Klassificering i bedriftstyper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassificering i bedriftstyper"

Transkript

1 Tommy Dalgaard En metode til analyse af bedriftsstrukturens påvirkning af landskab og miljø Indledning Formålet med nærværende artikel er at illustrere, hvorledes en metode til klassificering i bedriftstyper kan anvendes til at analysere bedriftsstrukturens påvirkning af landskabet og miljøet. Metoden demonstreres på et datasæt fra tre ejerlav omkring Sahl, vest for Bjerringbro. Med udgangspunkt i dette eksempel diskuteres det, hvorledes metoden kan anvendes til at simulere fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling. Det konkluderes, at simulering af fremtidsscenarier, f.eks. for forskellige implementeringer af EUs fremtidige landbrugspolitik, Agenda 2000, bør inddrage kortlægning af arealkonkurrence. Metoden til klassificering af bedriftsstyper ved hjælp af data fra Fødevareministeriets Landbrugsregistre (GLR/CHR) er et velegnet hjælpemiddel til en sådan kortlægning. Udbredelsen af det dyrkede areal i området omkring Sahl er i dag stort set sammenfaldende med udbredelsen omkring 1815, hvilket umiddelbart kunne tyde på, at der ikke er nogen særlig dynamik i det dyrkede lands udbredelse (figur 1). De to kort dækker imidlertid over en dramatisk udvikling, hvor store dele af Sahl Hede blev opdyrket for senere hen at blive plantet til med skov, eller oversvømmet af den kunstige Tange Sø da dæmningen ved Gudenåcentralen blev bygget i Forhenværende landbrugsminister, 90-årige Christian Thomsen, fortæller således i sine erindringer om sin opvækst på et husmandssted på Sahl Hede. På heden lå der dengang en ejendomme, som alle forsvandt da Tange Sø blev opdæmmet og skoven blev plantet. Selvom bedrifterne på heden egentlig havde ret store jordtilliggender, var jorden dårlig, og det var derfor begrænset, hvor store besætninger de kunne forsyne med foder. Der var derfor ikke de store protester over eksproprieringen af jorden, da de fleste for betalingen kunne købe en ny ejendom på den bedre jord øst for Sahl Hede. 107

2 Figur 1. Arealanvendelsen omkring Sahl 1815 og Figur 2. Brakmarkernes placering omkring Sahl (efter Caspersen 1998). 108 Tommy Dalgaard

3 Også i dag er der en betydelig dynamik i det dyrkede lands udbredelse, hvilket kan illustreres ved f.eks. brakmarkernes placering omkring Sahl (figur 2). Som det ses, er stort set alle brakmarker placeret på den sandede hedejord, mens der kun er ganske få brakmarker på den mere lerede jord i den østlige del af området. Der er altså forskel på driftstypen og dermed afgrødevalget, afhængig af jordtypen. I de kommende afsnit vises, hvorledes sådanne forskelle i driften kan analyseres, og hvorledes en metode til klassificering i bedriftstyper kan anvendes til simulering af fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling. Hvorfor klassificere i bedriftstyper? Den vigtigste begrundelse for at klassificere landbrugsbedrifter i typer er, at forskellige typer af bedrifter påvirker miljøet og landskabet forskelligt. Der skal her vises to eksempler på en kvantificering af sådanne forskelle i hhv. miljø- og landskabspåvirkning. På figur 3 er vist et eksempel på forskellige bedriftstypers tab af kvælstof (N) til miljøet indikeret ved N-overskud per ha som funktion af udbragt husdyrgødning ifølge næringsstofregnskabet (Dalgaard et al. 1998). Som det ses, har planteavlsbedrifter et betydeligt lavere N-tab end husdyrbedrifter, ligesom N-tabet fra svinebedrifterne varierer mere end N-tabet for kvægbedrifterne. Figur 3. Eksempel på forskelle i bedriftstypers påvirkning af miljøet indikeret ved overskud af kvælstof (N) som funktion af udbragt mængde husdyrgødnings-n ifølge næringsstofregnskabet (Dalgaard 1998). 109

4 Opdeles kvægbedrifterne yderligere i økologiske og konventionelt drevne bedrifter, ses det, at de økologiske bedrifter har et lavere N-tab per ha end konventionelle bedrifter med tilsvarende mængde udbragt husdyrgødning. Modsat viser en opdeling af svinebrugene i konventionelle bedrifter og bedrifter med svin på friland, at frilands-svinebedrifterne typisk har de højeste N-tab, selv hvis forskellene i udbragt husdyrgødning tages i betragtning. På figur 4 er tilsvarende vist et eksempel på forskelle i påvirkning af landskabet indikeret ved afgrødesammensætningen for forskellige bedriftstyper på Bjerringbro-egnen. Som det ses, har brug med drøvtyggere (primært kvægbrug) den største andel med græs, mens brug med enmavede dyr (primært svin) har den største andel af korn og brak. Endelig findes den største andel af bredbladede afgrøder såsom raps, ærter og kartofler på planteavlsbrugene. Figur 4. Eksempel på forskelle i bedriftstypernes påvirkning af landskabet indikeret med afgrødesammensætningen. Opgørelse for 131 landbrug på Bjerringbro-egnen En anden vigtig begrundelse for at anvende en metode til klassifikation af landbrugsbedrifter i typer er, at de forskellige typer reagerer forskelligt på forandringer. En forståelse af forskellene mellem disse reaktioner er vigtig ved simulering af fremtidsscenarier, idet forandringerne i kulturlandskabet vil afhænge af den lokale bedriftsstruktur og den tilpasning, som netop de tilstedeværende bedrifter i lokalområdet vil foretage til fremtidige forandringer. Den bedriftstype-afhængige reaktion (output variablene) på forandringer (input variablene) er illustreret på figur 5. Således vil der for de tre bedriftstyper kvæg-, svine- og planteavl være en forskellig reaktion på fysiske eller driftsledelsesmæssige forandringer: N-overskuddet vil f.eks. alt andet lige ændre sig forskelligt afhængig af, om de tre bedriftstyper ligger placeret på 110 Tommy Dalgaard

5 Figur 5. Illustration af den bedriftstype-afhængige reaktion på fysiske eller driftsledelsesmæssige forandringer (efter Dalgaard 1999a). lerjord eller sandjord, ligesom N-overskuddet alt andet lige vil ændre sig forskelligt ved omlægning til f.eks. økologisk drift (jf. figur 3). Hvordan klassificere i bedriftstyper? Der eksisterer mange forskellige metoder til klassifikation i bedriftstyper. I nærværende arbejde anvendes en opdeling efter økonomiske kriterier givet ved fordelingen af det såkaldte Standard-dækningsbidrag (SDB). SDB-metoden er en god metode af to grunde. For det første kan metoden anvendes på data fra Fødevareministeriets Landsdækkende Landbrugsregistre (GLR/CHR), hvorved den geografiske udbredelse af de enkelte bedriftstyper kan analyseres. For det andet er metoden kompatibel med den metode til opdeling i bedriftstyper, som anvendes af det Europæiske Statistiske Bureau (EUROSTAT), Danmarks Statistik og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Instituts Landbrugs-regnskabsstatistik (Danmarks Statistik 1998, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 1997). Det sidste forhold bevirker, at lokale analyser, f.eks. af afgrødefordelingen som på figur 4, kan sammenlignes med nationale statistikker for de samme variable samt andre interessante variable opgjort for de samme bedriftstyper i statistikken. SDB for en bedrift (SDB total ) beregnes som summen af SDB for afgrødeproduktion (SDB planter ) plus summen af SDB for husdyrproduktion (SDB dyr ). SDB planter be- 111

6 regnes ud fra en tabel med gennemsnitlige SDB for 1 ha hvede, 1 ha byg, 1 ha roer etc. i en veldefineret referenceperiode (Danmarks Statistik 1998). Tilsvarende beregnes SDB dyr ud fra en tabel med gennemsnitlige SDB for 1 ko, 1 so, 1 slagtesvin etc. Denne opdeling i forskellige bidrag til SDB total bevirker, at landbrug i et givet geografisk område, ifølge data i GLR/CHR, kan opdeles i bedriftstyper efter læsten på figur 6. Således kan der f.eks. skelnes mellem husdyrbedrifter med drøvtyggere og enmavede dyr, hvilket er interessant, når forskelle i miljø- og landskabspåvirkning ønskes analyseret eller simuleret (jf. afsnit 2). Små deltidsbrug (SDBtotal<30000 Euro) Heltidsbrug Planteavlsbrug (SDBplanter>SDBdyr) Husdyrbrug Enmavede Drøvtyggere (SDBdrøvtyg>SDBenmave) Figur 6. Eksempel på opdeling i bedriftstyper efter økonomiske kriterier givet ved fordelingen af standard-dækningsbidraget SDB. Til slut skal det vises, hvorledes SDB-metoden kan anvendes til, ifølge tilgængelige data fra GLR/CHR, at klassificere og kortlægge bedriftsstrukturen i området omkring Sahl. For hver bedrift kendes areal og type af de dyrkede afgrøder samt antal og type af husdyr. Fordelingen af SDB kan således beregnes for hver landbrugsbedrift, som dernæst kan klassificeres ifølge princippet på figur 6. På figur 7 er således vist et eksempel på opdeling i to bedriftstyper: Husdyrbrug og planteavlsbrug. Diskussion Et centralt element i EUs fremtidige landbrugs- og landdistriktspolitik, Agenda 2000, er en målretning af landbrugsstøtten. Det er tanken, at hvert enkelt 112 Tommy Dalgaard

7 Figur 7. Eksempel på klassifikation af bedrifter med henblik på analyse af bedriftsstrukturen og den deraf følgende påvirkning af landskab og miljø. Data fra Sahl-området Figur 8. Udpeget Særligt Følsomt Landbrugsområde med grundvandsindvinding (SFL- Grundvand) i området omkring Sahl 1998 (Jf. figur 7). 113

8 medlemsland kan opstille egne kriterier for udbetaling af støtten, der således kan målrettes mod bestemte bedriftstyper eller bestemte geografiske områder. En sådan målretning kendes allerede fra støtten til miljøvenligt landbrug i udpegede Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Den fremtidige arealanvendelse vil være afhængig af, hvordan landbrugsstøtten bliver målrettet, og ved simulering af fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling bør derfor betragtes forskellige muligheder for målrettet støtte i Agenda I området omkring Sahl er udpeget et SFL-grundvandsområde (figur 8). Betragtes figur 7 og 8 ses det, at den nordlige del af lokalområdet er domineret af husdyrbrug, og at det netop er i dette område, at SFL-grundvandsområdet er placeret. En målrettet støtte til miljøvenlig drift i SFL-området vil således kun have effekt, hvis den er målrettet mod husdyrbrug. F.eks. kunne man gøre støtten betinget af, at husdyrgødningen blev transporteret ud af området, hvilket effektivt ville nedbringe kvælstoftabet til miljøet (jf. figur 3). Når forskellige fremtidsscenarier for effekten af målrettet støtte ønskes simuleret, er det vigtigt at tage begrebet arealkonkurrence i betragtning. Med arealkonkurrence menes konkurrence mellem forskellige former for arealanvendelse til landbrug samt disses konkurrence om arealer til øvrige anvendelser såsom byudvikling, skovrejsning etc. I Viborg Amt, hvor værkstedsområdet Bjerringbro-Hvorslev med Sahl Sogn ligger placeret, udgør landbrugsarealet ha, hvoraf ha kræves for at opfylde de gældende miljøkrav om areal til udspredning af husdyrgødning. Ønskelisten til anvendelse af det resterende landbrugsareal er lang (tabel 1), hvorfor der i fremtiden må forventes en skærpet konkurrence om anvendelsen af landbrugsarealet med uhensigtsmæssigt høje jordpriser til følge. Ledigt landbrugsareal: ha Ønskeseddel: - Skovrejsning ha - Våde enge 3000 ha - Særlige drikkevandsområder ha - Byudvikling 4000 ha - Bræmmer omkring vandløb 1000 ha - Udvidet svineproduktion 25% ha - 100% økologisk kvægbrug ha Tabel 1. Ønskeseddel for fremtidig anvendelse af landbrugsarealet i Viborg Amt (Dalgaard 1999b). 114 Tommy Dalgaard

9 Udviklingen af kulturlandskabet vil være præget af ligevægten mellem arealanvendelse til forskellige typer af landbrug samt de øvrige ønsker til arealanvendelsen, som vil blive prioriteret fra samfundets side. Hvis der ikke er opmærksomhed omkring denne arealkonkurrence, kan det resultere i en uheldig udvikling. Dette gælder specielt i landbrugsintensive områder, hvor husdyrbrug i forvejen ligger beslag på en stor del af arealet. Som vist tidligere i artiklen, er der stor forskel på bedriftstypers påvirkning af landskabet og miljøet. Hvis f.eks. svineproduktionen stiger med 25% vil det præge kulturlandskabet i én retning (figur 9), mens en omlægning til f.eks. 100% økologisk kvægbrug vil præge kulturlandskabet i en anden retning (figur 10). Figur 9 og figur 10 viser endvidere at de forskellige bedriftstyper her svine- og kvægbrug ikke er jævnt fordelt over amtet. I de to illustrerede scenarier for den fremtidige udvikling i landbruget: +25% svineproduktion og 100% økologisk kvægproduktion, er det derfor ikke de samme kommuner, Figur 9. Andel af det dyrkede areal beslaglagt til udspredning af husdyrgødning ved en 25% forøgelse af svineproduktionen i de enkelte kommuner i Viborg Amt (efter GLR/CHR 1997). 115

10 Figur 10. Andel af det dyrkede areal beslaglagt til udspredning af husdyrgødning ved en 100% omlægning til økologisk kvægbrug i de enkelte kommuner i Viborg Amt (efter GLR/ CHR 1997). hvor der bliver det højeste behov for landbrugsjord til udspredning af husdyrgødning, og dermed den største konkurrence om arealet. En mere detaljeret analyse af den lokale arealkonkurrence kan bl.a. udføres ved at kortlægge den geografiske fordeling af relevante bedriftstyper efter den i nærværende artikel skitserede metode til klassificering af bedriftstyper via GLR/CHR. Kendes den lokale bedriftsstruktur, er det muligt at simulere forskellige scenarier for målrettet Agenda 2000 støtte, og disse scenarier kan danne baggrund for en prioritering af de målrettede midler, således at den uhensigtsmæssige arealkonkurrence bliver mindst mulig. Litteratur Caspersen, O.»Dyrkningsintensitet og arealforandringer i det åbne land«. Grænser i landskabet nr. 3. Forskningscenter Skov og landskab, Hørsholm 1998, s Tommy Dalgaard

11 Dalgaard, T., Årets Bedrift. Analyse af bedrifter med højt og lavt N-overskud. Studielandbrug Årsrapport. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby 1998, s Dalgaard, T., Halberg, N. & Kristensen, I. S., Can organic farming help to reduce N-losses? Experiences from Denmark, Nutrient Cycling in Agroecosystems, vol. 52, 1998, s Dalgaard, T., Farm types How can they be used to structure, model and generalise farm data?, 2nd European Invitational Expert seminar on Life Cycle Assessments of Food Products: Agricultural data for life cycle assessments, The Hague, The Netherlands, January 25-26, s. Dalgaard, T., Hvad udad tabes, kan indad vindes i landdistrikterne, Jord & Viden, vol. 5, 1999, s.6-8. Landbrugsstatistik 1997, Danmarks Statistik, København GLR/CHR, Forskrift for GLR/CHR Generelt Landbrugs Register/Centralt Husdyrbrugs Register. Fødevareministeriet, København Landbrugs-regnskabsstatistik 1996/97, Serie A nr. 81. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, København Summary Classification into Farm Types A method for analysis of the farming structure and the ensuing consequences for the landscape and the environment This article illustrates how a method for classification of farms into farm types can be used for analysis of the farming structure and the ensuing consequences for the landscape and the environment. The crop rotation is used as an indicator of the influence on the landscape, and N-surplus is used as an indicator of the influence on the environment. Both indicators are shown to be significantly different for the defined farm types (Figure 3 Figure 4). The method for farm type classification is demonstrated with a data set for the area around Sahl, in the centre of Jutland (Figure 6 Figure 7). This example is used to discuss how the method can be used for the simulation of scenarios for future developments in the cultural landscape. The conclusion is that the simulation of future scenarios, e.g. for the implementation of the coming rural policy of the EU (Agenda 2000), should include mapping of potential land use conflicts (Figure 8 Figure 10). The method for classification of farm types, using the national registers of The Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries, is a useful tool for such mapping. 117

12 118 Tommy Dalgaard

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune For Hedensted Kommune 2013-2017 1 Hedensted Kommune Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Tlf.: 7975 50 00 hedensted@hedensted.dk www.hedensted.dk Udarbejdet: Mette Højby Layout: Bente Hansen 2 Baggrunden I

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler

Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler FØJO-rapport nr. 12/2002 Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområde Scenarier for natur, miljø og produktion Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling

Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Bidrag til fællesrapporten i scenario-projektet Andet udkast Tommy Dalgaard, Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen, primo november 2000 Kommenteret af Andreas

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Fremtidsscenarier for kulturlandskabets

Fremtidsscenarier for kulturlandskabets Park- og landskabsserien Nr. 38 2005 Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Andreas Höll og Kjell Nilsson (red.) 1 Rapportens titel Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Forfattere

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Målrettede eller generelle politiske virkemidler? Økonomiske analyser i geografisk perspektiv. Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen og Tommy Dalgaard

Målrettede eller generelle politiske virkemidler? Økonomiske analyser i geografisk perspektiv. Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen og Tommy Dalgaard Målrettede eller generelle politiske virkemidler? Økonomiske analyser i geografisk perspektiv Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen og Tommy Dalgaard SJFI Working Paper no. 17/2000 Målrettede eller generelle

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Archived at http://orgprints.org/00003031 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Alex Dubgaard & Jens Abildtrup Konferencen: Wilhjelm+7. Naturen og samfundet i det åbne land Arrangeret af: Wilhjelmgruppen under Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Analyser udfra data fra GLR/CHR Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere