Danish University Colleges. Verdens bedste folkeskole eller skolen som plural-demokratisk projekt? Rasmussen, Anders. Publication date: 2011

Transkript

1 Danish University Colleges Verdens bedste folkeskole eller skolen som plural-demokratisk projekt? Rasmussen, Anders Publication date: 2011 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen har endnu ikke gennemgået peer-review (fagfællebedømmelse) og redigering. Link to publication Citation for pulished version (APA): Rasmussen, A. (2011). Verdens bedste folkeskole eller skolen som plural-demokratisk projekt?: en diskursanalyse af 360 graders eftersynet af folkeskolen General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 03. Jan. 2017

2 Verdens bedste folkeskole eller skolen som plural-demokratisk projekt? - En diskursanalyse af 360 graders eftersynet af folkeskolen Speciale i Generel Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, sommer 2011 Skrevet af: Anders Rasmussen - studienummer: Vejleder: Ida Juul Eksamensform: Speciale med mundtligt forsvar English title: The worlds best folkeskole or the school as a plural-democratic project? Omfangskrav: Min tegn, Maks tegn - Specialets omfang: tegn = 78 Normalsider

3 Indhold DEL 1: INTRODUKTION Indledning Om problemformuleringen Opgavens opbygning Metode Emneafgrænsning... 8 DEL 2 - INDFØRING Indholdet i del Introduktion til afsnittene om evidens Evidens: Historisk og epistemologisk set Evidens som kontraktstyring: pædagogiske konsekvenser Introduktion til afsnittene om diskursteori og governmentality-analytik Foucault: Magt mellem diskurs og governmentality Foucault: Governmentality idehistorisk Diskursbegrebet og strukturalismen - sprogvidenskabeligt ophav Mellemlanding Laclau & Mouffes diskursteori - samfundsvidenskabeligt ophav Carol Bacchi: What s the problem represented to be? Mitchell Dean: Governmentality-analytik Opsummerende om diskursteori og governmentality - afsnit DEL 3 ANALYSE Overblik over Del Resume af analysen Præsentation af Verdens bedste folkeskole : Rejseholdet, kommissoriet, dokumentet Verdens bedste folkeskole i et historisk skolepolitisk perspektiv en ny problemrepræsentation Analysestrategi: Dokumentet i et interaktionistiske perspektiv Analysestrategi: Analysens niveauer og deres sammenspil Empirisk afsæt i rapport A og B: faglighed, kvalitet og politisk handlingspotentiale Empirisk afsæt i rapport A og B: Kvalitetssikring og den demokratiske proces Opsummerende om analysen så vidt Faglighed som flydende betegner

4 3.11. Demokrati som flydende betegner EKSKURS I DEMOKRATIDIDAKTIK MYTEN om det globale Opsamlende om konstruktionen af Opsamling af analysen i et styringsmæssigt / governmentality-analytisk perspektiv Den demokratiske proces i og omkring skolen Opsummerende i forhold til Deans 3 fordringer Perspektivet frem mod Del DEL 4 - DISKUSSION Introduktion til Del Resume af diskussionen Fra velfærdsstat til konkurrencestat et spørgsmål om menneskelighed, dannelse og kompetence Re-governmentalisering versus kolonisering Pluralitet og politisk pluralisme som fællesnævner for Laclau & Mouffe og Biesta Biesta introduktion til hans bidrag fokus på uddannelsessproget Biesta sammenlignet med Klafki: Uddannelse hinsides emancipation Demokrati som subjektets mulighed et spørgsmål om handling Paradigme-skred fra uddannelse til læring demokrati og marked Opsummerende om Biestas bidrag Korsets sammenbrud? Opsamlende: sammenstilling af Biestas og Pedersens perspektiver DEL 5: KONKLUSION, KRITIK, PERSPEKTIV OG ENGLISH SUMMARY Samlet konklusion Governmentality-analytikken i et kritisk perspektiv Arkæologisk og genealogisk perspektiv Epistemologisk perspektiv English summary Litteraturliste Bilag 1: Det samfundsdiagnostiske kors

5 DEL 1: INTRODUKTION 1.1. Indledning Fra januar til juni 2010 blev Rejseholdet 1 sendt rundt på 20 skoler med dette arbejdsspørgsmål fra statsminister Lars L. Rasmussen: Fortæl hvad der skal til, for at den danske folkeskole om ti år hører til blandt de fem bedste i verden! 2. Med en sådan komparativ diskursiv ramme om pædagogikkens mulighed for succes, må pædagogikken naturligvis gøres målbar. Som det skal fremgå, er det en central præmis for rapportens 3 fremstilling af den danske folkeskole som én af verdens bedste. Scenariet eksemplificerer den stigende tendens til, fra politisk hold, at søge at påvirke og definere pædagogikken på basis af evidensbaseret viden altså viden skabt inden for et positivistisk paradigme. Det kendes f.eks. fra programmerne PISA (2006), Education at a Glance (2010), PIRLS (2011) 4, der alle, trods forskelligt fokus, er rettet mod international sammenligning af uddannelsessystemerne. Rejseholdets 360 graders eftersyn af folkeskolen udgør således et nationalt eksempel på tendensen til evidensbasering. I konstaterede et review-team med Professor Peter Mortimore i spidsen, at det stod skidt til med den danske evalueringskultur; og konstateringen har siden fungeret som element i legitimeringen af nationale tests i den danske folkeskole 5 (OECD-rapport 2004). Men evaluering er ikke nyt i dansk skolesammenhæng; hvilket fremgår ved et kig på folkeskoleloven anno 1958, 1975, 1993, 2001 og hvor elevevaluering indgår eksplicit i loven. Det relativt nye er, at en del af evalueringen nu stilles i form af test fra nationalt hold; samt ikke mindst at de er foranlediget af den økonomiske, markedsorienterede sammenslutning OECD. Således kan tests ses som materialiseringen af en generel tendens til (diskursivt) at konstituere pædagogikken som målbar. En hyppig kritik af tests er f.eks. fagdidaktisk: de vidensformer som testen tester for honorerer/reflekterer ikke fagenes mål, etc. En anden kritik angår testenes effekt på undervisningen med henvisning til tendensen til teaching to the test ; og ikke mindst deres stigmatiserende effekt på skolesystemet fra elevniveau over lærerstab til ledelse (Andersen 2005, Carney 2005, Holm 2008, Schou 2008, 2009a/b). Men denne opgave skriver sig ikke ind i en specifik diskussion om tests, men fokuserer på den tendens de er udtryk for: nemlig evidens som politisk, governmental styringsteknologi, som det bl.a. beskrives af policy- 1 For præsentation se afs Jf. kommissoriet som fremgår i Baggrundsrapport til Fremtidens folkeskole - én af verdens bedste (B-rapport) (2010: ) 3 Rejseholdets rapport udgør 3 dokumenter: en anbefalings- og en baggrundsrapport og et casekatalog. Se endvidere opgavens Del 3. 4 Evalueringsprogrammerne har forskelligt fokus og design og måler derfor på forskellige parametre. (Om forskelle på evalueringsprogrammer se evt.: 5 Mere herom i afs Folkeskoleloven (Evalueringselementet fra folkeskoleloven 1958 omtales i den i den blå betænkning anno 1960, kapitel 30 ), Folkeskoleloven anno 1975 er 12, folkeskoleloven anno 1993, 2001 og

6 analytiker Professor i Social Science Carol Bacchi, og governmentality-analytiker Mitchell Dean (Bacchi 2009, Dean 2006). Således påpeger Bacchi, at tests kan anses som symptom på neoliberal tankegang. Og videre peger hun på, at når tests udgør et legitimt svar på en problemrepræsentation 7 vedrørende manglende faglighed, legitimeres dermed en specifik kausalitet mellem viden og praksis, snarere end den håndterer et eksisterende problem i verden 8. Bacchi udtrykker tilgangen til den problemløsningstilgang som evidensbaseret uddannelsesforskning repræsenterer: * + this particular approach to knowledge and practice can be identified as a specific governance project (Bacchi 09: xvi). Og i dansk pædagogisk forskningsregi er tendensen til evidensbasering med henblik på kvalitetsmåling ligeledes stigende (Steensen 2006, Moos 2005, Larsen 2006, Holm 2008, Hjort 2006). Således fremgik det af ICCSs (International Civic and Citizenship Education Study) 2010 rapport 9 at danske 8. klasseelever er verdensmestre i demokrati (ICCS 2010). Skolens demokratiske grundlag fremstår her som verdensklasse. Med henvisning til opgavens titel synes spørgsmålet, om hvorvidt evidensbaseringen tærer på skolens selvforståelse som primært demokratisk dannende, i det lys umiddelbart dementeret; idet det fra DPU er videnskabeligt bevist, at vi er verdensmestre i demokrati. Den kritiske betragter stiller måske spørgsmålet: bliver man mere demokratisk af at ligge nummer et?. Denne opgave udgør i sin helhed en sådan kritisk betragtning, hvor forskellige forståelser af dannelse, pluralitet, demokrati, subjektivitet, faglighed i scenesættes og diskuteres. For uanset status på ovennævnte fagdidaktiske, testrelaterede problemer, samt på den tvivlsomme førsteplads i demokrati ; så udgør de konkrete eksempler på evidens som politisk styringsteknologi - en styringsteknologi der formår at sætte uddannelsessystemet (inklusive folkeskolen) direkte i relation til dansk økonomis overlevelsesevne 10. Således pointerer Det økonomiske Råd i deres 2003-rapport, med henvisning til at folkeskolen er en af verdens dyreste 11 : Det er imidlertid slående, at der ikke er udviklet en selvstændig dansk begrebsramme til evaluering af folkeskolens målopfyldelse, som den er beskrevet i formålsparagraffen. Det bør tilstræbes, at der hurtigst muligt etableres en metodik til evaluering af folkeskolen, der kan måle de forskellige (personlige og sociale) aspekter (DØR 2003: 9, min parentes). Økonomitænkningen fordrer, som det fremgår, pædagogisk målbarhed, og vigtigheden af f.eks. at kunne måles som verdensmestre i demokrati forstås 7 For Bacchis begrebsapparat: se afs Om dette ontologiske perspektiv i Del 2. 9 Danmarks deltagelse i ICCS har været finansieret af DPU i perioden ( 10 F.eks. fungerede dansk økonomi som hovedargument, da Statsminister Lars L. Rasmussen i sin nytårstale 2010, talte om vigtigheden af at danske skoleelevers læseniveau kom på internationalt niveau. (LLR 2010) 11 Af indicator B2 i rapporten Education at a Glance fremgår det, at Danmark ligger i toppen sammen med Island, med over 7% på GDP (Education at a Glance 2010) 5

7 på den baggrund. Men samtidig, som det skulle stå klart, så fordrer måling også, at f.eks. et begreb som demokrati tilpasses evidensoptikken 12. Globaliseringsrådets 2005-rapport (GR 2005) udgør et andet politisk essentielt dokument i den politiske markedsgørelse af folkeskolen; idet den markerer et brud med det humanistiske værdigrundlag som siden oplysningstiden har stillet begreberne uddannelse & demokrati i et symbiotisk forhold til hinanden til fordel for vidensøkonomiens læring & økonomi 13. At dette brud har konsekvenser for pædagogikkens selvforståelse indfanges af blandt andre idehistoriker DPU-Lektor Jens Erik Kristensen, der i en interviewartikel polemisk spørger: Er frygten vores eneste håb? ; på baggrund af argumentet om, at den vestlige verdens uddannelsespolitik i vid udstrækning er drevet af frygt for globaliseringen, frygt for at miste jobs, velstand, velfærd, etc. Endelig opridser han det globale konkurrenceperspektivs paradoksale karakter: * + hvor den østasiatiske (uddannelsespolitiske horisont) derimod er drevet af håbet om at opnå, det vi frygter at miste. (Henriksen 2011:21). Kristensen påpeger derved på det forhold, at pædagogikkens selvforståelse baseres på frygt, når globaliseringen udelukkende relateres til uddannelsessystemet som en økonomisk trussel. Med Kristensen fremgår det, at evidensproblematikken både reflekterer et pædagogisk (-filosofisk) og et vidensøkonomisk lag 14. Begge er lag, der angår pædagogikkens selvforståelse, og de berøres respektive i opgaven. Endelig indrammes i nedenstående citat af Kristensen præcist et essentielt moment i opgaven, der vedrører konkurrenceparadigmets indvirkning på pædagogikkens selvforståelse; og sammenligningen understreger det tvivlsomme ved ovennævnte førsteplads i demokrati: Men det er jo helt vanvittigt at vi har fået folk til at tro, at det er lige så vigtigt for nationen, hvor den ligger på ranglisten, som det er for Caroline Wozniacki. Det har intet med håb eller fremskridt at gøre. (Henriksen 2011:24) Analogt med Bacchis ovennævnte tilgang anses pædagogikken som evident felt i opgaven som en diskursiv konstruktion. Således tages udfordringen op, at forstå evidensbaseringen som et diskursivt, politisk 15 projekt; der nødvendigvis må objektivere en god skole som en evident størrelse. Rapporten 16 Fremtidens folkeskole én af verdens bedste 360 graders eftersyn af folkeskolen er valgt som empiri i opgavens analyse (Del 3). Som diskurs udgør Rejseholdets 360 graders eftersyn af folkeskolen ( ) som praksis og A- og B-rapporten som vidnesbyrd herom, eksempler på materialisering af den evidente 12 Processen eksemplificerer hvordan diskurs kan have sandhedseffekt (Chouliaraki se endvidere Del 2). 13 Uddannelsesfilosof Gert Biesta beskriver forandringens karakter ved at henvise til begrebsmæssige symbioser som udgør uddannelsessystemets grundlag (Biesta 2009). Omkring symbiosen Uddannelse & demokrati henviser han til filosof/psykolog John Dewey (Dewey 2005). Se Del Ove K. Pedersen (2010) indkredser disse lag med denne artiklen-titel: Skolen skaber soldater i nationernes konkurrence 15 Om det politiske: se Del 2 hvor forholdet mellem politik, magt, ideologi og objektivitet beskrives. 16 Empirien i analysen (Del 3) udgøres af anbefalings- og baggrundsrapporten. Disse benævnes herefter hhv. A-rapport og B-rapport. 17 Når Rejseholdets rundrejse/eftersyn omtales som samlet projekt, omtales det herefter

8 pædagogik ; og gøres nedenfor til genstand for diskursanalyse 18. Som det skal fremgå er der kontingens forbundet med at tage afsæt i en diskursdefinition 19 ; men opgaven udfoldes i henhold til dette relativt radikale grundlag: * + det diskursive skal forstås som alle samfundsmæssige aktiviteter, hvor fremstilling af mening finder sted (Mouffe 1997) 20. Det er på dette grundlag, at evidensbaseringen af pædagogikken fokuseres i denne opgave i lyset af denne problemformulering: "Hvordan konstrueres den evidente pædagogik diskursivt og hvordan påvirker evidensbaseringen af pædagogikken dannelsesdiskursen i folkeskolen?" 1.2. Om problemformuleringen Som det indikeres i indledningen, og som det fremgår af problemformuleringen, så er der mindst to momenter på spil: dels konstruktionen af pædagogikken som evident begreb, og dels hvordan evidensbaseringen påvirker dannelsesdiskursen. Spørgsmålet vedrørende konstruktionen søges besvaret med en kombination af diskursanalyse og governmentality-analytik 21 rettet mod A-rapport og B-rapport (Del 3). Hvad angår påvirkningen tematiseres dette i Del 4 ved - i et politisk og filosofisk perspektiv - ved at diskutere muligheden for plural-demokratisk dannelse i den evidente skole (Del 4). Der stilles altså principielt to spørgsmål i problemformuleringen. Dog, som det skal fremgå, må konstruktionen og påvirkningen forstås dialektisk. Med begrebet konstruere indikeres nemlig opgavens videnskabsteoretiske grundlag: ontologisk socialkonstruktivisme 22. Et grundlag der bygger på ideen om, at virkeligheden i høj grad konstrueres gennem sproget i kraft af sociale kollektivers tankeformer. Opgavens socialkonstruktivistiske ontologi og epistemologi reflekteres derved i valget af diskursanalyse som analytik. En tilgang der indvirker på arten af den viden og de refleksioner, som genereres i opgaven. 18 Her er det brede begreb diskursanalyse benyttet. Det diskursteoretiske felt forgrener sig i flere forskellige retninger: således udgør f.eks. Foucault diskursanalysen, mens Laclau & Mouffe gør krav på diskursteorien og Fairclough kritisk diskursanalyse (Jørgensen 1999). Når Laclau og Mouffe er centrale her kunne betegnelsen diskursteori-analyse alternativt være valgt. Men for at lette læsningen er diskursanalyse valgt. 19 Se f.eks. s. 9, 22, 36 i Jørgensen 1999, samt Mouffe 1997, Chouliaraki 2002, Bernstein 2001) 20 Det radikale markeres bl.a. i at handling henregnes som diskurs; idet det diskursteoretiske grundlag udgøres af Laclau & Mouffe. En mindre radikal diskursteoretisk position kendes f.eks. fra kritisk diskurs analyse v. Normann Fairclough, hvis diskursteori bygger på en ontologi, hvor der (også) findes noget ikke-diskursivt (Fairclough 2008, Jørgensen 1999, Bacchi20 09, Mouffe 1997). 21 I del 2 beskrives forskelle og ligheder herimellem; og hvordan de kan supplere hinanden. 22 Begrebet socialkonstruktivisme er valgt frem for socialkonstruktionisme, med den begrundelse, at -tionismen har rødder i den radiale socialpsykolog Kenneth Gergens relationelle identitetsbegreb. Med brugen af -vismen er det derfor tanken, at begrebet i mindre grad associeres til det psykologisk forankrede identitetsbegreb, og i højere grad som ontologi (Collin 2005). 7

9 1.3. Opgavens opbygning DEL 1 INTRODUKTION: Metode, emneafgrænsning DEL 2 INDFØRING: Ontologi, teori og begreber DEL 3 ANALYSE: Analysestrategi og diskursanalyse af A- og B-rapport DEL 4 DISKUSSION: Evidensbasering og dannelsesdiskurs DEL 5 - KONKLUSION, KRITIK, PERSPEKTIVERING, SUMMARY 1.4. Metode Efter Del 1 Introduktion indkredses problemstillingen teoretisk i Del 2 i henhold til diskursteoriens epistemologiske og ontologiske grundlag repræsenteret ved Michel Foucault, Ernesto Laclau & Chantal Mouffe, Mitchell Dean og Carol Bacchi. På dette teoretiske grundlag analyseres i Del 3 rapporterne A-rapport og B-rapport, hvor der fokuseres på hvordan den evidente pædagogik konstrueres i henhold til 3 niveauer: begrebsmæssigt, hegemonisk og styringsteknologisk. Det samlede formål med diskursanalysen er at påpege, hvorledes betoningen af faglighed som den pædagogiske udfordring i og med globaliseringen beror på politisk problemrepræsentation som producerer kausalitet mellem viden og praksis. I Del 4 fokuseres på anden del af problemformuleringen, der omhandler hvordan evidensbaseringen af pædagogikken påvirker dannelsesdiskursen i folkeskolen. Diskussion tematiseres omkring mulighederne for plural 23, demokratisk dannelse i konkurrencestaten. Dels på en filosofisk og dels på en samfundsteoretisk baggrund. Det filosofiske perspektiv udgøres af uddannelsesfilosof Gert J.J. Biesta, der specifikt har teoretiseret over plural, demokratisk dannelse i skolen. Det samfundsteoretiske perspektiv udgøres af Mouffe & Laclau. Endelig inddrages CBS-professor Ove Kaj Pedersen omkring begrebet konkurrencestaten Emneafgrænsning I dette afsnit indkredses hvori opgavens bidrag består i forhold til den eksisterende forskning i evidens i uddannelsessystemet. Sammenstillingen af evidensrationalet og rationalets politiske grundlag understreger det spørgsmål, som er optrukket i opgavens titel, og som er essentielt for opgavens emne: Er det muligt på samme tid at i talesætte skolens pædagogiske succes inden for et evident (økonomisk funderet) konkurrence-paradigme; 23 Med plural henvises specifikt til Biesta teoretiske definition, hvor pluraliteten er knyttet til et dannelsesideal, der fordrer den enkeltes unikke tilblivelse i verden (Biesta 2009). Et ideal der er sammenligneligt med Mouffes omkring politisk individualisme. Se afs

10 samtidig med at skolen betragtes som en (dannelses)institution hvilende på et pluralistisk, demokratisk grundlag? Eller konfliktuerer disse forståelser hinanden? Konkret er det hensigten at vise, hvordan målbarhed påvirker argumentet for og indholdet i den demokratiske proces både i og omkring skolen; og i analysen (Del 3) påpeges det, hvordan begrebet faglighed i rapporterne (A, B) udgør et vigtigt element i konstruktionen af diskursen om den danske folkeskole som én af verdens bedste. Det er således en central pointe i opgaven at belyse, hvorledes den evidente pædagogiks politiske legitimitetsgrundlag har dannelsesmæssige implikationer. I forhold til emnets aktualitet skriver opgaven sig således ind i en igangværende diskussion om konkurrencestaten 24. En diskussion, der netop belyser hvorledes begreber som medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse bliver sat til forhandling i kraft af globaliseringen. Den polske sociolog Zygmunt Bauman stiller dette spørgsmål desangående: Hvordan skal vi undgå, at de enkelte individers oplysning, dannelse og politiske formåen på afmægtig vis kobles af de store globale markedskræfter, der i dag synes at styre verden? (Gleerup ). Videre hævder SDU-Lektor Jørgen Gleerup med henvisning til markedsgørelsen af uddannelsessystemet, at grænserne mellem de borgerlige sfærers (marked, stat, civilsamfund) domæner er under nedbrydning 26 (Gleerup 2004). De filosofiske implikationer heraf belyses endvidere af uddannelsesfilosof James Marshall: Needs, interests and growth then become contaminated as both needs and interests become constituted by the insertion of the economic into the social. (Marshall 1996: 6) Tilsammen berører disse citater kernen i den problematik, som fokuseres her, og opgaven bidrager således til en igangværende forskningsmæssig uddannelsesdiskussion, som spænder over en bred videnskabelig tilgang. Både Bauman, Pedersen, Gleerup, Biesta, Bacchi, Marshall, m.fl. har som anført bidraget med filosofiske, historiske, diskursteoretiske og sociologiske vinkler på problematikken. Endelig om opgavens vinkling ind i skismaet idealistisk / pragmatisk: Det vigtigt det undgås, at opgaven fremtoner som et idealistisk projekt, der negligerer globaliseringen. Afsættet for diskussionen er snarere pragmatisk 27 ; idet målet med opgaven ikke er at afsløre evidensbaseringens skjulte dagsorden i forhold til henholdsvis en socialistisk kontra liberalistisk politisk orientering. I den forstand er herværende fokus apolitisk 28. Med opgavens teoretiske fundering i Laclau og Mouffes diskursteori, hvis teoretiske optik 24 Således benævner Pedersen den sociologiske tilstand i Danmark i sit aktuelle bidrag Konkurrencestaten (Pedersen 2011) 25 Jørgen Gleerups oversættelse fra original: Z. Bauman: Society under Siege, Polity 2002; Gleerup (2004) 26 Se afs Om sammenhængen mellem den pragmatiske vinkel og diskursteoriens magtforståelse se Del Apolitisk i forståelsen hinsides det politiske - som forskellig fra upolitisk. Jeg er opmærksom på, at det kan virke forkert/vildledende at bruge betegnelsen apolitik, når Laclau og Mouffe (og Bacchi) gør en dyd ud af at gøre alt til politik. Dog mener jeg, at det er et distinkt træk ved 9

11 netop repræsenterer et korrektiv til centrale præmisser i både marxismen og liberalismen, er det oplagt at tage dem til indtægt for et politisk, pragmatisk midterstandpunkt. Det er dog ikke tilfældet, for som det skal fremgå, tilbyder de et skisma hinsides dette traditionelle perspektiv Indholdet i del 2 DEL 2 - INDFØRING Del 2 udgør en teoretisk, historisk og metodisk indføring i forhold til to hovedtemaer: Evidensbegrebet (afsnit ), Diskursteori & governmentality-analytik (afsnit ) Introduktion til afsnittene om evidens Belysningen af evidensbegrebet falder i to hovedspor. Det første indkredser evidenstænkningen både videnskabsteoretisk og i et system-administrativt lys. Det andet hovedspor sammenstiller evidenstænkningen med moderniseringen af den offentlige sektor i Danmark; og eksemplificerer de konkrete pædagogiske konsekvenser denne tænkning har affødt. Endelig fremstilles et overblik over den evidensbaserede pædagogiske forskning Evidens: Historisk og epistemologisk set Evidens, (af lat. evidentia, af e- + videre se), øjensynlighed; indlysende tydelighed; klarhed 29. På baggrund af denne definition forstås det, at evidensbasering af pædagogikken drejer sid om at objektivere pædagogikken, så den fremstår med (indlysende) tydelighed (Albæk 1988, Hjort 2006). Det systemadministrative forbillede kendes helt tilbage til Platons ide om Staten, der med filosofferne på samfundets top ønsker at gøre politik overflødig i kraft af deres ideal-viden. Et billede der genkendes ca år senere hos den første sociolog August Comte, hvor idealet om samfundsoptimering principielt er den samme; dog hvor filosofferne er udskiftet med samfundsvidenskaberne - herunder sociologien - som sandhedsvidende (Albæk 1988). Ideen om anvendelsesorienteret viden kan altså spores langt tilbage. Et mere nutidigt vidnesbyrd om temaets aktualitet eksemplificeres f.eks. i 1994, da Michael Gibbons udgiver bogen The new Production of Knowledge. Her tematiseres med betegnelsen mode 1 og 2 forskning, den distinkte forskel mellem ren forskning og anvendt forskning ; og dermed også forskningens udtryk som hhv. sandhed og information 30 (Gibbons 1994, Albæk 1988). diskursteorien og governmentality-analytikken, at disse forståelser, kva deres magt-forståelse, tilbyder et perspektiv udenom det traditionelle skisma. For en mindre radikalt klingende betegnelse kunne alternativt betegnelsen a-parti-politisk være benyttet Filosof F. Lyotard værk fra 1979 (Lyotard 1996) udgør et essentielt vidensfilosofisk bidrag på samme område. 10

12 I nyere tid genkendes evidenstænkningen endvidere fra evalueringsforskningen inden socialvidenskaben i ernes USA. Det videnskabelige forbillede er naturvidenskabens positivisme 31 ; ideen om socialvidenskaben som en altseende videnskab fremgår med tydelighed i dette citat af to toneangivende evalueringsforskere (Campell og Stanley) fra USA i 1966 der beskriver: * + det videnskabelige eksperiment som den eneste måde at afgøre uenigheder om pædagogisk praksis på, den eneste måde at verificere pædagogiske forbedringer på og den eneste måde at etablere en kumulativ tradition på, i hvilken forbedringer kan introduceres uden fare for at, modeluner skal kaste vrag på gammel visdom til fordel for inferiøre nyskabelser. (Albæk, 1988: ). Betingelsen er i et systemadministrativt perspektiv i alle tilfælde ingeniørens 33 lineære opfattelse af, at en politisk-administrativ beslutning er rationel (altså at der er enighed om målene). Dette er samtidig en betingelse for den anden forudsætning for socialt ingeniørarbejde: at videnskaben kan levere neutral, objektiv viden til beslutningstagerne. Her har det naturvidenskabelige paradigme med sin evne til at kontrollere naturlige processer tilbudt sig som attraktivt videnskabsideal for den anvendte samfundsforskning. Naturvidenskabens kontrol genkendes i denne samfundsvidenskabelige tradition ved effektmåling, input, outcome, etc. Det skulle med dette afsnit stå klart, at: Evidensen * + repræsenterer en potentielt meget stærk mere eller mindre hellig alliance mellem politikerne, forskere, human-servicevirksomheder, professionelle og brugere eller forbrugere af den (offentlige) service. (Hjort 2006: 54-55) Så vidt er evidensbegrebet reflekteret epistemologisk og historisk. Når diskursteorien og governmentalityanalytikken bringes spil i Del 3, udgør det således ikke en kritik af anvendelsesorienteret samfundsforskning som sådan. Men brugen af diskurs som ontologisk optik implicerer dog en kritik af selve det strukturalistiske, altseende, konsensusprægede, virkelighedsbillede, som den, i ovennævnte udgave, hviler på. Således kan tests anses som nødvendige elementer i en samlet (diskursiv) fremstilling af det konsensusprægede samfund (se afs ) Evidens som kontraktstyring: pædagogiske konsekvenser I dette afsnit eksemplificeres evidenstænkningen som styringsteknologi, idet den sættes i forbindelse med moderniseringen af den offentlige sektor i Danmark. En teknologi med vidtrækkende konsekvenser for pædagogikken; disse påpeges afslutningsvis. 31 I den engelsk-amerikanske forskningstradition sigtes mod best practice og what works, og positivistisme er det videnskabsteoretiske rationale 31. (Steensen 2006, Moos 2005, Larsen 2006, Holm 2008). 32 Oversat af Albæk (1988) fra original: Campell & Stanley, 1966: 2 33 Kendes fra den engelske betegnelse: Social Engineering 11

13 Indføringen af nationale test i folkeskolen udgør (som også anført i indledningen) et eksempel på evidensbasering af pædagogikken. SDU-professor Katrin Hjort anfører således: De standardiserede tests af eleverne repræsenterer en teknologi, der nødvendigvis må implementeres, hvis kontraktstyringssystemet skal fungere. (Hjort 2006: 59) Testning er udtryk for en summativ, resultatorienteret evaluering; og er nødvendig for staten med henblik på monitorering af undervisningens kvalitet/effektivitet i henhold til stram (økonomisk) styring. Test kan derfor anses som udtryk for mål- og rammestyring i yderste led, og kan derfor relateres til NPMstrategien i moderniseringen af den offentlige sektor (Holm 2008, Larsen 2006, Muchinsky 2001). Moderniseringen af den offentlige sektor har således haft konsekvenser for uddannelsestænkningen; og accountability-tænkningen og kontraktstyringen har mange konkrete, forskelligartede udtryk - fra nationale tests, internationale PISA-undersøgelser, folkeskolens individuelle elevplaner, kvalitetsrapporter, m.v. Alle beror de på elementer af selvstyring 34, der legitimerer den personlige ansvarliggørelse 35. Systemadministrativt består styringen der i, at den enkelte kan gøres ansvarlig for sin adfærd. Dette har til sammen medført et serviceudbyder-bruger perspektiv på skolen, der leverer service og ikke velfærd. Vurderingen af skolen ligger hos forældrene og som Lektor Jette Steensen skriver: læreren leverer varen! (Steensen 2007). Videre anfører Hjort (Hjort 2006), at tests kan relateres til den nuværende systemadministrative fase, der er karakteriseret ved re-centralisering som respons på ideen om koncernstaten, der styrer via kontakter på alle niveauer 36. Lektor Stefan Hermann peger på, hvorledes ændringen specifikt kommer til udtryk i folkeskoleloven, ved at pege på forskellen mellem 1993-lovens fordring om at * + fremme elevernes tilegnelse * + til 2006-loven der vil * + give kundskaber/færdigheder * Hermann kalder det tankpasserpædagogikkens 38 genindtog ; som netop demonstrerer sammenhængen mellem elevsubjektiveringen og det styringsmæssige krav om kommunal ansvarlighed (Hermann 2006: 134). Det fremgår derved hvorledes den evidente rationalitet som styringsteknologi indvirker på den diskursive konstituering af det pædagogiske forholds mulighed og rækkevidde. Muligheden og rækkevidden reflekteres netop i og med måden der spørges til den (pædagogiske) virkelighed. Som nævnt kan brugen af tests anses som udtryk for evident rationalitet; og tidligere Præsident i European Evaluation Society Peter Dahler-Larsen påpeger det forskningsmæssigt interessante forhold, at en given evalueringspraksis sender 34 Når tests fungerer som styring, er det i lige så høj grad lærer som elev, der styres af den måling som testen udgør (Carney 2005). 35 Se også Marshall 1995/1996 for et kritisk filosofisk governmentality-perspektiv på liberaliseringsreformer i uddannelsessystemet. 36 Udviklingen beskrives som bevægelsen fra den klassiske velfærdsstat over den decentrale markedsstat, til en koncernstat. (Hjort 2006: 58) 37 Se de respektive formålsparagraffer: 38 Begrebet stammer fra den brasilianske pædagog og uddannelsesteoretiker Paulo Freire (1973) 12

14 en symbolsk fortolkningsramme tilbage til virkeligheden. Med Larsen kan det derfor siges, at test sender bestemte menneskesyn tilbage til virkeligheden 39 ; da test som evidens for best practice kun er meningsfuld ud fra en bestemt antaget kausalitet mellem læreren, elev, undervisningen. En kausalitet der som nævnt reflekterer det pædagogiske forholds mulighed og rækkevidde i det hele taget (Scott 2006, Larsen 2006). Dette eksemplificerer Lektor Peter Ø. Andersen og Lektor Jette Steensen, når de påpeger, at evidenstænkningen er baseret på ideen om, at pædagogisk praksis kan iagttages og manipuleres. Inputoutput tænkningen er i fokus, og Andersen bruger på den baggrund betegnelsen ny-behaviorisme (Andersen 2005, Steensen 2006). Fremstillingen af tests som pædagogisk værktøj reflekterer netop denne ide. Et konkret eksempel herpå kendes fra USA, da Bush-regeringen i 2001 indfører uddannelses-loven No Child Left Behind (NCLB) 40. NCLB tematiserer at alle børn skal med og derved talesættes de standardiserede test som pædagogisk værktøj (Steensen 2006, Schou 2008, 2009a/b). Og så vidt er evidensbegrebet belyst historisk, videnskabsteoretisk, psykologisk, systemadministrativt og i relation til brugen af tests. Det skulle så vidt stå klart, at evidenstænkningen potentielt har konsekvenser for dannelsesdiskursen Introduktion til afsnittene om diskursteori og governmentality-analytik De følgende afsnit indgår som dele i en samlet fremstilling af den ontologi og epistemologi diskursteorien og governmentality-analytikken er baseret på. Således udgør disse afsnit både teoretiske og metateoretiske forudsætninger for det analytiske greb opgaven bygger på, og som i sidste ende gør det muligt at fremstille problematikken akademisk konsistent. Fremstillingen introduceres med diskursbegrebets paradigmatiske skikkelse Michel Foucault; hvor begreberne magt, viden og subjektivering står centralt, og hvor governmentality-begrebet forstås idehistorisk. Endelig beskrives diskursteorien i relation til strukturalismen med henblik på at beskrive sproget som forudsætning for Foucaults tænkning. Dermed skulle de vigtigste hovedelementer være beskrevet i henhold til det social-konstruktivistiske paradigme ontologien er baseret på. Denne del gælder afsnittene Foucault: Magt mellem diskurs og governmentality Begreberne diskurs og governmentality kan ses som underbegreber til den særlige magtforståelse idehistoriker Foucault har udviklet. Selvom der følger flere uddybende perspektiver på magtbegrebet som 39 Udsagnet eksemplificerer derved diskursens produktion af subjekt-positioner i dette tilfælde test-diskursen. 40 NCBL var udformet som en slags benchmarking-evaluering, med systematisk sammenligning af skoler for øje. Programmet blev fatalt for skolesystemet. (Schou 2009a/b) 13

15 opgaven skrider frem, er det essentielt, allerede her at beskrive magtbegrebet i betydningen decentreret 41 da det er denne forståelse opgaven udfoldes på. Hvad der ligger i denne magtforståelse kan eksemplificeres, ved at forstå det som et korrektiv til den kritiske teoris aprioriske undertrykkelsesforståelse. Med dette komparative perspektiv bliver det tydeligt, at frihed ikke forstås som et magtfrit begreb; men netop som epistemologisk rum, der er resultat af en subjektivering af det selvberoende, rationelle individ. Endelig, når frihed af Foucault ikke i sig selv anses normativt som noget godt/skidt, reflekterer det hans syn på magt som noget generativt og befordrende for den sociale udvikling (Dean 2006, Marshall 1995/96 Heede 2007, Biesta 2009, Bacchi 2009, Taylor 1999). Fælles for begreberne diskurs og governmentality er, at forskellige forskere har videreudviklet og oprationaliseret dem. Denne opgaves teoribrug benytter altså operationaliseringer af Foucaults begreber, der oprindeligt er udviklet som metodiske kategorier i forbindelse med hans arkæologiske og genealogiske analyser 42 (Andersen 1999, Heede 2007, Krejsler 2002). Endelig en bemærkning i forhold til brugen af teori i opgaven: Som det skal fremgå nedenfor (afs ) udgør Laclau & Mouffe en radikalisering af Foucault, og deres analytiske begreber fra deres diskursteori udgør afsættet for de diskursteoretiske betragtninger i analysen - Del 3. Hvad angår governmentalitybegrebet, så associeres det både i henhold til Foucaults forståelse af begrebet, som magt-ontologi ; og som operationaliseret analytik med Dean/Bacchi, som perspektiv på diskursanalysen Foucault: Governmentality idehistorisk I dette afsnit belyses Governmentality-begrebet som idehistorisk begreb med Foucault. I afsnittet 2.13 og 2.14 behandles dette med afsæt i Dean og Bacchi som politisk styringsteknologisk term. Historisk forbinder Foucault governmentality-begrebet med opkomsten af nationalstaterne, og de vestlige demokratier fra omkring 1700-tallet og frem. Med overgangen fra det feudale samfunds umyndige menneske til det frie samfund markeres overgangen til den selvledelsesmentalitet som begrebet governmentality dækker. Med opkomsten af de mange institutioner som skoler, fængsler, fabrikker, hospitaler, etc. institutionaliseres magten i kraft af den sandhedsproduktion institutionerne muliggør. Magt og viden virker 41 Filosoffen Charles Taylor indkredser følgende, som understreger forudsætningen for decentreringen: Foucault is precisely not claiming that there was a plot laid by anyone. History rises from a whole host of possible reasons, and then get taken up and used by the emerging constellation. But the dominating thrust is not humanitarian beneficence but control (Taylor 1999: 157). Power * + is a complex form of organization in which we are all involved (Taylor 1999: 159). På denne baggrund må den politiske teori derfor cut of the King s head, som Foucault udtrykker det (Taylor 1999). 42 Både Heede og Andersen påpeger værkerne Ordene og tingene (2006 (org. 1966)) og Overvågning og straf (2002 (org. 1975)) som paradigmatiske for hhv. den arkæologiske og den og genealogiske metode, som metoderne udvikledes med Foucault. (Se afs for dette perspektiv). 14

16 således sammen, når der skabes epistemologiske rum, hvorigennem registrering, klassifikation og afvigelse kan udvinde ny viden (kausalitet, mv.) om individerne. Heri ligger forståelsen af sammenhængen mellem viden og magt som er distinkt for Foucault. Praksis indrettes således i henhold til de epistemologiske rum ; og magten virker derved gennem institutionerne som praksisregimer; hvilket indikerer kimen til den relativt radikale forståelse af diskursbegrebet som fremtvinges på denne baggrund. En forståelse der indlemmer handling, og dermed subjektivering (det levede, oplevede liv) i diskursbegrebet; da enhver diskurs forudsætter en subjektpositionering. Det diskuteres i forskellige diskursteoretiske retninger, hvorvidt individet kan agere bevidst/strategisk (som i den kritiske diskursteori v. Fairclough) eller determineres (f.eks. diskurspsykologi) inden for diskursens rammer (Jørgensen 1999). Foucaults efterlader med sit magtdefinitoriske fokus plads til disse forskelligheder, i det hans perspektiv først og fremmest fordrer den forståelse, at subjektivering uden for diskursen ikke er mulig. Som det skal fremgå er det netop dette punkt teoretisk videreudviklet med Dean (afs ). Således udgør dette også et eksempel på, at adskillelse af begreberne diskurs og governmentality er vanskeligt, da de indgår dialektisk i relation til magtbegrebet som beskrevet. Endelig gives her et eksempel på hvorledes magten virker gennem subjektiveringsformer og i kraft af praksisregimer. Det oplyste menneske, hævder Foucault, er blot er en idehistorisk konstruktion, der er trælbundet i sin stræben efter myndighed (Fendler 1998, Heede 07, Krejsler 2002). Med udtrykket pastoralmagt, indkredses en central pointe hos Foucault: Menneskets subjektivitet (underkastelse) må træde frem og strukturere sit forhold til sig selv. Magt og viden forbindes her ved at benytte bekendelse som styringsteknologi 43. En teknologi som kendes fra psykoanalysen i sin klassiske form, der idehistorisk har rødder i den kristne bekendelsestradition. En tradition der legitimerer af subjektiveringen af den enkelte som indeholdende en sandhed 44 ; ift. hvilken den enkelte må strukturere sit selvforhold (Edwards 2005, Dean 2006). Hermed placeres begrebet subjektivering centralt i relation til Foucaults magtbegreb; hvilket er centralt for denne opgaves fokus, når det relateres til den del af problemformuleringen, der angår hvordan evidensbaseringen påvirker dannelsesdiskursen på folkeskoleområdet. Således påpeger den finske uddannelsesforsker Hannu Simola: It is also quite clear that education is one of the modes by which, in our culture, human beings are made subjects * + (Simola 1998: 69). Reflekteret i denne opgaves fokus, er 43 Således peger f.eks. uddannelsesteoretiker Richard Edwards på, hvordan vejledningsdiskursen som praksisregime reflekterer bekendelse som teknologi (Edwards 2005). 44 Udviklingen af den kritiske psykologis subjektvidenskab er udviklet i opposition til den psykoanalytiske subjektivering af Klaus Holzkamp oa. (Holzkamp 1989/1998). 15

17 der altså tale om, at den evidensbaserede skole udgør et vidensregime, der muliggør visse subjektiveringsformer som derved udgør dannelsens ontologisk mulige udtryk. Governmentality-begrebet udgør, som det fremgår nedenfor, kun en del af en dimension i en samlet flerdimensionel diskurs om viden & magt. I en udlægning oplister Simola disse dimensioner angående subjectivation i følgende tre kategorier 45 : 1) En etisk akse: The way in which individuals has to constitute this or that part of himself as a prime material of moral conduct the material that is going to be worked over by etics. The way in which people are invited/incited to recognize their moral obligation. 2) En magtakse (governmentality): The link between technologies of domination of others with those of one self. It refers to the totality of practices, by which one can constitute, define, organize, instrumentalize the strategies which individuals in their liberty can have in regard to each other. 3) Sandhedsakse (viden): * + the subject has to be willing to be codified and classified * + willing to confess, ready to produce individual knowledge for institutions of knowledge. Så vidt fremgår pointen, at governmentality-begrebet relaterer sig til subjektivering, som også hviler på forudsætningerne etik, magt og sandhed. Og jf. 2) er den enkeltes tildelte (diskursivt konstituerede) frihed er en forudsætning for både at blive styret og styre andre Diskursbegrebet og strukturalismen - sprogvidenskabeligt ophav Fælles for diskursteorien bredt forstået, er det socialkonstruktivistiske afsæt, der med sin poststrukturalistiske ontologi og epistemologi bryder den strukturalistiske lingvist F. Saussures ide om statisk korrespondence mellem tegn og betydning (Saussure 1966, Hastrup 1975). Saussures skelnen mellem langue (sprogets formside) og parole (pragmatisk sprogbrug) omgøres med poststrukturalismen til et hele 46 ; og diskursbegrebets teori hviler på dette dynamiske sprogsyn. Sandhed bliver dermed til en diskursiv konstruktion 47, idet ideen om statisk korrespondance mellem sproget og verden er opgivet (Lyotard 1996, Hastrup 1975). Ift. dette perspektiv understreger Foucault, at mening dog har sandhedseffekt. Ontologisk betyder det, at objekter i verden som de fremtræder fænomenologisk, ikke betragtes som naturalistiske objekter, men som netop sandhedseffekter (Chouliaraki 2002). 45 Simola (1998: 66-68) 46 Sprogteoretiker M. Bakhtins sprogsyn udgør er et eksempel på en radikal modvægt til Saussure. Med sin dialogicality of the utterance anerkendes kun sprogets relation og pragmatisk sprogbrug. (Wertsch 1991) 47 Den postmoderne filosof F. Lyotard beskriver viden i dette postmoderne perspektiv som viden som paralogi (Lyotard 1996). 16

18 2.9. Mellemlanding Så vidt skulle det filosofiske, historisk-teoretiske begrebsmæssige fundament for forståelsen af analysens ontologi være beskrevet paradigmatisk i lyset af Foucault. I den videre teori-indføring rettes fokus mod de to analytiske tilgange - diskursteori og governmentalityanalytik - som analysen bygger på; og de beskrives henholdsvis i afsnittene og Som begreber udgør governmentality og diskursteori perspektiver på hinanden, men som analysetilgange beskrives de adskilt nedenfor; i henhold til de respektive teoretikere, der har operationaliseret dem, og som benyttes her. Således introduceres diskursteorien med Laclau & Mouffe, og beskrives derved i lyset af sit politiske, samfundsvidenskabelige ophav. I opgavens diskussion (Del 4) inddrages disse politiske perspektiver, hvorfor deres baggrund opridses her. Hvad angår governmentality-analytikken beskrives denne med henholdsvis Bacchi og Dean, der med et relativt ens ontologisk afsæt har udviklet teori om governmentality 48 som politisk styringsteknologi. For diskursteorien udelades de mere konkrete analytiske værktøjsbegreber indtil Del Laclau & Mouffes diskursteori - samfundsvidenskabeligt ophav I dette afsnit relateres opgavens diskursteoretiske afsæt til det samfundsvidenskabelige, sociologiske felt, det er en del af. Foranledningen til diskursteorien er det (traditionelt sociologiske) spørgsmål om, hvordan udviklingen af samfundets subjekter, institutioner, praksisser mv. kan forklares. Her udgør marxismen et forsøg på at give svar; og diskursteorien kan (med Laclau & Mouffe) netop anses som et teoretisk korrektiv til visse centrale præmisser i marxismen. Marxismen stiller kun én optik (økonomi) til rådighed, og udgør derved en dogmatisk forklaringsramme; der kun fokuserer på afsløring af kapitalismens undertrykkelse inden for rammerne af et teleologisk historiesyn. Mouffe bruger ikke selv udtrykket dogmatisk, men kritiserer den som sådan, når hun fremhæver denne pointe: I kraft af visse diskursive konstruktioner (af f.eks. kvinder) kan det virke fristende at lade økonomi forklare samfundets udvikling. Her henviser hun til den marxistiske samfundsmæssige basis-overbygning model, i vis billede kvinder italesættes som ofre for en kapitalistisk overbygning. Men som hun hævder, forudsætter dette perspektiv, at patriarkatet kan kobles til kapitalismens (overbygningens) sejrsgang; hvilket ikke er plausibelt, da patriarkatet eksisterer forud for og uafhængigt af kapitalismen (Mouffe 1997). Med bl.a. denne pointe argumenterer Mouffe for at anskue samfundet i et diskursivt perspektiv, for derved at undgå at f.eks. svage grupper forklares med en enstrenget (dogmatisk) økonomisk-marxistisk, 48 Specielt med hensyn til Bacchi er der tale om et kontingent valg, når hun her kategoriseres som governmentality-analytiker, men det er valgt da det hovedsagelig er i dette perspektiv hun indgår i opgaven. 17

19 deterministisk blik. Det marxistiske hegemonibegreb som er baseret på denne dogmatiske forklaringsramme redefineres med Laclau & Mouffes i deres centrale fællesværk Hegemoni and Socialist Theory (1985) der argumenterer for det hegemoniets kontingens, der bliver det postmarxistiske mantra; og som udgør et essentielt politisk perspektiv i diskursteorien. Blikket for hegemoniets kontingens grunder netop i diskursteoriens perspektiv på viden og magt (som beskrevet med Foucault ovenfor) - et indeterministisk perspektiv, der med sine rødder i et postmoderne vidensbegreb anser normativitet som en epistemologisk præmis. Derved korrigeres det dogmatiske blik til et normativt. (Lyotard 1996, Mouffe 1997, Chouliaraki 2002, Jørgensen 1999, Krejsler 2002, Laclau 2002, Laclau 1985). Dette grundperspektiv genkendes som det skal fremgå hos både Bacchi og Dean; som beskrives i de næste to afsnit Carol Bacchi: What s the problem represented to be? Bacchis WPR?-analyse er specifikt rettet mod policy-dokumenter; hvilket dog ikke afspejler en antagelse om, at diskurs kun er lingvistisk forankret (som hos Fairclough 2008). Men hendes specifikke fokus på policies reflekterer et diskursteoretisk/ontologisk afsæt i Foucaults diskursteori, hvor diskurs er lig magt; idet diskursen repræsenterer en (midlertidig) objektivitet (Krejsler 2002, Heede 2007, Fendler 1998, Jørgensen 1999, Mouffe 1997). Hermed sammensmelter objektivitet og ideologi, og i det lys forstås Bacchis (uundgåelige) tilknytning til politik (Bacchi 2009). Med WPR?-analysen sættes Foucaults magtperspektiv specifikt i relation til policies; idet hun hævder, at policies ikke (som det vanligt antages 49 ) er problem-reaktive, men problem-produktive. Bacchi kritiserer således problemløsnings-tilgangen: The problemsolving approach are by their nature conservative as it gives the impression that only a few problems needs to be solved, and that societies are generally functioning well 50. En ontologisk implikation af problemløsnings-tilgangen er en strukturalistisk opfattelse af verden, der indebærer naturalisering af visse problemers eksistens. Denne naturalisering udfordres med, Bacchis (og Laclau & Mouffes og Deans) poststrukturalistiske tilgang, der peger på, at problemer konstrueres sprogligt på interaktionistisk vis. Således fokuseres magtbegrebet specifikt ift. policy-analyse hos Bacchi med problem-begrebet. Derved manifesterer Bacchi det foucaultianske standpunkt, at magt (og med Bacchi også problemer-repræsentationer) er en nødvendighed; hvorfor analysen principielt er non-intentionel. Bacchi: Indeed the best way to understand the problem is completely unclear. (Bacchi 2009: xiv). Ift. analysen i Del 3 skulle det med 49 I lighed med Bacchi erklærer Mouffe, at det gælder om at bryde med vanen og det daglige skøn (Mouffe 1997). 50 Heri ligger også en implicit afstandtagen til den kritiske teori som den repræsenteres ved J. Habermas (som beskrevet i afsnit, hvorved hendes Foucaultske aner fremgår). For kritisk teori forudsætter netop ideen om, at forskelle kan elimineres, frem for at se dem som en konstitutiv og produktiv kraft af det sociale selv (Chouliaraki 2002, Scott 2006). 18