UDDANNELSE AF NØGLEPERSONER GENNEM DEMENSREJSEHOLD FØRSTE EVALUERINGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE AF NØGLEPERSONER GENNEM DEMENSREJSEHOLD FØRSTE EVALUERINGSRAPPORT"

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Dokumenttype Første evalueringsrapport Dato Juli, 2016 UDDANNELSE AF NØGLEPERSONER GENNEM DEMENSREJSEHOLD FØRSTE EVALUERINGSRAPPORT

2 UDDANNELSE AF NØGLEPERSONER GENNEM DEMENSREJSEHOLD FØRSTE EVALUERINGSRAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING Baggrund for projektet Evalueringens formål Tilgang til evalueringen og centrale evalueringsspørgsmål Læsevejledning 5 2. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Konklusioner Anbefalinger 7 3. DEMENSREJSEHOLDET I SVENDBORG OG THISTED 9 4. INDSATSENS RELEVANS, ANVENDELIGHED OG UDBYTTE Indsatsens relevans Indsatsens anvendelighed Oplevet udbytte af indsatsen Drivkræfter og barrierer for implementering RESULTATER FOR MEDARBEJDERE OG BEBOERE Viden om, forståelse af og holdning til demens blandt medarbejdere Resultater for beboernes livskvalitet 17 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Første evalueringsrapport 3 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for projektet Antallet af borgere med demens i Danmark er stigende. Omkring danskere har fået stillet diagnosen demens, men langt flere har en demenssygdom uden at have fået stillet diagnosen. Nationalt Videnscenter for Demens skønner, at flere end lider af sygdommen. I takt med at befolkningen bliver ældre, forventes antallet at stige yderligere. I flere år har den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område (VISO) oplevet et stort antal henvendelser fra plejecentre vedrørende beboere med demens. Dette skyldes, at mange plejecentre oplever at mangle kompetencer til at tilbyde målgruppen den nødvendige pleje og omsorg. På dette grundlag har regeringen og satspuljepartierne derfor, som led i satspuljeaftalen på demensområdet , afsat 20 mio. kr. til uddannelse af nøglepersoner gennem demensrejsehold. De overordnende formål med satspuljeprojektet er: At styrke medarbejdernes kompetencer til at imødekomme beboerens individuelle behov for pleje. At beboerne med demens vil opleve en øget livskvalitet. At medarbejderne vil opleve et forbedret arbejdsmiljø. Det forventes desuden, at medarbejderne vil opleve en større arbejdsglæde, fordi de i højere grad føler sig trygge ved, at de har de rette kompetencer til at yde pleje og omsorg for beboere med demens eller demenslignende symptomer. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold (fremover benævnt Demensrejseholdet) består af en række faglige kompetencepersoner, som via praksisnær læring skal uddanne 6-10 demensnøglepersoner på op til 40 plejecentre i Danmark i perioden , dvs. kompetenceudvikling af i alt personer. Nøglepersonerne skal opnå kompetencer til at yde pleje af beboere med demens baseret på aktuelt bedste viden og skal endvidere opnå kompetencer til at indgå i sparring med deres kolleger, hvormed den samlede indsats til beboere med demens på det enkelte plejecenter kvalificeres. 1.2 Evalueringens formål Uddannelse af nøglepersoner gennem demensrejsehold blev igangsat i januar Rambøll Management Consulting gennemfører en evaluering af satspuljeprojektet med henblik på at afdække effekterne af Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb for hhv. medarbejderes kompetenceniveau og beboernes livskvalitet samt projektets erfaringer med implementeringen af de opnåede kompetencer og metodikker i de deltagende kommuner. Denne midtvejsrapport er baseret på afprøvningen af Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb i Thisted og Svendborg Kommuner og samler op på de erfaringer, som er gjort under den første afprøvning. Ved at samle op på de indledende erfaringer, identificerer rapporten opmærksomhedspunkter og anbefalinger, der kan styrke og justere Demensrejseholdets indsats i de kommende afprøvningsrunder, hvor Demensrejseholdet skal kompetenceudvikle ledere og nøglemedarbejdere på plejecentre i yderligere 10 kommuner. 1.3 Tilgang til evalueringen og centrale evalueringsspørgsmål I denne første afrapportering fokuserer vi på at samle op på de indledende erfaringer med kompetenceudviklingsforløbet og vil belyse den oplevede relevans, anvendelighed og udbyttet af forløbet ude i praksis samt de drivkræfter og barrier, de to kommuner har erfaret i implementeringen. Hvis det viser sig, at Demensrejseholdets indsats opleves som relevant, anvendelig og udbytterig, er det sandsynligt, at indsatsen også vil opnå de ønskede resultater, mens drivkræfter og barrierer for implementeringen er vigtig viden for evt. justeringer af Demensrejseholdets ind-

4 Første evalueringsrapport 4 sats. Tilsammen kan de indledende erfaringer kaste lys over, om noget står i vejen for, at indsatsen lever op til kriterierne og derfor bør justeres fremadrettet med henblik på at skabe de størst mulige effekter på de enkelte plejecentre. Afrapporteringen har derimod et begrænset fokus på effektdelen, fordi man endnu ikke kan forvente at se resultater på borgerniveau. Thisted og Svendborg Kommuner har netop gennemført kompetenceudviklingsforløbet for deres ledere og nøglemedarbejdere og har ikke igangsat en systematisk spredning af de nye arbejdsgange og tilgange til beboerne til de øvrige medarbejdere. Det er forventningen, at der således endnu ikke er sket en stor praksisændring på plejecentrene, hvorfor der ikke kan forventes at være store effekter for beboerne på dette tidspunkt. Samtidig er datagrundlaget på nuværende tidspunkt begrænset, og eventuelle resultater er derfor kun indikative. De indledende resultater præsenteres, men skal læses med dette forbehold. Evalueringskriterier Relevans: Dette evalueringskriterium henviser til, i hvilket omfang Demensrejseholdets opkvalificeringsforløb opleves som relevant i forhold til at fremme medarbejdernes kompetencer, øge beboernes livskvalitet og understøtte nøglepersoner i at være sparringspartnere for deres kolleger. Anvendelighed vedrører, i hvilken grad indsatsen opleves som logisk sammenhængende med den øvrige indsats og daglige arbejdsgang i forhold til beboere med demens og bidrager positivt til den samlede indsats overfor målgruppen. Udbytte vedrører, hvorvidt indsatsen opleves faktisk at bidrage til de resultater, man forventer. Dvs. større faglighed/forbedrede kompetencer, større trivsel for beboerne og bedre arbejdsmiljø/større arbejdsglæde. Nedenstående tabel giver et overblik over de spørgsmål, som rapporten søger at besvare og kobler undersøgelsesspørgsmål til de anvendte datakilder. Ud over de nedenfor beskrevne datakiler bygger rapporten også på parathedsmålinger i de to kommuner og fidelitetsmålinger. Disse målinger anvendes til at belyse den kontekst, den første afprøvning af Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb er foregået (se kapitel 3). Tabel 1-1: Evalueringens undersøgelsesspørgsmål og datakilder Undersøgelsesspørgsmål 1) Opleves Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb som relevant, anvendeligt og udbytterigt? 2) Hvilke forhold i implementeringsmiljøet indvirker på arbejdet med indsatsen? 3) Skaber indsatsen positiv udvikling i forhold til nøglemedarbejderes viden om, forståelse af og holdning til demens? 4) Skaber indsatsen positiv udvikling i forhold til øvrige medarbejderes viden om, forståelse af og holdning til demens? Datakilder Casebesøg i Thisted og Svendborg Kommuner og interviews med centrale aktører i kommunerne og på plejecentre Systematisk dokumentation af organisatoriske effekter via spørgeskemaet ADQ 5) Skaber indsatsen øget livskvalitet hos beboerne? Systematisk dokumentation af borgereffekter via spørgeskemaet QOL-AD

5 Første evalueringsrapport Læsevejledning Rapporten er foruden dette indledende kapitel opbygget med følgende kapitler: Tabel 1-2: Læsevejledning Kapitler Kapitel 2: Konklusion og anbefalinger Kapitel 3: Kontekst for første afprøvning Kapitel 4: Indsatsens relevans, anvendelighed og udbytte Kapitel 5: Resultater for medarbejdere og beboere Indhold Kapitlet indeholder en opsummering af rapportens konklusioner og anbefalinger. Kapitlet belyser den kontekst, som første afprøvning er sket i. Dvs. en karakteristik af de to kommuners plejecentre, en parathedsvurdering af de to kommuner og deres plejecentre samt en status for, med hvilken fidelitet indsatsen er blevet implementeret. Kapitlet belyser, i hvilken grad indsatsen opleves som relevant, anvendelig og udbytterig i de to kommuner og opstiller herpå anbefalinger til justeringer af indsatsen fremadrettet. Kapitlet giver et overblik over de første og indledende resultater, som indsatsen har for medarbejdernes kompetenceniveau og beboernes livskvalitet.

6 Første evalueringsrapport 6 2. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I det følgende præsenterer vi en sammenfatning af rapportens konklusioner. Konklusionerne peger frem mod en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger for den kommende periode, hvor Demensrejseholdet yder kompetenceudvikling i yderligere 10 kommuner. Rapporten belyser ledere og medarbejderes erfaringer med indsatsen, herunder den oplevede relevans, anvendelighed og udbyttet af Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb. Derudover belyses drivkræfter og barrierer i implementeringen af indsatsen samt indsatsens effekter. 2.1 Konklusioner Indsatsens relevans vedrører, hvorvidt Demensrejseholdets indsats opleves som en relevant indsats til at hæve medarbejdernes kompetenceniveau og øge beboernes livsglæde. Der er generelt begejstring både blandt nøglemedarbejdere og ledere, som oplever, at indsatsen bidrager til at understøtte plejecentrenes indsats til beboere med demens. Kompetenceudviklingsforløbets faglige indhold opleves som relevant. Det er især de tillærte redskaber og metoder og brugen af disse i praksis, som opleves relevant. Den nye viden fra temadagene opleves også relevant, men gør ikke samme forskel i praksis. Der er især begejstring for Demensrejseholdets fokus på at skabe mere systematisk og stringent refleksion over beboernes problemstilling, fx gennem beboerkonferencer. Derved opleves forløbet også som særligt relevant, fordi Demensrejseholdet formår at bygge bro mellem teori og praksis og bringe det lærte i spil i dagligdagen. Indsatsens anvendelighed vedrører, i hvilken grad indsatsen opleves som logisk sammenhængende med den øvrige indsats og daglige arbejdsgang og bidrager positivt til den samlede indsats overfor målgruppen.! Der er generelt en oplevelse af, at indsatsens metoder passer godt ind i den eksisterende dagligdag, således at metodernes rutiner kan indarbejdes i eksisterende rutiner. Indsatsens metoder passer ind i de faglige strategier og den viden, der er i de to kommuner. Demensrejseholdets metodik er mere stringent og systematisk og løfter derfor praksis. Der er dog udfordringer i forhold til rollefordelingen i forbindelse med beboerkonferencerne. Nøglemedarbejderne oplever ikke, at kompetenceudviklingsforløbet klæder nøglemedarbejderne tilstrækkeligt på til at være mødefacilitatorer. Indsatsens udbytte vedrører, hvorvidt indsatsen opleves faktisk at bidrage til de resultater, man forventer for medarbejdernes faglighed og arbejdsmiljø samt for beboernes livsglæde. Der er bred enighed blandt medarbejdere og ledere om, at Demensrejseholdets indsats skaber et udbytte i form af øgede medarbejderkompetencer og øget livsglæde blandt beboerne. Nøglemedarbejderne oplever større faglighed, fordi Demensrejseholdets redskaber og metoder sætter deres faglighed i spil og understøtter nysgerrighed og refleksion. Nøglemedarbejderne oplever øget arbejdsglæde, da arbejdsopgaverne er blevet mere fagligt udfordrende. Gladere beboere og færre konfrontationer giver plads til positive aktiviteter. Derudover har medarbejderne fået en tro på, at de kan håndtere de svære situationer, og fokus er flyttet til at tænke i løsninger og ressourcer. De øvrige medarbejdere oplever, at der er et udbytte for beboerne, uden at de selv har fået et direkte udbytte i forhold til styrkede kompetencer. Medarbejderne og ledere oplever, at beboerne er mere rolige og glade som følge af indsatsen, og medarbejderne har også fået positive tilbagemeldinger fra beboerne selv.

7 Første evalueringsrapport 7 Drivkræfter og barrierer for implementering vedrører elementer ved Demensrejseholdets indsats, der fremmer eller hæmmer implementering på plejecentrene. Det vedrører også elementer af den kommunale praksis, der har betydning for implementeringen.!! Selve kompetenceudviklingens metode understøtter implementering ved at fokusere på vidensopbygning, træning i de nye metoder og støtte efter træning. Samtidig gør det begrænsede fokus på de medarbejdere, der ikke er nøglemedarbejdere, det svært at sprede de nye metoder efterfølgende. De nye metoder kan relativt nemt indarbejdes i de eksisterende arbejdsgange og mødestrukturer, og der er mulighed for faglig support fra såvel nøglepersoner som demenskoordinatorer. Det har en positiv betydning for implementeringen af de nye metoder. Der er uklarhed om rollefordeling mellem nøglepersoner og ledere på beboerkonferencerne, og nøglepersonerne er usikre på, hvordan de skal sprede det lærte til deres kollegaer. Implementeringen understøttes ligeledes af ledere, der bakker op og viser vejen fagligt. Det er vigtigt, at lederne vedbliver med at indtage en sådan rolle for at vise deres medarbejdere, at de prioriterer disse nye måder at arbejde på. Resultater for medarbejdere og beboere er målt ved hjælp af et spørgeskema til medarbejderne om deres viden om, forståelse af og holdning til demens (ADQ) og et spørgeskema om beboernes livskvalitet (QOL-AD). Resultaterne skal tages med to forbehold: Dels at de nye metoder endnu ikke er spredt til alle medarbejdere og beboere, dels at datagrundlaget endnu ikke er tilstrækkeligt stort til at kunne fastslå resultater og effekter.! Der er i udgangspunktet et højt kompetenceniveau i kommunerne i forhold til demens. Særligt i Thisted og Svendborg, men også i de to kommuner, der udgør kontrolgruppen. Der er kun meget lille effekt af Demensrejseholdets indsats i forhold til udviklingen i medarbejdernes viden om, forståelse af og holdning til demens, når man sammenligner indsatsgruppe med kontrolgruppe. Resultaterne er større blandt nøglemedarbejdere end blandt de øvrige medarbejdere. Det indikerer, at der er en faglig gevinst ved spredning af viden fra nøglemedarbejderne til de øvrige medarbejdere.! Der kan endnu ikke ses resultater i forhold til beboernes livskvalitet. 2.2 Anbefalinger Rambøll vurderer, at det største potentiale for få et endnu større udbytte af Demensrejseholdets indsats ligger i en understøttelse af spredning af viden, erfaringer og metoder fra nøglepersoner og ledere til plejecentrenes øvrige medarbejdere. Det kan fx ske ved: I højere grad at tænke spredning ind i alle forløbets aktiviteter. Det kan blandt andet ske ved at italesætte ledernes og nøglemedarbejdernes roller og opgaver tydeligt i forbindelse med hver aktivitet. På den måde vil de blive mindet om, hvordan de understøtter spredning. At sikre, at alle medarbejdere får konkrete erfaringer med de nye metoder, fx ved at italesætte vigtigheden af, at alle medarbejdere når at prøve at deltage i en beboerkonference. At justere indholdet på commitment-dagen, så den giver medarbejderne et større og mere konkret indblik i de nye metoder og et klarere billede af, hvad de kan forvente. Udbyttet af Demensrejseholdets indsats vurderes især at skyldes den praksisnære læring, hvor interviewpersonerne vurderer, at særligt beboerkonferencerne med deltagelse af Demensrejseholdets konsulenter er vigtige. Samtidig er implementeringen af beboerkonferencerne udfordret af uklarhed om, hvem der skal have de forskellige roller. På den baggrund anbefaler Rambøll:

8 Første evalueringsrapport 8 At Sundhedsstyrelsen øger antallet af beboerkonferencer med deltagelse af Demensrejseholdet. Det kan fx være ved, at konsulenterne på de første beboerkonferencer har en faciliterende rolle, mens de på de efterfølgende har en superviserende rolle. At Sundhedsstyrelsen og Demensrejseholdet udarbejder klare retningslinjer for, hvilke kompetencer der skal være til stede på en beboerkonference, samt hvilke roller der er knyttet til de forskellige kompetencer. Endelig er det vigtigt at afklare, hvilke mandater de forskellige deltagere skal have. Ved at fokusere på kompetencer, roller og mandater vil retningslinjerne kunne passe til de forskellige organiseringer, der er på landets plejecentre.

9 Første evalueringsrapport 9 3. DEMENSREJSEHOLDET I SVENDBORG OG THISTED Svendborg og Thisted Kommuner har været de to første til at få besøg af Demensrejseholdet. I Svendborg Kommune er det plejecentrene Bryghuset Demens, Bryghuset Pleje (enhed 1 og 2), Gudbjerg Plejecenter og Trollemose Plejecenter, mens det i Thisted er plejecentrene Fjordglimt, Sct. Thøgersgaard og Vibedal, der har modtaget kompetenceudviklingsforløbet. I begge kommuner omfatter de deltagende plejecentre både plejecentre målrettet beboere med demens og plejecentre med en bredere målgruppe. De deltagende plejecentre har modtaget en indsats bestående af et kompetenceudviklingsforløb for udvalgte medarbejdere de såkaldte nøglemedarbejdere og ledere. Kompetenceudviklingsforløbet bestod af et spor for ledere og et spor for medarbejdere. Nogle aktiviteter i sporene var fælles for de to spor, mens andre udelukkende var målrettet deltagerne i det pågældende spor. Derudover har kompetenceudviklingsindsatsen været bygget op om tre faser: En forberedelsesfase, en kompetenceudviklingsfase og en afslutnings-, implementerings- og opfølgningsfase. De to spor og de tre faser er vist i figuren herunder. Figur 3-1: Demensrejseholdets indsats Som en del af evalueringen har nøglepersoner og ledelse svaret på spørgsmål om deres deltagelse i de forskellige aktiviteter og deres vurdering af udbytte i forhold til læringsmål. Respondenterne angiver en meget høj grad af deltagelse i kompetenceudviklingens aktiviteter fra start til slut både temadage og læringsgrupper ligesom der er gennemført et tilfredsstillende antal beboerkonferencer. Det er dog ikke alle medarbejdere, der har gennemført e-læringsværktøjet ABC Demens. Respondenterne angiver derudover, at de har haft et udbytte i forhold til læringsmålene for de enkelte moduler. Deltagerne ser altså ud til at have gennemført kompetenceudviklingen med høj fidelitet og har derfor et solidt grundlag at vurdere kompetenceudviklingen ud fra. Parathedsmålingerne tegner et billede af to kommuner, som var parate til at implementere indsatsen ved opstart med en score på 4,0 og 4,3 på en skala fra 1 til 5. Dette indikerer en ret stor parathed.

10 Første evalueringsrapport INDSATSENS RELEVANS, ANVENDELIGHED OG UDBYTTE I dette kapitel beskriver vi de indledende erfaringer med kompetenceudviklingsforløbet og belyser den oplevede relevans, anvendelighed og udbyttet af forløbet i Svendborg og Thisted Kommuner. Det gør vi på baggrund af casebesøg i de to kommuner, hvor vi har gennemført interviews med den kommunale projektleder, lederne af de involverede plejecentrene, udvalgte nøglepersoner og udvalgte medarbejdere, der ikke har været nøglepersoner. Det er centralt med en afdækning af relevans, anvendelighed og udbytte ud fra disse fire perspektiver, da de kan have forskellige oplevelser af Demensrejseholdets indsats og værdi. Det er især interessant at afdække, om indsatsen opleves forskellig for ledere og nøglepersoner, der har modtaget kompetenceudviklingen direkte, og medarbejderne, der har oplevet kompetenceudviklingen indirekte gennem deres ledere og kolleger. 4.1 Indsatsens relevans Fra det kommunale perspektiv opleves Demensrejseholdets indsats og de nye tilgange på plejecentrene som meget relevante. I Thisted fortæller den kommunale projektleder, at hendes chefer er begejstrede for deltagelsen i projektet, og at man er i gang med at overveje, hvordan Demensrejseholdets tilgang til beboere med demens kan bredes ud til kommunens øvrige plejecentre. I Svendborg fortæller den kommunale tovholder, at kommunen allerede har et stort fokus på, at medarbejderne har en dyb viden om demens, idet der er krav om at have gennemført en række AMU-kurser om demens for at arbejde med borgere i målgruppen. Alligevel opfatter tovholderen Demensrejseholdets forløb som relevant. Det skyldes, at kompetenceudviklingsforløbet ikke alene har haft fokus på at give ledere og nøglemedarbejdere viden om demens, men har bygget bro mellem teori og praksis, så medarbejderne får bragt deres viden om demens i spil. Således fortæller hun: Vi har haft om Kitwood, men da vi gik i gang med at arbejde med det, var der mange aha-oplevelser Nu forstår de det og kan se, hvad det kan gøre. På den måde opleves kompetenceudviklingens metode med fokus på såvel opbygning af viden gennem temadage, praksisafprøvning af metoder og sparring i form af læringsgrupper og beboerkonferencer med deltagelse af Demensrejseholdets konsulenter som relevant set fra et strategisk kommunalt perspektiv. Der er ligeledes stor tilfredshed med kompetenceudviklingens metode blandt ledere og nøglepersoner hvor særligt betydningen af læringsgrupperne og beboerkonferencerne med deltagelse af Demensrejseholdets konsulenter bliver fremhævet. Lederne i Svendborg foreslår, at der fremadrettet bliver prioriteret deltagelse fra Demensrejseholdet på endnu flere beboerkonferencer, da de vurderer, at det er disse beboerkonferencer, der har givet det største udbytte blandt nøglepersonerne på deres plejecentre. Kompetenceudviklingens faglige indhold opleves ligeledes relevant. Der er stor tilfredshed med indholdet, selvom den kommunale tovholder i Svendborg Kommune ønsker endnu mere særligt i forhold til sansearbejdet. Men som hun også siger: Hellere have fire modeller, man kan tage fat i og bruge, end tyve flyvske. Plejecenterlederne fokuserer i deres tilbagemeldinger på stringensen i de metoder, de har lært gennem Demensrejseholdet. De oplever, at denne stringens og systematik giver et løft. En leder på et plejecenter i Thisted fortæller: Det har kvalificeret den proces, når man står med en kritisk adfærd fra en beboer, som vi skal have kvalificeret. Det har været eminent godt til det. Det er særligt tilgangen med at ledere og medarbejdere bliver fastholdt i refleksion frem for at springe til løsninger, der opleves som relevant. Det er ikke nyt for lederne at tænke sådan, men de konkrete redskaber har gjort, at de er blevet bedre til det. En leder fortæller, at de nu kan håndtere nogle af de situationer, de før ville have brugt VISO til.

11 Første evalueringsrapport 11 Nøglepersonerne er i høj grad enige med deres ledere i vurderingen af den faglige relevans af kompetenceudviklingsforløbet. I begge kommuner peger de på spørgeteknikkerne som det element, der har haft den største relevans for dem. De oplever, at spørgeteknikkerne hjælper dem til at blive i den undersøgende og reflekterende fase. Men de oplever ligeledes, at de øvrige metodikker har stor relevans i deres dagligdag det gælder beboerkonferencerne, men også trivselsbarometeret, blomsten og kontakt-øerne, som er redskaber, nøglepersonerne fortæller, at de har taget til sig. I en af indsatskommunerne fortæller en leder om, hvordan beboerkonferencerne har været forum for, at medarbejderne finder frem til nye måder at agere overfor beboerne på, som skaber en positiv forandring. Vi har en situation med en 64-årig, der er lidt udadreagerende i madsituationer og tager fra de andre og spiser alt for meget. Ved hjælp af dette har vi fundet den løsning, at hun får serveret sin med på tre tallerkener, hvor hun får serveret pålæg, pynt og smør, og selv bruger tid på at lave sin egen mad. Det er en lille ting, men der har været en stor effekt af det. Nu forstyrre hun ikke de andre og bliver ikke vred. Endelig har også de øvrige medarbejdere en positiv opfattelse af forløbets relevans, selvom deres erfaringer med forløbet varierer. Der er således medarbejdere, der stort set ikke har gjort sig andre erfaringer med forløbet, end dem de har fået gennem commitment-dagen og det afsluttende seminar. Dette tema vil vi berøre nærmere i afsnit 4.4: Drivkræfter og barrierer for implementering. 4.2 Indsatsens anvendelighed Som beskrevet i foregående afsnit opleves Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb som relevant både i forhold til metode for kompetenceudviklingen og det faglige indhold på tværs af aktører i de to kommuner, der har modtaget forløbet. Dette skyldes blandt andet, at metoderne tilsyneladende passer godt ind i de faglige strategier i de to kommuner. I Thisted fortæller plejecenterlederne fx, at de allerede arbejder på en lignende måde, men at Demensrejseholdets metodik er mere stringent og systematisk og derfor løfter praksis. En leder fortæller ligeledes, at der en god sammenhæng mellem den læring, nøglepersonerne har fået fra Demensrejseholdet og den øvrige kompetenceudvikling, som er i gang for disse medarbejdere. Tilsvarende konkluderer den kommunale tovholder i Svendborg, at kompetenceudviklingsforløbet ikke byder ind med helt ny viden om demens, men gør det på en måde, hvor denne viden bliver bragt i spil på plejecentrene og derfor gør en stor positiv forskel i praksis. Det er således en plausibel forklaring på, hvorfor nogle medarbejdere oplever, at det er gammel vin på nye flasker. Det lyder, som noget de allerede har hørt om og kender, indtil de prøver det i praksis og oplever stjernestunderne, som en leder udtrykker det. Oplevelsen af kompetenceudviklingens anvendelighed understreges af, at medarbejdere og nøglemedarbejdere oplever nogle ændringer i praksis, som de sætter pris på, fordi de bidrager positivt til den samlede indsats over for beboerne. Nøglemedarbejderne i Svendborg fortæller fx, at der er kommet en forståelse af, at de individuelle aktiviteter med beboerne er ligeså vigtige som plejeaktiviteterne blandt andet fordi de oplever, at disse aktiviteter giver gladere beboere og derfor frigør tid i forhold til den tidligere praksis. Nøglemedarbejderne i Thisted har tilsvarende oplevelser og fortæller, at de oplever større forståelse, bedre samarbejde og øget tålmodighed. Disse elementer er beskrevet nærmere i næste afsnit om det oplevede udbytte af indsatsen.

12 Første evalueringsrapport 12 På et plejecenter har man en beboer med demens, som ofte går sin vej og bliver udadreagerende, når man forsøger at stoppe hende. Hendes adfærd var tidligere med til at skabe uro blandt de øvrige beboere, fordi hun blev vred og slog ud efter de andre beboere, når de prøvede at stoppe hende fra at gå. Her har Demensrejseholdets indsats inspireret en medarbejder til at prøve at handle anderledes overfor den konkrete beboer. Jeg har prøvet at vende den om, for tit var skaden sket, og hun var opkørt og vred, allerede inden hun forsøgte at gå. I weekenden har jeg hende, og jeg har prøvet at give hende små øjeblikke i løbet af dagen, hvor jeg henvender mig til hende og sørger for at hun følger sig tryg og set. Ved at være lidt ekstra opmærksom på beboeren i løbet af dagen har medarbejderen altså understøttet beboerens tryghed og trivsel og derved afværget, at hun bliver opkørt og forsøger at forlade plejecenteret. Det har skabt mere ro både for den konkrete og de øvrige beboere. Endelig har plejecenterlederne i langt de fleste tilfælde haft let ved at indarbejde rutinerne i forhold til beboerkonferencer i de eksisterende mødekadencer. De tager således metoden til sig, og gør den anvendelig i den praksis, som i forvejen er dagligdag på plejecentret. En nøglemedarbejder i Svendborg Kommune peger også på, at den viden, hun har fået fra Demensrejseholdet, har været let at overføre til praksis og ikke kræver, at der afsættes mere tid: Her er det bare lidt en anden måde at tænke på, så kommer det helt af sig selv. Det tager ikke længere tid i hverdagen. Selvom kompetenceudviklingen opfattes som anvendelig, er der dog også udfordringer. I begge kommuner har ledere og nøglepersoner italesat rollefordelingen som en udfordring. Lederne har en forventning om, at nøglepersonerne er uddannet til at sidde for bordenden til de fremtidige beboerkonferencer og derfor kan gennemføre disse uden ledelsens deltagelse, mens nøglepersonerne ikke føler sig parate til at tage denne rolle og løfte den med tilstrækkelig kvalitet. Den kommunale tovholder i Svendborg italesætter ligeledes denne problematik. Hun er bekymret for, om nøglepersonerne har opnået kompetencerne til at tage denne rolle og opleve den nødvendige succes til at føle sig tilpasse i rollen. Samtidig vurderer hun, at ledernes deltagelse er nødvendig, fordi der skal komme handlinger ud af mødet, og der derfor er behov for, at lederen med det samme kan skabe rammerne for den efterfølgende handling. 4.3 Oplevet udbytte af indsatsen Større arbejdsglæde. Mere faglighed. Højere livskvalitet for beboerne. Glade beboere. Uanset om man spørger de kommunale projektledere, plejecentrenes ledelse, nøglemedarbejderne eller de øvrige medarbejdere i de to kommuner om deres oplevelse af udbyttet af kompetenceudviklingsforløbet og den nye tilgang til beboerne, er svaret i langt de fleste tilfælde det samme. Der er en oplevelse af et stort udbytte, som ses hos både medarbejdere og beboere. De interviewede giver alle udtryk for, at de gennem projektperioden er blevet mere nysgerrige på hinanden og er blevet bedre til at give hinanden plads til at prøve forskellige ting af. De giver ligeledes udtryk for, at de er blevet bedre til ikke bare at springe til handling. I stedet reflekterer de over situationen, vurderer den fra forskellige perspektiver og fokuserer på beboerens ressourcer, inden de vælger den rette indsats. Det har skabt en større arbejdsglæde blandt personalet, og et flertal af de interviewede vurderer, at det har skabt positive forandringer for beboerne. De er blevet roligere, mere glade. Det synes jeg, man kan se, fortæller en medarbejder til spørgsmålet om, hvordan man kan se på beboerne, at tilgangen er ændret. Flere interviewpersoner fortæller, at de får positiv feedback fra beboerne. En medarbejder fortæller fx, at en beboer har stoppet hende på gangen og sagt: Du tænker på min værdighed.

13 Første evalueringsrapport 13 I en af indsatskommunerne fortæller nøglepersoner om, hvordan de oplever, at beboerkonferencerne skaber et rum for at tale om de enkelte beboeres reaktionsmønstre. Det har været med til at ændre praksis overfor de enkelte beboere og har haft positive følger for beboernes adfærd og trivsel, fordi man nu i højere grad har fokus på at have beboernes behov og stemning i fokus og undgår, at relationen til beboerne bliver til uhensigtsmæssige rutiner. En nøglemedarbejder fortæller fx følgende om en beboerkonference og den efterfølgende ændring af praksis: Vi snakkede om, at hver gang vi mødte hende var det med noget negativt, noget hun ikke kunne lide, eller noget hun har brug for hjælp til. Vi prøver nu at drikke kaffe med hende 5-10 min. om morgenen, inden hun får sonde, som hun hader. Omvendt elsker hun at drikke kaffe. Det har ændret hendes og vores dag. En god start på dagen var vigtig for hende, og før kom vi kun til hende med ting, som gjorde hende utilfreds og ked af det. Beboerkonferencen har altså skabt et rum for, at medarbejderne har kunnet reflektere over beboernes adfærd og reaktionsmønstre, herunder skabt refleksion over, hvordan praksis overfor beboerne understøtte dette. Interviewpersonerne i de to kommuner peger på tre drivkræfter bag den forbedrede arbejdsglæde. For det første får den enkelte medarbejder bragt sin faglighed mere i spil som en medarbejder udtrykker det: Man skal tænke over tingene. Før fik man en ordre, men nu drejer de [nøglepersonerne] den og stiller spørgsmål tilbage, og så er jeg nødt til at tænke. Det er en god ting. Det er også noget, man skal lære, det er faktisk svært. På den måde er arbejdsopgaverne blevet mere spændende og udfordrende, fordi medarbejderne er blevet mere opmærksomme på, at de kan ændre noget for beboerens trivsel og tør tænke anderledes og prøve nyt. For det andet giver beboerkonferencerne en fælles retning og et blik for, hvordan det, det ene team gør, har betydning for det andet. Hvor tilgangen tidligere har været, at hvis der er et problem om aftenen, så er det aftenvagtens problem, så har de nye arbejdsgange skabt en forståelse af, at dagvagten kan gøre noget for at skabe gode aftener. Der er en oplevelse af, at det har givet et større fokus på fællesskab mellem de forskellige teams. Det giver ejerskab [af indsatsen] for langt flere medarbejdere, så det er nemmere at gøre tingene bagefter, fortæller en nøglemedarbejder. For det tredje har resultaterne for beboerne en positiv indvirkning på medarbejdernes arbejdsmiljø. Gladere beboere og færre konfrontationer giver således mere plads til positive aktiviteter. Samtidig giver det at have konkrete redskaber medarbejderne en tro på, at de kan håndtere de svære situationer, når de opstår. En leder fortæller, at projektet har forbedret arbejdsglæden, fordi de oplever stjernestunder, når de ser, det lykkes. Endelig bidrager medarbejdernes større forståelse af demens til større arbejdsglæde. Det bliver fx nævnt, hvordan man i højere grad tager de udfordrende situationer med beboerne med et smil. Dette skyldes bl.a., at man er blevet bedre til at se bag om beboernes problemstillinger og er gået fra at have fokus på, hvad der er irriterende til at have mere fokus på beboernes ressourcer og tænker i løsninger frem for problemer. En leder fortæller, at praksis har ændret sig. Hvis man havde besøgt hendes plejecenter i januar, ville det i højere grad have været hendes arbejdsplads, man besøgte. Nu er det i højere grad beboernes hjem med gladere beboere, som har indflydelse på dagens forløb og er mere deltagende i aktiviteter. En anden leder fortæller, at hun har oplevet, at kompetenceudviklingsforløbet har givet faglighed og stolthed til medarbejderne på et tidspunkt, hvor plejecenteret har fået negativ presseomtale.

14 Første evalueringsrapport 14 Selvom de øvrige medarbejdere fortæller, at de oplever det samme udbytte af kompetenceudviklingsforløbet, som nøglemedarbejdere og ledere på plejecentrene, oplever de det ikke i samme grad. Det skyldes primært, at medarbejdernes udbytte af forløbet afhænger af, hvor godt viden, erfaringer, tilgange og metoder bliver spredt systematisk fra ledere og nøglemedarbejdere til de øvrige medarbejdere. Dette tema adresserer vi i det næste afsnit. 4.4 Drivkræfter og barrierer for implementering Rambølls tilgang til implementering er inspireret af Dean Fixsen. Implementeringstrekanten, som er udviklet på baggrund af et omfattende studie af implementeringslitteratur, peger på tre centrale temaer for en succesfuld implementering: Kompetencer, organisering og ledelse. Disse tre temaer udgør strukturen for afdækning af styrkerne ved implementeringen af de nye arbejdsgange, som Demensrejseholdet træner plejecentrene i. Figur 4-1: Implementeringstrekanten 1 Kompetencesiden Demensrejseholdets indsats er opbygget med henblik på forankring af de nye arbejdsgange. Den kommunale koordinator i Svendborg siger dette ganske klart. Som tidligere beskrevet fortæller hun, at kompetenceudviklingsforløbet ikke er markant forskelligt fra de AMU-kurser, som medarbejderne skal på for at måtte arbejde med beboere med demens, men at udbyttet er langt større af Demensrejseholdets indsats. Forløbet består af vidensopbygning hos deltagerne, træning i de nye metoder og støtte efter træning. Det betyder, at ledere og nøglepersoner mærker metodernes anvendelighed i det daglige og som en integreret del af Rejseholdets indsats. Samtidig lægger Demensrejseholdet op til en metode til udvælgelse af medarbejdere, som har fokus på at udvælge medarbejdere, der kan agere som rollemodeller, og som ledelsen vurderer ikke bare vil kunne tage læringen til sig, men også vil kunne udvikle de kollegaer, der ikke deltager. På den måde benytter selve kompetenceudviklingsindsatsen sig af en række af de drivkræfter, der er knytte til kompetencesiden af implementeringstrekanten. Den eneste barriere, interviewpersonerne har peget på i forhold til kompetencesiden, er rollen for de medarbejdere, der ikke er nøglepersoner. Disse medarbejdere oplever de negative sider af kompetenceudviklingsforløbet. En leder fra et plejecenter fortæller, at disse medarbejdere oplever, at nogle af deres kolleger er meget fraværende og bliver dækket af vikarer. Hun fortæller endvidere, at nøglepersonernes kolleger er meget optagede af den proces, nøglepersonerne har været i, uden de føler sig inddraget. Det skaber et pres på de resterende medarbejdere, når 14 ud af 40 medarbejdere er af sted. I begge kommuner fortæller nogle af de interviewede medarbejdere, at de ikke har været involveret i beboerkonferencer. Alligevel fortæller de, at de kan 1

15 Første evalueringsrapport 15 mærke en smittende energi fra deres kolleger, som har været af sted, og de har alle fået et positivt indtryk af det udbytte, tilgangen kan give for beboerne. Organiseringssiden Som beskrevet i afsnit 4.2 bliver de nye metoder og tilgange opfattet som anvendelige. Det hænger blandt andet sammen med, at de passer til de aktuelle arbejdsgange og mødestrukturer. Derfor ser det ud til at være få ændringer, der skal til for at skabe en organisering, der understøtter implementeringen. Rammerne for beboerkonferencerne ser fx ud til at blive personaleeller teammøder, hvor de relevante medarbejdere allerede er samlet. De to kommuner har ligeledes den faglige support til medarbejderne på plads. Det har de i form af nøglepersonerne og lederne, der kan støtte hinanden og de øvrige medarbejdere, men også i form af de kommunale demenskoordinatorer. I Svendborg fortæller den kommunale koordinator (som også er demenskoordinator), at kompetenceloftet er løftet, så der skal mere til, før frustrationerne kommer til udtryk, og det er nødvendigt at kontakte demenskoordinatoren. Samtidig har hun oplevet en stigning i forhold til antal henvendelser, fordi medarbejderne nu har fået forståelse af, hvordan de kan bruge demenskoordinatorerne. På den måde kan demenskoordinatorerne spille en central rolle i forhold til implementeringen af de nye arbejdsgange og fastholdelse heraf. Der er dog også uklarheder i forhold til spredningen af det lærte. Nøglepersonerne fortæller samstemmende, at de oplever uklarhed om deres rolle i forhold til vidensdeling og spredning af den viden, de har opnået, og de nye metodikker, de har lært som en del af Demensrejseholdets indsats. Skal de aktivt forsøge at vidensdele? Skal de blot stå til rådighed ved spørgsmål? Eller skal de vise vejen gennem deres handlinger? Disse spørgsmål indikerer, at der er brug for anbefalinger til, hvordan nøglepersonerne skal agere for at sikre den bedste vidensspredning. Tilsvarende oplever både nøglepersoner og ledere uklarhed om rollerne i forbindelse med beboerkonferencerne. Flere ledere udtrykker en forventning om, at deres nøglemedarbejdere er blevet trænet i at gennemføre konferencerne selv, mens nøglemedarbejderne modsat ikke føler sig klædt på til denne rolle. Den kommunale koordinator i Svendborg påpeger endvidere, at der er behov for deltagelse af en med beslutningskompetence på beboerkonferencerne, så nye handlinger kan besluttes med det samme. Denne uklarhed om roller indikerer, at der er behov for anbefalinger til, hvilke kompetencer der skal være til stede på beboerkonferencerne, og hvilken rolle de forskellige aktører med fordel kan indtage. Ledelsessiden Nøglemedarbejdere og øvrige medarbejdere fortæller, at de har en ledelse, der bakker op om deres arbejde i forbindelse med Demensrejseholdets indsats. Tilsvarende fortæller lederne, at de prioriterer de nye indsatser, fordi de passer ind i den udvikling, de gerne vil skabe på deres plejecentre, og fordi de kan se gevinsterne af at arbejde på denne måde. Det afspejler sig konkret i, at lederne har skabt rammerne for arbejdet med beboerkonferencerne i de fleste tilfælde ved at integrere dem i de eksisterende mødekadencer. Flere interviewpersoner påpeger, at det er vigtigt, at lederne fortsætter med at understøtte medarbejdernes arbejde med metoderne blandt andet gennem deltagelse på beboerkonferencerne. Det påpeges, at ledernes fortsatte deltagelse viser, at det er noget, medarbejderne skal prioritere.

16 Første evalueringsrapport RESULTATER FOR MEDARBEJDERE OG BEBOERE Ovenstående kapitel 4 har belyst, hvordan ledere og nøglemedarbejdere i Thisted og Svendborg Kommuner i høj grad oplever Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb som både relevant, anvendeligt og udbytterigt, mens det dog i mindre grad er lykkedes at sprede viden og kompetencer til øvrige medarbejdere, der ikke har deltaget i Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb. At ledere og nøglemedarbejdere oplever, at indsatsen understøtter medarbejdernes kompetencer og beboernes livskvalitet, er logisk sammenhængende med den øvrige indsats til målgruppen og opleves at skabe faktiske resultater, sandsynliggør, at der også kan måles egentlige effekter af indsatsen. I dette kapitel ser vi nu nærmere på, hvorvidt de før- og eftermålinger, der er gennemført i forbindelse med den første afprøvning i Thisted og Svendborg Kommuner, også indikerer gode effekter af Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb. Som nævnt indledningsvis skal resultaterne læses med to væsentlige forbehold. For det første er kommunerne ikke for alvor i gang med at sprede erfaringerne fra nøglemedarbejderne til de øvrige medarbejdere, hvorfor der endnu ikke kan forventes de store effekter af indsatsen. For det andet er datagrundlaget endnu for begrænset til at drage endelige konklusioner og kan derfor blot give indikationer. Udviklingen i Thisted og Svendborg Kommuner holdes op imod udviklingen i kontrolkommunerne i form af Gladsaxe og Billund Kommuner med henblik på at sandsynliggøre, at de effekter, som evt. kan påvises, er forårsaget af Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb og ikke andre forhold. 5.1 Viden om, forståelse af og holdning til demens blandt medarbejdere En forudsætning for at skabe borgerrettede effekter er i første omgang, at Demensrejseholdets kompetenceudviklingsforløb understøtter en faglig opkvalificering, hvor medarbejdere får øget viden om demens. Ser vi først på, hvorvidt medarbejdere i de to indsatskommuner samlet set har fået øgede kompetencer i forhold til demens set i forhold til medarbejdere i kontrolkommunerne, viser målingerne, at medarbejderne i indsatskommunerne i udgangspunktet har et højere kompetenceniveau i forhold til medarbejderne i kontrolkommunerne. Derudover er tendensen i såvel indsatskommuner som kontrolkommuner, at kompetenceniveauet i forhold til demens blandt medarbejderne er højt, idet medarbejderne gennemsnitligt scorer ganske højt, når man måler på deres viden om, forståelse af og holdning til demens. Ser vi på den samlede medarbejderstabs udvikling frem mod eftermålingen, kan der dog ikke konstateres en effekt af Demensrejseholdets forløb i indsatskommunerne set i forhold til kompetenceniveauet hos medarbejderstaben i kontrolkommunerne. En forklaring på dette kan være, at vidensniveauet i indsatskommunerne allerede lå meget højt ved førmålingen. Det understøttes af, at casebesøgene har afdækket, at Demensrejseholdets kompetenceforløb ikke nødvendigvis byder ind med helt ny viden til medarbejderne, men i stedet er særligt velegnet i forhold til at gøre medarbejdere kompetente til at bringe viden i spil i praksis. Men det kan også dække over, at måleredskabet ikke kan indfange det forbedrede kompetenceniveau på grund af en målemæssig loft-effekt. En tredje forklaring kan være, at Gladsaxe Kommune har gennemført et omfattende kompetenceudviklingsforløb i foråret, som komplimenterer Demensrejseholdets indsats. Det er sandsynligvis en del af årsagen til, at der også er sket en forøgelse i kontrolkommunerne. Endelig kan en fjerde forklaring på, at der ikke kan måles en effekt i kompetenceniveauet blandt medarbejdere i indsatskommunerne i forhold til kontrolkommunerne, at der ses på medarbejderstaben som helhed, dvs. både nøglemedarbejdere og øvrige medarbejdere. Den kvalitative analyse peger netop på, at det særligt er nøglemedarbejderne, der har oplevet udbytte af indsatsen og i langt mindre grad plejecentrenes øvrige medarbejdere, idet viden endnu ikke er blevet spredt.

17 Første evalueringsrapport 17 Skelner vi den effekt, der er opnået for nøglemedarbejderne i indsatskommunerne fra den effekt, som er opnået hos de øvrige medarbejdere i indsatskommunerne, ser vi, at nøglemedarbejderne har fået øget kompetenceniveau som følge af Demensrejseholdets indsats, når vi sammenligner deres kompetenceniveau med kompetenceniveauet hos medarbejdere i kontrolkommunerne. Effekten er dog meget lille. At der ikke kan aflæses en større effekt af Demensrejseholdets indsats kan indikere, at medarbejderne i indsatskommunerne ikke gavnes af, at Demensrejseholdet tilfører viden, men snarere sådan opleves det i hvert fald gavnes af, at Demensrejseholdet understøtter medarbejderne i at omsætte viden til praksis. Ser vi endelig på, hvilken udvikling de øvrige medarbejdere har opnået set i forhold til nøglemedarbejderne i indsatskommunerne, er deres kompetenceniveau steget væsentligt mindre end nøglemedarbejdernes. Dette understøtter de kvalitative datas konklusioner om, at der endnu ikke er sket tilstrækkelig vidensspredning fra nøglepersoner til øvrige medarbejdere. 5.2 Resultater for beboernes livskvalitet Der er ligeledes gennemført målinger af beboeres livskvalitet, før opkvalificeringsforløbet for indsatskommunerne er blevet igangsæt og herefter en eftermåling igen umiddelbart efter, at forløbet er gennemført. Dette er gjort i både indsats- og kontrolkommuner. Disse målinger viser, at livskvaliteten blandt beboerne i såvel kontrolkommunerne som indsatskommunerne faktisk er faldende fra før- til eftermålingen. Der er dog ikke en tendens til, at livkvaliteten hos beboerne falder hverken mere eller mindre i indsatskommunerne end i kontrolkommunerne, hvorfor ændringer i livskvalitet ikke kan tilskrives forhold forbundet med Demensrejseholdets indsats. Som forventet slår Demensrejseholdets indsats altså endnu ikke ud i form af effekter for beboerne, på trods af at ledere og medarbejdere kvalitativt fortæller solstrålehistorier om, hvordan forløbet har ændret beboernes hverdag. Når solstrålehistorierne ikke kan aflæses i målingerne, kan det skyldes, at eftermålingerne af beboernes livskvalitet er foretaget umiddelbart efter, at kompetenceforløbet er afsluttet, og omfanget af beboere, som har nydt godt af medarbejdernes nye redskaber, er begrænset set i forhold til det samlede antal beboere, hvorfor de ikke fylder i den samlede udvikling i beboernes livskvalitet. Det er mere nærliggende, at der kan aflæses beboereffekter ved den opfølgende måling seks måneder efter kompetenceudviklingsforløbets afslutning, når nøglemedarbejderne har haft mulighed for at sprede det lærte til deres kolleger.

Ansøgning om deltagelse i projekt om styrket demensindsats i plejeboligen gennem Demensrejsehold

Ansøgning om deltagelse i projekt om styrket demensindsats i plejeboligen gennem Demensrejsehold Dato 07-06-2016 KIGW Sagsnr. 7-2815-2/8 93590169 Ansøgning om deltagelse i projekt om styrket demensindsats i plejeboligen gennem Demensrejsehold Kommuner inviteres til at indsende ansøgninger om deltagelse

Læs mere

Ansøgning om deltagelse i projekt om styrket demensindsats i plejeboligen gennem Demensrejsehold

Ansøgning om deltagelse i projekt om styrket demensindsats i plejeboligen gennem Demensrejsehold Ansøgning om deltagelse i projekt om styrket demensindsats i plejeboligen gennem Demensrejsehold Kommuner inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i kompetence og organisationsudviklingsprojektet

Læs mere

Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel

Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel KIRSTEN GROTH WILLESEN, PROJEKTLEDER & SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN IBEN LJUNGMANN & MALENE KJÆR LASSEN, DEMENSREJSEHOLDSKONSULENTER

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Koncept for praksisnær kompetenceudvikling i Demensrejseholdet

Koncept for praksisnær kompetenceudvikling i Demensrejseholdet Maj 2017 Koncept for praksisnær kompetenceudvikling i Demensrejseholdet Dette notat har til formål at inspirere kommuner, der ønsker at kompetenceudvikle medarbejdere på demensområdet. Notatet beskriver

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Ansøgning om deltagelse i afprøvning af model til målrettet pleje af beboere med en demenssygdom og BPSD

Ansøgning om deltagelse i afprøvning af model til målrettet pleje af beboere med en demenssygdom og BPSD Dato 29-03-2016 JUMR Sagsnr. 7-2814-1/1 93 59 01 85 Ansøgning om deltagelse i afprøvning af model til målrettet pleje af beboere med en demenssygdom og BPSD Kommuner med enten kommunale eller private plejeboliger

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKT NÆRVÆR OG FRAVÆR

EVALUERING AF PROJEKT NÆRVÆR OG FRAVÆR EVALUERING AF PROJEKT NÆRVÆR OG FRAVÆR Langeland Kommune Disposition 2 Beskrivelse af udviklingsprocessen Effekter Fremadrettet opmærksomhedspunkter Projektformål, -mål og -indsatsområder 3 Nedbringelse

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber

Projekt Professionelle Læringsfællesskaber Hanne Søndergård Pedersen, Marie Kiil Brøcker og Katrine Iversen Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 NOTAT Projekt Professionelle Læringsfællesskaber 1. måling forår 2016 Publikationen

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

MSP Programme management

MSP Programme management MSP Programme management Managing Successful Programmes Deltag på et inspirerende og effektivt læringsforløb inden for programledelse. På forløbet får du et højt fagligt udbytte, og der er fokus på at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til

Læs mere

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dragør Kommune Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE WWW.BDO.DK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Albertslund Kommune Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Præsenteret af Else Momme, seniorkonsulent, Grontmij Carl Bro Lene Flint Andersen, arbejdsmiljøkonsulent, Frederiksberg Kommune Albertslund

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere