Tale-, sprog- og læsepolitik
|
|
- Marcus Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i Frederikssund Kommune
2 Indhold Indledning Tale-, sprog- og læsepolitik i Frederikssund Kommune... 4 Ramme for tale-, sprog- og læsepolitik i Frederikssund Kommune... 4 Evaluering af Frederikssund Kommunes politik for tale, sprog og læsning Fra sprog til læsning... 6 Fælles kommunale tiltag for elever i tale- og skriftsproglige vanskeligheder... 9 Indsats og anbefalinger på tale-, sprog- og læseområdet i Frederikssund Kommune Litteraturliste Handleplaner for tale-, sprog- og læseområdet i Frederikssund Kommune...se tillægshæfte 2
3 Indledning I rapporten National handleplan for læsning fra 2006 anbefales det, at alle kommuner udarbejder en kommunal læsepolitik og handleplan for læsning for at sikre udviklingen på området. I notatet Dannelse af Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning fra maj 2007 anbefales det, at der udarbejdes en læsepolitisk udviklingsmodel, der sikrer en sammenhængende indsats og optimerer elevernes udviklingsmuligheder i Frederikssund Kommune. Den første fælles kommunale evaluering på læseområdet, som blev udarbejdet i foråret 2007, viste store forskelle i elevernes læsekompetencer. Evalueringen af læseresultaterne i foråret 2008 afslørede, at der var markante forskelle på læseresultaterne på skolerne i Frederikssund Kommune. I kvalitetsrapporten i 2008 konkluderedes det: Der er stadig en grundlæggende forskel på læsekulturer, læseresultater og fokusområder på skolerne i kommunen, derfor foreslås det, at der for at sikre en fælleskultur på tale-, sprogog læseområdet udarbejdes en kommunal handleplan for læsning i Frederikssund, der omfatter den sproglige udvikling på småbørnsområdet og frem til den funktionelle læsekompetence i udskolingen for alle elever. Tale-, sprog- og læsepolitikken er udarbejdet af PPR i samarbejde med repræsentanter for pædagogisk udvalg, dagplejepædagoger, daginstitutionsområdet, sprogpædagogerne, skoleledergruppen, sko lernes specialkoordinatorer, læsevejlederne og tosprogskonsulenterne. Det er endvidere truffet aftale med folkebibliotekerne og skolebibliotekskonsulenterne om at udvikle samarbejdet med konkrete tale-, sprog- og læsefremmende tiltag for kommunens børn og unge. De retningslinier og anbefalinger, der er indeholdt i tale-, sprog og læsepolitik i Frederikssund Kommune, bygger på de anbefalinger Danmarks evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen og undervisningsministeriets rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning er fremkommet med. 3
4 Tale-, sprog- og læsepolitik i Frederikssund Kommune Det overordnede mål for en tale-, sprog- og læsepolitik er at sikre, at alle børn og unge fra 0-18 år i Frederikssund Kommune udvikler talesprog-, sprog- samt skriftsproglige færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og blive aktive og deltagende borgere i det demokratiske samfund. Formålet med en kommunal tale-, sprog- og læsepolitik er, at: Skabe en ensartet kultur på tale-, sprog- og læseområdet for alle børn i Frederikssund Kommune. Sikre alle børn i alderen 0 til 18 år optimale betingelser for at udvikle gode sproglige evner. Sikre alle børn fra 0 til 18 år optimale betingelser for at udvikle funktionelle skriftsproglige kompetencer. Udvikle og bevare læselyst og læseglæde hos alle elever. Opbygge en tilgang til skriftsprogsudvikling og -undervisning, der beror på viden og forskning. Sikre at alle børn i risiko for at udvikle talevanskeligheder eller sproglige og skriftsproglige van skeligheder mødes med en tidlig og målrettet indsats. Sikre at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder har tilgang til kompenserende hjælpemidler. Sikre at tosprogede børn optimerer deres betingelser for at opnå alderssvarende dansksproglige og skriftsproglige kompetencer. De enkelte institutioner og skoler har ansvaret for at implementere kommunens tale-, sprog- og læsepolitik og tilrettelægge indsatsen, så den supplerer de tiltag, der i forvejen er sat i værk. Ramme for tale-, sprog- og læsepolitik i Frederikssund Kommune Det er væsentligt, at vi skaber en kultur, der vedvarende kan udvikle, opsamle og formidle viden på læseområder, så viden om hvilke faktorer det er, der skal være til stede for at skabe de optimale betingelser for børns sprog- og læsetilegnelse spredes og i særdeleshed anvendes i praksis. Som en konsekvens af dette bliver begreberne vidensudvikling, vidensopsamling og vidensformidling helt centrale, da det er i dette felt, at den eksisterende viden på området kan sættes i spil og fremme børnenes sprog- og læsefærdigheder. Inklusion I 1994 tiltrådte Danmark en international erklæring, Salamanca erklæringen. Denne FN erklærings formål er at sikre, at børn og unge med indlæringsvanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser får mulighed for at modtage og deltage i ligeværdige undervisningstilbud, så tæt på folkeskolen og deres nærmiljø som overhovedet muligt. I erklæringen kan man bl.a. læse: Alle har ret til uddannelse uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige og sproglige situation. Alle, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret om den enkelte elev. Et særligt prioriteringsområde i Salamanca erklæringen er at sætte ind med en målrettet og struktureret 4
5 indsats overfor småbørns forskellige forudsætninger og behov: For at den inklusive skole skal lykkes, er det nødvendigt med tidlig identificering, vurdering og stimulering af det meget lille barn med særlige uddannelsesmæssige behov. Pasningsordninger og uddannelsesprogrammer for børn op til 6-års alderen skal udvikles og/eller reorienteres, så de understøtter fysisk, intellektuel og social udvikling og skolemodenhed. 1 En konsekvens af Salamanca erklæringen er, at dagtilbud og skoler er forpligtet på at udvikle sig inkluderende. keskoler i Frederikssund Kommune tog om at implementere LP-modellen (Læringsplaner og Pædagogisk analyse) på skoleområdet fra Tale-, sprog- og læsepolitikken i Frederikssund Kommune beskriver en ramme, der har til hensigt at sikre, at flest mulige børn kan udvikle sig optimalt i deres institution/skole, bl.a. ved en tidlig identificering og indsats af de børn, der har sprog- og/eller læsevanskeligheder. Tænkningen bag LP-modellen og principperne i Salamanca erklæringen er således indbygget i den indsats, der er på tale-, sprog- og læseområdet i Frederikssund Kommune. Tankerne bag Salamanca erklæringen og den inkluderende skole ligger i tråd med den beslutning, alle fol- Evaluering af Frederikssund Kommunes politik for tale, sprog og læsning Tale-, sprog- og læsepolitikken i Frederikssund Kommune skal være dynamisk, så den hele tiden er i overensstemmelse med den virkelighed, de udfordringer og de muligheder, vi møder i arbejdet med kommunens børn og unge. Derfor skal indsats, anbefalinger og handleplaner i Frederikssund Kommunes politik for tale, sprog og læsning evalueres hvert år. Evalueringen skal foregår i perioden fra juleferie til vinterferie, og den skal foregå på alle de niveauer, der er berørt. Tale- hørekonsulenten, læsekonsulenten og psykologen tilknyttet Videnscenteret for Tale, Sprog og Læsning indkalder til evalueringsmøderne, og indskriver de ændringsforslag, tilføjelser m.m. i tiltag, anbefalinger og handleplanerne, der er opnået enighed om, eller som lovgrundlaget kræver. Den reviderede tale-, sprog- og læsepolitik præsenteres for det politiske udvalg i Opvækst og Uddannelse
6 Fra sprog til læsning Sproget har mange helt afgørende funktioner for, at vi kan fungere som mennesker. Sprog giver mulighed for at skabe kontakt og kommunikation, det giver mulighed for at kunne udtrykke meninger, ønsker og behov, og sprog giver mulighed for at forstå og have kontakt med sin omverden. Set i et læringsperspektiv har sproget også en helt afgørende betydning. Læring er her defineret som aktiv deltagelse i alle typer af samspilsprocesser, der fører til en varig kapacitetsændring. 2 Det er i høj grad et sprogligt anliggende at få succes i skolen. Det at lære fag, hvad enten det er dansk, matematik, historie, idræt eller hjemkundskab er også at lære sprog, idet al viden er sprogliggjort i ord; uden sprog ingen formidling af viden. Når fokus sættes på læsetilegnelse, har sproget også afgørende betydning. Forskning dokumenterer, at der er god grund til at se læsning som en sproglig proces; det er nødvendigt at kunne bruge sproget for at kunne lære at læse. For at kunne lære at læse kræves det, at man er analytisk opmærksom på sproget, og det kræver, at man først har været opmærksom på sproget. Den ovenfor beskrevne nære sammenhæng mellem sprog og læsning bevirker, at vi i Frederikssund Kommune har en samlet politik for sprog- og læseområdet. Kommunikationen bliver ud fra denne forståelsesramme ikke kun af sproglig karakter, men forstået som total kommunikation hvor alle til rådighed stående midler bliver taget i brug for at forstå og blive forstået. Børnene skal tilegne sig kommunikative kompetencer, så de igennem kommunikationen med andre børn og med voksne kan udvide deres begrebs- og erfaringsgrundlag. De skal kende de sociale spilleregler, der er i forbindelse med en samtale, og de skal udvikle redskaber, så de kan magte svære kommunikative situationer som f.eks. situationer, hvor de ikke kan forstå det, der bliver sagt, eller de ikke selv kan magte at udtrykke sig, så de bliver forstået. Talesprog Sproget er en væsentlig forudsætning for kommunikation, og sprogets tre hoveddimensioner skal fungere optimalt, før en god kommunikation kan finde sted. De tre dimensioner er indhold, form og brug, og de kan beskrives således: Indhold refererer til kendskab til genstande, relationer mellem genstande og forholdet mellem forskellige begivenheder. Form refererer til kendskab til fonologi, morfologi og syntaks (udtale, betydningsbærende enheder og sætningsdannelse). Brug refererer til sprogets funktion og brug i de forskellige sammenhænge, hvor sproget forekommer. Kommunikation Kommunikation beskrives ofte som et samspil mellem to eller flere personer, og i samspillet udveksles informationer både af verbal og ikke verbal art. I samspillet koordinerer og forener deltagerne i kommunikationen deres anstrengelser for at nå frem til at etablere relationer og fælles resultater Illeris 2006, side 15 3 Lisina 1989
7 Indhold Brug Form Ord-indsamlingsfasen: I denne fase indsamles og kædes ord systematisk sammen. Barnet udvikler sin forståelse for betydningsenheder (morfologien) i sproget, og der kommer øget semantisk forståelse. Fig Fig. 1 illustrerer hvorledes de tre dimensioner er forbundet, endvidere viser figuren, at kommunikationen er i deres fællespunkt. Hvis kommunikationen skal være optimal, skal alle dimensioner fungere, f.eks. vil der ofte ske misforståelser i en samtale, hvis fonologien er mangelfuld. Udviklingen af talesproget sker i faser, og inden barnet starter i skolen, har det passeret gennem fem faser. Faserne kan beskrives på følgende måde: Den præ-leksikale fase: Dette er fasen før rigtige ord kommer til. Fra 6 måneders alderen pludrer barnet, det begynder at danne fonologiske og semantiske forestillinger af kendte ord som fx mor, og fra omkring 9 måneders alderen kan man begynde at høre sekvenspludren, der er mere lig omgivelsernes sprog. Helordsfasen: Omkring 1 års-alderen begynder de første talte ord. Ordforrådet er i begyndelsen fonologisk baseret og senere nærmer udtalen sig modersmålet, og barnet bliver lettere at forstå. Den systematiske forenklingsfase: På dette trin bliver barnet mere systematisk og konsekvent i sit sprog. Fonologisk opmærksomhed er endnu ikke udviklet, men fra omkring 3 års-alderen kan mange børn begynde at huske rim og remser, og de begynder at synes om lydlege. Den fonologiske opmærksomhedsfase. Omkring 5 års-alderen bliver børnene i stand til at knytte deres talesprogsfærdigheder til opgaver i fonologisk opmærksomhed, de kan lave opgaver med rim og remser og med stavelses- og lydopdeling. Samtidig vil børnene, der er nået til dette punkt, kunne drage nytte af læseundervisning. Sprog og læsning Den mundtlige kommunikation har et situationsafhængigt præg. Ordene ledsages og understøttes af handlinger og fagter, af intonation, rytme og tryk. Hele denne ikke-sproglige atmosfære giver modtageren et indtryk af, hvordan ordenes skal opfattes. Dette er en grundlæggende forudsætning for at kunne lære sprog og kommunikere. Den skriftlige kommunikation er situationsafhængig. Den ledsages som regel ikke af klang og rytme og understøttes ikke af forklarende fagter og mimik Ordforråd og ordforståelse er grundlæggende fundamenter for god kommunikation og gode læseresultater. Veltilrettelagt og planlagt sprogstimulering i dagtilbudet er derfor en vigtig faktor for barnets videre udvikling socialt og kundskabsmæssigt. Nyere forskning viser, at børn ser ud til at profitere af et tidligt møde med skriftsproget, bare det tilpasses det enkelte barns forudsætninger. En god læseindlæring kan kun foregå, hvis det, der tages udgangspunkt i, er kendt, hvis emnet, temaet og ordene er kendte. Der vil ellers være risiko for at læsning 4 Lahay
8 reduceres til afkodning uden forståelse. Læreren skal derfor i sin læseundervisning medtænke at læsning også er en del af sprogarbejdet. Skriftsprog I det moderne samfund er beherskelse af skriftsproget nødvendigt ikke kun for at indgå i uddannelsesog erhvervsforløb, men også fordi en stor del af vores private kommunikation, fx via internet, og sms, tager udgangspunkt i skriftsproget. Ordet skriftsprog er en samlet betegnelse for læsning, skrivning og stavning, disse er kulturbærende teknikker, som er nødvendige at beherske for at blive aktive og deltagende borgere. Læsning er at skabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. 5 Læseprocessen er som følge deraf en aktiv proces, hvor læseren identificerer tekstens enkelt ord og skaber indre forestillingsbilleder. Man kan også definere læsning som et produkt af afkodning og sprogforståelse. L (læsning) = A (afkodning) x F (forståelse) 6 Læsningen står således på to ben, og begge faktorer skal fra start indtænkes i undervisningen. Vellykket læsning indebærer, at læseren er i stand til at afkode teksten og gå i interaktion med tekstens indhold, og læsningen derfor kan beskrives som en meningssøgende proces, der bygger på komplekse sproglige forudsætninger. Når børn starter i skole, er deres forudsætninger for at udvikle skriftsproget meget forskellige, og det er naturligvis vigtigt, at de mødes med differentieret undervisning, der kan afstedkomme udvikling med udgangspunkt i barnets egen zone for udvikling. Børns læseudvikling kan opdeles i faser. Hver fase tager udgangspunkt i de læsestrategier, som barnet benytter til at afkode tekstens budskab. Læseudviklingen faser kan beskrives således: 7 Logografiske fase Alfabetiske fase Ortografiske fase Den logografiske fase: Ved skolestart er børnenes læsning ophængt på få visuelle kendetegn fx ét enkelt bogstav. Det er i denne udviklingsfase således bogstavernes grafiske fremtræden og ydre kontekstafhængige ledetråde, der især har betydning for barnets læsning. Den alfabetiske fase: Fra forskning er vi vidende om, at god læseudvikling forudsætter, at barnet både mestrer sproget alment og bogstavernes lyd/fonem og form/grafem. Især ved vi, at høj fonembevidsthed er en katalysator for læseudviklingen, 8 derfor tager begynderundervisningen naturligvis sit afsæt i denne viden. Med bevidstheden om bogstavernes lyde føres børnene via undervisningen over i en ny læseudviklingsfase, hvor netop det at skabe synteser ud fra bogstavernes lyd er den bærende kraft. I den alfabetiske fase bygger barnet sin læsning på de enkelte bogstaver lyde, disse trækkes sammen til dannelse af det enkelte ord. /m/+/u/+/s/ bliver til mus. 8 5 Elbro 2007, side 40 6 Elbro 2001, side 28 og 29 7 Frith 1985, side Frost 2002
9 Den ortografiske fase: Siden automatiseres læseprocessen, og læsningen bliver flydende og bygger i højere grad på den umiddelbare genkendelse af ord eller orddele, dvs. genkendelse af ortografiske enheder. Senere i skoleforløbet læres, at forskellige teksttyper og genrer skal mødes med forskellige læsemåder. Barnet tilpasser bevidst sin læsning til formålet med læsningen og veksler mellem disse forskellige læsemåder. Afkodning af teksten foregår traditionelt ved, at læseren ser teksten, dvs. henter den som et visuelt input, for derefter at omsætte de enkelte bogstavers lyde og danne sig indre billeder. Den teknologiske udvikling har dog i de senere år givet mulighed for at se læsning i et bredere perspektiv, så afkodningen kan foregå via syntetisk tale, og derved blive auditiv. 9 Dette er til stor gavn for elever i læsevanskeligheder. Tosprogede børn Grundlæggende kan det siges, at der gælder de samme typer aktiviteter for sprogligt samspil for etsprogede og tosprogede børn, men for tosprogede er det ekstra vigtigt, at pædagogen tilpasser sit sprog til barnets dansksproglige niveau og ikke til dets kronologiske alder. Opmærksomheden skal hele tiden være rettet på, om barnet forstår ordenes betydning, og dermed om det forstår samtalens, fortællingens eller historiens indhold, idet en god baggrundsforståelse er en forudsætning for et godt og veludviklet ordforråd, en god ordforståelse og en god læseindlæring. I dagtilbud og i skole skal der hele tiden arbejdes med at videreudvikle barnets/elevens talefærdigheder, og i den tidlige fase af sprogtilegnelsen er det gavnligt med forskellige former for konkreter og visualisering samt at give barnet/eleven en forforståelse for det, der arbejdes med i gruppen eller i klassen. Med dette udvikles ordforrådet og forståelsen for det, der læses op, det der skal læses og de emner eller det fag der arbejdes med. Alle børn lærer at læse og skrive med udgangspunkt i ord, de forstår. Et mangelfuldt ordforråd på dansk er for mange tosprogede børn et stort problem. Derfor er det vigtigt med et forudgående sprogarbejde, når der arbejdes med tekster. Alle undervisere af tosprogede elever skal derfor være bevidste om de problemer, der knytter sig til læseundervisningen og gøre sig overvejelser over, hvordan de kan hjælpe eleverne så forståelse og afkodning går hånd i hånd. Fælles kommunale tiltag for elever i tale- og skriftsproglige vanskeligheder Særlige tiltag for elever i læsevanske ligheder i Frederikssund Kommune. I Frederikssund Kommune har vi læsetilbud til elever i skriftsproglige vanskeligheder på 3 niveauer i forhold til vanskelighedernes art og omfang. 1: Inklusion med it støtte: Der arbejdes som udgangspunkt altid på at hjælpe elever i skiftsproglige vanskeligheder i deres stamklasser. Derfor er mange elever med større eller mindre skriftsproglige vanskeligheder inkluderet med it støtte. Skolerne stiller de hjælpemidler, som den enkelte elev har brug for, til rådighed. I langt de fleste tilfælde 9 Andresen 2003, side 7 9
10 trækkes der på rådgivning fra PPR eller support fra Videnscenteret for Tale, Sprog og Læsning. Kommunen har en fælles kommunal aftale, der sikrer tilgang til hjælpemidler til alle. 2: Lokale læsetilbud: Frederikssund Kommune etablerer løbende lokale læsetilbud, hvor inklusionstanken er bærende. I de lokale læsetilbud er eleverne i videst muligt omfang inkluderet i stamklassen, og de har dermed mulighed for at forblive i deres nærmiljø. Tilbudene åbner også mulighed for segregering i mindre udstrækning, så eleverne kan modtage direkte undervisning i skriftsproget. Et omdrejningspunkt for de lokale læsetilbud er at gøre eleverne fortrolige med kompenserende it-redskaber, så disse kan blive implementeret i alle faglige sammenhænge. 3. Frederikssund Kommunes Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning: På baggrund af notatet Dannelse af et Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning er der i Frederikssund kommune etableret et Videnscenter. Videnscenteret har tidl. været et amtskommunalt tilbud til elever med vidtgående tale-, sprog- og læsevanskeligheder. Der er mulighed for at visitere til Videnscenteret fra de omliggende kommuner. Elever til Videnscenteret for Tale, Sprog og Læsning visiteres via PPR. Når et barn er visiteret til en skoleplacering i Videnscenteret vurderes det en gang om året, om placeringen er optimal for barnet. Taleklasserne: Taleklasserne er et tilbud fra klasse til de normaltbegavede børn, der har så store tale og sprogvanskeligheder, at det vurderes, at børnenes undervisningsbehov ikke kan tilgodeses i folkeskolens almindelige klasser. Eleverne undervises i folkeskolens fagrække og efter folkeskolens formålsparagraf. Alle børnene er psykologisk undersøgt og sprogligt udredt af tale- hørelærer forud for visiteringen. Læseklasserne: Læseklasserne er målrettet elever med massive skriftsproglige vanskeligheder og ofte også relaterede tillægsvanskeligheder, hvor det skønnes, at elevernes undervisningsbehov ikke kan tilgodeses i den almene folkeskole. Eleverne er visiteret via PPR, alle elever er undersøgt psykologisk og læsefagligt udredt forud for visiteringen. I læseafdelingen er indsatsen to-strenget: 1. Der arbejdes intensivt med den enkelte elevs læseog staveudviking. 2. Eleverne skal blive fortrolige med kompenserende it-hjælpemidler, så de kan tilegne sig alderssvarende viden og udvikle deres skriftsproglige kompetence. Eleverne følger folkeskolens almindelige undervisningsplan for de fag, der hører til pågældende klassetrin. Der tilbydes ikke undervisning i tysk. Særlige tiltag omkring udadgående funktion/support: I Videnscenteret er samlet en stor læsefaglig ekspertise, og for at denne ekspertise og viden kan spredes til kommunens skoler, kan skolerne modtage support fra Videnscenteret. Formålet med supporten er i samarbejde med PPR at styrke kvaliteten af undervisningen og øge rummeligheden for elever med læsevanskeligheder i folkeskolens almindelige klasser samt i kommunens specialtilbud. Supporten omfatter implementering af it-hjælpemidler, individuel support til læseproblematikker og læsekurser. 10
11 Særlige tiltag på 10. klassetrin i skoleåret 2009/2010: Der etableres i 10. klassecentret på Falkenborgskolen et læsetilbud for de elever, der tidligere har været visiteret til læseklasser i Videnscenteret på Oppe Sundby skole eller lokale læsetilbud. Her er inklusionstanken omdrejningspunktet, når eleverne ved hjælp af. it-implementering forberedes på en ungdomsuddannelse. Læsetilbudet udvikles i nært samarbejde med Videnscenteret og PPRs læsekonsulent. I regeringsaftalen omkring 10. klasse fra 2006 pointeres det, at elever med læsevanskeligheder skal tilbydes målrettet læseundervisning klasse centeret tilrettelægger målrettet læsefremmende undervisning for alle elever med skriftsproglige vanskeligheder i samarbejde med Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning og PPR s læsekonsulent. Indsats og anbefalinger på tale-, sprog- og læseområdet i Frederikssund Kommune 0-6 år Udarbejdelse af en fælles kommunal beskrivelse for sprogpædagogfunktionen Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter for institutionsafdelingen og PPR til udarbejdelse af en fælles kommunal funktionsbeskrivelse for sprogpædagoger. På nuværende tidspunkt er det op til den enkelte institution at udarbejde en funktionsbeskrivelse for institutionens sprogpædagog. Disse beskrivelser er yderst forskellige i form, indhold og omfang. Et fælles løft for indsatsen omkring sprogudviklingen kræver et fælles afsæt for sprogpædagogernes funktion. Uddannelse af sprogpædagoger Der afsættes midler til uddannelse af en sprogpædagog i hver daginstitution. For at sprogpædagogerne kan deltage i et samlet kompetenceløft af arbejdet med sprog i dagtilbudene, skal de være i besiddelse af stor faglig viden om sprog, sprogstimulering og sprogudvikling, samt særlige forhold om tosprogede børns sprogtilegnelse. Efteruddannelse af pædagoger og dagplejevejledere Der afsættes midler til kurser og efteruddannelse af pædagoger og dagplejevejledere. De pædagogiske konsulenter og tale- hørekonsulenten har ansvar for efteruddannelsens indhold, relevans og kvalitet. Pædagogers kendskab til sprogudvikling er væsentlig for kvaliteten af den sprogstimulering, det enkelte barn modtager. Det kræver stor faglig indsigt af pædagogerne at tilrettelægge sprogstimulering, så alle børn får optimalt udbytte af aktiviteterne. Derfor er der behov for et omfattende og bredt kompetenceløft. Netværk for sprogpædagoger i skoledistrikterne Netværket, der er dannet for sprogpædagogerne omkring arbejdet med 3-årsvurderingerne, udvides til også at omhandle arbejdet med sprogstimulering. Begrundelsen for dette er, at der gennem netværket kan sikres vidensdeling og vidensudvikling mellem disse resursepersoner. Tale- hørelærerne ansat i PPR er tovholder for distrikternes netværk. 10 Aftale om 10. klasse. UVM
12 Sprogvurderinger af etsprogede børn TRAS (Tidlig registrering af Sprogudviklingen) benyttes til alle børn, der ved 3 års-vurderingen giver anledning til bekymring. Vurderingen foretages af pædagogerne, og i samarbejde med tale- hørelæreren udarbejdes en handleplan for de enkelte børn. Pædagoger og tale- hørelærerne indgår herved i et tværfagligt samarbejde, hvor pædagogerne kender barnet og tale- hørelærerne bidrager med den specialpædagogisk viden. Sprogstimulering I samarbejde med PPR iværksættes initiativer, der kan give pædagogerne/dagplejerne inspiration til sprogstimulering, dette kan fx være dialogisk oplæsning, sproglig opmærksomhed og legeskrivning. PPR s tale- hørekonsulent er tovholder for iværksættelse, udførelse, dokumentering og formidling af udviklingsarbejderne. Planlagte og tilrettelagte handlingsforløb medvirker til det sproglige løft, der er behov for, når barnets sprog skal stimuleres og udvikles. Tosprogede børn. Sprogvurdering Til 3-årige tosprogede børn benyttes materialet, der er udarbejdet som tillæg til materialet fra Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender. Det er pædagogerne, der i samarbejde med tosprogsvejlederne fra PPR og barnets forældre, som foretager denne vurdering. Vis hvad du kan, et materiale udarbejdet på foranledning af Undervisningsministeriet, benyttes til de børn, der giver anledning il bekymring. Materialet kan benyttes ved 3 år, 4 år og før skolestart. Vurderingen foretages af tosprogsvejlederne. Med dette tiltag skabes der en vis grad af ensartethed i tiltagene for 3-årige børn selv om lovgivningen for sprogvurdering af etsprogede og tosprogede børn er i to forskellige ministerier. Tosprogede børn. Sprogstimulering I samarbejde med PPR iværksættes initiativer, der kan give pædagogerne/dagplejerne inspiration til sprogstimulering af de tosprogede børn, der har et mangelfuldt udviklet dansk sprog. 11 Børn med tale- og sprogvanskeligheder Sikre alle børn i risiko en optimal tale- og sprogudvikling. Børn der ikke profiterer af den sprog- og taleundervisning, der ydes af tale- hørelæreren i dagtilbudet, tilbydes undervisning i tale- sproggruppe. Overgange i 0-6 år Overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra institutionsafdelingen og PPR til udarbejdelse af en fælles kommunal retningslinje, som kan lette børnenes overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Overgang fra børnehave til skole I udvalget, der arbejder med overgang fra børnehave til skole, indgår overlevering af barnets sproglige niveau. Dette vil lette barnets overgang fra daginstitution til skole til 18 år: Skriftssprogsevaluering Det er på specialpædagogisk forum den 30. april 2008 besluttet at udvide den fælles kommunale skriftsprogsevaluering til at omfatte læsetestning af kommunens almindelige klasser på 1., 2., 3., 4. og 7. klassetrin og staveevaluering på 5. klassetrin samt ordblindescreening i 3. klasse. Resultaterne indsendes til PPR, som bearbejder disse. Resultaterne indgår som dokumentation i kommunens kvalitetsrapport og bruges endvidere Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn. UVM En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Regeringens skolestartsudvalg februar 2006
13 som afsæt for en læseevalueringssamtale mellem PPR og den enkelte skole. Anbefaling af løbende evaluering Ud over de kommunalt fastsatte læse- og staveevalueringer anbefales det, at der for alle elever foretages løbende evalueringer minimum en gang årligt. Begrundelsen for anbefalingen er, at optimal skriftssprogsudvikling sikres ved en dokumenteret effektmåling af undervisningen, samt at undervisningen med udgangspunkt i evalueringen tilrettelægges fremadrettet ud fra elevens nærmeste udviklingszone. Anbefaling af fælles tilrettelagt efteruddannelse Det anbefales, at der afsættes midler til en fælles kommunal læsefaglig efteruddannelse af lærere. Læsekonsulenten skal i samarbejde med skoleadministrationen og Videnscenteret være ansvarlig for efteruddannelsens indhold, relevans og kvalitet. Begrundelse for anbefalingen er, at en fælles udannelsespulje kan målrette indsatsen i kommunen og sikre, at uddannelse tænkes langsigtet, ligesom en fælles kursus- og efteruddannelsesindsats forventes at være en økonomisk fordel for skoleområdet som helhed. I den nationale handleplan for læsning anbefales det, at der i kommunalt regi iværksættes efteruddannelse af børnehaveklasseledere og lærere for at sikre opdateret viden om læseindlæring. Skoleledelsens rolle Skolelederen sikrer, at der på baggrund af den obligatoriske sprogscreening i børnehaveklassen iværksættes en forgribende indsats i samarbejde med tale- hørelærere, ligesom skolen udarbejder en handleplan for den specialpædagogiske indsats omkring læsning med tyngde i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. 13 Den specialpædagogiske indsats indtænkes primært som specialpædagogisk indsats på niveau 1 og 2 i mindre grupper eller som holddeling i klassen. Skolelederen sikrer, at der med udgangspunkt i den løbende skriftsprogsevaluering én gang årligt med deltagelse af skolens læsevejleder, lærere og skoleledelse, afholdes klassekonferencer, hvor elevernes skriftsproglige udvikling er på dagsordenen. Skolelederen er ansvarlig for, at skolen, gerne med læsevejlederen som omdrejningspunkt, udarbejder en handleplan, der beskriver hvorledes alle lærere i boglige fag inddrages i og gøres medansvarlige for læseundervisningen. 14 Skolelederen er ansvarlig for, at der ved lærerskift fx fra indskoling til mellemtrin, udarbejdes en plan, der sikrer at viden om elevens sproglige og skriftsproglige udvikling overleveres, så den kan udnyttes fremadrettet i undervisningen. Læsevejlederfunktion på alle skoler i Frederikssund I Eva-rapporten Læsning i folkeskolen anbefales det, at uddannede ressourcepersoner skal styrke arbejdet med læsning på skoleniveau. 15 I den nationale handleplan for læsning konkretiseres ressourcepersonen som en læsevejleder, der bl.a. kan vejlede lærere om indhold og metoder. Alle skoler har en uddannet læsevejleder eller udpeger og uddanner en læsevejleder, der i samarbejde med skolen og kommunens læsekonsulent kan sikre implementering af ny læsefaglig viden i normalundervisningen og virke som inspirator og vejleder for lærergruppen på skolen. Der udarbejdes en fælles kommunal beskri velse for læsevejlederfunktionen Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter for skoleledergruppen, læsevejledere og kommunens læsekonsulent til udarbejdelse af en fælles kommunal funktionsbeskrivelse for læsevejledere. 13 & 14 Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Evalueringsinstituttet Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Evalueringsinstituttet 2005, side
14 Udvalgets arbejde bør bl.a. indtænke: Efteruddannelse Deltagelse i kommunale netværk Fortolkning og formidling af læseresultater Deltagelse i læsekonferencer med fokus på læseudvikling Vejlederrollen for dansklærere og faglærere i indskoling, mellemtrin og udskoling Inspirator og vidensudvikler for kolleger Deltagelse i forældremøder Observatør i klasserne Det er på nuværende tidspunkt op til den enkelte skole at udarbejde en beskrivelse for læsevejlederen. Disse beskrivelser er yderst forskellige i form, indhold og omfang. En fælles løft af indsatsen omkring læseudvikling i skolerne kræver et fælles afsæt for læsevejlederens funktion. Evalueringsinstituttet har i 2008 udsendt rapporten Viden der forandrer og denne vil være funktionel i udvalgsarbejdet. Læsevejlederens rolle: Læsevejlederen sikrer i samarbejde med skolens dansklærere, at der på skolen anvendes bogsystemer og undervisningsmetoder, der inkorporerer elementer, der fremmer elevernes skriftsproglige udvikling. 16 Tosprogede elever. Dansk som andet sprog Lærerens kompetencer i dansk som andet sprog opprioriteres. Den almene undervisning skal kunne inkludere alle elever med forskellige sproglige baggrunde, og for at styrke de tosprogede elevers kompetencer må dansk som andet sprog blive en dimension i alle fag. 17 resultaterne er bekymrende, kontaktes konsulenterne for dansk som andet sprog. Andre aktører Skole-fritidsordning: Skole-fritidsordningen inddrages i arbejdet med tale-, sprog- og læsning. Skolen har sammen med forældrene ansvaret for at eleverne får en god skolegang. I skoletiden er det skolen, der har ansvaret. I fritiden er det forældrene, hvor en af opgaverne er at støtte og hjælpe med lektiehjælp. Nogle børn vil have gavn af, at der er en supplerende hjælpende hånd med lektiehjælp, den hjælp kan gives i deres SFO. Sundhedsplejerskerne: Sundhedsplejerskerne inddrages i den tidlige indsats med tale-, sprog- og læsning. Sundhedsplejerskerne møder børnene meget tidligt, og gennem deres besøg hos familierne får de et kendskab til familiernes ressourcer og barnets udvikling. Et samarbejde med tale- hørelærerne vil kunne hjælpe de børn, der er i risiko for tale- og sprogvanskeligheder. Børnebiblioteket: Børnebibliotekerne intensiverer, videreudvikler og synliggør børnebibliotekets tilbud på tale-, sprog- og læseområdet til kommunens skoler og dagtilbud. Børnebiblioteket har en stor viden om bøger og materialer, der fremmer tale, sprog og læsning. En viden der bør bredes ud til dagtilbud og skoler. Tosprogede elever. Sprogvurderinger: Tosprogede elever deltager på lige fod med etsprogede elever i de obligatoriske test for klassetrinnet. Hvis test Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Evalueringsinstituttet Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andet sprog. UVM 2005
15 Litteraturliste Undervisningsministeriets hjemmeside (Love og bekendtgørelser) Fælles Mål, faghæfte 1 DANSK, UVM Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andet sprog. UVM 2005 En god skolestart, UVM, Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning, UVM, handlingsplan.pdf Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder, 2005 EVA, Danmarks evalueringsinstitut Ord med på vejen. Vurdering af børns sprog i tiden omkring skolestart EVA, Danmarksevalueringsinstitut Læserapport Frederikssund Kommune. Børne- og kulturforvaltningen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn. Folkeskolens 4a Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Grundskolen Andresen, Bent: Læsning for alle, Rapport DPU 2003 Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning. Gyldendal 2001 Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder. Gyldendal 2007 Frith, Uta: Beneath the Surface of Developmental Dyslexia. I: Surface Dyslexia Neuropsychological and Cognitive Studies of Phonological Reading. Edited by Patterson, Marshall, Coltheart. Lawrence Erlbaum Associates Publishers, 1985 Frost; Jørgen: Selvforstærkende læsestrategier hos begynderlæseren, Psykologisk forlag 2002 Hagtved, Bente Eriksen. Skriftsprog gennem leg. Gyldendal 1997 Hagtved, Bente Eriksen: Børns tale- og skriftsproglige vanskeligheder. Alinea 2004 Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag Lahay, Margaret: Launguage Disorder and Launguage Development. Macimillan Publishing Company 2988 Nielsen Bjarne: Problemadfærd skolen. Dafolo 2008 Thomsen, Inge Benn: Børns tale- og skriftsproglige vanskeligheder. Sprcial-pædagogisk forlag 2000 Undervisning af tosprogede elever i Frederikssund Kommune. Februar Anbefalinger til organisering og temaer vedr. indsatsen omkring undervisning af tosprogede. 15
16 Frederikssund Kommune
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse
Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereSprog- og Læsestrategi 2015-2019
RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereForslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole.
Viborg Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Forslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole. Status for sprog og læsning Dagtilbud og skoler i Viborg
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen
ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder
Læs mereSide 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen
12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereHøringssvar fra skole. Venlig hilsen. Marianna Estelle Nysom Egebrønd
Fra: Marianna Estelle Nysom Egebrønd [maege@mariagerfjord.dk] Til: Birgit Bjørn Nielsen [bbnie@mariagerfjord.dk] Dato: 22-12-2011 14:37 VS: Plan for mål og rammer for sprogvurdering og Vedrørende: sprogstimulering
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen
ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Politisk strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder
Læs mereET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE. Strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen
ET SOLIDT SPROGLIGT FUNDAMENT FOR BØRN OG UNGE Strategi for arbejdet med sprog i Børn- og Ungeforvaltningen 2018-2021 1 FORORD Sprog åbner tusinder af døre og kan give flere børn flere muligheder for at
Læs mereRebild Kommunes Sprogstrategi. Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige
Rebild Kommunes Sprogstrategi Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige Indledning Visionen for arbejdet med børn og unges sprog-, læse- og skrivefærdigheder i Rebild Kommune
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereSprog- og læsestrategi
Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereMål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering
Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereSprog- og læsestrategi
Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereHedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mere