Folkeuniversitetet. Norddjurs Rougsø Randers. Forår. Program

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeuniversitetet. Norddjurs Rougsø Randers. Forår. Program"

Transkript

1 Folkeuniversitetet Norddjurs Rougsø Randers Program Forår 2017

2 indhold Norddjurs Folkeuniversitet Rougsø Folkeuniversitet Livestreaming af foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet Randers Folkeuniversitet Højskoledage i Vorup (annonce) Hvad betyder Reformationen for os i dag? Information og kontakt De syv dødssynder Reformation fire artikler Oversigt

3 Folkeuniversitetet er for alle Motioner hjernen på universitetet for alle. Der er ingen adgangsbegrænsning eller krav om uddannelse eller baggrundsviden. Kom med din interesse og dit engagement så får du viden og inspiration til gengæld. På Folkeuniversitetet kan du dyrke dine interesser, blive klogere på verden, dig selv og dit arbejde. Har du forslag til foredrag om bestemte emner, er du velkommen til at kontakte os. Se navne på kontaktpersoner side 30. Birgit Årsnes Efterårets tilbud I programmet kan du se foredrag arrangeret af folkeuniversiteterne i Norddjurs, Rougsø og Randers. Offentlige foredrag i Naturvidenskab Fakultetet Science and Technology ved Aarhus Universitet har i en årrække livestreamet foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som kommer langt omkring blandt spændende og tankevækkende emner, hvor de nyeste opdagelser og erkendelser bliver formidlet af forskere på en måde, så alle kan være med. Og hvor du kan sidde på et bibliotek, et kulturhus eller et forsamlingshus overalt i Danmark blot der er internetforbindelse, projektor og storskærm og overvære foredraget samt stille spørgsmål til forelæseren på sms. Yvonne Holm Karnøe I foråret 2017 bliver nogle af foredragene livestreamet direkte fra Søauditoriet i Aarhus til Folkeuniversiteterne i Norddjurs, Rougsø og Randers. Læs mere side Reformationen og Danmark Hele 2017 bliver 500-året for Reformationens start 1517 markeret med foredrag og aktiviteter arrangeret af Folkeuniversitetet i Danmark. Også i Norddjurs, Rougsø og Randers er der mulighed for at høre om, hvorfor Reformationen betyder noget for os i dag. Alt dette er muligt takket være bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond og Aarhus Folkeuniversitet, som er koordinator. I forårets og efterårets folder er der artikler om Reformationen. Læs mere på siderne Peter Staugaard Forskningen ud til offentligheden Folkeuniversitetet er en ikke-kommerciel organisation, der arrangerer forelæsninger om videnskabens teorier, metoder og resultater med foredragsholdere, der brænder for deres fag og som har lyst til at udbrede kendskabet til det. Få ny viden og inspiration Derfor få åbnet døren til nye erkendelser og ny viden eller få opdateret din viden om fortid og nutid indenfor mange fagområder. Programmet udgives med støtte fra Norddjurs og Randers Kommuner. Velkommen og god fornøjelse! Birgit Årsnes Yvonne Holm Karnøe Peter Staugaard

4 4 Norddjurs La Cour-slægten på Skærsø Skærsø ved Draaby var fra middelalderen og indtil 1800-tallet et vigtigt gods på Djursland. I begyndelsen af 1800-tallet var det på ruinens rand, men så blev det fallerede gods i 1825 købt på tvangsauktion af en ung mand ved navn Lauritz Ulrik la Cour, og han viste sig at have forstand på både landbrug og økonomi og drev Skærsø frem til at være et mønsterbrug. Slægten la Cours virke i tre generationer på Skærsø er en fascinerende og spændende historie, med mange forgreninger også til den nationale historie. Vilfred Friborg Hansen, cand.mag., lokalhistoriker Onsdag d. 3. januar kl kr. Ingen. Billetter kan købes ved indgangen Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Djurslands Museumsforening samt Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Djursland Reformationen den vigtigste begivenhed i Europas historie Med Reformationen begynder den udvikling, der fører frem til det moderne samfund. Den indleder en periode med ødelæggende religionskrige, der paradoksalt nok resulterer i et Europa bestående af sekulære nationalstater. Få hele historien om den vigtigste begivenhed i Europas historie. Flemming Houe, mag.art., idehistoriker Tirsdag d. 24. januar kl Gratis eller tlf / Du kan også møde op uden tilmelding Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa

5 5 Luther som samfundstænker Luther var ikke kun teologisk tænker. Han var i samme grad optaget af samfundsmæssige forhold, og hans omfattende forfatterskab indeholder såvel politiske som økonomiske ræsonnementer. De er naturligvis knyttet til hans samtid, men de har samtidig haft en betydelig indflydelse på vores historie. Foredraget beskriver Luthers samfundsmæssige indsigter og deres betydning for udviklingen mod de moderne samfund. Jørn Henrik Petersen, professor, dr.phil et lic oecon. Tirsdag d. 7. februar kl Gratis. På Ørum Bibliotek tlf.: eller på Du kan også møde op uden tilmelding. Ørum Bibliotek, Skolebakken 43, 8586 Ørum Arrangeres i samarbejde med Ørum Bibliotek og menighedsrådene i Ginnerup, Stenvad og Ørum Sociale relationer blandt landboerne Derfor havde Jens og Else ingen venner i landsbyen Med kilder fra et vestsjællandsk sogn tegnes et billede af de kulturelle normer i det gamle, danske landbosamfund år Det er normer, der skabte vindere og tabere i kampen om at blive socialt accepteret og leve det rigtige liv. Den kamp omfatter grove beskyldninger om tyveri, hor og injurier, men også vold, selvmord, selvtægt og armod. Det gik blandt andet udover Jens og Else på Stoksgården! Martin Bork, Ph.d. i historie Tirsdag d. 7. februar kl kr. Ingen Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Djurslands Museumsforening samt Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Djursland

6 6 Norddjurs Møllerup fra Marsk Stig til idag Marsk Stig byggede formodentlig det første Møllerup, men fik godset konfiskeret og blev dømt fredløs for mordet på kong Erik Glipping. Hans arvinger fik godset tilbage, men en af dem blev formodentlig myrdet i Middel fart på kong Valdemar Atterdags ordre i Det nuværende Møllerup blev opbygget sidst i 1600-tallet af Knud Gyldenstjerne. Hans enke Elizabeth Rosenkrantz, en klog og from kvinde, byggede skoler til almuebørnene og udsmykkede godsets kirke, Feldballe kirke, så den i dag er en egnens mest interessante at besøge. Midt i 1900-tallet var det en anden markant kvindeskikkelse, fru Kiss Carl, der satte sit præg på godset. Historien føres helt op til det moderne Møllerup under Anne Sophie og Stig Gamborg. Vilfred Friborg Hansen, cand.mag., lokalhistoriker Onsdag d. 22. februar kl kr. eller tlf / Du kan også møde op uden tilmelding. Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa Robert Storm Petersen mennesket og kunstneren De mange tegninger og fluer, mundheld og anekdoter har givet os et muntert billede af den danske humorist Storm P., men det er nok gået i glemmebogen hos mange, at hans kunstneriske løbebane var langt bredere og dertil endnu dybere. Storm P's syn på livet og friheden, på menneskene og Gud møder os i vagabondens og klovnens skikkelse i hans tegninger og malerier samt i monologerne, som han selv fremførte. I sin kunst forsøgte Storm P. at skildre mennesket bag masken et forsøg, der lykkedes. Otto Lundgaard, sognepræst Torsdag d. 23. februar kl Gratis. Kaffe og brød kan købes Ingen Grenaa Sognegård, Nørregade 1, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Grenaa Menighedsråd

7 7 Hvor er journalistikken og medierne på vej hen? Samfundet forandrer sig, og det samme gælder medier og journalistik. To nedslag og et gæt: Hvor kom medierne fra medier og journalistik i 1980'erne Hvor er de nu medier og journalistik 2010'erne Hvor er de på vej hen medier og journalistik i 2030'erne? Flemming Tait Svith, Ph.d., cand.mag. i historie og samfundsfag, journalist Onsdag d. 1. marts kl kr. inkl. kaffe og kage eller billet kan købes ved indgangen Kystvejens Hotel og Konferencecenter, Kystvejen 26, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Grenaa-Djurs Rotary Djurslands arkæologi Det kan være svært at forestille sig, at oldtidens mennesker havde forbindelser ud i den store verden. Hvordan arkæologerne kan vide det, løftes sløret for i aftenens forelæsning, hvor udvalgte fund fra Djursland præsenteres. Lisbeth Wincentz, museumsinspektør, mag.art. Tirsdag d. 7. marts kl kr. Ingen Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Djurslands Museumsforening samt Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Djursland

8 8 Norddjurs Næstekærlighed hos Kierkegaard Hvad vil det sige at elske sin næste, og hvorfor er det en pligt? Foredraget præsenterer Kierkegaards forståelse af næstekærlighed og forklarer bl.a., hvorfor han kalder det for hedenskab at elske sin egen slægt og stamme højere end den fremmede. Henrik Jøker Bjerre, lektor, Ph.d. i filosofi Torsdag d. 9. marts kl kr. eller tlf / Du kan også møde op uden tilmelding Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, 8500 Grenaa Barnemordet i Veggerslev I 1831 blev der begået et barnemord på en fæstegård i Veggerslev by. Sagen fyldte meget i det lille landsbysamfund og blev behandlet først ved Byretten i Grenaa og senere ved Landsretten og Højesteret. Derfor findes i dag meget arkivmateriale om sagen, som foredragsholderen har gennemgået. Leif Sepstrup, kriminalhistoriker Tirsdag d. 14. marts. kl kr. Ingen Veggerslev Forsamlingshus, Grenaavej 83, Veggerslev, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Djursland samt Nørredjurs Lokalarkiv, Gjerrild

9 9 Klassisk musik: Senromantikken ( ) Efter Den fransk-tyske Krig i oplevede Europa i slutningen af det 19. århundrede en relativt fredelig periode. Men i det første årti af det nye århundrede opstod der store sociale forandringer og internationale spændinger, som kulminerede med udbruddet af 1. verdenskrig. Musikken gennemgår i disse år store forandringer. Hos Gustav Mahler blandes det naive og banale med det skæbnesvangert farlige. I musikken til operaen Elektra fra 1908 mente Richard Strauss, at han havde nået grænsen for, hvad mennesket var i stand til at opfatte som musik. I Norden skabte Carl Nielsen og Jean Sibelius symfonier, som på én gang bryder med og viderefører den romantiske ånd. Hos de russiske komponister, Alexander Skrjabin og Sergej Rachmaninov, holdes den romantiske ånd til gengæld i hævd i storslåede symfonier og klaverkoncerter. I tre forelæsninger skal vi høre om musikken i årene før 1914, hvor den store larm bryder løs. Jan Mygind, musikhistoriker Torsdage d. 16., 23. og 30. marts kl kr. for alle tre foredrag, 75 kr. for en enkelt aften eller tlf / Billetter kan også købes ved døren Grenaa Gymnasium, N.P.Josiassensvej 21, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening Hvilken verdensorden? Hvordan ser verden ud for tiden? Vi er gået fra stor optimisme efter murens fald til en omfattende pessimisme i dag. Men hvordan ser det egentlig ud på centrale områder som sikkerhed, økonomi, institutioner og værdier? Foredraget fremhæver både lyspunkter og problemer. Georg Sørensen, dr. scient.pol. Onsdag d. 22. marts kl kr. inkl. kaffe og kage eller billet kan købes ved indgangen Kystvejens Hotel og Konferencecenter, Kystvejen 26, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Grenaa-Djurs Rotary

10 10 Landhåndværk og landhåndværkere Indtil loven om næringsfrihed trådte i kraft i 1862 var det kun tilladt at drive et begrænset antal håndværk på landet. Landhåndværkerne var f.eks. smeden, hjulmanden, tømmermanden, skomageren, som kun måtte sy bondesko, væveren og pottemageren. Mange af disse håndværkere var husmænd, som drev lidt landbrug og supplerede indtægten af jorden med et håndværk. I slutningen af 1800-tallet steg antallet af håndværkere på landet, og flere håndværk kom til. Mange af disse håndværkere bosatte sig i de nye stationsbyer. Gudrun Gormsen, mag.art. Tirsdag d. 4. april kl kr. Ingen Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Djurslands Museumsforening samt Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Djursland Olivia Holm-Møller Olivia Holm-Møller var en stærk og kompromisløs kunstner, som gennem et langt liv malede sine billeder med en kraft og farveskala, som sætter fantasien i gang hos tilskueren. En del af hendes kunstværker tager udgangspunkt i religiøse fortællinger og nordisk mytologi, mens andre er hendes bud på rejsebeskrivelser. Det var ikke let at blive accepteret som kvindelig kunstner i hendes samtid. Olivia Holm-Møller var en udpræget ener, hun tilhørte ikke nogen fast kunstnersammenslutning, men alligevel havde hun mange separatudstillinger. Karen Rød Søndag d. 25. juni kl kr. eller tlf / Billetter kan også købes ved døren Baunhøj Mølle, Bavnehøjvej 31, 8500 Grenaa Arrangeres i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening

11 11 Naturvidenskabelige foredrag Grenaa Gymnasium tilbyder en række streamede naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet. Tirsdag d kl : Fra de første ekspeditioner til nyeste forskning i Grønland Onsdag d kl : Tillid og matematikken bag vores viden om tillid Onsdag d kl : Det elektroniske menneske Tirsdag d kl : Med Solen som nabo Grenaa afdeling tlf:

12 12 rougsø Litteraturstudier Det trodsige håb Megen litteratur handler om tro, håb og kærlighed og ofte om, hvor svære betingelser disse grundbegreber har i et menneskes liv og i livet mennesker imellem. Men den gode litteratur og de bøger, vi husker efterlader altid læseren med et grundfæstet indtryk af, at nok er håbet truet, men det sætter sig altid igennem i trods. Dette trodsige håb beskrives på forskellig måde i de tre romaner og den ene novelle. Påskeklokken (Fra novellesamlingen Tornebusken), Martin A. Hansen (1946) Italienske sko, Henning Mankell, (2006) Orkansæsonen og stilheden, Anne-Cathrine Riebnitzsky, (2015) Alt det lys vi ikke ser, Anthony Doerr (2015) Cand. theol. Ole Juul, Hadsten Tirsdagene den 10. og 24. januar, 7. og 21. februar kl kr. Der serveres kaffe og rundstykke for 20 kr. Ørsted Bibliotek, tlf Auning Bibliotek, tlf Genbrugsen, Rougsøvej 122, 8950 Ørsted Dansk billedkunst gennem 200 år Et kunsthistorisk overblik, hvor vi starter med Guldaldertidens romantiske kunst under professor Eckersberg på Kunstakademiet i København og går videre til opgøret med de akademistiske dogmer i det moderne gennembrud hvor forskellige ismer såsom realisme, symbolisme og impressionisme sætter sine spor i den danske kunst. De repræsenteres gennem værker af L.A. Ring, Fynbomalerne, Oluf Høst, Wilhelm Hammershøi, Skagensmalerne m.fl. Efter 1. verdenskrig ses et nyt opgør, hvor alle former og bånd sprænges i dadaismen og surrealismen, og eksperimenterne bevæger sig langt udover kunstbegrebets hidtidige rammer. Op gennem anden halvdel af 1900-tallet dominerer popkunst, konceptkunst, land-art og installationskunst i forskellige former lige fra syltetøjsglas med hestekød til grynet videokunst med en faldende vanddråbe i langsom gengivelse. Maleriet erklæres dødt i 80 erne, men overlever dog, og vi ser afslutningsvist på en række af de aktuelle fremtrædende danske kunstnere omkring og efter årtusindskiftet såsom Michael Kvium, Per Kirkeby, John Kørner, Katrine Ærtebjerg, Eske Kath og Julie Nord. Cand. mag. i dansk og kunsthistorie, Margit P. Skouboe, Assentoft Onsdag den 22. februar kl kr. Ørsted Bibliotek, tlf , Auning Bibliotek, tlf Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted

13 13 Fra Stavnsager til Konstantinopel om mødestedet ved fjorden og kontakterne til nær og fjern Lidt syd for hovedvej 16 tæt på Hørning ligger den lille landsby Moeskær. På de åbne marker i udkanten af landsbyen ligger den arkæologiske lokalitet Stavnsager. I germansk jernalder og vikingetid var Stavnsager et centrum på vejen fra Nord- til Sydeuropa. Gennem 500 år holdt Stavnsager denne position. Der er gennem de senere år gjort betydningsfulde arkæologiske fund, der vidner om tilstedeværelsen af såvel håndværk og handel som beboelse og landbrug. Også markeder og religiøse fester har fundet sted. Fundene viser, at man havde et vidt kontaktnet. Blandt andet har der været forbindelser til det østlige Danmark og Skåne, og vest på til England. Desuden viser fund, at man har haft forbindelse helt ned til Byzans med hovedstaden Konstantinopel. Noget tyder ligefrem på, at der har været en varm linje mellem Stavnsager og Konstantinopel. Det er således spændende beretninger fra forhistorien i vores nærområde, seniorforsker Karen Høilund Nielsen vil diske op med denne aften. Seniorforsker, cand. mag. Karen Høilund Nielsen, Beder Torsdag den 2. marts kl kr. Ørsted Bibliotek, tlf , Auning Bibliotek, tlf Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted Krig og flygtninge overalt - er verden ved at gå af lave? Mediedækningen kan give en det indtryk, at der er krig og flygtninge overalt og verden er ved at gå af lave. Krig i Syrien, krig i Ukraine, krig i Irak, krig i Libyen, krig i Yemen og flere flygtninge end vi har set siden 2. Verdenskrig. Ulykkerne synes uden ende og Danmark er meget mere involveret end tidligere. Men er det nu også rigtigt at det var bedre i gamle dage. Faktisk nej. Der dør færre som resultat af krig end det var tilfældet tidligere og Danmark er heller ikke længere direkte truet som det var tilfældet under den kolde krig. Kom og hør Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og professor ved Center for Krigsstudier, Syddansk Universitet, give sin vurdering af verdens tilstand. Professor Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet. Mandag den 20. marts kl kr. rougso.dk Ørsted Bibliotek, tlf , Auning Bibliotek, tlf Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted

14 14 rougsø Turen går til det antikke Rom Går den næste ferierejse til Rom? Bliv klædt på arkæologisk og historisk til din næste tur sydpå og bliv inspireret af og klogere på den evige stads rige antikke kunst og kulturarv! Foredraget dykker ned i romernes monumentale kulturarv, der springer én i øjnene, hver gang man runder et gadehjørne i den store europæiske metropol. Her kan du blive klædt på til både kulturrejsens fordybelse og svipturens mest imponerende highlights. Jane Hjarl Petersen er uddannet klassisk arkæolog fra Aarhus Universitet og forsker i antikke gravskikke og begravelseskultur ved Institut for Historie, Klassiske Studier, på Syddansk Universitet. Hun har publiceret forskningsartikler og bøger om antikke gravskikke og arbejder for tiden med et forskningsprojekt om Roms havneby Ostia. Lektor, Ph.d. Jane Hjarl Petersen, Klassiske studier, Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 30. marts kl kr. www. Folkeuniversitetet-rougso.dk Ørsted bibliotek, tlf , Auning Bibliotek, tlf Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted Naturvidenskabelige foredrag Rougsø Folkeuniversitet tilbyder en række streamede naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet. Læs mere side Tirsdag d kl : Fra de første ekspeditioner til nyeste forskning i Grønland Tirsdag d kl : Det elektroniske menneske

15 15 Offentlige foredrag i Naturvidenskab Foredragsserien er arrangeret af Aarhus Universitet. Her beretter forskere om opdagelser og erkendelser i naturvidenskab. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset faglige forudsætninger. De fleste af foredragene tiltrækker mere end tilhørere alene i Søauditorierne i Aarhus. Foredragene bliver streamet til en lang række byer i Danmark og Grønland, så samtidig med at forskeren taler i Søauditoriet, kan du opleve foredraget med billede og lyd i Norddjurs, Rougsø og Randers. Her kan du læse hvilke foredrag, du kan komme til og hvornår. Lauge Koch, dansk geolog og polarforsker, var leder af Treårsekspeditionen til Grønland , hvor fly for første gang blev anvendt til kortlægning og geologisk rekognoscering. Fra de første ekspeditioner til nyeste forskning i Grønland - Foredrag ved lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet og lektor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Institut for Geoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet. Modige mænd, militærstrategi og miljøbevidsthed: Grønlandsforskning i historisk perspektiv. Siden vikingerne i 900-tallet bosatte sig i Grønland, har vi i Norden haft et særligt forhold til verdens største ø. Videnskabelige ekspeditioner, bosættelser, handel og politiske forbindelser blev etableret for at udvikle Grønland og udvinde naturressourcer. Polarhelte som Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen drog på ekspeditioner, der var farefulde. I løbet af 1900-tallet gjorde moderne teknologi udforskningen af Grønland mindre strabadserende. Under Den kolde Krig blev Grønland et geopolitisk brændpunkt. USA indledte en geofysisk udforskning af landet for at etablere en magtposition i Arktis med eller uden den danske regerings billigelse. Da miljøforskningen begyndte i slutningen af 1960 erne, var det den militære forskningsindsats man byggede videre på. Den Grønlandske Indlandsis før, nu og i fremtiden: Grønlands indlandsis opfattes som et spejl på de klimavariationer, der påvirker hele jorden. Indlandsisen blev alene i 2013 ca. 400 milliarder ton mindre, hvilket hævede havets overflade med 1,1 mm. Smelter indlandsisen helt vil havniveauet globalt stige med mere end syv meter. Men vi ved faktisk ikke, hvor hurtigt indlandsisen bidrager til de globale havspejlstigninger. I foredraget giver lektor Nicolaj Krog Larsen et indblik i udforskningen af den Grønlandske Indlandsis og dens tidlige historie, som går mere end to millioner år tilbage. Vi slutter af med at se på gamle flybilleder, der er indsamlet fra 1930 erne og frem og ser, hvordan de kan bruges til at kortlægge isens fluktuationer gennem de seneste 80 år. Norddjurs Folkeuniversitet 7. februar Kl , Grenaa Gymnasium Rougsø Folkeuniversitet 7. februar Kl , Ørsted Bibliotek Randers Folkeuniversitet 7. februar Kl , Randers Bibliotek, Kulturhusets sal Indsamling af stenprøver til kosmogene eksponeringsdateringer i Sydøstgrønland en ny metode der kan bruges til at datere isens afsmeltning siden sidste istid. Jorden bombaderes konstant af kosmisk stråling det danner kosmogene isotoper (10Be) i bjergarter som man kan måle på.

16 16 Tillid og matematikken bag vores viden om tillid Foredrag ved professor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet De sidste 20 års forskning peger på at det særlige træk i de nordiske lande, der gør dem anderledes end resten af verden, er en meget høj grad af tillid. En tillid til andre mennesker ændrer den måde vi agerer på, og ændrer også hvordan retsvæsener, offentlige embedsværk og demokratisk politik virker. Den kan også påvirke den måde, almindelige virksomheder fører forretning, ligesom tillid gør de fleste menneskers liv lettere. For at få logisk styr på hvordan forhold som tillid kunne tænkes at virke, bruger forskere i nationaløkonomi og statskundskab matematiske redskaber. Spilteori er et af de redskaber som bruges for at vise hvordan tillid påvirker strategiske situationer. I andre situationer bruges andre matematiske redskaber. Meget af vores nuværende viden om tillid og dens vigtighed bygger på et samspil mellem brugen af ofte simpel matematik og empiriske undersøgelser. I foredraget får du et indblik i den moderne forskning i tillid med eksempler på hvordan samfundsvidenskaberne bruger hård matematik til at forstå, hvordan et blødt fænomen som tillid påvirker samfundet. Norddjurs Folkeuniversitet 8. marts Kl , Grenaa Gymnasium Randers Folkeuniversitet 7. marts Kl , Randers Bibliotek, Kulturhusets sal I Nordeuropa har befolkningen generelt høj tillid til politiet og andre myndigheder. Globalt set er det dog et særtilfælde: i fx Rusland, Angola og Iran er myndighedernes funktion, og folks tillid til dem, meget anderledes. Det elektroniske menneske Foredrag ved professor, overlæge Jens Christian Hedemann Sørensen, Neurokirurgisk Afdeling, Hoved Hjerte Centeret, Århus Universitetshospital Små elektroder med en svag elektrisk strøm kan indopereres i patienter for at hjælpe mod alvorlige sygdomme. Hør om neurokirurgernes seneste våben i kampen mod svære nervesygdomme. Neurokirurgisk forskning i neuromodulation med dyb hjernestimulation til behandling af Parkinson, epilepsi, kroniske smerter, Vi undersøger hvordan vi her på Jorden er i Solens vold. Gennem Jordens historie har Solen sørget for et nogenlunde stabilt klima der har været gunstigt for udviklingen af dyr og mennesker, men Solen bidrager samtidig til så forskellige fænomener som årstidernes skiften, forekomsten af istider og mellemistider, samt ændringer i monsunnedbøren. Solen er dog også i stand til producere mere eksplosive ændringer i form af soludbrud og i fremtiden kan særligt kraftige soludbrud såkaldt solar superflares medføre store ødelæggelser for den menneskelige civilisation og infrastruktur. (Foto: NASA)

17 17 Det elektroniske menneske: placering af elektroder til nervestimulation i hjerne og rygmarv kan i dag behandle flere neurologiske og psykiatriske sygdomme. Elektroderne er tilsluttet en slags pacemaker der kan styres trådløst via en app. vandladningsforstyrrelser, anoreksi og ekstrem fedme viser lovende resultater og er afprøvet på dyr og i visse tilfælde også på patienter. Forskerne anvender minigrise som neurokirurgiske forsøgsdyr da disse grises relativt store hjerne muliggør indoperation af hjernestimulationselektroder beregnet til brug på mennesker. Neurokirurgerne har også indført og videreudviklet et kirurgisk behandlingstilbud til patienter med kroniske smerter: her stimuleres nervesystemet via rygmarven. Ved et mindre kirurgisk indgreb lægges en elektrode ind i rygmarvskanalen og forbindes til en slags pacemaker som placeres under huden og som sender svage strømimpulser til elektroden. Som noget nyt er neurokirurgerne begyndt at indoperere elektroder i nakkeregionen mod svær Hortons hovedpine hvor patienterne selv styrer behandlingen via en app i en ipod. Norddjurs Folkeuniversitet 15. marts Kl , Grenaa Gymnasium Rougsø Folkeuniversitet 14. marts Kl , Ørsted Bibliotek Randers Folkeuniversitet 14. marts Kl , Randers Bibliotek, Kulturhusets sal Læs mere om foredragene: Fri adgang til alle foredragene i Norddjurs, Randers og Rougsø På kan du læse om alle foredragene på Aarhus Universitets side Med Solen som nabo Foredrag ved lektor i geoscience Mads Faurschou Knudsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og lektor i astronomi og geoscience Christoffer Karoff, Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Uden Solen var der ikke liv på Jorden. Uden Solen ville Jorden være et goldt og øde sted. Og uden Solen ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være tæt på det absolutte temperaturnulpunkt, 273 C. For at forstå hvordan livet er opstået og udviklet på Jorden, er det vigtigt at forstå, hvordan den energi vi modtager fra Solen har ændret sig på grund af ændringer i Solens lysstyrke og Jordens bane omkring Solen. Vi vil se på, hvordan Solen er en af drivkræfterne bag istidernes kommen og gåen; hvordan ændringer i Solen styrer hyppigheden af den regnfulde monsun i det østlige Asien; og hvordan Solen måske var årsagen til den lille istid i 1600-tallet. Nye studier, der kombinerer observationer af Sollignende stjerner med geologiske data fra træringe og iskerner, peger på at der i forhistorisk tid har været enorme udbrud eller eksplosioner på Solen, kaldet superflares. Hvis de forekommer igen, vil de være flere tusinde gange større end de udbrud astronomerne indtil nu har observeret på Solen med katastrofale følger for Jorden. Vores urolige Sol kan påvirke betingelserne for liv på Jorden på flere forskellige måder og over mange tidsskalaer fra minutter til årtusinder. En bedre forståelse af Solens dynamik giver de nødvendige rammer for at forstå dynamikkerne på Jorden og koblingen til hele solsystemet. Det giver os bedre muligheder for at imødegå potentielt farlige påvirkninger fra Solen. Norddjurs Folkeuniversitet 28. marts Kl , Grenaa Gymnasium Randers Folkeuniversitet 28. marts Kl , Randers Bibliotek, Kulturhusets sal

18 18 RANDERS Ordet blev kød Bibel og fortælling Vi ser hvordan Bibelen på forskellig måde lever videre i skønlitteraturen. Der stilles skarpt på Karen Blixens originale brug af det bibelske stof, og det belyses hvordan livet kan betragtes som en fortælling, hvor der er afgørende forskel på, hvem fortælleren er. David Bugge,lektor i teologi, Aarhus Universitet Onsdag den 11. januar kl kr. Ingen Clemenshuset, Parkboulevarden 15, Randers Arrangør: Sct. Clemens Højskoleforening Reformationen og kunsten Satte reformationen noget nyt i gang på kunstens område? Ikke umiddelbart, for i den lutherske del af kirken havde man et ganske afslappet syn på billederne. Langsomt begyndte man dog at overveje, om man skulle supplere de ældre, eksisterende værker i kirkerne med nye. Man kunne i hvert fald ikke umiddelbart fortsætte med at bruge de motiver, den gamle kirke havde brugt. I løbet af reformationsårhundredet vokser en ny kunst langsomt frem, dels i modsætning til den gamle kunst, men også ofte med afsæt i de eksisterende værker. Denne udvikling vil lektor Carsten Bach-Nielsen forfølge og give eksempler på. Lektor, lic. theol. Carsten Bach-Nielsen Tirsdag 24. jan. kl Gratis adgang Ingen Kristrup Sognegård, Ørneborgvej 5, Randers Arrangør: Kristrup Højskoleforening

19 19 Om kunstnerne Fra Angelico og Piero della Francesca I foredraget præsenteres og fortolkes en række af de mest interessante altertavler og frescomalerier, skabt af disse to allerstørste billedkunstnere i den italienske renæssance Hans Jørgen Frederiksen, kunsthistoriker, Aarhus Universitet Onsdag den 25. januar kl kr. Ingen Clemenshuset, Parkboulevarden 15, 8920 Randers NV Arrangør: Sct. Clemens Højskoleforening 1700-tallets Dansk Vestindien I fortællingerne om de mennesker fra Afrika og Europa der befolkede kolonien, udfoldes hele historien om et slavesamfund, om savnet af hjemlandet og om forsøget på at overleve under barske forhold såvel fysisk som mentalt. Louise Sebro, seniorforsker Nationalmuseet, Etnografisk Samling Onsdag den 8. februar kl kr. Ingen Clemenshuset, Parkboulevarden 15, 8920 Randers NV Arrangør: Sct. Clemens Højskoleforening Christiansted St. Croix på et koloreret litografi fra 1839 efter tegning af Th. Chr. Sabroe.

20 20 RANDERS Mammenhøvdingen, aristokrat eller hirdmand Mammengraven med bl.a. den flotte sølvindlagte økse og rester af en farvestrålende klædedragt er et af de ypperste fund fra dansk vikingetid. Det er derfor ikke mærkeligt, at den begravede mand blev kaldt en høvding, og at han formodedes at repræsentere det øverste lag under kongen i vikingetidens samfund. Trods omfattende arkæologiske undersøgelser er det dog endnu ikke lykkedes os at lokalisere Mammenhøvdingens bolig, og dette sammenholdt med yderst begrænsede detektorfund skaber tvivl om tolkningen. Vi må ty til andre fund for at få ny inspiration, og her er to ny fund vigtige. Det gælder dels Toftum Næs nær Stoholm, hvor der er fundet og udgravet dele af en rig bebyggelse med store haller og mange detektorfund, og det gælder Brandstrup ved Rødkærsbro, hvor en ryttergrav kan knyttes til spor efter den tilhørende gård. Disse fund stiller spørgsmål til tolkningen af Mammengraven, og måske har vi ladet os forblænde af gravens rigdom? Martin Mikkelsen, Viborg Museum Onsdag 8. februar kl kr. for medlemmer, 80 kr. for ikke-medlemmer Senest 25. januar til eller tlf Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1, Randers Arrangør: Randersegnens Amatørarkæologer Det unge Grækenland, to et halvt årtusinde før nu Vi hører om den forrygende udvikling fra 500 til 300 f. Kr., der på de få år lagde grunden til vort Europa, og som gav os skrift, videnskab, samfundsdannelse og bygningskunst, foruden skuespil, digtning og tænkning m.m. Ivar Gjørup, tegner, forfatter og cand.mag. græsk og latin Onsdag den 22. februar kl kr. Ingen Clemenshuset, Parkboulevarden 15, 8920 Randers NV Arrangør: Sct. Clemens Højskoleforening

21 21 Undervejs hvad motorvejen gemte Motorvejen omkring Silkeborg lod vente på sig, men er nu taget i brug. Da motorvejstracéet endeligt blev fastlagt undersøgte Museum Silkeborg den omkring 27 km lange strækning i og omkring Silkeborg. Med vejen har vi fået et fantastisk indblik i, hvordan fortidens mennesker i det midtjyske bosatte sig og begravede deres døde. I vil blive taget med i transportens historie fra istid til nutid, hvor Silkeborgområdet har undergået store naturlige og menneskabte forandringer. Det er muligt at få et indblik i arkæologernes arbejde med systematiske undersøgelser af strækningen fra Funder Ådal til Låsby, og de mange fund viser talrige kontakter udenfor det midtjyske område. Silkeborg knyttes med motorvejen tættere til omverdenen, men det tankevækkende er, at der fra området altid har været vidtrækkende forbindelser helt fra stenalderen til i dag. Karen Rysgaard, Silkeborg Museum Onsdag 1. marts kl kr. for medlemmer, 80 kr. for ikke-medlemmer Senest 15. februar til eller tlf Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1, Randers Arrangør: Randersegnens Amatørarkæologer Om kvinderne i Reformationens tjeneste I det seneste årti er man blevet opmærksom på at kvinder også spillede en aktiv rolle i de tidligste år af reformationsbevægelsen - som præstekoner og som selvstændige forfattere Ninna Jørgensen, tidl. lektor Københavns Universitet Onsdag den 8. marts kl kr. Ingen Clemenshuset, Parkboulevarden 15, 8920 Randers NV Arrangør: Sct. Clemens Højskoleforening

22 22 RANDERS Tendenser i international samtidskunst Redaktør på Kunstavisen og kunstanmelder Tom Jørgensen vil sætte ord på international kunst og præsentere et bredt udvalg af de kunstnere, som tegner den aktuelle kunstscene. Han dykker ned i den store mangfoldighed af forskellige stilarter, materialer og udtryksformer og viser eksempler på installationer, video- og fotokunst samt skulpturer og ikke mindst malerier, der bestemt ikke er forsvundet fra udstillingslivet. Kunstnerne kommer nu ikke længere kun fra den vestlige verden kunsten er blevet global. Tom Jørgensen, kunstanmelder og redaktør Lørdag 11. marts kl Gratis for medlemmer, 75 kr. for ikke-medlemmer - Kaffe & kage koster 40 kr. Maria Asmussen senest 6. marts Østergrave 4, gården, 2. sal indgang th. for det store glasparti Arrangør: Randers Kunstforening Luthers bordtaler Luthers bordtaler er underholdende. Der er i Luthers taler en spændvidde, fra det festlige men grove til det iltre og dog kærlige. Bordtalerne er nedskrevne beretninger fra spisesalen i det tidligere Augustinerkloster i Wittenberg, hvor Luther med de mange daglige gæster debatterede verdslige og teologiske emner, der ikke altid var helt kedelige. Men også Luthers liv og virke vil blive omtalt. Lisette Berg Andersen, cand. mag. i middelalder- og renæssancearkæologi Museum Østjylland Tirsdag 4. april kl Gratis adgang Ingen Helligåndshuset, Randers Randers Amts Historiske Samfund

23 23 Adel, godsspekulanter og herskabsliv herregårdene på Djursland På Djursland ligger herregårdene særlig tæt. I og 1600-tallet blev der bygget stort og flot af de adelige ejere. En række af Djurslands mest kendte herregårde stammer fra denne periode: Rosenholm, Gammel Estrup og Katholm blandt mange andre. En nedgangsperiode i begyndelsen af 1800-tallet ramte også hårdt på Djursland: konkurser, spekulation og nedlæggelser var dagens orden blandt herregårdene. Senere i århundredet fulgte en ny blomstringsperiode, hvor herregårdene igen blev ramme om et strålende herskabsliv. Mikael Frausing, sekretariatsmedarbejder ph.d. Dansk Center for Herregårdsforskning Tirsdag 9. maj kl Gratis for medlemmer, 40 kr. for ikke-medlemmer Ingen Helligåndshuset, Randers Arrangør: Randers Amts Historiske Samfund Det danske måltid i år Et foredrag om måltidets kulturhistorie i Danmark råvarerne, tilberedningen og serveringen gennem tiderne. Vi skal i køkkenet, i haven, på marken og vi hører om de ældste danske kogebøger. Foredragsholderen arbejder med forskning og formidling af måltidets kulturhistorie på Dansk Landbrugs museum og har udgivet flere bøger. Bettina Buhl, Museumsinspektør Dansk Landbrugsmuseum Tirsdag 17. januar kl Gratis adgang Ingen Fritidscentret, lokale 8, 1. sal, Vestergade 15, Randers Arrangør: Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers Arrangører forår 2017 Randers Folkeuniversitet Kristrup Højskoleforening Birgitte Weis Jørgensen Randers Amts Historiske Samfund Inger-Lise Mørup Randers Bibliotek Lena Koldsø Randers Folkeuniversitet Peter Staugaard Randers Kunstforening Lis Bjerrekær Randers Kunstmuseum Lise Jeppesen Randersegnens Amatørarkæologer Eske Thøgersen Sct. Clemens Højskoleforening Birgitte Olesen Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers Preben Dammeyer

24 24 annonce Vorup Højskoleforening forår 2017 med fokus på LIVET Fire højskoleformiddage i Johanneskirken den sidste torsdag i måneden. 26. jan. kommer Kurt forbi. Kurt Leth, journalist, fortæller. 23. febr. fortæller Anne Valbjørn Odgaard om Frida Kahlo På rejse i sindet. 23. marts Alderdom er visdom Marianne Hesselholt, cand.mag. i dansk og fransk, fortæller. Den 20. april slutter sæson 2016/2017 med Leif Fabricius En sund sjæl i et sølle skrog. Dagen slutter med generalforsamling og frokost for egen regning. Program i Johanneskirken, på nettet, på hovedbiblioteket og Kristrup Bibliotek. Billetter à 60 kr. købes ved indgangen. Efterår 2017 Hvad betyder Reformationen for os i dag? En temadag med foredrag og musik Højskoleforeninger i Randers, Randers Amts Historiske Samfund, FOF, Randers Bibliotek og Randers Folkeuniversitet arbejder med program for den sidste lørdag i oktober 2017, hvor vi vil fokusere på Reformationens betydning for dagens Danmark. Hvorfor taler vi dansk? Hvorfor er vi så enestående? Hvorfor er vi så lykkelige? Disse og mange flere spørgsmål, kan man stille, når Reformationens betydning for nutidens dagligliv og arbejde belyses med foredrag af engagerede forskere. Foreløbigt program: Formiddag: Marita Akhøj Nielsen: Hvorfor taler vi dansk? Om Reformationen og sproget Eftermiddag: Randers Kammerorkester spiller musik i den protestantiske tradition Vi arbejder på foredrag om enten Hvorfor er vi så glade for staten? Eller Hvorfor er vi så enestående? Dato: 28. oktober kl : er VIA University, Auditoriet, Jens Otto Krags Plads. Information om adgang og færdigt program kan ses på når aftale med foredragsholder om eftermiddagen er på plads. Information og kontakt Norddjurs: Birgit Årsnes Rougsø: Yvonne Holm Karnøe Programmet udgives med støtte fra Norddjurs Kommune og Kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune. Randers Bibliotek er sekretariat for Randers Folkeuniversitet. Norddjurs Folkeuniversitet: Randers Folkeuniversitet: Rougsø Folkeuniversitet: Aarhus Folkeuniversitet: Folkeuniversitetet i Danmark: Randers: Peter Staugaard eller sekretær Lena Koldsø På kan du læse mere om, hvordan du og din forening/institution arrangerer forelæsninger, betaler for foredrag m.m. Reglerne er landsdækkende.

25 25 De syv dødssynder Søndag den 12. februar kl. 10 Foredrag og debat ved Martin Herbst Indtil det 16. århundrede spillede de syv dødssynder frådseri, liderlighed, grådighed, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod - en afgørende rolle for det vestlige menneskes dannelse og selvforståelse. Med reformationen og oplysningen bliver bevidstheden om de syv dødssynder spredt for alle vinde og ender som reklameslogans for is, vin eller ol. Dødssynderne er imidlertid populære som aldrig for. Martin Herbst giver et indblik i hvordan traditionen om dødssynderne opstår og har påvirket os gennem historien. Sluttelig ser vi pa vor egen politiske og sociale virkelighed. Martin Herbst er teolog og forfatter og udgav i 2016 bogen De syv dødssynder. Foredraget ledsages af en debat. Entré. 50 kr. Randers Kunstmuseums Venner, Fri entré. Der kan bestilles brunch til foredraget, kr DØDSSYNDER PÅ MENUEN Hotel Randers og Randers Kunstmuseum lørdag den 25. februar 2017 kl Hverdagens syndere inviteres på store kulinariske oplevelser og debatskabende festtaler. Under en fireretters menu bydes på syv indslag om hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Nogle af synderne indgår i aftenens menu, mens andre er til diskussion. Er de syv dødssynder stadig syndige? Og kan vi udpege nye synder anno 2017? Forskerne sidder med til bords og vil klirre på glasset med oplæg som tilbehør. Middagen foregår på det stemningsfulde Hotel Randers fra Foredragene er gratis, men deltagelse fordrer bestilling af menu, 850 kr. Foredragene er del af projekt De syv dødssynder, der er et samarbejde mellem syv kunstmuseer og Aarhus 2017 RETHINK Se program på eller

26 26 REFORMATION I 2017 er det 500 år siden, Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Sammen med Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark markerer Folkeuniversitetet jubilæet med arrangementer og artikler, der sætter fokus på Reformationen, og hvad den betyder for os i dag. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og har Hendes Majestæt Dronningen som protektor. Artiklerne om Reformationen er skrevet i samarbejde med lektor i historie Charlotte Appel og lektor i systematisk teologi Bo Kristian Holm, begge fra Aarhus Universitet. Citaterne af Luther er fra hans frimodige bordtaler omkring middagsbordet i hjemmet i Wittenberg, som de er gengivet i Godbidder af Jacob Ørsted. Læs mere om Reformationen og Reformationsjubilæet på luther2017.dk eller facebook.com/reformationen

27 27 Luther forandring I 2017 er det 500 år siden, at den tyske munk og teolog Martin Luther slog 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg. Det blev startskuddet til det, der i flere århundreder er blevet kaldt for Reformationen, og spiren til den protestantiske kirkes dannelse. Den begivenhed fik vidtrækkende konsekvenser for samtidens kirkesyn og eftertidens samfund. På den ene side markerer Luthers teser altså overgangen til en ny tid. På den anden side var de blot kulminationen på en længere historisk udvikling. Kritikken af den romerskkatolske kirke havde ulmet siden middelalderen og fik tilført ilt fra renæssancens nye tanker inden for filosofi og videnskab. Luther stod da heller ikke alene med sine reformtanker, for blandt andre Erasmus af Rotterdam, Philipp Melanchthon, Jean Calvin og danske Poul Helgesen ønskede også forandringer i kirken. Reformationen var ikke et program, der slog igennem fra den ene dag til den anden hverken i Tyskland i 1517 eller i 1536, da Christian 3. indførte luthersk kristendom i Danmark. Reformationen var derimod en proces, hvor tolkninger, traditioner og institutioner gradvist tog form, og hvor der konstant blev kæmpet om den rette udlægning af Guds ord og Luthers anvisninger. Luthers ærinde med sine 95 teser var i første omgang en åben protest mod kirkens afladsvirksomhed. Den katolske kirke tjente nemlig penge ved at sælge afladsbreve, som skulle sikre køberen og dennes slægtninge kortere tid i skærsilden. Da kirke, tro og religion gennemsyrede hele 1500-tallets forestillingsverden, fik teserne indflydelse på alt fra statsdannelse, sociale forhold, opfattelsen af individet, opdragelse og uddannelse, kønsroller til brugen af billeder og musik.

28 28 Luther styrker statsmagten Er Danmark i 2017 et sekulært samfund? Selvom man ofte kan møde den opfattelse, så er stat og kirke ganske tæt forbundet, og Folkekirken har en privilegeret stilling. Det forhold har sine historiske rødder i Reformationstiden og er konkret indskrevet i Grundloven fra At regere er At kunne se gennem fingre med petitesser Martin Luther Luther mente, at Gud styrer verden dels åndeligt gennem sit ord (Biblen), dels verdsligt ved hjælp af regenten og samfundets love. Luther gjorde op med kirken som selvstændig, verdslig magtfaktor med klostre, jord og rigdom, fordi han principielt mente, at det åndelige og verdslige ikke skulle blandes sammen. Da han brød med den pavelige domstol, overtog staten det civilretslige område og fik meget mere indflydelse på lovgivningen omkring det enkelte menneskes liv, for eksempel ægteskab og arv. Derfor kan man sige, at Reformationen svækkede kirkens magt. På den anden side blev statsoverhovedet i Reformationen til en del af kirken, og kirken blev indskrevet som en del af staten en magtfuld position. Luther mente heller ikke, at det åndelige og det verdslige kunne skilles helt ad, og i praksis blev religion og politik tæt forbundet. Det ses i hans understregning af, at man skal adlyde de verdslige magthavere, som ifølge Luther er indsat af Gud, samt i hans lære om de tre stænder kirke, familie og stat der alle er lige vigtige og spiller sammen for at opretholde det gode samfundsliv. Med Grundloven af 1849 bliver den lutherske statskirke afskaffet, og religionsfrihed bliver en demokratisk rettighed. Ingen kunne dog dengang forestille sig et samfund uden kirke og kristen samfundsmoral, og den evangelisk-lutherske kirke får en særlig status af folkekirke, der skal understøttes men også lovreguleres af staten. I dag debatteres forholdet mellem stat og kirke stadig et spændingsforhold der blandt andet viser sig i diskussionen om kirkeasyl, politiske præster og statslig indgriben i, hvem kirken skal vie.

29 29 Nådig faderfigur vasker skidne børnebleer Reformationen opprioriterede familiens, dagliglivets og ægteskabets betydning. Klostrene blev afskaffet, for ifølge Luther praktiseres den rette tro i den jordiske verden og ikke tilbagetrukket bag tykke klostermure. Det betød, at et socialt system forsvandt, og familien blev stedet, hvor det enkelte menneske skulle leve efter Guds vilje. Husstanden og familien fik derfor en anderledes og mere central plads i det enkelte menneskes liv efter Reformationen, også økonomisk og socialt. Set med nutidens øjne rummer Luthers syn på kønsroller og familie en dobbelthed. På den ene side er alle ifølge Luther principielt lige over for Gud. Derfor skulle alle både mænd, kvinder, børn og fattigfolk deltage aktivt i gudstjenesten og selv forstå Guds ord i Bibelen. På den anden side lagde Luther vægt på autoritet og lydighed. Han mente, at manden er sat i verden til at føre an, mens kvinden er skabt til at indordne sig. Ligesom den himmelske Fader bestemmer og beskytter, er den jordiske fader familiens overhoved, der beslutter og beskytter. Luthers forestilling om kongens rolle i forhold til folket, har samme form. Luthers tanker underbyggede altså forestillingen om et patriarkalsk samfund. Alle befandt sig i relationer, hvor de enten skulle befale eller adlyde, og faderen havde ret til at tugte hustru og børn. En god luthersk husstand var i de første tre-fire århundreder efter Reformationen afgjort patriarkalsk indrettet. Men samtidig kunne ingen ifølge Luther tvinges til at indgå i et bestemt ægteskab, for han ønskede en relation med gensidig respekt ligesom der efter sigende var mellem Luther og hans kone Katharina. Derfor blev skilsmisse en mulighed om end kun i særlige tilfælde og Luther fremhævede en faders pligt til omsorg ved blandt andet at skrive, at en husfader gør en kristen gerning, når han vasker børnenes skidne bleer! Hvis Alle er fromme jomfruer, Hvor kommer så de sure koner fra? Martin Luther

30 30 skolen i reformationens tjeneste Den danske folkeskole er på mange måder et barn af kirken og af én af Luthers grundtanker: At alle skal have adgang til Guds ord. Luther mente ikke, at kirken skulle eje jord og godser, og kongemagten overtog officielt bispegodset og de gamle kirkeskoler ved Reformationens indførsel i Danmark i Det betød ikke, at kristendom og skole blev adskilt. Tværtimod havde Reformationen stor betydning for datidens forandringer i det danske skolesystem, og paradoksalt nok blev kirkens magt over skolerne faktisk større. Der blev oprettet én god latinskole i hver by, så drenge kunne blive oplært i luthersk kristendom og latinsk skriftkultur og dermed kvalificere sig til en uddannelse som lærere eller præster inden for den lutherske kirke. Undervisning blev opprioriteret og forældre mindet om, at de skulle opdrage deres børn i den kristne tro. Børnene lærte den rette tro via Den Lille Katekismus, der blev brugt som alle børns første læsebog. Den Lille Katekismus er Luthers korte og præcise gennemgang af, hvad man som minimum bør vide som kristen. tænk At Alle mennesker er så ivrige efter At undervise Alle Andre, men ikke sig selv Martin Luther Latinskolerne fungerede også som byernes fattigskoler. For da alle skulle have adgang til Guds ord, var det latinskolernes opgave at opdrage alle børn også de mindre bemidlede til at blive gode lutheranere. Hørte man ikke efter i skolen og lærte sit Fadervor, De Ti Bud og trosbekendelsen udenad, var man ilde stedt i datidens samfund, for så kunne man ikke komme til alters i kirken. Og kunne man ikke det, kunne man heller ikke blive trolovet eller få arbejde i staten. I dag foretrækker de fleste at holde skole og religion adskilt, men det er egentligt ikke så længe siden, at folkeskole og kirke var tæt forbundne. Tænk bare på, at statens tilsyn med skolerne lå hos præster og provster frem til 1933, og at læreren blev set som kirkens mand og kaldt for degnen. Bibelhistorie og salmesang fyldte meget på skoleskemaet, og den kristne forkyndelse og opdragelse var del af folkeskolens formålsparagraf helt frem til 1975.

Luther forandring. bogtrykkerkunst. Nu har man gode bøger og dårlige elever. Tidligere havde man gode elever og dårlige bøger

Luther forandring. bogtrykkerkunst. Nu har man gode bøger og dårlige elever. Tidligere havde man gode elever og dårlige bøger REFORMATION I 2017 er det 500 år siden, slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Sammen med Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark markerer Folkeuniversitetet jubilæet med arrangementer

Læs mere

PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN

PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN 2016 2017 MARKEDSPLADSEN 2 7400 HERNING side 1 1. foredrag mandag den 10. oktober 2016 Jeg er her for at mildne Den ukendte Storm P. Digteren, maleren

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP

AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP Offentlige foredrag i naturvidenskab AARHUS UNIVERSITET KOMMER TIL HERRUP - selvfølgelig i Skolestuen i Herrup Kulturhus BLIV KLOGERE PÅ VERDENEN OMKRING DIG Det er ganske vist. Fra 7. februar til 1. maj

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

Hellas Byzans Grækenland

Hellas Byzans Grækenland Hellas Byzans Grækenland Fra tankens til troens lys og fra det athenske til det moderne demokrati Syv foredrag i Elsted, Lystrup og Elev Vinteren 2016 Akropolis i Athen med Areopagos i forgrunden En foredragsrække

Læs mere

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016 Nykøbing januar april 2016 Vild med Viden 4 spændende foredrag der gør dig klogere Kom og hør foredrag med Thy-Mors HF & VUCS egne lærer helt gratis. Indledning Er du Vild med Viden? Thy-Mors HF & VUC

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson Livshistorier

Lystrup kirkehøjskole Sæson Livshistorier Lystrup kirkehøjskole Sæson 2016 2017 Livshistorier Fem foredrag arrangeret af Lystrup menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2016 2017 Livshistorien Alle mennesker har en livshistorie, som de kan fortælle

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Folkeuniversitetet. Norddjurs Rougsø Randers. Efterår. Program

Folkeuniversitetet. Norddjurs Rougsø Randers. Efterår. Program Folkeuniversitetet Norddjurs Rougsø Randers Program Efterår 2016 indhold 04 12 16 18 24 26 27 Norddjurs Folkeuniversitet Rougsø Folkeuniversitet Livestreaming fra Aarhus af foredrag i naturvidenskab Randers

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. Sept. okt. 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 28. september Høstgudstjeneste /15. søndag efter trinitatis Den 5. oktober 16. søndag efter

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg Museum Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson med onsdagsforedrag Programmet

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116 Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116 PROGRAM Forår 2016 Et foredrag om livet som kvindelig politibetjent. En verden hvor kvinderne først kom i uniform og blev betragtet og behandlet som ligeværdige

Læs mere

PROGRAM BILLUND CENTRET OG BILLUND KIRKE 40 ÅRS JUBILÆUM

PROGRAM BILLUND CENTRET OG BILLUND KIRKE 40 ÅRS JUBILÆUM PROGRAM BILLUND CENTRET OG BILLUND KIRKE 40 ÅRS JUBILÆUM Mandag d.15. april - Lørdag d. 20. april. 2013 Foto: Livstræet af NORLYS FOTO Jubilæumsskrift i anledning af Billund Centrets 40 års jubilæum Jørgen

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

DØDEN. den sidste udflugt. Temauger på biblioteket 29. marts april 2016

DØDEN. den sidste udflugt. Temauger på biblioteket 29. marts april 2016 2 DØDEN den sidste udflugt Temauger på biblioteket 29. marts - 10. april 2016 DØDEN den sidste udflugt Samtalesaloner Kulturcafé Foredrag om tab og sorg En retsmediciners hverdag Skæld ud på Gud Børneteater

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Det tabte land (-skab)

Det tabte land (-skab) Det tabte land (-skab) N. P. Mols 1912, Sandflugtsplantagen og Rørvig Kirke En spændende mulighed for tværfaglig undervisning i klassen og i verden udenfor! Heden og overdrevets naturværdier i Odsherred

Læs mere

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. 1 August sept. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 16. august 11.søndag Kl. 10.30 Lægmandsgudstjene ste Kl. 12.00 Gudstjeneste på tysk: Tysk præst:

Læs mere

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING EFTERÅR 2015 LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING ...FØLG OS PÅ FACEBOOK Slægtsforskercafé Udflugt til Viborg Museum Vi tager på udflugt til Viborg

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N 35. årgang Nr. 1 Februar 2015 Hyggeklubben mødes hver anden torsdag i ulige uger fra kl. 13.30 til 16.00. Vi spiller kort, spil og snakker og får kaffe

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM 2016

EFTERÅRSPROGRAM 2016 EFTERÅRSPROGRAM 2016 Når reformationen fortolker sig selv. Fejringer gennem 400 år. Foredrag v. Carsten Bach-Nielsen, lektor kirkehistorie, AU Da det første hundrede år var gået, siden reformationen tog

Læs mere

EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale klasse

EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale klasse EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale 4.-6. klasse Baggrund Udstillingen Anger er lavet af kunstnerne Martin Erik Andersen, René Schmidt og Vinyl Terror & Horror(kunstnerduoen Camilla Sørensen

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

FOREDRAG. På Skive Gymnasium & HF Januar - maj 2015

FOREDRAG. På Skive Gymnasium & HF Januar - maj 2015 FOREDRAG På Skive Gymnasium & HF Januar - maj 2015 GYMNASIETS VIDENSCENTER Skive Gymnasium & HF har etableret et videnscenter, som har til formål at være alment oplysende. Vi tilbyder foredrag ved skolens

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre

Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre Hvad er Forskningens Døgn? Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende videnskabsfestival, der har til formål at: Hylde forskningens

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Velkommen til. Aktiv Senioruge Den september På forskellige lokationer i Hørsholm

Velkommen til. Aktiv Senioruge Den september På forskellige lokationer i Hørsholm Velkommen til Den 19. - 22. september 2016 På forskellige lokationer i Hørsholm 2 Den 19.-22. september 2016 Indledning Seniorrådet i Hørsholm har i samarbejde med Hørsholm Kommune arrangeret nogle spændende

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s.

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Thomas Ry anbefaler: Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Sælsomme og meget anderledes noveller, som forfatteren i 2011 modtog Leipzig-bogmessens pris for, en

Læs mere

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK to Efter en velbesøgt generalforsamling føler jeg bestyrelsen har fået fuldmagt til at fortsætte i det spor vi gennem tid har fulgt: At formidle kunst og nedbryde afstanden

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 PÅ BØLGELÆNGDE JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET 'Vær velkommen, Herrens år' Vi synger ved begyndelsen af adventstiden og ved starten af et nyt år: Vær velkommen,

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

FORÅRSPROGRAM. Seniorklubben

FORÅRSPROGRAM. Seniorklubben FORÅRSPROGRAM Seniorklubben Kære medlemmer Så er vi i gang med foråret, og der er mange dage, som vi skal udnytte. Det er nemlig tid til at modtage programmet for det første halve år af 2015. Vi håber

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tirsdag 10. januar kl Slægtsforskning uden kirkebøger Kommunikationsmedarbejder ved Rigshospitalet Erik Kann, København Sted: Knudepunktet

Tirsdag 10. januar kl Slægtsforskning uden kirkebøger Kommunikationsmedarbejder ved Rigshospitalet Erik Kann, København Sted: Knudepunktet Tirsdag 10. januar kl. 19.00 Slægtsforskning uden kirkebøger Kommunikationsmedarbejder ved Rigshospitalet Erik Kann, København Entre: 0 kr./50 kr. (medlem/ikke medlem) Tirsdag 17. januar kl. 13.30 Min

Læs mere

Nyhedsbrev august 2015

Nyhedsbrev august 2015 Historisk Samfund for Sydøstjylland: Nyhedsbrev august 2015 Udflugt til herregården Sønderskov ved Brørup og det historiske Skibelund Krat Tid: Lørdag den 22. august 2015 kl. 13.30 til ca. kl. 17.00 Sønderskov

Læs mere