Klassificering i bedriftstyper
|
|
- Trine Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tommy Dalgaard En metode til analyse af bedriftsstrukturens påvirkning af landskab og miljø Indledning Formålet med nærværende artikel er at illustrere, hvorledes en metode til klassificering i bedriftstyper kan anvendes til at analysere bedriftsstrukturens påvirkning af landskabet og miljøet. Metoden demonstreres på et datasæt fra tre ejerlav omkring Sahl, vest for Bjerringbro. Med udgangspunkt i dette eksempel diskuteres det, hvorledes metoden kan anvendes til at simulere fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling. Det konkluderes, at simulering af fremtidsscenarier, f.eks. for forskellige implementeringer af EUs fremtidige landbrugspolitik, Agenda 2000, bør inddrage kortlægning af arealkonkurrence. Metoden til klassificering af bedriftsstyper ved hjælp af data fra Fødevareministeriets Landbrugsregistre (GLR/CHR) er et velegnet hjælpemiddel til en sådan kortlægning. Udbredelsen af det dyrkede areal i området omkring Sahl er i dag stort set sammenfaldende med udbredelsen omkring 1815, hvilket umiddelbart kunne tyde på, at der ikke er nogen særlig dynamik i det dyrkede lands udbredelse (figur 1). De to kort dækker imidlertid over en dramatisk udvikling, hvor store dele af Sahl Hede blev opdyrket for senere hen at blive plantet til med skov, eller oversvømmet af den kunstige Tange Sø da dæmningen ved Gudenåcentralen blev bygget i Forhenværende landbrugsminister, 90-årige Christian Thomsen, fortæller således i sine erindringer om sin opvækst på et husmandssted på Sahl Hede. På heden lå der dengang en ejendomme, som alle forsvandt da Tange Sø blev opdæmmet og skoven blev plantet. Selvom bedrifterne på heden egentlig havde ret store jordtilliggender, var jorden dårlig, og det var derfor begrænset, hvor store besætninger de kunne forsyne med foder. Der var derfor ikke de store protester over eksproprieringen af jorden, da de fleste for betalingen kunne købe en ny ejendom på den bedre jord øst for Sahl Hede. 107
2 Figur 1. Arealanvendelsen omkring Sahl 1815 og Figur 2. Brakmarkernes placering omkring Sahl (efter Caspersen 1998). 108 Tommy Dalgaard
3 Også i dag er der en betydelig dynamik i det dyrkede lands udbredelse, hvilket kan illustreres ved f.eks. brakmarkernes placering omkring Sahl (figur 2). Som det ses, er stort set alle brakmarker placeret på den sandede hedejord, mens der kun er ganske få brakmarker på den mere lerede jord i den østlige del af området. Der er altså forskel på driftstypen og dermed afgrødevalget, afhængig af jordtypen. I de kommende afsnit vises, hvorledes sådanne forskelle i driften kan analyseres, og hvorledes en metode til klassificering i bedriftstyper kan anvendes til simulering af fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling. Hvorfor klassificere i bedriftstyper? Den vigtigste begrundelse for at klassificere landbrugsbedrifter i typer er, at forskellige typer af bedrifter påvirker miljøet og landskabet forskelligt. Der skal her vises to eksempler på en kvantificering af sådanne forskelle i hhv. miljø- og landskabspåvirkning. På figur 3 er vist et eksempel på forskellige bedriftstypers tab af kvælstof (N) til miljøet indikeret ved N-overskud per ha som funktion af udbragt husdyrgødning ifølge næringsstofregnskabet (Dalgaard et al. 1998). Som det ses, har planteavlsbedrifter et betydeligt lavere N-tab end husdyrbedrifter, ligesom N-tabet fra svinebedrifterne varierer mere end N-tabet for kvægbedrifterne. Figur 3. Eksempel på forskelle i bedriftstypers påvirkning af miljøet indikeret ved overskud af kvælstof (N) som funktion af udbragt mængde husdyrgødnings-n ifølge næringsstofregnskabet (Dalgaard 1998). 109
4 Opdeles kvægbedrifterne yderligere i økologiske og konventionelt drevne bedrifter, ses det, at de økologiske bedrifter har et lavere N-tab per ha end konventionelle bedrifter med tilsvarende mængde udbragt husdyrgødning. Modsat viser en opdeling af svinebrugene i konventionelle bedrifter og bedrifter med svin på friland, at frilands-svinebedrifterne typisk har de højeste N-tab, selv hvis forskellene i udbragt husdyrgødning tages i betragtning. På figur 4 er tilsvarende vist et eksempel på forskelle i påvirkning af landskabet indikeret ved afgrødesammensætningen for forskellige bedriftstyper på Bjerringbro-egnen. Som det ses, har brug med drøvtyggere (primært kvægbrug) den største andel med græs, mens brug med enmavede dyr (primært svin) har den største andel af korn og brak. Endelig findes den største andel af bredbladede afgrøder såsom raps, ærter og kartofler på planteavlsbrugene. Figur 4. Eksempel på forskelle i bedriftstypernes påvirkning af landskabet indikeret med afgrødesammensætningen. Opgørelse for 131 landbrug på Bjerringbro-egnen En anden vigtig begrundelse for at anvende en metode til klassifikation af landbrugsbedrifter i typer er, at de forskellige typer reagerer forskelligt på forandringer. En forståelse af forskellene mellem disse reaktioner er vigtig ved simulering af fremtidsscenarier, idet forandringerne i kulturlandskabet vil afhænge af den lokale bedriftsstruktur og den tilpasning, som netop de tilstedeværende bedrifter i lokalområdet vil foretage til fremtidige forandringer. Den bedriftstype-afhængige reaktion (output variablene) på forandringer (input variablene) er illustreret på figur 5. Således vil der for de tre bedriftstyper kvæg-, svine- og planteavl være en forskellig reaktion på fysiske eller driftsledelsesmæssige forandringer: N-overskuddet vil f.eks. alt andet lige ændre sig forskelligt afhængig af, om de tre bedriftstyper ligger placeret på 110 Tommy Dalgaard
5 Figur 5. Illustration af den bedriftstype-afhængige reaktion på fysiske eller driftsledelsesmæssige forandringer (efter Dalgaard 1999a). lerjord eller sandjord, ligesom N-overskuddet alt andet lige vil ændre sig forskelligt ved omlægning til f.eks. økologisk drift (jf. figur 3). Hvordan klassificere i bedriftstyper? Der eksisterer mange forskellige metoder til klassifikation i bedriftstyper. I nærværende arbejde anvendes en opdeling efter økonomiske kriterier givet ved fordelingen af det såkaldte Standard-dækningsbidrag (SDB). SDB-metoden er en god metode af to grunde. For det første kan metoden anvendes på data fra Fødevareministeriets Landsdækkende Landbrugsregistre (GLR/CHR), hvorved den geografiske udbredelse af de enkelte bedriftstyper kan analyseres. For det andet er metoden kompatibel med den metode til opdeling i bedriftstyper, som anvendes af det Europæiske Statistiske Bureau (EUROSTAT), Danmarks Statistik og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Instituts Landbrugs-regnskabsstatistik (Danmarks Statistik 1998, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 1997). Det sidste forhold bevirker, at lokale analyser, f.eks. af afgrødefordelingen som på figur 4, kan sammenlignes med nationale statistikker for de samme variable samt andre interessante variable opgjort for de samme bedriftstyper i statistikken. SDB for en bedrift (SDB total ) beregnes som summen af SDB for afgrødeproduktion (SDB planter ) plus summen af SDB for husdyrproduktion (SDB dyr ). SDB planter be- 111
6 regnes ud fra en tabel med gennemsnitlige SDB for 1 ha hvede, 1 ha byg, 1 ha roer etc. i en veldefineret referenceperiode (Danmarks Statistik 1998). Tilsvarende beregnes SDB dyr ud fra en tabel med gennemsnitlige SDB for 1 ko, 1 so, 1 slagtesvin etc. Denne opdeling i forskellige bidrag til SDB total bevirker, at landbrug i et givet geografisk område, ifølge data i GLR/CHR, kan opdeles i bedriftstyper efter læsten på figur 6. Således kan der f.eks. skelnes mellem husdyrbedrifter med drøvtyggere og enmavede dyr, hvilket er interessant, når forskelle i miljø- og landskabspåvirkning ønskes analyseret eller simuleret (jf. afsnit 2). Små deltidsbrug (SDBtotal<30000 Euro) Heltidsbrug Planteavlsbrug (SDBplanter>SDBdyr) Husdyrbrug Enmavede Drøvtyggere (SDBdrøvtyg>SDBenmave) Figur 6. Eksempel på opdeling i bedriftstyper efter økonomiske kriterier givet ved fordelingen af standard-dækningsbidraget SDB. Til slut skal det vises, hvorledes SDB-metoden kan anvendes til, ifølge tilgængelige data fra GLR/CHR, at klassificere og kortlægge bedriftsstrukturen i området omkring Sahl. For hver bedrift kendes areal og type af de dyrkede afgrøder samt antal og type af husdyr. Fordelingen af SDB kan således beregnes for hver landbrugsbedrift, som dernæst kan klassificeres ifølge princippet på figur 6. På figur 7 er således vist et eksempel på opdeling i to bedriftstyper: Husdyrbrug og planteavlsbrug. Diskussion Et centralt element i EUs fremtidige landbrugs- og landdistriktspolitik, Agenda 2000, er en målretning af landbrugsstøtten. Det er tanken, at hvert enkelt 112 Tommy Dalgaard
7 Figur 7. Eksempel på klassifikation af bedrifter med henblik på analyse af bedriftsstrukturen og den deraf følgende påvirkning af landskab og miljø. Data fra Sahl-området Figur 8. Udpeget Særligt Følsomt Landbrugsområde med grundvandsindvinding (SFL- Grundvand) i området omkring Sahl 1998 (Jf. figur 7). 113
8 medlemsland kan opstille egne kriterier for udbetaling af støtten, der således kan målrettes mod bestemte bedriftstyper eller bestemte geografiske områder. En sådan målretning kendes allerede fra støtten til miljøvenligt landbrug i udpegede Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Den fremtidige arealanvendelse vil være afhængig af, hvordan landbrugsstøtten bliver målrettet, og ved simulering af fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling bør derfor betragtes forskellige muligheder for målrettet støtte i Agenda I området omkring Sahl er udpeget et SFL-grundvandsområde (figur 8). Betragtes figur 7 og 8 ses det, at den nordlige del af lokalområdet er domineret af husdyrbrug, og at det netop er i dette område, at SFL-grundvandsområdet er placeret. En målrettet støtte til miljøvenlig drift i SFL-området vil således kun have effekt, hvis den er målrettet mod husdyrbrug. F.eks. kunne man gøre støtten betinget af, at husdyrgødningen blev transporteret ud af området, hvilket effektivt ville nedbringe kvælstoftabet til miljøet (jf. figur 3). Når forskellige fremtidsscenarier for effekten af målrettet støtte ønskes simuleret, er det vigtigt at tage begrebet arealkonkurrence i betragtning. Med arealkonkurrence menes konkurrence mellem forskellige former for arealanvendelse til landbrug samt disses konkurrence om arealer til øvrige anvendelser såsom byudvikling, skovrejsning etc. I Viborg Amt, hvor værkstedsområdet Bjerringbro-Hvorslev med Sahl Sogn ligger placeret, udgør landbrugsarealet ha, hvoraf ha kræves for at opfylde de gældende miljøkrav om areal til udspredning af husdyrgødning. Ønskelisten til anvendelse af det resterende landbrugsareal er lang (tabel 1), hvorfor der i fremtiden må forventes en skærpet konkurrence om anvendelsen af landbrugsarealet med uhensigtsmæssigt høje jordpriser til følge. Ledigt landbrugsareal: ha Ønskeseddel: - Skovrejsning ha - Våde enge 3000 ha - Særlige drikkevandsområder ha - Byudvikling 4000 ha - Bræmmer omkring vandløb 1000 ha - Udvidet svineproduktion 25% ha - 100% økologisk kvægbrug ha Tabel 1. Ønskeseddel for fremtidig anvendelse af landbrugsarealet i Viborg Amt (Dalgaard 1999b). 114 Tommy Dalgaard
9 Udviklingen af kulturlandskabet vil være præget af ligevægten mellem arealanvendelse til forskellige typer af landbrug samt de øvrige ønsker til arealanvendelsen, som vil blive prioriteret fra samfundets side. Hvis der ikke er opmærksomhed omkring denne arealkonkurrence, kan det resultere i en uheldig udvikling. Dette gælder specielt i landbrugsintensive områder, hvor husdyrbrug i forvejen ligger beslag på en stor del af arealet. Som vist tidligere i artiklen, er der stor forskel på bedriftstypers påvirkning af landskabet og miljøet. Hvis f.eks. svineproduktionen stiger med 25% vil det præge kulturlandskabet i én retning (figur 9), mens en omlægning til f.eks. 100% økologisk kvægbrug vil præge kulturlandskabet i en anden retning (figur 10). Figur 9 og figur 10 viser endvidere at de forskellige bedriftstyper her svine- og kvægbrug ikke er jævnt fordelt over amtet. I de to illustrerede scenarier for den fremtidige udvikling i landbruget: +25% svineproduktion og 100% økologisk kvægproduktion, er det derfor ikke de samme kommuner, Figur 9. Andel af det dyrkede areal beslaglagt til udspredning af husdyrgødning ved en 25% forøgelse af svineproduktionen i de enkelte kommuner i Viborg Amt (efter GLR/CHR 1997). 115
10 Figur 10. Andel af det dyrkede areal beslaglagt til udspredning af husdyrgødning ved en 100% omlægning til økologisk kvægbrug i de enkelte kommuner i Viborg Amt (efter GLR/ CHR 1997). hvor der bliver det højeste behov for landbrugsjord til udspredning af husdyrgødning, og dermed den største konkurrence om arealet. En mere detaljeret analyse af den lokale arealkonkurrence kan bl.a. udføres ved at kortlægge den geografiske fordeling af relevante bedriftstyper efter den i nærværende artikel skitserede metode til klassificering af bedriftstyper via GLR/CHR. Kendes den lokale bedriftsstruktur, er det muligt at simulere forskellige scenarier for målrettet Agenda 2000 støtte, og disse scenarier kan danne baggrund for en prioritering af de målrettede midler, således at den uhensigtsmæssige arealkonkurrence bliver mindst mulig. Litteratur Caspersen, O.»Dyrkningsintensitet og arealforandringer i det åbne land«. Grænser i landskabet nr. 3. Forskningscenter Skov og landskab, Hørsholm 1998, s Tommy Dalgaard
11 Dalgaard, T., Årets Bedrift. Analyse af bedrifter med højt og lavt N-overskud. Studielandbrug Årsrapport. Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby 1998, s Dalgaard, T., Halberg, N. & Kristensen, I. S., Can organic farming help to reduce N-losses? Experiences from Denmark, Nutrient Cycling in Agroecosystems, vol. 52, 1998, s Dalgaard, T., Farm types How can they be used to structure, model and generalise farm data?, 2nd European Invitational Expert seminar on Life Cycle Assessments of Food Products: Agricultural data for life cycle assessments, The Hague, The Netherlands, January 25-26, s. Dalgaard, T., Hvad udad tabes, kan indad vindes i landdistrikterne, Jord & Viden, vol. 5, 1999, s.6-8. Landbrugsstatistik 1997, Danmarks Statistik, København GLR/CHR, Forskrift for GLR/CHR Generelt Landbrugs Register/Centralt Husdyrbrugs Register. Fødevareministeriet, København Landbrugs-regnskabsstatistik 1996/97, Serie A nr. 81. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, København Summary Classification into Farm Types A method for analysis of the farming structure and the ensuing consequences for the landscape and the environment This article illustrates how a method for classification of farms into farm types can be used for analysis of the farming structure and the ensuing consequences for the landscape and the environment. The crop rotation is used as an indicator of the influence on the landscape, and N-surplus is used as an indicator of the influence on the environment. Both indicators are shown to be significantly different for the defined farm types (Figure 3 Figure 4). The method for farm type classification is demonstrated with a data set for the area around Sahl, in the centre of Jutland (Figure 6 Figure 7). This example is used to discuss how the method can be used for the simulation of scenarios for future developments in the cultural landscape. The conclusion is that the simulation of future scenarios, e.g. for the implementation of the coming rural policy of the EU (Agenda 2000), should include mapping of potential land use conflicts (Figure 8 Figure 10). The method for classification of farm types, using the national registers of The Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries, is a useful tool for such mapping. 117
12 118 Tommy Dalgaard
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereJordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013
Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016
Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Jordbrugsanalysen har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser, når der
Læs mereJordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune
For Hedensted Kommune 2013-2017 1 Hedensted Kommune Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Tlf.: 7975 50 00 hedensted@hedensted.dk www.hedensted.dk Udarbejdet: Mette Højby Layout: Bente Hansen 2 Baggrunden I
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereI dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.
Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereAnalyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation
l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for
Læs mereFremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling
Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Bidrag til fællesrapporten i scenario-projektet Andet udkast Tommy Dalgaard, Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen, primo november 2000 Kommenteret af Andreas
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereSammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereHovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler
FØJO-rapport nr. 12/2002 Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområde Scenarier for natur, miljø og produktion Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereScenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat
Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereBNBO: Arealkortlægning
BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereBilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl
1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereJORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004
JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereLANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på
STATISTISKE EFTERRETNINGER LANDBRUG 2009:12 1. juli 2009 Husdyrtætheden i landbruget 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Husdyrtætheden på landbrugsne var 0,82 DE pr. ha i 2008, hvilket er et fald på 6
Læs mereMultifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs merePilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk
Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereEU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter
EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet EU s landbrugspolitik
Læs mereKapitel 4. Landets natur og miljøtilstand
Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSpecifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication
Læs mereØkologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug
- 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU
Læs mereFremtidsscenarier for kulturlandskabets
Park- og landskabsserien Nr. 38 2005 Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Andreas Höll og Kjell Nilsson (red.) 1 Rapportens titel Fremtidsscenarier for kulturlandskabets udvikling Forfattere
Læs mereMålrettede eller generelle politiske virkemidler? Økonomiske analyser i geografisk perspektiv. Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen og Tommy Dalgaard
Målrettede eller generelle politiske virkemidler? Økonomiske analyser i geografisk perspektiv Hild Rygnestad, Jørgen D. Jensen og Tommy Dalgaard SJFI Working Paper no. 17/2000 Målrettede eller generelle
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs merePilotområdebeskrivelse Varde
Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereLandbrugsdata anvendelse og faldgruber
Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,
Læs mereDen geografiske variation i dansk landbrug
Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereForbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereFremtidens kommuneplan for det åbne land.
Fremtidens kommuneplan for det åbne land. Jammerbugt Kommune Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Archived at http://orgprints.org/00003031 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg
Læs mereDemonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer
Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereLandbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens
university of copenhagen Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens Publication date: 2011 Document version Også kaldet Forlagets
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereDato: 28. december qweqwe
Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereUdvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter
Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Alex Dubgaard & Jens Abildtrup Konferencen: Wilhjelm+7. Naturen og samfundet i det åbne land Arrangeret af: Wilhjelmgruppen under Danmarks Naturfredningsforenings
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mere