Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*"

Transkript

1 Februar 2003 / udkast Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer* BDO professor Per Nikolaj Bukh, Aarhus School of Business, Denmark Resume Denne artikel beskriver baggrunden for videnregnskabet, der er en offentliggjort rapport om virksomhedens videnressourcer og de ledelsesmæssige indsatser for at udvikle disse. Videnressourcer er et centralt element i virksomhedens værdiskabelse og har derfor ofte en strategisk betydning. Da strategi handler om at være anderledes, argumenteres der i denne artikel for, at den information om videnressourcer, som det vil være relevant at offentliggøre, vil være forskellig virksomheder imellem og skal analyseres i en strategisk kontekst. Det argumenteres endvidere for, at dette skal ske inden for rammerne af en forretningsmodel ( business model ). *Artiklen er delvist baseret på mit indlæg på symposiet Intellectual Capital and the Capital Market på European Accounting Associations 25 th Annual Congress, København, april Tak til Isa Jensen Kjærgaard og Mette Rosenkrands Johansen for kommentarer til en tidligere version. Desuden tak til mine kolleger, først og fremmest Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn, som jeg siden 1997 har samarbejdet med omkring den forskning, der redegøres for her i artiklen. Side 1 af 18

2 Indledning Både videnressourcer og offentliggørelsen af information herom har i de senere år fået øget betydning, idet viden i stigende grad ses som en integreret del af virksomhedens værdiskabende forretningsprocesser (f.eks. Cumby & Conrod 2001; Sullivan 2000). En række ekspert-rapporter (f.eks. Eustace 2001; FASB 2001; Upton 2001) og forskere (f.eks. Eccles et al. 2001, Lev 2001) har i lyset heraf argumenteret for, at virksomheder i højere grad bør kommunikere eksternt om deres videnressourcer, fordi deres konkurrencekraft og dermed virksomhedens værdi er baseret på videnressourcer i form af know-how, patenter, medarbejdere, kunderelationer mv. I de senere år er rapporteringen af denne type information også øget væsentligt i forskellige rapporteringsmedier (jf. Bukh et al. 2002b; Williams 2001). Virksomheder har offentliggjort flere og flere nøgletal vedrørende videnressourcer, men ofte har de, som det anføres af Courtis (2000), overladt det til læseren at give disse tal mening. Nogle virksomheder, især i de nordiske lande (Bukh et al. 2001a; Mouritsen et al. 2001a) er imidlertid begyndt at udvikle videnregnskaber og tilsvarende instrumenter, der supplerer den traditionelle årsrapport. I sådanne rapporter er det typisk ambitionen at vise, hvilken rolle viden har i relation til virksomhedens værdiskabelse, således at den strategiske betydning af viden og videnressourcer bringes frem. Selvom den offentliggjorte information om videnressourcer er øget, er der ikke klare tegn på, at investorer og analytikere finder, at deres informationsbehov imødekommes. Eccles et al. (2001, p.189) konkluderer således på baggrund af amerikanske undersøgelser, at virksomhedernes ledelse genuinely believe they try hard to give the market the information it wants. But most analysts and investors believe managers could try harder. Udviklingen af en model for videnregnskaber, således at disse kan rapportere ledelsens strategiforståelse i relation til videnledelse og ikke blot generelle ikke-finansielle nøgletal, er et skridt på vejen. Når der rapporteres nøgletal, der relaterer sig virksomhedens strategi rejser der sig imidlertid en særlig problemstilling vedrørende, disse tals læsning og fortolkning, fordi strategi og forretningsmodeller og dermed de centrale videnressourcer er forskellige virksomheder imellem. Derfor giver det ofte kun begrænset mening at sammenligne nøgletal virksomheder imellem og virksomheder må derfor offentliggøre mere information om det, der i denne artikel vil blive betegnet virksomhedens forretningsmodel, dvs. den del af strategien, der handler om, hvorledes der skabes værdi. I artiklen vil der først blive redegjort for, hvorledes videnregnskabsbegrebet har udviklet sig den seneste halve snes år og hvilke komponenter et videnregnskab består af i henhold til den praksis og de metoder, der er blevet gængse herhjemme de senere år (jf. MVTU 2002). Dernæst vil artiklen på Side 2 af 18

3 baggrund af erfaringer fra danske virksomheders arbejde med videnregnskaber behandle to væsentlige spørgsmål, som denne indledende diskussion giver anledning til: Hvorledes skal virksomheder offentliggøre strategisk information om videnressourcer, så analytikere og investorers behov herfor imødekommes, og hvordan skal informationen bruges af disse analytikere og investorer i deres vurdering af virksomheden? Der vil i artiklen blive argumenteret for, at svaret på det første spørgsmål er, at informationen skal offentliggøres inden for nogle rammer, der fokuserer på virksomhedens centrale værdiskabende processer, og svaret på det andet spørgsmål er, at informationen skal vurderes i relation til en tilsvarende analyse af virksomhedens strategi. Dermed konkluderes det, at en sådan strategisk forståelsesramme skal kunne tjene som en egnet rapporteringsplatform, og at den udviklingsmæssige indsats derfor bør koncentreres om at bestemme, hvilke karakteristika og egenskaber en sådan strategisk rapporteringsmodel skal have. Videnregnskabets historie De første ideer til at udarbejde et videnregnskab opstod i Sverige i slutningen af 1980 erne, da Konrad Gruppen (1989) opfordrede såkaldte know-how-virksomheder til at forbedre deres eksterne rapportering med udgangspunkt i en række ikke-finansielle nøgletal. Sådanne know-how-virksomheder kendetegnedes ved at have højt uddannede medarbejdere, som arbejdede individuelt. De løser komplekse problemer og skaber løsninger, der ikke er standardiserede (Sveiby og Riesling 1986) og omfattede især konsulentvirksomheder, reklamebureauer og advokatvirksomheder. Den rapporteringsform, som Konrad Gruppen udviklede, introducerede begreberne individkapital, kundekapital og strukturkapital som et supplement til den traditionelle finansielle rapportering. Rapporteringen, der blev kaldt den osynliga balansräkningen, blev senere i en anbefaling fra det svenske forbund for medarbejdere i serviceindustrier generaliseret til at dække alle servicevirksomheder (Tjänsteförbundet 1993). Rapporteringsformen blev ifølge Sveiby (1996) anvendt af et større antal svenske virksomheder, primært i konsulent og IT-branchen, men op gennem 1990 erne forsvandt sporene fra Konrad-gruppens arbejde med enkelte undtagelser, f.eks. virksomheden Celemi, fra de svenske rapporter. Selvom det næsten udelukkende var svenske virksomheder, der eksperimenterede med disse nye rapporteringsformer, var der i midten af 1990 erne også enkelte danske virksomheder, f.eks. PLS Consult, der fandt inspiration i Konrad-gruppens model. Begrebet intellectual capital blev internationalt kendt, da Thomas A. Stewart i 1991 skrev artiklen Brainpower i det amerikanske magasin Fortune. Denne blev i 1992 fulgt op af en artikel om det svenske forsikringsselskab Skandias nyudnævnte Director of Intellectual Capital, Leif Edvinson. I 1994 udgav Skandia sit første videnregnskab, og i takt med at Leif Edvinsson rejse verden rundt og holdt Side 3 af 18

4 foredrag om dette, fik Skandias videnregnskaber international opmærksomhed. Der er op gennem slutningen af 1990 erne skrevet utallige bøger (f.eks. Stewart 1997; Edvinsson og Malone 1997) og artikler om disse erfaringer, men den praktiske udbredelse af både Konrad-gruppens og Skandias videnregnskabsmodel forblev relativ begrænset ikke mindst uden for Skandinavien og i 1997 offentliggjorde Skandia for sidste gang et videnregnskab. De første skridt herhjemme I disse år, hvor vidensamfundet, videnledelse og vel også videnregnskaber - er kommet på den politiske såvel som på virksomheders dagsorden, er det svært at forestille sig, at disse begreber for 6-8 år siden var næste fuldstændig ukendte. Eksempelvis viser en fritekstsøgning i Dagbladet Børsens artikeldatabase, at disse begreber før 1997 kun er blevet brugt et par gange i avisen. Det skyldes muligvis et udsædvanlig blik for de fremtidige centrale politiske spørgsmål og muligvis tilfældigheder, at Erhvervsfremme Rådet i begyndelse af 1996 nedsatte en projektgruppe, der skulle undersøge om et videnregnskab kunne være nyttigt supplement til danske virksomheders regnskabsrapportering. I løbet af 1996 udarbejde Professor Jan Mouritsen fra Handelshøjskolen i København en rapport om videnregnskaber til Erhvervs Udviklingsrådet (1997). Heri blev det beskrevet og analyseret, hvorledes 10 danske og svenske virksomheder brugte nye regnskabs- og rapporteringsformer. Disse regnskaber spændte bredt, og blandt de tre danske eksempler var udover PLS Consults videnregnskab, også Rambøll s Holistiske regnskab og Spar Nord s etiske regnskab, som begge i en snæver forstand mere er stakeholder rapporteringer end videnregnskaber. Rapporten konkluderede bl.a., at virksomhederne anvendte deres videnregnskab til at skabe opmærksomhed om værdidrivere, som ligger udenfor - men dog i forbindelse med - virksomhedens konventionelt beskrevne materielle aktiver. Disse drivere vedrører viden forankret i mennesker, kunderelationer, teknologianvendelse og forretningsprocesser. De fleste af de 10 virksomheder brugte både videnregnskaber som interne ledelsesværktøjer og i den eksterne rapportering. I rapporten blev de rapporterede nøgletal klassificeret i modellen, der vises i figur 1. Denne model er senere blevet videreudviklet (Mouritsen et al 2001b; Bukh et al. 2000, 2001a) og senest benyttet som grundlag for Ministeriet for Videnskab, Teknologi & Udviklings rapport om at analyse et videnregnskab (MVTU 2002b) Side 4 af 18

5 Figur 1: Analysemodel for videnregnskaber (kilde MVTU 2002b) I analysemodellen i figur 1 er videnregnskabets indikatorer placeret i forhold til to dimensioner. Den ene dimension er de fire typer af videnressourcer, der opdeler videnregnskabets tal efter, hvilke videnressourcer de vedrører. Det vil typisk sige medarbejdere, kunder, processer og teknologi. Den anden dimension drejer sig om de tre vurderingskriterier, som bruges til at belyse virksomhedens sammensætning, opbygning og anvendelse af videnressourcer. Eller med andre ord: De ressourcer virksomheden har, det den gør ved dem, og hvad den får ud af dét. (jf. MVTU 2002b). Baggrunden for den danske guideline for videnregnskaber Sideløbende med Erhvervs Udviklingsrådets interesse for videnregnskaber tog regeringen i november 1996 initiativ til at få udarbejdet anbefalinger til en samlet og koordineret indsats for at styrke vilkårene for ledelses- og organisationsudvikling i danske virksomheder. Én af de nedsatte arbejdsgrupper skulle blandt andet vurdere behovet for offentlige initiativer inden for måling af viden (immaterielle aktiver) (Erhvervsfremme Styrelsen 1997). Arbejdsgruppen vurderede, at opgørelsen af videnkapital ville kunne styrke de innovative små og mellemstore virksomheder ved at give dem et stærkt ledelsesværktøj, der samtidig kan vise, at værdien af sådanne virksomheder ligger i medarbejdernes kompetencer og i virksomhedens evne til at anvende den viden. På den måde kunne der udvikles en helt ny måde at opgøre virksomheders værdi på. Da løsningen af denne opgave krævede praktisk og forskningsmæssigt udviklingsarbejde over nogle år, foreslog arbejdsgruppen, at der blev afsat midler til et forskningsprojekt med henblik på at udvikle og udbrede nye principper til at opgøre virksomhedernes samlede videnkapital. Som projektets første Side 5 af 18

6 element kunne der udvikles et bud på simple generelle principper til at opgøre virksomhedernes videnkapital, dvs. de immaterielle aktiver. En sådan model kunne herefter afprøves og videreudvikles ved systematisk at opsamle erfaringer med de nye principper ved pilotprojekter i virksomheder og i finansielle institutioner (Erhvervsfremme Styrelsen 1997). I forlængelse af Erhvervs Udviklingsrådets rapport blev det også i Erhvervsfremme Styrelsen s rapport foreslået, at der kunne opstilles principper til måling på i hvert fald 4 områder: personale, kunder, teknologi og processer, således at man ved at måle på disse 4 faktorer kunne finde de bagvedliggende kræfter i virksomheden, som skaber de fremtidige finansielle resultater og dermed vækst. Den overordnede målsætning for forslaget i Erhvervsfremme Styrelsens rapport var på dette tidspunkt som en del af regeringens erhvervspolitiske strategi, at videnintensive virksomheder kunne få mulighed for bedre adgang til kapital. Dermed var den aktive involvering af banker, investorer mv. central, idet sigtet var, at de også skulle have gavn af og bruge principperne til mere retvisende at opgøre værdien af de virksomheder, som de låner penge til, investerer i mv. I slutningen af 1997 blev det besluttet at igangsætte et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt, som for det første havde det praktiske formål at undersøge, hvorledes hensigtsmæssige regler, modeller eller standarder for videnregnskaber kunne udformes, og for det andet havde en række forskningsmæssige formål. Specifikt var det udgangspunktet, at forskerne ville undersøge, hvad viden er, hvorledes den kan indfanges i målinger, og hvorledes rapportering er med til at påvirke dens værdi, - kort sagt at finde ud af hvorledes viden indgår i en produktionsfunktion, samt hvorledes man relaterer en proces til tal og målinger (jf. Bukh et al. 2001a, p. 49). Erhvervsfremme Styrelsen inviterede virksomheder til at deltage i projektet, og virksomheder fra en række forskellige brancher henvendte sig, hvorefter der blev holdt et møde med hver enkelt virksomhed, hvori en repræsentant for Erhvervsfremme Styrelsen og fra forskergruppen deltog sammen med virksomhedens ledelse. I februar 1998 begyndte de 23 udvalgte danske virksomheder arbejdet sammen med Erhvervsfremme Styrelsen og forskere fra Handelshøjskolen i Århus og Handelshøjskolen i København. Virksomhederne blev sat til at arbejde med begreberne viden og videnregnskab, og processen blev fulgt af forskerne for at finde ud af, hvorledes man forankrer viden og videnregnskab i de enkelte virksomheder. Forskerteamet fokuserede på begreberne viden og videnregnskab i virksomhederne for at finde ud af, hvorledes de virker: hvorledes mobiliserer de interesse, hvem gør hvad med dem, hvorledes skaber de organisatorisk beslutningsformåen mv.? Med denne procesorientering var forskerne med til at finde ud af, hvad viden og videnregnskab er, mens forståelsen herfor blev udviklet i virksomhederne (Bukh et al. 2001a). Side 6 af 18

7 Virksomhederne forpligtede sig til at udvikle og publicere hver to videnregnskaber. Hermed viste de interesse i at arbejde seriøst med viden og videnregnskab, om end de ikke forpligtede sig til et særligt format. Projektet blev afsluttet i efteråret 2000 med udgivelsen af den første guideline for videnregnskaber (Erhvervsfremme Styrelsen 2000). Enkelte virksomheder faldt fra som følge af fusioner og interne reorganiseringer, men det er bemærkelsesværdigt, at 17 virksomheder to år i træk offentliggjorde videnregnskaber. Da Guideline for videnregnskaber en nøgle til videnledelse blev offentliggjort i november 2000, var arbejdet med udviklingen imidlertid ikke overstået. Guidelinen var udarbejdet på grundlag af de 17 virksomheders erfaringer, men den var i sagens natur ikke blevet afprøvet i praksis. Derfor igangsatte Erhvervsfremme Styrelsen i løbet af 2001 endnu et projekt, der denne gang havde som formål at teste guidelinen ved at se på dens praktiske anvendelsesmuligheder. Dette arbejde inkluderede at finde ud af, hvorledes den skal forbedres for at kunne tage højde for flere virksomhedssituationer, end de den var baseret på. I dette projekt deltog omkring 70 virksomheder, der anvendte guidelinen med henblik på at udvikle en strategi for videnledelse og udgive et videnregnskab. I løbet af 2002 udgav hovedparten af de deltagende virksomheder videnregnskaber, og forskergruppen, der havde fulgt processen, udarbejdede i samarbejde med embedsmænd fra Erhvervsfremme Styrelsen Videnregnskaber den nye guideline (MVTU 2002a), der blev udgivet i december Samtidig var der også i samarbejde med repræsentanter fra den finansielle sektor blevet arbejdet med, hvorledes videnregnskaber kan læses, analyseres og sammenlignes (MVTU 2002b). Udarbejdelsen af en guideline for videnregnskaber Undervejs i de danske videnregnskabsprojekter blev det løbende overvejet, hvad et videnregnskab skulle være og indeholde. Mange af aktørerne fra både fra den finansielle sektor, revisionsvirksomhederne og blandt de deltagende virksomheder udtrykte ønske om, at guidelinen skulle svare til en regnskabsvejledning, eller at der skulle defineres et antal nøgletal, som det kunne være relevant at rapportere i alle virksomheder. På den måde ville det være muligt at benchmarke de enkelte virksomheders videnressourcer i forhold til hinanden. Selvom det kunne være tillokkende at udvikle en model, der består af et fast antal nøgletal, viste erfaringerne 1 fra projektet, at det ikke var muligt i praksis. De eneste nøgletal, som der var et generelt ønske om at rapportere var enkelte nøgletal vedrørende videnressourcen medarbejdere, og selv her 1 Ud over at analysere videnregnskaber og udkast hertil deltog forskerne i det første videnregnskabsprojekt i den omfattende række af erfaringsudvekslings- og arbejdsmøder, der blev holdt med virksomhederne. Desuden blev der gennnemført seks interviews i alle virksomhederne i løbet af projektet. I det seneste videnregnskabsprojekt har forskerne ligeledes deltaget i hovedparten af virksomhedernes møder, analyseret dokumenter samt gennemført 1-2 interviews i alle virksomheder. Side 7 af 18

8 var der i mange virksomheder specifikke forhold, der gjorde, at det ikke var muligt at udarbejde fælles definitioner. Hvis eksempelvis en opgørelse af medarbejderens uddannelsesniveau skulle være relevant, ville det være nødvendigt at tilpasse den til den branche virsksomheden er i og den type kompetencer, som de er brug for i virksomheden. Ligeledes vil det i praksis hverken være muligt eller hensigtsmæssigt at kræve, at alle virksomheder skal gennemføre personaletilfredshedsmålinger på den samme måde. Virksomhederne ønskede generelt ikke at tilpasse deres rapportering til et fast fælles format, idet de ikke nødvendigvis ønskede at måle eller rapportere de samme ting. Der ud over var det af afgørende betydning, at de strategisk mest betydningsfulde og interessante indikatorer oftest var virksomhedsspecifikke, samt at mange virksomheder i deres videnregnskab netop ønskede at kommunikere den særlige situation, den særlige strategi og de specielle kompetencer, som de besidder. Videnregnskabet som kommunikationsværktøj blev således af virksomhederne i højere grad opfattet som et redskab til at fortælle om virksomhedens unikhed end som et redskab til at gøre sig sammenlignelig med andre. Et andet væsentligt aspekt af betydning for hvorfor guidelinen fik det indhold den gjorde, var, at en lang række af de fordele og positive effekter af at arbejde med videnregnskaber, som virksomhederne fremhævede, var rettet mod videnregnskabsprocessen. Det var arbejdet med at fastlægge virksomhedens strategi for videnledelse, udpege de centrale ledelsesmæssige udfordringer i relation hertil, at få igangsat vigtige forandringsprojekter og følge op på dem, som gjorde en forskel. De virksomheder, der deltog i det første videnregnskabsprojekt, startede i 1998 på bar bund. Ingen af dem havde erfaringer med at lave videnregnskaber, den eksisterende litteratur på området var ikke særligt konkret, og der var kun ganske få virksomheder, der indtil videre havde lavet noget, der mindede om det, disse virksomheder var i gang med at udarbejde. Det var derfor nødvendigt for virksomhederne at diskutere og arbejde med, hvad videnregnskabet skulle indeholde, og dermed også med den strategiske betydning af begrebet 'viden' i virksomheden. Da en væsentlig del af udbyttet ved at arbejde med videnregnskaber hidrører fra den strategiske analyse, var det betydningsfuldt at sikre, at virksomheder, der udarbejder et videnregnskab i henhold til guidelinen, fik mulighed for at arbejde med viden-begrebet og ikke blot overtage nogle generelle definitioner af nøgletal, som kunne måles. Løsningen blev, at der i den første guideline blev fokuseret på processen til fastlæggelse af virksomhedens videnledelsesstrategi, mens der kun stod ganske lidt om, hvorledes selve videnregnskabsdokumentet skulle udarbejdes, når analysen var blevet gennemført. Da ingen af de virksomheder, der på det tidspunkt havde udarbejdet videnregnskab, havde haft mulighed for at følge guidelinen, var der på det tidspunkt ikke tilstrækkelige erfaringer på dette punkt. Dog blev der i Side 8 af 18

9 guidelinen vist en oversigt over hovedparten af de nøgletal, der optrådte i de hidtidige videnregnskaber, ligesom der blev udarbejdet en analyse af de 17 virksomheders videnregnskaber (Bukh et al. 2001b). I det næste videnregnskabsprojekt tog virksomhederne mere eller mindre udgangspunkt i guidelinen. I løbet af denne proces fik forskergruppen langt flere erfaringer med de aktiviteter og projekter, der blev udpeget som strategisk vigtige i relation til videnledelse, når virksomhederne arbejdede med den strategiproces, der var skitseret i guidelinen. Desuden var disse erfaringer knyttet til guidelinens begrebsapparat, og det var derfor muligt at revidere guidelinen i lyset at de erhvervede erfaringer. Udover en videreudvikling af analyse- og procesmetoderne indeholder den nye guideline for videnregnskaber (MVTU 2002a) også nogle mere detaljerede retningslinjer for, hvorledes et videnregnskab skal indgå i virksomhedens kommunikation, mens de centrale begreber fra den første guideline i store træk er fastholdt. Guidelinens indhold Et videnregnskab er i henhold til den nye guideline for videnregnskaber (MVTU 2002a) et eksternt offentliggjort dokument, der kommunikerer videnledelsens mål, indsats og resultater. Dette dokument kan integreres i årsrapporten eller være et supplement til denne, og er i det hele tage på en række punkter, f.eks. hvad angår rapporteringsfrekvens, distribution, og rolle i relation til strategi og ledelse, sammenligneligt med årsrapporten. Dokumentet er i sig selv ikke et ledelsesredskab, lige så lidt som årsrapporten er det. Da videnregnskabet handler om videnledelse, er det forankret i virksomhedens ledelse ved at rapportere om de aktiviteter, som ledelsen har sat i værk. Et videnregnskabet af fire elementer, der både omfatter en afklaring af behovet for videnledelse, et sæt indsatser, som kan forbedre virksomhedens videnledelse, og et sæt indikatorer til at præcisere, måle og følge op på indsatsen. Det første element er en videnfortælling, som udtrykker virksomhedens ambition om at forbedre den værdi, en bruger opnår fra virksomhedens ydelser. Videnfortællingen giver desuden information om, de typer videnressourcer det kræver at kunne skabe denne brugsværdi. Det andet element er et sæt ledelsesudfordringer, der peger på, hvilke videnressourcer man skal styrke enten ved at udvikle dem internt eller ved at skaffe dem udefra. Det kan f.eks. være at forstærke samarbejdet med udviklingskunder, opdyrke mere ekspertise inden for visse faglige felter eller skaffe bedre indsigt i virksomhedens styringsprocesser. Det tredje element er et sæt indsatser, som man kan sætte i værk for at gøre noget ved ledelsesudfordringerne. Endelig er der det fjerde element som udgøres af et sæt indikatorer, som gør det muligt at følge op på, om indsatserne sættes i værk, eller om ledelsesudfordringerne besvares. Indikatorerne præciserer indsatserne ved at gøre dem målbare. Side 9 af 18

10 Disse fire elementer udgør samlet analysen af virksomhedens videnledelse. De præsenteres i modellen i figur 2, der viser sammenhængen mellem de enkelte elementer i videnregnskabet. Denne model indgik også i den første guideline for videnregnskaber, og flere virksomheder har valgt at benytte den i selve videnregnskabet, idet den præsenterer sammenhængene i virksomhedens videnledelse på en overskuelig måde. Figur 2: Videnregnskabsmodellen (kilde MVTU 2002a) Videnregnskaber nu og i fremtiden De senere års erfaringer med videnregnskaber (Bukh et al. 2001a; MVTU 2002a) har vist, at arbejdet med videnregnskabet skal ses som en del af virksomhedens videnledelse. Videnregnskabet definerer virksomhedens strategi for videnledelse, dvs virksomhedens mål, indsatser og resultater mht. at sammensætte, anvende og udvikle videnressourcer samt kommunikerer denne strategi til virksomheden og omverdenen. Dermed er videnregnskabet både et ledelsesværktøj, der er med til at skabe virksomhedens værdi, og et kommunikationsværktøj, der fortæller medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og investorer om, hvordan virksomheden skaber værdi for dem. Videnregnskabet kan desuden bruges til at kommunikere videnledelsens mål, indsats og resultater til en række forskellige målgrupper, f.eks. potentielle medarbejdere, der får et indtryk af, hvordan det vil være at være ansat hos virksomheden etc. Det er her interessant at se, hvorledes de aspekter, der drejer sig om organisations- og strategiudvikling i virksomhedernes praktiske arbejde, har fået relativt større betydning end kommunikationen til de eksterne interessenter. Det er bemærkelsesværdigt, at der i den nuværende praksis kun er begrænset fokus på rapporteringen til kapitalmarkedets aktører, idet dette netop, som anført ovenfor, var en motivation for igangsættelsen af de første projekter, at den finansielle rapportering skulle suppleres, så innovative små og mellemstore virksomheder kunne synliggøre deres immaterielle værdier i forhold til investorer og Side 10 af 18

11 långivere. Der skal dog ikke drages for vidtrækkende konklussioner på baggrund af de motiver, som virksomhederne, der indtil nu har udarbejdet videnregnskaber, angiver, idet hovedparten af dem ikke er i en situation, hvor de har dette behov. Samtidig med de danske initiativer blev der i OECD-regi afholdt et antal konferencer i midten af 1990 erne med henblik på at fremme interessen for at udvide den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver (Liyanage et al. 2002). Udgangspunktet for OECD s interesse var blandt andet, at viden i en bred forstand fik stigende betydning, og at regnskabsvæsenets manglende håndtering og rapportering af dette kunne lede til en uhensigtsmæssig allokeret af kapital. Også for OECD var det altså kapitalmarkedets aktører, der var tænkt som den primære brugergruppe. Et kapitalmarkedspersketiv I det senere år har en række studier af investorer og analytikeres informationsbehov demonstreret, at der ikke er overensstemmelse mellem virksomhedernes rapporter, og det kapitalmarkedet efterspørger. Generelt er både virksomheder, analytikere og investorer blevet mere opmærksomme på en række af de faktorer, der ikke indgår i de finansielle regnskaber, om end de finansielle regnskaber naturligvis stadig er de væsentligste. Men der er behov for yderligere information om ledelsens kvalitet og erfaring, kunderelationer, medarbejderkompetencer etc. Fælles for alle disse faktorer er, at de er relateret til virksomhedens videnressourcer og dens evne til at skabe værdi. Den empiriske forskning i rapportering af information om videnressourcer deler sig i to grupper. For det første er der den mere kvantitativt orienterede tradition, der hovedsageligt fokuserer på, hvorledes specifikke nøgletal, f.eks. omkostninger vedr. forskning og udvikling (f.eks. Lev & Sougiannis, 1996) er relateret til virksomhedens børskurs. Ud fra et traditionelt regnskabsperspektiv giver Cañibano et al. (2000) en omfattende oversigt over resultaterne fra en række af de kvantitative studier af, hvorledes forskellige typer målinger og rapporteringer af videnressourcer er relateret til finansielle mål. Eksempler på sådanne videnressourcer kunne være annoncering, patenter, varemærker, forskning og udvikling og uddannelse af personale. For det andet er der den hovedsageligt kvalitativt orienterede forskning, der retter sig mod, hvorledes informationen skal rapporteres, og hvordan den bruges (f.eks. Collier 2001; Mouritsen et al. 2001c). Her tages et ledelsesperspektiv, og det er ofte (f.eks. Bukh et al. 2001a; Mouritsen et al. 2002) relationerne mellem indikatorerne og fortolkningen heraf i forhold til den enkelte virksomhed, der er i fokus eller hele rapporteringen frem for separate indikatorer Side 11 af 18

12 Et strategiperspektiv Hovedparten af litteraturen om videnregnskaber og nye præstationsmålingssystemer fremhæver, at virksomheden skal offentliggøre information om sine værdiskabere, og at rapporteringen skal være strategisk forankret. Imidlertid er strategi i Michael Porters forståelse about being different, hvilket betydet deliberately choosing a different set of activities to deliver a unique mix of value (Porter 1996; se også Sandberg 2002). Derfor kan det forventes, at det bundt af værdiskabere eller nøgletal om videnressourcer, der er strategisk relevante, er forskellige diverse virksomheder imellem også selv om de er i samme branche. Derfor vil det også være vanskeligt for analytikere og investorer at fortolke disse tal, hvis ikke de ses i den strategiske kontekst, der afgør deres relevans. Ud fra et strategiperspektiv udgøres en sådan strategisk kontekst for offentliggørelse af information af en forretningsmodel ( business model ). Ganske vist har begrebet forretningsmodel i de senere år været nært forbundet med e-business (f.eks. Kodama 1999; Sweet 2001), således som Hedman & Kalling (2001) beskriver det i en oversigtsartikel. I den seneste ledelseslitteratur gives begrebet dog en mere generel mening, idet Magretta ser forretningsmodeller som stories that explain how enterprises work (Magretta 2002, p. 4). Grundideen i denne opfattelse af en forretningsmodel er, at denne skal specificere, hvad virksomhedens unikke værdiskabelse er samt hvorledes dette skal realiseres. I forhold til kunderne kan værdiskabelsen her være relateret til solving a problem, improving performance, or reducing risk and cost (Sandberg 2002, p. 4), hvilket kan betyde, at en bestemt konfigurering af værdiskabelsesmodellen, er nødvendig. Værdiskabelsesmodellen omfatter i henhold til Sweet (2001) relationer til leverandører, adgang til teknologi, indsigt i brugeres forståelse etc. I den såkaldte ny økonomi er viden og information af mange blevet fremhævet som den primære faktor i værdiskabelsen. For at forstå hvad dette indebærer på virksomhedsniveau, er det, som Sweet (2001, p. 71) fremhæver, nødvendigt at fokusere på, værdiskabelseskonfigurationen, hvor nye former for netværksbaserede, forretningsmodeller er begyndt at vinde frem. I sådanne forretningsmodeller identificeres de videnressourcer, der er behov for, og ledere såvel som analytikere må tage udgangspunkt i, hvorledes porteføljen af traditionelle og immaterielle videnbaserede aktiver fungerer sammen, idet [e]very company needs to create a business model that links combinations of assets to value creation (Boulton et al. p.33). Hovedpointen her er, at den videnbaserede værdiskabelse, dvs. videnressourcerne, skal være det analytiske udgangspunkt, og at nye værdiskabelsesmodeller skal sammenkædes med en forståelse for, hvem kunderne er, hvad de har brug for, og hvordan virksomheden skaber værdi for dem. Når unikhed og dermed potentialet for opnåelsen af konkurrencemæssige fordele knyttes sammen med udviklingen Side 12 af 18

13 og implementeringen af en forretningsmodel, vil denne udgøre et naturligt udgangspunkt for virksomhedens strukturering af kommunikation vedrørende videnressourcer til analytikere og investorer. Fra en professionel analytikers synsvinkel er de nøgletal vedrørende videnressourcer, som rapporteres i et videnregnskab, kun en del måske endda en mindre betydningsfuld del - af den information, som er nødvendig for at udarbejde anbefalinger til investeringsbankens klienter, idet analytikeren er i en privilegeret position og kan få more information and sooner than all except the very largest investors (Eccles et al. 2001, p. 274). Derfor har analytikeren allerede en meget mere detaljeret indsigt i f.eks. forsknings- og udviklingsaktiviteter, end den man normalt kan opnå ved at læse aggregerede tal vedrørende virksomhedens udgifter hertil. De almindelige private investor har imidlertid ikke samme adgang til denne viden, og en udvidet rapportering om sådanne forhold og hvordan de skal forstås i et forretningsmodel-perspektiv, vil derfor givetvis udgøre en væsentlig forbedring. En sådan kommunikation om virksomhedens forretningsmodel, herunder dens specifikke værdiskabelse og videnressourcer, vil kunne udgøre en integreret del af et videnregnskab. Den senere års forskningsmæssige interesse for nye værdikonfigurationer (Ramirez 1999; Stabell & Fjeldstad 1998; Sweet 2001) afspejler en ændring i virksomheders konkurrencevilkår hen mod større variation inden for de enkelte brancher. Tidligere bestemte industriens type næsten både konkurrencevilkårene, virksomhedens væsentligste konfigurationsbeslutning samt i hvilken del af værdikæden den ville operere. I dag står konkurrencen i lige så stort omfang mellem forskellige forretningsmodeller, således som også Gary Hamel (2000) har argumenteret for. Hvis forskellige virksomheder i den samme industri opererer på baggrund af forskellige forretningsmodeller, vil disse virksomheder have behov for forskellige kompetencer og videnressourcer, og det bliver både vanskeligt og i stigende grad formålsløst blot at sammenligne indikatorer for videnressourcer virksomhederne imellem. En sammenligning af virksomheden med dens umiddelbare konkurrenter kræver en fortolkning inden for rammerne af virksomhedernes forretningsmodeller. Hvis virksomheden kun offentliggør indikatorer for dens videnressourcer uden at knytte disse til en redegørelse for forretningsmodellen, som forklarer relationerne mellem indikatorerne, og hvorfor netop denne gruppe indikatorer er relevante i relation til virksomhedens strategi, må dette gøres af analytikeren Indtil videre er der kun sparsomme retningslinjer og modeller for, hvorledes dette kan gøres (f.eks. MVTU 2002b), og det er ganske sandsynligt, at den nødvendige forståelse for virksomhedens værdiskabelse kan forbedres, hvis virksomhederne i højere grad integrerede centrale oplysninger om videnressourcer i strategikommunikationen. Side 13 af 18

14 Afsluttende bemærkninger i lyset af danske erfaringer I både regnskabs- og strategilitteraturen argumenteres der for, at videnressourcer er vigtige elementer i forståelsen for virksomhedens værdiskabelse og for at øget offentliggørelse af information herom er væsentlig. Med et regnskabsmæssigt udgangspunkt er dette mere eller mindre et spørgsmål om at afgøre, hvilken type information der bedst forklarer virksomhedens markedsværdi, således at disse oplysninger kan indgå i markedsdeltagernes beslutningsproces og måske endda blive integreret i virksomhedens finansielle rapportering i form af aktiver. Dette afklares bedst ved at lave statistiske analyser af sammenhængen mellem bestemte kvantitative oplysninger og indtjening eller markedsværdi på tværs af markedet. Fra et ledelsesmæssigt strategiperspektiv drejer problemstillingen sig tilsvarende om at forstå, hvorledes den enkelte virksomhed skaber værdi og opnår konkurrencemæssige fordele på baggrund heraf, og relevant information knytter sig dermed til de faktor, der afgøre dette. Det kræver indsigt i den enkelte virksomheds strategi, og de enkelte kvantitative oplysninger bærer i sig selv mindre information end den virksomhedsspecifikke kombination af oplysninger og den strategiske kontekst, som disse indgår i. Forholdet mellem virksomhedens ledelse og kapitalmarkedets aktører er ikke blot præget af informationsasymmetri, men også af hvad der kan betegnes som mental asymmetri, idet udgangspunktet for hvad der opfattes som relevant information, er præget af forskelle i uddannelser, personlige netværker og opfattelser. Der er derfor behov for et nyt sprog, som allerede Eccles (1991) foreslog. De seneste guidelines for videnregnskaber, således som der arbejdes med dem både herhjemme og i internationalt regi (Meritum 2002), er en start, der i det mindste har bidraget til at øge forståelsen for videnressourcer og kommunikation herom. Men finansanalytikere og investorer forventer stadig mere åbenhed og systematisk rapportering af relevant information. For at komme videre er det nødvendigt at involvere de finansielle aktører i endnu højere grad. Hvis rapportering om videnressourcer skal kunne udgøre et væsentligt supplement til årsrapporten eller blive en integreret del heraf, som det foreslås af mange (DiPiazza & Eccles 2002; Eccles et al. 2001; Eustace 2001; FASB 2002; Upton 2001), er det kapitalmarkedets behov, der skal fokuseres på. Èn mulighed er at analysere informationsindholdet i analytikernes rapporter (Bukh & Meniche 2002), hvilket kan give en indikation af analytikernes opfattelse af, hvad der er relevant information. Men det giver ikke nødvendigvis øget indsigt i, hvorledes virksomhedens rapportering hensigtsmæssigt kan struktureres. Fra et forskningsmæssigt syn er det snarere nødvendigt med udgangspunkt i kvalitative metoder at studere analytikere og investorers opfattelser af, hvad der er relevant information, hvorfor den er relevant, og hvorledes informationen bruges. Studier af denne type vil i højere grad kunne afklare de Side 14 af 18

15 opfattede relationer mellem videnressourcer og strategi, og af hvorledes videnressourcer indgår i værdiskabelsen for den specifikke virksomhed. Hvis der faktisk, som der har været argumenteret for i denne artikel, er en mental asymmetri mellem ledelse og analytikere, vil sådanne studier med fordel kunne tage udgangspunkt i, hvorledes kapitalmarkedets aktører og virksomhedens ledelse på hver sin måde opfatter forretningsmodeller og værdiskabelse, idet dette bliver afgørende for, hvorledes kommunikationen mellem dem skal struktureres. Litteratur Bukh, P.N.; K.S. Christensen & J. Mouritsen Ny økonomi, ny teori og ny praksis? I Per Nikolaj Bukh, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen (eds.), Videnledelse: Et praksisfelt underetablering. København: DJØFs Forlag. Bukh, P.N.; J. Mouritsen, M.R. Johansen & H.T. Larsen. 2001a. Videnregnskaber: Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer. København Børsens Forlag. Bukh, P.N.; J. Mouritsen & H.T. Larsen. 2001b. Beskrivelse af 17 virksomheders videnregnskab. Rapport offentliggjort på Bukh, P.N.; P. Gormsen & J. Mouritsen Disclosure of Intellectual Capital indicators in Danish IPO Prospectuses. Working paper, Aarhus School of Business. Bukh, P.N., & F. Meniche Eksperternes syn på videnressourcer: Analysen af en børsintroduktion. Finans/Invest 2/02: Bukh, P.N.; J. Mouritsen & H.T. Larsen Videnregnskabers struktur og indhold. Revision & Regnskabsvæsen 3/marts, side Cañibano, L., M. García-Ayuso & M.P. Sánchez Accounting for Intangibles: A Literature Review. Journal of Accounting Literature, vol. 19, 2000, pp Collier, P.M Valuing intellectual capital in the police. Accounting, Auditing & Accountability Journal, Vol. 14, No. 4, p Courtis, J.K Expanding the future financial corporate reporting package. Accounting Forum 24(3): Side 15 af 18

16 DiPiazza, S.A., & R.G. Eccles Building Public Trust: The future of corporate reporting. New York: John Wiley & Sons. Erhvervsfremme Styrelsen Guideline for videnregnskaber en nøgle til videnledelse. København: Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Forandring til fremtiden.. København: Erhvervsfremme Styrelsen Eccles, R.G The performance measurement manifesto. Harvard Business Review, Eccles, R.G.; R.H. Herz, E.M.Keegan & D.M Phillips The value reporting revolution: moving beyond the earnings game. New York: John Wiley & Sons. Edvinsson, L., & M.S. Malone Intellectual Capital. Piatkus:London. Eustace, C The intangible economy: impact and policy issues, Report of the High Level Expert Group on the Intangible Economy, EU Commission. FASB Improving Business Reporting: insights into enhancing voluntary disclosures. Steering Committee Business, Reporting Research Project. Financial Acounting Standard Board. Hamel, G Leading the Revolution. Boston: Harvard Business School Press. Hedman, J., & T. Kalling The business model: a mean to understand the business context of information and communication technology. Working paper 2001/9, Institute of Economic Research, School of Economics and Management, Lund Universitet. Kodama, M Customer value creation through community-based information networks. Journal of Information Management, Vol. 19, pp Lev, B., & T. Sougiannis The capitalization, amortization and value relevance of R&D. Journal of Accounting and Economics, Vol. 21, p Liyanage S., U. Johanson & B. Hansson Management of Knowledge and Intellectual Capital. Editorial in Special Issue of Singapore Management Review, vol 24, no 3, pp Lev, B Intangibles: Management, Measurement and reporting. Washington: Brookings Institute Press. Meritum Guidelines for managing and reporting on intangibles. Eds; Cañibano, L.; Sanchez, P.; Garcia-Ayuso, M.; and Chaminade, C. Fundación Airtel Móvil. Side 16 af 18

17 MVTU. 2002a. Videnregnskaber den nye Guideline. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. MVTU. 2002b. At læse et Videnregnskab. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Magretta, J Why business models matter. Harvard Business Review, May, pp Mouritsen, J.; P.N. Bukh; H.T. Larsen & M.R. Johansen Developing and Managing Knowledge through Intellectual Capital Statements. Journal of Intellectual Capital, Vol.3, No. 1, pp Mouritsen, J., H.T. Larsen & P.N. Bukh. 2001a. Intellectual Capital and the 'Capable Firm': Narrating, Visualising and Numbering for Managing Knowledge. Accounting, Organisations and Society 26(7): Mouritsen, J.; H.T. Larsen, P.N. Bukh & M.R. Johansen. 2001b. Reading an Intellectual Capital Statement: Describing and prescribing knowledge management strategies. Journal of Intellectual Capital 2(4): Porter, M.E What is strategy?, Harvard Business Review November-December. Ramirez, R Value co-production: Intellectual origins and implications for practice and research. Strategic Management Journal, Vol. 20, pp Sandberg, K.D Is it time to trade in your business model? Harvard Management Update, January, pp Stabell, C.B., & Ø. D. Fjeldstad Configuring value for competitive advantage: On chains, shops and networks. Strategic Management Journal, Vol. 19, pp Sweet, P Strategic value configuration logics and the new economy: a service economy revolution? International Journal of Service Industry Management, Vol. 12, No.1, pp Stewart, T.A Brainpower. Fortune, 3. juni. Stewart, T.A Intellectual Capital. London: Nicholas Brealey Publishing. Sveiby, K.-E The Swedish Community of Practice. Indlæg på konference afholdt af Personel Economics Institute, 25. oktober 1996, Stockholm. Side 17 af 18

18 Sveiby K.E., & A. Risling Kunskapsföretaget. Stockholm: Liber. Tjänsteförbundet Valuation of Service Companies. Publication nr 10. The Swedish Coalition of Service Industries. Sullivan, P.J Value Driven Intellectual Capital: How to Convert Intangible Corporate Assets Into Market Value. John Wiley & Sons. Upton, W.S Business and financial reporting: Challenges from the new economy. Special Report, Financial Acounting Standard Board. Williams, S.M Is intellectual capital performance and disclosure practices related? Journal of Intellectual Capital, Vol. 2, No. 3, pp Side 18 af 18

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Virker økonomistyring?

Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Behov for information

Behov for information Januar 2002 Eksperternes syn på videnressourcer: Analyse af en børsintroduktion 1 BDO professor, ph.d. Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus Business Analyst, cand.oecon. Flemming Meineche TDC A/S

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 November 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Certifikat i Risk Management

Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

NORRBOM & VINDING Videnregnskab 2003

NORRBOM & VINDING Videnregnskab 2003 NORRBOM & VINDING Videnregnskab 2003 Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere vores første videnregnskab for Norrbom & Vinding. Det dækker året 2003. Idéen om at udarbejde et videnregnskab og dermed

Læs mere

Videnregnskab og videnledelse Ordliste

Videnregnskab og videnledelse Ordliste Version: 5. august 2002 / PNB Videnregnskab og videnledelse Ordliste Denne ordliste er udarbejdet for at præsentere og forklare de mest gængse begreber i forbindelse med videnregnskabet. Mange af begreberne

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer

Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer Videnregnskabets indhold Videnregnskabets indhold Ledelsesudfordringer, indsatser og indikatorer af BDO-professor, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus, professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab?

Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab? Juni 2000 Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab? Lektor, Ph.d. Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Business Analyst, cand. oecon. Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Professor,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

4.2.2 Supplerende oplysninger Revision Afrunding Kapitel 5 - Analyse af ATP s videnregnskab ATP s videnregnskab fra

4.2.2 Supplerende oplysninger Revision Afrunding Kapitel 5 - Analyse af ATP s videnregnskab ATP s videnregnskab fra Indholdsfortegnelse Kapitel 1- Indledning... 3 1.1 Forord... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Afgrænsning... 5 1.4 Metode... 5 1.5 Opgavens opbygning... 6 Kapitel 2 - Viden og videnledelse... 7 2.1 Videnbegrebet...

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Strategi for videnledelse 1

Strategi for videnledelse 1 Oktober 2001 Strategi for videnledelse 1 BDO-professor, cand.oecon., Ph.d, Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus Cand.oecon, Mette Rosenkrands Johansen, Handelshøjskolen i Århus Professor, Dr.merc.,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Politik for best practice for ledelse af investeringsforeninger

Politik for best practice for ledelse af investeringsforeninger Politik for best practice for ledelse af investeringsforeninger Gældende fra og med den 28. november 2014 1. Baggrund og formål Nærværende politik er fastsat af bestyrelsen i Investeringsforeningen PFA

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning

WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning Af Dennis van Liempd & Anders Haug WIN-VIN: Videnkapitalens immaterielle aktiver og bankers kreditgivning Indledning De sidste 100-150 år i vores industrisamfund har et kapitalintensivt produktionsapparat

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sekretariatet orienterer 3. Bestyrelsens arbejde i 2015 4. Årsrapport 5. Symposium 2015 6. Kendskab

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen.

Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. WP 2009-04 Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. by Partner Anders C. Madsen, PricewaterhouseCoopers Director Jacob Erhardi, KPMG Professor Thomas Plenborg, Copenhagen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

Nye ledelsesprincipper og -systemer

Nye ledelsesprincipper og -systemer e-bog KAPITEL 2 Nye ledelsesprincipper og -systemer Balanced scorecard blev oprindeligt udviklet som et integreret præstationsmålingssystem, og det er med det fokus, mange af de første virksomheder tog

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland Innovation er en af drivkræfterne i det moderne samfund. Innovation

Læs mere

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV SÆT VÆRDIEN I FOKUS Markus Laursen, PhD fellow Mail: mla@badm.au.dk Profil: http://au.dk/en/mla@badm.au.dk PROFIL PhD fellow på Aarhus Universitet, Business and

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Omfang: 20 kursusgange à 2 timer, 1 spørgetime à 2 timer, 42 konfrontationstimer i alt (10 ECTS)

Omfang: 20 kursusgange à 2 timer, 1 spørgetime à 2 timer, 42 konfrontationstimer i alt (10 ECTS) Marts 2015 Strategisk Styring Engelsk titel: Management Control Systems Omfang: 20 kursusgange à 2 timer, 1 spørgetime à 2 timer, 42 konfrontationstimer i alt (10 ECTS) Undervisere: Daniel Harritz, Jacob

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere