Det lokalhistoriske arbejde i byerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det lokalhistoriske arbejde i byerne"

Transkript

1 Det lokalhistoriske arbejde i byerne A F VAGN D Y B D A H L På Dansk Historisk Fællesforenings årsmøde i Frederikshavn holdt overarkivar, mag. art. Vagn D ybdahl den 9. september 1967 det foredrag, som her gengives efter manuskriptet. Det vises, hvorledes den lokalhistoriske virksomhed stagnerer eller går tilbage. En sammenligning med arbejdet i Århus byhistoriske Udvalg afslører, hvad der er galt med arbejdet i de amtshistoriske samfund. Det konstateres, at der findes et udbredt historisk behov, og der gives konkrete anvisninger på at opfylde dette. Et af midjerne er bogudgivelser i en form og målestok, der svarer til tidens stil, og det foreslås, at der i en række byer oprettes embeder som stadslustorikere; herved vil man også imødekomme de store dele af befolkningen, hvis kulturelle interesser samler sig om historie og samfundsforhold. Først vil jeg gerne takke Fællesforeningen, fordi jeg har fået lov til i dag at redegøre for mit syn på det lokalhistoriske arbejde i byerne. Det er et emne, der har optaget mig meget i mange år, ja næsten lige siden jeg for første gang for en snes år siden begyndte at tage del i Fællesforeningens møder. Jeg glæder mig særligt over at kunne forelægge det i denne kreds, fordi så mange forskellige grene af historiens dyrkere er repræsenteret. Tillige har vi jo alle gjort forskellige erfaringer vedrørende det historiske organisationsarbejde. Af de grunde vover jeg at holde mit foredrag i en form, som man kun kan tillade sig, når man henvender sig til særlig kyndige. Foredraget vil nemlig delvis være kendetegnet af det, som et godt foredrag ikke bør være præget af. Det er bl. a. spækket med tal. Disse burde helst have været skrevet op på en tavle, mens jeg holdt foredraget - det lærer man i hvert fald i pædagogikken. Men her er så uendelig mange tal, at det ikke vil være realisabelt. Derfor har De fået et særligt bilagshæfte, hvori de forskellige statistiske tabeller er gengivet. En anden fejl ved foredraget vil være den, at jeg kommer ind på ret mange og spredte emner. Men også her er jeg så fri at forlade mig på, at det til gengæld er så kendte problemer, at vi nok kan tillade os at springe lidt i det. Når jeg skal berette om mit syn på det lokalhistoriske arbejde i byerne, kommer det til at ske i lyset af de erfaringer, vi har indhøstet i Århus byhistoriske Udvalg. Det har sin grund deri, at dette udvalg netop er udsprunget af den situation, som kendetegner det historiske arbejde i stort set hele landet. 18: 275

2 Den lokalhistoriske virksomhed har i den sidste menneskealder været inde i stagnation eller ligefrem tilbagegang. Hvis vi ser på bilag 1, afspejles dette forhold i de tal, som dér er opstillet. De historiske samfund begyndte deres virksomhed omkring første verdenskrig. Her er valgt 1920 som udgangspunkt. Derefter gengiver tabellen medlemstallene for de samfund, hvor de kendes over hele perioden frem til De er sammenlignet med amternes befolkningstal; her omfatter tallene dog kun personer over 20 år, nemlig den del af befolkningen, som selvstændigt er købere af bøger. Både når det gælder medlemstal og befolkningstal er 1920 sat lig med 100; de indextal, vi på denne måde skaffer os, viser, at de amtshistoriske samfund ikke har været i stand til at følge trit med befolkningsudviklingen. I bedste fald er der stagnation; men generelt er der tilbagegang. Undtagelser er Thy og Lolland-Falster - de måske mest afgrænsede områder. Når Ålborg amt tilsyneladende står så gunstigt, skal det sammenholdes med den svage udgangsposition. Havde man her i 1920 haft forholdsvis lige så mange medlemmer som i de andre amter, ville man ikke i 1964 have haft nogen fremgang i forhold til folketallet. Bevidst har jeg her og i det følgende set bort fra Historisk Samfund for Sønderjylland, der har en ganske speciel baggrund for sin trivsel. Den konstaterede tilbagegang skal betragtes på baggrund af, hvordan det i øvrigt er gået med den kulturelle aktivitet i denne periode. Det er naturligvis svært at måle denne aktivitet; men jeg skal dog prøve at give nogle antydninger. Den faglærte arbejders forbrug af bøger og blade er 3-doblet fra 1931 til 1955 (0,8% -2,4% af forbruget). Mere generelt kan også peges på den voldsomme udvikling, som biblioteksvæsenet har været inde i netop i de 45 år, vi her betragter. Der kan også peges på de senere års stærke stigning i antallet af kunstudstillinger, på væksten i den højere uddannelse, på den længere skoletid og på aftenskoleundervisningens opblomstring i tiden efter den anden verdenskrig. Dette opsving er ikke gået historien forbi. Det er næppe nødvendigt at stille lange talrækker op for at dokumentere, at historien har fået sin andel af den stigende kulturelle aktivitet. Nogle få ting vil understrege dette. Besøgstallet for de historiske museer var i ,2 mill., i ,3 mill. - altså en stigning på 50 %. Fra 1950 til 1966 har der også været en stigning på næsten 50 % i arkivernes besøgstal (1950: :33.496). Vender vi os fra disse konkrete tal til vort almindelige indtryk, behøver jeg blot at minde om, at der i disse år har kunnet udgives en Danmarkshistorie i 14 bind, der er solgt i eksemplarer. Dette er sket, samtidigt med at Palle Lauring har været i stand til at bringe en Danmarkshistorie på markedet i et meget stort oplag. Yderligere er det jo en kendt sag, at det ene historiske værk efter det andet bliver udsendt og udsolgt. Tænk også på, hvordan historisk orienterede udsendelser hører til nogle af fjernsynets mest populære programmer. 276

3 Den stærke historiske interesse sammenholdt med tilbagegangen på det lokale plan var baggrunden for Byhistorisk Udvalgs oprettelse. Vi spurgte os selv, om det ikke var muligt at skabe et organ, der kunne imødekomme den historiske interesse på lokalt plan og virke med byens historie. Resultatet af disse overvejelser blev Århus byhistoriske Udvalg, der trådte i funktion i Nu udsendes hvert år en bog, der kommer i ca eksemplarer, hvortil kommer andre bøger i lidt mindre oplag. Med mellemrum arrangeres udstillinger, som kan samle indtil besøgende på små tre uger. Det er om dette arbejde, jeg vil berette, og derefter søge på ny at vurdere de lokalhistoriske foreningers situation. Da vi oprettede udvalget, var vort udgangspunkt, at der ikke var behov for en ny forening med love, generalforsamlinger og kontingent. Når formålet alene var at udsende bøger og arrangere udstillinger, ville en sådan forening være et skindemokrati, hvor medlemmerne alligevel ikke kom. Vi mente også, at der ligefrem kunne være en vis skræk for at melde sig ind i en forening og dermed forpligte sig til et fast abonnement. I stedet blev udvalget organiseret som en arbejdskreds af særligt interesserede. Det fik karakter af et kommunalt udvalg med fødte repræsentanter for byrådet og som andre faste medlemmer de til enhver tid siddende chefer for byens historisk arbejdende institutioner; d. v. s. lederne af Statsbiblioteket, Folkebiblioteket, Erhvervsarkivet, Den gamle By og Forhistorisk Museum, suppleret med formændene for de to lokalhistoriske foreninger: Historisk Samfund for Århus Stift og Østjysk Hjemstavnsforening. Endelig blev der åbnet adgang til at indvælge særligt interesserede enkeltpersoner. Om udvalgets formål hedder det, at det har»til opgave at fremme kendskabet til Århus bys og den nærmeste omegns historie ved forskningsarbejder, publikationer, udstillinger og andre midler, som måtte findes tjenlige«. Trods udvalgets officielle præg blev der ikke givet det nogen bevilling til starten og heller ingen driftskapital. I årenes løb er det dog lykkedes gennem overskud fra publikationerne at tilvejebringe en sådan kapital. Dette er sket samtidig med, at der af midlerne er ydet tilskud til forskellige historiske formål. For at skabe den fornødne kapital startede vi med udgivelsen af en række barndomserindringer fra Århus, idet den slags bøger er ret sikre træffere. Siden da har vi udgivet i alt 17 bøger; en fortegnelse over dem er trykt i bilag 2. Bøgerne udsendes på varierende tidspunkter, men en af dem altid fast den 5. december. Den skal være julegave i byen og af byens borgere bruges som gave til århusianere, der har forladt byen. Denne»julebog«sælges nu i ca eksemplarer. Oplagene for de øvrige varierer mellem 2000 og Dette betyder, at vi f. eks. i det sidste år har udsendt i alt ca bøger. Som nævnt er salget ikke baseret på noget fast abonnement. 1 stedet har vi oparbejdet et kartotek over tidligere købere, og alle disse købere får hver gang, 277

4 en bog skal udgives, en subskriptionsindbydelse; den sendes dem som brev, så den ikke drukner blandt de mange tryksager, der kommer ind ad brevsprækken. En subskriptionsindbydelse er vist som bilag 3.* De vil dér se, at vi bestræber os på at give denne tryksag en så stimulerende form som vel muligt, samtidigt med at vi informerer grundigt om den kommende bogs indhold. Subskriptionsindbydelsen støttes af, at vi i de dage, hvor indbydelserne udsendes, indrykker halvsides annoncer i byens blade. Disse annoncer er ledsaget af bestillingskuponer, som hvert år giver os nye emner; men i øvrigt har annoncerne den væsentlige funktion at erindre om bogens udgivelse, så subskriptionsindbydelsen ikke bliver lagt til side. Der gives en frist på en fjorten dages tid til at bestille bogen, og for fortsat at erindre om sagen bringer vi med mellemrum i aviserne en notits om, hvor mange eksemplarer der er bestilt indtil den pågældende dag. Den forhåndsrabat, der ydes subskribenterne, er yderligere forhøjet, når det gælder boghandlerne, som også på forhånd aftager et meget betydeligt antal bøger. Når subskriptionsperioden er udløbet, fastsættes oplagets størrelse. Vi har her ment det fordelagtigt at følge det princip, at der kun trykkes ganske få hundrede eksemplarer mere, end der er bestilt; det har uden tvivl en betydelig stimulerende virkning på salget, at de tidligere udsendte bøger som hovedregel er udsolgt. Flere af de bøger, vi har udgivet til priser på kr., sælges nu antikvarisk til ca. 150 kr. En lille måneds tid efter subskriptionens afslutning foreligger bogen. Den er indbundet og for»julebogen«s vedkommende gerne på ca. 250 store sider og med mange billeder, i alt ca Distributionen sker gennem postvæsenet og betalingen via indlagt giroindbetalingskort. Når der som her er tale om et så stort antal købere, vil der hvert år være nogle restanter; det drejer sig gerne om en stykker. Fra disse får vi betalingen ved at inddrive dem som incassoforretninger gennem et sagførerfirma. Økonomien i disse udsendelser vil fremgå af bilag 4, hvor der er valgt en bog, som er solgt i 7000 eksemplarer. Som det vil fremgå af opstillingen, regner vi med ca kr. i reklameudgifter, men mener, at denne udgift betaler sig (i øvrigt svarer den nogenlunde til normale forlagsbudgetter, hvor man regner med ca. 6% i reklameudgifter). Når også her forfatterhonoraret på kr. er medregnet, giver bogen et samlet overskud på kr. Vi har foretaget en opgørelse over, hvilke erhvervsgrupper der køber vore bøger, idet vi dog naturligvis ikke ved, hvem der har købt de eksemplarer, der sælges gennem boghandelen. En systematisk opstilling over køberne bringes i bilag 5. Der er altid knyttet en ikke ringe usikkerhed til en sådan erhvervsgruppering; men den vil dog sikkert nogenlunde afspejle de virkelige forhold. Det er iøjnefaldende, at grupperne funktionærer og selvstændige, navnlig den sidste gruppe, er en forholdsvis stor andel af køberne, mens arbejdernes andel ikke * Dette bilag medtages ikke her. Subskriptionsindbydelsen er illustreret og trykt i fire farver. 278

5 når op på den andel, som denne gruppe har i det samlede tal for erhvervsaktive i Storårhus. Blandt vore købere udgør denne gruppe 25 /o, mens den efter fordelingen blandt de erhvervsaktive skulle have været oppe på 50%; som jeg senere skal vende tilbage til, er 25% dog meget højt i forhold til de lokalhistoriske samfunds medlemmer. Foruden gennem bogudgivelserne har udvalget også virket stærkt ved udstillinger. Disse udstillingers økonomi er for en væsentlig del baseret på kommunale tilskud; men der ydes tillige bidrag fra indtægterne ved bogudgivelserne. Til alle udstillingerne er der gratis adgang; de har enten været opstillet i rådhushallen eller i et mindre udstillingslokale på byens hovedbibliotek. To af udstillingerne har dog været såkaldte vandreudstillinger, der er arrangeret på den måde, at man har monteret et vist antal montrer og udstillet dem parvis i byens pengeinstitutter, hvorefter de har cirkuleret mellem disse med ca. 14 dages mellemrum. De mindre udstillinger besøges gerne af ca. 7000, mens de større i rådhusets hal i løbet af 2-3 uger har været besøgt af omkring , hvortil kommer et meget stort antal skoleelever. En fortegnelse over udstillingerne findes i bilag 6. Billederne i bilag 7 giver et indtryk af, hvordan vi stiller udstillingerne op. De er en kombination af billeder, genstande, arkivalier og opfotograferede avisnotitser. Til dette kommer, at vi forsyner udstillingerne med illustrerende statistiske tavler i farver og med figurer å la»hvem-hvad-hvor«. Det er et grundprincip for os ved disse udstillinger, at der skal være rigelig plads, at væggene skal være i farver, og at vi annoncerer rigeligt for dem; vi sørger også for, at der hveranden-tredie dag sker noget nyt i forbindelse med udstillingen, således at der til stadighed kan være notitser i byens aviser om den. Det, der skal sætte sådan en udstilling i gang, er imidlertid, at der tales om den mand og mand imellem; det er derfor magtpåliggende straks fra starten at få et betydeligt antal besøgende. Det søger vi at opnå ved i personlige breve at sende indbydelser til åbningen af udstillingen til samtlige vore faste købere i stedet for blot at holde os til en lille eksklusiv kreds. Vi har aldrig været udsat for, at alle 7000 mødte op til åbningen; men de er dog - så vidt vi har kunnet skønne - mødt op i løbet af den første eller den anden dag, og dermed har vi straks sikret os, at et ikke ringe antal af byens borgere omtaler udstillingen i de kommende dage. Denne lille beretning om Århus byhistoriske Udvalgs virksomhed viser, at den historiske interesse er til stede på det lokale plan. Den viser, at man vil betale for at få den tilfredsstillet; men en betingelse er, at man henvender sig til køberne i en form, der kan konkurrere med de øvrige aktiviteter i samfundet, og at man tilbyder en bog, en udstilling, eller hvad det nu kan være, der også er i stand til at konkurrere med udbudet på beslægtede områder. Vi kan prøve at omplante de århusianske tal til det øvrige land. Byhistorisk 279

6 Udvalgs skrifter købes af 3,7 /o af befolkningen i Storårhus (hvis vi holdt os til befolkningen over 20 år, er der 8%, der køber bøgerne). I de amtshistoriske samfund var der i medlemmer; hvis disse samfund skulle have den samme dækning som det århusianske udvalg, skulle der have været medlemmer i provinsbyerne og på landet, i alt , men der er altså kun Ve deraf. Havde vi regnet hovedstaden med, ville vi være nået op på, at medlemstallet skulle have ligget omkring Det er naturligvis en noget forenklet opstilling. Det vil ikke være muligt at dele befolkningen op i så mange lokalområder, at man kan nå op på de tal, som vi har i Århus, der samler en meget stor befolkning på et begrænset område. Men alligevel er der noget galt. Hvorfor har for eksempel: Ringkøbing amt ikke 1100 medlemmer i Herning, Ribe amt ikke 2400 medlemmer i Esbjerg, Frederiksborg amt ikke 1400 medlemmer i Helsingør, Holbæk amt ikke 600 medlemmer i Holbæk og Sorø amt ikke 925 medlemmer i Slagelse? Det er, fordi disse og andre byers historie ikke bliver dyrket af de amtshistoriske samfund. Ser vi på årbøgernes indhold, viser dette forhold sig tydeligt. Årbøgerne fremtræder groft sagt, som om de var landbohistoriske årbøger, mens byernes historie forsømmes i dem. Som det er vist i bilag 8, er så langt den overvejende del af indholdet samlet omkring historien, som den afspejler sig på landet og for landbobefolkningen. Dertil kommer, at hovedparten af det, der bringes om byernes historie, ligger i perioden før Det er kun det særlige forhold, at Århus Stifts historiske årbøger i det år, vi betragter, havde nogle enkelte større artikler om nyere historie, som gør, at stoffordelingen ikke er mere urimelig. Vi må gøre os klart, at den egentlige landbobefolkning i dag kun udgør 1,3 millioner. Selv om tilbagegangen i den sidste menneskealder ikke har været så stor, som man almindeligvis forestiller sig, så spiller også et andet forhold ind. Dengang man startede på de lokalhistoriske årbøger, kunne det muligvis være rimeligt at give landet en så stor overvægt, fordi en meget væsentlig del af byernes befolkning bestod af indvandret landbobefolkning fra det forholdsvis nære opland. Dette er imidlertid ikke tilfældet mere; nu er en stor del af bybefolkningen fuldstændig uden nærmere tilknytning til landet. Når det forholder sig således, må det siges, at skal det lokalhistoriske arbejde fortsat baseres på købernes stedlige tilknytning, da er det nødvendigt, at der præsteres lokalhistorie, som i særlig grad henvender sig til bybefolkningen. Og skal den ønskede kontakt opnås, må det være gennem bogen. Der er måske endnu i dag en meget stor andel af medlemmerne, som kun er med for at støtte sagen, ikke for at få bogen. Hørup talte engang om alliancen mellem den bløde hat og sablen. Han tænkte 280

7 her på forbindelsen mellem den forsvarsvenlige del af Venstre og Højrepartiet. Uden strengt at hænge sig i det politiske moment i dette, er der for mig noget af det samme over de lokalhistoriske foreninger i deres oprindelse. Her mødtes landbefolkningens grundtvigianere med byernes officerer og borgerskab i en fælles forpligtelse til at dyrke fortiden. Sådan er det ikke i dag; men der er uden tvivl spor af det. Et af disse spor er, at det ikke er lykkedes at få forbindelse med byernes brede lag; dette fremgår klart af tabellerne i bilag 9. Arbejderne udgør kun en ganske lille procentdel af medlemmerne; og i funktionærgruppen er der kun få fra de store etater og fra kontor i almindelighed. Vi har været for tilbøjelige til at måle en lokalhistorisk forenings succes på, om der var fremgang i medlemstal, og om økonomien var i orden. Det er en forkert målestok. Man skal i stedet spørge: har den udgivet noget, der er nået frem til alle dem, der gerne vil stifte bekendtskab med lokalhistorien. Det er meningsløst, at det kun sker i så ringe udstrækning, for det fremgår af, hvad jeg har sagt, at interessen er der. Den bør imødekommes. Dernæst er det uheldigt, at udforskningen af byernes historie forsømmes. Og den bliver forsømt. Rent katastrofalt er det, når det gælder de sidste hundrede år. Selv store, lødige byhistorier bliver oversigtsmæssige, når det gælder denne periode. I den forbindelse tror jeg ikke på årbogen med et par gårdmonografier, heller ikke på en årbog for byerne. En sådan bog vil 1. gå ind sammen med andre tidsskrifter som noget, der blot kommer. 2. ikke være noget, køberne beslutter sig til hver gang. 3. ikke være en bog, som man kan forære bort. 4. ikke blive solgt på grund af den udbredte skræk for at binde sig til noget, man ikke kender. Vejen frem er udgivelsen af enkeltbøger med emner, der har bud til byernes folk. Ved min gennemgang af vort byhistoriske udvalgs virksomhed har jeg peget på i hvert fald en måde, hvorpå det kan gøres. En mindre gruppe må træde sammen og sætte arbejdet i gang. Det er imidlertid nødvendigt, at det sker i en form og i en målestok, der svarer til tidens stil. Ingen tænker i dag på at drive museer, som man gjorde det i vor barndom. Hvorfor skulle man da fortsat kunne drive lokalhistorisk udgivervirksomhed, som man gjorde det i 1920 erne? Der må gøres reklame, og publikationerne må i indhold og udstyr henvende sig til vor tids mennesker. De skal købe bogen, fordi de gerne vil have den, og ikke fordi de ønsker at støtte sagen og lejlighedsvis finde nogle sider i den, som de har lyst til at læse. Kan dette arbejde gøres af de lokalhistoriske samfund? Det vil formentlig ikke være tilfældet, selv om der i nogle af foreningerne vil være folk, der vil kunne gå ind i sådant arbejde. En væsentlig grund til samfundenes stagnation er 281

8 nemlig - foruden de allerede nævnte - de mærkværdige og store områder, de dækker. Det er iøjnefaldende, at de samfund, der står sig bedst, hører hjemme i forholdsvis små og velafgrænsede områder: Lolland-Falster, Thy og til nød Vendsyssel. Derimod forekommer den lokale tilknytning kun ringe mellem f. eks.: i Vejle amt: Kolding, Vejle og Brande, i Ringkøbing amt: Struer, Skjern og Ikast, i Ribe amt: Grindsted, Ribe og Vamdrup eller i Viborg amt: Karup, Bjerringbro og Ålestrup. Enhver her vil kunne fortsætte. Det er umiddelbart indlysende, at så, hvis jeg må bruge det udtryk, store og uformelige sammenslutninger ikke vil kunne opdyrke hver større by. Det er vel også kun, fordi vi er historisk orienterede, at vi tillægger amtsgrænserne nogen betydning. I dag er de fuldstændig forladt af statistikere og geografer, når man vil betragte, hvordan landet økonomisk og i anden henseende falder i områder. Her tales i stedet om handelsområder som de egne, der samler sig om centre, hvor man søger til, når der bl. a. skal købes større udstyrsvarer. Jeg kan godt se, at det lyder lidt komisk, hvis jeg foreslår, at der af foreningen i Vejle amt udskilles en forening med et navn som Historisk Samfund for Kolding Handelsområde. Men der vil dog være den realitet i det, at man vil få et snævrere, mere sammenhængende og mere naturligt afgrænset område. Man vil appellere til flere, og samlet vil der landet over blive flere, der får del i det lokalhistoriske arbejde. Fra sådanne koncentrerede foreninger ville der med mellemrum kunne udgå publikationer om områdets by eller byer jævnsides med, at man udgav en årbog. De særlige, lejlighedsvise publikationer ville da have et økonomisk underlag samtidigt med, at de henvendte sig til kredse uden for foreningen. Drejer det sig om noget større byer, her tænker jeg på størrelsesordenen ca og derover, er situationen dog anderledes. Skal disse byers historie opdyrkes, og skal vi efterkomme behovet for historie i disse byer, må det hele have en mere professionel organisation. Det kan ske ved, at det knyttes til bestående institutioner, museer eller arkiver, og der bliver deltidsarbejde. Det kan også ske ved, at der oprettes formelige embeder som stadshistorikere. Først lidt om pengene i denne sag. Vi bevæger os på niveauet kr. om året i lønudgifter. Det er ikke mere, end en lang række kommuner yder til andre kulturelle formål. Stadshistorikerens opgave skulle være at fremme studiet af byens historie og sprede kendskabet til den. Det må ske gennem udgivelse af skrifter. De mindre byer vil naturligvis ikke kunne bære udgivelser, som Århus er i stand til at gøre 282

9 det. Men en bog i størrelsesorden som den, De har modtaget*, vil kunne hvile i sig selv med ca købere, når den sælges for ca. 20 kr. Stadshistorikeren skal tilrettelægge produktionen og distribueringen af sådanne bøger. Produktionen vil i mange tilfælde også sige udarbejdelsen af bogen. Når han ikke selv skriver den, skal han skaffe sig manuskript fra andre forfattere. Stadshistorikeren skal endvidere arrangere udstillinger og i en vis udstrækning virke som foredragsholder. På adskillige steder vil det også være hensigtsmæssigt at løse stadsarkivproblemet ved at henlægge arkivet under stadshistorikeren. Der vil ikke blive mangel på arbejdsopgaver, og byen vil få valuta for sine penge. Problemerne omkring dette embede ville kunne uddybes mere, men rundt i byerne vil lokale forhold skabe varierende indhold i stillingerne. Der er sikkert mange her, som vil kunne bidrage til nærmere uddybning af de problemer, jeg her har rejst. Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. I mange år har de været drøftet og erkendt blandt os, der på forskellig måde har været med i historisk arbejde. Vi har imidlertid været for tilbøjelige til at omgærde dem med tys-tys, bl. a. fordi det jo dog går. Dette bør imidlertid ikke fortsætte. Vi har her konstateret, både at der er et udbredt behov for historie, og at det ikke bliver imødekommet. Med stigende velstand og større fritid vil dette behov blive øget. Vi er ved at nå til en tid, hvor store masser træder frem med krav om andel i de kulturelle goder. Ikke alle mennesker er musisk orienteret; de søger i stedet kulturel tilfredsstillelse og menneskelig berigelse gennem saglitteratur om mennesker og samfund. Vi skal ikke glemme dette i den kommende kulturelle ekspansion. Vi, der er samlet her, har en pligt til at gøre opmærksom på dette forhold og en pligt til at tage et initiativ på dette område. * Tilhørerne fik udleveret Ib Gejl: U nder værgerådet, Den er på 121 store sider med 29 ret store billeder og indbundet i papbind med overtræk trykt i fem farver. 283

10 Bilag 1. M edlem stal i udvalgte am tshistoriske sa m fu n d sam m enholdt m ed befolkningstallene Frederiksborg 15 i_0j 3 o fo oq o.5 c M edlem stal: ^ B efolkningstal o\ oo M edlem stal,0 60 u c 03 C jo 3 Befolkningstal 0 o ±5 <u.r CQ c Sorø : :122 Holbæk : :116 Lolland- Falster : :118 Fyn : :126 Vejle : :129 Århus : :139 Randers : :125 Ålborg : :139 Hjørring : :124 Thisted : :119 Ringkøb : :129 Ribe : :134 [ alt : : :128 M edlem stal: Befolkningstal Frederiksborg : : :224 Sorø : :142 Holbæk : : :126 Lolland- Falster : : :113 Fyn : : :147 Vejle : : :161 Århus : :182 Randers : : :145 Ålborg : : :168 Hjørring : : :144 Thisted : : :115 Ringkøb : : :170 Ribe : : :171 I alt : : :156 Kilder og kommentar: Beretninger eller regnskaber i de enkelte årbøger samt Dansk historisk Fællesforenings duplikerede beretninger; årstallene osv. angiver, at der er valgt et år indsn for disse tre-år efter oplysningernes tilstedeværelse. 284

11 Befolkningstallene i de enkelte amter (Århus omfatter også Skanderborg amt) er reducerede til kun at omfatte personer over 20 år. Befolkningstallene er taget fra Statistiske Undersøgelser nr. 10: Folketal, areal og klima (1964) og fra Statistisk årbog; ved reduktioner er anvendt aldersfordelingstallene i Poul Milhøj: Danmarks statistik I (1961), s. 68. B ilag 2. Publikationer udgivet af Århus byhistoriske udvalg B a r n i A r h u s. Redigeret a f Åge Bredsted, Vagn Dybdahl og Emanuel Sejr sider. Udsolgt. B a r n i A r h u s. Anden samling. Redigeret af Åge Bredsted, Vagn Dybdahl og Emanuel Sejr sider. Udsolgt. Å r h u s P r o m e n a d e Redigeret af Vagn Dybdahl og Finn H. Lauridsen sider. Udsolgt. Rasmus Nielsen: Å r h u s i f y r r e r n e. Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr sider. Kr Emanuel Sejr: G a m l e å r h u s g a d e r sider. Udsolgt. Helge Søgaard: D e t æ l d s t e Å r h u s sider, 26 plancher. Kr Emanuel Sejr: G a m l e å r h u s g a d e r. Anden samling sider. Udsolgt. F r e m m e d e s e r på Å r h u s. Redigeret af Finn H. Lauridsen sider. Udsolgt. E r h v e r v i Å r h u s Ved Poul Enemark sider. Kr Bernhardt Jensen: F ra d e t g l a d e Å r h u s. De gamle varieteer og morskabsteatre sider. Udsolgt. Anna Thestrup: E l ig e r e d e b o r g e r e i Å r h u s sider og 2 udfoldstavler. Kr U n g i Å r h u s. Redigeret a f Vagn Dybdahl sider. Udsolgt. U n g i År h u s. Ny samling. Redigeret af Vagn Dybdahl sider. Kr Bernhardt Jensen: S o m Å r h u s m o r e d e s i g. Folkelige forlystelser fra 1890 erne til 2. verdenskrig sider. Udsolgt. Peder Hansen Resen: A t l a s d a n ic u s. Å r h u s s t if t. Tekst og oversættelse ved Helge Søgaard sider, 27 planchesider. Kr Erik Christiansen: G e n n e m Å r h u s i t r æ s k o. Billedredaktion og oplysende noter ved Peder Jensen sider. Kr Ib Gejl: U n d e r v æ r g e r å d e t. Forsøm te og»forbryderske«børn i Århus sider. Kr

12 Bilag 4. Regnskab for indbundet bog, 244 sider ekspl., subskriptionspris kr., bogladepris 34 kr. Salg ,60 kr. Fremstillingsom kostninger: Trykning ,51 Forfatterhonorar og korrekturlæsning ,50 Pakning, forsendelse, regnskabsførsel ,62 Redaktion og udarbejdelse af register ,00 A n n o n c e r ,70 Subskriptionsindbydelser ,22 D iv e rs e , ,81 Overskud , ,60 kr. Bilag 5. Erhvervsfordelingen blandt køberne af Århus byhistoriske udvalgs bøger U den for boghandelen solgt eksemplarer, der fordeler sig således: /. Selvstændige. G å rd e je r... 8 Fabrikant H åndværksm ester G ro s s e r e r D e ta ilh a n d le r Forsikringsvæsen Transporterhverv... 9 Liberale erhverv Øvrige II. Funktionærer. 583 A dm inistration, politi & retsvæsen. 48 Vidensk. inst. & b ib lio te k e r Præster Lærer, professor1) ') A k ad em isk u d d an n ede A n d re M ilitærpersonale Sygeplejerske o Politi- & toldbetjente Trafikfunktionær Postfunktionær Offentl. virks. i øvrigt Bank & sparekasse Telefon... 9 Prokurist & kontorchef i priv R e p ræ se n ta n t K ontorfunktionær Handel & butikspersonale Øvrige funktionærer III. Faglærte arbejdere G artner Slagter... 2 Skrædder Skomager... 5 S ad elm ag er... 7 Snedker

13 M øbelpolstrer... 7 Typograf, sætter, tr y k k e r O ffse ttry k k e r... 1 Kem igraf... 8 Bogbinder Smed M askinarbejder M ekaniker Form er... 5 Guldsmed, sø lv s m e d... 2 Karetm ager... 4 M ontør Tandtekniker... 7 U rm ager... 2 M urer T øm rer M aler Blikkenslager Elektriker F r i s ø r... 4 Fotograf... 2 Øvrige IV. Ufaglærte arbejdere. ~655 G artnerm edhjælper... 1 Syerske Bryggeriarbejder Fabriksarbejder Jord- & betonarb... 5 M urerarbejdsm and... 3 Vej- & banearb... 7 Terrazzo arb ej der... 1 M atros... 2 Havnearbejder... 9 C hauffør Lager- & p a k h u sarb e jd e r Vinduespolerer... 7 Rengørings- og køkkenpersonale.. 21 Øvrige V. Særgruppe Direktør Læge, tand-, dyr- & special Arkitekt, ingeniør R evisor VI. Sær gruppe 2*. 307 Videnskabelige institutioner... 6 Biblioteker Firmaer Andre off. insti. & foreninger VII. Uden for erhverv. 674 Husmoder Studerende Pensionist, rentenyder VIII. Uangivne. 326 Uangivne A ndel af antal personer i aktivt erhverv A ndel af købere i aktivt erhverv A rb e jd e re % 25 % Funktionæ rer Selvstændige * I denne gruppe skjuler sig en del anonym e købere, idet flere»firmaer«under firmaets navn bestiller et større antal eksemplarer, der er bestilt af medarbejdere, som indgiver en fællesbestilling.

14 Bilag 6. Udstillinger arrangerede af Århus byhistoriske udvalg Barn i Århus. Viste så langt tilbage som muligt vilkårene for børn i Århus: leg, skole, sygehus, børnetal, påklædning. Åen, byens moder. Århus ås geografi, omgivelser, udnyttelse, livet på åen. Århus Begivenhederne og forholdene i byen. Århus-Promenade I 50-året for den store landsudstilling i Århus vistes byens udvikling i tiden : skole, hygiejne, bolig, bystyre, forbrydelser, gadebillede, transportm idler osv. I en kiosk opbygget efter billede af kiosk fra 1909 solgtes nyoptrykte aviser fra 1909 samt biograf billetter til en biograf, hvor der hver halve time vistes spillefilm og reportagefilm optaget i Å rhus om kring Århus under besættelsen. En kronologisk gennemgang af livet i byen, ikke alene krigsbegivenhederne, m en også dagligdagen med afdelinger for musik, erstatningsvarer, frem trædende mænd osv. En biograf med reportagefilm fra Århus under krigen blev stillet til rådighed af smalfilm sam atører; foredrag. Byens gader. Gadenettet, gadernes navne, gadernes udseende, livet i dem. Fra fortids fag. Vandreudstilling med lavssølv, protokoller, ældre håndværksprodukter. Fra byens arkiver. Vandreudstillinger med karakteristiske aktstykker fra byens arkiv ca til ca suppleret med billeder og enkelte genstande. Bilag 7. Billeder fra nogle udstillinger arrangerede af Århus historiske udvalg Se siderne

15 Fra indgangen til»århus Promenade «. Kiosken en kopi af byens kiosker fra I kiosken solgtes nyoptryk af byens aviser fra 1909 samt billetter til udstillingens biograf. I udstillingsvinduerne var bl. a. anbragt kulørte hæfter fra

16 Interiører virker altid dragende. En lejlighed fra 1909 blev opstillet og monteret. Billedet viser også teknikken i vægopstillingen. Vinduer, kakkelovne og døre blev købt hos et nedbrydningsfirma. 290

17 Udklædte figurer har også stort publikumstække. V A t im t >tm&mmm * m m m smwm På livets skyggeside. Væggen giver et indtryk af, hvordan samtidige billeder uddybes gennem farvede tavler med tal og illustrerende figurer. 291

18 Vægopstillingen ti! udstillingen»århus under besættelsen«. Væggene er»bløde plader«, hvori det er let at fæstne opfotograferede billeder, avisafsnit og statistiske tavler. I de enkelte sektioner har væggene forskellige farver. 292

19 Bilag 8. Stoffordelingen efter emner i en række årbøger*) Diverse Land før 1850 By efter 1850 Frederiksborg Fyn Ringkøbing Ålborg H o lb æ k L o llan d -F alster Ribe Randers Sorø T h y V e jle Viborg Vendsyssel Århus *) Der er benyttet det sidst modtagne bind, varierende 1965 og Tallene angiver sidetal. 246 Bilag 9 a. I. Selvstændige. Nyindmeldte medlemmer i Ribe am t Gårdejere Fabrikanter... 2 Håndværksmestre... 9 Grosserere... 3 Detailhandlere... 6 Liberale erhverv... 3 Øvrige = 24 % II. Funktionærer. Administration, politi & retsvæsen... 1 Videnskabelige instit. & biblioteker... 6 Præster... 5 Lærere, akademisk uddannede & professorer... 3 Lærere, andre Militærpersonale... 2 Sygeplejersker o. lign... 1 Politi- & toldbetjente... 2 Trafikfunktionærer

20 Offentlige virksom heder i ø v r ig t... 5 Bank og sp a re k a sse... 1 Telefon... 1 Prokurister & kontorchefer i priv... 1 Repræsentanter... 1 Kontorfunktionærer... 7 Øvrige funktionærer = 40 % III. Faglærte arbejdere... 7 IV. Ufaglærte arbejdere = 3 % V. Særgruppe 1. D irektører... 9 Læger, tand-, dyr- & speciallæ ger... 8 Arkitekter, in g e n iø re r... 4 Revisorer... 1 VI. Særgruppe 2, institutioner. Biblioteker... 6 VII. Uden for erhverv. Husmødre Studerende... 2 Pensionister, rentenydere... 3 VIII. Uangivne Bilag 9 b. I. Selvstændige. Nyindmeldte medlemmer i Historisk Samfund for Hjørring amt G årdejere Fabrikanter... 2 Flåndværksmestre Detailhandlere Transporterhverv... 4 Liberale erhverv Øvrige = 23% II. Funktionærer. Administration, politi & retsvæsen... 1 Videnskabelige instit. & biblioteker... 6 Præster

21 Lærere, akademisk uddannede & professorer... 9 Lærere, an d re Militærpersonale... 2 Sygeplejersker o. lign... 4 Politi- og toldbetjente... 3 Trafikfunktionærer... 4 Postfunktionærer... 9 Offentlige virksomheder i ø v rig t Bank og sparekasse Prokurister & kontorchefer i priv... 2 Repræsentanter... 2 Kontorfunktionærer... 6 Handel & butikspersonale... 4 Øvrige funktionærer = 39 % III. Faglærte arbejdere IV. Ufaglærte arbejdere = 6 % V. Særgruppe 1. Direktører... 6 Læger, tand-, dyr- og speciallæger Arkitekter, ingeniører VI. Særgruppe 2, institutioner. Videnskabelige institutioner Biblioteker Andre offentlige instit. og foreninger... 4 VII. Uden for erhverv. Husmødre Studerende Pensionister, rentenydere... 3 VIII. Uangivne Bilag 9 c. I. Selvstændige. Erhvervsmæssig fordeling af medlemmerne i H istorisk Samfund for Århus stift 1966 G årdejere Fabrikanter Håndværksmestre Grosserere Detailhandlere

22 Forsikringsvæsen... 1 T ransporterhverv... 5 Liberale erhverv Øvrige =21% II. Funktionærer. Administration, politi & retsvæsen Videnskabelige institutioner & biblioteker P ræ ster Lærere, akademisk uddannede & professorer Lærere, andre Militærpersonale... 1 Sygeplejersker o. lign Politi- og toldbetjente... 4 Trafikfunktionærer Postfunktionærer... 6 Off. virksomheder i øvrigt Bank og sparekasse... 7 T elefon... 3 Prokurister & kontorchefer i priv. erhverv Repræsentanter... 3 Kontorfunktionærer Handel- & butikspersonale... 2 Øvrige funktionærer = 44 % III. Faglærte arbejdere IV. Ufaglærte arbejdere = 8 % V. Særgruppe 1. Direktører Læger, tand-, dyr- & speciallæger Arkitekter, ingeniører Revisorer... 4 VI. Særgruppe 2, institutioner. Videnskabelige institutioner Biblioteker Firmaer Andre off. instit. & foreninger VII. Uden for erhverv. Husmødre... 4 Studerende Pensionister, rentenydere... 9 VIII. Uangivne

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Generalforsamlingen den 20. april 2015 kl. 19 på Maikroen

Generalforsamlingen den 20. april 2015 kl. 19 på Maikroen Dagsorden: Generalforsamlingen den 20. april 2015 kl. 19 på Maikroen Valg af dirigent. 2. Valg af referent, og 2 stk. stemmetællere 3. Præsentation af bestyrelsen. 4. Godkendelse af dagsorden. 5. Forelæggelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN DANMARKSGADE. Foreningens navn er Grundejerforeningen Danmarksgade. Dens Hjemsted er Ringkøbing

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN DANMARKSGADE. Foreningens navn er Grundejerforeningen Danmarksgade. Dens Hjemsted er Ringkøbing VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN DANMARKSGADE Foreningens navn er Grundejerforeningen Danmarksgade. Dens Hjemsted er Ringkøbing Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, bl. a.

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

D ansk Historisk Fællesforening

D ansk Historisk Fællesforening D ansk Historisk Fællesforening RESU LTA TO PG Ø R ELSE EO R 1990 1990 1989 Note: K r. Kr. 1 K ontingenter... 62.950 60.950 2 Tilskud... 70.000 55.000 Indtæ gter i alt... 132.950 115.950 Udgivelser: 3

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening. År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening. Sted: Marinehuset, Strandstræde 47 a, Marstal 50 stemmeberettigede medlemmer var mødt, hvilket svarer til 25 %. Inden

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov. 2012.

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov. 2012. Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov. 2012. Tilstede: Trine Rasmussen, Jens Christensen, Rita Møller Nielsen, Jens Eskildsen, Kirsten Bundgård, Sidsel M. Sørensen, Anne-Dorthe Tuemose. Gæster under relevante

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Vedtægter for Dansk Geologisk Forening

Vedtægter for Dansk Geologisk Forening Vedtægter for Dansk Geologisk Forening Vedtægter for Dansk Geologisk Forening 1 Navn Stk.1. Foreningens navn er Dansk Geologisk Forening (DGF), stiftet d. 16. januar 1893 i København. Stk. 2. I internationale

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Ordinær generalforsamling. 21. marts 2007

Ordinær generalforsamling. 21. marts 2007 Ordinær generalforsamling 21. marts 2007 William Rentzmann bød velkommen til de fremmødte, specielt bød han velkommen til de to foredragsholdere, Martina Henze og Henning Nørbæk. Han henviste til den udsendte

Læs mere

LANDBRUGSMESSEN GL ESTRUP

LANDBRUGSMESSEN GL ESTRUP LANDBRUGSMESSEN GL ESTRUP Vedtægter for Foreningen Landbrugsmessen GI. Estrup 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Landbrugsmessen GI. Estrup. Landbrugsmessens hjemsted er ved Dansk Landbrugsmuseum

Læs mere

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR E.I.F. SVØMMEAFDELING

VEDTÆGTER FOR E.I.F. SVØMMEAFDELING VEDTÆGTER FOR E.I.F. SVØMMEAFDELING 1. Navn og tilhørsforhold Foreningens navn er E.I.F. SVØMMEAFDELING, hjemhørende i Syddjurs Kommune. Klubben er stiftet torsdag den 28. august 1980. Formål 2. Foreningens

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

LOVE & VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN IRISVEJ

LOVE & VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN IRISVEJ LOVE & VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN IRISVEJ 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Grundejerforeningen Irisvej. Foreningens hjemsted er Kirke Hyllinge by, Kirke Hyllinge. Foreningens værneting er

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN 1 Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen [ ] Retskredsen er Holbæk 2 Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af fællesanlæg og fællesarealer i

Læs mere

4. kvartal 2003 -4 % år bedre omsætningsmæssigt,

4. kvartal 2003 -4 % år bedre omsætningsmæssigt, Bogbarometret Bogsalget i Danmark Bogsalget i Danmark i 4. kvartal 2003 og i hele 2003 4. kvartal 2003 Hele året 2003 Omsætningen faldt i 2003 med 4 %, regnet i løbende priser. Men indregner man udviklingen

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

UDKAST til VEDTÆGTER. for Gjern Almennyttige Udviklingsselskab Aps

UDKAST til VEDTÆGTER. for Gjern Almennyttige Udviklingsselskab Aps UDKAST til VEDTÆGTER for Gjern Almennyttige Udviklingsselskab Aps Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1-3 Kap. 2 Selskabets kapital 4 Kap. 3 Anparterne 5 Kap. 4 Generalforsamling

Læs mere

Patienthoteller i Århus Amt. Oversigtsrapport

Patienthoteller i Århus Amt. Oversigtsrapport Patienthoteller i Århus Amt Oversigtsrapport Konceptet er udviklet af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg e-mail: amu@ag.aaa.dk Rapporten kan bestilles ved henvendelse til Kvalitetsafdelingen,

Læs mere

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet:

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Love for Rørforeningen Foreningen af danske vvs-grossister Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Foreningen af Grosserere i Rør- og Sanitets-Branchen i Danmark. I 1956 blev

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

Julemærket 2015 er tegnet af Dronning Margrethe.

Julemærket 2015 er tegnet af Dronning Margrethe. SILKEBORG WWW.SILFI.dk En mand med en god ide. I år er det 150 siden at Ejnar Holdbøl blev født. Og vi har meget at takke ham for. For den ide han fil tilbage i 1903, har børn fortsat glæde af nemlig julemærket.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER NAVN/HJEMSTED/FORMÅL 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Trelle Ager 2: Foreningens hjemsted er Vamdrup 3: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS

SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS VEDTÆGTER for SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er Sputnikkollegiet Frederiksberg ApS. Selskabets hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Selskabets

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

*Navn på bogen* (arbejdstitel)

*Navn på bogen* (arbejdstitel) Forfatteraftale Projekt 420 Mellem [forfatternavn], idet følgende kaldet Forfatteren, og Dacapo Publishing, i det følgende kaldet Forlaget, er indgået nedenstående aftale om udgivelsen af *Navn på bogen*

Læs mere

Vedtægter. for den ideelle forening FORENINGEN KAFFE KONKRET. I. Generelle bestemmelser 1. 1.1 Foreningens navn er Foreningen Kaffe Konkret.

Vedtægter. for den ideelle forening FORENINGEN KAFFE KONKRET. I. Generelle bestemmelser 1. 1.1 Foreningens navn er Foreningen Kaffe Konkret. Vedtægter for den ideelle forening FORENINGEN KAFFE KONKRET I. Generelle bestemmelser 1. 1.1 Foreningens navn er Foreningen Kaffe Konkret. 2.1 Kaffe Konkret har hjemsted i Københavns Kommune. Det kan bestyrelsen

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Den bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området.

Den bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området. TIL LYKKE MED DE FYRRE ÅR Ovenfor ses kopi af en efterlysning i det nu ophørte blad Hvem forsker hvad, årgang 1976. Heri kunne slægtsforskere efterlyse anesammenfald hos andre læsere, idet man opgav, hvad

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL 2002 Varenummer 4409020002 2 Vedtægt for HK-klubben Klubbens navn: Klubbens område: Vedtaget på klubgeneralforsamlingen den Dirigent Tillidsrepræsentant

Læs mere

3. kvartal 2004 +21 % viser umiddelbart, at omsætningen fortsætter med at rette sig efter nedgangen

3. kvartal 2004 +21 % viser umiddelbart, at omsætningen fortsætter med at rette sig efter nedgangen Bogbarometret Bogsalget i Danmark 3. kvartal 2004 Bogomsætning med ujævn udvikling, men stadig pil opad helt samme tendens som i 2. kvartal 2004. Skønlitteraturen havde en rekordomsætning i 3. kvartal

Læs mere

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015 VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015 Vedtægter for Mc Hede Troldene. 1 Foreningen 1. Foreningens navn Mc Hede Troldene 2. Foreningen er stiftet den. 6. August 2006 3. Foreningens adresse: Mc Hedetroldene Blichersgade

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

NYE VEDTÆGTER TIL BEHANDLING PÅ EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER DEN 8. OG 15. DECEMBER 2015

NYE VEDTÆGTER TIL BEHANDLING PÅ EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER DEN 8. OG 15. DECEMBER 2015 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BJERRINGBRO ELVÆRK Paragraf 1: 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er Foreningen Bjerringbro Elværk. Foreningens hjemsted er 8850 Bjerringbro, Viborg kommune. Paragraf 2: 1.

Læs mere

4. Den kapital, der ikke er bunden i institutionen, skal indsættes i den lokale bank eller sparekasse.

4. Den kapital, der ikke er bunden i institutionen, skal indsættes i den lokale bank eller sparekasse. 1. Institutionens navn er Sdr. Felding-Hallen. Dens formål er på en parcel i Sdr. Felding, lejet af daværende Sdr. Felding kommune for 49 år, at opføre og drive en hal. Denne er tænkt anvendt af kommunens

Læs mere

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium.

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium. Advokatpartnerselskab Bilag 1 til indkaldelse af 28. november 2014 Martin Lavesen Advokat 28. november 2014 J.nr. 295061-BHA VEDTÆGTER for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1

Læs mere

Grundejerforeningen Klithøj

Grundejerforeningen Klithøj Vedtægter for Grundejerforeningen Klithøj. Dejret Klit, 8420 Knebel, Ebeltoft kommune. Grundejerforeningen er stiftet i forbindelse med varetagelse af medlemmernes fælles grundejer-interesser, såvel indadtil

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Grundejerforeningen Regstrup Å. Foreningens hjemsted Holbæk Kommune. Foreningens værneting er retten i 4300

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, 25. oktober, 2014 Referat Repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 25. oktober 2014 kl. 13.00 17.30 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Dagsorden ifølge vedtægterne:

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere