Rødovre Skole. Virksomhedsplan

Transkript

1 Rødovre Skole Virksomhedsplan juli 2006

2 Indhold Indledning Udviklings- og indsatsområder fra august 2006 Lokaliseringsprojekt Familieklasse Bilag A: Drejebog for familieklassen Bilag B: Etablering af familieklasse på Rødovre Skole Evaluering evalueringskultur Rummelighed mange måder at lære på Madordning Lektiecafé Status på Virksomhedsplan oktober 2004 Fysiske rammer Legeplads Idræt-ude -udvalg Brand Udviklings- og indsatsområder Anskaffelse og ibrugtagning af et videndelingssystem Hjemmeside Brug af computer ved de skriftlige afgangsprøver Junior PC-kørekort (JPCK) Elevernes alsidige personlige udvikling Teamsamarbejde Overgang fra børnehave til skole Bilag C: Skolestart 06/07 Evaluering (portfolio og logbog) Omgangsformer og elevernes undervisningsmiljø Signaler til BKF og BSU

3 Indledning Denne virksomhedsplan vil afsløre, at vi i de kommende år skal arbejde med en lang række udviklingstiltag, som er kommunalt besluttet, nemlig lokaliseringsprojekt, evalueringskultur, rummelighed (mange måder at lære på) - samt madordning og lektiecafé, som dog ikke kræver en så omfattende indsats. Som følge heraf vil fokus blive flyttet fra en del af de udviklingstiltag, vi lokalt har arbejdet med på Rødovre Skole. Imidlertid fremlægges der her også en status på udviklings- og indsatsområderne fra oktober dels for at kommunikere og dokumentere arbejdet og kontinuiteten, og dels for at runde af på de områder, der ikke foreløbigt vil være i fokus. Det fremgår, at vi på visse områder er nået så langt, at vi kan sige, at indsatsen har ført til varige ændringer i skolens praksis. Udviklings- og indsatsområder fra august 2006 Lokaliseringsprojekt Der er her tale om, at Rødovre Skole nu er koblet på dette tværfaglige projekt mellem social- og sundhedsforvaltningen og børne- og kulturforvaltningen. For nærmere beskrivelse henvises der til den fyldige projektbeskrivelse: Lokaliseringsprojekt til børn, unge og familier med særlige behov. Lokalt tværfagligt samarbejde. Maj Team Rødovre er etableret og har siden jul holdt en del møder, selvom to af medlemmerne først tiltræder pr. 1. august Møderne har haft til hensigt at afklare forståelsen af projektbeskrivelsen i forhold til de forskellige personalegruppers faglige baggrund og indfaldsvinkler. (Der har været samarbejdet med de skoler, der allerede er godt i gang og dermed har indhøstet en del erfaringer). Endvidere er der fastlagt en mødeplan for det kommende års arbejde. Uddannelsen af teamets medlemmer finder sted mellem august og december 2006, og sideløbende arbejder teamet med at fremstille informationsmateriale, informere om projektet i relevante fora samt træne den systemiske interviewmetode. Målet er, at Team Rødovre er klar til at udføre det egentlige arbejde i forhold til de professionelle samarbejdspartnere og dermed til gavn for udsatte børn og unge - pr Familieklasse Rummelighed er et KVIS-projekt (KValitet I Specialundervisningen initieret at Undervisningsministeriet).

4 Lokaliseringsprojektet kan ses som et led i kommunens bestræbelser på at forsøge at skabe større rummelighed i kommunens folkeskoler. Det samme formål har en familieklasse. Familieklassen er for børn, der har svært ved at gå i skole og derfor skal blive bedre skoleelever. Det afgørende nye er den anderledes forældreinddragelse: En forælder går i skole sammen med barnet i de 12 uger, et forløb for hvert enkelt barn i familieklassen varer. Tiltaget med familieklasser, som formentlig er kendt fra medierne af de fleste med interesse for skole, er baseret på de erfaringer Helsingør Kommune, som har introduceret metoden i Danmark, har gjort sig. Metoden er udviklet af Marlborough School i London. Ledelsen og skolebestyrelsen på Rødovre Skole har været meget interesseret i denne side af rummelighedsarbejdet, siden metoden blev præsenteret på et skolerådsmøde Familieklassearbejdet vurderes fra alle sider at være en succes, der giver mærkbare resultater i forhold til formålet. Det lykkedes at få to medarbejdere (samt skoleinspektøren) på det kursus, det blev arrangeret af PPR i Helsingør i dette forår. De ansvarlige for Malborough School- projektet i London var bl.a. instruktører. Der har siden på Rødovre Skole været arbejdet på forskellige områder for at gøre klar til at etablere en familie her. Det er målet at tilbuddet iværksættes efter efterårsferien En nærmere beskrivelse af dette tiltag kan læses i: Bilag A: Drejebog for familieklassen Forud for igangsætning af projektet er der udarbejdet en handleplan (i form af et arbejdspapir), som kan ses i: Bilag B: Etablering af familieklasse på Rødovre Skole Evaluering - evalueringskultur Som det er beskrevet i statusdelen nedenfor (punktet: Evaluering (portfolio og logbog)) falder dette, kommunalt besluttede tiltag helt i tråd med den udvikling, vi så småt havde taget fat på på Rødovre Skole. Vi er ikke i tvivl om, at en kultur med en mere systematisk evaluering vil kunne medvirke til, at elevernes udbytte af skolegangen øges. Rødovre Skoles opgave består i i det kommende år at få udarbejdet en strategiplan for arbejdet med at få skabt en evalueringskultur. Arbejdet vil tage udgangspunkt i de mål, retningslinjer m.v., der er beskrevet i Evalueringskultur. Rødovre Kommunes skolevæsen. (April 2006). Udarbejdelsen af strategiplanen vil foregå i et samarbejde mellem ledelse, medarbejdere (skolens udviklingsråd) og skolebestyrelse.

5 KUU (det kommunale uddannelses- og udviklingsudvalg) vil udsende en vejledning/idékatalog til dette, hvorefter arbejdet på skolerne vil gå i gang. Strategiplanen udarbejdes i det kommende skoleår, år 1, hvorefter en egentlig kulturændring, der også vil tage udgangspunkt i den praksis, vi allerede har oparbejdet på området, vil kunne sættes i gang på et velbeskrevet grundlag. Implementeringen starter altså i år 2, og indsatsen evalueres på kommunalt plan i sommeren Rummelighed mange måder at lære på Rødovre Skole har indgået aftale med PUC (pædagogisk udviklingscenter) om i det kommende år at igangsætte endnu et rummelighedsprojekt hvor det er hensigten at indføre personalet i teorien om elevers (/menneskers) forskellige læringsstile samt at bibringe dem viden om udarbejdelse af såkaldte læringsprofiler. Formålet med hele projektet er på længere sigt igen at optimere elevernes indlæring, eftersom det er en antagelse, at en effektiv undervisningsdifferentiering bedst tager udgangspunkt i den viden, man kan skaffe sig om elevernes forskellige måder at lære på hvorefter et undervisningsmiljø, der kan tilgodese mangfoldigheden, søges skabt. I det forgangne skoleår er der taget hul på projektet i og med at alle medarbejderne har deltaget i 2 pædagogiske eftermiddage nemlig: Mange måder at lære på v. Svend Erik Schmidt, SIS Akademi og Undervisning på elevens vilkår v. dr. phil. Lena Boström. Der er planlagt en pædagogisk lørdag for personale (og skolebestyrelse) i oktober 2006, hvor indholdet vil blive det oven for nævnte, ligesom praksiserfaringer fra Hendriksholm Skole vil blive fremlagt af nogle medarbejdere, der har været i gang med et tilsvarende projekt i de sidste 2 år. Herefter vil Rødovre Skoles ledelse og udviklingsråd i samarbejde med PUC arbejde på at skitsere rammerne for og indholdet i en egentlig beskrivelse af et 3-årigt projekt, der så tænkes gennemført i årene Madordning Den 2. maj 2006 var Rødovre Skole endelig klar med et tilbud til børn (og forældre) om, at der kunne købes mad på skolen. Ordningen har skolebestyrelsens største bevågenhed. Hele ordningen er blevet fulgt særdeles nøje af ledelsen, der har foretaget daglige registreringer på alle tænkelige aspekter, således at der kunne udarbejdes et udspil som grundlag for en evaluering, der blev foretaget i skolebestyrelsen allerede inden sommerferien. Resultatet af evalueringen blev, at skolebestyrelsen og ledelsen vil arbejde på, at der etableres én eller anden form for digital bestilling samt betaling via net. Dette skal naturligvis ske i samarbejde med leverandøren også.

6 Det er et mål at sikre, at der er mad nok, at spild (kassering af usolgt mad) undgås og at den monitære del af forehavendet ikke skal håndteres af dem, der udleverer maden. Endvidere vil det blive overvejet, om der af miljømæssige hensyn kan gøres noget for, at den store mængde éngangsservice, der pt. bruges, kan begrænses. Lektiecafé Skolebestyrelsen har slået fast, at den ikke opfatter en lektiecafé som et specialundervisningstilbud men et tilbud om, at elever, hvis forældre har tilkendegivet at det ønskes, vil få mulighed for at lave lektier under voksenvejledning under rare forhold. Det er besluttet foreløbigt at give tilbuddet 2 x 1 time om ugen. De nærmere vilkår og detaljer for tiltaget vil blive beskrevet i starten af skoleåret, og ordningen vil blive offentliggjort evt. i form af en pjece. Det skønnes, at tilbuddet vil kunne benyttes af eleverne meget hurtigt efter skoleårets start.

7 Status på Virksomhedsplan oktober Fysiske rammer Legeplads I juni 2004 kunne vi endelig med borgmesterens deltagelse indvi legepladsen efter næsten 2 års lukning. Det var en længe imødeset begivenhed. Her 2 år senere bliver det meste af legepladsen så igen byggeplads, idet den kommunale tandpleje skal have udbygget ind på vores legeplads. Idræt-ude -udvalg Med udgangspunkt i det af skolen udarbejdede skitseforslag til etablering af en kondi-/forhindringsbane på skolens sportsplads, har vi i samarbejde med Vej og park, landskabarkitekt m.fl. fået projektet gennemført. Opbygningen blev gennemført i det tidlige forår, og banen var klar til ibrugtagning efter påske Anlægget bruges særdeles flittigt såvel i undervisnings- som i fritidssammenhæng. Brand Primo juli 2005 udbrændte administrationskontorerne i Portbygningen. Heldigvis blev branden opdaget så hurtigt, at den kunne slukkes, før den fik egentligt tag i selve bygningerne. Men vand og især sodskaderne var så store, at kun meget få af de ting, der var i bygningerne, kunne reddes. Dette har medført et omfattende arbejde med oprydning, registrering herunder indhentning af priser i forhold til forsikringsselskabet, rekonstruktion af dokumenter og retablering af fysiske arkiver, etablering af midlertidige kontorer m.m.m. Arbejdsforholdene for ledelsen og det administrative personale har ikke været de bedste, eftersom vi hele året har befundet os i interimistiske lokaler. Imidlertid gav branden anledning til, at en del af skolens helhedsplan for ombygning blev fremskyndet. De tidligere administrationskontorer er sat i stand til brug for sundhedsplejerske/læge, psykolog og tale-høre-lærer, som flyttede ind i foråret 2006.

8 De lokaler i Dommerbygningen, de forlod, blev malet og taget i brug af SFO2 (Tempotanken). (Der bør dog foretages en mindre bygningsændring etablering af en direkte gennemgang via en dør så lokalerne kommer til at hænge sammen. Vi vil arbejde på at dette sker snarest). Endelig blev så den anden side af Portbygningen ledig, da SFO2 flyttede. Herefter startede istandsætningen af lokalerne der. Det er planen, at flytning af administrationen fra de midlertidige lokaler skal ske primo august 2006, så det kommende skoleår kan starte noget mindre turbulent end det forgangne. Udviklings- og indsatsområder Anskaffelse og ibrugtagning af et videndelingssystem I hele dette skoleår har skoleintra et system til den såkaldte videndeling været i brug på skolen. Indtil videre har vi fokuseret på den del at systemet, der kan håndtere intern, digital kommunikation, personaleintra. Gradvist er papiret blevet erstattet af kommunikation på nettet. I dag er det efterhånden helt nødvendigt, at medarbejderne og ledelsen holder sig orienteret på personaleintra, ikke alene i forhold til den daglige kommunikation, men også fordi mange vigtige arkiver efterhånden er flyttet, så de befinder sig her altid tilgængelige, når blot man har en computer med netadgang inden for rækkevidde. Det kan konstateres, at stadigt flere medarbejdere logger sig på systemet dagligt eller endog flere gange om dagen ikke blot for at orientere sig men også for at meddele sig - et tegn på, at skolens kommunikation bliver mere og mere digital, hvilket også er målet. Hjemmeside Fra anden side har der på det seneste været udført et omfattende arbejde med at få den hidtidige hjemmeside til at spille sammen med skoleintra, således at data herfra kan sendes direkte ud på hjemmesiden. På længere sigt et dette rationelt og arbejdsbesparende hvad vedligeholdelse angår. I starten af skoleåret 06/07 vil ledelsen foretage de nødvendige justeringer og opdateringer på den nye hjemmeside, som tages i brug den 1. august 06. Det er ledelsens tanke i langt højere grad end tilfældet er i dag at inddrage personalet i at være medspillere i forhold til vedligeholdelsesopgaven og især for størstedelens vedkommende med henblik på at få skabt en levende hjemmeside, der både er informativ og aktiv kort sagt værd at besøge.

9 Det er planen gradvist at få skabt en kulturændring, så digitaliseringen også slår igennem på dette område. Brug af computer ved de skriftlige afgangsprøver Anskaffelsen af et stort antal bærbare computere samt etablering af trådløst netværk i det forgangne skoleår har gjort håndteringen af tilbuddet til eleverne om skriftlig prøveafvikling på computer betragteligt lettere. Tilbuddet er nu permanent. Ledelsen udsender stadigvæk forud for terminsprøverne et kompendium om tekstbehandling og layout (med træningsøvelser) til brug for lærerne og eleverne i 9. klasse. Men det er konstateret, at gennemsnittet for ordenskarakterer på landsplan er højere, for de elever, der skriver i hånden end de, der skriver på computer. Om årsagen er elevernes manglende formåen på computer eller censorernes ukendskab/konservatisme i forhold til bedømmelsen, kan vi ikke vide. Men vi gør meget ud af at forholde eleverne disse facts, så de forstår, hvad der skal til for at få en god ordenskarakter. Vi har konstateret, at knapt så mange elever vælger computeren Dette betragter vi som et tegn på større bevidsthed hos eleverne om, hvad de er bedst til, hvilket giver grundlag for det bedste valg. Junior PC-kørekort Rødovre Skole meldte sig ultimo 2004 til Undervisningsministeriet som Junior PC-kørekort-skole men vi har endnu ikke udstedt kørekort til nogen elev! Baggrunden for foretagendet er, at ét af de statsstøttede ITMF-projekter har haft til formål at udvikle et koncept, der kunne gøre det muligt at udstede kørekort til eleverne som bevis på, at de har erhvervet sig nærmere beskrevne kompetencer på forskellige niveauer på IT- og medieområdet. Der kan læses mere om projektet på Vi føler os godt rustet til at påtage os opgaven med at bibringe eleverne de beskrevne kompetencer i forhold til de vejledende mål og handleplaner, som vi har besluttet skal erstatte de mål og handleplaner, vi selv opstillede på Rødovre Skole i foråret Junior PC-kørekortet kan erhverves på 3 niveauer. Hvert niveau kræver mere en ét års undervisning. Der er altså tale om langstrakte forløb, hvor mange forskellige kompetencer skal dokumenteres og bedømmes/evalueres.

10 Det er op til skolerne selv at opstille evalueringsmetoder, der kan dokumentere, at kravene til at få et Junior PC-kørekort er opfyldt. I det forgangne skoleår har skolens to pædagogiske IT-vejledere arbejdet på at finde frem til egnede dokumentations- og evalueringsmetoder samt overvejet en systematisk beskrivelse af, hvornår hvilke metoder kan/skal anvendes, da ensartethed i bedømmelsen af elevernes kompetencer er ønskværdig. Endvidere har de pædagogiske IT-vejledere udarbejdet et digitalt skema, der skal udfyldes af de lærere, der har gennemført de relevante trænings- og undervisningsforløb med eleverne. Disse data lagres som en portfolio, som den enkelte elev bærer med sig som dokumentation for kompetencer på et givet område. Eftersom der er tale om forløb, der rækker ud over mere end ét skoleår, må det sikres, at eleven bærer dokumentation med sig uanset eventuelt lærer- eller skoleskift. Eftersom vi i det kommende skoleår kun har afsat et enkelt møde i lærerkollegiet til behandling af hele dette indsatsområde, må vi forudse, at det vil skulle fortsætte som et fokusområde flere år endnu før arbejdet med og udstedelsen af JPCK er er en fuldt integreret praksis i det daglige skolearbejde. Elevernes alsidige personlige udvikling Arbejdet med at opstille nye, lokale mål på dette område stilles i bero, da nye, kommunalt besluttede udviklingsopgaver træder i stedet. Lærere og pædagoger arbejder videre med at implementere de allerede opstillede mål for ansvarlighed og engagement i undervisning og fritid. Teamsamarbejde Arbejdet med at styrke trinteamsamarbejdet fortsætter bl.a. ved i alle relevante, pædagogiske sammenhænge konsekvent at bruge disse enheder som debat-/dialogfora. Som noget nyt har vi besluttet at erstatte skolens pædagogiske udvalg med et nyt udvalg: udviklingsrådet. Udviklingsrådet har samme funktion som det pædagogiske råd nemlig i samarbejde med ledelsen at designe og planlægge gennemførelsen af og opfølgningen på de pædagogiske udviklingstiltag og indsatsområder. Men det har en anden sammensætning. Udviklingsrådet vil fra 1. august 06 bestå af ledelsen samt en repræsentant fra hvert klassetrinteam. Målet med denne nye organisering er at sikre en endnu højere grad af kommunikation om samt arbejde med udviklingsspørgsmålene og indsatsområderne i de enkelte team. Hvert klassetrin får også hermed en funktion som en pædagogisk enhed. Den systematiske erfaringsudveksling/-overlevering, hvor et klassetrinteam overleverer årets erfaringer og evalueringer til det underliggende klassetrintrinteam, vurderes af medarbejderne at være meget givende.

11 Vi fortsætter altså med dette tiltag. Det afvikles, når fagfordelingen er foretaget og det kommende skolårs team dannet. Ud over at vi på teamsamtalerne mellem klassetrinteamene og ledelsen følger op på, hvordan det går med at efterleve de mål, vi selv har sat os på en lang række områder (dvs. alle skolens handleplaner), vil vi i det kommende skoleår ikke føje nye aspekter til udviklingen af teamsamarbejdet. Overgang fra børnehave til skole I maj 2006 blev der afholdt evalueringsmøde mellem Rødovre Skole (repræsenteret ved inspektør og børnehaveklasseleder) og distriktets børnehaver (repræsenteret ved fire af de seks institutionsledere) med henblik på en plan for det kommende skoleår. For at optimere samarbejdet blev det besluttet, at vi som noget nyt vil gennemføre en inspiraiondag (6 timer), hvor de pædagoger på institutionerne, der får som opgave at arbejde med førskole-børn deltager en hel dag i arbejdet i en børnehaveklasse. I umiddelbar forlængelse heraf afholdes en 2-timers konference mellem børnehaveklasselederne og de deltagende pædagoger. Institutionslederne deltager så vidt muligt i konferencen. Vi har i indeværende år haft tor s succes med arrangementerne: Storforældremøde om skoleparathed og Første møde med min klasse. (Vi konkluderer, at det har været en succes, fordi fremmødet i forhold til hjemmenes repræsentation i begge tilfælde lå over 75 %). Disse to tiltag fortsætter derfor i kommende år. Bilag C: Handleplan for skolestart 06/07 Det kommende års indsats på området evalueres på et møde mellem skolen og institutionslederne den Evaluering (portfolio og logbog) I virksomhedsplanen fra oktober 2004 skrev vi følgende: Som beskrevet i tidligere virksomhedsplaner arbejder vi konsekvent med brugen af lemniskaten som evalueringsværktøj, når det handler om skoleudvikling. Dog evaluerer vi på mange andre niveauer - bl.a. på progressionen i elevens præstationer. Samtaler og skøn samt i mere begrænset omfang: tests er velkendte evalueringsmetoder. Imidlertid er vi klar over, at hovedanken mod den danske folkeskole i den sidste OECD-rapport er fraværet af en systematisk evaluering. Endvidere er vi under forarbejdet med indførelse af Junior PC-kørekortet blevet klar over, at det i hvert fald her bliver nødvendigt systematisk at anvende nogle værktøjer, vi ikke hidtil har brugt i forhold til evaluering/dokumentation af elevernes kunnen. Logbøger og portfolio er værktøjer, der kan tjene til formålet.

12 Derfor er det besluttet, at vi på tre møder i foråret skal skaffe os indblik i formålet med og brugen af disse værktøjer. Portfolio som evalueringsværktøj er blevet introduceret, og nogle klassetrin er begyndt at bruge metoden i undervisningen. Vi har endvidere presset på for at få KUU (det kommunale uddannelses- og udviklingsudvalg ) til at beskæftige sig med den efter vores mening påtrængende opgave: at arbejde på at facilitere en nødvendig indsats for at få sat fokus på og systematiseret evalueringsbestræbelserne på skolerne. Vi hilser det velkomment, at vores opfordring er blevet taget op og har ført til, at kommunalbestyrelsen i april 2006 har besluttet, at der på kommunalt plan skal sættes fokus på en Evalueringskultur i Rødovre Kommunes skolevæsen. Omgangsformer og elevernes undervisningsmiljø Af de fire planlagte kampagner blev kun de to gennemført. Vi måtte sande, at vi ikke sideløbende med alle de andre indsatser kan gennemføre fire så intensive kampagner på bare et skoleår. Det var for ambitiøst. Men de opstillede Retningslinjer for omgangsformen på Rødovre Skole samt de 7 deciderede ordensregler arbejdes der bevidst med i alle undervisnings- og fritidssammenhænge - for at sikre et godt undervisningsmiljø for eleverne og af hensyn til deres alsidige personlige udvikling. Der var særdeles stor forældreopbakning om gennemførelsen af kampagnerne. Dette har ganske givet bevirket, at også eleverne blev meget bevidste om betydningen af, at de hver især og sammen skal gøre en indsats for at skabe og vedligeholde et godt undervisningsmiljø. De gennemførte, standardiserede temperaturmålinger i klasserne før og efter gennemførelsen af kampagnerne viste tydeligt, at det gør en forskel, at sætte noget under lup. De blev mere bevidste om forholdene i og med, at de blev italesat. Vi betragter dette som et tegn på, at kvaliteten af elevernes undervisningsmiljø er blevet højnet. Dette indsatsområde vil indtil videre blive tilsidesat på grund af andre presserende udviklings- /indsatsområder. For uddybning og kontinuitet i forhold til ovenstående henleder vi opmærksomheden på tidligere virksomhedsplaner, der har henvisninger til relevante bilag. (Se Rødovre Skoles hjemmeside).

13 Signaler til BKF og BSU Skolen opfordrer stadig indtrængende til, at arbejdet med at gennemføre hele ombygnings-/udbygningsplanen som skitseret i Helhedsplan for Rødovre Skole får højeste prioritet. Det er bl.a. vort håb, at skurvognen, som både skæmmer og optager dyrebar plads, snart fjernes. Dette så meget desto mere, da altså en del af den lille gård/legeplads nu bliver bebygget ved udbygningen af tandlægehuset. Vi ser derfor også nu i højere grad frem til at få inspektørhaven tilbage og rettet op, da den efterhånden er ualmindeligt nedslidt. Endvidere er faciliteterne til idrætsundervisningen helt utilstrækkelige, hvilket skolebestyrelsen sidst har dokumenteret i brev til BSU den Til sidst vil vi gerne appellere til bevågenhed m.h.t. at afsætte økonomi til en fortsat opretning af de øvrige, nødlidende udearealer. Ledelsen på Rødovre Skole Ved skoleinspektør Hanne Bach 1. august 2006

14 Bilag A Rødovre Skole August 2006 Drejebog for familieklassen Målgruppe For elever der har svært ved at gå i skole, og som skal blive bedre skoleelever. Familieklassen er for elever der: - Er urolige - Har svært ved at koncentrere sig - Har svært ved at organisere og planlægge sit skoleliv - Har svært ved at indordne sig efter skolens regler og normer - Har svært ved at begå sig blandt andre børn - Er passive, stille og ikke-deltagende i skolelivet Når lærer/teamet overvejer om en elev er egnet til familieklassen, er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i, hvordan eleven fungerer i skolen og ikke i, om familien er velfungerende eller ej. Alle familier er velkomne. Familieklassen er en foregribende indsats inden en evt. indstilling til PPR af målgruppens elever. Familieklassen er et skoletilbud forankret i almenundervisningen. Visitation 1. Visitationsudvalget består af Lone Jegind (LJ), Bjarne Busk (BB) og Hanne Bach (HB) 2. Den henvisende lærer tager kontakt til LJ eller BB og udfylder visitationspapir. 3. Elevens lærere og skolepædagoger kan indstille til familieklassen. 4. Klasselæreren tager den første kontakt til forældre, udleverer folder om familieklassen, og formidler kontakt familieklassen (evt. besøg). 5. Klasselæreren sørger for at eleven eventuelt bliver testet i dansk og matematik. Klasselæreren vurderer (i samarbejde med testlærer), hvilke prøver der er relevante. Arbejdsmøde 1. Familieklasselærerne arrangerer det første arbejdsmøde, hvor eleven, forældre, klasselærer og eventuelt elevens andre lærere og skolepædagoger deltager. 2. Det er elevens lærere, der fremkommer med forslag til mål for eleven. Familieklasselæreren hjælper med at formulere de endelige mål. 3. Forældre og eleven skal kunne acceptere målene. 4. Familieklasselærerne udformer et målskema med de endelige mål. Rollefordeling i forbindelse med familieklassen 1. Klassens lærere og eventuelt skolepædagoger har ansvaret for at målskemaet bliver udfyldt efter hver time. 2. Eleven vurderes i målskemaet med karakterer fra 1-4, hvor 1-2 er ikke-tilfredsstillende og 3-4 er tilfredsstillende. Eventuelle kommentarer kan skrives på bagsiden. Vi er mest interesseret i kommentarer om det, der er gået godt for eleven.

15 3. Klasselæreren har ansvaret for at eleven har relevant undervisningsmateriale til rådighed hver torsdag i familieklassen. 4. Forældrene har ansvaret for undervisningen af deres eget barn og for at udfylde målskemaet, når deres eget barn er i familieklassen. 5. Familieklasselærerne coacher forældrene i forbindelse med, at de varetager deres barns undervisning. 6. Familieklasselærerne iagttager samspillet mellem forældre og deres børn og intervenerer i forhold til dette. Midtvejsmøde 1. Klasselærer, forældre, elev og familieklasselærer deltager. 2. Målene evalueres og rettes eventuelt til. Afslutningsmøde 1. Klasselærer, forældre, elev og familieklasselærer deltager. 2. Forløbet og målskemaet evalueres. 3. Klasselæreren har eventuelt igen testet eleven i dansk og matematik. Disse evalueres i forhold til tidligere tests. Kursusbevis 1. Hvis en elev efter 12 uger har opfyldt sine mål tilstrækkeligt (min.75 %), får eleven et bevis for at have deltaget og bestået familieklassekurset. Evaluering 1. Efter 12 uger i familieklassen er det målet, at eleverne i familieklassen har opnået at have min.75 % tilfredsstillende i målskemaet. Forældre, klasselærere og elever skal udfylde et evalueringsskema angående forløbet i familieklassen. 2. Elevernes målskemaer og de faglige tests i dansk og matematik evalueres og synliggøres for klassens lærere, forældre og elever på afslutningsmødet. 3. Tre måneder fra afslutningen i familieklassen sender familieklasselærerne målskema og evalueringsskema til klasselæreren, der sørger for at udfylde det og returnere det til familieklasselærerne. Skemaet er en evaluering i forhold til eleven. 4. Efter et år udfylder elevens lærere endnu engang målskema og evalueringsskema vedrørende eleven. Praktiske oplysninger Eleverne går i familieklassen torsdage fra på 1. sal i Dommerbygningen. (Tidligere modtageklassens lokaler. Indgang i gavlen). Hver anden torsdag fra har vi forældrerunde uden elever. Ofte vil det være muligt at træffe Lone og Bjarne i familieklassens lokaler torsdage fra Familieklassens døre er altid åbne og skolens personale og forældre er velkomne til at besøge os, men helst efter aftale. Lone Jegind & Bjarne Busk Hanne Bach

16 Bilag B Rødovre Skole Etablering af familieklasse på Rødovre Skole? Historik/baggrund: I eftersommeren 2005 blev der orienteret om familieklasser på et skolerådsmøde (for politikere og skolebestyrelser) To familieklasselærere fra Enghavegård Skole i Gladsaxe stod for oplægget. (Frank Poder og HB deltager og orienterer efterfølgende kort på et bestyrelsesmøde). Udmelding fra skolepolitikerne: en vældig god idé, der gerne ses ført ud i livet deltog HB i et møde om familieklasser arrangeret af specialundervisningskonsulent, Hanne Marie Christoffersen fra PUC (pædagogisk udviklingscenter) i Rødovre. Mødet tager udgangspunkt i en DVD om familjeklasser i Helsingør samt i Tinderhøj Skoles erfaringer HB finder en interesseret lærer (Lone Jegind, LJ) og pædagog (Bjarne Busk, BB) da der viser sig en mulighed for måske at få plads på et kursus i Helsingør med de englændere, der har været inspiratorer til det danske projekt. (Kursusprogram vedlagt som bilag). Målgruppe: Familieklassen er for børn, der har svært ved at gå i skole og derfor skal blive bedre skoleelever. Familieklassen er for elever, der: Er urolige Har svært ved at koncentrere sig Har svært ved at organisere og planlægge deres skoleliv Har svært ved at indordne sig efter skolens normer og regler Har svært ved at begå sig blandt andre børn Er passive, stille og ikke-deltagende i skolelivet Når lærer/team overvejer, om en elev er egnet til familieklassen, er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i, hvordan eleven fungerer i skolen og ikke i, om familien er velfungerende eller ej. Alle familier er velkomne. Familieklassen er en foregribende indsats inden en evt. indstilling til PPR af målgruppens elever. Familieklassen er et skoletilbud forankret i almenundervisningen.

17 Opgaver i forbindelse med etablering af familieklasse (arbejdspapir) (HB s udspil) Hvad Hvordan Hvem Hvornår Rammer: Lokaler Finde egnede lokaler på skolen Ledelsen (+ BB, LJ) Indretning Omfang: Åbningstid Arbejdstid Financiering Udarbejdelse af forslag (møbler, computer, andet....) 1 dag om ugen i 3 lektioner Forældregruppe 1 t. hver 14. dag (HB) Forslag: åbningstid + ca. 50 t. i akkord til diverse til BB og LJ (HB) AKT-tid samt forebyggende specialundervisning BB og LJ (i samarb. med ledelsen) Inden sommerferie Inden sommerferie/aug ust Formidling: Skolebestyrelse Oplæg HB Maj 06 Medarbejdere: PR-møde Oplæg v. erfarne fam.klasselærere. Formidling af indhold, rammer, målgruppe osv. SKB inviteres Skoleintra Relevante oplysninger til medarbejderne BB, LJ og ledelsen Forældre Folder Inspiration: Tinderhøj Skoles folder BB, LJ, HB Layout og tryk: købes Hjemmeside Relevante oplysninger til forældre og andre Ledelsen (+BB og LJ) September 06 Forud for start, som planlægges til efter efterårsferien Forud for start, som planlægges til efter efterårsferien Forud for start, som planlægges til efter efterårsferien Familieklasselærere: Kursus Besøg Netværk Supervision Planlægning/forberedelse/ visitaionsprocedure m.m.m. Med lærerne fra Marlborough School i London (20-25 års erfaring) En dag i en fungerende familieklasse. Gerne Gladsaxe? Netværk 4 5 gange pr. år Deltagere: Tinderhøj, Islev og Rødovre Tovholder: Hanne Marie Christoffersen Af Hanne Marie Christoffersen. Deltagelse i starten senere efter behov Samtaler, udarbejdelse af materialer osv. osv. BB, LJ og Primo maj 06 HB BB og LJ August 06 HB tager initiativ til etablering HB kontakter HMC BB, LJ (+HB) Aftales juni 06 Maj/juni 06 Maj oktober 06

18