Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Ekstern bachelorprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Ekstern bachelorprojekt"

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb A Therapeutic Nurse-Patient-Relation between the Nurse and the Surgical Patient in Fast Track Surgery Ekstern bachelorprojekt Modul: 14 Anslag/ tegn: Måned /år: Maj / 2013 Vejleder: Mette Adler Stampe Studerendes navn(e): Maja Munck Janika Mathusani Vijayam Hold: SvF10 Jeg bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr af 24/08/ stk. 6) Underskrift: Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse.

2 Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb Kilde: Studerende: Maja Munck og Janika Mathusani Vijayam Vejleder: Mette Adler Stampe Bachelorprojekt Afleveret d. 30. maj 2013 Anslag: VIA University College Viborg

3 Resumé Dette projekt har fokus på den terapeutiske relationsdannelse mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. I de seneste årtier har der været en tiltagende udvikling i det danske sundhedsvæsen med fokus på kvalitet, hvor udviklingen af det accelererede patientforløb har været en del af denne kvalitetsudvikling. I det accelererede patientforløb er der påvist færre komplikationer, kortere indlæggelsestid og økonomiske samfundsbesparelser. Men det fremgår af undersøgelser, at det accelererede patientforløb også kan medvirke til, at den individuelle sygepleje og sygeplejerskens mulighed for at lære patienten at kende, risikerer at blive truet af det accelererede patientforløbs begrænsede tid og standardplejeplanerne. Det leder projektet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken opbygge en terapeutisk relation til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb? Projektet bygger på et kvalitativ litteraturstudie som metode med hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang. Analysen er lavet med udgangspunkt i tekstanalyse som metode. I analysen anvendes Joyce Travelbees omsorgsteori til at belyse aspekter af den terapeutiske relationsdannelse. Desuden anvendes Kari Martinsens teori om det faglige skøn, til at analysere en metode til at arbejde med standardplejeplanerne i det accelererede patientforløb. Begge teorier analyseres med problembeskrivelsens fund. Det kan konkluderes at sygeplejersken må bruge sig selv terapeutisk og arbejde ud fra et menneskesyn, hvor den kirurgiske patient ses som et individ, for at kunne opbygge en terapeutisk relation i det accelererede patientforløb. I sygeplejerskens arbejde med standardplejeplanerne i det accelererede patientforløb, må sygeplejersken benytte sit faglige skøn, til at opfange den kirurgiske patients individuelle sygeplejebehov og derved se patienten som et individ. Sygeplejersken må besidde kommunikative evner til at lære den kirurgiske patient at kende. Desuden må sygeplejersken gennemgå fire faser sammen med den kirurgiske patient, for at etablere menneske-til-menneske-forholdet, som i dette projekt sammenholdes med den terapeutiske relationsdannelse. At yde en relationel og individuel sygepleje i det nutidige sundhedsvæsen kan dog risikere at blive vanskeliggjort, grundet det politiske niveaus krav om økonomisk besparelse og effektivitet. Sygeplejersken må således sørge for ikke at lade sig undertrykke af disse krav, og dermed yde en relationel og individuel sygepleje til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebsafklaring Projektets opbygning Problembeskrivelse Kvalitetsudvikling Det accelererede patientforløb Økonomiske besparelser ved det accelererede patientforløb Standardplejeplaner i det accelererede patientforløb Tiden Korttidssygepleje Afgrænsning Problemformulering Metode Den kvalitative metode Videnskabsteoretisk tilgang Tekstanalyse som metode Litteratursøgning Søgeprocessen Søgekriterier Udvælgelse og kritisk gennemgang af litteraturen Præsentation af teori Joyce Travelbee Kari Martinsen Analyse Første analysedel Den terapeutiske brug af selvet (Janika) Menneskesynet (Janika) Kommunikation (Maja) Menneske-til-menneske-forholdet (Maja)... 20

5 Opsummering Anden analysedel Det faglige skøn i det accelererede patientforløb Opsummering Delkonklusion af analyse Diskussion Diskussion af analyse fund De politiske rammers betydning for menneskesynet og det faglige skøn Sygeplejefaglige værdier i det nutidige sundhedsvæsen Opsummering af diskussion af analysefund Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Dokumentation af søgeproces Bilag 2 - Tjekliste for kritisk læsning af kvalitative studier... 51

6 1. Indledning I dette projekt vil der være fokus på den terapeutiske relationsdannelse mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Inspirationen til emnet kommer fra vores kliniske undervisningsperioder under sygeplejeuddannelsen. Vi har begge været på kirurgiske afdelinger, hvor det accelererede patientforløb var implementeret, hvilket gav os mulighed for at observere og arbejde med det accelererede patientforløb. Vi fik hurtig en oplevelse af, at sygeplejerskens kontakt til den kirurgiske patient var kortvarig, på grund af den korte indlæggelsestid. Dette fik os til at reflektere over, om sygeplejersken havde nok tid til at yde individuel sygepleje til den kirurgiske patient. Vi havde en oplevelse af, at kontakten mellem sygeplejersken og patienten primært foregik under indlæggelsessamtalen, som var præget af informationer om det forestående forløb. Derudover oplevede vi at sygeplejersken mest havde fokus på patientens første mobilisering efter operationen, hvorefter kontakten mellem sygeplejersken og patienten mindskedes. Vi har i denne forbindelse reflekteret over, om det accelererede patientforløb tilgodeser den sygepleje, vi under vores uddannelse har lært vi skal yde. Dette har videre skabt en nysgerrighed angående de forudsætninger og kompetencer der er relevante og nødvendige, for at sygeplejersken kan opbygge en terapeutisk relation til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Dette vil i projektet blive undersøgt nærmere Begrebsafklaring Formålet med dette afsnit er, at skabe en fælles forståelse for betegnelserne den kirurgiske patient og det accelererede patientforløb. Den kirurgiske patient: Betegnelsen vil dække over patienter der gennemgår et kirurgisk forløb på afdelinger, hvor det accelererede patientforløb er blevet implementeret. Der vil i projektet ikke være fokus på kirurgiske specialer, men det accelererede patientforløb i det kirurgiske regi. Accelererede patientforløb: I litteraturen bliver der benyttet betegnelser som optimerede operationsforløb, accelererede operationsforløb samt accelererede kirurgi. I dette projekt vil betegnelsen, det accelererede patientforløb blive anvendt. 1

7 1.2. Projektets opbygning Dette projekt er opbygget på en systematisk måde, hvor først problembeskrivelsen med problemstillinger i det accelererede patientforløb vil blive beskrevet. Ved en afgrænsning ledes der videre til projektets problemformulering. Efterfølgende beskrives projektets metode, der er et kvalitativt litteraturstudie, med tekstanalyse som metode og hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang. Dernæst vil projektets litteratursøgning blive beskrevet og metodeafsnittet afsluttes med en præsentation af Joyce Travelbee og Kari Martinsen. I analysen vil problemformuleringen blive analyseret med litteraturen fra problembeskrivelsen samt Travelbees (2010) omsorgsteori og Martinsens (1994) teori om det faglige skøn. Derefter vil analysefund blive diskuteret med det politiske perspektiv og efterfølgende vil projektets metode blive diskuteret. Projektet afsluttes med en konklusion og en perspektivering. 2. Problembeskrivelse I følgende afsnit beskrives eksisterende, faglige relevante kilder og forskningsbaseret viden, omhandlende kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet, det accelererede patientforløb samt standardiseringens og tidens betydning i det accelererede patientforløb. Dette gøres med henblik på, at nuancere og tydeliggøre sygeplejefaglige problemstillinger relateret hertil Kvalitetsudvikling Der har i de seneste årtier været en tiltagende udvikling i det danske sundhedsvæsen med fokus på kvalitet, hvoraf udviklingen af det accelererede patientforløb har været en del af denne kvalitetsudvikling (Norlyk 2012, Kehlet 2004). Den sundhedsfaglige kvalitet omfatter kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser, det vil sige forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering (Mainz et al 2011). Formålet med kvalitetsudvikling er at forbedre kvaliteten af pleje og behandling, så den bygger på evidensbaseret viden (Jørgensen 2011). Ud fra WHO's og Sundhedsstyrelsens mål for kvalitetsudvikling, bør kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser være karakteriseret ved høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed samt helhed i patientforløbet (Krog et al 2011, Jørgensen 2011). Med baggrund i kvalitetsudvikling, går sundhedsvæsnet efter at forebygge fejl og reducere spild, øge patienttilfredsheden, mindske dødelighed og forlænge levetiden (Stryhn 2012, Danske Regioner 2011). Dette kan medføre en forbedring for patienterne og en ressourcebesparelse for sundhedsvæsenet (Stryhn 2012). 2

8 I forbindelse med udviklingen af det accelererede patientforløb, er der gennem flere undersøgelser påvist færre komplikationer, kortere indlæggelsesforløb, færre genindlæggelser og økonomiske besparelser (Rasmussen et al 2003, Marx et al 2006, Folkersen et al 2005). Heraf fremgår det, at det accelererede patientforløb står i tæt forbindelse med WHO og Sundhedsstyrelsens mål, om at minimere operationskomplikationerne, skabe større udbytte af de økonomiske ressourcer samt være båret af høj professionel standard (Jørgensen 2011) Det accelererede patientforløb I Danmark blev det accelererede patientforløb introduceret sidst i 1990 erne af den danske professor i kirurgisk patofysiologi Henrik Kehlet (Jørgensen 2011, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2010). Kehlet begyndte tidligt i sin karriere, at forske i, hvad der medicinsk holder patienterne på hospitalet efter et indgreb som ellers er forløbet godt (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2010). Gennem tiderne har han været med til at udvikle metoder, til at mindske stressreaktionen, lindre postoperative smerter, optimere væskebehandlingen samt effektivisere den postoperative mobilisering (ibid). Disse udgør tilsammen indsatsområderne i det accelererede patientforløb (ibid). Kehlet (2001) beskriver hvilke eksisterende og fremtidige principper han ser, kan medvirke til at kontrollere og eliminere postoperativ morbiditet, patientgener, hospitalisering og rekonvalescens. Principperne omhandler præoperativ information, stressreduktion, postoperativ smertebehandling, mobilisering og ernæring (ibid). Disse illustreres i nedenstående figur 1 fra Enheden for Perioperativ Sygepleje (2010). Enheden blev oprettet i 2004 med finansiering af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som et landsdækkende udviklings- og innovationsprojekt (ibid). I samarbejde med Kehlet, har Enheden haft til formål at fremme processen med implementeringen af det accelererede patientforløb (ibid). Figur 1: Principperne der indgår i det accelererede operationsforløb, Enheden for Perioperativ Sygepleje

9 Ifølge Kehlet (2001) vil en grundig præoperativ information til patienten, om operationsforløbet, smertebehandling og det postoperative plejeprogram, mindske psykiske faktorer som angst for smerter og operationen. Han beskriver ligeledes, at reduceringen i brugen af opioider mindsker postoperativ kvalme og opkast, hvilket muliggør tidlig oral ernæring (ibid). Herved reduceres den katabole tilstand og muligvis risikoen for infektionskomplikationer (ibid). Yderligere beskriver Kehlet (2001), at en tidlig smertebehandling giver patienten mulighed for tidlig mobilisering. Dette med hensigten, at mindske risikoen for dybe venetromboser og nedsættelse af lungefunktionen (ibid). Til sidst nævner han, at ved mindskningen af den kirurgiske stressrespons undgås blandt andet belastning af organerne (ibid). Sammenfattende kan indsatsområderne, i forhold til præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, ernæring og mobilisering i det accelererede patientforløb, medvirke til at reducere postoperativ morbiditet, patientgener, hospitalisering og rekonvalescens. I følgende afsnit beskrives de økonomiske besparelser ved det accelererede patientforløb, på baggrund af de færre komplikationer, kortere indlæggelsesforløb samt færre genindlæggelser Økonomiske besparelser ved det accelererede patientforløb Det accelererede patientforløb blev af Kehlet (2001) vurderet til at være en kvalitetsforbedring og en økonomisk besparelse af en størrelsesorden, der aldrig var set tidligere i det danske sundhedsvæsen. Han forudså en reduktion af hospitaliseringsbehovet, som ville medføre en frigørelse af ressourcer og dermed en besparelse på 15-20% inden for den elektive kirurgi (ibid). I en senere undersøgelse fandt Kehlet (2009), i samarbejde med International Health Economist Signe Høngaard Andersen og Overlæge Henrik Husted, at det accelererede knæalloplastikforløb havde en økonomisk besparelse på kr. i forhold til det konventionelle knæalloplastikforløb. I en undersøgelse fra 2005 fremgik det, i Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering af det accelererede kolonkirurgiske patientforløb, at der var en markant forskel i omkostningerne mellem det accelererede patientforløb og det konventionelle patientforløb (Folkersen et al 2005). Her fandt man ved det accelererede patientforløb en besparelse på over kr. pr. postoperative patientforløb. Yderligere var indlæggelsestiden ved det kolonkirurgiske forløb, 3,4 dage ved det accelererede patientforløb og 7,5 dage for det konventionelle patientforløb (ibid). Dermed var der 4,1 færre indlæggelsesdage ved det accelererede patientforløb (ibid). Ifølge en undersøgelse af det accelererede patientforløb efter ovariecancer operation, foretaget af klinisk assistent Charlotte Iben Marx et al (2006), var den kirurgiske komplikationsrate den samme ved det accelererede patientforløb som 4

10 ved det konventionelle. Undersøgelsen påviste, som et positivt resultat af det accelererede patientforløb, at de medicinske komplikationer faldt fra 12 % til 1 % (ibid). Derudover var genindlæggelsesfrekvensen faldet fra 10 % til 1,72 % (ibid). Sammenfattende har udviklingen af det accelererede patientforløb medvirket til en større besparelse for sundhedsvæsenet på de kirurgiske forløb. Dette på baggrund af, at indlæggelsestiden er blevet forkortet, genindlæggelsesfrekvensen er faldet og de fysiologiske komplikationer er mindsket. I de følgende afsnit nuanceres, hvordan udviklingen af det accelererede patientforløb påvirker sygeplejersken og patienten i daglig praksis Standardplejeplaner i det accelererede patientforløb Som tidligere nævnt, har det accelererede patientforløb i sin helhed til hensigt, at eliminere postoperativ morbiditet, patientgener, hospitalisering og rekonvalescens. Dette opnås gennem præoperativ information, planlagt smertebehandling og foreskrevne mål for det postoperative forløb (Kehlet 2001). Målene er opstillet i standardplejeplaner, der har fokus på tidlig oral ernæring, mobilisering, præoperativ information, stressreduktion og smertebehandling (Holmberg, Poulsen 2007). Standardplejeplanerne forstås som standardiserede plejeprogrammer, der er udtryk for et konkret og realistisk kvalitetsniveau for den rutinemæssige sygepleje der er fælles for en gruppe patienter i en bestemt situation (Madsen 2008). Sygeplejerskerne Marlene Holmberg og Nette S. M. Poulsen (2007) har, i en udviklingsbaseret artikel, undersøgt omsorgens og individets plads i det accelererede patientforløb, ud fra empiri og en paradigmecase. De konkluderer, at individualiseringen kan overskygges af standardiseringens forskrifter i det accelererede patientforløb (ibid). Dertil kan standardplejeplanen i sin helhed være svær at forene med den relationelle og individuelle del af sygeplejen (ibid). Dette skyldes at sygeplejersken i det accelererede patientforløb kan blive optaget af, at opfylde standardplejeplanernes mål, frem for at opbygge en relation til patienten (ibid). Målopfyldelsen af standardplejeplanerne kan yderligere påvirke sygeplejerskens mulighed for at tage hensyn til patientens individuelle sygeplejebehov (ibid). At patienten risikerer ikke at blive set som et individ fremgår af paradigmecasen, hvor patienten følte sig underlagt procedurerne i standardplejeplanen (ibid). Patienten oplevede, ikke at kunne leve op til målene (ibid). Denne oplevelse deler patienterne i Cand.cur., Ph.D. Annelise Norlyks (2004) udviklingsbaserede kandidatspeciale. Af resultaterne fremgår det, at patienterne forsøger at leve op standardplejeplanernes mål, selvom det ikke altid er nemt 5

11 (ibid). Grunden til vanskeligheden ved at efterleve standardplejeplanernes mål, skyldtes ofte at patienten ikke var forberedt på hvordan kroppen ville reagere postoperativt, i form af kvalme og smerter (ibid). Hvis de oplevede at de afveg fra de normer forløbet havde stillet i udsigt, fx tidlig mobilisering, gav det anledning til bekymring hvis de ikke kunne leve op til disse mål (ibid). Dette er i overensstemmelse med fundene fra seniorforsker, Dr.PH Lis Wagners og Cand.scient.soc. Anne Mette Carlslunds (2002) kvalitative forskningsundersøgelse om patientoplevelser i det accelererede patientforløb. Det fremgår, at standardplejeplanerne kan være med til at anlægge en norm, der opleves snærende og begrænsende for patienterne (ibid). Ud fra et curologisk perspektiv, har Wagner og Carlslund (2004), i en anden kvalitativ forskningsundersøgelse, undersøgt sygeplejerskernes oplevelse af det accelererede patientforløb på en gynækologisk afdeling. I denne undersøgelse har sygeplejerskerne også kritiseret standardplejeplanens afkrydsningsform, som ikke giver plads til en beskrivende del (ibid). Ifølge sygeplejerskerne kan det betyde, at helhedsbilledet af patienten forsvinder, hvilket ikke uddybes yderligere (ibid). I Norlyks (2009) kvalitative undersøgelse beskrives, at patienterne i det accelererede patientforløb ønsker at leve op til de sundhedsprofessionelles og deres egne forventninger og dermed være en god og samarbejdsvillig patient. Norlyk (2009) fandt frem til, at standardplejeplanerne kan medføre, at patienternes autonomi kommer under pres, da de ikke er medbestemmende overfor egen deltagelse i det postoperative forløb. Norlyk (2004) beskriver yderligere at patienterne befinder sig i et skisma mellem kroppens signaler og principperne i det accelererede patientforløb. Patienterne oplever en modsætning mellem de kropslige fornemmelser og det hovedet siger (ibid). Fx ønskede patienterne at undgå mobilisering på grund af kvalme, men havde dog fået den faktuelle information om hvad der var det rigtige at gøre, fx at tidlig mobilisering forebygger komplikationer som dybe venetromboser (ibid). Det kan sammenfattes, at standardplejeplanerne, som er relateret til det accelererede patientforløbs principper, risikerer at true individualiseringen i sygeplejen. Som det fremgår af litteraturen, risikerer patientens individuelle sygeplejebehov ikke at blive mødt, da de kan være underlagt standardplejeplanernes opstillede mål. Dette kan medføre at patienterne oplever en vanskelighed ved at efterleve de forventninger der opstår ud fra de opstillede mål i standardplejeplanerne. 6

12 2.5. Tiden I følgende afsnit vil tidens betydning i det accelererede patientforløb blive beskrevet med henblik på hvilken betydning tiden har for sygeplejen. I en opgørelse på en Gynækologisk Klinik (Rasmussen et al 2006) er tidsforbruget og typen af udførte sygeplejeopgaver blevet registreret på 10 patienter før og 10 patienter efter introduktionen af det accelererede patientforløb. Resultaterne viser, at det gennemsnitlige tidsforbrug præoperativt pr. patient er steget med 16 minutter, hvor det postoperative tidsforbrug er faldet over 20 timer efter introduktionen af det accelererede patientforløb (ibid). Derudover er indlæggelsestiden faldet fra gennemsnitligt 8,2 dage til 4,5 dage (ibid). Ved forløbene med hofte- og knæalloplastikker er indlæggelsestiden faldet fra 6,8 til 4,2 dage (Husted et al 2006). Kehlet (2004) slår fast, at det accelererede patientforløb ikke drejer sig om indlæggelsestidens varighed. Det væsentlige er derimod, at patienten får et smerte- og risikofrit forløb med hurtig genvinden af normale funktioner, mindre risiko for komplikationer og en afkortet rekonvalescens (ibid). På trods af at fokus ikke bør være på varigheden af indlæggelsen, peger litteraturen dog på, at det er varigheden som for sygeplejersken skaber problematikker i forhold til at kunne yde sygepleje til den kirurgiske patient (Bundgaard, Nielsen, Sørensen 2011a, Wagner, Carlslund 2004). I Wagners og Carlslunds (2004) kvalitative undersøgelse, af sygeplejerskernes oplevelse af det accelererede patientforløb, erfarer sygeplejerskerne at kontakten til patienten bliver upersonlig. Sygeplejerskerne oplever, ikke at kunne give den psykiske omsorg de mener ligger i deres arbejde, på grund af den manglende tid (ibid). De oplever at skulle nå det samme på halvandet døgn, som de normalt havde en uge til (ibid). Yderligere er sygeplejerskerne i tvivl om, hvorvidt de inden for det accelererede patientforløbs tidsrammer kan etablere et tillidsforhold til patienterne (ibid). Dette med baggrund i, at tillid er med til at styrke, at patienten føler sig værdsat, respekteret og set som enkeltindivid, og ikke bare en patient (ibid). Cand.cur. Karin Bundgaard, professor Karl Brian Nielsen, forskningsleder og lektor i klinisk sygepleje Erik Elgaard Sørensen (2011a) beskriver, i et forskningsbaseret kvalitativt litteraturstudie, sygeplejerskens arbejde i et korttidsafsnit. Korttidskontakten beskrives som en konsekvens af den øgede specialisering og de mere intensive og accelererede patientforløb (ibid). I det korte forløb finder sygeplejerskerne det problematisk, at få tid og rum til at lære patienten at kende, 7

13 så sygeplejen kan tilpasses den enkelte patients forventninger og sygeplejebehov (ibid). Det konkluderes at sygeplejerskens evne til at yde omsorg, afhænger af sygeplejerskens evne til at opbygge en terapeutisk relation med patienten (ibid). Ud fra fund fra et amerikansk studie, kommer Bundgaard, Nielsen og Sørensen (ibid) frem til, at sygeplejerskens største barriere mod den gode terapeutiske relation, er manglende kommunikative evner, det høje patientflow samt mangel på tid i kontakterne. Ud fra fund fra et engelsk studie, beskriver Bundgaard, Nielsen og Sørensen (ibid), at det konstante tidspres og stressniveau, beskrives som negative sider i sygeplejerskens arbejde på et korttidsafsnit. Heri indgår det, at hovedvægten af sygeplejerskens tid bruges på de mange praktiske og instrumentelle opgaver der findes (ibid). Sygeplejerskerne beskriver, at de ikke altid oplever, at kunne give en tilstrækkelig sygepleje, da der ikke er tid til at lære patienten at kende (ibid). Opsummerende fremgår det at tiden, som sygeplejersken har sammen med den kirurgiske patient, er blevet begrænset siden introduktionen af det accelererede patientforløb. Dette har resulteret i, at sygeplejerskerne oplever det vanskeligt, at få tid og rum til at lære patienten at kende og skabe et tillidsforhold til patienten Korttidssygepleje I følgende afsnit vil korttidssygeplejen, som et resultat af den begrænsede tid mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient, blive beskrevet med udgangspunkt i den terapeutiske relation. Sygeplejen i den korte kontakt beskrives, som en ressource og sundhedsydelse, hvor det forventes, at der i sygeplejen arbejdes for høj produktivitet, høj professionalitet og høj kvalitet (Bundgaard, Nielsen, Sørensen 2011a). Den korte kontakt stiller således krav til sygeplejerskens relationelle og kommunikative kompetencer, hvor en målrettet kommunikation forventes at medføre øget patienttilfredshed og kortere patientforløb (ibid). Bundgaard (2008) beskriver i sit udviklingsbaserede kandidatspeciale, at sygeplejerskens evne til at drage omsorg til patienten i relationen, er en omsorg de kun mener kan komme til udtryk, hvis sygeplejersken har et indgående kendskab til patientens livsverden og inderste tanker. Dette kræver at sygeplejersken lærer patienten at kende (Bundgaard et al 2011b). Det kan dog risikere at blive vanskeliggjort, da det tager tid, tid der i korttidssygeplejen er begrænset (ibid). Den korte kontakt bliver af den engelske lektor i sygepleje Anne Mottram (2009) ligeledes beskrevet i hendes forskningsartikel, som et område, hvor sygeplejerske-patient interaktionen er komprimeret ind i en meget kort tidsramme. 8

14 I en irsk forskningsartikel af klinisk sygeplejeleder Cathrine Rogan Foy og professor i sygepleje Fiona Timmins (2004), beskriver de vigtigheden i at opbygge en terapeutisk relation i den korte kontakt mellem sygeplejersken og patienten, for at øge patienttilfredsheden. Det fremgår også her, at den korte kontakt opleves som en trussel mod udviklingen af den terapeutiske relation (ibid). Behovet for at kende patienten beskrives som uundværlig, i udviklingen af den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og patienten (Bundgaard et al 2011b). Ifølge Foy og Timmins (2004) bygger den terapeutiske relation grundlæggende på kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten samt sygeplejerskens evne til at lytte. Mottram (2009) beskriver den terapeutiske relation som respekt for patienten, gode lyttefærdigheder, empati og bevidsthed overfor egne færdigheder og begrænsninger. Den terapeutiske relation og at kende patienten, beskrives yderligere som nogle af de vigtigste aspekter i at yde en sikker patient sygepleje, da det giver sygeplejersken mulighed for at kende patientens sygeplejebehov, forventninger og ønsker, hvilket er essentielt i den individuelle sygepleje (Bundgaard et al 2011b). Det kan sammenfattes, at den korte kontakt mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient, kan stille krav til sygeplejerskens relationelle og kommunikative kompetencer. Det fremgår at en terapeutisk relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient, kan give sygeplejersken mulighed for at kende patientens sygeplejebehov, hvilket beskrives som væsentligt i den individuelle sygepleje. Dog fremgår det at den korte kontakt i det accelererede patientforløb, kan vanskeliggøre den terapeutiske relationsdannelse, da det kan tage tid for sygeplejersken at lære patienten at kende Afgrænsning Det accelererede patientforløb er igennem litteraturen blevet beskrevet positivt i form af færre komplikationer, kortere indlæggelsestid og økonomiske samfundsbesparelser. Ud fra de mål som WHO og Sundhedsstyrelsen har for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, er det accelererede patientforløb med til at sikre disse mål. Men på trods af den positive omtale, er der flere problemstillinger der gør sig gældende. I dette projekt fokuseres på to problematikker. Den ene af disse problematikker omhandler standardplejeplanerne, der er med til at sikre de indsatsområder der er i det accelererede patientforløb. Det fremgår at standardplejeplanerne risikerer at overskygge individualiseringen, da sygeplejersken oplever at helhedsbilledet af patienten kan gå tabt. For 9

15 sygeplejerskerne kan det være svært at forene den relationelle og individuelle del af sygeplejen med standardplejeplanerne i det accelererede patientforløb. En anden problematik er tiden, som i det accelererede patientforløb er blevet kortere. Som det fremgår har den begrænsede tid en betydning for, hvorvidt sygeplejersken kan nå at få et kendskab til patientens sygeplejebehov. Det kan opleves problematisk for sygeplejersken at danne en relation på grund af den begrænsede tid, hvilket kan have en indflydelse på hendes evne til at yde omsorg. Formålet med dette projekt er, at finde frem til, hvordan sygeplejersken kan opbygge en terapeutisk relation til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Dette på baggrund af, at sygeplejerskens evne til at yde en individuel sygepleje og mulighed for at lære patienten at kende, risikerer at blive truet af standardplejeplanerne i det accelererede patientforløb og af det accelererede patientforløbs begrænsede tidsramme. Dette leder til følgende problemformulering: 3. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken opbygge en terapeutisk relation til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb? 4. Metode I følgende afsnit vil den metodiske fremgangsmåde, som dette projekt er bygget op på, blive beskrevet. Først beskrives det kvalitative litteraturstudie som metode. Dernæst beskrives den videnskabsteoretiske tilgang med udgangspunkt i hermeneutikken, hvorefter tekstanalyse som metode beskrives. Efterfølgende vil litteratursøgningen blive beskrevet med en uddybning af søgeprocessen, søgekriterier samt udvælgelse og kritisk gennemgang af litteraturen. Afslutningsvis præsenteres henholdsvis Travelbees og Martinsens teorier, som vil blive benyttet til at analysere problemformuleringen Den kvalitative metode For at kunne besvare problemformuleringen, benyttes et kvalitativt litteraturstudie som metode, da det er de menneskelige værdier der er i fokus. Kvalitativ forskning benyttes til at forstå menneskelig virksomhed, menneskers oplevelses- og meningsverden samt de praksisser og relationer, de implicerer og skaber (Thornquist 2006). Målet med den kvalitative forskning er dermed at opnå en dybdegående viden og helhedsforståelse af det meningsbærende og fortolkende menneske (ibid). Litteraturstudie baserer på, systematisk at indsamle og analysere 10

16 eksisterende viden, som kan være med til at besvare problemformuleringen (Frederiksen, Beedholm 2011a) Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt baserer på en hermeneutisk tilgang. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2011). Ifølge filosof Hans-Georg Gadamer (ibid) består hermeneutikken til dels af forståelsens egenart, det vil sige måden mennesket er tilstede på, og til dels af metoden hvormed forståelsen opnås. Et vigtigt begreb inden for hermeneutikken er for-forståelsen, der beskrives som fordomme, forventninger og formeninger (ibid). Til at skabe en ny forståelse af den terapeutiske relationsdannelse i det accelererede patientforløb, anvendes den hermeneutiske cirkel. I den hermeneutiske cirkel er grundtanken, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen, hvor der kræves åbenhed overfor en be- eller afkræftelse af for-forståelsen, for at der kan skabes en ny forståelse (ibid). Ved at anvende den hermeneutiske cirkel forstås delene hvis helheden inddrages og omvendt forstås helheden i kraft af delene (ibid). Før projektet blev opstartet var der en for-forståelse i form af den kliniske erfaring med det accelererede patientforløb. For-forståelsen blev bekræftet i forbindelse med udarbejdelsen af problembeskrivelsen, hvor en ny delforståelse blev skabt (ibid). Den nye delforståelse kan ændre helhedsforståelsen, der afspejles i den samlede forståelseshorisont, det vil sige den samlede forståelse af den terapeutiske relationsdannelse i det accelererede patientforløb (ibid). Med en ændret helhedsforståelse, analyseres problemformuleringen med Travelbees omsorgsteori og Martinsens teori om det faglige skøn. I gennemlæsningen af teorierne opstår der hele tiden nye delforståelser, der medvirker til ændringen af helhedsforståelsen af, hvordan sygeplejersken kan opbygge en terapeutisk relation til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb (ibid) Tekstanalyse som metode Cand.mag. i dansk og historie Leif Becker Jensen (2011) beskriver en analyseprocedure, som tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel. I analyseproceduren gennemgås syv faser, der bør ses som en spiral, hvor analysen bliver mere og mere præcis efterhånden som man kommer i dybden med teksten (ibid). Første fase består af en gennemlæsning af Travelbees omsorgsteori og Martinsens teori om det faglige skøn (ibid). I anden fase klargøres formålet med analysen, som består i at finde frem til, om Travelbees omsorgsteori og Martinsens teori om det faglige skøn kan besvare den udvalgte problemformulering (ibid). I 11

17 denne proces stilles der relevante og præcise spørgsmål til teksterne ud fra problemformuleringen (ibid). Denne fase hænger tæt sammen med tredje fase, hvor indfaldsvinklen for analysen findes, som i dette projekt er en klargøring af fokusset for teksternes indhold (ibid). Med dette menes, at kunne finde frem til hvad Travelbees og Martinsens teorier handler om, og hvad deres teorier siger om den terapeutiske relationsdannelse mellem sygeplejersken og patienten (ibid). Fjerde fase består af den metodiske tilgang til analysen, hvilket vil sige måden analysen udføres på (ibid). I dette projekt foretages en indholdsanalyse af Travelbees omsorgsteori og Martinsens teori om det faglige skøn, hvor teoriernes indhold undersøges og deles op i udvalgte kategorier med relevans for analysen (ibid). Femte fase er det analytiske værktøj, som i dette projekt er tekstanalyse, hvor den hermeneutiske cirkel bliver tydeliggjort (ibid). I tekstanalysen dannes først et helhedsindtryk af teksterne, deres indhold og budskab, herefter stilles der spørgsmål til teksterne, så den opløses i de bestanddele som er vigtige for den pågældende problemformulering, hvorefter de sættes sammen igen på en ny måde (ibid). Tekstanalyse som metode skal sikre at den hermeneutiske cirkel ikke bliver en selvbekræftende cirkel (ibid). Sjette fase i analyseprocessen handler om at fortolke teksterne (ibid). I denne fase benyttes teorierne og problembeskrivelsen til at gå i dialog med hinanden, med udgangspunkt i problemformulering, så det bliver muligt, at gennemføre analyser der løfter nye forhold frem (Glasdam 2011). Herved dannes en ny forståelse af, hvordan den terapeutiske relation kan bliver opbygget mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient. Syvende fase i Jensens (2011) analyseprocedure består i at vurdere teksterne, i forhold til om den konkrete tekst er god eller dårlig til at besvare problemformuleringen. Til vurderingen benyttes den norske professor Kirsti Malteruds (2002) guidelines til vurdering af kvalitative studier, som beskrives i afsnittet udvælgelse og kritisk gennemgang (4.1.3.) Litteratursøgning I dette afsnit beskrives fremgangsmåden i søgeprocessen samt metoden til udvælgelse og vurdering af den fundne litteratur. Litteratursøgningen er foretaget i bibliografiske databaser og elektroniske tidsskrifter for at finde frem til eksisterende forsknings-, udviklings-, og praksisbaseret viden. Dette med formålet, at kunne finde relevant litteratur omhandlende det accelererede patientforløb. 12

18 Søgeprocessen Søgeprocessen blev opstartet med en bred søgning, for at finde frem til relevante emneord om emnet. Emneordene blev efterfølgende opdelt i tre kategorier: Accelererede forløb: accelererede patientforløb, accelererede operationsforløb, optimerede forløb, accelererede kirurgi, fast track surgery. Kort kontakt: korttidssygepleje, kort kontakt, day surgery, time factors, length of stay, short term stay. Og til sidst en kategori specifikt med Sygepleje: sygepleje, nursing, nurs* 1. Disse emneord blev efterfølgende benyttet til at søge mere systematisk, hvilket består i at finde alle relevante ord, kombinere dem rigtigt og søge i de relevante databaser (Hørmann 2011). Søgeprocessen er yderligere dokumenteret i bilag 1. Til søgeprocessen blev den bibliografiske database CINAHL 2 benyttet, da den primært indeholder sygeplejefagligt litteratur og specielt er god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer og -oplevelser (Hørmann 2011). I CINAHL er CINAHLs tesaurus 3 CINAHL headings, ligeledes anvendt, så eventuelle relevante synonymer af de førnævnte emneord eller beslægtede begreber blev inkluderet. PubMed er også benyttet, da databasen har den nyeste viden indenfor først og fremmest medicin, men også det relevante emneområde sygepleje (ibid). I disse databaser blev de engelske ord fra de førnævnte kategorier, kombineret med de boolske operatorer AND og OR for at sikre en systematisk søgning (ibid). Udover de bibliografiske databaser, er der også søgt i de elektroniske tidskrifter: Vård i Norden, Sygeplejersken, Klinisk Sygepleje og Ugeskrift for Læger. I disse tidsskrifter er der søgt efter artikler ud fra fritekstsøgning, så der dermed er blevet søgt på alle de pågældende ord i databaserne, hvor ordene kan stå i artiklernes titel, noter, abstract eller som emneord (ibid). Yderligere er der søgt i Bibliotek.dk, Sundhedsstyrelsen hjemmeside (www.sst.dk) og i Institut for Folkesundhed - Sektion Sygepleje på Aarhus Universitet, for at finde bøger, afhandlinger og specialer omhandlende de relevante emneord. 1 Trunkering - der søges ud fra stammen af et ord (Glasdam 2011) 2 CINAHL Cumulative Index to Nursing and Allied Health 3 Tesaurus - en form for ordbog, der angiver den præcise betydning af et bestemt ord og som angiver bredere og mere specifikke emneord (Hørmann 2011) 13

19 Søgekriterier Søgningerne blev afgrænset med inklusionskriterier og eksklusionskriterier. Som inklusionskriterium skulle teksterne, i de databaser hvor det var muligt, være peer reviewed for at sikre evidensbaseret viden. Teksterne skulle yderligere være på engelsk, dansk, svensk, norsk og tysk, for dermed at sikre forståelse af teksterne. Derudover, for at kunne foretage en screening af relevante tekster, er der benyttet "abstract available", i de databaser hvor dette var muligt. Til sidst er der benyttet eksklusionskriteriet "fra 2000" for dermed at sikre at teksterne ikke var forældet Udvælgelse og kritisk gennemgang af litteraturen Den fundne litteraturs titler og resume blev gennemgået med henblik på relevans. Da dette projekt bygger på andres resultater, er det vigtigt at vurdere de udvalgte undersøgelser kritisk (Polit, Beck 2004). Dette med henblik på at sikre en solid evidens bag projektet (ibid). Litteraturen blev derfor kvalitetsvurderet ud fra Malteruds (2002) guidelines til vurdering af kvalitative studier. Skemaet til vurderingen af kvalitative studier er vedlagt som bilag 2. I vurderingsprocessen blev der lagt vægt på relevans, validitet og refleksivitet, hvor refleksivitet handler om at forholde sig til forudsætningerne for udformningen af undersøgelsen og at forholde sig til undersøgelsens resultater (ibid). Den fundne litteratur blev desuden vurderet ud fra definitionerne af vidensformerne, udarbejdet af MVU-rådet (2007) Præsentation af teori I følgende afsnit præsenteres de teorier der vil blive anvendt til at analysere problemformuleringen Joyce Travelbee Som teoretisk fundament benyttes den amerikanske sygeplejeteoretiker med master i sygepleje Joyce Travelbee. Ud fra et eksistentialistisk menneskesyn, er hun overbevist om, at det er vigtigere at fokusere på det der sker mellem mennesker i sygeplejen end at fastholde den professionelle afstand mellem sygeplejerske og patient (Travelbee 2010). Travelbees bog Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje (ibid) benyttes i dette projekt med udgangspunkt i Travelbees omsorgsteori, til at belyse hvilke faktorer der, ifølge Travelbee, er med til at opbygge menneske-til-menneske-forholdet, og dermed hvordan relationen mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient kan dannes (ibid). Heri indgår menneskesynet, kommunikationsprocessen samt fire faser til etableringen af menneske-til-menneske-forholdet. 14

20 I Travelbees omsorgsteori er det en forudsætning, at sygeplejersken bruger sig selv terapeutisk under etableringen af et menneske-til-menneske-forhold (ibid). Derfor vil Travelbees teori om etableringen af menneske-til-menneske-forholdet blive sammenholdt med etableringen af den terapeutiske relation, som tidligere er beskrevet i problembeskrivelsen Kari Martinsen Kari Martinsen er en norsk sygeplejeteoretiker, som er inspireret af omsorgstænkning i sygeplejen. Martinsen har udover en sygeplejeuddannelse og en cand.cur., en doktorgrad i filosofi. Hendes sygeplejeteori er præget af en filosofisk tankegang, hvilket ses i bøgerne Fra Marx til Løgstrup (Martinsen 1994) og "Samtalen, skønnet og evidensen" (Martinsen 2006), som i dette projekt er benyttet med udgangspunkt i hendes teori om det faglige skøn. Martinsens teori om det faglige skøn benyttes i analysen, til at belyse hvordan sygeplejersken i det accelererede patientforløb, ved hjælp af det faglige skøn, kan se patienten som et individ, i sit arbejde med standardplejeplanernes opstillede mål. At se patienten som et individ er, ifølge Travelbee (2010), en forudsætning for etableringen af menneske-til-menneske-forholdet og dermed den terapeutiske relationsdannelse. 6. Analyse Følgende afsnit er opdelt i to analysedele. I første analysedel bliver problemformuleringen analyseret med Travelbees (2010) omsorgsteori. I anden analysedel analyseres der med Martinsens (1994) teori om det faglige skøn. Efter hver analysedel sammenfattes centrale fund i en opsummering. For hele analyseafsnittet laves til slut en delkonklusion af centrale analysefund. Travelbees omsorgsteori og Martinsens teori om det faglige skøn analyseres med viden fra problembeskrivelsen. Dette med hensigten, at få en ny forståelse af og besvare, hvordan sygeplejersken kan opbygge en terapeutisk relation til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb Første analysedel Første del af analysen er delt op i fire temaer. Første tema er den terapeutiske brug af selvet. Andet tema er Travelbees menneskesyn og tredje tema er kommunikation. Disse temaer vil blive benyttet til at analysere, hvordan de hver især kan påvirke den terapeutiske relationsdannelse. Sidste tema er menneske-tilmenneske-forholdet, omhandlende de fire faser, der fører sygeplejersken og 15

21 patienten til etableringen af et menneske-til-menneske-forhold og dermed etableringen af den terapeutiske relation. Temaerne analyseres som separate aspekter af den terapeutiske relationsdannelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at temaerne til dels hænger sammen og hver især er afhængige af hinanden, for at den terapeutiske relationsdannelse er mulig Den terapeutiske brug af selvet (Janika) Ifølge Travelbee (2010) kan det blive muligt for sygeplejersken at etablere og vedligeholde et menneske-til-menneske-forhold, hvis sygeplejersken bruger sig selv terapeutisk. Dette kan hun gøre ved en bevidst brug af sin personlighed og viden, for at frembringe en forandring hos patienten (ibid). For at kunne bruge sig selv terapeutisk, bør sygeplejersken have en forståelse af menneskets vilkår. Det vil sige, en forståelse af, at mennesket er ansvarlig for de valg og beslutninger som kan påvirke eget eller andres liv (ibid). Som det fremgår af problembeskrivelsen, risikerer den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb, at miste en del af sin medbestemmelse overfor egen deltagelse i det postoperative forløb (Norlyk 2009). Dette skyldes de allerede opstillede mål i standardplejeplanen i forbindelse med tidlig mobilisering og ernæring (ibid). Herudfra kan det udledes at menneskets vilkår risikerer at blive truet af standardiseringen i det accelererede patientforløb. Derfor bør sygeplejersken netop være opmærksom på at den kirurgiske patient er medbestemmende i sit eget forløb, så der tages højde for at patientens vilkår tilgodeses. En anden forudsætning for, at sygeplejersken kan bruge sig selv terapeutisk, er evnen til at fortolke både sin egen og andres adfærd, ved hjælp af kommunikationen (Travelbee 2010). Denne interaktion beskrives senere i temaet kommunikation (6.1.3.). Desuden bør sygeplejersken have en evne til at intervenere effektivt ud fra et kendskab til og forståelse for videnskabelige begreber og principper (ibid). I forbindelse med det accelererede patientforløb, vil det sige et kendskab og forståelse for det accelererede patientforløbs principper, som beskrevet af Kehlet (2001) tidligere i projektet. Udover en terapeutisk brug af selvet, er etableringen af menneske-til-menneskeforholdet afhængig af, at sygeplejersken ser den kirurgiske patient som et individ. Dermed afhænger den terapeutiske relationsdannelse yderligere af sygeplejerskens menneskesyn, hvilket vil blive analyseret i følgende afsnit. 16

22 Menneskesynet (Janika) Som det fremgår af problembeskrivelsen, kan standardplejeplanen i det accelererede patientforløb være svær at forene med den relationelle og individuelle del af sygeplejen (Holmberg, Poulsen 2007). De kirurgiske patienter kan ofte føle sig underlagt procedurerne i standardplejeplanerne, hvor patienternes individuelle sygeplejebehov og helhedsbilledet af patienten kan risikere at blive tilsidesat (Wagner, Carlslund 2004). Ifølge Travelbee (2010) bestemmes kvaliteten af den sygeplejeomsorg, sygeplejersken yder, af sygeplejerskens menneskesyn. Det accelererede patientforløb bygger i høj grad på naturvidenskabelig evidens, der søger at tilgodese de fysiske behov og øge produktiviteten og effektiviteten af et operationsforløb (Holmberg, Poulsen 2007). Dette kommer til udtryk i standardplejeplanens fastlagte procedure og mål (ibid). Sygeplejerskens menneskesyn, bør ifølge Travelbee (2010) basere sig på, at alle patienter er individer med individuelle sygeplejebehov. Ud fra, at der på forhånd er opstillet mål for sygeplejen i standardplejeplanerne, kan det udledes, at sygeplejersken i det accelererede patientforløb, risikerer at basere sin sygepleje på mål og procedure frem for individuelle sygeplejebehov. Sygeplejersken må altså være opmærksom på, at se udover de fastlagte mål og procedure, hvis patienten skal opfattes som et individ med individuelle sygeplejebehov. Hvis individet i sygeplejen ikke bliver set, kan det føre til en menneskereduktionsproces (ibid). Herved forstås en vigende evne til at se patienten som menneske og en stigende tilbøjelighed til at se patienten som en sygdom eller en opgave der skal udføres (ibid). Menneskereduktionsprocessen kan forekomme hos enhver sygeplejerske i ethvert miljø (ibid). Ifølge Travelbee (2010) kan det dog udvikle sig hurtigere hos sygeplejersker der arbejder i situationer, hvor der er meget arbejde der skal udføres, for få til at udføre arbejdet og for lidt tid til at udføre det. Da det accelererede patientforløb er præget af begrænset tid i kontakten mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient, kan det udledes at menneskereduktionsprocessen også kan risikere at forekomme i det accelererede patientforløb. Det fremgår af problembeskrivelsen, at sygeplejersken, i den begrænsede tid sammen med patienten, ikke altid oplever, at kunne yde en tilstrækkelig sygepleje, da praktiske og instrumentelle opgaver tager meget af sygeplejerskens tid (Bundgaard, Nielsen, Sørensen 2011a). Ifølge Travelbee (2010) kan patienten blive opfattet som handlinger der skal gives, genstande der skal håndteres eller kroppe der skal behandles på samlebånd, når tiden er minimal. Det fremgår af problembeskrivelsen at den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb også 17

23 kan have en oplevelse af at være på et samlebånd, hvis denne har en manglende oplevelse af at blive mødt som individ (Norlyk 2004). Dermed kan det udledes, at sygeplejersken i det accelererede patientforløb, bør have fokus på, at hendes menneskesyn baserer på, at se patienten som et individ, frem for en opgave der skal udføres på kortest mulig tid, for at undgå en menneskereduktionsproces. Sammenfattende er det vigtigt, at sygeplejersken ser patienten som et individ i den terapeutiske relationsdannelse. Det vil være væsentligt at se nærmere på kommunikationen i interaktionen mellem sygeplejersken og patienten. Dette med udgangspunkt i, at kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten har en betydning for den terapeutiske relationsdannelse (Travelbee 2010) Kommunikation (Maja) Kommunikation beskrives af Travelbee (2010), som en proces der kan hjælpe sygeplejersken med at etablere et menneske-til-menneske-forhold med patienten. Hver gang sygeplejersken og patienten kommunikerer, kan det give sygeplejersken lejlighed til at komme til at kende det individ som patienten er, hvilket som tidligere beskrevet er afgørende for den terapeutiske relationsdannelse (ibid). I forrige afsnit, blev den begrænsede tid beskrevet, som værende en risiko for at der kan opstå en menneskereduktionsproces, såvel som en hindring for sygeplejerskens mulighed for at yde en tilstrækkelig sygepleje. Men som det fremgår af problembeskrivelsen, spiller tiden også en afgørende rolle i kommunikationsprocessen (Bundgaard, Nielsen, Sørensen 2011a). Sygeplejerskerne i det accelererede patientforløb beskriver, at de ikke har tid til at lære den kirurgiske patient at kende, da tiden i det accelererede patientforløb er kort (ibid). For at kende nogen er det nødvendigt at møde, opfatte, reagere på og respektere det enestående ved patienten (Travelbee 2010). Kommunikationen er en proces mellem sygeplejersken og patienten, som finder sted hver gang sygeplejersken og patienten er sammen, både når de taler sammen, men også når de er tavse (ibid). I denne proces kan tanker og følelser deles mellem patienten og sygeplejersken (ibid). Det kræver at patienten føler sig sikker på at blive accepteret og ikke ignoreret, afvist, nedgjort eller latterliggjort da dette kan hæmme kommunikationen (ibid). I problembeskrivelsen beskrives, at sygeplejerskerne er i tvivl om, hvorvidt de kan etablere et tillidsforhold til den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb, på grund af det accelererede patientforløbs begrænsede tid (Wagner, Carlslund 2004). Tilliden beskrives som en faktor der er med til at styrke, at patienten føler sig værdsat og respekteret (ibid). Herudfra kan det udledes, at det manglende tillidsforhold i det accelererede patientforløb, kan medvirke til, at patienten ikke føler sig accepteret. Ifølge Travelbee (2010) er tillid 18

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Mie Mose Søndergård. Marie Joanne Bryld Vang Gravesen

Mie Mose Søndergård. Marie Joanne Bryld Vang Gravesen Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Relation på akutafdelinger To make a relation in emergency

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast-track surgery - The patients experiences

Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast-track surgery - The patients experiences Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast-track surgery - The patients experiences Maria Rosenberg Rasmussen Ditte Buus Hansen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Modul

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Relationel fokus på det accelererede indlæggelsesforløb. Titel på engelsk: Relational focus on patients in accelerated hospitalization.

Relationel fokus på det accelererede indlæggelsesforløb. Titel på engelsk: Relational focus on patients in accelerated hospitalization. Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Relationel fokus på det accelererede indlæggelsesforløb Titel på engelsk: Relational focus on patients in accelerated

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Teoretisk undervisning. Modulbeskrivelse Modul 14 - Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S12Sx+y Uge 41, 2015 uge 4, 2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Resume. Henriette Vedsted Bachelorprojekt 4. Januar 2011

Resume. Henriette Vedsted Bachelorprojekt 4. Januar 2011 Resume Projektets formål var at undersøge patienter med colorektal cancers oplevelser af at være patient i et accelereret patientforløb, med særlig fokus på hvordan de oplevede relationen til sygeplejersken,

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?

Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Patientdeltagelse hvorfor og hvordan? Klinisk sygeplejespecialist Jane Færch Iskæmifunktionen Kardiologisk Medicinsk klinik, Hjertecentret, RH Sygeplejefagdag 2011 Hospitalsenheden Vest Sundhedspolitisk

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

BYG BRO MELLEM SILOERNE

BYG BRO MELLEM SILOERNE Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser,

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering Ortopædkirurgisk afdeling /ambulatorium Oplæg på modul 13 i Næstved om rehabiliteringsprojektet. Tirsdag den 4. september (9.25 11.05) Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering V/projektsygeplejersker

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 7 Relationer og interaktioner Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted August 2012 Relationer og interaktioner Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

At indgå i relation med den uhelbredeligt syge kræftpatient To enter into relationship with the terminally ill cancerpatient Ekstern Prøve

At indgå i relation med den uhelbredeligt syge kræftpatient To enter into relationship with the terminally ill cancerpatient Ekstern Prøve Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): At indgå i relation med den uhelbredeligt syge kræftpatient To enter into relationship with the terminally ill cancerpatient

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere