ÆNDRINGSFORSLAG 1-107

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) ÆNDRINGSFORSLAG Udkast til betænkning Iratxe García Pérez (PE v01-00) om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) AM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 AM_Com_NonLegReport PE v /52 AM\ doc

3 1 Marije Cornelissen Led 3 der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173), der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173) og det ledsagende dokument om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet inden for personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet (SWD(2012)95), 2 Antigoni Papadopoulou Led 11 a (nyt) der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 1, 1 EFT L 373 af , s Silvana Koch-Mehrin Punkt C AM\ doc 3/52 PE v01-00

4 C. der henviser til, at kvinder ofte er uforholdsmæssigt repræsenteret i fleksibel beskæftigelse, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at deres primære ansvarsområde fortsat forventes at være familien, hvorfor de i højere grad end mændene har midlertidige job, sæsonarbejde, deltidsjob eller er hjemmegående; udgår 4 Inês Cristina Zuber Punkt C C. der henviser til, at kvinder ofte er uforholdsmæssigt repræsenteret i fleksibel beskæftigelse, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at deres primære ansvarsområde fortsat forventes at være familien, hvorfor de i højere grad end mændene har midlertidige job, sæsonarbejde, deltidsjob eller er hjemmegående; C. der henviser til, at kvinder er mere berørt af usikkerhed i ansættelsen, forskelsbehandles med hensyn til løn og i højere grad er berørt af deltidsbeskæftigelse og dermed har lavere lønninger end mænd, i mindre grad nyder godt af social beskyttelse, er mere begrænsede i deres karriereudvikling og har ringere mulighed for at opnå økonomisk uafhængighed, hvilket tilskynder dem til at vende tilbage til den private sektor med deraf følgende tilbageslag med hensyn til delt ansvar og tankegang; Or. pt 5 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt C PE v /52 AM\ doc

5 C. der henviser til, at kvinder ofte er uforholdsmæssigt repræsenteret i fleksibel beskæftigelse, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at deres primære ansvarsområde fortsat forventes at være familien, hvorfor de i højere grad end mændene har midlertidige job, sæsonarbejde, deltidsjob eller er hjemmegående; C. der henviser til, at kvinder ofte er repræsenteret i fleksibel beskæftigelse, hvilket hjælper dem til at forene arbejdsog familieliv; Or. pl 6 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt C C. der henviser til, at kvinder ofte er uforholdsmæssigt repræsenteret i fleksibel beskæftigelse, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at deres primære ansvarsområde fortsat forventes at være familien, hvorfor de i højere grad end mændene har midlertidige job, sæsonarbejde, deltidsjob eller er hjemmegående; C. der henviser til, at kvinder ofte er uforholdsmæssigt repræsenteret på det fleksible arbejdsmarked og inden for deltidsbeskæftigelse, til dels på grund af kønsstereotyper, som eksisterer i vores samfund og skildrer kvindens hovedansvar som værende den, der tager sig af familien, hvorfor de i højere grad end mændene har midlertidige job, sæsonarbejde, deltidsjob i plejesektoren eller er hjemmearbejdende; Or. fr 7 Lívia Járóka Punkt C a (nyt) AM\ doc 5/52 PE v01-00

6 Ca. der henviser til, at usikre ansættelsesforhold er et vedvarende kendetegn ved arbejdsmarkedet i EU, og til, at kvinder udgør en stor andel af arbejdstagerne på det sorte arbejdsmarked og primært er beskæftiget med husligt arbejde og omsorgsarbejde; 8 Antonyia Parvanova Punkt C a (nyt) Ca. der henviser til, at regeringspolitikker, som tilvejebringer pasningsydelser for børn og andre plejekrævende pårørende er en vigtig faktor for kvinders og mænds evne til at klare de forskellige krav, der hidrører fra arbejdspladsen og omsorgsaktiviteterne; 9 Silvana Koch-Mehrin Punkt C a (nyt) Ca. der henviser til, at kvinder i højere grad end mænd benytter sig af fleksible arbejdstidsordninger, og at fleksible arbejdstidsordninger, herunder telearbejde, deltid eller hjemmekontor, PE v /52 AM\ doc

7 stadig fortrinsvis betragtes som "kvinders" måde at organisere deres arbejdstid på; 10 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt C a (nyt) Ca. der henviser til, at kvinder i højere grad benytter fleksibel beskæftigelse og deltidsansættelse som en udvej til at forene arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser, selv om der er forskel i aflønningen per time mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte, og til, at kvinder har flere karriereafbrydelser og færre arbejdstimer end mænd, hvilket kan påvirke deres karriereudvikling og deres muligheder for social opstigning, og også giver sig udslag i et mindre indbringende karriereforløb; Or. fr 11 Elisabeth Morin-Chartier Punkt D D. der henviser til, at mænds beskæftigelsesgrad er højere end kvinders, uanset uddannelsesniveau; D. der henviser til, at mænds beskæftigelsesgrad er højere end kvinders, uanset uddannelsesniveau, selv om kvinder kan have tilsvarende eller højere uddannelsesniveau end mænd; AM\ doc 7/52 PE v01-00

8 Or. fr 12 Antigoni Papadopoulou Punkt D a (nyt) Da. der henviser til, at kvinder er overrepræsenteret i job og stillinger, der kræver relativt lave, generelle kompetencer og som hovedregel er dårligt betalt; 13 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt D a (nyt) Da. der henviser til, at kvinder er lige så kvalificerede som mænd, men at deres kompetencer ofte er mindre ansete, og deres karriereudvikling er langsommere; Or. fr 14 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt E E. der henviser til, at næsten 60 % af alle E. der henviser til, at næsten 60 % af alle PE v /52 AM\ doc

9 universitetskandidater er kvinder, men at deres repræsentation i ansvarsfulde stillinger i servicesektoren, herunder i lederstillinger, er uforholdsmæssig lav; universitetskandidater er kvinder, men at deres repræsentation i ansvarsfulde stillinger i servicesektoren er uforholdsmæssig lav; Or. fr 15 Antigoni Papadopoulou Punkt E E. der henviser til, at næsten 60 % af alle universitetskandidater er kvinder, men at deres repræsentation i ansvarsfulde stillinger i servicesektoren, herunder i lederstillinger, er uforholdsmæssig lav; E. der henviser til, at næsten 60 % af alle universitetskandidater er kvinder, men at deres repræsentation blandt højere tjenestemand og i ansvarsfulde stillinger i servicesektoren er uforholdsmæssig lav; 16 Antigoni Papadopoulou Punkt F F. der henviser til, at kvinder ofte besidder de laveste stillinger inden for servicesektoren for så vidt angår kvalifikationer, prestige og lønninger; der henviser til, at kvinder i højere grad end mænd befinder sig i usikre ansættelsesforhold; F. der henviser til, at kvinder ofte besidder de laveste stillinger inden for servicesektoren for så vidt angår kvalifikationer, prestige, lønninger og vederlag; der henviser til, at kvinder i højere grad end mænd befinder sig i usikre ansættelsesforhold; AM\ doc 9/52 PE v01-00

10 17 Antigoni Papadopoulou Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at kvinders bidrag til arbejdsstyrken som oftest er undervurderet af arbejdsgiverne, fordi der er større sandsynlighed for, at de afbryder deres karrierer på grund af børnefødsler og -opdragelse; 18 Antonyia Parvanova Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at det er nødvendigt at betragte det som et aktiv og en investering for hele samfundet at give kvinder bedre muligheder i erhvervslivet, navnlig set i sammenhæng med de aktuelle demografiske ændringer og udfordringer i Europa; 19 Mojca Kleva Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at kvinders udvalg af PE v /52 AM\ doc

11 beskæftigelsesmuligheder og personlig udvikling inden for servicesektoren ofte er begrænset, hvilket forhindrer dem i at udnytte deres potentiale fuldt ud som individer og økonomiske aktører; 20 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt G G. der henviser til, at foreneligheden af familieliv og arbejdsliv er afgørende for at inddrage den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren; G. der henviser til, at kvinder har større vanskeligheder ved at forene familieliv og arbejdsliv, da familieliv og -ansvar ikke altid er ligeligt fordelt, og pasning af plejekrævende familiemedlemmer primært påhviler kvinder; Or. fr 21 Silvana Koch-Mehrin Punkt G G. der henviser til, at foreneligheden af familieliv og arbejdsliv er afgørende for at inddrage den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren; G. der henviser til, at foreneligheden af familieliv og arbejdsliv er afgørende for at inddrage både kvinder og mænd, der arbejder i servicesektoren; 22 Elisabeth Morin-Chartier AM\ doc 11/52 PE v01-00

12 Punkt G G. der henviser til, at foreneligheden af familieliv og arbejdsliv er afgørende for at inddrage den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren; G. der henviser til, at foreneligheden af familieliv og arbejdsliv er afgørende for at inddrage den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren og i alle andre erhvervssektorer; Or. fr 23 Antonyia Parvanova Punkt G a (nyt) Ga. der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper stadig har stor indflydelse på rollefordelingen mellem kvinder og mænd i hjemmet, på arbejdspladsen og i samfundet som helhed og har tendens til at opretholde status quo med nedarvede barrierer for opnåelse af ligestilling mellem kønnene; 24 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt H H. der henviser til, at vold imod kvinder udgør en krænkelse af menneskerettighederne og berører samtlige H. der henviser til, at vold i hjemmet samt ægteskabelig, økonomisk og seksuel vold imod kvinder udgør en krænkelse af PE v /52 AM\ doc

13 sociale, kulturelle og økonomiske forhold; menneskerettighederne og berører samtlige sociale, kulturelle og økonomiske forhold; Or. fr 25 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt H a (nyt) Ha. der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed er en absolut betingelse for, at de kan tage kontrol over deres personlige og professionelle livsbaner og opnå reelle valgmuligheder; Or. fr 26 Antigoni Papadopoulou Punkt I I. der henviser til, at der fortsat er forskel på mænds og kvinders adgang til og anvendelse af de nye teknologier og internettet, hvilket betegnes som den digitale kløft mellem kønnene; I. der henviser til, at der fortsat er forskel på mænds og kvinders adgang til og anvendelse af de nye teknologier og internettet, hvilket ofte fører til en forskel i deres kompetencer og sågar til "digital analfabetisme", et fænomen, der almindeligvis betegnes som den digitale kløft mellem kønnene; 27 Joanna Katarzyna Skrzydlewska AM\ doc 13/52 PE v01-00

14 Punkt I a (nyt) Ia. der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi ligger på et af de højeste niveauer inden for servicesektoren; Or. pl 28 Antigoni Papadopoulou Punkt 1 a (nyt) 1a. understreger betydningen af at mindske den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling for at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder, som ofte er større for kvinder, der er beskæftiget i kvindedominerede job end for kvinder, der har tilsvarende kvalifikationer, men er beskæftiget i andre sektorer; 29 Marc Tarabella Punkt 1 a (nyt) 1a. anmoder Kommissionen om at bekæmpe denne kløft mellem kønnene ved hjælp af kampagner, der gør reklame for PE v /52 AM\ doc

15 disse erhverv; Or. fr 30 Marc Tarabella Punkt 2 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd; 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den aktive kvindelige befolkning findes inden for denne sektor, mens dette tal blot udgør 17 % af den aktive mandlige befolkning; Or. fr 31 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 2 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd; 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd; det er nødvendigt at fremhæve, at kvinder inden for denne sektor er mere udsatte for tab af beskæftigelse som følge af budgetnedskæringer; Or. pl 32 Kent Johansson AM\ doc 15/52 PE v01-00

16 Punkt 2 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd; 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd. For at kunne nå beskæftigelsesmålet på 75 % for kvinder og mænd i Europa 2020, EU's vækststrategi, er der behov for en indsats for at få flere kvinder beskæftiget i både den offentlige og den private sektor; Or. sv 33 Marina Yannakoudakis Punkt 2 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd; 2. understreger, at den offentlige sektor ligeledes beskæftiger flest kvinder, idet 25 % af den kvindelige arbejdsstyrke er ansat inden for denne sektor, mens dette tal udgør 17 % for mænd; bemærker, at der i et stort antal medlemsstater er betydeligt flere kvindelige end mandlige læger; 34 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 2 a (nyt) PE v /52 AM\ doc

17 2a. bemærker, at kvinder inden for den offentlige sektor, som er karakteriseret ved gennemsigtige og klare ansættelseskriterier og vilkår for forfremmelse, har større sandsynlighed for at avancere op gennem forskellige karriereniveauer og have stillinger, der svarer til deres kvalifikationer, mens det modsatte er tilfældet i den private sektor; understreger i denne henseende behovet for at indføre gennemsigtige regler for udvælgelse og ansættelse af medarbejdere i den private sektor; Or. pl 35 Elisabeth Morin-Chartier, Constance Le Grip Punkt 2 a (nyt) 2a. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den offentlige sektor har en forbilledlig indstilling til lige adgang til ansættelse i den offentlige sektor og navnlig til lederstillinger; Or. fr 36 Silvana Koch-Mehrin Punkt 3 3. understreger betydningen af at bekæmpe (Vedrører ikke den danske tekst.) AM\ doc 17/52 PE v01-00

18 stereotype opfattelser i servicesektoren, som mener, at der findes mandejob og kvindejob, og at sidstnævnte omfatter husligt arbejde og lignende (på området for tekstil, undervisning, sygepleje, rengøring osv.); 37 Marina Yannakoudakis Punkt 3 3. understreger betydningen af at bekæmpe stereotype opfattelser i servicesektoren, som mener, at der findes mandejob og kvindejob, og at sidstnævnte omfatter husligt arbejde og lignende (på området for tekstil, undervisning, sygepleje, rengøring osv.); 3. understreger betydningen af at bekæmpe stereotype opfattelser i servicesektoren, som mener, at der findes mandejob og kvindejob, og at sidstnævnte omfatter husligt arbejde og lignende (på området for tekstil, undervisning, sygepleje, rengøring osv.); bemærker, at andelen af mænd, der går ind i undervisningssektoren, er væsentligt mindre end kvindernes andel, og understreger behovet for flere mænd i denne sektor; 38 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt 3 3. understreger betydningen af at bekæmpe stereotype opfattelser i servicesektoren, som mener, at der findes mandejob og kvindejob, og at sidstnævnte omfatter husligt arbejde og lignende (på området for 3. understreger betydningen af at bekæmpe stereotype opfattelser og kønsbaseret diskrimination i servicesektoren, som mener, at der findes mandejob og kvindejob, og at sidstnævnte omfatter PE v /52 AM\ doc

19 tekstil, undervisning, sygepleje, rengøring osv.); husligt arbejde og lignende (på området for tekstil, undervisning, sygepleje, rengøring osv.); Or. fr 39 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 3 a (nyt) 3a. påpeger, at der blandt kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, er flere, som finder beskæftigelse i socialsektoren, omsorgssektoren og telekommunikationssektoren, der ofte kræver færre kvalifikationer, giver lav social prestige og svarer til kvindernes traditionelle roller i samfundet, mens mænd er dominerende i de mest prestigefyldte og lukrative sektorer: finanssektoren og banksektoren; Or. pl 40 Antonyia Parvanova Punkt 3 a (nyt) 3a. minder om, at omsorgspolitikker og -ydelser for ældre, plejekrævende pårørende og børn, herunder bestemmelser om barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov er helt grundlæggende elementer i opnåelse af ligestilling mellem kønnene; bemærker derfor, at kvinder og mænd bør have mulighed for at vælge at udføre lønnet arbejde og at få børn og AM\ doc 19/52 PE v01-00

20 familie uden at blive frataget deres frihed til at gøre fuld brug af deres ret til beskæftigelse og lige muligheder; 41 Elisabeth Morin-Chartier, Constance Le Grip Punkt 3 a (nyt) 3a. opfordrer til undervisning af unge mennesker med henblik på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og bekæmpe, at stereotyper opstår i skolerne; Or. fr 42 Silvana Koch-Mehrin Punkt 4 4. henleder opmærksomheden på, at deltidsbeskæftigelse (som udgjorde 19,2 % af den samlede beskæftigelse i EU i 2010) fortsat domineres af kvinder, idet 31,9 % af den kvindelige arbejdsstyrke havde deltidsjob i 2010, mens dette tal lå på 8,7 % for den mandlige arbejdsstyrke, hvormed 78 % af alle deltidsjob udføres af kvinder; 4. henleder opmærksomheden på, at deltidsbeskæftigelse (som udgjorde 19,2 % af den samlede beskæftigelse i EU i 2010) fortsat domineres af kvinder, idet 31,9 % af den kvindelige arbejdsstyrke havde deltidsjob i 2010, mens dette tal lå på 8,7 % for den mandlige arbejdsstyrke, hvormed 78 % af alle deltidsjob udføres af kvinder; understreger, at aktiv deltagelse og inddragelse af mænd i foranstaltninger til at fremme forening af arbejds- og familieliv, såsom deltidsarbejde, er afgørende for at opnå balance mellem familieliv og arbejdsliv, da både kvinder og mænd kan drage nytte af PE v /52 AM\ doc

21 familievenlige beskæftigelsespolitikker og af en ligelig fordeling af ulønnet arbejde og ansvar i hjemmet; 43 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 4 a (nyt) 4a. fremhæver, at fleksible arbejdstider er ét af de elementer, som gør det muligt for kvinder at forene arbejds- og familieliv, men at denne form for beskæftigelse skal være kvindens valg, og ikke skal pånødes eller påtvinges af arbejdsgiveren; Or. pl 44 Mikael Gustafsson Punkt 4 a (nyt) 4a. fremhæver, at mange kvinder ufrivilligt er på deltidsarbejde, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage sig af dette problem og fastsætte, at normen bør være at tilbyde fuldtidsansættelse med mulighed for, at de arbejdstagere, der ønsker det, kan gå ned på deltid; AM\ doc 21/52 PE v01-00

22 45 Silvana Koch-Mehrin Punkt 5 5. understreger, at fleksible arbejdstider omfatter weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; 5. understreger, at fleksibel organisering af arbejdstiden understøtter foreningen af arbejds- og familieliv, og at rammerne for fleksible arbejdstidsordninger derfor bør udformes omhyggeligt med henblik på at tage hensyn til arbejdstagernes præferencer; mener, at de bør indbefatte muligheden for en fleksibel start og afslutning på arbejdsdagen samt muligheden for helt at fastsætte sine personlige arbejdstider med henblik på at tilskynde begge forældre til aktivt at deltage i foranstaltninger til at fremme af forening af familie- og arbejdsliv; 46 Inês Cristina Zuber Punkt 5 5. understreger, at fleksible arbejdstider omfatter weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; 5. understreger, at der er behov for konkrete foranstaltninger til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold i servicesektoren, en situation som især rammer kvinder; afviser situationer med fleksibilitet og kontraktmæssig usikkerhed, som ikke giver mulighed for at stifte familie og opnå stabilitet; understreger, at ansættelseskontrakter bør være stabile, og arbejdstiden fastlagt, men at arbejdstiden kan forhandles efter den kvindelige ansattes ønske med henblik på bedre forening af familie- og arbejdsliv; PE v /52 AM\ doc

23 garanterer samtidig arbejdsvilkår med rettigheder, bl.a. hvad angår løn, arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, karrieremuligheder, social beskyttelse og erhvervsuddannelse; Or. pt 47 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt 5 5. understreger, at fleksible arbejdstider omfatter weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; 5. henleder opmærksomheden på den stigende udbredelse af fleksible arbejdstider: weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, og advarer derfor imod overdreven brug af deltid og fleksible arbejdstider og dermed de stigende vanskeligheder for kvinder ved at forene familie- og arbejdsliv, navnlig for enlige mødre og dem, der tager sig af plejekrævende familiemedlemmer. Or. fr 48 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 5 5. understreger, at fleksible arbejdstider omfatter weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner 5. understreger, at fleksible arbejdstider bliver mere almindelige: weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj AM\ doc 23/52 PE v01-00

24 deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder; understreger, at fleksible arbejdstider bør være kvindens beslutning og ikke pånødes eller påtvinges af arbejdsgiveren; Or. pl 49 Marina Yannakoudakis Punkt 5 5. understreger, at fleksible arbejdstider omfatter weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; 5. understreger, at fleksible arbejdstider bliver mere almindelige: weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvilket er til fordel for kvinder, som meget ofte ønsker at kombinere arbejde med børnepasning, hjemmeliv eller pleje af plejekrævende pårørende; 50 Marije Cornelissen Punkt 5 5. understreger, at fleksible arbejdstider omfatter weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter fra uge til uge, 5. understreger, at fleksible arbejdstider bliver mere almindelige: weekendarbejde, uregelmæssige, uforudsigelige og øgede arbejdstider, og at denne fleksibilitet i høj grad kendetegner deltidsarbejde, som ofte udføres af kvinder, hvormed flere kvinder end mænd oplever, at arbejdstiderne skifter PE v /52 AM\ doc

25 hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; fra uge til uge, hvilket vanskeliggør foreneligheden af familie- og arbejdsliv; understreger på den anden side, at retten til fleksible arbejdstider kan være gavnlig for foreneligheden af familie- og arbejdsliv, forudsat at arbejdstagerne har kontrol og klarhed over deres arbejdstider, og at deltidsarbejde er frivilligt; 51 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 5 a (nyt) 5a. fremhæver, at den øgede fleksibilitet i arbejdstiderne på den ene side øger kvinders mulighed for at deltage aktivt i servicesektoren ved at skabe muligheder for at arbejde hjemmefra (forskellige former for telearbejde), men at den på den anden side kan medføre negative konsekvenser for kvinder i beskæftigelse, såsom fravær af formelle kontrakter, social beskyttelse og sikkerhed i ansættelsen, og den kan føre til, at arbejdsgiverne tilbyder utilstrækkelige vilkår for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed; Or. pl 52 Antigoni Papadopoulou Punkt 5 a (nyt) AM\ doc 25/52 PE v01-00

26 5a. fremhæver betydningen af "hjemmearbejde", som bliver mere og mere moderne; påpeger, at mere end 90 % af virksomhederne i Tyskland og Sverige opdeler deres arbejdsuge på nye måder og bedømmer de ansatte på grundlag af arbejdstimer per år snarere en per uge samt tillader, at ægtefæller deler et job; 53 Antonyia Parvanova Punkt 5 a (nyt) 5a. opfordrer til, at mænd i højere grad tilskyndes til at deltage i omsorgs- og familieansvar, navnlig gennem incitamenter for mænd til at tage forældre- eller barselsorlov; 54 Iratxe García Pérez Punkt 5 a (nyt) 5a. erkender imidlertid, at frivillig fleksibilitet, som er tilpasset arbejdstagernes reelle behov, kan være en god ting med henblik på at forene arbejdsog familieliv, men bemærker, at den i de fleste tilfælde vil få negativ indvirkning på PE v /52 AM\ doc

27 kvinders løn og pension; Or. es 55 Iratxe García Pérez Punkt 7 7. minder om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; 7. minder på ny om, at kvinder i gennemsnit tjener 16,4 % mindre end mændene i Den Europæiske Union; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; 56 Inês Cristina Zuber Punkt 7 7. minder om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; 7. minder på ny om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn i de tilfælde, hvor de har samme job som mænd eller job af samme værdi. I andre tilfælde udfører de ikke samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; Or. pt AM\ doc 27/52 PE v01-00

28 57 Mojca Kleva Punkt 7 7. minder om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; 7. minder på ny om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; påpeger, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ofte føre til forskel i pensionen, hvilket kan føre til, at kvinder ender under fattigdomsgrænsen; 58 Norica Nicolai Punkt 7 7. minder om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; 7. minder på ny om, at kvinder, der er beskæftiget i servicesektoren, i gennemsnit tjener 17,1 % mindre end mændene; understreger, at kvinder ikke opnår samme løn, fordi de ikke udfører samme arbejde, hvilket skal ses i lyset af den vertikale og horisontale kønsopdeling og den højere forekomst af deltidsarbejde; opfordrer derfor virksomhederne til at gennemføre årlige ligelønsrevisioner og offentliggøre oplysningerne med henblik på maksimal gennemsigtighed og på at reducere lønforskellen mellem mænd og kvinder; PE v /52 AM\ doc

29 59 Iratxe García Pérez Punkt 7 a (nyt) 7a. bemærker med bekymring, at langt størstedelen af de lave lønninger og næsten alle de meget lave lønninger gives for deltidsarbejde, og at omkring 80 % af fattige arbejdstagere er kvinder. Or. es 60 Inês Cristina Zuber Punkt 8 8. beklager, at det er en skadelig, men sædvanlig praksis at indføre forskellige stillingsbetegnelser for samme arbejde for henholdsvis mænd og kvinder, idet mænd inden for rengøringsbranchen betegnes vedligeholdelsesteknikere, mens kvinder betegnes rengøringshjælp, hvilket resulterer i en lavere løn til kvinder; 8. hævder, at det er en diskriminerende, men sædvanlig praksis at indføre forskellige erhvervsbetegnelser for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for henholdsvis mænd og kvinder, idet mænd inden for rengøringsbranchen betegnes vedligeholdelsesteknikere, mens kvinder betegnes rengøringshjælp, hvilket benyttes som et middel til at begrunde en lavere løn til kvinder; Or. pt 61 Britta Thomsen AM\ doc 29/52 PE v01-00

30 Punkt 8 a (nyt) 8a. opfordrer derfor medlemsstaterne, arbejdsgiverne og fagbevægelserne til at udarbejde og implementere brugbare, præcise jobevalueringsredskaber, som kan bidrage til at fastlægge arbejde af samme værdi og dermed sikre ligeløn mellem kvinder og mænd; Or. da 62 Inês Cristina Zuber Punkt 8 a (nyt) 8a. understreger betydningen af at beskytte kollektiv overenskomstforhandling i arbejdsmarkedslovgivningen, da den er afgørende for beskyttelse af kvindelige arbejdstagere, bekæmpelse af løndiskrimination, fremme af lige rettigheder for mænd og kvinder, forening af arbejds- og privatliv, regulering af arbejdstiden og tildeling af bonusser (samtidig med at det sikres, at dem, der gør brug af deres ret til barsels- eller fædreorlov stadig har fuld ret til sådanne) samt for udvikling af mekanismer til forebyggelse af, at kvindelige arbejdstageres individuelle rettigheder og ret til privatliv krænkes; Or. pt PE v /52 AM\ doc

31 63 Lívia Járóka Punkt 8 a (nyt) 8a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier med henblik på at bekæmpe usikre ansættelsesforhold og støtte udviklingen af den formelle hjemmeservice- og omsorgsydelsessektor; 64 Elisabeth Morin-Chartier Punkt 9 9. understreger, at kvindernes øgede uddannelsesniveau ikke altid efterfølges af en stigning i arbejdshierarkiet eller resulterer i forbedrede arbejdsvilkår, hvormed der ofte er tale om en overkvalificeret kvindelig arbejdsstyrke; 9. understreger, at kvindernes øgede uddannelsesniveau sjældent efterfølges af en opstigning i arbejdshierarkiet eller resulterer i forbedrede arbejdsvilkår, hvormed der ofte er tale om en overkvalificeret kvindelig arbejdsstyrke; Or. fr 65 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 9 a (nyt) 9a. konstaterer, at i relation til den stigende tendens til at ansætte kvinder i AM\ doc 31/52 PE v01-00

32 deltidsstillinger og arbejdsgivernes præference for at investere i arbejdstagere med permanent beskæftigelse har kvinder tydeligvis begrænset adgang til en bred vifte af uddannelses- og efteruddannelseskurser, hvilket reducerer deres muligheder for faglig udvikling; Or. pl 66 Kent Johansson Punkt 9 a (nyt) 9a. understreger vigtigheden af at arbejde for at få flere kvinder ind i forskningssektoren, og at kvinder kan spille en afgørende rolle i udviklingen af nye og innovative systemer, såsom produkter og serviceydelser; mener, at innovative serviceydelser er afgørende for at kunne imødegå fremtidens udfordringer, især den stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser, som udspringer af en aldrende befolkning; mener, at innovation inden for serviceydelser kan skabe bedre muligheder for, at folk kan bo og arbejde i storbyer, byer og landdistrikter i hele Unionen, gennem tilvejebringelse af gode kommunikations- og forretningsydelser; Or. sv 67 Silvia Costa Punkt 9 a (nyt) PE v /52 AM\ doc

33 9a. bemærker behovet for, at uddannelsesmæssig og faglig rådgivning kommer til at spille en større rolle med henblik på at lede unge kvinder i retning af de kvalifikationer og erhverv, hvor de er underrepræsenteret; Or. it 68 Kent Johansson Punkt 9 b (nyt) 9b. understreger vigtigheden af, at kvinder og mænd deltager i hele innovationsprocessen i forbindelse med udvikling af nye produkter og serviceydelser i servicesektoren, navnlig fordi kvinder på verdensplan er ansvarlige for 80 % af købsbeslutningerne; bemærker, at tendensen går i retning af mere individualiserede produkter og serviceydelser, som dermed kræver design for alle kvinder såvel som mænd; beklager, at 90 % af de tekniske produkter for eksempel er designet af mænd til trods for kvindernes store købekraft; tror på, at større deltagelse af kvinder i innovationsprocesserne også ville åbne nye markeder og øge konkurrenceevnen; Or. sv 69 Kent Johansson AM\ doc 33/52 PE v01-00

34 Punkt 10 a (nyt) 10a. lægger vægt på fremme af iværksætterånd og foretagsomhed blandt kvinder i servicesektoren, hvor der er et stort potentiale, eftersom mange kvinder arbejder i denne sektor; mener, at der er behov for tilsvarende vilkår i produktionssektoren, som der er i servicesektoren, for at bestræbelserne på at øge iværksætterånd og foretagsomhed blandt kvinder kan være effektive; Or. sv 70 Norica Nicolai Punkt bemærker, at kvindelige ledere i servicesektoren ofte er beskæftiget inden for detailhandelen eller hotelbranchen, men at de også så småt ses inden for knap så traditionelle sektorer såsom forsikringseller banksektoren; understreger, at størstedelen af de kvindelige ledere ses i små virksomheder eller enkeltmandsvirksomheder; bemærker ligeledes, at store organisationer ofte har kvindelige ledere på knap så relevante poster såsom HR og administration; 11. bemærker, at kvindelige ledere i servicesektoren ofte er beskæftiget inden for detailhandelen eller hotelbranchen, men at de også så småt ses inden for knap så traditionelle sektorer såsom forsikringseller banksektoren; understreger, at størstedelen af de kvindelige ledere ses i små virksomheder eller enkeltmandsvirksomheder; bemærker ligeledes, at store organisationer ofte har kvindelige ledere på knap så relevante poster såsom HR og administration; opfordrer virksomhederne til regelmæssigt at tilbyde uddannelse til juniormedarbejdere og indføre effektive mødre-, fædre- og forældrestøtteordninger; PE v /52 AM\ doc

35 71 Elisabeth Morin-Chartier Punkt 11 a (nyt) 11a. kræver afskaffelse af "glasloftet" i den offentlige sektor, som forhindrer kvinder i at opnå stillinger med stort ansvar den offentlige sektor skal spille en forbilledlig rolle på dette område; Or. fr 72 Marije Cornelissen Punkt 12 a (nyt) 12a. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker for omdannelse af arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår i den uformelle økonomi til almindelige arbejdstagere, f.eks. ved at indføre skattefordele og servicekuponer; opfordrer til, at der udvikles et program med sigte på at undervise arbejdstagere i servicesektoren i deres rettigheder og fremme deres organisering; opfordrer til initiativer rettet mod arbejdsgivere og den brede offentlighed for at skabe opmærksomhed på de negative konsekvenser og virkninger af usikkert og uregelmæssigt arbejde, bl.a. for arbejdsmiljøet og sundheden; AM\ doc 35/52 PE v01-00

36 73 Marije Cornelissen Punkt 12 b (nyt) 12b. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en uafhængig undersøgelse af konsekvenserne af liberalisering af sektoren for pleje i hjemmet for arbejdstagernes stilling og arbejdsvilkår; 74 Antigoni Papadopoulou Punkt er bekymret over situationen for vandrende arbejdstagere i servicesektoren, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; 13. er bekymret over situationen for kvindelige vandrende og "sorte" arbejdstagere i servicesektoren, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt til betydeligt lavere lønninger end de "lovlige" arbejdstagere og uden nogen form for social beskyttelse; 75 Antonyia Parvanova Punkt er bekymret over situationen for vandrende arbejdstagere i servicesektoren, 13. er bekymret over situationen for kvindelige vandrende arbejdstagere i PE v /52 AM\ doc

37 som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; servicesektoren, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt, under usikre ansættelsesforhold, til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; fremhæver derfor behovet for passende politikker til at sikre, at vandrende arbejdstagere har adgang til grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til sundhedspleje, rimelige arbejdsvilkår, uddannelse og undervisning, moralsk og fysisk integritet og lighed for loven; 76 Mojca Kleva Punkt er bekymret over situationen for vandrende arbejdstagere i servicesektoren, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; 13. er bekymret over situationen for kvindelige vandrende arbejdstagere i servicesektoren, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt, under ringe arbejdsvilkår, til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; bemærker, at de nationale politikker og praksisser bør revideres, så der lægges mere vægt på ansættelsespraksis, adgang til information og beskyttelse af menneskerettighederne; 77 Marije Cornelissen Punkt 13 AM\ doc 37/52 PE v01-00

38 13. er bekymret over situationen for vandrende arbejdstagere i servicesektoren, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; 13. er bekymret over situationen for kvindelige vandrende arbejdstagere i servicesektoren, især dem der er ansat i private hjem, som i størstedelen af tilfældene udfører husligt arbejde uden kontrakt til meget lave lønninger og uden nogen form for social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde disse arbejdstagere til at indberette misbrugslignende arbejdsvilkår, uden at det risikerer at få konsekvenser for deres opholdsstatus; 78 Marije Cornelissen Punkt 13 a (nyt) 13a. opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 189 om hushjælp, som blev vedtaget af trepartsorganisationen i 2011 med det formål at sikre anstændige arbejdsvilkår for hushjælp og de samme grundlæggende arbejdstagerrettigheder, som andre arbejdstagere har; 79 Mariya Nedelcheva, Barbara Matera Punkt 14 PE v /52 AM\ doc

39 14. understreger, at den økonomiske krise er med til at mindske ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom den mandlige arbejdsstyrke normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige; 14. understreger, at den økonomiske krise i visse sektorer er en yderligere hindring for anvendelsen af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, navnlig hvad angår jobtab, adgang til nye job og øget usikkerhed for kvinder, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom mandlige arbejdsfunktioner normalt genoprettes hurtigere end dem, som kvinder påtager sig; Or. fr 80 Elisabeth Morin-Chartier Punkt understreger, at den økonomiske krise er med til at mindske ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom den mandlige arbejdsstyrke normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige; 14. understreger, at den økonomiske krise kan føre til færre ligestillingsforanstaltninger, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på kvinders beskæftigelse i servicesektoren, deres karrierer og pensioner; Or. fr 81 Inês Cristina Zuber Punkt understreger, at den økonomiske krise er med til at mindske ligestillingen mellem 14. understreger, at den økonomiske krise og de såkaldte spareforanstaltninger har AM\ doc 39/52 PE v01-00

40 mænd og kvinder, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom den mandlige arbejdsstyrke normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige; ført til færre ligestillingsforanstaltninger, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom den mandlige arbejdsstyrke normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige; Or. pt 82 Marije Cornelissen Punkt understreger, at den økonomiske krise er med til at mindske ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom den mandlige arbejdsstyrke normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige; 14. understreger, at den økonomiske krise har ført til færre ligestillingsforanstaltninger, hvilket har en betydelig negativ indvirkning på den kvindelige arbejdsstyrke i servicesektoren, eftersom den mandlige arbejdsstyrke normalt genoprettes hurtigere end den kvindelige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undgå yderligere negative indvirkninger af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger på de lave lønninger og arbejdsvilkårene i servicesektoren, f.eks. ved at flytte skat fra arbejde over på miljøskadelige økonomiske aktiviteter; 83 Antonyia Parvanova Punkt 14 a (nyt) 14a. opfordrer Kommissionen og PE v /52 AM\ doc

41 medlemsstaterne til at træffe afgørende politiske foranstaltninger til at bekæmpe kønsstereotyper og til at tilskynde mænd til at dele omsorgsansvaret og ansvaret for hjemmet ligeligt med kvinder; understreger derfor, at politikker vedrørende forening af arbejds- og familieliv ikke kun skal fokusere på kvinders behov for at forene deres arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser, men også skal lægge særlig vægt på, at mænd påtager sig omsorgsansvar og ansvar for opgaverne i hjemmet; 84 Inês Cristina Zuber Punkt understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der inden for servicesektoren indføres tilstrækkelige pasningsordninger for børn og andre omsorgskrævende til en overkommelig pris og med en fleksibel åbningstid; 15. understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til en forøgelse af gratis offentlige sociale tjenesteydelser og faciliteter af høj kvalitet, som kan levere pasningsordninger for børn og andre omsorgskrævende pårørende, således at det bliver muligt at forene arbejds-, familie- og privatliv i såvel landområder som byområder; Or. pt 85 Silvana Koch-Mehrin Punkt 15 AM\ doc 41/52 PE v01-00

42 15. understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der inden for servicesektoren indføres tilstrækkelige pasningsordninger for børn og andre omsorgskrævende til en overkommelig pris og med en fleksibel åbningstid; 15. understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der indføres tilstrækkelige pasningsordninger til en overkommelig pris for børn og andre omsorgskrævende pårørende, som er forenelige med de fleksible arbejdstider; 86 Mikael Gustafsson Punkt understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der inden for servicesektoren indføres tilstrækkelige pasningsordninger for børn og andre omsorgskrævende til en overkommelig pris og med en fleksibel åbningstid; 15. understreger behovet for styrkede politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der indføres flere pasningsordninger til en overkommelig pris for børn og andre omsorgskrævende pårørende, som er forenelige med de fleksible arbejdstider, man pålægges i servicesektoren; 87 Antonyia Parvanova Punkt understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der inden for servicesektoren indføres tilstrækkelige pasningsordninger for børn og andre 15. understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der indføres tilstrækkelige pasningsordninger til en overkommelig pris for børn og andre PE v /52 AM\ doc

43 omsorgskrævende til en overkommelig pris og med en fleksibel åbningstid; omsorgskrævende pårørende, som er forenelige med de fleksible arbejdstider, man pålægges i servicesektoren; understreger, at tilvejebringelsen af omsorgsfaciliteter også vil bidrage til at fremme en reduktion af fattigdommen blandt kvinder ved at give dem mulighed for beskæftigelse og forening af arbejdsog familieliv; 88 Marc Tarabella Punkt understreger behovet for passende politikker til forening af familie- og arbejdsliv og opfordrer især til, at der inden for servicesektoren indføres tilstrækkelige pasningsordninger for børn og andre omsorgskrævende til en overkommelig pris og med en fleksibel åbningstid; (Vedrører ikke den danske tekst.) Or. fr 89 Mikael Gustafsson Punkt 15 a (nyt) 15a. opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage en handlingsplan for, hvordan Barcelonamålene for børnepasningsydelser kan nås, og udarbejde en tidsplan for en progressiv forhøjelse af AM\ doc 43/52 PE v01-00

44 målniveauerne; 90 Joanna Katarzyna Skrzydlewska Punkt 15 a (nyt) 15a. gør opmærksom på de begrænsede muligheder, kvinder har for at tilpasse sig arbejdsmarkedernes krav i en moderne, stærkt globaliseret verden, hvor en arbejdstagers væsentligste egenskab er mobilitet og lethed ved at flytte for at påtage sig arbejde væk fra hjemstedet, hvilket ofte er umuligt for kvinder, som er mere involveret i pasningen af børn og hjem, som ikke gør det muligt for dem fuldt ud at udnytte de muligheder, arbejdsmarkedet tilbyder; Or. pl 91 Antigoni Papadopoulou Punkt 15 a (nyt) 15a. understreger betydningen af at beskytte kvinder mod i) afskedigelse fra ansættelsesforhold under og efter graviditet, ii) forringelse af lønnen under barselsorlov og iii) nedgradering af stilling og løn/vederlag i forbindelse med deres tilbagevenden til jobbet; PE v /52 AM\ doc

45 92 Mojca Kleva Punkt 15 a (nyt) 15a. understreger, at det er nødvendigt i højere grad at anerkende den indbyrdes sammenhæng mellem sociale og økonomiske spørgsmål, idet øget opmærksomhed på sociale spørgsmål er en forudsætning for at kunne tackle kønsbaserede uligheder effektivt; 93 Minodora Cliveti Punkt 15 a (nyt) 15a. foreslår, at medlemsstaterne anvender Rådets direktiv 2010/18/EU om forældreorlov korrekt, både gennem lovgivningsmæssige og oplysende foranstaltninger om ligestilling, til at tilskynde mænd til at påtage sig familiemæssigt ansvar, således at de kan forene deres privatliv og arbejdsliv; Or. ro 94 Britta Thomsen Punkt 16 AM\ doc 45/52 PE v01-00

46 16. opfordrer Rådet til at genoptage revisionen af barselsdirektivet og vedtage Europa-Parlamentets forslag, således at Europa fortsat er i stand til at beskytte rettighederne og arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der enten er gravide eller har født for nylig; 16. opfordrer Rådet til at løse den hårdknude, der er opstået i forbindelse med vedtagelsen af revisionen af barselsdirektivet og acceptere den fleksibilitet, som Europa-Parlamentet har foreslået, således at Europa fortsat er i stand til at beskytte rettighederne og arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der enten er gravide eller har født for nylig; fremhæver nødvendigheden af at sikre, at atypiske medarbejdere i virksomheder, som f.eks. vikarer, freelancemedarbejdere og andre midlertidigt ansatte kan gøre brug af deres rettigheder i et omfang, der afspejler den enkelte medarbejders arbejdsindsats i perioden op til graviditet og fødsel, og som sikrer den størst mulige ligebehandling i forhold til fastansatte kolleger inden for området; Or. da 95 Inês Cristina Zuber Punkt opfordrer Rådet til at genoptage revisionen af barselsdirektivet og vedtage Europa-Parlamentets forslag, således at Europa fortsat er i stand til at beskytte rettighederne og arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der enten er gravide eller har født for nylig; 16. opfordrer Rådet til at løse den hårdknude, der er opstået i forbindelse med vedtagelsen af revisionen af barselsdirektivet og acceptere den fleksibilitet, som Europa-Parlamentet har foreslået, således at Europa fortsat er i stand til at beskytte rettighederne og arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der enten er gravide eller har født for nylig, og fremhæver betydningen af at bekæmpe ulovlig afskedigelse af kvinder, der er gravide, har født for nylig eller ammer; PE v /52 AM\ doc