13 kaskelothvaler på Rømø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13 kaskelothvaler på Rømø"

Transkript

1 Side 1 af kaskelothvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Hyppigheden af kaskelotstrandinger i Nordsøen har været stor de seneste år. I marts 1996 strandede 16 og i december kaskelothvaler på Rømø Flak, og i alt har Fiskeri- og Søfartsmuseet/Saltvandsakvariet siden 1984 været involveret i 38 kaskelotstrandinger eller "tæt-på" strandinger i Danmark. Arbejdet i forbindelse med Rømø-strandingerne skete i tæt samarbejde med Farvandsvæsnets redningsstation på Rømø samt med Skov- og Naturstyrelsen, og hele aktionen forløb efter de retningslinier og strategier, der er anvist i beredskabsplanen vedrørende havpattedyr og havfugle. I artiklen gennemgår forfatterne de nye erfaringer, der blev høstet i forbindelse med 97- strandingen, samt gennemgår de mange forslag og kommentarer museet modtog fra en meget interesseret offentlighed. Rømø Flak - endnu engang Natten til torsdag d. 4. december 1997 strandede 13 kaskelothvaler på Rømø Flak - en række sandbanker, der i retning vestnordvest strækker sig fra Nordrømø 4-5 sømil (ca. 8 km) ud i Nordsøen. 1½ år tidligere, onsdag morgen d. 27 marts 1996 blev 5 døde kaskelothvaler fundet skyllet ind på Rømø og yderligere 11 fundet på sandflakkene nordvest for øen. Hvalerne var alle døde og havde - vurderet ud fra graden af henfald - været det i nogle dage. Ved tilbageregning med hensyn til vejr og tidevand kunne vi anslå, at hvalerne i 1996 måtte være strandet i dagene op til den 25. marts - på Rømø Flak, der hvor nu 13 hvaler lå på det lave vand strandingen kom ikke uventet. Allerede dagen inden - d. 3. december kl havde vi modtaget melding fra vore kollegaer på forskningsstationen i Büsum i Ditmarsken, om at der klokken samme formiddag var observeret mellem 12 og 15 kaskelothvaler tæt på kysten ud for Rantum på øen Sild lige syd for Rømø. To af hvalerne skulle angiveligt have været strandet, men være kommet fri igen ved egen hjælp, da tidevandet begyndte at stige. Meldingen lød på, at de herefter havde søgt nordover. Eftersøgning Vi aftalte med mandskabet på Rømø Redningsstation at sejle ud for at prøve at lokalisere flokken, og klokken forlod vi havnen. En redningshelikopter fra Flyvestation Skrydstrup kontaktede os over VHF-radioen og tilbød at tage en runde over farvandet, og sammen gennemsøgte vi farvandet vest for Sild uden at få kontakt med flokken. Over VHFradioen fik vi kl melding om, at der var observeret et par hvaler længere sydpå mellem Sild og øen Amrum, men ved mørkets frembrud måtte vi indstille den resultatløse eftersøgning. Inden vi skiltes, aftalte vi med redningsfolkene, at de ved daggry den følgende morgen med kikkert fra skydetårnet på Nordrømø skulle rekognoscere Sønderbanke - der hvor hovedparten af de strandede hvaler i 1996 som nævnt blev fundet.

2 Side 2 af 12 Stranding Ved daggry torsdag d. 4. december kunne man fra skydetårnet se de karakteristiske sorte silhuetter af strandede kaskelothvaler i retning af Sønderbanke, og fra Fiskerimuseet hastede vi til Havneby på Rømø. Kl lå vi med redningsbåden ved siden af den første hval. Den var strandet på sydsiden af Sønderbanke, kæntret over på højre side og antagelig død. I den følgende times tid sejlede vi rundt til de øvrige hvaler, i alt 13, der alle lå strandede uden mulighed for at svømme bort. 9 af hvalerne var stadig levende og de øvrige 4 var kæntrede og tilsyneladende døde. Vandet var nu begyndt at stige, og tre hvaler, der lå ved den stejle nordkant af Sønderbanke med 6-8 meter vand lige bagved halen, og som efterhånden kunne flyde, prøvede tilsyneladende at svømme længere op på det lave flak. Dette søgte vi at forhindre ved at lægge redningsbåden på tværs foran næsen på skiftevis de tre dyr, og efter kort tid drejede hvalerne rundt og svømmede bort fra sandbanken. Den første hval, der fik vand under bugen, svømmede en kort tur ud i det dybe vand, men vendte herefter tilbage og strandede igen på det sted, den netop havde forladt. Den næste hval tog turen tværs over Juvre Dyb og strandede der, medens den sidste - lige som den første - søgte tilbage og strandede på den banke, den lige var sluppet fri af. På baggrund af disse hændelser sammenholdt med tidligere erfaringer med levende kaskelothvaler i farvandet ud for Fanø lod vi herefter hvalerne være i fred. Vejrudsigten for de følgende dage var noget usikker med en række lavtryk, der ville passere landet. Dette kunne betyde kraftige vinde fra vest og dermed fare for, at hvalerne skulle drive længere ind i Juvre Dybs tidevandsområde. Juvre-området mellem Mandø og Rømø er meget vanskelig tilgængelig. Ved højvande er flakkene vanddækkede med ringe dybde og vanskelige at besejle. Ved lavvande er flakkene tørlagte, men bunden er ofte blød og ufarbar. Derfor koncentrerede vi os om, at få de døde hvaler slæbt ind til et sted, hvor det ville være bekvemt at foretage prøvetagning og skelettering. Da kørselsforholdene til Bollert på øens nordvestspids var meget dårlige i december på grund af blødt sand, udvalgte vi stranden ved Lakolk som flænseplads. Det lykkedes os den første dag at få to døde hvaler trukket fri og slæbt de 2-3 sømil ind til øen, og ved mørkets frembrud blev trossen til de to kaskelothvaler sluppet ud for Lakolk, hvor Skast Maskinstation stod parat til at trække dem på land. Bugsering Dagen efter - fredag d. 5. dec. - var vi på strandingspositionen ved daggry, og kunne konstatere, at hvalerne nu lå spredt over et noget større område på både nord- og sydsiden af Juvre Dyb. Alle hvaler lå på siden og var tilsyneladende druknede. Vi besluttede at fortsætte arbejdet med at spule og trække hvalerne fri og bugsere dem til Rømø, men ved den ene af hvalerne, som lå på Rejsby Stjert, løb vi ind i problemer. På trods af redningsbådens 2 x 300 HK motorer har den ikke trækkraft nok til at hale de tons tunge dyr fri af sandet - derfor må der først spules sand væk under hvalerne. Fremgangsmåden er, at der først lægges et kraftigt tov rundt om haleroden på hvalen. Derefter bakkes skibet tæt hen til halen og tovet gøres fast på båden med så kort en tamp

3 Side 3 af 12 som muligt. På motorerne bliver der derpå givet fuld kraft frem, så jetdysernes vandstrømme skyller sandet omkring hvalen bort, og efter et stykke tid kan hvalen flyde. Hvalen, der lå på Rejsby Stjert måtte imidlertid først være kæntret kort tid inden vores ankomst, for det viste sig, at den stadig var levende, og smerterne fra det nagende tov fik den til at slå kraftigt med halen. Den 6½ tons tunge redningsbåd blev på grund af det korte slæbetov kastet fra side til side, indtil det lykkedes os at få smidt trossen. Da vi forlod dyret, lå det og bankede med halen, tydeligvis forulempet af bugseringsforsøget. I løbet af fredagen blev yderligere tre hvaler bugseret til Lakolk på Rømø, hvor de blev trukket på land, og i løbet af de følgende tre dage blev de resterende 8 hvaler trukket fri og slæbt til Rømø, så det omfattende flænsearbejde kunne begynde. Strandingerne i 1996 og i 1997 Der var både ligheder og forskelle i strandingerne i 1996 og i Nyt for os var, at vi i 1997 fik hele optakten til strandingen med, vi fik observationer af hvalernes adfærd under strandingen, vi fik optaget undervandslyde af hvalernes klik-signaler, fik set hvordan og hvor hurtigt de døde, og endelig fik vi helt præcise tidsangivelser på de forskellige stadier i den postmortale forrådnelse. I dag vil vi være i stand til at fastslå dødstidspunktet indenfor de første to døgn med få timers nøjagtighed. En forskel mere i og 1997-strandingerne var at 1997-hvalerne i gennemsnit var 2 meter længere end 1996-hvalerne. En forskellighed der også må afspejles i aldersforskelle, men 1997-hvalerne er endnu ikke aldersbestemt. Af ligheder i de to strandinger var der flere. * Strandingerne skete på samme lokalitet. En unik begivenhed. * Tilsyneladende slap ingen af hvalerne ved de to strandinger ud igen. * Der havde såvel i marts 1996 som i december 1997 været udpræget østenvind i ugerne op til strandingerne. * De lange perioder med østenvind ophørte både i 1996 og i 1997 omkring strandingstidspunktet. I forbindelse med hvalstrandingerne har vi modtaget en lang række forslag og ideer fra offentligheden. De fleste af forslagene har været velmenende gode råd, medens enkelte henvendelser blot har været bedrevidende bud på, hvorledes vi burde have håndteret opgaven. Henvendelserne omhandlede alt - lige fra mulige årsager til strandingerne til forslag til... * hvorledes strandingerne kunne have været forhindret, * hvorledes hvalerne kunne have været reddet, * hvorfor de burde aflives,

4 Side 4 af 12 * hvordan de burde aflives, * hvordan de skulle skeletteres samt forslag til * hvorledes de ca. 400 tons kød og spæk kunne anvendes. Årsager til hvalstrandinger Det er almindelig enighed om, at den første forudsætning for kaskelotstrandinger i Nordsøen er, at hvalerne ved en fejltagelse svømmer fra Atlanterhavet ned mellem Norge og Skotland og ind i Nordsøen. De forslag vi har modtaget i denne forbindelse har gået på, at hvalernes navigation er blevet forstyrret af f.eks. * støj og uro forårsaget af boreplatformene og olie/gasinstallationer i farvandet mellem Norge og Skotland * støj fra seismiske undersøgelser * støj fra de kraftige lydgivere ("pingere") der angiveligt er anbragt under vandet på de store atlantiske boreplatforme, for at undgå at disse påsejles af u-både * infralyd (lyd med frekvenser under menneskers høregrænse), der ifølge forslagsstilleren skulle udsendes fra olie- og naturgasledninger * infralyd fra vindmølleparker på Fanø og ved Hjerpsted * geomagnetiske forstyrrelser forårsaget af jordskælv i havbunden * havforureningen Det sidste forslag kan enhver omkostningsfrit fremsætte i sikker forvisning om, at forureningen i hvert fald aldrig vil kunne modbevises som værende medvirkende årsag til alle dårligdomme i havet. Hvis hvalerne navigerer ved hjælp af magnetiske sanser - hvad ingen ved - kan ændringer i kraftfelternes konturer forårsaget af geotektonik eller magnetiske storme givetvis forvirre hvalerne. At udnævne dette som den endelige årsag vil dog være noget vovet. Hvad angår de øvrige forslag er der ingen tvivl om, at den menneskeskabte støj i havet har medført voldsomme ændringer i hvalernes miljø. Netop høresansen er en af hvalernes vigtigste - hvis ikke dén vigtigste - sans. Ved hjælp af infralyde (lyde med frekvenser under menneskers høretærskel) kan de store finhvaler kommunikere med artsfæller over lange afstande, og ved hjælp af ekkolokalisering med ultralyde (meget højfrekvente lyde), kan tandhvaler som f.eks. vores hjemlige marsvin præcist opspore sild og andre byttedyr. Indtil opfindelsen af det motordrevne skib, var der ingen fremmede lyde i havet, men i dag er lydbilledet i havet en kakofoni af larm og støj fra

5 Side 5 af 12 skibsskruer og -motorer. I løbet af det sidste halve århundrede er tilføjet yderligere højfrekvent støj fra alle mulige audioelektroniske navigations- og fiskesøgningsapparater som ekkolod, sonar/asdic, dopplerlog osv. For tiden forskes der en del især i USA i konsekvenserne af den øgede lavfrekvente støjforurening af havet. For tandhvalernes vedkommende har man kendskab til høreevnen for de fleste af de arter, dog kaskelothvalen undtaget. Små hvaler kan holdes i fangenskab, og man kan derfor gennem træningsforsøg udarbejde audiogrammer, der viser høreevnen i forskellige frekvensområder. Disse audiogrammer antyder at den lavfrekvente støj måske er af mindre betydning for småhvalerne, da deres hørelse i det lavfrekvente område er ret ringe, men der er ingen tvivl om, at den lavfrekvente støj påvirker de store bardehvaler. Bardehvalernes høreevne kender man ikke, da disse dyr på grund af deres størrelse ikke kan holdes i fangenskab. Derfor kan man ikke auditivt teste disse hvaler gennem træningsforsøg, men da de kommunikerer lavfrekvent, må de også kunne høre lavfrekvent. Om kaskelothvalernes høreevne ved man lige så lidt, da disse dyr heller ikke kan underkastes træningsforsøg, så desværre ved man intet om kaskelothvalernes påvirkning af den lavfrekvente støj i havet. De menneskeskabte installationer i havet kan ikke dømmes som årsag til strandingerne, men de kan heller ikke frikendes som værende medvirkende. Dette selvom der er langt - både i sømil og i formodede årsagssammenhænge - fra en boreplatform på Tampen eller Vikingebanke til en strandet kaskelot ved Rømø. En hollandsk dyrlæge foreslog at tunnelen mellem England og Frankrig kunne være årsag til strandingerne. Hollænderen formodede, at hvalerne tidligere havde kunnet slippe ud af Nordsøen ved at svømme ud gennem Kanalen, men at denne mulighed efter tunnelens åbning i maj 1994 blev ødelagt på grund af støj og elektromagnetiske forstyrrelser fra trafikken. For at bidrage med formodede strandingsårsager kan vi - på lige fod med andre - foreslå at den udprægede østenvind i ugerne op til strandingerne både i marts 1996 og i december 1997 har været medvirkende årsag. Vi må formode, at østenvinden kun giver ringe brændingsstøj på Rømøs vestvendte kyst. En støj, der ellers kunne advare hvalerne om kystens nærhed. "Man bør forhindre kaskelothvaler i at komme ind i Nordsøen?" Denne henstilling har vi også modtaget fra flere, og kravet har været ledsaget af forslag om 'simpelthen at spærre af mellem Norge og Storbritannien'. Dette vil nødvendiggøre et hegn med en længde på mellem 300 og 500 km - alt efter om man vælger at påbegynde de vestlige pæle ved Shetlandsøerne eller på den skotske nordøstkyst. En variation over forslaget gik ud på, at et elførende kabel på havbunden kunne danne elektromagnetiske felter, der skulle virke afskrækkende på hvalerne og dermed afspærrende. Elkabler på havbunden skulle efter sigende være anvendt i Australien til at holde hajer borte fra badestrandene.

6 Side 6 af 12 Forslaget om afspærringer er også modtaget i en lidt mere realistisk version, hvor man ikke skulle spærre af rent fysisk, men gøre det ved hjælp af lydgivere anbragt på bøjer tværs over farvandet. En variation over dette tema var at anbringe en bøje midt mellem Norge og Storbritannien. Fra bøjen skulle der afspilles den eller de lyde, der på kaskelotternes sprog betyder "pas på!" Forslaget om fysisk afspærring skal ikke kommenteres her, og vedr. det elektriske kabel er der vel kun at sige, at Nordsøen i forvejen er gennemkrydset af strømførende kabler, uden at dette tilsyneladende holder hvalerne borte. At systemet evt. kan bruges til hajer, skyldes sandsynligvis at dyregruppen "tværmunde" rummer flere arter med sanser, der kan opfatte elektriske felter. Det ville evt. være muligt at lave en akustisk afspærring af Nordsøen. Danmarks Fiskeriundersøgelser har netop udgivet en rapport med titlen "Effekten af akustiske alarmer på bifangst af marsvin i garn." Undersøgelsens baggrund er det forhold, at der i det danske garnfiskeri i Nordsøen drukner mellem og marsvin om året, og i rapporten dokumenteres at akustiske alarmer - såkaldte "pingere" anbragt på garnene eliminerer denne utilsigtede bifangst. Desværre kender ingen langtidseffekten af disse lydalarmer, og et andet spørgsmål er om pingerne advarer marsvinene mod garnene eller om de blot jager dem bort fra området, og dermed er med til yderligere at forværre det støjhelvede, havet må være blevet for hvalerne. Hvis det kunne lade sig gøre at lave en afspærrende støjmur tværs over den nordlige nordsø ville denne "mur" sandsynligvis også blokere for andre hvalers naturlige vandringer. Kunne man udsende kaskelotternes advarselslyde - hvis de overhovedet har nogle - var dette selvfølgelig ideelt, men desværre kender vi ikke sproget. Forslagsstilleren har måske haft de forsøg i tankerne, der er lavet i lufthavne hvor højttalere langs landingsbaner udsendte nødskrig fra måger for at holde fugle væk. Forslag til at lokke eller jage hvalerne ud Vi burde have lokket hvalerne ud. Nogle foreslog at 'vi skulle afspille klassisk musik under vandet', andre at 'vi skulle afspille lyden af parringsvillige hunner' og en enkelt person anbefalede, at 'vi fik fat i et menneske, der kunne telepatere med de store dyr, og forklare dem vejen ud til det dybe vand.' En herboende færing foreslog, at 'vi gennede hvalerne ud på dybt vand ved hjælp af en kraftig sonar/asdic, der normalt anvendes til fiskesøgning'. Dette lykkedes i 1975 på Færøerne, hvor en kaskelot svømmede rundt i Skålefjorden på Østerø. Fjorden har en dybde på ca. 60 meter, men ved det smalle indløb er der kun meter dybt. Hvalen ville åbenbart ikke svømme over denne tærskel og ud af fjorden til det dybe hav, men angiveligt ved hjælp af de kraftige lyde fra sonaren, lykkedes det at jage kaskelothvalen ud. Klassisk musik som lokkemiddel og telepati som løsning tror vi ganske simpelthen ikke på,

7 Side 7 af 12 og lyden fra parringsvillige hunner - hvis de siger noget overhovedet - findes ikke indspillet nogetsteds i verden. Anderledes med sonar-forslaget, men desværre. For det første lå hvalerne strandet og uden mulighed for at svømme, da vi første dag sejlede op på siden af dem. For det andet ville det være vanskeligt, at få et skib med sonar ind i det grunde farvand, og for det tredje kan man ikke sammenligne en dyb og stejl færøsk fjord, hvor der er dybt vand ind til bredden med et lavvandet, bankefyldt og tidevandspåvirket vadehavsområde. Den 2. april 1990 svømmede to kaskelothvaler rundt ud for Rndby på Fanø på kun ca. 3 meter vand. Med redningsbåden fra Esbjerg prøvede vi med megen møje, at genne dem væk fra kysten. Da vi forlod dem, var de kommet ud på 5,5 meters dybde og havde således fået 2,5 meter vand mere under bugen. Det var ekstremt vanskeligt at jage med de to hvaler. Den ene hval var rimelig nem at styre ud ved hjælp af vandstrålen fra redningsbådens vandjet, men når vi sejlede tilbage for at drive med den anden hval, der virkede svag og afkræftet, fulgte den første hval med ind, og vi kunne begynde forfra. Hvalerne forsvandt dog, så kunne samme strategi ikke have været anvendt ved Rømø med eller uden sonar? Desværre nej. Hvalerne ud for Fanø kunne som nævnt endnu flyde og derfor jages med, hvorimod hvalerne ved Rømø alle var grundstødte, da de blev opdaget om morgenen. Dybdeforholdene og undervandstopografien ud for Fanø og i farvandet nordvest for Rømø er vidt forskellige. Ved Fanø ligger dybdekurverne nogenlunde parallelt med kysten, så her skal hvalerne blot jages bort fra stranden for at komme ud på dybere vand. Nordvest for Rømø er topografien noget mere kaotisk med mange sandbanker og smalle tidevandsrender. Her var flere af hvalerne på højvandet drevet over en langstrakt sandbanke (Sønderbanke) og på den måde blevet mere eller mindre fanget i en fælde. Skulle man herfra jage dem de 3-4 sømil ud til det dybe vand, måtte det foregå gennem det smalle og strømfyldte Juvre Dyb, der rummer et utal af lave sandbanker og har en meget ringe dybde på barren, hvor det smalle løb munder ud i Nordsøen. På Rømø lykkedes det som nævnt et par af hvalerne at komme fri på det stigende vand om eftermiddagen, men deres adfærd virkede fuldstændig planløs. Der er utopi at tro, at det skulle lykkes for os først at skubbe, spule eller trække de tons tunge dyr fri, for derefter at drive alle 13 ud gennem det snævre og lavvandede løb. Som en kommentar til denne - synes vi selv - rimelige forklaring, modtog vi et nyt forslag om blot at spule sandbankerne væk. Et sidste forslag gik ud på 'at anvende kanonslag som skræmmemiddel'. Forslag til at trække hvalerne ud Flere forslag gik på 'at slæbe hvalerne ud igen ved hjælp af et kraftigt tov'. En

8 Side 8 af 12 forslagsstiller mente at 'vi skulle lægge et "væverknob" om hovedet på hvalen og trække den forlæns ud', men de fleste råd gik på 'at trække dem ud ved halen'. Det kan ikke lade sig gøre at lægge et tov rundt om hovedet på en strandet kaskelot, men det er muligt at lægge et reb rundt om haleroden. Hvis hvalen er strandet, skal der imidlertid alt efter vanddybden stor kraft til for at trække de 30 til 40 tons fri. Som nævnt prøvede vi ved en fejltagelse at hale i en levende hval, men med ringe succes. Det kraftige træk i halen kan ikke undgå at skade dyret, og selv om slæbetovet et tykt gnaver det sig ind i haleroden. Skindet på en kaskelot er på trods af dyrets størrelse ikke robust og sejt som på en elefant, men tyndt og sart - at føle på nærmest som udspændt husholdingsfilm. Desuden vil den voldsomme kraft, der skal til for at trække et så tungt dyr som en kaskelot fri af bunden sikkert resultere i trækskader på hvirvelsøjlen, med blødninger i rygmuskulaturen og rygmarven til følge. Sådanne skader er selvsagt fatale for en hval. Selv om det skulle lykkes at hale dyret flot vil problemerne ikke være ovre, og det er tvivlsomt om hvalen ville overleve en længere bugsering. Fra Australien er der melding om, at en kaskelot i januar 1981 blev trukket til havs i halen. Dyret døde imidlertid fordi næsen under den baglæns bugsering blev trukket under vandet, så hvalen druknede. Aflivning Mange spurte hvorfor vi ikke aflivede hvalerne, og lige så mange havde forslag til, hvorledes det kunne gøres. "Hvorfor ringer I ikke blot efter en hvalfangerbåd fra Norge, og får den til at give dem en harpun?" Der findes aktive hvalfangerbåde i Nordnorge, der evt. ville kunne rekvireres, men * det vil tage mindst et par døgn at sejle til Danmark, og da ville hvalerne være døde forlængst, * harpunkanonerne på de norske hvalfangerbåde er beregnet til de små vågehvaler og ikke til store kaskelotter, * en hvalfangerbåd vil stikke for dybt til at kunne komme på skudhold af de strandede kaskelotter i det lavvandede farvand ved Rømø. Desuden er det tvivlsomt om hvalerne ville have lidt mindre ved at blive skudt med harpun end ved at dø på den måde de gjorde. Hvalerne døde tilsyneladende fredeligt. Når en hval strander ligger den opret på bugen, med dens eneste næsebor/åndehul oven vande. Kaskelothvalen har kun ét næsebor, der er placeret forrest i venstre side af næsen. Når vandstanden under ebben falder kan den forholdsvis smalle hval ikke holde balancen, men vælter over på siden. Herved kommer næseboret/åndehullet under vand, uanset hvilken side den vælter over på. Kaskelotter kan være neddykkede i op til 2 timer, og når dette tidsrum er gået, dør hvalen.

9 Side 9 af 12 Drukning er den eneste aflivningsmetode der er total forbudt ifølge dyreværnsloven. For havpattedyr, der ikke dræbes ved jagt eller af bliver dræbt af rovdyr, må denne måde at dø på være den mest almindelige. Vi bør derfor være forsigtige med at overføre vor egen klaustrofobiske drukneskræk til hvalernes verden. Hvis hvalen strander på højeste vande vil den kæntre få timer efter at vandet er begyndt at falde og derefter dø i løbet af de nævnte max. 2 timer. Ikke på noget tidspunkt observerede vi hvaler i noget der kunne ligne "dødskamp". Den eneste kaskelot, der slog med halen, var den vi fejlagtigt anså for død, og derfor var begyndt at bugsere. Grunden til at druknedøden tilsyneladende ikke er så ubehagelig en død for hvaler er måske betinget af hvalens fysiologiske specialisering. For det første er vejrtrækningen hos hvaler en viljebestemt proces. Åndehullet åbnes kun under den relative korte ind- og udånding, og selv hos døde hvaler holdes åndehullet tæt lukket. Dette betyder at hvalen ikke på noget tidspunkt under "drukningen" trækker vand ned i lungerne, en proces der fra andre dyr vides at være forbundet med angst og smerte. For det andet er hvalen fysiologisk indrettet til at udholde længere perioder uden vejrtrækning. I disse tidsrum, der opstår naturligt under kaskelothvalens dykning, nedsættes hjertefrekvensen ligesom hos andre havpattedyr til få slag i minuttet. Blodets indhold af Co 2 stiger, samtidig med at dets indhold af O 2 falder. Hos mennesker og hos andre landlevende pattedyr er det blodets Co 2 -indhold, der giver besked til respirationscentret i hjernen om, hvornår der er behov for at trække vejret. Det er altså det stigende Co 2 --tryk, der udløser trangen til at trække vejret, og ikke det faldende ilttryk. Kroppen hos mennesket har reelt ilt nok til at opretholde de livsvigtige funktioner i væsentlig længere tid end det tidsrum som Co 2 -alarmen udmåler. Systemets funktion er at sende en forvarsel om at ilttrykket nærmer sig et kritisk niveau. Da hvalernes Co 2 -tolerance er meget høj, kan man formode at trangen til at trække vejret måske styres af andre og for os ukendte mekanismer, hvis "psykiske" udtryk, vi heller ikke kender. Hvalernes ilttryks-forvarsel er givetvis ligeså ubehagelig som vores kvælningsfornemmelse, men man bør være varsom med at drage direkte sammenligninger. Ud fra vore observationer i december 1997 må vi konkludere, at der i dag ikke findes et humant alternativ til blot at lade hvalerne dø stille og uforstyrret. Vi bør acceptere vores afmagt og undertrykke behovet for "dog i det mindste at gøre noget". Medarbejdere fra Falck i Skagen afprøvede en aflivningsmetode på en af de døde hvaler, der var trukket op på stranden. Metoden bestod i at stikke et langt spyd vandret ind i kroppen ved bagkanten af luffen og ramme hjertet. Med godt afsæt fra ladet af en bil gik

10 Side 10 af 12 spyddet uden problemer igennem spæk og kød, men Falckredderne anbefalede, at man ikke forsøgte at gøre det samme fra en båd. Man ville fra en båd aldrig kunne komme til at stikke ind bag luffen og aldrig i den korrekte vinkel. Fra lanseaflivninger af strandede hvaler i udlandet ved man, at metoden fremkalder voldsomme afværgereaktioner, hvor dyret slår kraftigt med hoved og hale. Situationen ville være en anden i et farvand uden tidevand. Her ville der være risiko for, at en strandet hval kunne ligge levende i dagevis, hvilket ville stille krav om en direkte aflivning. Under sådanne omstændigheder ville spyd-metoden i en eller anden form evt. kunne anvendes som sidste udvej. Det skal her bemærkes, at aflivning ved afblødning uden forudgående bedøvelse ifølge dyreværnsloven er forbudt. Skelettering Vedrørende den efterfølgende skelettering blev vi foreslået, 'at hyre et norsk hvalkogeri', men desværre ville det nok blive overordentlig bekosteligt at hale et hvalkogeri (hvis de stadig findes) ud af mølposen og både dyrt og tidskrævende at samle en besætning. Andre mente at 'det var helt forkert at vi ansatte bl.a. biologistuderende som flænsere, og at vi i stedet burde alliere os med rigtige slagtere'. Uden at forklejne rigtige slagteres professionelle håndelag vil vi mene, at de kunne undværes i forbindelse med flænsningen af hvalerne. Skeletteringen af en kaskelothval har uendelig lidt at gøre med partering og udbening af en ko, så i stedet lod vi de mange frivillige og interesserede biologistuderende og konservatorstuderende få lejlighed til at stifte praktisk bekendtskab med hvalernes anatomi. Hvad selve planlægning og styring af flænsearbejdet angår har Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Zoologisk Museum i København og Statsskovdistrikterne sammen med andre institutioner gennem de sidste 20 års ca. 35 strandinger af kaskelotter opbygget en vis form for ekspertise. På Skast Maskinstation, der assisterede både i 1996 og i 1997 har man endvidere udviklet en teknik til skelettering ved hjælp af en speciel kniv monteret på en rendegraver. Med denne metode kan en 40 tons kaskelothval skeletteres og fjernes på få timer. Hvad angår det søværts arbejde med lokalisering, frispuling og bugsering af de strandede hvaler, er der både materiel og erfarent mandskab på Farvandsvæsnets redningsstation i Havneby på Rømø. Anvendelse Hvalerne blev skeletteret og alt - kød, spæk og indvolde - bortset fra skelettet blev

11 Side 11 af 12 deponeret på en kontrolleret losseplads. Intet blev anvendt. Der indløb mange forslag til anvendelse af hvalerne, ligesom der også var forslag til 'at droppe besværet og blot slæbe hvalerne til havs igen og dumpe dem der'. Hvis vi slæbte hvalerne til havs ville de ganske givet drive ind et sted længere oppe på kysten, men selvfølgelig kunne vi forankre dem mens de lå og rådnede. Spørgsmålet ville blot være, hvor det skulle foregå. Da den ganske Nordsø er fiskerimæssigt udnyttet i sin fulde udstrækning, ville det være vanskeligt at finde en position, hvor vi ikke ville komme til at genere fiskeriet. Hvis hvalerne rev sig løs ville vi uden tvivl blive upopulære hos den trawlfisker, der lige havde fået ødelagt fangst og grej på grund af 30 tons råddent hvalkød. Skulle hvalerne dumpes måtte det foregå på dybt vand i Nordatlanten. Dette ville give en sejltur med 13 hvaler på slæb på ca. 500 sømil med en fart af et par knob - en meget bekostelig affære. Et forslag om at 'sende kødet til Grønland, hvor de jo spiser hvalkød', var ubrugeligt. På grund af den hurtige forrådnelse skal kødet skæres ud og fryses ned, inden der er gået ca. 24 timer efter at hvalen er død, og det havde der hverken været slagter- eller fryserkapacitet til. Bortset fra i nogle små indonesiske fiskerbyer har vi ikke hørt om samfund, hvor man har spist kød fra kaskelotter. De tidligere hvalfangere anvendte kun spækket og smed kødet i havet, og på Grønland har man kun anvendt kaskelotkødet til hundefoder. Destruktionsanstalter og biogasanlæg kunne ligeledes ikke modtage hvalerne, da der ikke findes maskiner, der kan sønderdele spækket. Der blev arrangeret forsøg på på både Herning Biogas og Ribe Biogas, hvor man prøvede at sende spækket gennem en maskine, der ellers var beregnet til sønderdeling af al slags affald. Maskine kørte fast efter få sekunder. I den nordatlantiske hvalfangertid blev spækket skåret i små tern med håndknive inden olien blev kogt ud. At skulle betale mandskab for at få udført det samme arbejde på Rømø ville være urealistisk. Som en sidste anvendelsesmulighed prøvede vi at afsætte hvalerne til et affaldsforbrændingsanlæg, men her havde man i forvejen store kapacitetsvanskeligheder på grund af den lovpligtige afbrænding af al brændbart affald. Desuden ville afbrænding af kaskelotternes energirige spæk give tekniske vanskeligheder i forbindelse med en nødvendig omstilling af anlægget til højere temperaturer. Nogle problemer, man ydermere måtte forholde sig til i forbindelse med afsætning eller bortskaffelse af hvalerne, var de juridiske spørgsmål, der kunne opstå i forhold til Washington-konventionen. Konventionen handler 'om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol med handel hermed' og har også kaskelothvalerne på listen. På stranden... Strandingen ved Rømø blev et tilløbsstykke med flere tusinde besøgende på stranden den

12 Side 12 af 12 efterfølgende weekend. Der blev ikke spærret af til hvalerne, så publikum havde mulighed for at komme helt hen og røre. For at undgå eksplosion på grund af stigende gastryk i de store dyr, blev der lagt et snit i ryggen ind til bughulen, så overtrykket kunne undslippe ad denne vej. På Fiskerimuseet producerede vi hurtigt en lille særudstilling, der anbragt på en trailer på stranden gav publikum svar på de mest almindelige spørgsmål. Pølsevognen på stranden gav anledning til et par spørgsmål og bemærkninger især fra tyske medier. Herfra opfattede man tilsyneladende baggrunden for den store publikumstilstrømning som en slags "katastrofefascination" svarende til opløb ved trafikuheld, og derfor var en pølsevogn "usømmelig". Det er vores indtryk at årsagen til den store interesse var et ønske blandt folk om at udnytte en sjælden mulighed for at se en rigtig hval. I øvrigt mindede det sceneri, der kunne iagttages på Rømø, overordentlig meget om motiverne på gamle stik af strandede kaskelothvaler. Fascinationen af de imponerende dyr har ikke ændret sig siden strandingerne bragte os ikke nærmere en forståelse af massestrandinger af kaskelotter - vi er stadig på bar bund, og aner på trods af egne og andres mange forslag og ideer stadig ikke hvorfor kaskelotterne tilsyneladende uden nogen mening og fornuft ender på stranden. Det rent tekniske har vi nu efter snart 35 kaskelotstrandinger på 20 år styr over, og vi kan skelettere en 40 tons kaskelot på få timer. Om vi nogensinde finder ud af, hvorfor vi hver gang ender med de mange tons kød og spæk på stranden er nok tvivlsomt.

16 kaskelot-hvaler på Rømø

16 kaskelot-hvaler på Rømø Side 1 af 13 16 kaskelot-hvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Den 27. marts blev 16 døde kaskelothvaler fundet strandede på Rømø, Koresand og omliggende sandflak. Det er den største stranding

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået.

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg Den 13.10.2011 Lommy Blue I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Konklusionen er, at

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl

De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl Af Marie Duedahl De skæve jeg går rundt på en dentalmesse, kan jeg altid se, Når hvem der er tandlæge, og hvem der er klinikassistent. De bøjer til hver sin side. Mette Krebs Birkeland er ergonomisk konsulent

Læs mere

Aflivning af strandede hvaler

Aflivning af strandede hvaler Aflivning af strandede hvaler Af Thyge Jensen At skulle aflive en strandet hval eller et andet havpattedyr - er heldigvis en begivenhed, de absolut færreste personer kommer ud for, men det sker. Normalt

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

2. Hvordan logger jeg ind i applikationen?

2. Hvordan logger jeg ind i applikationen? Contents 1. Hvor finder jeg applikationen?... 2 2. Hvordan logger jeg ind i applikationen?... 2 3. Hvor vises nye meldinger?... 2 4. Yderligere information for en melding... 3 5. Hvordan sender jeg en

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011

Beredskabsplan for Havpattedyr. UDKAST Offentlig høring juli 2011 Beredskabsplan for Havpattedyr UDKAST Offentlig høring juli 2011 Naturstyrelsen, xxx 2011 Beredskabsplan for havpattedyr 2011 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002 Redaktør: Henrik Lykke

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 12949 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 10 14 31 52 ES Motor ApS Vallensbækvej 6 2605 Brøndby Klagen vedrører: Reparation af bil Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere