der fra andre dyr vides at være forbundet med angst og smerte. For det andet er hvalen fysiologisk indrettet til at udholde længere perioder uden vejrtrækning. I disse tidsrum, der opstår naturligt under kaskelothvalens dykning, nedsættes hjertefrekvensen ligesom hos andre havpattedyr til få slag i minuttet. Blodets indhold af Co 2 stiger, samtidig med at dets indhold af O 2 falder. Hos mennesker og hos andre landlevende pattedyr er det blodets Co 2 -indhold, der giver besked til respirationscentret i hjernen om, hvornår der er behov for at trække vejret. Det er altså det stigende Co 2 --tryk, der udløser trangen til at trække vejret, og ikke det faldende ilttryk. Kroppen hos mennesket har reelt ilt nok til at opretholde de livsvigtige funktioner i væsentlig længere tid end det tidsrum som Co 2 -alarmen udmåler. Systemets funktion er at sende en forvarsel om at ilttrykket nærmer sig et kritisk niveau. Da hvalernes Co 2 -tolerance er meget høj, kan man formode at trangen til at trække vejret måske styres af andre og for os ukendte mekanismer, hvis "psykiske" udtryk, vi heller ikke kender. Hvalernes ilttryks-forvarsel er givetvis ligeså ubehagelig som vores kvælningsfornemmelse, men man bør være varsom med at drage direkte sammenligninger. Ud fra vore observationer i december 1997 må vi konkludere, at der i dag ikke findes et humant alternativ til blot at lade hvalerne dø stille og uforstyrret. Vi bør acceptere vores afmagt og undertrykke behovet for "dog i det mindste at gøre noget". Medarbejdere fra Falck i Skagen afprøvede en aflivningsmetode på en af de døde hvaler, der var trukket op på stranden. Metoden bestod i at stikke et langt spyd vandret ind i kroppen ved bagkanten af luffen og ramme hjertet. Med godt afsæt fra ladet af en bil gik

10 Side 10 af 12 spyddet uden problemer igennem spæk og kød, men Falckredderne anbefalede, at man ikke forsøgte at gøre det samme fra en båd. Man ville fra en båd aldrig kunne komme til at stikke ind bag luffen og aldrig i den korrekte vinkel. Fra lanseaflivninger af strandede hvaler i udlandet ved man, at metoden fremkalder voldsomme afværgereaktioner, hvor dyret slår kraftigt med hoved og hale. Situationen ville være en anden i et farvand uden tidevand. Her ville der være risiko for, at en strandet hval kunne ligge levende i dagevis, hvilket ville stille krav om en direkte aflivning. Under sådanne omstændigheder ville spyd-metoden i en eller anden form evt. kunne anvendes som sidste udvej. Det skal her bemærkes, at aflivning ved afblødning uden forudgående bedøvelse ifølge dyreværnsloven er forbudt. Skelettering Vedrørende den efterfølgende skelettering blev vi foreslået, 'at hyre et norsk hvalkogeri', men desværre ville det nok blive overordentlig bekosteligt at hale et hvalkogeri (hvis de stadig findes) ud af mølposen og både dyrt og tidskrævende at samle en besætning. Andre mente at 'det var helt forkert at vi ansatte bl.a. biologistuderende som flænsere, og at vi i stedet burde alliere os med rigtige slagtere'. Uden at forklejne rigtige slagteres professionelle håndelag vil vi mene, at de kunne undværes i forbindelse med flænsningen af hvalerne. Skeletteringen af en kaskelothval har uendelig lidt at gøre med partering og udbening af en ko, så i stedet lod vi de mange frivillige og interesserede biologistuderende og konservatorstuderende få lejlighed til at stifte praktisk bekendtskab med hvalernes anatomi. Hvad selve planlægning og styring af flænsearbejdet angår har Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Zoologisk Museum i København og Statsskovdistrikterne sammen med andre institutioner gennem de sidste 20 års ca. 35 strandinger af kaskelotter opbygget en vis form for ekspertise. På Skast Maskinstation, der assisterede både i 1996 og i 1997 har man endvidere udviklet en teknik til skelettering ved hjælp af en speciel kniv monteret på en rendegraver. Med denne metode kan en 40 tons kaskelothval skeletteres og fjernes på få timer. Hvad angår det søværts arbejde med lokalisering, frispuling og bugsering af de strandede hvaler, er der både materiel og erfarent mandskab på Farvandsvæsnets redningsstation i Havneby på Rømø. Anvendelse Hvalerne blev skeletteret og alt - kød, spæk og indvolde - bortset fra skelettet blev

11 Side 11 af 12 deponeret på en kontrolleret losseplads. Intet blev anvendt. Der indløb mange forslag til anvendelse af hvalerne, ligesom der også var forslag til 'at droppe besværet og blot slæbe hvalerne til havs igen og dumpe dem der'. Hvis vi slæbte hvalerne til havs ville de ganske givet drive ind et sted længere oppe på kysten, men selvfølgelig kunne vi forankre dem mens de lå og rådnede. Spørgsmålet ville blot være, hvor det skulle foregå. Da den ganske Nordsø er fiskerimæssigt udnyttet i sin fulde udstrækning, ville det være vanskeligt at finde en position, hvor vi ikke ville komme til at genere fiskeriet. Hvis hvalerne rev sig løs ville vi uden tvivl blive upopulære hos den trawlfisker, der lige havde fået ødelagt fangst og grej på grund af 30 tons råddent hvalkød. Skulle hvalerne dumpes måtte det foregå på dybt vand i Nordatlanten. Dette ville give en sejltur med 13 hvaler på slæb på ca. 500 sømil med en fart af et par knob - en meget bekostelig affære. Et forslag om at 'sende kødet til Grønland, hvor de jo spiser hvalkød', var ubrugeligt. På grund af den hurtige forrådnelse skal kødet skæres ud og fryses ned, inden der er gået ca. 24 timer efter at hvalen er død, og det havde der hverken været slagter- eller fryserkapacitet til. Bortset fra i nogle små indonesiske fiskerbyer har vi ikke hørt om samfund, hvor man har spist kød fra kaskelotter. De tidligere hvalfangere anvendte kun spækket og smed kødet i havet, og på Grønland har man kun anvendt kaskelotkødet til hundefoder. Destruktionsanstalter og biogasanlæg kunne ligeledes ikke modtage hvalerne, da der ikke findes maskiner, der kan sønderdele spækket. Der blev arrangeret forsøg på på både Herning Biogas og Ribe Biogas, hvor man prøvede at sende spækket gennem en maskine, der ellers var beregnet til sønderdeling af al slags affald. Maskine kørte fast efter få sekunder. I den nordatlantiske hvalfangertid blev spækket skåret i små tern med håndknive inden olien blev kogt ud. At skulle betale mandskab for at få udført det samme arbejde på Rømø ville være urealistisk. Som en sidste anvendelsesmulighed prøvede vi at afsætte hvalerne til et affaldsforbrændingsanlæg, men her havde man i forvejen store kapacitetsvanskeligheder på grund af den lovpligtige afbrænding af al brændbart affald. Desuden ville afbrænding af kaskelotternes energirige spæk give tekniske vanskeligheder i forbindelse med en nødvendig omstilling af anlægget til højere temperaturer. Nogle problemer, man ydermere måtte forholde sig til i forbindelse med afsætning eller bortskaffelse af hvalerne, var de juridiske spørgsmål, der kunne opstå i forhold til Washington-konventionen. Konventionen handler 'om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol med handel hermed' og har også kaskelothvalerne på listen. På stranden... Strandingen ved Rømø blev et tilløbsstykke med flere tusinde besøgende på stranden den

12 Side 12 af 12 efterfølgende weekend. Der blev ikke spærret af til hvalerne, så publikum havde mulighed for at komme helt hen og røre. For at undgå eksplosion på grund af stigende gastryk i de store dyr, blev der lagt et snit i ryggen ind til bughulen, så overtrykket kunne undslippe ad denne vej. På Fiskerimuseet producerede vi hurtigt en lille særudstilling, der anbragt på en trailer på stranden gav publikum svar på de mest almindelige spørgsmål. Pølsevognen på stranden gav anledning til et par spørgsmål og bemærkninger især fra tyske medier. Herfra opfattede man tilsyneladende baggrunden for den store publikumstilstrømning som en slags "katastrofefascination" svarende til opløb ved trafikuheld, og derfor var en pølsevogn "usømmelig". Det er vores indtryk at årsagen til den store interesse var et ønske blandt folk om at udnytte en sjælden mulighed for at se en rigtig hval. I øvrigt mindede det sceneri, der kunne iagttages på Rømø, overordentlig meget om motiverne på gamle stik af strandede kaskelothvaler. Fascinationen af de imponerende dyr har ikke ændret sig siden strandingerne bragte os ikke nærmere en forståelse af massestrandinger af kaskelotter - vi er stadig på bar bund, og aner på trods af egne og andres mange forslag og ideer stadig ikke hvorfor kaskelotterne tilsyneladende uden nogen mening og fornuft ender på stranden. Det rent tekniske har vi nu efter snart 35 kaskelotstrandinger på 20 år styr over, og vi kan skelettere en 40 tons kaskelot på få timer. Om vi nogensinde finder ud af, hvorfor vi hver gang ender med de mange tons kød og spæk på stranden er nok tvivlsomt.

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

16 kaskelot-hvaler på Rømø

16 kaskelot-hvaler på Rømø Side 1 af 13 16 kaskelot-hvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Den 27. marts blev 16 døde kaskelothvaler fundet strandede på Rømø, Koresand og omliggende sandflak. Det er den største stranding

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Mandag d. 1. oktober.

Mandag d. 1. oktober. Mandag d. 1. oktober. Dette var dagen, vi havde set frem til meget længe. Kl. 9.30 var vi mere end klar til at tage af sted på vores lejrskole til Friedrichstadt i Tyskland. Med to busser pakket med kufferter

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt.

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Mentalbeskrivelsens momenter (1-8) 1. Kontakt håndtering I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Hundeføreren er instrueret på forhånd

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Situationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend!

Situationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend! Situationsøvelse 1. Du og en ven er ved at hænge en lampe op i stuen. Pludselig falder din ven om og ligger på gulvet med den elektriske ledning i hånden. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne

Læs mere

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg.

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Dette dokument er vejledende og dækker derfor ikke med sikkerhed enhver situation som kan opstå i forbindelse med søsætning, optagning

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Kapitel 7. 7.december 965

Kapitel 7. 7.december 965 Kapitel 7 7.december 965 Fra Fruen vågnede af sine sælsomme drømme måske i går nat, Fruen var ikke sikker på at hendes tidsfornemmelser var i orden i dette rum hvor det var vanskeligt at holde styr på

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Udfordringen Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 17-1-2017 Rudkøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 7-12-2016 - Plan 1: 27-4-2016 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Rudkøbing Løb, Langeland W-kyst 54 56,5'N 10

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

DE SMÅ FAGBØGER. Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE

DE SMÅ FAGBØGER. Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE DE SMÅ FAGBØGER Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE De små fagbøger - Hvaler af Peter og Birgitte Bering 2001 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Ostsee Camping ligger direkte ned til den tyske Østersøkyst syd for Fehmarn og ca. 50 km nord for Lübeck. Meget fin sandstrand, der dog var invaderet

Ostsee Camping ligger direkte ned til den tyske Østersøkyst syd for Fehmarn og ca. 50 km nord for Lübeck. Meget fin sandstrand, der dog var invaderet Ostsee Camping ligger direkte ned til den tyske Østersøkyst syd for Fehmarn og ca. 50 km nord for Lübeck. Meget fin sandstrand, der dog var invaderet af brandmænd den første dag vi var der, men så vendte

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere