Hæfte 1 FORSLAG. HØRING 5. august september Stevns Kommuneplan 13 Hovedstruktur - FORSLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæfte 1 FORSLAG. HØRING 5. august - 30. september 2013. Stevns Kommuneplan 13 Hovedstruktur - FORSLAG"

Transkript

1 Hæfte 1 FORSLAG HØRING 5. august september 2013 Stevns Kommuneplan 13 Hovedstruktur - FORSLAG

2 Indhold Den samlede kommuneplan består af 3 hæfter og 1 bilag: Hæfte 1: Hovedstruktur side 3 Hæfte 2: Retningslinjer side 43 Hæfte 3: Rammer side 163 Bilag 1: Miljøvurdering Indhold 4 Forord 6 1 Indledning Visionerne og overordnede mål Planstrategien Forudsætninger for kommuneplanen 12 2 Den grå struktur Bymønster Infrastruktur 22 3 Den grønne struktur Det stevnske landskab Beskyttede områder Stevns Klint og Tryggevælde ådal Kystnærhedszonen 36 4 Bæredygtig udvikling Resumé af miljøvurdering 42 4 Stevns Kommuneplan 13 Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen

3 Stevns Kommuneplan 13 5

4 Forord Forord Hermed foreligger forslaget til Stevns Kommuneplan Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve i. Med denne overordnede vision har vi siden den tidlige sammenlægningsproces mellem de to gamle kommuner Vallø og Stevns arbejdet hen mod ét samlet plangrundlag for den nye Stevns Kommune. Med denne kommuneplans revision er der i høj grad tale om en viderebearbejdning og harmonisering af udpegninger og retningslinjer der i sin tid er blevet overtaget fra amterne. Forslaget til de ændrede udpegninger er sket på baggrund af Landskabsanalysen. Udgangspunktet for kommuneplanrevisionen for så vidt angår åbent land temaerne er forskellene i udpegningerne som i Stevns Kommuneplan 09 er overtaget direkte fra HURs Regionplan 2005 og STAMs Regionplan 2005 samt implementeringen af de krav som Regeringen stiller i Oversigt over Statens interesser i kommuneplanlægningen Forslaget byder på nye geografiske udpegninger, nye og forenklede retningslinjer samt rammeændringer for det åbne land. Som konsekvens heraf desuden justeringer i hovedstrukturen. Kommuneplanen er helt konkret en plan for, hvordan Stevns kommunes byer, landskaber, service og tilbud skal forvaltes i de kommende 12 år. Planen er således en del af den praktiske iværksættelse af visionen og tager desuden sit udgangspunkt i den planstrategi, som blev vedtaget i Forslaget til Stevns Kommuneplan 13 er fremlagt til offentlig høring fra den 5. august 2013 til og med den 30. september 2013, hvor alle har mulighed for at komme med indsigelser, forslag eller andre bemærkninger til forslaget. Jeg håber, at dette kommuneplanforslag vil give anledning til en engageret debat om Stevns Kommunes fremtid. Poul Arne Nielsen Borgmester 6 Stevns Kommuneplan 13

5 Stevns Kommuneplan 13 7

6 1 Indledning 1 Indledning Kommuneplanen er den plan, hvor borgere og virksomheder blandt andet kan orientere sig om hvordan kommunens areal forvaltes, og med hvilken hensigt. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen nemlig de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling, særligt den fysiske, såvel i byerne som i det åbne land. Planen udarbejdes på baggrund af planloven. Formålet med planloven er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Kommuneplanen er inddelt i tre hæfter; Hovedstruktur, Retningslinjer og Rammer. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der udarbejdet en miljøvurdering af planforslaget. Denne undersøgelse vil være at finde som bilag i form af en selvstændig rapport. planlægningen i nabokommuner, mv. Hovedstrukturhæftet er opdelt i indledning, den grå struktur og den grønne struktur. Retningslinjer Planloven indeholder en liste over de emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for; det såkaldte kommuneplankatalog. Retningslinjerne er regler og principper for administration og varetagelse af de forskellige emner, kommuneplanen omhandler. Det drejer sig om emner i relation til byområder, det åbne land, infrastruktur, forsyning og tekniske anlæg, ferie og fritid, kulturarv samt natur og miljø. Rammer Hæftet Rammer indeholder rammer for lokalplanlægningen for så vidt angår et områdes anvendelse, grundstørrelser, bebyggelsesforhold, m.m. Hvert afsnit indledes med en kort beskrivelse af de træk, der gør det pågældende byområde til noget særligt, og som danner grundlag for de tilhørende rammer. Hovedstruktur Hovedstrukturen er en beskrivelse af visioner samt overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Derudover indeholder hæftet forudsætningerne for planen, herunder sammenhængen til anden planlægning, f.eks. statslige planer, 8 Stevns Kommuneplan 13

7 1.1 Visionerne og overordnede mål 1.1 Visionerne og overordnede mål Meget tidligt i sammenlægningsprocessen mellem de to gamle kommuner, Vallø og Stevns, blev visionen for den nye Stevns Kommune vedtaget. Hermed var pejlemærkerne for den fremtidige Stevns Kommune sat. Kommunens vision er: Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve i. Stevns Kommune vil være kendt for at have lokalområder, der byder på store naturværdier, varierede boligområder, det stærke lokale foreningsliv og en god trafikal tilgængelighed. I Stevns Kommune vil byområdernes forskellighed være den største kvalitet. Hvert lokalområde har sit kendetegn; købstaden, stationsbyen, boligbyen, kystbyen, havnebyen, landsbyen og sommerhusområdet. Hvert område skal udvikles med udgangspunkt i det, der er lokalområdets særlige kvalitet og styrke, og hvor det lokale forenings-, kultur- og idrætsliv giver lokalområderne identitet. I egnede og planlagte områder, hvor den nødvendige offentlige og private service er tilgængelig, vil nye boligområder opstå, for at give plads til en voksende befolkning. Vi vil sikre kvalitet og variation i den offentlige service, og der lægges vægt på, at borgerne bliver involveret aktivt. Kommunen vil være særligt attraktiv for pendlere, idet den trafikale tilgængelighed skal være en rød tråd i udviklingen. Stevns Kommune skal være kendt som et oplevelsesrigt naturområde med store rekreative muligheder for både den lokale befolkning og turister. I Stevns Kommune arbejdes til stadighed for at fremme samspillet mellem naturen og befolkningens behov, ønsker og eget ansvar i forhold til omgivelserne. Ved at gøre naturen tilgængelig fremmes viden og forståelse for de værdier som skal beskyttes og bevares. Stevns skal være kendt for et aktivt kulturmiljø hvor lokalt og kommunalt engagement, initiativ og ansvar er de bærende elementer. Stevns Kommune skal være kendt for at rumme et varieret erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende virksomheder og aktiv støtte til nye initiativer, er fundamentet. I Stevns Kommune skal turismen på et bæredygtigt grundlag markedsføres og baseres på egnens attraktive kultur- og naturværdier. Også kommunens forhold til omverdenen er af stor betydning. Vi vil til stadighed være opmærksomme på nye udviklingstendenser og sætte fokus på mulighederne for at deltage i nye initiativer. Dette er et sammendrag af visionen se den i sin fulde ordlyd på LINK Stevns Kommuneplan 13 9

8 1.2 Planstrategien 1.2 Planstrategien Med Kommune planstrategi for Stevns Kom mune 2011 begyndte arbejdet med at tilpasse de mål og retningslin jer, der i sin tid blev overtaget fra de tidligere regionplaner, til vores egne visioner og værdier. Beslutning om delvis revision Den første samlede kommuneplan i Stevns Kommune, der blev godkendt i december 2009, var i høj grad en overtagelse af retningslinjer fra de tidligere regionplaner, samt en sammenskrivning af kommuneplanerne fra de to tidligere kommuner. Kommuneplanstrategien for Stevns Kommune 2011 peger således frem mod, hvad man kan kalde 2. generation af kommuneplanen i Stevns Kommune. Det er nu, der skal tages hul på det langsigtede projekt med at tilpasse retnings linjer og udpegninger til lokale stevnske forhold og værdier. Meget tidligt i sammenlægningsprocessen mellem de to tidligere kommuner, Vallø og Stevns, blev visionen for den nye Stevns Kommune vedtaget. Hermed var pejlemærkerne for den fremtidige Stevns Kommune sat. Den første planstrategi, der blev vedtaget herefter, omhand lede emner fra visionen. Det var emnerne bosætning, turisme og sundhed. Herudover blev temaerne infrastruktur og borgerinddragelse udpeget som forudsætninger for udviklingen. 10 Stevns Kommuneplan 13 Valgte emner Med Planstrategi 2011 fort satte det arbejde, der begyndte allerede i 2004 med visionsarbej det. Det blev besluttet, at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser inden for de fem emner Identi tet, Turisme, Erhverv, Bymiljø og Pendling. Emnerne er valgt som den stevnske vinkel på en række overordnede temaer der er koordineret med de øvrige kommuner i København Syd-samarbejdet, Køge, Solrød og Greve. Ud over de fem emner vil der være ændringer i kommuneplanen som vedrører det åbne land. Det skyldes dels de statslige interesser i kommuneplanlæg ningen og dels ønsket om at ensrette udpegningerne, som er overtaget fra de to tidligere regionplaner. Det åbne land Udpegningerne i det åbne land i Stevns Kommuneplan 2009 er for en stor dels vedkommende overført fra de to tidligere regionplaner. Her er udpegningerne sket på baggrund af landskabsanalyser foretaget i 1970 erne og 1980 erne. Samtidig har der været stor forskel på, hvordan man i de to tidligere amter har udpeget områder med eksempelvis landskabelige værdier eller kulturhistoriske interesser. Der er desuden forskel på hvilke udpegninger, der er foretaget i de to regionplaner. Ved udarbejdelsen af Stevns Kommuneplan 09 blev det derfor klart, at grundlaget manglede, dels for en harmonisering af udpegningerne, og dels for en ny udpegning af potentielle naturområder og potentielle biologiske spredningskorridorer, som det foreskrives i planloven. Det blev derfor besluttet, at der i planperioden skulle gennemføres en kortlægning og analyse af det stevnske landskab med udgangspunkt i den så kaldte landskabskaraktermetode. Efterfølgende er der yderligere stillet nye statslige krav til kommuneplan lægningen, heriblandt kravet om placering af biogasanlæg. Disse krav gør blot landskabsanalysen til en endnu større nødvendig hed. Landskabs analysen er nu gennemført, og bl.a. på baggrund af denne er der i Stevns Kommuneplan 2013 sket en revision af visse emner under kapitel 5 Fundamentet for udvikling Natur, landskab og kulturarv. Borgerinddragelse i strategiarbejdet Forud for udarbejdelsen af planstrategien har der været en omfattende borger inddragelsesproces. På baggrund af de 5 udvalgte emner (Identi tet, Turisme, Erhverv, Bymiljø og Pendling) blev der i sommeren/efteråret 2010 sammensat et borgerinddragelsesprogram. Det bestod af en bustur ud i landska bet, byvandring i de fire byudvik lingsbyer, en quiz på

9 Facebook, et fotorally med det formål at kåre Stevns Bedste Bymiljø samt en dag med workshopper og ud stilling Stevns Dagen. Disse 5 initiativer skulle tilsammen give stevnsboerne en større forstå else for den fysiske planlægning samt muligheden for at opdage nye sider af vores fælles kom mune. Desuden var det et fælles formål at skabe rammerne for en indsamling af idéer og udveksling af meninger, der til slut kunne inddrages i arbejdet med plan strategien. Mere specifikt var busturens formål at se på den landskabe lige identitet i hele kommunen. Turen gik gennem landskabet og en stribe af landsbyer. Byvandringerne havde til formål at se på byernes kvaliteter og udviklingspotentialer og få borgernes bud på, hvordan der kan opnås et bedre bymiljø. Quizzen på Facebook havde til formål at skabe opmærksomhed omkring planstrategien og arrangemen terne. Fotorallyet handlede om at få borgerne til at se på deres byer med nye øjne samt at give et praj om hvad, borgerne opfatter som et godt bymiljø. Stevns Dagen be stod af en udstilling af kommu nens aktuelle projekter, udnæv nelse af Rødvig Havn som Stevns Bedste Bymiljø og 5 workshopper med hver sit tema. På workshop perne formulerede borgerne en vision for hvert tema samt kon krete handlingsmuligheder, som i videst muligt omfang har givet input til planstrategien, og desuden blev materialet videregivet til politikerne som inspiration. I Planstrategien præsenteres vision og mål for de 5 emner, der skal revideres. Desuden findes beretningen om, hvilken kommuneplanlægning, der er foretaget i form af kommuneplantillæg, siden Kommune plan 2009 blev godkendt. Planstrategien var offentligt fremlagt i 11 uger hen over sommeren 2011, med sidste frist for indsendelse af idéer og kommentarer den 22. august De indsendte kommentarer og forslag gav anledning til mindre justeringer af Planstra tegi 2011, i forhold til det tidli gere fremlagte. Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune 2011 danner det overordnede politiske grundlag for Stevns Kommuneplan Stevns Kommuneplan 13 11

10 1.3 Forudsætninger for kommuneplanen 1.3 Forudsætninger for kommuneplanen Ud over Kommuneplanstrategien for Stevns Kommune 2011 og Stevns Kommuneplan 2009 er der adskillige bindinger, hensyn og andre forudsætninger, der skal tages i ed, når en ny kommuneplan skal vedtages. Oversigt over statslige interesser En af de vigtigste forudsætninger for kommuneplanlægningen er Miljøministeriets Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, som blev udgivet i Oversigten er et katalog over de i 2011 eksisterende over ordnede interesser og krav, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Des uden indeholder oversigten en beskrivelse af de overordnede forudsætninger i form af vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med. Stevns Kommuneplan 2013 er overordnet set i overensstemmelse med de statslige interesser for kommu neplanlægning. En del af de lovbundne og planmæssige forudsætninger, der også er omtalt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning, vil blive beskrevet i dette afsnit. Herudover afspejler mål og retningslinjer for alle emner i kommuneplanen den hidtidige udvikling og status for emnet her og nu. En beskrivelse af disse forhold vil være at finde i hæftet Retningslinjer som en del af re degørelsen for de enkelte emner. Planloven Planloven udgør kommuneplanens helt overordnede lovgrundlag. Det er ifølge planloven, at der for hver kommune skal foreligge en kommuneplan. Planloven har desuden mere eller mindre detaljerede bestemmelser om, hvad kommuneplanen skal indeholde. Formålet med planloven er at sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særlig at: der ud fra en planmæs sig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymil jøer og landskaber, de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur-og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet Kommuneplanen opfylder planlovens krav til kommuneplanlægning og er i overensstemmelse med lovens bestemmelser. LINK til oversigt over statens interesser i kommuneplanlægningen Landsplanlægning Landsplanredegørelsen Den sidste nye landsplanredegørelse er fra Der forventes udsendt en ny landsplanredegørelse i løbet af Landsplanredegørel sen er regeringens overordnede politiske udmelding om målene for den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling af Dan mark. Kommuneplanen skal af spejle de overordnede interesser, som fremføres i landsplanredegø relsen. Redegørelsen peger på følgende emner for den fysiske planlægning i hele landet: 1. Udviklingstendenser 2. Klima og energi 3. Natur og vand 4. Landskabet 5. Kyster 6. Byer 7. Infrastruktur 8. Landdistrikter 9. Østjylland 10. Mellemstore byregioner 11. Hovedstaden og Sjælland. Stevns kommuneplan 2013 er i god overensstemmelse med de overordnede landspoliti ske mål 12 Stevns Kommuneplan 13

11 og temaer, som kommer til udtryk i landsplanredegørel sen. Kommuneplanen fastholder den hidtil restriktive praksis for byggeri i landzonen, dog med hensyntagen til ny lovgivning, og udvik ler hovedbyerne Hårlev og Store Heddinge, der begge ligger hen sigtsmæssigt placeret i forhold til infrastruktur samt beskyttede områder. Naturen, landskaberne og miljøet i kommunen har stor betydning, også ud over kommunens grænser, som rekreative områder, vandindvindingsområder, m.v. Derfor fastholder kommuneplanen fokus på, at naturen både skal beskyttes og kunne benyttes. Der er igangsat og afsluttet flere helhedsplaner for sammenhængende områder i kommunen, og der er udarbejdet en landskabsanalyse for hele kom munen. Disse planer og analyser skal være med til at kvalificere det fremtidige arbejde med en helhedsorienteret arealanvendel se i kommunen. LINK til Landsplanredegørelsen. Landsplandirektiver Kommuneplanerne må ikke være i strid med regler og beslutninger, som miljøministeren har udstedt efter planlovens 3 for at sikre landsplanmæssige interesser og mod eventuelle landsplandirektivbestemmelser og landsplandirektivet for hovedstadsområdet. For at sikre, at kommunerne indarbejder landsplandirektiverne i planlægningen, skal de indgå i retningslinjerne i kommuneplanen, jf. planlovens 11a nr. 20. Kommuneplanen skal afspejle de statslige mål og de statslige beslutninger. Kommuneplanen skal afspejle landsplanlægningen. Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale planlægning. Landsplandirektiv om detailhandel Den 15. november 2008 trådte Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet i kraft. Direktivet skal ses i sammenhæng med Fingerplan Landsplandirektivet udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning for detailhandel i hovedstadsområdet. Udgangspunktet for landsplandirektivets udpegning af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder er et ønske om i videst muligt omfang at omsætte de generelle bestemmelser for planlægning til butiksformål, der gælder i resten af landet, til de særlige forhold, der gør sig gældende i det sammenhængende byområde i hovedstadsområdet. Som del af det øvrige hovedstadsområde er Stevns Kommune således ikke omfattet af direktivets hovedformål, og det gælder da også at: I det øvrige hovedstadsområde fastlægges beliggenheden af bymidter i kommuneplanlægningen efter reglerne i planlovens 5 m, stk. 3.. Kommuneplanens detailhandelsstruktur er i overensstemmelse med landsplandirektivets bestemmelser om detailhandel. LINK til landsplandirektivet. Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Fingerplan 2007 fastlægger de overordnede principper for byudvikling, byomdannelse, trafikal infrastruktur og betjening, grønne kiler, m.v. i hovedstadsområdet. En revision af Fingerplan 2007 er påbegyndt i I Fingerplan 2007 er hovedstadsområdet opdelt i de 4 delområder Det indre storbyområde håndfladen, Det ydre storbyområde byfingrene, De grønne kiler og Det øvrige hovedstadsområde. Stevns Kommune er beliggende i det øvrige hovedstadsområde. Som del af det øvrige hovedstadsområde omfattet af Fingerplan 2007, gælder det for Stevns Kommune, at der ikke kan ske regional udvikling. Der kan dog tillades en vis lokal udvikling ved kommunecentre og ved afrunding af andre byer. Med lokal udvikling forstås udvikling med erhverv og byfunktioner, som maksimalt betjener et opland, der omfatter kommunen og nabokommuner. Stevns Kommuneplan 13 13

12 Tilsvarende skal boligudbygning begrundes i lokale behov. Kommunecentrene skal udpeges som en del af kommunens bymønster, og der skal fastlægges en rækkefølge for byudviklingen, så det sikres at der skabes sammenhæng med de eksisterende byområder, og at byudviklingen bidrager til at fastholde en skarp grænse mellem by og land. Det gælder desuden bl.a., at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes som rekreative områder til ferieformål, og at bymæssige fritidsanlæg skal placeres i byzone. Kommuneplanen for Stevns Kommune 2009 havde baggrund i Fingerplan 2007, og Stevns Kommuneplan 2013 er også i god overensstemmelse med fingerplanens principper. LINK til Fingerplanen. Rækkefølge I Stevns Kommuneplan 2009 blev der udlagt enkelte kommende byudviklingsområder, og for nogle af dem blev der fastlagt en rækkefølge for realiseringen. Der hvor tiden har indhentet rækkefølgebestemmelserne, er der blevet konsekvensrettet i rammerne. Stevns i hovedstaden, kort fra Fingerplan 2007 Den regionale Udviklingsplan Kommuneplanen må ikke stride mod den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, men kom munen har ikke pligt til at virke for planens gennemførelse. 14 Stevns Kommuneplan 13

13 Region Sjælland har valgt at kalde sin udviklingsplan for en udviklingsstrategi. På den måde understreger regionen, at mange ting endnu er åbne og ikke planlagt i detaljen. Den 1. januar 2012 trådte en ny udviklingsstrategi for perioden 2012 til 2015 i kraft. Den Regionale Udviklingsstrategi bygger på en bredtfavnende og ambitiøs vision for, hvordan alle involverede i fællesskab danner de bedste rammer for det gode liv i Region Sjælland. Strategien stræber højt med en lang række bud på, hvad der skal til for at skabe bedre vilkår for bæredygtig vækst gennem regional identitet og styrke. Ligesom Stevns Kommuneplan 09 inde holder Stevns Kommuneplan 2013 ikke elementer, der strider mod Den Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland. LINK til RUS. Regionplan 2005 Gældende regionplanretningslinjer På vandområdet findes fortsat gældende regionplanretningslinjer, som først vil blive afløst med de kommende vandplaner. Der må derfor ikke planlægges for bebyggelse og anlæg, der kan vanskeliggøre de initiativer, der vil følge af vandplanerne. Ud over de gældende regionplanretningslinjer, der bliver afløst af vandplanerne, er resterende retningslinjer gældende, indtil Naturstyrelsen har ophævet dem. Arealreservationer Arealreservationer i de gamle regionplaner blev overført uændrede til Stevns Kom muneplan 09 og er nu overført til Stevns Kommuneplan Der er således opretholdt reservation af et areal syd for Strøby Egede til vejanlæg over Tryggevælde Ådal. Se i øvrigt af snit 2.2 Infrastruktur samt afsnit 9.1 Det overordnede vejnet. Vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsætter bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område. Kommuneplanen må desuden ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan, risikostyringsplan, handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljømålsloven og en Natura 2000-skovplan, jf. planlovens 11, stk. 4. Det er tillige et krav, at kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for, hvordan kommuneplanen forholder sig til bl.a. disse overordnede forudsætninger, jf. planlovens 11e, stk. 1. Der findes desuden en række statslige programmer og handlingsplaner, f.eks. Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet, som kommunerne også skal lægge til grund for deres kommuneplanlægning. Kommuneplanen opretholder alle Natura 2000-områder, se afsnit 5.2 Natura 2000 områder. Kommunen forholder sig gennem kommuneplantillæg til ændringer i statens Natura 2000-planer og vandplaner, når de er offentliggjort, og handlingsplaner er udarbejdet/under udarbejdelse. Nabokommunerne Kommunerne forventes at bidrage til oprettelsen af og deltagelsen i forpligtende samarbejder med de myndigheder herunder nabokommuner, der har fælles interesser omkring det åbne land, byudvikling, centerstruktur, overordnet trafik, m.v. Stevns Kom mune deler kommunegrænse med Faxe og Køge kommuner. Stevns Kommune deltager i København Syd samarbejdet, hvor der udveks les erfaringer og foregår dialog. Kommunesamarbejdet København Syd er et erhvervssamarbejde mellem Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner. Formålet med samarbejdet er blandt andet at styrke erhvervspolitiske Stevns Kommuneplan 13 15

14 initiativer og service inden for erhverv og turisme i området. Kommunesamarbejdet er et udtryk for erkendelsen af sammenhængene mellem de fire kommuner på områderne for arbejde, turisme, bosætning og kultur. Stevns kommuneplan 2009 Visionen for Stevns Kommune og de overordnede mål for udviklingen af kommunen, som de kommer til udtryk i Stevns kommuneplan 2009, er stadig grundlæggende for kommeplanarbejdet og afspejler sig i Stevns Kommuneplan Da der er tale om en delvis revision, er der meget af Stevns Kommuneplan 2009, der genbruges i den nye plan, og derfor har den gamle kommuneplan i høj grad dannet grundlaget for udformningen af den nye kommuneplan. De valgte emner i planstrategien Der er i planstrategien for hvert udpeget emne nævnt, hvad der skal arbejdes med i kommuneplanen, og hvilke forudsætninger, der er herfor. Identitet Planstrategiens mål for arbejdet: Bevare og udvikle de karakteristiske landskabstræk og kulturspor for at styrke, det der gør de stevnske landskab til noget særligt. Udvikle hvert lokalområde med udgangspunkt i det, 16 Stevns Kommuneplan 13 der er dets særlige kvalitet for at styrke identiteten og tilhørsfor holdet. Arbejde for at give den stevnske befolkning større tilknytning til deres lokalområde, blandt andet ved at skabe flere og bedre lokale offentlige rekrea tive områder. Forudsætningerne for at kunne ændre rammer for udvalg te områder og for at kunne afgrænse endnu ikke af grænsede landsbyer med nye rammebestemmelser er: Arkitekturpolitikken og Landskabsanalysen Arkitekturpolitikken handler blandt andet om at få afdækket, hvad det er der er så karakteristisk for de enkelte steder, og hvordan vi kan forny uden at gå på kompromis med eksisterende værdier. Dette arbejde skal gerne lede hen til nye rammer i kommuneplanen, der kan være med til at sikre, at alle vore lokalområder også i fremtiden vil være noget særligt. Arkitekturpolitik LINK. Turisme Planstrategiens mål for arbejdet: Udbrede kendskabet til Stevns ved blandt andet at videreud vikle Stevns Klint som turistat traktion. Sikre formidlingen af Stevns Klint ved at skabe rammerne for et besøgscenter for klinten. På samme tid styrke oplevelsesmulighederne samt beskyt telsen af Stevns Klint og kyst ved at skabe rammerne for en videreudvikling af koncentre rede besøgsområder. Skabe rammerne for et varieret udbud af overnatningsmuligheder som eks. hoteller/ drive-in, Bed & Breakfast, auto camperpladser og sommerhuse. Forbedre infrastrukturen og adgangen til klinten og andre attraktioner, både for cyklister, bilister, vandrere og sejlende, for derved at give flere mulig hed for at opleve Stevns. Arbejde for at fastholde den besøgende ved at udvikle ople velsesværdien af vores mange artede og helt lokale natur- og kulturattraktioner. Forudsætningerne for at kunne udforme nye retningslinjer og foretage nye udpeg ninger i udvalgte afsnit og evt. ændre specifikke rammer er: Den overordnede Turistpolitiske redegørelse og Arkitekturpolitik Ændringerne i kommuneplanen vil ske på baggrund af den overordnede turistpolitiske redegørelse, som er udarbejdet i indeværende planperiode. Ændringer vil, ud over dem, der opstår i forbindelse med arbejdet med Stevns Klint, ske som en konsekvens af et øget fokus på store og små eksisterende natur- og kulturressourcer, der er til glæde for både stevnsboer og gæster.

15 Erhvervsliv Planstrategiens mål for arbejdet: At tilbyde at traktive rammer for de virksom heder, vi ønsker at tiltrække. Nogle af de rammer skabes i sammenhæng med de andre te maer. Temaet Pendling søger at optimere forholdene for pendler ne både ud af og ind i kommu nen. Temaet Bymiljø understøtter også erhvervsudviklingen, fordi levende og imødekommende byer gør positivt indtryk på potentielle virksomheder og deres kunder. Temaet Turisme er også et erhvervsområde. Forudsætningerne for at kunne ændre udvalgte rammer og retningslinjer i udvalgte afsnit er bl.a.: Erhvervsredegørelse/ kortlægning. Erhvervsredegørelsen er under udarbejdelse og forventes færdig i løbet af 2013 og vil derefter sætte sit præg emnet. Bymiljø Planstrategiens mål for arbejdet: Skabe levende, attraktive og bæredygtige bymiljøer ved at fortætte og udvikle omkring by midterne og eventuelle statio ner og kun indvinde ny jord til byformål, når øvrige muligheder er udtømt. Sikre bedre vilkår for fodgængere og cyklister i byerne ved at adskille hård og blød trafik, eller indrette bymidterne, så trafik ken afvikles på de svage trafi kanters præmisser. Styrke fællesskabet og muighederne for fysisk udfoldelse ved at skabe mødesteder i kraft af grønne områder/bypladser/ legepladser. Styrke hver bys særlige karakteristika og kendetegn samt den stevnske kulturarv gennem bevaring af særlige bygninger, beplantninger og kulturmiljøer. Forudsætningerne for at kunne udarbejde byplaner og ændre udvalgte rammer og retningslinjer i udvalgte afsnit er bl.a.: Arkitekturpolitik Pendling Planstrategiens mål for arbejdet: Søge at forkorte rejsetiden på det overordnede vejnet i og i umiddelbar tilknytning til Stevns Kommune ved at arbejde for etableringen af en omfartsvej ved Herfølge. Søge at få de stevnske pendlere koblet på de nationale togforbindelser ved at arbejde for, at regionstoget føres frem til den kommende Køge Nord station. Gøre cykelturen på Stevns mere sikker og interessant ved at arbejde for flere cykelstier der er i eget tracé og evt. også er løsrevet fra det overordnede vejnet. Gøre det nemmere at kombinere transportmidlerne, ved at forbinde cykelstier og overordnede busruter med de primære stationer, og sikre parkeringsmuligheder ved stationerne. Forudsætninger for at kunne tydeliggøre målene i hovedstrukturen, f.eks. ændring af kort og et afsnit, der viser blivende busruter er bl.a. Dialog med stat og nabokommuner Endelig er det vigtigt at præcisere, at der i kommuneplanlægningen fortsat vil blive arbejdet videre med de i planstrategien nævnte emner, som det endnu ikke er lykkedes at komme helt i mål med. Stevns Kommuneplan 13 17

16 2 Den grå struktur 2 Den grå struktur Stevns Kommunes grå struktur består af kommunens bymønster og overordnede infrastruktur. Man kan beskrive den grå struktur som værende fællesmængden af større byområder og vejanlæg, der tilsammen udgør et sammenhængende net af anlæg, huse, belægning mv. der af mennesker gennem tiden er tilføjet som ekstra lag til det stevnske landskab. Fastlæggelsen af kommunens bymønster er måske det allervigtigste element i en kommuneplans hovedstruktur. Fordelingen af kommunens arealudlæg til byudvikling, nybyggeri, nyanlæg og servicefunktioner samt rekreative og kulturelle funktioner på kommunecentre, øvrige byer, landsbyer og sommerhusområder giver et godt indtryk af, hvor Kommunalbestyrelsen ønsker en fremtidig udvikling, respektive hvor i kommunen, der er arealer, der ønskes friholdt for nyanlæg m.v. I forbindelse med kommunalreformen er Stevns Kommune blevet en del af hovedstadsområdet for så vidt angår planlægning, byudvikling mv., og dermed af Fingerplan 2007/13 (se i øvrigt afsnit 1.3 om planens forudsætninger). Beliggende i det, der i Fingerplan 2007/13 betegnes Det øvrige hovedstadsområde, gælder der for Stevns Kommune bl.a., at byudvikling skal være af lokal karakter og skal ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. 18 Stevns Kommuneplan 13

17 2.1 Bymønster 2.1 Bymønster I Stevns Kommuneplan 2009 blev der udlagt nogle få nye byudviklingsarealer. Der er ikke udlagt nye arealer i Stevns Kommuneplan Se i øvrigt afsnit 6.1 om byudvikling og arealudlæg. Det overordnede mål for udpegningen af Stevns Kommunes bymønster er en helhedsorienteret udvikling og vækst i kommunens byer, primært i de to hovedbyer, kommunecentrene Hårlev og Store Heddinge, hvor der kan opnås en god sammenhæng mellem nye borgere/virksomheder og infrastruktur, et aktivt kulturliv og diverse service funktioner samt en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af de bynære landskaber. Det fastlagte bymønster ses på kort 2.1a Den grå Hovedstruktur. Store Heddinge og Hårlev er udpeget som kommunens to kommunecentre, hvor en kommende byudvikling primært kan foregå, medens Rødvig og Strøby Egede udpeges som øvrige byudviklingsbyer, og Klippinge, Strøby, Hellested og Valløby udpeges som øvrige byer. Bymønstret er udpeget på baggrund af de bymønstre, der fandtes i de gamle kommuner, Stevns og Vallø. Samtlige byer i bymønstret ligger i dag helt eller delvist i byzone, som de eneste byer i Stevns Kommune. Hårlev og Store Heddinge var tidligere hovedbyer i hver sin kom- Kommunecentre Byudviklingsbyer Øvrige byer Afgrænsede landsbyer Motorveje Hovedveje Øvrige landeveje Jernbane (Østbanen) Stop Kort 2.1a Den grå hovedstruktur. Stevns Kommuneplan 13 19

18 mune og er derfor hjemsteder for kommunens to rådhuse, et bredt udbud af offentlig og privat service samt et varieret boligudbud. Strukturerne i de to byer er meget forskellige. Hvor Hårlev er en tidligere landsby, der har udviklet sig først til stationsby - og i dag hovedsageligt fremstår som boligby, er Store Heddinge en købstad med et torv og en tydelig bymidte. Begge byer er i dag forsynet med togtrafik via lokalbanen Østbanen og ligger desuden hensigtsmæssigt nær gennemfartsvej. Efter sin størrelse har Hårlev et meget udstrakt areal til centerformål. Byens butikker og servicefunktioner ligger da også meget spredt i byområdet, men dog med en vis koncentration i området omkring stationen. Krydsningen mellem banen og Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet i Hårlev. Hver dag står ca. 600 mennesker på og af toget, og med nærheden til kro, rådhus og diverse butikker satses der på at udvikle nye og koncentrere eksisterende funktioner i netop dette område. Med en styrkelse af den kollektive trafik i form af flere afgange har stationen og dens nærmeste omgivelser de rette forudsætninger for at være det sted i byen, hvor aktiviteter koncentreres, og hvor der gøres en særlig indsat for bymiljøets kvalitet. Det er kommuneplanens målsætning, at Store Heddinge skal fungere som overordnet center for Kommunecentre Byudviklingsbyer Øvrige byer Beskyttede natur- og geologiske interesseområder Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder. 20 Stevns Kommuneplan 13

19 offentlig og privat service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i kommunen. Med tiden er det her, man skal finde Stevns Kommunes rådhus. For bymidten i Store Heddinge er hovedmålene dels at skabe gode rammer for bycentrets vækst og fornyelse, samt at forbedre trafik- og parkeringsforholdene men ikke mindst at bevare og udvikle et attraktivt bymiljø. Ved den gennemførte registrering af bevaringsværdige ejendomme i Stevns Kommuneatlas 2002 er der tilvejebragt grundlag for en byfornyelsesplanlægning i Store Heddinge. Begge kommunecentre er beliggende inde i landet, med en vis afstand til større beskyttede områder. Det betyder, at begge byer i en vis grad kan udvikles, uden at man skal gå på kompromis med overordnede beskyttelsesinteresser. Syd og øst for Hårlev løber Tryggevælde- og Stevns Å dog, hvilket betyder, at den fremtidige udvikling i Hårlev i hovedtræk skal foregå mod nord og vest. De to øvrige byudviklingsbyer Rødvig og Strøby Egede er begge beliggende ved kysten, som er et af Stevns Kommunes største aktiver. Strøby Egede er i høj grad præget af den stærkt trafikerede Stevnsvej. Omdrejningspunktet for udviklingen af Strøby Egede er en omlægning af store dele af den gennemkørende trafik ad en omfartsvej syd og vest om byen samt en koncentration og udvikling af byens centerområde. Nærheden til vandet og Tryggevælde Ådal sætter naturlige begrænsninger for byens udvikling, men skal samtidig, i højere grad end i dag, understreges som områdets værdifulde attraktioner. Rødvig er oprindeligt en fiske- og ladeplads, der senere er tilført både havn og station, hvor den herefter er udviklet fra. I dag er Rødvig, trods fiskeriets tilbagegang, en af Sjællands største fiskerihavne. Men havnebyen har mistet en del af sit oprindelige præg, bl.a. er pakhusene væk. Til gengæld er der en del turisme, hvilket præger den kystnære del af byen. Det er nær havnen, man fornemmer den ældste bebyggelse med stationen, kroen og Harmonien. Bygningerne ligger tæt ved vejen og udgør et sammenhængende miljø. Rødvigs udvikling skal styrkes ved en vis varieret boligtilvækst og ved at sikre betingelserne for erhvervene, specielt fiskerierhvervet. Samtidig bør der gives mulighed for en moderat udvikling som ferie- og fritidsområde. Der er blandt andet åbnet mulighed for en udvidelse af lystbådehavnen mod øst. Stevns Kommuneplan 13 21

20 2.2 Infrastruktur 2.2 Infrastruktur Lokalbanen Østbanen forbinder via Hårlev en række byområder i kommunen med Køge i nord og Fakse og Fakse Ladeplads mod syd. Stevns Kommune er således relativt velforsynet med kollektiv trafik, der har en høj prioritet for kommunen, ikke mindst som led i opfyldelsen af ønsket om, at forbruget af de fossile brændsler i kommunen mindskes (se kommunens klimastrategi LINK og Klimahandleplan LINK). Stevns Kommune har deltaget i det regionale dialogprojekt Sjællandsprojektet. Målet med Sjællandsprojektet har været at fremme en bæredygtig region med høj tilgængelighed, gode vækstbetingelser og levende byer. Dette skal gøres gennem et samarbejde om den fysiske planlægning og den trafikale infrastruktur. Lokalt samarbejder Stevns Kommune med Regionstog A/S, blandt andet i form af dialog omkring fremtidens stationer i kommunen og deres roller. Desuden søger Stevns Kommune og Regionstog A/S i fællesskab regeringens trafikpuljemidler til en opgradering af et antal trinbrætter/stationer i kommunen. Således er det et ønske at kunne tilbyde attraktive og trygge standsningssteder og en god forbindelse mellem tog- og bustrafik samt cykel- og biltrafik. Kommunen har som mål at styrke den kollektive trafik og gøre sta- Kommunecentre Byudviklingsbyer Øvrige byer Gennemfartsveje Øvrigt overordnet vejnet Rekreative- og trafikstier Planlagte stier Jernbane (Østbanen) Stop Kort 2.2a Bymønster og infrastruktur 22 Stevns Kommuneplan 13

Stevns Kommuneplan 09

Stevns Kommuneplan 09 Stevns Kommuneplan 09 INDHOLD Den samlede kommuneplan består af 5 hæfter og 5 bilag: Hæfte 1: Hovedstruktur side 3-54 Hæfte 2: Kerneområder side 55-96 Hæfte 3: Retningslinjer side 97-212 Hæfte 4: Rammer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

blev afholdt på Stevns Dagen i efteråret 2010. Jeg håber, I alle kan genfinde spor hist og her efter de gode debatter.

blev afholdt på Stevns Dagen i efteråret 2010. Jeg håber, I alle kan genfinde spor hist og her efter de gode debatter. Plan 13 Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune 2011 FORORD Hermed foreligger Kommuneplanstrategi for Stevns Kommune 2011. Med denne planstrategi er vi gået i gang med det spændende og langsigtede arbejde

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Forhold til anden planlægning

Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 6, AREAL- RESERVATION, KRIEGERS FLAK PLANLÆGNING HØRINGSPERIODE FRA DEN 7. FEBRUAR - 6. APRIL 2015 FORSLAG.

KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 6, AREAL- RESERVATION, KRIEGERS FLAK PLANLÆGNING HØRINGSPERIODE FRA DEN 7. FEBRUAR - 6. APRIL 2015 FORSLAG. PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 6, AREAL- RESERVATION, KRIEGERS FLAK HØRINGSPERIODE FRA DEN 7. FEBRUAR - 6. APRIL 2015 FORSLAG Teknik og Miljø Hvad er et Kommuneplantillæg? En kommuneplan er en plan

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik

Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik Rekreativ Politik Den Rekreative Politik er udarbejdet i andet halvår af 2012, og blev vedtaget den 27. juni 2013 af Kommunalbestyrelsen. 2 Rekreativ Politik INDHOLD FORORD Som kommune er man, i forhold

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2013-2025

KOMMUNEPLAN 2013-2025 Forslag til KOMMUNEPLAN 2013-2025 for Odsherred Kommune Fredninger Skovrejsning Vindmøller Benyttelse Kulturmiljøer GeoPark Kystnærhedszonen Boligområder Beskyttelse Campingpladser Store husdyrbrug Byudvikling

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Faxe Kommuneplan 2013

Faxe Kommuneplan 2013 Vedtaget af byrådet den 11. december 2014 Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Redaktion og layout: Center for Erhverv og Udvikling Forsidefotos: Billede nr.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.

Planloven i praksis. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. lanloven i praksis Planloven i praksis Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007 Gengivelse tilladt med angivelse af kilde. Publikationen er samtidig udgivet på engelsk med titlen Spatial planning

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Godkendt 27.08.2012 side 1 1. Zonemyndighed Kommunen træffer afgørelser efter planlovens 35-38. Ansøgningen skal sendes i naboorientering,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Landzonetilladelse for flytning af 18 m 2 Madpakkehus samt dispensation fra lokalplan 17.33-1 Aarøsund Lystbådehavn

Landzonetilladelse for flytning af 18 m 2 Madpakkehus samt dispensation fra lokalplan 17.33-1 Aarøsund Lystbådehavn FONDEN AARØSUND MEDBORGERHUS Att.: Jens Kloster Hedegaard Aarøsund Havn 19 6100 Haderslev Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og Byg Simmerstedvej 1A 1 sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag

Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Til Kopi til Fra Byrådet Team-Kommuneplan 14-10-2009 Sagsnr.: 2009-28434 Dok.nr.: 2009-284263 Init.: MK Ændringer i Kommuneplan09 i forhold til det fremlagte forslag Forslag til Kommuneplan09 har været

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere