Miljøgodkendelse til. Kvægproduktion på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg

Transkript

1 Miljøgodkendelse til Kvægproduktion på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg Godkendelsen omfatter: Husdyrbruget samt ejede og forpagtede arealer Adresse: Kragekærvej 12, 5700 Svendborg Godkendelsen er Kaj Møller Jensen meddelt til: Grundejer: Kaj Møller Jensen, Kragekærvej 12, 5700 Svendborg CVR/P: CHR nr.: 18659/5761 Konsulent for ansøger: MILAGRO v/michael Jensen Godkendelse udarbejdet af: Svendborg Kommune, Karen Frænde Jensen & Lene Jultved Journal nr. 09/40832 Oktober 2013 Miljø og Teknik

2 Kaj Møller Jensen Kragekærvej Svendborg Miljø og Teknik Svendborgvej Vester Skerninge Tlf: Godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens kapitel 3 Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget med et dyrehold på i alt 474,7 dyreenheder. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 2. oktober 2013 Godkendt: Karen Frænde Jensen Agronom Annonceret den 2. oktober Klagefristen udløber den 1. november Søgsmålsfristen udløber den 2. april Revurderes inden den 2. oktober 2021.

3 Ikke teknisk resumé Kaj Møller Jensen har søgt Svendborg Kommune om godkendelse til at udvidelse af sin malkekvægsproduktion på Andekærgård, Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Husdyrbruget godkendes med denne godkendelse første gang efter Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. LBK. nr af 4. december 2009). Efter meddelsen af denne godkendelse er dyreholdet sammensat som vist i tabellen: Dyreart Antal Dyreenheder (DE) Malkekvæg, tung race ,4 Ammekøer (>600 kg) 10 7,1 Kvier, tung race (6-28 mdr) ,4 Småkalve (0-6 mdr) 54 14,6 Tyrekalve ( kg) ,0 Tyrekalve ( kg) 28 3,8 Ungtyre ( kg) ,6 Ungtyre ( kg) 28 9,6 Små stude (6-9 mdr) 3 1,1 Stude (9-16 mdr.) 7 3,0 I alt 474,7 Der bygges en forlængelse til den eksisterende kostald samt en ny kalvestald. Desuden forlænges den eksisterende plansilo. Der etableres der robotskrabning af alle spaltearealer i den eksisterende kostald samt i den nye forlængelse til kostalden. Der hører 90,8 ha ejet og forpagtet jord til ejendommen, som godkendes sammen med dyreholdet. Her udbringes husdyrgødning fra 148,8 DE. Desuden er der beregnet afsætning af 263 DE husdyrgødning til tredjemandsarealer. Aftalearealerne godkendes særskilt. For at reducere ammoniakemissionen fra anlægget udspredes 91 % af dybstrøelsen direkte på markerne og der etableres robotskrabning af alle spaltearealer. For at mindske kvælstofudvaskningen fra arealerne har ansøger valgt at etablere 10,9 % ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige efterafgrøder. Alternativt reduceres kvælstofnormen med 4,9 % i forhold til Plantedirektoratets gældende normer. Der stilles desuden vilkår til transport af gylle. Med de stillede vilkår vurderer kommunen, at udvidelsen ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 3

4 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 6 Svendborg Kommunes afgørelse... 6 Lovgrundlag... 6 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... 6 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug... 6 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v Forvaltningsloven... 7 Afgørelse med vilkår... 8 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 8 Husdyrhold og staldanlæg Drift af staldanlæg Ensilage Energi- og Ressourceforbrug Oplag af olie Kemikalier Gødningsopbevaring og håndtering Driftsforstyrrelser og uheld Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Spildevand Affald Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Ophør af drift Egenkontrol og dokumentation Generelle forhold Ændringer og udvidelser Underretningspligt Retsbeskyttelse Revurdering af godkendelse Klagevejledning Søgsmål Miljøteknisk redegørelse Grundforhold Ansøger og ejerforhold Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Varetagelse af hensyn til landskab Kommunens vurdering Årsproduktion Biaktiviteter

5 Husdyrbrugets anlæg Drift af staldanlæg Ventilation Rengøring Foder Halm Ensilage Ressourceforbrug Opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin Gødningsproduktion, opbevaring og håndtering Driftsforstyrrelser og uheld Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Påvirkning af 7-naturområde, internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Spildevand Affald Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Påvirkning af naturområder Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Fosfor Påvirkning af grundvand Egenkontrol alternativ Ophør af drift Konklusion Beskrivelse af eventuelle høringssvar, og vurdering BILAG

6 Indledning Svendborg Kommune har via Centrovice den 19. november 2009 modtaget ansøgning om udvidelse af husdyrproduktionen på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Sidenhen er konsulentarbejdet overgået til konsulentfirmaet MILAGRO v/michael Jensen, som har genindsendt ansøgningen den 11. januar Ifølge CHR-registret er der pr. 24. september 2013 cirka 325 dyreenheder (DE) opstaldet på Kragekærvej 12. Dvs. at der er tale om en lovliggørelse af produktionen jf. 46 i husdyrgodkendelsesloven. Husdyrbruget godkendes med denne godkendelse første gang efter Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ved et husdyrbrug forstås en ejendom, hvor der er et dyrehold på mere end 3 dyreenheder (DE), dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse er skærpede i forhold til denne godkendelse. Denne godkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række kortbilag. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr af 4. december 2009, (husdyrgodkendelsesloven)) Husdyrholdet er på ialt 474,7 dyreenheder og godkendes derfor efter 12 i husdyrgodkendelsesloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med husdyrbrugets eksterne miljøforhold. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at husdyrbruget kan drives på stedet, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr. 294 af 31. marts 2009) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. 6

7 Desuden sætter bekendtgørelsen bla. regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013) Samt senere bekendtgørelser om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne. Forvaltningsloven (Lovbek. nr af 7. december 2007) I henhold til forvaltningsloven skal kommunen foretage partshøring inden der træffes afgørelse i en konkret sag, såfremt sagen indeholder oplysninger, der kan være til ugunst for den pågældende part, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der har i denne sag været foretaget høring af i alt 10 parter. Der er ikke indkommet nogen høringssvar. 7

8 Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug husdyrbruget på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg, matrikel 10a, Søby By. Godkendelsen meddeles til ejeren af husdyrbruget pt. Kaj Møller Jensen, der dermed er ansvarlig for, at husdyrbruget placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Det afgøres samtidig, at godkendelsen af husdyrbruget ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget og udbringningsarealer knyttet til cvrnummeret. Der søges om at gennemføre udvidelsen i etaper over 5 år. Kommunen vurderer, at staldbyggeriet og forlængelsen af plansiloen skal foretages indenfor 2 år fra godkendelsen er meddelt. For at give mulighed for at lave tillæg af egne kvier, gives der en 5 års frist til indsættelse af dyr, idet der er tale om en kvægproduktion med langt generationsinterval. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden efterfølgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 1. Forlængelsen af den eksisterende kostald, den nye kalvestald og forlængelsen af plansiloen skal placeres og udformes i overenstemmelse med det ansøgte og som angivet på bilag Forlængelsen af den eksisterende kostald (ST-69184), skal opføres indenfor byggefeltet som angivet på bilag 1 og må være ca m 2 og den nye kalvestald (ST-69315) må have et grundareal på ca m 2 Husdyrhold og staldanlæg. 3. Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen skal svare til det beskrevne i tabellen for ansøgt produktion: 8

9 Dyrehold Ansøgt (tung race) Staldtype Stald-bygning nr. Alder/vægt (mdr./kg) Antal mdr.på græs** Antal mdr.på græs*** Antal årsdyr/ producerede Stipladser Dyreenheder Malkekvæg Sengestald med spalter* ST Nuværende kostald ,17 Småkalve Dybstrøelse ST Nuværende kostald 0-1 mdr ,06 Kvier Sengestald med spalter* ST Nuværende kostald mdr ,95 Malkekvæg Sengestald med spalter* ST Forlænget kostald ,43 Kvier Sengestald med spalter* ST Forlænget kostald mdr ,6 Ammekøer Tyrekalve Ungtyre Kvier Små stude Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter * Dybstrøelse Bindestald med grebning Bindestald med grebning Bindestald med grebning ST Forlænget kostald ST Småtyrestald ST Ungtyre- og kviestald ST Ungtyre- og kviestald ST Ungtyre- og kviestald , kg , kg , mdr mdr 3 Stude Udegående Udegående 9-16 mdr 7 Små kviekalve Dybstrøelse ST Ny kalvestald 1-6 mdr 45 Tyrekalve Dybstrøelse ST Ny kalvestald kg 28 Tyrekalve Dybstrøelse ST Ny kalvestald kg 28 Dyreenheder ialt *Kanal, bagskyl eller ringkanal. **Inden for udbringningsarealet ***Udenfor udbringningsarealet ,85 1,05 3,03 12,53 9,55 3,77 474,7

10 4. De enkelte staldafsnit må maksimalt opstalde de godkendte antal dyr. 5. Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 474,7 dyrenheder på årsplan. Indenfor dette produktionsniveau tillades afvigelser i ind- og udgangsalder for kvierne, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides. Drift af staldanlæg 6. I staldafsnit i den nuværende (ST-68953) og i den forlængede kostald (ST-69184) skal der anvendes robotskraber. Der gælder følgende for begge staldafsnit: - Robotskraberen skal indstilles til at skrabe den del af gangarealet, der ligger tættest på foderbordet hver 2. time. Øvrige gangarealer skal skrabes hver 4. time - I de timer hvor køerne er på græs, skal der ikke foretages skrabninger - Skraberen skal være forsynet med timer 7. Robotskraberen skal installeres så snart godkendelsen tages i brug. Ensilage 8. Markstakke med ensilage og lign. skal placeres mindst 50 m fra nabobeboelse. Energi- og Ressourceforbrug 9. Inden 1. december 2013, skal der være indsendt en ansøgning om tilladelse til vandindvinding til Svendborg Kommune. 10. Ved et forbrug på over kwh skal en energikonsulent udarbejde en energirapport med henblik på at reducere energiforbruget på ejendommen. Oplag af olie 11. Beholdere til opbevaring af olie (> 50 l) samt tanke til olieholdige produkter skal placeres på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag uden afløb, og med minimum 15 cm. opkanter eller opkanter svarende til at indholdet af den største beholder kan rummes i opsamlingskarret. Desuden skal beholdere/tanke placeres overdækket, så der ikke er mulighed for at det regner på tanke/beholdere eller i opsamlingskarret. 12. Senest den 1. oktober 2014 skal placeringen af dieseltanken opfylde kravene i foregående vilkår. 13. Diseltanken skal sikres mod påkørsel af landbrugsmaskiner f.eks. ved en opkant, pullert el. lign. 14. Der skal være påmonteret en brudventil (breakaway valve) mellem tank og slange. 15. Tankpistolen må ikke kunne fastlåses under tankning

11 16. Påfyldningsslangen må ikke kunne nå længere end til 1 meter inden for kanten på belægningen. 17. Håndtering af olieholdige produkter f.eks. ved tankning af diesel, skal foregå på et befæstet areal, som er plant og tæt, og som er dimensioneret til tung trafik. 18. Der, hvor olie opbevares og håndteres skal der findes opsugningsmateriale. 19. Spild af olie skal straks opsamles. Al opsamlet spild inkl. opsamlingsmaterialet skal opbevares og bortskaffes, som farligt affald. Kemikalier 20. Kemikalier, rester og tom emballage skal opbevares på et for kemikalierne tæt underlag, og uden mulighed for spild til afløb, jord, overfladevand og grundvand. Gødningsopbevaring og håndtering 21. Andelen af dybstrøelse, der udspredes på marken direkte fra stalden skal være minimum 91 %. Driftsforstyrrelser og uheld 22. Beredskabsplanen og dennes placering skal være kendt af husdyrbrugets ansatte. Placeringen skal være let tilgængelig. 23. Beredskabsplanen skal revideres én gang årligt og skal på tilsynsmyndighedens forlangende kunne fremvises med angivelse af seneste tidspunkt for revision. Lugt Støj 24. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at produktionen giver anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende, skal der etableres lugtreducerende tiltag. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. Med henblik på vurderingen af lugtbelastningen kan tilsynsmyndigheden stille krav om lugtmåling el. lign., dog maksimalt 1 gang pr. år. Inden målinger og beregninger foretages skal de godkendes af tilsynsmyndigheden. 25. Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db(a) og målt i ethvert punkt ved naboer eller deres opholdsarealer må ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser som har følgende værdier: 11

12 Mandag-fredag kl (8) Lørdag kl (7) Mandag - fredag kl (1) Lørdag kl (4) Søn- og helligdag kl (8) Alle dage kl (½) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. 26. Hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt skal det dokumenteres, at støjgrænserne i ovenstående vilkår overholdes. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er opført på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendt til at udføre Miljømåling - ekstern støj. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder ( Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder) og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Bekg. nr. 866 af 1. juli Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. Transport 27. Der må til mark 5 (angivet på bilag 2) ikke ske gylleudkørsel på lørdage, søndage og helligdage. 28. Til aftalearealerne må der på lørdage, søndage og helligdage ikke transporteres gylle ad veje gennem landsbymæssig bebyggelse og byer, dog er større fordelingsveje undtaget. 29. Ved udskiftning af aftalearealer må der i weekender og på helligdage ikke transporteres gylle ad veje gennem by- og landsbymæssig bebyggelse (byskilte), dog er større fordelingsveje undtaget. 12

13 Støv 30. Udenfor ejendommens areal må der ikke være støvgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 31. Hvis der opstår væsentlige støvgener skal der foretages støvdæmpende tiltag f.eks. vanding af transportveje. Inden etablering skal tiltag accepteres af tilsynsmyndigheden. Lys 32. Udenfor ejendommens areal må der ikke være lysgener, der er væsentlig efter tilsynsmyndighedens vurdering. 33. Hvis der efter tilsynsmyndighedens vurdering opstår væsentlige lysgener, skal der foretages lysregulerende tiltag. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. Skadedyr 34. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). 35. Hvor foder opbevares og håndteres skal der renholdes og vedligeholdes, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Spildevand 36. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en plads med et for spildevandet vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og med afledning af spildevandet til en opsamlingsbeholder. Affald 37. Både ikke farligt og farligt affald skal opbevares sådan, at der ikke er risiko for spredning af affaldsfraktionerne på ejendommen og sådan, at der ikke kan ske forurening af jord, grundvand og overfladevand. Drift af husdyrbrugets arealer 38. Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 148,8 DE beregnet ud fra 76,9 DE kvæggylle og 71,9 DE dybstrøelse, svarende til 1,64 DE/ha per planår. 39. Af den samlede mængde husdyrgødning må dybstrøelse/fast gødning per planår (1/8-31/7) maksimalt udgøre 71,9 DE. 13

14 40. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 41. Der må kun udbringes gylle på aftaleareler der er godkendt af Svendborg Kommune. Indtil der foreligger en aftale om afsætning af husdyrgødning fra produktionen af resterende 121,3 DE til aftalearealer, må godkendelsen kun udnyttes op til 353,4 DE. Sædskifte 42. Der skal på bedriftens arealer etableres et sædskifte med ét af to alternativer: - 10,9 % ekstra efterafgrøder udover det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. - 4,9 % reduktion af kvælstofnormen i forhold til NaturErhvervstyrelsens norm. Normreduktionen eller andre generelle miljøkrav må ikke overføres til andre bedrifter. 43. Reduktion af kvælstofudvaskningen kan også gennemføres som en kombination af ovenstående tiltag. Hvis der inden for et planår udbringes mindre husdyrgødning end det maksimalt tilladte med husdyrgødning sænkes kravet om efterafgrøder/reduceret kvælstofnorm. For hver kg kvælstof, der udbringes mindre end de maksimale kg N, sænkes kravet om ekstra efterafgrøder med 1,62 %-enheder, eller kravet til reduktion i kvælstofnormen sænkes med med 0,73 %-enheder Ophør af drift 44. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres, hvis driften ophører. Orienteringen skal være skriftlig og skal sendes til tilsynsmyndigheden så snart ændringen/ophøret indtræder. 45. Ved driftens ophør skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og tilhold af skadedyr. Foranstaltningerne skal drøftes med og accepteres af tilsynsmyndigheden. Egenkontrol og dokumentation 46. Der skal foreligge dokumentation for, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles godkendelse til. 47. Der skal kunne fremvises logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen i den eksisterende kostald og i den nye tilbygning til kostalden er i drift og vedligeholdes. 48. Enhver form for driftsstop af robotskraberen skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. 14

15 49. Der skal føres logbog over perioder, mængder (kg N) og marker, hvor der er udbragt dybstrøelse direkte. 50. Der skal foreligge dokumentation for udbringningen af dybstrøelse - enten i form af faktura fra maskinstation, internt regnskab fra markdriftfællesskab, hvoraf husdyrbrugets udbringningarealer fremgår, eller i form af logbog hvis eget udstyr er anvendt. 51. Der skal foreligge dokumentation af minimum et års varighed for forpagtede arealer. 52. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation af minimum et års varighed for gældende aftalearealer. 53. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte mængde og type af husdyrgødning. 54. Overholdelse af vilkår omkring ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige skal kunne dokumenteres, eks. gennem markplaner og gødningsplaner. 55. Overholdelse af vilkår omkring reduceret kvælstofnorm skal kunne dokumenteres, eks. gennem gødningsregnskab. 56. Der skal foreligge dokumentation for det årlige vand- og elforbrug. 57. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 46-56) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 58. Det skal registreres i driftsjournal, som skal opbevares i mindst 5 år og fremvises ved tilsyn, hvornår belægningen følgende steder er kontrolleret (mindst én gang årligt) for tæthed samt hvornår eventuelle utætheder er repareret (skal repareres straks): hvor olie opbevares og håndteres, hvor kemikalier, rester og emballage på vaskepladsen på møddingspladsen i plansiloerne Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer eller udvidelser på husdyrbruget og de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underette alarmcentralen på tlf: 112 og Svendborg Kommune tlf: , såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. ( 52 i LBK nr af 4. december 2009). 15

16 Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse ( 40 stk.1 i LBK nr af 4. december 2009). Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til husdyrbruget inden for de første 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, medmindre, der er lavet grundlæggende sagsbehandlingsfejl eller givet grundlæggende fejlagtige oplysninger, som nødvendiggør, at afgørelsen skal ændres. Husdybrugets egenkontrol er dog undtaget for retsbeskyttelsen, og tilsynsmyndigheden kan revidere denne for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening, eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn ( 53 stk.2 i LBK nr af 4. december 2009). Retsbeskyttelsesperioden regnes fra datoen for denne godkendelse. Påklages godkendelsen, regnes perioden fra den dato, hvor Miljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klagen. Revurdering af godkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal revurderes ( 41, stk. 3 i LBK nr af 4. december 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at husdyrbruget første gang blev godkendt. Første revurdering skal foretages senest d. 2. oktober 2021 (8 år efter at godkendelsen er meddelt) Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ( 76 i LBK nr af 4. december 2009). En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til: mt@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelse af godkendelsen. Klagefristen er d. 1. november Svendborg Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, og underretter samtidig den godkendelsen er meddelt til. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholde vilkår efter husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. ( 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i LBK nr af 4. december 2009): 16

17 Ansøger: Kaj Møller Jensen, Kragekærvej 12, 5700 Svendborg Naboer: Zebora Gitte Coco Ege, Kragekærvej 11, 5700 Svendborg Martin Alexej Ramsgaard Carlsen, Knasterhovvej 2, 5700 Svendborg Mai-Britt Schultz og Palle Hinz Berg, Knasterhovvej 2A, 5700 Svendborg Ejer af forpagtet areal: Peter Søndergård Jensen, Udflyttervej 26, 5700 Svendborg Ejere af aftalearealer: Peter Bay Knudsen og Marie Ejlersen, Skiftekær, Søren Lolks vej 2, 5700 Svendborg Peter Rasmussen, Søbo, Knasterhovvej 21, 5700 Svendborg Ole Ømand Jensen, Strammelse Gade 60, 5700 Svendborg (ejer af Flyvervej 2, 5700 Svendborg) Michael Jensen, Nørballegård, Strammelse Gade 81, 5700 Svendborg Foreninger/organisationer: Dansk Ornitologisk Forening, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd, Friluftsrådet, v. Christian Jensen, Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund, Naturstyrelsen Odense, Orientering om denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent MILAGRO v/michael Jensen. Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening er blevet orienteret om afgørelsen. Klagegebyr Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene ( 90 i LBK nr af 4. december 2009), skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Fristen for at anlægge søgsmål er den 2. april

18 Miljøteknisk redegørelse Denne miljøredegørelse danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse af husdyrbruget. Grundforhold Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til husdyrbruget på Andekærgård, Kragekærvej 12, Søby, 5700 Svendborg. Ansøger og ejer p.t. er Kaj Møller Jensen (samme adresse som husdyrbruget). Kaj Møller Jensen er dermed er ansvarlig for, at husdyrproduktionen placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med denne godkendelse, samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Ansøger ejer også ejendommen Knasterhovvej 8, 5700 Svendborg. Ansøger har oplyst, at der ikke er planer om, at udnytte staldene på denne ejendom til erhvervsmæssigt husdyrhold. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold. Ansøgers oplysninger Ejendommen er placeret i landzone ca. 760 m nord for landsbyen Skovballe i det åbne landbrugsland med marker, hegn og spredt bebyggelse. Anlægget er beliggende ca. 8 m over havet i yngre morænelandskab, der på stedet er fladt med kun en meget svag stigning mod syd og vest. I den nuværende kostald vil der fremover være 3 småkalve flere og 8 kvieopdræt færre. Mod øst forlænges stalden samtidig med en tilbygning, hvori der bliver plads til yderligere 73 malkekøer, 10 ammekøer (primært Simmental og Hereford >600 kg) og 62 kvieopdræt (stor race). Den nuværende småkalvestald nedlægges, mens småtyrestalden fortsat anvendes som nu til 58 små tyrekalve. Den nuværende ungtyrestald anvendes fremover til 50 ungtyre ( kg), 36 kvier (6-10 mdr.) og 3 små stude. Tyrenes vægtgrænser er ændret, så de svarer bedre til den gældende produktionspraksis. I stalden er der proforma også indsat 7 årsdyr i stude (9-16 mdr.), som også hører til det ansøgte husdyrhold. Studene går dog hele tiden (i alle 7 mdr.) på græs udenfor udbringningsarealet (på Monnet). Endelig opføres der en ny kalvestald til både opdræt og ungtyre i den sydøstlige ende af anlægget. Af de 75 dyr i stalden er 45 kviekalve (1-6 mdr.) og 30 ungtyre ( kg). Følgende matrikler er tilknyttet ejendommen Kragekærvej 12: Ejerlav Gesinge By, Bjerreby Sogn Skovballe By, Bjerreby Sogn Søby By, Bjerreby Sogn Matrikel 5c 5e og 17c 10a og 19b 18

19 Afstandskrav i forhold til Husdyrlovens 6 og 20 Afstandsforhold fra nærmeste anlæg og til nærmeste nabo Afstand (m) Afstandskrav 6/ 20 (m) Byzone- eller sommerhusområde*. (Skovballevej 61, Landet) /300 Samlet bebyggelse i landzone mv** /300 (Skovballevej 140, Skovballe) Enkeltbolig (Kragekærvej 11) 56 50/ - * Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. ** Samlet bebyggelse i landzone mv. eller område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nærmeste enkeltliggende bolig (Kragekærvej 11) er placeret nordvest for bygningerne på Kragekærvej 12 og i en afstand af ca. 56 m (- målt fra nærmeste staldbygning). Nærmest samlede bebyggelse ligger i en afstand af 948 m hvor boligen Skovballevej 140 opfylder kravet til samlet bebyggelse. Nærmeste byzone/sommerhusområde starter ved Skovballevej 61 i byen Landet. Kommunens vurdering Af ovenstående tabel fremgår det, at Husdyrgodkendelseslovens afstandskrav kan overholdes i forhold til byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig. Afstandskrav i forhold til Husdyrlovens 8 Afstandsforhold fra den nye tilbygning på kostalden. Afstand (m) Afstands-krav (m) Fælles vandindvindingsanlæg: Bjerreby Vandværk Enkelt vandindvindingsanlæg: Egen brønd lige øst for stuehus Vandløb/dræn og søer: Sø øst for forlænget kostald Offentlig vej/ privat fællesvej: Kragekærvej vest for forlænget kostald Levnedsmiddelvirksomhed >25 25 Naboskel: Kragekærvej vest for forlænget kostald Beboelse på samme ejendom Afstandsforhold fra den nye kalvestald. Afstand (m) Afstands-krav (m) Fælles vandindvindingsanlæg: Bjerreby Vandværk Enkelt vandindvindingsanlæg: Egen brønd lige øst for stuehus Vandløb/dræn og søer: Sø øst for forlænget kostald Offentlig vej/ privat fællesvej: Kragekærvej vest for forlænget kostald Levnedsmiddelvirksomhed >25 25 Naboskel: Kragekærvej vest for forlænget kostald Beboelse på samme ejendom

20 Afstandsforhold fra forlængelse af plansiloen. Afstand (m) Afstands-krav (m) Fælles vandindvindingsanlæg: Bjerreby Vandværk Enkelt vandindvindingsanlæg: Egen brønd lige øst for stuehus Vandløb/dræn og søer: Sø øst for forlænget kostald Offentlig vej/ privat fællesvej: Kragekærvej vest for forlænget kostald Levnedsmiddelvirksomhed >25 25 Naboskel: Kragekærvej vest for forlænget kostald Beboelse på samme ejendom Kommunens vurdering Det er kommunens vurdering, at alle afstandskrav i husdyrlovens 8 er overholdt i forhold til forlængelse af den eksisterende stald, den ny kalvestald og den nye plansilo. De planlagte anlæg ligger ikke indenfor afstandskravene. Alternative placeringer Ansøgers oplysninger Ansøger har valgt, at udvide anlæggets nuværende kostald og plansilo - og dermed også husdyrholdet - mod øst. Dette er primært gjort for at minimere de gener for naboen Kragerkærvej 11, der ellers kunne opstå ved en alternativ placering nord for den nuværende kostald. Den ansøgte forlængelse af kostalden er samtidig den mest praktiske løsning, da malkestalden i den nuværende kostald skal betjene alle ejendommens køer. Ved at lægge den ny kostald og den ny plansilo i direkte forlængelse af tilsvarende eksisterende bygningsværk, tages der også hensyn til landskabet omkring ejendommen. Derved undgås en spredning af bygningsmassen som kunne påvirke det visuelle indtryk af anlægget negativt. I dialog med kommunen er den ny kalvestald F flyttet til en placering syd for småkalvestald D. Dette begrænser også staldens visuelle påvirkning af landskabet sammenlignet med det oprindelige forslag til placering syd for halmlade H. Afstanden til de nærmeste naboer, placeringen af alle nye bygninger i tilknytning til bestående samt det forhold, at der i forvejen er en del beplantning omkring anlægget gør, at det ikke fundet relevant at yderligere afskærmende beplantninger ved de nye bygninger. Kommunens vurdering Kommunen er enig i, at de valgte placeringer er byggeteknisk og miljømæssigt hensigtsmæssige. Da det vil give mulighed for at udnytte de eksisterende faciliteter optimalt. Da det er kommunens prioritering, at undgå spredning af landbrugsbygninger, er der ikke undersøgt placeringer længere væk fra ejendommen. At udvikle ejendommen på modsatte side af Kragekærvej er ikke ønskeligt, da det giver mere trafik, samt er uforholdsmæssigt dyrt, da det besværliggør brug af eksisterende siloog malkefaciliteter m.m. Dette vil kræve investering i ny stald med malkefaciliteter, som er et så dyrt alternativ, at det ikke er relevant. Den ansøgte placering er dermed valgt som grundlag for de efterfølgende vurderinger. Varetagelse af hensyn til landskab Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal hensynet til de landskabelige værdier varetages ved godkendelse af et husdyrbrug. De landskabelige værdier omfatter bla. naturværdier, 20

21 kulturhistoriske, rekreative, geologiske værdier, samt landskabets æstetik og fortælleværdi. Ansøgers oplysninger Beskrivelse af de enkelte stalde: Stald A (ST-68953): Stald til 135 malkekøer, 9 småkalve, 118 kvieopdræt samt malkestald. Bebygget areal m 2 Bygningshøjde: 10,8 m Taghældning: 22 o Materialer og farver på bygningsfacade: Sider i gule mursten med røde stålplader i gavltrekant og tag af grå fibercementplader. Hvide døre, vinduer med hvide rammer samt tophængslede rulleporte i aluminium. På langsiderne med luftindtag gennem en trempel af rødmalede brædder Stald B (ST-69184): Forlængelse af nuværende stald til 73 malkekøer, 10 ammekøer og 62 kvieopdræt Grundareal m 2 Bygningshøjde: 10,8 m Taghældning: 22 Materialer og farver på bygningsfacade: Sider i gule mursten med røde stålplader i gavltrekant og tag af grå fibercementplader (asbestfri). Hvide døre og vinduer samt tophængslede rulleporte i aluminium. På langsiderne med luftindtag gennem en trempel af rødmalede brædder Stald C (ST-69185): Tages ud af brug som stald til småkalve. Grundareal 395 m 2 Bygningshøjde: 6,2 m Taghældning: 15 o Materialer og farver på bygningsfacade: Ydervægge og skydeporte i grønne stålplader med tag af grå fibercementplader Stald D (ST-69186): Stald til 58 småtyre. Grundareal 524 m 2 Bygningshøjde: 6,2 m Taghældning: 15 Materialer og farver på bygningsfacade: Ydervægge og skydeporte i grønne stålplader med tag af grå fibercementplader Stald E (ST-69187): Stald til 50 ungtyre, 36 kvier og 3 stude. Grundareal 620 m 2 Bygningshøjde: 6,2 m Taghældning: 15 Materialer og farver på bygningsfacade: Ydervægge af gule mursten med tag af grå fibercementplader. Brune døre i træ og vinduer med hvide rammer Stald F (Ny kalvestald ST-69315)): Ny stald til 45 små kviekalve og 30 ungtyre. Grundareal m 2 Bygningshøjde: 7,0 m Taghældning: 15 Materialer og farver på bygningsfacade: Ydervægge og skydeporte i røde stålplader, gavltrekant i hvide stålplader og tag af grå fibercementplader Afstanden til de nærmeste naboer, placeringen af alle nye bygninger i tilknytning til bestående samt det forhold, at der i forvejen er en del beplantning omkring anlægget gør, 21

22 at det ikke fundet relevant at yderligere afskærmende beplantninger ved de nye bygninger. Anlægget ligger lige indenfor kystnærhedszonen, men i øvrigt langt fra rekreative interesseområder, uforstyrrede landskaber, værdifulde kulturmiljøer, bevaringsværdige landsbyer, kirkeomgivelse samt områder med særlig landskabelig eller geologisk værdi. Det ansøgte projekt og den valgte lokalisering af den ny stald vil samlet set derfor heller ikke komme i konflikt med landskabelige hensyn. Afstande til diverse særlige områder, der omfattes af landskabelige hensyn: Strandbeskyttelseslinje: Ca meter (sydøst for Skovballe) Klitfredningslinje: Ikke relevant i denne sag Fortidsmindelinje: Ca. 985 meter (omkring gravhøj nordøst for gården Skiftekær) Søbeskyttelseslinje: Ca m (omkring Vejlen øst for Malergård) Skovbyggelinje: Ca meter (omkring Vornæs Skov ved Vejlen) Kirkebyggelinje: Ca meter (omkring Landet kirke) Beskyttede sten- og jorddiger: Ca. 150 meter (øst for forlænget plansilo) Fredede områder: Ca meter (gravhøj nordøst for gården Skiftekær) Beskyttede naturarealer ( 3): Ca. 230 m: Beskyttet sø øst for forlænget kostald Ca. 245 m: Beskyttet vandløb nordøst for anlægget Mellem ca. 500 og ca m: Yderligere 2 små søer nord for Stennervej samt 2 små søer i og øst for Skovballe Ca. 930 m: Eng i Skovballe. I Fyns Amts regionplan målsat som naturområde af regional eller lokal betydning Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v.: Ca m: Strandeng ved Vejlen nordvest for Stennergård. Del af EF-habitat, EFfuglebeskyttelses- og Ramsarområde Kystnærhedszonen: Centrum af anlægget ligger ca. 75 m indenfor denne zone Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ca meter (ved stranden vest for Skovballe) Rekreative interesseområder: Ingen i flere kilometers nærhed Skovrejsningsområder: Ca m fra område, hvor skovrejsning er uønsket (nordvest for Stennergård) Uforstyrrede landskaber: Ingen i flere kilometers nærhed Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ingen i flere kilometer nærhed Kirkeomgivelser: Ca meter (kirkebeskyttelseslinie syd for Landet) Områder med landskabelig værdi: Ca. 850 meter mod sydvest til område udpeget som større sammenhængende landskabsområde, land (ved gården Wejsminde) Områder med særlig geologisk værdi: Ca meter til Det sydfynske Øhav (nationalt geologisk interesseområde og nationalt kystlandskab vest for Skovballe Skov). Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at forlængelsen af den eksisterende kostald, byggeriet af den ny kalvestald og udvidelse af plansilo er erhvervsmæssigt nødvendigt. 22

23 Anlægget inkl. forlængelsen af kostalden, den nye kalvestald og udvidelsen af plansiloen indenfor kystnærhedszone. Ifølge retningslinier i Kommuneplan for Svendborg Kommune gælder følgende: I kystnærhedszonen kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering, og der tages særlige landskabelige hensyn. De åbne og uberørte kyststrækninger og de helt kystnære dele af kystnærhedszonen er særligt sårbare. Svendborg Kommune ønsker, at disse særligt sårbare kyststrækninger så vidt muligt friholdes for bebyggelse, tekniske anlæg mv. Nødvendigt nyt byggeri og anlæg i kystnærhedszonen skal derfor placeres de steder, hvor kysten påvirkes mindst muligt som f.eks. bag eksisterende bebyggelse. Svendborg Kommune ønsker, at der tages særligt hensyn til landskabet i den mest sårbare del af kystnærhedszonen på samme måde som i de særlige landskabelige interesseområder inde i land, når der opføres nye landbrugsbygninger. Ejendommen ligger i udkanten af kystnærhedszonen og denne del vurderes ikke at være særlig sårbar. Projektet vil ikke påvirke området nævneværdigt, idet der er tale om en udbygning i naturlig forlængelse af eksisterende byggeri ligesom materialevalg og farvesætning vil være i overensstemmelse med de eksistererende bygninger. Området er beliggende i område med moderat kapacitet hvor der gælder følgende: Tåsinge Moræneflade Karakterområde 23 På den centrale del af Tåsinge Moræneflade er kapaciteten i forhold til stort landbrugsbyggeri vurderet at være moderat. Det flade og lave landskab, med fladt terræn og lave karaktergivende elementer i form af levende hegn, smågårde og husmandssteder rummer ikke mange muligheder for at indpasse stort landbrugsbyggeri. De typisk høje og brede bygninger med tilhørende siloer vil komme til at fremstå tydeligt i landskabet idet de vil rage op over områdets karaktergivende elementer. Den mange steder åbne og enkle karakter giver dog landskabet en vis kapacitet. Det er dog meget vigtigt at holde den kumulative effekt for øje, i det flere byggerier potentielt vil kunne ses samtidig. Endvidere er samspillet med områdets to store vindmøller vigtige at inddrage i vurderingen af den kumulative effekt. I området omkring Bjerreby og Lundby, som begge ligger på lokale bakketoppe, er påvirkningen potentielt stor pga. de visuelle sammenhænge henover landskabet, som knytter sig til bakkeformationerne. Her skal disse visuelle sammenhænge inddrages i en vurdering af konsekvenserne for landskabet. Ejendommen er afskærmet af hegn i skel, som bidrager til at begrænse nybyggeriets fjernvirkning. Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt i forhold til områdets 2 store vindmøller. Svendborg Kommune vurderer, at det har væsentlig betydning for landskabets æstetik, at nye bygninger opføres i harmoni med og i materiale, der i farvevalg og stil svarer til de eksisterende bygninger. Med harmoni forstås, at nye bygningers placering, udbredelse og højde ikke må afvige væsentligt fra de eksisterende bygninger. Da det ligger i tilknytning til eksisterende bygningsmasse og da det opføres i stil og farver matchende det eksisterende byggeri, vurderer kommunen, at der ikke skal stilles særlige vilkår til placeringen og udformningen af byggeriet. I forslag til kommuneplan er karakterområdet 23.M1 hvor ejendommen ligger klassificeret som områder hvor der skal ske en tilpasning, Karakteristisk og med middel tilstand hvilket dækkes af ovenstående beskrivelse. Der er ca. 980 m fra den nye stald til nærmeste naturområde, som er en D-målsat 3- eng. Der er ca. 985 m til nærmeste fortidsminde. Der er ca. 2,1 km til nærmest fredede område. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der med størrelsen af den nye 23

24 forlængede kostald, nye kalvestald og udvidelsen af plansiloen samt afstanden til ovenstående områder ikke er tale om en væsentlig påvirkning af disse områder. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at forlængelsen af kostalden, den nye kalvestald og udvidelsen af plansiloen ligger i tilknytning til de eksisterende driftsbygninger, og der skal derfor ikke meddeles en landzonetilladelse. Svendborg Kommune vurderer, at den valgte placering af den nye stald, plansilo og møddingsplads overholder krav og hensyn til områder af særlig landskabelige og naturmæssige interesser. Samlet set vurderer kommunen, at byggeriet ikke vil påvirke landskabet væsentligt. Fastsættelse af vilkår Forlængelsen af den eksisterende kostald, den nye kalvestald og forlængelsen af plansiloen skal placeres og udformes i overenstemmelse med det ansøgte og som angivet på bilag 1. Forlængelsen af den eksisterende kostald (ST-69184), skal opføres indenfor byggefeltet som angivet på bilag 1 og må være ca m 2 og den nye kalvestald (ST-69315) må have et grundareal på ca m 2 24

25 Årsproduktion Ansøgers oplysninger Ansøgers oplysninger om sammensætningen af dyreholdet samt anvendt staldsystem for henholdvis nudrift og ansøgt drift er vist i efterfølgende tabeller: Dyrehold Nudrift (tung race) Staldtype Staldbygning nr. Alder/ vægt (mdr/ kg) Antal mdr. på græs, uden for udbringnings -areal Antal årsdyr Antal mdr. på græs, inden for udbringningsareal Stipladser Dyreenheder Malke-kvæg Sengestald med spalter* Småkalve Kvier Kvier Småkalve Tyrekalve Ungtyre Dybstrøelse Sengestald med spalter* Sengestald med spalter* Dybstrøelse Dybstrøelse Bindestald med grebning Dyreenheder i alt *kanal, bagskyl eller ringkanal ST Nuværende kostald , , , , ,79 ST Nuværende kostald ST Nuværende kostald ST Nuværende kostald ST Småkalvestald ST Småtyrestald ST Ungtyrestald kg kg , ,00 290,1 25

26 Dyrehold Ansøgt (tung race) Staldtype Stald-bygning nr. Alder/vægt (mdr./kg) Antal mdr.på græs** Antal mdr.på græs*** Antal årsdyr/ producerede Stipladser Dyreenheder Malkekvæg Sengestald med spalter* ST Nuværende kostald ,17 Småkalve Dybstrøelse ST Nuværende kostald 0-1 mdr ,06 Kvier Sengestald med spalter* ST Nuværende kostald mdr ,95 Malkekvæg Sengestald med spalter* ST Forlænget kostald ,43 Kvier Sengestald med spalter* ST Forlænget kostald mdr ,6 Ammekøer Tyrekalve Ungtyre Kvier Små stude Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter * Dybstrøelse Bindestald med grebning Bindestald med grebning Bindestald med grebning ST Forlænget kostald ST Småtyrestald ST Ungtyre- og kviestald ST Ungtyre- og kviestald ST Ungtyre- og kviestald , kg , kg , mdr mdr 3 Stude Udegående Udegående 9-16 mdr 7 Små kviekalve Dybstrøelse ST Ny kalvestald 1-6 mdr 45 Tyrekalve Dybstrøelse ST Ny kalvestald kg 28 Tyrekalve Dybstrøelse ST Ny kalvestald kg 28 Dyreenheder ialt *Kanal, bagskyl eller ringkanal. **Inden for udbringningsarealet ***Udenfor udbringningsarealet ,85 1,05 3,03 12,53 9,55 3,77 474,7

27 Produktionen og antallet dyreenheder i studeholdet skal beregnes som kvier. Det betyder bl.a., at produktionen opgøres som årsdyr. 10 årsdyr i stude i 10 mdr. svarer på den måde til 12 producerede stude pr. år. I den nuværende kostald er plads til 9 små kviekalve på dybstrøelse. Hertil skal det tilføjes, at disse kalvebokse samtidig fungerer som kælvningsbokse, og boksene benyttes lejlighedsvis også til syge køer og opdræt. Dette ændrer ikke ved det samlede antal køer, gødningsproduktionen samt lugt og andre gener fra den nuværende og forlængede kostald. Der er samtidig taget højde for en lidt højere ammoniakfordampning fra køer på dybstrøelse ved at anvende staldsystemet dybstrøelse med spalter til 10 ansøgte ammekøer, vel vidende at nogle få ammekøer i praksis vil være kælvekøer af malkerace. Ansøger ønsker fleksibilitet i aldersintervallet for kvieopdrættet (ved salg eller kælvning), så denne (indenfor de godkendte 474,7 DE) tillades at variere mellem mdr. (gns. 28 mdr). Der ønskes en miljøgodkendelse, der giver ansøger mulighed for at gennemføre udvidelsen i etaper over en periode på 5 år fra det, at miljøgodkendelsen foreligger. De normale 2 år til helt at udnytte en miljøgodkendelse er ikke nok, når ansøger - i en større sag som denne - gerne vil udvide med størst mulige tillæg af egne kvier. Dette er økonomisk og sundhedsmæssigt den absolut bedste løsning. Fremgangsmåden betyder dog, at den fulde udvidelse af husdyrholdet kan tage op til ca. 5 år. Placeringen af staldafsnittene er angivet på bilag 1. Kommunens vurdering Ansøgningen er indsendt før 1. august 2010, men ansøger har anvendt de relativt nyeste dyreenhedsberegninger (ændringsbekendtgørelse nr. 949 af 20. juli 2010 til husdyrgødningsbekendtgørelsen) til beregning af størrelsen af husdyrbruget. Størrelsen af husdyrbruget er både med de ændrede og gamle dyreenhedsberegninger omfattet af husdyrgodkendelseslovens 12. Malkekøerne er godkendt til en mælkeydelse på kg mælk pr. årsko (normtal 2010). Den miljømæssige konsekvens af den ansøgte produktion skal ifølge samme ændringsbekendtgørelse, vurderes på baggrund af de nye dyreenhedsberegninger. Der søges om at gennemføre udvidelsen i etaper over 5 år. Kommunen vurderer, at staldbyggeriet og forlængelsen af plansiloen skal foretages indenfor 2 år fra godkendelsen er givet. For at give mulighed for at lave tillæg af egne kvier, gives der en 5 års frist til indsættelse af dyr, idet der er tale om en kvægproduktion med langt generationsinterval. Der stilles vilkår om, at staldene maksimalt må opstalde det godkendte antal dyr som godkendelsen lyder på i det enkelte staldafsnit. Svendborg Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om, at den ansøgte produktion ikke må være større end det antal dyreenheder, der er søgt om. Den ønskede fleksibilitet til kvieopdrættet kan accepteres, dog under forudsætning af, at kravet om det maksimale antal dyr ikke overskrides. Det betyder, at såfremt kvieopdrættet bliver 30 mdr. skal det maksimale antal kvier reduceres til i alt 174 dyr. Kommunen har ved beregninger i husdyrgodkendelse.dk fundet, at der ikke er nogen væsentlige miljømæssige påvirkninger forbundet hermed.

28 Fastsættelse af vilkår Husdyrbruget skal være sammensat som beskrevet og staldindretningen skal svare til det beskrevne i tabellen for ansøgt produktion. De enkelte staldafsnit må maksimalt opstalde de godkendte antal dyr. Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 474,7 DE på årsplan. Indenfor dette produktionsniveau tillades afvigelser i ind- og udgansalder for kvierne, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides. Ved tilsyn skal det kunne dokumenteres, at husdyrholdet ikke er større end det, der meddeles godkendelse til. Dokumentationen (udskrifter fra CHR) skal opbevares for minimum 5 år. I tilfælde af ændringer af dyreenhedsdefinitionerne skal det påpeges, at man ved fortolkning af en afgørelse skal tage udgangspunkt i det godkendte antal dyr, mælkeydelse, alder og vægt. Biaktiviteter Ansøger har oplyst, at der ingen biaktiviteter er på ejendommen. Husdyrbrugets anlæg Drift af staldanlæg I dette afsnit beskrives og vurderes den ydre og indre indretning af staldanlæg, opbevaringsanlæg, foderopbevaringsanlæg mm. Ansøgers oplysninger Bilag 1 angiver den bygningsmæssige indretning. ST Eksisterende kostald (køer, kvier og småkalve) Ansøger har oplyst, at den eksisterende stald er opført i Stalden er en sengestald med spalter over gyllekanal (bagskyl). I forbindelse med udvidelsen vil der anvendes robotskraber på spalterne. Regelmæssig skrabning af spaltegulve hver 4. time i stalde med spaltegulv på ringkanal/bagskyl reducerer emissionen af ammoniak med 25 procent. Teknikken er beskrevet i Miljøstyrelsens særlige teknologiblad for Staldindretning - Skrabere i gangareal, 1. udgave fra den På den baggrund af vurderinger som fremgår af bilag 7, vurderes det i denne sag, at skrabning med robotter af spaltegulvet i nuværende kotald (ST-68953) og forlænget kostald (ST-69184) er BAT (Bedste Anvendelige Teknik) i denne ansøgning. Der er foretaget BAT niveau beregninger og miljøøkonomiske beregninger hvis der skulle etableres gylleforsuring. Beregningerne viser at omkostningen er på 104 kr/pr reduceret kg N pr år inkl. værdi af sparet N og S. Disse tal viser, at det ikke er rentabelt for ansøger at etablere gylleforsuring i den nuværende stald (se bilag 7). 28

29 Der er foretaget BAT niveau beregninger og miljøøkonomiske beregninger hvis der skulle etableres faste drænede gulve i den eksisterende stald. Beregningerne viser at omkostningen svarer til kr. pr. kg N reduceret. Disse tal viser, at det ikke er rentabelt for ansøger at ændre gulvet i den nuværende stald (se bilag 7). Øvrige tiltag er fravalgt grundet at det er en naturlig ventileret stald og dermed er der ingen tekniske løsninger til at begrænse ammoniakfordampning, andet end ved indsættelse af spalteskrabere. Småkalve opstaldes i enkeltbokse med dybstrøelse inde i stalden. ST Forlængelse af eksisterende kostald (køer, kvier og ammekøer) Denne stald skal opføres så den ligger i forlængelse af den eksisterende stald. Stalden opføres som en sengestald med spalter over gyllekanal (bagskyl). Der vil blive anvendt robotskraber på gangarealer og på spalterne. Se også beskrivelse ovenfor. Der er foretaget BAT niveau beregninger og miljøøkonomiske beregninger hvis der skulle etableres gylleforsuring. Beregningerne viser at omkostningen er på 108 kr/pr reduceret kg N pr år inkl. værdi af sparet N og S. Disse tal viser, at det ikke er rentabelt for ansøger at ændre gulvet i den nuværende stald (se bilag 7). Samtidig etablering af gylleforsuring i begge stalde ville give en vis besparelse på anlægsinvesteringen. Driftsomkostningerne følger derimod altid den mængde gylle, som skal forsures. Ud fra de tidligere beregninger, kan det med rimelighed dog forventes, at investeringen pr. sengebås i stald forlænget kostald (ST-69184) vil kunne bringes ned på niveau med nuværende kostald (ST-68953). Én enkelt syretank og én styring vil kunne betjene begge stalde. Der vil dog stadig være tale om to stalde med adskilte kanalsystemer, og derfor vil det være nødvendigt at etablere to omrørebrønde, separate rørføringer, separate omskiftere til gyllebeholder m.m. Ansøgers meromkostning i denne konkrete sag ved samtidig etablering af gylleforsuring i begge stalde samtidig, forventes derfor at være ca. 104 kr. pr. kg N inkl. værdi af sparet N og S. Der er foretaget BAT niveau beregninger og miljøøkonomiske beregninger hvis der skulle etableres faste drænde gulve i tilbygningen. Beregningerne viser at omkostningen er på 127 kr pr. årsko. Disse tal viser, at det ikke er rentabelt for ansøger at ændre gulvet i den nuværende stald (se bilag 7). Ved ammekøerne er gødningssystemet dybstrøelse med spalter. Som beskrevet tidligere, hænger det sammen med benyttelsen af bokse med dybstrøelse til småkalve, kælvekøer (både amme- og malkekøer) samt til syge køer og opdræt. Ansøgers egne krav til dyrevelfærd samt Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg foreskriver, at bunden i kælve- og sygebokse skal bestå af et tørt og blødt materiale. Dette opfyldes ved at bruge dybstrøelse. ST Småtyrestald Forventes at skulle renoveres i forbindelse med revurdering i Stalden er med dybstrøelse. ST Ungtyrestald Forventes at skulle renoveres i forbindelse med revurdering i Stalden er en bindestald med grebning. 29

30 ST Ny kalvestald I den ny kalvestald anvendes der ved unge kvier og tyrekalve gødningssystemet dybstrøelse i hele arealet. Det er det gængse system for kalve under 6 måneder, hvor Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg foreskriver, at underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale. Ca. 60 % af dyrene i den ny kalvestald vil altid være under 6 mdr. gamle. Over denne alder tillader loven, at der anvendes et gødningssystem med reduceret strøelse. Såfremt stalden blev indrettet med to gødningssystemer ville det dog betyde, at alle dyr ville blive udsat for en ekstra flytning og sammenblanding i 6 mdrs. alderen. Det ville gå ud over dyrenes trivsel (skader, rangordenskampe, nedsat vækst m.m.). Idet ansøger prioriterer en god dyrevelfærd, en praktisk arbejdsgang samt at stalden ventileres naturligt, indrettes stalden derfor med dybstrøelse i hele arealet. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at de valgte staldsystemer lever op til kravet om BAT for staldsystemer til kvæg. Der findes teknologiblad for anvendelse af robotskraber på gangarealer i stalde med malkekvæg. Skrabning af spalterne betyder, at gødningen hurtigt forsvinder fra spalteoverfladerne og dermed nedsættes ammoniakfordampningen. Ifølge teknologibladet giver det en reduktion på 25 % i forhold til referencegulvet, som er spaltegulv på ringkanal eller med bagskyl. Gulvet i den konkrete sag svarer til referencegulvet, og der vil derfor kunne opnås samme reduktion. Kommunen vurderer at det er korrekt, at det ikke er proportionalt at etablere gylleforsuring i den eksisterende og i forlængelsen af kostalden. Dette sker med henvisning til Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, hvoraf det fremgår, at det for produktioner af den ansøgte størrelse er det udmeldte proportionalitetsniveau på maks. 100 kr/kg reduceret NH 3 -N. Kommunen vurderer at det er korrekt, at det ikke er proportionalt at etablere faste drænede gulve med skraber og ajleafløb (Ma.St.02) i den eksisterende stald. Dette sker med henvisning til Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, hvoraf det fremgår, at det for produktioner af den ansøgte størrelse er det udmeldte proportionalitetsniveau på maks. 100 kr/kg reduceret NH 3 -N. Kommunen er enig i, at der skal etableres skrabere i den eksisterende stald og nye stald jf. Teknologiblad Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg. For at sikre, at skrabeteknikken fungerer optimalt og at der opnås den ønskede ammoniakreduktion er det Svendborg Kommunes vurdering, at der skal stilles vilkår om, at skrabeanlægget til enhver tid skal kunne fjerne husdyrgødning effektivt fra det faste gulv. Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time. Det er ansøgers ansvar at sikre, at anlægget fungerer og er i drift. I Fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer er beskrevet at BAT for malkekøer og kvier over 6 mdr. kan være dybstrøelse, og fastsat værdier herfor. Der er ingen Teknologiblade der beskriver BAT for småkalve (kvier under 6 mdr.), tyrekalve eller ammekøer. Kommunen 30

31 vurderer at det er BAT med dybstrøelsessystemer for de enkelte dyregrupper af hensyn til dyrevelfærden. Kommunen er enig i ansøgers argumentation for, at der ikke er proportionalitet i at ændre staldsystemet i de andre stalde (småtyrestald og ungtyrestald) på nuværende tidspunkt og vil ved revurdering af godkendelsen tage stilling til, hvilke BAT-krav, der til den tid skal gælde for staldene. Kommunen har beregnet et BAT-ammoniak emmisionsniveau på 2884 kg N/år. Ansøger lever op til dette niveau med de valgte teknikker, der resulterer i et emmisionsniveau på 2786 kg N/år. Med baggrund i ansøgers oplysninger og beregninger, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt vedr. staldindretning opfylder BAT-krav samt lever op til Miljøstyrelsens standardvilkår. Fastsættelse af vilkår Nuværende kostald (ST-68953) og forlængelse af kostalden (ST-69184) I den nuværende kostald og i den nye forlængelse af kostalden skal der anvendes robotskraber. Robotskraberen skal installeres så snart godkendelsen tages i brug. Robotskraberen skal indstilles til at skrabe den del af gangarealet, der ligger tættest på foderbordet hver 2. time. Øvrige gangarealer skal skrabes hver 4. time. I de timer hvor køerne er på græs, skal der ikke foretages skrabninger. Skraberen skal være forsynet med timer. Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. - Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Ventilation Ansøgers oplysninger Med undtagelse af ungtyrestalden har alle stalde naturlig ventilation. Ungtyre- og kviestalden (ST-69187) har mekanisk ventilation efter undertrykprincippet. Luft tages ind via vægventiler og vinduer, og afledes via 5 afkast i ca. 6,5 m højde. Det maksimale luftskifte via ventilationsanlægget er ca m 3 pr. time (2.000 m 3 pr. afkast). Vurdering Ifølge BREF-dokumentet (EU s BREF-dokument for intensiv svine- og fjerkræproduktion, EU 2003) er det BAT at anvende stalde med naturlig ventilation, da der derved ikke anvendes energi til drift af et ventilationssystem. Ungtyrestalden er dog med mekanisk ventilation. Miljømæssigt har ventilationssystemet betydning for lugtbelastningen i omgivelserne og ejendommens energiforbrug. 31

32 Der er i ansøgningssystemet ud fra en række standardforudsætninger om ventilationssystemet foretaget en beregning af lugtbelastningen i omgivelserne. Disse beregninger viser, at husdyrgodkendelseslovens lugtgenekriterier kan overholdes. Svendborg Kommune vurderer, at der er rimelig overensstemmelse mellem standardforudsætningerne og det valgte ventilationsysstem. Derfor stilles der ikke særlige vilkår til udformningen af ventilationssystemet. Dette udgør også en lille del i forhold til hele ejendommen hvor der er naturlig ventilation. Svendborg Kommune vurderer dog, at der løbende skal være fokus på driften af ventilatorene sådan, at der sikres en optimal effekt og begrænset energiforbrug. Således at ventilationsystemet og de tilhørende kanaler skal rengøres og vedligeholdes. Rengøring Ansøgers oplysninger I den nuværende stald (ST-68953) til malkekøer er der malkestald og malkerum i den ende af bygningen, som vender ud mod Kragekærvej. Begge dele rengøres dagligt med brug af vand. Der er installeret automatisk vaskesystem til malkeanlægget, hvilket medfører at der bruges færre rengøringsmidler og mindre vand. Alle stalde rengøres året igennem, når der løbende opstår behov for det. En gennemgribende årlig rengøring foretages desuden, når der er plads til det, efter at kvierne er sat på græs. I forbindelse med udmugning af staldene med dybstrøelse, gøres der særligt grundigt rent i hjørner og under inventar for at forebygge, at der her udklækkes fluer. Det mekaniske ventilationsanlæg i ungtyrestalden rengøres og efterses en gang årligt. Kommunens vurdering Formålet med rengøring af stalde er at nedsætte smittetrykket i besætningen, men også at reducere evetuelle miljømæssige gener i form af f.eks. lugt, støv og fluer. For at begrænse de miljømæssige gener er det Svendborg Kommunes vurdering, at der til hver en tid skal sikres en god staldhygiejne, herunder, at stalde og fodringsanlæg holdes rene samt at sengebåse og dybstrøelsesarealer holdes tørre. Svendborg Kommune vurderer, at den valgte metode og hyppighed af rengøring umiddelbart vil sikre en god staldhygiejne. Foder Ansøgers oplysninger Køerne og kvierne får bla. majsensilage, indkøbt kraftfoder og roepiller. Kalvene får indkøbt kalveblanding. Der anvendes ikke fuldfodervogn. Der udarbejdes sammen med kvægrådgiver en foderplan, hvor produktionshensynet til stadighed søges afbalanceret med den tilhørende miljøbelastning. Af samme grund tages der analyser af alt grovfoder, og foderplanen afpasses efter grovfoderets sammensætning og kvalitet. Effekten af et fodringstiltag i en malkebesætning er yderst beskeden i forhold til både N og P. Ved en markant - og produktionsmæssig begrænsende - reduktion i gram P/FE fra 4,6 32

33 til 4,2 i fodringen af anlæggets 213 malkekøer (277,60 DE) reduceres fosforoverskuddet på markerne kun med ca. 320 kg P/år (ca. 5 %). Ved en markant - og produktionsmæssig begrænsende - reduktion i gram råprotein/fe fra 173 til 168 i fodringen af anlæggets 213 malkekøer (277,60 DE) reduceres ammoniakfordampningen fra stald og lager kun med ca. 180 kg N/år. Samtidig sænkes N- udbringningen med gylle kun med ca. 900 N/år (ca. 2 %). Miljøeffekten af fodringstiltag i en malkekvægsbesætning er beskeden i forhold til både kvælstof og fosfor. Eventuelle miljømæssige problemstillinger med hensyn til N og P ønskes derfor løst gennem andre og mere effektive tiltag navnlig ny miljøteknologi i staldene. Kommunens vurdering I forhold til anvendelse af fodertiltag og fastlæggelse af et BAT-niveau henviser Svendborg Kommune til Miljøstyrelsens notat af 9. juli 2010, hvor der er redegjort for, AAT og PBVtildeling ikke vil indgå i fastlæggelsen af den endelige emissionsgrænseværdi for ammoniak for malkekvæg. Med udgangspunkt i dette har Svendborg Kommune vurderet, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til lade fodringstiltag indgå i fastlæggelsen af BAT-niveauet. Da der for produktionen laves foderplaner og foderkontroller, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt anvender BAT vedrørende fodring. Halm Halm beregnet til strøelse og til eventuel forbedring af flydelaget på gyllebeholderne opbevares i bygningerne C og H - jvf. Anlægstegningen (bilag 1). Ensilage Ansøgers oplysninger De nuværende plansiloer R på 21 x 50 = m 2 rummer ca m 3 majsensilage. Der ansøges om at måtte forlænge siloerne med 25 m, hvilket øger opbevaringskapaciteten til ca m 3 ensilage. Med den ansøgte udvidelse kan al majsensilage til besætningen under normale omstændigheder opbevares i plansiloer med fast bund og saftafløb til gyllebeholder. Opbevaring i markstak på bar jord vil herefter kun forekomme i tilfælde af ekstraordinært store majsudbytter. Da majsensilage altid har et tørstofindhold på mindst 30 %, vil der fra en sådan markstak dog ikke være et saftafløb. Såfremt nogle få m 3 af majsensilagen (under 200 m 3 ) i tilfælde af en meget stor avl ikke kan være i de udvidede plansiloer, vil den blive sat på i stak på mark 12 umiddelbart nord for plansiloerne (ud for gavlen til den ny stald B). Det vil blive påset, at en sådan ensilagestak på bar mark ikke placeres nøjagtig samme sted fra år til år. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at plansiloen og anvendelsen af denne er i overensstemmelse med de lovmæssige krav. Det er lovmæssigt bestemt (jf. bekg. Nr af 19. december 2006), at plansiloer skal renholdes og vedligeholdes herunder beskyttes mod tæring, så de til enhver tid overholder de lovbestemte krav. Der stilles dog vilkår om, at belægningen mindst én gang årligt skal 33

34 kontrolleres for revner og utætheder, og at disse straks skal repareres. Tidspunktet for kontrol og reparation skal føres i journal, som skal opbevares i mindst 5 år, og skal kunne fremvises ved tilsyn. Ensilagestakke vil altid være overdækkede af hensyn til ensileringsprocessen, og dermed vil eventuelle lugt- og fluegener også begrænses. På baggrund af den korte afstand til de nærmeste naboer, vurderes det, at det trods overdækningen af ensilagestakken vil være relevant, at fastsætte en minimumsafstand til de nærmeste naboer. Fastsættelse af vilkår Markstakke med ensilage og lign. skal placeres mindst 50 m fra nabobeboelse. Belægningen af plansiloen skal mindst én gang årligt kontrolleres for revner og utætheder, og at disse straks skal repareres. Tidspunktet for kontrol og reparation skal føres i journal, som skal opbevares i mindst 5 år, og skal kunne fremvises ved tilsyn. Ressourceforbrug Ansøgers oplysninger Ansøgers oplysninger om ressourceforbrug kan ses i følgende skema. Årligt forbrug. Nudrift Ansøgt Vaskevand (m 3 ) Drikkevand (m 3 ) Andet vandforbrug i driften (m 3 ) Dieselolie (liter) El (kwh) Vand Der er som udgangspunkt regnet med en proportional opskrivning fra nudrift til ansøgt projekt af det normerede vandforbrug. Det herved beregnede normforbrug er dog nedbragt ved hjælp af følgende vandbesparende tiltag: Dyrene vandes via drikkekar, der jævnlig rengøres og efterses med henblik på at undgå spild. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet pkt Der er (som tidligere nævnt undet pkt. Rengøring ) installeret et automatisk vaskesystem til rengøring af såvel køletank som malkeanlæg, hvilket medfører at der bruges færre rengøringsmidler og mindre vand Ved dagligt tilsyn observeres der for eventuelle hændelser, der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet pkt Med disse tiltag ligger vandforbruget relativt lavt i forhold til gældende normer. Med de til rådighed stående tekniske muligheder, er det derfor ikke muligt at gennemføre yderligere vandbesparende foranstaltninger. Dieselolie Forbruget af dieselolie er opskrevet proportionalt med det øgede antal dyr, som der skal produceres, transporteres og ensileres foder til. Den interne logistik forbedres dog, fordi de nye stalde kommer til at ligge meget centralt i forhold til plansiloerne. Det ventes at udmønte sig i 2-3 % lavere forbrug af dieselolie opgjort pr. dyreenhed. 34

35 Ved at sætte en stort antal kvier på græs om sommeren, reduceres også behovet for dieselolie til produktion af foder. Energiforbruget ved afgræsning er kun den mængde brændstof, der medgår til at transportere kvierne de ca. 4 km til og fra Monnet. Energi De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er malkning, mælkekøling, automatisk udfodring til kraftfoderautomater samt belysning. Der er som udgangspunkt regnet med en proportional opskrivning af elforbruget fra nudrift til ansøgt projekt - dog med visse væsentlige reduktioner takket være introduktionen af energibesparende tiltag. Elforbruget følges løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet pkt Der er naturlig ventilation i de stalde, hvor langt størstedelen af besætningens dyr befinder sig. Strømforbruget er her begrænset til et absolut minimum. Naturlig ventilation er defineret som BAT i EU referencedokumentet pkt Der er kun mekanisk ventilation i ungtyrestalden. Luftskiftet styres via automatiske systemer, der sikrer, at ventilationen kører optimalt - både med hensyn til temperatur i staldene og elforbrug (ingen unødvendig og energikrævende overventilering ). Optimering af ventilationssystemet er defineret som BAT i EU referencedokumentet pkt Der installeres kompaktlysstofrør med elektronisk, højfrekvent forkobling (HF) og trepulverrør i stald forlænget kostald (ST-69184) og ungtyre- og kviestald (ST 69187). Ved en belysningsstyrke på 100 lux er energiforbruget 0,8 W/m 2 lavere sammenlignet med traditionel tænding af lysstofrørene med en drosselspole. Ved driftstimer om året altså en årlig elbesparelse i de to stalde (1.650 m 2 ) på: (5.000 x x 0,8) / 1000 = kw. Prisforskellen mellem et standardarmatur (traditionel forkobling og etpulverrør) og et moderne armatur (HF-forkobling og trepulverrør) er 250 kr. Differencen tjenes hurtigt ind i form energibesparelse, fordoblet levetid på rørene, og ved at der skal installeres færre enheder. Anvendelse af belysning med lavt energiforbrug er defineret som er BAT i EU referencedokumentet pkt Vaskevandet opvarmes ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg på køletanken til mælk. Sammen med det automatiske vaskesystem er det også med til at sænke energiforbrug og CO 2 -udslip. Der er lavet en overslagsberegning af ejendommens elforbrug. Det er beregnet i regneark fra EnergiMidt. Resultatet viser, at forbruget ligger 14 % over det forventede forbrug på en ejendom med tilsvarende antal årskøer. Det skyldes delvist, at ejendommen også har et større opdræt af slagtekalve, hvilket ikke kan tilvælges som en produktionsform i regnearket. Kommunens vurdering Svendborg Kommune vurderer, at bedste tilgængelige teknik i forhold til vand- og energiforbrug vil svare til EU s BREF-dokument for intensiv svine- og fjerkræsproduktion. Der er her tale om bedste tilgængelige teknologi, når: rengøring af stalde og udstyr foregår med højtryksrenser, drikkevandsanlæg kalibreres for at undgå spild, vandforbrug registreres gennem måling af forbrug der udføres detektion og reparation af lækager. der i videst muligt omfang anvendes naturlig ventilation 35

36 ventilationssystemet er optimeret i hvert staldafsnit modstand i ventilationssystemet undgås ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer der anvendes energibesparende belysning Kommunen vurderer, at ansøger opfylder de fleste af disse punkter. Dog registreres vandforbruget ikke og vandspild kan derfor heller ikke hurtigt opdages. Kommunen vurderer derfor, at der skal opsættes en vandmåler, og at forbruget fremover løbende skal noteres. Der har ikke hidtil været meddelt tilladelse til at indvinde vand fra egen boring. Der skal gives tilladelse til indvinding af Svendborg Kommune. Der er tidligere udsendt brev med et ansøgningsskema vedlagt. Det skal retuneres til kommunen. Dette er ikke modtaget endnu. Der stilles derfor vilkår om, at inden 2 måneder fra miljøgodkendelsen er givet, skal der være indsendt en ansøgning om tilladelse til vand indvinding. Indvindingstilladelsen meddeles særskilt. Kommunen vurderer, at ansøger har iværksat energibesparende tiltag og vil iværksætte yderligere tiltag i forbindelse med udvidelsen, hvilket afspejles af det forventede vand- og elforbrug, som er estimeret til at stige med henholdsvis ca. 57 % og 60 % samtidig med at produktionsudvidelsen er på ca. 64 %. Ansøger har indsendt beregning for, at husdyrbrugets elforbrug ligger 14 % over det forventelige for den produktionstype. Og der burde være mulighed for at gennemføre besparelser i bedriftens elforbrug. Kommunen er enig i at beregningen ikke giver et fuldstændigt billede på hvor stort det forventelige elforbrug er på ejendommen, da der er en række andre dyrehold, som ikke kan føres ind i det benyttede beregningsværktøj. Kommunen vurderer derfor at der skal stilles vilkår om at der ved et forbrug på over kwh skal stilles vilkår om at en energikonsulent skal udarbejde en rapport med forslag til energibesparende tiltag. For at sikre, at der hele tiden er fokus på, at reducere vand- og energiforbruget stilles der vilkår om, at det årlige vand- og energiforbrug skal dokumenteres, Dette kan gøres i forbindelse med det årlige regnskab for bedriften. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år og skal kunne vises ved tilsyn. Samlet set er det Svendborg Kommunes vurdering, at husdyrbruget med de stillede vilkår og de tiltag, ansøger vil udfør i forhold til vand- og energiforbruget, lever op til kravet om anvendelse af BAT. Fastsættelse af vilkår Det årlige vand- og elforbrug skal dokumenteres. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år og skal kunne vises ved tilsyn. Inden 1. december 2013, skal der være indsendt en ansøgning om tilladelse til vandindvinding til Svendborg Kommune. Ved et forbrug på over kwh skal en energikonsulent udarbejde en energirapport med henblik på at reducere energiforbruget på ejendommen. Opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin. Olie 36

37 Ansøgers oplysninger Tank til opbevaring af motordiesel er placeret på grus ved T jf. bilag 1. Den typegodkendte tank er fra år 2000, den rummer l og opfylder dermed kravene til sikkerhed og alder. I hjørnet af bygning C er tanken er placeret i sikker afstand fra færdsel ud og ind ad porten. Der er dermed ikke risiko for påkørsel af tanken, hvorved den kunne slå læk. Til efterfyldning af traktorer og læsser opbevares på grus ved T også op til 50 l motorog hydraulikolie. Spildolie opbevares derimod ikke, da olieskift altid udføres af mekaniker, der altid tager spildolien med retur. Andre olieprodukter forefindes ikke på anlægget. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at de gældende retningslinjer for placering af nye tanke og indretning af tankpladser også skal gælde for alle tanke på miljøgodkendte husdyrbrug. På den baggrund er nedenstående vilkår stillet. Kommunen vurderer, at opbevaring af olie i tønder på opsamlingsbakker, der kan rumme indholdet af den største beholder også er i overensstemmelse med de fastsatte vilkår. For at undgå forurening af f.eks. jord, kloak, overfladevand eller grundvand kan opbevaringspladsen ved olietanken indrettes med opkanter. Fastsættelse af vilkår Beholdere til opbevaring af olie (> 50 l) samt tanke til olieholdige produkter skal placeres på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag uden afløb, og med minimum 15 cm. opkanter eller opkanter svarende til at indholdet af den største beholder kan rummes i opsamlingskarret. Desuden skal beholdere/tanke placeres overdækket, så der ikke er mulighed for at det regner på tanke/beholdere eller i opsamlingskarret. Senest den 1. oktober 2014 skal placeringen af dieseltanken opfylde kravene i foregående vilkår. Diseltanken skal sikres mod påkørsel af landbrugsmaskiner f.eks. ved en opkant, pullert el. lign. Der skal være påmonteret en brudventil (breakaway valve) mellem tank og slange. Tankpistolen må ikke kunne fastlåses under tankning Påfyldningsslangen må ikke kunne nå længere end til 1 meter inden for kanten på belægningen. Håndtering af olieholdige produkter f.eks. ved tankning af diesel, skal foregå på et befæstet areal, som er plant og tæt, og som er dimensioneret til tung trafik. Der, hvor olie opbevares og håndteres skal der findes opsugningsmateriale. Spild af olie skal straks opsamles. Al opsamlet spild inkl. opsamlingsmaterialet skal opbevares og bortskaffes, som farligt affald. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. 37

38 Kemikalier Ansøgers oplysninger Al kemisk bekæmpelse af ukrudt, svampe og skadedyr m.m. udføres af maskinstation. På anlægget opbevares derfor ikke planteværnsmidler, og der påfyldes eller vaskes heller ikke marksprøjte. Der opbevares på anlægget op til 100 l godkendte midler til rengøring og desinfektion af køletank og malkeanlæg. Midlerne opbevares i malkerummet, hvorfra der kun er afløb til gyllebeholder. I tilfælde af uheld er der således ingen risiko for forurening af kloak, jord, overflade- eller grundvand, idet midlerne vil blive fortyndet i en op til gange større mængde gylle. Kommunens vurdering Opbevaring af bekæmpelsesmidler, rester herfra samt tom emballage følger reglerne i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og ændringer til denne bekendtgørelse (Bek. nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler). Fastsættelse af vilkår Kemikalier, rester og tom emballage skal opbevares på et for kemikalierne tæt underlag, og uden mulighed for spild til afløb, jord, overfladevand og grundvand. Belægningen i kemikalierummet skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. Medicin Ansøgers oplysninger Der håndteres begrænsede mængder veterinære lægemidler udleveret efter aftale med besætningsdyrlægen. Medicinen opbevares som foreskrevet på etiket - som hovedregel i køleskab. Veterinært affald kommes i lukkede beholdere, og afleveres siden til dyrlægen. Årlige mængder (EAK-nr: Landbrugskemikalieaffald): Affald fra veterinære lægemidler: Kemikalieaffaldskortnummer Affald af lægemidler (Z): 1-5 kg. årligt. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår vedr. opbevaring og håndtering af medicin. 38

39 Gødningsproduktion, opbevaring og håndtering Ansøgers oplysninger I nedenstående tabel gives en oversigt over gødningsproduktionen ved ansøgt drift og opbevaring. Gødningstype Mængde (t/m 3 ) Opbevaring Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned Dybstrøelse 443 På møddingsplads 91 % Gylle I gyllebeholder - I nedenstående tabel gives en oversigt over opbevaringsanlæggene til gødningen. Beskrivelse Opført Størrelse Eksisterende ajlebeholder (LA-45372) Eksisterende gyllebeholder 1 (LA-45369) Eksisterende gyllebeholder 2 (LA-45370) Eksisterende fortank (LA-45371) Kanaler i eksisterende stalde Kanaler i nye stalde Støbt beholder af beton placeret under en del af bunden til møddingspladsen Bund af støbt beton med sider i glatte betonelementer, der holdes på plads af stålwire Bund af støbt beton med sider i glatte betonelementer, der holdes på plads af stålwire Opført mellem Opført mellem Opført i støbt beton I alt Sidste m 3 kontrol Møddingsplads LA Beskrivelse Opført Størrelse Kørefast bund af beton med 1 m høje pladsstøbte omfangsmure. Ca. 500 m 2 oplagringsplads (fratrukket randzoner) x gns. Højde på 1,8 m Opført mellem , samt udvidet og forbedret mellem m Møddingspladsen har afløb til ajlebeholderen. Gylle Der vil være en årlig gødningsproduktion i ansøgt drift på ca m 3 gylle (inkl. drikkevandsspild, regnvand i gylletank, vaskevand i staldene) dertil kommer der en ekstra tilledning på m 3, som er afløb fra ensilagepladserne og 255 m 3 fra møddingspladsen. Dvs der i alt opsamles m 3 i gyllebeholderen. Tilstrækkelig opbevaringskapacitet sættes normalt til 9 mdr., hvilket i ansøgt drift ville svare til m 3. Med i alt m 3 til rådighed er der således pænt med overskydende 39

40 kapacitet til at dække udsving i nedbørmængder og produktion (opbevaringskapaciteten er 11,8 måneder). Ansøger har oplyst at: For alle beholdere gælder, at de er modstandsdygtige overfor mekaniske, temperaturmæssige og kemiske påvirkninger. Bunden og siderne af beholderne er tætte og beskyttede mod korrosion. Beholderne tømmes mindst en gang årligt, hvorefter de inspiceres - og om nødvendigt vedligeholdes eller repareres. Takket være det tilførte organiske materiale er der ingen problemer med at få etableret og vedligeholdt et velfungerende naturligt flydelag på gyllebeholderne. Skulle behov dog undtagelsesvis opstå, vil der blive suppleret op med snittet halm. Anvendelse af et flydelag bestående af f.eks. snittet halm og naturligt dannet flydelag er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Flydelagets tæthed og stabilitet dokumenteres ved hjælp af den lovpligtige logbog for beholdere med flydende husdyrgødning - jvf. de beskrevne regler i vejledning Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af, at flydelaget opfylder kravene. Ovenstående er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Ved at etablere fast overdækning på begge de to eksisterende tank ville fordampningen af ammoniak kunne reduceres med ca. 270 kg N/år. Investeringen i to teltoverdækninger ville skønsmæssigt løbe op i kr. Ved en kalkulationsrente på 5 % og en afskrivningstid på 15 år giver det en årlig meromkostning til forrentning, afskrivning, forsikring og vedligehold på ca kr. Merudgiften pr. kg N reduceret bliver herefter: / 270 = ca. 240 kr./kg N/år. Den høje omkostning pr. kg. tilbageholdt ammoniak ses ikke at være proportional med den resulterende miljøeffekt. Den påkrævede reduktion af ammoniakfordampningen må derfor opnås med andre og mere omkostningseffektive midler. Kommunens vurdering Kommunen er enig i, at med den høje merudgift pr. kg N reduceret er det ikke proportionelt med den resulterende miljøeffekt. Dybstrøelse/fast gødning I den ansøgte produktion vil der være en årlig produktion på 432 ton dybstrøelse/fast gødning. Fra det ansøgte husdyrhold øges andelen direkte udbragt dybstrøelse til mindst 91 %, så kun højst 9 % mellemlagres. Direkte udbringning af 91 % af dybstrøelsen vil i denne konkrete sag isoleret set sænke ammoniakfordampningen fra det samlede kvæghold med ca. 162 kg. N årligt. Dybstrøelse opbevares sammen med fast gødning på anlæggets møddingsplads. Dog udbringes 91 % af dybstrøelsen direkte fra stald til nedpløjning i mark indenfor 6 timer på ubevoksede arealer. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Opbevaringskapacitet i ansøgt drift: (850 / 443) x 12 = 23 måneder. 40

41 Der bliver derfor ingen problemer med at opbevare den faste gødning fra det ansøgte dyrehold. Håndtering Gyllen pumpes via fortanken over i gyllebeholderen cirka hver 14. dag. Dybstrøelse/fast gødning udmuges 2 gange om året. I ungtyrstalden er der daglig udmugning og ved småkalvene renses der jævnligt. Tømning af beholder Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Det er maskinstationen, som tømmer gyllebeholderen. Der anvendes sugekran. Udbringning Ansøger har oplyst at: Husdyrgødning udbringes til % af markerne i perioden februar-juni, for at få komme så tæt som muligt på tidspunktet for planternes maksimale vækst, hvor optagelsen af næringsstoffer derfor er størst. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.1 Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler under iagttagelse af godt landmandskab, hvilket især vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossent eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 10 m bræmmer til vandløbene. Dette er også defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Gylleudbringning sker som udgangspunkt med slæbeslanger eller nedfældning på sort jord. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt På sværere jord - som på denne ejendom - vil den teknik, som foreløbig står til rådighed, imidlertid ofte resultere i mange skader på kornmarkerne. Planternes rodnet skæres over af nedfælderens tænder, hvilket går ud over væksten, planternes kvælstofoptagelse (risiko for øget udvaskning) og i sidste ende det økonomiske udbytte. Som generel teknik i etablerede korn- eller majsmarker er nedfældning derfor fravalgt. Undtagelsen herfra er, hvor det viser sig aktuelt at udbringe gylle på sort jord i en m bufferzone omkring de naturtyper, der er udpeget som kvælstoffølsomme i husdyrgodkendelse.dk. Her vil gylle altid blive nedfældet. Forud for såning af majs eller vårsæd eller på græsmarker nedfældes gyllen derimod konsekvent. Dette følger af regler i 28, stk. 3 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, og er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Fast gødning og dybstrøelse opbevares på møddingsplads med fast bund af støbt beton samt afløb til opsamlingsbeholder. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Ved udbringning af fast gødning og/eller dybstrøelse på sort jord, nedbringes den så hurtigt som det er muligt (indenfor 6 timer på ubevoksede arealer). Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Det ses ikke direkte nævnt i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser eller i EU referencedokumentet, men da det reducerer tabet af ammoniak, må det anses som BAT at udbringe mest mulig dybstrøelse direkte fra stald til nedpløjning i mark. 41

42 Kommunens vurdering Opbevaring af gylle Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen 19 skal beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, som er beliggende nærmere end 100 m fra vandløb eller søer over 100 m² være udstyret med et alarmsystem. De to eksisterende gyllebeholdere er ikke omfattet af ovenstående krav, da de ligger længere væk end 100 m fra vandløb og søer over 100 m². Husdyrgødning er i husdyrgødningsbekendtgørelsen defineret som fast gødning, ajle, gylle og møddingssaft fra alle husdyr, samt forarbejdet husdyrgødning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen vil tilstrækkelig opbevaringskapacitet normalt svare til ca. 9 måneder. Da der i alt skal opbevares m³ gylle/vaskevand/regnvand, vurderer kommunen, at der i alt er kapacitet til opbevaring i ca. 12 måneder. Der er derfor tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ansøgte produktion af gylle. Dvs. opbevaringen lever op til gældende BAT-krav og lovgivningen. Svendborg Kommune vurderer, at der i forhold til bedste anvendelige teknik for opbevaring af gylle kan tages udgangspunkt i EU s BREF-dokument for intensiv fjerkræog svineproduktion, og der fastsættes derfor følgende BAT-niveau: En fast tank, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger Bunden af siderne i tanken skal være tætte og korrosionsbeskyttede Tanken tømmes jævnligt for inspektion og vedligeholdelse Kun omrøring lige før tømning/udbringning af gylle. Overdækning med fast låg, teldug eller flydelag. Ovenstående er i store træk omfattet af dansk lovgivning. Sammenholdt med de tiltag ansøger har redegjort for, er det Svendborg Kommunes vurdering, at opbevaring af gylle lever op til kommunens BAT-niveau for opbevaring af gylle. Opbevaring af dybstrøelse/fast gødning Dybstrøelse/fast gødning opbevares på møddingspladsen. Der er daglig tilførsel. Tømning af gyllebeholder Generelt vurderes det, at risikoen for spild reduceres, såfremt al håndtering af gylle foregår under opsyn, og der stilles vilkår herom. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at risikoen for spild øges, såfremt der ikke anvendes sugetårn med tilbageløb, når gyllebeholderne tømmes. I de tilfælde skal påfyldningen af gyllevognene foregå på en befæstet plads med afløb til gyllebeholderen. Da ansøger har oplyst, at der anvendes sugekran, er det Svendborg Kommunes vurdering, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om, at tømning af gyllebeholderen skal foregår med sugetårn med tilbageløb. Kommunen anbefaler, at håndtering af gylle altid foregår under opsyn, således at spild undgås. Udbringning af husdyrgødning I forhold til udbringning af husdyrgødning, vurderer kommunen, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). De beskrevne forhold vedrørende udbringning af husdyrgødningen lever op til kravet om brug af BAT jf. BREF-notatet og er i øvrigt reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog har kommunen vurderet i senere afsnit 42

43 vedrørende transporter, at gyllekørsel ikke må ske gennem byzone i weekender og på helligdage til en enkelt mark. Fastsættelse af vilkår Andelen af dybstrøelse, der udspredes på markerne direkte fra stalden skal være minimum 91 %. Der skal føres logbog over perioder, mængder (kg N) og marker, hvor der er udbragt dybstrøelse direkte. Der skal foreligge dokumentation for udbringningen af dybstrøelse - enten i form af faktura fra maskinstation, internt regnskab fra markdriftfællesskab, hvoraf husdyrbrugets udbringningarealer fremgår, eller i form af logbog hvis eget udstyr er anvendt. Belægningen på møddingspladsen skal mindst én gang årligt kontrolleres for tæthed. Kontrol og eventuelle reparationer skal føres i journal. Journalen skal indeholde oplysninger for de seneste 5 år, og skal desuden kunne fremvises ved tilsyn. Driftsforstyrrelser og uheld Ansøgers oplysninger Minimering af risiko for uheld Eksisterende gyllebeholdere er tilmeldt og kontrolleret efter ordningen om 10-årig beholderkontrol. Næste kontrol foretages senest i år Fra gyllekanalerne under den nuværende kostald og den forlængede kostald overpumpes gyllen via fortanken M (se bilag 1) med en elektrisk pumpe under konstant overvågning til beholder N eller O. Der overpumpes aldrig mere gylle end svarende til fortankens rumfang. Fortanken ligger ikke lavere end gyllekanalernes højeste niveau. Pumperne er via en omskifter fast forbundet med trykrør til hver enkelt gyllebeholder. Der er altså ingen faste pumper med frithængende rør eller lignende, der ved et uheld kan gå i gang af sig selv og pumpe gylle ud fra tanken. Gyllekanaler og fortank adskilles af en overløbsmur. Kanalerne kan altså ikke tømmes fuldstændig, hvilket sikrer gyllebeholderne mod overfyldning med deraf følgende overløb og forurening. Fra ungtyrestalden løber ajlen ved eget kraft til ajlebeholder L. Når beholderen er fuld, flyttes ajle herfra til én af de to gyllebeholdere ved hjælp af en indlejet slamsuger. Her er der således heller ingen faste pumper, der kan gå i gang ved et uheld, så ajle pumpes ud på jorden. Når gyllen skal udbringes overføres den under konstant overvågning fra gyllebeholder til gyllevogn. Her anvendes der også en slamsuger med sugepumpe - d.v.s. potentielt farlige fastmonterede pumper findes ikke. Minimering af gene ved uheld Ansøger har udarbejdet en særlig intern beredskabsplan for bedriften. Planen indeholder: a. En skriftlig gennemgang af relevante tiltag med henblik på at stoppe et uheld og/eller begrænse dets udbredelse. 43

44 b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres, samt hvordan dette sker c. Kortbilag over driften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. To typer af uheld vurderes som særligt alvorlige i miljømæssig henseende: Lækage fra gyllebeholdere samt uheld ved gyllekørsel. Ansøger oplyser, at beredskabsplanen findes i en særlig mappe, som opbevares i kostaldens kontor. Hver enkelt af de ansatte medarbejdere er samtidig personligt instrueret i, hvad der skal gøres i tilfælde af uheld. Udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af ulykkeshændelser eller andre utilsigtede miljøskadelige udslip er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Programmer til uddannelse og oplæring af ansatte i landbrugsbedriften er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at beredskabsplanen sikrer, at der kan iværksættes tiltag for at minimere risikoen for eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, og at tiltagene kan bekæmpe de gene- og forureningsmæssige konsekvenser. Beredskabsplanen er derfor godkendt af kommunen og vedlagt som bilag 8. Kommunen anbefaler, at nærved-uheld noteres, og at der udarbejdes procedurer, som evt. tilføjes beredskabsplanen, med henblik på at forebygge en lignende situation. Driftspersonalet bør altid orienteres om nærved-uheld og de eventuelle forebyggende procedurer. Fastsættelse af vilkår Beredskabsplanen og dennes placering skal være kendt af husdyrbrugets ansatte og placeringen af beredskabsplanen skal være let tilgængelig. Beredskabsplanen skal revideres én gang årligt og skal på tilsynsmyndighedens forlangende kunne fremvises med angivelse af seneste tidspunkt for revision. 44

45 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Kommunens vurdering Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for kvæg i dybstrøelsessystemer. Kommunen vurderer derfor, at emissionskravet i det konkrete projekt kan beregnes på baggrund af emissionskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I bilag 6 er vist beregninger for kommunens fastsættelse af BAT-niveauet, korrigeret for udegående dyr. BAT-niveauet er på kg N/år. Ansøger har i det elektroniske ansøgningssystem (husdyrgodkendelse.dk) beregnet, at der under forudsætning af skrabning af spalter (robotskraber) og direkte udbringning af hovedparten af dybstrøelse (91 %) vil være en ammoniakemission på kg N/år fra stald og lager. Beregningerne viser også, at der er en meremission fra anlægget på 643 kg N/år. Med de vejledende emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen anvises der en maksimal ammoniakemission på kg N/år. Kommunen har vurderet ud fra vejledende emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen, at BAT-niveauet er på kg N/år i den aktuelle sag (se bilag 6). Det ansøgte projekt opfylder dermed kommunens krav til BAT i den aktuelle sag med en ammonikemission på kg N/år i ansøgt drift. Da ansøgningen er indgået til kommunen i 2009 er ammoniakreduktionskravet 25 % for alle staldafsnit uden dybstrøelse og 15 % for alle staldafsnit med dybstrøelse. Ifølge beregninger i ansøgningssystemet er ammoniakreduktionskravet på 3029 kg N/år opfyldt med en værdi på 2786 kg N/år. Kommunen vurderer, at både det generelle ammoniakreduktionskrav, og kommunens emissionskrav til opfyldelse af BAT for det ansøgte projekt er opfyldt. Påvirkning af 7-naturområde, internationale naturbeskyttelsesområder og øvrige naturområder I dette afsnit har Svendborg Kommune vurderet en eventuel ammoniakbelastning på nærliggende naturområder. Bilag 2 angiver naturområder i nærheden af husdyrbruget. Der er tegnet en cirkel på 1000 m omkring anlægget, samt 1000 m radius omkring 7 områderne syd for anlægget. Baggrundsbelastningen for hele området er beregnet som et gennemsnit af data fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fra en treårig periode ( ). Baggrundsbelastningen i området er i dag på ca. 13 kg N/ha/år. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der i forhold til et naturområdes sårbarhed skal tages udgangspunkt i områdets nedre tålegrænse. 45

46 7-naturområder Husdyrloven fastsætter rammer for belastningen med ammoniak af særlige naturområder jf. lovens 7. Bissebjerg Nærmeste 7-naturområde Bissebjerg er placeret ca. 2,5 km syd for anlægget (se naturpunkt 1 på bilag 2). Området er et ca. 0,4 ha stort overdrev, der ligger indenfor habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Området er dermed klassificeret som kategori 1 natur ifølge 7 stk. 1, nr. 1. Der bl.a. fundet gul snerre, smalbladet høgeurt og spidskapslet star på lokaliteten. Ifølge Kommuneplanen for Svendborg Kommune er der tale om et naturområde af regional betydning (C-målsat) med en tålegrænse på kg N/ha. Baggrundsbelastningen for 7-området er i dag på 12 kg N/ha/år. Det kan konstateres, at den nedre tålegrænse er større end baggrundsbelastningen. Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der er en merdepositon og en totaldeposition i området fra bedriften på 0,0 kg N/ha/år. Ifølge husdyrloven må der maksimalt være en totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år til naturområdet, når der ikke er påvirkning fra andre husdyrbrug. Den beregnede værdi fra bedriften ligger dermed under. Husdyrgodkendelseslovens krav til ammoniakbelastningen er overholdt. Afstanden til nærmeste 7-naturområde er stor, og beregninger i ansøgningsystemet dokumenterer at naturområdet ikke påvirkes af ammoniak fra den ansøgte produktion. Derfor vurderer Svendborg kommune, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af naturområdet, og der stilles ikke særlige vilkår hertil. Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge Husdyrgodkendelseslovens 23 skal kommunen ved vurderingen af ansøgninger om godkendelse af husdyrbrug bla. varetage beskyttelsen af natur herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredede, udpeget som internationale beskyttelsesområder (NATURA 2000 områder) eller udpeget som særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkning. Sydfynske Øhav Ca. 1,2 km nordvest, vest og syd for ejendommen ligger Natura området Sydfynske Øhav. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, laguner, bugte, rev, strandvolde med enårig vegetation, strandvolde med flerårig vegetation, kystklinter/- klipper, enårig strandengsvegetation, strandenge, forklitter, hvide klitter, blågrønne klitter, kransnålalgesøer, næringsrige søer, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer, avneknippemoser, kildevæld, rigkær, bøg på muld, ege-blandskov samt elle- og askeskov. Naturområde 3 Tåsinge, Vejlen Det nærmeste terrestriske internationale naturområde er strandengsområdet ca. 1,5 km nordvest for ejendommen (naturområde 3 på bilag 2). I strandengsområdet er der rigkærspartier med bl.a. kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt. Hele naturområdet er beskyttet jf. 3 i naturbeskyttelsesloven. Området er af international el. national betydning (A-målsat) og er samtidig en del af udpegningsgrundlaget for Natura området. Området er dermed klassificeret som kategori 1 natur ifølge 7 stk. 1, nr. 1. Strandengens tålegrænse er mindst 30 kg N/ha/år mens rigkærpartiernes tålegrænse vurderes til 15 kg N/ha/år, og tålegrænserne er derfor ikke overskredet med baggrundsbelastningen. 46

47 Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der er en merdeposition og en totaldeposition fra det ansøgte projekt (med kumulations beregning med én anden ejendom) på 0,0 kg N/ha/år. Ifølge husdyrloven må der maksimalt være en totaldeposition på 0,4 kg N/ha/år til naturområdet, når der er påvirkning fra ét andet husdyrbrug. Den beregnede værdi fra bedriften ligger dermed under. Husdyrgodkendelseslovens krav til ammoniakbelastningen er overholdt. Beregninger i ansøgningsystemet dokumenterer at nærmeste 7 naturområde ikke påvirkes af ammoniak fra den ansøgte produktion og at baggrundsbelastningen ikke overskrider strandengens og rigkærets tålegrænse. Derfor vurderer Svendborg kommune, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af naturområdet, og der stilles ikke særlige vilkår hertil. Påvirkning af andre naturområder inden for 1000 m af ejendommen Naturområde 2 Eng Ca. 980 m sydvest for ejendommen ligger der en 3 eng (naturområde 2 på bilag 2). Engen er af regional eller lokal betydning (D-målsat). Tålegrænsen vurderes til ca. 30- kg N/ha/år. Dvs. tålegrænsen er ikke overskredet som følge af baggrundsbelastningen. Naturområdet er klassificeret som kategori 3 natur ifølge husdyrgodkendelsesloven. Der må dermed maksimalt være en merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Den højeste merdeposition til området fra anlægget er på 0,0 kg N/ha/år. Kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for at stille vilkår til ammoniakafsætningen til området. Der er ingen andre naturområder indenfor 1000 m fra husdyrbruget. Bilag 2 angiver naturområder indenfor 1000 m fra husdyrbruget Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Svendborg Kommune har kendskab til at der findes følgende Bilag IV-arter i området: To arter flagermus, Springfrø, Grønbroget Tudse og Stor Vandsalamander. Desuden forekommer Marsvin i farvandet omkring Fyn. Der er med sikkerhed fundet Sydflagermus på Tåsinge, og muligvis også Troldflagermus. Sidstnævnte art yngler og overvintrer især i hule træer, mens Sydflagermus overvejende er tilknyttet bygninger. Begge arter søger føde langs skovbryn og levende hegn. Springfrø og Stor Vandsalamander yngler i småsøer og vandhuller i hele området. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer blandt andet i småskove, i levende hegn og sten- og jorddiger. Grønbroget Tudse yngler i lysåbne standengsvandhuller langs Tåsinges kyst, bl.a. på Monnet som ansøgers kreaturer er med til at pleje. Der findes ca. 9 vandhuller i en radius af 1 km omkring husdyrproduktionen. Ingen af udbringningsarealerne er skrånende med mere end 6 grader ned mod vandhullerne. De fleste af vandhullerne er forbundet via områdets mange levende hegn og beskyttede diger, der således fungerer som både ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for både bilag IV-arter, og levested for agerlandets dyre- og planteliv. Ifølge naturbeskyttelseslovens kap. 5 må bilag-iv-arter ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. 47

48 Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal kunne fastlægges en klar årsagssammenhæng mellem påvirkningen af yngle- og rasteområder og en menneskeskabt aktivitet. Det kan være vanskeligt at påvise, at diffuse påvirkninger fra mange kilder, som f.eks. husdyrproduktioner direkte er årsagen til en beskadigelse eller ødelæggelse af et yngle- eller rasteområde for bilag-iv-arter. Udvaskningen af næringssalte, herunder bidraget fra landbruget, er med til at forringe havmiljøets tilstand og derved påvirke bilag IV-arten Marsvin. I denne sammenhæng har bidraget fra indeværende projekt dog ikke i sig selv væsentlig betydning for Marsvins bevaringsstatus. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der med baggrund i ovenstående ikke er muligt at påvise en direkte sammenhæng mellem den faktiske ammoniakemission fra staldanlægget og en eventuel beskadigelse af levestederne for de bilag-iv-arter, der er i området. Lugt Den primære kilde til lugt fra dyrehold er lugtemission fra stalde. Der vil også kunne forekomme lugt fra gødningsopbevaringsanlæg og ved udbringning. Der foreligger dog kun data og modeller, der kan beregne lugtbelastningen fra stalde til omgivelserne. Det betyder, at lugtgener fra gødningsopbevaringsanlæg og ved udbringning primært reguleres ved generelle regler om bla. flydelag/overdækning af gyllebeholder, samt tidspunkter for, hvornår husdyrgødning må udbringes jf. bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold over 3 DE, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr af 19. december 2006). Lugtbelastningen fra stalde angives ved en række beregnede geneafstande og tilhørende genekriterier. Afstanden til naboer skal være længere end de beregnede geneafstande for, at genekriterierne kan overholdes. Beregningen af geneafstandene foretages både med NY model (tager udgangspunkt i ny lugtvejledning og OML- Operationelle Multi Luftforureningsmodel) og FMK-modellen (Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK 2. udgave maj 2002). Den model, der beregner den længste geneafstand anvendes. Der er for hver beregningsmodel fastsat tilhørende genekriterier. Resultater I denne konkrete sag er NY model (genekriterie OU E ) brugt til beregning af geneafstanden til byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig. Ifølge Husdyrgodkendelsesloven reduceres de model-beregnede geneafstande, hvis husdyrbruget er placeret nord for de omkringboende. Omvendt forøges geneafstanden, hvis der er andre husdyrbrug over 75 DE, indenfor 300 m fra byzone og lign. eller samlet bebyggelse eller 100 m fra enkeltliggende boliger. Desuden bortscreenes de staldafsnit, som ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden. I den konkrete sag ligger husdyrbruget nord/nordøst for nærmeste samlede bebyggelse og geneafstanden er derfor korrigeret i forhold til vindretning. Der er ikke andre husdyrbrug i nærheden og geneafstandene er derfor ikke korrigeret for kumulation. Nedenstående tabel viser afstanden fra lugtcentrum til de nærmeste naboer, de beregnede geneafstande, og genekriterierne. 48

49 Afstande, beregnede geneafstande NY/FMK model, genekriterier Områdetype Afstand Beregnet Korrigeret Geneafstand fra lugtcentrum geneafstand geneafstand Nudrift (m) (m) (m) (m) Genekriterie (OU E /m 3 ) Ny Model Byzone- eller sommerhusområde* 5 Samlet bebyggelse i landzone mv. 7 Enkeltbolig * Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. ** Samlet bebyggelse i landzone mv. eller område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Kommunens vurdering På baggrund af resultaterne i tabellen, vurderer kommunen, at geneafstandene for de enkelte områdetyper er overholdt. I forhold til byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig ligger alle staldafsnit længere væk end 1,2 gange geneafstandene. Desuden er geneafstanden for samlet bebyggelse korrigeret for, at husdyrbruget ligger nord/nord-øst for området. Den beregnede lugtkonsekvensafstand er 318 m, som er den afstand indenfor hvilken, der vil kunne registreres lugt (se bilag 4). Den nærmeste nabo til husdyrbruget er Kragekærvej 11. Som det ses af tabellen er afstanden fra lugtcentrum til den bolig 103 m, hvilket er længere end den beregnede geneafstand, og kommunen vurderer derfor, at husdyrgodkendelseslovens genekriterie er overholdt. Fastsættelse af vilkår Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at produktionen giver anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende, skal der etableres lugtreducerende tiltag. Inden etablering skal tiltagene accepteres af tilsynsmyndigheden. Med henblik på vurderingen af lugtbelastningen kan tilsynsmyndigheden stille krav om lugtmåling el. lign., dog maksimalt 1 gang pr. år. Inden målinger og beregninger foretages skal de godkendes af tilsynsmyndigheden. 49

50 Støj Støj fra husdyrbrug forekommer dels fra selve driften og dels fra transport til og fra ejendommen. Driftsstøjen inkluderer støj fra stationære støjkilder og fra den interne transport på ejendommen. I dette afsnit vurderes udelukkende driftsstøjen. Ansøgers oplysninger De primære støjkilder og driftsperioder er angivet i nedenstående tabel. Støjkilde Ansøgt Driftstid/døgn (t) Periode på år Ventilation i ungtyrestalden Hele døgnet Hver dag Malkeanlæg (Vacuumpumpe) 2½-3 t. i perioden fra og igen fra Hver dag Gyllepumpning fra beholder til vogn 9 min/time 7-18 April/maj + aug/sept. Traktorkørsel (primært foder, halm, majs, gylle,dybstrøelse) 3-16 fleste timer om foråret (gyllekørsel), i augustseptember (kornhøst) og oktober-december (majshøst) Ensilering 20 t (indenfor 3 døgn) Efterår (oktober) Der vil desuden være spredt støj fra kørsel med traktorer m.m. rundt omkring på ejendommen. Støjen følger færdslen på de interne veje (markeret med grå farve på kortet): 50

51 Placeringen af de primære støjkilder fremgår af nedenstående kort. Tegnforklaring: S 1 = Støj fra malkeanlæg, malkestald og afhentning af mælk S 2 = Støj fra ventilering af stald S 3 = Støj fra pumpning hhv. omrøring af gylle (stationære pumper hhv. traktor med omrører) S 4 = Støj fra udmugningsanlæg S 5 = Støj fra indblæsning af foder S 6 = Støj ved færdsel til og fra ejendommen (traktorer, lastbiler og andre køretøjer) 51

52 Kommunens vurdering Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, bør støj fra landbrugsdrift ikke være større ved de omkringliggende boliger end de grænseværdier, der er vist i den efterfølgende tabel. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. Kommunen vurderer, at der skal stilles vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes. Der er ikke udarbejdet en egentlig dokumentation for om de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Svendborg Kommune har ved hjælp af et støjberegningsprogram fra Grontmij Carl Bro lavet en overslagsberegning af støjbelastningen ved den nærmeste nabo (Kragekærvej 11). Der er jf. Grontmij Carl Bro anvendt en kildestyrke på 85 db(a) for ventilationsanlægget i ungtyrestalden, 103 db for foderblanderen og for overpumpning af gylle (støjen domineres af traktorstøjen) samt 90 db for vacuumpumpen til malkeanlægget, kølepumpen samt gyllepumpning fra stald til beholder. Beregningsteknisk er det ikke muligt at inkludere støj fra intern transport på ejendommen, og derfor indgår støj fra ensilering ikke i beregningen. Der er regnet med en afskærmende effekt for vacuumpumpen, gyllepumpen og foderblanderen, da disse er placeret henholdsvis inde i bygningen og afskærmes af staldene i retning mod målepunktet. Afstanden fra nabo til støjkilderne varierer fra m. Driftstiderne svarer til dem i ovenstående tabel og er fastlagt på baggrund af ansøgers oplysninger. Nedenstående tabel viser resultatet af overslagsberegningen. Mandag-fredag Alle dage Beregningspunkt kl (8 timer) kl (1 time) Lørdag Lørdag kl (7 timer) kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Støjgrænser 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Kragekærvej db(a) 39 db(a) 39 db(a) Resultatet er inklusiv en skønnet usikkerhed på 5 db(a). Resultatet inklusiv usikkerheden skal være mindre end eller lig med de fastsatte støjgrænser, hvis det med rimelig sikkerhed skal kunne fastslås, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Resultatet viser, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes, og det er derfor kommunens vurdering, at der ikke skal stilles yderligere vilkår til driften af støjkilderne. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal stilles et generelt vilkår om, at hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt, skal den ansvarlige for husdyrbruget 49

53 dokumentere, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Denne dokumentation kan dog kun kræves én gang årligt. Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er at finde på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder), og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Bekg. nr af 11. december Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. Fastsættelse af vilkår Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes. Hvis tilsynsmyndigheden anser det for nødvendigt, skal den ansvarlige for husdyrbruget dokumentere, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Denne dokumentation kan dog kun kræves én gang årligt. Dokumentationen skal foretages i form af målinger eller beregninger efter Miljøstyrelsens retningslinier. Målingerne/beregningerne skal udføres af en person eller et firma, der er at finde på Miljøstyrelsens sidst reviderede liste over firmaer/personer, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Målinger/beregninger skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger om beregning og målinger af ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj virksomheder, Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5/1993 vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder), og skal desuden være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.. Bekg. nr. 866 af 1. juli Hvis det kan konstateres, at de fastsatte støjgrænser ikke kan overholdes, skal der senest 2 mdr. efter at resultatet foreligger sendes en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, og et økonomisk overslag over de foreslåede ændringer. 50

54 Transport De miljømæssige gener forbundet med transport vil primært være støj, lugt, støv og trafiksikkerhed. Lugtgener vil oftest kun forekomme ved gyllekørsel. Derudover kan der opstå gener som følge af spild på veje, langsomtkørende trafik, tung trafik i landsbyer og lign. faktorer som kan påvirke trafiksikkerheden for borgerne i området. Støvgener vil oftest kun være et problem ved kørsel på grus- og markveje, og hvis naboerne ligger tæt ved kørselsvejen. Støjgener vil sandsynligvis opleves som værende mest generende i aftenog i de tidlige morgentimer. Ansøgers oplysninger Transporttype Nudrift Ansøgt TRAKTOR Antal transporter pr. år Tidspunkt på døgn Antal transporter pr. år Tidspunkt pr. døgn Periode på år Gyllekørsel Alle dage, lør- og søndage dog kun undtagelsesvis Dybstrøelse Alle dage, lør- og søndage dog kun undtagelsesvis Majs til ensilering Alle dage, lør- og søndage dog kun undtagelsesvis Halm til lager Alle dage i høst Alle dage, lør- og søndage dog kun undtagelsesvis Alle dage, lør- og søndage dog kun undtagelsesvis Alle dage, lør- og søndage dog kun undtagelsesvis Alle dage i høst Februarjuni, undtagelsesvis også få læs om efteråret Septemberapril, før pløjning Oktoberdecember Juliseptember Kvier og stude kørt til og fra græsning LASTBIL Levering af foder Afhentning af mælk Afhentning af slagtedyr Levering af indkøbte dyr April og november Antal transporter pr. år Tidspunkt på døgn Antal transporter pr. år Tidspunkt pr. døgn Periode på år Hele året Hver 2. dag (kan blive (kan blive året rundt ændret af ændret af mejeriet) mejeriet) Ca. hver 2. (kan blive (kan blive uge året ændret af ændret af rundt slagteriet) slagteriet) Ca. 1 gang om 51

55 Afhentning af døde dyr Dieselolie, handelsgødning, stykgods m.m. PERSON - ELLER VAREBIL (ingen faste tider) (ingen faste tider) måneden 1-2 gange om ugen Ca. 1 gang om måneden Antal transporter pr. år Tidspunkt på døgn Antal transporter pr. år Tidspunkt pr. døgn Periode på år Inseminør Jævnt fordelt over året Dyrlæger m.m Jævnt fordelt over året Håndværkere, servicefolk m.m Ca. 2 gange om måneden Total Hver transport repræsenterer både en til- og frakørsel. 52

56 Transporterne til og fra anlægget benytter flere ruter. På nedenstående kort er vist de benyttede ruter jvt. Tabellen med opgørelse af antallet af transporter. Røde linier viser transportveje for gylle, dybstrøelse, majs til ensilering og halm til lager. Grønne linier viser transportveje for kvier og stude kørt til og fra græsning. Blå linier viser normale transportveje ved levering af foder, indkøbte dyr, dieselolie, handelsgødning og stykgods m.v. samt afhentning af mælk, slagtedyr og døde dyr osv. Adgangsvej V 1 (bilag 1) benyttes primært ved transport af følgende: Gylle, dybstrøelse, majs, kvier, foder, mælk, inseminør, dyrlæge og håndværkere. Adgangsvej V 2 (bilag 1) benyttes primært ved transport af følgende: Halm, foder, slagtedyr, indkøbte dyr, døde dyr, dieselolie, handelsgødning og stykgods Alternative til- og frakørselsveje til anlægget findes ikke. På nær mark 5-0, der støder op til Skovballe by (samlet bebyggelse), er de tilhørende udbringningsarealer er beliggende nær anlægget i det åbne land med kun ganske enkelte naboboliger. Til og fra udbringsarealerne køres enten ad Kragekærvej mod nord til/videre ad Udflyttervej, eller Kragekærvej mod syd til/og videre ad Knasterhovvej eller Skovballevej. 53

57 Interne transportveje De interne transportveje er vist på nedenstående kort. De interne transportveje er vist med lys grå farve. De væsentligste interne transporter er kørsel med dyr, foder, husdyrgødning og maskiner til og fra mark. Dyr transporteres mellem bygningerne A og B til/fra D, E og F via den østlige vej mellem gyllebeholder O og plansilo R. Enkelte transporter af kalve sker dog fra bygning A til bygningerne D og F via vejen vest om møddingsplads K og mellem bygningerne C og E. Transporter af kvier og stude til græsning sker fra bygningerne A, B, E og F via den østlige vej mellem de nævnte bygninger, derefter ad vejen mellem bygningerne C og E, derefter ud på Kragekærvej via ind- og udkørsel V2 og siden videre til Vårø eller Søby Monnet. Ruten er omvendt, når dyr køres hjem fra græsning. Foder transporteres fra plansilo R til bygninger A, B, D, E og F via den østlige vej mellem de nævnte bygninger. Husdyrgødning transporteres enten fra gyllebeholder N og O via den østlige vej og vejen mellem bygningerne C og E og ud på Kragekærvej via ind- og udkørsel V2, eller fra møddingsplads K og ajlebeholder L via den vestlige vej ud på Kragekærvej via ind- og udkørsel V1 eller V2. Traktorer og maskiner til/fra mark transporteres fortrinsvis fra bygningerne C og G og ud på Kragekærvej via ind- og udkørsel V2. Der er ingen befæstede udendørs arealer ud over ensilagesiloerne og møddingspladsen. 54