Det er ikke noget, jeg ikke vil, men noget, jeg ikke får mig taget sammen til at få gjort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ikke noget, jeg ikke vil, men noget, jeg ikke får mig taget sammen til at få gjort"

Transkript

1 Kræftens Bekæmpelse Det er ikke noget, jeg ikke vil, men noget, jeg ikke får mig taget sammen til at få gjort Barrierer for screening for livmoderhalskræft for kvinder i aldersgruppen år Ann-Britt Kvernrød & Karoline Hansen

2 Indhold Indledning... 1 Formål og baggrund... 2 Rekruttering... 2 Metode... 2 Gennemgang af barrierer... 3 Konklusion... 8 Forslag til det videre arbejde... 9 Indledning I 2005 undersøgte Kræftens Bekæmpelse yngre kvinders barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft i. Der var tale om en større kvalitativ undersøgelse bestående af 8 fokusgruppeinterview med i alt 48 kvinder i alderen 23 til 39 år. Undersøgelsen fandt en række barrierer, herunder mangelfuld og forkert viden om screening og celleforandringer, den gynækologiske undersøgelse samt praktiske omstændigheder vedr. tidsbestilling og lægebesøg, der i kvinderne øjne gør deltagelse besværlig. Vi har i foråret 2015 foretaget en ny undersøgelse, der følger op på 2005-undersøgelsen ved at se på barriererne hos de årige. Vi ville blandt andet undersøge, om de samme barrierer gjorde sig gældende i denne aldersgruppe, og/eller om der skulle være andre barrierer på spil. Siden 2005-undersøgelsen er HPV-vaccinen blevet indført i børnevaccinationsprogrammet, piger fra årgangene har fået tilbud om gratis vaccine, og desuden har kampagnen Vidunderlivet sat fokus på HPV-vaccinen, men også på at informere om HPV og celleforandringer, og om at screening også er vigtig, selvom man er vaccineret. Vi forestillede os, at disse tiltag den gratis HPV-vaccine, den flerårige kampagne og den medfølgende medieomtale havde haft en indvirkning på kvindernes vidensniveau, så de f.eks. havde større viden om HPV som årsag til celleforandringer og om screening for livmoderhalskræft end de kvinder, der blev interviewet i Rapporten præsenterer i kort form resultaterne af undersøgelsen af de årige kvinders barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med 32 kvinder, primært kortuddannede, og har til formål at bidrage til forståelsen af, hvorfor kvinder fravælger screening for livmoderhalskræft. Rapporten beskriver en række omstændigheder, der har betydning for kvindernes manglende deltagelse. Disse er sammenfattet i en række barrierer, der bør arbejdes videre med for på længere sigt at kunne øge deltagerprocenten. 1

3 Formål og baggrund Antallet af kvinder, der får livmoderhalskræft, og antallet af kvinder, der dør af sygdommen har været støt faldende siden 1960erne, siden man begyndte at undersøge kvinder for celleforandringer i livmoderhalsen. Årligt får cirka 380 kvinder konstateret livmoderhalskræft, og cirka 100 kvinder dør af sygdommen. Hver fjerde kvinde, der inviteres til screening for livmoderhalskræft (aldersgruppen år), tager ikke imod tilbuddet. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt. En høj deltagerprocent er afgørende, hvis screening skal have størst mulig effekt målt i antal vundne leveår. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt de åriges barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft, og undersøgelsen skal danne baggrund for en informationsindsats, der skal medvirke til at øge deltagelsen. På længere sigt ønsker vi en deltagerprocent på 75 pct., men da deltagerprocenten de senere år har været faldende, ligger der på kort sigt også en opgave i at bremse dette fald. I undersøgelsen har vi interviewet kvinder, der ikke deltager eller ikke deltager regelmæssigt i screening. De årige er bl.a. valgt, fordi kvinder i denne aldersgruppe har en høj hyppighed af livmoderhalskræft. Der er desuden en social gradient i deltagelsen. Derfor har vi haft fokus på at rekruttere kortuddannede kvinder. I 2005-undersøgelsen fordelte kvinderne sig bredt på uddannelsesniveau, med en lille overvægt af faglærte. Vi ønskede desuden at rekruttere bredt geografisk, så kvinder uden for Hovedstadsregionen også blev repræsenteret i undersøgelsen. Det samme var tilfældet i 2005-undersøgelsen, der dog ikke viste nogen regionale forskelle. Vi har undersøgt, hvordan kvinderne forholdt sig til invitationsbrevet og den gynækologiske undersøgelse, hvad de vidste om baggrunden for at screene for livmoderhalskræft, herunder om de kendte til celleforandringer, og hvorfor de opstår. Vi havde desuden fokus på kvindernes sundhedsopfattelser og forhold til den praktiserende læge. Rekruttering Vi anlagde en bred rekrutteringsstrategi, der betød, at interviewpersonerne blev rekrutteret via Kræftens Bekæmpelses Facebookside, via personligt netværk (snowball-metoden), og ved opslag på arbejdspladser med mange kvindelige ansatte (plejehjem, børneinstitutioner og supermarkeder). Desuden blev der indrykket en annonce i en landsdækkende gratisavis. Metode For at have et sammenligningsgrundlag med den tidligere barriereundersøgelse, blev der taget udgangspunkt i spørgeguiden fra 2005-undersøgelsen. Det var indledningsvis planen at udføre duointerview med venindepar. Gerne hjemme hos dem selv for at sætte en tryg atmosfære på grund af det intime og for nogen måske tabubelagte emne. Samtidig ville det give mulighed for at indsamle data fra mere end en ad gangen. Det lykkedes dog ikke at rekruttere venindepar eller at få aftaler om interview hjemme hos kvinderne, og derfor 2

4 blev enkeltinterviewene gennemført per telefon. De kvalitative dybdeinterview gjorde det muligt at komme i dybden med den enkelte kvindes barrierer. Der blev afholdt to fokusgruppeinterview med kvinder, der ikke kendte hinanden i forvejen. Fokusgrupper har bl.a. deres styrke ved, at man på kort tid kan få en nuanceret diskussion af et givet emne, og fokusgrupperne blev brugt til at belyse og uddybe fund og tendenser i enkeltinterviewene. Man kan få mange input på kort tid, og her fik vi også anledning til at diskutere mulige måder at få flere kvinder til at deltage i screening. Der var en overvægt af kvinder fra København, der reflekterede på opslag og annonce. Det betyder, at cirka halvdelen af de interviewede kvinder kom fra Københavnsområdet og resten fra Jylland, Fyn og det øvrige Sjælland. Vi forsøgte at rekruttere kvinder til fokusgruppeinterview på Fyn og i Jylland, men fik alt for få henvendelser. Telefoninterviewene havde dog den fordel, at det blev muligt at indsamle data fra hele landet. Gennemgang af barrierer Interviewene viste, at de fleste kvinder ikke kun havde en enkelt barriere, men at flere forskellige, sammenhængende faktorer spillede en rolle i forhold til kvindernes manglende deltagelse i screening for livmoderhalskræft. Vi har sammenfattet følgende barrierer: Manglende og ufuldstændig viden bl.a. om HPV (Human papillomavirus) Travlhed i hverdagen får det ikke lige gjort Opfattelse af, at screening ikke er relevant det sker ikke for mig Forhold ved invitationen Praktiske omstændigheder vedr. bestilling af tid hos lægen Forholdet til lægen og lægens køn Den gynækologiske undersøgelse (GU) Følelsen af at man selv kan mærke på sin krop, hvis der er noget galt Ønsket om ikke at blive sygeliggjort og ikke blive påført unødig bekymring Kræft hos familie eller venner Manglende og ufuldstændig viden bl.a. om HPV (Human papillomavirus) I invitationsbrevene og i Sundhedsstyrelsens pjece informeres om undersøgelsen og om HPV. Desuden har der været en del medieomtale om HPV før og efter indførelsen af HPVvaccinen, ligesom kampagnen Vidunderlivet har kørt en række år. Kvinderne har derfor på forskellig måde haft mulighed for at blive eksponeret for information om emnet, men undersøgelsen viste et relativt lille kendskab til screeningsundersøgelsen og et meget lavt uhjulpet kendskab til HPV og celleforandringer. Når de blev bedt om at fortælle hvad HPV og celleforandringer er, havde de umiddelbart svært ved at svare. De vidste dog noget, men det var en viden, intervieweren i mange tilfælde skulle spørge ind til på forskellige måder, før den dukkede op hos kvinderne. Blandt årsagerne til celleforandringer og livmoderhalskræft nævntes bl.a. mange seksuelle partnere, at kræft kan være arvelig (og her skelnede kvinderne ikke mellem forskellige kræftsygdomme), rygning og kost. Enkelte troede, at 3

5 celleforandringer var arvelige. En var sikker på, at hun ikke var i højrisikogruppe for at få celleforandringer, fordi hun havde en fast partner, kun havde haft lange forhold og desuden var HPV-vaccineret. Derfor blev hun ikke undersøgt. Den manglende viden om HPV stod i kontrast til, at de fleste havde hørt om HPV-vaccinen, og at enkelte var vaccineret. En bemærkede, at hendes elever havde et højere vidensniveau end hun selv og desuden var vaccinerede. Blandt de vaccinerede var der usikkerhed om, hvorvidt vaccinerede kvinder også skulle screenes. Travlhed i hverdagen / får det ikke lige gjort Langt de fleste gemte invitationen et stykke tid. Kun ganske få smed invitationen ud, når de modtog den, eller kort efter. Når hverdagen kører med travlhed og familie, kom screening langt ned på prioriteringslisten. Og selv de kvinder, der syntes, at undersøgelsen giver god mening, fik ikke lige bestilt tid, bl.a. fordi de ikke var vant til at gå til lægen, hvis de ikke havde symptomer: Det er egentlig, fordi jeg tænker, at jeg er jo rask, og typisk går man jo til lægen, når der er noget, man fejler her og nu, og så er det lige det at finde tid til det i en travl hverdag, og så ryger det ned på prioriteringslisten og så på et tidspunkt ryger det helt ud, hvor man ikke overvejer det længere. Nogle tænkte, at de bare kunne deltage, når næste invitation kom. Nogle kaldte det forglemmelse, andre kaldte det dovenskab. De kvinder, der havde små børn, fortalte, at børnenes helbred kom før deres eget. Opfattelse af, at screening ikke er relevant; det sker ikke for mig Kvinderne havde forskellige grunde til at mene, at screening ikke var relevant for netop dem. Typisk følte de sig ikke i risikogruppen for at få celleforandringer, fordi de oplevede sig selv som unge og raske, eller fordi de mente, at celleforandringer primært rammer kvinder med mange partnere. Forhold ved invitationen Det var bemærkelsesværdigt, at langt størsteparten af kvinderne gemte invitationen meget længe, nogle i op til et år med den begrundelse, at de jo egentlig regnede med at ville blive undersøgt på et tidspunkt. Invitationen blev typisk hængt op på køleskabet eller lagt i en bunke og siden flyttet lidt rundt: Den kom op at hænge på køleskabet. Der hang den længe. Så fik jeg en reminder om, at jeg havde fået en indkaldelse, og den tog jeg så med i min taske, for så tænkte jeg, at jeg må hellere ringe og bestille tid og så lå den der i ret lang tid og så er der ikke sket mere. På et tidspunkt er den blevet taget op sammen med noget andet og lagt i en eller anden bunke. 4

6 Mange havde svært ved præcis at huske, hvornår de sidst havde fået invitationen til screening. To var faldet ud af screeningsprogrammet pga. en systemfejl og havde fået besked om denne fejl. En mente, at hendes manglende reaktion, betød, at hun ikke fik flere invitationer. Hun følte, at hun burde have reageret på invitationen og oplevede det som en stor barriere at skulle bede om at få lov til at komme ind i screeningsprogrammet igen, fordi hun tænkte, at hun selv var skyld i, at hun var røget ud. En anden vidste godt, at man blev inviteret hvert tredje år. Men det viste sig faktisk at være 9 år siden, hun fik den seneste invitation. Hun tænkte på den ene side, at der måtte være andre, der havde styr på, at hun blev inviteret, men på den anden side mente hun, at hun også selv havde et ansvar: det er vel en nem måde at lægge ansvaret et andet sted. Også andre kvinder, der ikke havde meldt aktivt fra, mente, at der måtte være en mening med, at de ikke længere blev inviteret. Mange var forvirrede over, at invitationen kom fra sygehuset og ikke fra deres egen læge og undrede sig i øvrigt over, at lægen tilsyneladende ikke vidste, at de var blevet inviteret. Kun få havde oplevet, at lægen selv mindede dem om, at det var på tide at få taget en celleprøve. Hos nogle pirkede brevet til sygdomsangst og mindede om deres egen dødelighed. Hos andre motiverede det til at blive undersøgt, netop med tanken på, at de gerne ville se deres børn vokse op og opleve deres børnebørn. Det var vigtigt for dem, at lægen vidste, at de var blevet inviteret, og det mente de blandt andet kunne sikres, hvis lægen var afsender. Kvinderne fortalte, at de ville opleve det som mere personligt og relevant, hvis invitationen kom fra deres praktiserende læge, som de kendte, også selvom de måske hellere ville undersøges af en anden læge. Praktiske omstændigheder vedr. bestilling af tid hos lægen Nogle oplevede det som besværligt at bestille tid. Der er ikke blevet systematisk spurgt ind til, hvordan kvinderne bestilte tid, men de gjorde det tilsyneladende i højere grad over telefonen end ved at booke tid på nettet. En forklarede, at hun ikke havde fået bestilt tid, fordi hun havde glemt sin kode til onlinebookingen. Andre bemærkede, at det var ærgerligt, at de ikke kunne få taget en celleprøve, når de var til lægen eller hos gynækologen i anden anledning. De syntes, at det virkede irriterende, hvis man f.eks. lige havde været hos gynækologen og så kort tid efter fik en invitation til screening. De ønskede sig derfor en bedre koordinering af underlivsundersøgelser. Forhold vedrørende den praktiserende læge og lægens køn Mange, men ikke alle, ønskede sig en kvindelig læge eller gynækolog, f.eks. fordi de oplevede det som grænseoverskridende og for intimt at blive undersøgt af en jævnaldrende mandlig læge. Mange af dem, der foretrak en kvindelig læge til celleprøven, ville dog gerne undersøges af en mandlig læge i forbindelse med graviditetsundersøgelser. 5

7 De få, som foretrak mandlige læger, gjorde det primært, fordi de oplevede mandlige læger som mindre hårdhændede end kvindelige læger. En følte, at hun ville fornærme sin læge, hvis hun bad om at blive undersøgt af en anden. Nogle følte det grænseoverskridende at blive undersøgt af egen læge, fordi man senere kunne støde på ham i det lokale supermarked. Det var vigtigt for kvinderne at føle sig trygge ved lægen; at vedkommende gav sig god tid og f.eks. ikke var voldsom. En kvinde, der havde haft celleforandringer, oplevede, at lægen havde nedtonet alvoren af det så meget, at hun ikke mente, at det var nødvendigt at blive undersøgt igen. De færreste havde talt med deres læge om screeningsundersøgelsen, men så gerne, at lægen tog emnet op. Den gynækologiske undersøgelse Den gynækologiske undersøgelse fyldte meget, både i enkeltinterviewene og i diskussionen i fokusgrupperne. Opfattelsen af, hvordan en gynækologisk undersøgelse føles, svingede fra dybt grænseoverskridende over det er ikke det sjoveste til at blive beskrevet som noget der skal overstås. De fleste var blufærdige og følte sig blottede i forbindelse med en GU. De beskrev det som mærkeligt, intimt og ubehageligt at ligge med benene oppe i stigbøjlerne. De kvinder, for hvem GU var en mindre barriere, oplevede undersøgelsen som en nødvendighed som noget, man måtte tage stille og roligt: det gør lidt ondt, men det er ikke værd at skrive hjem om. Tidligere oplevelser med GU, der på den ene eller anden måde havde været dårlige eller i enkelte tilfælde traumatiske, glemmes ikke. En havde oplevet en GU som et overgreb, en anden var blevet angst for GU, og en tredje var blevet undersøgt så mange gange i forbindelse med behandling for barnløshed, at hun ikke orkede flere underlivsundersøgelser. En fjerde oplevede det som ekstremt ubehageligt, fordi lægerne havde svært ved at tage en celleprøve fra hendes livmoderhals, og fordi det altid gjorde ondt og blødte stærkt. En del fortalte, at der var forskel på GU foretaget i forbindelse med graviditet og GU i forbindelse med screening. De fleste oplevede gynækologiske undersøgelser i forbindelse med graviditet som mere acceptable og naturlige måske fordi det var for deres ufødte barns skyld, hvorimod formålet med screeningsundersøgelsen stod mindre klart for dem: / / det er egentlig det, jeg hører generelt rundt, det er, at det er ydmygende. Jeg kan fint følge, at alle kvinder har behov for de her undersøgelser ind imellem, men for de fleste falder det mest naturligt, hvis det er i forbindelse med graviditet, og ellers synes jeg ikke, at der skal være nogen nede i den ende. Flere fandt det mærkeligt, at andre end deres kæreste, nemlig lægen, skulle have adgang til deres intime dele: 6

8 På en eller anden måde er det jo bare mærkeligt, selvom det bare er deres arbejde. Men det er jo bare mærkeligt, for man lader jo ellers ikke andre end ens kæreste have adgang til de steder så på en måde er det lidt grænseoverskridende. Følelsen af at man selv kan mærke på sin krop, hvis der er noget galt Kvinderne syntes selv, at de generelt var opmærksomme på signaler fra kroppen og mente, at de havde en god kropsbevidsthed. De gik til lægen, når de fejlede noget, eller hvis der var noget galt. På den anden side var der også nogen, for hvem forebyggelse gav god mening, fordi de vidste, at celleforandringer kan behandles, så de ikke udvikler sig til kræft. Det var ikke i sig selv nok til at blive undersøgt, men gav dem en følelse af dårlig samvittighed: Det er en god sikring, at der ikke er celleforandringer, og hvis der så er noget, at man tager det tidligt i forløbet f.eks. med et keglesnit inden det udvikler sig til decideret kræft. Jeg burde jo føre det ud i livet med mig selv også. Ønske om ikke at blive sygeliggjort eller unødigt bekymret Nogle blev nervøse over invitationen og ville hellere leve i lykkelig uvidenhed, fordi de mente, at screening ville gøre dem unødigt bekymrede og påvirke deres livskvalitet negativt. En ville ikke have taget en celleprøve med begrundelsen, at der ikke var grund til at reparere noget, der ikke er galt, for så kunne det jo blive værre. En anden nævnte specifikt, at hun var bange for diagnosen og for at få besked om, at der var noget i celleprøven. Et par stykker brød sig ikke om screening, fordi man kan få at vide, at man celleforandringer, som måske ikke udvikler sig til kræft, altså problematikken om falske svar: Nu ved jeg godt, at der vist ikke rigtig er nogen symptomer på det, men i andre sammenhænge hvis jeg oplevede noget, der var unormalt, så ville jeg jo kontakte lægen. Det med at man går til forebyggende undersøgelser, så risikerer du at få et svar der er negativt og set i forhold til, at det er måske ikke altid, at det vil udvikle sig til cancer og gå i sig selv igen. Andre beskrev screening som ensbetydende med sygeliggørelse, og de orkede ikke at gå og tænke på risikoen for at være syge: Fordi jeg synes, at der er mange ting i Danmark, hvor man siger, at du skal tjekkes for det, vaccineres mod det og tjekkes for det også uden, at der er noget galt, især med kræft, hvor man hele tiden kan gå og blive nervøs for at blive tjekket for alle mulige ting, og der kan jo være alle mulige små forandringer, uden det nødvendigvis er kræft og så alligevel skal man gøre noget ved det. På den anden side spekulerede både denne og andre kvinder på, om de mon gjorde noget dumt ved ikke at blive undersøgt, blandt andet fordi de var klar over, at celleforandringer ikke er kræft, men kan udvikle sig til kræft. 7

9 Kræft hos familie eller venner Kendskab til kræft eller celleforandringer i familien eller i netværket gjorde indtryk på kvinderne og fik dem til at overveje deres egen risiko for at blive ramt, men det påvirkede tilsyneladende ikke deres screeningsdeltagelse. Kvinder uden kendskab til nogen, der havde haft celleforandringer på livmoderhalsen, havde tendens til at opleve celleforandringer som mindre vigtige. Generelt skelnede de ikke mellem forskellige kræftsygdomme, ligesom flere ikke skelnede mellem celleforandringer og kræft. En kvinde fik jævnligt tjekket brystet hos egen læge det virkede relevant for hende, fordi moderen havde haft brystkræft. En var ekstra opmærksom på at passe på sig selv, fordi to tætte mandlige familiemedlemmer var var døde af kræft. En kvinde, hvis vens kone havde haft celleforandringer, fandt ud af, at celleforandringer også ramte unge kvinder og altså også kunne ramme hende. Men tanken om at have celleforandringer var lidt skræmmende, så hun udsatte beslutningen om at blive undersøgt: Ja, så sidder man pludselig over for en, der kun er få år ældre end mig og hun er blevet ramt. Men jeg tror også, at der er den der dimension med, at man ikke vil se det i øjnene, såfremt det skulle være der, at puh det orker jeg ikke lige at skulle tænke på og døje med nu, så den tager vi lige senere! Og det er jo en rigtig, rigtig dum strategi fordi det bliver jo bare værre senere, jeg ved jo godt, at jo tidligere det bliver fanget.. Så jeg kan bare koge det ned til min egen dumhed, dybest set. Konklusion Undersøgelsen viser, at kvinderne havde flere barrierer, og at disse var indbyrdes afhængige. Screening for livmoderhalskræft havde kun lille eller ingen personlig relevans for dem. Den manglende relevans skyldtes i høj grad manglende eller mangelfuld viden bl.a. om HPV. Det lave vidensniveau optræder som et element i flere af barriererne. Ligesom den manglende relevans betød, at andre barrierer, f.eks. ubehaget ved den gynækologiske undersøgelse (GU), ikke kunne overvindes. Vi afdækkede følgende barrierer, hvoraf størstedelen genkendes fra 2005-undersøgelsen: Mangelfuld viden bl.a. om HPV, travlhed i hverdagen, opfattelse af at screening ikke er relevant, forhold ved invitationen, praktiske omstændigheder vedrørende tidsbestilling, forholdet til lægen og lægens køn, oplevelse af ubehag ved den gynækologiske undersøgelse, følelsen af at man selv kan mærke på sin krop, hvis der er noget galt og ønsket om ikke at blive sygeliggjort og ikke blive påført unødig bekymring. Kvinderne havde modtaget et eller flere invitationsbreve. De fleste gemte brevet ofte i lang tid. De var således ikke som sådan afvisende over for at blive undersøgt, men fik det bare ikke lige gjort. De opfattede det som forvirrende og upersonligt, at invitationsbrevet kom fra regionen og ikke fra egen læge. Måske er det en af grundene til, at de tilsyneladende kun læste brevet ganske sporadisk. 8

10 Kvinderne oplevede det som besværligt at bestille tid hos lægen og finde tid til lægebesøg i en travl hverdag, når det ikke drejede sig om sygdom. Enkelte ville ikke undersøges, når de ikke havde symptomer. De mente, at de selv kunne mærke, hvis der var noget galt. Andre satte eksplicit lighedstegn mellem screening og sygeliggørelse og ønskede ikke at blive påført unødig bekymring. GU en var generelt en væsentlig barriere og noget, kvinderne helst kun udsatte sig for, når det var absolut nødvendigt, f.eks. under graviditet. Mange foretrak en kvindelig læge eller en gynækolog. Kvinderne havde en relativt lille aktiv viden om screening og om HPV og søgte ikke selv information. I løbet af interviewene gik det op for nogle af kvinderne, at de faktisk gerne ville vide mere. De fleste ønskede, at lægen eller gynækologen fortalte dem om undersøgelsen, og hvorfor den er vigtig. Det falder i tråd med tidligere undersøgelser, der også peger på den praktiserende læges væsentlige rolle som gatekeeper og informationsformidler. For de fleste var der tale om et samspil af barrierer. Kun et par kvinder havde aktivt besluttet at melde fra til screening. Nogle barrierer kan adresseres via en informationsindsats ad kanaler, som kvinderne bruger en pjece er ikke nok, for de læser tilsyneladende hverken invitationsbrevet eller pjecen fra Sundhedsstyrelsen særligt grundigt. Desuden bør der arbejdes videre med strukturelle ændringer, som f.eks. oprettelse af screeningsklinikker med mulighed for at blive undersøgt uden for almindelig arbejdstid og uden tidsbestilling. Forslag til det videre arbejde Det var tydeligt, at jo mere viden, kvinderne fik i løbet af interviewene, desto mere viden ønskede de at få. Kun enkelte ville ikke vide mere, f.eks. fordi de ikke orkede at bekymre sig, eller fordi de havde besluttet ikke at deltage. Der er således et udækket informationsbehov. Vi har et godt fundament at bygge videre på, netop fordi kvinderne faktisk godt vil have mere viden, både generelt om screening og relevansen af undersøgelsen. De vil gerne bekræftes i, at det er vigtigt at blive screenet og have at vide, hvad det betyder at lade være. De efterspurgte desuden information om celleforandringer. Nogle syntes, at det lød harmløst og ville gerne vide, hvor mange der får det, og om det er noget, man kan dø af? Kvinderne ville gerne informeres af deres praktiserende læge. Også de kvinder, der helst ville undersøges af en anden, ville gerne informeres af deres egen læge og han/hun måtte også gerne påminde dem, når det var tid til at få taget en celleprøve. De ønskede information i forbindelse med selve den gynækologiske undersøgelse og celleprøven. De læste tilsyneladende kun invitationsbrevet ganske sporadisk, hvilket indikerer, at der ligger et arbejde i at gøre brevene mere indbydende, både mht. layout og indhold. Kvinderne selv havde flere ønsker og ideer til, hvad der kunne nedbryde barriererne, f.eks. ønskede nogle kvinder, at invitationen kom med digital post eller nem sms gerne med link til tidsbestilling. Mange ønskede, at invitationen oplyste om muligheden for at blive 9

11 undersøgt af en anden end deres praktiserende læge typisk en kvindelig læge eller en gynækolog. I fokusgrupperne var der en ivrig diskussion af, om man f.eks. kunne indføre særlige drop-in screeningsklinikker med lange åbningstider, så man kunne blive undersøgt uden for almindelig arbejdstid. Den gynækologiske undersøgelse var en stor barriere, og flere udtrykte ønske om en anden screeningsmetode. I det videre arbejde med at øge deltagerprocenten er der således flere forhold at tage fat på. Både for regionerne, der står for screeningsprogrammerne, og for Kræftens Bekæmpelse. Der skal både arbejdes med viden, relevans og tilgængelighed. Undersøgelsen viser, at kvinderne ikke ved, at de mangler viden og derfor ikke ved, hvad de glemmer/fravælger, når de lægger invitationen til side og ikke får bestilt tid hos lægen med det samme. Netop fordi deres viden er mangelfuld og ufuldstændig. Det vil derfor være relevant med en indsats, der understøtter kvinderne i at bestille tid til screeningsundersøgelsen hos deres læge. Det er nemlig tydeligt, at kvinderne gerne vil have information om undersøgelsen fra deres egen læge, men ikke opsøger den selv. Der vil være tale om en balancegang kvindernes viden skal øges uden samtidig at øge deres bekymring. Der skal arbejdes videre med at afdække de mest hensigtsmæssige og relevante kommunikationskanaler. Det var bemærkelsesværdigt, at de fleste kvinder i denne undersøgelse faktisk gerne ville undersøges og gemte invitationsbrevet i lang tid med intentionen om at bestille tid hos lægen. Det vil være relevant at understøtte dette ønske om at blive screenet, f.eks. ved at sætte fokus på, at der er tale om en lille undersøgelse, der og ikke tager så lang tid, når man først får bestilt tid hos lægen. Og ved f.eks. at bruge de sociale medier for at nå kvinderne, hvor de er, for de er ikke selv aktivt informationssøgende mht. screening for livmoderhalskræft. Som opfølgning på denne undersøgelse vil det i øvrigt være relevant at undersøge barriererne for screening hos de unge kvinder, der er blevet HPV-vaccineret. i Mette Marie Espersen & overlæge Iben W. Holten (2005): Barrierer for screening for livmoderhalskræft, Ugeskrift for læger, 167/46, pp

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet.dk Human PapillomaVirus HPV Mere end 100 typer 15 højrisiko typer kan give cancer i ano-genital regionen Livstidsrisikoen for

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet

Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Hvad gør vi for at sikre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet Overlæge Bolette Søborg Tilslutning til HPV vaccinationen - aktiviteter i Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Bredskab

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 78 Svarprocent: 60% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt helt

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER Når mailboksen er fuld, er brevkassen ofte tom, og derfor er tryksagen det stærkeste pushmedie.

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft. Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Undervisningsmateriale til sprogskoler

Det danske sundhedsvæsen. Undervisningsmateriale til sprogskoler Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2006 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål: Post 1 I løbet af de seneste år har Kræftens Bekæmpelse årligt indsamlet mere end 500 mio. kr., bl.a. via medlemskab, landsindsamling, lotteri, netbutikken, støtte fra erhvervslivet, offentlige tilskud,

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE SENDER EN HYLDEST TIL MAGASINET MAG 2012 FÅR MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSCHEFER TIL AT FORDYBE SIG

DEN GRAFISKE BRANCHE SENDER EN HYLDEST TIL MAGASINET MAG 2012 FÅR MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSCHEFER TIL AT FORDYBE SIG DEN GRAFISKE BRANCHE SENDER EN HYLDEST TIL MAGASINET MAG 2012 FÅR MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSCHEFER TIL AT FORDYBE SIG Selv den mest kræsne og travle målgruppe stopper op og fordyber sig, når de bliver

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres familie OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?

Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere