STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab"

Transkript

1 STUDIEGUIDE for studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab Syddansk Universitet Side1

2 Del 1: Overblik over Idræt, Innovation og Entreprenørskab 4 Studiepakkens profil... 4 Struktur... 5 Kompetencemål... 7 Studiepakkens formål og kompetencemål... 8 Undervisnings- og arbejdsformer... 9 E-learn... 9 Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) Mødepligt og aktiv deltagelse Evaluering af modulerne Nøglepersoner i studiepakken Del 2: Modulbeskrivelser I1: Entreprenørskab og innovation PLACERING OMFANG FORMÅL KOMPETENCEMÅL INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL PRØVER MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE I2: Idrættens praksisområder (IPO) INTRODUKTION PLACERING OMFANG FORMÅL FORUDSÆTNINGER KOMPETENCEMÅL INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING PRØVER Side2

3 MODULANSVARLIG I3: Designprocesser og teknologi INTRODUKTION TIL DESIGNPROCESSER OG TEKNOLOGI PLACERING OMFANG FORMÅL KOMPETENCER INDHOLD UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISERING PRØVER MODULANSVARLIGE OG UNDERVISERE I4: Organisationssociologi og idrætskultur PLACERING OMFANG FORMÅL KOMPETENCEMÅL INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING PRØVER MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE I5: Prejekt-projekt i Idræt, innovation og entreprenørskab (PPI) PLACERING OMFANG INTRODUKTION FORUDSÆTNINGER FORMÅL KOMPETENCEMÅL INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING PRØVER MODULANSVARLIG Side3

4 Del 1: Overblik over Idræt, Innovation og Entreprenørskab Denne studieguide beskriver studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab. Guiden supplerer de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for bachelorstudiet - se studieordning her: STUDIEORDNING Studieguiden for Idræt, Innovation og Entreprenørskab består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab har fokus på at kvalificere idrætsstuderende til at arbejde med idræt og bevægelse inden for innovations- og entreprenørskabsområdet. F.eks. med henblik på at kunne identificere, evaluere og implementere nye kommercielle eller sociale ideer inden for området, skabe egne virksomhedsfelter eller lede og tilrettelægge innovationsfremmende processer. Det er en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studiepakke: Man synes, det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og udvikle og skabe nye aktiviteter, services og produkter inden for idræts- og bevægelsesområdet. Man synes, det er spændende at arbejde med og udvikle teknologiske artefakter og at programmere. Side4

5 Man synes, det er spændende at arbejde med designprocesser og kreative processer i teori og praksis og fordybe sig i teorierne bag. Man er kreativ, iderig og har lyst til at arbejde med skabende processer på idræts- og sundhedsområdet. Man har lyst til at være iværksætter og igangsætte og lede nye tiltag på idrætsområdet. Studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab har særligt fokus på at opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at indgå i, igangsætte og gennemføre produkt- og serviceudviklingsprocesser inden for idræt og bevægelse. I den forbindelse opøves den studerendes evner til at analysere idræts- og organisationskulturer med fokus på at kunne udvikle og implementere nye elementer. Der er fokus på teorier inden for innovations- og entreprenørskabsområdet, der løbende kobles til det idrætsfaglige felt, både gennem praktisk arbejde med kroppen (idrætsaktiviteter), udvikling af services og teknologier (designprocesser) og gennem samarbejde med virksomheder (workshops). Struktur Studiepakken er placeret på bacheloruddannelsens 2. studieår. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, ud over studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur i studiepakken fremgår af nedenstående oversigt: Side5

6 1. Kvarter 2. Kvarter 3. Kvarter 4. Kvarter 3. År Internt tilvalg eller ITT (fx Fysisk aktivitet og sundhed ) Bachelorprojekt 15 ECTS F1A Energiomsætning og F2 Hum Samf Idrætsteori og forskningsmetoder 6,5 ECTS F3 Videnskabsteori og etik 3 ECTS Tværfagligt valgmodul 10 ECTS F1B Statistik og databehandling Organisations- Entreprenørskab og 2. År 8 ECTS sociologi og idrætskultur 5 ECTS innovation 2 3 ECTS Tværfagligt valgmodul Prejekt/projekt Entreprenørskab og innovation 1 5 ECTS Designprocesser og teknologi 5 ECTS 5 ECTS Idrættens praksisområder 6 ECTS Prejekt/projekt 3,5 ECTS Fællesfag Obligatoriske moduler (32,5 ECTS) I1: Entreprenørskab og innovation 1 og 2 (8 ECTS) I2: Idrættens praksisområder (6 ECTS) I3: Designprocesser og teknologi (5 ECTS) I4: Organisationssociologi og idrætskultur (5 ECTS) I5: Prejekt/projekt (8,5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Side6

7 Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul (4. kvarter), som relaterer sig til alle tre studiepakker på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS): F1: F1A Energiomsætning (6 ECTS) og F1B Statistik og databehandling (2 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (6,5 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3 ECTS). Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimering FV2: FV3: Friluftsliv, ekstremidræt og active living. Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2), fordelt på hhv. viden, færdigheder og kompetencer. Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i, om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Side7

8 Studiepakkens formål og kompetencemål Formålet med studiepakken er at give de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til teorier og metoder af relevans for området idræt, innovation og entreprenørskab. Den studerende kvalificeres til at kunne varetage opgaver i relation til innovation og entreprenørskab på idrætsområdet i såvel private som offentlige organisationer, herunder også civilsamfundets foreningsliv. Desuden kvalificeres den studerende til at kunne indgå i, igangsætte og gennemføre produkt-, serviceudviklings- og innovationsprocesser med fokus på idræt og bevægelse. Studiepakken er særligt målrettet den studerende, der gerne vil arbejde som igangsætter, ideudvikler eller iværksætter på idræts- og sundhedsområdet, både inden for privat og offentligt regi. Det er målet med studiepakken, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Viden Ved afslutningen af studiepakken skal den studerende: kunne redegøre for metoder og teorier inden for entreprenørskab og innovation med særligt fokus på idræt og bevægelse have indsigt i og forståelse for forskellige organisationsteorier og kulturer inden for idræt i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund have kendskab til grundlæggende redskaber i relation til udvikling og implementering af idrætsrelaterede projekter (forretningsplaner) kunne redegøre for og diskutere forskellige digitale muligheder inden for arbejdet med og udviklingen af idræts- og bevægelsesområdet. Færdigheder Ved afslutningen af studiepakken skal den studerende: kunne deltage i, igangsætte, udvikle og reflektere over idrætslig praksis i relation til udvalgte temaer og bevægelsesmiljøer kunne planlægge, facilitere og evaluere innovative og entreprenørielle processer kunne anvende innovations -, entreprenørskabs- og organisationsteori i en konkret produkt- eller serviceudviklingsproces med fokus på idræt og fysisk aktivitet kunne analysere og vurdere idræts- og organisationskulturer med henblik på at identificere mulige forandrings- og udviklingsområder. Side8

9 Kompetencer Ved afslutningen af studiepakken skal den studerende: kunne designe, diskutere og vurdere udvalgte metoder og processer i relation til aktivitets-, organisations- og produktudvikling kunne handle selvstændigt i komplekse sociale systemer inden for idrætsfeltet i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund kunne indgå i mindre forsknings- og forandringsprocesser, hvor der på samme tid anvendes, genereres og udvikles viden kunne løse opgaver i relation til idræt, innovation og entreprenørskab i såvel private som offentlige organisationer, herunder udvikle og evaluere aktiviteter, produkter og koncepter samt planlægge, afvikle og evaluere større udviklingsprojekter kunne varetage basal programmering i relation til produktudvikling inden for idræt og bevægelse. Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakken arbejder med mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer, bl.a. forelæsninger for alle studerende, hold- og gruppeundervisning, vejledningsmøder, ideudviklingsprocesser og en del selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper. Kommunikation foregår bl.a. via e-learn - f.eks. i forbindelse med oplysning om vejledningsmøder, feedback samt nødvendig kommunikation om skemaændringer, møder m.v. De studerende opfordres desuden til selv at iværksætte læringsaktiviteter uden for den tilrettelagte undervisning: Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. E-learn E-learn er også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder for at se, om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Side9

10 Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes, at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser, eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Ud over prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer, er det fx beskrevet, hvad aktiv deltagelse betyder. Evaluering af modulerne Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym, og alle studerende opfordres til at deltage og på den måde bidrage til at forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved, at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. På denne studiepakke er der desuden løbende evalueringer, ligesom der vil være små tests undervejs. Disse tjener til at undersøge muligheder for at teste på entreprenørielle kompetencer og bidrager således også til at udvikle studiepakken, ligesom de fungerer som et godt afsæt for såvel den enkelte studerende som holdet til at reflektere over deres læring. Side10

11 Nøglepersoner i studiepakken Sekretær Jette Tromborg. Tlf Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, m.m. Side11

12 Del 2: Modulbeskrivelser I1: Entreprenørskab og innovation PLACERING 2. studieår, 1. og 3. kvarter på studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab. OMFANG 8 ECTS point. 1. kvarter (del 1): 5 ECTS. 3. kvarter (del 2): 3 ECTS. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at identificere, planlægge, implementere og evaluere nye kommercielle, offentlige og sociale ideer med sigte på kunder/brugere inden for det idræts- og sundhedsfaglige område. KOMPETENCEMÅL Viden: Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Grundlæggende teorier og begreber inden for entreprenørskab og innovation Innovationsprocesser i praksis Forretningsmodeller og forretningsplaner Juridiske og økonomiske aspekter ved etablering og drift af nye organisationer, og forandring af eksisterende organisationer Individets, gruppers og organisationers roller i entreprenørielle/innovative processer Innovationspædagogisk teori og praksis. Færdigheder: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Screene nye forretnings- og innovationsmuligheder Facilitere brugerinddragelses- og innovationsprocesser Side12

13 Skabe en forretningsmodel og strukturere en forretnings- /implementeringsplan Udføre en kortfattet mundtlig præsentation (elevator pitch). Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Indgå konstruktivt i kommercielt, offentligt og socialt entreprenørskab med inddragelse af relevante teorier og metoder Tilrettelægge innovationsfremmende processer i private, frivillige og offentlige organisationer. INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING Del 1 består af undervisning i teori om entreprenørskab og innovation kombineret med praktiske øvelser. Der er særlig fokus på at opøve kompetence til at afdække behov, opdage/skabe nye ideer, gennemføre systematiske tests og evaluere nye ideer samt at deltage konstruktivt i innovationsprocesser. Del 2 har fokus på organisering, implementering og effektevaluering af nye ideer samt træning i metoder til at skabe forretningsmodeller, udforme forretnings- /implementeringsplaner og vælge hensigtsmæssige selskabs- og ejerformer for nye projekter/organisationer. Undervisningen består i begge dele af en blanding af forelæsninger, diskussion, gruppearbejde og praktiske øvelser og bygger i høj grad på de studerendes aktive deltagelse. De studerende trænes i effekten af en feedbackkultur. Dvs at der igennem undervisningsforløbet arbejdes i strukturerede feedbackgrupper, hvor de giver sparring og vejledning til hinanden. Da vi arbejder med en konkret case i undervisningen, som du/i kommer til at arbejde med i grupper af 4-5 personer, bedes du /I inden første undervisningsdag finde personer, du gerne vil samarbejde med. Casen kan både være en business case (ny virksomhed eller nyt forretningsområde i eksisterende virksomhed) og en case fra enten den private, offentlige eller frivillige sektor. Der vil på 1. undervisningsdag være mulighed for at genoverveje valget af gruppesammensætning. Undervejs i Side13

14 undervisningen arbejdes der løbende med casen, både i selve undervisningen og via hjemmearbejde mellem undervisningsdagene. Litteratur: Designing for Growth, Jeanne Liedtka og Tim Ogilvie, Columbia (2011) Vi er på vej offentlig innovation 2.0, Annemette Digmann et al., Gyldendal (2012) (Grundpille 2 s og Grundpille 4 s ) Business Model Generation, Aleksander Ostervalder og Yves Pigneur (2010) (Introkapitel s. 1-56; ) SDSI Metodekatalog (Gratis metodekatalog med Toolkit og anvendelsesanvisninger) / /sdsi-metodekatalog-2.pdf What Makes Entrepreneurs Entrepreneurial?, Saras Sarasvathy - Why the lean startup changes everything, Steve Blank, https://hbr.org/2013/05/why-the-lean-start-up-changeseverything/ar/1 Hypothesis-Driven Entrepreneurship: The Lean Startup, https://hbr.org/product/hypothesis-driven-entrepreneurship-thelean-startup/ pdf-eng Supplerende materiale: Video-cases med iværksættere: den gyldne sol, fra bogen Start with why af Simon Sinek https://gumroad.com/l/epji Innovationsspørgsmålet: cel%c3%b8ftet/innovationssp%c3%b8rgsma%cc%8alet%20.pdf 30 innovationsmetoder en introduktion, Erhvervs- og Byggestyrelsen https://startvaekst.virk.dk/sites/default/files/metodeintroduktion.pdf Side14

15 How to Build a Startup, Steve Blank - https://www.udacity.com/course/how-to-build-a-startup--ep245 Evangilizing for the Lean Startup, Eric Ries - Unlearn Your MBA, David Heinemeier Hansson - The Art of the Start, Guy Kawasaki - PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL 1 I september/oktober gennemføres 34 lektioner. Ved første undervisningsdag vil begge undervisere, iværksætterkonsulent Jan Bendtsen og innovationskonsulent Dorthe Kjerkegaard være til stede og gennemgå undervisningsplanen samt tilrettelægge forløbet i detaljer og præsentere casen, som de studerende skal arbejde med igennem undervisningsforløbet. De første undervisningsdage har vi fokus på innovation og brugerinddragelse med Dorthe Kjerkegaard og senere entreprenørskab med Jan Bendtsen som underviser. Del 1 afsluttes med en bunden hjemmeopgave, som består af to case-beskrivelser og en række spørgsmål til casene, som besvares ud fra den gennemgåede litteratur og læringen fra øvelser, tests og diskussioner. Studiebelastning del 1: - Konfrontationstimer 34 timer - Forberedelse/læsning 68 timer - Forberedelse af eksamen/eksamen 38 timer I ALT 140 timer Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 43 Uge 44 Uge 45 K-timer Læsning Eksamen Side15

16 PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL 2 I februar/marts gennemføres 20 lektioner fordelt på 5 undervisningsdage. På første undervisningsdag gennemgår vi undervisningsplanen og tilrettelægger forløbet i detaljer. Undervisningen bliver, ligesom i del 1, delt mellem Jan Bendtsen og Dorthe Kjerkegaard. I Jans undervisning er der især fokus på forretningsmodel og forretningsplan. I Dorthes undervisning er der fokus på kunder/ samarbejdspartnere, implementeringsplaner og evalueringer for innovationsprojekter i den offentlige/private og den frivillige sektor. Ved undervisningens start vælger de studerende en konkret case, de vil arbejde med i forløbet. Det kan være en case fra del 1 undervisningen eller en case, du/i arbejder med i et andet fag. Studiebelastning del 2: - Konfrontationstimer 20 timer - Forberedelse/læsning 40 timer - Forberedelse af eksamen/eksamen 14 timer I ALT 74 timer Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 K-timer Læsning Eksamen 8 6 PRØVER Læringsprøve Efter del 2: Video-pitch af idé/implementeringsplan + feed back, B/IB. Intern bedømmelse. Side16

17 Afsluttende prøve Efter del 1: 8 timers bunden skriftlig hjemmeopgave, 7-trinsskala. Intern censur. Krav til beståelse af modulet Alle læringsprøver og den afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE Modulansvarlig: Dorthe Kjerkegaard, innovationskonsulent og projektleder, Syddansk Sundhedsinnovation, innovativ byggeri og drift Undervisere: Dorthe Kjerkegaard Jan Bendtsen, iværksætterkonsulent, Bendtsen start og udvikling Side17

18 I2: Idrættens praksisområder (IPO) INTRODUKTION Som innovatører inden for området idræt og bevægelse må vi aldrig glemme vores grundlæggende håndværk: kroppen. Vi adskiller os fra andre universitetsstudier også dem med et særskilt fokus på innovation og entreprenørskab ved at bruge kroppen fysisk, formidle med kroppen og generelt ved at være opmærksomme på kroppens betydning ift. læring, trivsel, sundhed, kreativitet, formidling osv. IPOmodulet tager sit afsæt i praksis, hvor kroppen er en central og aktiv medspiller. Det er i denne sammenhæng, vi skal være innovative i IPO. PLACERING 2. studieår, 1., 2. og 3. kvarter på studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab. OMFANG 6 ECTS, fordelt med ca. 2 ECTS pr. kvarter. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne deltage i, igangsætte, udvikle og reflektere over idrætslig praksis i relation til udvalgte temaer og bevægelsesmiljøer. Formålet er at gøre viden om innovation og entreprenørskab anvendeligt inden for idrættens praksisområder og dét, der ligger mellem disse. Undervisningen stræber mod at stimulere de studerende til at se nye muligheder med kroppen. FORUDSÆTNINGER Det forventes, at den studerende: Har et personligt motiv for at studere på studiepakken og derfor er motiveret for at lære og forandre sig selv og sine omgivelser. Side18

19 Kan redegøre for og anvende grundlæggende aktivitetsudviklingsværktøjer fra Modul 5, relateret til Fiskens tre faser: afklaring, idégenerering og energistyring. Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt i gruppeprocesser. Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder: naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktiskpædagogisk. KOMPETENCEMÅL Viden: Ved afslutningen af modulet skal den studerende: have indsigt i og forståelse for idrættens praksisområder i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund have indgående kendskab til aktivitetsudvikling, innovation og entreprenørskab i relation til idrættens praksisområder. Færdigheder: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: deltage i udvalgte idrætslige praksisområder udvikle idrætslig praksis i forskellige kontekster og bevægelsesmiljøer planlægge, igangsætte og evaluere idrætspraksis. Kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: analysere idrætslige praksisformer udvikle nye praksisformer, formidle og begrunde disse samt reflektere over muligheder og begrænsninger gennemføre iværksætterprocesser på praksisområdet. Målene sættes i relation til IPO s temaer i skemaet under næste afsnit. Side19

20 INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING Temaerne Konceptudvikling (Q1, Q3) og Formidling og didaktik (Q2) relaterer sig til en gennemgående progression gennem alle tre kvarterer. I 1. kvarter starter I med at være deltagere i og analysere et koncept, i 2. kvarter underviser I hinanden på SDU, mens I i 3. kvarter selv udvikler og formidler koncepter til folkeskoler i Odense. Desuden vil I i hvert kvarter møde et kropsligt baseret tema på 4*3 timer, hvor fokus er på deltagelse, analyse og refleksion af en udvalgt praksisform. Det er her kroppen som håndværk og den aktuelle praksisform, der er udgangspunktet for jeres læreproces. Den største procentdel af studietimerne i IPO går til aktiv deltagelse i undervisningen. Forberedelse til og refleksioner over undervisningen sammensmelter med modulets læringsprøver i studieordningen omtalt som praksisprojekter. Mere herom senere. Se kobling mellem mål, temaer og tidsmæssig placering i skemaet nedenfor. Tema Overordnede mål Tidspunkt Konceptudvikling Aktivitetsudvikling 2.0 Formidling og didaktik Kroppen - undertema kommer til have indgående kendskab til aktivitetsudvikling, innovation og entreprenørskab i relation til idrættens praksisområder (V2) udvikle idrætslig praksis i forskellige kontekster og bevægelsesmiljøer (F2) udvikle nye praksisformer, formidle og begrunde disse samt reflektere over muligheder og begrænsninger (K2) gennemføre iværksætterprocesser på praksisområdet (K) planlægge, igangsætte og evaluere idrætspraksis (F1) udvikle nye praksisformer, formidle og begrunde disse samt reflektere over muligheder og begrænsninger (K2) deltage i udvalgte idrætslige praksisområder (F1) analysere idrætslige praksisformer (K1) have indgående kendskab til aktivitetsudvikling, innovation og entreprenørskab i relation til idrættens praksisområder (V2) deltage i udvalgte idrætslige praksisområder (F1) analysere idrætslige praksisformer (K1) Q1, (Q2), Q3 Læringsprøve Q1 og Q3 er relateret hertil. Q2, (Q3) Læringsprøve Q2 er relateret hertil. Q1: parkour Q2: vandaktiviteter Q3: bevægelseskommunikation (præciseres senere) + med i temaer ovenfor Idræt i Stat, Marked og Civil Samfund have indsigt i og forståelse for idrættens praksisområder i spændingsfeltet mellem stat, marked og civil samfund (V1) Løbende Perspektiv sammen med øvrige temaer Side20

21 Litteratur Daniel Pinks budskaber og seks senses fra bogen nedenfor anvendes som primær litteratur gennem hele IPO-forløbet. Dette suppleres af arbejdsark vedr. konceptudvikling og tekster til de øvrige temaer, som typisk uploades på e-learn. Primær litteratur: Pink, Daniel H. (2008): A Whole New Mind Why Right-Brainers will Rule the Future, Marchall Cavendish International, second edition London, UK. PRØVER Læringsprøver Aktiv deltagelse i praksisprojekt 1 o Analyse af koncept. Aktiv deltagelse i praksisprojekt 2 o Lektionsplaner til, afvikling af og refleksioner over undervisning. Aktiv deltagelse i praksisprojekt 3 o Udvikling, afvikling, visualisering af og refleksioner over koncept. Hertil, i hvert af de tre kvarterer: Minimum 80 % aktiv deltagelse, målt over alle undervisningstimer i det enkelte kvarter. Prøverne bedømmes B/IB. Intern bedømmelse. Krav til beståelse af modulet Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. MODULANSVARLIG Thomas Bernhard, bygning 39, 2. sal. Side21

22 I3: Designprocesser og teknologi INTRODUKTION TIL DESIGNPROCESSER OG TEKNOLOGI Efterhånden som idræt og sundhed får en til stadighed mere fremtrædende rolle i vores hverdag, opstår der også en behov for at kunne nytænke anvendelsen af den faglighed, der opnås i studiet af disse områder. Derfor er viden om design og teknologi væsentlige kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Det gælder såvel udvikling af nye produkter og services som forandring af social praksis i formidling af idræt og sundhed. Begreber som design, kreativitet, sensorteknologier og eksperimenterende design af menneske-teknologi interaktion vil derfor være centrale elementer i dette modul. Centrale spørgsmål i modulet vil blandt andet være: Hvordan udformes en designproces? Hvilke benspænd kan der arbejdes med i ideudviklingsprocesser? Hvilke udvælgelses- og valideringsværktøjer findes, og hvilke kan vi evt. selv designe? Hvilke programmeringsværkøjer er umiddelbart tilgængelige, når vi skal afprøve noget nyt? Hvilke forudsætninger gælder, når teknologi anvendes? Hvilke sensorer og aktuatorer er tilgængelige? og brugbare? Hvordan holdes bevægelsesmålet i fokus? Hvilke præmisser arbejder man med, når teknologi indgår i design af leg, læring og bevægelse? Er tinkering og andre elementer af maker-kulturen vejen til at overvinde programmeringsbarrieren for idræt og sundhedsstuderende? Kurset tager afsæt i påstanden om, at Designmetoder er af afgørende betydning i udvikling af produkt- og services med høj kvalitet, der tillige kan have en digital dimension. Derfor indgår teori og erfaringer i praksis inden for kreativitet og ideudvikling samt organisering af den innovative proces som et væsentligt omdrejningspunkt. PLACERING 2. studieår, 2. og 3. kvarter på studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab. (November april) OMFANG 5 ECTS. FORMÅL At den studerende får forståelse for og færdigheder i at gennemføre designprocesser med fokus på idræt, bevægelse og teknologi. At den studerende kan diskutere teorier om design og kreativitet i relation til idræt og bevægelse samt anvende disse i forhold til udvikling af digitale artefakter, koncepter og produkter på idrætsområdet. Side22

23 KOMPETENCER Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende: kunne beskrive udvalgte teorier om design og kreativitet i relation til idræt og bevægelse have indsigt i og forståelse for procesdesign inden for ide- og konceptudvikling på basalt niveau kunne beskrive metoder til udvikling af interaktive artefakter og disses brugergrænseflader i relation til idræt og bevægelse have kendskab til forskellige typer af programmerings- og designparadigmer kunne redegøre for teknologiens forudsætninger og muligheder inden for udviklingen af koncepter for idræts- og bevægelsesområdet, herunder interaktion gennem sensorer og aktuatorer. Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: demonstrere og arbejde med designprocesser og kreativitet i relation til produkt- og serviceudvikling inden for idræts- og bevægelsesområdet facilitere ide- og konceptudvikling på basalt niveau kunne arbejde med digital interaktion på basalt niveau kunne udvikle tekniske prototyper og programmere disse til ønsket adfærd. Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: vurdere og anvende udvalgte teorier om design og kreativitet i forhold til idræt og bevægelse, herunder inddrage relevant naturvidenskabelig såvel som humanistisk og samfundsvidenskabelig viden forestå og evaluere designprocesser inden for idræt og bevægelse analysere de anvendte programmeringsteknologiers muligheder i forhold til design af produkter, koncepter og services med fokus på idræt og bevægelse planlægge, beskrive samt udføre og evaluere en teknologifunderet mock-up proces inden for idræt og bevægelse. INDHOLD Undervisningen vil overordnet folde sig ud i to temaer: indføring i og anvendelse af design- og kreativitetsmetoder og teorier herom design og implementering af teknologi-interaktion. Side23

24 De to områder vil i år blive koblet omkring udvikling af interaktive rum til enten fodbold eller leg /legepladsdesign, og dette danner grundlag for i læringsøvelserne med udgangspunkt i produkt- eller serviceudvikling til anvendelse i idræts- og bevægelsesmiljøer. Dette vil blive realiseret gennem øvelser, der introducer udvikling af teknologi og styring af designprocesser. Herigennem etableres grundlaget for arbejde med temaet. Målet er at skabe et praksiskoblet design- og teknologifundament, som kan anvendes som grundlag for at tage initiativ til, og ansvar for, et udviklingsprojekt med afsæt i viden om bevægelse og idræt. Kurset ses blandt andet som et værktøjsfag for Prejekt-Projekt modulet. Det er et centralt element, at der udvikles en mock-up eller prototype, som præsenteres som en del af den afsluttende læringsprøve. Figur 1: Model for kurset Designprocesser og Teknologi. Den horisontale akse i figuren illustrerer tidsperspektivet, hvor første del af kurset ligger i anden kvarter (Q2) og vil have fokus på, at der tilegnes design- og programmeringsværktøjer med afsæt i teori-praktikkoblinger. Tredje kvarter (Q3) vil have fokus på design og fremstilling af et teknologibaseret bevægelsesartefakt. Den vertikale akse viser spændingsfeltet mellem menneske-krop-bevægelse og interaktionsdesign / teknologiske muligheder. Endelig viser de diagonale akser perspektiver på designprocessen, som der i mindre grad vil være fokus på i kurset, men som bør være et væsentligt element at forholde sig til i Prejektprojekt kreationsprocessen. Bemærk, at den horisontale akse ikke er en tidslinje i gængs forstand, men at hver af de tre procesdele kan indeholde en vilkårlig række cykliske iterationer. Side24

25 Tidsplan for og opbygning af undervisning Uge Fælles tværvidenskabelig del Underviser Arbejdsform KT AT 46 Introduktion til modulets sigte og gennemgående modeller/værktøjer Kreativitet, hvad er det? Ledelse af innovative processer Lars + JJF + Mikkel (5 lek.) Intro 1 lektion Teknologiseminar 1 1 lek. Et seminar á 3 lektioner Teknologi Øvelser 1 Jørgen Jakob (2 lek.) 3 lek. øvelse i programmering 47 Den Kreative Platform og Ledelse af innovative processer i praksis Lars + Mikkel (5 lek.) En inspirationsworkshop á 5 lektioner Teknologi øvelser 2 Jørgen Jakob (3 lek.) 3 lek. øvelse i programmering 48 Metodekort og benspænd i den kreative proces. Lars Et seminar á lektioner Udarbejdelse af metodekort Teknologi Teori 1 og øvelser 3 Jørgen Jakob (3 lek.) 2 lektioner til øvelse 49 Forskningsfundering og evidens i digital bevægelsesarkitektur Mikkel (3 lek.) Et seminar á 3 +1 lektioner 6 9 Teknologi Teori 2 og øvelser 4 JJF (1 + 2 lek.) 2 lektioner til øvelse 50 Udvælgelses- og valideringsværktøjer Lars + ( lek.) Et seminar á 2 lektioner 6 9 Introduktion til designopgave og gruppeinddeling Workshop á 3 lek. Inddragelse i designprocessen Ét semi. á 1 lek. 51 Teknologiøvelse Teknologiseminar 3 Jørgen Jakob (2 lek.) Øvelse 3 lektioner Et seminar á 2 lektioner 6 9 Teknologiøvelse Øvelse 3 lektioner 2 Teknologi øvelser 6 Jørgen Jakob Et seminar á Udarbejdelse af designbrief og påbegynd design-drejebog (2t) Lars / JJF workshop á 4 lek. Side25

26 5 Designprocessen: Kig tilbage kig frem Lars Et seminar á 2 lektioner 6 9 Fokusering af designspørgsmål, omformulering, brugerinddragelse, videreudvikling af drejebog til uge 5, 6 og 7 Lars 4 lektion med grup.arb. og vejl 5 workshops á 2 timer 6 Workshop A: Studenterstyret proces Lars og JJF Lars og JJF 10 workshops á 2 timer Workshop B: Studenterstyret proces Lars 5 workshops á 2 timer Programmering af mock-up Jørgen Jakob + LE Vejledning af grupper 6 lekt. 9 Programmering af mock-up Jørgen Jakob + LE Vejledning af grupper 6 lekt. 10 Testning af mock-up Lars / Jørgen Jakob Vejledning 1 lektion/gruppe Justering og tilretning af digital mock-up Jørgen Jakob + LE Vejledning ½ lektion/gruppe Produktpræsentation Lars og Jørgen Jakob Aflevering af synopsis minimum én uge før præsentationen 8 12 Lektioner i alt UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISERING Modulet består af en vekselvirkning mellem holdtimer, oplæg og læringsøvelser i design og programmering. Modulet er fortrinsvist organiseret som seminarer og/eller workshops à 2-8 timers varighed, hvor hvert seminar ofte vil bestå af både teoretiske oplæg, praktiske øvelser i designprocesser samt oplæg om teknologi og programmering og dertil hørende øvelser. Disse vil kunne varieres således, at der vil være seminarer, der udelukkende består af designprocestænkning og øvelser/workshops i kreativ ideudvikling samt andre praksisser inden for design. Andre seminarer vil næsten udelukkende bestå af teoretisk introduktion til teknologi og øvelser i programmering. Over de to kvarterer er kurset opdelt med en række teoriperspektiver med tilhørende øvelser i efteråret, og i foråret vil der være en større gruppebaseret designopgave med udarbejdelse af drejebog og gennemførelse af et designforløb sammen med medstuderende. Denne designopgave tager sigte på udvikling af et Side26

27 koncept for et digitalt artefakt eller en service, som i år tager afsæt i design af remedier til en interaktiv legeplads eller til et fodboldeksperimentarium. Det udviklede design fremstilles i en delvist funktionel mock-up form, og dele af designets teknologiske løsning skal implementeres og afprøves i løbet af kursets sidste øvelsesgang og selvstændigt gruppearbejde. Seminarer og workshops er således bygget op af vekselvirkning mellem mindre forelæsninger, gruppearbejde med studenterinvolverende aktiviteter og øvelser. Forberedelsen til og bearbejdningen af seminarerne vil inkludere individuel læsning og gruppebaserede øvelser. E-learn platform På E-learn ligger artikler og kapitler fra bøger, som anvendes i undervisningen, og som kan downloades i løbet af modulet. Her forefindes ligeledes opgaver og materialer fra undervisningen. Litteratur Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på E-learn senest to uger inden modulets start. Forventeligt læsepensum for hele kurset 200 sider + 50 siders selvvalgt inden for det område, hvor det afsluttende design mock-up udarbejdes. PRØVER Læringsprøver Aktiv deltagelse i øvelser Aflevering af øvelsesprodukter. Afsluttende prøver Praktisk prøve: Produktpræsentation på baggrund af øvelsesprodukter. Intern censur. 7-trinsskalaen. Krav til beståelse af modulet Alle læringsprøver og den afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Læringsprøver for Designprocesser og Teknologi i 2. kvarter: 1. Aktiv deltagelse minimum 80 % mødepligt og aktiv deltagelse til undervisning 2. Designbrief og projektspecifik litteratur (øvelsesprodukter) 3. Programmeringsøvelser (øvelsesprodukter) 4. Teknologi-refleksion (øvelsesprodukter). Side27

28 Ad. 2: Udform et designbrief (brug én af de anbefalede skabeloner eller find en relevant på nettet), der indeholder innovationsspørgsmål, som relateres til modulets tematik, som tager udgangspunkt i forholdet mellem teknologi og et interaktionsdesign, som stimulerer til eller fremmer fysisk aktivitet / bevægelse. Der skal ligeledes anvendes og være henvisninger til minimum to videnskabelige tekster og minimum 2 populærvidenskabelige tekster, der legitimerer jeres innovationsspørgsmål og dermed det forventede koncept og den senere udviklede mock-up. Ad. 3: Skab et digitalt interagerende artefakt, der støtter eller inspirerer til fysisk aktivitet. Til dette skal I kunne fremvise en delvist fungerende mock-up implementeret gennem inddragelse af en af de udviklings-(mock-up) platforme, der introduceres på kurset. Ad. 4: En kort tekst redegørelse over det centrale i det behov, jeres koncept udfylder. En teorifunderet beskrivelse af og refleksioner over interaktionsdesignet, I har udviklet baseret på den litteratur (teorier og begreber), der har været gennemgået (maksimalt 4 sider). - Mindst 3 idéer opstået gennem mini-brainstorm baseret på jeres egne udviklede metodekort (der tager udgangspunkt i de teorier, vi har arbejdet med i kursets teknologidel) - Et niveau 0 / context diagram, der overordnet beskriver interaktionen mellem bruger(e) og artefakt. Læringsprøver for Designprocesser og Teknologi i 3. kvarter: 1. Aktiv deltagelse minimum 80 % mødepligt og aktiv deltagelse til undervisning 2. Drejebog og udvikling af metodekort aflevering senest dagen før, I skal gennemføre workshoppen for jeres medstuderende / samarbejdsgruppe (øvelsesprodukter) 3. Pitch af mock-up en den bevægelsesstimulerende teknologi der præsenteres til investorkonference, på maksimalt 7½ min (praktisk prøve) 4. Illustreret og teorifunderet refleksionsprodukt. Som bilag vedhæftes designbrief, metodekort og workshopdrejebøger samt en skriftlig refleksion over 2-3 udvalgte teoretiske omdrejningspunkter inden for udvikling af teknologibasere interaktion (praktisk prøve). Ad. 2: Udformning af drejebog til gruppens workshopper, hertil minimum 6 metodekort: 2 viden/research- kort, 2 idégenereringskort og 2 valideringskort. Skal foreligge før første workshop og justeres til anden workshop. Side28

29 Ad. 3: Mock-up af bevægelsesstimulerende digital artefakt (kan evt. være en videreudvikling af jeres opgave i 2. kvarter): a) pitch af jeres koncept, hvor behov, målgruppe, funktion samt kvalificeret validering præsenteres, herunder vurdering af konceptpotentialet b) en fungerende det kan være en evt. enten horisontalt eller vertikalt afgrænset prototype/mock-up af artefaktet c) video, der demonstrerer artefaktets anvendelse med andre brugere end deltagere på kurset meget gerne video af testsituation. Ad. 4: En kort tekst illustreret procesbeskrivelse (det vil sige, dokumentér løbende jeres proces) og efterfølgende teorifunderede refleksioner i forhold til, hvad I har lært ved processen (maksimalt 10 sider + maksimalt 15 siders bilag). Refleksionsproduktet bør indeholde: Illustreret procesbeskrivelse (undgå og-så formuleringer det vil sige, at beskrivelsen skal være teoribaseret) Kritisk teorifunderet vurdering af og refleksion over designprocessen o Hav særligt fokus på, om innovationsspørgsmålet var tilstrækkeligt fokuseret, herunder hvordan designbriefet har været en god guide under processen, og hvordan det kunne have været en bedre guide under designprocessen Vidensbaseret kritisk vurdering af produktpotentialet Redegørelse for, hvordan I har struktureret og udviklet menneske-artefakt interaktionen. Herunder, at I forholder jer til, hvordan I i praksis har arbejdet med, at teknologi indgår i et samspil med eller mellem mennesker + bilag: o designbrief o tidsplan o design-dokumenter, drejebog, metodekort, skitser, kodebilag mm. Refleksionsproduktet skal afspejle Visualization dimensionen (sørg for aktiv brug af illustrationer og dokumentation, der understøtter og kobler til teksten). Investorkonference Til investorkonferencen præsenteres mock-up en / prototypen for medstuderende samt investor-boardet, som er underviserne og evt. en intern censor. Efter præsentationen (maksimalt 4 min + 6 min spørgsmål), som indeholder det i ad 3 skitserede, vil der være mulighed for at stille enkelte spørgsmål, både fra medstuderende samt fra investor-boardet, til designets styrker / potentialer og svagheder. Side29

30 MODULANSVARLIGE OG UNDERVISERE Modulet udbydes af forskningsenheden Learning & Talent in Sport (LET S). Fagansvarlig er: Lektor Lars Elbæk Undervisere: Lektor Lars Elbæk Ekstern lektor Jørgen Jakob Friis Ph.d.-studerende Mikkel Hjort Side30

31 I4: Organisationssociologi og idrætskultur PLACERING 2. studieår, 2. kvarter på studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab. OMFANG 5 ECTS point. FORMÅL Formålet med faget er at give den studerende viden om begreber, teorier og metoder inden for organisationssociologi, med særlig fokus på idrætten, der kan bruges til at forstå, hvad en organisation er, og hvordan den udvikles og vedligeholdes. Denne viden skal give de studerende færdigheder i at analysere organisationers strukturer og kulturer ud fra de præsenterede teoretiske perspektiver, således at den studerende opnår kompetencer i at forstå og analysere den måde, organisationer fungerer og udvikles på. KOMPETENCEMÅL Viden: Den studerende skal have viden om samt kunne redegøre for forskellige organisationsformer, som findes på idrætsområdet. Dette både inden for det offentlige område, det kommercielle område og i det civile samfund. Færdigheder: Den studerende skal kunne reflektere over og anvende organisations- og sociologisk baseret viden samt analysere idræts-, organisations- og bevægelseskulturer med Side31

32 henblik på at identificere mulige forandrings- og udviklingsområder. Kompetencer: Den studerende skal kunne agere og handle selvstændigt i komplekse sociale systemer inden for idrætsfeltet i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund. Den studerende skal kunne håndtere konflikter og problemstillinger ved at kunne opstille løsningsmodeller, muliggjort gennem kritiske analyser og teoretiske forståelser af idrætten. INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING Faget vil give en grundlæggende, men ikke udtømmende teoretisk indsigt i organisationsteori. Faget vil således fokusere på følgende områder: Organisationsforståelse Organisationskulturteori Idrætskultur og idrætsvaner. Undervisningen består i en blanding af forelæsninger, gruppearbejde og diskussion og bygger i meget høj grad på den studerendes aktive deltagelse. E-learn platform Der oprettes et forum på E-learn til modulet. På E-learn ligger ligeledes artikler og kapitler fra bøger, som anvendes i undervisningen og som kan downloades i løbet af modulet. Her forefindes ligeledes opgaver og materialer fra undervisningen. Litteratur Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på E-learn senest to uger inden modulets start. Forventeligt pensum for faget er ca. 400 sider. Undervisningssprog Kun dansk. Side32

33 PRØVER Afsluttende prøver Skriftlig hjemmeopgave/rapport. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur. MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE Modulansvarlig: Adjunkt Jens Høyer-Kruse Undervisere: Adjunkt Jens Høyer-Kruse (JHK) - Professor Bjarne Ibsen (BI) - Side33

34 I5: Prejekt-projekt i Idræt, innovation og entreprenørskab (PPI) PLACERING 2. studieår, 1., 2., 3. og 4. kvarter på studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab. OMFANG 8,5 ECTS, fordelt med 3,5 ECTS spredt jævnt over 1. til 3. kvarter og 5 ECTS i 4. kvarter. INTRODUKTION Prejekt-projekt 1 i Idræt, innovation og entreprenørskab (PPI) adskiller sig fra de øvrige moduler på studiepakken, da modulet forløber gennem alle studieårets fire kvarterer. Centralt for PPI modulet er, at det 1) kobler faglige elementer og personlige refleksioner fra de øvrige moduler på studiepakken, og 2) at de studerende i grupper agerer i en konkret innovationsproces i samarbejde med en ekstern partner. Modulet bygger på et grundlæggende metodisk fundament af handlingsrettet forandringspraksis, som sigter mod, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer (jf. måltaksonomien) på samme tid genereres og afprøves. Studerende, underviserne og eksterne partnere vil i samspil påvirke denne proces, hvor erkendelse og forandring af praksis går hånd i hånd. Vi vil i fællesskab skabe et miljø, hvor vi på samme tid undersøger, udvikler og lærer. Med PPI som IIE s sammenbindende modul sigter vi mod, at I studerende bliver bevidste om jeres eget læringssyn og at gøre en reel forskel for en ekstern partner. På næste side vises en overordnet figur til forståelse af modulet. 1 Termen prejekt-projekt henviser til forholdet mellem den divergente og konvergente del af en innovationsproces (Herlau & Tetschner 2006). Side34

35 Studiepakkens teorier (mv.) kobles og begrundes, så de samlet skaber mening og handlingsgrundlag. PPI undervisning IIE:Teorier, modeller, værktøjer Læring (stud.) Studiepakkens teorier (mv.) sættes i perspektiv til og anvendes i den virkelige verden. Ekstern parner Studiepakkens og modulets grundlæggende sigte er de(n) studerendes læring og læreproces. Studiepakken og PPI-modulet er under udvikling, mens vi afvikler. Denne proces agerer vi i og forsøger samtidig at forstå og reflektere over den. Har et personligt motiv for at studere på studiepakken og derfor er motiveret for at lære og forandre sig selv og sine omgivelser. Kan redegøre for PBL s grundprincipper og kan anvende værktøjer fra PBLforløbet i praksis: eksempelvis 7-trinsmodellen, samarbejdsaftalen, mødestyring med roller/dagsorden. Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt i gruppeprocesser. Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder: naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktiskpædagogisk. Kan anvende E-learn, Blackboard. Forandringsproces Innovationsproces ift. et virkeligt problem/behov, som udmunder i produkt/koncept/service. FORUDSÆTNINGER Det forventes, at den studerende: Side35

36 FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne begrunde og anvende innovations- og entreprenørskabsteorier knyttet til udvikling af praksis og produkter inden for idræt og bevægelse. Modulet kobler alle elementerne i studiepakken og sigter dermed bredt mod at give de studerende kompetencer til at forestå innovative processer inden for private såvel som offentlige og civilsamfundsorganisationer. KOMPETENCEMÅL Viden: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: identificere og udvælge relevante begreber og principper inden for design- og kreativitets-teori, innovations- og entreprenørskabsteori samt teorier og begreber relateret til interaktionsdesign/programmering redegøre for udvalgte teorier og begreber i relation til eget pre-projekt. Færdigheder: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: demonstrere egen praksis inden for et selvvalgt pre-projekt, der viser aktivitets-, produkt- eller konceptudvikling planlægge, facilitere og evaluere innovative og entreprenante processer på idræt- og bevægelsesområdet fremvise mockup af et produkt eller et koncept med fokus på idræt og bevægelse inden for stat, marked og/eller civil samfund. Kompetencer: Ved afslutningen af studiepakken skal den studerende kunne: agere selvstændigt i komplekse sociale systemer inden for idrætsfeltet Side36

37 designe, diskutere og vurdere udvalgte metoder og processer i relation til aktivitetsudvikling og/eller produktudvikling begrunde og anvende idræts- og bevægelsesviden samt innovations- og entreprenørskabs-teori i en konkret produkt- eller konceptudviklingsproces konstruere, planlægge, afvikle og evaluere et konceptudviklingsforløb sammen med en ekstern partner inden for stat, marked eller civilsamfund. INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING Undervisningen tager udgangspunkt i et større innovationsprojekt (innovationsproces), som vægtes mere og mere, som året skrider frem. Projektet gennemføres i samarbejde med en ekstern partner, som er i besiddelse af et virkeligt problem/ behov. Undervisningen afvikles primært i workshopper af tre timer, som ligger spredt ud over hvert kvarter. Fra 3. kvarter indgår temaer og deadlines i undervisningen, som relaterer sig direkte til de konkrete innovationsprojekter. I 4. kvarter afholdes løbende vejledningsworkshops, hvor den enkelte gruppe får sparring fra undervisere og/eller fra de øvrige grupper. I løbet af studieåret vil studiepakken IIE afvikle nogle særlige dage camp, workshop, ekskursion, seminar hvor studerende og mennesker fra virkeligheden vil møde hinanden. Måske vil I også få tilbuddet om at deltage i andre faglige arrangementer. Disse dage kan kobles til PPI-forløbet og IIE generelt. Tabellen på næste side giver et overblik over PPI s centrale områder ift. indhold, undervisningsform og organisering. Side37

STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab

STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab STUDIEGUIDE for studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab Syddansk Universitet 2015-2016 Side1 Del 1: Overblik over Idræt, Innovation og Entreprenørskab 4 Studiepakkens profil... 4 Struktur...

Læs mere

STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab

STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab STUDIEGUIDE for studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab Syddansk Universitet 2014-2015 Side1 Del 1: Overblik over Idræt, Innovation og Entreprenørskab 3 Studiepakkens profil... 3 Struktur...

Læs mere

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016 STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet 2015-2016 Side1 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 3 Studiepakkens profil...

Læs mere

STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab

STUDIEGUIDE. Idræt, Innovation og Entreprenørskab STUDIEGUIDE for studiepakken Idræt, Innovation og Entreprenørskab Syddansk Universitet 2016-2017 Side1 Del 1: Overblik over Idræt, Innovation og Entreprenørskab 4 Studiepakkens profil... 4 Struktur...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED. Syddansk Universitet

STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED. Syddansk Universitet Side1 STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED Syddansk Universitet 2013 2014 1 Side2 F1A: ENERGIOMSÆTNING... 3 PLACERING OG OMFANG... 3 SÆRLIGE

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieguide FORELØBIG UDGAVE

Studieguide FORELØBIG UDGAVE Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Studieguide for Projektledelse SF2

Studieguide for Projektledelse SF2 Studieguide for Projektledelse SF2 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det samfundsvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 13.09.2015

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Studieretning: Idræt Innovation og Entreprenørskab.

Studieretning: Idræt Innovation og Entreprenørskab. 3. semester Revideret d. 1. september Studieretning: Idræt og Entreprenørskab. F1 Energiomsætning: Niels Ørtenblad F1 Statistik: Niels Christian Møller (1.kvarter) I parentes står F1,F2, osv H1, H2 osv,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016.

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016. Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieguide for Projektledelse SF2

Studieguide for Projektledelse SF2 Studieguide for Projektledelse SF2 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det samfundsvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 13.09.2015

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Fagbeskrivelse Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of tendon injuries - in relation to sport Valgfrit modul - Kandidatuddannelsen

Læs mere