1 Præsentation af Søgårdsskolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Præsentation af Søgårdsskolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering..."

Transkript

1 1 Præsentation af Søgårdsskolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Elevernes alsidige kompetencer Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre Tilfredshed og trivsel blandt elever generel tilfredshed Tilfredshed og trivsel blandt elever timerne og undervisningen Tilfredshed og trivsel blandt elever rammer Forældrenes tilfredshed Forældrenes tilfredshed - indskoling Forældrenes tilfredshed - mellemtrin Forældrenes tilfredshed - udskoling Elevfravær og skoleskift Elevfravær Antal skoleskift i 2010/ Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Elever, nøgletal Øvrige nøgletal Antal tosprogede på Søgårdsskolen

2 1 Præsentation af Søgårdsskolen Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole i folkeskoleregi. Skolen rummer fem afdelinger fordelt med en afdeling (A) i indskolingen, tre afdelinger (B, C og D) på mellemtrinnet og en afdeling (erhvervsklassen) i udskolingen. Der er plads til i alt cirka 115 elever mellem 6 og 18 år. Afdelingsstrukturen på Søgårdsskolen. Skolen er et tilbud til elever med særlige behov. Elevernes udfordringer er blandt andet generelle indlæringsvanskeligheder og diagnoser inden for autismespektret. Men også elever med Downs Syndrom og elever med lettere fysiske handikap og elever, som af forskellige andre årsager er skrøbelige, er indskrevet på Søgårdsskolen. Fælles for eleverne er, at de er almindelige børn og unge med særlige behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed i pædagogik og rammer samt høj grad af tryghed og passende udfordringer i deres hverdag. Vores udgangspunkt er ikke elevernes diagnoser, men hvordan de kan fungere i samspil med de andre børn og unge. Et særkende ved Søgårdsskolen er derfor vores interne inklusion, som netop handler om at få eleverne til at fungere i samspil på tværs af diagnoser. Vi arbejder meget struktureret med at gøre hverdagen tryg og forudsigelig for eleverne og er samtidig meget optagede af, at hver enkelt elev udnytter sine evner maksimalt. Derfor arbejder vi også med personlige læringsstile og social træning. Vi tager afsæt i et bredt læringsbegreb og tænker læring i både skole og fritid. Det er vigtigt, at elevernes hele dag hænger sammen. Derfor er der et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, som arbejder sammen om eleverne i selvstyrende team. Det er vigtigt at kunne kommunikere at kunne udtrykke sig på mange måder. Musik, sang, drama og teater er derfor højt prioriteret på Søgårdsskolen. Skolens rammer er tilpasset til skolens pædagogik plads til helhed og det individuelle med store åbne pladser med plads til fri udfoldelse og små, skærmede kroge med plads til ro og fordybelse. Medarbejderne er veluddannede inden for specialpædagogikken, og Søgårdsskolen fungerer således som Gentofte Kommunes kompetencecenter for undervisning af børn med særlige behov. Kompetencecenteret er en støtte for både de elever, som er tilknyttet den almindelige folkeskole, og de, der har behov for mere specialiserede tilbud. I skoleåret 2010/2011 blev udskolingen på Søgårdsskolen som en forsøgsordning organiseret som en erhvervsklasse. Denne særlige ramme for undervisningen er målrettet elever i klasse med særlige vanskeligheder af enten faglig eller social karakter. I erhvervsklassen satses der på dansk, matematik, engelsk og fysik, samtidig med at der lægges 2

3 vægt på en mere individuel vejledning og flere praktikforløb, således at elev og forældre sikres en bedre overgang fra skole til ungdomsuddannelse eller andet relevant tilbud. Fra både elever, forældre og personale er der enslydende meldinger om, at erhvervsklassen har lever op til de opstillede visioner, hvorfor det er besluttet, at ordningen permanent skal være Søgårdsskolens udskolingstilbud for elever i klasse. 3

4 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Søgårdsskolen havde i skoleåret 2009/2010 store udfordringer på det ledelsesmæssige og det økonomiske område. Der blev ansat ny skoleleder 1. november 2009, og i januar 2010 blev der iværksat en ny ledelsesstruktur. Hensigten med den nye ledelsesstruktur var at bringe ledelsen tættere på personalet, og skolens erfaring er, at det lykkedes. Erhvervsklassen havde sit første skoleår i 2009/2010. Den er nu forankret som en permanent organisering af udskolingen og udvikles til stadighed med henblik på at imødekomme behovene hos eleverne i målgruppen. Besparelserne på specialundervisningsområdet har været mærkbare på Søgårdsskolen. I 2010 blev der således sparet 1,4 mio. kr. af Søgårdsskolens samledes budget ved en fysisk sammenlægning af Lille Tjørnegård med Søgårdsskolen. 4

5 3 Sammenfattende helhedsvurdering Søgårdsskolen har som målsætning af flest mulige elever aflægger folkeskolens afgangsprøve. Antallet af elever er imidlertid så lavt, at det ikke lader sig gøre at føre meningsfuld statistik over, hvor mange der aflægger afgangsprøve. Med den målgruppe, Søgårdsskolen har, er det ekstra vigtigt at fokusere på elevernes alsidige kompetencer. Det var et således et særligt indsatsområde i forbindelse med udarbejdelsen af skolens læringsgrundlag i Erhvervsklassen har fokus på at sikre gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Igen er antallet af elever for småt til, at det er muligt at føre statistik over udviklingen. Men med det øgede samarbejde med UU-Nord har vi en begrundet formodning om, at flest mulige af Søgårdsskolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse. Langt hovedparten af eleverne på Søgårdsskolen er glade og trygge ved skolen. I forhold til undervisningen viser elevundersøgelsen, at en del elever ønsker at arbejde endnu mere praktisk eller kretivt i de boglige fag. Det er i god overensstemmelse med skolens læringsgrundlag, og vi vil derfor fortsat arbejde med at udvikle undervisningsformerne, så de i videst mulig omfang imødekommer elevernes behov. Elevernes oplevelse af medbestemmelse er stigende gennem skoletiden. Det stemmer godt overens med skolens målsætning på området. Vi har således også fokus på elevrådsarbejdet, der giver eleverne en meget håndgribelig erfaring af demokrati og medbestemmelse. Skole-hjem-samarbejdet prioriteres højt. Med afsæt i elevplaner sætter personale og forældre og elever i fællesskab individuelle mål for eleverne. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrene finder arbejdet i skolen vigtigt, og at de generelt er godt tilfredse med indsatsen på Søgårdsskolen. Søgårdsskolen er yderst konkurrencedygtig i forhold til takst pr. plads sammenlignet med lignende specialskoler. Taksten er faldet, og det forventes, at den vil falde yderligere i takt med besparelserne på specialundervisningsområdet. Her er det vigtigt for skolen at sikre kvaliteten med et stigende elevtal og på trods af besparelserne. 5

6 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Tabel 1: Antal 9. klasseelever, der fik dispensation i forbindelse med FSA 2010/11 Søgårdsskolen har som målsætning, at flest mulige elever indstilles helt eller delvist til Folkeskolens Afgangsprøve. På Søgårdsskolen udgør den samlede udskoling én erhvervsklasse med elever fra 8. til 10. klasse. Eleverne tilbydes indenfor denne ramme mulighed for at aflægge prøve. Herudover anvender vi prøvebekendtgørelsens muligheder, således at de elever, der har brug for det, kan gå til prøve på særlige vilkår. I samarbejde med forældrene besluttes det endvidere, hvilke fag eleven eventuelt skal fritages for. Søgårdsskolen bringer, efter aftale med Børn, Unge og Fritid, ikke data vedr. elevernes karakterer, da kun et lille antal elever gik til prøve, hvorved kravet om anonymitet ikke kan overholdes. Samtidig vil udsving i den enkelte elevs karakter også have en uforholdsmæssig stor betydning for det samlede gennemsnit. 4.2 Elevernes alsidige kompetencer I Undervisningsministeriets faghæfte om elevens alsidige udvikling anvendes følgende definition: ( ) eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt,etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed. I faghæftet om elevens alsidige udvikling står endvidere, at tilegnelsen af fagenes kundskaber og færdigheder skal vægtes på lige fod med den alsidige udvikling. Folkeskolen skal med andre ord sikre, at tydeliggørelsen af elevernes udbytte af undervisningen gennem bindende formål, trin- og slutmål for de enkelte fag kombineres med respekt for den enkelte elevs dannelsesproces. I det følgende har Børn, Unge og Fritid bedt skolen om, at beskrive dens arbejde med elevernes alsidige kompetencer, samt hvordan der arbejdes med dokumentationen heraf. På Søgårdsskolen har vi en bred tilgang til læring i såvel skole som GFO. En forudsætning for læring er, at eleverne trives og har gode sociale relationer. Vi prioriterer og arbejder således målrettet med børnenes sociale og personlige læring i lighed med den faglige læring. Undervisningen tilpasses det enkelte barns niveau og potentialer, så barnets kompetencer og selvværd udvikles og styrkes. 6

7 Vi har gode erfaringer med at tage udgangspunkt i barnets interesser og styrkesider og på den måde opnå mest mulig motivation og engagement. Derfor er læringen ofte præget af en mere praksisorienteret tilgang. Det er f.eks. ikke spor usandsynligt at have matematik i skolekøkkenet, hvor opmåling af mælk og mel til boller og beregning af priser på varerne kan være en meget meningsfuld tilgang til læring for mange af skolens elever, og hvor øvelser i samarbejde samtidig bliver en naturlig del af aktiviteten. En anden læringstilgang, vi har succes med, er hele ugentlige dage med udeskole/naturskole. Ud over den nærliggende mulighed for at studere og lære om naturen skaber udeskolen nogle alternative, inspirerende og kreative rammer for mange andre forskelligartede faglige og sociale udfordringer for børnene. Vi er optagede af at skabe et anerkendende miljø, hvor børn og unge er trygge og trives, og hvor kontakt og nærvær mellem børn og voksne er i fokus. Vi lægger i den sammenhæng stor vægt på at fastholde skolens kultur og traditioner. Ved morgensang fire gange ugentligt mødes hele skolen til fællessang, aktuelle beskeder og for at fejre børns og voksnes fødselsdage. Det fremmer fællesskabet og den fælles identitet. På samme måde bidrager featureuger, fester, julebanko, teaterforestillinger og andre tilbagevendende begivenheder til, at Søgårdsskolen er et sted, hvor det er rart at være for børn og voksne, og hvor hver enkelt anerkendes som den, man er, i et respektfuldt og tolerant fællesskab. I Søgårdsskolens erhvervsklasse har vi i år sat socialfag på skoleskemaet. I socialfag arbejdes med at de unge opnår forståelse for sociale situationer, og at de hver især får bedst mulig selvindsigt. På den måde får de unge forudsætninger for at indgå i ansvarlige fællesskaber med andre mennesker, og den enkelte unge opnår en bedre erkendelse af egne styrker og svagheder. Medarbejderne i erhvervsklassen er i gang med at udarbejde en læseplan for faget socialfag. I indeværende skoleår er vi optagede af at undersøge, med hvilke begreber og kategorier, vi kan beskrive kvaliteten i det pædagogiske arbejde på Søgårdsskolen. Mange af de traditionelle metoder der sædvanligvis benyttes til at måle og indikere elevers faglige og alsidige kompetencer, tegner ikke det ønskede billede af kvalitet og kvalitetsudvikling hos Søgårdsskolens meget forskellige elevgrupper. Vi er derfor ved at undersøge muligheden for at indgå i et forskningsprojekt, med det mål at kunne identificere og opstille kvalitetsindikatorer, og på baggrund heraf udvikle metoder til måling af læringsprogression og trivsel hos Søgårdsskolens elever. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 2: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 7

8 Tabel 3: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2011 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år Med målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, har vi fra skoleåret 2010/11 oprettet en erhvervsklasse med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Lærere, pædagoger og UU-vejlederen i udskolingen har på den baggrund et meget tæt samarbejde med elever og forældre med henblik på at finde den rigtige vej i uddannelsessystemet for den enkelte elev. Der tilrettelægges derfor i elevens udskolingsforløb en individuel og målrettet indsats med henblik på det videre uddannelsesforløb. Vi oplever, at denne indsats afstedkommer en væsentlig bedre overgang til det næste uddannelsestrin. 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet 5.1 Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene 2011 Data i dette kapitel stammer pimært fra to brugerundersøgelser gennemført i foråret 2011 blandt alle elever og forældre til børn i kommunens folkeskoler. Resultatet er opgjort i GFO, indskoling (0.-3.klasse), mellemtrin (4.-6.klasse) og udskoling (7.- 9.klasse). I resultaterne indgår et indekstal, som på en skala fra 1-5 angiver tilfredsheden/trivslen. 5 er højest og 1 er lavest. Disse indekstal er beregnet på baggrund af en vægtning af de enkelte svarmuligheder og tjener bl.a. det formål, bedre at kunne sammenligne resultater på tværs af skoler og år samt landsresultatet Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre Tabel 4: Skolens svarprocent ved elevundersøgelsen fordelt på de respektive afdelinger Tabel 5 - Tabel 6: Skolens svarprocent ved forældreundersøgelsen, fordelt på faser Søgårdsskolen arbejder på at skabe større opmærksomhed og interesse for trivsels- og tilfredshedsundersøgelser blandt elever og forældre, således at en højere svarprocent fremover vil tegne det bedst mulige billede af den brugeroplevede kvalitet på Søgårdsskolen. 8

9 Det er imidlertid vores opfattelse, at de svar, der er afgivet, tegner et validt billede af elevers og forældres tilfredshed med Søgårdsskolen Tilfredshed og trivsel blandt elever generel tilfredshed Tabel 7 - Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' Tabellen er udtryk for, at den langt overvejende del (84-92%) af Søgårdsskolens elever altid eller for det meste er glade og trygge ved skolen. I spørgsmålet er du glad for dine lærere?, svarer flere elever ja, en eller nogle enkelte. Skolens personale arbejde i små teams, typisk bestående af to lærere og to pædagoger, der har en meget tæt tilknytning til en bestemt elevgruppe. Eleverne vil derfor ofte opleve at have et helt særligt forhold til eller være særligt glad for en eller nogle enkelte lærere Tilfredshed og trivsel blandt elever timerne og undervisningen Tabel 8 - Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen 9

10 Om timerne og undervisningen udtaler ca. 30 % af eleverne, at de tit eller meget tit keder sig i timerne. Det afspejler sandsynligvis, at mange af skolens elever netop har særlige udfordringer med koncentration og let afledes. En stor del af især de yngre elever (53 %) vil sommetider gerne arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag. 10

11 Vi er enige med eleverne i, at en mangfoldig tilgang til læringsmetoder og læringsforløb fremmer deres mulighed for at lære. Derfor har vi fokus på at arbejde med vekslende undervisningsformer og prioriterer metoder, der udfordrer børnenes fantasi, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, og bestræber os i det hele taget på at være kreative i vores tilgang til faglig læring. Elevernes oplevelse af at medbestemme, hvad de arbejder med i timerne og hvordan/på hvilken måde, der arbejdes med emner og opgaver, er proportionelt stigende med elevernes alder. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for at eleverne opnår bevidsthed om egne ressourcer og tilegner sig handlekompetencer, der gør dem i stand til at have indflydelse og tage ansvar. Vi finder det derfor helt naturligt og oplever det som et vellykket læringsforløb, når eleverne er i stand til at forvalte mere medbestemmelse, jo ældre de bliver Tilfredshed og trivsel blandt elever rammer Tabel 9 - Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' Eleverne synes i langt overvejende grad, at skolens rammer er helt eller nogenlunde i orden. 11

12 Der er imidlertid et opmærksomhedspunkt omkring antallet af steder/områder, hvor man kan være i ro. Her mener en femtedel af eleverne, at det ikke er i orden, og 45 % synes, rammerne er nogenlunde. Vi er opmærksomme på, så vidt det er muligt, løbende at tilpasse skolens rammer til vores aktuelle børnegrupper, men er bevidste om, at vi mangler små rum/områder med mulighed for ro og fordybelse på skolen. Vi er særligt tilfredse med, at eleverne oplever, at de har god adgang til PCere. Vi har fokus på brugen af IT og medier og benytter IT-værktøjer i et forsøg på at kvalificere læreprocesser og skabe bedre læringsresultater. 5.2 Forældrenes tilfredshed Forældrenes tilfredshed - indskoling Tabel 10 - Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' - indskoling Der kommenteres samlet efter tabel

13 5.2.2 Forældrenes tilfredshed - mellemtrin Tabel 11- Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' - mellemtrin Der kommenteres samlet efter tabel Forældrenes tilfredshed - udskoling Tabel 12 - Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' - udskoling 13

14 Forældrene i både indskoling, mellemtrin og udskoling vurderer, at alle spørgsmålene i undersøgelsen er meget vigtige. Indekstallene for samtlige spørgsmål ligger således alle mellem 4 og 5 på en skala, hvor 1 er lavest, og 5 er højest. Indekstallene for forældrenes tilfredshed svinger lidt mere, nemlig mellem 3,6 og 4,6. Det er stadig i den øvre ende af skalaen og altså et positivt udtryk for tilfredshed. Allerhøjest prioriterer forældrene spørgsmålet om lærernes/pædagogernes evne til at få børnene til at føle sig glade og trygge. Forældrenes vurdering af, hvordan Søgårdsskolen lever op til spørgsmålet, ligger på mellem 4,4 og 4,6. Forældrene er altså godt tilfredse med Søgårdsskolens indsats på det område, de selv vurderer som det vigtigste. Det laveste indekstal, som er 3,6 og altså stadig over middel er udtryk for forældrenes tilfredshed med børnenes faglige udbytte af undervisningen i udskolingen. Problemstillingen er velkendt i specialskolesammenhæng, når eleverne kommer op i udskolingen, og forældrene begynder at se på deres børns fremtidsmuligheder. Søgårdsskolens initiativ på dette område er udskolingens omorganisering til erhvervsklasse, som gør det muligt at arbejde mere målrettet med elevernes faglige kompetencer i forhold til det videre uddannelsesforløb. 5.3 Elevfravær og skoleskift Elevfravær Tabel 13 - Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær 2010/11 - antal fraværsdage pr. elev Søgårdsskolens sygefrekvens afspejler givet, at en del af Søgårdsskolens målgruppe kan kendetagnes ved at være mere fysisk og psykisk skrøbelige. For at holde fraværet på det lavest mulige niveau har vi derfor forsat fokus på rengøring og hygiejne Antal skoleskift i 2010/11 Tabel 14 - Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2010/11 14

15 Ingen kommentarer. 15

16 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 15 - Skolens udgifter pr. elev de seneste to regnskabsår Tabel 16 Antal lærere og pædagoger i de respektive afdelinger Skolerne i Gentofte kommune tildeles en ensartet budgetramme med afsæt i børnetallet samt antallet af klasser. Der kan på de enkelte skoler forekomme mindre udsving ift. kommunens gennemsnitlige pris pr. elev, hvilke skyldes individuelle forskelle ift. f.eks. bygningsmassen, antallet af børn med særlige behov og lign. Søgårdsskolens udgifter er ikke direkte sammenlignelige med udgifterne på kommunens øvrige skoler. Med ovenstående tabel gives der derfor et overblik over taksterne for de specialskoler, som Søgårdsskolen oftest sammenlignes med. Søgårdsskolens målsætning er at være konkurrencedygtig i forhold til andre specialskoler både i forhold til pris og kvalitet. Vi har i de seneste år nedbragt vores udgifter, hvilket vil komme til udtryk i tallene for tabellen. Taksten i 2011 er fastsat til kr., hvilket er et fald på yderlegere fire procent, hvormed Søgårdsskolen også forsat har et godt udgangspunkt for at være bedst i forhold til pris og kvalitet. 16

17 6.1.2 Elever, nøgletal Tabel 17 Elevtal, afdelingskvotient og elevsammensætning Elevtallet har i en årrække været stigende og er således i indeværende skoleår 114 elever. Søgårdsskolen sikrer løbende, at visitationen til Søgårdsskolen kvalificeres, hvormed hver enkelt elev sikres det mest kvalificerede tilbud. Seneste tiltag er, at Søgårdsskolen fungerer som et af kommunes kompetencecentre. Søgårdsskolen har således ofte et godt kendskab gennem vejledningsforløb til en del af de elever, der visiteres til Søgårdsskolen. Ligeledes er det vigtigt for Søgårdsskolen at kunne tilbyde pladser til elever fra samarbejdskommuner i et godt og forpligtende samarbejde. Tabel 18 - Sygefravær blandt lærere, pædagoger og administrativt personale i skole og i GFO'en Søgårdsskolen har fortsat særlig fokus på at nedbringe personalets sygefravær. Korttidsfraværet blandt Søgårdsskolens medarbejdere er således også i dette skoleår faldende. Langtidsfraværet blandt GFO'ens personale er imidlertid steget væsentligt i skoleåret 2010/11. Årsagen er først og fremmest, at flere gravide medarbejdere har været ramt af længerevarende sygdom begrundet i graviditetsgener. Det er derfor forventeligt, at langtidsfraværet vil falde betydeligt i skoleåret 2011/12. I bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet på Søgårdsskolen, har der været iværksat et supervisions- og coachingforløb med en større gruppe medarbejdere. Forløbet har haft fokus på de følelsesmæssige påvirkninger medarbejderne udsættes for i arbejdet, og det har sikret at medarbejderne i et kollegialt fællesskab kunne forholde sig til arbejdets særlige vilkår. Et andet fokus har været at skabe dialog i medarbejdergruppen om skolens organisering. I forlængelse af de økonomiske tilpasninger har det været nødvendigt at tænke nye veje i organiseringen af skolens medarbejderressourcer for at sikre og udvikle kvaliteten og samtidig skabe betingelser for, at medarbejdergruppen ikke belastes unødigt af den ændrede ressource. 17

18 7 Øvrige nøgletal Antal tosprogede på Søgårdsskolen Tabel 19 Antal tosprogede børn på Søgårdsskolen 2010/11 De to-sprogede børn på Søgårdsskolen udgør knapt 10 %. Dette afspejler andelen af to-sprogede børn i det samlede skolevæsen. 18

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2010/2011 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 1.1 Faglighed, fællesskab og fremsyn... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter...

Læs mere

Søgårdsskolens læringsgrundlag

Søgårdsskolens læringsgrundlag Søgårdsskolens læringsgrundlag Januar 2010 1 Indhold 1 INDLEDNING...3 1.1 Hvad er et læringsgrundlag... 3 1.2 Værdierne... 3 1.3 Det overordnede læringsgrundlag... 3 1.4 Proces... 4 2 LÆRINGSGRUNDLAG...4

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen. August 2012. Side 1 af 9

Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen. August 2012. Side 1 af 9 Strategi- og handleplan Søgårdsskolen August 2012 Side 1 af 9 1. Skolens helhedsvurdering fra seneste resultatrapport Søgårdsskolen har de seneste år i lighed med Gentofte Kommunes øvrige folkeskoler fået

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen 2013-2014. Side 1 af 10

Søgårdsskolen. Strategi og handleplan. Strategi- og handleplan Søgårdsskolen 2013-2014. Side 1 af 10 Strategi- og handleplan Søgårdsskolen 2013-2014 Side 1 af 10 1. Skolens helhedsvurdering fra seneste resultatrapport Søgårdsskolen har gennem en årrække også haft fokus på medarbejdernes trivsel og på

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Grenåvej Vest beelser: 247 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere