Viden, Økonomi og Ledelse i det Lærende Samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden, Økonomi og Ledelse i det Lærende Samfund"

Transkript

1 Viden, Økonomi og Ledelse i det Lærende Samfund Af Bengt-Åke Lundvall, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet Aalborg den 16. august 2016 Bengt-Åke Lundvall er internationalt anerkendt ekspert på økonomisk analyse og ledelse af innovation og viden. Han har udviklet begreber som innovationssystem og lærende økonomi. Ifølge Google Scholar er han blandt de mest citerede forskere i Danmark. Lundvall har skrevet flere hundrede artikler om innovation og viden og nogle af de vigtigste udkommer samlet på Anthem Press i oktober 2016 i bogen The Learning Economy and the Economics of Hope. I denne artikel præsenterer han forskningsresultater som viser hvorfor HRM er væsentligt ikke kun for den enkelte virksomhed men for hele samfundsøkonomien. INDLEDNING Mit hovedbudskab er at personaleledelse (HRM) og videnledelse (knowledge management) er af stor betydning ikke kun for den enkelte virksomhed men også for samfundsøkonomien som helhed. God ledelse som engagerer medarbejdere i forandringsprocesser og som etablerer organisationsformer som gør det muligt for de ansatte at udfolde deres potentiale til at lære nyt og arbejde kreativt er af grundlæggende betydning ikke kun for den enkeltes livskvalitet men også for den økonomiske velstand i Danmark. I Danmark har vi været mest optaget af at skabe vækst ved at få flere i arbejde eller ved at få lønmodtagere til at arbejde flere timer. Det er ikke indlysende at dette er den mest tiltrængte reformstrategi. Tager man den gennemsnitlige arbejdstid per dansker som udgangspunkt, ligger Danmark som nr 13 ud af 27 EU-lande. Til gengæld peger alle produktivitetsmålinger på en ekstremt svag vækst i produktivitet per arbejdstime Danmark. Blandt samtlige 28 EU-lande er det kun det kriseramte Grækenland som har haft en markant ringere vækst i produktion per arbejdstime end Danmark. Min forskning viser at der kan skabes vækst i produktivitet og beskæftigelse ved at virksomhederne organiserer sig bedre og ved at de giver bedre muligheder for de ansatte til at blive dygtigere til det de laver. Personale- og videnledelse kan fremme innovation og innovation er en nøgle både til økonomisk vækst og til jobskabelse. Innovation trives i lærende organisationer hvor de ansatte på selvstændig vis fortløbende bygger ny kompetencer samtidig som de udfører deres normale arbejdsopgaver. Som afslutning præsenterer jeg et forskningsbaseret manifest til fremme af fornyelse og menneskeliggørelse af arbejdsliv og økonomi. Organisationsform som produktionsfaktor 1 I perioden skete der noget usædvanligt i den danske økonomi. Produktiviteten var faldende i danske fremstillingserhverv. Det vil sige at der blev produceret mindre per arbejdstime år efter år. Samtidig var det en periode med betydelig vækst i investeringer og danske virksomheder investerede i stort omfang i informationsteknologi. Udviklingen var overraskende. Umiddelbart skulle man forvente at ny teknik ville resultere i høj vækst i arbejdsproduktiviteten næppe i et fald. Dette var således noget af et mysterium og en gruppe forskere med tilknytning til Aalborg Universitet blev af Industri- og Handelsstyrelsen bedt om at gennemføre et forskningsprojekt (PIKE-projektet) som skulle undersøge 1 Se Gjerding m.fl. (1990), Den forsvundne produktivitet, København, København, DJØFs forlag. 1

2 hvordan dette kunne ske. I samarbejde med Danmarks statistik så vi på om der var særlige målingsproblemer som kunne give en forklaring. Vi undersøgte også den makroøkonomiske udvikling inklusive hvordan udsving i den samlede økonomiske aktivitet i Danmark kunne påvirke væksten i produktivitet. Men den mest markante forklaring fandt vi på virksomhedsniveau. Vi fandt således at mange virksomheder som indførte avanceret informationsteknologi oplevede betragtelige fald i produktiviteten. Det var typisk virksomheder som IKKE kombinerede indførelsen af ny teknik med uddannelse af personale og med organisationsændringer. Det var med andre ord virksomheder som lod sig overbevise af aggressive sælgere af informationsteknologiske systemer om at ny teknik i sig selv ville give betragtelige produktivitetsgevinster (se Gjerding m.fl. s ). Efterfølgende undersøgelser udført af Erhvervsministeriet underbyggede at dette var en væsentlig årsag til den faldende produktivitet. De viste endvidere at det typisk ville tage op imod 3 år for en virksomhed at indhente det produktivitetstab som fandt sted i forbindelse med en teknologifikseret strategi. Disse resultater viser, hvordan dårlig virksomhedsledelse kan koste dyrt for hele samfundet. De viser også at indførelse af ny teknik kræver at de som tager ny teknik i anvendelse engageres i læreprocesser som kan være ganske tidskrævende. International historisk og økonomisk forskning hjælper med at forklare dette ekstreme eksempel på et produktivitetsparadoks. Forskningen viser at når en radikalt ny og anderledes teknik såsom informations- og kommunikationsteknologi bliver indført i stor skala vil det kræve en omlægning af rutiner, organisationsformer og kvalifikationer før man opnår positive effekter på produktiviteten. Den amerikanske professor i økonomisk historie, Paul David, har således vist at det samme gjaldt for mere end 100 år siden når man skulle erstatte dampkraft med elektricitet. De mange skandaler i forbindelse med indførelse af ny IT-systemer illustrerer at vi endnu ikke færdige med at vænne os til IKT. I dag knytter der sig overdrevne forventninger og overdreven angst til hhv. produktivitetsgevinster og teknologisk arbejdsløshed som resultat af voksende anvendelse af robotter i produktionen. Herved glemmer man at en radikalt ny teknik vil kræve radikale ændringer i organisationsformer og kvalifikationer. Også i fremtiden vil mere fokus på de menneskelige ressourcer og på organisatorisk læring og mindre fokus på teknikfix gavne den økonomiske vækst. HRM-lederen har et særligt ansvar for at sikre at organisation og kvalifikationer er på højde med ny teknik. De HRM-ansvarlige som brobyggere I eksemplet ovenfor med den forsvundne produktivitet handlede det om organisationers tilpasningsevne når der indføres en ny radikalt anderledes teknologi. Men organisationsformen og fokus på menneskelige ressourcer bidrager også aktivt til økonomisk vækst idet omfang at de fremmer innovationsprocesser i form af ny produkter. En af ledelsens vigtigste opgave er at etablere organisationsformer som kombinerer effektiv produktion og omstillingsevne med innovationsevne. Her kan den HRM-ansvarlige spille en væsentlig rolle som brobyggere mellem virksomheden og omverden og især som brobyggere internt mellem forskellige afdelinger i virksomheden. Innovation opstår når man kombinerer forskellige typer af viden på en ny måde. Interaktion mellem forskellige individer, afdelinger og organisationer er helt afgørende for innovationsprocessen. Dette kan måske bedst 2

3 illustreres ved samspillet mellem producenter og brugere af ny produkter og systemer men som vi skal se er interaktion internt i virksomheden ligeledes af stor betydning. Antag at en virksomhed som fremstiller industrirobotter er ved at udvikle et nyt styrsystem som stiller nye krav til operatører og at den ønsker at afsætte dette produkt til virksomheder indenfor bilindustrien. Hvis den i forvejen har en bilproducent som kunde vil den tage kontakt på et tidligt stade for at undersøge om der er en potentiel efterspørgsel. Robotproducenten vil måske involvere personale fra bilproducenten i selve udviklingsarbejdet. Forskning om produktudvikling i Danmark viser at alle virksomheder som produktudvikler indgår i samarbejde med andre organisationer som er kunder, leverandører, konkurrenter eller videninstitutioner. Mest udbredt er samarbejdet med kunder (Lundvall 2002, s ). Interaktion internt i virksomheden Interaktion kendetegner også den virksomhedsinterne proces som fører frem til et nyt produkt. Lad os antage at det er forsknings- og udviklingsafdelingen som har udviklet det ny styrsystem. En af grundene til at de gør det kan være af markedsafdelingen via sælgere som er i kontakt med bilproducenten har fundet ud af at det gamle styrsystem ikke fungerer tilfredsstillende. Ingeniører engageret i salg vil igennem hele udviklingsprocessen af den ny type industrirobot fungere som bindeled mellem kunden of forsknings- og udviklings afdelingen Når det ny produkt skal designes bliver det afgørende at finde et design som indebærer at det kan produceres effektivt og til en pris som er attraktiv for kunden. Derfor må ingeniører og tekniker fra produktionsafdelingen bidrage til produktudviklingen. Hvis produktionen af det ny produkt stiller krav til kvalifikationer som ikke er til stede i organisationen skal personaleafdelingen engageres for enten at ansætte ny personale eller for at organisere internuddannelse af de ansatte i produktionsafdelingen. Det kan virke trivielt at forskellige afdelinger som tilhører samme virksomhed skal samarbejde. I virkeligheden er det alt andet end trivielt. Hver afdeling tenderer at udvikle sin egen kultur. I denne kultur indgår der ofte skepsis til de andre afdelinger. Salgspersonale finder f.eks. at produktionsafdelingen reagerer modvilligt og langsomt på ny ordre fra kunder. Produktionspersonale mener at forsknings og udviklingsafdelingen mangler praktisk forståelse for de vanskeligheder som knytter sig til fremstilling af ny mere avancerede produkter. Forskere og udviklere vil til gengæld se produktionsafdelingen som fantasiløs og bagstræberisk. Organisationer som evner at kombinere specialisering og samarbejdsånd internt i de forskellige afdelinger med at repræsentanter for de forskellige afdelinger har et godt samarbejde med hinanden vil være mere innovative end de virksomheder hvor samarbejde på tværs af afdelinger ikke fungerer. Ledelse af personale og viden har en meget vigtig funktion når det drejer sig om at udvikle virksomheder til lærende organisationer (se Lundvall 2002, s ). 3

4 Sappho-undersøgelsen påviste betydningen af interaktion og åben innovation allerede i begyndelsen af 1970 erne Et meget vigtigt bidrag til innovationsforskningen var den såkaldte Sappho-undersøgelsen som blev gennemført af et forskerteam ved Science Policy Research Unit i begyndelsen af 1970 erne. I denne undersøgelse sammenlignede man specifikke innovationer indenfor to industrier (kemisk industri og instrument industri). Man kombinerede parvis innovationer som lignede hinanden hvor den ene var in succes og den anden en fiasko. Herefter undersøgte man hvad der især karakteriserede den virksomhed som leverede succes. I denne forbindelse fandt man frem til følgende faktorer: 1. Fokus på kundebehov, samarbejde med kunder og satsning på markedsføring. 2. Internt velfungerende samarbejde og kommunikation. 3. Stærk projektledelse bl.a. i form af senior projektleder. 4. Intern satsning på forskning og udvikling kombineret med at virksomheden samarbejdede med forskningsinstitutioner i forhold til det relevante teknologiområde. Hovedfaktorer for succes var således ekstern og intern interaktion i kombination med intern forskningskompetence og med en stærk ledelse som kunne sikre at projekter ikke blev standset på grund af modstand internt i organisationen (Rothwell m.fl. 1974). Tredive år senere lancerede den amerikanske erhvervsøkonom Henry Chesbrough begrebet open innovation. Sammenlignet med Sappho undersøgelsens resultater er den mest væsentlige ændring relateret til det fjerde punkt. Chesbrough argumenterer for at der nu er rum for at virksomheder i højere grad end tidligere kan udnytte resultater fra forsknings- og udviklingsaktiviteter som foregår i andre virksomheder og i forskning som foregår udenfor virksomhedens grænser (Chesbrough 2003). Innovation kræver en kombination af forskning, markedsorientering of organisatorisk læring I Danmark og i de fleste andre lande opfatter man innovation som snævert knyttet til forskningsbaseret teknologi. Innovationspolitik kommer ofte til at handle om at fremme forskningsbaseret innovation og om hvordan man kan stimulere universiteter og forskningsinstitutioner til at samarbejde med de højteknologiske private virksomheder. I EU opererer man med en knowledge triangle som kobler innovation til hhv. uddannelse og forskning. Men disse perspektiver er alt for snævre. Organisatorisk læring bør tilføjes som et fjerde hjørne og vi ender med en knowledge quadrangle. Dette kan vi illustrere med resultater fra DISKO-projektet. I dette store forskningsprojekt, hvor vi sammenlignede det danske innovationssystem med andre nationale innovationssystemer, indsamlede vi oplysninger om hvordan danske virksomheder udvikler ny produkter. Vi brugte disse informationer til at sondre mellem to forskellige måder at produktudvikle. STI-metoden består i at satse på forskning og på samarbejde med forskningsinstitutioner (STI står for Science, Technology and Innovation). DUI-metoden består i at udvikle en lærende organisation og i at indgå i interaktion med kunder (DUI står for learning by Doing, Using and Interacting). Den første af disse innovationsmåder har fokus på eksplicit viden medens den anden indebærer vægt ved tavs viden. (Se Jensen, M.B., Johnson, B., Lorenz, 4

5 E., and Lundvall, B.-Å. (2007), Forms of knowledge and modes of innovation, Research Policy, vol. 36, nr. 5, June.) Ved hjælp af statistiske metoder (clustering) blev ca 700 danske private virksomheder opdelt i fire grupper. En gruppe som i ringe grad brugte de to metoder, to som brugte enten den ene eller den anden metode i høj grad og endelig en gruppe som brugte begge metoder i høj grad. I tabel 1 nedenfor har vi sammenfattet resultaterne. I tabellen viser vi hvordan sammenhængen er mellem innovationsmåde og sandsynligheden for at udvikle et nyt produkt i en treårig periode ( ). Tabel 1: Hvordan er sammenhængen mellem innovationsmåde og sandsynligheden for produktinnovation i danske virksomheder? Lav/Lav STI DUI STI/DUI Alle Sandsynlighed for produktinnovation (med kontrolvariable) Antal virksomheder Tabellen viser at virksomheder som engagerer sig i forskning og som samarbejder med forskningsinstitutioner er dobbelt så innovative som dem med den beskedne læringsindsats. Tilsvarende gælder for virksomheder som opretter lærende organisationer og samarbejder med kunder. Det mindretal af danske virksomheder som kombinerer de to måder er cirka fem gange så innovative som dem som har en lav innovationsindsats. Dette resultat giver et vigtigt fingerpeg for, hvordan man skal organisere og lede virksomheder når sigtet er at udvikle ny produkter. Det er ikke nok at satse på forskning og udvikling i virksomheden. Det er lige så væsentligt at satse på organisatorisk læring og på interaktion med kunder. Omvendt vil virksomheder som kun satser på erfaringsbaseret læring kunne blive væsentligt mere innovative ved at investere i forskning og ved at udbygge samarbejdet med forskningsinstitutioner. Det faktum at næsten halvdelen af de studerede virksomheder har et lavt ambitionsniveau hvad angår engagement i produktion og anvendelse af viden peger på et stort uudnyttet potentiale for organisatorisk fornyelse i Danmark. Af særlig interesse er det at fremme udvikling af lærende organisationer og markedsorientering i forskningsbaserede virksomheder og at fremme forskningsaktiviteter i virksomheder som præges af erfaringsbaseret innovation. Her kan den HRM-ansvarlige spille en væsentlig rolle. Organisationsudvikling i den lærende økonomi I en opfølgning til DISKO-projektet undersøgte vi i hvilket omfang dansk erhvervsliv havde udviklet lærende organisationer og vi undersøgte også om der er en sammenhæng mellem evnen til at udvikle produktinnovationer og omfanget af lærende organisationsformer (Lundvall and Nielsen 2007) Den lærende organisation er blevet beskrevet forskelligt i litteraturen. Nogle fremhæver ledelsens hensigter i retning af at fremme læring blandt de ansatte. Andre lægger vægt ved omfanget af direkte uddannelsesinitiativer. Her vil fokus være på organisationers strukturelle opbygning og på hvordan og i hvilken grad denne fremmer eller hæmmer menneskelig interaktiv læring horisontalt og vertikalt indenfor organisationen så vel som læring via interaktion med virksomhedens omverden. 5

6 Frequency Lærende organisationer som er flade, og præget af decentralisering har en god omstillingsevne og dette er vigtigt i en foranderlig omverden. Men, som vi skal se, er det også dem som driver udviklingen via innovation. På grundlag af litteraturstudier konstruerede vi en skala som angiver i hvilket omfang en virksomhed er en lærende organisation. Vi tog udgangspunkt i standardværker om den organiske organisation, quality management og personale udvikling, incitament struktur og innovation og endte med 14 kendetegn på en lærende organisation: 1. Tværgående arbejdsgrupper. 2. Integration af funktioner 3. Opblødning af faggrænser 4. Delegering af ansvar 5. Selvstyrende grupper 6. Kvalitets cirkler 7. Indsamling af ideer fra ansatte 8. Uddannelse skræddersyet for virksomheden 9. Langsigtet uddannelses planlægning 10. Lønsystemer baseret på kvalifikation og funktion 11. Resultatbaseret aflønning 12. Tættere samarbejde med kunder 13. Tættere samarbejde med leverandører 14. Tættere samarbejde med universiteter og teknologiske institutter 300 Diagram 1: Index of organization - reflecting quality control, human development efforts, compensation systems and external communication (n = 2007) Index

7 Diagrammet viser at danske virksomheder i meget forskellig grad gør brug af organisatoriske tiltag og organisationsformer som forbindes med den lærende organisation. I den ene ekstrem finder vi ca. 30 virksomheder som ikke har realiseret et eneste tiltag. I den modsatte ekstrem finder vi en håndfuld virksomheder som gør brug af samtlige. Der er således et stort uudnyttet potentiale for indførelse af sådanne tiltag i dansk erhvervsliv. Mange af dem knytter sig til HRM-afdelingens ansvarsområde. Som næste led i analysen undersøgte vi sammenhængen mellem frekvensen af organisatoriske tiltag og evnen til at udvikle et nyt produkt. Vi delte virksomhederne op i tre hovedkategorier efter om de brugte få, middel eller mange tiltag og relaterede dette til hvorvidt de havde udviklet et nyt produkt over en treårig periode. Vi brugte data om virksomhedsstørrelse, ejerform og sektortilhørighed som kontrolvariable og for at rendyrke effekten af lærende organisation. Resultatet var markant og entydigt. Virksomheder som i middel grad havde oprettet en lærende organisation var dobbelt så innovative som dem med en lav grad. Virksomheder med en høj grad af lærende organisation var mere end fem gange mere innovative end dem med lav grad. Vores analyse bekræfter således at oprettelse af lærende organisationer er med til at fremme innovation. Vi kan opfatte denne analyse som en uddybning af diskussionen af forskellige innovationsmåder (DUI versus STI). At udbrede karakteristika som præger lærende organisationer er en operationel måde at fremme erfaringsbaseret læring (DUI). Dette er en opgave for topledelsen i virksomhederne med vigtige bidrag fra dem som står for ledelse af personale og uddannelse (HRM). Men der er også en opgave for det offentlige som står for erhvervs, uddannelses og arbejdsmarkedspolitik. Indenfor områder hvor der mangler incitamenter for den private virksomhed at udvikle lærende organisationer bør det offentlige træde til. Dette politikområde er lige så væsentligt som forsknings og teknologipolitik. Produktudvikling og økonomisk vækst i en lille åben økonomi Der er selvfølgelig stor forskel mellem sektorer hvad angår behovet for at produktudvikle. Behovet er mindre indenfor brancher såsom transport og byggeri. Indenfor brancher som elektronik, medicinalindustri og forretningsservice er produktinnovation nødvendig for overlevelse. I de fleste brancher er vellykket produktudvikling en fordelagtig og langtidsholdbar måde at sikre en tilfredsstillende indtjening. Alternativt kan virksomheden forbedre indtjeningen ved at indføre ny teknik (såsom industrirobotter) som gør produktionsprocesser mere effektive og herved reducerer produktionsomkostninger. I det lange løb er dette imidlertid ikke en tilstrækkelig strategi indenfor områder med hastig teknologisk udvikling. Markedet for et givent produkt bliver før eller senere mættet og herved vil priskonkurrencen blive skærpet og indtjeningen reduceret. Produktudvikling på virksomhedsniveau er af afgørende betydning for hele den danske økonomi. Når danske virksomheder som sælger til udlandet udvikler et nyt og attraktivt produkt vil det bidrage til økonomisk velstand og det vil også være med til at skabe ny arbejdspladser i Danmark. Denne form for innovation har til forskel fra rationalisering og procesinnovation næsten altid en positiv effekt i form af jobskabelse. I DISKO-projektet skaffede vi adgang til en unik kombination af data som gjorde det muligt at beregne betydningen af produktinnovation for jobskabelse i danske virksomheder. Vi sammenlignede beskæftigelsesudviklingen i en gruppe virksomheder som i perioden introducerede et nyt produkt med en gruppe virksomheder som ikke produktinnoverede. Tabel 2 sammenfatter resultaterne af denne analyse (Lundvall 2002). 7

8 Tabel 2: Beskæftigelsesudvikling i danske virksomheder med og uden produkt innovation i perioden (1992=100) Nov. 92 Nov. 94 Nov. 97 Virksomheder produktinnovation perioden med i = ,6 105,5 Virksomheder produktinnovation perioden uden i = ,5 97,1 Tabel 2 viser at virksomheder med produktinnovation i perioden skaber ny arbejdspladser (netto) men med en vis forsinkelse. Væksten i beskæftigelse for denne gruppe virksomheder er mere end 5% for en femårig periode. Virksomheder som ikke introducerer ny produkter bidrager derimod negativt til jobskabelsen igen med en vis forsinkelse. Den samlede beskæftigelse i denne gruppe virksomheder falder med næsten 3%. Det er væsentligt at bemærke at vi for en gangs skyld kan tale om en årsagskæde som går fra innovation til jobskabelse der er ikke kun tale om en statistisk korrelation. Det faktum at produktinnovation efterfølges af jobskabelse med en vis forsinkelse viser at det er innovation som fører til jobvækst og ikke omvendt. I media advares der i disse dage med jævne mellemrum imod teknologisk arbejdsløshed hvor robotter snart overtager både manuelle og intellektuelle arbejdsopgaver. Det bedste svaret på denne udfordring er ikke at bremse anvendelsen af ny teknik men at fremme produktinnovation. Men dette kræver som vi har set det i det forrige afsnit en kombination af investering i forskning, udbredelse af lærende organisationer og opdyrkelse af nye markeder. Og det kræver at den offentlige sektor stimulerer og understøtter denne udvikling i den private sektor. En af de mest skadelige myter indenfor økonomisk teori er at private virksomheder altid på egen hånd finder frem til optimale løsninger. Hvis dette var tilfældet ville produktionsvirksomhedernes efterspørgsel efter rådgivning være ubetydelig i virkelighedens verden ser vi hvordan denne efterspørgsel vokser kraftigt. Denne myte er især problematisk i en periode hvor vi igen er vidne til et dansk produktivitetsmysterium. Den lave vækst i dansk produktivitet (i Europa er den kun lavere i Grækenland) resulterede i at man nedsatte en dansk produktivitetskommission som skulle undersøge hvorfor dansk produktivitet i en årrække er vokset langsommere end i omverden. Kommissionen var tilsyneladende underlagt myten om at privat produktion per definition er optimal. Den svigtede sin opgave ved stort set kun at sætte fokus på produktiviteten i den offentlige sektor. 8

9 Organisatorisk læring og innovation i de europæiske lande Vi har vist at innovationsprocessen har tavs såvel som eksplicit viden både som input og som output. Fremgangsrig innovation forudsætter at man i virksomheden kombinerer forskningsbaseret læring (STI) med interaktion med kunder og ikke mindst med oprettelse af organisationsformer som understøtter organisatorisk læring (DUI). Disse indsigter fra forskning om dansk erhvervslive understøttes af forskning om arbejdsliv, læring og innovation i Europa. Hvert femte år indsamler Dublin-instituttet oplysninger fra husholdninger i EU s medlemslande angående arbejdsliv og levevilkår. Disse data kan bruges til at karakterisere hvordan arbejdslivet former sig i forskellige dele af Europa. To væsentlige dimensioner for den enkelte lønmodtager og for hele økonomien er den enkelte lønmodtageres adgang til læring og den grad af selvstændighed som vedkommende har når det gælder at bestemme arbejdets gennemførelse. I Arundel A., E., Lundvall, B.-Å. and Valeyre A., 2007, How Europe's economies learn: a comparison of work organization and innovation mode for the EU-15, Industrial and Corporate Change, vol. 16, no. 6. præsenterer vi en analyse hvor vi ved hjælp af statistike metoder sondrer mellem fire forskellige jobtyper: Selvstændig læring Snæver læring Taylorism Enkelt arbejde (Discretionary Learning) (Lean Production) (Taylorist Organisation) (Traditional Work) Både selvstændig og snæver læring giver mulighed for den ansatte til at lære nyt på arbejdspladsen. Forskellen mellem selvstændig læring og snæver læring er især graden af frihed for den ansatte, når det drejer sig om at bestemme hvordan arbejdet skal udføres. De som har et job karakteriseret ved snæver læring er nødt til at respektere mange flere bindinger hvad angår arbejdets udførelse (timing, rækkefølge etc.) Taylorism er en jobtype som giver meget begrænsede muligheder for læring og samtidig er der tale om et job, hvor arbejdsopgaverne er fastlagt udenfor den ansattes kontrol. Det enkle arbejde er mere frit men det giver også meget begrænset adgang til læring. Når vi bruger denne opdeling og sammenligner 15 europæiske lande finder vi meget store forskelle i hvordan arbejdet organiseres. I Danmark og Sverige arbejder mere end halvdelen af de ansatte i jobs som kendetegnes ved selvstændig læring medens det kun er ca. 7% af de erhvervsaktive som har tayloristiske job. Grækenland, Portugal, Italien og Spanien er der kun 20-30% som arbejder med selvstændig læring medens tayloristiske job udgør mere end 20%. Man har i andre sammenhænge argumenteret for at der er en særlig nordisk model præget af lighed og samarbejde. Tabel 3 viser at denne model også afspejler sig i arbejdets organisering. I Danmark, Sverige og Finland (data for Norge viser samme mønster) er lønmodtagere i særlig grad engageret i arbejdsopgaver som stiller krav til kompetence og ansvar. 9

10 Tabel 3: Arbejdsorganisation i 15 EU Lande år Procentandel I hver kategori Selvstændig Snæver Læring Taylorism Enkelt Arbejde Total Læring Belgium Denmark Germany Greece Italy Spain France Ireland Luxembourg Netherlands Portugal United Kingdom Finland Sweden Austria EU De Nordiske lande er små og de var indtil fornylig specialiseret idet som man ofte kalder for lavteknologiske produkter (fødevarer, papir, møbler) dvs produkter som ikke gjorde megen brug af videnskab og forskning. Derfor var det et paradoks at man i år 2000 kunne ligge i top i verden hvad angår indkomst og levestandard. En væsentlig forklaring er at en svag position i termer af STI-mode blev kompenseret af en bred deltagelse i arbejdslivet af veluddannede lønmodtagere. Denne styrke i DUI-mode var med til at gøre disse lande førende når det drejede sig om gradvis innovation og hvad angik hurtigt optag og spredning af ny teknologier udviklet udenfor landets grænser. Som næste led i analysen undersøgte vi i hvilken grad lønmodtagere i de forskellige former for arbejdsorganisation udtrykte tilfredshed med deres arbejde. Resultaterne gengives i tabel 4 nedenfor. 10

11 Tabel 4: Organisationsform og jobtilfredshed EU 15 (Andel af beskæftigede I hver kategori) Selvstændig Snæver læring Taylorism Enkelt arbejde læring Meget tilfreds Stort set tilfreds Stort set utilfreds Meget utilfreds Kilde: Lorenz, Lundvall and Valeyre, Tabel 4 viser at den kategori som giver mest arbejdstilfredsstillelse er selvstændig læring og at taylorism er den mindst tilfredsstillende arbejdsform. Graden af tilfredshed er stort set identisk i formerne snæver læring og enkelt arbejde og de havner i en mellemposition. Indenfor nationaløkonomiens velfærdsmålinger er der primært fokus på privat konsum og det er sjældent man inddrager hvordan lønmodtagere oplever arbejdslivet. De data som præsenteres her peger i retning af at man kan fremme befolkningens velfærd ved ændringer i arbejdslivet som nedbringer mængden af tayloristisk arbejde og som giver flere erhvervsaktive adgang til selvstændig læring. Dette er en oplagt mulighed især som det ser ud til at selvstændig læring går hånd i hånd med innovation. Organisatorisk læring og innovation i Europa I et tidligere afsnit viste vi at danske virksomheder som havde udviklet en lærende organisation var mere innovative end gennemsnittet. Derfor var det naturligt at undersøge hvorvidt der er en sammenhæng på tværs af de europæiske lande mellem de organisationsformer som dominerer og landenes innovationsaktivitet. Vi brugte data fra den Europæiske innovations survey og vi sondrede mellem fire former for innovation. 1. Ingen innovation (Non-Innovators) 2. Kun indkøb af teknologi udefra (Adaptors) 3. Gradvis innovation (Modifiers) 4. Radikal innovation (Lead innovators) Et første resultat af analysen er at der er store forskelle mellem lande både hvad angår arbejdets organisering og hvad angår hvilken slags innovationer som virksomheder foretager samt at der er en sammenhæng mellem arbejdslivets udformning og innovationsformer. 11

12 Figur 1: Korrelationer mellem innovationsform og Selvstændig Læring, all sectors Vi gengiver her en af figurerne fra vores artikel om arbejdsliv og organisation i Europa. Den viser i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem den andel af arbejdsstyrken som arbejder med selvstændig læring og den andel af virksomhederne som kendetegnes ved en af de tre formerne for innovation. Diagrammet viser at der er en positiv korrelation mellem selvstændig læring på den ene side og radikal og gradvis innovation. Omvendt er der en negativ sammenhæng mellem selvstændig læring på den ene side og andelen af virksomheder som kun tilegner sig teknologi via indkøb respektive andelen som slet ikke innoverer. I lande hvor en stor del af virksomheder ikke innoverer finder vi til gengæld en overrepræsentation af tayloristisk of enkelt arbejde. 12

13 Analysen bygger på statistisk korrelation og man kan ikke konkludere om årsagssammenhænge. Alligevel kan vi konstatere at radikal innovation og selvstændig læring understøtter hinanden. Dette peger i retning af at interaktion internt på arbejdspladsen er af betydning for virksomhedernes innovationsevne. Igen kan vi se dette som et udtryk for at der er komplementaritet mellem bestemte former af erfaringsbaseret læring (DUI) og forskningsbaseret læring (STI). Det er også interessant at forskellene i Europa i hvordan virksomheder organiserer arbejdet og giver de ansatte muligheder for at videreudvikle kompetencer er så store som de er. Det indebærer f.eks. at personale- og videnledelse står overfor ganske forskellige udfordringer afhængig af om virksomheden opererer i syd, øst, vest eller Nordeuropa. Opgaver for HRM i den lærende økonomi I det forudgående afsnit påviste vi at de ansatte trives bedst i jobs der giver adgang til at lære nyt og som samtidigt giver rum for en vis grad individuel autonomi. I dette afsnit har vi præsenteret data som peger i retning af selvstændig læring understøtter radikal innovation. Når man sammenholder disse to resultater giver det grundlag for at overveje strategier som reducerer det tayloristiske arbejde og som skaber flere arbejdspladser kendetegnet ved selvstændig læring. For at kunne anvende ny teknik sådan at den bidrager til produktivitet og vækst er det afgørende at virksomhederne satser på efteruddannelse og organisationsudvikling. Personaleledelse (HRM) kan bidrage til at man undgår produktivitetstab ved indførelse af ny teknik. Min forskning på grundlag af dansk og europæisk empiri peger således på at HRM kan give væsentlige bidrag til vækst og velstand. Det gælder især i en global kontekst hvor hurtig forandring af teknologier, forretningsmodeller og markeder stiller voksende krav til virksomhedernes evne både til omstilling og innovation. Ved at sætte fokus på menneskelige ressourcer og ved at tilbyde de ansatte selvstændig læring kan man fremme både omstillingsevnen og evnen til at innovere. Herved kan man opnå velfærdsforbedringer både via ændringer i arbejdslivet og via job og værdiskabelse. Litteratur Arundel A., E., Lundvall, B.-Å. and Valeyre A., 2007, How Europe's economies learn: a comparison of work organization and innovation mode for the EU-15, Industrial and Corporate Change, vol. 16, no. 6. Chesbrough, H. W. (2003), Open Innovation: The new imperative for creating and profiting from technology. Boston: Harvard Business School Press. Gjerding m.fl (1990), Den forsvundne produktivitet, København, København, DJØFs forlag Jensen, M.B., B. Johnson, E. Lorenz and B.-Å. Lundvall (2007), Forms of knowledge and modes of innovation, Research Policy, vol. 36, nr. 5, June.) Lundvall, B.-Å. (2002), Innovation, Growth and Social Cohesion, Cheltenham: Edward Elgar. Lundvall, B.-Å. and P. Nielsen, (2007), "Knowledge management and innovation performance", International Journal of Manpower, Vol. 28 Iss: 3/4, pp Rothwell, R., C. Freeman, A. Horlsey, V.T.P. Jervis, A. B. Robertson, and J. Townsend (1974). SAPPHO updated - project SAPPHO phase II. Research Policy 3 (3):

14 Et forskningsbaseret manifest 20 indsigter til fremme af fornyelse og menneskeliggørelse af arbejdsliv og økonomi 1. Mennesker bør stå i centrum i teori såvel som i praxis i samfund og økonomi. Videnskab, teknologi og realkapital har økonomisk effekt kun i det omfang menneskerne har evne og vilje til at bruge disse ressourcer. 2. Mennesker er forskellige og de har forskellige motiver og behov. Disse motiver og behov forandres når de interagerer med andre mennesker. Deres trivsel afspejler både økonomisk velstand og arbejdslivets kvalitet. 3. Mennesker oplever omstillingspres forskelligt afhængig af den grad af kontrol som de har over eget arbejdsliv. De foretrækker selvstændig læring foran taylorisme og snæver læring. 4. Mennesker har forskellige kompetencer som også udvikles i samspil med andre mennesker. Alle individer har uudnyttede potentialer når det drejer sig om at tilegne sig ny kompetencer. 5. Organisationer spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. De udgør mikro samfund med egne normer og rutiner. De kan ses som hierarkier, som samarbejdsformer eller som kommunikationsnetværk. 6. Organisatorisk læring gør at organisationer bliver stadig mere effektive set i forhold til de opgaver som de har til formål at løse. Dette afspejler at de gradvist udvikler fælles rutiner, tillid, sprog og informationskanaler. 7. Men når en organisation stilles overfor ny udfordringer vil organisationens styrke kunne blive til dens svaghed. Organisationer som har haft succes med at udvikle normer, rutiner og kommunikation i en retning vil have problemer med at skifte retning. 8. Det moderne samfund er præget af hastig forandring som afspejler anvendelse af ny teknologi og global konkurrence. Dette udsætter mennesker og organisationer for et omstillingspres. Dette stiller ny krav til individuel og organisatorisk læring. 9. I det lærende samfund er der en spænding mellem kravet om at lære rutiner som skaber effektivitet og læreprocesser som indebærer fornyelse af rutiner. Innovation af teknik og organisation bliver en vigtig konkurrenceparameter. 10. Innovation udspringer af ny kombinationer af eksisterende viden. Videnskabelig forskning er en vigtig kilde til radikale innovationer. Radikale innovationer vil kræve nye rutiner og kompetencer. Disse opnås igennem erfaringsbaseret læring. 11. Ny kombinationer af viden kræver at individer har en broget erfaring og at samfund/organisationer åbner op for interaktion mellem organisationer/individer med meget forskellige erfaringer og kompetencer diversitet fremmer innovation. 14

15 12. Jo mere turbulente omgivelser jo større krav til innovativ læring og jo større krav til diversitet og organisatorisk innovation. Organisationer i turbulente omgivelser har brug for at kombinere forskningsbaseret viden med erfaringsbaseret viden. 13. Organisationer i turbulente omgivelser vil ikke kunne fungere som rene hierarkier. Ledelsen har brug for at delegere opgaver. Den kan ikke kontrollere ansattes adfærd og derfor stilles der krav til gensidig respekt og tillid. 14. Minifælleskaber såsom afdelinger indenfor en virksomhed udvikler egen kultur som sondrer os fra andre. Disse opdelinger er til en vis grad rationel men de skaber barrierer som forhindrer tværgående kommunikation og innovation. 15. En anden barriere for innovation er et stort socialt gab mellem ledelse og ansatte. Denne barriere vil bl.a. afspejle ulighed i indkomst men også forskellig adgang til at træffe beslutninger og til at indgå i læreprocesser. 16. Den innovative organisation er præget af diversitet og lave barrierer mellem minifælleskaber. Den er præget af delegering af ansvar og den giver stærke incitamenter til alle ansatte i retning af at engagere sig i innovative læreprocesser. 17. Den innovative organisation kombinerer forskningsbaseret med erfaringsbaseret viden. Den kombinerer organisatorisk læring som giver effektivitet på det korte sigt og gradvis innovation med beredskab set i forhold til radikal innovation. 18. Den gradvise innovation foregår i interaktion med gamle og nære netværkspartner medens den radikale innovation stiller krav til ny netværkspositionering og til interaktion med fjerne og meget anderledes netværkspartners. 19. Arbejdsorganisation og organisatorisk læring er meget forskelligt i forskellige nationale innovationssystemer of disse forskelle afspejles i innovationsprocesser i respektive land. 20. Disse forskelle i arbejdsorganisation og organisatorisk læring afspejler forskelle i nationale institutioner især institutioner som knytter sig til uddannelse, efteruddannelse, arbejdsmarked og velfærd. 15

HRM, Vækst og Velstand

HRM, Vækst og Velstand HRM, Vækst og Velstand Workshop ved Træfpunkt HR 2016 Øksnehallen, København den 5. oktober Bengt-Åke Lundvall Institut for Økonomi og Ledelse Aalborg Universitet Workshop format Ultrakort repetition af

Læs mere

HRM Vækst og Velstand

HRM Vækst og Velstand HRM Vækst og Velstand Key Note forelæsning ved Træfpunkt HR 2016 Øksnehallen, København den 5. oktober Bengt-Åke Lundvall Institut for Økonomi og Ledelse Aalborg Universitet Min Baggrund Nationaløkonom

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Udfordringer for Danmarks økonomi nu og i fremtiden

Udfordringer for Danmarks økonomi nu og i fremtiden Udfordringer for Danmarks økonomi nu og i fremtiden Senioranalytiker Jan Størup Nielsen Køge Handelsgymnasium d. 30. januar 2013 2013 byder på højere økonomisk vækst men det er desværre langt fra Danmarks

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING

BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING Juli 2017 BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Af Mia Reinholt Chefkonsulent i DAMVAD og adjunkt ved Copenhagen Business School 1 Præsentationens centrale punkter Fra

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere