Teknisk baggrundsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk baggrundsrapport"

Transkript

1 Danmarks Naturfredningsforening Teknisk baggrundsrapport - Klimakommuner Maj 2008

2 Danmarks Naturfredningsforening Teknisk baggrundsrapport - Klimakommuner Maj 2008 Ref Tek_bg_rap(02) Version 02 Dato Udarbejdet af JTK Kontrolleret af Danmarks Naturfredningsforening Godkendt af JAKK Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Kommunens reduktionsmål Bestemmelse af referenceår/baseline Bestemmelse af reduktionsmål 3 3. Afgrænsning af kommunens virksomhed Organisatorisk afgrænsning Andre direkte emissioner af drivhusgasser 3.3 Projekter vedrørende omlægning af varmeforsyning Vedvarende energikilder 7 4. Generelle Forudsætninger Energiforsyning El Varme Bygningsmasse Transport Anden miljøteknisk forsyning (affald, vand, spildevand ) Dataopsamling Elforbrug og forsyning Dataopsamling Beregningsmetode Indirekte emissioner Direkte emissioner Brændstofforbrug Konsistens og gennemsigtighed Beregninger ved forudsætningsændringer Vedvarende energiprojekter Kvalitetskontrol Intern kvalitetssikring Verificering Afrapportering af CO 2 -reduktioner Afrapportering af CO2-opgørelser Afrapportering af kommunernes projektbeskrivelser 24 Referencer Bilag Afgrænsningsskema Omregningsfaktorer Udledning af CO 2 for brændsler Udledning af CO 2 for el og varmeproduktion 28

4 1. Indledning Formålet med denne tekniske rapport er, at beskrive de forudsætninger, som der skal anvendes, når kommunerne, som er tilmeldt Danmarks Naturfredningsforenings Klimakampagne, skal opgøre og dokumentere deres CO 2 -udledninger. I Klimakampagnen er der fokus på udledningerne fra kommunens egen drift. Det afholder dog ikke den enkelte kommune for at medtage andre områder f.eks. borgernes varmeforbrug, erhvervssektorens transport eller at lade afgrænsningen omfatte hele kommunen som geografisk enhed. Opgørelsen af kommunens CO 2 -udledningerne fra kommunens egne aktiviteter, kan bruges til at identificere områder, hvor kommunen kan ændre driften så der er lavere CO 2 -emissioner. Efterfølgende kan opgørelserne bruges til at vurdere virkningen af initiativerne. Det er derfor væsentligt, at kommunen kan identificere områder eller delområder, hvor der er potentiale for en CO 2 -reduktion, og samtidig følge udviklingen og således vurdere den direkte effekt af de tiltag og initiativer, som kommunen iværksætter. Desuden er det også vigtigt, at de gode erfaringer kommer frem i lyset, og derfor er det væsentligt, at resultaterne bliver opgjort på enkelte områder. Således er det muligt at sammenligne mellem kommunerne for de enkelte områder, og kommunerne kan heraf lære af hinanden og få gode ideer til initiativer, der giver væsentlige resultater. Metoderne og opgørelsesformerne skal sikre sammenlignelige opgørelser for klimakommunerne. Herudover skal det være muligt at vurdere de faktiske reduktioner og det er vigtigt at opgørelserne og de dokumenterede CO 2 -reduktioner er gennemskuelige og transparente. Arbejdet med dokumentation af CO 2 -belastingen for kommunens drift kan følge tre trin, hvor der dog er en løbende afklaring mellem trin 1 og 2: 1. Først afgrænses kommunens aktiviteter der svares altså på spørgsmålet om, hvad der skal regnes med i kommunens drift, hvilke aktiviteter, der indgår i kommunens drift. 2. Herefter findes forbrug (el, varme, transport) for de enkelte aktiviteter. Det må forventes, at udpegningen af de enkelte aktiviteter blandt andet sker på baggrund af, om der kan opnås viden om de enkelte aktiviteters CO 2 -belastning. 3. Til sidst beregnes CO 2 -udledningen ved hjælp af nøgletal eller specifikke emissionsfaktorer for det enkelte år og der sammenholdes med kommunens reduktionsmål som det er aftalt i borgmestererklæringen. Det i denne rapport skitserede koncept for opgørelse af den enkelte kommunes CO 2 - belastning, er udviklet i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og de kommuner, der har bidraget til diskussion af metoderne.

5 Denne tekniske rapport er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med væsentlig input fra Albertslund, Hvidovre, Middelfart, Esbjerg, Lolland og Lyngby-Taarbæk kommuner. Rapporten indeholder først en kort introduktion til kommunens reduktionsmål i kapitel 2 efterfulgt af en detaljeret beskrivelse af, hvorledes der kan laves en afgrænsning for kommunens virksomhed i Kapitel 3. I Kapitel 4 beskrives hvilke forudsætninger, der skal anvendes, og hvordan de bestemmes. I Kapitel 5 beskrives indhentning af de fornødne informationer til beregning af opgørelse, og beregningsmetoden gennemgås i Kapitel 6. Kapitel 7 indeholder en kort introduktion til kvalitetskontrol. I Kapitel 8 finder du de afrapporteringsskemaer, som skal anvendes, når resultaterne skal afrapporteres til Danmarks Naturfredningsforening én gang om året. Bagerst finder du bilagene med blandt andet en afgrænsningsliste, en omregningsfaktor liste, og emissionsværdier for el og varme samt for nogle almindelige brændsler.

6 2. Kommunens reduktionsmål 2.1 Bestemmelse af referenceår/baseline Det anbefales, at man anvender det sidste hele år, før borgmestererklæringen er underskrevet som første referenceår. Er der underskrevet i efteråret (4. kvartal) kan samme år som underskrivningsåret anvendes. Det vil sige, underskrives eksempelvis i foråret 2008, anvendes året 2007 som første referenceår. Er der underskrevet i efteråret 2007, anvendes ligeledes året 2007 som første referenceår. Da der er tale om et årligt reduktionsmål vil referanceåret altid være det foregående år. Såfremt datakvaliteten og datamængden ikke er tilfredsstillende, kan det accepteres, at referenceåret er det samme som underskrivningsåret uanset underskrivningstidspunktet på året. I afrapporteringen til Danmarks Naturfredningsforening skal der redegøres for valg af referenceår. 2.2 Bestemmelse af reduktionsmål Reduktionsmålene er fastsat i Borgmestererklæringen for en årrække, som også er fastlagt i erklæringen. Reduktionsmålene gælder for summen af de områder, som er defineret i afgrænsningen.

7 3. Afgrænsning af kommunens virksomhed 3.1 Organisatorisk afgrænsning Det væsentligste argument for at inkludere eller eksludere aktiviteter eller områder, kan findes ved at spørge om kommunen har direkte indflydelse på driften af den pågældende aktivitet. Aktiviteter, hvor kommunen har direkte indflydelse på driften, bør i alle tilfælde være inkluderet i opgørelsen. Formålet med Klimakampagnen er ikke at give et komplet og dækkende billede af kommunens forhold, men at kommunerne gennemfører projekter, som reducerer CO 2 -udledningen. Den årlige CO 2 -opgørelse skal hjælpe med at vurdere, hvor der bør gøres noget og efterfølgende, hvad resultatet er af det pågældende initiativ. De områder, som i alle tilfælde skal medtages i CO 2 -opgørelsen, er følgende: Energiforbrug i kommunale bygninger (el, varme og brændsel til fyring) o Adm. bygninger o Skoler o Daginstitutioner (Børnehaver, vuggestuer, fritidshjem) o Ældrepleje o Specialinstitutioner mv. o Kulturfunktioner (f.eks. biblioteker, medborgerhuse, spillesteder) o Andre kommunale bygninger Brændstofforbrug ved transport o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp/-pleje) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (entreprenørafdelinger mv.) Relevans, potentiale og styrbarhed Herudover er kommunerne stillet rimelig frit i forhold til at vurdere hvilke aktiviteter som skal medregnes. Afgrænsningen kan løbende udvides, efterhånden som kommunen får flere og flere oplysninger om driftens CO 2 -belastning eller øvrige aktiviteter, som enten ligger i et interessentselskab, udliciteret eller som bliver økonomisk støttet af kommunen. Afgrænsningen kan dog aldrig reduceres, så afgrænsningen kan kun blive mere omfattende, og aldrig mindre. Når det overvejes hvilke aktiviteter, der skal indgå i afgrænsningen, er der yderligere tre hensyn at tage: Relevans: Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledningen i forhold til den samlede udledning. Altså giver aktiviteten anledning til en væsentlig andel af CO2-udledningen fra kommunen.

8 Potentiale: Er der et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten? Altså findes der alternative tekniske løsninger, som kan implementeres og medføre reduktion? Styrbarhed: Har kommunen direkte indflydelse på driften af aktiviteten, og har kommunen derfor mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget og findes der tilgængelige og pålidelige informationer at styre efter. Vurderes det at data er sværttilgængelige og estimeres det at bidraget er uvæsentligt, det vil sige under ca. 2 % af kommunens samlede bidrag, er det muligt at se bort fra aktiviteten, selvom den indgår som kommunens virksomhed. Kommunale aktiviteter, hvor serviceydelser sælges til andre kommuner Ved kommunalreformen overgik en række amtslige institutioner på især handicap og psykiatriområdet fra amterne til kommunerne. Institutionerne er dog ofte større end hvad kommunen selv har brug for og derfor sælges ydelser til andre kommuner. Såfremt kommunen ejer og driver institutionen, skal den inkluderes i opgørelsen også selv hvis en stor del at aktiviteterne skyldes andre kommuner. Det væsentligste argument for dette er, at kommunen har indflydelse på driften og kan derfor potentielt optimere energiforbruget Interessentselskaber mv. CO 2 -udledninger stammende fra aktiviteter, som ligger i interessentskaber kan (ikke skal) inddrages i kommunens opgørelse i samme forhold som den andel kommunen ejer eller betaler udgifterne for. Interessentskaber kan også være energiforsyningsselskaber. Det har dog ikke betydning, da det er selve forbruget af energi, der giver anledning til CO 2 -emissionen og det er dermed forbrugeren af energien, der pålægges CO 2 -emissionen. Øvrige områder En lang række opgaver er typisk udliciterede til private firmaer, og disse aktiviteter kan medtages såfremt kommunen ønsker det og såfremt kommunen har de nødvendige oplysninger om el-, varme- og brændstofforbrug. Dette er et af de områder som med tiden kan inkluderes i opgørelserne efterhånden som kommunen får skrevet dokumentationskrav i udbudsmaterialet. Et væsentligt formål med at inddrage udliciterede opgaver er at sætte miljøkrav i kommunens udbud og se eventuelle resultater heraf. Listen over eksempler på øvrige områder, som kan medtages, og som bør medtages, hvis kommunen har direkte indflydelse på driften, ses her: Anden kørsel (inkl. i private biler) o Offentlig transport o Færger

9 o o Vejbelysning Idrætsanlæg o o o Skolebusordninger Andet Udendørs boldbaner Sportshaller Svømmehaller/udensdør bassiner o Skøjtehaller o Andre Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald o Indsamling af husholdningsaffald o Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg o Vandværk o o o o Rensningsanlæg Genbrugspladser Lufthavn Andre 3.2 Andre direkte emissioner af drivhusgasser Andre emissioner af drivhusgasser kan opstå ved deponeringsanlæg, hvor der er deponeret bionedbrydeligt affald. Her opstår der typisk metan, som er 21 gange kraftigere drivhusgas end CO 2, og vurderes det, at der er et signifikant udslip af lossepladsgas til atmosfæren, bør dette inkluderes i den samlede opgørelse. Det kræver enten en vurdering af den faktiske emission fra deponiet, eller nogle teoretiske beregninger, baseret på deponiets alder, typer af overdækning, mængde af infiltration og affaldets sammensætning. Dette område kan dog ofte være vurderet til at være mindre betydningsfuldt, samtidig med at datatilgængeligheden er begrænset. Metanemissionen skal i mange tilfælde beregnes teoretisk på baggrund af deponeringsanlæggets alder, affaldssammensætning, membraner mm., og derfor vil emissionen som oftest være behæftet med nogen usikkerhed. Endelig kan det være meget begrænset, hvad man egentlig kan ændre på (potentiale), fordi broderparten af emissionerne de næste mange år vil komme fra den affaldsmængde, som allerede i dag ligger på deponiet. Vurderes det af kommunen, at metanemissionen fra eventuelle deponier er mindre relevant og pålideligheden af data er meget begrænset, kan metanemission fra affaldsdeponier udelades. 3.3 Projekter vedrørende omlægning af varmeforsyning Omlægges den lokale varmeforsyning til en mindre CO 2 -belastende produktion, kan dette inddrages i opgørelsen for det pågældende år. Beregningerne skal herefter anvende emissionsværdierne for den nye energiforsyning.

10 3.4 Vedvarende energikilder Anvendelse af vedvarende energikilder kan også godskrives, såfremt det kan dokumenteres, at det er energi herfra, der faktisk anvendes i kommunens drift. For elektricitetsforbrug kan godskrivningen kun ske hvis kommunen køber additionel grøn strøm eller indgår en aftale om kvotedestruktion 1. Kommunen godskrives altså ikke, selvom kommunen har udlagt områder til eller planlagt den vedvarende energiproduktion. For varmeanvendelse kan en omlægning til vedvarende energiforsyning godskrives kommunen, så længe forsyningen ikke afhænger af biomasse, som er produceret med det ene formål at lave energi. Det vil sige anvendelse af energiafgrøder, til energiformål, ikke kan godskrives som en CO 2 -neutral varmeforsyning. Såfremt der anvendes sekundære biologiske materialer (affald, halm mv.) kan energiforsyningen godskrives en neutral CO 2 -udledning. Dette gælder også brændstofforbrug. Det er i Klimakommune-sammenhæng ikke muligt at medregne 1. generations biobrændsler som CO 2 -neutrale. Først når biobrændstoffet er produceret på sekundære materiale, kan CO 2 -reduktionen medregnes med de af producentens miljødeklaration for biobrændstoffet. 1 Der kan her være tale om, at elselskabet opkøber CO 2 kvoter (som energiselskabet Modstrøms produkt CO2 Neutral ), for at lade dem destruere. En række energiselskaber leverer i dag et produkt (f.eks. kaldet grøn strøm ), som blot garanterer, at strømmen leveres fra eksisterende vindmøller. Denne type produkter godtages ikke, med mindre der kan garanteres additionalitet i henhold til Eugene-certificering eller lignende.

11 4. Generelle Forudsætninger Der skal i CO 2 -opgørelsen kun redegøres for selve gasarten CO 2. Andre drivhusgasser så som metan (CH 4 ) kan inddrages hvis den vurderes som en væsentlig bidragsyder i kommunens aktiviteter. Dette kunne eksempelvis være i tilfældet af CO 2 - opgørelsen fra et deponeringsanlæg, såfremt dette medregnes i kommunens virksomhed. 4.1 Energiforsyning El Der bør i alle tilfælde anvendes gennemsnitsværdier for CO 2 -udledningen for produktion af elektricitet. Energinet.dk publicerer hvert år gennemsnitsværdier for henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark, og det anbefales, at disse værdier anvendes af alle kommuner, medmindre kommunen vælger at overgå til el fra vedvarende energikilder. Disse værdier indeholder et energitab, som sker i transmissionsnettet, samt at de anvender en fordeling på kraftvarmeanlæg, som kaldes 125 % metoden. Her fordeles emissionerne til varmeproduktion med antagelse om, at varmeproduktion har en varmevirkningsgrad på 125 % ved samproduktion af el og varme 2. Gennemsnitsværdier for elproduktion varierer fra år til år og findes i de årlige miljødeklarationer, som findes her: Varme CO 2 -udledningen ved anvendelse af fjernvarme kan være meget mere lokal, og her anbefales det at gøre én af følgende ting: Ejer eller driver kommunen hele eller noget af varmeforsyning, bør kommunen anvende en lokal CO 2 -deklaration for området, som i de fleste tilfælde kan udarbejdes af forsyningsselskabet. Såfremt en stor del af varmen kommer fra vedvarende energikilder eller fra affaldsforbrænding, kan kommunen vælge at anvende en lokal marginal produktionskilde. Her skal man definere hvilket produktionsanlæg, som er det mest uønskede i forhold til miljøet, og herfra få oplyst hvor meget CO 2 der udledes per leveret kwh fjernvarme. Er det ikke muligt, kan der anvendes nationalt gennemsnit, som nedenfor. Hvis kommunen ikke driver, ejer eller har anden indflydelse på varmeforsyningen anbefales det, at anvende nationale gennemsnitsværdier for leveret fjern- 2 Allokering mellem el- og varmeproduktion kan ændres år for år, og der bør anvendes den af Energinet.dk s anbefalede allokeringsmetode.

12 varme. Energistyrelsen udgiver hvert år Energistatistik hvor det nationale gennemsnit findes: Energistyrelsen anbefaler for øjeblikket at anvende 125 % metoden, og det anbefales at følge Energistyrelsen. EKSEMPEL Kraftvarmeanlæg Årlig elproduktion Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: 6 GWh (= 21,6 TJ) 30 TJ 58 TJ Brændselsforbruget fordeles således: Andel til varmeproduktion: Andel til elproduktion: 30/1,25 = 24 TJ = 34 TJ Emissionen af CO 2 vil blive fordelt ud fra brændselsforbruget og brændselstypen. Er det eksempelvis naturgas, er emissionen: El: 1931 tons CO 2 Varme: 1363 tons CO 2 Kilde: Energinet.dk 125% metoden På energinet.dk s hjemmeside kan man læse mere om allokering og de forskellige metoder som findes Bygningsmasse Kommunen skal sørge for at indhente oplysninger om forbrug af el, varme og brændsler, der anvendes i alle de bygninger, som kommunen anvender. Det vil sige, at også lejede bygninger og lokaler bør indgå, og oplysninger om el, varme og brændsler bør indhentes fra udlejer, hvis ikke det bliver registreret direkte. Såfremt bygninger indeholder mere end én aktivitet, og energiforbrug ikke måles særskilt, kan hele mængden tilskrives den aktivitet, som anses som hovedaktivitet. Alternativt kan forbrug fordeles i forhold til etageareal eller andre fordelingsnøgler, som givetvis bliver anvendt til at vurdere varmeudgifterne for det pågældende lejemål. 4.3 Transport Al kørsel, som foregår i kommunens køretøjer (biler, lastbiler, busser osv.) og maskiner (generatorer, plæneklippere osv.), som også kan være leasede, bør inddrages i CO 2 -opgørelserne. Den mest præcise opgørelse fås ved at opgøre forbruget i liter benzin og liter diesel per år.

13 Udledning af CO 2 ved brændstofforbrug g CO 2 per liter Benzin 2400 Diesel 2650 Beregnet efter Energistatistikkens forudsætninger, Energistatistikken 2004, Energistyrelsen Såfremt kommunen ikke har direkte opgørelser over hvor meget brændstof, der er anvendt til kommunens vognpark, kan det eventuelt estimeres ud fra udgiftsopgørelserne fra kommunens regnskab. Kørsel i privat bil i arbejdsmedfør kan inddrages. Kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejderens hjem inddrages ikke i denne opgørelse, da den udledning må pålægges den enkelte som privatperson. Den enkleste tilgang til CO 2 -opgørelsen for transportarbejde i private biler er at indhente oplysninger fra lønkontoret/regnskabsafdelingen,om hvor mange kilometer, som er udbetalt som kørepenge til de ansatte. For at beregne hvor meget CO 2 der så er udledt pga. kørsel i private biler estimeres ud fra et landsgennemsnit om hvor langt en gennemsnitsbil kører på en liter brændstof og en antagelse om fordelingen mellem dieseldrevne og benzindrevne privatbiler Benzinbiler g CO 2 /km andel af salg ,3 % ,5 % ,1 % Dieselbiler g CO 2 /km andel af salg 4,7 % 23,5 % 25,9 % Gennemsnit CO 2 -udledning g/km Kilde: Energiinformation om nye danske personbiler, Udvikling , Færdselsstyrelsen, august 2007, skøn for nye biler solgt FDM har skønnet den gennemsnitsalderen for personbiler i 2007 til 9,1 år (www.fdm.dk). Det betyder, at den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra privatbiler kan sættes til ca. 178 g pr. km. CO 2 emissionen fra eksempelvis taxakørsel kan udelades, hvis det er vanskeligt at opgøre dette og fordi taxakørsel kan opfattes som en udliciteret opgave til en privat. Herudover kan taxikørselen have marginal betydning.

14 4.4 Anden miljøteknisk forsyning (affald, vand, spildevand ) Anden miljøteknisk forsyning kan medtages i det omfang, kommunen anser at de har direkte indflydelse på driften. Findes aktiviteterne i et interessentskab kan aktiviteterne og de medførte CO 2 - udledninger fordeles i forhold til ejerskab, fordelingsnøgle eller personækvivalenter. Er aktiviteterne udliciteret til en privat virksomhed kan CO 2 -udledningerne udelades. Kommunen kan dog vælge at inddrage CO 2 -udledningen, såfremt det er muligt at få de nødvendige oplysninger.

15 5. Dataopsamling 5.1 Elforbrug og forsyning Elforbrug på alle kommunens målere bør vær indberettet og kan for mange kommuners vedkommende findes elektronisk. Forbrug i de enkelte bygninger og institutioner bør herefter fordeles og grupperes i områderne, som ses under afgrænsningsafsnittet, Organisatorisk afgrænsning. Forbrug i lokaler, som er lejede og hvor der ikke findes direkte aflæsninger, må estimeres vha. bygningens fordelingsnøgle (udgift til leje/antal m 2 ) og samlede elforbrug. Eksisterer der ikke et system, hvor elforbrug i kommunens bygninger bliver indberettet, kan det i flere tilfælde være muligt at få oplyst fra økonomiafdelingen hvor store udgifterne har været til elforbrug i de enkelte områder. Ved hjælp af en gennemsnitspris, oplyst af forsyningsselskabet, kan forbruget findes. 5.2 Dataopsamling Nedenstående skal ses som en huskeliste til de steder i de enkelte områder, hvor der kan være placeret el og/eller varmemålere, og som i visse tilfælde kan være drevet af kommunen, og hvor energiforbruget herfor burde indberettes. Listen er ikke udtømmende. For at afgøre om et område eller aktivitet skal inddrages i opgørelsen, skal området have relevans, potentiale for reduktioner og styrbarhed i forhold til at påvirke driften.

16 Huskeliste: Energiforbrug i Kommunale bygninger o Adm. bygninger rådhuse kontorer decentrale forvaltninger o Skoler gymnastiksale div. skure evt. SFO er placeret på skoler o Daginstitutioner Integrerede institutioner Udflytterbørnehaver / skure SFO er o Fritids- og ungdomsklubber ungdomsklubber redskabsrum værksted/skure o Ældrepleje plejehjem beskyttede boliger Væresteder for ældre o Specialinstitutioner mv. døgninstitutioner botilbud for voksne handicappede forsorgshjem værksteder værested, varmestuer og herberg for hjemløse mm o Kulturinstitutioner biblioteker byhistoriske arkiver museer teater o Andre kommunale bygninger Transport og øvrigt energiforbrug o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & Park afd.) Vej & park kørsel brændstof til græsslåning og andre maskiner brændstof til ukrudtsafbrænding KAN VÆRE MED: Anden kørsel o kørsel i private biler o kørsel i taxa o handicapkørsel o ældrekørsel Offentlig transport o offentlige busser o færger o skolebusordning Energiforbrug hos dagplejemødre Vejbelysning

17 Idrætsanlæg o udendørs boldbaner o stadion o sportshaller o svømmehaller o udendørssvømmebassin o skøjtehaller o tennisbaner Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri o el og varme ved trappeopgange o fælleshus Affald o Indsamling af husholdningsaffald o Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg o vandværk o rensningsanlæg o genbrugspladser o lufthavn o deponeringsanlæg o komposteringsanlæg o varmeforsyningsanlæg o materielgård o beredskab o pumpehuse (spildevand) Der bør indledningsvist i den enkelte kommune laves en sådan liste over potentielle lokaliteter og aktiviteter. For de kommuner som har et elektronisk indberetningssystem, hvor energiforbrug indberettes af den bygningsansvarlige, kan data udtrækkes fra dette system. Kommunen skal dog sikre sig, at alle - eller i hvert fald alle væsentlige - forbrug fra alle målere bliver indberettet til systemet. Kommuner som ikke har et elektronisk indberetningssystem kan trække oplysningerne manuelt fra de enkelte målere, eller anvende regnskabsafdelingens oplysninger om hvor store udgifter der har været til el, varme og brændsler for hvert relevant område.

18 6. Beregningsmetode Beregning af CO 2 -emissionerne beregnes på baggrund af de indhentede oplysninger om forbrug af el, varme og brændsler fra hvert område, som er bestemt med i afgrænsningen. For hver område udregnes CO 2 -udledningen med de emissionsværdier, som forudsættes anvendt. Definér afgrænsning (hvilke aktiviteter skal med?) Indhent information om el, varme og brændstof samt areal for bygninger for hvert område. Sikr at data fra alle bygninger er indberettet Bestem forudsætninger mht. el- og varmekilder og fremskaf emissionsværdierne Beregn el- og varmeforbrug i bygninger pr. m 2 Beregn CO 2 -udledningen for hvert område separat. Vurdér om resultaterne ser fornuftige ud og check, at der ikke er en faktorfejl Sammenlign CO2-opgørelsen med sidste års opgørelse, og vurdér CO 2 - reduktioner ift. igangsatte initiativer

19 6.1 Indirekte emissioner Forbrug af el og fjernvarme medfører en indirekte emission af CO 2, da udledningen ikke sker på den lokalitet, hvor energien bliver brugt, men på et energiproducerende anlæg længere væk. Det er dog afgørende at emissionen bliver medregnet, da energiforbruget er årsag til energiproduktionen og da den ofte er af afgørende betydning for en bygnings udledning af drivhusgasser. Emissionsværdier for leveret elektricitet og fjernvarme ses i Bilag Direkte emissioner Brændstofforbrug Det største bidrage af direkte CO 2 -emissioner er fra transportsektoren. Den letteste metode til at beregne CO 2 -emissionen fra kommunes transport er at opgøre volumen af den anvendte mængde benzin og diesel, og anvende de emissionsværdier, som er opgivet i Bilag 9.3. Også brændstof til leasede vogne inddrages. Brændstof til øvrige maskiner så som græsslåningsmaskiner, fejemaskiner, og hvad der ellers findes af motoriserede maskinel i kommunen bør inddrages så vidt muligt. Også eventuelt gasforbrug til afbrænding af ukrudt bør inddrages hvis muligt. Antagelsen er her, at en liter brændstof, uanset hvor langt bilen end kører, udleder den samme mængde CO 2, og det er derfor irrelevant for CO2-opgørelsen at beregne hvor mange kilometre, der er kørt i kommunens vognpark, hvis man præcis ved hvor meget benzin og diesel der er anvendt. Det kan derimod være meget relevant at registrere kilometre kørt (timer for maskiner) i forhold til de projekter, kommunen vælger at gennemføre for at reducere CO2- belastningen og leve op til DN s borgmestererklæring. Med sådanne tal som grundlag kan man arbejde aktivt med at nedsætte driftslængde eller tid som én af måderne at reducere på. En anden større kilde til direkte CO 2 -emissioner er rumopvarmning i bygninger som ikke er forsynet med fjernvarme men med enten olie eller naturgas. Mængden af olie og naturgas bør opgøres for hvert af de enkelte områder, og CO 2 -emissionen udregnes med de i Bilag 9.3 opgjorte emissionsværdier. 6.3 Konsistens og gennemsigtighed Det er yderst vigtigt, at beregningerne er konsistente og derfor kan sammenlignes fra år til år. Derfor er det også vigtigt, at den som udfører dataopsamlingerne og beregningerne dokumenterer de forudsætninger, som er ligger til grund, blandt andet mht. afgrænsning, valg af emissionsværdier mv. Således kan personen det efterfølgende år gå ud fra de samme forudsætninger, og skabe en opgørelse som er direkte sammenlignelig med det foregående års.

20 Dette er også afgørende i forhold til at gøre opgørelserne transparente i forhold Danmarks Naturfredningsforening og eksterne interessenter, der vil vurdere resultaterne, eventuelt op mod andre kommuner for enkelte områder. Det betyder også, at beregningerne bag opgørelserne kan forevises, og at alle de nødvendige informationer, som er indhentet, kan dokumenteres. Dette er også vigtigt, såfremt det bliver nødvendigt at verificere opgørelsen af en ekstern person. 6.4 Beregninger ved forudsætningsændringer Da det afgørende er, at kommunen skal sammenligne opgørelse fra år til år, er det væsentligt, at der anvendes ens forudsætninger i to efterfølgende. Der kan dog af flere årsager være kærkomment, at ændre på nogle af de grundlæggende forudsætninger, enten ved at udvide afgrænsningen eller at vælge en energikilde eller en anden allokeringsmetode mellem el og varmeproduktion på kraftvarmeanlæg. Der kan være flere årsager til ønsket om at ændre forudsætninger. Det kan være, at kommunen vil have en CO 2 -opgørelse over et bredere område eller at kommunen har fået nye oplysninger om nogle af forudsætningerne. Disse forudsætningsændringer kan medføre, at resultatet for det pågældende år ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultatet fra året før. Det imødekommes ved at der udføres to beregninger for det år, hvor man vælger at ændre forudsætningerne. Den ene beregning foretages med de gamle forudsætninger og den anden beregning foretages med de nye forudsætninger. Og disse kan således sammenlignes med de efterfølgende år, og det er hermed muligt at vurdere, om kommunen opnår den målsigtede CO 2 -reduktion, som er aftalt i Borgmestererklæringen. År X År X+1 År X+2 Beregninger: Gl. forudsætninger Gl. forudsætninger Nye forudsætninger Nye forudsætninger Modsat, er der fundet en fejl i det foregående års opgørelse, kan opgørelse for det pågældende år udregnes med den fundne fejl udbedret. Herefter kan det pågældende års opgørelse sammenlignes med de efterfølgende år.

21 6.5 Vedvarende energiprojekter Projekter der har til hensigt at øge mulighederne for at etablere VE-industri i kommunen, kan ikke godskrives i CO 2 -opgørelserne. Så selv om det er et godt planmæssigt tiltag at implementere mere VE, kan det kun godskrives i CO 2 -opgørelserne, når kommunen direkte selv aftager energiproduktionen fra disse aktiviteter. Årsagen er, at alle energiproducerende anlæg jo kobles på energinettet, som er underlagt det globale kvotesystem, hvor en frigjort kvote eet sted blot vil give anledning til, at den kan udnyttes et andet sted.

22 7. Kvalitetskontrol 7.1 Intern kvalitetssikring Det anbefales, at der foretages en intern kvalitetssikring af dataindsamlingen og beregninger. Det øger datakvaliteten væsentligt, hvis der er en intern kvalitetskontrol, som foretages af en anden person eller afdeling internt i kommunen. Kvalitetskontrollen skal være med til at sikre, at alle relevante områder er medregnet, at de fundne data om energiforbrug er fuldstændige, og at der er konsistens i beregningerne, således at forudsætningerne er ens igennem opgørelsen og konsistent i forhold til tidligere opgørelser. Datakvalitetskontrollen øger troværdigheden af resultaterne og kan være med til at identificere områder, hvor der er upålidelige data. 7.2 Verificering Der kan i sjældne tilfælde være behov for en ekstern verificering af resultaterne. Danmarks Naturfredningsforening har indskrevet sin ret til at forlange en ekstern verifikation for kommunens regning, hvis vi vurderer resultaterne for upålidelige eller svært gennemskuelige. Derfor er det væsentligt, at resultaterne og beregningerne er dokumenteret og gennemsigtige.

23 8. Afrapportering af CO 2 -reduktioner Afrapporteringen af de årlige CO 2 -udledninger skal ske både som totalmængder, i alt og for hvert område og som relative værdier. Afrapporteringen sker til Danmarks Naturfredningsforening via deres hjemmeside: Afrapporteringen skal ske i forudbestemte skemaer, som fremgår i dette afsnit. Det er vigtigt, at kommunen indberetter resultaterne i de opgivne tabeller, således at det er muligt for kommunerne at sammenligne resultaterne mere direkte på de enkelte områder og således at Danmarks Naturfredningsforening i store træk har det samme vurderingsgrundlag for alle Klimakommuner. 8.1 Afrapportering af CO 2 -opgørelser Totaludledninger afrapporteres for hvert område og delområde. Bemærk at listen er en minimumsopdeling af områderne. Listen kan uddybes og underopdeles med yderligere aktiviteter.

24 Område/delområde Total CO 2 udledning ton/år Ænd. ton/år Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt Administrationsbygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Transport i alt Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp mv.) Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & Park mv.) Anden kørsel (inkl. i private biler) Offentlig transport i alt Offentlige busser Færger Skolebusordning Andet Vejbelysning Idrætsanlæg i alt Udendørs boldbaner Sportshaller Svømmehaller Udendørssvømmebassin Skøjtehaller Andre Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald i alt Indsamling af husholdningsaffald Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg i alt Vandværk Rensningsanlæg Genbrugspladser Lufthavn Beredskab I alt (hele kommunen) I alt (hele kommunen) ændring i procent Note: Gule felter skal udfyldes, Blå felter er frivillige områder/delområder, såfremt kommunen ikke driver området/delområdet.

25 For at tage hensyn til en eventuel byudvikling og befolkningstilvækst, kan det i visse tilfælde være interessant at opgive CO 2 -udledningen per borger, da en befolkningstilvækst meget nemt kan medføre en større udledning. Relativ udledning per borger i kommunen Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt Transport i alt Anden kørsel i alt Offentlig transport i alt Vejbelysning Idrætsanlæg i alt Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald i alt Tekniske anlæg i alt Total CO 2 udledning ton/borger/år Ænd. Ton/borger/ år I alt (per borger for hele kommunen) I alt (% per borger for alle aktiviteter) Relative CO 2 -udledninger afrapporteres per etagekvadratmeter for bygninger og idrætsanlæg. Relativ udledning per m 2 Energiforbrug i Kommunale bygninger i alt Adm. bygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg i alt Udendørs boldbaner Sportshaller Svømmehaller Skøjtehaller Andre Elforbrug kwh/m 2 Varmeforbrug kwh/m 2 CO 2 udledning kg/m Ænd Ænd Ænd.

26 Relative CO 2 -udledninger afrapporteres for tekniske anlæg per borger. Relativ udledning per borger (person ækvivalent) Tekniske anlæg i alt Vandværk Rensningsanlæg Genbrugspladser Lufthavn Beredskab Andre Elforbrug kwh/borger Varmeforbrug kwh/borger CO 2 udledning kg/borger Ænd Ænd Ænd.

27 8.2 Afrapportering af kommunernes projektbeskrivelser Udover at afrapportere de faktiske CO2-opgørelser, er det også vigtigt at erfaringerne og projektbeskrivelserne bliver indberettet til Danmarks Naturfredningsforening, således at andre kommuner kan have gavn af de gode og mindre gode erfaringer. På denne måde fungerer Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside som et erfaringsudvekslingsforum. Indberetningsskemaet for igangsatte projekter ses nedenfor. Alle igangsatte projekter for opgørelsesåret skal indberettes ved nedenstående skema. Feltnavn Projektnavn Projektbeskrivelse Startdato Slutdato, planlagt Slutdato, faktisk Bygningstype Areal Varmeforbrug, før (kwh) Elforbrug, før (kwh) Varmeforbrug, efter, forventet (kwh) Varmeforbrug, efter, faktisk (kwh) Elforbrug, efter, forventet (kwh) Elforbrug, efter, faktisk (kwh) Varme, direkte CO2-udledning, før (kg CO2/år) Varme, direkte CO2-udledning, efter (kg CO2/år) Varme, samlet CO2-besparelse, efter (kg CO2/år) El, direkte CO2-udledning, før (kg CO2/år) El, direkte CO2-udledning, efter (kg CO2/år) El, samlet CO2-besparelse, efter (kg CO2/år) Teknologi, før Teknologi, efter, forventet Teknologi, efter, faktisk Transportformål Transportmiddel Transportforbrug, før (km/år) Transportforbrug, før (kg*km/år) Transportforbrug, før (timer/år) Transportforbrug, efter, forventet (km/år) Transportforbrug, efter, faktisk (km/år) Transportforbrug, efter, forventet (kg*km/år) Transportforbrug, efter, faktisk (kg*km/år) Transportforbrug, efter, forventet (timer/år) Feltegenskaber Tekst, max. 255 anslag Tekst, max anslag Dato Dato Dato Tekst, liste Tekst, max anslag Tekst, max anslag Tekst, max anslag Tekst, liste Tekst, liste

28 Transportforbrug, efter, faktisk (timer/år) Brændstof direkte forbrug, før (liter) Brændstof direkte forbrug, før, type Brændstof direkte forbrug, efter, forventet (liter) Brændstof direkte forbrug, efter, faktisk (liter) Brændstof direkte forbrug, efter, forventet, type Brændstof direkte forbrug, efter, faktisk, type Transport, direkte CO2-udledning, før (CO2/km) Transport, direkte CO2-udledning, efter (CO2/km) Transport, samlet CO2-besparelse, efter (kg CO2/år) Tekst, liste Tekst, liste Tekst, liste

29 9. Bilag 9.1 Afgrænsningsskema Afgrænsning for Klimakommuners CO 2 -opgørelse SKAL ALTID INKLUDERES I OPGØRELSERNE: Energiforbrug i Kommunale bygninger o Administrationsbygninger o Skoler o Daginstitutioner o Fritids- og ungdomsklubber o Ældrepleje o Specialinstitutioner mv. o Kulturinstitutioner Transport o Plejepersonalekørsel (hjemmehjælp) o Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug (Vej & Park afd.) KAN INKLUDERES I OPGØRELSERNE: Anden kørsel (inkl. i private biler) Offentlig transport o Offentlige busser o Færger o Skolebusordning o Andet Energiforbrug hos dagplejemødre Vejbelysning Idrætsanlæg o Udendørs boldbaner o Sportshaller o Svømmehaller o Udendørssvømmebassin o Skøjtehaller o Andre Fællesforbrug ved kommunalt boligbyggeri Affald o Indsamling af husholdningsaffald o Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg o Vandværk o Rensningsanlæg o Genbrugspladser o Lufthavn o Beredskab o Andre

30 9.2 Omregningsfaktorer Herunder ses de typiske omregningsfaktorer, som anvendes i energimæssige beregninger. 1 kwh = 3,6 MJ = 3600 kj = 3,6 x10 6 J 1 MJ = 10 6 J = 0,278 kwh 1 GJ = 278 kwh = 0,278 MWh Peta = (P) Tera = (T) Giga = 10 9 (G) Mega = 10 6 (M) Kilo = 10 3 (K)

31 9.3 Udledning af CO 2 for brændsler. Energiindhold Udledning per Vægtfylde I alt CO 2 - per masse energienhed udledning per enhed GJ/ton Kg CO 2 /GJ kg/liter kg CO 2 Benzin 43, ,75 2,40 pr liter Diesel/fyringsolie 42, ,84 2,65 pr. liter Naturgas 39,54 MJ/Nm3 56,78-2,245 pr m3 Kul 24,80 26, ,36-2,52 pr. kg Kilde: Energistyrelsen, 2007, Energistatistik 2006, Bilag: Energistatistikkens forudsætninger 9.4 Udledning af CO 2 for el og varmeproduktion Der er i de følgende tabeller med CO 2 -udledning fra el- og varmeproduktion antaget en allokering af emissionerne ved benyttelse af 125 % metoden, hvilket indebærer, at det antages at virkningsgraden på varmeproduktion er 125 %. Den indfyrede energi beregnes ud fra denne virkningsgrad og CO 2 -udledningen allokeres til varmeproduktionen, og den resterende indfyrede energi allokeres til elektricitetsfremstilling. Elektricitet Kg CO 2 /kwh Kommentarer Østdanmark (2006) VestDanmark (2006) Kul som marginal elproduktion Naturgas som marginal elproduktion Olie som marginal elproduktion 0,586 0,459 0,813 0,354 0,599 kilde: Energinet.dk Miljørapport 2007, Metoder og datagrundlag til Miljørapport 2007, Varmeproduktion Kg CO 2 /kwh Kommentarer Danmark 0,126 Energistatistik 2006 Naturgas som marginal varmeproduktion 0,10 Miljørapport 2005, Energinet.dk

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner UDKAST Dato: 29-02-2008 Arkivnummer: - Til: Sagsbehandler: CPO/JLC Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til

Læs mere

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klima kommune indberetning 2007

Klima kommune indberetning 2007 Klima kommune indberetning 2007 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2007 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ

HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ HANDLINGSPLAN FOR ROSKILDE KOMMUNE Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2010 Indledning s Borgmester Poul Lindor Nielsen underskrev i sommeren

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr.

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr. Klimakommune statusrapport og handleplan 2009 Titel Klimakommune statusrapport og handleplan 2009 Formål Udarbejdet af Opfølgning på Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening af den 2. december

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr.

Titel Klimakommune statusrapport og handleplan Formål. Udarbejdet af. Dato Juni Tekst, foto, layout mv. Journalnr. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Titel Klimakommune statusrapport og handleplan 2010 Formål Udarbejdet af Opfølgning på Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening af den 2. december

Læs mere

-udledning inkluderet.

-udledning inkluderet. CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2010 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg. Kommunen har

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 Juli 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9 Gade

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere