Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Transkript

1 Studieordning Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

2 Indholdsfortegnelse Studieordning for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold mv...3 Optagelse af studerende...3 Uddannelsesbevis...3 Økonomi mv...3 Skolerådet...4 Styrelse...4 Uddannelsesforløb...4 Fællesfag...5 Kropsfag...6 Tale og sang...6 Tværgående projekter...6 Internationalt samarbejde og 2. Studieår...7 Basis og 4. Studieår...8 Overbygning...8 Præsentationsforestilling...9 Afgangsforestillinger:...9 Målsætning for overbygningsforløbet...9 Fagområder i uddannelsen...10 Dramaundervisning...10 Stemme- og taleundervisning...11 Musikalske fag...12 Dramaturgi og branchekundskab...12 Fysiodrama, krops- og dansefag...14 Studieåret, mødepligt mv...15 Orlov...15 Status...15 Bevis for gennemført uddannelse mv...16 Ophavsretlige regler...17 Dispensation, klageadgang mv

3 Studieordning for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater For at sikre konsistens, sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen følger undervisningen og projekterne de samme grundlæggende pædagogiske principper, der har båret uddannelsen i de seneste år. Studieordningen træder i kraft d. 1. august 2012 og gælder for studerende som optages på uddannelsen fra og med 1. august Studerende optaget før dette tidspunkt fortsætter efter den hidtil gældende studieordning. Uddannelsens formål og indhold mv. Uddannelsen har til formål at uddanne skuespillere til teater, film, radio og tv. Uddannelsen er 4-årig med optagelse hvert år. Det årlige optagelsestal er 8. Ændringer i det årlige optagelsestal godkendes af Kulturministeriet. Studieåret begynder medio august og slutter i juni. Som led i uddannelsen indgår scenetjeneste på Aarhus Teater eller på et andet egnet teater efter rektors bedømmelse. Der gives undervisning i dramatik og beherskelse af krop og stemme. Der er mødepligt til undervisningen. Optagelse af studerende Der afholdes optagelsesprøver til uddannelsen. Afgørelse om optagelse træffes af Skuespilleruddannelsen efter en konkret vurdering af ansøgerens evne. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg bestående af rektor eller rektors stedfortræder, teaterchefen, 2-4 undervisere og minimum en ekstern censor. Rektor kan udpege en studerende som medlem af optagelsesudvalget. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på Skuespilleruddannelsen i undervisningsåret. Uddannelsesbevis Skuespilleruddannelsen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Økonomi mv. Kulturministeriet yder tilskud til drift af Skuespilleruddannelsen. Tilskuddet fastsættes på de årlige bevillingslove. Skuespilleruddannelsens budget- og regnskabsår følger Aarhus Teaters regnskabsår. Rektor har ansvar for, at der rettidigt udarbejdes forslag til hhv. budget og årsregnskab. Budgettet og regnskabet skal godkendes af bestyrelsen for Aarhus Teater. Bestyrelsen for Aarhus Teater fremsender senest 2 måneder inden regnskabsårets begyndelse det af bestyrelsen godkendte budget for Skuespilleruddannelsen til Kulturministeriets godkendelse. Bestyrelsen for Aarhus Teater fremsender senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning det af bestyrelsen godkendte revisorpåtegnede årsregnskab for Skuespilleruddannelsen til Kulturministeriets godkendelse. Årsregnskabet skal være underskrevet af rektor, teaterchefen og samtlige medlemmer af bestyrelsen. Årsregnskabet vedlægges rektors beretning for undervisningsåret. Som revisor vælges Aarhus Teaters revisor. Vedrørende budget, regnskab og revision skal Skuespilleruddannelsen følge reglerne i bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af tilskud fra Kulturministeriet. 3

4 Skolerådet Skolerådet er Skuespilleruddannelsens kollegiale organ. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om: 1. Studieordning og undervisningsplan. 2. Skuespilleruddannelsens budget. 3. Forslag til retsregler der har relevans for uddannelsen. Skolerådet kan i øvrigt drøfte alle sager, som har væsentlig betydning for Skuespilleruddannelsens organisation og virksomhed. Skolerådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager samt udpege repræsentanter fra uddannelsen til udvalg, råd og lignende. Skolerådet består af: 1. Rektor som er født formand repræsentanter for uddannelsens undervisere - heraf mindst en dramatikunderviser repræsentanter for uddannelsens studerende (1 for hver af uddannelsens årgange). Teaterchefen kan deltage i rådets møder. Repræsentanter for underviserne og de studerende vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Skolerådsmøde afholdes, når rektor finder anledning hertil. Dog mindst 2 gange pr. år. Rektor indkalder til møde, når mindst 3 medlemmer skriftligt anmoder herom. Skolerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, herunder rektor. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Er stemmerne lige, er rektors stemme udslagsgivende. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Skolerådets forhandlinger føres til referat. Styrelse Den selvejende institution Aarhus Teater har i henhold til vedtægterne for Aarhus Teater ansvaret for driften af Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, i vedtægterne kaldet Skuespilleruddannelsen. Skuespilleruddannelsen har hjemsted i Aarhus. Det overordnede ansvar for den pædagogiske og administrative ledelse og drift af Skuespilleruddannelsen påhviler teaterchefen for Aarhus Teater. Bestyrelsen for Aarhus Teater ansætter rektor, der varetager den daglige ledelse af Skuespilleruddannelsen. Stillingen som rektor besættes efter opslag. Rektor ansættes efter indstilling fra teaterchefen, der forinden har indhentet skriftlig udtalelse fra Skolerådet. Udkast til ansættelseskontrakt for rektor indsendes til Kulturministeriet til godkendelse for så vidt angår løn- og ansættelsesvilkår. Skuespilleruddannelsens øvrige personale ansættes af rektor. Rektor udpeger i samråd med teaterchefen en stedfortræder, som varetager rektors opgaver i tilfælde af rektors forfald. Uddannelsesforløb Skuespilleruddannelsen er fireårig og stiller store krav til ambitionsniveau, arbejdsindsats, engagement og selvstændighed. Det overordnede mål for undervisningen i alle fag er at udvikle den højest mulige grad af ud- 4

5 tryksfrihed hos hver enkelt studerende. Udtryksfriheden stiger med graden af kroppens, stemmens og sindets bevægelighed i kombination med en håndværksmæssig kunnen og den kunstneriske bevidsthed, der sætter den studerende i stand til at vælge sine virkemidler. Det betyder, at undervisningen hele tiden foregår på tre planer samtidigt - for planerne er indbyrdes afhængige og udvikling på et plan stimulerer udvikling på de andre. Uddannelsesforløbet er dog planlagt, så vægtningen af de forskellige planer forskydes undervejs, hvor undervisningen det første år har specielt fokus på kroppen, stemmen og sindets bevægelighed, 2. og 3. år på den håndværksmæssige kunnen og 4. år på den kunstneriske bevidsthed, der sætter den studerende i stand til at vælge sine virkemidler. På uddannelsen vil der være mulighed for løbende vejledning af professionelle vejledere, både hvad angår faglig- og personlig udvikling. Efter endt uddannelse udstedes afgangsbevis. Uddannelsen afsluttes ikke med en egentlig eksamen, og uddannelsens grundlag for udstedelse af afgangsbevis er at kunne dokumentere et forsvarligt gennemført uddannelsesforløb. 1. studieår Grunduddannelsen med fokus på Krop Stemme Sind. 2. og 3. studieår Undervisning, projekter og samarbejde på tværs af studieår. Perioder med scenetjeneste på teatret og film. 4. studieår Præsentationsforestilling og afgangsforestillinger, projekter og film. Fællesfag Der er undervisning i centrale fællesfag på alle 4 studieår. Dramatik, tale, sang, fysiodramatik, kampsport, eutoni, film/tv, maske, klovn, revy, dramaturgi, teaterhistorie, analyse, metode og dans. Den dramatiske undervisning har basis i improvisation og maskearbejde. Denne undervisning træner det uforbeholdne nærvær. Desuden lægges der vægt på, at den dramatiske undervisning har et kropsligt udgangspunkt for så tidligt som muligt at skabe den fysiske forankring og bevidsthed, som ethvert dramatisk udtryk kræver. Samtidig er den tekstbundne undervisning tilrettelagt, så den tydeliggør at også arbejdet med skreven dramatik har udgangspunkt i krop, maske og improvisation. Dertil undervises parallelt med den dramatiske undervisning i skuespilteori, dramaanalyse og teaterhistorie. Endelig søger uddannelsen at udfordre den enkelte studerendes kunstneriske drift gennem opgaver, der skal løses personligt og selvstændigt. Dette sker løbende. Bl.a. i perioderne med Fysisk Teater, hvor den studerende både er skaber af det dramatiske materiale og den der udfører det. 5

6 Film og TV-kurserne begynder på første år, så der gennem alle fire år er konsistent kameratræning og andre filmkurser, bl.a. i samarbejde med Filmby Aarhus og Filmskolen i København. Kropsfag Grundtræningen tager sit udgangspunkt i kampsport, der styrker de studerendes generelle kondition, smidighed, udholdenhed og fysiske bevidsthed. Den indeholder en variation af hårde og bløde træningsformer og udvikler desuden de studerendes rumsans og samarbejdsevne, koncentration og fokusering. Grundtræning, der findes på alle årgange, suppleres af andre træningsformer som Akrobatik samt kortere intensive forløb med særligt henblik på scenekamp og stunt, dans og fysiodramatik. Dertil har alle studerende eutoni. Tale og sang Undervisningen kan naturligvis til stadighed udvikles og fordelingen af den teknisk orienterede undervisning og den mere kropsligt/udtryksrelaterede undervisning er til stadighed under overvejelse. Sangundervisningen på 1. og 2. år har en klassisk teknik som basis. På 3. og 4. år skiftes teknik, og der arbejdes primært med rytmisk sang. Tværgående projekter. I denne periode deles 2. året i to grupper, der hver arbejder sammen med en gruppe af de studerende fra 3. år. Internationalt samarbejde. Skuespilleruddannelsen er bl.a. med i et nordisk netværk at teateruddannelser, der organiserer en udveksling Nordic Common Studies - uddannelserne imellem. Victor Marcussen Rektor 6

7 1. og 2. Studieår Basis Grunduddannelsen med fokus på Krop Stemme Sind Grunduddannelsen giver gennem grundlæggende træning, øvelser, projekter og kurser den studerende et solidt fagligt fundament og en begyndende indsigt i arbejdet med dramatiske roller, situationer, genrer og medier. Undervisningen på de to første studieår har som formål at gøre den studerende i stand til senere i uddannelsen at beherske forskellige dramatiske genrer og arbejdsformer og kunne imødekomme overbygningens større krav til individuelle kunstneriske udtryk og selvstændige arbejdsprocesser. På første studieår er vægten lagt på træning, øvelser, og improvisationer. Der er forholdsvis få og overskuelige kursusforløb. Året afsluttes med en teaterproduktion, der tager udgangspunkt i enklere dramatiske tekster. På andet studieår bliver tekstmaterialet mere kompliceret og rollerne mere sammensatte. Der er større vægt på genre-spil, film/tv, musik-dramatik og eventuelt danseteater. Basisforløbets undervisning består af følgende faglige elementer (som kan være fordelt på et eller flere undervisningsfag): Træning og øvelser som skal styrke og smidiggøre den studerendes stemme, krop, sprog og musikalitet. Øvelser, træning og undervisning i ensemblespil, rum-, krops- og stemmebevidsthed samt dans og undervisning der skal styrke de studerendes sprogfornemmelse og musikalitet. Øvelser og undervisning i samspil og relationer, anvendelse af imaginære og givne omstændigheder, dramatisk vilje og modstand. Undervisning i psykofysisk rollearbejde (karakterarbejde), improvisation, musikalitet (rytme, flow og timing) og dramatisk/scenisk kommunikation. Undervisning, opgaver og projekter der skal styrke den studerendes formbevidsthed dramatisk, musikalsk/sangligt, fysisk, scenisk og filmisk. Desuden rummer forløbet: deltagelse igennem en uge i den årlige Børneteaterfestival. Forelæsninger i dramaturgi og teater-, musikteater- og filmhistorie. Forelæsningerne skal modne den studerende analytisk og intellektuelt. Kurser i særlige discipliner som stagefight, standard- og musicaldans, sceneteknik, -lys og -lyd, kommunikation, videoredigeringsteknik, kamerabrug og -bevidsthed. De studerendes studierejse ligger på 2. år. Udover det rent teaterfaglige udbytte, anser Skuespilleruddannelsen det for afgørende, at de studerende får indsigt i et samfund og en kultur helt forskellig fra deres egen, og kan danne sig et indtryk af de vilkår, som deres kolleger i andre dele af verden lever og arbejder under. Status Hvert halve år gøres der status, som er en sammenfattende evaluering af den studerende indsats i og udbytte af de enkelte undervisningsaktiviteter. Udover dette foretages der løbende evaluering i de enkelte undervisningsforløb. 7

8 Målsætning for basisforløbet Efter afsluttet basisforløb skal den studerende: have opnået en grundlæggende fysisk fleksibilitet, kondition og bevidsthed om egen krops styrker og svagheder. have vist grundlæggende indsigt og færdigheder i at benytte sprog, tale- og sangstemme, kropssprog og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig dramatisk. have vist at han/hun kan indstudere en rolle af middel størrelse og kompleksitet og udføre den i samspil med andre foran et publikum. have vist evner for ensemblespil og kontakt med medspillere. have vist grundlæggende færdigheder inden for det fysiske rollearbejde at skabe og spille en mindre rolle med specifikke karakteristika fysisk, vokalt og psykologisk. have tilegnet sig grundlæggende færdigheder inden for dramatisk analyse bl.a. for at forstå en rolles betydning og placering i et dramatisk materiale eller værk. have vist at han/hun kan vurdere sin egen arbejdsproces og indsats gennem uddannelsens evalueringer. have sammensat egne trænings- og opvarmningsprogrammer for stemme og krop. 3. og 4. Studieår Overbygning Undervisning, projekter og samarbejde på tværs af studieår. Perioder med scenetjenester på teatret og eventuelt i filmproduktioner. Overbygningen videreudvikler den håndværksmæssige læring, men den studerende får i højere grad mulighed for at udvikle sit personlige kreative potentiale og sin individuelle arbejdsmetode. Overbygningen giver større indsigt i professionelle teater- og filmproduktioners processer og arbejdsdelinger. Bl.a. via møder med andre faggrupper (instruktører, koreografer, kapelmestre, filminstruktører, fotografer, scenografer, teknikere, musikere osv.). Desuden skal den studerende stifte bekendtskab med forskellige alternative arbejdsprocesser. Overbygningsforløbet omfatter udover undervisning og kurser i dramatik (musik-, taleteater- og filmdramatik), et scenetjenesteforløb, et selvvalgt individuelt projekt samt deltagelse i en præsentations- og en afgangsforestilling med medvirken af de studerende fra samme årgang. Det tredje studieår består af scenetjeneste, 2 dramaprojekter, dramakurser og løbende tekniskundervisning. Scenetjeneste Den studerende fungerer normalt som skuespiller på en professionel teaterproduktion, men deltagelse i film- eller tv-produktioner kan også godkendes. Den studerende deltager som udgangspunkt i 2 scenetjenesteforløb. Det ene kan efter Skuespilleruddannelsens afgørelse erstattes af dramaundervisning eller anden undervisning. 8

9 Et individuelt, selvvalgt dramatisk projekt Et dramaprojekt hvori de studerende skaber en forestilling med eller uden brug af eksisterende dramatisk tekstforlæg evt. i samarbejde med en instruktørstuderende og/eller andre studerende med relevante fag. På tredje studieår arbejder den studerende på sit projekt i de perioder hvor der er ikke er planlagt scenetjeneste eller dramatisk undervisning. Det fjerde studieår omfatter 2 forestillinger: Præsentationsforestilling Forestillingen produceres i et samarbejde med Aarhus Teater, og indgår i teatrets repertoire og vises senere på et teater i København. Forestillingen instrueres af en professionel instruktør. Scenografien skalbes af en professionel scenograf, eller en studerende fra Statens Teaterskole. Afgangsforestilling De studerende afslutter uddannelsen med et selvvalgt afgangsprojekt. Afgangsforestillingen indgår i afgangsbedømmelsen. Undervisningen på fjerde studieår omfatter desuden en række kurser, som skal forberede de studerende endeligt til deres professionelle virke. Disse kurser retter sig især mod kravene i forskellige medier og genrer. Skuespilleruddannelsen meddeler senest forud for studieårets begyndelse hvilke kurser, der udbydes det kommende studieår. Undervisningen på både tredje og fjerde studieår omfatter derudover fortsat stemme- og musik- og kropsun- dervisning. Status Hvert halve år gøres der status, som er en sammenfattende evaluering af den studerende indsats i og udbytte af de enkelte undervisningsaktiviteter. Udover dette foretages der løbende evaluering i de enkelte undervisningsforløb. Målsætning for overbygningsforløbet Efter afsluttet overbygning på Skuespilleruddannelsen skal den studerende: have tilegnet sig praktiske kunstneriske metoder til at skabe en dramatisk rolle eller figur, der kan indgå i en helhed på en professionel dramaproduktion. kunne gøre brug af de generelle stemme-/talemæssige, fysio-dramatiske, musikalske og dramatiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelsen som professionel skuespiller på scenen, film/tv eller andre medier. kunne vurdere kunstneriske og praktiske problemstillinger inden for skuespillerarbejde, anbefale og begrunde relevante løsninger og gøre brug af dem i praksis - og kunne formidle faglige, kunstneriske problemstillinger til medspillere og andre relevante samarbejdspartnere i en kollektiv produktions- og skabelsesproces. kunne håndtere komplekse arbejds- og udviklingssituationer, der kræver nye løsningsmodeller og udtryk. kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. være i besiddelse af en kunstnerisk og teoretisk viden om skuespillermetoder, tekst- og fore- 9

10 stillingsanalyse og kunne forstå og reflektere over teori, metode og praksis inden for skuespillerfaget. Undervisningsformerne omfatter gruppe/holdundervisning, projekter, workshops, individuel undervisning, forelæsning, seminarform, scenetjenesteforløb og konsultationer. Ved slutningen af hvert semester foretages en samlet bedømmelse af den studerendes indsats og faglige udvikling. Den studerendes deltagelse i og udbytte af længerevarende undervisningsforløb, kurser, projekter og forestillinger evalueres sammen med de ansvarlige pædagoger, instruktører og/eller rektor for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Deltagelsen i den individuelle undervisning evalueres med de relevante undervisere. Fagområder i uddannelsen Dramaundervisning Omfatter eller indgår i fagene Drama, Musikdramatik, Film-dramatik og projekter/forestillinger. Formål Undervisningen har til formål: at udvikle den studerendes færdigheder som skuespiller og at understøtte udviklingen af et personligt kunstnerisk udtryk. at udvikle den studerendes færdigheder inden for centrale dramatiske former; disse omfatter de sceniske formater (tale- og musikdramatik) i forskellige genrer og stilarter samt film, tv og andre elektroniske medier. Undervisningen dækker et repertoire, som omfatter klassisk, moderne og nyskreven dramatik, samt værker de studerende selv medvirker til at skabe for: at gøre den studerende i stand til at vurdere kunstneriske og praktiske skuespillerproblemer og -udfordringer, kunne formidle løsninger og udføre dem i praksis. at give de studerende kendskab til de dramatiske produktionsmetoder, f.eks. processen fra læseprøve til færdig forestilling (dvs. læseprøve, lære tekst udenad, analysere tekst, arrangementsprøve (mise-en-scene), udvikling af rollens fysiske udtryk, kostumeprøve, sminke, rekvisitter, teknisk prøve (lys/lyd/scenografi), generalprøve, premiere, spilleperiode). Kompetencer og færdigheder gennem øvelser, cases, workshops, projekter mv. lærer den studerende: at kunne skabe og udvikle en dramatisk figur (rolle). at forstå, skabe og udføre rollens sceniske handlinger. at skabe rytmisk/musikalsk replikbehandling og scenisk handling. at indgå i samspil med andre i både solistisk og ensemblebetonet skuespillerarbejde. at kunne håndtere de komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunstneriske processer i forbindelse med scenisk indstudering og film/tv-optagelser. at kunne indgå i et professionelt samarbejde med andre faggrupper i en dramatisk produktion. Gennem undervisningen får den studerende: grundlæggende teoretisk og praktisk viden om dramatisk kommunikation - herunder relationerne til et tænkt eller tilstedeværende publikum. 10

11 teoretisk og praktisk kendskab til de forskellige dramatiske genrer, og hvad de fordrer stilistisk af skuespillerne. forudsætninger for at formidle problemstillinger i skuespillerarbejdet til andre - også uden samme faglige baggrund. Undervisningen foregår som holdundervisning kombineret med individuelle øvelser og etuder samt arbejde i mindre grupper. Visse kurser, som kræver særlig tekniske faciliteter (f.eks. film og dubbing), afholdes eksternt. Den dramatiske undervisning omfatter desuden projekter og produktioner, hvor undervisningsformen ligner en professionel produktions indstuderings- og prøveperiode samt efterfølgende kortere eller længere spilleperiode. Undervisningens placering og omfang: holdundervisning eller projektundervisningsforløb: timer ugentlig. på år ligeledes individuel undervisning. Status På alle længerevarende undervisningsforløb og kurser evalueres den studerendes indsats i og udbytte af undervisningen af underviseren og/eller rektor i samspil med den studerende. Stemme- og taleundervisning Omfatter eller indgår i fagene Tale, Sang, Stemme-træning og Oplæsning. Formål Undervisningen og den tilhørende færdighedstræning har til formål: at gøre stemme- og sprogbrug til en integreret del af skuespillerens kunstneriske udtryk. at udvide og styrke den studerendes stemmemæssige formåen og udtryk. at højne den studerendes sprogbevidsthed og give adgang til et neutralt scenesprog (samt film- og tv-sprog). Indhold, færdigheder og kompetencer Der arbejdes med den studerendes vejrtrækning, kropsforankring, klang, resonans, styrke, støtte, artikulation, stemmeomfang og stemmekvaliteter. Undervisningen sigter mod at give den færdiguddannede en øget bevidsthed om sprog og sprogbrug: udtale, tryk, intonation, rytme og pausering, grammatiske og tekstlige strukturer samt betydningsforhold og sproghandlinger. Hertil kommer bl.a. dialekter og sociolekter samt metrik. Den studerende skal desuden lære: at tilpasse stemmeklang og -volumen til forskellige rumforhold samt stemmebrug ved elektronisk forstærkning. at artikulere klart uden at miste dramatisk troværdighed. at bruge stemmen hensigtsmæssigt: kunne synge kraftigt, forvrænget og beherske råbeteknik. at selvstændigt kunne sammensætte et stemmeopvarmningsprogram. 11

12 Undervisningsformer: Individuel undervisning i tale- og sanglektioner, holdundervisning i særlige stemme- og oplæsningskurser samt undervisning i tilknytning til dramatiske undervisningsforløb, projekter og forestillinger hvor underviseren fungerer som coach /konsulent. Desuden dramatisk stemmekursus og oplæsningskursus på 2. og 3. eller 4. år. Status Den studerendes indsats i og udbytte af den individuelle undervisning evalueres af underviseren i samspil med den studerende. Indsats og udbytte af holdundervisning evalueres på samme måde af underviseren og/eller rektor for Skuespilleruddannelsen. Musikalske fag Omfatter eller indgår i fagene: Sang, Repetition/musikalsk fortolkning, Ensemblesang, Musikteori og Hørelære. Formål Undervisningen har til formål: at styrke den studerendes musikalitet og sanglige evner med skuespillerens dramatiske og musikdramatiske arbejde og udtryk for øje. Indhold, færdigheder, viden og kompetencer Den studerende skal lære: at kunne formidle en tekst og/eller en karakter gennem sang. at udvikle og skærpe sin evne for musikalsk samspil, rytmisk fornemmelse, intonation og interpretation - dels som sanger, dels i det øvrige dramatiske arbejde. grundlæggende node- og notationskendskab, der kan støtte den færdiguddannede skuespiller i prøve- og indstuderingsfasen. grundlæggende kendskab til forskellige sanglige udtryk og stilarter samt væsentlige musikalske begreber, strukturer og stilarter. Undervisningsformer Gruppe- og holdundervisning i ensemblesang og ved den undervisning der har tilknytning til de dramatiske projekter og kurser. Derudover individuel undervisning i sang, repetition og hørelære. Status Den studerendes indsats i og udbytte af den individuelle undervisning evalueres af underviseren i samspil med den studerende. Indsats og udbytte af holdundervisning evalueres på samme måde af underviseren og/eller rektor for Skuespilleruddannelsen. Dramaturgi og branchekundskab Omfatter eller indgår i fagene: Teaterhistorie, Filmhistorie og Dramaturgi og Erhvervskundskab. Formål Den studerende skal: opnå en grundlæggende viden om teatrets, filmens og tv-dramaets historie. kende til væsentlige værker og forestillingers tilblivelseskontekst og virkningshistorie. 12

13 opnå indsigt i og evne til at anvende dramaturgiske og forestillingsanalytiske teorier og metoder. kunne formidle indsigter og analyser i relevante professionelle sammenhænge og forholde sig til visioner om fremtidens teater og skuespilkunst. have kendskab til relevante medier (film, tv, teater etc.) og de dertil knyttede institutioners produktionsprocedurer. introduceres til analyseredskaber til udarbejdelse af karrierestrategi. Viden Historisk Den studerende skal have kendskab til de væsentligste strømninger i teater- og filmhistorien med særligt fokus på placeringen af betydningsfulde værker og forestillinger i forhold til såvel en kunstnerisk som en samfundsmæssig kontekst. Desuden viden om den historiske udvikling i opførelses- og iscenesættelsespraksis samt beslægtede kunstarters samspil med teater- og filmhistorien og med førnævnte værker og forestillinger. Nutidigt Kendskab til aktuel arbejdspraksis på TV, film og teaterproduktion, institutioners ansøgnings- og jobsøgnings-praksis samt PR og markedsføringsarbejde i forbindelse med produktioner. Analytisk Den studerende skal have kendskab til en række dramatiske strukturer, dramaturgiske teorier og analysemodeller, der har særlig relevans for teater og film. Desuden indsigt i hvorledes disse analytiske tilgange kan anvendes f.eks. i forbindelse med idé-udviklingsfaser, prøveperioder eller i formidlingsopgaver. Kompetencer Historisk praksiskompetence Den studerende skal kunne indgå aktivt i udvekslingen i den kunstneriske proces omkring en konkret forestillings forhistorie, udformning og struktur og dennes betydning for den aktuelle opsætning. Dramaturgisk analysekompetence Den studerende skal kunne gennemføre en dramaturgisk analyse af et konkret værk og f.eks. anvende denne til at uddybe sin fortolkning af en rolle og kunne overskue rollens placering i det dramatiske udsagn. Den studerende skal kunne analysere såvel den færdige forestilling som dele heraf i processen. Det vil sige at kunne udpege væsentlige betydningsskabende elementer i f.eks. scenografi, kostumer, musik, lyd- og lysdesign og kunne formidle deres placering i det samlede billede og anvende denne viden som redskab i den kunstneriske proces. Undervisningsformer Hold- og gruppeundervisning: seminarform, gruppearbejde, individuelle opgaver og forelæsninger. Status Den studerendes indsats i og udbytte af holdundervisningen evalueres ved slutningen af hvert semester af underviseren og/eller rektor for Skuespilleruddannelsen i samspil med den studerende. 13

14 Fysiodrama, krops- og dansefag Omfatter eller indgår i fagene dans, fysiodrama, drama, teaterdans, danseteater, eutoni, stagefight. Formål Formålet med undervisningen er at gøre den studerende i stand til at påtage sig de mange fysisk forskelligartede opgaver, som det dramatiske rollearbejde kræver (både scenisk og på film/tv). Den studerende skal desuden tilegne sig basale dansefærdigheder og forståelse for dansens relation til musik og/eller et lydunivers; et grundlæggende kendskab til egen krop, kropslig formåen og energiressourcer samt viden om sund træning og vedligeholdelse af bevægelsesapparatet. Kompetencer og færdigheder Den studerende skal gennem forskellige øvelser, etuder og træning: udforske ukendte/ubrugte sider af sit fysiske udtryk (solistisk, med partnerkontakt eller i ensemble). lære at aflæse, fastholde, videregive og/eller selv skabe kropslige udtryk og bevægelsesmønstre. tilegne sig en øget bevidsthed om og fornemmelse for rum og for kroppens tredimensionale rummelighed samt kinæstetisk sansning i forholdet til en anden person og til rummet/omgivelserne. styrke sin tempo- og rytmefornemmelse, brug af kroppens vægt, fylde, flow og fokus. styrke sin bevidsthed om kropsholdning; kropscentrering, åndedræt og grounding; muskelfrihed i en aktiv afspændt krop; samklang mellem tyngde og lethed og kende forskel på spænding og afspænding. opnå større bevidsthed om, hvordan bevægelse i tid og rum kan bruges til at skabe et kunstnerisk udtryk; forståelse og fornemmelse for komposition/koreografi samt evner for selv at komponere fysisk. Den studerende undervises i forskellige dansefærdigheder og stilarter. Der trænes både til musik og uden musik i pardans, stildans, moderne dans og teaterdans. Der arbejdes med fysisk komposition, frembringelse af mindre danse, praktisk arbejde med kropsforståelse, partnerarbejde og improvisation. Den studerende undervises også i specifikke sceniske færdigheder som stagefight og fægtning. For at udvikle mulighederne for skuespillerens egen fysiske træning undervises der i forskellige træningsdiscipliner som f.eks. kampsport, styrketræning, konditionstræning, stagefight og fægtning. Viden Den studerende skal kende til, hvordan forskellige bevægelseskvaliteter er med til at præcisere fysiske handlinger og deres udtryk og kunne aflæse og analysere kropssprog. Undervisningsformer Holdundervisning som også kan indeholde gruppearbejde og evt. individuelt etudearbejde (koreografi-opgaver). 14

15 Status Den studerendes indsats i og udbytte af holdundervisningen evalueres ved slutningen af hvert semester af underviseren og/eller rektor af Skuespilleruddannelsen i samspil med den studerende. Ved særlige kurser/hold afholdes evalueringen ved afslutningen. Studieåret, mødepligt mv. Et studieår strækker sig fra medio august til medio juni. Al undervisning er som udgangspunkt obligatorisk, og de studerende har mødepligt. De studerende må påregne at anvende 40 timer ugentlig inkl. forberedelse og individuelle øvelser. Undervisningsaktiviteter mv. kan forekomme om aftenen og i weekenderne. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater fastsætter nærmere regler om registrering af fravær. Herunder det acceptable omfang af lovligt fravær samt eventuelle sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater kan dispensere fra reglerne, hvis helt ekstraordinære forhold taler herfor. Orlov Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater kan godkende, at en studerende efter ansøgning får orlov fra uddannelsen i en nærmere fastlagt periode. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater fastsætter nærmere regler herfor. En studerende kan ikke i orlovsperioden deltage i undervisningen eller indstille sig til bedømmelser. Den studerende kan heller ikke lade sig vælge til eller være medlem af uddannelsens kollegiale organer. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført det første undervisningsår på uddannelsen og herunder have deltaget i de 2 halvårlige bedømmelser. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. I forbindelse med meddelt orlov laves der en individuel handlingsplan for den studerendes videre uddannelsesforløb efter regler fastsat af Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Denne udarbejdes så vidt muligt inden orlovsperiodens påbegyndelse og senest ved dens afslutning. Status Der foregår en løbende evaluering under hele uddannelsen i og med, at underviserne i den daglige undervisning naturligvis tager højde for både fremskridt og vanskeligheder. Praksis korrigeres i praksis. Desuden afsluttes hvert kursus, arbejdsforløb og projekt med en evaluering med den underviser/instruktør, der har stået for kurset, forløbet eller projektet. Under 3. årets scenetjeneste og 4. årets forestillinger følges de studerende af uddannelsens faste undervisere. Der evalueres med holdets øvrige undervisere to gange om året de tre første år og en gang på fjerde år. 15

16 Inden hver evaluering skal de studerende besvare et omfattende spørgeskema. Papiret er personligt og skal ikke afleveres, men den studerende skal gemme det, da det fungerer som hukommelse og er en væsentlig del af grundlaget for den skriftlige refleksion over hele uddannelsesforløbet, som de studerende skal aflevere ved uddannelsens slutning. 1., 2. og 3. studieår Evaluering finder sted ved hvert semesters afslutning. Evalueringen falder i to dele. Den ene del er en individuel evaluering i de tekniske fag med den studerendes tekniske undervisere - som regel i den sidste undervisningstime op til semestrets slutning. Den anden del foregår som en samtale mellem den studerende, rektor og uddannelsens faste dramatiske undervisere. De tekniske undervisere er bisiddere ved denne evaluering, hvor den studerendes dramatiske arbejde og generelle udvikling er i fokus. Her er afsat 30 minutter per studerende. 4. studieår Evaluering sker to gange på uddannelsens sidste år. Første gang efter første semesters afslutning hvor den foregår på samme måde, som ovenfor beskrevet. Den anden evaluering på 4. år består af den studerendes skriftlige refleksion over sit uddannelsesforløb. Der foretages en sammenfattende bedømmelse af de studerende ved afslutningen af hvert semester. Bedømmelsen udarbejdes på baggrund af en samtale mellem den studerende, rektor og eventuelt én eller flere undervisere udpeget af rektor for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Bedømmelsen munder ud i vurderingen Godkendt / Ikke godkendt. Hvis vurderingen er Ikke godkendt, skal der gives en skriftlig begrundelse. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af niveauet i bedømmelsen. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater indbyder repræsentanter for teaterbranchen og eventuelt andre relevante brancher til at overvære de studerendes afgangsforestillinger/projekter mv. Bevis for gennemført uddannelse mv. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal indeholde oplysninger om indehaverens fulde navn og cpr-nr. samt den udstedende myndighed. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater opbevarer de oplysninger, som er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter bedømmelsens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver. 16

17 Ophavsretlige regler Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater har, med respekt for de studerendes rettigheder som ophavsmænd og/eller udøvende kunstnere, ejendomsretten til de produktioner, som fremkommer i forbindelse med opgaveløsning på uddannelsen. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater (herunder virksomheder, institutioner mv.), aftales det mellem Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, den studerende og tredjeparten i hvilket omfang Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler (herunder nærtstående rettigheder) er berettiget til at anvende resultater, der fremkommer som led i opgaveforløbet. Herunder om evententuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningen, må offentliggøres. Dispensation, klageadgang mv. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater kan dispensere fra studieordningens udfyldende bestemmelser, når særlige forhold taler herfor. Klager over afgørelser fra Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, i henhold til denne studieordning, indgives til rektor for Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater fastsætter nærmere regler for behandling af klager. Fristen for at indgive klager er på 2 uger (10 arbejdsdage) fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren. 17