bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder

Transkript

1 bipsnyt 2 : 13 læs om: 6 bips konference IFC4 er udkommet 16 millionbeløb til CCS-implementering 18 TEMA: Udbud med mængder

2 bips forandres for altid leder bips nyt 2 : 13 2 Lars Coling, formand for bips Da bips blev stiftet for 10 år siden, fandtes hverken Facebook eller Youtube. Dengang tjekkede vi vejrudsigten på tekst-tv og købte musik i Fona. I dag er alt forandret, og med tablets, apps, streamingtjenester og 4G-forbindelser interagerer vi langt mere sømløst med omverdenen. bips skal selvsagt følge med tiden, og derfor arbejder vi i øjeblikket intenst med det nye bips som en organisation, der står for det enkle og det brugervenlige præcis som tendensen har været i udviklingen af andre tjenesteydelser omkring os. Det nye bips er realiseret, når cunecoprojektet om 1½ år er i mål og overdrager et færdigt CCS. Grundlæggende handler det om forandringer på fire punkter: Det nye bips er ikke kun forening, men også 1 forretning. Også fremover er vi drevet af medlemmernes faglige engagement, men forretningstanken er udbygget, og projektudviklingen professionaliseret. Det handler om at styrke det økonomiske fundament og sikre midler til drift og udvikling af værktøjer. Løfter vi forretningen bips, får også foreningen bips bedre vilkår. Det nye bips vil tilbyde mere fleksible værk - 2 ø tøjer. Hidtil har værktøjsporteføljen været dokumentbaseret og mest bestået af pdf- og wordfiler. Det ændrer vi og gør produkterne digitale fra ende til anden. De nye klassifikations- og tabelbaserede værktøjer bliver vævet direkte ind i apps og i den software, branchen allerede bruger, mens vejlednings værktøjerne indlejres i webløsninger og stykkes op i mundrette bider. Værktøjernes høje faglige niveau bibeholdes, men måden, man møder dem på, forbedres. Det nye bips begrænser sig ikke til Danmark. 3 Med enkelte undtagelser har medlemsbasen indtil videre været dansk, men vi har grund til at tro, at de ting, vi udvikler i cuneco-regi, og som fremover bliver en del af bips sortiment, har appel ud over landets grænser. Vi får allerede de første henvendelser. Hånden på hjertet ligner cunecos resultater pt. det eneste bud i verden på et informationssystem, der går på tværs og inkluderer hele byggeriet, mens det stadig opfylder specifikke, faglige behov. Det nye bips inddrager på anderledes måder. 4 Vores force vil altid være, at medlemmerne på samme tid kender behovene og udvikler værktøjerne. Det er en unik tilgang til brugerdrevet produktudvikling, som det nye bips vil værne om og videreudvikle. Der sidder omkring medarbejdere i medlemsvirksomhederne en enorm ressource, som vi fremover kommer til at trække endnu bedre på gennem fx innovation labs og sociale medier. Vi skal med andre ord ikke bare kigge tilbage og fejre 10 gode år. Vi skal snarere se fremad og sørge for, at bips stadig udvikles og adopterer de bedste af de tendenser, vi ser omkring os. Forside: Urban Mediaspace. Illustration: schmidt hammer lassen architects

3 indhold Leder 2 bips forandres for altid Nyt 4 generalforsamlingen har talt 4 6 hjertet i byggeriet velstruktureret information 8 IFC4 er kommet: Meget er op til dig! 11 Autodesk-boss: Fortæl os, hvis vores IFC-eksport skaber problemer Indhold bips nyt 2 : energibevidst nordjyde holder igen med IFC kort nyt 15 8 millioner til opkvalificering af branchen cuneco 16 studerende tester CCS: Var det bare dét, vi skulle aflevere? TEMA: Udbud 17 udbud med mængder: byggeriets smertensbarn med mængder 18 sådan trækker du mængderne ud af din bygningsmodel mængderne stemte på Urban Mediaspace 22 udbudsmængder er hverdagskost for færøske rådgivere 24 hvad mener organisationerne? 26 bygherre: Vi har udbudt med mængder i 20 år Cases 27 guide til byg- og driftsherrer: Sådan gribes digitaliseringen an 28 3D-kvalitetskontrol: BCF er et godt alternativ til flagrende regneark hollandsk standard kan gøre op med rod i aftalerne Udstillerne skriver 34 arkitekt: 3D-laserscanning har stort potentiale 35 StruSoft FEM-Design på den gamle Scala-grund bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 : 2013 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Allan G. Andersen bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Hans Erik Lund Jesper Salling Nielsen Design og grafisk tilrettelæggelse Fænø Design Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René Kjærsgaard- Nielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips generalforsamlingen har talt Den vedtog en lille prisstigning på kontingenter og abonnementer og bød velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem. nyt bips nyt 2 : 13 4 Direktør i bips Gunnar Friborg gennemgår resultatopgørelsen på foreningens generalforsamling i foråret. bips kontingent- og abonnementspriser må følge den generelle prisudvikling. En beslutningsdygtig generalforsamling vedtog derfor, at priserne i 2013 skal stige i overensstemmelse med byggeomkostningsindekset. Det er en stigning på 2,4 %. Også på sidste års generalforsamling vedtog man en prisjustering efter dette princip. For en virksomhed med 12 byggefaglige medarbejdere, der har både cad- og beskrivelsesabonnement, svarer dette års prisstigning til en årlig merudgift på 550 kr. Nyt medlem i bestyrelsen Rene Kjærsgaard-Nielsen, adm. direktør i Julius Nielsen og Søn, blev budt velkommen i bips bestyrelse. Den ene halvdel af bestyrelsen udpeges i ulige år af byggeriets organisationer, mens den anden halvdel i lige år vælges på generalforsamlingen. I år var det altså organisationernes tur. FRI, Danske Ark og DI genudpegede deres bestyrelsesmedlemmer. Dansk Byggeri udpegede René Kjærsgaard-Nielsen. Det formelle referat fra generalforsamlingen kan læses på bips.dk. Efter generalforsamlingen var der temamøde om cuneco. Her et billede fra pausen.

5 annonce bips nyt 2 : 13 5

6 Af Maja Skovgaard, bips. Foto: Peter Troest hjertet i byggeriet velstruktureret information Velstruktureret information er hjertet i en effektiv byggeproces. Det er temaet for årets bips konference, hvor du vil opleve det nye grundlag for informationsudveksling, der skal tage byggesektoren skridtet videre i den digitale udvikling. nyt bips nyt 2 : D-værktøjerne har markant flyttet byggesektoren i den digitale udvikling med bl.a. bedre muligheder for analyser, kollisionskontroller og visualiseringer. Det har vi set mange gode eksempler på ved de seneste års bips konferencer. Mange kalder det BIM Bygnings Informations Modellering men BIM handler faktisk slet ikke om 3D ifølge Gunnar Friborg, direktør i bips. BIM handler om at strukturere og skabe sammenhæng mellem informationerne om et byggeri. Vi mangler stadig måden at strukturere I et i BIM Kom på forkant med nye standarder bips konferencen 2013 fokuserer på, hvad CCS kan bruges til både som byg- og driftsherre, rådgiver, udførende og producent. Du får et anvendelsesorienteret indblik i metoderne og masser af eksempler og cases, der viser, hvordan metoderne bidrager til en øget produktivitet i byggesektoren bl.a. fra afprøvninger på byggeriet af Det Nye Hospital i Vest. Du får også seneste nyt fra bips på bl.a. CAD-området, buildingsmart, de nye krav til offentligt byggeri i form af IKT-bekendtgørelsen, nyt fra branchens softwareleverandører og hvordan CCS kan være med til at binde det hele sammen. Vi mangler stadig for alvor at kunne koble informationer digitalt til vores modeller og sikre, at informationerne kan aflæses og genbruges af både de forskellige aktører og i de mange forskellige softwareprodukter, der anvendes i byggesektoren; hele vejen gennem byggeprocessen frem til og med drift. Det kræver et solidt fælles grundlag i form af fælles standarder for, hvordan vi strukturerer alle disse informationer. Vi mangler stadig måden at strukturere I et i BIM, siger Gunnar Friborg. Det fælles grundlag for velstruktureret information, der kan understøtte I et i BIM, er på vej. Det hedder cuneco classification system (CCS) og udvikles af bips i regi af cuneco-projektet. På dette års bips konference kan du blive klogere på det nye system til udveksling af informationer, som i løbet af det næste 1 ½ år vil blive udrullet i branchen, efterhånden som de forskellige dele bliver færdige. bips konferencen i ny og trimmet form bips konferencen er landets største konference om digitalt byggeri. I år vil man opleve konferencen i en ny, trimmet form. Vi har gennem flere år brugt den samme opskrift på bips konferencen. Nu er det tid til at gentænke den og prøve noget nyt. I år har vi derfor valgt at koge de sædvanlige to dage ned til én dag. Til gengæld bliver der skruet op for intensiteten, og vi vil sørge for høj kvalitet af alle indlæg. Der bliver fuld fart på, siger Gunnar Friborg. bips konferencen 2013 finder sted mandag den 16. september på Nyborg Strand. Prisen er 2450 kr. BIM handler slet ikke om 3D, men om måden informationer om et byggeri struktureres og sammenkobles. Årets bips konference stiller skarpt på I et i BIM og CCS som grundlaget for velstruktureret information.

7 forsmag på fremtiden konference 2013 bips nyt 2 : 13 7 På bips konferencen viser vi, hvordan du kan bruge CCS. Vi ses til september! bips.dk/konference

8 Af Stig Neumann, bips IFC4 er kommet: Meget er op til dig! IFC4, der blev sendt på gaden i marts, er forbedret på hele 1200 punkter. Men det er ikke sikkert, du som projekterende kommer til at mærke det foreløbigt. Det hele afhænger af, hvornår softwareleverandørerne samler handsken op. Her har du medindflydelse. nyt bips nyt 2 : 13 8 Jan Karlshøj, der er lektor på DTU og formand for buildingsmart Nordic, sammenligner IFC med sproget fransk. Man kan udtrykke sig præcist og nuanceret på fransk, men hvis man kun har taget et begynderkursus, går kommunikationen galt. Man mangler simpelthen ordforråd og grammatik. Sagt på en anden måde: Det er ikke noget galt med sproget fransk, men hvis implementeringen er mangelfuld, løber man ind i problemer. Det forholder sig på samme måde med IFC. Det er præcist nok i sig selv, men hvis softwaren har ufuldstændige implementeringer, oplever man problemer, når man bruger formatet til udveksling. Det er med andre ord, fordi noget software kun taler IFC på begynderniveau, at man indimellem oplever problemer med import- og eksportfunktionen. Vores oplevelse er, at IFC4 er betydelig bedre og mere udviklet Første nye version i seks år I marts blev IFC4 sendt på gaden. Det er den første nye version i seks år, og de otte mand, der i en seksårig periode har arbejdet på opdateringen, har forbedret formatet på omkring 1200 punkter, store som små. Man har desuden fået ophøjet filformatet til ISO-standard. Jan Karlshøj forklarer, at IFC4 bl.a. udmærker sig ved bedre muligheder for konstruktionsmodellering, bedre integration med GIS (geografiske data) og bedre muligheder for aflevering af data til drift. Forbedringerne batter dog, først det øjeblik softwaren lærer sproget. Jan Karlshøj var i marts måned i Boston til internationalt møde om softwareimplementering af IFC. Her oplevede han en stemning af velvilje og gå-på-mod. bips nyt har nu spurgt en række softwarevirksomheder om deres konkrete planer for at udnytte IFC4 s muligheder. Svarene varierer meget. fakta FC er et open source filformat, der gør det muligt at udveksle bygnings modeller på tværs af software. IFC-initiativet begyndte i USA i 1994 og er i dag forankret i den internationale buildingsmart-organisation. Siden begyndelsen er der udkommet 12 versioner, der har afløst hinanden. bonusinfo Fra 2016 skal der bruges IFC4 på norske hospitalsprojekter. Det har den norske bygherremyndighed besluttet. Med pro jektet FMie klæder man de norske softwareleverandører på, så de kan begynde at implementere IFC4 tidligt og have det klar i buildingsmart mener IFC4 forbedrer mulighederne for at genbruge data, men man skal generelt ikke forvente, at alle softwarevirksomhederne nødvendigvis går i gang med implementeringen, før brugerne stiller krav om det. Man har derfor et medansvar for, at IFC4 bliver implementeret i de værktøjer, man bruger. Så kræv IFC4 af din softwareleverandør, hvis IFC4 skal implementeres hurtigt, siger Jan Karlshøj. Når en softwareudvikler implementerer den nye version af IFC, kan han blive certificeret af buildingsmart. Ved den foregående version af IFC trak certificeringen af forskellige grunde ud. Der var flaskehalse og problemer med kvaliteten af de implementeringer, buildingsmart modtog. Denne gang forventer man, at certificeringen pga. større automatisering går hurtigere.

9 DALUX Vi er klar, når modelleringsprogrammerne er det GRAPHISOFT (ARCHICAD) Parat til certificering om under et år AUTODESK Vi kan ikke sætte dato på TEKLA For en mindre spiller er IFC4 nødvendigt nyt bips nyt 2 : 13 9 Et program som Dalux BIM Checker til brug i projektkonkurrencer kan udelukkende indlæse IFC-filer og er derfor fuldstændig afhængig af IFC-formatet. Derfor er vi også klar med IFC4-understøttelse, det øjeblik modelleringsprogrammerne kan eksportere IFC4-modeller. Vi har selv skrevet vores IFCimporter på baggrund af den dokumentation, der ligger for IFC, så vi kan allerede nu forberede IFC4-understøttelsen og så foretage den sidste finpudsning, når modelleringsprogrammerne er klar, siger Anders Scheel Nielsen. Vi har lige begyndt arbejdet med IFC4 og regner med at være klar til certificering om under et år. IFC4 byder på en masse forbedringer og ny funktionalitet for udveksling, mængdeberegning og validering af BIM-projekter. Det tog imidlertid buildingsmart to år at certificere vores understøttelse af IFC 2x3 Coordination View 2.0. To år! Sker det igen, kan det betyde, at branchen først kan forvente at se IFC4-udveksling med ArchiCAD 19 eller 20 i år 2015 eller Det er utrolig lang tid i en branche, der skriger på bedre udvekslingsmuligheder, siger Thomas Graabæk. Vi har forpligtet os selv til IFC, og vi arbejder hen mod IFC4. Men jeg kan ikke give en dato på, hvornår vi implementerer det, siger Simon Gillis. Læs også interviewet (s. 11), hvor Simon Gillis svarer dem, der mener, at Autodesks IFC-implementering er mangelfuld. For os som en af de nye og mindre spillere på markedet er det meget vigtigt at være kompatibel med fællesformaterne (IFC, red.). Vi bliver nødt til at implementere IFC4, for vi får ikke et ben til jorden, hvis vores software ikke kan snakke med andre softwareprodukter. Store softwareproducenter har måske ikke det samme incitament. Jeg kan dog ikke sætte en konkret dato på, hvornår vi får det implementeret. Det er ikke sikkert, det bliver i forbindelse med vores årlige versionsskift, siger Martin Birk.

10 nyt bips nyt 2 : STRUSOFT DATA DESIGN BENTLEY Vi bliver nødt til at SYSTEM implementere IFC4, for vi får ikke et ben Først når IFC4 er I gang med til jorden, hvis vores kunderne efterspørger det denne sommer version snakke med andre implementeret den foregående software ikke kan softwareprodukter. Vi var blandt de første på konstruktionssiden, der tilbød IFC. Men de sidste IFC-versioner har vi simpelthen ikke kunnet bruge. I den nye version af FEM-design er der slet ikke mulighed for IFC-import eller -eksport. I stedet er der direkte links fra Revit og Tekla. Det er det, vores kunder efterspørger, så det er det, vi må satse på. Vi vil gerne IFC, men vi prioriterer i stor stil efter vores kunders ønsker, som pt. er direkte update fra Revit-modeller. Derfor kan jeg heller ikke sige, hvornår IFC4 bliver implementeret. Det afhænger af vores kunder. IFC er måske fremtiden, men om det ligger to eller fem år ude i fremtiden, det ved jeg ikke, siger Dennis Kristensen. Vi har været med undervejs i udviklingen af IFC4, og vi implementerer det i den kommende udgave af vores MEPsoftware i sommeren Det kommer i vores konstruktionssoftware ved næste udgivelse. Vores oplevelse er, at IFC4 er betydelig bedre og mere udviklet end 2x3 (den foregående version, red.). Den væsentligste grund er, at den såkaldte typeidentifikation er forbedret siden 2x3. Det gør det fx lettere at få overblik over, hvor mange objekter af en bestemt slags, du har i de enkelte rum eller systemer. Også de geometriske informationer er forbedret. Hvad teknikken angår, er det altså blevet enklere at importere og eksportere modeller på tværs af programmer, men der er stadig en lang række udfordringer i forhold til processerne, siger Kenneth Solvik. Bentley prioriterer netop nu at blive certificeret for vores support af IFC 2x3 Coordination View 2.0. Vi har også stærkt fokus på COBie-standarden. Samtidig evaluerer vi IFC4 og har planer om support i nærmeste fremtid, siger Lars Moth-Poulsen.

11 Af Stig Neumann, bips. Foto: Katrine Hvitved-Jacobsen Autodesk-boss: Fortæl os, hvis vores IFC-eksport skaber problemer Simon Gillis er teknisk salgschef i Autodesk og besøgte Danmark ved en konference i foråret. bips nyt spurgte ham, hvilke tendenser han ser i fremtiden, og om han er tilfreds med Autodesks IFC-implementering. Hvad bliver i dine øjne de vigtigste tendenser de kommende år? Cloud computing? Nye metoder til bæredygtighed? Noget helt tredje? Cloud computing er en tendens, der allerede er begyndt. Det fører store fordele med sig, at du på en cloud-server kan udføre langt flere beregninger langt hurtigere, end du kan på din pc. Det er uden tvivl en trend allerede i dag, og den vil kun vokse fremover. Autodesks tekniske salgschef fortæller om 3D-printede bygninger, og så svarer han dem, der mener, at Autodesk gør for lidt på IFCområdet. nyt bips nyt 2 : En anden ting, vi ser ske i øjeblikket, er digital fremstilling. Ikke bare digitalt design, men digital fremstilling det kan fx være 3D-print, som vi sandsynligvis vil se i større målestok fremover. Vi begynder allerede nu at se 3D-print af bygningsdele og sågar hele bygninger. Sidste uge (i april, red.) fik en hollandsk arkitekt myndighedsgodkendt planerne om et 3D-printet kanalhus. Det bliver spændende at se, hvordan det falder ud. Mange har talt om 3D-print, nu er det spændende at se, hvordan det omsættes til virkelighed. En anden tendens er ambient intelligence (elektronik, der reagerer på menneskers bevægelser, red.) i forbindelse med bæredygtighed. Hvordan kan vi opsnappe data fra bygningen, berige en bygningsmodel med de data for efterfølgende at bruge dem til at visualisere, hvordan bygningen bruges? Dataene kan fx indhentes med sensorer eller med chips, der er indlejret i konstruktionerne. Vi begynder allerede i dag at se sådanne elementer i det små. Flere i branchen oplever problemer med langsomme og tunge bygningsmodeller. De fortæller, at BIM-software også Autodesks har performanceproblemer. Hvordan forholder du dig til det? De problemer, der kan knytte sig til performance, har meget med proces at gøre. Det handler bl.a. om, hvordan du strukturerer dit projekt. I Autodesk er vi blevet gjort opmærksomme på projekter, hvor der har været performanceproblemer med modellerne, men når vi har gravet os ned i sagerne, har vi fundet ud af, at best practice omkring, hvordan man strukturerer et projekt og opdeler sine data, ikke er blevet fulgt. Det er klart, at når man udarbejder stadig større og mere pladskrævende modeller, så kræver det, at man tænker mere over, hvordan man deler projektet op, så maskinerne kan håndtere det (schmidt hammer lassen architects giver på s. 21 i dette blad et bud på, hvordan det kan foregå, red.). Det er faktisk også en af fordelene ved bevægelsen mod cloud computing at en del af beregningen kan foregå i skyen. Men det ændrer ikke på, at vi ved hver udgivelse arbejder på at forbedre vores programmers ydeevne. Virksomhederne i branchen bruger mange programmer. Nogle kommer fra Autodesk, og andre kommer fra andre udviklere. IFC er en måde at få interoperabiliteten til at fungere. Hvad synes du om Autodesks IFC-implementering? Har den indtil videre været god nok? Autodesk har forpligtet sig til IFC, og det synes jeg, vi har vist ved sidste år at gøre vores eksportfunktion open source. Det er svært at sige, om det, vi tilbyder, lever op til brugernes krav, men det er en af grundene til, at vi er gået open source. Så kan brugerne indstille eksportfunktionen, så den passer til deres behov. Det har været et betydeligt skridt. Jeg hører folk undre sig over, at Autodesk som den største softwareudvikler i byggeriet alligevel ikke for alvor er lykkedes med IFC-implementeringen. Hvad er din reaktion på det? Vi udbyder vores produkter globalt, og vi skal leve op til mange krav i mange markeder. Jeg kender ikke baggrunden for de ting, du nævner. Heller ikke hvilken software der er kilde til problemerne om det fx vedrør udveksling med regionalt forankret software. Det er en af grundene til, at vi gik open source. Hvis det omvendt er udveksling med programmer fra en af de andre store softwareudbydere ja, så kan svaret være, at IFC ofte er åben for fortolkning. Én softwareudbyder kan fortolke det på én måde, og en anden på en anden måde. Det kan give problemer. Men jeg vil sige, at hvis man oplever den slags problemer, så skal Autodesk gøres opmærksom på det. Ellers kan vi ikke gøre noget ved det. Vi har medarbejdere, der arbejder med IFC på fuld tid.

12 Af Stig Neumann, bips. Foto: Bjerg Arkitektur energibevidst nordjyde holder igen med IFC Bjerg Arkitektur har succes med at trække data direkte fra 3D-modeller til passivhusberegninger. BIM-manageren i den ca. 20 mand store virksomhed mener til gengæld ikke, IFC fungerer godt nok endnu. nyt bips nyt 2 : Debatten om BIM foregår i hovedtrækkene mellem toneangivende virksomheder i København og Aarhus og kredser gerne om store hospitals- og universitetsprojekter. Herfra er der langt til den nordjyske virkelighed, hvor aktørerne er mindre, og hverdagen anderledes. Sådan oplever Kenneth Højbjerg det. Han er BIM-manager i Bjerg Arkitektur i Hjørring. Bygherrerne begynder at spørge, om vi kan levere modeller til drift og vedligehold, og de begynder at se en værdi i den gennemskuelighed, det indebærer. Vi er tit ude og snakke med bygherrerne om de fordele, det kan give i sidste ende i driften vi snakker slet ikke om den værdi, 3D giver i selve projekteringen, for det er bygherrerne slet ikke gearet til endnu. Der findes ikke mange i Nordjylland, der bruger BIM i det daglige arbejde. Hverken arkitekter eller ingeniører. Vi er to virksomheder Arkinord og os der har fokus på BIM. Hos de resterende er det 2D og AutoCAD. Når vi samarbejder med ingeniørerne, er det stadig AutoCAD-tegninger og pdf, der bliver sendt rundt. Så heroppe handler det ikke om, hvordan man bedst udveksler store fagmodeller, siger han. For Bjerg Arkitektur ligger fordelene ved BIM snarere internt i virksomheden, bl.a. i forbindelse med passivhusberegninger. Et område, tegnestuen har specialiseret sig i. PHPP-beregninger er gerne manuelt arbejde, hvor man sidder og taster tal og informationer fra modellen ind i en række Excel-ark. Hvis der kommer rettelser i modellen undervejs, går der arbejde tabt. Nu har vi udviklet et plugin til vores projekteringsprogrammer, så vi kan trække de mængder, der skal bruges til beregningerne, direkte ud af modellen og ind i Excel-arkene. Det kan spare os for flere dages arbejde. Jeg tror, vi har danmarksrekorden i at lave PHPP-beregninger, siger Kenneth Højbjerg spøgende. I dag overvejer virksomheden, hvorvidt og hvordan man skal dele plugin et med resten af branchen i håb om at skabe mere opmærksomhed omkring energirigtigt byggeri. Bygherreefterspørgsel begynder nu Det er nu fem år siden, Bjerg Arkitektur gik over til 3D, men det er først i dag, efterspørgslen fra bygherrerne kommer, fortæller Kenneth Højbjerg. Typisk bliver bygningsmodellen afleveret til bygherren i Revit-formatet. Det er som regel, hvad bygherren ønsker. Så kan han trække rummene ud og indlejre dem i sit drift- og vedligeholdelsessystem og fx indtaste, hvilke vandhaner og vinduer der er i rummene. Der er mange i branchen, der siger, at det skal være IFC-format, men det er ikke den vej, vi i Bjerg prøver at gå lige nu. Vi snakker i stedet meget med NTI Cadcenter, der udvikler FM-programmet Mdoc. Der kan vi integrere Revit-modellen direkte. Hvis vi skal eksportere modellen til IFC, skal vi begynde at tænke på IFC-parametre og ændre den måde, vi bygger hele modellen op. Det vil være meget ressourcekrævende at lære samtlige mand på tegnestuen op i de discipliner, der er nødvendige for at kunne eksportere til IFC. Jeg er personligt ikke tilhænger af IFC endnu. Det er lidt for nørklet. Hvis man ser på andre lande, tager de IFC-formatet og tilpasser det, så det virker. Det er ikke noget, vi gør herhjemme endnu. Her bruger vi den almindelige eksportfunktion i de forskellige programmer, og så sker det, at vinduer og døre springer rundt. Det kan hurtigt blive en uforudset omkostning på projektet. (På s. 28 i dette blad præsenteres en anden opfattelse). Så længe der ikke er nogen i branchen, der tager fat i problemet, så har vi i Bjerg ikke kapaciteten til at være frontløber på det område. Vi lægger vores udviklingskræfter i at forbedre integrationen mellem modellen og PPHP-beregningerne. Jeg håber, andre vil arbejde på at gøre IFC mere operationelt, for det er absolut ikke bæredygtigt i længden, hvis branchen kun bruger Autodesk-produkter.

13 Det kan spare os for flere dages arbejde. Jeg tror, vi har danmarksrekorden i at lave PHPP-beregninger Kommuners krav kan gøre en forskel De nye offentlige krav, der med ændringen af IKT-bekendtgørelsen trådte i kraft d. 1. april i år, kan ændre billedet. Kravene gør bl.a., at kommuner, regioner og den almene sektor skal kræve IFC-filer i en lang række projekter. Kenneth Højbjerg vurderer, at omkring 80 % af Bjerg Arkitekturs projekter bliver omfattet af det krav. Meget af debatten om BIM overser landets mindre, lokalt forankrede tegnestuer. Kenneth Højbjerg kan fortælle om situationen i Nordjylland. Mød en BIM-ekspert I denne serie besøger vi BIM-eksperter fra bips medlemsvirksomheder. De fortæller, hvor de til daglig oplever muligheder og begrænsninger og hvilke tendenser de ser i fremtiden. nyt bips nyt 2 : Hvis der er et klokkeklart krav om IFC, er det selvfølgelig noget, vi går i gang med. Men det vanskelige er, at vi nogle gange har sager, hvor bygherrerne slet ikke er gearet til IFC, og hvor samtlige parter på sagen arbejder i Autodesk-programmer. Hvis vi trækker en IFC-fil ud, kan bygherren måske slet ikke åbne den og kan ikke arbejde med filen, siger Kenneth Højbjerg og sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at man bruger IFC, når de lokale bygherrer, som det ser ud i dag, kan få mere gavn af en Revit-model. De har i forvejen Revit-licenser og har ofte dygtiggjort sig på Revit-kurser. Det er ikke det eneste problem. Den nye IKT-bekendtgørelse stiller krav på ni områder, og Kenneth Højbjerg ser en fare for, at små kommuner uden digital erfaring opfatter punkterne som en færdig bestillingsliste. De risikerer at få mere, end de har brug for, mener han. Kenneth Højbjerg 2012 BIM-manager i Bjerg Arkitektur 2012 Uddannet bygningskonstruktør 2008 Tømrer i Brdr. Nielsen Kenneth er ansvarlig for Bjerg Arkitekturs BIM-setup. Virksomheden har markeret sig inden for bæredygtigt byggeri og passivhuse. Kenneth har desuden holdt oplæg om it i forskellige sammenhænge og blogget på bimitcafeen.wordpress.dk. Vi har taget en lille turné her i Nordjylland, hvor vi har taget debatten med nogle lokale kommuner. Hvis en bygherre helt febrilsk opdager de nye krav og så krydser alt af i IKT-aftalen og siger vi vil have det hele, så bliver det en træls proces, når han opdager, hvad det egentlig er, han siger ja tak til. Det kan blive dyrt for ham. Derfor gør vi meget ud af at snakke med bygherrerne om, hvad der giver værdi for dem, så de kun får det, de har brug for.

14 nye medarbejdere i bips og cuneco tak for høringskommentarer nyt bips nyt 2 : Allan G. Andersen Jesper Salling Nielsen Hans Erik Lund... er projektleder i bips på CAD-/BIMområdet. Han faciliterer områdets projekter og sikrer deres fremdrift. Det involverer også berøring med buildingsmart. Allan er uddannet arkitekt og kommer fra Hvidt Arkitekter. Han har gennem årene været ansat på flere af landets store og små tegnestuer. Her har han arbejdet med CAD og senere BIM, siden de første computere blev indført sidst i 80 erne.... planlægger og koordinerer cunecos implementeringsaktiviteter. Det indebærer at udbrede kendskabet til cunecos værktøjer gennem informationsmøder, workshops, frontløberprojekter og læringsmateriale. Jesper er uddannet ingeniør og har været over 25 år i byggebranchen. Han er ansat i cuneco på halv tid. Sideløbende driver han egen virksomhed, der arbejder med strategi og forretningsudvikling i byggeriet.... planlægger, koordinerer og følger op på cunecos afprøvningsprojekter. Formålet med afprøvningsprojekterne er at dokumentere anvendeligheden af cunecos værktøjer. Forskellige virksomhedstyper i forskellige størrelser indgår. Hans Erik har været ansat i 43 år i NCC, de seneste 25 år som kvalitetschef. Det indebar dialog med mange medarbejdere i virksomheden. cuneco sender løbende projektresultater i høring, efterhånden som de enkelte dele af CCS udvikles. I april gjaldt det CCS Klassifikation og CCS Identifikation af bygningsdele, der tilsammen udgør en metode til at bevare overblikket over de enkelte bygningsdele gennem byggeproces og drift. Vi har modtaget høringskommentarer fra 11 organisationer og virksomheder, som nu behandles. Se kommentarerne på cuneco.dk, hvor du også kan finde CCS Identifikation selve metoden til at strukturere informationer om bygningsdele og rum. Du kan også allerede nu anvende de foreløbige bygningsdelstabeller via cunecoclassification.dk. Næste høring vil handle om CCS Klassifikation og Identifikation af brugsrum. Hold øje på cuneco.dk

15 Af Maja Skovgaard, cuneco/bips 8 millioner til opkvalificering af branchen Vil din virksomhed eller organisation være på forkant med byggeriets nye standarder og metoder? bips har fået bevilget et projekt på 8 millioner via Region H, der skal opkvalificere branchens medarbejdere i hovedstadsområdet. I løbet af det næste 1,5 år vil branchen møde nye standarder og metoder i form af cuneco classification system (CCS). Det kræver nye kompetencer, nye arbejdsprocesser og en målrettet implementeringsindsats, hvis virksomhederne og deres medarbejdere skal få mest mulig værdi af CCS. Derfor har bips søgt og for nyligt modtaget en bevilling på 8 millioner kroner fra EU Socialfond via Region Hovedstadens Vækstforum, der netop skal gå til at opkvalificere og klargøre medarbejderne til de nye metoder. Vær med i front 44 virksomheder, organisationer og uddannelser har allerede tilkendegivet deres interesse for at få hjælp til at opkvalificere deres medarbejdere til at anvende CCS. cuneco classification system (CCS) er et nyt fælles system til entydig udveksling af informationer fra idé til driften af et byggeri på tværs af fag, software og processer. Systemet henvender sig til alle parter i byggesektoren. CCS består af forskellige metoder til at strukturere informationerne om et byggeri. Herunder bl.a. klassifikation og identifikation, så vi entydigt kan identificere de enkelte bygværker, bygningsdele og rum. En standard for hvordan vi beskriver egenskaberne for de enkelte bygningsdele og brugsrum. Informationsniveauer til at håndtere selve informationsudvekslingerne undervejs. Og måleregler så vi opgør mængder på en ensartet måde. bips har fået bevilget 8 millioner kroner til at opkvalificere og klargøre branchen til de nye standarder og metoder, der kommer med CCS over det næste 1½ år. nyt bips nyt 2 : cuneco sørger for gratis undervisning, formidling, læringsmateriale og support direkte til medarbejderne i virksomhederne. Vil du vide mere? Kontakt Jesper Salling Nielsen, projektleder for implementeringsprojektet, på js@bips.dk eller telefon Vi vil gerne have endnu flere med, opfordrer Jesper Salling Nielsen, som er projektleder for implementeringsprojektet. Ved at opkvalificere sine medarbejdere til at anvende CCS sikrer virksomhederne sig at komme forrest i en uundgåelig udvikling. cuneco sørger for gratis undervisning, formidling, læringsmateriale og support direkte til medarbejderne i virksomhederne. Virksomheden skal blot selv investere tiden og dokumentere de timer, medarbejderne anvender på projektet. For virksomheder i Region H Da midlerne er bevilget via Region H, betyder det, at de virksomheder, der bliver partnere i projektet, skal have adresse i hovedstadsområdet. EU s Socialfond bidrager med 50 %. Resten finansieres via virksomhedernes egenfinansiering dvs. ved at medarbejderne dokumenterer de timer, de anvender på projektet. I det større perspektiv skal indsatsen både skabe større effektivitet i branchen ved at styrke medarbejdernes kompetencer, og samtidig sikre, at arbejdspladserne bevares på sigt i den stigende globale konkurrence. Projektet gennemføres desuden i samarbejde med Arkitektskolen i København, DTU og Københavns Erhvervsakademi for også at klæde fremtidens medarbejdere på til at de nye CCS-metoder. Implementeringsforløbene skal gennemføres inden for perioden 1. oktober 2013 til den 30. september Projektets samlede budget er 16 mio. kr., hvoraf DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

16 Af Maja Skovgaard, cuneco/bips studerende tester CCS: Var det bare dét, vi skulle aflevere? Når 500 studerende skal gennemføre to byggeprojekter på bare tre dage, skal der være styr på informationsstrømmene. På De Digitale Dage i Aalborg var de studerende nogle af de første til at prøve CCS af til netop det formål. cuneco bips nyt 2 : Projekteringslederen samler tropperne og gennemgår dagens opgaver ud fra et stort lærred med overblik over de mange opgaver, fag og processer i projektet. Der er projekteringsmøde på De Digitale Dage i Aalborg, hvor 500 studerende fra forskellige byggefaglige retninger skal gennemføre to byggeprojekter fra projektering til udførelse på bare tre dage. Det handler om, at de studerende skal prøve kræfter med samarbejdet på tværs af fag, processer og software. Det er også en måde for os undervisere at komme tæt på de udfordringer, der opstår undervejs. Vi vil gerne være i front i den digitale udvikling, forklarer Kjeld Svidt, lektor i Bygningsinformatik på Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg. Blandt de første til at afprøve CCS Stemningen er afdæmpet og koncentreret på 5. etage på University College Nordjylland, hvor de studerende arbejder. De inddelt i forskellige faggrupper markeret med hver deres farve T-shirt, som lyser op på en ellers grå og kold forårsdag i april. Bjarke K. Kristensen og Daniel Nielsen er bygningsinformatikstuderende på Aalborg Universitet, og deres opgave er at forberede og håndtere informationsudvekslingen mellem fagmodeller, analyser og fællesmodel. Det bruger de en testudgave af CCS Informationsniveauer til. På computeren har de åbnet cunecoclassification.dk, hvor de kan slå op og se informationsleverancerne på de forskellige niveauer. Når man er kommet ind i rutinen, er det genialt, siger Daniel Nielsen. Det er blevet klarere og enklere. Førhen var vi mere eller mindre påtvunget, at hele modellen skulle være på fx informationsniveau 4. Nu kan arkitekten fx arbejde på informationsniveau 2, og ingeniøren kan arbejde på niveau 4. Det er en god måde at gøre det på, at man kan dele informationsniveauerne op på bygningsdele. Så behøver hele modellen ikke leve op til ét niveau, supplerer Bjarke K. Kristensen. Når man er kommet ind i rutinen, er det genialt, siger én af de studerende, der på De Digitale Dage afprøvede en testversion af CCS Informationsniveauer. Var det bare det, vi skulle aflevere? Det har givet de studerende en aha-oplevelse, fortæller Kjeld Svidt. Hvis der bare står aflever IFC-model, så kan det jo være mange informationer. Ved hjælp af informationsniveauerne gik det op for dem, hvor lidt information de egentlig kunne nøjes med at udveksle på et givet tidspunkt i processen. Bjarke og Daniel ser frem til de færdige informationsniveauer. De efterlyser mere specifikke definitioner på de enkelte systemer og komponenter, og de ønsker sig en specifikation af, hvilke data der skal bruges til hvilke beregninger. Gerne med et plugin i softwaren, der automatisk kan specificere, hvilke data man har brug for. De Digitale Dage har fungeret som et mindre afprøvningsprojekt i cuneco. De studerende har arbejdet med en tidlig udgave af informationsniveauerne, og undervejs har de samlet op på deres erfaringer, som gives tilbage til cuneco.

17 Af Stig Neumann, bips. Illustration: schmidt hammer lassen architects udbud med mængder: byggeriets smertensbarn TEMA: Udbud med mængder bips nyt 2 : Udbud med mængder kan åbne for store besparelser, men er teknisk og juridisk kompliceret. Vi bringer her beretninger fra to arkitekter og en bygherre, der alle har gode erfaringer. Lader man mængderne indgå i udbudsmaterialet, kan man ideelt set undgå den uproduktive situation, at alle bydende entreprenører skal bruge tid på at måle op. Tilbuddene kan endda blive mere sammenlignelige og med et 3D-projekt, kan mængderne trækkes ud med en vis automatik. Selvom mængdeudtræk har været debatteret længe, synes kun få i branchen at have overblik over, hvor udfordringerne ligger, og hvad der teknisk skal til for at lykkes. Holdningerne til fænomenet varierer. Nogle siger, det er nær umuligt, mens andre mener, det blot handler om at trykke på en knap og vupti så har man udbudsmængderne. De tre beretninger, vi her bringer, viser, at sandheden ligger et sted midt mellem. At udbudsmængder kan give besparelser, er knap så kontroversielt. Dansk Byggeri, der er en varm og vedholdende fortaler, udspurgte i 2012 en række medlemmer om emnet. Konklusionen var, at udbudsmængder forekommer i 14 % af udbuddene, og at det effektiviserer tilbudsarbejdet med hele 42 %. Det sidste omregnede Dansk Byggeri til en potentiel årlig produktivitetsgevinst hos de udførende på 2,5 mia. kr. Den seneste udvikling på området er, at udbud med mængder er fjernet fra den såkaldte IKT-bekendtgørelse. Det er den lovtekst, der dikterer IKT-niveauet i offentlige byggesager. Da man reviderede den i foråret, lod man det være op til den enkelte bygherre at beslutte, om et projekt skal udbydes med mængder. Med de tre eksempler, vi her bringer, sætter vi spot på nogle af de erfaringer, der allerede eksisterer. schmidt hammer lassen architects fortæller, hvordan de med streng disciplin bar sig ad med at trække nøjagtige udbudsmængder ud i forbindelse med Urban Mediaspace i Aarhus. Fuglark fortæller om situationen på Færøerne, hvor udbud med mængder har været fast praksis, siden håndværksmesterforeningen satte sig igennem og forlangte det. Som det tredje indslag optræder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der forklarer, hvorfor de gennem nu 20 år har udbudt med mængder. Endelig giver vi branchens store organisationer ordet og spørger dem om deres holdninger til emnet.

18 Af Stig Neumann, bips. Foto: schmidt hammer lassen architects TEMA: Udbud med mængder bips nyt 2 : schmidt hammer lassen architects: Sådan trækker du mængderne ud af din bygningsmodel Bygningskonstruktør giver trin-for-trin-guide til, hvordan du trækker mængderne ud af modellen. Det kræver, at man etablerer en entydig sammenhæng mellem modellen, tilbudslisten og beskrivelserne, siger Simon Andreas Arnbjerg, SHL, og giver sig til at forklare, hvordan projektet skal struktureres, hvis man i sidste ende vil trække mængderne ud automatisk. Hans vigtigste råd er, at man fra start får overblik over, hvordan projektet og dets bygningsdele skal udbydes, så man kan modellere med tanke på, hvad der skal indhentes priser på. redskaber til at håndtere informationer og objekter. Det er BIM-managerens ansvar at etablere den nødvendige orden, fortæller Simon Andreas Arnbjerg. Når bygningsdelene er kodet, og ordenen på tværs af projektet er på plads, har man til gengæld frie hænder til at fastlægge entrepriseopdeling og udbudsform. Man kan frit samle de separate bygningsdele i bundter og fordele dem blandt det antal entreprenører, der skal udføre arbejdet. Har man eksempelvis en gipsvæg med træbeklædning, skal gipsvæggen modelleres som ét objekt, og træbeklædningen som et andet. Det skyldes, at der skal indhentes separate enhedspriser på de to separate bygningsdele. Reglen er, at alt, hvad der skal prissættes særskilt, skal modelleres særskilt. Næste trin er at give disse særskilte objekter unikke klassifikations-id er, så gipsvæggen har ét, og træbeklædningen et andet. ID erne kan være baseret på CCS, SfB eller noget tredje. Når modellen er klassificeret, lader man ID erne figurere på de tilhørende bygningsdelsbeskrivelser, på tilbudslistens poster og på tegningerne. ID erne snører således projektet sammen og gør det gennemskueligt for alle parter. Optræder den samme type gipsvæg også i bygning 2, bruger man det objekt, det ID og den bygningsdelsbeskrivelse, man allerede har udarbejdet. Indgår en anden type gipsvæg, der prissættes anderledes, skal den derimod udgøre en ny samlepakke af objekt, ID og beskrivelse. Kunsten er fra allerførste færd at skabe et overblik over de bygningsdele, der indgår i projektet, og dernæst etablere en skudsikker struktur, så de bygningsdele, der skal prissættes, på maskinel vis kan adskilles fra hinanden. Når der som i eksemplet kun er tale om en gipsvæg og en træbeklædning er det let, men med hundredevis af bygningsdele bliver klassifikationen hurtigt sindrig. Og her hjælper ingen kære mor. Modelleringsprogrammerne er kun Husk opmålingsregler og kvalitetssikring Simon Andreas Arnbjerg udpeger tre ting, man skal være særligt opmærksom på, når man udbyder med mængder. For det første er det ikke nok, at BIM-manageren på egen hånd udtænker en struktur. Den sande styrkeprøve er at informere og coache medarbejderne, så de kan overholde den. Hvis ikke man gør det, bruger man hurtigt mange ressourcer på at rette op og kontrollere. For det andet skal man være opmærksom på opmålingsreglerne, altså de principper, der ligger til grund for mængdeudtagningen. De skal formidles meget klart til de bydende entreprenører, ellers risikerer man slagsmål. I den forbindelse skal man kontrollere, at der er overensstemmelse mellem modelleringsprogrammets opmålingsregler og de opmålingsregler, man selv definerer. Med marginale afvigelser følger modelleringsprogrammet Revit bips F111, Opmålingsregler Sideløbende kontrollerer man de enheder, mængderne angives med. Fx at vægge udbydes som m², værn som løbende meter og døre som stk. V&S Prisdata er et godt sted at se, hvilke enheder der er gængse for hvilke bygningsdele. For det tredje skal kvalitetssikringen af projektet være i top. Kort sagt handler det om, at modellen skal være korrekt fra ende til anden. Trækker man blot tegninger ud af sin model og lader opmålingen være op til entreprenørerne, kan man tolerere manglende præcision i

19 TEMA: Udbud med mængder bips nyt 2 : Simon Andreas Arnbjerg fortæller, hvordan projektet skal snøres sammen, hvis man på automatisk vis vil tage mængder ud til tilbudslisten. MED CCS BLIVER DET LETTERE modellen, så længe det ikke påvirker tegningerne. Det kan man ikke, når mængderne trækkes ud fra modellen. Tredjepartsprogrammer som Solibri Model Checker kan hjælpe, og det samme kan simple, visuelle efterprøvninger. Gå en tur i modellen, og se, om alt ser rigtigt ud. Når man ved hjælp af klassifikations-id er har skabt sammenhæng mellem objekter, beskrivelser og tilbudslister, og når man har coachet kolleger, tjekket opmålingsregler og kvalitetssikret modellen ja, så er man i princippet klar til at trække sine mængder ud. Tryk på knappen! Med CCS, som cuneco udvikler i øjeblikket, bliver klassifikation og identifikation af bygningsdele og rum bygget ind i flere modelleringsprogrammer, så det manuelle kodningsarbejde minimeres. cuneco forbedrer desuden bips opmålingsregler fra 2008, så grundlaget for mængdeudtagningen bliver mere ensartet og gennemskueligt. Endelig bliver der udviklet en standardiseret, digital tilbudsliste, så entreprenørerne møder det samme fra sag til sag.

20 Af Stig Neumann, bips. Illustration: schmidt hammer lassen architects mængderne stemte på Urban Mediaspace TEMA: Udbud med mængder bips nyt 2 : Simon Andreas Arnbjerg, der på de foregående sider fortæller om teknikken bag automatisk mængdeudtræk, giver her et eksempel på mængdeudtræk, når det lykkes. Arbejdet på det m² store kulturbyggeri Urban Mediaspace blev i sommeren 2012 udbudt med mængder. Simon Andreas Arnbjerg og hans kolleger strukturerede projektet som beskrevet i foregående artikel. Det gik rigtig godt. Det var meget få steder, hvor entreprenøren var uenig. I langt de fleste situationer var det noget, vi kunne løse, når vi sad og kiggede på modellen sammen. I forhold til den samlede entreprisesum fyldte uenighederne forsvindende lidt, siger han. Urban Mediaspace er med andre ord et eksempel på, at man godt kan eksportere mængderne direkte fra model til tilbudsliste, hvis man holder tungen lige i munden, når man strukturerer sit projekt. Arkitekterne måtte jonglere med ca. 390 bygningsdele med hvert sit ID. De blev struktureret med 3 niveauer og løbenumre og blev forbundet til beskrivelser og tilbudslister. Noget, Simon Andreas Arnbjerg medgiver tog ekstra tid, men som bygherren ikke desto mindre efterspurgte. Entreprenørerne værdsatte det også. De synes jo, det er dejligt. Det værste, der kan ske for en entreprenør, er, at han overser et antal mængder og derfor giver et for lavt tilbud. Så de er glade for at få en form for sikkerhed, udbudsmængder giver. Når mængderne ligger fast, konkurrerer de kun på enhedspriserne. Sikkerhed er én ting. Noget andet er, at entreprenørerne undgår at bruge tid på at måle op, for senere at konstatere, at de ikke vinder opgaven. Da Urban Mediaspace blev udbudt, var det kun den vindende entreprenør, der skulle granske de oplyste mængder ved at måle op på konventionel vis. De, der ikke vandt, slap for arbejdet. De synes jo, det er dejligt. Det værste, der kan ske for en entreprenør, er, at han overser et antal mængder og derfor giver et for lavt tilbud. Entreprenører får udbudsmodel, men bøvler med den På Urban Mediaspace udleverede man en digital letvægtsmodel en såkaldt udbudsmodel som de bydende entreprenører kunne åbne og granske. Det kan ifølge Simon Andreas Arnbjerg øge gennemsigtigheden og reducere entreprenørernes usikkerhed, når de kan se, hvor mængderne stammer fra og kan tænde og slukke de omkringliggende bygningsdele. Det er igen muligt takket være de klassifikations- ID er, rådgiverne under projekteringen satte på bygningsdelene.