Fødselshjælpens historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødselshjælpens historie"

Transkript

1 Fødselshjælpens historie Af Mogens Osler

2 Fødselshjælpens historie

3

4 Af Mogens Osler Fødselshjælpens historie FADL Forlag

5 ISBN: Mogens Osler Udgivet af: Medicinsk-Historisk Museum, Københavns Universitet Bredgade København K. Tryk: Rosenberg Bogtryk Metalbuen Ballerup Tlf Fax Distributør: FADL Forlag Blegdamsvej 30 Kbh. N 2200 Tlf Fax Bogens produktion er støttet af: Medicinalvirksomheden Schering AS, Danmark og Ingeborg Roikjærs fond. Forsideillustration: Ill. 1 Livets træ: Midt i verden står asken Yggdrasil, som er grøn både vinter og sommer. Den kaldes Verdenstræet og har stor magt og skjuler mange hemmeligheder. I dens grene fødes sjælene, men efter hvad guder og mennesker kender til, er Yggdrasil ældre end verden og et stadigt bytte for kampen mellem ondt og godt. Fra Den Almindelige Danske Jordemoderforenings emblem.

6 Ill. 2 Adam og Eva på vej ud af paradisets have. Mercurio. La Commare

7 Ill. 3 Foster i livmoderen. Fra l art des Accouchements. Madame Le Boursier du Coudray

8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Den medicinske baggrund for fødselsspecialets opståen Den græsk-romerske oldtidsperiode Den europæiske stilstandsperiode Den europæiske opblomstring Erkendelsens århundrede Målingernes tidsalder Generelle referencer til medicinens historie Fødselsspecialets fremvækst Fødsel i de klassiske kulturer Jordemodergerningens historie Jordemodervæsenets udvikling i Danmark Den mandlige fødselshjælpers historie Den normale fødsel Veer Fosterstillinger Tvillinger Fødestol Fødestilling Gengivelser af fødsler i litteraturen og malerkunsten Den komplicerede fødsel Bækkenforsnævring Fodvendingen Blødning Moderkagen Igangsættelse af fødslen Navlesnorsfremfald Svangerskabsforgiftning De klassiske fødselsinstrumenter Overskæring af bækkenringen Gennemsavning af skambenet Fødselstangen Sugekoppen Kejsersnit Smertelindring

9 Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmetoder Røntgendiagnostik i fødselshjælpen Ultralyddiagnostik i fødselshjælpen Elektronisk registrering af fosterhjertelyden Genetisk rådgivning og prænatal diagnostik Graviditetskomplikationer Graviditet og sukkersyge Rhesusimmunisering Barselfeber Medfødte misdannelser Moderdødelighed Perinatal dødelighed Svangreomsorg Generelle referencer Epilog Tidstavle Navneregister Emneregister Illustrationsliste De latinske betegnelser for de enkelte kapitler og tilstande vil fremgå af kapiteloverskrifterne og indholdet i bogens tekst. 6

10 Indledning Formålet med denne bog er at formidle oplysninger om fødselshjælpens historie på en enkel og overskuelig måde, således at tilegnelsen af stoffet og den historiske fordybelse heri kan foregå uden besvær. Fremstillingen skal være fagligt korrekt, men også gerne underholdende, og præsenteres på en sådan måde, at teksten og illustrationerne i samspil formidler både de faglige, de sociale og de kunstneriske aspekter i det samtidige tidsforløb. Baggrunden for at udarbejde en bog om fødselshjælpens historie på denne måde er den kendsgerning, at meget få læger, jordemødre, sygeplejersker og andre personer, der beskæftiger sig med fødselshjælp, har et blot nogenlunde relevant kendskab til fagets historie. Uden et sådant kendskab til deres fagområdes historie og dets vanskelige vej mod at blive et moderne speciale, kommer udøvelsen af faget til at mangle det perspektiv og den ærbødighed, der er nødvendig for at praktisere nutidig fødselshjælp med den rette etik. Den korte version af fødselshjælpens historie er, at faget praktisk taget stod stille indtil omkring år A.D. Siden er det i nogle få, men betydningsfulde spring i takt med lægevidenskabens generelle udvikling nået frem til at blive et moderne jordemoderfagligt og lægeligt speciale, der i sin problematik, behandling og videnskabelige udvikling er fuldt på højde med de øvrige lægelige specialer. Fødselshjælpen er i den almindelige medicinhistoriske verdenslitteratur som regel beskrevet i underkapitler indenfor den generelle medicin, og kun relativt få værker har udelukkende beskrevet fødselshjælpens historie, eventuelt sammen med det nærtstående område om kvindesygdommenes historie. Tilegnelsen af stoffet gennem en af disse mange og i øvrigt ofte udmærkede bøger om medicinens historie kan nok være en interessant oplevelse, men kræver tillige en så betydelig indsats, at de fleste vil vige tilbage for at investere kræfter og tid heri. Hovedværkerne i den udenlandske litteratur om fødselshjælpens historie er Geschichte der Geburtshilfe af Heinrich Fasbender (1906) og The history of obstetrics and gynaecology af Michael J. O Dowd and Elliot E. Philipp (1994). På dansk fremstår Emmerik Ingerslevs fire store værker (se litteraturlisten) fra begyndelsen af 7

11 Indledning 1900-tallet som de vigtigste. Alle disse bøger er imidlertid så omfangsrige og detaljerede, at de ikke egner sig til en mere oversigtsmæssig tilegnelse og forståelse af fagets historie. De er dog særdeles egnede til at give en dybtgående indføring i fødselshjælpens historie og de særlige danske aspekter af denne. Denne forfatters interesse for fødselshjælpens historie blev først vakt efter, at han selv var blevet historie. Det skete efter i 30 år at have undervist jordemoderelever, lægestuderende og specialestuderende i obstetrik og i mindre omfang gynækologi. Hovedvægten i denne undervisning var lagt på fagets nuværende funktion set i de fremtidige muligheders perspektiv. Kort tid efter pensioneringen fra stillingen som professor ved Rigshospitalets Fødeafdeling og Jordemoderskolen blev forfatteren opfordret til at blive konsulent ved Medicinsk-Historisk Museum i København med ansvar for den såkaldte Saxtorphske samling af obstetriske og gynækologiske præparater og instrumenter. Gennem arbejdet med denne samling opstod forfatterens forståelse af, at historiske indslag i den tidligere givne undervisning ville have gjort denne langt mere perspektivrig og inspirerende for tilhørerne. Det er i et forsøg på at råde bod på denne mangel, at denne bog er kommet til verden. Medicinens og herunder obstetrikkens historie strækker sig fra de ældste tider til i dag, omend obstetrikkens historie adskiller sig fra den almindelige medicinhistorie ved, at der kun foreligger meget få beretninger om fødselshjælp fra gammel tid. Dette skyldes dels, at graviditet og fødsel ikke blev anset for at være emner, der skulle skrives om, og dels at fødslerne blev varetaget af sparsomt uddannede, ikke skrivende jordemødre. Op gennem og 1600-tallene trådte de bedre uddannede og mere skrivende læger ind i fødselshjælpen, hvorfor der fra da af foreligger flere skriftlige historiske kilder om emnet. Siden har en lang række forskere og læger medvirket til at udvikle fødselshjælpen til det, den kan yde i dag. 8

12 Indledning At obstetrikkens historie allerede tidligt har været anskuet som et vigtigt element i undervisningen af jordemoderelever og lægestuderende fremgår af følgende indledende afsnit i en af de første danske lærebøger i fødselshjælp. Lærebogen er skrevet af professor i fødselsvidenskab ved Københavns Universitet Mathias Saxtorph ( ). Ill.4 Mathias Saxtorph om vigtige historiske personer af betydning for fødselshjælpens udvikling. I Plan til Forelæsninger over Jordemodervidenskaben

13 Indledning En meget væsentlig forudsætning for at denne bog er blevet til, er en betydelig donation fra Ingeborg Roikjærs fond, som hermed takkes på det hjerteligste. Også megen tak til fotograf Rikke Claësson, som har stået for mange af bogens illustrationer. Illustrationerne stammer herudover fra Medicinsk-Historisk Museums billedsamling og bibliotek. For tilladelsen til at benytte jordemodertræet som omslag takkes Den Almindelige Danske Jordemoderforening, og for tilladelsen til at gengive tegningerne af jordemoderdragterne gennem tiderne takkes tegner Trine Preisler. Endvidere en meget stor tak til mine kolleger på Medicinsk-Historisk Museum cand. scient. Charlotte E. Hansen for journalistisk gennemgang af teksten og cand. mag. Kirsten Jungersen for oversættelser fra latin til dansk. M.O. Ill. 5 Medicinsk-Historisk Museum. København. 10

14 Den medicinske baggrund for fødselsspecialets opståen Den græsk-romerske oldtidsperiode Den europæiske stilstandsperiode Den europæiske opblomstring Erkendelsens århundrede Målingernes tidsalder

15 Den medicinske baggrund for fødselsspecialets opståen Skal man forstå fødselshjælpens udvikling i relation til den samtidige lægevidenskab, er det nødvendigt at sætte sig ind i datidens opfattelse af menneskets anatomi og fysiologi og de på disse tider gældende forestillinger om sygdommenes karakter. Naturens funktion er en ur-gammel og kompleks gåde, som skiftende generationer gennem tiderne har forsøgt at anskue ud fra både religiøse, filosofiske og medicinske synspunkter, men kun få oplysninger om disse aspekter af livet fra de tidligste tider findes bevaret. Menneskenes viden om livsfunktionerne var stærkt begrænset, og forståelsen af dem var i mange henseender forkert. Det må betragtes som forbløffende, at den korrekte viden for anatomiens vedkommende først blev opnået i løbet af 1500-tallet og for fysiologiens vedkommende først etapevis i løbet af de følgende århundreder. Udviklingen indenfor den medicinske viden og erkendelse er foregået igennem en lang række tænkere og forskeres overvejelser og ideer. Nogle har haft afgørende betydning for udviklingen, andre kun i mindre omfang, men alle har været led i en lang udviklingskæde. I det følgende vil nogle af de personer, der har haft væsentlig betydning for den medicinske erkendelse, blive beskrevet kortfattet, idet der lægges særlig vægt på områder af betydning for forståelsen af fødselshjælpens udvikling. Mennesket dukkede frem på historiens scene for mere end år siden. Livsbetingelserne var vanskelige og livslængden kort, men efterhånden lærte man at tale sammen og bruge ild og redskaber, og en udvikling kom langsomt i gang. Fra gravfund og hulemalerier vides, at f.eks. knoglesygdomme forekom, ligesom forskellige former for behandling blev forsøgt, men ellers er vor viden om medicinske forhold fra meget gammel tid yderst mangelfuld. Da den sidste istid var overstået for ca år siden, begyndte de daværende mennesker at slutte sig sammen i større grupper og at opdyrke jorden. Dette skete først i det frugtbare område mellem de to floder Eufrat og Tigris i landet, der kom til at hedde Mesopotamien. Her levede blandt andre sumererne, babylonerne og assyrerne. 12

16 Den medicinske baggrund for fødselsspecialets opståen I Susa i Iran blev i 1901 fundet en 2 m høj stele med Hammurabis lovregler, som bl.a. omfattede lægelige instrukser, herunder fødselshjælp. Stelen findes nu i Louvre i Paris. Hammurabi var den 6. konge af Babylonien ( B.C.) Fødselshjælp har altid været ydet, men oplysninger om, hvorledes fødslen blev varetaget i disse for længst forsvundne kulturer, er særdeles sparsomme. Der foreligger dog tidlige oplysninger om, at fødestol og primitive instrumenter har været benyttet. At oplysningerne om fødsler og deres forløb fra de tidligste tider er sparsomme skyldes delvis, at fødselsforløbet blev betragtet som uafvendeligt, hvad enten det gik godt eller skidt. Det gav derfor ikke anledning til videregivelse af erfaringerne. De tidligste mere detaljerede vejledninger om fødselshjælp og kvindesygdomme stammer fra Ægypten. Kahun papyrus (ca B.C.), Ebers papyrus (ca B.C.) og London papyrus (ca B.C.) giver sådanne vejledninger. Det fremgår af disse, at ægypterne forsøgte både stimulation af fødselsforløbet og stimulation af amningen. Der var imidlertid mange fejlanskuelser, og dødeligheden blandt både mødre og børn var stor. Papyrus Carlsberg Nr. VIII angiver datidens fødselsprognoser i Ægypten. Ill. 7 En del af Papyrus Ebers. Ill. 6 Hammurabi på toppen af stelen med de tidligste medicinske lovregler. Louvre. Paris. 13

17 Den græsk-romerske oldtidsperiode En mere generel form for lægevidenskab begyndte i det gamle Grækenland omkring 500 B.C. på grundlag af en vågnende interesse for menneskekroppens funktion. En række af datidens græske læger havde på denne tid væsentlig betydning for fremvæksten af lægevidenskaben. Senere overgik videreudviklingen til de romerske læger. Ill. 9 Hippokrates. Romersk kopi af græsk buste. Grækeren Hippokrates (ca B.C.) betragtes som lægekunstens fader, der med sin høje etik blev forbilledet på den ideelle læge. Han blev født på øen Kos, men ellers kendes næsten intet til hans personlige liv. Der findes heller intet originalt portræt af ham. En del af de skrifter, der bærer Hippokrates navn, er formentlig skrevet af hans elever. Den samlede tekst, Corpus Hippocraticum, består af ca. 70 bøger, der omhandler samtlige dele af lægevidenskaben. Hippokrates kom til at stå for en række ideer og lægelige handlinger af langsigtet betydning. Essensen af den hippokratiske tankegang er, at lægekunsten skal omhandle både forhold, der angår sygdommen, patienten og lægen. Den hippokratiske lære har på mange områder haft stor betydning som grundlag for lægevidenskabens videre udvikling. Ill. 10 Byzantinsk gengivelse af Hippokrates. Ill. 8 På øen Kos står en gammel platan støttet af marmorpilastre og hul af ælde. Under den skal Hippokrates have undervist. 14

18 Den græsk-romerske oldtidsperiode De ældste kendte medicinske hypoteser om menneskelegemets anatomi og fysiologi blev beskrevet i de hippokratiske skrifter. Selvom Hippokrates fremskaffede ny anatomisk viden, tog han stadig udgangspunkt i dyredissektioner, hvilket ofte gav anledning til fejltolkninger, når resultaterne fra disse direkte blev overført til menneskelige forhold. Humeralpatologien De tidligste forestillinger om menneskets fysiologi blev udtrykt i de hippokratiske skrifter som den såkaldte humeralpatologi. Udgangspunktet for denne hypotese var iagttagelsen af, at livet i planter og blomster var betinget af plantesaften, og at livet i dyr var betinget af blodet. Tankegangen i humeralhypotesen gik ud på, at de biologiske processer var knyttet til legemets fire kardinalvæsker: blod, slim, gul galde og sort galde. Man mente at sundhed var tilstede, når der var balance mellem de fire væsker. Sygdom opstod derimod, hvis balanceforholdet mellem væskerne blev forskudt på den ene eller anden måde. F.eks. kunne en forskydning af væske til fødderne forårsage gigt eller podagra, mens en forskydning til lungerne kunne forårsage hoste. Det var lægens opgave, at forebygge sådanne væskeforskydninger eller genoprette balancen, hvis ubalance var opstået. Ill. 11 Hippokrates. Hoved af marmorstatuette. Ephesos. Ca. 100 B.C. Ill. 12 Skema over de fire elementer og fire kardinalvæsker i henhold til Aristoteles. 15

19 Den græsk-romerske oldtidsperiode Galde og slim var fremherskende ved sygdom, således at disse væsker blev betragtet som skadelige. Men også blod blev afgivet fra organismen ved visse tilstande, som opfattedes som sygdom, f.eks. menstruation og næseblødning. Ud fra sådanne delvist naturlige, delvist sygelige tilstande opstod tanken om, at blodudtømning kunne være helbredende, hvilket blev baggrunden for, at åreladning i mere end to tusind år fremover blev betragtet som en terapeutisk procedure. Man mente også, at de fire legemsvæsker var afhængige af den ydre natur. Om vinteren skulle således den kolde og fugtige slim dominere, om foråret det varme og fugtige blod, om sommeren den gule galde og om efteråret den sorte galde. Man søgte desuden at se en sammenhæng mellem den legemlige konstitution og de psykiske egenskaber. Herudfra opstod læren om de fire temperamenter. Blod i overvægt medførte, at personen var sanguinsk, gul galde i overvægt, at personen var kolerisk, sort galde melankolsk og slim flegmatisk. Også andre sammenhænge blev knyttet til læren om de fire kardinalvæsker. Den humerale hypotese blev suppleret med læren om livsluften, som man antog blev optaget i legemet gennem åndedrætsfunktionen. Her fra blev den som livskraft ført ud til alle dele af legemet. Legemsvarmen, som var karakteristisk for den levende krop, mente man havde sit udspring i hjertet. I de næste 2000 år var menneskenes forestillinger om kroppens fysiologi fortsat baseret på læren om de fire legemsvæsker. Først i 1858 blev humeralhypotesen forladt efter, at Rudolph Virchow ( ) havde introduceret den cellulære patologi. Nu blev cellefunktionen placeret som det centrale i livet. Med dette som baggrund kunne alle kroppens fysiologiske og patologiske funktioner derefter forklares korrekt. Vedrørende fødselsområdet mente man, at livmoderen var tvedelt, således at den højre halvdel var beregnet til udvikling af drengefostre og den venstre halvdel til udvikling af pigefostre. Man erkendte ikke, at livmoderen var et ekspulsivt organ under fødslen, idet man overså kontraktionerne i livmodermuskulaturen. I stedet for tillagde man fosteret en aktiv rolle i fødselsforløbet. Man troede ligefrem, at fosteret selv kunne rive hul på hinderne med en finger og kravle ud 16

20 Den græsk-romerske oldtidsperiode ved egen hjælp. Dette havde bl.a. den farlige konsekvens, at man ikke mente, at et dødt foster kunne fødes spontant. Man foretog derfor risikable indgreb i sådanne situationer for at få fødslen overstået. Da livmoderen var erkendt som det organ, hvori liv blev skabt og udviklet, blev den i visse perioder anskuet som et levende organ i sig selv med egne følelser, ønsker og luner. I de hippokratiske skrifter blev betegnelsen jordemoder ikke anvendt. Den kvinde, der hjalp ved barnets fødsel, blev i stedet kaldt for navlesnorsoverskærersken. De 4 kardinalvæsker og diverse anskuede sammenhænge Væske Blod Gul galde Sort galde Slim (flegma) Ophavssted Hjertet Leveren Milten Hjernen Ill. 13 Imaginært portræt af Aristoteles. Egenskab Varm, fugtig Varm,tør Kold,tør Kold, fugtig Årstid Forår Sommer Efterår Vinter Alder Barn Ung Voksen Ældre Element Luft Ild Jord Vand Temperament Sanguinsk Kolerisk Melankolsk Flegmatisk Aristoteles ( B.C.), der var elev af Plato og senere blev lærer for Alexander den Store ( B.C.), betragtes som oldtidens store, græske biolog, som skabte forbindelsen mellem biologien og medicinen og søgte at samle den dengang eksisterende viden i et enkelt og forståeligt system. Men på grund af manglende anatomisk og fysiologisk indsigt på flere områder viste mange af hans synspunkter sig senere at være forkerte. F.eks. antog han, at hjertet var legemets centrale organ og sæde for nervekontrol og tænkeevne samt udgangspunkt for legemsvarmen. Efter Aristoteles opfattelse skulle hjernen fungere som afkøler, regulator og have betydning for søvnen. Aristoteles beskrev den menneskelige livmoder og benyttede en nomenklatur, der går delvis igen i nutidens betegnelser. Han var den første, der så det føtale hjerte pulsere, ligesom han beskrev underbinding af navlesnoren samt en række andre regler omkring fødselshjælpen til brug for datidens jordemoderstand. Ill. 14 Livmoderens og æggeledernes benævnelser i henhold til Aristoteles. 17

21 Den græsk-romerske oldtidsperiode Aristoteles grundtanke var, at naturen i alle henseender optrådte hensigtsmæssigt. Hans biologiske hovedværker var Historia Animalium og Degeneratione Animalium. Herophilos (ca. 300 B.C.). Der foreligger kun få oplysninger om Herophilos liv, men det vides, at han dissekerede menneskelig. Alle hans værker er gået tabt, men gennem Celsus, Soranus og Galens skrifter er det oplyst, at Herophilos beskrev kvindens ovarier og æggeledere. Beskrivelsen af sidstnævnte var dog ikke korrekt, idet han mente æggelederne endte ved blærehalsen. Ill. 15 Celsus. Celsus, Aulus Cornelius (1.århundrede A.D.), som også kaldes den romerske Hippokrates, samlede en systematisk oversigt over datidens medicinske viden og udgav en komplet lærebog omfattende sygdomslære, terapi, kirurgi og fødselshjælp. Han beskrev stensnit, brokoperation og stærstik, ligesom han observerede betændelsens klassiske symptomer rødme, hævelse, varme og smerte. Vedrørende fødselshjælp beskrev Celsus fodvendingen på dødt barn, og han fremhævede den større rummelighed af kvindens bækken i forhold til mandens, der gjorde førstnævnte mere egnet som fødselsvej. Ill. 16 Titelblad fra Soranus. Grækeren Soranus fra Ephesos ( A.D.) uddannede sig til læge i Grækenland, men flyttede senere til Rom, hvor han både underviste og praktiserede. Han er siden blevet kaldt oldtidens store gynækolog. Han forfattede den første klassiske lærebog for jordemødre, hvori han beskrev de fordringer, der måtte stilles til jordemødrene. I disse instruktioner gik han imod mystik og overtro i forbindelse med jordemoderarbejdet, eksempelvis burde jordemødrene ikke tro på dæmoner eller virkning af amuletter. Han beskrev fødesenge, fødestol, diverse apparaturer og skånende behandling ved vanskelige fødsler samt fodvending på levende barn. Soranus skrifter om kvindesygdomme og fødselshjælp kendtes i en lang årrække kun fra uddrag af andre forfatteres arbejder, indtil der i 1838 i Paris blev fundet et græsk manuskript fra 1400-tallet, som viste sig at være en næsten komplet afskrift af Soranus vær- 18

22 Den græsk-romerske oldtidsperiode ker. En iøvrigt relativt ukendt person ved navn Moschion (Muscio), der levede i 500-tallet, havde oversat Soranus værker om kvindesygdomme og fødselshjælp til latin og blev i en periode ligefrem opfattet som originalforfatter til disse. Det er dog nu bevist at Moschions værker er oversættelser af Soranus originalarbejder. Et uddrag af Soranus lærebog i fødselshjælp til brug for jordemødre er bevaret i et håndskrift, som findes på det Kongelige Bibliotek i København (Codex Hafniensis). I dette og nogle andre codices, som er fundet i andre europæiske byer, findes en række tegninger af forskellige fosterstillinger. Der henvises til afsnittet om fosterstillinger. Reference til afsnittet om Soranus fra Ephesos: Ingerslev, E. Rösslin s Rosegarten : Its relation to the past (The muscio manuscripts and Soranus). Galen (ca A.D.), som betragtes som den sidste af de store gamle lærde, var født i Lilleasien, men arbejdede fra år 164 i Rom. Han fungerede både som anatom, fysiolog og læge. Galen gik i rette med visse tidligere anatomiske anskuelser, men da man af hensyn til menneskekroppens ukrænkelighed stadig kun dissekerede dyr, udgjorde de foreliggende observationer fortsat grundlaget for mange fejlagtige opfattelser af det menneskelige legemes funktion. Han indsamlede megen viden, men besad ikke tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortolke de opnåede erkendelser korrekt. I henhold til Galens fysiologi antog man, at der fandtes to typer blod, det venøse og det arterielle. Man forestillede sig, at de hver havde deres funktion i relation til de tre kropscentre: leveren, der tog sig af ernæring og vækst, hjertet, der sørgede for vitaliteten, samt hjernen, der besad følelse og forstand. Man antog, at det arterielle blod indeholdt pneuma (luft), og at blodet blev brugt op ude i kroppens forskellige dele. At der var tale om en cirkulation var man endnu ikke klar over. Yderligere mente Galen ikke, at det var hjertet, der pressede blodet rundt, men at fordelingen i kroppen foregik ved bevægelser i arterierne. Venøst blod måtte passere fra højre side af hjertet til venstre gennem Ill. 17 Galens forestillinger om det menneskelige legemes funktion. 19

23 Den græsk-romerske oldtidsperiode usynlige porer i skillevæggen. Karrene fra lungerne havde til opgave at føre luft til venstre hjertehalvdel, hvor luften blev blandet med det venøse blod, som derved blev til det lysere arterielle blod. Om fødselshjælpen mente Galen, at snævre bækkener kunne være årsag til vanskelige fødsler, og han havde i det hele taget begyndende indsigt i fødslens og fosterets fysiologi. På hans tid udførtes embryotomi (sønderdeling af fosteret), og der blev også beskrevet kejsersnit på kvinder, der var døde under fødselsforløbet. Galen forfattede en stor mængde bøger, hvoraf en del er bevaret, medens resten gik tabt, da hans romerske hjem brændte. 20

24 Den europæiske stilstandsperiode Ill. 18 Salernobugten i nærheden af Napoli, Italien. I midten af det 1. årtusinde uddøde de store dominerende kulturer i Grækenland og Romerriget på grund af invasion af barbarer fra det nordlige Europa. Medvirkende var også kristendommens fremmarch og de voldsomme sygdomsepidemier, der hærgede i perioder. Civilisationerne brød sammen. Medicinhistorikeren Paul fra Aegina (ca A.D.) havde betydning som viderebringer af den tidligere opnåede viden og blev meget citeret i den følgende arabiske overgangsperiode frem til middelalderen og renæssancen. Også munke fra den arabiske verden medvirkede til at føre antikkens medicinske tradition og viden videre. Af de arabiske læger og videnskabsmænd i denne periode var de mest betydningsfulde Rhazes ( A.D.), som også blev kaldt den arabiske Hippokrates, Avicenna ( A.D.), som bl.a. udgav et værk om Hippoktates og Galens lære, samt Abulcasim (død ca A.D.), som afbillede en primitiv fødselstang i en af sine bøger. Salernoskolen (ca A.D.), der var beliggende i den lille by Salerno i nærheden af Napoli, var et lyspunkt i den europæiske stilstandsperiode. 21

25 Den europæiske stilstandsperiode Ill.19 Salernoskolen i henhold til stik graveret i Pavia Ill.20 Salernitansk læge ved sygesengen. Træsnit. Medicinsk- Historisk Museum. København. Skolen var det første højere uddannelsessted i de vesteuropæiske lande. Den var åben for alle nationaliteter og som noget enestående på den tid, også for kvinder. Skolen indførte en slags medicinsk embedseksamen i et forsøg på at modvirke uvidenhed blandt lægestanden og for at højne lægernes standard. Man docerede også etik og formåede at overleve i en længere årrække ved at opretholde et rimeligt venskabeligt forhold til kirken. Fra Salernoskolen udgik tillige en række berømte lægedigte under navnene Flos Medicinae, Schola Salernitata eller Regimen Sanitatis. Digtene omfattede en række medicinske leveregler og profylaktiske råd. Den salernitanske fødselshælp blev beskrevet i 1100-tallet af Trotula, der nedstammede fra en fornem salernitansk lægeslægt ved navn Ruggiero og derfor havde adgang til at deltage i undervisningen på skolen. Trotula uddannede sig til læge, men som kvinde måtte hun ofte finde sig i den mindre ansete betegnelse jordemoder. Hun efterlod sig et medicinsk værk, Passionibus Mulierum Curandorum, der bygger på hendes medicinske og kirurgiske erfaringer. Værket omhandler hovedsagelig gynækologiske og obstetriske emner, men omtaler også børnesygdomme, midler til helbredets bevarelse og giver kosmetiske råd. 22

26 Den europæiske stilstandsperiode Trotula arbejdede som mange andre fortsat udfra fundene ved dyredissektioner. I denne periode mente man, at livmoderen som et vildt dyr bevægede sig rundt i kvindens krop og derved forvoldte smerter. Trotula gav detaljerede vejledninger om kirurgisk behandling af rupturer efter fødsler og gav råd med henblik på forebyggelse af disse ved anbringelse af et lille sammenrullet stykke klæde i endetarmsåbningen til modvirkning af trykket på denne region. Referencer til afsnittet om Salernoskolen: Wiberg, J.J. Salernoskolens stortid. Bibliotek f. Læger. 7.R.X,299,1899. Mason-Hohl, E. The diseases of women by Trotula of Salerno.The Ward Ritchie Press Ill. 21 Leveregler fra Salernoskolen. Læs ikke i sengen Elsk ikke for meget. Hildegard af Bingen ( A.D.), medvirkede i den senere del af Salernoskolens tidsperiode til at videreføre de gældende medicinske traditioner. Hendes hovedværk, Liber Simplicis Medicinae, omhandlede sygdomsårsager og behandling med naturmedicin. Om seksuelle forhold, svangerskab og fødsel udtrykte hun sig med stor frimodighed. Hun anså menstruationen for en del af straffen for syndefaldet: Da begæret fyldte Eva, åbnedes hendes årer for blodets flod. Hildegard var abbedisse ved klostret i Rupertsberg, som ligger ved Rhinen i Tyskland. Drik ikke for meget. Pres ikke for meget. 23

27 Den europæiske opblomstring Ill. 22 Bologna i Francia. Palazzo Communale Bologna. Fra omkring år 1100 begyndte menneskene i Vesteuropa at vågne op efter stilstandsperiodens problemer. Befolkningernes størrelse tiltog, handelen blomstrede, og det kulturelle og intellektuelle liv blev genfødt. Den medicinske profession organiserede sig, og der blev oprettet universiteter og bygget hospitaler. De tidligste universiteter begyndte undervisning i Paris (1110), Bologna (1158), Oxford (1167), Padua (1222) og Napoli (1224), og efterhånden blev der opført større og større hospitaler i de fleste europæiske hovedstæder og andre store byer. Udviklingen gik ganske vist langsomt, og der var visse midlertidige tilbageslag under de store epidemier af spedalskhed (lepra) i 1200-tallet og især pest (den sorte død) i og 1400-tallene. Således døde omkring en fjerdedel af Europas befolkning under den store pestepidemi i Desuden modvirkede den religiøse indstilling i disse århundreder udviklingen på det medicinske område ved, at kirken fortsat var modstander af dissektion af menneskelig. Medicinen var i lang tid underlagt religionen, idet man fandt sjælen vigtigere end legemet. 24

28 Den europæiske opblomstring I den hidtidige, hippokratisk dominerede tidsalder havde iagttagelsens og erfaringens principper domineret og været rettesnor for handlen og virken, men fra 1100-tallet blev teorien det vigtigste, indtil erfaringerne igen blev sat i hovedsædet i og tallene. At varetage fødselshjælp i disse århundreder var ikke alene under lægers og kirurgers værdighed, men området blev i det hele taget betragtet som bandlyst for mænd med undtagelse af munke, som levede i cølibat i klostre. Den spirende interesse for fødsler hos visse læger kunne være direkte livsfarlig for dem selv. Der foreligger således en beretning fra 1500-tallet om en læge fra Hamburg, der forklædt som jordemoder begyndte at studere forløbet af fødsler i praksis. Han blev imidlertid afsløret som værende en mand og som straf brændt på bålet. Fødslerne foregik på denne tid i hjemmene. Når fødslen nærmede sig, blev den fødende anbragt i en lav seng eller på en fødestol i stenstuen (badstuen), eventuelt med en anden kvinde til at støtte sig bagfra. Jordemoderen sad på en lav skammel foran den fødende. Der var ofte flere kvinder til stede i fødestuen. Var der behov for at fremme fødselsforløbet, blev der givet et varmt bad. Var der behov for yderligere at stimulere fødslen eller på anden måde hjælpe kvinden, anvendtes under forløbet en række midler, hvis virkning delvist beroede på overtro. F.eks. indtog den fødende dadelsten sammen med vin. Hun drak også vand, der havde trukket kraft fra en svalerede, pulveriseret rav rørt op i vand eller fik lagt tyggede laurbærblade på navlen. De forsamlede kvinder spiste og drak i selve barselstuen. Ingen mænd måtte være i nærheden. Efter fødslen blev der givet gaver, og senere afholdtes et barselgilde Kimen til en helt ny medicinsk epoke voksede frem i sidste del af den europæiske stilstandsperiode. Denne udvikling blev inspireret af kirurgien og lidt senere af den nyerhvervede anatomiske viden. Væsentlig positiv betydning for den følgende udvikling fik også Gutenberg (ca. 1450), idet trykningen af det skrevne ord gav øget mulighed for kommunikation. Ill. 23 Fødselsscene fra 1500-tallet. Rösslins Rosengarten Ill. 24 Trykkeri på Gutenbergs tid. 25

29 Erkendelsens århundrede Den på flere områder nyerhvervede viden skabte øget selvtillid i Europa. Der genopstod orden og fornemmelse af frihed. Kirkens dominans aftog, blandt andet fordi Luther og hans tilhængere reformerede udlægningen af religionen efter 1517, og der kom mere undren over tingenes tilstand. Initiativ og intellektuelle aktiviteter blomstrede. Den følgende eksplosive udvikling indenfor medicinen fremkom hovedsageligt på grundlag af erkendelsen af den korrekte menneskelige anatomi og fremgang i forståelsen af den menneskelige fysiologi. Mondino de Luzzi, kaldet Mundinus (ca ) foretog den første offentlige dissektion af et menneskelig. Mundinus var professor i Bologna og skrev bogen De Humani Corporis Libellus, der blev en meget benytter lærebog i anatomi og var en af de første lærebøger, der blev mangfoldiggjort ved hjælp af bogtrykkerkunsten i I bogen blev uterus beskrevet således: Tykke svære bånd hefter matrix til hoftebenet, de er tykke og brede nær uterus og tynde ved hoftebenet. De går ud, som kom de fra et dyrehovede og kaldes derfor cornua matrices. Formen af uterus er firkantet, dog noget rundagtig, og den har en collum nedad. Berengaria da Carpa, Jacobus (Berengarius) (ca ) studerede i Bologna og blev i 1502 lærer samme sted. I sin undervisning anvendte han Mundinus anatomi. Ill. 25 Billeder af livmoderen fra Berengarius anatomi. Oversættelsen af den latinske tekst i højre side af billedet lyder: Du har på denne figur tre forskellige matricer, af hvilke den, som er i midten, er krænget udad, og på den er der i hele opbevaringsrummet små cirkler, som angiver venernes hoveder eller mundinger, som kaldes cotyledoner, og du ser, hvordan dens hals ligner den mandlige kæp. På de andre tegninger, som ikke er krænget udad, kan du se matricens naturlige former med dens testikler og sædførende kar samtidig med de hornformede ligamenter, med hvilke ancher de binder til, du ser også dens hals og mund, gennem hvilken menstruation og foster kommer ud, og den mandlige sæd trænger ind, på bunden af matrix er der en vis kødfuldhed hævet op mod dens mund, ved hvis hjælp der er en forskel på højre og venstre halvkugle, men der kryber ikke nogen anden opdeling frem i matricen, og der er ikke andre celler, sådan som nogen mener. 26

30 Erkendelsens århundrede Det egentlige anatomiske gennembrud kom først noget senere med Leonardo da Vinci ( ) og Andreas Vesalius ( ). Disse to personer fik særlig stor betydning for forståelsen af den menneskelige anatomi Leonardo da Vinci ( ), havde ingen medicinsk uddannelse. Han anskuede anatomien kunstnerisk og udførte omkring 750 fremragende anatomiske tegninger, hvis fremstilling af menneskekroppen delvist byggede på de galenske principper. Han startede således sine arbejder med udgangspunkt i Galens anatomilære, men efter at have dissekeret hjertet og de store blodkar, indså han, at Galens lære måtte være forkert. Han erkendte dog ikke den fulde sandhed om blodets cirkulation, som først blev åbenbaret af Harvey ( ). Leonardos tegninger af fosteret in utero var en nyskabelse i billedfremstillingen. Andreas Vesalius ( ) var den næste store af anatomiens reformatorer. Han fik uddannelse i anatomi og medicin i Paris, hverefter han flyttede til Padua, og her fra udgav han sine værker. I 1543 udkom hans syv bind store mesterstykke De Humani Corporis Fabrica med 300 illustrationer af nye anatomiske erkendelser. Ligesom Leonardo kritiserede Vesalius Galens lære. Det skaffede ham mange modstandere. Blandt disse var hans tidligere lærer Sylvius ( ), der udgav et modskrift, hvori han forvanskede Vesalius navn til Vasanus, der betyder den afsindige. Sylvius kaldte ham en tåbe, hvis giftige ånde forpestede Europa. Den megen kritik af hans forkastelse af den Ill. 26 Leonardo da Vinci og hans tegninger af fosteret. 27

31 Erkendelsens århundrede Ill. 27 Vesalius i færd med en demonstration store Galens lære, fik Vesalius til at brænde en række af sine upublicerede manuskripter. Herefter indstillede han sine studier, blev læge ved Charles d. V.s hof og giftede sig. Han genoptog aldrig sine anatomiske studier. Vesalius gav en grundig beskrivelse af bækkenet og den bløde fødselsvej, ligesom han gik imod den hidtil antagne åbning af skambenene under fødslen. Det var dog Vesalius elev Realdo Colombo (ca ), der især beskæftigede sig med områder af betydning for fødselshjælpen og bl.a. gav en fremragende beskrivelse af bækkenet. Han var den første anatomiske forfatter, der benyttede navnet placenta (moderkagen). Gabrielle Fallopio ( ), der efterfulgte Colombo som lærer i Padua, udgav et mindre arbejde om den gynækologiske anatomi, og derfor er hans navn knyttet til tuba uterinas (æggelederen) nomenklatur. Theophrastus Philippus Aureolus Bombastus von Hohenheim (ca ), eller blot Paracelsus, som betyder den, der overgår Celsus, brød med fortidens hippokratiske og galenske lære. Han gik ind for naturen som bestemmende og mente, at det var lægens pligt at følge naturen. Paracelsus havde ligeledes stor foragt for akademisk opstyltethed. Han var født i Sweitz og uddannet i botanik, medicin og filosofi. Han blev senere professor i Basel, hvor han offentligt brændte Avicennas canon, der var en hidtil højt anset lærebog om den klassiske græske medicin, samt forskellige af Galens arbejder. Paracelsus væsentligste indsats bestod i, at han søgte at indføre en kemisk forståelse af menneskets fysiologi som erstatning for humeralhypotesen. Han var dog en dybtgående alternativ person, hvis nytænkning mere var farvet af mystik end egentlig videnskabelig tankegang. Paracelsus fik derfor begrænset betydning for den medicinske udvikling. Ill. 28 Paracelsus med sværd, der kunne kurere alle sygdomme. 28

32 Erkendelsens århundrede Ill. 29 De Humani Corporis Fabrica. Titelblad fra 1. udgaven

33 Erkendelsens århundrede Ill. 30 Ambroise Paré. Ambroise Paré ( ) hører til kirurgiens fremtrædende fornyere. Paré blev født og uddannet i Frankrig, og i 1537 blev han udnævnt til feltkirurg hos Marechal de Montejan, som han herefter fulgte i krig. På denne tid var den gængse behandling af skudsår at udbrænde dem med kogende olie. Da olien under belejringen af Torino i 1536 slap op, benyttede Paré i stedet en simpel sårsalve lavet af æggehvide, rosenolie og terpentin. Dagen efter kunne han konstatere, at sår, der var behandlet med salven, var langt pænere end de sår, der var udbrændt med olie. Ligeledes havde de salvebehandlede soldater langt færre smerter end de traditionelt behandlede. Disse iagttagelser blev afgørende for den fremtidige sårbehandling. Paré indførte også en ny metode til fjernelse af kugler. En højtstående officer, Comte de Brissac, havde fået en kugle i skulderen og tre krigskirurger havde forgæves forsøgt at fjerne den. Paré blev tilkaldt, og han gav Brissac en lanse i hånden og lod ham indtage den kropsstilling, som han havde haft, da han blev ramt af kuglen. Herefter kunne Paré uden vanskelighed lokalisere og fjerne kuglen. Paré stod for flere fornyelser i den kirurgiske behandling, ligesom han skrev lærebøger i både anatomi og kirurgi. Af stor betydning for obstetrikken blev Parés genindførelse af fodvendingen i Denne form for vending af fosteret havde været kendt tilbage i oldtiden, men var gået i glemmebogen. Alligevel havde Paré set fodvendingen udført, medens han gjorde tjeneste på fødestuerne i Hôtel Dieu i Paris. Det blev dog Parés elev og svigersøn Jaques Guillemeau ( ), der medvirkede til at gøre fodvending til en del af den praktiske fødselshjælp. Under titlen Deux Livres de Chirurgie udgav Paré i 1573 sine samlede skrifter om obstetrik, misfostre og misdannelser. Disse bøger medvirkede i betydelig grad til at forbedre uddannelsen for jordemødre ved Hôtel Dieu i Paris. Ill. 31 Hôtel Dieu i Paris. 30

34 Erkendelsens århundrede I Danmark forløb udviklingen inden for anatomien og kirurgien med nogen forsinkelse. I København oprettedes i 1644 Domus Anatomica ved Frue Plads, hvor der dengang lå en kirkegård mellem domkirken og universitetet. Bygningen rummede et anatomisk teater, Teatrum Anatomicum. Her blev foretaget offentlige dissektioner, idet en kirketjener fungerede som anatomikarl. Kong Frederik d.iii overværede flere gange sådanne dissektioner og bidrog herved til at fjerne fordommene mod de anatomiske demonstrationer. I Domus Anatomica arbejdede Danmarks første anatomiprofessor, Simon Paulli ( ), samt Thomas Bartholin ( ) og Niels Steensen ( ), der gjorde betydningsfulde anatomiske nyerkendelser. Siden hen forfaldt bygningen. Den brændte under den store ildebrand i 1728 og blev ikke genopført. De anatomiske sektioner blev først genoptaget i Danmark efter åbningen af det Kgl. Kirurgiske Akademi i Bredgade i Ill. 32 Domus Anatomica og Theatrum Anatomicum. Hafnia

35 Målingernes tidsalder Det var introduktionen af flere nye målemetoder, som lå til grund for de følgende fremskridt. Således førte eksempelvis termometret og mikroskopet til en række nyerkendelser indenfor lægevidenskaben. Francis Bacon ( ) indførte den eksperimentelle metode i afdækningen af de fysiologiske processer. Derved kunne menneskekroppens funktion bedre undersøges og forstås. Dette betød, at Bacon gik stik imod de gældende dogmer. Ill. 33 Galileis termometer. Den omvendte kolbe er placeret i en skål med kviksølv. Ved stigning i lufttemperaturen udvides luften i kolben og omvendt ved fald i temperaturen. Aflæsningerne er unøjagtige, bl.a. fordi det atmosfæriske tryk har indflydelse på resultaterne. Galileo Galilei ( ), der var samtidig med Bacon, studerede medicin og matematik og var desuden en talentfuld musiker og maler. Han fik betydning for den medicinske udvikling ved sin understregning af nødvendigheden af nøjagtige målinger. Galilei opfandt den teleskopiske linse og klarlagde princippet bag pendulets svingninger. I 1592 konstruerede han det første termometer, der dog ikke havde nogen skala og kun angav betydelige ændringer i temperaturen. Nogle år senere forbedrede Sanctorius ( ) Galileis termometer. Det blev mere anvendeligt, men måling af legemstemperaturen var længe overset som en brugbar målemetode i den medicinske diagnostik. Siden udviklede Fahrenheit ( ) et alkohol- og senere et kviksølvtermometer, begge med temperaturskala. Metoden blev dog først så sent som i 1868 taget i klinisk brug af Wunderlich ( ) i hans bog Das Verhalten des Eigenwärme in Krankheiten. Ill. 34 Leeuwenhoeks mikroskop. 32

36 Målingernes tidsalder Det første mikroskop blev sandsynligvis fremstillet omkring 1590 af de hollandske brilleslibere Hans og Zacharias Jansen. Blandt de første til at benytte mikroskopet i lægevidenskabens tjeneste, var Marcello Malpighi ( ) og Antoni van Leeuwenhoek ( ). Mikroskoperne var på dette tidspunkt primitive instrumenter, der kun havde en forstørrelsesevne på omkring gange. Dette var ikke desto mindre tilstrækkeligt til at iagttage visse mikroorganismer og celler. Englænderen William Harvey ( ) blev verdensberømt for sin klarlæggelse af blodets circulation. Harvey foretog en lang række undersøgelser på forskellige dyrearter. Her havde han blandt andet bemærket, at blodet sprøjtede ud fra en overskåret arterie, som om det stod under en eller anden form for tryk. I 1628 offentliggjorde Harvey sine opdagelser i det berømte skrift Exercitatio Anatomica de Motu Cordis et Sanguinis Animalibus. Hans erkendelser ændrede fuldstændig de forestillinger, som man hidtil havde haft om hjertets funktion og blodets bevægelser. Senere i tallet foretog forskeren og præsten Stephen Hales ( ) nogle lignende undersøgelser, idet han indsatte et glasrør i en arterie på en hest og iagttog, hvorledes blodet Ill. 37 Stephen Hales forsøg med måling af blodtrykket hos en hest. steg op i røret. Også Hales nåede frem til, at blodet måtte være underlagt en form for tryk. Ill 35 Mikroskop fra slutningen af 1700-tallet. Ill. 36 Portræt af William Harvey. The Wellcome Institute Library, London. 33

37 Målingernes tidsalder Ill. 38 Riva-Roccis sphygmomanometer. Ill. 39 Titelblad. Francois Mauriceau. I 1800-tallet begyndte man at måle pulsslaget i en kviksølvsøjle. Dette førte videre til et egentlig blodtryksapparat, som i 1896 blev udviklet af Scipione Riva-Rocci ( ). På daværende tidspunkt blev blodtrykket dog sjældent målt i graviditeten. Franskmanden René Descartes ( ) var en videnskabelig revisionist, der betragtede legemet som en maskine, ligesom han også beskæftigede sig med filosofi og psykologi. Hans berømte fysiologiske værk De Homine udkom først i 1662, altså adskillige år efter hans død. På fødselshjælpens område begyndte der så småt at ske fremskridt på denne tid. Den første formelle uddannelse af jordemødre begyndte i England i 1512, og året efter udkom den første lærebog i fødselshjælp for jordemødre skrevet på deres eget modersmål (tysk) af Eucharius Rösslin. Bogens titel var Der Swangern Frawen und Hebamme Rosengarten. Den blev senere oversat til engelsk under navnet Byrth af Mankynde og udkom i adskillige udgaver i de følgende år. Bogen var illustreret med forskellige fødselsscener. Italieneren Scipione Mercurio ( ) virkede både som munk og læge. Han udgav den første bog skrevet på italiensk om fødselshjælp for jordemødre i Bogen, der havde titlen La Commare eller Die Hebamme oder Geburthhelferin, introducerede kejsersnit i Italien og indeholdt den første illustration af denne operation. Den giver også den første beskrivelse af forsnævret bækken (pelvis contracta) som indikation for kejsersnit. Bogen er især blevet berømt for Mercurios anbefaling af en særlig fødestilling for overvægtige kvinder og hans anbefaling af hængeleje ved vanskelige fødsler.også Harvey viste interesse for obstetrik. Han beskrev forskellige områder af fødselshjælpen og eksempelvis mente han, at man skulle lade fødslen forløbe spontant under opmærksom venten, så længe alt var normalt. Men han understregede også værdien af vending på fod i vanskelige situationer. Franskmanden Francois Mauriceau ( ) blev anset for at være det obstetriske orakel i den sidste halvdel af 1600-tallet. Hans lærebog Traité des Maladies des Femmes Grosses et de celles qui sont accouchées vandt stor udbredelse og blev oversat til engelsk, latin, tysk og hollandsk. Han undersøgte fødslens mekanismer og beskrev pandestillingen samt vanskelighederne ved 34

38 Målingernes tidsalder Ill. 41 Den særlige fødestilling for overvægtige kvinder angivet af Mercurio i La Commare. Ill. 40 Illustration af kejsersnit fra La Commare. fødsel gennem et snævert bækken. Mauriceau foretrak fødelejet fremfor fødestolen. Hans navn er sammen med Levrets knyttet til det stadig anvendte mund-nakke-håndgreb til forløsning af sidstkommende hovede ved sædefødsler. Med lægernes øgede mulighed for at engagere sig i fødselshjælpen forestod en betydelig udvikling af faget i den følgende periode. Fødselshjælpens historie vil derfor i det følgende blive behandlet emnemæssigt i stedet for kronologisk. Ill. 42 Titelblad. 35

39 Generelle referencer til medicinens historie Paré, A. Wundt Artzney. Frankfurt am Main Mercurio, S. La Commare. Verona Mariceau, F. Les Maladies des Femmes Grosses et Accouchees. Paris Galvani, L. De viribus electricitatis. Modena Bremer, F. Haandbog i lægevidenskabens historie. Reitzel. Kjøbenhavn Petersen, J. Hovedmomenter i den medicinske lægekunsts historiske udvikling. Høst og Søns forlag. Kjøbenhavn Chiewitz, I.H. Anatomiens historie (udgivet af E.Hauch). Gyldendal. Kjøbenhavn Meisen,V. William Harveys bog om opdagelsen af blodets kredsløb. København Guthrie, D. A history of medicine. Thomas Nelson and Sons LTD. London Walker,K. The story of medicine. Oxford University Press. New York Singer, C. and Underwood, E.A. A short story of medicine. Clarendeon Press. Oxford Bettmann, O.L. A pictorial history of medicine. Charles C. Thomas Publishers. Springfield. Illinois. USA Gotfredsen, E. Medicinens historie. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Lyons, A.S. and Petrucelli II, R.J. Medicine. An illustrated history. Harry N. Abrams Inc. Publishers. New York Buck, A.H. The growth of medicine from the earliest times to about Yale University Press. New Haven Elst, E van der, Dillemann, G, Leclainche, E, Hillemann, P, Girod, C. Illustrierte Geschichte der Medicin. Andreas & Andreas Verlagsbuchhandel. Salzburg Loudon, I. Western medicine. An illustrated history. Oxford University Press. Oxford. New York Porter, R. Ve og vel. Medicinens historie fra oldtid til nutid. Rosinante. København

40 Fødselsspecialets fremvækst Fødsel i de klassiske kulturer Jordemodergerningens historie Jordemodervæsenets udvikling i Danmark Den mandlige fødselshjælpers historie

41 Fødsel i de klassiske kulturer I kildematerialer fra de klassiske kulturer finder man sjældent fødsler beskrevet i ord, men langt hyppigere i billedsprog eller figurer. Sådanne gengivelser fortæller ikke alene om fødestillinger og medhjælpere ved fødslen, men også om følelser, smerte og glæde omkring den store begivenhed. Dette afsnit består udelukkende af illustrationer med angivelse af oprindelsessted og tid og er ikke ledsaget af en egentlig tekst, billederne får lov at tale deres eget sprog. Ill. 43 Fødselsscene fra istiden. Den ældste, kendte gengivelse af en fødsel B.C. Fundet i Dordogne i Ill. 44 Cleopatra føder. Relief fra tempel i Esneh, Ægypten. Ill. 46 Stenfigur fra Maya kulturen af typisk fødestilling i kunstnerisk udformning A.D. Ill. 45 Fødende kvinde. Statuette af brændt ler. Alexandria ca. 300 B.C. 38

42 Fødsel i de klassiske kulturer Ill. 47 Indisk fødselsscene. Gudinden Mahamais fødsel tallet. Ill. 48 Fødselsscene fra Mexico før 1500-tallet. Det overnaturligt store barn er stadig forbundet med moderen via navlesnoren. Den stærkt pigmenterede brystvorte vidner om kunstnerens gode iagttagelsesevne. Ill. 49 Vugge. Mexico ca. 300 A.D. 39

43 Jordemodergerningens historie Fødsler har fundet sted, og fødselshjælp har været ydet, lige så længe, som menneskeheden har eksisteret. Dog har fødselshjælpen langt frem i tiden fungeret mere som en social end som en medicinsk begivenhed. Oprindeligt blev fødslen varetaget af kvinder fra den fødende kvindes egen familie eller af nabokvinder med erfaring fra egne fødsler, men der udviklede sig ret tidligt en form for jordemodergerning, der blev varetaget af kvinder, der ikke alene havde erfaringer fra egne og ofte mange fødsler, men som regelmæssigt hjalp til ved andre kvinders fødsler. De tidligst beskrevne jordemødre er de hebræiske, som er omtalt af Moses. Han berettede om en jordemoder, som forløste Rachel, Jacobs hustru, og om en anden, som forløste Thamar med tvillinger og bandt et rødt bånd om hånden på den ene. Desuden fortalte han om de to gudfrygtige, ægyptiske jordemødre, Sifra og Pua, som ikke adlød Farao, da han havde befalet at dræbe alle nyfødte, jødiske drengebørn. Med tiden erhvervede jordemødrene sig flere og flere praktiske erfaringer. Hvis fødselsforløbet var ukompliceret, var deres hjælp tilstrækkelig, men ved komplikationer og langvarige, vanskelige fødselsforløb opstod problemerne. Det manglende kendskab til fødselsvejens anatomi og fødselsforløbets fysiologi medførte afmagt over for unormale forløb. Disse resulterede derfor ikke sjældent i både den fødende og fosterets død. Kun få af de kvinder, der hjalp til ved fødslerne, kunne læse, og desuden blev bøger om fødselshjælp først tilgængelige for jordemødrene fra 1500-tallet. Som konsekvens heraf spillede traditionelle og religiøse regler samt overtro en meget betydelig rolle i visse perioder. Moder Natur var under de givne betingelser med dårlig sundhedstilstand og sparsomt uddannede jordemødre ikke altid den bedste fødselshjælper. Noget senere formulerede man en række krav til jordemoderarbejdet. Jordemoderen skulle være god til at observere og forstå fødselsforløbet, være diskret og taktfuld samt benytte sig af fornuftige metoder. Hun skulle kunne trøste og lindre den fødende og måtte ikke være overtroisk. Med tiden blev jordemødrenes uddannelse og status gradvist forbedret. I visse bysamfund blev de aflønnet, ligesom de kunne 40

44 Jordemodergerningens historie blive bedt om at udtale sig officielt om situationer, der omhandlede kvindesygdomme, jomfrudom, sterilitet, fødsler og barnepleje. For omkring år siden begyndte man at oprette egentlige jordemoderskoler med fastlagt uddannelsestid og nedskrevne uddannelsesregler. Fra 1700-tallet er jordemødrenes arbejdsområder blevet fastlagt i relation til lægernes deltagelse i fødselshjælpen. Den væsentligste betingelse for en virkelig forbedring af fødselshjælpen var et øget kendskab til menneskets anatomi og især fødslens fysiologi og mekanismer. Denne viden begyndte at blive tilgængelig i og 1700-tallene. Herefter blev jordemødrenes uddannelsestid og indholdet i undervisningen udbygget betydeligt, om end denne udvikling er forløbet noget forskelligt fra land til land. Efterhånden blev fødselshjælp i stigende grad betragtet som et vigtigt samfundsområde, der havde til opgave at redde så mange mødre og børn fra at dø på grund af fødselskomplikationer, som det nu var muligt. Der blev etableret filantropiske fødeklinikker for fattige kvinder, og disse klinikker kom samtidig til at fungere som undervisningssteder for både jordemødre og læger. I og 1900-tallene blev obstetrik (fødselshjælp) anerkendt som et selvstændigt lægeligt fagområde, der ligesom jordemoderuddannelsen udviklede sig forskelligt fra land til land. I Frankrig steg jordemødrenes status betydeligt, og i England blev uddannelsen forbedret for både læger og jordemødre. I USA gik udviklingen i retning af, at fødselshjælpen udelukkende blev varetaget af læger. I lande som Holland og Danmark fortsatte hyppigheden af hjemmefødsler, der blev ledet af jordemødre, med at være høj. I den senere del af 1900-tallet blev udviklingen præget af en tiltagende interesse for mor og barns sundhed. Man stilede efter at nedsætte både dødeligheden og sygeligheden for såvel mødre som børn ved at udbygge omsorgen og behandlingen i graviditeten og under fødslen. I denne forbindelse opstod en konflikt mellem tilhængere af, at man burde tro på naturen og undgå indblanding i fødselsforløbet, og fortalere for den intensivt overvågede og smertefri fødsel. Førstnævnte synspunkt blev oftest støttet af jordemødre, sidstnævnte af læger. Ill. 50 Jordemoderskilt fra Nationalmuseet. 41

45 Jordemodergerningens historie Ill. 51 Jordemoderen løfter den nyfødte op. Ill. 52 Fødselsscene fra Rösslins bog, Rosengarten Hvorfra stammer navnet jordemoder? Det danske navn jordemoder består af to dele. Den første del jord hentyder til, at fødsler i gamle dage foregik på jorden, hvorfra fødselshjælperen løftede barnet op. Den anden del moder peger på, at hjælperen var en kvinde, der selv havde født. Både det norske jordmor og det svenske jordgumma fortolkes på samme måde som det danske. En anden mulig forklaring, som dog formentlig ikke er den rigtige, kunne være at navnet havde udgangspunkt i gjordemoder. Det vil sige en kvinde, der svøber barnet. Den engelske betegnelse midwife betyder blot en kvinde, der er med til fødslen. Det tyske hebamme kan enten hentyde til den kvinde, der hæver barnet fra jorden eller trækker i det for at få det ud. I Frankrig er betegnelsen sage-femme, der betyder en klog kvinde. Her benyttes også betegnelsen accoucheuse i betydningen den kvinde, der står ved fødelejet. Det klassiske navn obstetrix er benævnelse for en kvinde, der står foran den fødende for at tage imod barnet. Udtrykket er senere gået over til at være betegnelsen for en læge med speciale i fødselshjælp. 42

46 Jordemodergerningens historie De tidligste lærebøger i fødselshjælp skrevet af læger for jordemødre. Ill. 53 Titelblad fra Rosengarten Eucharius Rösslin, d. ældre (død 1526) publiserede i 1513 den første lærebog i fødselshjælp, Der Swangern Frawen und Hebammen Rosegarten. Bogen omhandlede udelukkende dette emne og var skrevet på tysk. På Rösslins tid fandtes ingen kvalificerede lægelige fødselshjælpere og Rösslin selv havde ingen særlig erfaring i fødselshjælp, men han havde et varmt hjerte og blik for de fødendes nød. For at hjælpe disse udarbejdede Rösslin sin bog på grundlag af ældre forfatteres bøger om fødselshjælp. Selvom hans fremstilling af fødselshjælpen helt igennem var traditionel, blev det en særdeles udbredt lærebog. Dette skyldtes først og fremmest den nyligt tilkomne bogtrykkerkunsts muligheder for masseproduktion, men også at bogen var skrevet på en sådan måde, at den var let tilgængelig for jordemødrene og illustreret med trætryk af fødselsscener, fødestole, fosterstillinger m.m. Disse illustrationer har rødder helt tilbage til Soranus og Moschion. Rösslins bog fik afgørende betydning for fødselshjælpens udvikling i Europa i de følgende år. Den blev oversat til latin, og den første engelske udgave The Byrth of Mankynde udkom i 1540, en revideret i 1545, og derefter udkom yderligere 11 engelske udgaver indtil Der udkom også oversættelser til hollandsk, fransk og italiensk. Opsætningen af bogen og omfanget af illustrationerne, inklusive titelbladene, varierede fra udgave til udgave. Bogens ejendommelige titel har formentlig relation til områdets daværende nære relation til botanik og farmakologi. Bogen er ifølge præsentationsbille- Ill. 54 Illustration fra den latinske udgave af Rosengarten Ill. 55 Titelblad til den engelske udgave. The Byrth of Mankynde. 43

47 Jordemodergerningens historie det på udgaven fra 1513 udkommet på tilskyndelse af Fyrstinde Katherina af Brunswig og Lüneburg. Der findes ingen trykt oversættelse til dansk, men på Det Kongelige Bibliotek i København opbevares en samling manuskripter, som omfatter en næsten komplet oversættelse af Rosengarten med kopier af illustrationerne, men uden Rösslins navn. Ill.56 Dedikationsbillede fra Rosengarten Rösslin overrækker førsteudgaven til Hertuginde Katherina af Brunswig og Lüneburg. Henrick Smids (ca ) Fjerde Urtegaard/flittelige tilsammen læst aff lærde Lægers Bøger/faar Quindfolcks och unge Spædebørns Siugdomme var den første trykte, danske lærebog, der var skrevet af en læge for jordemødre. Smid var født i Malmø og fik sin lægelige uddannelse ved tyske universiteter. Han var yderligere i landflygtighed fra 1522 til 1536 på grund af de politiske stridigheder omkring Christian d. II. Herefter vendte han tilbage til Malmø og fik ansættelse som officielt udnævnt måler- og vejermester, et arbejde hans far tidligere havde varetaget. Ved siden af dette arbejde blev Smid en flittig skribent. Hans forfattervirksomhed omfattede medicin, teologi, latin og historie, hvoraf hans medicinske værker nåede den største succes og udbredelse. Ligesom Rösslins lærebog var Smids Fjerde Urtegaard om fødselshjælp i vid udstrækning skrevet på baggrund af tidligere forfatteres lærebøger, og den beskæftigede sig kun i meget begrænset omfang med egentlige indgreb ved fødselskomplikationer. Ill. 57 Titelbladet fra Henrick Smids Fjerde Urtegaard. De tidligste lærebøger om fødselshjælp skrevet af jordemødre. Fra omkring år 1600 begyndte også jordemødre så småt at kunne læse og skrive. Således var den franske jordemoder Louise Bourgeois ( ) den første jordemoder, der udgav en lærebog om fødselshjælp. Bourgois var uddannet og arbejdede på Hôtel Dieu i Paris. Hun gik ind for fodvendingen som løsning på diverse fødselskomplikationer og var den første, der omtalte muligheden for at skubbe en fremfalden navlesnor på plads. I 1601 assisterede hun Marie af Medici med at føde den senere Louis XIII. Bourgeois navn blev herefter kendt over hele Europa. Den engelske jordemoder Jane Sharp publiserede i 1671 The Midwives Book, som senere blev kaldt Complete Midwife s Companion. 44

48 Jordemodergerningens historie Overjordemoder ved Hötel Dieu i Paris, Marguerite du Tertre,Veuve de Sieur de la Marche, udgav i 1677 også en lærebog i fødselshjælp skrevet for jordemødre. Ill. 58 Portræt af Louise Bourgeois. Justine Siegemundin ( ) er den mest kendte tyske jordemoder. Hun var hofjordemoder hos Frederick III af Preusen. På grundlag af egne erfaringer udgav hun i 1690 en bog om fødselshjælpen, der var redigeret efter datidens populære spørgsmål og svar metode. Ill. 59 Portræt af Mme. de la Marche. Madame Le Boursier du Coudray, der var kongelig udnævnt chefjordemoder i Paris udgav omkring 1770 en lærebog for jordemødre. Den er særlig kendt for beskrivelsen af fødekramper og behandlingen af disse. Ill. 60 Titelblad til Mme. Lachapelles Practiqie du Accouchemens. Louise Dugès Lachapelle ( ). Lachapelle var chefjordemoder på Hôtel Dieu i Paris. Hendes observationer og notater blev udgivet i tre bind af hendes nevø, professor Antoine Dugès ( ). Der foreligger ingen egentlige lærebøger om fødselshjælp skrevet af danske jordemødre. Ill. 61 Portrtæt af Justine Siegemundin. 45

49 Jordemodergerningens historie Og når I så har en god jordemoder I dannekvinder Da løn hende vel for hendes umage Hun er da sin løn værd Ved etableringen af Den Almindelige Danske Jordemoderforening i 1902 var følgende jordemødre særligt aktive. Peder Plade (1540) Johanne Petersen. Anna Hansen. A. Lützhøft-Petersen. Johanne Rødtness. Ill jordemødre der var aktive ved Den Almindelige Danske Jordemoderforenings etablering. Fra Danmarks jordemødre. Norrie, G

50 Oversigt over jordemodervæsenets udvikling i Danmark Allerede fra 1500-tallet foreligger der oplysninger om jordemødrenes funktion i Danmark Et kapitel om præsternes undervisning af jordemødrene indføres i reglerne om kirkevæsenets ordning. Ill. 63 Jordemoderdragten gennem tiderne Den første organiserede jordemoderundervisning begynder under Christian d. IV og varetages fortsat af præsterne. Kirkens opgave er at værne om religionen, og derfor skal jordemødrene først og fremmest kende kristendommens regler Den første offentlige, lægelige jordemodereksamination bliver afholdt af Thomas Bartholin. I alt 15 kvinder, hvoraf de fleste selv havde født mange børn, bliver eksaminerede Et nyt kirkeritual med indgående forskrifter for jordemødrene bliver indført. Heri omtales jordemodereden, også kaldet jordemoderløftet: I alt mit foretagende, såvel som i liv og levned, mig således forholdt efter disse mig forelæste punkter, at ingen, næst guds hjælp, skal have årsag i nogen måde sig over mig at besvære Jordemoderkommissionen afholder sin første eksamen Forordningen angående jordemødre indføres; den er gældende indtil Det første reglement for jordemoderskolen (læretid 1/2 år) træder i kraft Uddannelsestiden bliver øget til 1 år Man vedtager loven om distriktsjordemoderansættelser til sikring af jordemoderbetjeningen i tyndt befolkede områder af landet. 47

51 Oversigt over jordemodervæsenets udvikling i Danmark 1927 Uddannelsestiden bliver øget til 2 år Uddannelsestiden forøges med endnu et år Ny lov om svangerskabshygiejne ( nr. 472) bliver vedtaget Flere nye betænkninger vedrørende jordemodervæsenet og fødselshjælpen udarbejdes Centerordning indføres, hvorved en gruppe jordemødre samles i et center, der samarbejder med en eller flere fødeafdelinger Ny bekendtgørelse om jordemoderuddannelsen Ny lov om jordemødre Jordemoderskoleafdeling etableres i Ålborg Nyt cirkulære om jordemødre Bekendtgørelse om Danmarks Jordemoderskole Et fælles censorkorps for jordemoderskoleafdelingerne i København og Ålborg oprettes Ny bekendtgørelse om jordemoderuddannelsens indhold. I løbet af 1990 erne er der udkommet et stigende antal betænkninger om ændringer af indholdet i jordemoderuddannelsen, om optagelsesbetingelserne til jordemoderskolen og om antallet af optagne jordemoderelever. Ligeledes er foretaget en omhyggelig evaluering af jordemoderuddannelsens indhold i med henblik på fremtidige ændringer i undervisningsplanen. 48

52 Oversigt over jordemodervæsenets udvikling i Danmark Det fremgår således, at udviklingen indenfor jordemoderområdet i Danmark fortrinsvis har bestået i en forlængelse af uddannelsestiden, samt en nøjere fastsættelse af uddannelsens indhold og af jordemoderens kompetencer og arbejdsforhold. En mere detaljeret beskrivelse af jordemoderområdets udvikling i Danmark, foretaget udfra en vurdering af den såkaldte centerordning af 1972, kan findes i Beskrivelse af Jordemoderområdet i to bind, udgivet af Den almindelige Danske Jordemoderforening i Fra overgår administrationen af Jordemoderskolen til Center for de Videregående Uddannelser, og den lægelige ledelse af jordemoderskolen ophører samtidigt. Ill. 64 Jordemoderauditoriet i Fødselsstiftelsen i Amaliegade. Nu udstillet i Medicinsk-Historisk Museum i København. Referencer til afsnittet om jordemodergerningens historie: Ingerslev, E. Rösslins Rosengarten. Its relation to the past (the Moschion manuscripts and Soranus) particularly with regard to podalic version. Sherrett & Hughes. London Norrie, G. Det danske jordemodervæsens historie Dübeck, I. Jordemødre i retshistorisk betydning. Jyske samlinger - ny række X, Den Almindelige Danske Jordemoderforening. Beskrivelse af jordemoderområdet

53 Den mandlige fødselshjælpers historie Ill. 65 Portræt af William Smellie. Ill. 66 Titelblad. Ill. 67 Gotersgade omkring Af væsentlig betydning for fremkomsten af den mandlige fødselshjælper, som også fik navnene obstetriker, accoucheur eller manmidwife, var adgangen til at observere normale fødsler på en fødeafdeling. Dette blev muligt på Hôtel Dieu i Paris allerede i løbet af 1600-tallet, men det skete ikke uden problemer i forhold til den offentlige moral. Lægernes deltagelse i fødslerne ved det franske hof fremmede imidlertid den almindelige accept af den mandlige fødselshjælper, og en særlig episode herfra fik indirekte betydning for den almindelige deltagelse af læger i fødselsforløbet. Det drejer sig om den franske jordemoder Louise Bourgeois betjening af Maria de Bourbon Montpesier, der var gift med Gaston d Orleans (bror til Louis d. XIII ). Maria døde fire dage efter fødslen af barselfeber. Om end ikke velbegrundet set med nutidens øjne, førte dette til kravet om tilstedeværelsen af læger ved fødsler i Frankrig. I England medvirkede især William Smellie ( ) til at ændre det almindelige syn på de mandlige fødselshjælpere. Efter at have praktiseret i mange år i sin fødeby Lanark i Skotland, tog han til London og begyndte at give kurser for jordemødre i sit hjem. Han benyttede her en læder-mannequin (et fantom) til at vise jordemødrene de forskellige fosterstillinger, og han demonstrerede, hvorledes en tanganlæggelse skulle foregå. Han tog også studenterne med på sygebesøg. I 1752 udgav han Treatise on Midwifery. Smellies indsats for at forbedre fødselhjælpens standard medvirkede til at fjerne den offentlige modstand mod den mandlige fødselshjælper. Populær blandt jordemødrene blev han imidlertid ikke, idet jordemødrene frygtede, at deres arbejde skulle blive stjålet af man-midwifen. I Danmark foregik udviklingen af det lægelige fødselsområde på såvel det Medicinske Fakultet som det Kirurgiske Akademi. Egentlige forelæsninger i fødselsvidenskab for de universitetsstuderende blev påbegyndt i 1721 af Johannes de Buchwald ( ), der var professor i medicin ved Københavns Universitet, men forelæsningerne ophørte ved hans død. Johannes de Buchwald var født i Meldorf i Ditmarsken, men da han var 10 år gammel døde hans forældre, hvorefter han kom i huset hos sin morbroder, amtsmester Nicolai Bøje i København. Han bidrog gennem sin indsats meget til at hæve det kirurgiske områdes sta- 50

54 Den mandlige fødselshjælpers historie tus i Danmark. Hans søn og efterfølger Baltharzar Johannes de Buchwald ( ) genoptog først forelæsningerne i fødselsvidenskab i 1758, da han følte sin position truet af Johan Chr. Berger ( ), som aspirerede til professor artis obstetrica ved universitetet. Baltharzar Johannes de Buchwald havde studeret fødselsvidenskab i udlandet og viste betydelig interesse for jordemoderfaget og jordemødrene. Han udgav bogen Nye Jordemoderskole som en kopi af den tilsvarende svenske lærebog for jordemødre, udgivet af Johan von Hoorn ( ). Desuden fik han etableret undervisning i obstetrik for medicinske studenter. Obstetrikken indtog på dette tidspunkt en mærkelig mellemposition mellem medicinen og kirurgien, idet det var medicinerne, der underviste i fødselsvidenskab, mens det var kirurgerne, som var de aktive fødselshjælpere. Efter Fødselsstiftelsens oprettelse, først som jordemoderhus i Gotersgade i 1750, dernæst som afdeling under Kgl. Frederiks Hospital i 1759 og endelig som selvstændig stiftelse i 1787, blev undervisningen varetaget af stiftelsens overlæger, som samtidig var professorer ved det medicinske fakultet. Samtidig med overflytningen til den selvstændige Fødselstiftelse i 1787 indviedes det Kongelige Kirurgiske Akademi i Bredgade, hvorefter der blev holdt teoretiske forelæsninger og afholdt eksamen i fødselsvidenskab på dette sted. Ved eksamen skulle kandidaterne vise færdigheder i vending og tangforløsning. Den praktiske undervisning foregik på Fødselsstiftelsen, hvortil både medicinerne og kirurgerne havde adgang. Efter sammenlægningen af det medicinske fakultet og det kirurgiske akademi i 1842 kom alle lægevidenskabelige kandidater til at gennemgå et praktisk kursus i fødselshjælp på Fødselsstiftelsen. Ill. 68 Jordemoderhusene i Gotersgade. Ill. 69 Fødselsstiftelsen i Amaliegade. Ill. 70 Det Kongelige Kirurgiske Akademi i Bredgade. 51

55 Den mandlige fødselshjælpers historie Ill. 71 Auditoriet i Det Kongelige Kirurgiske Akademi i Bredgade. Nu Medicinsk-Historisk Museum. Obstetriske Professorer ved Fødselsstiftelsen i København Christian Johan Berger ( ) Professor 1759(61)-71. Berger blev den første egentlige professor i fødselsvidenskab ved Københavns Universitet. Han var født i Wien, hvor hans far var hushovmester hos den danske gesandt Grev Berckenstein. Han studerede kirurgi i Berlin og København og fødselsvidenskab i Strasbourg. Herefter tog han anatomisk og kirurgisk eksamen i Kiel samt doktorgraden i København i 1759 på en afhandling om fødselsmekanismen ved den normale issestilling, Perfectissimi enixus signa (Kendetegn på helt normalt fødselsforløb ). I 1766 udgav Berger en lærebog med titlen Spørgsmål om menneskets fødsel og fødselshjælpen samt en bog med svar på spørgsmålene. Som følge af sit samarbejde med Struense blev han fængslet i 1772, men da det viste sig, at han var uden skyld, blev han frigivet, men forvist til Ålborg. Senere blev han rehabiliteret fuldt ud og udnævnt til professor i Kiel. Berger fik stor betydning som initiativtager til den videnskabelige obstetriks etablering i Danmark og som inspirator for sin efterfølger, Mathias Saxtorph. Matthias Saxtorph ( ) Professor 1771(1773) Saxtorph var en dynamisk leder, som på grundlag af Bergers og egne ideer fremmede Fødselsstiftelsens funktion såvel klinisk som videnskabeligt. Hans disputats handlede ligesom Bergers disputats om fødselsmekanismen og havde titlen Diverso partu ob diversam capitis ad pelvim relationem mutuam (Om fødsel ved vending på grund af hovedets gensidigt modsatrettede placering i forhold til bækkenet). I og 1776 udgav Mathias Saxtorph lærebøgerne Plan til forelæsninger over jordemoder- Ill. 72 Portræt af Christian Johan Berger. 52

56 Den mandlige fødselshjælpers historie videnskaben, der var beregnet for de lægestuderende og Kort udtog af jordemodervidenskaben, der var beregnet for jordemødrene. Sidstnævnte bog udkom i de følgende år i adskillige udgaver og blev af stor betydning for en forbedring af jordemødrenes uddannelse. Saxtorph udgav herudover adskillige lærebøger og var i det hele taget videnskabeligt meget aktiv og publicerede mange arbejder på både dansk og tysk. Hans fremragende undervisning i forbindelse med det videnskabelige milieu på afdelingen tiltrak mange udenlandske studerende. Det var under Saxtorphs ledelse, at den nye Kgl. Fødselsstiftelse i Amaliegade blev indviet i Johan Sylvester Saxtorph ( ). Professor J.S.Saxtorph, der var søn af Mathias Saxtorph, tog eksamen i 1792 og blev derefter lektor ved Fødselsstiftelsen. I 1795 blev han dr.med. på en afhandling om fødselsinstrumenter Examen armamentarii Lucinae (Undersøgelse af instrumentsamling til fødsler). Johan Sylvester Saxtorph fortsatte fra med at udgive nye udgaver af faderens lærebog, men han var ikke så initiativrig og produktiv som faderen. På J.S. Saxtorphs tid vanskeliggjorde landets situation med krig og statsbankerot arbejdet på Fødselsstiftelsen, ligesom barselfeberepidemiernes voldsomme hærgen i perioder truede dens eksistens. Fødselsstiftelsens renomé nåede således ikke samme højder i sønnens tid som i faderens. Carl Edvard Marius Levy ( ). Professor Levy tog den kirurgiske eksamen i 1831 og den medicinske i Han blev efter en udenlandsrejse samt en del offentlig polemik og mange intriger Johan Sylvester Saxtorphs efterfølger. Hans disputats om en speciel medfødt misdannelsesform bar titlen De sympodia. Seu monstrositate siriformis (Om en havfruevanskabthed). Carl Edvard Marius Levy udgav i 1843 Udtog af fødselsvidenskaben som lærebog for jordemødrene og skrev derudover talrige andre lærebøger og videnskabelige arbejder. Også i Levys tid blev Fødselsstiftelsen voldsomt hærget af barselfeberepidemier. Ill. 73 Portræt af Mathias Saxtorph. Ill. 74 Portræt af Johan Sylvester Saxtorph. Ill. 75 Portræt af Carl Edvard Marius Levy. 53

57 Den mandlige fødselshjælpers historie Asgeir Snebjørn Nicolai Stadfeldt ( ) Professor Stadfeldt blev professor efter konkurrence med Frantz Howitz ( ). Hans disputats fra 1857 bar titlen Nogle iagttagelser om glykosurien, og ligesom forgængeren forfattede han adskillige lærebøger for jordemødrene samt mange videnskabelige arbejder. Han arbejdede også for at fremme det gynækologiske speciale, der voksede frem i sidste halvdel af 1800-tallet. Omkring 1870 indførte han, som en af de første- måske den første - obstetriker i Europa, Listers antiseptiske principper på en fødselsstiftelse. Indførelsen af disse principper havde omgående en mirakuløs virkning på barselfeberepidemierne på Fødselsstiftelsen i København. Ill. 76 Portræt af Asgeir Snebjørn Nicolai Stadfeldt. Leopold Meyer ( ) Professor Leopold Meyer blev dr.med. i 1880 på en afhandling om Uterinsygdomme som sterilitetsårsag. Han udgav desuden adskillige bøger om svangerskabet, fødslen og barselsengen. I 1903 Lærebog i jordemoderkunsten, i 1906 Om svangerskabets patologi og i 1915 Lærebog i fødselshjælpen i to bind for lægerne. I 1902 blev Leopold Meyer formand for Den Almindelige Danske Jordemoderforening ved dennes etablering. Dette var egentlig paradoksalt, idet han i sine yngre dage havde været ganske upopulær blandt jordemødrene, fordi han var tilhænger af, at lægerne skulle overtage fødselshjælpen fra jordemødrene. Han måtte dog senere skifte standpunkt på grund af en massiv modstand både fra jordemødre og læger. Under Leopold Meyers ledelse flyttede Fødselsstiftelsen i 1910 fra Amaliegade til den nyoprettede stiftelse på Juliane Mariesvej. Stiftelsen blev samtidig delt i to afdelinger: afdeling A til undervisning af lægestuderende og afdeling B til undervisning af jordemoderelever. Ill. 77 Portræt af Leopold Meyer. 54

58 Den mandlige fødselshjælpers historie Svend Aage Gammeltoft ( ) Professor Gammeltoft blev dr.med. i 1912 på et arbejde med titlen Om kvælstofomsætningen under graviditeten og i udgav han en ny udgave af Leopold Meyers lærebog i fødselshjælp. Desuden forfattede han arbejder om bl.a. historiske emner. I 1921 oprettede Gammeltoft Konsultationen for Svangre på Rigshospitalet og i 1937 Gynækologisk Poliklinik på Kommunehospitalet i København. I 1934 måtte han forlade sit professorat på grund af sygdom, men genoptog senere arbejdet. Blandt andet gav han forelæsninger om udarbejdelse af videnskabelige afhandlinger på Universitetsbiblioteket i perioden Erik Wilhelm Rydberg ( ) Professor Rydberg var født i Stockholm og disputerede i 1932 i Sverige med afhandlingen Cerebral injury in newborn children consequent on birth trauma. I 1935 blev han professor ved Rigshospitalets Fødeafdeling A efter konkurrence, som han vandt på sin afhandling om Betydningen af fosterhovedets form for fødselsmekanismen. Rydberg arbejdede desuden med stereoskopiske røntgenundersøgelser i obstetrikken samt med hormonundersøgelser og behandling af endokrine sygdomme. På Fødeafdeling A blev Rydbergs efterfølger Dyre Trolle, der siden blev efterfulgt af John Philip og Johannes Bock. Fødeafdeling B blev ledet af Professorerne Erik Hauch fra og Ebbe Brandstrup fra Ebbe Brandstrup blev efterfulgt af Mogens Osler. I hans tid blev de to fødeafdeliger atter lagt sammen og derefter opdelt i nye subspecialer, der også indbefattede de gynækologiske funktioner. De tre professorer, der var ansvarlige for jordemoderundervisningen, udgav følgende lærebøger: Erik Hauch: Haandbog for jordemødre Jørgen Løvset og Ebbe Brandstrup: Lærebog i obstetrik for jordemødre Mogens Osler: Patologisk obstetrik for jordemødre Undervisningen af de lægestuderende ved Københavns Universitet blev i en årrække delvist givet på grundlag af professor ved Århus Universitet Mogens Ingerslevs lærebog i obstetrik, der udkom i flere udgaver. Ill. 78 Portræt af Svend Aage Gammeltoft. Ill. 79 Portræt af Erik Wilhelm Rydberg. 55

59 Den mandlige fødselshjælpers historie I 1993 udkom den seneste lærebog i obstetrik for de lægestuderende. Bogens forfatterpanel bestod af 8 læger (Jørgen Falck Larsen, Johannes Bock, Viggo Fisher-Rasmussen, Bent Ottesen, Lars Mølsted Pedersen, John Philip, Niels Jørgen Secher og Lars Westergård.) Ill. 80 Portræt af Erik Hauch. Ill. 81 Portræt af Ebbe Brandstrup. Ill. 82 Fødselsstiftelsen på Juliane Mariesvej. Rigshospitalet Referencer til afsnittet om den mandlige fødselshjælpers historie: Smellie,W. A treatise on the theory and practice of midwifery. London Stadfeldt, A. Kjøbenhavns Fødselsstiftelse som humanitets og undervisningsanstalt J.H.Schultz. Kjøbenhavn Petersen, J. Den danske lægevidenskab Gyldendalske Boghandels Forlag. København Norrie, G. Kirurger og doctores. Levin og Munksgaards Forlag. København Gammeltoft, S.A. Fra Christian Johan Berger til Leopold Meyer. Bibliotek f. Læger 141, ,1949. Trolle,D. Fødselsstiftelsen i København. København

60 Den normale fødsel Veer Fosterstillinger Tvillinger Fødestol Fødestilling Gengivelser af fødsler i litteraturen og malerkunsten

61 Den normale fødsel Ill. 83 Normal fødsel. Billedarkivet. Medicinsk-Historisk Museum. København. Ved en normal fødsel forstås en fødsel, der forløber ukompliceret uden indgreb, er uden fysiske eller psykiske komplikationer for moderen og resulterer i fødslen af et normalt, fuldbårent barn. Normale fødsler har altid udgjort langt den største del af forløsningerne og er gennem det meste af det historiske forløb blevet varetaget af jordemødre, der betjente de fødende uden at have nærmere kendskab til de mekanismer, der betinger forløbet. Fra omkring 1600-tallet begyndte jordemødrene, som tidligere anført, at tilkalde hjælp fra lægerne, hvis fødselsforløbet syntes at blive unormalt. Det blev herefter overladt til lægerne at afslutte forløbet instrumentelt. På grundlag af den øgede deltagelse i fødselshjælpen, begyndte lægerne at interessere sig for årsagerne til, at nogle fødsler forblev normale, mens andre udviklede sig unormalt, og de begyndte derfor at udforske både bækkenets, vefunktionens og fosterets betydning for fødselsforløbet. Klarlæggelsen af den normale fødsels mekanismer kom til at foregå i etaper og kan således ikke tilskrives en enkelt persons fortjeneste. En række forskningsresultater blev gradvist stykket sammen og resulterede i en samlet forståelse af det normale forløb og naturens mekanismer bag dette. Indtil 1700-tallet var den almindelige opfattelsen af fødslens forløb, at barnet kravlede ud ved hjælp af hænder, fødder og knæ. Man mente, at fosteret forlod livmoderen ved egen kraft, og man havde ikke indsigt i vefunktionens betydning. At denne urigtige forklaring holdt meget længe skyldes, at jordemødrene ikke havde uddannelse til at 58

62 Den normale fødsel Ill. 84 Oprettelsesår for fødselsstiftelser i forskellige europæiske lande. Strasbourg 1728 London 1730 Berlin 1751 Gøttingen 1751 Wien 1752 Dublin 1757 (andetsteds angives 1745) København 1761 (1787) Stockholm 1795 Kristiania 1818 foretage videnskabelige observationer og vurderinger. Desuden fik lægerne først sent adgang ved fødslerne, med mindre det drejede sig om stærkt komplicerede situationer, der krævede særlig indgriben. Etableringen af en række fødselsinstitutioner under lægelig ledelse i forskellige europæiske lande i 1700-tallet blev af væsentlig betydning for udforskningen af fødslens mekanismer. Den begyndende forståelse af enkelthederne i den normale fødsels forløb stammer fra tiden omkring hollænderen Hendrick v. Deventer ( ), der i sin bog Nye jordemoderlys fra 1701 beskrev hovedets fleksion ved dets indtræden i bækkenindgangen. Senere tog Fielding Ould ( ) i Dublin det første skridt i forståelsen af den kombinerede nedtrængning af fosterhovedet gennem bækkenet, som fandtes begrundet i forholdet mellem dettes og fosterhovedets diametre. Også Berger beskæftigede sig med disse forhold i sin disputats Perfectissima enixus signa fra At fødselsforløbet afhænger af forholdet mellem bækkenets og fosterhovedets diametre, blev også fremhævet af Smellie ( ) og John Burton ( ) omkring Det blev begyndelsen på bækkenmålingernes historie. Smellies lære om de mekaniske momenter i fødselsmekanismen og hovedets skiftende stillinger gennem passagen af bækkenet kom til udtryk i hans hovedværk A treatise on the theory and practice of midwifery fra 1752 og hans 39 anatomiske tavler. 59

63 Den normale fødsel Også Berger og Mathias Saxtorph bidrog til læren om fødselsmekanismerne. Bergers indsats var specielt koncentreret om hovedets skråstilling ved indtrængningen i bækkenet og skuldrenes passage gennem bækkenet. Jens Bing jun. ( ) var den første, der gav en fuldstændig korrekt fremstilling af skuldrenes passage. Om den danske indsats i udforskningen af den normale fødsels mekanismer udtalte Mathias Saxtorph i 1783: Jeg tror uden at fornærme nogen af de store mænd, som har beriget fødselshjælpen med nye opdagelser, at vor skole tilkommer den ære at være den første, der rigtigt har beskrevet og offentlig lagt for dagen den sande sammenhæng og beskaffenhed om de fuldstændige fødsler og forbedret den mangel, som Smellies beskrivelse indtil denne dag har haft. (Ingerslev 1908) Referencer til afsnittet om den normale fødsel: Deventer, Hendrick v. Nye jordemoderlys Smellie,W. A treatice on the theory and practice of midwifery. Wilson and Durham. London Ingerslev, E. Læren om issefødslen og den danske skoles andel i samme. Bibl. f. Læger. 8.R. IX pag. 96, Rydberg, E. The significance of the shape of the foetal head in the mecanism of labor. J.Obst. and Gyn. Brit. Emp. 42,.6oo and 795,

64 Veer Først meget sent i det historiske forløb indså man, at såvel livmoderen som bugpressen var aktive deltagere i fødselsforløbet. Bioelektricitet blev iagttaget allerede af Galen for næsten 2000 år siden, idet han viste, at overskæring af nerven til en muskel resulterede i paralyse af musklen. Senere blev de bioelektriske fænomener undersøgt af talrige forskere, bl.a. af Galvani ( ). På grundlag af dyreforsøg mente han, at elektriciteten var en i dyret eksisterende kraft, der dannedes i hjernen, hvorfra den gennem nerverne strømmede ud til alle dele af legemet. I 1860 erne blev der konstrueret en vemåler (tokodynamometer) til måling af trykket inde i livmoderen, både når denne var i hvile og under veerne. Herefter fulgte gennem en række eksperimentelle og kliniske undersøgelser klarlæggelsen af den nærmere baggrund for vevirksomheden. De cellulære mekanismer i livmodermuskulaturen blev undersøgt af Reynolds (1951), Csapo (1955) og Caldeiro-Barcia (1961) m. fl., som også diskuterede årsagerne til fødslens indtræden. Senere er udvendig vemåling i forbindelse med registrering af fosterhjertets frekvens (kardiotokografi) blevet en meget anvendt elektronisk overvågningsmetode af fødselsforløbet. Friedman anbefalede allerede i 1954, at man burde følge fødslens forløb ved at registrere fødselsåbningens størrelse en gang i timen og sætte dette i relation til tidsforløbet ved at optegne en progressionskurve (et såkaldt partogram). Reference til afsnittet om veer: Friedman, E.A. Labor. Clinical evaluation and management. Appleton-Century-Crofts. New York Ill. 85 Galvanis eksperiment med bioelektricitet. 61

65 Fosterstillinger Allerede Hippokrates beskrev de forskellige fosterstillinger i livmoderen. Noget senere angav Soranus den tilrådelige behandling ved 15 forskellige fosterstillinger, som blev vist ved træsnit i hans bog om fødselshjælp. Træsnittene er i forskellige modifikationer gengivet i en række senere udgaver og oversættelser af Soranus bog, som opbevares i en række europæiske biblioteker som de såkaldte Codices. Codex Bruxellensis, som stammer fra 900-tallet, gengiver 12 forskellige fosterstillinger, Codex Laurentianus fra 1000-tallet opbevares i Firenze, og Codex Hafniensis fra 1100-tallet, som opbevares i Det Kongelige Bibliotek i København, omfatter 15 fosterstillinger i en række forskellige udformninger. Der findes yderligere Codices med gengivelser af fosterstillinger i biblioteker i Vatikanet, Paris, London, Dresden, München, Stockholm m. fl. byer. De viste fosterstillinger er nogenlunde ens, men den kunstneriske udformning er meget forskellig. Den normale fosterstilling er i henhold til Soranus hovedpræsentationen med armene udstrakt langs lårene. Næsthyppigst er den komplette fodpræsentation med armene i samme position, og derefter følger tværlejet. Soranus beskrivelser af fosterstillingerne gengives her i relation til de viste eksempler fra forskellige codices. Henrick Smid beskrev i sin lærebog, som blev trykt i 1577, fosterets stillling i moderens liv. Han mente, at det lå sammenkrøbet som en trind bold, således at det havde begge hænder på knæene, ansigtet bøjet helt ned til knæene, næsen og øjnene bøjede ind mellem knæene, og ansigtet og brystet vendt mod moderens ryg. Når fødslens tid kom, vendte fosteret sig i moderens liv til udgangen med hovedet nedad og benene op og ansigtet samme vej som moderens. Årsagen til at fosteret som regel har hovedet nedad, mente man tidligere, skyldtes fosterets instinkt. Først i slutningen af 1700-tallet fremlagde Baudelocque ( ) akkomodationshypotesen, som går ud på, at årsagen til, at fosteret oftest har hovedet nedad, er at fosterets sæde passer bedst i den brede øverste del af livmoderen. Simpson ( ) videreførte denne hypotese, som senere blev suppleret med antagelser om, at også moderkagens beliggenhed i livmoderen og tyngdekraften har indflydelse på fosterstillingen. 62

66 Fosterstillinger I det følgende gengives de 15 af Soranus angivne fosterstillinger med den af ham foreslået behandling. Billederne er dels fra Codex Monacensis dels fra Codex Hafniensis. Soranus Partus 1. Fra Codex Monacensis. Ill. 86 Denne stilling er den første i overensstemmelse med naturen og den bedste fødsel af alle. Når nemlig fosteret begynder at komme ud, er der ingen risiko for, at en hånd stikker ud og forbliver der. Soranus Partus 2. Fra Codex Monacensis. Ill. 87 Også denne er i overensstemmelse med naturen, men en fødsel af anden klasse. Derfor skal jordemoderen, når den begynder at gå i gang, være opmærksom på, at når fosteret er kommet frem til hænderne, skal hun holde dem fast og føre dem ud på denne måde. Soranus Partus 3. Fra Codex Monacensis. Ill. 88 Hvis det ligger på tværs, hvad skal man da gøre? Jordemoderen skal føre en hånd ind og rette stillingen, og hvis hun finder hovedet nærmest, skal hun holde i det, hvis fødderne, i dem, og lede det ud. 63

67 Fosterstilinger Soranus Partus 4. Fra Codex Monacensis. Ill. 89 Når der stikker en arm ud, hvad skal jordemoderen så gøre? Som det vigtigste skal jordemoderen have besked om, at hun aldrig må tage fat og forsøge at trække i den, hvor hovedet nemlig bøjes yderligere inde i livmoderen, så livmodermundingen tilstoppes, for ved selve forsøget vil hun kunne trække barnets arm af og miste den, så at det, når det kommer ud af uterus, frembringes som mangelfuldt ved en fejl fra jordemoderens side. Hun vil derfor gøre bedre i at tage fat med fingrene i dets skulder og trykke det tilbage og anbringe det inden for livmoderens domæne og arrangere det sådan, at hun lægger de løftede arme ned langs dets sider og tager fat i hovedet og begynder at forsøge at trække det ud. Soranus Partus 5. Fra Codex Monacensis. Ill 90 Men hvis det har et meget lille hoved og har stukket begge armene ud, skal jordemoderen først stikke sin hånd ind og rette barnets hoved mod mundingen og tage fat i barnets arme og forsøge. For hvis hovedets lille størrelse ikke tilstopper livmoderens munding, skal det trækkes ud derfra, hvor armene først er kommet ud. Soranus Partus 6. Fra Codex Monacensis. Ill 91 Hvis man finder begge dets arme udenfor, hvad skal man så gøre? Anbringe sin hånd på de to skuldre på hver side og trykke det baglæns og med armene anbragt, som jeg har sagt ovenfor, gribe fat i hovedet og lidt efter lidt forsigtigt lempe det ud. 64

68 Fosterstilinger Soranus Partus 7. Fra Codex Hafniensis. Ill 92 Hvis det vender benene ned og bøjer resten af kroppen mod en anden del af livmoderen, hvad skal vi så gøre? Sådan som jeg har sagt tidligere, jordemoderen skal stikke sin hånd ind og arrangere det og trække det ud på den måde. Soranus Partus 8. Fra Codex Hafniensis. Ill 93 Og hvis det stikker en fod udenfor? Vi indskærper, at jordemoderen aldrig må holde i den og forsøge at trække fosteret ud, for at ikke der skal lukkes yderligere med resten af barnets krop, men snarere skal hun sætte fingrene på barnets underliv og presse det opad og derefter føre hånden ind og rette det andet ben og om muligt samle dets arme langs siderne og gribe i fødderne og forsøge at trække det ud. Soranus Partus 9. Fra Codex Hafniensis. Ill 94 Hvis det stikker begge fødder ud og har armene vredet op over hovedet, hvad skal vi gøre? Jordemoderen skal tage med begge sine hænder på barnets underliv og presse det opad og ordne det, som jeg har sagt, og trække det ud. 65

69 Fosterstilinger Soranus Partus 10. Fra Codex Hafniensis. ll 95 Hvis det spreder de to ben og sætter fodsålerne på livmoderens dele? Jordemoderen skal stikke sin hånd ind og samle dem og rette dem mod livmodermundingen og således føre dem ud. Soranus Partus 11. Fra Codex Hafniensis. Ill 96 Hvis det viser knæene og har forsøgt at komme ud på den måde, hvad skal vi gøre? Det skal trykkes tilbage og have rettet fødderne ud og føres udenfor på denne måde. Soranus Partus 12. Fra Codex Hafniensis. IIll 97 Men hvis det sidder på balderne? Jordemoderen skal sætte hånden på og trykke barnet tilbage og rette arme og ben og føre det ud. 66

70 Fosterstilinger Soranus Partus 13. Fra Codex Hafniensis. Ill 98 Hvis det er blevet lagt dobbelt, hvad skal vi gøre? (Jeg vil, at kræet lægges dobbelt i livmoderen på to måder når vi nemlig finder dets baller i mundingen, sker sammenfoldningen fra den nedre del, men når hovedet og fodsålerne ses i mundingen, er sammenfoldningen sket fra de øvre dele). Og jordemoderen kan rette på det på den måde, at fodsålerne skal vendes opad og fødderne rettes, og hun kan så holde i hovedet og således føre barnet ud. Soranus Partus 14. Fra Codex Hafniensis. Ill 99 Og hvis der er blevet flere ud af et, tre eller fire, som det en gang imellem plejer at ske, og alle samtidig bevæger sig til mundingen for at forsøge at komme ud på samme tid, hvad skal vi gøre? Som jeg ovenfor ofte har sagt, skal jordemoderen stikke sin hånd ind og trykke dem alle sammen tilbage, og på den måde kan de presses ud en ad gangen. Soranus Partus 15. Fra Codex Monacensis. Ill 100 Hvis det ligger på tværs, hvad skal man gøre? Hvis det ligger på ryggen eller mod lænderne, skal man forsigtigt føre fingrene ind og vende det på siden, så at jordemoderen med den opnåede plads kan føre sin hånd ind, så at hun meget let kan arrangere det i en frisk stilling og tage fat i de dele, som måtte være nærmest ved mundingen og på den måde føre det ud. Dog således, at hun især skal søge barnets hoved og holde i det. Så vist som den bedste nedkomst af alle findes at være ved hovedet. Men hvis fødderne er nærmest, skal hun tage i dem og således forsøge at trække det ud. 67

71 Tvillinger (Gemelli) Ill. 101 Romulus og Remus. Tvillingefødslers relative sjældenhed (ca. 1 pr. 80 fødsler) har siden helt gammel tid givet anledning til særlige antagelser omkring tvillinger og tvillingefødsler. Eksempelvis siges Rom at være grundlagt af tvillingerne Romulus og Remus, der blev opfostret af en hun-ulv, mens tvillingerne Castor og Pollux optræder i den græske mytologi som vogtere af blæst og bølger og er udødeliggjorte i stjernebilledet gemini. Megen overtro har igennem historien hersket omkring tvillinger. I nogle samfund har fødsel af tvillinger været frygtet. Her blev det antaget at tvillingerne var resultatet af, at moderen havde haft samleje med to forskellige mænd. Med dette som udgangspunkt kunne en tvillingefødsel derfor få grusomme konsekvenser for familien. I en række andre samfund mente man derimod, at fødsel af tvillinger betød lykke og var varsel om kommende velstand. Ill 102 Tvillingefødsel i henhold til en 1300-tals gengivelse fra Abulcasims lærebog. 68

72 Fødestol Det første vidnedsbyrd om benyttelsen af en fødestol stammer fra Luxor i Ægypten, hvorfra Amenophis IIIs fødsel i 1450 B.C. findes afbildet som en stole-fødsel. Både Hippokrates og Soranus anbefalede fødestolen i det gamle Grækenland, ligesom den også blev anvendt i det romerske rige. Op gennem tiderne blev fødestole i forskellige udformninger fortsat anvendt i større eller mindre omfang. En af de tidligste europæiske gengivelser af en fødestol findes i Rösslins Der Swangern Frawen und Hebammen Rosegarten fra Efter fødselstangens fremkomst i 1700-tallet blev fødestolen hyppigt erstattet af et fødeleje eller en fødeseng. Dette hænger sammen med, at den rygliggende stilling var den mest hensigtsmæssige, når forløsning skulle ske ved hjælp af en tang. Fødsel i liggende stilling blev herefter den foretrukne fødestilling på mange fødeinstitutioner i en længere årrække. Fødsel i liggende stilling er imidlertid ikke en særlig hensigtsmæssig fødestilling ved en normal fødsel. Derfor har de fleste fødeafdelinger i de senere år indført en mere nuanceret holdning til fødestillinger og benyttelsen af fødestol eller fødeleje. Ofte bliver den fødendes egne ønsker nu bestemmende for den måde, som fødslen kommer til at foregå på. Referencer til afsnittet om fødestol: Thompson, C.J.S. The parturition chair,its history and use. In Sidelights on the History of Medicine. Butterworth and Co. London Iversen, R. Stole,lejer og taburetter. Set og Sket i Medicinsk-Historisk Museum. 4,31-37,1994. Ill. 103 Fødestol afbildet i Rösslins The Birth of Mankynde. 15oo-tallet. Ill. 104 Fødestol med bevægelig ryg tallet. Ill. 105 Fransk fødestol med bevægelig ryg tallet. 69

73 Fødestol Ill. 106 Fødestol i anvendelse i 1500-tallet. Desuden ses en jordemoderskammel. 70

74 Fødestilling Den stilling, kvinden indtager under fødslen, er betinget af, om fødestol eller fødeleje anvendes eller ej. Foregår fødslen i en fødestol, bliver fødestillingen opret eller med ryggen skråt bagud. Uden fødestol er der større muligheder for at indtage alternative fødestillinger, og kroppen kan være mere eller mindre vandret eller lodret. Anvendelsen af fødestilling har varieret fra tid til tid og fra sted til sted. Ofte har tradition eller mode været bestemmende. Således har de fødende kvinder i forskellige kulturer indtaget diverse variationer af stående, hængende, knælende, hugsiddende og liggende fødestillinger. Hertil kommer fødsel under vand, som er blevet mere udbredt i nyere tid. I de senere årtier er valg af fødestilling i høj grad betragtet som et individuelt anliggende, der bliver aftalt mellem den fødende og jordemoderen. Ill. 107 Fødsel i stående stilling. Efter Engelmann. Ill. 108 Fødsel i hængende stilling. Efter Engelmann. Ill 109 Fødsel i knælende stilling. Efter Engelmann. Ill. 110 Siddende fødsel. Gammel peruviansk krukke. Reference til afsnittet om fødestillinger: Engelmann, G.J. Labor among primitive people. J.H.Chambers & Co. St.Louis

75 Gengivelser af fødselsscener i litteraturen og malerkunsten Ikke alene i kildematerialer fra de klassiske kulturer finder man gengivelser af fødsler, hvoraf enkelte er vist i et tidligere afsnit, men op gennem tiderne findes talrige fremstillinger af fødsler i litteraturen og malerkunsten. Enkelte af disse gengives i dette afsnit med oprindelsessted og tid. Billederne får i øvrigt lov at tale deres eget sprog. Ill. 111 Evas fødsel. Fra Christian d. IV s bibel. 72

76 Gengivelser af fødselsscener i litteraturen og malerkunsten Ill, 112 Jesusbarnets fødsel. Israhel van Mmeckenem (ca ). Ill. 114 Persisk fødselsscene. Ca Ill 113 Italiensk fødselsinteriør. Ca

77 Gengivelser af fødselsscener i litteraturen og malerkunsten Ill. 115 Engelsk fødselsscene ca British Museum. London. Ill. 116 Hollandsk fødselsscene. 74

78 Gengivelser af fødselsscener i litteraturen og malerkunsten Ill. 117 Dauphinen af Frankrigs fødsel i Ill. 118 Fransk fødselsscene. 75

79 Gengivelser af fødselsscener i litteraturen og malerkunsten Ill. 119 Svensk fødselsscene. Ca Ill. 120 Fødselsscene. Maleri, Ukendt kunstner. Medicinsk- Historisk Museum. København. 76

80 Den komplicerede fødsel Bækkenforsnævring Fodvendingen Blødning Moderkagen Svangerskabsforgiftning Navlesnorsfremfald Igangsættelse af fødslen De klassiske fødselsinstrumenter Overskæring af bækkenringen Gennemsavning af skambenet Fødselstangen Sugekoppen Kejsersnit Smertelindring

81 Den komplicerede fødsel En fødsel kan forløbe unormalt af mange forskellige årsager. Tidligere var årsagerne stort set ukendte, men klinisk viste det unormale forløb sig som langvarige fødsler, hvor fosteret ikke kunne trænge ned gennem fødselsvejen. Sådanne fødsler endte med både moderens og fosterets død. Senere erfarede man, at den hyppigste årsag til disse langvarige fødsler var forsnævret bækken hos moderen. Også vesvækkelse, fejlstillinger af fosteret, meget stort foster og andre unormale forhold blev efterhånden erkendt som mulige årsager. Ill. 121 To komplicerede forløsninger fra Mme Le Boursier du Coudrays lærebog fra

82 Bækkenforsnævring (pelvis contracta) Ved en bækkenforsnævring forstås, at bækkenets form eller størrelse afviger i en sådan grad fra det normale, at et foster af gennemsnitsstørrelse enten slet ikke eller kun med betydelige vanskeligheder kan fødes gennem den normale fødselsvej. Forholdene omkring bækkenet og dets forsnævring har været nævnt og diskuteret helt tilbage til Herophilos. Han angav forandringer i rygsøjlen eller korsbenet som mulige årsager til fødselsvanskelighederne. En begyndende forståelse af bækkenknoglernes betydning for fødslens forløb finder man hos Soranus, Avicenna, Guillemeau samt Mercurio. Flere af dem lagde vægt på, at et snævert bækken måtte mistænkes hos kvinder med smalle hofter og hos ældre fødende, hvis knogler kunne antages at være usmidige. At der forekommer forskellige former for forsnævret bækken begyndte man at erkende i 1700-tallet med André Levret ( ) og William Smellie. Begge medvirkede til at fremme indsigten i den patologiske obstetrik i væsentlig grad. Eksempelvis mente de, at det var muligt at foretage bækkenmåling. Smellie var den første til at anføre den manuelle måling af diagonal conjugaten (afstanden mellem bagsiden af skambenet og forkanten af korsbenet). Mange forskellige former for bækkenforsnævring blev beskrevet i den senere del af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Således udarbejdede Naegele ( ) i 1839 en monografi om det skråt forsnævrede bækken. Siden fulgte beskrivelser af det overalt ligeligt forsnævrede bækken, det fladt forsnævrede bækken, det osteomalaciske bækken, det spondylolistesiske bækken, Roberts bækken og det tragtformede bækken. Diagnosen forsnævret bækken kan være vanskelig at stille. I løbet af og 1800-tallene blev der således udviklet en lang række mere eller mindre sindrige instrumenter til både indvendig og udvendig bækkenmåling samt måling af bækkenhældningen. I den første halvdel af 1900-tallet forsøgte man at opnå en nøjagtig måling af bækkenet ved hjælp af den nye røntgenteknik, den såkaldte røntgen-pelvimetri. Alle disse forskellige metoder er dog behæftet med en betydelig usikkerhed og er derfor stort set forladt. Gennemgående har den bedste og mest logiske metode til vurdering af bækkenets passage- Ill. 122 Normalt kvindeligt bækken. Ill. 123 Fladt forsnævret bækken. Fotografi. Medicinsk- Historisk Museum, København. Ill. 124 Skråt forsnævret bækken. 79

83 Bækkenforsnævring (pelvis contracta) Ill. 125 Osteomalacisk bækken. Ill. 127 Forskellige instrumenter (Pelvimetre) foreslået til indvendig bækkenmåling. Ill. 126 Roberts tværforsnævrede bækken. Ill. 128 Eksempler på udvendige bækkenmålere. forhold været opmærksomt at følge, hvorledes fødslen skred frem. Først hvis forløbet udviklede sig unormalt, samtidig med at fosterstilling og fosterstørrelse i øvrigt blev skønnet til at være normale, og veerne havde været gode i mere end timer, var det relevant at få mistanke om forsnævring. Hvad der derefter skulle foretages, var afhængig af den fremherskende forståelse og kunnen på det pågældende tidspunkt. Et eksempel på hvor vanskeligt det var (og stadig er) at stille diagnosen forsnævret bækken forud for fødselsforløbet, blev meddelt af Leopold Meyer i I en periode på fem år, , havde man for en række fødende på Rigshospitalets fødeafdeling A stillet diagnosen pelvis contracta, inden fødslen var startet. Selvom diagnosen var stillet udfra stramme retningslinier, viste 53 % af disse patienter sig alligevel at føde uden problemer. 80

84 Bækkenforsnævring (pelvis contracta) Ill. 129 Instumenter til måling af bækkenhældningen. Hyppigheden af forsnævret bækken har varieret gennem tiderne og har til dels været afhængig af befolkningernes ernærings og sundhedstilstand. Eksempelvis har perioder med krige og sult medført en høj hyppighed. Tilsvarende betød den øgede flytning fra land til by i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, at børns ernæring blev betydeligt forringet, ligesom deres udsættelse for sollyset blev mindre. Dermed steg hyppigheden af engelsk syge (rakitis) væsentligt, og den deraf følgende insufficiente knoglevækst medførte, at et øget antal kvinder fik bækkenforsnævring. I årene efter 2.verdenskrig aftog hyppigheden af bækkenforsnævring meget kraftigt i de veludviklede industrilande på grund af den generelt forbedrede sundhedstilstand, medens der i de fleste udviklingslande stadig er mange kvinder, der har bækkenforsnævring, hvilket resulterer i, at der stadig optræder et betydeligt antal fødselskomplikationer i disse lande. Referencer til afsnittet om bækkenforsnævring: Meyer, L. Behandling af fødsel ved snævert bækken. Ugeskrift for Læger nr. 1, Lenoir, A, Sèe, M et Tarnier, S. Atlas de l art des Accouchements. Victor Masson et fils. Paris

85 Fodvendingen Ill. 130 Fodvending. Den obstetriske fodvending er et af de ældste lægelige indgreb ved en fødsel. Dets udførelse har haft til hensigt at redde både moderens og barnets liv ved vanskelige fødsler. Ved et obstetrisk vendingsforsøg forstås generelt et indgreb, hvorved man forsøger at ændre fosterets leje i livmoderen. Dette kan udføres enten ved en udvendig manipulation, således at fosteret vendes fra en underkropstilling til en hovedstilling, eller det kan ske ved en indvendig manipulation, hvorved enten hovedet eller fødderne ledes ned i fødselskanalen. Den ældste, kendte form for obstetrisk vending er den indre vending på hovedet, som er nævnt i de hippokratiske skrifter. Celsus var den første, som for ca. to tusind år siden beskrev den obstetriske fodvending. Han udførte dog kun vendingen på et dødt foster, mens Soranus senere beskrev proceduren udført på et levende foster. Dette håndgreb synes imidlertid at være gået i glemmebogen i de følgende mange århundreder. Først i 1549 udgav Ambroise Paré en udførlig, skriftlig beretning om den indre fodvending. Denne havde han set udført af to franske fødselshjælpere,thierry de Hery og Nicole Lambert, mens han gjorde tjeneste som kirurg på fødeafdelingen i Hôtel Dieu i Paris. Parés elev og svigersøn Jaques Guillemeau ( ) bidrog efterfølgende til at få indført forvendingen som et nyttigt indgreb i obstetrikken. I begyndelsen af 1700-tallet blev fødselstangen introduceret, hvorefter fodvendingen begyndte at miste sin betydning. Siden hen er vendingen blevet et indgreb, der kun sjældent anvendes. Reference til afsnittet om fodvendingen: Lindfors, A.O. Die Wendungsoperationen. Handbuch der Geburtshilfe 3. Bd ,

86 Blødning Blødning har til alle tider været en særdeles farlig fødselskomplikation, der kan forekomme både inden fødslen er gået i gang, under selve fødselsforløbet og efter barnets fødsel. Sådanne blødninger kan have mange forskellige årsager, hvoraf de væsentligste er forliggende moderkage (placenta prævia), for tidlig løsning af moderkagen (abruptio placentae), fastsiddende moderkage (retentio placentae) og afslappelse af livmoderens muskulatur (atonia uteri). Tidligere var blødning før fødslen (antepartum) en væsentlig årsag til både moderdødsfald og børnedødeligheden omkring fødselstidspunktet (perinatal dødelighed). Moderdødeligheden var 5-10 % og den perinatale dødelighed op mod 50 %. De første beskrivelser af placenta prævia blev givet af Guillemeau og Louise Bourgeois. De mente begge, at sygdomsbilledet fremkom ved at moderkagen, som man på den tid mente kun kunne være tilhæftet i den øverste del af livmoderen, fra sin plads på dette sted gled ned over livmoderens åbning (orificium). Portal ( ) blev dog den første, som korrekt viste, at placenta prævia i stedet er en tilstand med en fastvokset moderkage, der fra sin oprindelige tilhæftning på livmoderen dækker hen over åbningen. Også Deventer ( ) diskuterede emnet og mente, at behandlingen enten var at sprænge hinder, eller gennemboring af placenta med en finger. Til videre behandling anbefalede han manuel udvidelse af livmoderhalsen og eventuelt fodvending med efterfølgende nedtrækning af fosterets krop. På denne vis kunne kroppen udøve kompression på det blødende parti. Også Levret ( ) bidrog til at klarlægge symptomerne ved placenta prævia. Datidens øvrige ledende obstetrikere var ligeledes vidende om, at moderkagen i nogle situationer var fæstnet til den nedre del af livmoderen, og at sådanne situationer var farlige. De var klar over, at blødning i så fald måtte betragtes som værende meget risikabel, og at der var forskel på symptomerne ved forliggende placenta, henholdsvis for tidlig løsning af den normalt placerede placenta. Barnes, der i 1847 inddelte uterus i tre zoner, den fundale, den meridionale og den cervicale zone, påviste, at den cervicale zone var et yderst risikabelt sted for placering af moderkagen. Den første til at omtale, at blødning kunne være forårsaget af en for tidlig løsning af moderkagen var Edward Rigby ( ). I sit essay fra 1775 On uterine haemorrhage skelnede han således tydeligt mel- 83

87 Blødning Ill. 131 Moderkagens forskellige placeringsmuligheder i henhold til Barnes Ill. 132 Champetier de Ribes ballon. lem blødning fra en for tidlig løsning, som han kaldte tilfældig blødning og blødning fra den over åbningen placerede moderkage, som han kaldte uundgåelig blødning. Den daværende viden om disse forhold blev intensivt diskuteret af Levret på samme tidspunkt. I mange tilfælde kan det være vanskeligt at erkende den nøjagtige årsag til blødning i tilslutning til fødslen. Omkring denne problematik har der været mange, der var tilhængere af afventende behandling, som det f.eks. blev anbefalet af William Hunter ( ) i England. Andre var derimod tilhængere af aktiv behandling med en fremskyndelse af fødselsforløbet ved dilatation(udvidelse) af livmoderhalsen, hindesprængning, nedledning af fod og fremtrækning. I denne behandling kunne også indgå tamponade med stofklude eller indlæggelse af en vandfyldt ballon (Champetier de Ribes ballon), der både fremskyndede fødselsforløbet og komprimerede(trykkede på) det blødende sted. Efterbyrdsperioden, der strækker sig fra barnet er født indtil også moderkagen er kommet ud, har gennem tiderne, været betragtet som særdeles farlig på grund af den betydelige blødningsrisiko, der foreligger, mens livmodermuskulaturens sammentrækning skal foregå. Til tider har indstillingen været, at placenta burde fjernes manuelt umidddelbart efter barnets fødsel for at undgå retention (tilbageholdelse) i livmoderen som følge af den sammentrukne livmoderhals. I andre perioder har man foretrukket at afvente en spontan fødsel af moderkagen. Efter muligheden for at give blodtransfusion blev reel, og specielt efter kejsersnit ikke mere var en farlig operation, svandt problemerne omkring blødning ved placenta prævia og abruptio placentae kraftigt ind. Senere har muligheden for nøjagtigt at kunne lokalisere placentas sæde ved hjælp af ultralyd vist sig at være en meget stor hjælp i diagnostikken af årsagerne til blødningskomplikationer i tilslutning til fødslen og har derved lettet stillingtagen til behandlingen. Ill. 133 Fjernelse af placenta med hånden. 84

88 Moderkagen ( Placenta ) Moderkagens betydning har været overvejet lige så længe, som fødsler har fundet sted. Tidligt antog man, at moderkagen var sæde for den ydre sjæl, og den blev derfor behandlet med respekt og ofte begravet ved et særligt ritual efter fødslen. Hverken de gamle grækere eller romere havde noget specifikt navn for moderkagen. Først af Realdus Columbo, der var Vesals efterfølger i Padua, blev den i begyndelsen af 1500-tallet benævnt placenta, og man begyndte samtidig at få indsigt i dens struktur og funktion. Med Harveys senere opdagelse af blodets cirkulation blev baggrunden lagt for en dybere forståelsen af placentas rolle i blodcirkulationen mellem moder og foster. Både William Hunter ( ) og John Hunter ( ) var engageret i udforskningen af moderkagen, og William Hunter udgav i 1774 et pragtværk om den gravide livmoder med 34 kobberstik. En del af disse afbillede placenta. Også John Hunter beskrev en række anatomiske detaljer ved placenta. Igennem de følgende århundreder blev problematikken omkring moderkagens funktion og blodcirculationen mellem moder og foster nøjere klarlagt. I nyere tid er dette sket under anvendelse af bl.a. elektronmikroskopi, endokrinologiske undersøgelser og ultralydundersøgelser. Ill. 134 Moderkage. Fra Lenoir Referencer til afsnittet om blødning og moderkagen: Barnes, R. The physiology and treatment of placenta prævia. Churchill. London Ringsted, H.C. Diagnose og behandling af placenta prævia. Thaning og Appel. København Boyd, J.D. and Hamilton, W.J. The human placenta. Cambridge Ill. 135 Moderkage. Fotografi af præparat på Medicinsk-Historisk Museum. København 85

89 Igangsættelse af fødslen (Provocatio partus) Ill. 136 Meldrøjesvampe. Langt tilbage i historien har det været kendt, at det kunne være giftigt at spise brød, der var forurenet med de sorte sporer fra rugsvampen meldrøje, Claviceps purpurea. Forgiftningen kunne medføre koldbrand i fingre eller tæer, forskellige krampetilstande eller eventuelt abort. Årsagen til dette er svampens indhold af sekale alkaloider, der fremkalder sammentrækninger i muskler og kar, men det blev man først senere klar over. Jordemødre forsøgte allerede tidligt at anvende udtræk af meldrøjen i vestimulerende øjemed. De lægelige indikationer for at igangsætte en fødsel før terminen opstod på grundlag af, at man gentagne gange havde iagttaget, at kvinder, der havde forsnævret bækken og som derfor ikke tidligere havde kunnet føde et levende, fuldbårent barn, undertiden kunne føde et levende barn, hvis fødslen indtraf før terminen. I 1822 publiserede John Stearns ( ) en artikel om anvendelsen af Secale cornutum ved komplicerede fødsler. Det viste sig imidlertid, at disse forsøg med at igangsætte fødslen før terminen på denne måde ofte resulterede i dødfødsler, blandt andet på grund af en overstimulation af veerne. Af samme grund blev pulverekstraktet af rugsvampen omdøbt fra pulvis ad partum, fødepulver, til pulvis ad mortem, dødspulver. Paul Scheel ( ) var den første læge i Danmark, der foretog igangsættelse af fødslen som behandling i forbindelse med bækkenforsnævring. Thomas Denman ( ) diskuterede indikationerne for igangsættelse, som herefter vandt udbredelse i England. Proceduren mødte dog betydelig modstand i Frankrig, idet de franske teologer var i tvivl om det tilladelige i at fremkalde en kropslig funktion ad kunstig vej før den af naturen fastsatte tid og derfor modsatte sig igangsættelse af fødslen. Det blev yderligere et væsentligt problem for anvendelsen af igangsættelsesmetoden, at den viste sig at være ledsaget af en moderdødelighed på op til 15% samt en meget høj børnedødelighed. Ud over den risikable anvendelse af de sekale ekstrakter bestod de tidligst anvendte metoder til igangsættelse af fødslen af hindepunktur eller skedeudskylninger med varmt vand. Senere forsøgte man sig med indførelse af forskellige instrumenter i livmoderhulen. Også indsprøjtning af glycerin mellem livmodermuskulaturen og hinderne og andre modifikationer af en sådan teknik blev benyttet. Imidler- 86

90 Igangsættelse af fødslen (Provocatio partus) tid viste alle disse metoder sig at være behæftet med betydelige risikomomenter, herunder infektion på grund af det ofte langvarige forløb, der fulgte. Udvidelse af livmoderhalsen blev forsøgt ved at indlægge Champetier de Ribes ballon ( ) extraamnialt, altså udenfor fosterhinderne eller ved at anvende Tarniers ( ) trebladede eller Bossis ( ) firebladede dilatatorer (se afsnittet om de klassiske fødselsinstrumenter). I løbet af 1920 erne og 1930 erne blev flere af sekalalkaloiderne som f.eks. ergotoxin, ergotamin og ergometrin isoleret og renfremstillet. Selvom disse stoffer var lettere at styre end de tidligere anvendte, fik de på grund af deres kraftige effekt først og fremmest betydning for behandlingen af atoni, det vil sige ved manglende sammentrækning af livmodermuskulaturen og blødning efter fødslen. I samme tidsperiode blev det opdaget, at også ekstrakt af hypofysebaglappen havde en vestimulerende effekt. Dette blev udnyttet i præparatet pituitrin, der dog viste sig at have de samme doseringsproblemer som sekalalkaloiderne. I 1953 blev oxytocinets kemiske stuktur klarlagt, og fra 1955 blev hormonet fremstillet syntetisk under navnet syntocinon. En ny gruppe stoffer kaldet prostaglandiner, der blandt andet har en vestimulerende virkning, blev opdaget i 1930 erne. Først i 1960 erne tog udviklingen og anvendelsen af disse stoffer fart. Siden 1968 har prostaglandinerne i stigende omfang været anvendt til igangsættelse af fødslen. Præparaterne kan indgives på forskellig vis, men er specielt egnede til lokal indgivelse, når fødselsvejen er uforberedt. I de seneste årtier har der således været en række forskellige vestimulerende stoffer til rådighed. Disse har kunnet indgives på flere måder: intramuskulært, intravenøst, intranasalt (gennem næseslimhinden) og transbuccalt (gennem mundslimhinden). Ofte kombineres denne såkaldte medicinske igangsættelsesmetode med en hindesprængning (den kirurgiske metode). Hindesprængningen kan foretages både tidligt eller senere i igangsættelsesforløbet. Selvom risikomomenterne ved at igangsætte en fødsel er mindsket ganske betydeligt for både mor og barn i de senere år, er der 87

91 Igangsættelse af fødslen (Provocatio partus) stadig risiko for såvel overstimulation som manglende effekt af de valgte procedurer. Derfor må indikationen for en igangsættelse af fødslen fortsat overvejes meget grundigt i hvert enkelt tilfælde. Referencer til afsnittet om igangsættelse af fødslen: Stearns, J. Observation on the secale cornutum, or ergot, with directions for its use in parturition. Med. Rec. Vol. V, Ditzel, W. Partus præmaturus artificialis. Eibe. Kjøbenhavn Møller, E. Partus præmaturus artificialis ved mekanisk misforhold. Gyldendalske Boghandel. København-Kristiania Lyndrup, J. Induction of labor by PGE2 and other local methods. Lægeforeningens Forlag. København

92 Navlesnorsfremfald (Prolapsus funiculi umbilicalis) Navlesnorsfremfald er en situation, hvor navlesnoren efter vandafgang glider ned foran fosteret eller falder helt ud af skeden. Det er en alvorlig, men relativt sjældent optrædende fødselskomplikation. Fremfald af navlesnoren må have forekommet altid, men findes hverken beskrevet i den gamle græske, romerske eller arabiske litteratur. Heller ikke i den første egentlige lærebog for jordemødre fra 1513, Eucharius Rösslins Der swangern Frawen und Hebammen Rosegarten beskrives navlesnorsfremfald. Komplikationen dukkede først op hos Viardel i 1673 og hos Portal i Lidt senere beskrev Mauriceau ( ) komplikationen og dens behandling nøjere. Også Deventer ( ) og la Motte ( ) beskrev i begyndelsen af 1700-tallet navlesnorsfremfaldets behandling. Fra da af indgik denne komplikation og dens behandling rutinemæssigt i de obstetriske lærebøger. Behandlingen bestod tidligere i forsøg på at aflaste trykket på den fremfaldne navlesnor, enten ved at hæve fodenden på fødelejet eller ved at forsøge at føre navlesnoren tilbage ved hjælp af en række til dette formål særligt konstruerede tilbageføringsapparater (se kapitlet om de klassiske fødselsinstrumenter). Efter en eventuelt gennemført reposition indlagde man en tampon eller Champetier de Ribes ballon gennem livmoderhalsen. Dette gjorde man dels for at hindre, at fremfaldet skulle ske igen, dels for at fremskynde livmoderhalsens udvidelse og selve fødselsforløbet. En overgang benyttede man en særlig kombineret behandling, som blev kaldt acchouchement forcé. Den bestod i hurtig manuel udvidelse af Ill. 187 Foster med fremfalden navlesnor. 89

93 Navlesnorsfremfald (Prolapsus funiculi umbilicalis) livmoderhalsen med efterfølgende vending på fod og fremtrækning af fosteret. Denne form for behandling viste sig, særlig hvis den blev indledt i situationer, hvor livmoderhalsen var lukket, at være særdeles farlig. Gennem de seneste årtier er praktisk taget alle de tidligere anvendte metoder blevet forladt. Årsagen hertil er, at indførelsen af det akutte kejsersnit som forløsningsmetode ved navlesnorsfremfald har nedsat såvel moder- som børnedødeligheden betydeligt. Referencer til afsnittet om navlesnorsfremfald: Fröbel, A. Die Nabelschnur. C.W.Beckers Universitäts Buchdruckers. Willwe Stadfeldt, A. Funiculus umbilicalis i i fysiologisk, anatomisk og patologisk henseende. København.1866 Rosing-Hansen, C. Prolapsus funiculi umbilicalis. København

94 Svangerskabsforgiftning og fødekrampe (præeklampsia og eklampsia) Svangerskabsforgiftning, præeklampsi, er en sygelig tilstand, der omfatter mindst to af tre hovedsymptomer. Disse hovedsymptomer er blodtryksforhøjelse (hypertensio arterialis), hævelser (ødemer) og æggehvide i urinen (proteinuri). Fødekrampe, eklampsi, er en akut tilstand af universelle kramper og bevidstløshed, som optræder før, under eller i umiddelbar tilslutning til fødslen. Fødekrampe er ofte en komplikation til svangerskabsforgiftning. På grund af sit dramatiske og ofte dødelige forløb har krampetilstanden historisk set tiltrukket sig langt større opmærksomhed end forgiftningen. Benævnelsen eklampsi udspringer af det græske ord for glimt. I klassisk tid blev eklampsi også betegnet epilepsia uterina, apoplexia uterina eller apoplexia hysterica. Krampetilstande hos gravide og fødende blev allerede beskrevet af Hippokrates og Galen. Det er dog tvivlsomt om disse forfattere opfattede tilstanden som en særlig sygdomsenhed, der adskilte sig fra epilepsi og andre former for kramper. Dertil kommer, at man på den tid opfattede kramperne som forårsaget af forstyrrelser i legemsvæskerne (se tidligere afsnit). Den første reference til egentlig fødekrampe findes i Røsslins bog Der Swangern Frawen und Hebammen Rosegarten fra I de følgende år blev lægerne mere og mere involverede i fødselshjælpen, og der udkom en længere række beskrivelser af svangerskabsforgiftning og fødekramper. Jaques Guillemeau beskrev både hævelser og fødekramper i sin lærebog om fødsler fra I Mauriceaus hovedværk Traite des Maladies des Femmes Grosses fra 1682 findes et helt kapitel helliget fødekramperne. Han anså dem for at være forårsaget af giftige stoffer, der fra fosteret steg til moderens hjerne. I Danmark blev den første omtale af svangerskabsforgiftningen givet i Baltharzar Johannes de Buchwalds lærebog i fødselshjælp, der udkom i Madame Le Boursier du Coudray, der var chef-jordemoder i Paris, beskrev i sin bog om fødselshjælp fra 1769 kramper og bevidstløshed hos fødende og betegnede tilstanden som farlig. Denman hævdede i 1795, at fødekramperne havde ejendommeligheder, der adskilte dem fra andre typer af kramper. Han benyttede dog ikke navnet eklampsi. Dette navn blev først benyttet fra 1820 erne og det nogenlunde samtidigt af Marie Louise Lachapelle ( ), Alfred Velpeau ( ) og Friedrich 91

95 Svangerskabsforgiftning og fødekrampe (præeklampsia og eklampsia) Osiander ( ). I de følgende århundreder blev symptomer, årsager og behandling diskuteret i de fleste lærebøger om fødselshjælp. Forståelsen af sygdommens årsager blev dog ikke øget, ligesom behandlingsresultaterne heller ikke blev forbedret væsentligt. Gennem tiderne er mange forskellige årsager til eklampsi blevet overvejet. Tidligere mente man eksempelvis, at kramperne kunne skyldes en smertefuld fødsel, udspænding af livmodermunden, unormalt fosterleje, en overfyldt tarmkanal, tilbageholdelse af urin (urinretension), sindsbevægelser og sågar atmosfæriske forstyrrelser. Siden er overvejelserne herom gået i retning af, at karspasmer i forbindelse med iltmangel i livmoderen, under medvirken af nyrerne, formentlig spiller en betydelig rolle. I dag er årsagerne til fødekrampe stadigvæk ikke fuldt klarlagte. Men, at det må dreje sig om et kompliceret sygeligt samspil af flere faktorer omfattende immunologiske processer, prostaglandiner, pressorstoffer m.m., er resultatet af de overvejelser, der er foregået om årsagssammenhængene i de seneste år. Inden et anfald af fødekramper indtræder, ses ofte svære hævelser af kroppen. Dette undgik historisk set længe opmærksomheden, men blev dog observeret af Mauriceau, Lachapelle og Velpeau. At der kunne være en sammenhæng mellem kramperne og hævelserne blev først erkendt senere. Forekomsten af æggehvidestof i urinen blev diskuteret af James Young Simpson ( ). Han foreslog, at kramperne, ødemerne og albuminurien kunne have en fælles årsag og være en form for blodforgiftning. Hyppigheden af fødekrampe blev tidligt angivet til at være ca. én pr. 500 fødsler. I et materiale baseret på jordemoderprotokoller fra 1879 fandt Emmerik Ingerslev ( ), at hyppigheden i Danmark lå på ca. én pr fødsler. Med en stadig mere intensiv forebyggelse i graviditeten er hyppigheden siden faldet betydeligt. Således ses nu kun et meget lille antal eklampsitilfælde i Danmark om året. Fødekramper har været og er stadig en farlig graviditets- og fødselskomplikation. Tidligere nåede dødeligheden blandt mødrene helt op på % trods datidens bedste behandling. I et materiale over 100 eklampsipatienter, der fødte på Fødselsstiftelsen i København i midten af 1800-tallet, fandt Ingerslev en moderdødelighed på 92

96 Svangerskabsforgiftning og fødekrampe (præeklampsia og eklampsia) 22 %. Også den perinatale børnedødelighed var meget høj. Flere ældre materialer fra 1800-tallet angiver en størrelsesorden på 50 % eller mere. Dødeligheden var størst for både moder og foster, hvis de eklamptiske anfald optrådte inden fødslens start eller tidligt i dennes forløb, og specielt hvis anfaldene forekom hyppigt. I behandlingen af fødekramper har man altid skelnet mellem de medicinske og de obstetriske tiltag. Ud fra de anskuelser man i forskellige tidsperioder har haft om årsagerne til eklampsi, har man regelmæssigt overvejet, om en medicinsk forebyggelse af anfaldene var mulig. Da man mente, at phletora (opsvulmning og rødme i ansigtet) var et tegn på truende eklampsi, blev åreladning benyttet som både forebyggelse og behandling. Ved betydelige hævelser af benene blev der også foretaget rigelige åreladninger i forsøg på at forebygge kramperne. Behandlingen skete udfra humeralpatologien og teorien om de fire legemsvæsker (se tidligere). Senere blev åreladning opgivet. Man havde da fundet ud af, at der i forvejen skete en fortynding af blodet under graviditeten. I stedet anvendtes styrkende jernmidler, ligesom der blev givet vanddrivende stoffer. Ved albuminuri forsøgte man i en periode at behandle med en mælkediæt på op til fire liter om dagen, dog uden nogen effekt. Også igler og diverse afføringsmidler m.m. har været anvendt. Under selve krampeanfaldene har man altid søgt at forebygge beskadigelser på kroppen. Eksempelvis bed den fødende i en krampepind for at undgå skader på tungen. Af andre midler, der tidligere blev anvendt, og som stadig anvendes i et vist omfang, kan nævnes opiumspræparater, morfin, kloral og bromkalium. I 1909 indførte Vasili Stroganov ( ) en standardiseret behandling med disse stoffer. Blandt de mange desperate bestræbelser på at give en effektiv behandling, blev også diverse midler med virkning på tarmkanalen eller hjertet, eksempelvis digitalis taget i anvendelse. De senere års medicinske behandlingstiltag har bestået i anvendelse af diverse nyere krampestillende, beroligende og karudvidende stoffer sammen med væskebehandling. Dog har hverken behandlingen af svangerskabsforgiftning eller fødekrampe endnu givet tilfredsstillende resultater. 93

97 Svangerskabsforgiftning og fødekrampe (præeklampsia og eklampsia) I den egentlige obstetriske behandling har man stort set altid tilstræbt en hurtig afslutning af graviditeten og fødslen. For Guillemeau ( ), Mauriceau, Puzos ( ) og la Motte, ( ) var den væsentligste behandling accouchement force, som foregik ved forceret udvidelse af livmoderhalsen, vending af fosteret og fremtrækning af dette. Andre, f.eks. Denman, mente derimod ikke, at fødende, der fik kramper, skulle forløses ved kunst i fødslens indledende stadier. Om behandlingen af eklamptiske anfald, der indtrådte før fødslens start, var der også forskellige opfattelser. Nogle mente, at igangsættelsen skulle foretages straks, mens andre anså det for mere hensigtsmæssigt at afvente den ofte hurtigt indtrædende, spontane vevirksomhed, der hyppigt viste sig at være mere skånsom end de voldsomme og usikre igangsættelsesmetoder. Selve forløsningen blev i en længere årrække foretaget som tangforløsning i kloroformnarkose, men i de senere årtier er problemstillingen omkring de obstetriske tiltag i eklampsibehandlingen oftest løst ved at udføre kejsersnit hurtigst muligt. Referencer til afsnittet om svangerskabsforgiftning og fødekrampe: Ingerslev, E. Bidrag til eklampsiens ætiologi, prognose og behandling. E.Cohens Bogtrykkeri. Kjøbenhavn Forssner, H. Om behandlingen af eklampsi. Almm. Svenska Läkkartidningen nr 42,1-23,1912. Kosmak, G.W. The toxemias of pregnancy. Appleton and Company. New York-London Stander, H.J. The toxemias of pregnancy. Bailleére,Tindall and Cox. London Lehmann, K. Eklampsien i Danmark i årene Nyt Nordisk Forlag- Arnold Busck. Kjøbenhavn Møller-Christensen, E. Træk af svangerskabstoxæmiens historie. Bibl.f. Læger 137, ,

98 De klassiske fødselsinstrumenter I 1600-tallet begyndte udviklingen af en række forløsningsinstrumenter. Instrumenterne var beregnet til brug ved komplicerede fødsler, hvis ikke disse kunne afsluttes ved naturens hjælp og derfor truede både moderens og fosterets liv Der blev konstrueret instrumenter, der eksempelvis var beregnet til udvidelse af livmoderhalsen, til behandling af navlesnorsfremfald og til foretagelse af fodvending. Anvendelsen af disse instrumenter var ikke ufarlig, men havde ikke desto mindre til formål at få både moder og barn uskadte gennem fødselsforløbet, så vidt det var muligt. Men der var også situationer, hvor man var nødsaget til at ofre fosterets liv for at redde moderen, idet man ikke kendte til metoder, der i disse situationer kunne forløse fosteret uskadt og samtidig spare moderens liv. Således blev der udviklet instrumenter til på forskellig måde at destruere fosteret og mindske dets størrelse, så fødslen alligevel kunne foregå. I det følgende gives eksempler på en række af disse instrumenter og deres anvendelse. Set med nutidens øjne forekommer såvel instrumenternes udformning som deres anvendelse afskyelig og uforståelig. Men det er vigtigt at huske på, at når man dengang gjorde brug af disse redskaber og indgreb, var det fordi, de var den eneste mulighed. Chancen for at komme vel igennem en kompliceret fødsel var langt mindre end i dag, og det gjaldt både moder og barn. Langt de fleste af instrumenterne bliver ikke anvendt længere. Ill. 138 Fosterdestruerende forløsning. Lenoir Den obstetriske vectis Den obstetriske vectis er et af de tidligst anvendte forløsningsinstrumenter. Instrumentet, der har form som et langstrakt skohorn, blev opfundet af hollænderen Hendrik van Roonheysen ( ). Han holdt imidlertid instrumentet hemmeligt i en årrække ved at arbejde med det skjult under et klæde, der var ud- Ill. 139 Vectis. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. 95

99 De klassiske fødselsinstrumenter spændt mellem en knap i hans dragt og den øvre del af den fødende kvindes påklædning. Senere solgte han hemmeligheden, og der blev herefter konstrueret forskellige modeller af instrumentet. Typisk adskilte de forskellige modeller sig fra fødselstangen ved kun at have én arm. Forløsning ved hjælp af en vectis var ikke skånende, idet både fosterhovedet og det kvindelige bækkens bløddele blev udsat for trykskader. Med fødselstangens fremkomst i begyndelsen af 1700-tallet ophørte brugen af vectis. Ill. 140 Perforation af fosterkraniet. Ill. 141 Smellies perforatorium. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Perforatorier Perforation er et indgreb, der blev foretaget i situationer, hvor fosterhovedet ikke ville trænge ned gennem fødselskanalen. I sådanne tilfælde blev kvindens liv vægtet højere end fosterets. Man gennemborede(perforerede) derfor fosterets hjerneskal med et perforatorium, udvidede åbningen ved at afbide kraniestumper med en knogletang og udtømte hjernevæv gennem den skabte åbning. Fødslen af det døde foster foregik efter en yderligere destruktion af kraniet ved hjælp af en cefalotribe eller en kranioklast (se nedenfor). I tidens løb er mange forskellige former for perforatorier blevet benyttet. Tidligere blev de kniv- eller borformede foretrukket, senere de saks- og trepanformede. Smellies perforatorium fra første halvdel af 1700-tallet var formet som en kraftig saks med to hager, der skulle forhindre instrumentet i at trænge for dybt ind i vævene. Levrets perforatorium fra ca havde to spidse, udadskærende blade, mens Oulds knivformede perforatorium fra samme tid bestod af en stålskede med en indbygget stilet, som kunne skubbes frem ved hjælp af en stålfjeder. Endelig bestod Brauns ( ) trepanformede perforatorium af en metalskede og et indvendigt, skærende spiralskrue-arrangement. Ill. 142 Brauns trepanformede perforatorium. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Knogletænger Mesnard-Steins thecatang blev benyttet i midten af 1700-tallet og anvendt til at afbrække og fjerne stykker af fosterets hjerneskal. Hjerneskeer Frieds ( ) hjerneske anvendtes til at udskrabe hjernevæv fra et afrevet, sidstkommende fosterhoved. 96

100 De klassiske fødselsinstrumenter Dekapitation I situationer, hvor fosteret f. eks. lå i en indkilet, forsømt skulderstilling, kunne en dekapitation være den eneste udvej. Et sådant indgreb bestod i, at man afskar fosterets hoved fra kroppen. Ved dekapitation benyttede man forskellige former for redskaber så som dekapitationshager, savkæder eller andre skærende instrumenter. Således blev dekapitationshagen anbragt omkring fosterets hals. Halsen blev trukket ned mod fødselsåbningen, hvorved halsen kunne skæres eller saves over nedefra. Krop og hoved blev derefter fjernet hver for sig. Heller ikke dekapitation af fosteret var ufarligt for moderen, idet man under indgrebet, som ofte var meget vanskeligt at udføre, let kunne komme til at beskadige bækkenets væv og organer. Som et eksempel på en dekapitationshage kan nævnes Brauns dekapitatioshage fra 1800-tallet. Det var en ganske simpel krog på et skaft forsynet med et håndtag. Ill. 143 Mesnard-Steins knogletang. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Hagetænger, stumpe og skarpe hager Mesnards hagetang fra midten af 1700-tallet var en skarp tang, udformet som en fødselstang, men med modhager. Den var beregnet som hjælp til at trække det afskårne fosterhovede ud gennem fødselsvejen. På samme tid blev Zweifels trachelohekter benyttet. Den blev placeret omkring fosterets hals, som derefter blev knækket ved, at de to hager blev drejet fra hinanden ved hjælp af de to skruehåndtag. De skarpe hager blev herefter benyttet til ekstraktion af den halshuggede fosterkrop. Ill. 144 Frieds hjerneske. Instrumentsamlingen på Medicinsk- Historisk Museum. København. Ill. 145 Dekapitationshage anlagt om fosterets hals. Cefalotriber og kranioklaster Princippet bag brugen af disse instrumenter bestod i, at de skulle knuse fosterkraniet og formindske dets størrelse, således at fosteret herefter kunne trækkes ned gennem bækkenet. Benyttelsen af Ill. 146 Brauns dekapitationshage. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. 97

101 De klassiske fødselsinstrumenter Ill. 147 Mesnards hagetang. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. såvel cefalotriben som kranioklasten var vanskelig og indebar stor risiko for læsioner hos moderen. Baudelocques cefalotribe fra 1829 var en 52 cm lang, svær tang, hvis knusevirkning blev opnået ved hjælp af en skrue med et stort håndsving. Den blev forbillede for de fleste senere fremstillede cefalotriber. Brauns kranioklast fra 1862, som mindede meget om Baudelocques cefalotribe, blev anlagt således, at den solide ske blev anbragt på kraniets bund og den fenestrerede ske over ansigtet. Ill. 149 Kranioklast anbragt på fosterhovedet. Ill. 148 Zweifels trachelohekter. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Ill. 150 Baudelocques cefalotribe. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Dilatatorer Dilatatorer var drabelige instrumenter, der blev ført ind i livmoderhalsen og derefter skruet op. På denne vis blev fødselsåbningen voldeligt udvidet og fødselsforløbet forceret frem. Sådanne instrumenter er eksempelvis konstrueret i 1800-tallet af Wichman, Bossi og Tarnier. Hindesprængere Hindesprængere blev benyttet til at fremkalde afgang af fostervandet og benyttes stadig i modificeret form til samme formål. Eksempelvis bestod Frieds ( ) hindesprænger fra 1700-tallet af en metalskede med en indlagt nål. Når man trykkede på knappen for enden af skedens skaft, kom nålens spids 1,5 cm frem. Anvendelsen af hindesprængere var ikke helt ufarlig, idet de indebar en vis risiko for læsion af fosteret. Navlesnorsrepositorier Navlesnorsrepositorier var beregnet til at føre en fremfalden nav- 98

102 De klassiske fødselsinstrumenter Ill. 151 Brauns kranioklast. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Ill. 152 Bossis dilatator. Instrumentsamlingen på Medicinsk- Historisk Museum. København. lesnor tilbage på plads oppe i livmoderhulheden. Schoellers ( ) navlesnorsrepositorium fra 1800-tallet bestod således af to fiskebensstave, hvoraf den ene havde en krog i enden. Når den lige stav blev trukket lidt tilbage, kunne navlesnoren fanges i krogen, låses fast her og skubbes tilbage. Repositoriet kunne enten fjernes straks eller blive liggende, indtil fødslen var skredet videre frem. Ill. 153 Frieds hindesprænger. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Fodtænger Et eksempel på en fodtang er Nevermans fodtang fra 1800-tallet, der ligesom andre fodtænger blev benyttet i tilfælde af, at der skulle foretages en vending på fod. Den bestod af to forbundne stave, der begge endte i en ring, som en fod kunne gå igennem. På den længste stavs ring fandtes to runde hager, der var beregnet til at holde slyngen af en silkesnor, som derfra kunne overføres til den ene fod. Referencer til afsnittet om de klassiske fødselsinstrumenter: Deventer, H. Operationes chir novum lumen exhibentes obstetricantibus. Leyden Lenoir, A, Sée, M. et Tarnier, S. Atlas de l art des accouchements. Victor Masson et Fils. Paris Busch, D.W.H. Die Theoretische und Practische Geburtskunde. Hierzu ein Atlas. Rücker und Püchler. Berlin Signeux, R. de Précis d opératoire.steinheil. Paris Bennion, E. Antique medical instruments. University of California Press Ill. 154 Schoellers navlesnorsrepositorium. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. Ill. 155 Nevermanns fodtang. Instrumentsamlingen på Medicinsk-Historisk Museum. København. 99

103 Overskæring af bækkenringen (Symfysiotomi) Ill. 156 Symfysiotomi. Symfysiotomi er en operation, hvorved man gennemskærer leddet (symfysis pubis) mellem de to skambensknogler fortil. Tidligere forestillede man sig, at bækkenringen herefter kunne åbne sig under fosterhovedets passage, men det viste sig, at udvidelsen var begrænset af de øvrige bækkenknoglers stivhed. Det var den franske student Jean René Sigault (f. 1740), der ved et møde i det Medicinske Akademi i Paris i 1768 foreslog, at symfysiotomi kunne anvendes til behandling af obstruerede fødselsforløb. Det vil sige ved forløb, hvor der ikke var plads nok til fosterets passage gennem bækkenet. Forslaget blev ikke umiddelbart godtaget, men efter Sigault var blevet færdiguddannet, foretog han sammen med kirurgen le Roy en sådan overskæring af bækkenringen på en soldaterkone ved navn Mme. Souchot i På dette tidspunkt var kejsersnit næsten ensbetydende med kvindens død, så udfaldet af denne alternative operation blev fulgt med betydelige forventninger. Operationen såvel som fødslen gik umiddelbart godt. Det viste sig dog hurtigt, at resultaterne ikke var tilfredsstillende. Risikoen for ubehagelige komplikationer så som blærelæsion eller kraftig blødning var stor. Det samme gjaldt infektionsrisikoen og risikoen for at få problemer med at gå efter fødslen. Operationen kom derfor i miskredit. Da kejsersnittet senere blev en nogenlunde sikker og komplikationsfri operation, faldt behovet for den vanskelige og ofte farlige symfysiotomi helt bort. Reference til afsnittet om overskæring af bækkenringen: Henricius, G. Symfysiotomi. Finska Läkaresällskabets Handl. Bd. 38,häft. 1,

104 Gennemsavning af skambenet (Hebosteotomi) Som et alternativ til symfysiotomi blev der i en periode omkring år 1900 foretaget hebosteotomi. Det vil sige en oversavning af bækkenringen ved siden af leddet mellem skambensknoglerne (symfysen). Operationen var tænkt som et bedre alternativ end gennemskæringen af selve leddet. Det var italieneren Gigli ( ), der foreslog denne fremgangsmåde ud fra det synspunkt, at en gennemsavning til siden for leddet måtte anses for at være enklere at udføre, idet adgangen til knoglen på dette sted var lettere. En gennemsavning her mentes også at medføre mindre blødningsrisiko og mindre risiko for blærelæsion. Ill. 157 Hebosteotomi ved hjælp af den subcutane metode. Metodens anvendelighed blev meget diskuteret i de følgende år, og især blev der sat spørgsmålstegn ved, om man på denne måde kunne skaffe tilstrækkelig ekstra plads til fosterhovedets passage. Her kunne fortalere for operationen imidlertid meddele om adskillige vellykkede operationer, hvor man havde undgået at foretage en perforation af fosterkraniet. Siden blev hebosteotomien, ligesom symfysiotomien, overflødiggjort af kejsersnittet, efter at risikoen ved denne operation var blevet minimal. Reference til afsnittet om gennemsavning af skambenet: Brandt, K. Hebosteotomi. Norsk Magasin for Lægevæsen 6,

105 Fødselstangen (Forceps) Ill. 158 Rostrum anatis og forceps longa et tersa. Ill. 159 Palfyns tang. Fødselstangen er et forløsningsinstrument, der består af to skeer, som hver er forsynet med et håndtag og yderligere forbundet med en mellemliggende låsemekanisme. Fødselstangen blev konstrueret ud fra ønsket om at kunne forløse fosteret uskadt ved langvarige obstruerede fødselsforløb, der truede både moderen og fosterets liv. Den havde således til formål at overflødiggøre de hidtil benyttede instrumenter til sønderdeling af fosteret. Ved sin fremkomst i begyndelsen af tallet betød fødselstangen et væsentligt fremskridt for fødselshjælpen. Nok havde der eksisteret fødselstanglignende instrumenter tidligere, men de var af en konstruktion, som gjorde det umuligt at forløse barnet uskadt. Det geniale ved den nye fødselstang bestod i, at de to skeer indførtes hver for sig, således at den ene ske kom til at ligge i den ene side af bækkenet, den anden ske i den anden side. Først derefter blev skeerne samlet omkring fosterhovedet. Det var den særlige bueformede udformning af skeerne, som tillod denne fremgangsmåde. Betegnelsen forceps udspringer af formus, som betyder varm, og af capere, der betyder at gribe - altså oprindelig en tang til at gribe varme ting med. Hverken Hippokrates, Celsus, Galen eller andre af de klassiske græske og romerske læger kendte til fødselstænger, der skånede fosteret. Først omkring år 1000 blev der af arabiske læger, bl.a. Almishdach og Mishdach, benyttet primitive fødselstanglignende instrumenter. Disse var dog ikke egentlig skånende. Langt senere omtalte også Jacob Rueff ( ) nogle tanglignende instrumenter (Rostrum anatis og Forceps longa et tersa). Efter deres udformning at dømme kan heller ikke disse have været af en skånende type. Tages det relativt enkle princip bag fødselstangens udformning og anvendelse i betragtning, kan det undre, at oplysninger om en anvendelig fødselstang først blev offentliggjort af Johann Palfyn ( ) så sent som i begyndelsen af 1720 erne. Palfyns tang blev kaldt Tiretéte eller Mains de Palfyn (Palfyns hænder). Faktisk var en anvendelig fødselstang fremstillet allerede tidligt i 1600-tallet af Peter Chamberlen den ældre. Denne tang blev imidlertid holdt hemmelig inden for familien i næsten 100 år. Derfor blev den første meddelelse om det Chamberlenske instrument først givet i 1747 af de hollandske læger Roger Roonheusen ( ) og Jean- Pierre Rathlaw. 102

106 Fødselstangen (Forceps) Chamberlen-familien og fødselstangens tidlige historie. William Chamberlen (død før 1596). Peter Chamberlen d. Ældre Peter Chamberlen d. Yngre Tangens opfinder. ( ) ( ) Dr. Peter Chamberlen ( ) Hugh Chamberlen d. Ældre (1630?-17..?) Paul Chamberlen Hugh Chamberlen d. Yngre ( ) 1. William Chamberlen ( fransk Huggenot) flygtede fra Paris til England i 1569 før Bartholomæusnatten. 2. Peter Chamberlen den Ældre opfandt tangen i England. 3. Hugh den Ældre rejste i 1670 over den engelske kanal til Paris og forsøgte at sælge tangen til den franske konges livlæge Mauriceau. Forsøget på at forløse en dværg med et meget forsnævret bækken mislykkedes, så han måtte rejse tilbage til England med uforrettet sag. 4. Tilbage i England var tangen stadig hemmelig i familiens besiddelse. 5. I 1688 flygtede Hugh den ældre til Holland på grund af økonomiske vanskeligheder. Her solgte han tanghemmeligheden til en læge ved navn Roonheuysen 6. Roonheysen oprettede et tangselskab med monopol i Amsterdam. Medlemskab måtte betales med en høj pris. Uden medlemskab kunne man ikke praktisere fødselshjælp. Dette monopol holdt i mange år. 7. En hollandsk læge, Pierre Rathlaw, der ikke ville betale, blev nægtet autorisation. Han fik imidlertid kendskab til tangen gennem en student, publiserede herom og brød derved hemmeligheden. Ill. 160 Chamberlens tang. 103

107 Fødselstangen (Forceps) Ill.161 Drinkwaters tang. Instrumentsamlingen. Medicinsk-Historisk Museum. København. Ill. 162 Giffards tang. Ill. 163 Smellies tang. Instrumentsamlingen. Medicinsk- Historisk Museum. København. Der findes herudover vidnedsbyrd om, at en Mr. Drinkwater, som begyndte at praktisere i 1668 og døde i 1728, havde benyttet en fødselstang, som havde næsten samme form, som de omkring 1730 fremstillede tænger af Giffard og Chapmann i England og Dusé i Frankrig. Midt i 1700-tallet havde man således to forskellige typer af brugbare fødselstænger, nemlig en engelsk Chamberlen-Giffard type og en fransk Palfyn-Dusé type. Den første var kortere og slankere, den sidstnævnte længere og grovere. Begge typer havde kun een krumning, som sluttede omkring hovedet, og derfor blev kaldt hovedkrumningen. Henimod 1750 blev nye tangtyper konstrueret i både England og Frankrig. Disse havde udover hovedkrumningen også en opadgående krumning, den såkaldte bækkenkrumning. Denne nye udformning blev angivet af både englænderen William Smellie og franskmanden André Levret. Der var dog forskel i den måde skeerne blev sat sammen på. Her bestod den engelske samling i en falsning i krydsningen mellem skeerne, mens den franske tang blev samlet med en tap og en skrue. Også fra Tyskland og Østrig udgik en række nye impulser vedrørende tangforløsninger. I Danmark var Baltharzar Johannes de Buchwald formentlig den første, der fik viden om den skånende fødselstang. Denne viden har han sandsynligvis erhvervet på sin rejse i , hvor han studerede obstetrik i Holland hos Deventer, Ruysch og Roonheysen og i Tyskland hos Heister. Buchwald omtaler imidlertid ikke tangen i sin første danske jordemoderbog, Nye Jordemoderskole, fra Derimod var Jens Bing jun. (død 1754) så vidt vides den første danske læge, der i praksis benyttede fødselstangen. Han havde fremstillet sin egen model. Imidlertid beskrev Bing ikke selv sin tang, men den er omtalt i en afhandling fra 1750 af J.G.Ranck, der var professor i Leipzig. I følge Ranck var Bings tang en lige tang med ufenestrerede(uden åbning) skeer og krydsede brancher, der blev holdt sammen af en skrue. De bøjede håndtag kunne desuden adskilles fra skeerne. Johan Chr. Berger var i Danmark blandt de første/den første, der selv anvendte fødselstangen. Han beskrev også dens anvendel- 104

108 Fødselstangen (Forceps) se og fremhævede i sine forelæsninger Smellies tang som et skånende instrument ved fødsler, hvor fosterets hoved stod dybt. Bergers elev, Mathias Saxtorph, benyttede også Smellies tang, om end kun i de situationer, hvor han fandt denne tang særlig egnet. Til gengæld introducerede Saxtorph Levrets tang, som han gav detaljerede anvisninger for. Saxtorph udviklede også sin egen tang. Den var karakteriseret ved at have en engelsk lås, den franske bækkenkrumning og et knæk på brancherne. Knækket gjorde, at tangen kunne foldes sammen og derved lettere transporteres. I følge Saxtorph skulle tangen anlægges i siderne af bækkenet, uanset fosterhovedets stilling. Ligeledes anbefalede han, at tangen udelukkende blev brugt til at trække med og aldrig i forsøg på at ændre hovedets stilling. I Tyskland tog Georg Wilhelm Stein den ældre ( ),der var elev af Levret, initiativ til tanglærens udvikling. Steins elev, Friedrich Benjamin Osiander ( ), der var bestyrer af Fødselsstiftelsen i Gøttingen, var en stærk tilhænger af fødselstangen, som han også benyttede ved højtstående hoved, idet han ikke ønskede at bruge perforation af fosterkraniet som forløsningsmetode. Hans samtidige, Lucas Johann Boër ( ) fra Fødselsstiftelsen i Wien var modsat Osiander tilhænger af en afventende fødselshjælp, hvor fødselstangen blev brugt så sjældent som muligt og kun, hvis fosterhovedet stod dybt ned i bækkenet. Antallet af tangforløsninger ved de to stiftelser afspejler de to lægers forskellige holdninger til brugen af fødselstangen: Ud af de 2540 fødsler, som fandt sted på Osianders stiftelse i en årrække, var de 1016 blevet forløst ved tang. Til sammenligning var der kun 3 tangforløsninger ud af 958 fødsler på Boërs stiftelse i 1789, og i 1816 var antallet helt nede på 2 ud af 1530 fødsler. Den tang Boër anvendte var en tillempet udgave af Smellies tang. Den var kort, havde kun en ringe bækkenkrumning og var således kun egnet til forløsning af et foster med dybtstående hoved. Med tiden steg antallet af nye tangtyper betydeligt. Således kunne Kilian ( ) i 1840 udarbejde en liste over ca. 120 forskellige tænger, og listens længde voksede senere til mere end 200 forskellige typer. Ved de nye typer blev der lagt vægt på at mindske Ill. 164 Jens Bings tang. Ill. 165 Saxtorphs tang. Instrumentsamlingen. Medicinsk- Historisk Museum. København. 105

109 Fødselstangen (Forceps) Ill. 166 Eksempel på mekanisk aksetraktion. trykvirkningen, forbedre trækretningen og på mulighederne for at kunne foretage ændringer i fosterhovedets stilling. Der blev også fremstillet mekaniske traktionsapparater, der kunne fastholde trækket på tangen uden, at nogen trak i den hele tiden. Til brug i tilfælde hvor det drejede sig om forløsning af et højtstående Ill. 167 Tarniers aksetrækstang. Instrumentsamlingen. Medicinsk-Historisk Museum. København. Ill. 168 Forgyldt tang af ukendt oprindelse. Instrumentsamlingen. Medicinsk-Historisk Museum. København. hoved, indførte Tarnier ( ) princippet om aksetrækstangen. Derved kunne trækket ske efter bækkenets akse, således at trækkraften ikke blev svækket ved et i øvrigt skadeligt tryk mod den forreste bækkenvæg. En anden måde, hvorpå man søgte at bedre trækket efter bækkenaksen, var tilføjelsen af en perinealkrumning, der gik i vertikal retning nedad, hvilket havde til hensigt at mindske risikoen for beskadigelse af mellemkødet ved tangforløsningen. En af de senest anvendte tænger er Kjellands ( ) tang. Efterhånden som kejsersnittet blev en stort set ufarlig forløsningsmetode for både moder og barn, afløste denne metode de fleste tangforløsninger, hvor fosterets hoved stod højt. Den effektive sugekop kom frem i 195o erne og afløste gradvist Ill. 169 Kjellands tang. 106

110 Fødselstangen (Forceps) også de dybe tangforløsninger. Efterhånden blev tangen kun taget i brug ved fødsler, hvor underkroppen kom ud først, og hovedet derefter sad fast, og i tilfælde, hvor sugekoppen svigtede, eksempelvis ved at springe af. Tangforløsninger i større omfang forekommer således nu til dags stort set kun i lande, eksempelvis USA, der ikke er gået over til at anvende sugekopmetoden. Referencer til afsnittet om fødselstangen: Mulders, J. Geschichte der Zangen und Hebel. Weidmanns Buchhandlung. Leipzig Poullet, J. Diverses espèces de forceps. Baillière et Fils. Paris Ingerslev, E. Fødselstangen. Høst og Søns forlag. Kjøbenhavn Sänger, M. Die Chamberlens. Engelhardt. Leipzig Brandt, K. Om fødselstangens brug. Norsk Magasin for Lægevidenskaben nr.1,1901. Lindfoss,A.O. Ur förlossningstångens utveklingshistoria. Appelbergs Bogtryckeri. Uppsala Dill, L.V. The obstetrical forceps. Ch.C.Thomas Springfield. USA

111 Sugekop (Vacuum extraktor) Ill. 170 Apparaturet til sugekopmetoden. Ill. 171 Sugepumpen. En sugekop er et kopformet instrument, der fæstnes til forsterets hoved ved hjælp af en kæde og en pumpeindretning til at fremkalde undertryk.ved træk i et håndtag for enden af kæden kan barnet forløses. Dette svarer til, at der ved en tangforløsning trækkes i tangskafterne. Princippet i at få et instrument fæstnet til fosterhovedet på en lempelig måde, således at der kan trækkes i det, ligger lige for. Fordelene ved sugekoppen i forhold til fødselstangen er, at den ikke fylder op i siderne af kvindens bækken på samme måde som tangen, samt at den til en vis grad tillader fosterhovedet at rotere under trækket. Den første, der beskrev et forløsningsinstrument svarende til sugekoppen, var James Young i Andre primitive modifikationer blev beskrevet af Saemann i 1794, Arnott i 1829 og Simpson i Disse indretninger var dog ikke tilstrækkelig effektive til at komme i almindelig anvendelse. Et gennembrud for sugekopprincippet kom i 1953, da Malmström i Sverige fremstillede et instrument, der i kraft af undertrykket og den særlige skålformede konstruktion af koppen tillod et tilstrækkeligt kraftigt træk uden, at koppen slap sit tag i fosterhovedet. På grund af de gode resultater, der blev opnået med Malmströms sugekop, afløste denne forløsningsmåde i stor udstrækning tangforløsningen i Skandinavien og en række andre europæiske lande, mens man f.eks. i USA fortsatte med at benyttede tangforløsning. Malmströms sugekop er siden suppleret med en såkaldt blød kop, som er fremstillet af et siliconemateriale, der giver mulighed for hurtigere at skabe det nødvendige undertryk, end det er muligt med Malmströms sugekop, der er af metal. Desuden er trækprincippet i Malmströms sugekop søgt ændret, uden at dette har indvirket på dens anvendelse. Ill. 172 Forløsning med sugekop. Referencer til afsnittet om sugekop: Malmström, T. Vacuum extraction. Acta Obst. Gyn. Scand. 3:supl. 4, Lange. P. Clinical experience with the vacuum extractor. Dan.Med.Bul. 8,11-17,1961. Byrd, G.C. Vacuum extractor manual. Perth. Australia

112 Kejsersnit (Sectio cæsarea) Ved et kejsersnit forstås en operation, hvorved barnet fødes gennem et indsnit i bugvæggen og livmoderen. Således kommer fødslen til at foregå uden om den naturlige fødselskanal. Betegnelsen kejsersnit, sectio cæsarea, er af usikker oprindelse. Den kan dog ikke have sin baggrund i kejser Julius Cæsars fødsel, sådan som det ofte er blevet hævdet, idet hans moder Aurelia vides at have levet efter hans fødsel. Dette ville næppe have været muligt på daværende tidspunkt. Den enkleste forklaring på betegnelsens opståen er, at navnet stammer fra udtrykket Caeso matris utero, hvilket betyder skåret ud af livmoderen. Andre forklaringsmuligheder står i relation til kejsernavnet Cæsar. Eksempelvis at kejseren gav ordre til, at barnet skulle udskæres af de kvinder, der var døde under fødslen. Der er således stadig ingen sikker forklaring på betegnelsen sectio cæsareas opståen. Mytologiske beretninger Forestillinger om fødsler ved kejsersnit har været en del af menneskehedens kulturhistorie helt fra gammel tid. Blandt de klassiske forfattere findes denne form for forløsning hverken nævnt hos Hippokrates, Celsus eller Soranus, Ill. 173 Tænkt billidlig fremstilling af Julius Cæsars fødsel ved kejsersnit. Billedarkivet. Medicinsk-Historisk Museum. København. 109

113 Kejsersnit (Sectio cæsarea) Ill Asklepios fødsel ved kejsersnit. Træsnit fra De Re Medica. Ill. 175 Kejsersnit i henhold til Völter men alene hos Galen. Mytologien derimod er rig på beretninger om kejsersnit. Således skulle Asklepios (Æskulap), lægekunstens gud, angiveligt være født ved kejsersnit. Sagnet fortæller, at Apollo i Thessalien havde en forbindelse med kongedatteren Koronis. Da hun mærkede, at forholdet havde fået følger, ville hun ægte en dødelig. Det blev Apollo meget fortørnet over og dræbte hende med pest. Mens Koronis endnu brændte på bålet, foretog Apollo et kejsersnit og bragte på denne måde Asklepios til verden. Han blev sat i pleje hos den vise kentaur, Cheiron, som lærte Asklepios lægekunsten. Senere frelste Asklepios ved sin kunst så mange mennesker, at han blev overmodig og begyndte at kalde døde til live. Da dette truede med at affolke underverdenen, Hades, blev Zeus vred og dræbte Asklepios med sin tordenkile. Også Bacchus (Dionysos) blev født ved kejsersnit. Hans moder Semele var en af Jupiters (Zeus) illegitime forbindelser. Den jaloux Juno fik Semele til at ønske at se sin elsker i al hans vælde med torden og lynild. Det overlevede hun ikke. Jupiter foretog derfor et kejsersnit, men da barnet endnu var ufuldbårent, implanterede han det i sit venstre lår. Her opholdt det sig, indtil det var fuldbårent. Kejsersnit udført på fødende, der var døde under fødslen. De tidligste kejsersnit blev kun udført i forsøg på at redde barnets liv i tilslutning til, at den fødende kvinde var død som følge af fødselskomplikationer. Senere hen anbefalede kirken også denne fremgangsmåde 110

114 Kejsersnit (Sectio cæsarea) med henblik på, at barnet kunne blive døbt og dermed sikret et evigt liv. I Danmark foreligger oplysninger om, at et sådant kejsersnit foretaget efter kvindens død angiveligt skulle være udført på Dronning Dagmar i I 1557 gav Henrick Smid i sin bog Fjerde urtegård følgende beskrivelse af kejsersnittet: Er moderen død, skal man med en skarp kniv opskære den døde kvinde langs hendes venstre side og udtage fosteret. Således er mange udtagne, sidenhen blevne mærkelige mænd og kvinder. (Trolle 1982) Kejsersnit på levende kvinder En tidlig beretning om et kejsersnit foretaget på en kvinde, som overlevede indgrebet, fortæller om grisekastratoren Jacob Nufer fra Schweitz. Han skal have udført kejsersnittet på sin kone omkring år 1500, efter at hun havde været i fødsel i mange dage. Hverken jordemødre eller barberkirurger havde kunnet hjælpe hende. Om historien er sand er usikkert, da den først er nedskrevet ca. 100 år efter, at den skulle være forekommet. Det hævdes dog, at oplysningerne om tilfældet er videregivet gennem pålidelige mænd! De første beretninger om kejsersnit udført af medicinsk uddannede personer foreligger fra omkring år På dette tidspunkt indebar sådanne indgreb en meget stor risiko for moderens død. Første gang, der i litteraturen blev angivet indikationer for kejsersnit, var i Da anførte Mercurio ( ), at man ikke burde undlade kejsersnit i situationer, hvor fødsel ellers ikke var mulig på grund af bækkenforsnævring. Ill. 176 Kejsersnit. Billedlig fremstilling. Billedarkivet. Medicinsk-Historisk Museum. København. 111

115 Kejsersnit (Sectio cæsarea) Ill. 177 Kejsersnit i Uganda Billede. Medicinsk- Historisk Museum. København. Ill. 178 Kejsersnit. Rigshospitalet. Sidst i 1900-tallet. Få år senere blev det første egentlige, lægeligt udførte kejsersnit foretaget. Det skete i 1610 i Tyskland og blev udført af kirurgen Trautmann på en kvinde, hvis livmoder lå i et stort brok. I Danmark udførtes det første kejsersnit på levende moder i 1813 af krigskirurgen Schlegel fra Hillerød. Moderen døde imidlertid to dage senere af infektion og tarmslyng. I Danmark forekom i perioden i alt fødsler. Heraf forløstes ni ved kejsersnit, men kun en enkelt patient overlevede. I Levys tid fra 1840 til 1865 på Fødselsstiftelsen i København blev der ikke udført et eneste kejsersnit. Der foreligger tilsvarende oplysninger om, at ikke en eneste kvinde overlevede at få foretaget kejsersnit i Paris i perioden Fra 1870 erne findes imidlertid beretninger fra rejsende i Afrika om, at der i eksempelvis Uganda udførtes kejsersnit, som moderen overlevede. Disse indgreb bestod blandt andet i, at moderen blev bedøvet med bananvin, ligesom dette middel blev benyttet til håndrensning og rensning af underlivet. Livmoderen fik man til at trække sig sammen ved massage, mens såret blev lukket med jernnåle og dækket med en salve lavet af rødder. I sidste halvdel af 1800-tallet blev risikoen ved at få foretaget kejsersnit nedsat ganske betydeligt. Det var der flere årsager til. Muligheden for egentlig bedøvelse efter opdagelsen af æter og kloroforms anæstetiske egenskaber medførte, at kejsersnit blev en mere acceptabel form for forløsning. Det helt store fremskridt mod en mere ufarlig 112

116 Kejsersnit (Sectio cæsarea) gennemførelse af kejsersnit skete dog først og fremmest med Semmelweis erkendelse af, at barselsfeber blev overført fra fødende til fødende via fødselshjælperen og de anvendte procedurer og instrumenter. Dette førte siden til, at Lister og Pasteurs anti og aseptiske principper blev indført i fødselshjælpen i løbet af 1870 erne. Også muligheden for at bruge gummihandsker efter 1890 fik betydning for steriliteten ved operationer. Ud over smertelindringen og den øgede hygiejne blev der også indført betydelige forbedringer af den tekniske udførelse af kejsersnitsoperationen. Således anbefalede den italienske professor Eduardo Porro ( ) i 1876 fjernelse af livmoderen, hysterektomi, som afslutning på kejsersnittet. Dette skulle foretages for bedre at kunne kontrollere blødningen og for at forebygge efterfølgende barselfeber. I 1882 beskrev Max Sänger ( ) det klassiske kejsersnit bestående i et lodret snit i livmoderens midtlinie og afslutning af operationen ved syning af de enkelte lag i bugvæggen. Også denne operationsform mindskede blødningsrisikoen. Samtidig begyndte de aseptiske principper at slå igennem. I de følgende årtier blev der gennemført yderligere forsøg med forskellige operationsteknikker. Hovedtrækkene i den nu mest anvendte form for kejsersnit blev angivet af den engelske obstetriker Munro Kerr ( ) i 1921 og udføres gennem et dybt transverselt snit i livmoderen. Denne teknik mindsker blødningsrisikoen betydeligt, ligesom den nedsætter risikoen for alvorlige sprængninger af livmoderen i senere graviditeter. Dertil kom Landsteiner og Wieners opdagelse af ABO-blodtypesystemet omkring år Derved blev det muligt at erstatte blodtab ved at give blodtransfusion. Endvidere har man siden midten af 1930 erne kunnet behandle infektioner med sulfapræparater og siden 1940 erne med antibiotika. Alle disse tiltag har til sammen reduceret risikoen ved kejsersnit til et minimum. At risikoen for moderen ved at få foretaget kejsersnit således er minimal nu om dage, har medført, at hyppigheden af forløsninger ved kejsersnit er øget ganske betydeligt i de udviklede lande. Baggrunden herfor er ønsket om at forebygge fødselskomplikationer og undgå skader forårsaget af iltmangel under fødslen på fosteret. Hyppigheden af kejsersnit varierer fra land til land og fra fødested 113

117 Kejsersnit (Sectio cæsarea) til fødested og er nu på omkring 5-6 % på steder med en restriktiv holdning over for kejsersnit til over 25 % på steder med en meget liberal holdning. Heri indgår, at der i udtalt grad tages hensyn til den fødendes eget ønske om forløsning ved kejsersnit. Men der tages også højde for fødselshjælperens ansvar og erstatningsrisiko ved komplikationer opstået under gennemførelsen af en vaginal fødsel. På fødesteder med en afbalanceret holdning til de forskellige hensyn, herunder at en fødsel bør være en naturlig begivenhed, ligger hyppigheden af kejsersnit nu om dage på %. Referencer til afsnittet om kejsersnit: Spencer, H.R. Cæsarean section. John Bale,Sons & Danielson. LTD.London Meisen, V. Fødsel og kejsersnit især i kunsten. Foren.gyn.obst Trolle, D. The history of caesarean section. Reitzel. Copenhagen Larsen, H.B. & Höegh, L.E. Tre obstetriske forløsningsmidler set i historisk perspektiv. Bibl. f. Læger 186,8-34,1994. Sewell, J.E. Cesarean section. A brief history. Amer.col.obst.gyn

118 Smertelindring ved fødslen (obstetrisk analgesi) Selvom smerter er et af naturens alarmsignaler, er de ofte så ubehagelige, at det bliver en lægelig opgave at bekæmpe dem. Smerter i forbindelse med fødsel skyldes dels muskelsammentrækningerne i livmoderen og dels udvidelsen af fødselsvejen under barnets passage. Et særligt problem ved at behandle fødselssmerter er, at behandlingen ikke må virke uhensigtsmæssigt ind på fosteret og heller ikke hæmme veerne. Intensiteten af smerter ved en fødsel varierer meget, og behovet for smertelindring er forskelligt. Selv ved fuldstændig normale fødsler kan smerterne være så intensive, at den fødende har behov for smertelindring. Ved andre fødsler er smertelindring overflødig, og i et betydeligt antal tilfælde er metoder af psykoprofylaktisk karakter tilstrækkelige. Ved operative obstetriske indgreb, som eksempelvis kejsersnit, benyttes egentlige anæstesiologiske metoder på samme måde som ved kirurgi i øvrigt. Dog tages hensyn til, at de benyttede stoffer så vidt muligt ikke hæmmer starten af barnets vejrtrækning umiddelbart efter fødslen. Tidligere blev forskellige udtræk fra planter hyppigt anvendt til smertelindring under fødslen. Således benyttede man alrune, opium og canabis, men også alkohol. I 1799 gjorde den engelske kemiker Sir Humphrey Davy opmærksom på, at man ved indånding af kvælstofforilte (lattergas) kunne blive befriet for tandpine og andre former for smerter. Stoffet blev i en årrække mest anvendt til morskab og senere specielt ved tandudtrækning. Kvælstofforilte i kombination med ilt til lindring af fødselssmerter blev først anvendt af den russiske obstetriker Klikowitch i Senere blev der konstrueret et apparat (Dedolator), der var indrettet således, at den fødende selv kunne regulere blandingsforholdet mellem den tilførte mængde lattergas og ilt og derved variere graden af smertelindring. En fordel ved smertelindring ved hjælp af lattergas, som stadig benyttes, er at den er ganske ufarlig, men effekten er ofte utilstrækkelig til at gøre fødselsforløbet fuldstændig smertefrit. Æters bedøvende effekt blev erkendt i begyndelsen af 1840 erne, men på grund af den langsomt indtrædende virkning har æter aldrig fået nogen betydende plads i smertelindringen ved fødslen. Ill. 179 Dedolator til selvadministration af lattergas under fødslen. 115

119 Smertelindring ved fødslen (obstetrisk analgesi) Kloroform har været kendt siden 1831, og dets kemiske sammensætning blev afklaret fire år senere. Kloroform blev første gang benyttet som bedøvende middel af fødselshjælperen James Simpson ( ) fra Edinburgh. Simpson havde forsøgt æterbedøvelse ved fødselshjælp, men var ikke tilfreds med æterens virkning. Han og hans assistenter prøvede herefter selv at bedømme effekten af forskellige midler, som de anskaffede sig fra apoteket. Efter flere forgæves forsøg med diverse væsker fandt Simpson en sen aften i november 1847 nærmest ved et tilfælde en lille flaske med kloroform. Flasken havde han stillet til side tidligere, fordi han ikke kunne forestille sig, at dampen fra en så tyktflydende væske kunne benyttes til indånding. Men nu ville han dog forsøge. Væsken blev fordelt i nogle små glas mellem ham og hans unge assistenter, og indåndingen begyndte. Til stor forundring for de tilstedeværende medlemmer af Simpsons familie blev selskabet pludselig ualmindeligt muntert og konverserende. Simpson selv huskede ikke mere, før han vågnede og fandt sig selv liggende på gulvet. Ved siden af ham lå den ene af assistenterne bevidstløs og snorkende med vidtåben mund og stirrende øjne, og lidt længere borte gjorde den anden assistent fortvivlede forsøg på at sparke spisebordet overende. Også en af de tilstedeværende damer, en kusine til Simpson, prøvede kloroformen samme aften. Hun faldt i søvn med udråbet: Jeg er en engel, åh, jeg er en engel. (Meisen 1916). Ill. 180 Simpson har opdaget kloroforms bedøvende effekt. 116

120 Smertelindring ved fødslen (obstetrisk analgesi) Imidlertid opstod en stærk offentlig opposition mod anvendelsen af kloroform ved fødsler. Den aftog dog snart, da Dronning Victoria fik administreret kloroform ved Prins Leopolds fødsel i 1853 med god effekt. Herefter var metoden accepteret, og den blev kendt under navnet Kloroform a la Reine. Noget senere viste det sig, at der indtrådte moderdød i tilslutning til kloroformbedøvelsen i adskillige tilfælde. Metoden blev derfor opgivet, og den har ikke været anvendt siden 1950 erne. Også stoffet trilene har i en vis udstrækning været anvendt til lindring af fødselssmerter. Pethidin og diverse lignende stoffer med beroligende og krampedæmpende effekt har ligeledes været anvendt i betydeligt omfang, men deres anvendelse har været begrænset af, at de hæmmer vejrtrækningens start hos den nyfødte. Efter fremkomsten af lokalbedøvende væsker er den såkaldte pudendus nerveblokade blevet en af jordemødre meget anvendt metode. Siden er epidural blokade, der anlægges omkring de nerver, der går ud fra rygmarven, også blevet en meget benyttet metode, idet den besidder muligheden for at gøre fødslen totalt smertefri. Dens anvendelse kræver imidlertid specialuddannelse. En metode på grænsen til det alternative er akupunktur. Senere er man blevet klar over, at en psykologisk forberedelse af fødslen påbegyndt allerede i løbet af graviditeten og fulgt op af en korrekt ledelse af fødslen og afspænding under denne, kan medføre en betydelig smertelindrende effekt, således at anvendelse af egentlige analgetica kan undgås. Principperne bag den engelske fødselslæge Grantly Dick Reads ( ) ideer om smertelindring ved en naturlig fødsel er: Ill. 181 Fødselsforberedelse på Rigshospitalet. Uvidenhed skaber frygt Frygt skaber spænding Spænding skaber smerte Oplysning skaber ro i sindet Ro i sindet skaber legemlig ro og afslappelse Og forhindrer opståen af smerter Principperne er yderligere blevet udbygget af de to franske læger Ferdinand Lamaze og Pierre Vellay. 117

121 Smertelindring ved fødslen (obstetrisk analgesi) I de seneste årtier er opstået en række fødselsgrupper, som går ind for, at fødslen skal foregå helt naturligt. Ønsket er at undgå smertestillende metoder under fødslen og i det hele taget undgå enhver indgriben i fødselsforløbet. Dette søges opnået ved på forskellig vis at supplere principperne i psykologisk forberedelse. Et eksempel på, hvorledes sådanne principper kan gennemføres i praksis, finder sted på den franske fødeklinik i Pithiviers nær Paris. Klinikken er ledet af den franske obstetriker Michel Odent og i behandlingen af de gravide og fødende indgår eksempelvis: Jordemoderen har en meget betydelig rolle under fødslen, lægen en underordnet. Fødestuerne er enkelt indrettede med dæmpet belysning, rolig atmosfære og stille musik. Der findes bassiner med varmt vand til muskelafslapning, ingen anden smertelindring benyttes. Hverken medicin eller vestimulerende midler tages i brug. Fødslen foregår i på-hug-siddende stilling, og der er uforstyrret kontakt mellem moderen og den nyfødte samt badning af den nyfødte umiddelbart efter fødslen. Tager man den historiske udvikling og de forskellige holdninger til smertelindring under fødslen i betragtning, må man konkludere, at der i dag findes et tilstækkeligt antal effektive og ufarlige smertelindrende metoder, der kan anvendes til de fødende kvinder, der har behov for og ønske om dette. Men der findes også et antal rimeligt effektive, alternative, smertedæmpende principper, der kan benyttes af fødende, som helst vil undgå indgriben i det naturlige fødselsforløb. Referencer til afsnittet om smertelindring ved fødslen: Meisen, V. Bedøvelsen, dens historie og teknik. Tidsskrift f. Jordemødre. 27,19-27,1916. Vellay, P. Fødsel uden smerte. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck Bonica, J. Obstetric analgesia and anæstesia. Springer Verlag. Berlin Odent, M. Tilbage til den naturlige fødsel. Lindhardt og Ringhof. Danmark Smedebøl, M. Smertelindring til fødsel og kejsersnit. Månedsskrift for praktisk Lægegerning. 64, ,

122 Undersøgelsesmetoder Røntgendiagnostik i fødselshjælpen Ultralyddiagnostik i fødselshjælpen Elektronisk registrering af fosterhjertelyden Genetisk rådgivning og prænatal diagnostik

123 Røntgendiagnostik i fødselshjælpen Ill. 182 Røntgenapparatur til optagelse af pelvimetri. Den franciskanske munk Roger Bacon ( ), den såkaldte Doktor Mirabilis, mente, at der måtte findes tætte strukturer, som det ikke var muligt at se igennem, men som stråler alligevel kunne passere, uden at man var klar over det. Man skal imidlertid helt frem til 1895, før Wilhelm Conrad Røntgen ( ) opdagede sådanne stråler, der derefter kom til at bære hans navn. Røntgenstrålerne har siden haft stor betydning for diagnostik og behandling inden for mange områder af medicinen, dog ikke inden for fødselshjælpen. Her har røntgendiagnostikken i relativt begrænset omfang være benyttet til at bestemme fosterets stilling og dets alder ud fra dets knogleudvikling samt til diagnostik af fosterdød. Herudover har røntgenundersøgelser ligeledes i begrænset omfang været benyttet til pelvimetri, hvilket vil sige til at undersøge den gravides bækkenform og størrelse forud for fødslen med henblik på en eventuel forsnævring af bækkenet. Røntgen pelvimetrien blev foreslået af Thoms i Sammen med både indre og ydre bækkenmålinger blev den i de følgende årtier benyttet til at vurdere, om fødslen gennem bækkenet kunne forventes at forløbe uden komplikationer. Målingerne viste sig imidlertid at være særdeles upålidelige og er efterhånden stort set opgivet. Rydberg benyttede røntgen til undersøgelser af fosterhovedets nedtrængning gennem bækkenet under fødslen i 1960 erne, men på grund af risikoen for strålebivirkninger på fosteret og beskadigelse af moderens ovarier benyttes røntgendiagnostik i fødselshjælpen i det hele taget kun meget sjældent nu om dage. Referencer til afsnittet om røngtendiagnostik i fødselshjælpen: Jarcho, J. Roentgenography as an aid in obstetrical diagnosis. Am.J.Surgery, XII, ,1931. Jarcho, J. Roentgenographic measurements of pelvic and cephalic diameters. Am.J.Surgery, XIV, ,1931. Thoms, H. Pelvimetri. Hoeber Inc. Nem York Rydberg, E. An atlas of stereoscopic x-ray in obstetrics. Universitetsforlaget. Århus

124 Ultralyddiagnostik Med ultralyddiagnostikkens fremkomst i 1960 erne og 1970 erne blev fødselshjælpen tilført en ny og meget anvendelig diagnostisk metode. Rent teknisk er ultralyddiagnostik baseret på, at visse typer af krystaller udsættes for elektricitet. Derved udsender krystallerne nogle lydbølger, der ikke kan høres af det menneskelige øre - ultralydbølger. Disse bølger passerer let gennem vand og andre væsker. Men rammer de en genstand eller en flade, reflekteres bølgerne tilbage som ekkoer, der opfanges og omdannes til et digitalt billede på en skærm. Modsat røntgenundersøgelser anses ultralydundersøgelser for at være helt uskadelige for både moder og foster i de doser, man benytter i diagnostisk øjemed. Ultralydskanning har vist sig at have en stor diagnostisk sikkerhed og har på en række områder revolutioneret de diagnostiske muligheder inden for obstetrikken. Først og fremmest kan en graviditet konstateres meget tidligt, og fosterudviklingen kan følges tæt i resten af graviditeten. Således er det muligt at opdage eventuel nedsat vækst og en række medfødte misdannelser relativt tidligt i forløbet. Endvidere kan man bestemme moderkagens beliggenhed i livmoderen og vurdere dens funktion, ligesom blodforsyningen til livmoderen kan måles. Desuden er det blevet muligt at foretage en række diagnostiske og terapeutiske procedurer på fosteret ved hjælp af ultralydteknikken. Eksempelvis kan såvel væske omkring lungen (føtal hydrothorax) og i nyrehulrummet (hydronefrose) udtømmes gennem en kanyle, der indføres under ultralydvejledning. På tilsvarende vis kan man udtage blodprøver eller give blodtransfusion gennem blodkarrene i navlesnoren. Ill. 183 Ultralydapparat til anvendelse i fødselshjælpen Referencer til afsnittet om ultralyddiagnostik: Garrett, W.J. and Robinson, D.E.Ultrasound in clinical obstetrics. Charles C. Thomas. Springfield. Illinois Kobayashi, M. Illustrated manual of ultrasonography in obstetrics and gynecology. Igaku Shain LTD. Tokyo Svensk Förening för Obstetrik oggynekologi. Obstetrisk ultralyd. Rapport nr. 33,1997. Ill. 184 Skanningsbillede af foster i livmoderen. 121

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på?

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på? Oplysningsskema Oplysninger om kvinden: Navn: CPR.nummer: Din stilling: Adresse: Telefon (privat): Telefon (Arbejde): Mobiltelefon: E-mail adresse: Din vægt (i kg) Din højde (i cm) Dit BMI: Hvilket telefonnummer

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

3. oktober 2014. St. Elisabeth

3. oktober 2014. St. Elisabeth 3. oktober 2014 Rejsebrevet: Turen går til Tanzania Arusha. Modul 13 - sygeplejestuderende Mie Fuglsang Hansen, Ditte Buus Hansen, Sidse Petersen & Thilde Clemmensen hold S11S. Vi er fire piger, som gennem

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 Indhold: 1. Forord s. 3 2. indledning s. 4 3. Filosofien bag Mindful birth s. 7 4. Fødsel set ud fra et historisk perspektiv s. 10 5. Flugt,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere